Page 1

Klædt af til

Dressur D Y R L Æ G E H E I D I N I E L S E N & E KV I PA G E T R Æ N E R PA U L I N E P R E S T O N

En bog om bevægelse – hvordan den skabes, og om hvordan vi bruger bevægelsen til at skabe en hest med god og sund kropsholdning hele vejen fra tilridning mod de høje dressurklasser


Klædt af til

Dressur D Y R L Æ G E H E I D I N I E L S E N & E Q U I PA G E T R Æ N E R PA U L I N E P R E S T O N

En bog om bevægelse – hvordan den skabes, og om hvordan vi bruger bevægelsen til at skabe en hest med god og sund kropsholdning hele vejen fra tilridning mod høje dressurklasser


RETTELSER

KÆRE LÆSER I bogen Klædt af til Dressur er der i

I andet oplag, som kommer på

Rettelsen til side 108 i

første oplag fundet 2 fejl. På side 108

gaden i 2014 vil det selvfølgelig være

Klædt af til Dressur finder du på side

manglede der et par ord og i kapitlet

med disse rettede billeder og tekst.

30 i denne pdf.

sig et forkert billede ind på side 82.

I denne pdf med rettelser, får du

Rettelsen til side 82 i

I denne pdf med rettelser, får du nye

desuden hele kapitlet om ‘Hvad er

Klædt af til Dressur finder du på side

billeder til side 82 og færdig tekst fra

dressur for os’ samt forbedringer i gan-

24 i denne pdf.

side 108.

gartsdelen om skridt og bevægelses-

om gangartsanalyser har der sneget

flow. Bevægelsesflow bliver et af

Rettelser har lilla farve eller lilla

hovedemnerne i bog nummer 2, som

introtekst.

er på tegnebrættet.


Klædt af til Dressur Tekst & illustrationer © Heidi Nielsen Tekst & illustrationer © Pauline Preston Rettelse til 1. udgave, 1. oplag 2013 Layout og design: Pauline Preston Bogen er sat med Century Gothic og Century Schoolbook


I BOGEN ‘KLÆDT AF TIL DRESSUR’ KAN DU BLANDT ANDET LÆSE OM: TAK........................................................................................... 5

KAPITEL 6

FORORD.................................................................................. 6

GANGARTS ANALYSER ........................................................ 74

HEIDI NIELSEN.......................................................................... 9 PAULINE PRESTON.................................................................. 12

KAPITEL 7

HVAD ER BALANCE .............................................................. 96 KAPITEL 1

HVAD ER DRESSUR FOR OS.................................................. 14

KAPITEL 8

• Fordele ved træning .................................................... 15

UDDANNELSE AF EN STÆRK HEST ..................................... 104 • Hvad er samling ........................................................... 106

KAPITEL 2

• Det sidder du på ......................................................... 108

HVORDAN SKABES BEVÆGELSE? ....................................... 18

• Frem og ned ................................................................ 116

• Hængebroen ................................................................ 20

• Let løftet form .............................................................. 132

• Nervesystemet .............................................................. 20

• Thoraxslyngen og dens betydning for formen ........ 135

• Hvad er Biomekanik ..................................................... 29

• Løftet form .................................................................... 146

• Muskler, sener og bindevæv ....................................... 34 • Hvorfor ændres kropsholdningen ............................... 39

KAPITEL 9

BEHANDLING AF HESTEKROPPEN ..................................... 152 KAPITEL 3

• Kiropraktik .................................................................... 156

3. HESTENS ERNÆRING......................................................... 42

• Osteopati ..................................................................... 160

• Hestens fordøjelsessystem ............................................ 44

• Kranio-Sakral Terapi .................................................... 161

• Equine Metabolic Syndrome ....................................... 49

• Akupunktur .................................................................. 162 • Alexander-Teknik ......................................................... 164

KAPITEL 4

• Fysioterapi – ProPrio-Træning .................................... 170

HESTENS TÆNDER ................................................................. 52

• Genkend rygproblemer ............................................. 177

KAPITEL 5

KAPITEL 10

HESTENS HOVE ..................................................................... 64

GENNEMGANG AF ØVELSER ............................................ 184


“Better than a thousand days of diligent study, is one day with a great teacher.” Tak til hesten, for at være den bedste læremester omkring livet. Tak for inspirationen og for de mange timers læring og udvikling, som dit væsen har givet os.

4


TAK...

En meget stor tak, til alle Jer, der har bidraget til tilblivelsen af denne bog. Vi føler os heldige, at have jer i vores liv, og er lykkelige for at føle, at vi er omgivet af mennesker, som er klar til at hjælpe og give en hånd med, for at denne bog kunne komme på gaden.’

PRAKTISKE HJÆLPERE

REDIGERING:

EN HELT SPECIEL TAK TIL:

• Mona Arends

• Michèle Vandborg Nielsen

• Michèle Vandborg Nielsen – for

• Rikke Friis

• Heidi Nielsen

• Emma Friis

ufattelig stor tålmodighed, for din måde at være på, for de

• Sabrina Bøgh

BILLEDER:

mange timer du har lagt i pro-

• Mie Sørensen

• Marlene Kirial

jektet og for din hjerne, som kan

• Louise Agner

• Susanne Mohr Kristensen

køre på højkvalitetsblus hele

• Sissel Iversen

• Lena Sørensen

tiden.

• Susanne madsen

• Signe Nielsen • Susanne Madsen

FOTOGRAF: • Kenneth Lundby

• Kim og Claus Fordi I stadig er hos os. :o)

RYTTERE: • Pia Krichau

• Opstalderne i stald DE LUXE fordi

KARRIKATURTEGNINGER:

• Tina Gade

I har passet bondegården i mit

• Helene Ilsøe

• Louise Dybdal

(Paulines) fravær.

• Sanne Hinding Kusk

• Susanne Madsen: for altid at

KORREKTURLÆSNING:

• Maria Skipper

have været der for Heidi i tykt

• Michèle Vandborg Nielsen

• Matilde Sahl

og tyndt og som verdens bedste

• Lone Plum

• Susanne Madsen

hestepasser og veninde

• Rikke Friis • Baronesserne

5


Klædt af til Dressur

Forord Det er vigtigt at vide, hvordan hestens er skruet sammen rent anatomisk. For os, har det også været vigtigt at få fokus på, hvordan alting virker indeni hesten. Vi ønsker at synliggøre, hvordan det hele styres og sættes i gang, så det ydre bliver harmonisk, smukt – og ikke mindst holdbart.

INDLEDNING Heste siger ikke til eller fra – de har ikke ­engang en lyd, som f.eks. en hund, der jo kan pibe, hvis den har slået sig eller er utryg. Ved at kigge på, hvad der foregår ind­eni hesten, forsøger vi at vise, hvad der skal til for at holde en hest sund og udvikle den til at blive en veltilpas, stærk og holdbar hest, som vi kan vi bruge til alt: dressur, spring, di­stance, ­væddeløb, trækhest, turhest eller hvad som helst, vi ønsker af vores hest. Heste i et godt miljø, som er passet og trænet på en fornuftig måde, er ikke sarte eller går nemt i stykker. De er derimod helt fantastiske med deres smukke bevægelser, deres alsidighed og deres lyst til at være sammen med os mennesker, som er så vidt forskellige fra dem selv.

6


“Det er vigtigt at vide, hvordan hesten er skruet sammen rent anatomisk. For os, har det også været vigtigt at få fokus på, hvordan alting virker indeni hesten. Vi ønsker at synliggøre, hvordan det hele styres og sættes i gang, så det ydre bliver harmonisk, smukt – og ikke mindst holdbart”.

7


8


HEIDI NIELSEN - EN MENNESKELIG ‘MUST HAVE’ Heidi’s store kærlighed til heste og

fremskridt med hesten. Man får også

har hun en virkelig veludviklet og sund

hendes fag samt nytænkende tilgang

en dyrlæge med i købet, med hu-

mavefornemmelse og føling i det hele

til det, hun laver, gør hende til en

mor, nytænkning, og et helt fantastisk

taget for, hvad der sker i hestens krop

helt unik behandler og et leksikon af

ukompliceret sind. Og det er kun selve

og sind.

viden. Hendes indre kort over hestens

ægget. Indpakningen kommer i form

Som behandler er hun et stærkt

anatomi og hendes mavefornem-

af en sprudlende glad og passioneret

kort at have på hånden. Jeg ser

melse for, hvad den enkelte hest har

pige, som har en sjældent høj moral

selvfølgelig ofte heste, der får eller har

brug for, gør også, at jeg hver gang

og faglig stolthed.

fået behandlinger, men der er noget

ser hurtig og præcis behandling med

ved Heidi’s behandlinger, der gør, at

stor effekt på hestens bevægelser

Basen for denne bog blev lagt allere-

heste, som hun har haft imellem hæn-

efterfølgende.

de tidligt i vores venskab og uden tvivl

derne, har været markant bedre, end

i hjertet; – hvis jeg nogensinde skulle

de resultater jeg ellers ser.

Hvordan beskriver man Heidi ­Nielsen,

gå i sving med et projekt som dette,

uden at negligere eller glemme en

så ville jeg være tryg ved at gøre det

Der er mange ting, omkring Heidis

af hendes mange kvaliteter? Måske

med Heidi.

tilgang til heste, som jeg synes giv-

således: Heidi er et menneskeligt

er rigtig god mening. I tider, hvor

kinderæg - med meget mere end

Heidi vil nok beskrive mig som nørd.

behandlere i større grad får lavet

3 ting... Når man er sammen med

Og det er jeg glad for, for så har

‘opsamlings-steder’, sætter Heidi stor

Heidi, hvad enten det er som be-

jeg muligheden for at kalde hende

pris på, at komme ud til den enkelte

handler eller veninde, så får man

overnørd. Heidi imponerer mig gang

stald og behandle hesten i dens eget

‘noget der er godt for sindet’ - i form

på gang, med hendes store indsigt

miljø. Det er indlysende logisk for mig,

af indsigt og viden omkring det, der

og evne til at sætte sig ind i emner

at en behandling skal foregå i hestens

optager hende. Man får ‘ekstremt høj

og være sikker i sin sag. Men samtidig

hjem, hvor den er tryg, i stedet for at

faglighed’ og - som følge deraf - store

- og det er en sjælden kombination -

skulle ud og køre en hård trailer-tur

9


efter behandling. En anden ting, som

meget. Vi har været langt omkring for

gør, at Heidi tager hjem til hestene er

at skrive denne bog, og jeg er så glad

også, at hun er OBS på at årsagsbe-

for, at vi er kommet tilbage til det frø,

handle, og årsagerne til hestens ska-

der ansporede vores venskab, nemlig

vanker kan ofte findes eller afhjælpes

tanken om at opbygge en sund og

med små ændringer i hestens hjem.

stærk hest ved at mobilisere og aktivere dens fornemmelse for sig selv.

Heidi er en meget alsidig behandler; heste er forskellige, og Heidis velas-

“Why do you go away?

sorterede værktøjskasse giver hende

So that you can come back.

mulighed for at behandle hesten med

So that you can see the place you came

det helt rigtige værktøj. Et af de sidste

from with new eyes and extra colors.

skud på stammen er Alexander-lære

And the people there see you differently,

eller Alexander-teknik og arbejdet

too. Coming back to where you started is

med hestens nervebaner - altså,

not the same as never leaving.”

kernen af de bevægelser, vi ser og arbejder med. Denne vinkel på behandling af heste gør Heidis tilgang til hesten helt unik. Det kræver stort fokus at arbejde med ­Alexander-teknikkerne, hvilket er endnu en rigtig god grund til at arbejde med hesten i dens nærmiljø, hvor den har ro og overskud til også at forstå og mærke, hvad der sker i dens krop. Tak til dig Heidi for så uendeligt

10

- Terry Pratchett, A Hat Full of Sky


INKLUSIV

FRAGT

Årets Julegaveidé til hestetosser

JULETILBUD:

KUN 449,(Inkl. fragt T.O.M. 24.12.13)

Købsinfo finder du her: dyrlæge-heidinielsen.dk eller: stalddeluxe.dk Overfør konto nr: 8117-2464769 ELLER Via Mobil-Pay til nr. 22 32 18 77 (husk at anføre navn adr. og tlf. n.r)

...eller følg med på: facebook.com/klaedtaf og mød os til arrangementer og demoer

En let læselig og velillustreret bog på dansk, om beveægelse, hvordan den skabes og om hvordan vi kan bruge bevægelse, til at skabe smuk og holdbar hest til alt brug. Skrevet i et unikt samarbejde mellem dyrlæge/kiropraktor/hestetandlæge Heidi Nielsen og Ekvipagetræner Pauline Preston I BOGEN FINDER DU BLANDT ANDET: 369 billeder og illustrationer om biomekanik og bevægelse, Gennemgang af basis-dressur øvelser samt fysioterapi-øvelser der styrker den enkelte dressurøvelse. Du finder også: Gangarts analyser, staldtips, hestens hove, hestens tænder, behandlingsformer mm.

11


12


PAULINE PRESTON

visning af Pauline og sætter stor pris

kom frem og blev visualiseret.

Pauline er på kort tid blevet en rigtig

på hendes evne til at forklare ting i

Flere har spurgt mig; ”Jamen, hvordan

god veninde og samarbejdspartner

billeder og møde hver rytter netop der

kan Pauline undervise, når hun ikke

for mig. Allerede første gang, jeg kom

i træningen, hvor de er.

selv rider?” Jeg er ikke i tvivl om, at

i hendes stald for at behandle nogle

Pauline er nok den største heste-

de bedste undervisere er dem med

af hendes skønne muler, gik snakken

og rytternørd, jeg kender, ment i

et skarpt øje og med stor viden om

på dressur med fokus på hestekrop-

meget positiv forstand. Hun vægter

hestens anatomi og indlevelse i

pens fantastiske muligheder for at ska-

fagligheden højt og har kigget på

menneskers indlæringsevne. Om de

be smuk bevægelse. Jeg lagde hur-

rigtig mange heste og ryttere i sine

selv rider eller ej, ser jeg ikke vigtigt i

tigt mærke til Paulines store passion for

heste­år og har et godt øje for heste­

undervisningsøjemed. Ulrik Wilbek har

at vide alting meget præcist i forhold

kroppen i god bevægelse, men

jo heller aldrig vist det store talent som

til hestens anatomi og biomekanik

samtidig en fantastisk indlevelse i

håndboldspiller!!

men også sundhed og hvilke faktorer,

både hestes og menneskers evne for

Han har dog alligevel en helt fantas­

der spiller ind for optimale forhold for

indlæring. ­­

tisk evne til at fremme menneskers

hestens velvære og præstationsevne.

Samtidig er Pauline en sand kunstner

fokus og tanker omkring deres sport.

Jeg var overrasket over, hvor meget

og meget visuelt tænkende, som jeg

Dette kan Pauline fremme hos ryttere.

uddannelse i form af kurser m.m,

selv, og vi fik allerede tidligt i vores

Samtidig rådfører hun sig med fagfolk

­Pauline har taget på forholdsvis få år

venskab ideen til denne bog.

og er ikke bleg for at sige fra, hvis hun

i hesteverdenen, og hvor meget hun

Da Pauline og jeg begge interesserer

mener, hesten har brug for udredning

har sat sig ind i hestekroppens biome-

os for alt det, der foregår indeni hes-

hos dyrlæge med kiropraktik som

kanik og balance i forhold til opbyg­

tene - her tænker jeg på det, der ska-

speciale, før den videre træning kan

ning af en dressurhest på højt niveau.

ber bevægelse, som nervesystemet,

fortsætte.

Pauline er - ligesom jeg - stor fan af

knogler, muskler m.m. - og da Pauline

Tak Pauline for at vise mig din tilgang

Amanda Barton, som er Mark Rashid

samtidig er en sand kunstner og kan

til heste og ryttere. Vi mødtes tilfældigt

instruktørelev. Pauline bruger dette i

male på både heste og mennesker

ad vidt forskellige veje, men rejser - og

al sin undervisning og hestetræning,

- besluttede vi os for at lave bogen

har rejst - mod samme mål:

hvilket jeg værdsætter meget.

”Klædt af til dressur” med bodypaint-

Sunde, stærke og glade heste.

Jeg har selv modtaget rideunder-

ede heste, så alt det indeni hestene

13


KAPITEL 1

Hvad er dressur for os..? Dressur er – for os – basen for og toppen af smuk bevægelse. Hest og rytter i samspil. Tænk, at heste gider bevæge sig sammen med os. At de evner at lære af mennesker og bruge deres krop i de til tider ekstreme udfordringer, som ­dressurøvelserne kan byde. At deres fire ben og helt abnorme konstruktion tillader, at de bærer rundt på ryttere og samtidig skaber fantastisk bevægelse. Det er fascinerende, hvorledes heste er i stand til dressur, og hvordan vi som mennesker kan være med til på den ene side at have sådan en kontrol over hesten og på den anden side lade os bære med i smuk dans hest og rytter imellem.

14


Dressuren er både basis og symfoni. Basis,

I vores verden kan dressur oversættes di-

fordi dressur dybest set handler om, at

rekte til træning. Træning af bevægelse.

rytteren bliver i stand til at forstå og bruge

Træning af samarbejde. Træning af

hestens bevægelser – at bede hesten

styrke. Træning – altså dressur – er v ­ igtig,

om at bevæge bestemte kropsdele i

uanset om du springer, rider skovtur, west-

bestemte retninger, og få respons.

ern eller..?

Dressur er netop dette: Kommunikation og respons og gensidig forståelse. Mange kan med råstyrke og udstyr opnå former og bevægelse. Men dressur er i vores øjne noget ganske andet, nemlig en hest der kan – og vil – honorere vores ønsker og bevæge sig herefter. Hvor langt du vil gå ud ad dressurens vej, bestemmer du selv. Men uanset om du er skovturs-rytter eller grandprix-stjerne, er dressuren din base, og med afsæt i styrke, forståelse, villighed og kommunikation, er vejen banet – uanset hvor i træningen, du bevæger dig.

FORDELE VED TRÆNING Træner du hesten uden tvang får du en hest, der er stærk nok til at udføre bevægelserne. Træningen kommer til at foregå i en jævnt stigende kurve.

HVAD OPNÅR DU SÅ, VIA DRESSUREN?

Pauser grundet skader og ‘knæk’ pga for meget pres fjernes,

Hvis man betragter dressur, som vi defi-

Stress og konfliktadfærd minimeres, da kravene matcher hes-

nerer det, nemlig: ‘Træning i bevægelser’

tens fysiske og psykiske formåen.

fordi øvelser, krav og styrke harmonerer.

via styrke og forståelse, er der en lang række meget positive resultater som

Arbejder du med at styrke hesten i dens tempo, lærer du

følge heraf.

også at lytte og kommunikere. Dvs at rytter og hest lærer at forstå hinanden bedre. Vær et godt eksempel for din hest. Ofte opdager du som en ekstra bonus, at du har gennemgået en personlig udvikling – men nu sammen med din hest.

15


KAPITEL 6

Gangartsanalyser At kende en gangart er essentielt for at kunne forstå og forbedre ridningen. At takten er ren, er i mine øjne den bedste indikator for at hele hesten fungerer, som den skal. Hestens takt kan sammenlignes med et symfoniorkester. Orkesteret består af hundrede instrumenter og toner. Hvis samarbejde og harmoni er på plads, kommer der skøn rytmisk musik.

16


17


BÆRING, AFSKUB OG SVÆVEMOMENT Inden vi går igang med gangarterne, vil jeg gerne have disse 3 begreber på plads.

18


BÆRING...

AFSKUB...

SVÆVEMOMENTET...

betegner det moment, hvor hestens vægt er over benet – altså hvor det bærer mest vægt.

bruges om det øjeblik, hvor hesten s­ ætter af – altså skubber kroppen frem eller tilbage.

I den akademiske verden er bæringen essentiel, og specielt i de laterale øvelser er der krav til øget bæring på bagparten.

Hesten går med en afspændt hvirvelsøjle, som tillader bagbenene at komme godt ind under sig og sætte af, så de effektivt flytter hesten fremad i ethvert tempo. Hesten bruger ikke fart men muskelkontrol for at opnå afskub.

er det moment, hvor et eller flere af hestens ben forlader jorden. Der er debat omkring, hvornår man kan kalde det et decideret svævemoment. Nogle mener, at det kun er i de gangarter, hvor alle fire ben forlader jorden.

Den ypperste bærende øvelse er levaden. I klassisk dressur er piaffen den øvelse, der kræver mest bæring.

I denne bog og i min terminologi, bruger jeg ‘svævemoment’ om momenter, hvor hestens ben diagonalt eller sætvis forlader jorden. Jeg taler endda om forbenets svævemoment, hvis det giver mening i forhold til eksempelvis en forklaring eller takt-check (halthed, utakt eller lignende).

19


LYT TIL TAKTEN Det er let at høre, om hesten takter rent – specielt trav er en god start. Her skal rytmen være helt enkel en-to-ento-en-to-en-to. Hvis der er ujævnheder, lyder det som ento-ento-ento eller eento-eento-eento osv. Altså, ujævnheder i rytmen. Den skal til enhver tid være helt ensartet, uden mellemrum og hak.

BEVÆGELSES­ HÆMMENDE FAKTORER KAN VÆRE: Tændernes stilling og tilstand Hovenes dynamiske og statiske balance Forkert eller utilpasset udstyr Smerter Spændinger Kompensationer

I skridt fungerer hestens ben i bevægelse lidt som et pendul. Det første skridt er tungt og kræver mange kræfter af hesten, men når mekanismen først er sat i svingninger, strømmer energien fra fod til fod, som når et pendul svinger fra side til side, og det kræver næsten ingen kræfter for hesten at holde bevægelsen igang.

der forstyrrelser i rytmen, og bevægelsen strømmer ikke frit i kroppen og formidler det nødvendige flow for at opgaven løses optimalt. Når bevægelseshæmmere er i spil, forstyrres flow og energistrøm, og hesten skal kompensere, både i bevægelse og energi-tilførsel’.

BEVÆGELSE

tyngdekraften over igen, og næste

I løb ændrer bevægelsen og koncep­

Hestens bevægelser i skridt kan sam-

ben svinger frem og sættes i jorden.

tet karakter, og bliver mere som trom­

menlignes med et pendul. Omkring

Tyngdekraftens energi kan nu svinge

me­stikker, der synker ned i skindet på

hestens hjerte – center – har pendulet

tilbage i benet igen og skabe mere

trommen og bliver kastet retur. Når

sin base, og benene er pendulet, der

bevægelse, så det bliver lettere og

benet bliver sat i jorden, synker det

svinger ud fra centeret.

lettere at gå – præcis som et pendul,

først sammen, og her virker hestens

Det første skridt er tungt at sætte i

der hele tiden låner sin egen energi, til

ben som en bremse for kroppen.

svingninger, fordi hesten her skal arbej­

at vedblive med at svinge.

‘Center of mass’ – energien i hestens

de mod tyngdekraften.

For at holde pendulet i svingninger,

center – er på sit laveste, når accel-

Når benet sættes i jorden, skabes

skal hesten tilføre ganske lidt energi,

lerationen er lavest. Imens fungerer

der ‘bølger af bevægelse,’ som

for at opretholde en jævn skridt.

lårmuskulaturen som fjedre.

strømmer til centeret. Herefter tager

20

NY TILFØJET TEKST ‘Når en bevægelseshæmmende faktor spiller ind, kommer

Idet benet synker sammen, b ­ li­ver nog­


le af lårmusklerne strakt og sluppet

I alle gangarter er energiflowet

ligger en stor eller en lille sten på

som en elastik. Idet elastikken slipper,

meget lig bølgerne på en strand.

stranden, vil bølgerne blive brudt og

bliver energien i musklen frigivet og

Hvis bølgerne får lov at rulle på

slå op som uformidlet energi i form af

kastet op og frem.

en lækker sandstrand, er rytmen

­bølgesprøjt – eller for hestens ved-

Når bevægelsen i hestens krop

ubrudt og konstant. Vinden får lov

kommende ujævn takt.

fungerer optimalt, formidles ener-

at bestemme bølgernes størrelse.

gien igennem hele kroppen i kæde­

Lidt vind giver små krusninger, meget

reaktioner og samspil. Hvis der ikke

vind laver store bølger. Det giver

er nogen hindringer i vejen, runder

god mening i forhold til hestens

energien ud i blød bevægelse, hvor

bevægelser. Lidt bevægelse giver

den ene bevægelse hjælper den

små bevægelser, mere bevægelse

anden i gang.

giver mere be­vægelse. Hvis der så

I løb er det hestens muskler m.m, der tager over og laver en fjedring til næste afsæt, som når en trommestik rammer trommen og bliver kastet tilbage – op i luften.

21


SKRIDT – 4 TAKTER 8 FASER

B

A CHECK AF RENTAKTETHED

1

De gangarter der typisk

C

D

2

checkes rentaktethed i, er skridt og trav, fordi de er gangarter med jævn rytme. og indgår derfor normalt ikke, når vi tjekker gangarter.

VF

VB

Galop er med ulige taktslag,

HB

HF

Men det betyder ikke, at galop eller andre gangarter i

2

1

øvrigt er mindre vigtige.

E

F

G

H

SKRIDT: Skridt er den langsomste gangart hos

Mange har svært ved at tælle

Forbenene er lettest, fordi du her kan

hesten. Det er en 4-taktet gangart.

skridt-takten, fordi den er overras-

se skulderen bevæge sig.

Hoved og bækken svinger som en

kende hurtig.

Forbenstakten alene hedder:

enhed. Skridtens ‘klang’ bør være

22

2-4-2-4-2-4-2-4. Når du har fundet

helt jævn og rytmisk, og når forpart

En god måde at starte med at lære

denne rytme, så begynd at mærke

og bagpart arbejder i ligevægt, bør

at tælle takt på, er ved at starte med

eller lytte efter et ‘taktslag’ imellem 2

lyden fra forben og bagben lyde ens.

at tælle enten forben eller bagben.

og 4. Det er 1 & 3 (bagbenene).


HB

HF

E

F

3

G

H

4

4

3

Husk, du kan altid gå tilbage og

Man siger faktisk, at skridten er 4-tak-

‘nøjes’ med 2-4-2-4 fra forbenene.

tet med 8 faser. Imellem hver taktslag er et svævemoment, hvor hesten kun

Går du lidt videre i det at læse

har 2 ben i jorden.

skridt-takten, så vil du hurtigt lære, at skridten ikke kun består af taktslag, men også af svævemomenter.

23


B

A

C

D

G

H

NY TILFØJET TEKST+BILLEDE VF

LÆS SKRIDTEN

VB

TIP Kig efter trekan­ter. Når hesten takter rent og går med en god balance og vægtfordeling, er trekanterne, som på de to første illustrationer, lige store eller næsten lige store.

24

HB

HF

E

F

Kort skridt i god balance mellem

NY TILFØJET TEKST+BILLEDE

for- og bagpart. Hestens skridt er korte, men forpart og bagpart tager lige lange skridt.

God skridt i god balance. Hesten tager lige lange skridt med forben og bagben = en fornuftig vægt- Lange skridt med forbenene og fordeling til samlet skridt samt middel kortere med bagbenene giver uens skridt/arbejdsskridt. vægtfordeling for- og bagpart imelDe ligebenede trekanter opstår forlem. skudt af hinanden. Billedet viser hvor Trekanterne er ikke længere lige trekanten lige har været, og hvor den store. vil opstå, men momentet er valgt, fordi det viser ideen omkring at ‘læse trekanter’. Når du selv skal kigge efter det, så start med at finde den trekant du kan se ved forbenene og find den derefter ved bagbenene.

Billedet her viser det moment, hvor den ene trekant kan ses - den fra bagbenene. Hesten er ved at flytte vægten over på det nye bærende ben (VB) hvilket gør momentet en smule ‘skævt’. Bemærk den kompakte muskulatur, som indikerer, at denne skridt kunne være hestens ‘førstevalg’, dvs. det der bliver trænet mest, hvis rytteren ikke er opmærksom på skridtlængde og kvalitet.

KORTE SKRIDT OG LANGE SKRIDT

mere tempo, ganske vist får en hurtig-

Heste har ofte en tendens til at vælge

Det vigtige for mig, når der arbejdes

ere gang, men uden kvaliteten fra de

en ‘hvile-gangart’. Oftest relativt korte

med skridt, er først og fremmest at

lange skridt – en stivere gang, der ikke

skridt, som – hvis man ikke er opmærk-

blive opmærksom på, om hesten tag-

kommer længere ind under hesten.

som på det – giver korte kompakte

er lange eller korte skridt. Jeg oplever

Dette kan ændres med træning

muskler og en flad, lidt hård skridt.

ofte, at ryttere, når de bliver bedt om

– og især fokus.


TYPER SKRIDT Samlet Skridt: Kortere skridt, Kortere ramme med næsen foran eller i lod. Hesten træder knapt op i samme forbens spor. Fri skridt: Arbejdsskridt/Middelskridt

Fri skridt

Samlet skridt

Hesten tager lige lange skridt for og bag. Hestens bagben rammer i samme forbens spor.

I den frie skridt ønsker jeg større overtrædning – dvs. at hestens bagben skal træde over samme forbens spor.

Kortere skridt, Kortere ramme med næsen foran eller i lod. Hesten træder knapt op i samme forbens spor. Billedet er ikke et perfekt moment, men viser en hest på vej til at kunne samle sig.

I den frie skridt ønsker jeg større overtrædning – dvs. at hestens bagben skal træde over samme forbens spor. Middelskridt/Arbejdsskridt: Hesten tager lige lange skridt for og bag. Hestens bagben rammer i samme forbens spor.

SKRIDT I LIGEVÆGT, PÅ FORPARTEN ELLER MED ØGET ENGAGERET BAGPART En anden ting at have fokus på, når du laver skridtarbejde,

forparten og altså er forpartsbelastet, ser jeg ofte heste

er ligevægten imellem forpart og bagpart.

lave øvelser, primært med forbenene. – Bagbenene følger

Da hesten fra naturens hånd har ca 60 % af sin vægt på

bare med som det tynde øl.

25


KAPITEL 8

Uddannelse af en Stærk Hest Hvordan uddanner du hesten, så den er stærk, smidig og kan honorere de krav, du stiller til den? I dette kapitel bliver uddannelsen af hesten gennemgået, fra den helt uøvede, unge eller spændte hest til den store, stærke, stabile dressur-hest. Denne måde at opbygge hesten på, bygger på balance, selvbalancering, selvstyring, ligeudretning og styrke og er klart inspireret af klassisk ­dressur eller remonte men understøttet af forklaringer, øvelser og vores egne tanker omkring opbygningen af en sund og stærk hest.

26


I DETTE KAPITEL: Hvad er samling Det sidder du på Introduktion og hurtig opformering af formerne Strakt form – frem og ned Let løftet form Løftet form I alle former gennemgås: Hvilke muskler arbejder Hvilke muskler klargøres Hvad er formens vigtigste funktion og tanken bag Hvor ligger vægten Hvad skal fungere, inden du går videre.

27


HVAD ER ’SAMLING’ Så, hvad er DIN definition på

hesten’ et stort ønske og mål. Har alle

­’samling’? Er det øvelser som Piaffe og

ryttere et klart billede af, hvad samling

passage, udført med næsen let foran

egentlig er? Er der noget facit? Har vi

lod, eller er det taktfast trav, over-

den tid du er villig til at investere, og

alle forskellige kriterier, der skal være

gange og galop, med løftet ryg og fri

det du godt kan lide at lave med din

opfyldt, før vi mener, at en hest er

for spændinger?

hest. Så hvad er det ’ypperste’ for

samlet? For mig handler ’samling’ mere om at få bygget hesten op, så den er stærk og i fysisk og mental balance, til at honorere kommandoer fra små hjælpere. Hvis hesten er i stand til dette, mener jeg, at formen er underordnet – for enhver form, retning og bevægelse er indenfor min rækkevidde til enhver tid. Så dybest set, handler ’samling’ måske mest om fysisk og mentalt overskud.

Din hests kapacitet, dit eget behov,

dig? Hvad er din variant af samling?

HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT DU TAGER STIL­ LING TIL – OG DEFINERER ’SAMLING’? Jeg hører fra rigtig mange ryttere, at de har lagt ud med uopnåeligt høje ambitioner og derfor mistet lysten og modet undervejs. Det er OK at have høje mål, men det er vigtigt at disse mål er klart definerede. Ellers risikerer vi at jagte rundt efter noget, som muligvis er opnåeligt, men måske slet ikke det, vi i virkeligheden ønsker.

28

SAMLING’ BØR DEFINERES UD FRA:

For mange ryttere er det at ’samle

Gå gerne efter det ypperste, men vær sikker på, at DU har sat rammen for, hvad det ypperste er for dig og din hest.


Sæt dig realistiske mål, og find ud af, hvad DIN version af samling er, ud fra din hests kapacitet, din egen vilje til at gøre en indsats, og ud fra hvad der gør dig glad

29


TILFØJET TEKST - SIDEN HER FINDER DU SOM SIDE 108 i “KLÆDT AF TIL DRESSUR.” De sidste linjer på denne side er desværre mistet i origi­ nalbogen. De mang­lende ord er markeret med lilla i teksten.

DET SIDDER DU PÅ Billedet viser ganske godt det store

Fibre er kun stærke, hvis de belastes

cm længere nede – godt pakket ind i

dilemma, vi dybest set alle bøvler med,

‘på den lange led’. Hvis du eksem-

muskler og væv. Du sidder altså med

når det kommer til ridning:

pelvis tager et kosteskaft og stiller

18 pigge i måsen og ønsker bevæ­

det lodret, kan du dybest set sætte

gelse. Piggene peger foran rytteren

dig på det – omend der er andre af

imod rytteren, under rytteren lige op,

fysikkens love, der vil garantere et

og bagved rytteren peger de tilbage.

Enhver der ser på en faldefærdig

smertefuldt ‘outcome’ af dette – men

Og som om det ikke er nok, så sidder

bro – eller enhver bro i det hele taget

... for e ­ ksemplets skyld kan vi nok blive

disse pigge så tæt, at de i mange til-

– har en klar fornemmelse af, at hvis

enige om, at kosteskaftet ikke knæk-

fælde, knalder sammen, hvis hestens

broen knækker, når vi går over den, er

ker, uanset hvor meget du vejer.

hængebro ikke bliver strammet op,

det nok på midten, dette vil ske. Hvis

Lægger du derimod kosteskaftet

tætsiddende torntappe kaldes i den

broen hænger meget dybt på mid-

vandret imellem 2 stole og sætter dig

veterinære verden for kissing spines.

ten, hvad skal vi så gøre for at få den

på midten, siger det ‘knæk’ næsten

Undersøgelser viser at 60% af raske

strammet op?

omgående. Så rytteren sidder altså

rideheste har Kissing spines (tætsid-

på rygmuskler, der ikke bærer rytter-

dende torntappe) og fungerer fint

ens vægt.

under ridning, men det kræver, at vi

Hesten er bare ikke skabt til ridning!

MUSKELFIBRE: Et andet dilemma omkring den re-

30

får løftet hele overlinjen og skilt torn-

gion, hvor rytteren sidder, er placering

RYGSØJLEN

og forløb af den lange rygmuskel,

Hestens rygsøjle er endnu et stort

Longissimus dorsi.

dilemma, når det kommer til ridning.

Afstanden mellem ryghvirvlerne er

En muskel består af fibre. Muskel­

Det, som mange lokaliserer som

ganske lille, derfor vil selv en let sænket

fibrene i longissimus dorsi løber van-

rygsøjlen, er i virkeligheden toppene

ryg have betydning for bevæg­elsen i

dret fra forpart til bagpart og fra

af torntappene, som stikker op fra

ryggen.

bagpart til forpart.

hestens rygsøjle, der er begravet 10-15

tappenen ad under ridning.

RETTET


SÅ HVORDAN KAN DET ­ALLIGEVEL LADE SIG GØRE: De fleste ingeniører ville ryste på hovedet, når de så konstruktionen ‘hest’ og hørte ordene ‘bære vægt på midten’ i samme sætning. Men ingeniøren ville også hurtigt komme med en løsning, nemlig at gøre broen stærkere og stramme den op. Men hvor griber vi det an? Er det nok at bruge tykkere kabler? Skal der mere vejbane? Skal den gøres bredere? Eller skal der strammes op OG styrkes?

Der er ingen tvivl om, at alt, hvad der

broen følge med op. Det er præcis

bygger muskler op i hestens hals, bliv-

kan styrke broen, vil være gavnligt,

den samme funktion, vi går efter med

er bropillen forrest løftet som følge af

men det meste styrkende vil også

løftet af hestens ryg.

thorax-træningen m.m.

gøre broen mere tung, og mere tyn-

Vi skal simpelthen finde en måde,

gde giver også øget bue. Så der skal

hvorpå vi kan løfte hele konstruktionen

Dermed har vi løftet broen foran

strammes op!

op – og det gør vi ved at lokalisere

som tidligere beskrevet trækker det

bropillerne. Bropillerne repræsen-

bagparten med sig, hesten kipper i

MEN HVORDAN?

teres ganske godt af hestens ben og

bækkenet, som derved bliver højere.

Vi kan ikke så godt slå knuder på hes-

området herover, altså skulder og

På den måde har vi også løftet broen

tens rygsøjle eller rygmuskler, så vi skal

brystkasse i forparten og i bagparten,

bagtil.

have hele broen hejst op og stram-

lårmuskulaturen og bækkenet.

met op. Og for at kunne det, skal vi bruge bropiller. Hvis vi gør bropillerne

Så hvad er før og efter hestens ben?

højere og dermed stærkere, vil hele

Det er hals og bagpart. Så ved at vi

31


Klædt af til Dressur En bog om bevægelse, hvordan den skabes, og hvordan vi bruger bevægelsen til at skabe en sund, stærk og langtidsholdbar hest. Hesten som en hængebro – eller som et symfoniorkester? Holder du af heste? Holder du af billeder? Holder du af at gå i detaljen med hestekroppen, nerver, bevægeapparat, ernæring, hove, behandlinger og balance, ridning og ikke mindst dressur? Og holder du af nedenstående ? ”Jeg plejer at sammenligne hestens krop med et symfoniorkester, der spiller. Et orkester består af mange forskellige instrumenter, der skal spille sammen og harmonere. Og for at få harmonien helt på plads er der en dirigent. Longissimus dorsi er denne dirigent, så det er vigtigt, at sørge for, at dirigenten er hævet op over orkestret og samtidig fri, stærk og sikker, for at musikken spiller. I ‘frem og ned’ får ’dirigenten’ lært at bevæge sig frit og ubesværet og ikke mindst, at få hele orkesteret til at spille i takt.” Så kast dig straks over bogen, for når du har læst den, så er du blevet meget klogere på heste, den gode bevægelse og hvordan du opnår den – især er du rigtig godt klædt på til at få din hest ”Klædt af til Dressur.”

Klaedt af til dressur preview  

I denne pdf får du en forsmag på vores bog "Klædt af til Dressur".(filen indeholder også de to små fejl der havde sneget sig ind i vores 1 o...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you