Page 10

l 10 l 26. JANUAR 2016

Med på job Kanal Roskilde indleder en ny serie, hvor seerne kommer med på job. I den første udsendelse følger kanalen dyrlægernes arbejde på Himmelev Dyreklinik. En katteejer fortæller, at hun gerne kører hele vejen fra Jystrup for at få dyrlægen i Himmelev til at behandle katten. Hvis nogen har lyst til at have besøg af Kanal Roskilde og fortælle om deres fag i kommende udsendelser, kan man kontakte redaktionen på info@kanalroskilde.dk Udsendelsen om Himmelev Dyreklinik vises lørdag den 30. februar kl. 14-14:30 og kan desuden ses på youtube.com/kanalroskilde

Truet med at blive sat på gaden Retten i Roskilde skriver, som om vi var i 1892. Sidste onsdag, en iskold aften i en iskold tid, tænkte jeg, da den gamle mand endelig fik stillet sine propfyldte muleposer på gulvet og fik sat sig ned og viste mig sedlen fra fogedretten. Der stod: Fogedretten har været i Deres bolig i dag for at sætte Dem ud af Deres lejemål. Den gamle vidste ikke, hvorfor han skulle sættes ud, og gammel var han, midt i firserne. Jeg læste videre: Fogedretten har besluttet at udsætte sagen til fredag den 22. januar 2016 kl. 9:30. Ovennævnte dato må De forvente at blive sat ud af Deres lejemål. Eventuelle indsigelser bedes straks indsendt til fogedretten. Det var alvorligt og akut det her, det kunne enhver se.

”Men hvad er der sket, er der ikke nogen begrundelse?” spurgte jeg. Manden, der ikke havde meget stemme, mente det nok havde noget at gøre med, at han havde mange ting i sin lejlighed. To gode veninder var døde, han havde arvet nogle af deres ejendele. Længere nede på sedlen fra Retten i Roskilde stod der: Opmærksomheden henledes på, at Deres indbo destrueres, medmindre det har auktionsværdi. Okay, det var meget voldsomme ord fra officielt hold. Jeg kom straks til at tænke på det berømte maleri ”Sat ud” af maleren Erik Henningsen, det hænger på Statens Museum for Kunst og viser en forhutlet familie stå med deres få ejendele på en snedækket gade i København i slutningen af

1800-tallet. I baggrunden står familiefaren og diskuterer med en betjent i datidens sorte uniform. Men det var dengang i forhærdede tider, i 2016 kunne den slags ikke ske, ikke på den brutale måde. Men formuleringerne og den hårde, befalende tone i fogedrettens brev lød næsten som noget fra den gang: De kan undgå fogedforretningen og yderligere omkostninger, hvis De frivilligt fraflytter lejemålet og afleverer nøglerne til viceværten/udlejeren eller advokaten. Med kuglepen nederst på sedlen havde nogen skrevet med blokbogstaver: For Råd og hjælp ring til Jesper. Det lød trods alt formildende, men hvem havde mon skrevet sådan? Jeg aftalte med manden, at jeg straks næste morgen ville ringe til fogedretten og

få noget at vide. Kunne jeg ringe til ham? Det kunne jeg ikke, han havde mistet sin telefon. Så gav jeg ham mit kort, så kunne han ringe til mig i løbet af torsdagen. Næste morgen stillede manden tidligt på kontoret, inden jeg havde nået at ringe til fogedretten. Men så ringede jeg, mens han ventede, og kvinden i røret var stik mod tonen på sedlen både imødekommende og forstående og blid. Hun forklarede mig på den venligste måde, hvad baggrunden var, at det var hende, der havde skrevet det med kuglepen. Jesper var en fra kommunen, som var til for at hjælpe ham. Det var noget med, at den gamle mand havde fyldt sin lejlighed med alt muligt, der var klager fra naboerne, kommunen ville tilbyde ham en hovedrengøring og

en aftale om ugentlige besøg af en hjemmehjælper. Bagefter ringede jeg til Jesper. Han var også venligheden selv. Det hele lød meget fornuftigt og betryggende, det der skulle ske næste

morgen. Hvis bare den gamle mand ville lave en aftale, ville han ikke blive sat ud. Men, tænkte jeg: hvorfor skriver Retten i Roskilde så, som om vi var i 1892?

Historier fra Retshjælpen Klummen ”Historier fra Retshjælpen” fortæller hver gang ultrakort om et problem med eller uden jura på baggrund af de spørgsmål og historier, som folk kommer med. Alle er fuldt anonymiserede.

2016 Mandag d. 8. februar Onsdag d. 10. februar Torsdag d. 11. februar Fredag d. 12. februar Alle dage fra kl. 18-21

Pbro uge 04 2016  
Pbro uge 04 2016  
Advertisement