10
I Annoncetillæg & sponsoreret indhold
Mod diabetes
DEN NYESTE TEKNOLOGI ER YDERST LOVENDE Teknologien har gjort det muligt at regulere diabetes på en måde, som giver både behandlingstilfredshed, livskvalitet og frihed, og som på sigt også økonomisk giver god mening.
K
Af Christina Wex irsten Nørgaard er klinisk professor og leder af en forskningsenhed på Steno Diabetes Center Copenhagen, der forsker i diabetes og teknologi. Det nye hospital, der er blevet opført i forbindelse med Herlev Hospital, er bygget til at modtage op til 14.000 mennesker med diabetes om året. Som forsker bruger Kirsten Nørgaard omkring halvdelen af sin arbejdstid på forskning og den anden halvdel sammen med patienter med type 1-diabetes. ”Teknologien har gjort det muligt at leve et forholdsvis frit liv med diabetes, hvor man ikke er afhængig af konstante blodsukkermålinger og insulininjektioner,” forklarer hun. Næsten 100% teknologisk Den nyeste teknologi er yderst lovende med en insulinpumpe
FAKTA Den mest optimale behandling af diabetes sker ved brug af en insulinpumpe, der automatisk frigiver insulin, og en glukosemåler, der måler blodsukkeret hvert 5. minut og sender signal til insulinpumpen, såfremt der er behov for at regulere dosis. Løsningen giver bedre livskvalitet og færre indlæggelser og bevilges af regionerne ud fra en individuel vurdering. Læs mere på www.sdcc.dk
og en kontinuerlig glukosemåler og automatisk insulindosering, fraset at patienterne skal tage insulin på pumpen ved måltiderne. De studier, der indtil nu er lavet i type 1-diabetes, viser særdeles gode resultater på diabeteskontrollen. ”Det er det bedste, jeg nogensinde har set til at hjælpe alle patienter, også de patienter, der har en dårligt reguleret diabetes. Den kaldes en hybrid closed-loop eller hybrid kunstig bugspytkirtel,” fortæller Kirsten Nørgaard. Økonomien afgør Aktuelt har kun 25% med type 1-diabetes en god diabeteskontrol i Danmark, og situationen er stort set den samme i andre lande. Netop en god kontrol er afgørende for at forhindre følgesygdomme som fx nyresygdom med risiko for dialyse. Den nye teknologi koster ca. 40-48.000 kr. om året at anvende. For at patienter skal kunne få løsningen bevilget, skal flere ting være opfyldt. Først skal de opfylde kriterierne for at få en insulinpumpe. Disse er fastsat af Sundhedsstyrelsen og blev senest opdateret i 2012. ”Kriterierne er faktisk meget liberale, og mange opfylder dem. Desuden skal patienter opfylde kriterier for at få en kontinuerlig glukosemåler, som kan fungere sammen med pumperne. Som reglerne er i dag, kræver det en meget dårlig diabeteskontrol. Reglerne er meget strammere end de faglige organisationer som Dansk Endokrinologisk Selskab anbefaler; nemlig at alle med type 1-diabetes bør have kontinuerlig glukosemåler,” understreger Kirsten Nørgaard. Cost-benefit-analyser vil vise, at det betaler sig På trods af ovenstående regler, er der regionerne imellem stor forskel på, hvor mange penge der anvendes til diabetesteknologi per diabetespatient. ”Mit håb er, at der snarest kommer cost-benefit-analyser, som, jeg vurderer, vil fortælle, at det alene fra et økonomisk perspektiv kan betale sig at tilbyde alle, der ønsker det, den nyeste teknologi.”
Og én ting er økonomien, en anden er behandlingstilfredshed og den frihed, som patienterne oplever i hverdagen, når de ikke længere skal stikke sig i fingeren mange gange om dagen for at måle blodsukker.
”
Teknologien har gjort det muligt at leve et forholdsvis frit liv med diabetes, hvor man ikke er afhængig af konstante blodsukkermålinger og insulininjektioner KIRSTEN NØRGAARD ER KLINISK PROFESSOR OG LEDER AF EN FORSKNINGSENHED PÅ STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN, DER FORSKER I DIABETES OG TEKNOLOGI