Mod diabetes

Page 6

6

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Mod diabetes

EN REVOLUTION FOR DE MEST ALVORLIGT SYGE Det medicinske præparat SGLT2-hæmmere hjælper ikke bare mennesker meddiabetes, så de ikke får komplikationer med nyrerne. Det kan anvendes på tværs af flere medicinske specialer.

Af Christina Wex

Frederik Persson, forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Rikke Borg, overlæge, ph.d. på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

FAKTA SGLT2-hæmmer er for nylig godkendt til behandling af Type 2-diabetes samt til kronisk nyresygdom og hjertesvigt og betragtes som et epokeskifte i behandlingstilgangen. Det er et præparat, der gives i tabletform, og det er ikke en kostbar behandling.

og derfra designe behandlingen meget præcist. Kræft- og blodlæger er meget længere fremme i individualiseret behandling.”

SGLT2-hæmmer er udviklet til diabetesbehandling, men en række forsøg har vist, at det ligeledes kan anvendes i behandlingen af nyre- og hjertepatienter. Dermed kan vi hjælpe nogle af de mest syge i sundhedssystemet,” siger Frederik Persson, forsker på Steno Diabetes Center Copenhagen. Præparatet er godkendt i EU til behandling af både diabetes, hjertesvigt og kronisk nyresygdom, og retningslinjer for anvendelsen er på vej ud til alle relevante læger i Danmark. ”Hidtil har man ikke haft meget andet at byde mennesker med diabetes på end at forsøge at sænke blodsukkeret og blodtrykket for at undgå komplikationer med nyrerne. Nu kan vi rent faktisk forebygge, at det sker, så færre risikere at opleve svært nyresvigt, hvor man enten skal i dialyse eller have ny nyre.”

Færre skal i dialyse Også for nyrelægerne repræsenterer SLGT2-hæmmere en helt ny behandlingsmulighed. ”Det er fantastisk, at et præparat, der er udviklet til diabetesbehandling, viser sig at have en positiv effekt også på kronisk nyresygdom,” siger Rikke Borg, overlæge, ph.d. på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Hun har været en del af et internationalt og randomiseret studie med over 4.000 deltagere, der har bekræftet præparatets positive effekt. ”Det, at kunne forebygge og sikre folk en lavere grad af nyresygdom og en højere grad af nyrefunktion, betyder, at færre skal i dialyse, og færre har behov for transplantation. Det betyder også færre dødsfald.”

Behandlingen skal designes individuelt Mens mange mennesker med diabetes er bekymrede for at få komplikationer med synet eller være nødt til at forholde sig til amputationer, fylder det i virkeligheden meget lidt. ”Det, der fylder, er hjerte-karsygdomme og belastning af nyrerne, fordi de hurtigere bliver slidt op. Næsten ingen mister synet i Danmark på grund af diabetes,” siger Frederik Persson. ”SGLT2 er en revolution i den forebyggende behandling.” Frederik Persson er af den overbevisning, at man skal blive bedre til at individualisere diabetesbehandlingen. ”Vi håber i fremtiden at kunne tage nyrebiopsier fra diabetespatienter, ligesom man tager vævsprøver fra kræftpatienter,

Helt nye muligheder for at behandle Det er første gang siden 1980’erne, at der kommer afgørende nyt i forhold til behandling af nyresygdom. ”Derfor er det selvfølgelig virkelig stort for os. Vi har ikke haft mange behandlingsmuligheder udover at passe på blodtrykket, så at stå med et middel, der kan forebygge og begrænse de alvorlige konsekvenser, som nyresygdom kan føre med sig, er jo netop det vi ønsker os, som nyrelæger,” siger Rikke Borg.

Læs mere på www.nyre.dk

ET UNDER PÅ NIVEAU MED PENICILLINENS OPFINDELSE Malene Deele er landsformand i Nyreforeningen og kender til sygdommens udfordringer på egen krop. Hun er begejstret ved udsigten til at kunne forebygge med ny medicin. ”For os i Nyreforeningen er SGLT2-hæmmere et under på niveau med penicillinens opfindelse,” understreger hun. Tidligere har der ikke været et medicinsk præparat til rådighed, som kunne organbeskytte. ”De resultater, som forskningen indtil nu viser, er derfor intet mindre end en revolution. Det betyder, at man i langt

Malene Deele, landsformand Nyreforeningen

højere grad kan stoppe sygdommen, så patienterne ikke oplever nyresvigt.” Tidligere har blodtryksregulering og kostvejledning været de eneste forebyggende tilbud til personer der var i gang med at udvikle nyresygdom. ”Nu skal vi i gang med at omtænke forebyggelse, fordi vi tidligere kan sætte patienter i behandling med SGLT2-hæmmere. Det stiller krav til, at vi tidligere skal kunne identificere personer i risikogruppe for udvikling af nyresygdom.”

For Malene Deele er det vigtigt, at der bliver arbejdet på tværs af medicinske specialer. ”Multiple sygdomme skal behandles samlet. Diabetes og nyresygdom er modstridende sygdomme, og der er behov for en samlet indsats, hvis ikke vores patienter skal få svære og mere alvorlige forløb, herunder dødsfald. Vi ønsker en samlet plan for behandling af denne gruppe for at sikre deres liv, livskvalitet og sundhed længst og bedst muligt,” slutter Malene Deele.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.