Page 14

SIDE 14

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FAKTA Norsk Rejsebureau Frederiksberggade 10, 1459 København K Telefon 3312 4565 www.norskrejsebureau.dk Sjoa Rafting, 2676 Heidal Telefon +47 90071000 www.sjoarafting.no

Norge holder hele året Af Christina Wex

Den norske natur er enestående og giver rig mulighed for en aktiv ferie, ikke kun på ski, men også med fjeldvandring og oplevelser på fjorde og elve.

Denne sommer var der endnu engang hedebølge i Sydeuropa, og mens vi danskere elsker sol, kan det godt blive en tand for varmt, og det får mange til at vende blikket nordpå. ”Vi mærker en stigende interesse for Norge som feriedestination, også om sommeren,” fortæller Christian Willumsen fra Norsk Rejsebureau. ”Det giver god mening, for Norge er et land, der byder på store oplevelser hele året og aktiviteter, som flere generationer kan være fælles om.” Vi har nemlig et stort ønske om at være aktive, når vi holder ferie, og vi vil gerne have nye oplevelser med hjem. ”Det kan man være sikker på at få i Norge, som har en natur, vi slet ikke kender i Danmark. Om vinteren giver naturen mulighed for skiløb i fantastiske terræner og arktiske eventyr som ture på snescooter eller i hundeslæde og enestående hval- og Nordlyssafari, mens sommerhalvåret blandt andet handler om vandring i fjeldene og sejlads på de mange fantastiske fjorde, for eksempel med Hurtigruten, der siden 1893 har sejlet langs Norges kyst med besøg i 34 havne undervejs,” fortsætter Christian Willumsen.

Oplevelser i vand De norske fjorde er af magasinet National Geographic blevet kåret som verdens turistattraktion nummer 1, men også de brusende elve byder på mange timers underholdning. Rafting er en disciplin, der i Norge dyrkes på samme måde som skiløb, og mens det kan se skræmmende ud at rafte ned ad skumsprøjtende elve i en gummibåd, så kan alle være med, for ligesom man har lette skiløjper, har man også mere eller mindre udfordrende elve. Elven Sjoa er kendt i raftingmiljøet i hele verden, og hos Sjoa Rafting, der ligger idyllisk i Heidal helt ude på kanten af elven, kan man høre dens brusen, uanset hvor i lejren man befinder sig. Her tager man imod 7000 gæster hvert år, der indlogeres i karakteristiske norske hytter med sand og græs på taget. Efter aktiviteterne i det forholdsvis kolde vand slapper gæsterne af i en ”badestamp”, som er et stort, opvarmet badekar med udsigt til en storslået natur, hvor man kan fordøje dagens indtryk. ”En af mange fordele ved ferie i Norge er, at det overvejende er ”kør selv-ferie”, og det giver frihed og mulighed for at lade sig lede af oplevelserne,” slutter Christian Willumsen.

Profile for partnermedier

Det gode Seniorliv  

Det gode Seniorliv