Page 26

l 26 l 6. OKTOBER 2015

Kloge og ambitiøse singletyper Roskildenserne bonner umanerligt kraftigt ud i kategorien ’Veluddannede og karriereorienterede singler’. Hele 12,90 procent af os tilhører denne gruppe, hvilket kun gælder for 2,80 procent på landsplan. Der findes med andre ord 4,5 gange flere veluddannede og karriereorienterede singler i Roskilde Kommune end i landet generelt.

Magiske fliser Af Tomas Skov

Det ser nærmest naturstridigt ud. Vandet fra oven rammer flisebelægningen – men i stedet for at ophobe sig i pytter og efterhånden adlyde tyngdeloven og strømme hen mod laveste sted, så forsvinder vandet for øjnene af mig. Det synker simpelthen ned gennem fliserne.

Som en svamp ”Forestil dig en kage, bare med særlige ingredienser. Det er simpelthen en speciel betonblanding, som gør flisen porøs”, fortæller Bo Midtgaard-Jørgensen. Flisen er 7-8 procent lettere end traditionelle fliser på grund af en masse hulrum, hvilket samtidig får den til at fungere som en svamp. ”Når det regner på flisen, opsuger den vandet, og når den er vandmættet afgiver den gradvist vandet, så stenen forsinker altså vandets videre vej ned i jorden og i kloakkerne”, forklarer fabrikanten. Flisens porøse design bidrager samtidig til at jordvarmen lettere stiger op igennem den, således at sneen smelter på den, hvorefter vandet siver ned igennem flisen. Flisen bliver således ikke frostglat om vinte-

ren, hvilket både sparer brækkede ben og saltning.

Fem generationer Patentet er amerikansk, men Midtgaard A/S har tilpasset dem til danske forhold og danske standarder. Datteren Kirsti Midtgaard kom ind i firmaet sidste år, og hun er således femte generation i den gamle betonfamilie, der går tilbage til 1900. Firmaet laver alle mulige typer fliser, men den såkaldt permeable flise optager allerede 25 procent af omsætningen og bliver afsat til både kommuner og private. Fx laver Roskilde Kommune ikke nye parkeringspladser uden de vandgennemtrængelige fliser.

Klar til at udvide Bo Midtgaard har altid boet i Roskilde. Han havde Farum Beton i tyve år, og har nu haft fabrikken i Gørlev i 3,5 år, hvor alt er skiftet ud med moderne maskiner. Familievirksomheden er alene på markedet med den permeable flise og beskæftiger nu fem personer. Den store efterspørgsel betyder dog at de ansatte er ved at nå grænsen for, hvad de kan magte. Virksomheden skal snart udvide, så Bo Midtgaard har allerede købt nabogrunden.

Midtgaard A/S fremstiller vandgennemtrængelige fliser, der opsuger regnvandet og dermed forebygger oversvømmelser.

”Vi vokser stærkt og skal snart ansætte flere folk, så jeg regner med, at vi er dobbelt så mange om tre år. Vi får brug for ingeniørtyper, som kan lide at få snavsede fingre. Der er meget røg, støj og møg i vores branche”, siger han.

På tegnebrættet hos Midtgaard A/S • Flere farvede fliser • En fortovsflise, hvor regnvandet opsamles i flisen • Gulvvarme i fortovet, hvor varmen kommer fra overskudsvarme

Historier fra Retshjælpen

13 beroligende indsprøjtninger var ikke i orden Af Carsten Juul, advokatfuldmægtig i firmaet Råd til Advokat i Roskilde.

Det var et mareridt lige som i filmen ”Gøgereden”. Den unge mand var stadig dybt påvirket af opholdet på det psykiatriske center, hvor han blev udsat for tvangsbehandling. Jeg kunne tydelig se det på ham. I hans blik. Måden han fordelte sin nervøsitet på ved hele tiden at bevæge hovedet, kroppen eller armene. Flytte sig i sædet. ”Sådan har man ikke ret til at behandle nogen. Det var tortur. Mine menneskerettigheder er blevet krænket,” sagde han. Han havde en socialrådgiver med fra Kriminalforsorgen. Hun forholdt sig neutralt, men jeg fik fornemmelsen af, at hun var tilbøjelig til at være enig med ham, selv om tortur er et voldsomt udtryk at bruge om behandling på hospital. Han var kommet frivilligt til den åbne afdeling. På et tidspunkt blev han sur og sparkede til en sodavandsflaske på udendørsarealerne og blev overført til en anden afdeling. ”Men så husker jeg ikke så meget mere. De gav mig noget stesolid. Det havde jeg

ikke prøvet før, og det mente jeg heller ikke, at jeg havde behov for.” Han blev indlagt og tvangsfikseret i ti dage med bælte og remme. Siden havde han haft svært ved at holde ud at være for tæt på folk. Kunne ikke klare at få et kram af nogen. ”Jeg vågner stadig om natten med hjertebanken og har fornemmelsen af at være fastspændt.” Personalet på centret havde sagt ting til ham for at provokere ham, mente han. Og de stod og raslede med nøglerne for at vise ham, at de til hver en tid kunne lukke ham inde, hvis de ville. Sådan havde han oplevet det. Han følte sig ydmyget ved at skulle på toilettet foran andre. På et tidspunkt fik han derfor vredet sig ud af bæltet og remmene for at komme på toilettet, men så blev han ført tilbage og præsenteret for en potte, han kunne besørge i. ”Og lægesamtalerne foregik altid på et tidspunkt, hvor min mor ikke kunne være der. Jeg havde hele tiden fornemmelse af, at jeg bare skulle makke ret.” Først lige omkring tre år efter klagede han til det Psykiatriske Patientklagenævn.

Et enigt nævn vurderede, at tvangsfikseringen var påkrævet, fordi han var til fare for andre, og så er det ok, siger psykiatriloven. Derimod godkendte nævnet ikke, at han i over en uge, 13 gange, fik injektioner med flere forskellige beroligende midler. Her talte også et enigt nævn. ”Og nu vil jeg gerne have erstatning som bevis for, at jeg er blevet uretfærdigt behandlet,” sagde han og tilføjede, at han også ville køre sag, så andre ikke kom ud for det samme. Jeg kunne ikke umiddelbart vurdere, om sagen kunne være forældet, om han kunne få erstatning fra Patienterstatningen, som alle patienter som udgangspunkt er omfattet af. Eller om en eventuel retssag kunne bære omkostningerne. Om det var det værd i forhold til de latterligt beskedne erstatninger, man får i Danmark. Om han ville være i stand til at klare et længerevarende og måske psykisk opslidende sagsforløb. Et ikke uvæsentligt aspekt alt taget i betragtning. Det sagde jeg til ham. Og til socialrådgiveren. Der var ikke mere tid. De næste ventede i venteværelset, så jeg henviste ham

til et advokatkontor, der ikke beskæftiger sig med andet end erstatningssager dagen lang. Måske havde de haft lignende tilfælde.

Historier fra Retshjælpen Klummen ”Historier fra Retshjælpen” fortæller hver gang ultrakort om et problem med eller uden jura på baggrund af de spørgsmål og historier, som folk kommer med. Alle er fuldt anonymiserede.

Pbro uge 41 2015  
Pbro uge 41 2015  
Advertisement