Page 6

6 • Annoncetillæg · Sponsoreret indhold

Parry tager sine gæster med tilbage til rødderne med røg, bål og grøntsager som Storbritanniens hotteste kok THE GUARDIAN

Fotos: Benjamin McMahon

REJS TIL

STJERNEN ØSTPÅ Londons hotteste kok, Tomos Parry har med restaurant Brat i det østlige London indtaget byen med et køkken, der minder om norden, er helt sit eget og værd at rejse efter. Af Søren Sorgenfri

London er danskernes foretrukne europæiske storbyferie destination. Vi rejser ud for at opleve og lade os inspirere, men også for at opdage, hvordan den store verden lader sig inspirere. Som prisbelønnede restaurant Brat der arbejder med røg i køkkenet, som flere danske top-restauranter gør det.

London er danskernes europæiske favoritdestination udi storbyer ikke mindst på grund af den engelske hovedstads kulinariske scene. Konkurrencen på restaurationssiden er knivskarp i en by, der aldrig sover, og de fleste spiser ude flere gange om ugen. Det giver plads til nuancer på madscenen, og der er bogstavelig talt noget for enhver smag. Uanset om man er til en ægte omgang meget tung klassisk engelsk morgenmad på en ’greasy spoon’ (små morgenmadsrestauranter med tidligt åbent for arbejdere, red.), hurtig asiatisk mad eller spisesteder med plads på Michelins stjernehimmel. Som The River Cafe i Chelsea, hvor stjernekokkene Jamie Oliver og Gordon Ramsey blev udlært af veteranen Ruth Rodgers, der sværger til et stringent italiensk køkken eller gastropubben The Harwood Arms i Fulham med fokus på britisk vildt, der vil kunne få selv Robin Hood og Sheriffen af Nottingham til at slutte fred over et måltid. STJERNE EFTER SEKS MÅNEDER Men nuancer er også lig med nicher og en af de seneste skud på stammen er Brat i det østlige London. Den østlige del af byen fremhæves i turistguide-bøger for markedet på Brick Lane og de indiske restauranter her, men har meget mere på menuen. Brat har hjemme på Shoreditch High Street blot store 20 minutter med undergrunden fra mere centrale steder og velkendte turistområder som Soho og Oxford Street og blot ti minutter fra trafikknudepunktet, Liverpool Street Station. Brat åbnede i marts 2018 og blot seks måneder senere fik det populære spisested sin første Michelin-stjerne. Køkkenet er en blanding af walisisk hyrdemad og baskisk

tapas-stil, og det lyder måske lidt som et fusionskøkken udtænkt af en krøllet kokkehjerne, men Brat er åbnet af ingen ringere end Tomos Parry, som er Storbritanniens fremmeste kok netop nu. "Parry tager sine gæster med tilbage til rødderne med røg, bål og grøntsager som Storbritanniens hotteste kok," skriver avisen, The Guardian. Brat er indrettet i en tidligere stripklub, men der venter gæsterne et univers meget langt fra stripperstang og cigaretrøg. For røgen på Brat river ikke smøg-surt i øjnene, men bølger behersket i det åbne køkken og sender dufte af grillet fisk og grøntsager ud til de ventende gæster. Og dem er der en del af, så det er nødvendigt at bestille bord i de fint indrettede lokaler, der er holdt i rustikt træ og plankeborde. Også her får man nordiske fornemmelser. RØDDER I WALES Tomos Parry har rødder i det walisiske og hylder med åbent ildsted og brændefyret stor ovn de duft- og smagsnuancer, der findes i røg. Det er jo ikke ukendte tanker på vores breddegrader, og danske gæster vil genkende nordiske elementer i retterne, men Tomos Parry gør de lidt tunge walisiske retter lette og elegante ved præsenterer og servere dem som tapas i samme stil som i det spanske Baskerland, hvor hyrdemad også udgør den kulinariske rygrad. Parry samarbejder med en lang række lokale producenter af primært økologiske produkter og går dermed imod strømmen af de kokke, der mener, at de førende spisesteder skal producere mest muligt selv. Han er en samarbejdets mand, forklarer han i flere interviews med engelske medier.

Profile for partnermedier

Gastronomi  

Gastronomi