Page 4

l 4 l 26. JANUAR 2016

Ny restaurant i Byens hus Det bliver den lokalt uddannede kok Peter Møller, der sammen med restauratør Flemming Haahr Larsen skal drive den nye restaurant i Byens hus på Stændertorvet. De to har også for nylig åbnet restaurant Moehr i Skomagergade. Konceptet bliver enkel mad med lokale råvarer i den nye restaurant, der åbner til sommer. Af Tomas Skov

Det blev makkerparret Flemming Haahr og Peter Møller fra Restaurant Moehr, der fra sommeren 2016 skal drive spisested i Byens hus. Spisestedet kommer til at ligge i lokalerne under den gamle byrådssal, og der bliver adgang både gennem tårnet og en helt ny indgang mellem det tidligere rådhus og det gamle Duebrødre hospital. Konceptet er god, simpel mad serveret fra morgen til aften. Det har været afgørende i beslutningen, at restauranten kan understøtte de mange arrangementer, der kommer til at foregå i Byens hus og på det nye Stændertorv. Her har Peter Møller og Flemming Haahr Larsen lovet, at de vil bidrage aktivt til alle de aktiviteter, vi vil se fremover i huset og på torvet.

God mavefornemmelse ”Det er jo en mavefornem-

••• •• •

melse, men de her to fyre i kombination har så meget erfaring. Jeg tror på, at de kan blive det missing link for at Byens hus rigtigt kan komme til live. Det her føles så rigtigt”, siger en glad Kathrine Krone, der som sekretariatsleder for Byens hus har været med i udvælgelsesprocesssen. ”Nu er det trykket på den store røde knap, og maskineriet går i gang. Der kommer til at være gang i den, og Stændertorvet får den ekstra udendørs servering, som det fortjener”, siger Kathrine Krone, der ser frem til at drikke rigtigt meget god kaffe meget ofte i den nye restaurant. ”Flemming ved jo, hvordan man får arrangementer på benene, og Peter kan det dér med maden. Han kan skrue på alle knapperne”, siger Kathrine Krone, der dog understreger, at både mad og prisniveau

skal være tilgængeligt for alle.

Glad og stolt Spisestedet har en omtrentlig åbningsdato henover sommeren, men har endnu ikke et navn. ”Det her skal være et mangfoldigt sted, og vi har ikke besluttet os for et navn endnu, men det skal være i kategorien lækker café eller brasserie. Værdierne er grundlæggende de samme som på Moehr med så meget økologi og bæredygtighed på kortet som muligt, men det skal ikke være en Michelinrestaurant”, understreger restauratør Flemming Haahr, der glæder sig til at komme i gang med det store madprojekt. ”Beliggenheden er jo helt fantastisk, og vi er megaglade og stolte. Så nu tager vi arbejdshandskerne på”, siger han.

Madmenneskerne bag Moehr, restauratør Flemming Haahr og kok Peter Møller, ser frem til at blive nabo til Kathrine Krone i Byens hus

Fakta • Kokken Peter Møller startede sin uddannelse i Roskilde på Restaurant Store Børs i 2006. Herefter har han blandt andet været omkring restaurant Vicha i Montpellier i Frankrig og Skovshoved Hotel. Hans seneste ansættelse har været som souschef på hotel Frederiksminde på Præstø, som laver ny nordisk Michelinmad. • Restauratør Flemming Haahr Larsen har drevet Café Druedahls i Skomagergade siden 2003, men har også drevet café og restaurant i København og har erfaringer som restauratør fra mange store begivenheder, blandt andet Copenhagen Jazz Festival og Post Danmark Rundt. • Peter Møller og Flemming Haahr Larsen har netop åbnet restaurant Moehr i det tidligere Café Druedahls’ lokaler.

SLUT-

SPURT SE LISTER OVER VARER PÅ UDSALG PÅ:

DESIGNCENTERSHOP.DK

NU EKSTRA

10% PÅ I FORVEJEN NEDSATTE VARER

SIDSTE UDSALGSDAG

LØRDAG 30. JANUAR

P-PLADS FØLG OS PÅ FACEBOOK

I GÅRDEN BAG BUTIKKEN

RINGSTEDGADE 7 · 4000 ROSKILDE · 4635 7460 · INFO@DESIGNCENTER.DK

Pbro uge 04 2016  
Pbro uge 04 2016  
Advertisement