Issuu on Google+

sportsfan Danmarks nye sportsmagasin – for ægte sportsfreaks!

JANURAR 2006 · Kr. 49,95

årets træner

michael laudrup Årets spiller

Michael Gravgaard Årets bedste

Tom Kristensen Michael Rasmussen Michael Maze peter regin Kasper Lorentzen

Året der gik 2005 De små snød de store

otte sider ekstra om em i herre håndbold

BK 05.01.06 - 02.02.06

+ Optakt til fodbold- og sportsåret 2006 Profiler spår, hvem der vinder Ove Pedersen, Keld Bordinggaard, Superligaens hårde hund og blide lam, Ivan Nielsen, Tottenhams vej tilbage til toppen, Serie A i krise, talentjagt i Argentina, Peter Gade, All England optakt, NFL og NBA


Â¥ADIDAS 3ALOMON!'ADIDAS THEADIDASLOGOANDTHE 3TRIPESMARKAREREGISTEREDTRADEMARKSOFTHEADIDAS 3ALOMON!'GROUP


Á

`>ۈ`ÊLiVŽ…>“ʳ«Ài`>̜ÀÊ Ê>L܏ÕÌi

ADIDASCOMFOOTBALL


Få fordoblet dit indskud, når du opretter Lige nu kan du få fordoblet dit startindskud op til 250 kr., når du opretter en spillekonto på Sportingbet.com. Så er du klar til at spille på vores kæmpe udvalg af sportsbegivenheder fra hele verden. Hvad enten du interesserer dig for SAS ligaen, europæisk fodbold, håndboldligaerne, dansk ishockey, NFL eller noget helt andet kan du altid finde det hos Sportingbet. Tjek de gode odds, det store spiludvalg og bliv rig på det du ved om sport på Sportingbet.com - verdens største udbyder af sportsspil, poker og casino.


250,-

en konto hos Sportingbet Bliv rig p책 det du ved om sport


Indhold Januar 2006

 sportsfan


sportsfan 


Tom Kristensen tog sin syvende Le Mans-sejr, Michael Rasmussen har erobret Europas højeste tinder, selv om han kommer fra et land uden bjerge, og den bomstærke Michael Gravgaard indtog København og resten af landet. Alle præstationer, der har været imponerende og virket inspirerende for de mange af os, som har svært ved at starte bilen, cykle over Valby Bakke eller heade til en plastikbold uden at få alvorlig hjernerystelse. Det fortjener en klapsalve eller to. Nu kan sådanne kåringer udløse store diskussioner om, præcis hvem der er kvalificeret til hæderen, for som vores klummeskribent Asker Hedegaard Boye skriver, så kan sportsfans ofte ligne religiøse fanatikere. Men de er det ikke. Vi leger bare. Hvordan kan det så være, at sport udløser så store følelser, at ellers rationelle mennesker kan skændes om, hvorvidt det er Michael Gravgaard eller Søren Larsen, som er værdig til betegnelsen årets danske spiller? En af de mange årsager er selvfølgelig, at fodbold ikke blot er et spil med 11 mænd i korte bukser med for få bolde. Det er selvfølgelig først og fremmest en leg, men det er også et af de mest konkrete og enkle billeder på vores menneskelige psyke og de mange store og små slag, vi udkæmper i det daglige. Der er det sociale aspekt, hvor den lille fattige klub slås mod den store rige. Det æstetiske med det smukt spillende hold mod det taktisk kloge; det uretfærdige aspekt, når det dårlige hold vinder over det gode. En evig kamp mellem sejrens sødme og det bitre nederlag. Man kan skrive doktorafhandlinger (og det er der også blevet) om alt det, et enkelt spil med enkle regler kan afspejle af kompleksitet mellem mennesker i verden. Og derfor er det selvfølgelig heller ikke ligegyldigt, hvem der er de bedste til at mestre det spil, der er et spejl på selve tilværelsen. I en ofte ugennemskuelig og korrumperet verden er de ofte det tætteste, vi kommer på virkelige helte, der udkæmper krige for hæder og ære, som man som fan automatisk får del i ved at være med på den rigtige side. Hvis nogle af de kloge hoveder, der mener, at sport er overvurderet tidsspilde, kan komme op med et kunstværk, politisk manifest eller intellektuel analyse, der på bedre vis afspejler det moderne samfund og samtidig underholder på lige så fornem vis, så giver vi os. Indtil da vil vi hylde årets helte, som vi gør det i dette nummer af SPORTSFAN. God fornøjelse

Emil Norsker, chefredaktør

 sportsfan

FOTO: LASSE BAK MEJLVANG

Året 2005 er netop vel overstået, og det har vi valgt at markere ved at hylde nogle af årets bedste danske sportsudøvere


WELCOME TO FOOTBALL


Holdet bag Søren Høy. Fodbold-gak siden 1977, hvor først Allan Simonsen i Gladbach og senere Liverpool blev ekstremt dominerende på det lille værelse i huset i Spentrup, lidt udenfor Randers. Sørens egen fodboldkarriere er blevet forpurret af et sandt skadeshelvede, hvor hverken Martin Laursen eller Darren Anderton kan følge med. Brækket ben, nye menisker og korsbånd – alt sammen i det foretrukne højre ben indenfor de sidste fire år. Karrieren er slut, så er der bare endnu bedre tid til at læse resultater, statistik, analyser og røverhistorier fra alverdens fodboldbaner. TV-vært på filmprogrammerne Bogart og Filmland samt Oscar-showet og diverse temaaftener på DR2. Forfatter til bogen Filmstjerner, der udkom i efteråret 2005. Søren Høy har i denne måned skrevet om krise i Serie A og magtforholdene i fodbold.

Jakob Illeborg. Har boet i London siden 1997. Studeret moderne historie og politik. Skrevet om engelsk fodbold for Berlingske Tidende, Information, BT og Politiken siden 2000. Har derudover tilrettelagt kultur og politik-indslag om britiske forhold for Danmarks Radio P1 siden 1999. Bidragyder til fodboldbogen Arvefjender, hvor han skrev om rivaliseringen mellem Arsenal og Tottenham. Jakob er til daglig forsanger i rockgruppen Warwick Avenue, der for nylig skrev pladekontrakt med amerikanske Columbia Records. Debutalbummet, Let it Out, udkom i efteråret 2005 i Danmark. Jakob er vokset op i København og spillede som dreng i den lille Østerbro-klub HB. Han har et livslangt smerteligt tilhørsforhold til Nottingham Forest. En af de første kampe, han så i fjersynet, var Forest’s Europacup-sejr i 1980. Siden er det gået jævnt ned ad bakke for Robin Hoods mænd. Men Jakob tjekker alligevel dagligt, hvordan det går holdet i det, der svarer til 3. division. Stor fan af rumænske Georghe Hagi og af hele det rumænske 1994 landshold. Jakob Illeborg har i denne måned skrevet om Tottenham.

Maria Fonfara går på fotograflinien på Danmarks Journalisthøjskole. Maria har, som ung pige, selv spillet fodbold i Eggeslev-Magle fodboldklub, hvilket har ført til en spirende passion for specielt østeuropæisk fodbold. Andre sportsfavoritter er Nytårsskihop samt den eneste sport, der kan dyrkes med en smøg i munden og en øl ved hånden: bordfodbold. Tidligere har sportsfotografiet ikke været hendes speciale, men nu har hun fået smag for de mange muligheder, der er inden for genren. Maria har taget billeder af Ove Pedersen, Peter Gade og Kjeld Holm til denne udgave af SPORTSFAN.

Administrerende direktør / Ansvarshavende Jørgen Brinks jb@sportsfan.nu Tlf. 21233607 Chefredaktør Emil Norsker en@sportsfan.nu Tlf. 28582709 Mode- og produktredaktør Lotte Lund ll@sportsfan.nu Tlf. 23364808 Fotograf Lasse Bak Mejlvang AD / Grafisk Design Martin Andersen ma@sportsfan.nu Tlf. 27223300 Skribenter Andreas Kraul, Jeppe Horskjær, Jes Mortensen, Stine F. Mathiasen, Peter Nielsen, Maria Lundsby Krüger, Lars Fink, Claus Henriksen, Asker Hedegaard Boye, Kaare Welinder, Kristian Leider Olsen, Søren Høy, Kjeld Holm, Henrik Hvillum, Jakob Illeborg, Jeppe Lisdorf, Theis Otzen, Michael Søvsø, Jens Arnborg, Jacob Michael Larsen, Peter Bruun og Tom Erik Kampmann Fotografer Lasse Bak Mejlvang, Maria Fonfara, Nils Finderup, Jørgen Brinks og Henrik Hvillum Korrektur Julie Damgaard Illustration Martin Bowyer og Anders Simonsen Tryk Franzen Distribution Bladkompagniet Udgiver SPORTSFAN Aps Hovedvejen 155 4000 Roskilde info@sportsfan.nu Tlf. (+45) 70226002 Fax (+45) 46497040

Annoncer Ole Petersen Tlf. 30289977 Abonnement abo@sportsfan.nu

www.sportsfan.nu SPORTSFAN retter: I sidste nummer kom til at bytte rundt på billederne af Michael Søvsø og Claus Henriksen. Vi beklager. Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og lign., som indsendes uopfordret. De i magasinet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra SPORTSFAN Aps.

10 sportsfan


bet365.com Størst udbud af sportsgrene og flest forskellige spil Alting samlet et sted!


UPfront Kort om sport VM BOLD

9. december 2005 blev den nye VM-bold afsløret under lodtrækningen til VM 2006. Den hedder adidas +Teamgeist og har en konstruktion, der skulle give spillerne mærkbart forbedret præcision og kontrol. VM-bolden er designet i hvid og sort – det tyske landsholds traditionelle farver – og er tilføjet et strejf af den gyldne farve fra FIFA´s VM-trofæ. Bolden koster omkring 800 kroner.

Årets bedste fans Viasat programmet ’Det bar’ fodbold’ har kåret efterårets bedste fans. De blev bedømt efter fire kategorier: Vokal, tifo, rejser og fairplay. 1. Brøndby, 2. FCK, 3. AGF, 4. Viborg, 5. EfB, 6. OB, 7. SønderjyskE, 8. AC Horsens, 8. FCM, 10.AaB, 11.SIF 12.FCN.

”Brøndby viste, at de har klasse, og at de også husker gamle spillere. Det vidste jeg dog allerede, at de ville gøre,” fastslog Peter Møller efter at have fået blomster af Brøndbys anfører Per Nielsen i Royal League-kampen i december.

”En skandale. Ikke engang på Færøerne kommer der så få tilskuere til kampene. Det kan Royal League ikke leve med,” siger den tidligere FCKer Todi Jónsson til Aftenposten efter at have spillet mod FC Midtjylland foran 63(!) tilskuere.

Du kan vinde en bold ved at deltage i konkurrencen på www.sportsfan.nu

Penge under bordet i Aalborg DH

Strømmen af sorte penge vil efter sigende ingen ende tage i håndboldklubben Aalborg DH. Da klubben tegnede kontrakt med en dansk stjernespiller, fik hun således både underskrift på sin kontrakt og en konvolut med kontanter, skriver Nordjyske Stiftstidende. ”Der var 29.000 kroner i kontanter,” fortæller en anonym kilde, som overværede, da den tidligere klubejer Ole Bach Jensen ansatte den nye spiller. Kontanterne i konvolutten blev betegnet som sign-on-fee, altså et honorar for at skrive under på kontrakten. Kilden fortæller videre, at beløbet ikke blev opgivet til skattevæsnet. Mistanken om snyderiet i den nordjyske håndboldklub er så massiv, at bedrageriafdelingen under Aalborg Politi også har indledt en efterforskning af de økonomiske uregelmæssigheder. 12 sportsfan

”For tiden er der omkring 60 udlændinge i de bedste danske klubber, og det er efter min mening alt for mange. Det tal kunne med fordel skæres ned til det halve, fordi mange af dem er dårligere end danske spillere.” Morten Olsen i Onside.

”Da jeg ankom til Real, troede jeg, at vi havde et fælles projekt. For at være ærlig troede jeg, at man i Europa havde større respekt for målsætninger og ikke traf afgørelser baseret på et enkelt resultat,” udtaler Luxemburgo efter fyringen i Real Madrid.


Kort om sport

UPfront

Cykling

Trænger man til en dosis cykling i vinterpausen, er det nu, man kan købe billetter til 6-dagesløbet, der kører fra 2. til 7. februar i Ballerup Super Arena. Derudover byder kalenderen på en række oversøiske løb som Tour Down Under i Australien (17-22/1) eller Tour of Qatar (30/1-3/2).

Håndbold Kvinder

(for herrerne se speciel optakt på side 104) Søndag den 8. januar kl. 16.25 Champions League: Viborg HK – Krim Ljubljana. Viborg-pigerne lægger hårdt ud i Champions Leagues gruppe A, hvor premieremodstanderen i Viborg Stadionhal er ingen ringere end de tidligere Champions League vindere Krim Ljubljana. En skrap nytårsmenu, men vil man nå langt i Champions League – og det vil de grønblusede – må man tage modstanderne, som de kommer! Der bør være lagt op til en lækkerbisken. Lørdag den. 14. januar kl. 16.15 Slagelse DT – Dunaferr NK. Så er det de forsvarende dobbelte Champions League mestre Slagelses tur til at hjemmebanedebutere i denne sæsons turnering. Og selv om Dunaferr og ungarsk kvindehåndbold i det hele taget hører til den absolutte europæiske elite, er Anja Andersens tropper favoritter - som de vil være det mod enhver modstander også i denne sæson. Onsdag den 25. januar kl. 21.00 Ikast/Bording – Viborg HK. Så er vi i den hjemlige Tomsliga – og det med et midtjysk lokalopgør, som er ganske afgørende for de to holds muligheder i toppen. For Viborgs vedkommende handler det om at holde trit med Slagelse og minimum om at sikre sig andenpladsen i grundspillet. For Ikastmandskabets vedkommende er der allerede smidt flere dumme point, end der er råd til, hvis man vil i slutspillet. Derfor er hjemmeholdet nærmest pisket til at vinde dette opgør – men det bliver uhyggelig svært.

Ishockey

8. januar møder Herning Blue Fox Nordsjælland Cobras på Kvik Hockey Arena i Herning. Samme dag tager Odense Bulldogs imod AaB Ishockey. De to opgør er returopgør i pokalturneringens semifinaler – første kamp har været spillet to dage forinden. Selve pokalfinalen spilles i begyndelsen af februar.   22. januar besøger Herlev Hornets Esbjerg Skøjtehal. EfB Ishockey tager imod københavnerne i det, der ser ud til at blive en drabelig duel i kampen om at undgå niendepladsen – og dermed et farvel til pladsen i slutspillet.   27. januar SønderjyskE – Herning Blue Fox. Spændende topopgør i ligaen i en kamp, hvor hjemmeholdet garanteret vil gøre alt for at få revanche for det forrige opgør mellem de to klubber i Vojens Skøjtehal. Her vandt Herning 7-4 efter at have været bagud 0-4!

Kessler må drosle ned

Den danske bokser Mikkel Kessler er ved at komme i så god form, at han sprænger træner Ricard Olsens VM-træningsplan. Derfor flyver Kessler til Thailand på en midlertidig træningslejr. ”Jeg har ganske enkelt knoklet så hårdt på med træningen, at Ricard simpelt hen frygter, at vi ender med at brænde alt krudt og motivation af før tid, og jeg risikerer at tænde af inden lørdag d. 14. januar. Så derfor griber jeg nu lejligheden til at køre formkurven en anelse ned under vejrmæssigt helt perfekte forhold,” siger Mikkel Kessler. Lørdag 14. januar møder Kessler Canadas tidligere WBC-verdensmester samt WBC-toprangerede Eric Lucas (38-6-3, KO 14).

Mandehørm på flaske

Nu kan man snart komme til at lugte (eller stinke, som rivaliserende fangrupper sikkert vil hævde) som Arsenal. De engelske pokalvindere lancerer nu, som den første fodboldklub nogensinde, deres egen duft, nemlig herreparfumen ”Arsenal 1886”, som klubbens danske fanklub har sikret sig forhandlerrettighederne til herhjemme. ”Nu er vi – uretfærdigt – i årevis blevet skudt i skoene, at vi lugter af armsved og ølbøvser. Det skyldes, at man har forvekslet os med visse andre fangrupper, men også den misforståelse kan vi da få ryddet af vejen nu,” erklærer formanden for Arsenal Denmark, Thomas Ballegaard. Den nye Arsenal-duft er skabt af parfumisten Sheila Pickles, der selv er livslang Arsenal-tilhænger. Hun har hentet sin inspiration i eksotiske dufte fra Vestindien og Fjernøsten. Man kan læse mere om parfumen, og om hvordan man bliver medlem af Arsenal Denmark, på hjemmesiden www.arsenal.dk.

sportsfan 13


UPfront Kort om sport Fodbold

Tirsdag 3. januar kl. 21.00 Arsenal – Manchester United De to gamle kæmper i England, er tvunget til at spille andenviolin, men det kan der dog godt komme en symfonikoncert ud af. Ikke mindst når de støder sammen, mens vi andre går rundt med tredjedags tømmermænd. Søndag 8. januar kl. 19.00 Villarreal – Real Madrid Topopgør i det spanske. Heldigvis er der også her gang i turneringen. Lørdag 14. januar kl. 13.45 Manchester City – Manchester United Herren være lovet at de stadig spiller i England, ellers ville vi få grimme udslæt og irritabel attitude af abstinenser. Her er der oven i købet lokal-derby mellem de blå og de røde. Søndag 15. januar kl. 15.00 Roma – AC Milan Selv om Roma i flere sæsoner har måttet være udenfor den absolutte top, så vil alle hold gerne slå hovedstaden, og de har også stadig mange store profiler.

Claus Borre bliver direktør

B.93 har ansat Claus Borre som ny direktør i klubben. Udover den legendariske studievært, så har klubben også styrket sig med Christian Lønstrup, der bliver ITU-træner, mens Erling Bøje bliver sportschef i den gamle traditionsklub. B.93 oplyser, at klubben også er i gang med at forstærke førsteholdet med fire-fem nye spillere i forsøget på at redde livet i divisionerne. Den traditionsrige klub ligger i øjeblikket i bunden af 2. division. Den nye direktør i B.93, Claus Borre, siger: ”Siden jeg var dreng, har B.93 altid stået for mig som en fast og solidt funderet institution – som en ærværdig hædersklub i dansk idræt. Efter nedrykningen fra superligaen i 1999 er det gået tilbage for divisionsholdet, men B.93 har fortsat formået at markere sig som en førende talent-udviklingsklub. Navne som Per Krøldrup, Niclas og Daniel Jensen på A-landsholdet samt en række navne på ungdomslandsholdene taler et tydeligt sprog som supplement til de 47 landsholdsspillere, som klubben har haft gennem årene.” Udover rollen som fodbolddirektør er Claus Borre også boksekommentator hos Viasat.

Torsdag den 19. januar U/21-holdet på tur U/21-landsholdet varmer op til sommerens EMslutrunde ved at tage en smuttur til Chile i januar. Torsdag den 19. og søndag den 22. januar spiller danskerne kamp mod Chiles U/21-landshold, mens man den 26. januar møder et endnu ikke navngivent chilensk klubhold Lørdag 21. januar kl. 16.00 Manchester United – Liverpool En af de store kampe, der afgør meget. Det er også her, at det afsløres, hvem der har den stærkeste trup efter en hård jul. Lørdag 21. januar kl. 20.00 Lyon – Auxerre Thomas Kahlenberg og co. skal på besøg hos det suveræne franske tophold. Søndag 22. januar kl.15.00 Udinese – Fiorentina Martin Jørgensen skal på besøg i sin gamle klub Udinese. Lørdag 28. januar kl. 15.30 Bor. Mönchengladbach – Bayern München Det er måske ikke den største kamp, men det er blot for lige at understrege, at tyskerne denne dag tager fat igen efter vinterpausen.

NFL

Topscorerlisten i Champions League efter hvert holds seks kampe i gruppespillet. 6 mål: Andriy Shevchenko, Milan. 5 mål: Ronaldinho, Barcelona. 4 mål: David Trezeguet, Juventus. Adriano, Inter (1). John Carew, Lyon. Kaká, Milan (2). Vincenzo Iaquinta, Udinese. 3 mål: Nigel de Jong, Ajax. Johan Micoud, Werder Bremen (1). Samuel Eto’o, Barcelona. Levan Kobiashvili, Schalke 04. Alessandro Del Piero, Juventus (2). Juninho Pernambucano, Lyon. Julio Cruz, Inter. Lincoln, Schalke 04 (1). Alex, Fenerbahce. Zlatan Ibrahimovic, Juventus (1). Miroslav Klose, Werder Bremen. Thierry Henry, Arsenal. Sebastian Deisler, Bayern München. I parentes scoring i den sidste runde.

14 sportsfan

7./8. januar wild card playoffs 14./15. januar divisional playoffs 22. januar AFC og NFC mesterskabskampe


Kort om sport ”Jeg har talt med landstræneren for et par dage siden om de ting, jeg sagde for et år siden. Jeg har tilbudt ham en undskyldning, fordi jeg gerne vil rense luften. Jeg var dengang inde i en dårlig periode, en dårlig periode i mit privatliv. Men ja, jeg vil meget gerne med til den VM-slutrunde næste sommer,” forklarede Pires til den franske TV-station TF1.

”Jeg tager en dag af gangen, men jeg er overbevist om, at jeg kommer tilbage.” Marin Laursen kæmper for karrieren.

”Det er ikke bare i aften, men gennem hele turneringen har vi ikke været gode nok,” erkendte anfører Gary Neville efter kampen i Lissabon, hvor United røg ud af Champions League.

”Han opførte sig som et lille barn. Jeg håber for ham, at han selv synes, at det er pinligt efterfølgende.” Christian Poulsen om Milan spiller Gatusso, der hånede Poulsen efter den sidste puljekamp i Champions League.

”Vi spiller som et lilleputhold, når de har dødbolde. De får to alt for lette mål. Hvad laver dem inde på stregen? Snorksover de eller hvad?” FCN-træner Johnny Petersen utilfreds efter sæsonens sidste kamp mod Brøndby. En kamp, der endte med et nederlag på 0-2.

UPfront

‘We are the champions’ ★★★★✩✩

Dette er historien om en mand og hans bil. Tom Kristensens seneste bog med titlen We are the champions er fortællingen om de 31 løb, der har gjort Tom Kristensen og Audis R8´er til et af de mest succesfulde makkerpar, der kan graves ud af motorsportens historiebøger. I bogen følger vi makkerskabet fra det allerførste møde hos Audi Sport i den tyske by Inglostadt i efteråret 1999 over den første tidskørsel ved det amerikanske 12timers løb Sebring i år 2000, hvor Kristensen startede med at køre direkte ind i afskærmningsblokkene, og helt frem til det sidste løb: Den ultimative triumf med den syvende Le Mans sejr i sommeren 2005.Læseren bliver også inviteret til et indblik i det enorme arbejde, der ligger bag den slags triumfer. Hele historien om de 31 løb er fortalt med Tom Kristensens egne ord, og det giver et godt billede af, hvordan livet opleves med 300 kilometer i timen under tungt pres fra omgivelserne. Den bliver bestemt ikke mindre oplevelsesrig, at der i bogen er givet masser af plads til en række meget imponerende fotos fra hvert eneste løb, hvor læseren også bliver inviteret med ind i livet i pitten. Undervejs er der naturligvis en del fagsnak, men det er heldigvis holdt på et niveau, hvor de fleste kan være med. Og man behøver absolut ikke være motornørd for at få et udbytte af at læse bogen. Læs interview med Tom Kristensen på side 56

Spanskbrasiliansk krig i Real Madrid

Med sommerens tilgang af Robinho samt Julio Baptista er der skabt en pæn klynge brasilianere i Madrid. Noget de spanske spillere ikke ser positivt på. De bekriger på det nærmeste deres holdkammerater fra det sydamerikanske land. Det hævder Robinho, der også beskylder Real Madrids spanske gruppe for at være baggrunden for den nylige trænerfyring. ”Der er problemer i omklædningsrummet mellem de brasilianske og spanske spillere. Helguera, Guti og Raúl bryder sig ikke om os og gjorde det svært for Luxemburgo at arbejde,” mener Robinho. sportsfan 15


UPfront Kort om sport Sheringham vil fortsætte

Veteranen Teddy Sheringham røg åbenbart i Ginseng-baljen som barn, for han ser ud til at kunne fortsætte på topplan i det uendelige. Ifølge West Ham-manager Alan Pardew kan det annoncerede karrierestop efter sæsonen endda blive udskudt. ”Vi har en aftale om, at vi skal se på situationen efter sæsonen. Hvis Teddy blev præsenteret for et tilbud om en ti-årig forlængelse i morgen, er jeg sikker på, han ville skrive under, for han føler, han fortsat kan være med,” fortæller Pardew.

Spillede fire kampe med brækket ben

Den tidligere engelske landsholdsspiller Danny Mills må være blevet hårdkogt lidt for længe. I hvert fald er han ingen tøsedreng. Han har nemlig spillet ikke mindre end fire kampe for Manchester City med en brækket knogle i det ene ben. I klubbens 1-0 nederlag hos Arsenal 22. oktober brækkede Danny Mills knoglen efter Gilberto Silvas hårde tackling. Men han spillede alligevel kampen næsten til ende, og i de følgende uger har han spillet fem og en halv times topfodbold for Manchester City – to hele kampe og to kampe med udskiftning i 2. halvleg. ”Vi fandt først ud af det for to dage siden. Han var offer for en temmelig grim tackling hos Arsenal for fjorten dage siden, som krævede et par sting. Men han sagde, han havde det ok, og vi troede ikke, der var noget problem. Først i løbet af denne uge blev der problemer,” forklarer Man City-manager Stuart Pearce.

16 sportsfan


Læserfotos

UPfront

Odense-fans sætter fut under løjerne. Billedet er indsendt af Eva Henningsen

FCK-fans sørger for, at kroppen er godt varmet op inden en vigtig kamp.

Alle 3 Brøndby-billeder er indsendt af Robert Hendel, der bliver månedens vinder af et Mont Blanc duftsæt til en værdi af 560 kroner

fanfotos - send os dine billeder

I hvert nummer af SPORTSFAN vil vi vise nogle af de bedste og sjoveste danske fanbilleder.Derfor må du meget gerne sende dit bud ind til os. Vi kårer månedens bedste billede og kvitterer med en duftserie fra Mont Blanc til en værdi af 560 kroner. Mail dine digitale billeder til red@sportsfan.nu

sportsfan 17


UPfront Månedens talent

Jannik Hansen

Den 19-årige ishockeylandsholdsspiller Jannik Hansen har stor succes i Portland Winter Hawks i den nordamerikanske juniorliga WHL. Drømmen hedder NHL, og den er ikke urealistisk. Af Jens Arnborg Hvordan har du oplevet dine første måneder i Portland? Det har været nogle rigtig gode måneder. Både på og udenfor banen. Der var selvfølgelig en tilvænningsperiode, men den er jeg kommet over for længst, så jeg har kun positive ting at sige om min tid i Portland og i USA. Det gælder også den måde, der bliver spillet på herovre. Jeg kom med en forventning om, at der blev spillet med meget høje albuer, og at alle var egoistiske og kun koncentrerede sig om sig selv. Det havde Chris Wells (tidligere Rødovre Mighty Bulls-spiller, red.) fortalt mig, men sådan har det slet ikke været. Heldigvis. Hvordan vil du karakterisere den måde, der bliver spillet på? Tempoet er lidt højere, men den store forskel ligger i det fysiske spil. Der bliver spillet meget mere med kroppen og musklerne herovre, men det passer mig faktisk fint. Det var også en af grundene til, at jeg tog herover. Taktisk vil jeg sige, at de er på samme niveau som hjemme i Danmark. Nu nævner du det fysiske spil. Kan du mærke, om du er blevet bedre på det punkt? Det er jeg helt sikkert - og jeg føler faktisk også, at jeg er kommet en smule op i tempo. Det kan man næsten ikke undgå, når man tænker på, at vi jo næsten spiller kamp hver eneste aften. Ja, hvordan har du egentlig oplevet det? Det er jo klassisk nordamerikansk... Ja, nogle gange spiller vi eksempelvis både fredag, lørdag og søndag. Så kører vi fra sted til sted uden at komme hjem til Portland, og træningen passer man så ind, dér hvor der er plads. Men vi træner ikke nær så meget, som vi gjorde hjemme i Danmark. Det er der simpelthen ikke tid til. Er det sjovere at spille i USA end i eksempelvis Danmark eller Sverige? Ja, det synes jeg faktisk. Der er altid masser af tilskuere til kampene, så der er et stort pres på os spillere. Det kan jeg godt lide. Vi har vel omkring 6000 tilskuere i gennemsnit til vores kampe, og 18 sportsfan

det er sjovt at spille foran så mange mennesker. De er godt nok lidt anderledes end de danske fans. De synger ikke eller sådan noget, men når der sker noget på storskærmen, eller når der er slagsmål, er man ikke i tvivl om, hvor mange tilskuere der er. Da jeg tog herover, havde jeg ikke forventet, at der ville være så mange tilskuere til kampene, så det har været en positiv overraskelse. Hvorfor valgte du USA frem for Danmark eller Sverige? Jeg havde lyst til at prøve nordamerikansk ishockey, og så mente Vancouver Canucks (der draftede Jannik Hansen i 2004, red.), at det var en god idé at tage herover. Jeg har tidligere spillet juniorhockey i Sverige, men det tiltalte mig ikke. Og så har jeg vel en eller anden drøm om at spille i NHL. Er det realistisk? Jeg har set, at flere uafhængige eksperter i USA og Canada mener, at du har potentialet... Det er svært at sige, men det var i hvert fald grunden til, at jeg tog herover. Jeg vil meget gerne spille i NHL, og Vancouver Canucks mente, at det var det rigtige for mig at starte i Portland. Hvad er næste skridt på vejen så? Næste skridt er nok at komme til en af Vancouver Canucks’ farmer-klubber i AHL (den næstbedste ishockeyliga i Nordamerika, red.). Så er jeg en del af Vancouver Canucks og kan blive kaldt op på selve NHL-holdet, hvis jeg gør mig fortjent til det. Der er selvfølgelig meget lang vej endnu, men indtil nu går det i hvert fald godt her i Portland. Hvad er Portland for en by? Portland er en storby på størrelse med København. Jeg bor lidt uden for byen hos en familie sammen med én af de andre spillere. Alle spillerne på holdet kommer udefra, så vi bliver alle sammen indkvarteret hos forskellige familier. Det er fint nok. Det er ikke sådan, at det er luksus og alt muligt, men her mangler da ikke noget. Er der noget, du savner ved Danmark? Ja, rigtigt rugbrød og smør!


Jannik Hansen er kun 17 책r, men spiller allerede i USA


UPfront Hvad blev der af ham?

Ivan Nielsen

Et liv med evig ferie og mange penge på kontoen efter et hårdt fodboldliv som sidste forsvarsskanse. Det lød som en ønskedrøm. Men slideren Ivan Nielsen følte hurtigt, at lediggangenog tomheden skubbede ham ud af det øvrige samfund. Han måtte tage fat igen. Af Emil Norsker

D

er er travlt i Ivan Nielsens liv nu. Sammen med sønnen Thomas har han et succesfuldt VVS-firma, hvor der konstant er noget at tage sig til. Men lige efter han havde sagt farvel til fodbold på højt plan, var der masser af tid. Alt for meget tid. ”Det kan lyde dejligt, at du kan tjene 100 mil20 sportsfan

lioner kroner og så ikke løfte en finger resten af livet. Men sådan er det ikke. Det nytter ikke at have en masse penge, hvis du ikke har noget at lave, noget at bruge tiden på. Jeg havde på det tidspunkt det flotteste hus i Dragør, for jeg gik hele tiden og ordnede noget på det, for at få noget at tage mig til,” siger Ivan Nielsen. Inden Ivan Nielsen begyndte sin egen

Et hold uden sidestykke Der er flere årsager til, at Danmarks gyldne årgang ikke gik hele vejen under VM i Mexico, fortæller Ivan Nielsen. De fleste danskere er ellers enige, også Ivan Nielsen, om at vi havde et hold uden sidestykke, der havde evnerne til at sætte vores lille kongerige på fodboldens øverste trone. Men det gik ikke. Vi snublede undervejs, som bekendt mod Spanien. Et nederlag på størrelse med Dybbøl Mølle i 1864, når vi snakker såret nationalt selvværd og identitet. En af årsagerne til nederlaget var paradoksalt nok, at vi var for gode. ”Der blev simpelthen arbejdet for hårdt til træningen. Man kunne ikke bare give den 5060 procent, for der var et helt hold på sidelinien, der var ligeså gode som dem i startopstillingen, og de ventede bare på chancen. Man måtte altså give den hele armen hver gang. Da vi nåede så langt hen i turneringen, var vi trætte. Det havde været en lang sæson,” fortæller Ivan Nielsen. Et andet højdepunkt for Ivan var at vinde Europa Cuppen for mesterhold med PSV, inden han vendte hjem til Danmark først for Fremad Amager, og siden var han med til overgangen fra B1903 til F.C. København. Mange spændende øjeblikke i et rigt fodboldliv, men nu savner Ivan Nielsen ikke tilværelsen på de store baner. Han er tilfreds som selvstændig i det civile liv, ikke mindst i en tid, hvor der er stærk mangel på håndværkere. Det handler om stadig at være aktiv.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Ivan Nielsen er i dag i gang fra tidlig morgen til sen aften med sit VVS-firma

virksomhed, tog han træner-vejen først i Næstved og siden i Dragør – uden at det var en succes. ”Som spiller skal man kun tænke på sig selv, men som træner skal man nærmest være pædagog for 20 spillere. Man skal også tage stilling til bestyrelsen og andre småting. Jeg synes kun, der var problemer,” fortæller Ivan Nielsen. Nu har han kun kontakt med sporten, når han spiller old boys bold i Dragør og nogle gang med Showstars, hvor underholdningsstjerner møder nogle af de pensionerede landsholdsspillere. Noget der giver mulighed for at mindes dengang i 80’erne. ”Det var på mange måder en taknemlig tid. Vi havde ikke noget at konkurrere med. Slog vi Rusland, var det første gang i historien, og alle var glade. Vi blev båret frem af pressen og fans,” siger Ivan Nielsen, der sætter tiden med landsholdet og slutrunden i 1986 som et af de absolutte højdepunkter


Klumme af Asker Hedegaard Boye Alle fodboldtilhængere kender det. De gode begrundelser for, hvorfor netop denne klub står ens hjerte så nær. De endeløse diskussioner og argumenterne for eller imod en fodboldklub. Lige netop ’min’ klub er af en særlig moralsk beskaffenhed, lige netop ’min’ klub adskiller sig fra resten. Vi er overlegne i forhold til de andre klubbers tilhængere på grund af dette eller hint. Og det interessante er, at vi alle ’spiller’ spillet fuldt ud. For i fodboldens verden gælder en række af religionens spilleregler. Dyrkelsen af en bestemt klub (el. religion) udelukker som regel dyrkelsen af andre klubber (el. religioner). Hver klub har patent på den sande fortælling. I denne fortælling står den pågældende klub altid selv i det smukkeste lys – og alle øvrige klubber er blot forhindringer på vejen. Læs blot et par linier i en hvilken som helst slagsang, og denne selvforherligelse vil tone frem med al tydelighed! I sin egen selvforståelse er den pågældende klub nemlig altid placeret i centrum af et mere end hundrede år langt eventyr, hvor især grundlæggeren står i et særligt lys. For både en fodboldtilhænger og et religiøst menneske gælder det, at tilhørsforholdet har stor dagligdags betydning. Ja, faktisk lader den daglige rytme sig ikke adskille fra dette tilhørsforhold. Hvad enten vi taler om et religiøst menneske eller en inkarneret fodboldfan, gør særlige ritualer sig gældende: vi iklæder os en passende påklædning, sætter os til rette et bestemt sted på en bestemt ugentlig dag. Vi synger, henrykkes, løftes ud af den almindelige trædemølle. Både tidsligt og rumligt griber vort tilhørsforhold således ind i hverdagen. Det er en integreret del af livet. De færreste fodboldtilhængere kunne forestille sig et liv uden ’deres’ klub. Her er det egentlig irrelevant, hvorvidt omgivelserne slår plat på menneskets fornemmelse for fodbold i form af merchandise, billetstigninger eller lign. Vi gør nemlig klogt i at huske rækkefølgen: først kom fodbolden, så kom fodboldindustrien. Fodbolden er en leg – en leg, der i de seneste årtier har vist sig som oplevelsesindustriens stærkeste kort. Fodbolden er blevet et arbejde, en levevej og en gigantisk, kommerciel industri. Men uden leg, ingen industri.

Derimod lader det modsatte sig sagtens gøre. Spørg bare i en landsby i Ghana, i en brasiliansk ’favela’ eller i en dansk skolegård! Trods lighederne er fodbold imidlertid ikke religion. Fodbolden henter ikke dens autoritet

UPfront

andet end bøller, der har taget fodboldens navn som gidsel. Fodboldens styrke ligger i dens simplicitet. Verdens enkleste spil uden komplicerede regler, der kun forvirrer og udelukker. Derfor er

TILHØRSFORHOLDET fra en anden verden. I stedet er der tale om et spil på denne verdens væsentligste præmis, nemlig forholdet mellem medmennesker. Fodbolden inviterer til en bevidst leg med de menneskelige relationer. En leg, der varer 90 minutter, og kan indeholde alle tænkelige følelser: krig & kærlighed, held & uheld, sorg & glæde. I fodbolden får vi afløb for vore drifter. Men kun i dén tid en kamp varer. Bagefter begraves stridsøksen, og dagligdagen går videre. En voksen mand med fråde om munden og en mørkerød kulør i kinderne, der hvæser ukvemsord efter andre fremmede, voksne mænd, ville vi normalt betegne som gal. Men ikke på et tribuneafsnit eller foran en TV-skærm. Det siger sig selv, at der ofte er tale om afsky mellem rivaliserende tilhængere. Og naturligvis har utallige fodboldtilhængere svært ved at skelne mellem kampsituation og hverdag. Alt andet ville også være mærkeligt, men alligevel må der manes til besindighed. Fodbolden er et spil og ikke en morallære om gode og onde mennesker. De ’tilhængere’, der ikke forstår dette, har spillet fallit. De er intet

fodbolden demokratisk af natur. Spillet blev da også lynhurtigt spredt til alle verdenshjørner via de engelske sømænd, mine- og jernbanearbejdere. Kun få år efter det engelske fodboldforbunds regelsæt anno 1863 løb brasilianere, ugandere og egyptere således rundt med en bold ved foden. Naturligvis benyttede visse kolonialister og emigranter sig af fodbolden som magtmiddel. Som i Brasilien, hvor den sorte befolkning ikke måtte berøre de hvide europæere i selve kampene. Eller i Sydøstasien, hvor britiske kolonialister var forbeholdne med indførelsen af spillet, som man mente indeholdt ’samfundsomstyrtende elementer’. Når det er sagt, har fodbolden – overalt i verden – snarere forenet end adskilt mennesker. Derfor indgår fodbolden i skrivende stund i fredsprojekter i Mellemøsten, på Balkan og i Afrika. Fordi alle taler fodboldens sprog. Alle kender reglerne – 22 mennesker, to mål og en bold. Fodboldspillet anno 2005 er multietnisk fra børnehaven til Camp Nou. Det vigtigste i spillet er ’holdet’ og det tilhørsforhold, som sammenholdet skaber. Her betyder race, køn, alder og position i samfundet intet. sportsfan 21


Månedens profil

UPfront

Skyggen træder ud i lyset

I tre et halvt år har de været uadskillelige: Morten Olsen og hans tro partner Keld Bordinggaard, der har støttet chefen og altid bakket op. Det har været et lykkeligt ægteskab. Men nu vil assistenten ikke være nummer to mere. Af Maria Lundsby Krüger ”Det bliver meget svært for Morten at klare sig uden mig,” griner den bedre

”Der er ikke for store forventninger til landsholdet. Vi kan sagtens tillade os

halvdel, alias Keld Bordinggaard. Til sommer siger han farvel til A-landshol-

at have store ambitioner. Vi skal kvalificere os hver gang. Vi har en fanta-

det og goddag til U21-landsholdet, som han skal stå i spidsen for. Samtidig

stisk fodboldkultur, og der er en fodboldbane i hver eneste flække i vores

bliver han i de kommende år en nøgleperson i dansk fodbolds talentudvik-

lille land.”

ling. En rolle, som han går op i med hele sin sjæl. ”Vi har en utrolig stærk fodboldkultur i Danmark, men der er nogle røde lamper, der blinker. Frafaldet

Et svært farvel

i børne- og ungdomsårene er meget stort, og børnene spiller ofte fodbold i

Det har ikke været en nem beslutning for vejlenseren at sige farvel til Dan-

et meget præstationspræget miljø i stedet for et udviklingsmiljø. Resultatet af

marks bedste fodboldspillere. Men ambitionerne driver ham videre.

en kamp må aldrig blive det vigtigste,” forklarer Keld Bordinggard.

”Det er rent egoistiske årsager, der gør, at jeg tager videre. Skal jeg fortsat

Han trækker en lige linje fra den manglende udvikling i ungdomsårene til de

udvikle mig som træner, så skal jeg også stå i spidsen for et hold. Jeg må

danske klubholds fiaskoer i Europa. Der mangler noget grundlæggende.

rive mig selv op ved rødderne,” siger han eftertænksomt, for partnerskabet

”Danske fodboldspillere mangler nogle værktøjer, som de burde have fået

med Morten Olsen har været noget af det bedste, han har oplevet i sin

fra barnsben af. Der bliver fokuseret for meget på teknik og ikke nok på

karriere.

spil-intelligens. Spillere skal lære altid at træffe de rigtige beslutninger. Så

”Vi har en utrolig stor faglig åbenhed overfor hinanden, og så minder vi om

skal gennembruddet i Europa nok komme,” mener han.

hinanden. Vi vil begge gerne vinde, men det må meget gerne være med

Det virker dog ikke som om, U21-landsholdet mangler den umiddelbare

nogle op-af-sofaen lækre detaljer,”smiler Keld Bordinggaard.

spilforståelse. De unge talenter blæste igennem kvalifikationen til somme-

”Jeg vil savne kontakten til spillerne meget. Det her hold fungerer så godt,

rens EM. I modsætning til det danske A-landshold.

fordi vi alle kræver noget af hinanden, og vi kan lide at præstere,” siger han og husker tilbage på sin bedste oplevelse med landsholdet.

Danmark har en gylden årgang ”Vi står lige nu med en gylden årgang eller to på U21. Det anderledes er,

Vi har et nyt ungt hold

at de i forhold til tidligere tider får en masse spilletid i de danske SAS Liga-

”Den vellykkede proces op til EM i 2004 og selve EM var så stort. Følelsen

klubber. På A-landsholdet har vi i et helt år måttet stille med et hold, hvor

af at alle arbejder målrettet frem mod noget, alle skal give alt, næsten mere

næsten ingen fik fast spilletid. Spillerne har haft en skidt hverdag uden

end de har, og så lykkedes det. Det kan ikke beskrives. Det er en kæmpe

kampe, og mange har været nede over deres situation,” fortæller assi-

tilfredsstillelse, når det lykkes” Og Keld Bordinggaard er ikke i tvivl om, at

stenten, der i november kunne fejre sin 43-års fødselsdag med en meget

der snart kommer flere gode minder til bunken. Det nuværende landshold

bitter smag i munden. Danmark skulle nemlig have spillet play-off kampe i

er så velfunderet, at det skal lykkes til EM 2008 i Østrig/Schweiz. ”Vi har

efterårsmåneden.

et hold med unge, nye spillere som Thomas Kahlenberg, Rasmus Würtz,

”Det er det værste, jeg har været med til med landsholdet. Jeg har været

Jesper Christiansen, Michael Gravgaard, Daniel Agger og Søren Larsen,

utrolig ærgerlig. Virkelig meget. For jeg synes, vi har så meget at byde på,”

og de er allerede fuldt ud integreret i truppen. Vi har tidligere oplevet at stå

siger Keld Bordinggaard.

efter en slutrunde og tænke: Nu kan vi ikke pine mere ud af denne her trup

Han sukker stadig endnu en anelse dybere, når snakken falder på den

– hvad gør vi så? Men den nuværende trup har virkelig blod på tanden, og

manglende kvalifikation. Men vi er måske bare ikke bedre?

den peger ud i fremtiden. Jeg er sikker på, at det bliver stort.” sportsfan 23


UPfront Ekspert-analyse

Trænerkabalen og de

modige valg

SAS Ligaen er for længst gået i ly for vinter-kulden, men trænerbænken er fortsat varm. Viasat Sports fodboldkommentator Jeppe Horskjær vurderer nyansættelserne Ove Pedersen, Troels Bech og Ståle Solbakken Forårssæsonen byder ikke blot på afgørende kampe på banen. På trænerbænkene skal der i løbet af blot 13 spillerunder træffes så vigtige beslutninger, at ganske få fejlskøn vil være lig med nedrykning, farvel til en UEFA Cup-plads eller mesterskabet. Tre klubber forsøger sig med ny cheftræner. Pedersen, Bech og Solbakken står overfor vidt forskellige opgaver, og selv om forventningerne er størst i Parken, har Ståle Solbakken den letteste og klarest definerede opgave. Skaf fremgang i Europa og guld i SAS Ligaen eller pokalturneringen. Med den nuværende spillertrup og ikke mindst Parken Sport & Entertainment’s økonomi i ryggen, burde de fleste med trænerevner kunne føre FCK til mesterskab eller pokaltriumf. Selv Solbakkens beskedne cheftrænererfaring, der begrænser sig til den lille norske bundklub Ham Kam, bør være rigelig. Nordmanden skal reelt vurderes på, hvordan FCK klarer sig i de europæiske opgør. Her skal han skabe den succes, som Hans Backe ikke formåede. I løbet af fire et halvt år hjemførte svenskeren to danske mesterskaber, en pokaltitel og guld i Royal League. Men i Europa blev det til den ene skuffelse efter den anden. Ståle Solbakken vil stå overfor en kritisk dansk presse alene af den grund, at han formentlig vil praktisere norsk spillestil i en lightudgave. Det bliver næppe ligeså kedeligt, som Åge Hariedes norske landshold spiller, men skematiseret nok til at få danske fodboldromantikere på barrikaderne. Det helt store skrækscenarie for både FCK og tilskuerne er kedelig norsk spillestil kombineret med dårlige resultater. En cocktail med blot to ingredienser, men farlig nok til en fyreseddel. Naturligvis er resultatet altid det vigtigste, men Solbakken vil gøre det lettere for sig selv, hvis han samtidig vælger en mere underholdende spillestil end sin forgængers. Han råder trods alt over Skandinaviens bedste spillertrup. Hvis nordmanden skaber både resultater og underholdning, vil det give ham uvurderlig respekt og kredit blandt de kræsne fans af Byens Hold og i fodboldpressen ikke mindst. Internt i klubben vil der være ro på, så længe løverne er nummer et eller to. De Hvide fra Fredensvang prøver igen med en ny mand i trænersædet. Denne gang er valget det helt rigtige. Hvis Ove Pedersen ikke kan gøre det i AGF, er der ingen, der kan. Klubben er i de seneste otte sæsoner blevet nummer otte, ni eller ti og har år efter år brugt kræfter og økonomi på damage control og lappeløsninger. Nu kommer manden, der kan rydde op. Ove P har tre et halvt år til den nødvendige, langsigtede arbejdsproces, og han forlader altid en klub i bedre stand, end da han kom. Hans resultater med FC Midtjylland og Esbjerg fB taler for sig selv. Men det gjorde 24 sportsfan

Sören Åkebys resultater også, da han kom til Århus efter to svenske mesterskaber i træk med Djurgården. Desværre lod han sig åbenbart forføre af jobbeskrivelsen og begik en fatal bommert, da han med det samme gjorde klart, at AGF skulle være mester indenfor tre år. Åkeby fik i alt 24 nye spillere, men skabte aldrig et sammenspillet fodboldhold. Det gør Ove Pedersen med garanti. Han går til opgaven med langt mere ydmyghed, og er der noget, han kan, er det at finde de rigtige spillere, få det maksimale ud af dem og stille det mest effektive hold. Præcis den medicin AGF skal bruge for at skrabe så mange forårs-point sammen som muligt. Det skal ikke være kønt, det skal bare virke. Nedrykningen truer. Ove Pedersen vil slet ikke være underlagt de samme forventninger om at skabe underholdning som Ståle Solbakken i FCK. Det helt afgørende er, at Ove P sikres arbejdsro og fuld opbakning på Fredensvang, hvor vandrørene ikke kun lytter, men også snakker. Forårssæsonen vil også byde på en nyskabelse i træneruniverset. Troels Bech springer ud som funktionær. For anden gang i karrieren afløser han Ove Pedersen i et trænersæde, og denne gang bliver det på en kontrakt uden bindingsperiode. Formentlig ville han hellere have haft en kontrakt, som sikrede ham løn i et bestemt antal år også i tilfælde af fyring. Men klubledelsen, med den magtfulde advokat Jørgen L. Jensen i spidsen, havde trumferne på hånden denne gang. I kontrast til den seneste træneransættelse, da det lykkedes Ove Pedersen at få en klausul indskrevet i kontrakten, så han kunne smutte, hvis der kom et tilbud fra udlandet. Nu er det blevet klubbernes marked. Især når der forhandles med en arbejdsløs træner, og dem er der mange af for tiden. Troels Bech har overtaget et fodboldhold midt i et generationsskifte, og det vides endnu ikke, om profilerne Jan Kristiansen og Fredrik Berglund fortsætter eller bliver solgt. Det sidste kan vise sig at blive en fordel for Troels Bech. Så vil der være penge til at præge truppen med hans egne ønskespillere. Men presset på Bech vil vokse, når der kommer nye spillere til. Derfor tror jeg, vi vil se ham være en del af en lidt afventende transferpolitik i foråret. Foreløbig er det meldt klart ud, at A-truppen på sigt skal skæres ned fra 29 til 20 kontraktspillere, så ændringerne skal nok komme hen ad vejen. Bech er tvunget i defensiven fra starten efter fyringer i både FCM og OB. Han vil blive målt og vejet efter hver en handling, men jeg tror, han har modet til at stå igennem de hårde tider, der vil komme. Sjældent har en træner fået så meget dårlig presse for alligevel at poppe op på højeste niveau igen et halvt år senere. Det siger alt om, hvor stort et trænertalent han besidder.


UPfront Den hårde vs. den bløde

Den hårde hund

Efteråret og Superligaens børste er Michael Jakobsen fra AaB, når det gælder om at få strafpoint for gule og røde kort, mens Jerry Lucena fra Esbjerg er klassens duksedreng med fuld spilletid i alle kampene og ikke et eneste gult kort. Af Emil Norsker ”Hvis du ikke opfører dig ordentligt, kommer Michael Jakobsen og tager dig.” Det kan blive nordjyske forældres fremtidige trusselbillede for at få deres uvorne unge i geled. I hvert fald har det unge talent samlet sig nok kort i efteråret til at toppe listen over de største bisser i ligaen med flest strafpoint. Men som enhver anden god forbryder, føler han sig uskyldig. ”Jeg synes ikke selv, jeg er en hård hund. Mange af mine strafpoint skyldes, at jeg uretfærdigt fik et rødt kort, og det betød 28 strafpoint. En del skyldes også min position, hvor man ofte får kort,” siger Michael Jakobsen. Det skal siges til hans forsvar, at hans kolleger rundt om i landet heller ikke betragter Michael Jakobsen som en af de hårde spillere, men i stedet fremhæver typer som Marcus Lantz, når de skal pege på en spiller, der går lige til stregen – og ofte over. ”Jeg trækker selv grænsen, når det gælder om at bevidst at skade en spiller. Sådan som Roy Keane f.eks. har gjort. Det er usmageligt. Men fodbold er en kontaktsport, og der kan ske meget i kampens hede. Jeg har været med i mange kampe, hvor der har været drabelige nærkampe, og hvor der ikke er nogle ’bad feelings’ bagefter. Det er i orden, synes jeg,” fortæller Michael Jakobsen. Hvem synes du selv er en hård hund? ”Engang syntes jeg, at det var svært at spille mod Poul Hübertz, men nu er han på vores hold, så det behøver jeg ikke bekymre mig mere om. Allan Olesen fra mit eget hold er en hård hund, og Allan K. Jepsen giver den også 100 procent til træning. Ellers er det sådan en som Marcus Lantz, der spiller hårdt, men det kan jeg godt lide, og Michael Jakobsen giver lige det skal der være plads til,” Alvaro Santos en lille lufttur. mener Michael Jakobsen. Den slags betyder ofte kort. Har du snakket med træneren om dine mange kort? ”Ja, men han synes ikke, det er et problem, så han har ikke bedt mig om at ændre noget.” I England bliver der ofte gået mere til den. Er det noget, vi kan lære af? ”Der bliver virkelig smasket igennem derovre, og det, synes jeg, er fint. Det kan vi måske godt lære noget af, hvis vi også skal klare os bedre internationalt. Men det skal selvfølgelig være en balance,” siger Michael Jakobsen.

26 sportsfan


vs. det blide lam I den anden ende af Jylland og bissebarometret går Jerry Lucena rundt og pudser glorien i vinterpausen. Ikke et eneste gult kort i 20 kampe på trods af fuld spilletid i alle kampe. ”Det har noget med spillestilen at gøre. Jeg går altid efter bolden, og jeg har aldrig fået mange kort i karrieren,” fortæller Jerry Lucena. Er du en blød mand? ”Jeg ser ikke mig selv sådan. Jeg går da til vaflerne, men jeg prøver at spille rent, og jeg går aldrig bevidst efter et frispark.” Hvem er en hård hund i ligaen? ”Søren Berg er en hård spiller – men på den gode måde. Han er stærk og bruger sin fysik hårdt men fair. En anden er Marcus Lantz, Udover Jerry Lucena er der to andre markspillere, der har haft fuld der nogle gange laver saksetaklinger, og de er ikke så pæne.” spilletid i efteråret og ikke modtaget nogle kort. Hvad med Michael Jakobsen? Han har fået flest strafpoint i efterDet er Lars Jacobsen, FCK og Rasmus Daugaard, FCM året. Er han en hård hund? ”Det har noget at gøre med, at han er bagerste mand. Jeg synes, han er meget fair.” Går I bevidst i Esbjerg efter at undgå kort? ”Vi tænker da lidt over det, men det er ikke en bevidst strategi.” Hvad hvis din nye træner (Troels Bech, red.) sagde, at du skulle gå ud og save en modspiller over? ”Det ville jeg aldrig gøre. Hvis det handler om, at jeg skulle prøve at forhindre hans spil med lovlige metoder, ville jeg selvfølgelig gøre alt for holdet. Men jeg vil aldrig bevidst skade en anden spiller.” Hvordan synes du, at hårdheden generelt er i ligaen? ”Generelt synes jeg, at den er fin. Men man kan da diskutere, om det skal være lidt hårdere, som det er i udlandet. Modsat vil jeg sige, at hvis man ser på min yndlingsklub Barcelona, klarer de sig jo godt uden at have stærke og hårde spillere. Så det kan lade sig gøre at få succes uden at være hårdt spillende.”

AGF var efterårets bisse

I alt landede AGF på 297 point for efterårets 20 kampe. Nummer to på listen er AC Horsens, der har 253 strafpoint, mens Viborg har 252. F.C. København og Silkeborg ligger i den pæneste ende med 115 strafpoint hver. FCK har 23 gule kort, mens Silkeborg har ét rødt og 18 advarsler.

Bisserne

Klub

Point

Kort

Røde

Gule

Michael Jakobsen

AaB

64

8

1

7

Jesper Sørensen

AGF

48

4

1

3

Martin Borre

OB

43

4

1

3

Tobias Linderoth

FCK

40

7

0

7

Christopher Poulsen

VFF

40

3

1

2

sportsfan 27


UPfront Ekspert-analyse

Hyld de hårde hunde

Dansk fodbold har brug for ’svin’ som Christian Poulsen og Marcus Lantz, mener DR Sportens fodboldkommentator, Andreas Kraul. Der var ikke spillet mere end 20 sekunder af kampen mellem FC København og SS Lazio en ualmindelig fin augustaften i 2001. Nede på Parkens græs lå det italienske holds hårdeste hund, Diego Simone, og ømmede sig efter et voldsomt frispark begået af en ung, lyshåret knægt fra Asnæs. ’Hvad laver han?,’ tænkte både jeg selv og de fleste andre, eftersom frisparket blev begået i en ufarlig situation midt på banen, og det ret beset som minimum burde have udløst et gult kort. Meningen gik imidlertid langsomt op for os alle sammen i takt med, at knægten fra FCK-holdet fra kampens 20. sekund og frem fuldstændig ejede midtbanen i kvalifikationskampen til Champions League. De danske mestre vandt til slut opgøret mod de italienske favoritter med 2-1, og oppe fra min plads på pressetribunen kan jeg huske, at én tanke overstrålede de fleste andre: Den knægt skal sgu’ nok blive til noget. Navnet på FCK-spilleren er naturligvis Christian Poulsen, og i dag – mere end fire år senere – er han ganske rigtigt blevet til noget både i Schalke 04 og på det danske landshold. Til gengæld blev hans spillestil i efteråret også en historie i medierne. På samme måde som svenske Marcus Lantz’ hårde spillestil blev det i ugerne efter Brøndbys UEFA Cup-kamp på hjemmebane mod spanske Espanyol. ’Svin’ er en af betegnelserne, begge spillere fik hæftet på sig, mens det rundt om i den danske fodboldverden blev diskuteret, om sådanne typer virkelig kan fungere som forbilleder for både store og små. Ja, selv ude i Europa kunne man høre Poulsen og Lantz omtalt som de værste banditter, Skandinavien har set siden vikingerne. 28 sportsfan

Og nu er det, at man må undskylde mig udtrykket, men sikke noget gudsjammerligt vrøvl! Det var Christian Poulsens frispark på Simone efter 20 sekunder, som vandt den fodboldkamp for FC København tilbage i 2001, og det var i høj grad Marcus Lantz’ arbejdsraseri og midtbanefight, der holdt Brøndby på omgangshøjde med et spansk klassemandskab i slutningen af november sidste år. Sådan er international fodbold nemlig også, hvad enten man kan lide det eller ej, og som en tidligere dansk toptræner engang formulerede det, så vinder man altså ikke ret mange fodboldkampe med 11 balletdansere på holdkortet. Nu skal det selvfølgelig ikke forstås sådan, at jeg hylder grove overfald og de mest svinske tacklinger på en fodboldbane, men min påstand er, at noget af det, dansk klubfodbold i mange år har savnet, netop er nogle typer, som ved præcis, hvornår de skal sætte sig i respekt, og hvornår tidspunktet er rigtigt til at save en mand over. Det er typer som Christian Poulsen, Marcus Lantz - og for den sags skyld også Brian Steen Nielsen eller Jens Jørn Bertelsen for nu at gå helt tilbage til 1980’ernes (ellers) så sagnomspundne hoplalandshold. Pointen er nemlig, at ethvert godt fodboldhold er afhængig af spillere, der kan udgøre balancen og hive balletdanserne op i trikoten for nu at blive i terminologien. Så kan man kalde dem svin eller bare hårde hunde, men hvis dansk fodbold skal have noget af den kynisme, vi så tit har efterlyst i de internationale kampe – ja, så skal der altså begås nogle frispark. Det gjorde Christian Poulsen efter 20 sekunder mod Lazio i august 2001. I dag spiller han på Europas største stadioner. Balletdanserne optræder fortsat i Superligaen og omegn.


FOTO: SCANPIX

Månedens øjeblik

UPfront

Kold lussing

Brøndby røg ud 15. december med et nederlag på 3-0 til italienske Palermo

sportsfan 29


Årets spillere – dem, der har markeret sig, og dem, du skal holde øje med

Venstre back Heath Pearce, FC Nordsjælland Nordsjælland har en rigtig cowboy løbende derude på venstrekanten. Det er en position, hvor der er få velegnede kandidater, men det er lykkedes for Heath Pearce at forene både det forsvarsmæssige og fremadrettede i sit spil.

Midterforsvarer Michael Gravgaard, F.C. København Årets spiller i SPORTSFAN. For han er sgu en af vore egne (gentag x3). Uimponeret tog Gravgaarden fat og ryddede op i FCK’s forsvarsproblemer. Siden fik han debut på landsholdet, hvor han lige headede en kasse ind mod England. Det er da et meget godt år.

Målmand Jesper Christiansen, F.C. København En af københavnernes mange sommerindkøb, og hvilket et. På få kampe skræmte han de spøgelser, der har plaget klubben i så mange år, væk fra målmandsposten, der har plaget klubben i så mange år. Samtidigt kunne han tale (nogle vil sige råbe) til sine holdkammerater, hvilket altid er en fordel i en holdsport.

Højre back Lars Jacobsen, F.C. København Man kan altid regne med, at Lille Lars (ikke ham fra The Voice) lægger al sin energi i kampen, når han pisker op og ned af højrekanten. Efter en kedelig tid i HSV og lidt stoledans i FCK-forsvaret, har han endelig fundet sin rette plads.

Midterforsvarer Daniel Agger, Brøndby Det er svært at holde det nationale hjerte fra at svulme op, når man hører ordet Liverpool i samme sætning som vores allesammens Daniel Agger, som kun lige netop har taget sine spæde skridt ind i en hård og kold voksenverden. Nu er han på vej til at erobre den.

Højre midtbane Søren Berg, OB Han har spillet på midten og helt fremme, men på Årets hold får han plads på højre kanten, hvilket er en af den teknisk og fysisk stærke Bergs forcer. Han kan rykkes rundt, uden at han synker i niveau. Et fremragende år for den modne fynbo.

Reserver: Målmand: Casper Ankergren, Brøndby. Venstre back: Chris Sørensen, OB. Midterforsvarer: Anders Møller Christensen, Esbjerg. Midterforsvarer: Per Nielsen, Brøndby. Højre midtbane: Anders Due, FC Nordsjælland. Central midtbane: Martin Retov, Brøndby. Central midtbane: Martin Åslund, Viborg.Venstre midtbane: Kasper Lorentzen, Brøndby. Angreb: Frederik Berglund, Esbjerg. Angreb: José Mota, Viborg. Træner: Hans Backe, F.C. København


Årets hold Venstre midtbane Christopher Poulsen, Viborg Et klubskifte fra Silkeborg satte fut i venstrekanten, der har lavet masser af assist. En vigtig spiller på en plads, der traditionelt er svær at udfylde. En spændende spiller at følge i fremtiden.

Central midtbane Tobias Linderoth, F.C. København Hvis man var en driftig producent af morgenmadsprodukter med løfter om mere energi, skulle man snuppe svenskeren her som kølerfigur. For man skal lede længe efter en mand med mere krudt i støvlerne end Tobias Linderoth, der nogle gange løber mere i en enkelt halvleg end samtlige andre spillere plus reserveholdet gør i en sæson.

Central midtbane Martin Ericsson, AaB Det har været op og ned for den elegante svensker. Men forårets indsats krydret med spektakulære glimt i efteråret giver ham plads på årets hold. Et skifte her i januar kan måske løfte ham derop, hvor han har international klasse hver gang. Potentialet er

Angriber Johan Elmander, Brøndby Manden med troldehåret er blandt de allerbedste i superligaen, og vi skal være glade for at have at have haft ham med os, så lang tid som vi har. Han skal stadig score lidt flere mål, men så kan han også blive en af de helt store spillere – også på europæisk plan plan.

Mads Junker, FC Nordsjælland Fra årets dumhed til topscorer og helt. Det er nu ikke, fordi vi er så vilde med folk, der snyder, og der står mange angribere, der er mindst lige så gode (nogle måske bedre) og puster ham i nakken. Steffen Højer, Alvaro Santos og Frederik Berglund for at nævne nogle, men vi må også hylde, at han har sagt undskyld og rejst sig i en grad, så manuskriptforfattere skal lede længe efter en bedre drejebog.

Træner Michael Laudrup, Brøndby Vi bliver nødt til at vælge ham, for vi elsker Michael højere, end vi elsker glög, visse familiemedlemmer og dejlig julemad. Tilsammen. Han har formået at lave the double i foråret, have et tilfredsstillende efterår (med en stor pointhøst) og en god Europa-kampagne. Læs mere i forside-historien på side XX.

sportsfan 31


Årets der gik

Plads til de mindre

Årskavalkade Danmark: 2005 vil af de fleste danskere ikke blive husket som et godt år for dansk idræt. Men mens ’de store’ glippede, så var der mange af ’de små’, der stak hovederne frem. Af Claus Henriksen Sporten i Danmark år 2005 blev mere interessant end mindeværdig. På den hjemlige front var der ikke de store overraskelser at spore, og internationalt hentede vi ikke meget i de grene, hvor vi gennem efterhånden en del år har leget med hos ’de store’. Således vandt Brøndby det danske mesterskab i fodbold, hvilket er set før. Og Danmarks landshold formåede ikke at kvalificere sig til VM, hvilket desværre også er set før, dog senest til VM-slutrunden i USA. En VM-slutrunde i Tyskland med dansk deltagelse kunne have været en helt enestående mulighed for at skabe ekstra opbakning til holdet. Men ak! Når nu vi er ved de ærgerlige minder, så lad os begynde der. Den ærgerlige Vi starter altså i det let grumme hjørne. I Danmarks Olympiske Komite må der sidde nogle herrer og ærgre sig noget så gevaldigt over, at en sport som Ju-Jitsu ikke er kommet ind i varmen hos Jacques Rogge og hans kolleger i IOC (den Internationale Olympiske Komite). Ved World Games (De Olympiske Lege for alle de grene, der ligger lige uden for optagelse i det olympiske program) i Duisburg i år, hev danskerne ellers den ene guldmedalje hjem efter den anden, først ved Nicole Sydbøge i minus 62 kg, derefter Jeanne Rasmussen, der havde presset sig ned i minus 55 kg, så Christian Mattle i minus 69 og slutteligt Kenneth Thiim Johansson i minus 77. Havde Ju-Jitsu været på det olympiske program, var der sket noget drastisk med den danske placering på statistikken over medaljer. 32 sportsfan

Det ville ikke være en unaturlig tanke, at Ju-Jitsu kunne komme med i ’det fine selskab’, eftersom den består af nogenlunde lige dele af de to traditionsrige kampsportsgrene judo og karate. Judo er på det olympiske program. Karate er på vej. Men i stedet for at opgradere Ju-Jitsu har man valgt at skære ned på grenene og derved lukke vejen midlertidigt for de håbefulde danskere. Tamt dansk sportsår Alt i alt har sportsåret i Danmark været en lidt tam affære. Dette sagt med al respekt for de mange idrætsudøvere, der har hevet medaljer hjem til Danmark ved både EM og VM og i andre sammenhænge. Konklusionen er draget ud fra den sammenhæng, at vi i de større sportsgrene, hvor vi gennem de seneste år har spist med ved de bedste borde, i år har oplevet nogle skuffende resultater. Når vi ikke vinder medaljer ved All England i Badminton, ikke kvalificerer os til VM i fodbold og ikke engang kan komme videre fra grundspillet ved den første World Cup i håndbold for damer, endda afholdt på egne baner i Århus, så må vi lede lidt efter de store bedrifter. Håndbold damer Hos Slagelses håndboldpiger var der ellers nok at juble over i år. Ikke alene vandt de det danske mesterskab ved at slå Aalborg over tre kampe, det lykkedes dem også at gøre det (næsten) umulige: at vinde Champions League for 2. år i træk. Anja Andersen havde før sæsonen betegnet året som en slags


Der er vel nærmest tale om en forbrydelse, hvis man kalder Joachim B. Olsen for en af ’de små’. Med et stød på 21,19 meter i marts måned lagde sig i spidsen af kuglestødkonkurrencen ved EM i atletik i Madrid, han gav aldrig sine konkurrenter en chance.

mellemstation. Men naturligvis går Anja Andersen altid efter sejren, og selv i pokalturneringen, hvor hun af pressen og sine trænerkolleger fik på puklen for at stille op med et talenthold, formåede de unge piger næsten at holde stand mod et Viborg i stærkeste opstilling. Anja Andersen har med sit avancerede fremtidssyn på sporten rykket dansk håndbold helt op i verdenseliten. En kok laver særlig ernæringsrigtig mad til hendes spillere, og hun får sågar flere gange om året tjekket sine spillere flere gange om året for, om de nu også får de rigtige vitaminer og mineraler, så de lettest kan yde deres maksimale under kampene. Og det virker. Champions League finalen i maj blev vundet så sikkert som 27-23 hjemme (i Brøndby) og 27-20 på udebane over makedonske Kometal Skopje. Viborg tabte i kvartfinalen med to mål samlet til Dunaferr fra Ungarn, mens Ikast-Bording tabte med fire mål til Hypo fra Østrig. I EHF Cup’en tabte GOG med et mål til FTC Budapest, mens Horsens tabte med tre til Cornexi Alcoa, begge hold fra Ungarn. Og i Cupwinners Cup blev FCK sat på plads sammenlagt 61-50 mod Larvik fra Norge, og det samme skete for SK Århus, der tabte med 12 mål til Podravka fra Kroatien. Håndbold herrer Allerede i januar måned skulle det danske herrelandshold se, om de kunne leve op til EM-bronzemedaljerne fra Slovenien i 2004, da de ved VM i Tunesien var kommet i en – på papiret – overkommelig pulje med Grækenland, Angola, Canada, Frankrig og værtsnationen, Tunesien. Det blev en ydmygende forestilling. De første tre kampe blev sikkert

vundet, men efter at have tabt med tre til Tunesien gik det helt galt mod Frankrig, der slog danskerne med 32-26. Farvel til VM allerede en uges tid før finalerne skulle spilles. Herhjemme skulle vi helt ned på 10. pladsen på topscorerlisten for at finde en spiller fra mesterholdet Kolding. Sebastian Seifert havde med sine 142 mål igennem sæsonen langt op til topscorer-vinderen Robert Gunnarssons, der sammen med Århus GF måtte tage til takke med sølvmedaljerne i år på trods af sine 241 mål i ligaen. Kolding har nu vundet fire ud af de seneste fem års mesterskaber. Trænerfarvel 2005 blev også året, hvor to markante profiler i dansk håndbold begge forlod deres post. Efter fiaskoen ved VM i Tunesien blev herrelandsholdstræner Torben Winther bedt om at forlade sin post. Omtrent et halvt år senere stod han på sidelinjen hos Team Helsinge i den bedste danske række. Hans post som træner for landsholdet blev fyldt ud af Ulrik Wilbek, der syv år tidligere havde lagt en fænomenal periode som træner for damelandsholdet bag sig. Før World Cup i Århus meddelte damelandsholdstræner Jan Pytlick, at han ville stoppe efter VM i december måned. Efter næsten otte år på posten og en succesrække uden lige valgte han at bede om at blive løst fra sin kontrakt, der oprindeligt løb til 2008. Som årsag nævnte han træthed, manglende motivation og en del andre ord, der alt sammen førte til én fremtrædende overskrift: udbrændt! sportsfan 33


Dunt ad dolorperos alit lum irit utpat, quis adiam, consequat, volore te tie mod te feumsandre dignisim iriure facil dolore estie modolesse magnim vullut in ullaorp eriuscinibh eugue dolore feum

Royal League Fodboldåret startede med en ny og forbavsende spændende turnering. Royal League blev sparket i gang på bedst mulige måde, og selvom den mødte megen kritik og stadig gør det, så er den en fabelagtig opfindelse, der for alvor kan ’fylde hullet ud’ i de måneder omkring jul, hvor den danske liga ligger helt brak. Ikke alene for fodboldtilhængerne, der på denne måde holdes fast i det danske udgangspunkt for deres engagement men også for spillerne, der holder sig i kampform. Og allerede inden turneringen startede, begyndte klubber rundt om i Superligaen at skyde sig ind på den 4. plads, der nu pludselig var adgangsgivende til ’international’ fodbold. I gruppe 1 fandt vi Esbjerg, der ikke formåede meget mere end to sejre over svenske Djurgården, mens Vålerenga og Rosenborg gik videre fra gruppen. Gruppe 2 var mere interessant, fordi vi her fandt både FC København og Brøndby sammen med norske Tromsø og svenske IFK Göteborg. Men FC København var urørlige og tabte kun point i 1-1 kampen i Brøndby samt 0-0 kampen nord for polarcirklen hos Tromsø. Det blev IFK Göteborg, der sammen med FC København gik ind i mellemrunden. I gruppe 4 endte OB sidst, mens Brann og Malmö FF gik videre. Mellemrunden blev tættere, og FC København måtte håbe på Malmös sejr i sidste kamp mod Rosenborg for at sikre sig en plads i finalen. Malmö vandt 4-2, og FC København var i den første finale i Royal League nogensinde. Modstanderen var IFK Göteborg, der suverænt havde vundet deres mellemgruppe 2, og finalen blev et brag af en fodboldkamp, der først endte efter ekstra tid og 26 straffespark. Resultatet ved fuldtid var 1-1 på mål af først Hjalte Nørregaard i 18. minut, derpå George Mourad, der udlignede i 31. minut. Den normale tredjemålmand Benny Gall måtte hives ind fra reservebænken, da Balázs Rabóczki blev skadet, og ikke alene scorede reservemålmanden på et straffe, han reddede også aftenens sidste spark og blev dagens mand i skysovs. Om ligaen bliver en succes er svært at sige. Det vil tage flere år at vurdere. Men faktum er, at der eksempelvis til kampene mellem FC København og Brøndby var henholdsvis 21.763 og 14.358 tilskuere i Parken og på Brøndby Stadion. Og da Brøndby den 12. februar tog imod IFK Göteborg, var 12.826 tilskuere på plads. Klubbernes fans har sagt ja tak. Pokal og liga For anden gang på tre år mødtes Brøndby og FC Midtjylland i pokalfinalen; for anden gang tabte midtjyderne. Det betyder, at Brøndby i syv pokalfinaler har vundet de fem og nu kun er én sejr fra at vinde pokalen til ejendom. Men holdets banemænd 34 sportsfan

i 1988 og 1996, AGF, har også vundet pokalen fem gange og kan altså slå holdet fra vestegnen på målstregen. Brøndby vandt kampen 3-2 efter forlænget spilletid, og dommertrioen med Knud Erik Fisker i spidsen forlod de efterfølgende festligheder på grund af de voldsomme reaktioner fra ledelsen hos midtjyderne, der følte sig snydt. Den 16. maj blev skabet sat på plads i Superligaen. Brøndby, der havde ført stort, før forårssæsonen gik i gang, var begyndt at se spøgelser. FC København fejede alle af banen i starten af foråret og åd sig sikkert ind på Brøndby. Men seks runder før afslutningen tog københavnerne ud på Vestegnen og blev sat grundigt på plads. Daniel Agger åbnede festen, der endte med historiske 5-0 til hjemmeholdet, og den sidste rest af håb og selvtillid blev effektivt pillet ud af FC København. Brøndbys 10. mesterskab på bare 20 år kunne fejres.


Men hvad var endnu bedre: klubben havde vundet ’The Double’. Ja, selv hos pigerne vandt Brøndby ’The Double’ Sølvet gik til FC København, mens FC Midtjylland fik bronze. Ned i 1. division røg Herfølge og Randers, og de blev afløst af Horsens og SønderjyskE. Danmark i Europa Brøndby, FC København og FC Midtjylland tørnede ud i de europæiske turneringer, og (igen) fik dansk fodbold sig en gevaldig lærestreg. Efter en sikker samlet sejr over Dinamo Tblisi fra Georgien stod mægtige Ajax Amsterdam på menuen i Brøndby. Efter en flot kamp i Brøndby havde danskerne 2-2 med ned på Amsterdam Arena, og da Johan Elmander lige før pausen scorede til 1-0 til Brøndby, var der mange, der så sensationen ligge og lure om hjørnet. Men blot fem

minutter inde i 2. halvleg åbnede Ryan Babel en opvisningsperiode i klassefodbold fra de unge talentfulde hollændere. Fantastiske Wesley Sneijder sendte yderligere to bolde ind bag Casper Ankergren, og så var den drøm forbi. Brøndby var sendt ned i UEFA Cup’en. Her afgjorde Messias kampen mellem FC København og Hamburger SV, efter lille Elrio van Heerden med et supergennembrud havde skaffet københavnerne 1-1 i Tyskland. Den håbløse engelske dommer, der ikke har licens til at dømme i den bedste engelske række men af uransagelige årsager godt må dømme UEFA Cup kampe, afgjorde kampen med en fuldstændig vanvittig indsats i slutminutterne. 0-0 og avancement blev på et helt forkert dømt straffespark i de sidste sekunder forvandlet til 0-1 og exit. CSKA Moskva gjorde kort proces med FC Midtjylland ved at vinde begge opgør 3-1. sportsfan 35


Dunt ad dolorperos alit lum irit utpat, quis adiam, consequat, volore te tie mod te feumsandre dignisim iriure facil dolore estie modolesse magnim vullut in ullaorp eriuscinibh eugue dolore feum

Fodboldlandsholdet Søren Larsen er nok manden, vi skal have i tankerne, hvis vi vil finde det positive at fokusere på omkring det danske herrelandshold i 2005. Efter et skidt forår men et godt efterår lykkedes det ikke drengene at kvalificere sig til VM i Tyskland 2006. Det største højdepunkt for landsholdet kom i en venskabskamp i Parken i august, da England blev slået med hele 4-1, og sådan burde det bare ikke være. 1-2 i Grækenland, 0-1 i Ukraine og 2-2 i Tyrkiet viste sig at være nok til at sende Danmark ud i mørket. I stedet blev det Ukraine og Tyrkiet, der gik videre, hvorefter Tyrkiet over to kampe måtte se sig slået af et langt stærkere schweizisk mandskab. Og Søren Larsen? Jo, han blev ikke alene solgt fra Djurgården til Schalke 04, han imponerede også på landsholdet, hvor han med seks mål forhåbentlig viser, hvordan fremtiden ser ud. De ’små’ blev de store Og tilbage til de små. Ja, der er vel nærmest tale om en forbrydelse, hvis man kalder Joachim B. Olsen og Tom Kristensen ’de små’. Men da Joachim B. Olsen med et stød på 21,19 meter i marts måned lagde sig i spidsen af kuglestødkonkurrencen ved EM i atletik i Madrid, gav han aldrig sine konkurrenter en chance. Den 135 kilo tunge dansker, der havde vundet bronze ved OL i Athen i 2004, vandt foran hollandske Rutger Smith, der stødte 20,79 og spanske Manuel Martinez med 20,51. Tom Kristensen satte en umulig rekord. For syvende gang vandt han 24 timers-løbet Le Mans og slog derved den rekord, han havde delt i et år med den legendariske belgiske kører, Jackie Ickx. Sejren i juni måned gjorde Tom Kristensen til den mest vindende kører i løbets

historie. Da han desuden tog til USA og vandt det 12 timer lange løb på Sebring, var kongekronen godt og grundigt placeret på Tom Kristensens hoved. Det er blevet til masser af guld-, sølv- og bronzemedaljer til de danske udøvere i de ’mindre’ sportsgrene. I VM i roning vandt Thomas Ebert og Bo Brask Helleberg guld i letvægtstoer uden styrmand; i sejlsport blev der VM-guld til blandt andet Jørgen og Jacob Bojsen-Møller i Flying Dutchman. VM-sølv vandt blandt andet Viktoria Franova og Klaus Kongsdal i Sportsdans (samt guld ved EM) og Mark O. Madsen i brydning. VM-bronze vandt Peter Gade i badminton, Michael Maze i bordtennis, Anne Lolk og Mette Barfod Hinge i toerkajak (der også vandt sølv ved EM) samt Nicki Pedersen, Hans Andersen, Bjarne Pedersen, Niels Kristian Iversen og Kenneth Bjerre i speedway for hold. De danske idrætsfolk imponerede også ved europamesterskaberne på forskellige tidspunkter af året. Således var der blandt andet guld til Nils Predstrup og Martin Kristensen i faldskærm freestyle, guld til Signe Livbjerg i Europajolle, guld til Jesper Roesen i taekwondo, sølv til herrelandsholdet i softball, sølv til herrelandsholdet i cricket (indendørs), sølv til Jimmy Johnsen i long distance triathlon, bronze til Brian Knudsen i trebande karambole billard, Jesper Kring i skydning fri riffel, 50 meter, liggende og bronze til Michael Nielsen i styrkeløft. Et hav af medaljevindere er ikke nævnt, men alle har kæmpet under dansk flag og har i 2005 vundet hæder og ære til dem selv, til deres klubber og foreninger og til Danmark. De ’danske’ grene I Herning er det svært at få armene ned. Efter nogle hårde år med nedtrapning af tekstilindustriens dominans i byen, har Herning sat sig selv på landkortet som én af de mest fremsynede og hurtigt udviklende sportsfan 37


Dunt ad dolorperos alit lum irit utpat, quis adiam, consequat, volore te tie mod te feumsandre dignisim iriure facil dolore estie modolesse magnim vullut in ullaorp eriuscinibh eugue dolore feum

kommuner i Danmark. Under kyndig ledelse af den uhyggeligt populære unge Venstre-borgmester, Lars Krarup, samt hans forgængere har kommunen skabt alle muligheder for at bringe Herning helt frem i forreste række på det sportslige plan. I mange år har vi set IkastBording på håndbold-landkortet; FC Midtjylland er helt fremme, hvor det er sjovt at være med, og Herning Blue Fox har efterhånden sat sig godt og grundigt på dansk ishockey. I 2005 løb Herning igen med guldet, som de har gjort det 12 gange siden 1973. På badmintonsiden skuffede danskerne. I årets All England tabte Peter Gade til malaysiske Mohammad Roslin Hashim, men endnu værre gik det 3. seedede Kenneth Jonassen, der allerede i 2. runde blev slået af japanske Shoji Sato. I herredouble tabte Lars Paaske og Jonas Rasmussen finalen 15-11, 15-6 til Cai Yun og Fu Hai Feng fra Kina, og i mixdouble overraskede Thomas Laybourn og Kamilla Rytter-Juhl alt og alle ved at spille sig helt frem til finalen, som de dog tabte 10-15, 12-15 til Nathan Roberts og Gail Emms fra Storbritannien. Det løse Basketmestrene Bakken Bears fra Århus fik voldsom og uventet hård modstand i finalen af SISU fra Gentofte, der trak mestrene helt ud i tre kampe, før mesterskabet var hjemme. Golfspilleren Iben Tinning blev nr. 31 i 2005, og for første gang i sin ni år lange professionelle karriere blev hun topscorer på den europæiske pengeliste med 1,5 millioner kroner i indtjening. I alt har Iben Tinning nu vundet 5,8 millioner på sin sport. Og for at understrege sin status vandt hun den første dametour i Danmark, Nykredit Open i Kokkedal. Desuden vandt hun Open de España Femenino plus BMW Ladies Italian Open. Kusinen til Steen Tinning er desuden kæreste med Nordsjælland Cobras’ Lasse Degn fra den danske Superisliga. Den 12. maj vandt Thomas Bjørn British Masters, mens Søren Hansen blev nummer syv. Thomas Bjørn var igen tæt på sejr i US PGA Championship, hvor han missede et put, der ville have givet ham omspil mod den senere vinder, Phil Mickelson. I Tour de France blev vi alle fan af ’Kyllingen fra Tølløse’, Michael Rasmussen, der kører for hollandske Rabobank, og som efter især den imponerende sejr på 9. etape til Mulhouse blev den samlede vinder af den prikkede bjergtrøje. Det lå også til en podieplads, før den sidste enkelstart, men Michael Rasmussen endte som nummer syv. I Post Danmark Rundt var der aldrig nogen tvivl om vinderen. Ivan Basso fra Team CSC vandt fire ud af de seks etaper og blev sikker vinder af det 15. Post Danmark Rundt, som endnu aldrig har haft den samme vinder to gange. Copenhagen Marathon blev vundet sikkert af kenyanske William Kiprotich, der med tiden 2.21.14 var fem minutter foran Steen Petersen.

Årets største Men hvad er årets største danske sportsbegivenhed? Det må blive EM i Atletion i Århus, hvor det danske bordtennislandshold var vært. Turneringen var den største bordtennisturnering, der nogensinde er blevet arrangeret i Danmark. Allan Bentsen, Martin Monrad, Michael Maze, Finn Tugwell og Christoffer Petersen skulle kæmpe for Dannebrog, og hele 314.000 tv-seere så sammen med tusinder af tilskuere i hallen det danske landshold vinde en spændende finale, og dermed guldmedaljerne, over Østrig. Efter Michael Maze havde vundet VM-bronze, var der naturligvis forhåbninger om en god indsats fra landsholdet, men ingen havde regnet med, at de kunne hente guldet hjem. Bordtennis topper derfor lidt overraskende listen over de største sportsbegivenheder i Danmark i 2005.

De vigtigste medaljer for udøvere med Team Danmark støtte:

• • • • • • • • • • • • • • • • •

Thomas Ebert og Bo Brask Helleberg, VM-guld i roning, letvægtstoer uden styrmand for herrer Jørgen og Jacob Bojsen-Møller, VM-guld i sejlsport, Flying Dutchman Joachim B. Olsen, EM-guld i atletik, indendørs kuglestød Allan Bentsen, Finn Tugwell og Michael Maze, EM-guld i bordtennis, hold Signe Livbjerg, EM-guld i sejlsport, Europajolle Viktoria Franova og Klaus Kongsdal, EM-guld og VM-sølv i sportsdans, latin Mark O. Madsen, VM-sølv i brydning Juliane Elander Rasmussen, Katrin Olsen, Maria Pertl og Kirsten Kirk Jepsen, VM-sølv i roning, letvægtsdobbeltfirer for damer Rasmus Quist og Mads Rasmussen, VM-sølv i roning, letvægtsdobbeltsculler for herrer Jens Koefoed, Ole Stougaard og Jimmy Johnsen, VM-sølv i triathlon, langdistance for hold Anne Lolk og Mette Barfod Hinge, EM-sølv og VM-bronze i kajak, toer kajak for damer Peter Wibroe, Jeppe Rasmussen, Kristoffer Olesen og Joachim Carlsen, EM-sølv i sejlsport, Matchrace Landsholdet, VM-bronze i Sudirman Cup Peter Gade, VM-bronze i badminton, herresingle Michael Maze, VM-bronze i bordtennis, herresingle Nicki Pedersen, Hans Andersen, Bjarne Pedersen, Niels-Kristian Iversen og Kenneth Bjerre, VM-bronze i motorsport, speedway for hold Lasse Juhl, EM-bronze i sejlsport, Europajolle

VM-medaljer i alt under Team Danmark: 8 guld - 12 sølv - 17 bronze

EM-medaljer i alt under Team Danmark: 15 guld - 15 sølv - 10 bronze

38 sportsfan


sportsfan 39


Liverpool smed en lille komsammen med kun de nærmeste venner efter Champions League-sejren

Champions League finalen Sted: Atatürk Stadion, Istanbul, Tyrkiet Dato: 25. maj 2005 AC Milan – Liverpool 3-3 (3-0) Liverpool vinder 3-2 efter straffespark 1-0 Paolo Maldini (1) 2-0 Hernan Crespo (39) 3-0 Hernan Crespo (44) 3-1 Steven Gerrard (54) 3-2 Vladimir Smicer (56) 3-3 Xabi Alonso (59) Straffesparkskonkurrence: Serginho, AC Milan, ikke mål, 3-3 Hamann, Liverpool, mål, 3-4 Pirlo, AC Milan, ikke mål, 3-4 Cisse, Liverpool, mål, 3-5 Tomasson, AC Milan, mål 4-5 Riise, Liverpool, ikke mål, 4-5 Kaka, AC Milan, mål, 5-5 Smicer, Liverpool, mål, 5-6 Shevchenko, AC Milan, ikke mål, 5-6 Slut Holdopstillinger: AC Milan: Dida, Cafu, Maldini, Stam, Nesta, Gattuso (Rui Costa 112), Seedorf (Serginho 86), Pirlo, Kaka, Shevchenko, Crespo (Tomasson 85). Ikke benyttede: Abbiati, Kaladze, Costacurta, Dhorasoo. Liverpool: Dudek, Finnan (Hamann 46), Traore, Hyypia, Carragher, Riise, Gerrard, Luis Garcia, Alonso, Kewell (Smicer 23), Baros (Cisse 85). Ikke benyttede: Carson, Josemi, Nunez, Biscan. Advarsler: Jamie Carragher og Milan Baros. Tilskuere: 65.000. Dommer: Manuel Enrique Mejuto Gonzalez (Spanien).

40 sportsfan


Årets der gik

To stak ud i et beskedent år

Årskavalkade Verden: 2005 blev et sportsår med få men store overraskelser. Og når året kommer på afstand, vil det mest blive husket for Fernando Alonsos fantastiske Formel 1-sejr og Liverpools vanvittige seks minutter i Champions League-finalen i fodbold. Af Claus Henriksen Hvem er den største sportsmand i historien? Blev han måske fundet i 2005? De fleste vil nok ryste på hovedet og sige noget i retning af: ”Nej, ikke i det kedelige sportsår.” De vil ikke være ene om denne opfattelse. Mange mener, at 2005 var et forholdsvist ordinært år for sporten på verdensplan. Ikke mindst fordi der hverken har været afholdt sommer eller vinter OL. Når der oven i købet heller ikke er fodbold VM eller EM, så kan vi næsten kun vente på et 2006, der har en overflod af store overdådige shows til de hungrende sportsfans (læs 2006 kalenderen for fodbold og sportsåret på side 42, red.). Alligevel fandt man i 2005 én af kandidaterne til verdens bedste sportsmand gennem tiderne. Han slog sin status fast på overlegen vis, og han formåede en anden sjælden ting i sportens verden. Han trak sig tilbage, mens han stadig var en urørlig ener. Vi lægger ud i hans sportsgren. Kongen sluttede på toppen Med stor sikkerhed og stor styrke sikrede Super-Lance Armstrong sig nemlig sin syvende titel i Tour de France. Kun to etapesejre blev det til i år for amerikaneren fra Texas, men uden de store anstrengelser snuppede Discovery Channel-rytteren den historiske sejr foran italienske Ivan Basso fra det danske Team CSC og tyske Jan Ullrich fra T-Mobile. Lance Armstrong har siden sine unge dage dyrket triatlon på højeste plan og begyndte først i slutningen af teenageårene på opfordring af en god ven at koncentrere sig om den ene af de tre grene. Efter sejren i VM i Oslo i 1993 etablerede amerikaneren sig i feltet og vandt blandt andet Fleche Walonne i 1996, blot ganske kort før han fik konstateret eskalerende testikelkræft og blev givet under fem procents chance for at overleve. I år vandt han sit syvende Tour de France. En enestående bedrift. Og man skal have den helt store lommelygte frem for at finde en større sportsmand i verdenshistorien. Kyllingen i den prikkede Efter Armstrongs nådesløse sejr var der kun rester tilbage til resten af feltet i Tour de France. En enkelt etapesejr i Tour de France blev det til for Team CSC, da David Zabriskie vandt prologen og kørte i gult i tre dage. Den grønne pointtrøje blev en hård kamp mellem belgiske

Tom Boonen, der vandt to etaper og australske Robbie McEwan med tre etapesejre. Til slut blev det dog norske Thor Hushovd uden etapesejre, der tog trøjen. Danske Michael Rasmussen fra det hollandske Rabobank vandt den prikkede bjergtrøje, efter han havde kørt en flot 9. etape, der gav sejr efter et flot forsvar resten af løbet. Årets unge rytter var også fra Discovery Channel. Den hvide trøje blev vundet af ukrainske Yaroslav Popovych. Allerede før touren havde rytterne overstået Giro d’Italia, hvor Paolo Savoldelli fra Discovery Channel sikrede sig sin anden sejr i det prestigefyldte løb. Ivan Basso havde den lyserøde førertrøje i to dage, men gik helt ned med maveonde og kom så tilbage og vandt to etaper i flot stil. Desværre for hans hold, danske Team CSC, var det ikke nok til at komme tilbage i løbet. Sprinteren, den 31-årige Alessandro Petacchi, vandt hele fire etaper, inklusive den sidste til Milano. Dette års Giro blev også et farvel til Il Re di Leone, Løvernes Konge, Super Mario, Mario Cipollini, der fik lov at gennemføre prologen sammen med de øvrige Giro-deltagere for at kunne modtage publikums hyldest i mål. Han var iført et lyserødt trikot med alle hans 42 sejre i Giro d’Italia påtrykt i gråt. ”Publikums begejstring er min sidste sejr,” sagde Super Mario. Det var ikke overraskelser, der prægede Vuelta España i sensommeren. Vinder blev for fjerde gang, Roberto Heras, der sejrede foran Denis Menchov og Team CSC’s Carlos Sastre. Pointtrøjen blev vundet af Alessandro Petacchi, mens bjergtrøjen blev sikret af spanske Joaquin Rodriguez. VM i Madrid sendte australske Michael Rogers øverst på podiet i enkeltstart, mens det bliver belgiske Tom Boonen, der gennem det meste af 2006 kan køre i verdensmestertrøjen, efter han i Madrid spurtbesejrede hjemmebaneyndlingen Alejandro Valverde. Sæsonen sluttede stort set af med en poetisk sejr i det 99. Paris Tours til tyske Erik Zabel, der netop havde fået at vide, at T-Mobile ikke ville forlænge hans kontrakt. Tak for den. Fodbold i Europa Fodbold er en absolut fantastisk sport. Hvis ikke vi var klar over det inden årets Champions League finale, så fandt vi da ud af det, da engelske Liverpool spillede godt fodbold i seks minutter af finalen, mens de i 114 minutter var spillet helt ned under græstæppet. Og ja, Liverpool vandt kampen og er i den grad én af de ting, vi aller tydeligst vil huske, når vi skal tænke tilbage på sportsåret 2005. Allerede i kampens 1. minut sendte Milans anfører Paolo Maldini sportsfan 41


ellers Milan på rette spor med en helflugter forbi Jerzy Dudek i Liverpools mål, og før pausen havde Hernan Crespo sendt to skud forbi den polske målmand og sendt Liverpool helt ud i mørket. Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig det, de skulle blive vidner til i 2. halvleg. Efter pausen fortsatte Milan med at dominere et skammeligt tamt Liverpool hold. Men som det sig hør og bør for en anfører, hoppede Steven Gerrard i luften og sendte et hovedstød i mål bag brasilianske Dida, og så skete underværket. På blot seks minutter kom Liverpool tilbage i kampen. 2-3 målet kom på et langskud af Vladimir Smicer, der nok skulle være taget af Dida, og 3-3 blev det, da Xabi Alonso i to forsøg sendte et straffespark i nettet. Øjne blev udspilet, kæber tabt og mange penge røg over bordet. Men igen gik gassen så af ballonen for de rødklædte, og Milan overtog spillet. At Milan ikke turde fortsætte aggressiviteten fra 1. halvleg, er der ikke noget at sige til, men alligevel var de med et utal af chancer ved at afgøre kampen i ekstra tid. Det lykkedes dog ikke, og så måtte holdene sende spillerne til 11meter pletten. Straffesparkskonkurrencen blev vundet af Liverpool, og så var den mest mystiske og fantastiske sejr hjemme. Fodbold er så sandelig et finurligt spil. I en lidt undervurderet UEFA Cup finale på Estadio Jose Alvalade vandt CSKA Moskva over Peter Schmeichels tidligere klub Sporting Clube de Futból fra Portugal med sikre 3-1 efter at have været bagud med 1-0 ved pausen, da Fidelis Rogerlo havde bragt portugiserne foran. Men på mål af Alexei Berezutsky, Yuri Zhirkov og Silva Vagner Love sikrede russerne sig sejren. England og Italien Efter Roman Abramovich havde købt Chelsea og postet milliarder i klubben, var det kun et spørgsmål om tid, før det første mesterskab ville komme i hus. Andre klubber kører med et budget, der ligner lommepenge i forhold til. Den eneste overraskelse var vel, at det ikke allerede var lykkedes i løbet af første år, hvor Claudio Raineri endnu sad på trænerposten. Nu sad Jose Mourinho i stolen. Og det gik bestemt ikke stille af sig. Han havde allerede inden sæsonen lovet sine spillere, at han nok skulle stille sig frem og tage al balladen, der kommer af at være en klub med en mystisk russisk oligark, spektakulære spillehandler og en vis sportsdirektør ved navn Frank Arnesen (visse steder i London bedre kendt under navnet Judas). Mourinho havde lovet sin chef og i øvrigt enhver anden, der gad lytte til portugiseren, at mesterskabet var sikret. Og sådan gik det. Med sig trak Chelsea Manchester United, Arsenal, Everton og efter en del snakken frem og tilbage kom Liverpool også med, så de kan forsvare deres titel. Til gengæld kunne hverken Chelsea eller Liverpool følge med Arsenal og Manchester United i den store traditionsrige F.A., som Arsenal vandt med 5-4 efter straffespark. Chelsea vandt til gengæld ’Mickey Mouse’ Cup’en, den såkaldte Liga Cup, som for godt ti år siden blev indført ved at slå Liverpool 3-2 efter forlænget spilletid. I støvlelandet blev det igen et opgør mellem de to traditionsrige klubber, Juventus og AC Milan. Den 8. maj besøgte Rossoneri Delle Alpi i Torino, og Davide Trezeguet scorede kampens eneste mål, efter Milan faktisk havde domineret. I de resterende kampe klarede Juventus sig bedre, og mesterskabet kom i hus. I pokalfinalen, der i Italien spilles over to kampe, vandt Inter – på to mål af Adriano – første opgør ude over Roma, og hjemme på Giuseppe Meazza i bydelen San Siro i Milano vandt Inter på et mål af Sinisa Mihajlovic foran 72.034 tilskuere 1-0. Med en samlet sejr på 3-0 sikrede den norditalienske klub sig pokalen.

Tyskland og Spanie I Tyskland sluttede hollandske Roy Makaay som topscorer i Bundesligaen, hvilket var med til at hjælpe Bayern München frem til endnu et mesterskab, efter Werder Bremen året før havde ’lånt’ titlen. Langt hen i sæsonen holdt Schalke 04 med Ebbe Sand og Christian Poulsen i truppen ellers flot trit med sydtyskerne, men som Uli Hoeness i Bayerns ledelse så arrogant havde udtalt, så ville Schalke ikke kunne holde ud. Det fik han ret i, og mestrene snød Schalke 04 både i kampen om mesterskabet, som de endte med at vinde med 14 point, og i pokalfinalen, hvor danskerklubben igen måtte se sig slået, denne gang 2-1. I Spanien var der mindre Galacticos over Real Madrid end over fantastiske Barcelona. Real Madrid, der efter transfervinduet omkring nytår 2004 nu pludselig tørnede ud med en skaldet dansker som slider på midtbanen, nåede aldrig op og (kunne) true Ronaldinho, Eto’o, Puyol og de øvrige Barcelonaspillere. På Camp Nou vandt Barcelona 3-0 over Real Madrid. På Santiago Bernabeu i Madrid tog hjemmeholdet dog revanche. Med mål af Zidane, Ronaldo, Raúl og Owen sendte de catalonierne hjem med et 4-1 nederlag i bagagen. Men Barcelona løb med mesterskabet, mens Real Bétis vandt 2-1 over Osasuna i pokalfinalen, der på disse kanter hedder Copa del Rey – Kongernes pokal. Tennis Efter et år med schweizisk dominans på herrernes tennisscene og russisk på damernes var de tilbage. Marat Safin og Serena Williams. I januar måned vandt Marat Safin i sin tredje Australian Open finale 1-6, 6-3, 6-4, 6-4 over hjemmebanehåbet Lleyton Hewitt og sikrede sig derved sin anden Grand Slam titel. I damernes finale måtte Lindsay Davenport se sig besejret af Serena Williams med 6-2, 5-7, 6-8. På Philippe-Chatrier Court i Paris vandt den blot 19-årige spanier Rafel Nadal over Mariano Puerta med 6-7, 6-3, 6-1, 7-5 og sikrede sig French Open titlen. Hos kvinderne blev det belgiske Justine HeninHardenne, der med sejren over franske Mary Pierce med sikre 6-1, 6-1 kunne løfte trofæet i Paris. I Wimbledon var Roger Federer tilbage på toppen, og det 119. Wimbledon mesterskab vandt han i tre sæt 6-2, 7-6 (7-2), 6-4 over raketarmen Andy Roddick fra USA. Med sejren sikrede han sig sin 36. sejr i træk på græs, kun fem fra legendariske Bjørn Borgs rekord. Venus Williams sikrede sig damernes titel med en sejr over landsmanden Lindsay Davenport med 4-6, 7-6 (7-4), 9-7. Den store overraskelse kom faktisk i herredouble, hvor Stephen Huss og Wesley Moodie blev de første kvalifikationsspillere nogensinde, der kunne løfte det eftertragtede trofæ. Federer tog sig også af årets sidste grand slam titel, da han med en sejr på 6-3, 2-6, 7-6 (7-1), 6-1 slog ikonet Andre Agassi, der ellers havde drømt om et tredje trofæ i US Open. Således forsvarede schweizeren sin titel fra 2004. Hos damerne var det den 22-årige Kim Clijsters fra Bilzen i Belgien, der slog Mary Pierce 6-3, 6-1 og derved vandt sin første grand slam titel. Formel 1 Det blev en overraskende spændende sæson i motorsportens fornemmeste klasse, da spanske Fernando Alonso vandt sit første verdensmesterskab i Formel 1. Spanieren er også en mand, de fleste vil huske, når de skal tænke tilbage på sportsåret 2005. Efter Ferraris dominans året før var det ikke til at forudse, at sæsonen 2005 ville blive så spændende. Fernando Alonso endte med at hente 133 point, mens finske Kimi Räikkönen ’blot’ skrabede 112 sammen.


På 3. pladsen endte Ralf Schumacher med 62. I hold-konkurrencen var det Alonsos Renault, der med 191 point blev bedste team foran McLaren-Mercedes med 182 og Ferrari med 100. Giancarlo Fisichella lagde ud med at vinde i Australien, Alonso vandt i Malaysia, i Bahrain og på Imola banen i San Marino. Kimi Räikkönen slog Alonso på Catalunya banen i Spanien og vandt også i Monaco, men Alonso var tilbage på toppen på Nürburgring i Tyskland. Kimi vandt i Montreal, Ralf Schumacher i Indianapolis, Alonso på Magny-Cours i Frankrig. Så smuttede Juan Pablo Montoya ind og vandt på Silverstone, hvorefter Alonso igen tog sejren på Hockenheim. Så blev Kimi skarp igen og tog sejrene i Ungarn og Tyrkiet, hvorefter Montoya igen vandt på Monza i Italien. Kimi vandt i Spa i Belgien og Montoya foran Kimi i San Paolo. Kimi vandt årets næstsidste løb på Suzuka i Japan, og på debutbanen i Shanghai satte Alonso så skabet på plads med en flot sejr, hvorefter han kunne løfte trofæet efter den samlede sejr. Super Bowl XXXIX og US Sports For tredje gang på fire år lykkedes det for tidligere tiders prügelknabe New England Patriots at vinde verdens største enkeltdags sportsbegivenhed, Super Bowl, der den 6. februar blev spillet i Jacksonville, Florida. Og for tredje gang vandt Patriots kampen med tre point. Forskellen på de to tidligere sejre og sejren over Philadelphia Eagles på Alltell Stadium i Jacksonville i 2005 var, at denne gang var det ikke kicker Adam Vinatieri, der vandt kampen for Patriots med få sekunder igen, således som det var tilfældet, da de slog St. Louis Rams i Super Bowl XXXVI og Carolina Panthers i Super Bowl XXXVIII. Indtil to minutter før tid førte Patriots med ti point, og Eagles quaterback Donovan McNabb´s 30 yard touchdown pass til Greg Lewis gjorde blot nederlaget mindre. Det blev Patriots’ quarterback Tom Brady’s niende slutspilssejr i træk. Han har aldrig tabt en kamp i slutspillet. Mest værdifulde spiller blev Deion Branch, wide receiver hos Patriots, der greb 11 bolde for 133 yards. Med syv hjemmebanesejre i de syv kampe i NBA finalen i USA stjal San Antonio Spurs trofæet fra Detroit Pistons, der året før havde vundet mesterskabet. Kun kamp fem i SBC Center i Texas blev spændende, da Spurs måtte ud i overtid for at vinde 96-95. Det var San Antonios tredje NBA finale og tredje NBA titel på syv år. Den amerikanske ishockeysæson blev aflyst, da man ikke kunne blive enige om det lønloft, der ellers var blevet indført med stor succes i både basketball og amerikansk fodbold. Det blev en katastrofe. Og først i oktober 2005 var der igen ishockey i National Hockey League i USA. De tæller stadig de tabte millioner i tv-indtægter, entreindtægter og merchandise – for ikke at tale om de sportslige konsekvenser. Og for første gang siden 1918 vandt Boston Red Sox baseballs World Series, så der var nok at fejre i Boston i 2005.

De store begivenheder I Berlin løb Tatyana Lebedeva af med en million dollars for at vinde seks ud af seks trespringsdyster i Golden League konkurrencerne. I sit andet spring i den tyske hovedstad klarede hun 14,85 meter, og det så længe ud til at bliver vinderspringet. Men da Sudans Yamilé Aldama i sit 5. spring kom længere, end hun tidligere havde været, troede de fleste, at det umulige var sket, og Lebedeva var den uheldigste kvinde i atletikkens historie. Men da lystavlen viste 14,82 kunne russeren ånde lettet op. Millionen var sikret. I den stadig mere populære golfverden lagde Ernie Els hårdt ud med at vinde Dubai Desert Classic, Qatar Masters og BMW Asian Open i Shanghai (i øvrigt foran Thomas Bjørn), før han blev skadet. Kongen hedder stadig Tiger Woods, og det beviste han blandt andet ved at vinde US Masters, British Open, WGC NEC International og WGC American Express. På den europæiske pengeliste ligger skotske Colin Montgomery i top. Med en sikker sejr på 3-0 vandt Tjekkiet VM-finalen i ishockey over Canada i Innsbruck i Østrig. I kampen om bronzemedaljerne tabte Sverige 6-3 til Rusland. Danmark selv reddede skindet ved i sidste kamp at slå Tyskland 3-2 på et sejrsmål af Kasper Degn. Mens Tyskland og Østrig måtte sige farvel til A-gruppen, er Danmark med i Riga i 2006 ved sit tredje A-VM i træk. Ikke overraskende blev det dobbelt amerikansk guld på 100 meter ved VM i atletik i Madrid. Mens Justin Gatlin tog sig af herrernes guld, var det Lauryn Williams hos kvinderne, der gentog guldet fra OL i Athen i 2004. Svenske Carolina Klüft indtjente 6.887 point og sikrede sig guldet i kvindernes syvkamp, blot 63 point mere end franske Eunice Barber. Engelske Paula Radcliffe, der brød grædende sammen ved marathon i Athen i 2004, sejrede sikkert i tiden 2.20.57, hvilket er den hurtigste VM-vindertid nogen sinde. Således satte den engelske løbedronning sit unikke præg på sportsåret 2005. Fernando Alonso vandt sit første verdensmesterskab i Formel 1. Spanieren er også en mand, de fleste vil huske, når de skal tænke tilbage på sportsåret 2005.


Fodbold Årets talent Foto: Alø/Brøndby IF

På kanten af et gennembrud

SPORTSFANs læsere har kåret Kasper Lorentzen til årets talent. Særligt i efteråret lykkedes det den unge spiller at træde i karakter med mange mål og oplæg. Nu overvejer han at begynde spanskundervisning til foråret. Af Lars Fink

D

et har været under opsejling gennem et par år, men endelig kom den tydelige forløsning af talentet Kasper Lorentzen her i efterårets SAS-liga. Den lille purk, der godt nok havde lyst til fodbold i barneårene i Frem, men havde det svært med at forlade familiens trygge favn og havn, er blevet til en voksen mand, der er blevet en fast bestanddel hos de danske mestre fra Vestegnen. ”Jeg kan mærke mit spil bliver bedre og bedre for hver gang. Hver gang jeg går ind til en kamp, så har jeg mere overskud oppe i hovedet,” fortæller den offensive midtbanespiller. Et gennembrud ja, men ikke et gennembrud af den slags, der får landstræneren til at fylde hele telefonsvareren med bedende beskeder om at ringe tilbage. Og det ved hovedpersonen godt. ” Jeg føler, jeg har fået mit gennembrud, bare ikke på så høj en tone som Daniel Agger,” siger han. Det svære skifte Det har været svært for Kasper Lorentzen at skifte fra ungdomsfodbolden, hvor han var i en klasse, hvor kun få kunne følge med, til seniorfodbolden. 44 sportsfan

Den dengang 18-årige Kasper Lorentzen debuterede for Brøndby IF tilbage i 2003, men gennembruddet og de store mængder spilletid lod vente på sig. ”Jeg har nok ikke leveret det, folk har forventet af mig det første halvandet år, og det har måske skuffet nogen,” fortæller Kasper Lorentzen. Men ud over lidt skuffelse over ventetiden på talentets udfoldelse, så har mærkatet ’kæmpetalent’ også lagt et pres på midtbanespillerens skuldre og nok især ben. ”Det er noget, man skal lære at leve med. Hvis man ikke kan det i fodboldverdenen, så kan man jo heller ikke finde ud af at være fodboldspiller. Man kan sige, det har været sundt for mig, for det har rustet mig, at forventningerne har været høje.” Kasper Lorentzen kan se tilbage på et efterår, hvor han 19 gange har været på banen i SAS-ligaen og har nettet seks gange. ”Det har været utrolig lærerigt for mig og samtidig positivt, for lærerigt og positivt hænger sammen,” mener han. Trøje nummer 7 Der har været en del turbulens i efteråret også, hvor Lorentzen var udset til at overtage pladsen fra Thomas Kahlenberg, da denne


”Der gik det op for mig, at det gik den rigtige vej for mit spil, og det var samtidig nu jeg skulle slå igennem. Det var med til at give mig et kick og sige: ’Det skal være nu!’”

skiftede til Auxerre i sommerpausen. Det blev tydeligt, da man hos Brøndby valgte at tildele den unge spiller trøje nummer 7, der netop var Kahlenberg’s, mens han tryllede på midtbanen til Faxe-tribunens blå-gule jubel. Et trøjenummer, der forpligter, men skræmme gjorde det ikke. ”Jeg tænkte ikke på, det ville blive svært, jeg tænkte bare på, at nr. 7 var noget stort at have i Brøndby.” Trøjenummer 7 har en vis John ’Faxe’ Jensen også båret, og dermed er det på nippet til at være et nærmest legendarisk trøjenummer på Vestegnen. Spillerhandel på tværs Der kom dog en spillerhandel på tværs af den faste plads på venstrekanten, da Thomas Rasmussen blev hentet fra Hansa Rostock til de blå-gule på Vestegnen. En handel, der ikke kom som et chok for den unge kant-afløser. ”Jeg var forberedt på det, for da Kahlenberg blev solgt, snakkede trænerne om, at de havde i tankerne at købe en. Det var ikke sikkert, men det kunne ske.” Efter det gik turen over drømmepladsen på den offensive midtbane, hvor der blev plads til den unge spiller på grund af skader i truppen, og så er han efterhånden havnet på højrekanten, hvor den fortrinsvis venstrebenede spiller har fundet sig overraskende godt til rette. ”Jeg er begyndt at kunne lide at spille højrekant, fordi når man trækker ind i banen som kantspiller, så er der utroligt meget plads mellem midtbanen og backen. Så jeg begynder at føle mig rimelig godt til rette derude.” Brøndby i blodet Kasper Lorentzen føler sig også godt tilpas på Brøndby Stadion, hvor han – siden han var en knægt, der spillede i den lille klub Rosenhøj Boldklub – er kommet for at heppe på de blå-gule helte. Siden gik turen som lilleput til Brøndby IF for at prøve talentet af, og fordi det var tættere på barndomshjemmet. Derfor var det også en drøm, der gik i opfyldelse, da han som 18-årig selv kunne trække i BIF-spilledragten og indtage en rolle som helt for horder af fodboldelskende knægte fra lokalområdet. ”Jeg har altid selv været inde og se Brøndbys kampe på stadion og været fascineret af det hele. Da jeg så selv fik lov til at debutere for dem og spille på hjemmebane, da skulle jeg lige tænke lidt ekstra over, at det var herinde jeg løb nu i stedet for at sidde på tribunen og kigge. Så det var stort.” For Brøndby er holdet, som Kaspers hjerte banker for. Ingen over og ingen ved siden af herhjemme i den danske fodboldverden. ”Det er klubben i Danmark, jeg helst vil spille for, og klubben som jeg vil vinde noget med, så man kan give fans, klubben og ledelsen noget at juble over.”

Det kan dog være forbi en dag. En dag, når talentet rækker langt nok til, at en udenlandsk klub er klar til at hive pengene. En dag, som gerne må komme, men som ikke behøves at være indenfor rækkevidden lige nu, for der er mere, der skal læres. ”Jeg kan godt tænke mig at prøve mine kræfter af i udlandet, men der skal selvfølgelig gå noget tid, for jeg har masser at lære herhjemme endnu.” Spanien trækker Lorentzen’s navn har allerede floreret sammen med udenlandske klubber, og på et tidspunkt blev den unge midtbanespiller sat i forbindelse med spanske Real Sociedad. Ikke dårligt, eftersom Spanien netop er det land, der for alvor trækker, hvis valget var op til Kasper Lorentzen selv. ”Jeg har altid godt kunnet tænke mig at spille i Spanien, fordi jeg godt kan lide at følge med i spansk fodbold, fordi det minder meget om den træning, vi har.” Det er ikke bare fodbolden, som Kasper Lorentzen er fascineret af, det er også sproget. Derfor planlægger den unge spiller at begynde at lære sproget for alvor til foråret for at få andre ting i hovedet end udelukkende fodbold. Lige nu kredser tankerne ikke om udlandet og store kontrakter. I stedet har talentet travlt med at sætte sin nye lejlighed i stand, selvom der også her ligger en forberedelse, der kan tages med over i fodboldens verden. ”Jeg har nok at se til, hvis jeg skal passe mig selv – men det er jo også med til at udvikle mig.” En udvikling, der gerne skulle ende op i en karriere, der på et tidspunkt runder A-landsholdet, som en naturlig forlængelse af kampene på U-landsholdet, hvor Kasper Lorentzen var med til at kvalificere de rød-hvide til årets slutrunde. ”A-landsholdet har jeg altid drømt om, siden jeg var lille, og det ville jo være det største. Det er svært at sige, om der er noget, der er større, men det tror jeg ikke, der er,” siger det unge talent.

Årets danske fodboldtalent 2005 kåret af SPORTSFANs læsere 1. Kasper Lorentzen, Brøndby 2. Martin Bergvold, FCK 3. Anders Due, FCN 4. Simon Poulsen, FCM 5. Jeppe Curth, AaB 6. Simon Bræmer, AaB 7. Frank Hansen, Esbjerg 8. Jonas Borring, OB 9. Stephan Petersen, FCN 10. Peter Nymann, SønderjyskE

sportsfan 45


Fodbold Hvad sker der i 2006

De sikre kort

2006 bliver året, hvor de store endnu engang banker de små. Hverken i ligaerne eller ved VM kommer der overraskelser, der vil vælte fodboldverdenen. Det vurderer de seks eksperter, SPORTSFAN har spurgt. Af Peter Nielsen Holder Osasuna mon formen hele sæsonen og ender med at overraske selveste Barcelona i kampen om det spanske mesterskab? Sparker Søren Larsen Schalke 04 til tops i Tyskland? Fortsætter Liverpool holdets øjeblikkelige form og knækker Chelsea? Eller hvad med Inter i Italien – skal de endelig vinde det mesterskab, som klubben hungrer så meget efter ?. Nej, det sker ikke. Det siger seks fodboldeksperter, som SPORTSFAN har snakket med. I England krones Chelsea som mestre, når sæsonen slutter til maj. I Italien bliver Juventus mestre, og i Tyskland render Bayern München med mesterskabstrofæet. De kommende spanske mestre hedder FC Barcelona. Ikke specielt overraskende forudsigelser – mere overraskende er egentlig, hvor massiv tiltroen til de nævnte klubber er. Slinger i sølv-dansen Kun i gætterierne på om, hvem der vinder sølv i de fire store europæiske fodboldlande, er der en smule slinger i valsen. I Tyskland er der tvist om, hvorvidt det bliver Hamburg eller Werder Bremen, som snupper andenpladsen. Om det bliver Manchester United og Arsenal, er der heller ikke enighed om. Men i Italien er der til gengæld bred konsensus om, at Milan bliver runner up. I Spanien er der næsten lige så stor enighed. Som den eneste i feltet tror TV 3’s faste fodboldekspert, Poul Hansen, imidlertid ikke på, at Real Madrid får gang i de mange dyre fodboldben. ”Jeg synes ikke rigtigt det fungerer for dem i år, og jeg tror, det stikker dybere end blot en midlertidig formnedgang. Jeg tror heller ikke en trænerfyring hjælper, fordi for mig at se handler problemerne om, at der ikke er den rigtige balance på holdet,” siger Poul Hansen, der i stedet peger på Deportivo Coruna eller Valencia som sølvvindere – efter suveræne Barcelona. Brøndby mestre herhjemme Herhjemme bliver Brøndby mestre, men langt de fleste fodboldeksperter, som SPORTSFAN spurgte, ønsker samtidig at understrege, at det lige så godt kan blive FCK. Presset for et entydigt svar, hælder de fleste dog til Brøndby. Bronzemedaljerne er der derimod ingen som helst tvivl om. Dem snupper Viborg, siger eksperterne i enstemmighed. Ned i 1. division rykker Sønderjyske og sandsynligvis AC Horsens, men også her er enigheden knap så udbredt. Alle de spurgte eksperter 46 sportsfan

brugte lang tid til på at overveje spørgsmålet, og langt størsteparten ville gerne have diverse forbehold taget med i betragtning. AGF tror ingen dog for alvor på som nedrykker. ”De har rutinen til bundkampene,” siger Poul Hansen, eller ”Dem skal Ove Pedersen nok få sat skik på,” siger Michael Gravgaard, som typiske statements omkring århusianerne. Op i SAS-Ligaen rykker Randers FC, mens den anden billet skal trækkes mellem Køge og Vejle. Større tvivl om VM Når det gælder VM er spredningen på svarene større. Alle har Brasilien med i top tre: Karsten Aabrink og Tobias Grahn har endda brasilianerne som guldvindere. Resten af de adspurgte hælder mere til teorien om, at når VM-slutrunden afvikles på europæisk grund, så bliver guldvinderne også europæiske. De to trænerkolleger Ove Pedersen og Lars Olsen har eksempelvis begge to tidligere verdensmestre i tankerne med henholdsvis Italien og Frankrig, mens Michael Gravgaard, som den eneste, tror på, at Spanien endelig får tur i den med at omsætte landets mange dygtige fodboldspillere til et vinderhold. Står det til SPORTSFANS udvalgte fodboldeksperter, bør man især have TV’et tændt, når eksempelvis Ghana og Mexico spiller – to lande som Ove Pedersen og Poul Hansen forventer sig mange positive indslag fra. Ingen nævner Sverige ”Hold også øje med tyskernes og Bayern Münchens venstrekant, Bastian Schweinsteiger,” siger AGF’s Tobias Grahn, mens Lars Olsen, Michael Gravgaard og Karsten Aabrink mere satser på det sikre med brasilianerne Kaka og Ronaldinho som store positive oplevelser ved VM. Hvis du vil undgå at irriteres over middelmådige præstationer, bør du til gengæld slukke TV’et, når Spanien, Tyskland, Frankrig og Italien spiller. I hvert fald er Lars Olsen, Ove Pedersen, Tobias Grahn og Poul Hansen langt fra sikre på, at de nævnte hold er i stand til at leve op til de store forventninger, som disse lande normalt omgæres af. Karsten Aabrink tror godt nok på England som bronzevinder, til gengæld er han rimelig overbevist om, at den engelske landsholdsmålmand, Paul Robinson fra Tottenham, nok skal lave et drop eller to. Bemærkelsesværdigt i øvrigt: Ingen af de nævnte eksperter nævnte broderlandet Sverige med ét ord.


VM starter den 9. juni med åbningskamp på Münchens nye Allianz Arena og slutter med finale den 9. juli på Olympiastadion i Berlin. Champions League: Starter med 16. dels finaler den 21. februar og slutter med finalen den 17. maj på Stade de France, Paris. UEFA CUP: Starter med 32. dels finaler den 15. februar og slutter med finalen den 10. maj på Philips Stadium, Eindhoven. SAS-Ligaen, Danmark, starter den 12. marts og slutter den 14. maj Pokalfinalen spilles den 11. maj i Parken 1. Bundesliga, Tyskland, starter den 28. januar og slutter den 13. maj La Primera División, Spanien, ingen vinterpause, slutter 14. maj Serie A, Italien, ingen vinterpause, slutter den 15. maj Premier League, England, ingen vinterpause, slutter 7. maj

sportsfan 47


Fodbold Hvad sker der i 2006 Ove Pedersen

Karsten Aabrink

Eksperterne kikke i krystalkuglen

Danmark: Guld: Brøndby Sølv: FCK Bronze: Viborg Nedrykkere: Horsens og Sønderjyske Oprykkere 1. division: Vejle, Randers Italien: Guld: Juventus Sølv: Milan England: Guld: Chelsea Sølv: Arsenal Spanien: Guld: Barcelona Sølv: Real Madrid Tyskland: Guld: Bayern München Sølv: Hamborg VM: Guld: Brasilien Sølv: Tyskland Bronze: England Største positive oplevelse VM: Wayne Rooney Største flop VM: Den engelske landsholdsmålmand

Danmark: Guld: FCK Sølv: Brøndby Bronze: Viborg Nedrykkere: Afgøres mellem Horsens, Sønderjyske Oprykkere 1. division: Randers, Vejle (Køge) Italien: Guld: Juventus Sølv: Milan England: Guld: Chelsea Sølv: Arsenal Spanien: Guld: Barcelona Sølv: Real Madrid Tyskland: Guld: Bayern München Sølv: Hamborg VM: Guld: Italien Sølv: Argentina Bronze: Brasilien Største positive oplevelse VM: Ghana Største flop VM: Tyskland

Lars Olsen Danmark: Guld: Brøndby (FCK) Sølv: FCK (Brøndby) Bronze: Viborg Nedrykkere: Afgøres mellem Horsens, Sønderjyske, Silkeborg, AGF Oprykkere 1. division: Randers, Vejle (Køge) Italien: Guld: Juventus Sølv: Milan England: Guld: Chelsea Sølv: Man. United Spanien: Guld: Barcelona Sølv: Real Madrid Tyskland: Guld: Bayern München Sølv: Werder Bremen VM: Guld: Frankrig Sølv: Brasilien Bronze: Tyskland Største positive oplevelse VM: En brasilianer (Kaka, Ronaldinho) Største flop VM: Spanien og England

48 sportsfan

Michael Gravgaard Danmark: Guld: FCK Sølv: Brøndby Bronze: Viborg Nedrykkere: Sønderjyske, Horsens Oprykkere 1. division: Randers, Vejle Italien: Guld: Juventus Sølv: Milan England: Guld: Chelsea Sølv: Manchester United Spanien: Guld: Barcelona Sølv: Real Madrid Tyskland: Guld: Bayern München Sølv: Hamborg VM: Guld: Spanien Sølv: Brasilien Bronze: Tyskland Største positive oplevelse VM: Spanien, Ronaldinho, Frank Lampard Største flop VM: Frankrig

Poul Hansen Danmark: Guld: FCK Sølv: Brøndby Bronze: Viborg Nedrykkere: Horsens og Sønderjyske Oprykkere 1. division: Randers, Vejle Italien: Guld: Juventus Sølv: Milan England: Guld: Chelsea Sølv: Manchester United Spanien: Guld: Barcelona Sølv: Deportivo La Coruna (Valencia) Tyskland: Guld: Bayern München Sølv: Hamborg VM: Guld: England Sølv: Brasilien Bronze: Frankrig Største positive oplevelse VM: Mexico Største flop VM: Italien

Tobias Grahn: Danmark: Guld: Brøndby Sølv: FCK Bronze: Viborg Nedrykkere: Horsens og Sønderjyske Oprykkere 1. division: Ved ikke Italien: Guld: Juventus Sølv: Milan England: Guld: Chelsea Sølv: Arsenal Spanien: Guld: Barcelona Sølv: Real Madrid Tyskland: Guld: Bayern München Sølv: Bremen VM: Guld: Brasilien Sølv: Tyskland Bronze: Argentina Største positive oplevelse VM: Bastian Schweinsteiger (Tyskland) Største flop VM: Frankrig.


sportsfan 49


Det sker i 2006 Det er tid til at planlægge, hvornår du skal aflyse familiefester, melde dig syg på arbejde og trække stikket ud. Her følger en kort oversigt over nogle af de største sportsbegivenheder i 2006. Af Lars Fink Januar:

Februar:

Wiberg og de andre skiekvilibrister. 16 dage, hvor langrend pludselig bliver en vigtig tvbegivenhed sammen med bobslæde, curling, skihop og nordisk kombineret. Hovedbegivenheden er den mandlige ishockeyturnering, hvor verdensstjerner fra NHL igen er at finde på den olympiske is. Canada – anført af en ny ung garde med Dany Heatley Jarome Iginla og Jason Spezza – skal se, om de kan genvinde de olympiske guldmedaljer, men der bliver hård kamp. Sverige med Peter Forsberg, Mats Sundin og Daniel Alfredsson er et godt bud sammen med Tjekkiet, der har Jaromir Jagr som den ultimative offensive trussel. Sæt kryds i kalenderen søndag d. 26. februar, hvor finalen spilles på Legenes sidste dag. I februar-udgaven af SPORTSFAN har vi sendt vores journalist Peter Nielsen til Torino for at se på faciliteterne, inden legene går i gang.

Football

Marts:

Håndbold EM for herrer i Schweiz 26. januar Ulrik Wilbek kommer på sin første store opgave med herrelandsholdet, hvor han skal bevise, at han også kan lave resultater på herresiden.az Danmark er i en hård gruppe med Ungarn, Serbien og Island, men en tredjeplads i gruppespillet er nok til den videre færd. De danske herrer er forsvarende bronze-vindere fra EM i Slovenien for to år siden og skal vel regnes for at tilhøre kredsen af favoritter, der også tæller Slovenien, Tyskland, Kroatien og Rusland i inderkredsen. Læs SPORTSFANs store optakt på side 106.

Super Bowl finale i Detroit 5. Februar Læg Budweiserne på køl og hav masser af popcorn klar, når NFL lukker op for alle sluser med det ultimative amerikanske sportsspektakel løber af stablen. Indianapolis Colts ser ud til at være holdet, der kan spadsere hele vejen til Detroit som repræsentant for AFC. De forsvarende mestre fra New England Patriots vil selvfølgelig forsøge at stikke den sædvanlige kæp i Colts’ angrebsmaskine, og Denver Broncos ligner også et hold, der kan hænge på. I NFC ser det mere åbent ud, men Seattle Seahawks og Carolina Panthers ser ud til at være lidt stærkere end resten af feltet. Uanset hvem der finder vej til Detroit, så er Rolling Stones efter sigende klar til at fyre den af i et halftime show, der vil være garanteret fri for bare bryster.

Vintersport De Olympiske Vinterlege i Torino 10. februar 16 dage, hvor Juventus er skubbet i baggrunden i Fiat-byen. I stedet indtages byen af Herman ’The Herminator’ Maier, Pernille 50 sportsfan

Formel 1 Sæsonstart Bahreins Grand Prix 12. marts Danskernes foretrukne motorsportdisciplin åbner for sæsonen, hvor det med klaphatten på hovedet bliver spændende at se, om Nicolas Kiesa får et sæde i årets felt og endelig får lavet nogle danske bremsespor på de lækre baneanlæg rundt om på kloden. Med formel 1-brillerne på bliver det spændende at se, om den forsvarende mester – spanske Alonso – var et one-year-wonder eller om Michael Schumacher vil slå fast, hvem der er den bedste. Finske Kimi Raikkonen vil nok også gerne blande sig i den duel, i en sæson der kan vise sig at være en af de mest spændende i flere år. Sæsonen slutter d. 22. oktober i Brasilien.

Cykling Milano - San Remo 18. marts ’La Primavera’ – forårsbebuderen, og klassikeren, der skyder et væld af spændende cykelsportsweekender i gang. Tom Boonen

har allerede udpeget løbet som et af sine store mål for sæsonen og vil være blandt favoritterne sammen med spanske Oscar Freire og hjemmebaneidolet Paolo Bettini. Når feltet rammer de to afgørende stigninger Cipressa og Poggio i løbets allersidste fase, er det kun de allerstærkeste, der kan være med på Via Roma ved Middelhavets. Italienerne elsker løbet, for halvdelen af vinderne i det næsten 100 år gamle løb har været at finde blandt hjemlandets helte. April:

Golf US Masters - Augusta 6. april Kampen om den klassiske grønne jakke, der kan bæres af vinderen af turneringen, som altid spilles på Augusta-banen i Georgia. Sidste års vinder Tiger Woods er selvfølgelig storfavorit til endnu en grøn jakke til klædeskabet, men kører det for Vijay Singh, Phil Mickelson og Retief Goosen, så har de også en pæn chance for at få fingrene i det grønne textil. Maj:

Ishockey Verdensmesterskaber i Riga - Letland 5. maj Mens de danske herrer endnu en gang skal kæmpe for en sæson blandt verdens bedste, vil det samtidig være det ultimative udstillingsvindue for de unge danskere, hvor NHL mandskaberne våger over deres spil på isen.


Frans Nielsen, Peter Regin og Jannik Hansen kan måske overbevise spejderne fra verdens bedste liga om, at tiden er inde til at satse dansk. Imens vil de store nationers næstbedste spillere udkæmpe kampen om VM-titlen, mens de bedste spiller slutspil i NHL. Favoritterne til titlen skal findes blandt Canada, Sverige, Tjekkiet, Finland og Rusland.

legendariske og eftertragtede turnering løber af stablen. En ting er sikkert – englænderne vil endnu en gang blæse forventningerne til deres darling Tim Henman ud af proportioner. Roger Federer vil på herresiden være manden, der skal slås, mens kvindesiden ser mere åben ud med Williams-søstrene, Lindsay Davenport og Maria Sharapova.

Håndbold

Juli:

Champions League-finale kvinder 13. og 21. maj Skal det være alle gode gange tre for Anja Andersen og hendes suveræne Slagelsemandskab?. Umiddelbart er det svært at se, hvem der kan true de forsvarende danske CL-mestre. Krim Ljubljana fra Slovenien er sammen med makedonske Krometal fra Skopje blandt dem, der kan gøre det svært for det sjællandske dream team. Ålborg DH og Viborg har også chancen for at gå langt i den ultimative europæiske klubturnering. Juni:

Cykling Tour de France 1. juli Endelig er der spænding igen i Le Tour, efter Lance Armstrong har valgt at hellige sig Sheryl Crow og sine børn. Selvom vi andre må undvære Jørgen Leth hjemme foran skærmen, er der også med danske øjne nok at se frem til. Hele Danmarks kylling vil endnu en gang være en del af hovedretten, når der skal klatres i Alperne og Pyrenæerne, men desværre er årets rute ikke en, der giver forhåbninger om dansk podieplads. I stedet vil de danske hjerter banke for Ivan Basso, der skal op i en direkte duel med Jan Ulrich om at blive den nye hersker i det legendariske cykelepos, mens Alexandre Vinokourov, Levi Leipheimer og Cadel Evans kan være spændende outsidere på sidelinien.

Golf British Open - Royal Liverpool 20. juli For første gang siden 1967 lægger banen ved Hoylake on The Wirral fairways til verdens mest historiske golfturnering. Thomas Bjørn har tidligere gjort det godt ved The Open, da han i 2003 delte andenpladsen, og man kan håbe på, at den danske bjørn for alvor vil vise kløer. Ellers kan de britiske spillere Colin Montgomerie og Lee Westwood blande sig med andre favoritter som Ernie Els, Phil Mickelson og Retief Goosen. Og tigeren? Selvfølgelig er Tiger Woods storfavorit til at tage sin tredje Open-sejr. September:

Golf Ryder Cup - The K Club, Straffan - Irland 22. september Så bliver det næsten ikke større indenfor golfens verden, når Amerika møder Europa i kampen om golfherredømmet. Med danske briller kan vi håbe på, at Thomas Bjørn kan kvalificere sig til en af de europæiske pladser, og kører det helt sublimt for de danske golfherrer i årets sæson, hvem ved om der så ikke for første gang nogensinde er to danskere til start – men det ligner ønsketænkning. Kaptajnerne for de to mandskaber er to gamle golf-kendinge: walliseren Ian Woosnam er i spidsen for Europa, mens Tom Lehman styrer de amerikanske tropper. Målsætningen for amerikanerne er klar: ydmygelsen fra 2004 på hjemmebanen skal vaskes godt og grundigt væk.

Motorsport 24 timers løbet i Le Mans 17. juni Sidste år var der mere end 25.000 danskere, der drog til en festlig weekend i det franske for at se Hobro-drengen Tom Kristensen slå Le Mans rekorden med sin syvende sejr i verdens hårdeste racer-løb. Kristensen er med sikkerhed klar til start igen og selvfølgelig blandt favoritterne til den ottende sejr. En weekend med timevis af motorsport og Dannebrog – ikke den dårligste blanding.

Tennis Wimbledon 26. juni Sommer er lig med jordbær og champagne og duften af tætklippede tennisbaner i den engelske hovedstad, hvor verdens mest

Cykling: Verdensmesterskaberne i Østrig 24. september Sidste år fik han ødelagt sit livs form af en uagtsomt kørende ledsagervogn, og alligevel blev det til en fornem 6. plads. Denne gang kan vi håbe på, at Jakob Piil igen kan ramme formen og endelig trække den regnbuefarvede trøje over hovedet. Men mon ikke han kommer i hård kamp med den nuværende belgiske verdensmester Tom Boonen, kasakhstaneren Alexandre Vinokourov eller måske den nye spanske stjerne Alejandro Valverde. sportsfan 51


Det danske ikon fik endelig guld som træner i 2005. På den gode måde. Oven i købet krydret med pokalsejren.


Årets træner Fodbold

Michael Laudrup

Han snuppede the double i foråret og formåede i efteråret at få Brøndby som det eneste danske hold videre i Europa. Alt sammen på en positiv filosofi om at det godt må være sjovt og se flot ud undervejs. Men når det 41-årige ikon kommer hjem, vil han helst koble hjernen fra fodbold. Af Tom Erik Kampman. Foto Jørgen Brinks ”One moment please, señor Laudrup.” Den spanske journalist signalerer med en lille sprække mellem pegefinger og tommeltot, at han kun vil tage ganske lidt af cheftrænerens tid. Michael Laudrup peger på sit ur, trækker opgivende på skuldrene og siger, at han skal køre om 15 minutter. Vilfort Lounge på Brøndby Stadion er fyldt med mere end almindeligt mange pressefolk, mikrofoner og tv-kameraer. Når Laudrup har givet hånden til afsked til én journalist, står den næste klar i rækken med løfter om, at han kun vil tage meget lidt af Laudrups tid. Hver gang stiller træneren høfligt op og besvarer spørgsmålene. Ind imellem får Laudrup stukket en stabel gule Brøndby-kasketter i hånden, hvor han skal sætte sin autograf, eller en mobiltelefon, så han kan give et kort interview til en spansk avis. Det følger med navnet Michael Laudrup, og jobbet som cheftræner for de danske mestre har ikke ført mindre opmærksomhed med sig. Legenden Laudrup vil altid være i søgelyset, også her dagen før UEFA Cup-kampen mod Espanyol. Laudrup-navnet har gjort sit til, at der er akkrediteret 90 pressefolk fra både Danmark og sportsfan 53


”Hvis jeg har en kamp om søndagen, kunne at se en kamp om lørdagen. Spanien til gruppekampen i den knap så prestigefyldte turnering. Ude fra virker presset på Michael Laudrup ikke mindre, end det var, da han var storspiller i Italien og Spanien. Men Brøndby-træneren føler alligevel, at der er forskel på at være aktiv spiller og træner. ”Som spiller er du en af mange. Som træner er det derimod mig, der er den overordnede. Jeg skal hele tiden tage stilling til nogle ting, hele tiden have overblikket over hele truppen og tjek på alle spillerne. Der er nogle perioder, hvor der er meget fokus på min person. Hvis det går skidt for holdet i en periode, hvor vi for eksempel har et hav af skader, så skal jeg tænke meget over, hvordan vi får løst problemerne. Så kan jeg godt komme til at tage fodbolden med hjem,” fortæller Michael Laudrup til SPORTSFAN, da han får mulighed for at sætte sig roligt ned med en laksetallerken i Vilfort Lounge. Bølgegang i præstationerne Michael Laudrup valgte jobbet som cheftræner for Brøndby for at få mere tid til at kombinere rollerne som familiefar og fodboldmenneske. De to år som assistenttræner for Morten Olsen på landsholdet havde han brugt som pejlemærke. ”Det var en chance for at prøve det her liv. Hvis det ikke var noget for mig, kunne jeg stille og roligt trække mig ud af det efter to år. Hvis jeg derimod godt kunne lide det, kunne jeg tage skridtet videre og selv blive cheftræner,” fortæller han. Der har været bølgegange i præstationerne, og der har også været kritiske ryster om hans evner som træner, da han forrige sæson måtte afhænde guldet til de evige konkurrenter i centrum af København. Men i år snuppede drengene fra vestegnen the double, og selvom efteråret ikke kun har været en sejrsmarch, så har man formået at holde snor i FCK i ligaen. Man er samtidig med i pokalen og har gjort en hæderlig figur i Europa. ”Sådan som jeg ser sæsonen, synes jeg resultatmæssigt, at vi har gjort det virkelig godt. Nu skal man ikke altid beklage sig over skader, men vi havde en periode på halvanden måned med helt vanvittigt mange skader, hvor mange af dem var i forsvaret. Men altså, vi ligger nr. 2. Det eneste, som jeg kan beklage mig over i det her efterår, er de tre-fire kampe, hvor bundniveauet har været katastrofalt lavt.” Fodbold skal ikke fylde det hele Michael Laudrups ansættelse i Brøndby førte fra dag et masser af opmærksomhed til Vestegnen, og cheftræneren lagde fra starten vægt på, at fodbold ikke skulle fylde tilværelsen 24 timer i døgnet. Når Laudrup kommer hjem fra træningsbanerne, vil han gerne slukke for fodboldhjernen og koncentrere sig om familien. ”Fodbold vil altid være en stor del af mit liv, jeg spiller stadig selv og ser en del fodbold. Men det er jo ikke sådan, at jeg ser alle kampene i fjernsynet eller suser rundt på alle fodboldstadioner. Hvis jeg har en kamp om søndagen, kunne jeg aldrig drømme om at tage ud at se en kamp om lørdagen. Der skal jeg være hjemme hos familien. Der er trænere, som har nogle andre ideer, og som ligger og kører land og rige rundt for at se fodbold. Det skal jeg absolut ikke blande mig i, men det vil jeg ikke gøre. Det kommer jeg aldrig til,” siger Laudrup, der på den anden side også godt ved, at det ikke er ham, der bestemmer hvornår, der bliver tændt og slukket for projektørlyset. 54 sportsfan

”Man skal forholde sig til ting hele tiden. Det er jo udadtil mig, der vinder og mig, der taber. Sådan var det også, da jeg var spiller. Det fylder en stor del af livet, både for mig og min familie. Men det fylder ikke mere, fordi jeg er træner. Det er nok mere den person, jeg er i folks øjne frem for det job, jeg har.” DEN VELOVERVEJEDE STOREBROR Michael Laudrup debuterede på det danske landshold på sin 18 års fødselsdag, samme år blev han kåret til Årets Spiller, og det var med til at skabe opmærksomhed omkring ham i de udenlandske klubber. I modsætning til den fem år yngre Brian Laudrup, har storebrors beslutninger altid virket velovervejede. Ikke engang et skift til Vissel Kobe i den næstbedste japanske række har efterladt fedtfingre på glorien. Michael Laudrup føler dog selv, at det mere har været tilfældet, der har været ledestjerne. ”Der er helt sikkert ting, som jeg kunne have gjort anderledes. At starte i Italien som kun 19-årig var måske ikke så klogt af mig. Jeg var meget tæt på at komme til Liverpool dengang. Men hvis jeg nu var kommet til Liverpool, så var jeg ikke kommet til Juventus. Og da jeg havde et år tilbage af min kontrakt i Juventus, var jeg tæt på at tage til PSV Eindhoven. Men hvad nu, hvis jeg var kommet til PSV, så var jeg aldrig kommet til Barcelona. Så var jeg gået glip af den bedste periode i hele mit fodboldliv,” filosoferer fodboldstjernen. EUROPÆISK BALLAST Som træner har Michael Laudrup vundet både mesterskab og pokalturnering, og det næste skridt er naturligt nok, at Brøndby tager nogle større skridt i europæisk fodbold. Champions League-kvalifikationskampene mod hollandske Ajax Amsterdam var Laudrups chance for at teste, hvordan holdet står over for en modstander, der hører til blandt de næstbedste i Europa. Det blev til et samlet nederlag på 5-3. Men alligevel mener cheftræneren ikke, at Brøndby mangler så meget for at være med på det plan. ”Vi var med i tre ud af fire halvlege, og objektivt set havde vi fortjent at vinde hjemmekampen. Men det er klart, at man skal spille fire gode halvlege. Vi spillede tre, og det var ikke nok. Derfor kan vi godt bruge kampen som grundlag for, hvor vi står lige nu. Jeg synes, at vi var tæt på, så der mangler ikke så meget for at spille op til de næstbedste i Europa,” mener Laudrup, der sammen med resten af holdet klarede kvalifikationen til UEFA Cup-gruppespillet. Her har Brøndbyspillerne fået muligheden for på kort tid at spille flere europæiske kampe. ”Rutine kommer kun ved at prøve tingene. Det her efterår har jo været super. Vi har spillet ti europæiske kampe på fem måneder. Det er en helt fantastisk ballast at få internationalt. Man må håbe, at det i fremtiden kommer til at hjælpe både holdet og den enkelte spiller, hvis han siden hen skal til udlandet.” FORRETNINGSFADÆSEN Om Michael Laudrup selv skal til udlandet, er stadig det hypotetiske spørgsmål, som den danske sportspresse i knappe tider kan hive op af historieposen. Flere ting spiller ind, når det gælder cheftrænerens fremtid: familien, Brøndbys ambitioner og den mulighed, at Michael Laudrup skal køres i stilling som Morten Olsens afløser på landsholdet, når den nuværende


jeg aldrig drømme om at tage ud Der skal jeg være hjemme hos familien.” landstræners kontrakt løber ud i 2010. Under alle omstændigheder vil det være i fodboldens verden, at navnet Michael Laudrup slår sine største streger. For i forretningsverdenen har han i flere omgange forsøgt sig med investeringer uden lige så stort talent som på fodboldbanen. Størst succes har han haft med sit vinfirma, Laudrup Vin & Gastronomi, som han startede for ti år siden. ”Jeg har ikke haft så mange interesser ud over fodbold, men i Spanien begyndte jeg at eksportere vin til Danmark. Det fandt de spanske journalister ud af og lavede en række artikler, hvor jeg blev beskrevet som meget vininteresseret. Når jeg var ude med Barcelona, så kom folk på gaden og gav mig en flaske vin. Det fik mine holdkammerater til at sige: ´Hold da kæft, kan du ikke også sige, at du er interesseret i ure og biler, så kan det være, der kommer én og giver dig en bil´,” fortæller Laudrup med sit karakteristiske skæve smil. HÅRDT ARBEJDE Smilet har ellers i perioder været stift, for Brøndby har i flere kampe, blandt andet mod AGF, AaB og Lokomotiv Moskva sejlet rundt som en søsyg dæksmatros. ”Vi har haft tre-fire kampe i løbet af efteråret, hvor bundniveauet har været katastrofalt. Der har ikke været nogle undskyldninger for spillet. Et hold som Brøndby må ikke sejle sådan rundt, som vi har gjort i de kampe. Men det har også været et efterår, hvor vi i en periode på halvanden måned løb ind i et hav af skader. Så jeg synes, at det er ret godt, at vi ligger nr. 2 i SAS Ligaen, er i kvartfinalen i pokalturneringen og har været med i UEFA Cup-gruppespillet,” siger Årets træner, der starter forårssæsonen i februar med kampene i Royal League. ”Der er selvfølgelig stor forskel på at spille mod Ajax Amsterdam på et fyldt Brøndby Stadion og at sidde i frostgrader på trænerbænken med skistøvler, hue og vanter, som vi for eksempel gjorde i sidste sæson mod IFK Göteborg. Man skal huske på, at professionel fodbold ikke kun er perfekte baner og perfekt vejr. Vi skal kunne vinde alle slags kampe, og det er altid hårdt arbejde at vinde titler – uanset hvad det er for nogle,” slutter træneren diplomatisk.

SAGT OM michael LAUDRUP Årets spiller Michael Gravgaard om Årets træner Michael Laudrup:

”Michael Laudrup overtog et hold, der ikke fungerede så godt spillemæssigt. Det har han fået dem til. Han er vigtig for Brøndby med den viden, han har suget til sig fra hele fodbold-Europa, og så er han en cheftræner, der altid virker velovervejet samt udstråler ro og autoritet.” Iván De la Peña, Espanyol og det spanske landshold:

”Da jeg var ungdomsspiller i FC Barcelona, tog jeg tit hen for at se Dream Team træne. Jeg lagde specielt mærke til de store stjerner, og for mig er Michael Laudrup den største spiller nogensinde. Fra jeg kom til Barcelona som 15-årig, var han den spiller, der kiggede tilbage på mig, når jeg så mig i spejlet. Han var den spiller, jeg prøvede at efterligne.” Landstræner Morten Olsen, da Michael Laudrup valgte at stoppe som assistenttræner på landsholdet:

”Personligt har han uden tvivl truffet det rigtige valg. Som træner skal man også finde timingen og komme videre på det rette tidspunkt.”

MICHAEL LAUDRUP Født: 15. juni 1964 Højde: 180 cm Vægt: 80 kg Klubber: Vanløse, KB, Brøndby IF (1982-1983) S.S. Lazio (1983-1985) Juventus FC (1985-1989) FC Barcelona (1989-1994) Real Madrid CF (1994-1996) Vissel Kobe (1996-1997) Ajax Amsterdam (1997-1998) Resultater: Italiensk mester med Juventus FC 1986 Spansk mester med FC Barcelona 1991-1994 Spansk mester med Real Madrid CF 1995 Hollandsk mester og pokalvinder med Ajax Amsterdam 1998 Europa Cup for mesterhold (nu Champions League) med FC Barcelona 1992

Årets spiller i Danmark 1982 og 1985 Årets spiller i Spanien 1992 Årets udlænding i Spanien 1992 og 1993 Nomineret til FIFA 100 i 2004 – en liste over 125 af de bedste, nulevende spillere Landskampe: 104 (37 mål) Debuterede på sin 18 års fødselsdag, 15. juni 1982 Trænerkarriere: Assistenttræner for det danske fodboldlandshold (2000-2002) Træner for Brøndby IF (2002-) Resultater: Vinder af Landspokalturneringen 2003 og 2005 Dansk mester 2005 Årets træner 2002/2003 Årets træner 2004/2005 Årets træner i SPORTSFAN 2005

sportsfan 55


Fodbold Årets spiller

Michael Gravgaard

Efter sommerens skift fra Viborg til F.C. København har den 27-årige midterforsvarer Michael Gravgaard oplevet en kometkarriere. Både i F.C. København og på landsholdet er den hovedstødsstærke forsvarsspiller blevet en profil. Men for blot tre et halvt år siden var Michael Gravgaard ved at droppe fodboldtilværelsen helt. Af Tom Erik Kampman. Foto: Jørgen Brinks Da Michael Gravgaard i juni blev landsholdsudtaget til venskabskampen mod Finland, var et stort mål nået for den alsidige spiller. Men typisk for Gravgaards indstilling var det ikke nok blot at være en del af kredsen omkring landsholdet. ”Da vi skulle spille kampen, var min plads på udskiftningsbænken. Det var faktisk den første kamp i tre år, hvor jeg havde siddet på bænken. Det var altså ikke sjovt,” fortæller Michael Gravgaard. Derfor besluttede forsvarsspilleren efter Finlands-kampen at give den en ekstra skalle med selvtræning og styrkeøvelser. Da Gravgaard afløste Per Nielsen i den efterfølgende landskamp mod England i PARKEN, greb han chancen med åbne arme. Efter 22 minutters spil løb forsvarsspilleren med op i angrebet ved et hjørnespark, steg til vejrs og headede bolden i nettet til 3-0. ”Jeg scorede faktisk også i PARKEN i min Superliga-debut mod F.C. København. Men målet mod England ligger altså lige et trin højere,” siger Gravgaard, der inden denne sæson skiftede fra Viborg til netop F.C. København. Efterårssæsonen har siden hen været en lang sejrsmarch for spilleren, der både er slået igennem i den ambitiøse hovedstadsklub og på landsholdet. Kåringen af Michael Gravgaard til Årets spiller har ikke været til at komme uden om. 56 sportsfan


Hele Danmarks mest cool revisor. I 2005 indtog han København, i morgen resten af verden. sportsfan 57


”Om jeg bliver solgt for 30 millioner eller 30

VILLE DROPPE FODBOLD Bare 3 ½ år tidligere var Gravgaard ellers helt ved at droppe fodbolden. Han var ved at afslutte sin revisoruddannelse og følte ikke, at han kunne kombinere fodboldlivet med et civilt arbejde. Han havde de sidste syv år i Randers Freja spillet sammen med stort set de samme gutter, der var rykket op som seniorspillere og ført holdet fra 2. til 1. division. Niveauet i 1. division passede fint til Gravgaard, der ikke havde nogle planer om at føre fodboldkarrieren ret meget længere end det. ”Jeg har altid været mere dygtig i skolen end til at spille fodbold, så det var ikke en oplagt levevej for mig,” fortæller forsvarsspilleren. Men da træner Søren Kusk, som Gravgaard kendte fra Randers Freja, ringede til ham med et tilbud om at spille i Superligaen for Viborg, blev en lille dør åbnet på klem. ”Jeg vendte og drejede det og stillede den betingelse, at jeg skulle have mulighed for at kombinere det med et civilt erhverv, hvis jeg ikke var dygtig nok til at spille fodbold. Så jeg kørte halvtids i Viborg og arbejdede omkring 16 timer om ugen ved siden af. Det var ikke holdbart. Det er svært at kombinere fodbold med et job, hvor du skal møde på bestemte tidspunkter og være med til møder. Man skal MICHAEL GRAVGAARD kunne være meget fleksibel, Født: 3. april 1978 Højde: 186 cm og det var jobbet ikke skabt Vægt: 88 kg til,” konstaterer Gravgaard. Placering: forsvar Samtidig var han, trods Klubber: sin status som fyraftensprof, Spentrup IF, blevet en vigtig spiller for Randers Freja Viborg (2002-2005) Viborg i Superligaen. F.C. København (2005-) ”Min ambition var blot at Landskampe: 5 (3 mål) være mellem de 14 bedste på

holdet, men i stedet var jeg stamspiller allerede fra dag et. Jeg fortsatte den udvikling, jeg havde påbegyndt i Randers. Efter et års tid i Viborg besluttede jeg at koncentrere mig om at spille fodbold og droppede jobbet ved siden af,” fortæller spilleren, der med sommerens skifte til F.C. København er blevet betegnet som kometen i dansk fodbold. ”Der er blevet gjort meget ud af, at jeg har gjort kometkarriere. Men det har været en lang udvikling, det har foregået i et tempo, som har været rigtigt for mig. Hvis jeg var startet tidligere som professionel, ville jeg ikke være fodboldspiller i dag. Så ville jeg være blevet kastet ud i noget, hvor jeg fodboldmæssigt ikke var dygtig nok, og jeg ville have prioriteret alt det andet højere.” DISTANCE TIL FODBOLD Netop eftertænksomhed og distance til fodboldtilværelsen, mener Gravgaard selv, er nøgleordene til, at han er nået dertil, hvor han er i dag. ”Det handler om, at jeg selv har arbejdet meget med de ting, jeg er god til. Jeg har altid haft en god vilje og en god psyke. Jeg er ikke flasket op med at spille U-15, U-16 og U-20 landsholdsfodbold. Fodbold kan godt være et meget ensidigt miljø. Du får kun impulser fra et sted, nemlig fra træneren, der fortæller dig, hvor god eller dårlig du er. Jeg har fået en masse indtryk fra job, studie og andre miljøer. Det har betydet, at jeg har en afstand til fodboldlivet. Jeg har vidst, at der har været en verden uden for fodbolden. Det har været sundt for mig. Hvis det gik godt, så var der en verden uden for fodbolden, som kunne sørge for, at jeg holdt benene nede på jorden. Hvis det gik skidt, så var det rart at kunne tænke på noget andet og sige til sig selv: ´OK, du har spillet en dårlig fodboldkamp, og hvad så? Der findes altså andre ting her i livet,” fortæller Gravgaard, der også er rimelig afslappet, når han vurderer sin egen præstation i efteråret og kåringen til Årets spiller: ”Det er et skulderklap, du tager med dig og som bekræfter dig i, at

‘Årets Bedste’ udvalgt af SPORTSFAN

Åretsdanske spiller 2005

1. Michael Gravgaard 2. Søren Larsen 3. Daniel Agger 4. Christian Poulsen 5. Jon Dahl Tomasson 6. Martin Jørgensen 7. Thomas Gravesen 8. Per Nielsen 9. Thomas Kahlenberg 10. Mads Junker

58 sportsfan

Årets udenlandske spiller i Danmark 2005 1. Johan Elmander 2. Elrio Van Heerden 3. Tobias Linderoth 4. Jose Mota 5. Fredrik Berglund 6. Martin Ericsson 7. Álvaro Santos 8. Martin Åslund 9. Marcus Lantz 10. Marcus Albäck

Årets træner

1. Michael Laudrup, Brøndby 2. Hans Backe, FCK 3. Ove Christensen, Viborg 4. Viggo Jensen, Silkeborg 5. Johnny Petersen, FC Nordsjælland

Årets udenlandske spiller

1. Ronaldinho, FC Barcelona 2. Steven Gerrard, Liverpool 3. Frank Lampard, Chelsea 4. Samuel Eto’o, FC Barcelona 5. John Terry, Chelsea Årets 6. Jamie Carragher, udenlandske Liverpool træner 7. Marc Van Bommel, 1. Guus Hiddink, PSV PSV/Barcelona 2. Rafael Benitez, Liverpool 8. Kaka, Milan 3.  Jose Mourinho, Chelsea 9. Peter Cech, Chelsea 4. Frank Rijkaard, Barcelona 10. Michael Ballack, 5. Fabio Capello, Juventus Bayern München


kameler er i princippet irrelevant for mig.”

du har gjort det godt. Men det er en kåring, der er baseret på noget historisk. Det er et overstået kapitel. Jeg tænker i stedet fremad,” slår Årets spiller fast. PRISSKILT PÅ 30 MILLIONER Skiftet fra Viborg til F.C. København og debuten på landsholdet har ført til meget større opmærksomhed omkring Spentrup-knægten, og spilleragenterne har hægtet et prisskilt på ryggen af Gravgaard, der lyder på 25-30 millioner kroner. I øjeblikket tager forsvarsspilleren dog de mange rygter og henvendelser helt roligt. ”Om jeg bliver solgt for 30 millioner eller 30 kameler er i princippet irrelevant for mig. Det her spillermarked er jo noget helt for sig selv. Som fodboldspiller er det op til én selv at være kritisk over for de muligheder, du får stillet. Man tænker da sit, når man bliver ringet op af en eller anden græsk agent, der vil have, at man skal sætte sig på et fly til Athen. Det er på grænsen til at være useriøst,” konstaterer Gravgaard tørt. I det hele taget mener spilleren, at han er god til at lukke af for alle historierne. ”Der er så mange mennesker, der har en mening om mig, og det er enten sort eller hvidt. Jeg synes, det er dejligt, at der er nogle, der anerkender den indsats, jeg har leveret. Men jeg har ikke brug for at få det at vide af 40.000 mennesker, for jeg ved også, at det hurtigt kan vende, hvis præstationerne ikke bliver fulgt op. Alle mennesker kan bruge et skulderklap. Men som fodboldspiller lærer man at opsætte et filter, hvor kritik preller af. Det er det samme med ros, for jeg ved godt, at jeg skal spille godt igen på søndag, ellers er det lige meget,” slår han fast. STÆRK I HOVEDSPILLET Indtil videre har Gravgaard ikke mærket kritikken dunke ham sig i ryggen. Efter skiftet til F.C. København har forsvarsspilleren vist, at han er en af de spillere, der kan gøre en forskel på førerholdet i SAS Ligaen. På landsholdet har han endnu hurtigere fået slået sit navn fast siden debuten i PARKEN mod England. Navne som Per Krøldrup, Thomas Helveg, Per Nielsen og Martin Laursen har måttet stille sig i rækken bag den 27-årige forsvarsspiller med det stærke hovedstød. Efter Englandskampen kom Gravgaard på banen i de fire følgende kampe og har scoret tre mål. To af målene blev sat ind på fem dage i kampene mod Grækenland og Kasakhstan. Før de afsluttende kampe kaldte landstræner Morten Olsen oven i købet Michael Gravgaard for Danmarks fjerde bedste angriber efter Jon Dahl Tomasson, Søren Larsen og den skadede Morten Skoubo. I kampen mod Kasakhstan fik Gravgaard besked på at gå frem i angrebet fra anden halvlegs start. I samme øjeblik bolden blev givet op, løb han ned i Kasakhstans straffesparksfelt, og blot 30 sekunder efter

havde han scoret målet til 1-0. ”Både i Randers Freja og i Viborg scorede jeg en del mål på dødboldsituationer. Da træner Benny Lennartsson kom til Viborg, tog han fat i mig og begyndte at gøre mere ud af det med selvtræning og så videre. Da Ove Christensen blev træner Viborg, havde vi en halv sæson med en pokkers masse skader. Til en kamp mod Nordsjælland var det så, at han lod bomben springe: jeg skulle starte inde som angriber. Det var en halvsæson i Viborg, hvor de eneste pladser, jeg ikke spillede, var som målmand og venstre back. På det tidspunkt gør man alt for holdet, men på længere sigt tænker man også på sin egen udvikling. Jeg har senere arbejdet mere hen imod at blive en habil forsvarsspiller. Men jeg har da ikke noget imod at løbe med frem engang imellem. Det er da meget sjovt,” konstaterer forsvarsspilleren, der nu også har scoret titlen som Årets spiller.

SAGT OM michael GRAVGAARD Årets træner Michael Laudrup om Årets spiller Michael Gravgaard:

”Han er kommet fra en mindre klub til en meget større. På trods af det har han holdt et stabilt niveau med meget få udfald. Det ville have været mere logisk, hvis det havde taget længere tid for ham at bide sig fast.” Landsholdets assistenttræner Keld Bordinggaard:

”Han er en af de solstråle-historier, der er dukket op på et tidspunkt, da det så sort ud. Selvfølgelig har han også været heldig at komme ind i en periode med mange skader i midterforsvaret. Til gengæld har han i den grad grebet chancen. Det er den måde, som en klassespiller viser sit format på. Han har tilmed påtaget sig en lederrolle, selv om han er ny.” Tidligere holdkammerat i Viborg Søren Frederiksen i Jyllands-Posten efter kampen mod Kasakhstan:

”Hans hovedstød er unikt. Jeg tror og håber, at han ender i Premier League en dag. Han har absolut kvaliteterne til det. Jeg ser dog det forsvarsmæssige som hans største kvalitet, men det er en fantastisk mulighed for et hold at have en spiller som ham at kaste frem, hvis der er brug for hjælp.” sportsfan 59


Motorsport Tom Kristensen

Kong Tom

Fortællingen om Tom Kristensens karriere tegner billedet af Danmarks største motorsportsmand gennem tiderne. Det satte Kong Tom endnu en streg under i 2005, da den syvende Le Mans sejr blev blæst hjem med 215 kilometer i timen. I snit. Af Jes Andreas Mortensen. Foto: Nils Finderup 200 kilometer vest for Paris ligger den 13,65 kilometer lange legende af en racerbane Circuit des 24 Heures, der lægger asfalt til en af verdens største motorsportsbegivenheder: 24 timers løbet Le Mans. Tom Kristensens hjemmebane. Det er søndag d. 19. juni 2005. Termometret er på overarbejde med 35 grader i skyggen, da klokken nærmer sig 16.00. Efter næsten 24 timers benhårdt race er det Team Champion Racings Audi R8, der banker mod mål i førerposition. Bag rattet sidder danske Tom Kristensen. Få øjeblikke senere tager han det sidste skridt op på tronen som kongen af Le Mans med sin rekordsættende syvende sejr. Født til race Tom Kristensen blev ifølge legenden født på sin fars Shell-tank i Hobro, og hvis det ikke var rigeligt til at give højoktan i blodbanerne, så betød DNA´et fra den far, der også kørte racerløb, at der ikke var nogen vej uden om livet i cockpittet. Det startede, da Tom Kristensen som lille purk rendte i hælene på sin far og mekanikerne, når der var løbsdag på Jyllandsringen, Korskrobanen eller en af de andre baner. I starten var det mere for NGK og Champion klistermærkernes skyld end for racet, som Tom Kristensen husker det i dag. Men farten fangede Tom, der hurtigt fik plaget en brugt Chrismo-gokart ud af forældrene. ”Der gik faktisk noget tid, inden jeg fandt ud af, at jeg var god til det, for jeg kom kun ud og køre, når en af tankpasserne tog mig en tur til banen Mou, hvor jeg kunne race lidt rundt. Efterhånden kom jeg med i toppen og vandt klubmesterskabet i Mou og var med helt fremme ved DM, og derfra rullede det faktisk. Jeg havde også drømmen om noget stort dengang, men jeg holdt den for mig selv. Man kan godt rykke på Janteloven, men man skal have noget at have det i,” siger Tom Kristensen. Koncentration eller konsekvens Siden klubmesterskabet i Mou har karrieren været et langt bevis på talent og viljestyrke. Ud over de syv sejre i Le Mans, har han vundet 60 sportsfan

Tom Kristensen har haft nok at grine over i 2005.

utallige titler, løb og priser med sit unikke talent for at få det optimale ud af en bil. ”Jeg er slet ikke den samme, når jeg får en styrthjelm på. I bilen er jeg koncentreret aggressiv, fordi det går ud på at få den her Audi rundt om banen så hurtigt som muligt. Jeg ved, at jeg kan køre hurtigt, konstant, og at jeg har viljestyrken til at vinde. Men man er ikke bedre end holdets svageste led, og alle skal have viljen til at vinde. Ellers lykkes det ikke. Derfor handler det ikke så meget om at ramme topfarten for mig. Det vigtige er, at jeg er en del af holdet, for jeg er ingenting uden mekanikerne eller alle de andre på holdet, der har sat bilen op. For hvis hjulvinklerne eller støddæmperne eller dækkene er forkerte, så kan man ikke vinde store løb,” siger Tom Kristensen, der bruger risikoelementet ved at køre over 300 kilometer i timen som motivationsfaktor. ”Når jeg kører, så er jeg hele tiden hundrede procent koncentreret om at udnytte bilen helt optimalt, og det kræver, at jeg hele tiden er til stede i nuet. Der er en utrolig stor konsekvens, hvis du begynder at tænke frem i tiden eller koncentrerer dig om noget som helst andet end det, der skal ske lige nu. Alt andet er ligegyldigt lige i det øjeblik, og det fascinerer mig meget,” siger Tom Kristensen Løbet han ikke skulle vinde Bare 14 dage før triumfen på Le Mans blev Tom Kristensens og R8´erens sejr betegnet som et utænkeligt scenarium. På testdagen havde de franske Pescarolo-racere ydmyget Audierne med omgangstider, der


”Vi lagde pres på de andre, der knækkede én efter én.” Tom Kristensen om den syvende Le Mans sejr.

var både fire og fem sekunder hurtigere. En verden til forskel i Le Mans. Nye regler havde pålagt de ”gamle” Audi R8-biler 50 kg ekstra vægt og begrænsning af deres luftindtag, og det lignede enden på en æra for danske Tom Kristensen, der havde vundet løbet de fem foregående gange og i alt havde seks sejre på samvittigheden. ”Ingen motorsportskyndig ville have givet os en chance på forhånd, men vi lagde pres på de andre, der knækkede én efter én. Vi lå konstant lige på kanten af ydeevnen, og det var tæt på at gå galt nogle gange, men det pressede også de andre til at lave fejl. Det var ikke meningen, at vi skulle vinde, men vi havde den stemning og disciplin, der skulle til. Og så var det jo den fedeste måde at vinde på, da jeg selv kørte sejren hjem på sidste tur,” fortæller Tom Kristensen, der sammen med sine medkørere JJ Lehto og Marco Werner pressede tretten omgange ud af Audien per optankning, mens favoritterne i Pescarolo-bilerne, der havde en større tank, kun magtede at nå tolv gange rundt, inden de måtte tanke op. Før løbet havde opmærksomheden omkring Tom Kristensen været større end nogensinde før, da han med en sejr kunne blive den mest vindende kører i Le Mans og en gang for alle slå fast, at han var større end legenden Jacky Ickx, der vandt Le Mans seks gange. ”Konstant lød spørgsmålet: Vinder du? Vinder du? Vinder du? Hele tiden. De fleste danskere forventede ganske enkelt, at jeg ville vinde, men til forskel fra tidligere var opmærksomheden fra andre lande vokset endnu mere. Det gav ikke bare et større pres, men det gik også ud over min tid, fordi der var mange flere, der hev i mig. Der var konstant tre kamerahold omkring mig, og så blev jeg meget jysk og tænkte, hvis nu det ikke går, så skal jeg i hvert fald ikke ligne et tudefjæs. Vi håbede jo, men vi kunne naturligvis ikke forvente at vinde. Vi troede på det internt, og vi havde viljen og den indebrændthed, der skulle til, og det var derfor de andre krakelerede, mens vi holdt hjem. Derfor var det ikke bare en enorm lykkefølelse, men også en stor lettelse, at vi vandt,” siger Tom Kristensen, der sammen med resten af teamet nåede at køre 5173,72 kilometer på de 24 timer. Det giver en gennemsnitshastighed på 215,418 kilometer i timen inklusiv den halve time, bilen holdt stille under pitstop. Den bedste sæson nogensinde Le Mans sejren står naturligvis som højdepunktet for Tom Kristensens 2005 sæson, men det var langt fra den eneste milepæl, året bød på. Ikke mindst sejren i den amerikanske pendant til Le Mans, 12 timers løbet Sebring i marts, var et stort højdepunkt. Det løb blev samtidig et af historiens tætteste og mest spændende, da Kristensen vandt med sølle seks sekunder ned til nummer to. På vej mod målstregen nåede Kristensen oven i

købet at vise lidt overskud, da han over radioen spurgte pitten: ”Do you want a photofinish? Svaret var ikke til at tage fejl af: ”Tom! No! No! Keep the hammer down!” Og det gjorde danskeren så og vandt dermed det ældste – og et af de mest prestigefyldte – motorløb i USA. ”Samlet har det været mit bedste år nogensinde. Det var fantastisk at vinde Sebring for tredje gang, og Le Mans sejren var drømmen, der gik i opfyldelse. Det er den største lykkefølelse, jeg har haft. Det var en målsætning, der var startet som en drøm og nu pludselig var gået i opfyldelse. Det har samtidig sæsonen mindet mig om og gjort mig meget bevidst om, at jeg laver det, jeg elsker. Jeg elsker at være i bilen og blandt teamet,” siger Tom Kristensen, der også nåede på podiet i den tyske DTM serie, der har et flok imponerende navne til start i Formel 1-ikoner som Mika Häkinnen og Jean Alesi, ligesom svenske Mattias Ekström og årets mester Gary Paffet er rendyrket verdensklasse bag et rat. Mesteren vil have mere Tom Kristensen har pokalerne, pengene og prestigen, og derfor kunne man måske begynde at tænke på det vellønnede konsulentjob, der med garanti står og venter på ham, når han smider hjelmen. Men det bliver ikke i den nære fremtid, hvis man skal tro Kristensen selv. ”Min motivation er, at jeg elsker det, jeg laver. Jeg synes stadig, at jeg gør en forskel og har stor respekt på de teams, jeg kører for. Der er da dage, hvor man ikke gider til test eller noget i den stil. Men når det er raceday, så er jeg altid klar og spekulerer ikke på noget som helst andet. Jeg er helt på, og jeg kan godt lide at være i den osteklokke, jeg kan gå ind i, når der er løb. Det er bare vigtigt, at man husker at komme ud af den engang imellem, når man er hjemme. Det arbejder jeg stadig på at lære,” siger Tom Kristensen, der er sulten efter mere. ”Det var min drøm at vinde Le Mans syvende gang, og det har jeg nu nået. Men for mig er der forskel på drømme og ambitioner. Drømme holder jeg for mig selv og min familie, men der er da nogen, der har hvisket mig i øret, at jeg ”kun” har vundet Le Mans seks gange i træk. Men det er vigtigt for mig at være alsidig, og jeg vil meget gerne vinde DTM i den kommende sæson. Jeg glæder mig altid til at prøve noget nyt, og gennem hele min karriere har jeg indtil nu været nødt til at hoppe på de gode muligheder, der er opstået i alle biler. Det har gjort mig til en alsidig kører, og det er jeg stolt af,” siger Tom Kristensen, inden han forlader interviewet for at nå sit fly til Paris. Her vandt han selvfølgelig Nations Cup ved årets Race of Champions i Stade De France med sejre i alle fire løb sammen med makkeren Mattias Ekström. I fire forskellige biltyper. sportsfan 61


Bordtennis Michael Maze

Michael Maze er en stor mand i et lille spil.

Jagten på det ypperste

Michael Maze kaldes for det største navn, dansk bordtennis har fostret, og 2005 har budt på imponerende resultater. Af Stine F. Mathiasen For 17 år siden løb en lille knægt rundt om det grønne bord med de hvide striber på skolen i Fakse og spillede ”rundt om bordet” med skolekammeraterne. Det syntes denne sydsjællandske knægt var så sjovt, at han fik lov til at begynde til rigtig bordtennis i den lokale bordtennisklub. Michael Maze var på det tidspunkt syv år, og i dag – 17 år efter hans indtræden i en rigtig bordtennisklub – kaldes han det største navn, dansk bordtennis nogensinde har fostret. Hvornår det gik op for Michael Maze, at han virkelig var god, står uklart. ”Jeg ved det ikke rigtig. Det har nok været, da jeg begyndte at slå nogle af dem, der var ældre end mig i Fakse Bordtennisklub. Det er sådan noget, man bider mærke i, når man er dreng,” siger han. 62 sportsfan

Til gengæld er han i dag ikke i tvivl om, hvorfor han er god. ”Det er en blanding af flere ting. Der er selvfølgelig et talent, og der er hård træning. Som ungdomsspiller kan man nå langt på talentet, men når man når seniorrækkerne, er det andre ting, der begynder at tælle. Den virkelig hårde træning, og at man tør foretage nogle valg, der viser, at man vil det her 100 procent. Jeg har ofret rimelig meget for at opnå det, jeg har opnået.” Nævnt i flæng har Michael Maze vundet Danmarksmesterskaberne i ungdomsrækkerne 10 gange, professionel karriere i Tyskland som 16årig, vundet det nordiske mesterskab for hold og blevet europamester i både single og double som junior i 1999. Nu spiller han for Kvik Næstved i Danmark og for Borrusia Düsseldorf i den tyske bundesliga.


Et fantastisk år 2005 har været et helt fantastisk år for den unge sydsjællænder. Det lignede ellers en svær opgave at overgå 2004, hvor Michael Maze opnåede sine hidtil største resultater med en sejr i Europa Cup 12, hvor han i finalen besejrede verdensmesteren Werner Schlager fra Østrig, og det imponerende OL-bronzemedalje i double med makkeren Finn Tugwell. Men styret af den vilje og lyst, der kendetegner ham, fik han alligevel presset 2005’s præstationer videre i en imponerende fremgang og endda næsten gennem den kinesiske mur, der hidtil har præget bordtennissporten. VM-bronze i Shanghai og guld ved EM for hold på hjemmebane blev det såmænd til i 2005. Selv har han svært ved at sige, hvad den største oplevelse har været i det forgangne år. ”Det har været et utroligt godt år. På halvandet år har jeg haft store oplevelser til både OL (2004, red.), EM og VM. De er alle tre store på hver sin måde. Jeg tror nu, at jeg personligt er mest glad for VM-bronzen i Shanghai, for det er den sværeste rent sportsligt,” siger Michael Maze, mens han fortsætter med at forsøge at holde de tre turneringer op mod hinanden.

Nødvendigt valg Mens snakken har gået om VM i Shanghai, har Michael Maze tænkt videre over, hvad der har været det største i 2005 og siger pludselig – nok mest til sig selv: ”Men OL er bare som begivenhed virkelig noget, der batter(!). De tre turneringer ligger altså virkelig tæt i spørgsmålet om, hvilken oplevelse der har været den største i 2005, for guldet til EM for hold var også virkelig stort.” Sammen med kammeraterne på det danske hold gik Michael Maze hele vejen og vandt guldet foran et begejstret hjemmepublikum i Danmark. ”Det var virkelig helt specielt at deltage i EM på hjemmebane og dele triumfen med drengene. Vi havde en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil glemme,”siger Michael Maze Som tidligere nævnt lægger Michael Maze ikke skjul på, at han har ofret en del for at nå dertil, hvor han er nu. Et af de tydeligste eksempler er nok springet til Tyskland, som den bare 16-årige Michael Maze tog i 1997. ”Det var meget mærkeligt at være alene i Tyskland, og jeg savnede alle derhjemme, men det var samtidig et valg, som jeg var nødt til at træffe på det tidspunkt, hvis jeg ville bordtennis 100 procent. Det var bestemt ikke sjovt i perioder, men det var alligevel det hele værd. Jeg fik chancen for at træne med og spille mod verdens bedste spillere, og det var en gylden chance, som jeg ikke kunne tillade mig at sige nej til,” forklarer Michael Maze.

’Kineserdræberen’ Imens kan vi andre lige se på, hvad det egentlig var, han præsterede til VM i Kina. For det var godt. Så godt at de lokale medier tog ham til sig med kælenavnet ’Kineserdræberen’. Det er ikke mange danskere, der formår at komme i Shanghai Daily. Men det gjorde Michael Maze. Endda over seks spalter og flere Det ypperste er målet dage. ’Amazing Maze’, ’Michael Maze performs the Houdini’ og ’Dane På trods af de store og flotte resultater i 2005 og i hele Michael Mazes leaves Wang in a maze’ lød overskrifterne gang på gang i den store 17-årige karriere, så er han helt sikkert klar på flere uforglemmelige kinesiske avis. To stærke kinesere, der begge ligger over danskeren oplevelser til den indre scrapbog. på verdensranglisten, nåede Michael Maze at udradere. Hao Wang ”Nu har jeg jo været oppe og snuse til de helt store resultater, og jeg og Hao Shuai. Sidstnævnte i en kvartfinale, der skrev sig ind i den er meget stolt af de resultater, jeg har opnået. Der er ingen garanti for, at beskedne række af sportskampe, man kun tør se med jeg kommer til tops i de store mesterskalukkede øjne. Danskeren tabte kampens tre første ber igen, for det afhænger af så sæt og var endda bagud 7-10 i det fjerde. Ved 9-10 mange faktorer. Der er så mange gled Michael Maze i en sveddråbe, men fik liggende ting, der lige skal flaske sig på Hvilken bog ha r du senest læ st ? reddet kineserens matchbold. Han vendte kampen et kort stykke tid. Men jeg håber ”Nordkraft af Ja kob Ejersbo.” Hvor vil du gern og vandt til sidst syvende sæt 11-6 og kunne juble da virkelig på guld, selv om jeg e hen på din næ ste ferie? ”Maldive foran de 12.000 kinesiske tilskuere i Shanghai. også ved, hvor svært det er,” siger rne.” Hvornår var du ”Det var ren overlevelse, at jeg reddede den Michael Maze og opsummerer: sidst fuld? ”Hm m.. det må have været for lid matchbold. Jeg var jo mere eller mindre blevet ”En guldmedalje ved et af de t over en måned siden.” Hvilket brætspi slagtet i kampens tre første sæt, og jeg ved stadig store mesterskaber er det ypperl er du bedst til ? ”Backgammon.” ikke den dag i dag, hvad det var, der skete, som ste. Og jeg går da efter det ypperste. Har du en fritid sinteresse? ”Jeg gjorde, at jeg kunne vinde den kamp. Nogen må Mit mål er helt klart, at jeg skal op har jo ikke så meget tid til det, men jeg have holdt hånden over mig, og den kvartfinale i top 10 i verden, og jeg skal etabkan godt lide at fiske. De t er så dejligt af slappende.” står da helt sikkert som den største kamp i 2005. lere mig. Jeg skal være i stand til at Jeg er meget stolt over den turnering, hvor jeg fik holde mit niveau,” siger spilleren, der slået den kinesiske mur lidt i stykker,” siger Michael Maze med på nuværende tidspunkt er placeret mindernes smil i stemmen. som nummer 17 på verdensranglisten. Den tredje kineser fik dog danskeren ned med den stolte nakke i Og kunne Michael Maze selv vælge en ønskemodstander, som han verdensmesterskabernes semifinale, men bronzen fik Michael Maze meget gerne vil besejre i 2006, så er valget væsentligt lettere end at altså med hjem til Danmark. udpege den største oplevelse mellem så hårde kandidater som OL”Jeg var virkelig godt forberedt til den slutrunde, men jeg havde ikke bronzen, VM-bronzen og guldet ved EM for hold. sat nogen placering på som mål. Jeg måtte tage en kamp af gangen. ”Jeg vil jo utroligt gerne slå de bedste kinesere, så hvis jeg skulle Til en hold-slutrunde kan man jo godt tabe en enkelt kamp og alligevel vælge en, så ville det jo helt klart være verdens bedste spiller, kinseren vinde guld. Det kan man ikke i single. Der skal man være 100 procent Wang Liqin. Ham har jeg endnu ikke slået, men jeg har jo også kun klar i alle kampe, og det er hårdt.” mødt ham en gang.”

Fem sk æve til Mich ael Maze

sportsfan 63


Cykling Michael Rasmussen

”Det største en bjergrytter kan opnå” Efter 23 års dedikeret indsats, først på mountainbike og siden på racer, lykkedes det i 2005 Michael Rasmussen at opfylde enhver bjergrytters hedeste drøm: at vinde bjergtrøjen i verdens hårdeste cykelløb Tour de France. Af Jacob Michael Larsen ”Der er kun tre trappetrin op på podiet i Paris, men pludselig står man foran millioner af tv-seere og ser ned ad den enorme boulevard, der normalt er et støjende trafikkaos, men nu er helt stille og sort af mennesker. Jeg kørte gerne 23 år mere for at opnå det samme!” Den 31-årige cykelrytter Michael Rasmussen startede mere ydmygt. Det foregik på mountainbike i Tølløse på Vestsjælland. Men i 2001 skiftede han skovstierne ud med en karriere som professionel landevejsrytter og har siden 2003 kørt for hollandske Rabobank. I sommeren 2005 opfyldte han egenhændigt sin indre bjergrytters hedeste sportsdrøm, da han blev den første dansker, der vandt den prikkede bjergtrøje i Tour de France. Derfor har SPORTSFAN valgt ham som årets cykelrytter. Vi fangede ham i hans hjem ved Gardasøen i det nordlige Italien for at høre om den store bedrift, der bragte ham på podiet i Paris iført de eftertragtede røde prikker. Afstand til konkurrenterne Michael Rasmussens bjergeventyr startede for alvor på niende etape af Tour de France 2005, der kørte gennem Vogeserne i Alsace og bød på 171 kilometer over seks bjerge med mål i Mulhouse. Dermed var det løbets første bjergetape, som Rasmussen allerede havde udset som angrebsmål på forhånd. 64 sportsfan

”Jeg havde udset mig etapen, allerede da ruten blev offentliggjort i efteråret 2004 og prøvekørte den i april. Den kunne blive afgørende i kampen om bjergtrøjen, fordi det var første gang, der var mange point på spil. Hvis man kunne tage point her og tidligt lægge afstand til konkurrenterne, ville man have dem under kontrol,” forklarer Rasmussen. Derfor angreb han tidligt på etapen og kørte først over samtlige seks pointgivende toppe. Det sikrede ham det ønskede forspring i bjergkonkurrencen, som han allerede havde lagt sig i spidsen for dagen i forvejen. Men satsningen i Vogeserne gav bonus på flere måder. For selvom den kun 59 kg spinkle rytter blev jagtet intenst over 60 kilometer fra toppen af sidste bjerg til mål af den tysk-franske og særdeles tempostærke duo Jens Voigt og Christophe Moreau, lykkedes det ham at holde et forspring til de rutinerede forfølgere på mere end tre minutter. Dermed erobrede han også etapesejren og kunne udkørt og overvældet køre i mål i Mulhouse efter et sensationelt forfølgelsesløb. ”Under normale omstændigheder havde jeg ikke kunnet holde dem bag mig, men da det var en bjergetape, havde de nok kørt tættere på deres max i løbet af dagen. Men man kunne vist godt se på mig, at jeg havde givet alt, da jeg kørte i mål. Det er svært at beskrive følelsen. Jeg havde jo hundredvis af gange forestillet mig, hvordan det ville være at vinde en bjergetape, men da det endelig skete, var det enormt overvældende,” siger Rasmussen. Tester sine muligheder i klassementet Michael Rasmussen havde indfriet egne og holdets forventninger så effektivt, at nye straks opstod. Hans bjerg- og temporidt på etapen til Mulhouse bragte ham pludselig frem til en fjerdeplads i den samlede stilling, hvor han nu øjnede muligheden for at kæmpe om placeringerne i top-3.


”Det er svært at beskrive følelsen. Jeg havde jo hundredvis af gange forestillet mig, hvordan det ville være at vinde en bjergetape, men da det endelig skete, var det enormt overvældende.” Michael Rasmussen om sin fantastiske etape-sejr.

”Før løbet var målsætningerne en etapesejr og bjergtrøjen. De blev opfyldt. Men jeg var ikke forberedt på at køre for klassementet. Nu opstod muligheden, og jeg måtte så gøre det så godt som muligt. Uden at sætte bjergtrøjen over styr, vel at mærke,” fortæller han. Allerede dagen efter kører feltet ind i Alperne, hvor en koldblodig Michael Rasmussen beslutter at teste sine muligheder i den samlede stilling for at finde ud af, om han skal bruge energi på at kæmpe for to klassementer. Hvis han bliver nødt til at slippe en eventuel frontgruppe halvvejs oppe ad den sidste stigning mod målet i Courchevel, vil han droppe projektet og kun koncentrere sig om bjergkonkurrencen. Det sker dog ikke, tværtimod sidder han med helt frem til dagens finale sammen med kun tre andre prominente navne i form af Alejandro Valverde, Lance Armstrong og Francisco Mancebo. Efter endnu en dag i front avancerer Rasmussen nu til den samlede andenplads. Nu tror han for alvor på mulighederne i klassementet og endda på en placering i top-3 i Paris. Styrter ud af top-3 Den del af drømmen brister først på løbets næstsidste dag den 23. juli, der byder på en dramatisk enkeltstart, hvor bjergtrøjen i bogstaveligste forstand bliver flyvende, da Rasmussen kommer ud for flere halsbrækkende styrt undervejs. ”Jeg kørte etapen igennem om morgenen. Det gik forrygende, og jeg var sikker på, at jeg kunne slutte i dagens top-20. Men jeg væltede i første rundkørsel, og derfra gik det galt. Pressen skrev,

at nerverne slog klik på grund af Jan Ullrich, der lå lige efter mig i klassementet. Men sandheden var, at jeg fik et hårdt slag på benene i rundkørslen, og at de ikke fungerede optimalt på resten af ruten,” siger Rasmussen. Den højspændte enkeltstart sender Rasmussen ud af top-3, og han kører næste dag over målstregen på Champs-Elysée som nummer syv samlet. Det primære mål, bjergtrøjen, sidder dog solidt på hans skuldre, og han må på podiet i Paris for at modtage den største hyldest, en bjergrytter kan opnå. Og nu er han så kåret til årets rytter i SPORTSFAN. Hvad siger den selvsikre bjergrytter til det? ”Hvis vi er nøgterne, er det måske ikke den helt store overraskelse. Men jeg er glad for, at det ikke er sket på en billig baggrund, da det har været et ret stort år for dansk cykelsport med flere medaljer og en etapesejr til Nicki Sørensen i Vuelta a España.” Michael Rasmussen holder en velfortjent vinterpause for tiden, men ser allerede frem mod den nye sæson, hvor målene er de samme som i 2005. ”Jeg regner med at køre både Katalonien Rundt og Dauphiné Libéré i maj og juni. Men målet er igen Tour de France. Også i år med ambitioner om at vinde en etapesejr og bjergtrøjen. Men inden det kommer så vidt, skal jeg nok både til Alperne og Pyrenæerne for at kigge nærmere på de vigtigste etaper,” siger Rasmussen, hvis grundige forberedelser altså gav bonus i form af en historisk dansk bjergtrøje i det forløbne år. sportsfan 65


Ishockey Peter Regin

Peter Regin regerer

SPORTSFAN kårer knægten fra Herning til årets bedste ishockeyspiller – og tegner et portræt af et af landets helt store talenter. Af Michael Søvsø Det er først 16. april 2006, at Peter Regin runder sit livs første rigtigt skarpe hjørne. Den dag fylder knægten fra Herning 20 år, men selv i en så ung alder har han forladt de trygge rammer hjemme i Midtjylland. Lige nu lever Peter Regin et godt stykke oppe i Nordsverige, nærmere bestemt i den store provinsby Sundsvall, hvor han bor 200 meter fra en anden dansk landsholdsspiller og god kammerat fra hjembyen Herning, Frans Nielsen. Peter er professionel ishockeyspiller i Sundsvalls naboby, Timrå. En lille hockeygal by, som i dansk forstand ikke er større end en landsby, men hvor alle folk tænker på og ånder for de lokale ishockeyhelte. Der er 5000 mennesker til ishockey hver gang

Timrå spiller på hjemmebane i den svenske Elitserie – en af Europas allerbedste ligaer. Talentet er stort. Så stort, at Peter Regin, allerede inden han er fyldt 20 år, betegnes som en af Danmarks absolut bedste ishockeyspillere. ”Han spillede en sensationel flot VM-turnering i fjor. Man skal jo huske på, at han stadig er juniorspiller,” siger landstræner Mikael Lundström. ”Og man kan se, at Peter allerede har udviklet sig på det halve år, han har været i Timrå. Oppe i Sverige spiller han tre kampe om ugen, og lige præcis der kan jeg se, at han har forbedret sig. Han er blevet meget mere konstant i sine præstationer. Han leverer varen tre gange om ugen og har endda indimellem været med i førstekæden i Timrå,” forklarer Lundström. ” Peter har indtil nu spillet wing deroppe, men jeg forstår på Timrå, at de vil bruge ham som centerspiller efter jul. Det er virkelig en

nøgleposition for så ung en spiller,” fortsætter landstræneren. Begejstret landstræner Ishockey-journalister vil nikke genkendende til billedet af Peter Regin som en velformuleret ung mand, der holder begge ben på jorden. Samme billede har landstræner Lundström af den unge spiller: ”Jeg har faktisk et meget godt eksempel på, hvordan Peter er som person. Inden sæsonen havde jeg en samtale med ham om hans mål for sæsonen. Jeg spurgte ham, hvad hans største ambition var, og Peter svarede, at det var at rykke op i A-gruppen med Junior 20-landsholdet. Det siger vel alt,” siger Mikael Lundström og forklarer sin pointe: ”Mange andre i den alder ville vel have sagt, at målet var at lave 20 point i Elitserien eller noget lignende – og glemme alt om juniorlandsholdet. Men Peter har en ydmyg indstilling til tingene, og han er en person, der ikke glemmer sin baggrund,” lyder karakteristikken fra landstræneren. Karakterstyrke Sidste forår blev Peter Regin kåret som sæsonens spiller i dansk ishockey – og året forinden var han blevet kåret som den bedste unge spiller i ligaen. Tal om kometkarriere, og tal om en knægt, der allerede i en ung alder spillede lige op – og indimellem langt bedre – end mange rutinerede, udenlandske og dyre spillere i den danske ishockeyliga. Karakterstyrken er også til stede. Lad os for eksempel skrue tiden tilbage til sidste sæsons slutspil, hvor Regins daværende klub, Herning, mødte Frederikshavn i den anden kamp i semifinaleserien.

66 sportsfan


Dengang var den høje, måske endda lidt ranglede, forward banens suverænt bedste spiller og scorede til 2-0 efter 27 minutter af kampen I samme sekund han satte pucken i nettet, fik han ved et uheld en frederikshavnsk stav i hovedet og måtte blødende forlade banen. Fuldstændig groggy. Faktisk fortalte Peter Regin efter kampen, at han overhovedet ikke havde opfattet, at han fik scoret til 2-0. Men på trods af at han var omtumlet, og på trods af at han måtte syes med fire sting, vendte han tilbage på isen fire minutter senere. 14 sekunder efter, at han var skøjtet ind på isen igen, scorede Peter Regin til 3-0… Imponerede stjerner Det viser lidt af den klasse, som Regin allerede indeholder, og det viser også, hvorfor den etablerede svenske Elitserie-klub Timrå hentede ham i en så ung alder. Sportschefen i Timrå, Kent Norberg, så Peter Regin spille sidste sæsons første finalekamp mellem Herning og AaB og var umiddelbart imponeret. ”Han var jo en af de klart bedste spillere på banen. Han spillede modent og velovervejet. Han har et kæmpe potentiale,” sagde Norberg, lige efter han havde fået Peter Regin hentet til det unge hold i Timrå. Også flere af de udenlandske stjernespillere, som den unge dansker har spillet sammen med i Herning, har nærmest måbet over, hvor god den unge spiller var. Først var det canadiske Rhett Gordon, der i sæsonen 2003/04 nød godt af Regins evner som playmaker, og i fjor var det den ligeledes canadiske Kent Simpson, der flere gange i løbet af sæsonen rystede på hovedet over de pucke, han fik serveret af sin unge holdkammerat. På vej mod NHL Potentialet er så stort, at mange ishockeyfolk spår Peter Regin en fremtid i verdens bedste liga, nordamerikanske NHL. Blandt andre landstræner Mikael Lundström. ”Det skulle virkelig undre mig, hvis han ikke kommer over ”på den anden side” (af Atlanten til NHL, red.). Giv ham to-tre år til at udvikle sig, så er han klar – både fysisk og spillemæssigt. Han har enormt store muligheder, for hvis han udvikler sig videre som ishockeyspiller, kan han blive en drøm for enhver træner. På samme tid er han giftig i offensiven og stærk i defensiven. En fremragende to-vejs-spiller, lyder det fra landstræneren. NHL-klubben Ottawa Senators har allerede sikret sig retten til at hente Peter Regin til

Canada, når det rigtige tidspunkt kommer, og derfor var det måske heldigt, at Regins første mål i den svenske Elitserie kom 13. oktober, da Timrå spillede mod Brynäs. Her blev Regin såmænd matchvinder med sit mål til 3-2 foran øjnene på Ottawas svenske scout Arne Andersson. ”Han laver mål, han er finurlig, og han er hurtig på skøjterne,” sagde Arne Andersson til den store svenske avis Aftonbladet, efter at han havde set Regin i aktion. Men med de rosende ord kom også en række forbehold, for ifølge Andersson går der tid, før Regin bliver klar til NHL. ”Blandt andet mangler han lidt balance, men bare rolig – alting tager tid, og han er kun 19 år,” sagde Andersson. Omverdenens forventninger tæller ikke Men hvad siger Peter Regin selv om ishockeytilværelsen og de mange fine ord, der falder om ham? Og hvad med de store forventninger, som hele hockey-Danmark har til den unge spiller? Vi traf ham på en træningsfri eftermiddag i Sundsvall. ”Jeg tænker mere på, hvilke forventninger træneren heroppe i Timrå har til mig. Det nytter ikke noget at gå og tænke på både landsholdet, Ottawa og Timrå på samme tid. Så bruger man alt for meget energi,” siger han. Ligesom landstræner Lundström mener Peter Regin, at den første halvsæson i Sverige er forløbet glimrende. ”Jeg har fået masser af spilletid og været på banen i samtlige kampe. Jeg har været med både i powerplay og i boxplay. Måske har jeg ikke helt produceret så mange point, som jeg havde håbet på, men det kommer forhåbentlig.” Og den største forskel mellem livet i den danske Oddset-Liga og den svenske Elitserie? ”Alting går hurtigere. Det betyder, at spillet bliver mere fysisk. Det er klart, at når det går hurtigere på skøjterne, så er tacklingerne også hårdere. Det betyder også meget, at man spiller tre kampe om ugen i stedet for to. Det er hårdere,” forklarer Peter Regin. ”Vi har et hold med rigtig mange spillere, der bare kører på og arbejder hårdt i 60 minutter. Tempoet er enormt, og det er måske derfor, de har hentet Frans og mig – for vi er begge spillertyper, der spiller lidt mere ’tænkende’,” forsætter han. ”Og man kan virkelig mærke, at der er fokus på holdet og sporten heroppe. De fleste i byen ved, hvem ishockeyspillerne er. Men jeg hører stadig til dem, som folk ikke har kæmpestore

forventninger til. Der er andre, der skal tage skraldet, hvis det går skidt – ligesom jeg skulle i min sidste sæson i Herning. Udenfor banen er der perfekt heroppe. Det er en fin klub, og jeg har det godt med, at Frans (Nielsen, red.) også er heroppe. Når man flytter hjemmefra og til et andet land, så er det hele nyt. Frans kender ligesom det hele, fordi han har været af sted et par år. Nu er vi to gutter til at hjælpe hinanden med for eksempel at lave mad. Det er jeg ikke særlig god til, og det virker heller ikke, som om Frans er blevet ret god, selv om han har været i Sverige nogle år,” griner Peter Regin. Fysik, fysik, fysik Men selv om der skal være tid og plads til sjov, så er ishockeyen stadig øverst på dagsordenen i Peter Regins tilværelse. Det er stadig fysikken, han arbejder med. Der skal muskler på de 184 centimeter, hvis han skal gøre sig håb om at ende i NHL. ”Det har folk sagt til mig de sidste seks år, så det er ikke noget nyt. Det er også det, der motiverer mig, når jeg går i vægtrummet. Det skal i hvert fald ikke være manglende fysik, der kommer til at koste mig en chance for at komme til NHL! Jeg tror på, at jeg kan komme derover – men det bliver nok ikke lige næste år,” siger Peter Regin. På den anerkendte ishockey-hjemmeside HockeysFuture, der overvåger samtlige fremtidsnavne i de forskellige klubber, står Peter Regin som den sjettebedste centerspiller og får karakteren 7.0, som betyder, at han kan blive en fremtidig andenkæde-spiller på et NHL-hold. Og skal man tro omgivelsernes vurdering af Regins potentiale, så ender han også i Nordamerika, måske på et Ottawa-hold sammen med verdensnavnene Daniel Alfredsson, Dany Heatley og Jason Spezza. Drømmen er i hvert fald i allerhøjeste grad i live…

Peter Regin: Født: 16. april 1986 Klubber: Herning Blue Fox, Timrå IK (Svensk Elitserie) Årets rookie i dansk ishockey: 2004 Årets spiller i dansk ishockey: 2005 Scoringsrekord: 59 point i 52 kampe for Herning Blue Fox i sæsonen 2004/05 VM-rekord: 9 point i 6 kampe ved Junior 18-VM i 2004 Draftet af Ottawa Senators i 2004 som spiller nummer 87 i tredje runde

sportsfan 67


Fodbold Hierarkiet

68 sportsfan


Magten i truppen

Det er altafgørende at fordele magten, hvis man skal skabe et stÌrkt hold. Søren Høy tager en tur ned gennem hierarkiet i fodboldens verden for at se, hvem der egentlig bestemmer.

sportsfan 69


”Man kan ikke være i toppen af hierarkiet i en fodboldtrup, hvis man ikke er en af de bedste spillere eller har en vis alder. Derudover hjælper det også, hvis man er i besiddelse af en vis socialintelligens.” Træner Peter Rudbæk. Bl.a. Viborg, AFG og AaB.

H

vem bestemmer på fodboldholdet? På en måde ved vi det godt. Vi kan huske det fra omklædningsrummet, fra dengang vi var drenge-spillere. Store Kim K, hvis far var træner for seniorholdet, og som havde fået lidt mere hår på dilleren end os andre, var i spidsen. Det var også ham, der sparkede frispark, straffespark, tog indkast og hjørnespark – han var anfører – han var den bedste. Han var også den første, der fik job som flaskedreng i Brugsen. Så tjente han også flere penge end os andre, og så kunne han lettere imponere pigerne med at være den første, der købte rigtige Converse, eller Chuck Taylor’s som de hed dengang, inde i Randers. Ikke kopier som os andre – ikke arvegods fra storebror, men det nye, det seje. Vi vidste godt, at Kim K bestemte. Han kunne gå ud til træneren og sige, hvem der skulle skiftes ind, hvis det ikke gik så godt. Han kunne sagtens sende én ned på andetholdet, hvis de havde været oppe og skændes i skolegården. Også selvom det ikke var Kim K, der havde ret. Det var lige meget, for han var i toppen af hierarkiet. Det hed det ikke dengang, vi vidste bare, at han bestemte. Og det kunne ikke betale sig at lægge sig ud med ham. Eftersom vi alle sammen var 72’ere, så kunne vi i teorien komme til at spille sammen, indtil vi blev old boys, så der var ingen grund til at udfordre Kim K. Det ville kun give problemer. 70 sportsfan

Peter Rudbæk: ”Hierarkier tager altid udgangspunkt i det fodboldmæssige. De øverste er aldrig kede af, at der kommer en ny spiller i truppen. De vil altid sige, at det var da vældig rart med en ny god spiller – så vinder vi noget mere. Det er altid de nederste, eller dem, der godt ved, at de ikke er på toppen længere, der føler sig truede.” Thomas Thorninger: ”Begrebet hierarki har ændret sig meget de år, hvor jeg har spillet. I dag er der ikke, som i gamle dage, en tung akse op midt af banen – med målmand, stopper, midtbane-styrmand og centerforward. Nu er hele holdet lige vigtigt, og derfor er det i høj grad træneren, der definerer holdet. Han skal styre holdet i den rigtige retning, han skal sørge for, at balancen på holdet hele tiden er intakt.” Martin Jørgensen: ”Da jeg startede på landsholdet var der et langt tydeligere hierarki end i dag. Dengang var Michael Laudrup, Peter Schmeichel og Brian Laudrup helt naturligt i toppen – i forhold til os andre dødelige. Når de sagde noget, så var det bare sådan! Men det var naturligt, for de var de bedste spillere, og det var altid dem, der gik forrest.” På det danske landshold var der i 80’erne et tungt hierarki. Under Sepp Piontek var det Amager-drengene Søren Lerby og Frank Arne-


”Alle klubber, der har vundet noget som helst, har haft et velfungerende hierarki. Mange opfatter det negativt, men det behøver det ikke at være. Spillerne er nødt til at vide, hvem der bestemmer, når træneren ikke er der, og hvem man kan læne sig op af, når det er nødvendigt.” Tidligere topspiller Thomas Thorninger. Bl.a. PSV Eindhoven, AGF og FCK.

sen, flankeret af gadedrengen Preben Elkjær, der styrede løjerne på holdet. Alt det alvorlige blev håndteret af Morten Olsen. Han kørte forhandlinger med DBU, han var styrmanden, der lige ruskede op i holdet, hvis der gik lidt for meget spas i den til træning, og han var kaptajnen på banen, der kontrollerede hele holdet fra sin position som libero. Olsen var dog ikke pressens foretrukne. Der var bedre historier i levemændene, der altid havde en kvik bemærkning. Lerby var ikke i toppen på grund af sine menneskelige egenskaber. Han var der, fordi han spillede, taklede og fightede. Han kunne løfte holdet med sine kraftpræstationer. Der går mange røverhistorier om Lerbys tid på landsholdet. Da en ung og hårfager Henrik Andersen i 1984, før en kamp mod DDR, stod i spillertunnellen under Idrætsparken, skal Lerby have sagt til ham: ”Dig der med det fine hår. Jeg ved ikke, hvad du hedder, og jeg er også ligeglad – du holder din kæft, og når du får bolden, så spiller du den til mig.” Og det gjorde unge Andersen. Da Lerby var på toppen, skulle ingen sætte sig op mod ham eller sågar svare igen. Et par år senere inden VM i 1986 var en ung Jan Mølby ved at trænge sig ind på holdet. Det kom til en batalje mellem Lerby og Mølby. De kæmpede om den samme plads, og det ruskede i hierarkiet. Hvis Mølby fik pladsen, så ville hele magtbalancen på holdet rykke sig. De to bragede sammen på træningsbanen, og det resulterede i, at Lerby fik trykket et par ribben, men han skulle på

træningsbanen dagen efter med blokader og mavebind - han skulle forsvare sin plads. Henrik Liniger: ”Stemningen på landsholdet i dag er meget anderledes end i 80’erne, men der er stadig et meget tydeligt hierarki (på landsholdet). Alle de nye spillere siger, at det er meget nemt at komme ind på holdet – og det tror jeg også, det er, hvis man accepterer sin rolle på holdet. De nye ved, at andre er vigtigere for holdet – de nye ved, at de ikke skal spille smarte. De skal være ydmyge og ikke lave brok til træning, når Morten Olsen opdeler truppen i to hold, der skal spille mod hinanden. Det er det største i verden for en ung spiller at komme på landsholdet, og derfor vil de selvfølgelig ikke gøre sig utilbens i hierarkiet. Det er tydeligt, at Helveg og Jon Dahl er i toppen. Thomas Gravesen ser ud til at være lige under dem – og så kommer Martin Jørgensen og en fornuftig type som Christian Poulsen. Gravesens skifte til Real Madrid har med sikkerhed manifesteret ham i toppen.” Peter Rudbæk: ”Hvis en træner siger, at der ikke er noget hierarki, så passer det ikke. Der er altid nogen, han snakker med på holdet, nogen som han får råd af – og på den måde er han klart med til at definere rollerne. Alle de andre kan jo se, hvem han snakker med, og hvem, der siger mest i omklædningsrummet. Dem man sportsfan 71


”På landsholdet er det Thomas Helveg, der bestemmer blandt spillerne. Han er den ældste, han har spillet flest kampe, været med til flest slutrunder – og så hjælper det også, at han har spillet i storklubber. Under ham er Jon Dahl Tomasson. Hans mange mål betyder noget, men det er også Morten Olsen, der har placeret ham der ved at gøre ham til viceanfører. Efter de to er vi et par stykker, der blandt andet sidder i spillerrådet.” Landsholdsspiller Martin Jørgensen. Fiorentina, 68 landskampe

som træner giver mest ansvar, er dem, som kan bære kontinuiteten på holdet – dem der over en lang periode er de bedste.” Martin Jørgensen: ”Som fodboldspiller ved man altid, når hierarkiet fungerer, og hvornår vi alle sammen får noget ud af, at der er styr på holdet internt. Sidste år i Fiorentina ville alle bestemme, alle spillede for sig selv. Det gik slet ikke med den indre struktur. Nu har klubben fået flere ansvarsbevidste spillere, nu er vi et helt hold. Der er kommet faste rammer for hver spiller, og det betyder, at kollektivet fungerer.” Et af de danske hold, som har tradition for en hård tone og et solidt hierarki, er AGF. Spillere som Stig Tøfting og Brian Steen Nielsen har de senere år stået for den indre linie, med et par blodige episoder og en bister stemning til følge. Det er kun en antagelse, men man kunne godt formode, at typer som dem har holdt medspillerne i kort snor. De har attituderne til at være dem, der taler i omklædningsrummet, de har erfaringen og landskampene til at sætte sig igennem i de fleste klubber, de spiller i. For 10 år siden, da AGF havde deres sidste storhold, var Peter Rudbæk i spidsen for et hold i balance. Rudbæk opfordrede til et synligt og stærkt hierarki med Lars Windfeld i toppen. Keeper og anfører. Ved siden af ham var Torben Piechnik. Han var den hårde mand i forsvaret og Europamester. Det gav sig selv. Rollerne var fordelt, og det betød at ansvaret blev uddelegeret mellem stærke typer, som kunne klare pres fra presse og tilskuere. 72 sportsfan

Thomas Thorninger: ”I AGF i midten af 90’erne var der et meget udtalt hierarki. De gamle bestemte, og når de unge var blevet lidt for smarte, og det gik lidt for godt, så kom de lige en tur ud på bænken, så det hele ikke gik alt for stærkt. Det fungerede, fordi holdet var godt, og fordi vi godt vidste, at de unge skulle bygges langsomt op. I perioder var der store talenter, som var helt uden for truppen og træneren gik meget hårdt til dem (den?). Folk som Nocko Jokovich, Martin Nielsen, Jesper Sørensen og Palle Sørensen. Peter Degn, Allan K. Jepsen og Martin Jørgensen blev også sat på bænken, når de spillede lidt for kækt. Det gjorde, at de fik respekt for de andre spillere og for holdånden – alle vil jo hellere være inde i varmen end udenfor.” Peter Rudbæk: ”I AGF var det ikke så systematisk, som nogen måske tror. Det skabte i et vist omfang sig selv. Stig Tøfting var udenfor hierarkiet dengang. Han var så meget sig selv, at han ikke passede ind i det uformelle organisationsdiagram. Men han havde alligevel en del at skulle have sagt, både under træning og kamp. Spillere, der bare vil vinde, er svære at komme udenom i et hierarki.” Thomas Thorninger: ”På et fodboldhold får man normalt respekt fra de andre spillere ved enten at skræmme dem eller rose dem. I AGF har der altid været en hård tone, og derfor har skræmme-metoden i perioder været den dominerende. To af de bedste trænere jeg har haft, Peter Rudbæk og Roy Hodgson, brugte motiverende personalepleje – som type behandler jeg folk ordentligt, og derfor er det også naturligt for mig at motivere gennem opbakning.”


”Da Jan Heintze under VM i 2002 mod Frankrig blev vraget til fordel for Niklas Jensen, accepterede truppen og pressen det. I stort set alle lande ville det have haft voldsomme konsekvenser for stemningen og hierarkiet, hvis man skiftede anfører midt under en slutrunde. Det hele kunne have ramlet sammen. Men symptomatisk for stemningen og fornuften på holdet, så forstod alle, inklusiv Heintze selv, at det var det rigtige at gøre. I samme kamp blev Ebbe Sand også sat af, uden at det udadtil gav problemer. Hvis man kan det, så fungerer hierarkiet i en spillertrup.” Journalist ved DR-Sporten Henrik Liniger. Har kommenteret VM i 2002 og EM 2004.

Peter Rudbæk: ”I en topklub klæder træneren ikke om sammen med spillerne. Hvad skulle de snakke om? Der er nødt til at være en respekt og en distance – men når træneren ikke er der, så må der nødvendigvis være nogen, der skal styre tingene. Det meste i en spillertrup skal kunne fungere, uden at træneren er der. Spillerne skal kunne holde møder uden træneren, spillerne skal kunne afgøre småting, uden at træneren bliver blandet ind i det.” På det nuværende landshold er der en klar majoritet af fornuft og omtanke. Der er ikke mange outsidere som i gamle dage. På EM 92holdet styrede Schmeichel, Flemming Povlsen og Brian Laudrup holdet. Udenfor det gængse hierarki stod Kim Christofte og Torben Piechnik. De passede sig selv og var i kraft af solidt og koldblodigt spil ligeglade med, hvem, der sagde hvad. I dag ser det ud som om, at spillerne er så godt opdraget, at de behandler hinanden godt – simpelthen fordi de ved, at det bedst kan betale sig i længden. Thomas Gravesen er det tætteste holdet kommer på en mønsterbryder. Hans attituder er ikke til at tage fejl af – han vil gøre alt, der skal til for at vinde. Det ser ikke ud som om, Morten Olsen opfordrer til tungt hierarki. Måske er det hans egne erfaringer som spiller, der gør, at han vurderer, at man

undgår en masse interne problemer, hvis man ikke har et stærkt opdelt hierarki i spillertruppen. Martin Jørgensen: ”På landsholdet er Morten Olsen i toppen af hierarkiet. Når han taler, så lytter alle. Ingen fnisen i krogene. Vi kan alle sammen huske ham fra banen, hvor han som anfører styrede det hele. Det samme har han overført til trænerbænken. Han træffer alle beslutninger, og hans træning og metoder er meget målbevidste – han er ikke i tvivl om, hvad han vil. Derfor er det også meget ligetil på landsholdet. Det er hans retningslinier, man følger, eller også skal man ikke være på landsholdet under ham.” Henrik Liniger: Det, jeg godt kan savne ved landsholdet, er de mere uortodokse typer. Dem, der kommer ind og sparker til det hele – får systemet til at rokke lidt. Eksempelvis var det svært for Gravesen under Bo Johansson. Gravesen blev ikke udtaget, blandt andet fordi han var for vild og uortodoks. Men da han så først kom med, så blev han hurtigt en af de dominerende i hierarkiet. Jeg kunne godt forestille mig, at det ville være svært at have plads til en mere no-bull-shit-type på holdet. sportsfan 73


Fodbold Serie A

A

Serie smuldrer i ligegyldighed Stille og roligt er den engang stærkeste liga i verden ved at sive væk i glemslen. Kvaliteten er blevet fortyndet, spændingen svinder og publikum har mistet troen og tålmodigheden. Rapport fra et fodboldland i krise. Af Søren Høy Engang var den italienske Serie A den stærkeste liga i Europa. Serie A havde flere stjerner end La Primera i Spanien. Fodbolden var bedre end i Premier League i England, og tilskuerne var mere entusiastiske og farverige end i Tysklands Bundesliga. De italienske hold vandt på skift de store cup-turneringer i Europa, og med italienere i grundstammerne på ligaens store hold var Azzuri, det italienske landshold, altid favoritter i slutrunderne om verdens- og europamesterskaberne. Tilskuerne i Italien elskede lo spetaccolo – dramaet, skuespillet – som blev opført hver søndag klokken 15 på stadion. De tog afsted i god tid, inden kampen startede. Der skulle snakkes, drikkes kaffe, læses sportsavis, snakkes lidt mere, kigges kampprogram og spises tørre sandwich. Kampene fra forrige runde skulle analyseres og holdet sættes til dagens kamp. Fodbold var tilskuernes 74 sportsfan


Andrea Pirlo fejrer sin scoring efter straffespark i en kamp mod Roma. Ellers er der ikke så meget at juble over i den italienske Serie A for tiden. Turneringen er opdelt, og et snævert førerfelt deler de øverste pladser, mens resten har svært ved at skabe resultater og få publikum til at interessere sig. sportsfan 75


Topscorer Luca Toni er et af lyspunkterne i en liga, der er begyndt at blegne i forhold til de andre store europæiske ligaer

sport i Italien. En kamp kunne holde interessen en hel uge, og et hold var noget, man holdt med hele livet. Sådan er det ikke længere i støvlelandet. Magien er væk, Serie A har mistet suveræniteten på banen, stjernerne er i England og Spanien og tilskuerne gider ikke se kampene på stadion, med mindre det er en topkamp. Danskerne har mistet interessen Ret beset har de fleste danskere også mistet interessen for Serie A. Hvis ikke Martin Jørgensen stod sin venstre fløj i Fiorentina, eller hvis Viola, som de kaldes, ikke var et tophold, som de er i år, så var der med sikkerhed ikke mange, der gad pløje resultatsiderne og målscorerne igennem for Serie A hver mandag. Ungerne render rundt i parken med Beckham eller Ronaldinho på ryggen af kopitrøjerne. Der er ikke mange Nedved’er, Pirlo’er eller for den sags skyld Shevchenko’er eller Toni’er. Mauro har været barber i Firenze i mere end 40 år. For to år siden lukkede han biksen. Han gad ikke mere. Han har været fast mand på Stadio Artemio Franchi siden 1976. Mauro er glad for, at Viola ligger i toppen af ligaen, men alligevel er stemningen ikke som i gamle dage. Han forklarer, at det er et problem med spændingen i hver runde. Tidligere spillede alle holdene klokken 15 om søndagen. Man så en 76 sportsfan

kamp live og fulgte med i de andre på den lille medbragte radio. Nu spilles der to kampe lørdag, klokken 18 og 20.30, og en af dem er altid en topkamp. Søndag er der nu syv kampe klokken 15 og en klokken 20.30. Det er som om, der er fire runder, der kører på samme tid. Mauro får ikke noget ud af at høre kampene i radioen, når han alligevel skal vente med at få den samlede stilling – og med en liga, hvor halvdelen af holdene ligeså godt kunne spille i Serie B, som han udtrykker det, er det begrænset hvor meget spænding, der er tilbage i hver runde. For mange dårlige hold Hvem gider at se Lecce, Treviso, Cagliari, Messina, Reggina, Ascoli og Siena – eller for den sags skyld Chievo eller Lazio og Udinese, spørger han? Den eneste grund til, at folk kommer til kampene mod Empoli og Livorno, er, at det er lokalopgør. Det efterlader spændende kampe mod Juve, Milan og Inter – og så Roma, for dem vil alle gerne slå. Roma er et hold af tipi brutti, brutale typer – Totti, Chivu og Cassano er psykopater – og der er ballade med dem, hver gang de kommer til Firenze. Man forstår godt Mauro. Der er noget galt. Italienerne er ved at miste interessen for deres stolte liga. Forskellen på de store og de små er så stor, at ligaen er brækket over i tre dele. Fem tophold, der tager al opmærksomheden, fem midterhold, der


Magien er væk, Serie A har mistet suveræniteten på banen, stjernerne er i England og Spanien og tilskuerne gider ikke se kampene på stadion, med mindre det er en topkamp.

prøver at hænge på, og så hele 10 hold, som hverken kan prale af tilskuere, stjerner eller tv-tid. Hver søndag aften fra 22.35 til 01.00 sender Rai Due programmet La Domenica Sportiva. Otte-ti gæster, en masse snak og hyperhurtige reportager fra rundens kampe. Det er næsten, som det plejer at være, bortset fra at de på grund af den underligt uspændende liga bruger mere end en time i programmets start på ugens storkamp. Det er dén kamp, gæsterne snakker om, og det er de spillere, der er med på livelinks, gerne fra klubrestauranter, hvor spillere og trænere sidder og spiser, mens de bliver interviewet – typisk italiensk. Hver detalje i storkampen analyseres. Var der hjørnespark eller målspark, da Abbiati ramlede sammen med Gilardino? Det er store ting, som eksperter fra hele landet bliver hidkaldt for at kommentere. Når programmets speedede kvindelige vært når til de mindre kampe, som for eksempel Empoli-Reggina, Ascoli-Livorno og Sampdoria-Chievo, så kommer referaterne i små blokke, hvor vi kun bliver præsenteret for målene i lyntempo. Aldrig en slow, der viser, hvor højt oppe i krogen bolden blev placeret, aldrig en kommentar fra keeperen, der klarede et straffe. De små hold er ikke interessante for tv-seerne, så derfor bruges der ikke tid på dem. Juventus’ to stjerner i stille opgør Hvad er historien så, nu når ligaen ikke er så interessant? Et bud kunne være to af Serie A’s største og mest kontroversielle stjerner, som spiller i Juventus. Alex Del Piero, der efterhånden er blevet 31 år gammel, er dagligt en del af de fire store sportsavisers lovprisning og sladder. Der har været meget snak om hans betændte forhold til træner Fabio Capello. Del Piero siger ikke meget selv. Hverken om han vil blive, eller om han vil væk. Han ved godt, at Capello bliver betegnet som verdens bedste træner, og derfor skal der mere end holdets mest scorende spiller og anfører til at ændre på idealopstillingen. Del Piero sidder på bænken og kommer ind efter cirka 60 minutter, det er efterhånden reglen på et Juventus-hold, der ikke har været stærkere, siden Zinedine Zidane forlod holdet i 2001. Med Emerson, Nedved, Camoranesi og Patrick Viera på midtbanen, en backkæde med landsholdsanfører Cannevaro, Zambrotta, Lilian Thuram og skiftevis Blasi og Pessotto på højre backen samt et angreb med Trezegeut og Zlatan Ibrahimovic – og med folk som Del Piero, Adrian Mutu og det evige talent Giannichedda siddende udenfor – så virker Juve så stærke, at der skal et månedlangt blackout til, før de sætter suveræn stil og forspring over styr. Del Piero tæt på rekord Inden sæsonstart var Del Piero ni mål fra at blive den mest scorende spiller i klubbens historie. Tilhængerne kunne næsten ikke klare tanken om, at han skulle sælges så få mål før rekorden, der stadig indehaves af den nu 77-årige Giampiero Boniperti. Del Piero er i skrivende stund – med 180 scoringer – tre mål fra at være alene på toppen af listen. Det andet fænomen, man som skandinav straks bemærker, er vores svenske ven, Zlatan Ibrahimovic. Ibra, som han kaldes, er godt på vej til at blive Juves største stjerne. Han begejstrer uge efter uge. Han

laver detaljer, der langt mere ligner dem fra ligaens sydamerikanske troldmænd end noget fra en uvorn knægt fra Malmø, som han faktisk er. Det ene øjeblik spiller han gris med forsvarsspillerne, og det næste slår, sparker og provokerer han modspillerne. I vores del af Europa ville den slags give store problemer, men klubpræsident Moggi konstaterer blot, at Ibra er på højde med Platini og Baggio – og Capello siger roligt, at Ibra bare skal finde balancen mellem genialiteterne på banen og sit temperament. Luca Toni – landets håb En spiller, der har fundet en sublim balance, er Fiorentinas superangriber Luca Toni. Han hamrer stort set alt ind, der falder ned for fødderne af ham. Selvfølgelig er det stort for Firenze, at de har il capocannoniere – topscoreren – iblandt dem. Men han repræsenterer også et samlet håb for hele Italien: Hvis man har manden, der kan lave flere mål end Adriano, Shevchenko og Trezeguet, så har man måske manden, der endelig kan sparke VM tilbage til Italien. Sammen med den ustabile Alberto Gilardino, der efter to målrige år i Parma skiftede til Milan inden sæsonstarten, er det faktisk muligt, at Italien endelig har fundet et makkerpar, der har potentialet og den fælles målfarlighed, der skal til. Christian Vieri og Iaquinta fra Udinese har rodet rundt på skift sammen med Toni og Gilardino, og landstræner Marcelo Lippi har tydeligvis haft svært ved at finde en kombination, der holder den nødvendige målkvote. Problemet er, at selv om de hver især har lavet bunker af mål for deres klubhold, og alle sammen har evnerne til at score internationalt for klubberne, så kan de bare ikke finde ud af at gøre det sammen på landsholdet. Palermo har holdånd Luca Toni skiftede til Fiorentina fra Palermo inden sæsonstarten. I Palermo havde han lavet 50 mål på to sæsoner. 30 i Serie B og 20 i den første sæson i Serie A, hvor Palermo efter en flot afslutning spillede sig op på en UEFA-cupplads – hvor de, som det sikkert er læserne bekendt, er havnet i gruppespil med Brøndby. Palermo kommer ikke kun fra byen med de brutale og mytiske mafiatraditioner, de har formået at spille et hold sammen, der bygger på nogle af de samme tillidsprincipper som Cosa Nostra-mafiaen. Holdet har 10 italienere i udgangsopstillingen. Kun den nigerianske angriber Stephen Makinwa, der afløste Luca Toni, blander sig i den italienske dominans. Palermo er et fantastisk hold at følge. De har taget det meste af Italien med storm. Deres holdånd er sjælden i et land, hvor spillerne er kendte for mest at spille for sig selv. Leverandør til landsholdet Det er ikke tilfældigt, at Palermo havde hele fire spillere på banen, da Italien spillede opvarmningskamp mod Irland i august 2005. Grosso på venstre back, Zaccardo på højre back, Barzagli i centerforsvaret og Barone på midten. Målmanden Guardalben var udtaget, men blev skadet. Træneren bag Palermo hedder Luigi Del Neri, og han har lavet det samme trick før med Chievo i Verona. Dengang havde han sportsfan 77


”Hvem gider at se Lecce, Treviso, Cagliari, Messina, Reggina, Ascoli og Siena – eller for den sags skyld Chievo eller Lazio og Udinese? Den eneste grund til, at folk kommer til kampene mod Empoli og Livorno, er, at det er lokalopgør.”

en anfører ved navn Eugenio Corini, og det har han stadig. Del Neri tog bindeleddet på banen fra Chievo med til Palermo, og den 35-årige midtbanekreatør ligger stille og roligt og styrer kampene. Kun overfor typer som Viera, Emerson og Gattuso virker han gammel og slidt – i resten af kampene er han en fornøjelse at se på. Palermo er et hold, der er bygget op om klassiske dyder som fælles tillid og stram disciplin. Holdet har på én sæson etableret sig i Serie A. Det er sjældent, det sker i en liga, hvor der ofte er kaos i oprykkerklubberne, som slet ikke er gearede til livet i den bedste række, fordi presset og økonomien er fem gange så stor som i rækken nedenunder – der knapt nok er kendt blandt de fodboldsøgende italienere. Alt, hvad der tæller, er Serie A, og det bliver tydeligt, når man kigger på to hold, der kunne have spillet i den bedste række i år.

end Serie B. Hvis deres klub rykker op, så skifter de til en anden Serie B klub. De ved, at deres spil og evner passer til Serie B. Torino fik dog fat i den afdankede tank-forward Roberto Muzzi, som efter et par kedelige sæsoner i Lazio har fundet sig godt til rette i det lidt tilfældige spil med en masse løse bolde i feltet. Torinos storhed manifesteres af, at Rai Uno, i anledning af klubbens 100 års fødselsdag i efteråret 2005, sendte en tv-serie i to episoder om klubbens første år. Torino er en vigtig del af hele den moderne fodboldnations opståen, og sådan en klub bør ifølge italienerne spille i landets bedste række.

Sæsonen startede i kaos To af oprykkerne var to af de mest traditionsrige klubber i Italien – Genoa og Torino. Begge klubber skulle bidrage med det, ligaen mangler. Lokalopgør og levende tilskuere, der gerne vil se fodbold, selvom det regner. Genoa, der deler hjemby med Sampdoria, har yderst aktive tifosi. Fra det øjeblik man kommer ind i byen, ser man flag og bannere fra havnebyens vinduer. Bilerne har vimpler i ruderne, teenagerne bærer de rød-blå trøjer, og der er ingen tvivl om, at selv om Sampdoria har et mesterskab og et par flotte europacup-sæsoner fra starten af 90’erne med Vialli, Lombardo og Mancini på holdet, så er det Genoa, der er byens hold. Holdet nåede ikke at spille i Serie A i år. Allerede inden første fløjt blev en bestikkelsesskandale rullet op. Genoa havde bestukket Venezia i den sidste Serie B-kamp, der skulle vindes, for at holdet kunne rykke op. Genoa vandt 3-2, men endte med at miste en træner og et halvt hold. Det eneste, de vandt, var en degradering til Serie C, og her måtte de starte sæsonen med minus tre point. De fører suverænt Serie C efter en svær start, og det skal gå helt galt, hvis Genoa ikke er i Serie B til næste år.

Umulige odds for de to nye Afløserne for de to tvangsnedrykkere var Treviso og Ascoli. Det er næsten umulige odds for to små klubber. Treviso, der ligger lige nord for Venedig, har aldrig før været i Serie A, og de har da også haft det svært. De eneste spillere på holdet med erfaring fra den øverste række er de to enæggede tvillinger Antonio og Emanuele Fillipini, der kom fra Lazio, og så Dino Fava, der spillede en håndfuld gode kampe for Udinese for to sæsoner siden. Treviso prøver virkelig at spille fodbold, men det lykkes ikke rigtig for dem. Deres bane ligger inde midt i byen og er omkranset af højhuse – den var næsten uden en græstørv, da sæsonen startede, og oven i det har de umådeligt svært ved at samle byens gode borgere på stadion. 5000-6000 tilskuere er ikke unormalt i Treviso. Ascoli har gjort det noget bedre. De samler 8-10.000 på tribunerne og har fattet, at de er nødt til at overføre den fight og ånd, der gav dem en god sæson sidste år i Serie B. De skal nok klare den. I årets første kamp mod Milan lignede banen et vandland, og det forstod spillerne at bruge til noget. De tacklede sig glidende gennem de 90 minutter, og da der til slut stod 1-1 på tavlen, vidste Milans stjerner ikke, hvor de skulle kigge hen. De var blevet overrumplet af spillets ældste trick: fight som sindssyge og håb på, at modstanderne ikke ved, hvad de skal gøre ved det, før det er for sent!

Op og ned mellem Serie A og B Torino betragtes også som en af de mest traditionsrige klubber. De seneste mange år har de penduleret op og ned mellem Serie A og B. Oprykningen i år blev fulgt op med købet af danske Christian Keller, der dog som resten af holdet ikke kom på banen i Serie A. Torino havde så meget rod i økonomien, at de blev smidt tilbage, hvor de kom fra. Som Genoa ligger de i toppen af deres række, og meget tyder på, at de igen er på vej mod Serie A. Torino gjorde et par fornuftige indkøb i starten af sæsonen. I Italien ved man godt, at Serie B er et andet spil. Det er hårdt, det er fysisk, det er fight. Der er spillere, der aldrig når længere

Et gammelt ritual Tilbage på stadion i Firenze hvor topscorer Luca Toni lige har hugget mål nummer 15 i kassen. Han fejrer altid sine scoringer med at dreje højre hånd frem og tilbage foran øret, som om han skruer sit øre på. Han har forklaret, at det ikke betyder noget – det er bare et ritual, som han begyndte at bruge engang, og nu kan han ikke lade være. Tonis fysiske centerforwardspil giver den gamle barber Mauro dejlige minder om tiden i midten af 90´erne, hvor den legendariske Gabriel Batistuta var helten i Firenze. Han lavede 180 mål i kun 291 kampe for klubben. Men holdet er bedre end dengang, fortæller han. Prandelli,

78 sportsfan


Det er kun de store hold, der blive vist i tv. Der bliver knap nok vist højdepunkter fra de små klubbers kampe.

den nye træner, har fået styr på holdet. Forsvaret tackler så smukt, at det begynder at synge i fundamentet under Curva Sud – her står de mest fanatiske tifosi. Midtbanen er styret af Brocchi og Fiore med den unge Donadel i en funktion, der minder om argentineren Fernando Redondo i velmagtsdagene. Martin Jørgensen spiller med konstant høj kvalitet på venstrekanten, og han har efter otte år i Italien manifesteret sig som en af de spillere i ligaen, som man forventer sig noget af. Som der stod på midtersiden i den lyserøde sportsavis La Gazzetta dello Sport i optakten til sæsonen: Missione danese: servizie Toni – Den danske mission: at servere for Toni. Og det gør

han. Jørgensen er næstsidste mand på bolden oftere end nogen anden spiller på holdet. Landsholdsaspiranten Stefano Fiore udtaler i kampprogrammet, at Jørgensen er en af de tre bedste kantspillere i Serie A. Luis Figo og Zambrotta er de andre. Mauro er dog lidt træt af ”Jorge’sen”, som han kalder ham. Han er for ustabil, og han er ikke hurtig nok længere. Jeg vil hellere se Pazzani eller Bojinov – det er unge spillere med fart i støvlerne, siger barberen, der ligesom det meste af fodbold-Italien længes tilbage til dengang, hvor der var topkampe på stadion hver uge, og hvor totocalcio, turneringen, var vigtigere end hele resten af livet tilsammen. sportsfan 79


Fodbold Ove Pedersen

Galehusets nye chef

Et øjebliks vanvid. Det må være den eneste logiske forklaring på, at Ove Pedersen er gået med til at overtage trænersædet i Danmarks mest utilregnelige klub AGF. Men det afviser den erfarne træner. I stedet lever og ånder han for udfordringer, og dem finder han med garanti i Århus. Af Jes Andreas Mortensen. Foto: Maria Fonfara Det er svært at finde større modsætninger i dansk fodbold. I de seneste ti år har AGF uden sammenligning været landets mest turbulente og skandaleplagede fodboldklub. Konstant i mediernes søgelys for nye kvajere og øverst på alle danske fodboldfans (også deres egne) håneliste. Omvendt har Ove Pedersen stået som selve symbolet på ro, stabilitet og omtanke. Konstant omgæret af respekt fra alle i den danske fodboldverden for sin seriøsitet og evne til at få meget ud af lidt. Derfor lignede det en stor misforståelse, da Ove Pedersen den 28. oktober blev præsenteret som den kommende træner for AGFs Superligamandskab for de næste tre et halvt år. For AGF var det noget nær den optimale løsning, mener mange, men for Ove Pedersen, der slog igennem som træner for FC Midtjylland med bronzemedaljerne i 2002, hvor han også blev kåret til Årets Træner, lignede det et unødigt sats med karrieren. Succes har nemlig klæbet til Ove Pedersen lige siden tiden i FC Midtjylland, og i de seneste par år har alt tydet på, at det kun var et spørgsmål om tid, inden han blev hentet til en stor klub i udlandet. Men Ove Pedersen har aldrig gjort som forventet. ”Da jeg i sin tid forlod FC Midtjylland og rejste til Esbjerg, efter vi havde vundet bronze, tog folk sig også til hovedet og sagde, at jeg var gal. Og jeg kan huske, at jeg sagde til Lars Windfeld (direktør i AGF, red), at jeg jo burde løbe skrigende bort. Men jeg har altid kigget efter potentiale i de job, jeg har taget, og der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i AGF og Århus. Jeg ser ikke på, hvad der er sket tidligere, men hvad der kan ske fremover, og det har jeg vist bevist, at jeg mener ved at vælge det her job. Der venter kæmpe udfordringer, hvis det skal lykkedes, men det er jo netop udfordringer, vi lever for,” siger Ove Pedersen. Velkommen til Galehuset Og der venter med garanti Ove Pedersen alle de udfordringer, han er på jagt efter i AGF, som klubbens egne tilhængere selv kalder ”Galehuset”. Mest for sjov, men på en alvorlig baggrund. For siden 1997 er AGF ikke blevet bedre placeret end nummer otte i Superligaen, mens trænere, spillere og direktører er blevet skiftet ud i et tempo, der får selv excentriske sydeuropæiske klubpræsidenter til at ryste på hovedet. Uden for banen er de sportslige nedture blevet fulgt elegant op af det ene elendige regnskab efter det andet, mens spillertruppen gang på gang har gjort opmærksom på den interne uro gennem interne slagsmål og skandaler, mens de på banen har understreget den totale ustabilitet ved at vinde over topholdene og tabe til bundholdene. ”Der er mange af mine venner, der advaret mig mod at tage jobbet, ved at sige at AGF ville ødelægge det gode image, jeg har opbygget i FC Midtjylland og Esbjerg. Men det frygter jeg ikke. Heldigvis har Lars Windfeld og Brian Steen Nielsen allerede gjort meget godt i forhold

80 sportsfan

til AGFs image blandt fans og medier. Men det er klart, at når man skal genopbygge en klub som AGF, så skal hver eneste fejltagelse opvejes af mindst tolv gode ting, og det bliver et enormt arbejde at få troværdigheden tilbage til AGF,” mener Ove Pedersen. Men selvom AGF ikke har været i nærheden af at være en magtfaktor i dansk fodbold siden de glade dage midt i 1990´erne, da folk som Martin Jørgensen og Stig Tøfting var profiler på holdet, så får klubben en opmærksomhed, der ellers normalt kun tilfalder mesterholdene. ”Jeg drømte jo om at komme til en stor tysk Bundesliga klub, så jeg ser ingen problemer i den store opmærksomhed, da jeg jo havde forestillet mig noget langt værre. Det her er ikke toppen af, hvad jeg vil nå som træner, så jeg håber da en dag at ende et sted, der er langt værre end AGF. For mig er der ingen forskel på, om det er serie 6 eller Bundesliga kamp på Arena Auf Schalke. Når kampen først er i gang, findes der ikke andet i min verden,” fortæller Ove Pedersen om udsigten til at træde ind som den nye chef i ”Galehuset”. Høje forventninger Med i sportstasken til sit nye job har Ove Pedersen, udover titlen som Årets Træner i 2002, yderligere tre nomineringer til samme titel efter det arbejde, der har gjort hans tidligere klubber Esbjerg og FC Midtjylland til seriøse bud på statusen som nummer tre i Danmark. De bedrifter har fået de succeshungrende AGF tilhængere til at skrue forventningerne højt op til den nye boss. ”Jeg ser frem til at skulle bevise, hvad jeg kan. I fodbold er det kun nuet, der gælder, og man kan ikke bruge forrige sæsons flotte resultater til noget. Og især når man er et nyt sted, skal man bevise, at de har valgt rigtigt. Men jeg er sikker på, at jeg har noget at tilføre AGF. Jeg har snart været træner i tyve år, og jeg har en fast opfattelse af, hvordan fodbold skal spilles og hvilke spillere, jeg gerne vil have. Det synes jeg er enormt vigtigt og ikke mindst i en klub som AGF, der har været gennem en meget turbulent periode gennem lang tid nu,” siger Ove Pedersen. I første omgang skal århusianerne dog ikke forvente at se De Hvide overtage Esbjergs rolle som Superligaens mest scorende hold med sprudlende angrebsfodbold. ”Der er ikke andet end overlevelse i Superligaen i min hjerne frem til sommer. Og helt ærligt, så har jeg enormt svært ved at vurdere truppens styrke. Den er en broget omgang, der er samlet af tre forskellige trænere, der alle har haft deres forskellige ideer om, hvilken vej AGF skulle gå. Der har i den grad været svingdør i AGF, både i ledelsen, på trænerbænken og på spillersiden, og det bærer holdet præg af. Holdet er meget svingende, spilkonceptet uden kontinuitet og ser man eksempelvis på forsvaret, så har det stort set været ændret i hver eneste kamp i hele efteråret. Men jeg er helt klart indstillet på, at alle skal have en chance for at vise, at de hører til på holdet. Det


Ove Pedersen

Født: 30.8. 1954 Aktiv karriere: Herning Fremad og Ikast FS. Stoppede i 1986 p.g.a. en skade Træner karriere: 1987: Viborg FF (DS) 1988-90: Vildbjerg SF 1991-95: Herning Fremad 1996-97: Qatars U-17 landshold 1997-99: Herning Fremad 1999-02: FC Midtjylland 2002-05: Esbjerg 2006-?: AGF Medaljesamling som træner: Bronze med FC Midtjylland i sæsonen 2001/2002 Bronze med Esbjerg fB i sæsonen 2003/2004  Vinder af fair play konkurrencen: 2001/2002 med FC Midtjylland 2002/2003 med Esbjerg fB 2003/2004 med Esbjerg fB Årets træner i Danmark: 2001-2002. Nomineret tre gange på fire år fra 2000-2004 Højeste træner-uddannelse i Danmark: Ove Pedersen har, i lighed med en halv snes andre toptrænere, DBU´s højeste træner-uddannelse, den nye diplomtræner-uddannelse, og har som en af de få den internationale overbygning. Ove Pedersen er en af de mest grundige og ihærdige trænere i superligaen. Nu får han hænderne fulde med at holde styr på de mange løjer, der altid foregår i AGF.

er fint, hvis vi kan begynde at lægge nogle grundsten ind til den nye AGF stil, men det handler primært om ren overlevelse. Så må vi se på fremtidsperspektiverne til sommer, når vi ved, hvordan trup og økonomi ser ud,” siger Ove Pedersen. Drømmen om udlandet udsat Med jobbet i AGF har Ove Pedersen for en tid udsat den erklærede drøm om at komme til at træne et hold i udlandet. En drøm, der var meget tæt på at gå i opfyldelse i maj måned, da tyske Bochum var meget interesserede i Ove Pedersen. ”Jeg har også været tættere på større klubber, end jeg var på Bochum, men hvis den slags skal lykkes, så skal alt gå op i en højere enhed, så det er jeg ikke ærgerlig over. I fodbold findes der utallige

drømmejobs, og for mig er AGF en mindst lige så stor udfordring, som en Bundesliga klub kunne være det. Det var en af konsekvenserne ved at sige ja til AGF, og jeg har altid syntes, at når man siger A, så tager man også B med. Derfor har jeg heller ingen klausuler eller noget i den stil, selvom en stor klub skulle henvende sig,” siger Ove Pedersen. Og i stedet for kampe på Allianz Arena mod Bayern Müchen så kan Pedersens opgaver på den anden side af sommerferien i stedet blive lokalopgør mod Brabrand i 1. division, hvis ikke det lykkes at holde nedrykningen væk denne gang: ”Det ville selvfølgelig være enormt skidt for AGF og Århus, men det vil ikke betyde, at jeg smutter. Jeg er på ingen måde for fin til at træne et 1. divisionshold. Det har jeg gjort før, og det gør jeg igen, hvis det kommer dertil. Men det tror jeg selvfølgelig ikke, at det gør.” sportsfan 81


Jermain Defoe er et af de mange store talenter i Tottenham, der har fĂĽet London-folket til at tro, at de gyldne tider kan vĂŚre pĂĽ vej tilbage. 82 sportsfan


Tottenham Fodbold

Den sovende kæmpe vågner

Tottenham har været et kedeligt midterhold i mange magre år, og det har tæret hårdt på de trofaste fans. Men nu er skønheden i spillet kommet tilbage til London-klubben. Det skyldes ikke mindst Frank Arnesen, der har købt gode talenter, og hvis skifte gav mange millioner i kassen. Af Jakob Illeborg, London. December-regnen siler ned over Seven Sisters Road, og mørket har for længst lagt sig som et tæppe om London. I den indre by lyser de prangende juledekorationer gaderne op. Men her i det nordøstlige London nøjes man med nogle hvide pærer på lygtepælene. Den sparsomme julepynt ser dog ikke ud til at bekymre de syngende hvidblusede mænd, der med dåseøl i hånden styrer hjemad efter en succesrig dag for de liljehvide på White Hart Lane. Endnu en sejr til Spurs og vigtigere endnu: Et hop i tabellen forbi Arsenal, der tabte ude mod Bolton. Jubelbrølene på White Hart Lane da folk på deres medbragte transistorradioer hørte, at Bolton havde scoret, var lige så kraftige som udbruddene, når Tottenham selv scorede mod Sunderland. ”Spørg mig, hvad jeg ønsker mig til jul?,” siger en halvstor mand i

fyrrerne til SPORTSFANs udsendte, og det gør jeg så. ”Jeg vil have Tottenham placeret højere i tabellen end de svin fra Arsenal,” siger han, og hans venner griner. Jeg har lyst til at spørge, om han ikke også ønsker sig en vinterjakke. Det er kun tre grader varmt, og han er kun iført en replica fodboldbluse.”Lad os smutte på The Cockerel Pub,” siger manden til sine venner, og de styrer mod et af de klassiske tilholdssteder for ægte Spurs-fans. Gad vide, hvornår deres familier får dem at se i aften? Tænker jeg. Velvidende at pubbernes restriktive lukkeregler lige er blevet ophævet, og det nu for første gang i generationer er muligt at holde branderten gående længere end til klokken 23 på en lørdag aften. Men man under dem det, for det har ved gud ikke været let at være sportsfan 83


”Det er for tidligt at tale om topplaceringer, alt for tidligt. Men enhver kan jo se, at det går den rigtige vej.” Tottenham-suporter i mange år. Siden firsernes storhold med Osvaldo Ardiles og Ricardo Villa, har det været en lang nedtur med enkelte bristede forhåbninger om fornyet storhed. Et utal af skiftende managers og en omlægning af Tottenhams berømte flamboyante spillestil til en udefinerlig omgang moderne, kontrolleret, defensiv bold, kombineret med Arsenals stigende dominans og ekvilibrisme under Arsene Wenger, har været mere end mange trofaste Spurs-fans kunne bære. Som musikproduceren Brian Foreman fortalte SPORTSFAN: ”Det var blevet så slemt, at jeg ikke længere kunne holde ud at gå til fodbold. Hvert år håbede vi på bedre tider, og hvert år oplevede vi endnu en ydmygende skuffelse. En ligegyldig midterplacering i ligaen, Arsenal som mestre, der samtidig klædte os af på White Hart Lane. Mit hjerte kunne ikke få mig til at skifte klub, så jeg måtte lægge fodbolden på hylden i et par år.” fodboldglæden er tilbage Men nu er de sure tider ved at være forbi. Eller sådan ser det i hvert fald ud i skrivende stund. Hvis man i Arsenal i halvfemserne refererede til den franske revolution under Arsene Wenger, er der i Tottenham nu tale om en hollandsk ditto. For Tottenham Hotspur er som forvandlet. Hollandske Martin Jol har tilsyneladende givet klubben fodboldglæden tilbage. Spurs imponerende fjerdeplads i Premier League er velfortjent. Og en Champions League kvalifikation synes ikke uden for rækkevidde, selv om Martin Jol ikke vil høre tale om det ”Vi er ved at få styr på holdet. Men der er stadig ting, der skal arbejdes på, før vi kan være sikre på at slå hold som Sunderland hver gang. Det er for tidligt at tale om topplaceringer, alt for tidligt. Men enhver kan jo se, at det går den rigtige vej,” siger Martin Jol efter sejren over Sunderland. Talenttyven Hvad er det så, Martin Jol har tilført Spurs? Først og fremmest er det troen på angrebsfodbold efter den hollandske model. En evig torn i øjet for Tottenham-tilhængerne var, at den totalfodbold, klubben blev berømt for i slut halvfjerdserne og begyndelsen af firserne, blev lagt i glemmebogen under den tidligere Arsenal træner, George Graham. (Som min historieprofessor Morris Green, der er glødende Spursfan sagde: ”Ikke nok med at de slog os. George Graham fik os til at spille lige så grimt som dem, og det var næsten værre.”). Det er først nu, at angrebsformularen er blevet fundet frem igen for alvor. Men foruden en tilbagevenden til de gamle dyder har Tottenham også købt godt ind de sidste sæsoner. Rigtig godt. Kigger man på holdets stamme i dag, er den radikalt anderledes end for bare to sæsoner siden. Der er kommet ungt blod til. Siden januar har Tottenham benyttet sig af den tidligere storklub Nottingham Forest’s kolossale nedtur og hentet to af britisk fodbolds største talenter til klubben. Den irske landsholdsspiller, Andy Reid, og det engelske ungdomslandsholds anfører, Michael Dawson, blev købt som en pakke fra kriseramte Forest for omkring 60 millioner kroner. Et vaskeægte røverkøb. På trods af deres unge alder (Dawson er 22 og Reid er 23) er begge allerede stamspillere hos Spurs. Og faktisk har Tottenham endnu et Nottingham Forest-talent på banen. Den engelske landsholdsspiller, Jermaine Jenas, blev hentet i Newcastle over sommeren. Men også han er oprindeligt fra den Forest årgang, alle havde forventet så meget af. 84 sportsfan

En fantastisk årgang De tidligere europæiske klubmestre fra Robin Hood’s hjemby knækkede nakken økonomisk, og den enes død blev så den andens brød. Foruden Reid, Dawson og Jenas er endnu en stjerne in spe kommet til klubben. Stortalentet Michael Carrick fra en anden af Englands store fodboldskoler, West Ham United, kom til White Hart Lane i 2004. Carrick bliver af mange anset som et lige så stort talent som Chelsea’s Joe Cole, der også fik sin fodboldopvækst på West Ham’s akademi. På trods af Carricks lidt famlende start, har Martin Jol fastholdt sin tro på ham. Mod Sunderland scorede han sit første mål for klubben, og analytikere spår ham en stor fremtid for både klub og landshold. Men når man har så mange talenter, skal der være en til at holde styr på tropperne. Tilkomsten over sommeren af en af verdens bedste midtbanegeneraler, Edgar Davids, var lige hvad der var brug for. Davids kan som den store stjerne gå forrest og hjælpe de unge talenter på vej (gennemsnitsalderen på Tottenhams førstehold, da Davids ankom, var 23). Fra at være klubbens svage punkt er Tottenhams midtbane i dag blandt Premier League’s bedste. Bredden er styrket Bredden i truppen er efter Hollandsk model blevet styrket betydeligt efter Martin Jol og Frank Arnesens tilkomst til klubben. Da SPORTSFANs udsendte sidste sæson interviewede Frank Arnesen, fortalte han om vigtigheden af at have en ung kvalificeret afløser til førsteholdsstjernerne på alle pladser. Og om at turde benytte en ung spiller, hvis han har talentet. Det var jo netop det, at de fik chancen allerede som 18-årige, der gjorde Søren Lerby og Frank Arnesen til de storspillere, de blev. Og den tænkemåde ser det ud til, at klubben har taget til sig Også i angrebet har Martin Jol noget at byde på. Egyptiske Mido, hentet i Roma, og det engelske landsholds Jermaine Defoe, endnu en elev fra West Ham’s fodboldakademi, er de unge løver i angrebet sammen med veteranen, Robbie Keane. Tottenham hører stadig ikke til blandt de mest scorende hold i Premier League. Men kan Martin Jol få talenterne til for alvor at folde sig ud, er der ingen grundt til, at Tottenham ikke skulle kunne slutte sæsonen i top 5 Det er længe siden, at Tottenham har haft så mange landsholdspillere. Og det er længe siden, at klubbben har haft et så ungt og talentfuldt hold. Den engelske landsholdskeeper, Paul Robinson, tjener også sin løn på White Hart Lane, og man kan passende spørge, hvor Tottenhams akilleshæl befinder sig? Hvis der er en, er det forsvaret. Spurs forsvar fungerer stadig ikke optimalt. På trods af Ledley King og tilkomsten af sydkoreaneren Young-Pyo Lee fra PSV virker forsvaret stadig en smule skrøbeligt. Måske kan holdets meget lave gennemsnitsalder også blive et problem over de lange vintermåneder. Men talentmassen er der. Ingen tvivl om det. Pengene for Arnesen Tottenham er igennem mange år blevet kaldt den sovende kæmpe, fordi klubbens økonomiske opbakning faktisk er blandt de bedste i England. Den 5. oktober kunne klubbens bestyrelsesformand, Daniel Levy, offentliggøre et års-overskud på godt 45 millioner kroner. Derudover er der et spillersalgs-overskud på ca. 60 millioner kroner. Tottenham havde en rekordomsætning på 750 millioner kroner, og Daniel Levy erklærede


Da Frank Arnesen var sportsdirektør i klubben startede han en større udrensning. Han lejede blandt andet Mido (billedet). Desuden betød hans skifte til Chelsea, at Tottenham fik en kæmpe check i kompensation.

sin tilfredshed med klubbens økonomiske udvikling. ”Vi har i mange år investeret MANGE penge i klubben, og det er rart at se, at disse investeringer endelig bærer frugt på det sportslige plan. At økonomien så samtidig er sund, styrker hele klubben position,” fortæller Levy. En medvirkende faktor til det gode økonomiske resultat var salget af sportsdirektør Frank Arnesen til Chelsea. Tottenham modtog kompensation i størrelsesordenen 80 – 90 millioner kroner. Penge, der har betydet mulighed for yderligere forstærkning af spillertruppen. Denne kompensation anses af de fleste Spurs-folk for en mere end rimelig afslutning på hele Arnesen-sagen. Det er uhyre sjældent, at der udbetales så store kompensationsbeløb til en klub for salget af en ikke spiller/manager, og det har formildet stemningen mod Frank Arnesen noget. Arnesen, der ellers var meget populær i klubben og stadig bor rundt om hjørnet fra Tottenhams træningscenter, løb ind i den stormfulde konsekvens af et skifte til en rivaliserende Londonklub. Men fordi det var Chelsea og ikke Arsenal, og fordi Chelsea betalte så uhyggeligt mange penge for danskeren, er Arnesen om ikke tilgivet så delvist forstået. Ironisk nok er det største bidrag, Frank Arnesen nåede at give Tottenham, den pose penge, klubben fik for at sælge ham videre. Audere est facere Det er ingen hemmelighed, at Tottenham Hotspur er en jødisk klub. Ikke sådan at forstå, at det kun er jøder, der supporter Spurs. Men der er stærke jødiske rødder i og omkring klubben (Daniel Levy er selv jødisk), og selve bydelen Tottenham er jødisk. Der er to større jødiske områder i London. I det nordvestlige London ligger Hendon og Golders Green, og altså Tottenham i nordøst. Området omkring Shoreditch og Islington, hvor Arsenal ligger, var i gamle dage også et delvist jødisk område. Og ironisk nok får man stadig de bedste bagels på Highbury.

Det jødiske islæt er tydeligt på White Hart Lane. En stor del af den Tottenhamske sangskat, der er stor og ikke særlig stueren, har referencer til det jødiske og kampråbet ”Yits” der under kampene ruller rundt på White Hart Lane i mange minutter i træk, er slang for jøde(r). Men Tottenham er ikke kun den jødiske klub. Nordøst-London er også en tyrkisk, græsk og cypriotisk præget bydel, og disse befolkningsgrupper befinder sig også på stadion sammen med alle de indfødte englændere. Tottenham var en af de første klubber i England, der havde farvede spillere på holdet, og stoltheden vil være betragtelig, hvis det gamle ry som et af Englands mest progressive hold bliver genetableret. Audere est facere (At turde er at gøre) er London-klubbens motto, og det ser ud til, at de liljehvide tør igen. Abramovich tæt på at købe klubben Der er penge på kistebunden. Der er en visionær hollænder ved roret, og spillertruppen har aldrig været mere talentfuld og aldrig bredere. Det siges, at Roman Abramovich overvejede at købe Tottenham i stedet for Chelsea. Men da Chelsea kvalificerede sig til Champions League i sidste spillerunde (på et mål af Jesper Grønkjær), besluttede han sig for at købe de kongeblå. Tottenhams genrejsning ville selvfølgelig have været betydelig hurtigere, hvis den russiske oligark havde besluttet sig for at smide rublerne efter dem. Hvor Chelsea var en dybt forgældet klub, der blev reddet på stregen af det russiske guld, er der anderledes styr på finanserne hos Tottenham Hotspur. Kan Martin Jol holde sammen på talentmassen over de næste par sæsoner, kan Spurs meget vel blive en seriøs bejler til de nyrige fra King’s Road. Endnu vigtigere for klubben er det, at der måske er et magtskifte på vej i den evige kamp om, hvem der er ping i Nordøst-London. Skulle Tottenham slutte over Arsenal i tabellen i denne sæson, vil det blive fejret som et mesterskab på Seven Sisters Road. Den sovende kæmpe er vågnet, og det skal blive spændende at følge de liljehvides genrejsning. sportsfan 85


Fodbold Ove Pedersen

På hemmelig mission i Argentina Mens Superligaen ligger stille, er jagtsæsonen for forstærkninger skudt i gang. SPORTSFAN er taget tusinde af kilometer væk hjemmefra for at finde en angriber til Johnny Petersen og FC Nordsjælland. Af Henrik Hvillum 86 sportsfan


For mange i Argentina er fodbolden den eneste vej ud af slummen. Selv om det betyder, at de skal rejse mange tusinde kilometer væk hjemmefra.

”Kan du så ikke tage en spiller med hjem til os?” Jeg var ved at falde ned af stolen, da FC Nordsjællands træner Johnny Petersen stillede spørgsmålet. Først troede jeg, det var for sjov, men han blev ved med at vende tilbage til emnet, og da jeg så dristede mig til at spørge, hvilken plads spilleren eventuelt skulle have, sagde Johnny: ”Vi mangler en angriber!” Scenen udspillede sig på Eurosports kontor i København i starten af november 2005, hvor Johnny og jeg var i gang med at forberede en UEFA-cup kamp. Jeg fortalte vidt og bredt om mit livs ”dannelsesrejse” til Argentina, som lå et par uger ude i fremtiden. Som kommentator kommer man sjældent rigtig tæt på spillet bag kulisserne, og hverken spillere, trænere eller agenter er meget for at udtale sig om, hvordan gamet egentlig foregår. Med andre ord, så havde jeg absolut ingen erfaring på området, så det var bare om at kaste sig ud i det. Første skridt på vejen var naturligvis at få indkredset nærmere, hvilken spillertype FCN skulle bruge. Vi kom frem til, at en stor, hovedstødsstærk spiller var løsningen. Sådan en mellemting mellem Liverpool-spilleren Peter Crouch og den gode gamle tyske tank-centerforward Horst Hrubesch. Så langt, så godt. Vel ankommet til Buenos Aires blev vi tre danskere, tidligere Fortuna Hjørring-træner Steen Refsgaard, ex-damelandsholdsspiller Julie Hauge og jeg, modtaget af vores kontaktperson Eric Adler. Sidstnævnte er fodboldagent, købmand, mellemhandler. Kært barn har mange navne. Og han havde selvfølgelig hørt om min mission, og hans research-arbejde var allerede i fuld gang. Eric kommer fra turistbyen Mar del Plata, men han forklarede, at det er i Buenos Aires, at tingene sker: ”Her er de store klubber og de bedste faciliteter.

Hvis man som ungt talent vil gøre karriere, nytter det ikke noget, at man bliver boende oppe i Missiones, som ligger omkring 1000 km fra hovedstaden,” forklarer Eric. Anderledes forhold Det er tydeligt, at forholdene i Argentina ikke er som i Danmark. Hverken i landet generelt eller fodboldmæssigt. Husene er slidte. De fleste biler ville aldrig komme igennem en dansk synshal. Men folk er velklædte, og de fleste moderne bekvemmeligheder både eksisterer og fungerer. Internet, mobiltelefoner, kommunikation i det hele taget. Efter devalueringen af pesoen og statsbankerotten i 2001 er Argentina på vej tilbage til fordums velstand. Men der er lang vej for de fleste. For mange er fodbolden den eneste vej ud af slummen, selv om det betyder, at spillerne selv som ganske unge må rejse langt væk fra deres familier for at satse på drømmen. For de fleste mislykkes det, men for de få er familien sikret for livet. Mange forfølger drømmen Og der er rigtig mange, der forfølger drømmen. Det betyder, at argentinsk fodbold er en rugekasse af nærmest galaktiske dimensioner. Stort set alle drenge spiller fodbold fra de er ganske små, så teknikken sidder i kroppen på dem allerede på et meget tidligt tidspunkt. Samtidig er talentspejder-nettet uhyre tæt, så chancen for, at en talentfuld spiller ikke bliver opdaget, er stort set lig nul. Alle spillere har altså en formidabel teknisk ballast, men mange er fysisk svage i forhold til for eksempel danske spillere. Argentina er som nævnt et relativt fattigt land, og mange, også børn, spiser ikke sportsfan 87


ordentligt, uden at de dog er underernærede. Men det bliver der taget hånd om, når først de er opdaget af en klub. Eric Adler startede sin fodboldvirksomhed for to år siden, og han har netop fået foden indenfor som leverandør af unge spillere til storklubben River Plate. Spillerne kommer dertil fra hele Argentina, og klubben har ry for at have de bedste faciliteter i landet. Hårdtarbejdende spillere Spillerne har altså de tekniske færdigheder, men samtidig er argentinere mere hårdtarbejdende og disciplinerede end for eksempel brasilianere. Om det er en kultur-forskel eller tilfældigheder skal være usagt, men man fornemmer det, når man ser fodbold i Argentina. Uanset om det er en 1. divisionskamp eller U17-holdet, så kan ALLE noget med bolden. Også målmanden og venstre back. Og samtidig er stort set samtlige hold godt organiserede. De står godt på banen, som man siger med fodboldjargon. Også de mange, som vi stiftede bekendtskab med i jagten på succes til Johnny og holdet i Nordsjælland. Hver dag en ny udvikling Turen til Argentina varer knap en uge, og for hver dag er der ny udvikling i sagen. Onsdag 23/11: Vi er til kamp i Copa Sudamericana, den ”lille” af de to kontinentale turneringer. Forårsmestrene Vélez Sársfield spiller 0-0 mod Pumas UNAM fra Mexico. Hjemmeholdet burde have vundet, men er for ineffektive. Jeg spørger Eric, om nogle af Velez’ spillere er til salg. Han ryster energisk på hovedet og siger, at når man først er nået op på førsteholdet i en 1. divisionsklub, skal der mange penge på bordet, før spillerne vil til Europa. Fem millioner dollars ville nok få FCN’s kasserer til at trække i nødbremsen. Med andre ord, glem det! Torsdag 24/11: Vi er til træning hos River Plate ude ved Estadio Monumental. Erics yndlingsspiller, 17-årige Carlos Aldonate, imponerer, og vi spørger til hans pris. Men ”Carlitos” skal ikke til Danmark, fastslår Eric. Enten bliver han 1. divisionsspiller i Argentina, eller også skal han til Italien eller Spanien. Af samme grund er det heller ikke nødvendigt at lære engelsk. Det sproglige niveau er generelt temmelig lavt. De fleste nægter at tale andet end spansk, og de fleste ville være misundelige på en dansk 4. klasses elevs ordforråd. Fredag 25/11: Eric mener, han har fundet en spiller til os. Jeremias Cannigiana fra Independiente er kommet i overskud til førsteholdstruppen, og nu skal han sælges. Hans værdi på en million dollars er dog alt for høj, men Eric mener sagtens, at vi kan presse dem: ”Vi starter på 400.000, og de starter på 800.000, så ender vi på 600.000,” forklarer han. Det er stadigvæk mange penge, men Jeremias har trods alt spillet i den bedste række, så vi afventer situationen. Kampdag i 30 graders varme Lørdag 26/11: Det er kampdag, og vi kører ud til Rivers baner i nærheden af den internationale Ezeiza-lufthavn. Det er varmt, over 30 grader, men allerede fra om formiddagen er der gang i kampene. I Argentina spiller alle aldersgrupper mod det samme hold. Dagens modstander er Huracan, og i den første kamp lægger vi mærke til Rivers nr. 9. Han scorer et mål, og selv om holdet taber 1-2, har spilleren vakt vores interesse. Eric får fat på ham efter kampen, og vi snakker lidt med ham. Christian Yassogna kaldet ”Chiqui” er 20 år, har spillet på det argentiske U20-landshold (og scoret), foruden et par kampe på Rivers reservehold. Vi er interesserede, og Eric går straks i gang med at undersøge Christians kontraktforhold. Jeremias Cannigiana er ude 88 sportsfan

af billedet nu. Independiente forlanger pludselig 1,2 mio dollars, og det hverken kan eller vil FCN betale. Ejet af et privat agentur Søndag 27/11: Eric har snakket med Christians agent, som fortæller, at spilleren, som så mange i Argentina, ejes af et privat agentur. Da hans tidligere klub Rosario Central fik økonomiske problemer, blev Christian og fire andre spillere flyttet til River Plate. Hans kontrakt løber til sommer, men det er ikke en professionel kontrakt. Der er med andre ord mulighed for, at han kan komme transfer-frit til Danmark. Jeg jubler indvendigt, for jeg har en god fornemmelse i maven omkring Christian. Han er bomstærk, hurtig, arbejdsom og udstråler vilje og vinderattitude. Mine rejsekammerater er enige med mig: Christian kan fint begå sig i SAS-ligaen. Mandag 28/11: Euforien bliver dæmpet en smule. Johnny skriver tilbage fra Farum, at visse betingelser skal overholdes: Spilleren skal være transferfri. Det bekræfter Eric, at Christian er. Vi har tilladelse til at forhandle til anden side. Godt! Men Johnny siger, at det næsten er et krav, at han skal tale engelsk. Det bliver svært, for 95% af spillerne taler ikke andet end spansk, og så er der jo ikke så mange tilbage at vælge imellem. Jeg bliver nervøs og forsøger at forklare Johnny, hvordan tingene forholder sig. En lus mellem to negle FCN spørger til lønnen. Det samme gør Eric. Jeg føler mig virkelig som en lus mellem to negle. Den ene part spørger, hvor meget spilleren vil have, og den anden spørger, hvor meget klubben vil give. Det er bestemt ikke nemt at være uerfaren mellemhandler! Johnny er også bekymret, fordi jeg har skrevet til ham, at Christian mangler lidt spilforståelse. Jeg må dog skynde mig at melde tilbage, at hans evner på området stadig ligger på SAS-liga niveau. Forhåbentlig er mine forsikringer nok til, at FCN vil gå videre med sagen. Tirsdag 29/11: Dagen starter med, at vi tager turen ud til Ezeiza igen. Christians hold er i gang med formiddagstræningen. Det er fysiske øvelser med og uden bold, og igen gør han det godt. Ligger altid forrest, når der skal løbes, skyder hårdt og præcist, har en god udstråling. Jeg glæder mig til at fortælle Johnny om vores iagttagelser. Eric vil selvfølgelig gerne sælge ham og score kassen, men han forklarer, at der er en grundregel, som altid skal overholdes: Spilleren skal være god nok! Hvis man som agent én gang har sendt en dårlig spiller til en klub, rygtes det hurtigt. For det første vil den pågældende klub ikke bruge agenten igen, men hvis der kommer flere dårlige spillere fra den samme agent, finder de andre klubber jo også ud af det. Derfor: kvalitet frem for alt! Bløde knæ og hjertebanken Onsdag 30/11: Det er med bløde knæ og hjertebanken, at jeg går over på internet-caféen for at tjekke om der er nyt fra Johnny. Eric vil gerne have Christian til Danmark allerede til december. Ellers kan der jo komme tilbud andre steder fra. Og et par klubber i Korea og Japan har allerede vist interesse, efter at Christian scorede mål på en landsholdstur til Østen tidligere på året. Heldigvis er Johnny positiv. FCN vil tage ”Sagen Christian” op på et møde den følgende uge. Vintertræningen starter i begyndelsen af det nye år, og måske kan Christian få lov til at være med. Johnny beder om Erics mailadresse og telefonnummer. Drømmen lever, både for Christian Yassogna og for mig! Læs fortsættelse i februar-udgaven af SPORTSFAN


sportsfan 89


Peyton Manning er en af NFL’s største stjerner og er allerede nu en legendarisk quarter back. 90 sportsfan


The Mannings Amerikansk fodbold

Det bliver i familien

Gennem snart otte sæsoner har Peyton Manning udviklet sig til at være en vaskeægte stjerne i NFL. Hans far var ligaens MVP i 1978, og lillebror er på vej hos New York Giants. Med slutspillet lige rundt om hjørnet tegner SPORTSFAN et portræt af en helt fantastisk familie, som vi kommer til at se mere til i de kommende uger og år. Af Claus Henriksen Så er det tid! Nu starter slutspillet i National Football League, og der er masser af fantastiske øjeblikke, store sejre og knusende nederlag at se frem til. Vi skal have fundet en NFC- og en AFC-vinder, og de respektive mestre skal mødes den 5. februar på Ford Field i Detroit i Super Bowl Ekstra Large, som Super Bowl XL lidt spøgefuldt kaldes. En speciel familie har også i år gode muligheder for at sætte sit tunge aftryk på de altafgørende kampe i en af verdens største sportsgrene. Familien er ‘the Mannings’. Før vi når til slutspillet skal de sidste collegefinaler dog lige afgøres i disse første dage af januar. I high school derimod er der spillet statsmesterskaber, og snart kan alle football interesserede koncentrere sig om NFL. Gennem hele efteråret fokuserer de fleste amerikanere på high school football – i hvert fald om fredagen. Overalt er de imponerende stadioner fyldt til bristepunktet. For nogle af spillerne bliver disse kampe mod andre skoler i staten noget af det største, de nogensinde vil komme til at opleve, men for en lille promille af dem bliver det et skridt op ad rangstigen til football om lørdagen. Om lørdagen spilles der college football i USA. For mange af spillerne på disse hold handler det også om at få en uddannelse. Selv havde de måske ikke haft råd til at tage den uddannelse, men sporten har givet dem adgang til et liv med lærdom, sammenhold og stenhårde målsætninger. For en forsvindende lille dels vedkommende er der dog endnu mere i vente. Det gælder de spillere, der fortsætter til søndagen. Her spilles kampene i NFL, og her er der kun plads til de bedste af de bedste. Den mest elskede i syden En af dem er Archie Manning, som i tre sæsoner spillede quarterback på Ole Mississippis universitetshold. Med sit nummer 18 på brystet

tørnede han fra 1968 til 1970 ud for sydstatsholdet, og det er vel kun Bear Bryant, der i dag kan siges at være en lige så elsket fodboldspiller i syden. Archie Manning vandt aldrig noget mesterskab. I sæsonerne 69-70 vandt han 15 kampe og tabte 7, hvilket ikke er overordentligt imponerende. Men få spillere viste så meget hjerte og vilje som Archibald Elisha Manning III, og efter den første tv-transmitterede collegekamp nogensinde i den bedste sendetid blev han personificeringen af college football i den amerikanske befolkning. I 1969 blev han nummer tre i afstemningen om at vinde trofæet som college footballs bedste spiller, The Heisman Trophy, og året efter blev han nummer fire. For at give en idé om, hvor populær Archie Manning stadig er på Ole Miss den dag i dag, bør det nok nævnes, at fartgrænsen inde på universitetsområdet er det samme som hans trøjenummer - nemlig 18 miles i timen. Archie Manning blev draftet af sit hjemstavnshold, New Orleans Saints, og spillede 14 år for Saints, Houston Oilers (i dag Tennessee Titans) og Minnesota Vikings bag nogle af de mest elendige offensive linjer, NFL nogensinde har set. I 1978 blev han valgt til NFL’s mest værdifulde spiller. Archie Manning kom i 1989 i college footballs Hall of Fame, og trøje nummer 18 er naturligvis trukket tilbage på Ole Miss. Number one son Den 29. oktober i år blev trøje nummer 16 hos Tennessee Volunteers trukket tilbage. Det skete før universitetholdets kamp mod South Carolina Gamecocks, og mens trøjen blev hejst op nede bag det ene mål på Neyland Stadium i Knoxville, stod Archie Manning og hans hustru, Olivia, og klappede. Trøjen tilhørte hans deres første søn, Peyton Williams Manning, der i øvrigt meget mod farmands vilje havde valgt et andet universitet end Ole Miss. Men på det tidspunkt, hvor Peyton sportsfan 91


Julekort fra familien Manning

skulle vælge universitet, var der tale om, at University of Mississippi ville komme under observation, fordi de havde snydt med penge og gaver til spillerne. Det turde Peyton ikke risikere, for det ville med sikkerhed have medført en udelukkelse og have sat hans karriere på hold. Har du hørt en smule om football, så har du med garanti også opfanget noget om Peyton Manning. Gennem hele sæsonen har han tryllebundet publikum med sin super effektive – om ikke så elegante – quarterbackstil som leder hos Indianapolis Colts. Hans hold er suset ind i slutspillet, og det er i høj grad Peyton Mannings fortjeneste. Gennem snart otte år har han udviklet sig til den måske mest perfekte leder på et NFL hold siden legendariske Johnny Unitas, der selv var stjerne hos Colts, dengang holdet hørte til i Baltimore. I sidste sæson slog Peyton Manning endda rekorden for flest kastede touchdowns i en sæson med hele 49 af slagsen, og hans passing rating (karakter) på 121,1 i en verden, hvor 100 er fantastisk flot, kan slet ikke beskrives. Sjældent har et angreb været mere komplet. Alligevel kom Colts ikke i Super Bowl. Efter at have besejret Broncos 49-24 i Wild Card kampen, lukkede New England Patriots og deres frygtindgydende forsvar helt ned for Peyton Manning, der måtte tage hjem fra Gillette Stadium med et nederlag på 20-3. Året før havde Manning og Colts tabt 24-14 i Boston i AFC finalen, og efterhånden er New England gået hen og blevet Mannings og Colts onde ånd, når det handler Peyton Manning om slutspillet. Født: 24. marts 1976 College: Tennessee Hold: Indianapolis Colts

Number two son Position: Quarterback Da der før sidste sæson var stor draft day, var det Antal år i NFL: 8 1998: 26 touchdowns, 28 interceptions tid til at hilse på endnu en Manning. Archies anden 1999: 26 touchdowns, 15 interceptions søn og Peytons lillebror, Elisha Nelson Manning, 2000: 33 touchdowns, 15 interceptions havde nydt en glorværdig karriere i sin fars fod2001: 26 touchdowns, 23 interceptions 2002: 27 touchdowns, 19 interceptions spor på Ole Miss, hvor han slettede en bunke af 2003: 29 touchdowns, 10 interceptions de gamle rekorder fra historiebøgerne. 2004: 49 touchdowns, 10 interceptions Der var allerede tidligt tale om, at man i Eli måske havde den mest perfekte af de tre quarterbacks. Og når han med nummer 10 på brystet satte for Chargers men i stedet ville gå efter en juraeksamen. ikke færre end 45 rekorder på sin skole, begyndte han også langsomt Så kom nyheden om en handel mellem New York Giants og San at leve op til det umenneskelige pres, der var på ham. Diego Chargers, og pludselig var unge Manning på vej til New York. Men på draft day skulle de mange sportsfans komme til at opleve I sit første år startede han på sidelinjen bag Kurt Warner, men den 9. noget besynderligt. San Diego Chargers skulle vælge først, og der december kom han på banen mod Philadelphia, da Giants var bagud gik rygter om, at de ville vælge Eli Manning. Det var farmand Archie med 31-10. Han ramte på 3 ud af 9 kast for 66 yards, ingen touchikke så glad for, idet han var nervøs for, at Chargers var ved at blive et downs, ingen interceptions. Men det er værd at tage med, at han på hold som det Saints-hold, der draftede ham selv. Han så sig omkring sit allerførste snap i NFL gav bolden til Tiki Barber, der løb 72 yards og lod en bemærkning sive til Eli’s agent, Tom Condon, at New York og scorede touchdown. Giants passede langt bedre til Eli’s stil. Men ville Chargers overhovedet vælge ham? Med i puljen var tre Den rigtige storebror andre fremragende quarterbacks, Philip Rivers, Ben Roethlisberger Men før Peyton blev et hit, var der faktisk Cooper, den Manning, hvis og JP Losman, der havde kæmpet sig op i toppen af draften fra Uni- fornavn så godt som ingen kender. versity of Tulane. For lidt over ti år siden løb han rundt på Isadore Newman High Tom Condon ringede til San Diegos manager, A. J. Smith, og over- privatskole og greb alt, hvad der blev kastet i hans retning. Han havde bragte ham oplysningen. Derfor var det meget spændende, da com- en bunke store skolers opmærksomhed, mens hans lillebror, Peyton, missioner Paul Tagliabue gik op for at offentliggøre årets første draft i sit andet år som holdets quarterback sendte spandevis af bolde i pick. San Diego havde valgt Eli Manning. storebrors retning. Der var ikke mange smil på hans ansigt, da han holdt sin Chargers Selv i dag husker Peyton Manning sit andet år på high school som trøje op foran de blitzende kameraer, og få minutter efter kunne man et af de allerbedste. Og han havde planlagt at følge efter Cooper til Ole høre Eli Manning i et interview, hvor han slog fast, at han ikke ville spille Miss, hvor han ville fortsætte med at kaste bolde til ham. 92 sportsfan


Eli Manning

Født: 3. januar 1981 College: Mississippi Hold: New York Giants Position: Quarterback Antal år i NFL: 2 2004: 6 touchdowns, 9 interceptions

Archie Manning

Men noget var galt. Efter 3. år i high school, hvor Cooper ikke tabte en eneste bold og greb 76 passes for 1.250 yards, begyndte han at blive følelsesløs i fingrene på højre hånd. Han spillede også basketball og begyndte at træne med at skyde med venstre hånd, hvilket blev en stor succes. Men efter et besøg hos en kirurg i New Orleans blev han sendt til flere specialister, og han fik at vide, at han havde en nerveskade, der ikke var så unormal blandt fodboldspillere. Han fik ydermere at vide, at han havde været heldig ikke at være blevet lammet i større dele af overkroppen med alle de hits, han havde været udsat for gennem fire år i high school. Han opgav at spille football, og i dag sidder Cooper Manning i en flot villa i den pæne del af New Orleans, er gift med en succesrig advokat, Ellen, og sammen har de datteren May og hendes lillebror, Arch. Cooper selv sælger olie- og benzinaktier for et stort New Orleansfirma og kigger langt efter Indianapolis og det nordlige New Jersey. Og nu…. Peyton Manning spiller i AFC, og Eli Manning spiller i NFC. Den tanke, mange allerede har tænkt, er naturligvis, at de to brødre en dag må mødes i en Super Bowl. Men hvornår?

Født: 19. marts 1949 College: Mississippi Hold: New Orleans Saints, Houston Oilers, Minnesota Vikings Position: Quarterback Antal år i NFL: 14 1971: 6 touchdowns, 9 interceptions 1972: 18 touchdowns, 21 interceptions 1973: 10 touchdowns, 12 interceptions 1974: 6 touchdowns, 16 interceptions 1975: 7 touchdowns, 20 interceptions 1977: 8 touchdowns, 9 interceptions 1978: 17 touchdowns, 16 interceptions 1979: 15 touchdowns, 20 interceptions 1980: 23 touchdowns, 20 interceptions 1981: 5 touchdowns, 11 interceptions 1982: 6 touchdowns, 8 interceptions 1983: 2 touchdowns, 8 interceptions 1984: 2 touchdowns, 3 interceptions

Peyton Manning har ikke mange svagheder i disse dage. Hans angreb er stærkere end nogensinde, og i år har træner Tony Dungy oven i købet fået gjort noget alvorligt ved forsvaret. Alt kan ske for Colts. Eli Manning var i college kendt for sine imponerende fjerde quarter comebacks. Allerede i sit andet år i NFL har han vist, at det er noget, han har tænkt sig at fortsætte med. Den 23. oktober var Manning og hans Giants bagud med 13 point mod formstærke Denver Broncos, da Manning spændte sikkerhedsbæltet og drev sine tropper frem ad banen. Med fem sekunder igen kastede Eli et 2 yard pass til Amani Toomer efter at have drevet bolden 83 yards på tre minutter og 24 sekunder og sikrede derved New York en overraskende comeback sejr. Siden er det gået slag i slag, op og ned. Men hvornår er Eli Manning mon klar til en Super Bowl? Hvornår er han klar til at møde sin storebror? Én ting er i hvert fald sikkert. På tilskuerpladserne vil farmand Archie, mor Olivia og en pavestolt storebror Cooper sidde og nyde hvert et sekund. sportsfan 93


Basketball Dwyane Wade

Wade’s World

Dwyane Wade er det hotteste navn i NBA, og den der skal bære det første mesterskabstrofæ til Miami Heat. SPORTSFAN kigger nærmere på fænomenet D-Wade. Af Lars Fink

H

an er 23 år, og hele basket-verdenen ligger for hans (store) fødder. Dwyane Wade er i gang med sin tredje sæson i verdens stærkeste basket-liga og er gået fra at være stå i skyggen af spillere som LeBron James og Carmelo Anthony, der kom ind i NBA samtidig med Wade, til at være det bedste show, der kan opdrives i Miami-området. ”For mig var det som en genindspilning af filmen ’A Star is Born’,” sagde Washingtons headcoach Eddie Jordan efter Heat og især Wade tromlede over Wizards i sidste års slutspil. ”Tag de to slutspilsserier (mod Wizards og mod New Jersey Nets), og du vil kunne lave en film ud af dem.” Dwyane Wade, D-Wade eller Flash, som han kaldes, er på vej igennem indgangen for superstjerner i NBA, der ellers kun er forbeholdt spillere som Kobe Bryant, Shaquille O’Neal, Kevin Garnett og Allen Iverson. Da Dwyane Wade kom til Miami for to sæsoner siden, hvor American Airlines Arena huser NBA-mandskabet Heat og ligger som et sportens svar på den københavnske opera ved havnefronten, havde han selskab af en anden førsteårsspiller, eller rookie, som det hedder i amerikansk sport, Udonis Hasleem. Navnet er Flash SPORTSFAN møder Hasleem i Heat´s omklædningsrum i katakomberne under den mægtige arena. Et omkædningsrum, der har en hel del mere til fælles med Hilton-suiter end de omklædningsrum, de fleste af os kender, med den umiskendelige lugt af sved og sure sokker. ”Vi kalder ham Flash. Det er hans kælenavn, for han er hurtig og stærk,” fortæller Udonis Hasleem om den nye stjerne, hvis kælenavn spiller dels på lynet (Flash) og superhelten Jens Lyn (Flash Gordon). Et kælenavn, som det efter sigende var den store kæmpe Shaq, der fandt til Wade, efter han i sidste sæson havde skiftet Californien og Lakers ud med Heat. Et par dage sammen med Wade, var alt, hvad manden behøvede for at kunne se, at her var en nyfødt stjerne, der fortjente sit helt eget øgenavn eller, om man vil, brand. ”Han får alle involveret i spillet. Og så tager han presset af The Big Fellow (den store fyr = Shaq). Han er vores mest værdifulde spiller,” 94 sportsfan

fortsætter Hasleem karakteristikken af Wade. Betyder han mere for holdet end Shaq? ”De trækker begge to en stor del af læsset på det her hold,” slutter Hasleem af. Han ved godt, at han ikke skal risikere at træde Shaq over den størrelse 57 (sko), han har på sine enorme fødder. Holdets omdrejningspunkt Men i denne sæson har det været Wade, der har været Miami Heat’s store stjerne – ikke mindst i fraværet af Shaq. For Shaq røg tidligt i november ud med en ankelskade, og siden har det offensive omdrejningspunkt været 1.93 m høje Dwyane Wade. ”Det har selvfølgelig været hårdt for mig hidtil i denne sæson at skabe skudmuligheder og score point, når nu Shaq er ude,” fortalte hovedpersonen selv til de amerikanske medier efter endnu en sejr tidligere på året. ”Det er svært at sige, at der findes nogen her i ligaen, der spiller bedre end ham lige nu. Selvfølgelig vil vi drage fordel af det og give ham bolden i hænderne,” er Stan Van Gundy’s holdning til (den) Dwyane Wade, der lige nu bærer et Miami Heat-hold på sine skuldre, på trods af at der blev investeret heftigt inden denne sæson, for endelig at være i stand til at skaffe et NBA-mesterskab til det sydlige Florida. Veteraner mod mesterskabet Erfarne NBA-spillere som Gary Payton (37 år), Jason Williams (30 år) og Antoine Walker (29 år) blev hentet til det søde live på Miami Beach og til hårdt arbejde med et mesterskab i American Airlines Arena som den tydelige målsætning. Men da kæmpen gik ned, var det den 23-årige Wade, der skulle balancere holdet på sine skuldre, og der er intet, der tyder på, at Flash har svært ved at holde balancen og til stadighed være den offensive dynamo, han har udviklet sig til gennem sine første to sæsoner i NBA. Men Dwyane Wade vil mere end at være omdrejningspunktet i Miami, han vil til tops og vise verden, at han er en boldkunstner ud over det sædvanlige. ”Jeg har kun lige skrabet i overfladen af dér, hvor jeg gerne vil være i min karriere,” har Wade sagt til USA Today. ”Den ene ting, jeg kan fortælle dig, er, at jeg endnu ikke har vundet noget. Der er masser, jeg kan gøre på det område. Jeg vil fortsætte med at blive bedre og gøre, hvad jeg kan, for at hjælpe holdet på den bedst mulige måde.” En ny leder En spiller med Dwyane Wade’s kvaliteter skal ikke bare være en leder via eksemplets magt, for store evner på banen forpligter også i omklædningsrummet. I NBA er det ofte er svært at komme til for store ego’er, og der er behov for, at nogle ting engang imellem bliver sat ting på plads, så alle trækker holdet i den samme retning. Det er den næste opgave, der ligger foran den 23-årige Wade, der er i gang med sin blot tredje sæson i verdens stærkeste liga, men som samtidig, sammen med Udonis Hasleem, er den spiller, der i længst tid har haft en Miami Heat-trøje trukket over hovedet. ”Det bliver ikke så svært for mig, som det umiddelbart synes,” fortalte Wade til USA Today, da spørgsmålet om ledelse blev bragt på banen. ”Udonis og jeg har været på holdet længere end nogle andre her.


”Jeg er ikke den mest talende fyr, men når det er tid til at være en leder på banen, så forsøger jeg at tage udfordringen op” Vi ved hvordan tingene foregår. Det handler mere om at lade folk vide, hvordan tingene foregår her i Miami. Jeg er ikke den mest talende fyr, men når det er tid til at være en leder på banen, så forsøger jeg at tage udfordringen op.” Ingen gangsta Wade er ikke den gennemsnitlige NBA-type, hvor huden er plastret til med tattoo’s og der spilles på ren gangsta-stil i omklædningsrummet. Dwyane Wade er den stille fyr, der tager det hele oppe fra og ned og som i 2004 blev sat på listen i sportsmagasinet Sporting News’ liste over amerikansk sports good guys. Tidligere i år blev Wade også valgt ind på listen hos magasinet People, da de lavede en liste over de 50 smukkeste mennesker, og den unge stjerne har allerede så meget appeal, at det blev til en plads

på coveret, da EA Sports udsendte årets NBA-spil. Converse, engang basketball-skoen over dem alle, har skrevet kontrakt med den unge superstjerne i håb om, at Wade kan redde mærket, der for to år siden blev opkøbt af Nike efter en konkurs. Det legendariske skomærke, der opererer uafhængigt af Nike, bygger sin kollektion op omkring Wade, suppleret af et par andre unge upcoming stars – som Chicago Bulls´ Kirk Hinrich, Toronto Raptors’ Chris Bosh og Orlando Magic’s Jameer Nelson. ”Det er en drøm, der går i opfyldelse – at have et skomærke, der bliver bygget op omkring dig,” sagde Wade til det amerikanske business-magasin Forbes. ”Jeg elsker det. Vi er ikke så mange, men jeg tror vi alle sammen ser på det som en mulighed. Det er et stort skridt for mig og min karriere.” Det næste store skridt vil være et mesterskabstrofæ i Miami. sportsfan 95


shopping Basketball

Bluse Nike DF Hoops Tank, 299 kr. Buks Nike Durasheen S Pant, 399 kr. Sko Nike Shox VC 6 M, 1.199 kr. Wristband Nike Wide, 69 kr. Headband Adidas, 69 kr. Ball Nike 500 Outdoor 5, 99 kr. Tak til Stadium p책 Fisketorvet.

9 sportsfan


Månedens bil

fiat Barchetta

Barchetta betyder lille båd, hvilket giver mening, når man ser på designet. Trods forhjulstrækket kører og styrer den ganske fint. Et glimrende stykke legetøj. Motoren har 130 hk. 0-100 tager 8,9 sekunder, og topfarten er 200 km/t.

sportsfan 97


Badminton All England

BADMINTON OVER BIRMINGHAM

I denne måned spilles en af verdens største og mest prestigefyldte badmintonturneringer, The All England Championships. Af Kåre Welinder og Theis Marquard Otzen

B

admintons svar på Wimbledon spilles i Birmingham d. 18. - 22. januar, og det er en turnering med en helt speciel atmosfære, masser af stolte traditioner og en historie, som kun de færreste kender omfanget af. Hvem ved for eksempel, at Indonesiens svar på Lance Armstrong, Rudy Hartono, vandt turneringen for første gang i 1968,

for derefter at vinde den i alt syv år i træk, og at han med i alt otte titler er den mest vindende singlespiller i All England gennem tiderne? Selvom badmintonsporten i dag er størst i Asien, nyder All England enorm respekt i hele verden og betragtes i dag som de uofficielle verdensmesterskaber. Efter at Jarlen af Beaufort i ca. 1870 fandt på at flytte sit nyopfundne ketsjerspil indendørs

på sit landsted, Badminton House i Glouchestershire, England, blev spillet udvidet og revideret frem til 1899, hvor det første All England blev afholdt i London. Fra 1957 til 1993 blev turneringen afholdt på Wembley Arena i London, hvorefter den blev flyttet til National Indoor Arena i Birmingham. Man vurderede, at turneringen var blevet for stor rent tilskuermæssigt til, at All England kunne afholdes på Wembley.


Finn Kobberø (nærmest) og Erland Kops mødtes i herresingle-finalen i All England mesterskaberne. Erland Kops vandt kampen.

Danske vindere i singlerækkerne (efter 2. verdenskrig)

Herresingle

Erland Kops (7 gange) Morten Frost (4 gange) Poul-Erik Høyer (2) Knud Aage Nielsen (1 gang) Svend Pri (1 gang) Flemming Delfs (1 gang) Ib Frederiksen ( 1) Peter Gade (1)

Damesingle Lene Køppen (2) Kirsten Larsen (1) Camilla Martin (1)

Peter prøver igen Peter Gade vandt turneringen i 1999, og han har kun roser tilovers for den traditionsrige turnering. ”Det er altid noget specielt at spille derovre. Det er en af verdens største turneringer, som man gerne vil vinde. Rent renommémæssigt er den kæmpestor, fordi det er sådan et specielt sted, og jeg vil altid gerne vinde den igen,” siger han. Og det skulle der være gode muligheder for. Ikke blot for Peter Gade, men også for Kenneth Jonassen, der ligesom Gade er tilbage i verdenstoppen. De er begge tilbage i topform efter diverse skader og lykkelige, familiære omstændigheder. Men specielt fra Asien er konkurrencen hård. Den nærmest uovervindelige etter på verdensranglisten, Lin Dan fra Kina, er på sejrsjagt i England, men også Taufik Hidayat fra Indonesien håber at kunne tilføje endnu en fjerbold i sin asiatiske hat i Birmingham. Han er nemlig, som den første nogensinde, indehaver af både VM og OL titlerne, så han er meget opsat på at få All England trofæet med tilbage til Indonesien. Udover Hidayat stiller Malaysia med et

stærkt hold, hvor blandt andet efterårets vinder af Denmark Open, Lee Chong Wei, vil kunne gøre sig bemærket i det britiske. Stolte danske traditioner Danmark fik for første gang skrevet sig ind i All Englands annaler, da Tage Madsen vandt singlerækken og Ruth Dalsgaard/Tonny Olsen damedoublen for første gang tilbage i 1939. Siden dengang er det blevet til utallige titler inden for alle rækker, men mest imponerende er nok Erland Kops’ syv singletitler og en doubletitel, som han vandt i perioden 1958 – 1967. Eller Finn Kobberø, som med forskellige partnere i perioden 1955 - 1966 vandt mixdoublerækken otte gange, mens han i tidsrummet 1955 – 1964 vandt herredoublerækken syv gange! En imponerende bedrift, der nok aldrig vil blive overgået i dansk badmintonhistorie. I årets All England er der også mulighed for dansk succes i herredouble ved Jens Eriksen/Martin Lundgaard og Carsten Mogensen/Mathias Boe. Disse to par rangerer begge højt på verdensranglisten, og mon ikke de, sammen med Gade og Jonassen, vil gøre alt for at stikke en ketsjer i hjulet på det imponerende, asiatiske badmintonmaskineri.

Herresingle Verdensrangliste 1. Lin Dan 2. Chunlai Bao 3. Lee Chong Wei 4. Chen Hong 5. Peter Gade 6. Hyun Lee 7. Kenneth Jonassen 8. Taufik Hidayat 9. Hafiz Hashim 10. Choong Hann Wong

Herredouble Verdensrangliste 1. Wijaya/Budiarto, Indonesien 2. Eriksen/Lundgaard, Danmark 3. Fu/Cai, Kina 4. Hadiyanto/Alven, Indonesien 5. Paaske/Rasmussen, Danmark 6. Jung/Lee, Korea 7. Boe/Mogensen, Danmark 8. Chan/Koo, Malaysia 9. Kido/Setiawan, Indonesien 10. Limpele/Hian, Indonesien

sportsfan 99


”I og med at jeg altid har haft en meget seriøs indstilling til sporten og samtidig været positiv i modgangstider, så tror jeg, at jeg har gavnet sporten.” Peter Gade sætter ikke sit lys under en skæppe. 100 sportsfan


Peter Gade Badminton

KETSJERKONGEN STYRER STADIG

I ti år har Peter Gade næsten egenhændigt holdt Danmark med i verdenseliten i en sport, der totalt domineres af en asiatisk overmagt. Han håber stadig at kunne hente en VM eller OL-guldmedalje, inden han går på pension ved legene i Beijing. Af Kåre Welinder og Theis Marquard Otzen. Foto: Maria Fonfara

S

elvtilliden var stor fra begyndelsen. Som ung udråbte han sig selv til den kommende stjerne indenfor badmintonsporten, og allerede som 18-årig blev han ungdomsverdensmester. Godt nok i herredouble, men stilen var dermed lagt til noget stort. 11 år senere står Peter Gade som en af international badmintons største profiler nogensinde, og selv betegner han sin karriere som noget af det største, en sportsmand kan nå. ”Jeg har været med i den absolutte verdenstop i 10 år, og det er der altså ikke mange badmintonspillere, der får mulighed for,” fortæller den nu 29-årige Peter Gade. I løbet af de ti år på toppen har han vundet 14 store grand prix-turneringer og stået i et hav af finaler. Derudover har han vundet VM-bronze to gange samt et enkelt VM-sølv. Han mangler dog stadig at vinde OL-guld og et verdensmesterskab. Disse to titler har Gade stilet efter i mange år, men som han efterhånden har indset, vil de blive svære at vinde. ”Selvfølgelig vil jeg gerne vinde OL og VM, men det er ikke sådan, at det er altafgørende for min karriere. Konkurrencen fra specielt Kina vil de næste tre år blive uhyggelig, så det bliver meget svært at vinde en af de to titler,” siger Peter Gade, der afslutter sin karriere efter OL i Beijing i 2008. Uvurderlig betydning for badminton Selvom Gade skulle afslutte sin badmintonkarriere uden guldmedaljer fra VM eller OL, så har han været guld værd for badmintonsporten. Ikke blot i Danmark, men i hele verden. Selv er den ydmyge stjerne godt bevidst om sin kolossale betydning for sporten. ”I og med at jeg altid har haft en meget seriøs indstilling til sporten og samtidig været positiv i modgangstider, så tror jeg, at jeg har gavnet sporten,” fortæller Peter Gade. Udover badmintonkarrieren har Peter Gade især været kendt for sit parforhold med en af Danmarks bedste kvindelige badmintonspillere gennem tiderne, Camilla Martin. Dette var årsag til, at han hurtigt blev et kendt ansigt i befolkningen. Sammen var hele Danmarks Peter og Camilla landets største sportsprofiler og var derfor vældig interessante for medierne. Forholdet til Camilla Martin sluttede dog i 2001. I dag er Badminton-Camilla byttet ud med Håndbold-Camilla. Efternavnet er Høeg, og hun er tidligere håndboldspiller i FCK. Sammen har parret en datter på et år. Gades forhold til medierne har altid været godt, men han kunne godt have undværet interessen fra mediernes side. ”Jeg har ikke behov for at se mig selv på forsiden af et ugeblad eller i tv. Jeg vil hellere have fred og ro til at fokusere på min træning,” erkender Peter Gade. Skaden ved at ødelægge karrieren Fra 1997-2001 var Peter Gade urørlig på verdensranglisten. Han indtog næsten konstant den øverste plads. Dette blev der imidlertid sat en stopper for efter VMfinalenederlaget i 2001. Her løb Gade ind i knæproblemer, hvilket var årsag til, at han sportsfan 101


tæller Gade om sportens vilkår i Asien, hvor navnet på de bedste, europæiske badmintonspillere sagtens kan hente anerkendende nik og smil hos enhver sportsinteresseret asiat.

”Der var rigtig mange, der sagde, at jeg ikke ville komme tilbage, men de tog fejl” var sat ud af spillet i mere end et år. Mange havde på det tidspunkt afskrevet ham. Alligevel kom han igen, og det betegner han som en af karrierens største bedrifter. ”Da jeg kom tilbage efter skaden, var lidt af den frygt, som mine modstandere havde for mig før skaden, forsvundet, så der skulle virkelig kæmpes for hver eneste bold. Så jeg er rigtig stolt over, at jeg var i stand til at komme tilbage til toppen, og at jeg den dag i dag stadig kan udfordre de bedste asiatiske spillere,” siger Peter Gade, der efter sin skadespause var nede at ligge nummer 142 på verdensranglisten. En plads, der normalt er forbeholdt spillere fra lande, hvor badminton er lige så udbredt, som bandy er i Danmark. I dag er Peter Gade placeret på en femteplads på den aktuelle verdensrangliste, som er præget af kinesere og malaysiere. Asiatisk dominans Netop de asiatiske spillere er de mest dominerende i den internationale badmintonverden. Dette kan ifølge Peter Gade godt gå hen at blive et problem for sporten. Godt nok er badminton i Asien, hvad fodbold er i Europa, men økonomien skiller dog de to sportsgrene. Ved de største turneringer i Asien er den samlede præmiesum på 250.000 US dollars. Dette betyder som regel et beløb på ”kun” 80.000 danske kroner til vinderen af herresingle. Sammenlignet med andre sportsgrene som fodbold, tennis eller golf blegner dette beløb. 80.000 kroner ville ikke engang være nok som startpenge til Tiger Woods eller som timeløn til Beckham. Peter Gade peger på, at der mangler nytænkning i den internationale badmintonverden, specielt i de asiatiske lande. ”I Asien er det staten, der betaler spillerne, hvilket betyder, at de kommercielle og kapitalstærke interesser bliver holdt udenfor,” for102 sportsfan

100 millioner tv-seere En stor badmintonturnering i Asien kan nemt trække op imod 10.000 tilskuere om dagen og omkring 100 millioner tvseere, men for at få mere gevinst ud af de mange tv-seere skal der ifølge Peter Gade nye folk til i det internationale badminton forbund IBF. ”Det Internationale Badminton Forbund er præget af stor konservatisme. Men jeg orker ikke at bruge flere kræfter på at forsøge at få det moderniseret, for jeg ved, at det næsten er en umulig sag,” fortæller Peter Gade. Han håber på, at et land som USA vil komme med i international badminton og dermed gøre sporten mere pengestærk. Ved det seneste VM, der blev afholdt i Los Angeles, fik amerikanerne en guldmedalje i herredouble. En medalje, som kan give håb om flere penge til tennis’ lillebror. ”Jeg håber virkelig, at vi kan få amerikanerne med i toppen, for det vil helt klart betyde en bedre økonomi for sporten, men det bliver svært at få dem med,” erkender Peter Gade. Gode penge for Gade Selvom Peter Gade ikke har tjent ligeså mange penge med fjerbolde, som han ville have gjort, hvis han i stedet havde tryllet med tennisbolde, så har danskeren alligevel tjent godt i sin 10 år lange karriere. Indtjeningen for de sidste 10 år har bestået af en kombination af præmiepenge og sponsorindtægter, hvor TDC og ketsjerfirmaet Yonex har skæppet mest i kassen. Gade er en af de få danske spillere, der har kunnet leve godt af badminton. Mange andre spillere fra specielt doublerækkerne har ikke tjent synderligt meget i løbet af deres karriere. Peter Gade synes dog ikke, det er en dårlig ide at satse alt på badminton, selvom risikoen for ikke at komme til tops er til stede. ”Da jeg i sin tid besluttede mig for at satse alt på en badmintonkarriere, var jeg klar over, at der var en mulighed for, at jeg ikke slog igennem. Den risiko bør man som topidrætsudøver løbe, for ellers vinder man slet ingenting,” mener Peter Gade. Den risiko har Peter Gade med held løbet, og når han slutter sin karriere efter OL i Beijing i 2008, kan han med ro i sindet kigge tilbage på en stor karriere i en hård sportsgren, hvor det somme tider er lige så svært at være europæer, som det er at være Kenneth Carlsen i en ATP-turnering. Gade vil fortsætte karrieren indenfor badmintonsporten, hvor han har planer om at lave sit eget badmintonakademi for unge spillere, og han ved, hvor lysten og energien formentlig vil blive lagt i fremtiden: ”Jeg er næsten sikker på, at jeg fortsætter indenfor badmintonverdenen i en eller anden funktion, for mit hjerte banker for badmintonsporten,” siger han.


Anrette

Minimalisme er blevet synonym med tidløs stil, der har-

LK FUGA Hardline® fås i hvid, lysegrå, koksgrå og koks-

monerer godt med dansk smag og designtraditioner.

grå/stålmetallic. Lauritz Knudsen har fremstillet el-

Uanset om det er madkultur eller indretningsstil. Mød

materiel i mere end 100 år med design, funktionalitet

den nye LK FUGA Hardline® – en rå og ren serie af kon-

og kvalitet i fokus. Du kan se andre designserier og

takter og afbrydere, der vil svæve på dine vægge.

finde mere inspiration på www.lk.dk

Hovedsponsor for herrelandsholdet i håndbold

Telefon 44 20 70 00 · www.lk.dk

Indrette


Håndbold Optakt til EM

Et tæt EM som altid

Når det gælder VM eller EM for herrer, er der tradition for jævnbyrdighed og tæt løb om titlen. Også ved det forestående EM er det svært at pege på oplagte favoritter. Peter Bruun vurderer her de enkelte holds chancer. Uanset om det gælder VM eller som her EM, er der næsten altid 6-8 hold, der kan vinde titlen, uden at nogen egentlig kan tillade sig at blive vildt overrasket. Det forestående EM i Schweiz udgør ingen undtagelse. Det er selvom en af de sædvanlige favoritter, Sverige, har sat sig selv helt udenfor – ganske enkelt ved ikke at magte at kvalificere sig! Men selv uden de svenske World Cup vindere kan vi med garanti se frem til en underholdende turnering med mange jævnbyrdige opgør. Gruppe A Slovenien – Når slovenerne ikke er på hjemmebane, er de som regel til at tale med. I kraft af deres offensive og særdeles kontante – for ikke at sige brutale – forsvarsspil er de imidlertid i stand til at true de fleste på en god dag. I en halvblød pulje er sidste EM´s sølvvindere favoritter til at løbe med førstepladsen, men allerede i mellemrunden kommer de i menneskehænder mod nationer som Spanien og Frankrig. Blandt andet derfor giver vi odds 20:1 på Slovenien som Europamester. Polen – Polsk håndbold på landsholdsplan skal vi til at tage alvorligt igen. Ikke alene slog polakkerne Sverige ud i play-off kampene til dette EM – de besejrede også Danmark 34-29 på hjemmebane i oktober. Man skal derfor ikke lade sig narre af de polske mestre Wisla Plock´s pauvre indsats i denne sæsons Champions League – de bedste 104 sportsfan

polske spillere optræder i den tyske Bundesliga, hvor skytter som Grzegorz Tkaczyk og Karol Bielecki hos SC Magdeburg samt SG Flensburg Handewitts venstrehåndshugger Marcin Lijewski kan volde ethvert forsvar problemer. Også polakkerne får imidlertid svært ved at komme forbi de barske mellemrundemodstandere og får derfor odds 20:1 Schweiz – Som værtsnation har schweizerne haft ret til selv at vælge pulje, og det har de gjort godt – således at forstå at alle de andre puljer formentlig havde været endnu værre! Schweiz har aldrig markeret sig synderligt på internationalt plan, og det kommer de heller ikke til denne gang, selvom hjemmebanefordelen sandsynligvis bringer dem i mellemrunden. EM-trofæet kommer de til gengæld ikke tættere på end at få lov at opbevare det under turneringen. Odds 50:1 Ukraine – Ukrainsk håndbold har det ikke med at stikke næsen frem på den internationale scene, når det gælder herrehåndbold. På klubplan sker det ganske vist engang imellem, sådan lidt beskedent, som da ZTR Zaporozhye opnåede en tredjeplads i sin Champions League pulje i denne sæson – men det ukrainske landshold er et nyt bekendtskab ved et større mesterskab. Det er nu heller ikke, fordi vi kommer til at stifte voldsomt meget bekendtskab med dem denne gang – de ligner en oplagt favorit til gruppens enlige returbillet hjem efter den indledende runde. Odds er derfor 100:1

Gruppe B Tyskland – Det tyske landshold er endnu ikke kommet sig helt over de senere års omfattende og pludselige generationsskifte. Stjerner som Stefan Kretzmar, Volker Zerbe, Christian Schwarzer og Marc Dragunski med flere erstatter man ikke sådan lige fra den ene dag til den anden. Trods de mange udlændinge i Bundesligaen er der imidlertid mange unge tyske talenter – Nachwuchsleute som tyskerne kalder dem – på vej. Og så har tyskerne jo troldmanden med cykelstyroverskægget på trænerbænken, Heiner Brandt, som har vist sig i stand til at få det optimale ud af næsten ethvert spillermateriale. Derfor skal man bestemt heller ikke afskrive de regerende Europamestre ved dette EM, hvor masser af ”Schlachtenbummler” sikkert tager turen over grænsen for at støtte deres landshold. Det vil imidlertid overraske, hvis Tyskland kommer helt til tops denne gang, og vi giver dem kun odds 10:1 for at blive mestre. Frankrig – Her har vi til gengæld én af turneringens absolutte favoritter. Når det kører for Les Bleues er de mere end vanskelige at slå for ethvert hold. Med deres hurtige og boldsikre angrebsspil og varierede afslutninger, krydret med deres som oftest offensive og ganske kontante forsvarsspil, kan franskmændene meget vel stryge helt til tops. Odds 2:1 Spanien – Franskmændene skal imidlertid nok få kam til deres hår af de spanske verdensmestre. Ved forrige års VM opnåede


Danske roligans er parate til igen at tage festhatten på, hvis det lykkes herrerne at opfylde de store forventninger, der er til holdet.

Spanien langt om længe at vinde en titel efter at have været nærved og næsten så mange gange. Det har givetvis givet spanierne appetit på mere, og efter at de spanske klubhold har domineret Champions League og Europa Cup´erne så længe, kan ingen blive overrasket, hvis det spanske landshold nu også sætter sig på den europæiske trone. Odds 2:1. Slovakiet – Det er næsten synd for slovakkerne. Det lykkes dem så sjældent at kvalificere sig til de store turneringer, og nu hvor det er lykkedes dem at komme blandt de 16 bedste i Europa, er de blevet rejer i hajfyldt farvand! I dette selskab bliver det hurtig hjemrejse for slovakkerne, som vi kun giver odds 75:1 Gruppe C Danmark – Ja, vi vil jo så gerne tro, vi er gode, og det er vi måske også. Turneringen i Polen i oktober, som er omtalt andetsteds her i magasinet, og hvor Danmark, udover nederlag til værtsnationen, kun opnåede uafgjort mod Norge og Island, har i hvert fald dæmpet de forventninger, de danske spillere tidligere har haft så svært ved at håndtere. Vi har da også efterhånden ganske stolte EM-traditioner, med bronze ved de seneste to Europamesterskaber, men umiddelbart synes der at være flere spørgsmål end svar i forbindelse med de danske muligheder denne gang. Odds på at Danmark tager titlen: 3:1 Serbien-Montenegro – Her har vi at gøre med ét af de mest uberegnelige hold i turneringen. Landet har gudbenådede håndboldspillere og kan spille fantastisk håndbold, når

det kører for dem. Det gør det bare for sjældent – af forskellige grunde. Uro i forbundet og omkring holdet, spillere, der ikke vil spille på landsholdet og lignende trakasserier hører nærmest til dagens orden. Gode i modgang er serberne bestemt ikke, og meget står og falder med, om de får lov at praktisere deres hårdhændede, til tider nærmest hensynsløse, forsvarsspil. Odds 5:1 Ungarn – Et land med en fantastisk håndboldkultur, som imidlertid har været ude af det internationale rampelys i en del år, når det gælder herrelandsholdet. I stedet har det været klubholdet MKB Veszprém, der har måttet holde den ungarske håndboldfane højt på herresiden, og det har klubben gjort godt gennem sine bedrifter i Champions League. Der er imidlertid også grund til at nære visse forventninger til det ungarske landshold denne gang, om end de er havnet i en tæt gruppe. Odds 15:1 Island – Gang på gang undgår man ikke at blive imponeret over, at et land med en befolkning på størrelse med Århus kan blive ved med at spise kirsebær med de store håndboldnationer. Ikke desto mindre er islændingene igen med ved én af de store turneringer, og om ikke andet viser deres uafgjorte resultat mod Danmark ved føromtalte turnering i Polen, at man heller ikke denne gang skal afskrive holdet fra sagaøen. De får det imidlertid svært i denne gruppe, og vi giver odds 20:1 på dem som mestre. Gruppe D Kroatien – En nation, der for alvor har slået sit navn fast i den absolutte verdens-

elite gennem de senere år – men lige akkurat Europamesterskaber har de elegante kroater haft det lidt svært med hidtil. Det beror dog efter al sandsynlighed på tilfældigheder. Kroaterne vil selvfølgelig lige så gerne være europamestre, som de vil være verdensmestre og vinde OL-guld – og med et imponerende hold anført af verdensstjerner som højrefløjen Mirza Dzomba og playmakeren Ivano Balic er det absolut muligt, at det lykkes denne gang. Odds 2,5:1 Rusland – Den russiske bjørn skal man aldrig afskrive, når det gælder et stort mesterskab. Det har vi efterhånden set mange gange, og også denne gang hører russerne, om ikke til favoritterne, så til de hotteste outsidere. I lighed med tyskerne har det russiske landshold været gennem et generationsskifte, men det er gennemført mere glidende end i Tyskland. Odds på Rusland: 3,5:1 Portugal – De prøver og de prøver. Gang på gang lykkes det dem at kvalificere sig til EM eller VM – hvorefter det så ikke bliver til mere. Det gør det heller ikke denne gang, hvor Portugal må pakke kufferten efter den indledende runde. Odds 100:1. Norge – Hvor hyggeligt at se vort norske broderfolk i de større turneringer igen. Det har vi ellers ikke været forvænte med før forrige års VM, men dér gjorde nordmændene det jo ganske godt – og de lukrerer på, at stort set hele deres landshold til daglig spiller i den tyske Bundesliga og den danske Håndboldliga, suppleret med et par ’spaniere’. Den kombination kan bringe Norge langt også denne gang – selvom de ikke bliver Europamestre. Odds 15:1. sportsfan 105


Håndbold Optakt til EM

Dem vi sætter vor lid til

Det ligner næsten det stærkeste, vi kan stille med på herresiden i dansk håndbold for øjeblikket – den trup vi sender til EM i Schweiz senere i denne måned. Peter Bruun vurderer her den danske trup – spiller for spiller.

V

i kunne godt have ønsket os en Klavs Bruun Jørgensen på højre back – den position vi umiddelbart ser ud til at være tyndest besat på. Men vil Klavs Bruun ikke, så vil han ikke, og det går såmænd nok endda. Ser vi på de enkelte spillere – andenmålmanden er dog først udtaget efter redaktionens slutning – viser det sig nemlig, at det faktisk er en både stærk og internationalt rutineret trup, vi stiller med: Kasper Hvidt – Danmarks ubestridte førstemålmand. Praktisk taget den eneste spiller Ulrik Wilbek inden offentliggørelsen af sin EMtrup ville indrømme var sikker på en plads. Meget står og falder med, om den 29-årie Portland San Antonio keeper præsterer sit ypperste. Den forhenværende Ajax målvogter er blevet mere stabil, efterhånden som han med alderen er blevet bedre til at styre det temperament, der i ungdomsårene slog så voldsomme gnister, at det indbragte mere end én 2 minutters udvisning. Der har imidlertid været for langt mellem Kasper Hvidts rigtig gode kampe på landsholdet, og stabilitet samt et højt bundniveau hos Danmarks ankermand nummer ét er et krav, hvis vi skal nå til tops ved dette EM. Søren Stryger – Et lige så ubestrideligt førstevalg på højrefløjen, som Kasper Hvidt er det på målmandsposten. Maribo knægten, som via Vrold-Skanderborg og GOG havnede i SG Flensburg Handewitt, hvor han i dag er en absolut nøglespiller, er også en af dem, der virkelig skal præstere, hvis det skal blive til dansk EM-succes. Stryger har fået en del af efteråret smadret af skader, men skulle gerne være i topform, inden det går løs i Schweiz, for både i kontrafasen og i det etablerede angrebsspil er han blandt verdens allerbedste højre fløje, når har er på toppen. Rune Ohm – Med al respekt for den temperamentsfulde venstre back fra AaB er venstrehåndede bagspillere på internationalt topniveau den største mangelvare i dansk herrehåndbold i øjeblikket. I den forbindelse hjælper det ikke meget, at lovende talenter som Per Leegaard, Kasper Søndergaard og Simon Kristiansen er godt på vej. Ingen af dem er flyvefærdige endnu. Derfor havde det pyntet med Klavs Bruun Jørgensen på denne position, men i hans fravær må Ohm gøre det bedst muligt – og eventuelt må der suppleres med højrehåndede spillere på pladsen som f.eks. Lars Jørgensen. Joachim Boldsen – Den nordsjællandske kampvogn er endnu en af de profiler, vi for alvor sætter vor lid til nok engang. Med sine ubestridte spillemæssige kvaliteter, sin enorme fysik og sin evne og vilje til altid at gå forrest, når der skal fightes (og det vil der skulle ved det her EM), er testosteron bomben, som i dag spiller i Flensburg Handewitt, 106 sportsfan

én af de vigtigste nøgler til dansk succes i alpelandet. Lars Krogh Jeppesen – Den store Barcelona back har haft en svær tid, både på landsholdet og hos de forsvarende Champions League vindere FC Barcelona, hvor det har været småt med spilletiden ikke mindst i angrebet, selv om det er blevet til lidt mere på det seneste. Han har da også åbenhjertigt meldt ud, at han ikke trives i den spanske storklub. Også VM i fjor blev mere eller mindre ødelagt for den lange venstreback, som kom for tidligt i gang efter en skade. Denne gang skulle vi gerne se mere til Lars Krogh. Selv om venstre back er den position, hvor Wilbek har flest valgmuligheder, er Lars Krogh Jeppesen alligevel så vigtig i både forsvar og angreb, at vi må håbe på en Krogh i topform og spillehumør. Lars Christiansen – Stadig verdens bedste venstre fløj på sine gode dage, og dem har han mange af hos SG Flensburg Handewitt. Det har af og til knebet lidt mere på landsholdet, hvor han ved et par slutrunder har virket overtændt og for nervøs. Især var det galt ved sidste års VM, men det var det som bekendt hos flere. I denne sæson lader 33-årige Lars Christiansen imidlertid til at være i sit livs form – endnu engang – og det giver os ret til at forvente en del ved det forestående EM, både i form af elegante fløjscoringer, kontramål og finurlige straffekast. Michael V. Knudsen – Det har ikke været nogen dans på roser for Michael Knudsen siden skiftet fra Viborg HK til den tyske danskerklub SG Flensburg Handewitt. Storklubbens svenske træner Kent-Harry Andersson har ikke ment, at Knudsens forsvarskvaliteter har Bundesliga-niveau endnu, og derfor er det blevet til ret begrænset spilletid i den jyske stregspillers første sæson i tysk håndbold. Vi må imidlertid ikke håbe, at det får betydning for hans kampform og selvtillid, når det går løs i Schweiz. Her er 27-årige Michael Knudsen, som ved EM 2004 blev kåret som turneringens bedste streg, nemlig af stor betydning for de danske chancer – selv om vi har en kvalificeret gardering i Jesper Nøddesbo, som vi skal vende tilbage til lidt senere. Lars T. Jørgensen – Det er vigtigt at Lars Jørgensen har meldt sig klar til landsholdet igen efter at være kommet sig helt ovenpå sin sejlivede rygskade. Den store rutinerede San Antonio bagspiller kan – næsten bogstaveligt – blive guld værd i det danske forsvar med sit bundsolide og kontante, men aldrig brutale forsvarsspil. Samtidig er det spændende, at Ulrik Wilbek øjensynligt også har til hensigt at bruge Lars Jørgensen i angrebet. Her kan han spille begge backpladser og har i den spanske Liga Acobal markeret sig som en særdeles habil langskytte. Kan Lars Jørgensen også overføre disse kvaliteter til det danske landshold, ser det ærlig talt rigtig godt ud!


Joachim Boldsen og Lars Christiansen får sig en griner.

Henrik Hansen – Den 26-årige Århus GF playmaker må betegnes som overraskelsen i EM-truppen – og beviset på at Ulrik Wilbeks ord om, at man kan spille sig af landsholdet, ikke er tom snak. Hansen er nemlig udtaget på bekostning af rutinerede Claus Møller Jacobsen, der til daglig styrer angrebsspillet hos den spanske storklub Ciudad Real. Udtagelsen af Henrik Hansen virker ”frisk” i betragtning af, at han blev udtaget dagen efter at have gjort liga comeback ovenpå seks ugers skadespause! Lasse Boesen – ”Bomber-Boesen” som – ganske usædvanligt i moderne topidræt – kun har spillet i to klubber i hele sit liv, KIF Kolding og nu Portland San Antonio, mangler også stadig det helt store gennembrud på landsholdet – i hvert fald ved slutrunder. Nok først og fremmest på grund af det store udbud af venstre backs på landsholdsniveau, som også har betydet, at Boesen er blevet vraget til et par af de store slutrunder på det seneste. Nu er Boesen imidlertid tilbage, og der bliver især brug for hans skudstyrke, hvis Lars Krogh Jeppesen ikke slår til. Bo Spellerberg – Det er hverken selvtillid eller kamptræning, den 26-årige københavner savner. I sin fjerde sæson for KIF Kolding er der blevet trukket kolossalt store veksler på Spellerberg, der i tre skadede stamspilleres fravær er blevet rykket ind på sin gamle plads som playmaker. Her har den elegante boldkunstner stort set spillet 60 minutter i både forsvar og angreb i jydernes seneste mange liga- og Champions League kampe. Wilbek vil sandsynligvis bruge Spellerberg som både playmaker og venstre back, og den tidligere FCK´er skal såmænd også nok gøre fyldest i begge roller. Per Leegaard – Backtalentet fra Viborg, som i en alder af 23 efterhånden har nået det stadium i karrieren, hvor prædikatet ”lovende

talent” gerne snart skulle udskiftes med karakteristikken ”etableret topspiller”. Det skridt kan venstrehåndsskytten Leegaard passende tage i Schweiz, hvor der sikkert bliver spilletid nok til et internationalt gennembrud. Jesper Nøddesbo – En nærmest kometagtig karriere siden skiftet fra Team Tvis Holstebro til KIF Kolding forud for forrige sæson har bragt 25-årige Jesper Nøddesbo helt ind i landsholdsvarmen – hvor han endda har fortrængt GOG Svendborg TGI´s ellers etablerede landsholdsstreg Torsten Laen fra EM-truppen. I Kolding kalder de selv Nøddesbo for ”måske den bedste angrebsstreg, klubben nogensinde har haft” – og det siger ikke så lidt, i betragtning af at den svenske landsholdsspiller Pelle Linders er blandt de stregspillere, der tidligere har slået deres folder i den sydjyske klub. Også det forsvarsmæssige har Jesper Nøddesbo imidlertid udviklet kolossalt i tiden hos de danske mestre, og det bliver spændende at se ham overføre disse talenter til landsholdet. Mikkel Aagaard – Efter at have været lidt af en klubflakker gennem en årrække er Mikkel Holm Aagaard øjensynlig faldet til ro i Skjern – og det har gavnet hans håndboldmæssige udvikling i en grad, så han stille og roligt har etableret sig som den oplagte gardering for Søren Stryger på højre fløj. Stærk i både kontrafasen og det stationære angrebsspil ligner Aagaard en tilforladelig aflastningsspiller for Stryger. Lars Rasmussen – Ulrik Wilbeks ”opfindelse” på landsholdet – og egentlig ganske nærliggende og fortjent, at den boldbegavede venstre wing endelig får chancen. Med sine finurlige afslutninger både fra fløjen samt på kontraangreb og straffekast er den 29-årige Team Tvis Holstebro fløj en oplagt gardering for Lars Christiansen. sportsfan 107


Sådan bliver vi Europamestre…

I en barsk gruppe, hvor alle ser ud til at kunne slå alle, skal Danmark ikke alene forsøge at kvalificere sig til mellemrunden – men også sikre sig så godt et udgangspunkt som muligt videre frem i turneringen. Af Peter Bruun

108 sportsfan


Optakt til EM Håndbold

S

elvom tre ud af de fire deltagere i hver indledende gruppe går videre til mellemrunden, kan alene dét at komme videre i turneringen såmænd blive en udfordring i sig selv i en Gruppe C, hvor Danmarks modstandere hedder Serbien-Montenegro, Ungarn og Island. Og det handler ikke alene om at komme videre til mellemrunden. Eftersom de hold, der kvalificerer sig til videre deltagelse, tager de indbyrdes point med over i mellemrundepuljen, skal man faktisk have mindst én sejr mod de andre kvalificerede hold for at bevare chancen for en semifinaleplads og dermed muligheden for medaljer. Men lad os kaste et blik på det danske holds program – og chancer: Torsdag den 26. januar kl. 20.15: Danmark-Ungarn – Rækkefølgen af modstandere er næsten hip som hap i denne gruppe, hvor det er vanskeligt at forudsige, hvilken opgave der bliver den sværeste. Åbningskampen mod ungarerne kan i hvert fald blive svær nok. Ungarn har i dag et ganske homogent hold bygget op om Barcelona-skytten Lazlo Nagy samt spillere fra de to førende klubber MKB Veszprém og Pick Szeged, der begge er med i Champions League stort set hver år – med masser af international erfaring til følge. Ungarerne er med garanti opsatte på at vise noget, nu hvor de endelig er med i en af de store turneringer igen, og danskerne skal nok få hænderne fulde allerede på EM´s første aften. Fredag den 27. januar kl 20.15: Island-Danmark – Mere gys til aftenkaffen tør vi næsten godt garantere allerede her. Islændingene slås altid det bedste, de har lært, og giver aldrig op – og har spillerne fra vulkanøen tabt deres første kamp mod Serbien-Montenegro, hvilket langt fra er usandsynligt, er de tvunget til at vinde dette nordiske opgør for at holde liv i deres chancer i turneringen.. Islændingene kan glæde sig over, at verdensstjernen Olafur Stefansson ikke har gjort alvor af sine planer om at stoppe på landsholdet, og at Island stadig skal tages hamrende alvorligt, vidner deres uafgjorte resultat mod Danmark i turneringen i Polen i oktober om. En gentagelse af den danske 29-22 sejr i bronzekampen ved EM 2002 vil være kærkommen, men tør vi tro på den? Søndag den 29. januar kl. 20.15: Danmark-Serbien/Montenegro – Er det gået det danske landshold, som vi krydser fingre for, står vi her søndag aften med to sejre og er dermed sikre på at gå videre til mellemrunden. Uanset hvordan det er gået i de to første kampe, er også denne sidste kamp i den indledende pulje imidlertid vanvittigt vigtig – om ikke andet så med henblik på at få flest mulige point med over i mellemrunden. Det kan dog blive mere end svært mod dette serbiske humørhold, som på deres gode dage kan slå alle – og som modsat kan tabe til de fleste på en dårlig dag. Først og fremmest skal vi have løst deres offensive og temmelig sikkert hårdt spillende - på grænsen til det brutale – forsvar, og så skal vi have skudt hul på deres fremragende målmænd. Lykkes disse ting, og står vort forsvar, som vi ved det kan, bliver det dansk sejr. Mellemrunden Er alt gået, som vi håber i den indledende runde, er vi nu klar til mellemrunden – og i bedste fald har vi det højst mulige antal point, fire, med over. Vore modstandere i mellemrundepulje II bliver i givet fald Kroatien, Rusland og Norge fra Gruppe D – vi går ud fra som givet, at Portugal bliver sidst i den gruppe og må rejse hjem. Rækkefølgen af modstanderne i mellemrunden afgøres selvfølgelig af vor egen placering i den indledende gruppe samt af rækkefølgen i Gruppe D. I dette regnestykke er vi imidlertid så optimistiske at gå ud fra, at Danmark har

vundet Gruppe C, og vi forudsætter endvidere, at Kroatien har vundet Gruppe D foran Rusland og Norge . I så fald ser Danmarks program i mellemrunden således ud – idet der dog skal tages forbehold for at kamptidspunkterne kan blive ændret af hensyn til TV, når man ser hvilke hold, der har kvalificeret sig: Tirsdag den 31. januar kl. 15.45: Danmark-Rusland – Mon ikke den katastrofale kamp mod russerne ved VM 2003 afholder det danske landshold fra enhver fremtidig undervurdering af Rusland? I hvert fald er der al mulig grund til fortsat at have den allerstørste respekt for det stabile russiske landshold i en kamp, hvor det nærmest er umuligt at pege på en favorit på forhånd. Onsdag den 1. februar kl. 15.45: Danmark-Norge – En speciel kamp – ikke kun fordi der er tale om endnu et nordisk ”broderopgør”, men også fordi de to holds spillere kender hinanden på kryds og tværs fra den danske Håndboldliga, den tyske Bundesliga og den spanske Liga Acobal, hvor spillerne tjener deres daglige brød. Norges præstation ved det seneste VM – samt den omstændighed, at nordmændene har haft rigtig godt fat i danskerne i et par venskabskampe de senere år – giver forventninger om en ny tæt kamp. Torsdag den 2. februar kl. 15.45: Danmark-Kroatien – Hvis det er gået helt forrygende godt indtil dette tidspunkt, er Danmark allerede sikker på en semifinaleplads inden mødet med kroaterne og kan begynde at tænke taktisk i, hvem man helst vil møde – eller undgå at møde - i semifinalen. Mere sandsynligt er det dog, at dette bliver en afgørende kamp om at komme i semifinalen, og så bliver det en gyser. Imidlertid har vi haft et ganske godt tag på de ellers frygtindgydende kroater, de gange vi har mødt dem de senere år – lige med undtagelse af åbningskampen ved EM 2004 – så der er ikke grund til ligefrem at ryste og bæve for dette møde. Slutkampene Hvis vi er blevet dårligere end nummer tre i vores mellemrundepulje – hvilket selvfølgelig nødigt skulle ske – skal det danske landshold hjem på dette tidspunkt. Er vi blevet nummer tre, skal vi spille om 5.-6. pladsen lørdag den 4. februar kl. 11.45. Er vi imidlertid blevet nummer ét eller to i mellemrundepulje II, gentager vi ”traditionen” med at skulle spille om medaljer – i givet fald for tredje EM i træk. Vi skal i så fald spille semifinale lørdag den. 4. februar enten kl. 14.15 eller kl. 17 – afhængig af om vi er blevet nummer ét eller to i mellemrundepuljen. I givet fald tør vi godt lægge hovedet på blokken på, at Danmarks semifinalemodstander bliver enten Spaniens verdensmestre eller Frankrig – de to oplagte favoritter i turneringens anden halvdel, som består af Gruppe A og B, hvorfra de tre bedste i hver gruppe samles i mellemrundepulje I. Vinder Danmark også semifinalen – hvad vi næsten ikke tør tro på – venter selveste EM-finalen søndag den 5. februar kl. 16, sandsynligvis mod enten Kroatien eller den af Frankrig/Spanien, som vi ikke mødte i semifinalen. I tilfælde af dansk nederlag i semifinalen står den for tredje EM i træk på bronzekamp – allerede kl. 13.30 mod taberen af den anden semifinale. Og her taler sandsynligheden altså også for et opgør mod enten Kroatien, Spanien eller Frankrig – i alle tilfælde modstandere som næppe vil være særlig tilfredse med bronze. Tør vi tro på endnu et sæt danske EM-medaljer? Svaret blæser indtil videre i den schweiziske alpevind. Vi kan kun ønske de danske drenge al mulig held og lykke – og resten af Håndbolddanmark god fornøjelse hjemme foran tv-skærmene. Spændende og underholdende skal det nok blive! sportsfan 109


Håndbold Ulrik Wilbek

Wilbek drømmer om finalen

Siden sin tiltræden som landstræner i sommer har Ulrik Wilbek holdt fast i, at Danmark minimum skal være blandt de otte bedste ved hver slutrunde. Nu, hvor EM nærmer sig, indrømmer han imidlertid gerne, at en ottendeplads ikke helt vil være nok til at indfri forventningerne. Af Peter Bruun

F

orventningerne var store, da Ulrik Wilbek i foråret blev præsenteret som ny landstræner for herrerne. Mange forventede at den succes, der klæbede til Wilbeks person i tiden som damelandsholdstræner straks ville blive omsat til tilsvarende triumfer på herresiden. Nu skulle vort herrelandshold endelig opnå de triumfer, potentialet så længe havde givet løfte om, mente mange håndboldinteresserede. Selv manede Ulrik Wilbek imidlertid til besindighed og proklamerede, at minimumskravet var en placering mellem de otte bedste ved hver eneste slutrunde – det være sig VM eller EM. En meget realistisk målsætning i betragtning af at den internationale top på herresiden er tættere end hos kvinderne. Alligevel erkender Wilbek i denne samtale med SPORTSFAN, at drømmene skam går på lidt mere end ”blot” en placering i top 8. ”Kommer vi først videre til mellemrunden – og det skal vi jo for at komme mellem de otte bedste – er der jo ikke så forfærdelig langt til en semifinale og derfra til en finale. Jeg ser dog Kroatien som favoritter til titlen. Jeg tror, kroaterne vil være meget opsatte på at få den eneste titel de mangler, mens jeg har Frankrig som næstfavoritter. Til gengæld virker det, som om spanierne – efter at være blevet verdensmestre – tror, at træerne vokser ind i himlen, og dét kan blive et problem for dem. Jeg håber, at vi på en eller anden måde kan kile os ind mellem de tre favoritter et eller andet sted,” siger Ulrik Wilbek. ”Minimumskravet er stadig at komme mellem de otte bedste, men på den anden side er en ottendeplads jo ikke ligefrem noget, man går efter,” smiler landstræneren. Tæt pulje ”Der er imidlertid ingen tvivl om, at vores pulje er meget tæt – og den eneste hvor der ikke er en oplagt favorit til at ryge ud efter den indledende runde. Der er fire hold med i turneringen, som ikke kan blive Europamestre – og ingen af dem er i vores pulje, hvor alle holdene kan slå hinanden. Ungarn, som vi har i den første kamp, og som vi gerne skulle slå for at få lidt ro på, er puljens udråbstegn. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke ret meget om dem, udover at de råder over storskytten Lazlo Nagy fra Barcelona samt venstrefløjen Istvan Pasztor fra Veszprém, plus en række andre spillere fra Veszprém og Szeged, som vi selvfølgelig kender fra Champions League. Island er meget stærke, selvom de ikke har nogen særlig bred trup. Til gengæld er især deres højre angrebsside med Olafur Stefansson på højre back ganske frygtindgydende. Serbien er nok den modstander, der umiddelbart er nemmest at lægge taktik mod, fordi de nærmest konstant spiller ind over midten. 110 sportsfaN

De har imidlertid fremragende håndboldspillere, men er også det mentalt mest labile hold i puljen,” lyder Ulrik Wilbeks vurdering af modstanderne i Danmarks indledende pulje. Kroatien den værste modstander Kommer Danmark videre fra den indledende runde, venter med 99% sikkerhed Kroatien, Rusland og Norge i mellemrunden. Her lyder landstrænerens vurdering således: ”Kroatien er helt sikkert den sværeste modstander og den største favorit til en semifinaleplads fra vores halvdel af turneringen. Selvfølgelig kan det godt lade sig gøre at slå Kroatien, men de har efter min mening turneringens bedste hold og vil helt sikkert være meget opsatte på at blive Europamestre, eftersom det er den eneste titel, de endnu aldrig har vundet. Rusland og Norge er begge solide og svære modstandere, som vi imidlertid har gode chancer for at slå,” mener Wilbek. Angrebsmæssige mangler Lige siden han tiltrådte, har Ulrik Wilbek ikke lagt skjul på, at han ønskede at gennemføre radikale ændringer i landsholdets måde at spille på – ikke mindst forsvarsmæssigt, hvor han straks indførte offensivt forsvar i perioder af kampene. Han har på et tidspunkt sagt, at modstanderne aldrig må kunne forudsige, hvordan Danmark dækker op. Men hvor langt synes han så selv, han er nået gennem det godt og vel halve år, han nu har været i spidsen for det danske herrelandshold? Jeg synes, jeg er nået langt, især forsvarsmæssigt, hvor vi i dag er i stand til at operere med mange forskellige forsvarsopstillinger. Til gengæld er vi ikke nået så langt angrebsmæssigt, som jeg gerne havde set, så det er noget af det, vi især tager fat på her i januar – sammen med det mentale,” siger Ulrik Wilbek.


Koncentreret forberedelsesfase Det danske herrelandshold har så ofte været ’træningsverdensmestre’ og præsteret fremragende resultater i diverse træningsturneringer op til de store slutrunder for så at skuffe, når det virkelig gjaldt. Det har i hvert fald været tilfældet i forbindelse med de seneste to VM-slutrunder. Det mønster fik landsholdet ændret på ved firenationersturneringen i Polen i oktober, hvor det blev til uafgjort mod Norge og Island samt et femmålsnederlag til værtsnationen. Det har nok dæmpet forventningerne hos adskillige, men egentlig ikke hos landstræneren. ”Turneringen har ikke ændret min opfattelse af, hvor vi står – den fortalte blot lidt om, hvad vi er gode til, og hvad vi ikke er så gode til. Den egentlige forberedelsesfase går imidlertid først i gang 4. januar,” fastslår Ulrik Wilbek. EM-forberedelserne her i januar kommer, udover træning, til at byde på deltagelse i George Marane turneringen i Paris fra den 6. til den 10. januar, hvor Frankrig, Slovenien, Tunesien og det franske klubhold US Ivry er blandt de øvrige deltagere – samt to landskampe på hjemmebane mod Polen den 14. og 15. januar og to kampe ude mod Serbien-Montenegro den følgende weekend. De fire træningskampe træder i stedet for en firenationersturnering på dansk grund, som har måttet aflyses pga. mangel på deltagere. ”Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, for det havde da været rart at kunne præsentere os selv for et dansk publikum i en sådan turnering, men aflysningen betyder ikke noget handicap i vores EM-forberedelser, fordi vi får de andre træningskampe i stedet,” konstaterer Ulrik Wilbek.

Positive problemer Han har kunnet glæde sig over, at der næsten udelukkende har været positive problemer i forbindelse med udtagelsen af truppen til EM. ”Umiddelbart var det svært, fordi der er så mange gode spillere, men efterhånden som jeg har fået set alle spillere i klub- og landskampe, er brikkerne faldet på plads i mit hoved, og så har det egentlig ikke været så vanskeligt,” siger Ulrik Wilbek, der har haft flere kvalificerede kandidater til langt de fleste pladser. Et godt eksempel er stregen, hvor en Jesper Nøddesbo har udviklet sig så kolossalt, at han har fortrængt en Torsten Laen fra truppen. ”Kun på højreback har der været negative problemer med udtagelsen. Her er vi stadig tyndt besat og savner spillere af oplagt international klasse. Desuden har jeg været i tvivl om andenmålmanden, som jeg derfor ventede med at udtage. Jeg vil ikke sige, det var fordi, det var svært at finde én, der var god nok – mere fordi jeg håbede, at en af de kandidater der var, skulle ramme topformen,” erkender Ulrik Wilbek, som altså kræver en placering mellem de otte bedste af sin trup, men som drømmer om mere, og som erkender, at ottendepladser ikke er noget, man jubler over…

sportsfan 111


LøBeLiR

Så skal julemaden løbes væk. Her kan du finde det helt rigtige udstyr til at hjælpe dig i gang.

ADIDAS løbe T-shirt, 350 kr løbetrøje Formotion, 1.000 kr. løbebuks, 500 kr.

NIKe løbe T-Shirt, 350 kr. langærmet T-shirt, 500 kr. lange løbebukser, 350 kr

H2O løbe T-shirt, 350 kr løbejakke, 700 kr. lange løbebukser, 500 kr.

PUMA langærmet løbe t-shirt med USP Moisture Management, 300 kr. løbejakke med aftagelige ærmer, 800 kr. lange løbebukser med USP Moisture Management, 400 kr.

112 sportsfan


Puma Complete Prevail IV, 900 kr

Tekst: Lotte Lund Fotograf: Lasse Bak Mejlvang Forhandleranvisning: Adidas 7755 1500 – Ecco 008 00 67766776 – Nike 4918 5050 - Puma 8652 4100 – Reebok 3917 8836 – Nike 4918 5050 – H2O 4838 0000

Adidas Competition, Letvægtssko til track løb, 1.000 kr.

Nike Arizoon Vomero, 900 kr.

Reebok Premier Road Plus, 1.000 kr.

Adidas Gore-Tex Xcr, Helårs Cross Country, 900 kr

Adidas Adapt M, Cross Country løbesko, 1.000 kr.

ecco Receptor RXP, 899 kr.

Puma Complete Phasis III, 900 kr.

sportsfan 113


BZR

  Jakke 1.299 kr. Skjorte 599 kr.   BZR// 3377 0077

114 sportsfan


BRUBAKER

  Habitsæt 3.999,95 kr. Bluse 499,95 kr. Buks 499,95 kr.   Brubaker// 9715 3122

6sæt

Januar kan godt være lidt kedelig og trist, og det, man har allermest lyst til, er at krybe indenfor. Men ud skal man jo, så hvorfor ikke gøre det med stil. På de næste sider finder du seks fede sæt tøj, der kan lune både ude og inde.   Fotograf: Jørgen Brinks Styling: Lotte Lund Assistent: Nadia Al Zagir Hår og Makeup: Rosie Model: Miki Mikkelsen / Scoop Models sportsfan 115


MATINIQUE

  Frakke 1.499 kr. Strik 599 kr. Buks 799 kr. Tørklæde 249 kr. Bælte 499 kr. Sko 899 kr. fra Fly London   Matinique// 3378 2828 Fly London// 4588 8904

116 sportsfan


HUGO BOSS

  Skindblazer 7.999 kr. Strik 1.399 kr. Skjorte 799 kr. Buks 1.199 kr. Bælte 1.299 kr. Slips 699 kr. Sko 1.599 kr.   Hugo Boss// 33188000

sportsfan 117


SAMSØE & SAMSØE   Frakke 1.799 kr. Buks 699 kr. Skjorte 599 kr. Bluse 599 kr. Sko 700 kr. fra Bianco   Samsøe & Samsøe// 3537 1166 Bianco// 7634 7900

118 sportsfan


PEAK PERFORMANCE   Vest 1.399 kr. Strik 599 kr. Buks 1.099 kr.   Peak Performance// 3378 2828

sportsfan 119


skishop

Skiferien står for døren for mange af os, og så skal udstyret være i orden. SPORTSFAN har valgt at give dig et lille indblik i, hvad nogle af de førende sportsmærker kan tilbyde indenfor skitøj. Tekst: Lotte Lund. Foto: Lasse Bak Mejlvang

Peak Performance Snowbird vest 1.699 kr. Bukser 2.599 kr. Jakke 1.599 kr. Halstørklæde 349 kr. Skibriller fra Zeal 699 kr.   Peak Performance// 3378 2828 Zeal// 5638 0140 120 sportsfan


skishop

Aflange skibriller fra Carrera 700 kr.

Forhandleranvisning: H2O 4838 0000 - Zeal 5638 0140 - Carrera 8020 3875

Skihjelm fra Carrera 460 kr.

Handsker fra H2O 400 kr.

Skibriller fra Zeal i brille-størrelse 999 kr.

sportsfan 121


skishop

sos Dunjakke. Åndbar, let, varm og blød. 2.999 kr. Bukser Thermolite. Tynd isolation for høj bevægelsesfrihed og varme. 2.299 kr Trøje Pontetorto Sportsystem. Total vindtæt. 1.999 kr. Skibriller fra Smith Turbo Fan. Fra 1.392 kr. SOS Sportswear// 3990 0664 Smith// 8020 3875.

kappa Kappa Cold Buster er vind- og vandtæt Jakke 2.499,95 Bukser 1.999,95 Skibriller fra Zeal 599 kr. Kappa// 3312 0930 Zeal// 5638 0140

adidas Adidas Originals Carlo Gruber Carlo Gruber Snow Parka 2.000 kr. Goggles Adidas Burna med ClimaCool teknologi, der ventilerer brillerne og holder dem dugfrie. 995 kr. Adidas// 7755 1500

122 sportsfan


skishop

H2o H2O skikollektion er udviklet i samarbejde med Gore-Tex. Fyldt med detaljer, der garanterer, at det forbliver 100% vandtæt hele dagen. Jakke 3.500 kr. Bukser 2.300 kr. Taske 800 kr. Hue 250 kr. Skibriller fra Zeal 799 kr. H2O// 4838 0000 Zeal// 5638 0140 o’neill H.2 Godt nyt til snowboardere og skiløbere: Styr din iPod og mobiltelefon uden at tage handskerne af. Alt styres fra et lille panel på ærmet eller på den tilhørende rygsækskulderrem. Jakke 3.999 kr. Jeans med isolering 1.600 kr. Rygsæk 2.500 kr. Hue 200 kr. Skibriller fra Dior 1.633 kr. nike Jakke 1.700 kr. Bukser 1.500 kr. Hue 600 kr.

Sportmaster, O’Neill// 4328 7272 Dior// 8020 3875

Nike// 4918 5050

sportsfan 123


Poker Tre klassikere

poker

guide

De fleste pokerspillere spiller udelukkende Texas Hold’em, til trods for at der findes et hav af poker-varianter. Sportsfan har kigget på tre af de mest klassiske og giver dig en beskrivelse og vurdering. Af Kristian Leider Olsen

5 card draw Beskrivelse: 5 card draw er moderen til alle andre varianter af poker og den letteste at kaste sig i lag med for nybegyndere. Der kan deltage mellem to og otte spillere i 5 card draw poker. Spillerne skal danne de bedste fem kort. Spillet er delt op i to runder, hvor spillerne har mulighed for at øge puljen. Før spillet starter, smider alle spillere et startbeløb i puljen, startbeløbet kaldes også Ante. Dealeren blander de 52 kort og tildeler hver af de deltagende spillere fem lukkede kort. I første runde af spillet starter spilleren til venstre for dealeren. Spilleren har tre valgmuligheder: Check, Raise eller Fold. Vælger spilleren at Raise, er de næste spillere tvunget til at lægge et tilsvarende beløb i puljen (Call), hvis ikke de ønsker at Folde. Alle spillere skal have lagt det samme beløb i puljen, før næste runde kan begynde. Efter første runde får de tilbageværende spillere mulighed for at udskifte deres kort. Spillerne vælger selv, hvor mange kort de ønsker at bytte og kan således vælge at skifte alt imellem nul og fem kort. Efter kortskiftet begynder anden runde. Her gentages proceduren fra første runde. Spilleren til venstre for dealeren starter, og spillet er afsluttet, når alle spillere har haft mulighed for at Raise, og alle tilbageværende spillere har lagt det samme beløb i puljen. Af de tilbageværende spillere viser den første spiller til venstre for dealeren sin hånd først, og derefter følger de andre. Ønsker en spiller ikke at vise sine kort, er denne uden 124 sportsfan

mulighed for at få del i puljen. Vinderen er den med den bedste hånd og han tager hele puljen. I de sjældne tilfælde at to spillere har nøjagtigt lige gode kort, deles puljen. Vurdering: I 5 card draw er det næsten umuligt at gennemskue, hvilke kombinationer dine modspillere har mulighed for, da alle kort er lukkede. Ofte bliver der spillet mere passivt i 5 card draw poker end i andre former for poker, hvilket primært skyldes de begrænsede muligheder for gode hænder. 5 card draw poker fungerer bedst, når man kun er to eller tre spillere.

Omaha poker

Beskrivelse: Omaha poker er – efter Texas Hold’em – den mest populære form for poker. Omaha er imidlertid væsentligt mere avanceret end Texas Hold’em. Der deltager imellem to og ti spillere. Dealeren deler de 52 kort imellem spillerne, således at hver spiller får fire lukkede kort. I løbet af spillet vil der blive lagt fem kort på bordet, som deles af alle. De fem åbne kort på bordet kaldes community cards. Det gælder om at opnå den bedst tænkelige hånd ved at kombinere to af de fire kort på hånden med tre af de fem kort på bordet. Første spiller til venstre for dealer betaler en halv blind og spilleren efter ham en big blind. Blinds skal betales inden spillerne har set deres lukkede kort. Den tredje spiller til venstre for dealeren starter første runde. Første spiller har tre muligheder: 1. Call, smide et beløb, svarende til big blind i puljen, 2. Raise ved at lægge et beløb svarende til big blind samt en yderligere

forhøjelse, 3. Fold, spilleren lægger sine kort og er ude af denne runde. Således fortsætter det, indtil alle spillere har smidt det samme beløb i puljen. Herefter kommer floppet, som er betegnelsen for de første tre åbne kort, dealeren lægger på bordet, som altså er de første af de i alt fem community cards. Efter floppet starter den første spiller til venstre for dealer. Alle spillere får endnu engang mulighed for at byde ind, og når alle tilbageværende spillere har lagt det samme beløb i puljen, vender dealer the turn. The turn er det fjerde af de fem community cards. Tredje runde startes endnu engang af den første spiller til venstre for dealer og afsluttes efter samme princip som i anden runde. Når tredje runde er afsluttet viser dealeren det femte og sidste kort, også kaldet river card. I fjerde og sidste runde kan den første spiller til venstre for dealeren endnu engang vælge imellem at folde, checke eller raise. Når alle tilbageværende spillere har lagt det samme beløb i puljen, kan den spiller, der senest caller, kræve at se de øvrige spilleres kort. Vinderen er den, der har den bedste kombination af to kort på hånden samt tre på bordet. I tilfælde af uafgjort deles puljen, hvilket dog er sjældent i Omaha. Vurdering: Som det fremgår af beskrivelsen, er Omaha rimelig avanceret, men for dem, der mestrer Omaha, er det også en af de mest underholdende former for poker. Der er mulighed for mange kombinationer, og de fire runder sikrer, at der næsten altid kommer mange jetoner i puljen. De fire lukkede kort gør det svært at gennemskue de andre spilleres hænder.

Texas Hold’em

Beskrivelse: Texas Hold’em er den absolut mest populære form for poker. Spillet er rimelig let at lære, men svært at mestre. Der kan deltage imellem to og ti spillere. Dealeren giver alle deltagerne to lukkede kort. I løbet af spillet vil der komme fem åbne kort på bordet, community cards. Det er spillernes opgave at kombinere fem af de syv kort bedst muligt. Det er uden betydning, hvordan spillerne kombinerer deres kort. Før spillet kan begynde, skal den første spiller til venstre for dealer betale en ”small blind”, som er halvdelen af den aftalte minimumsind-


kort på bordet, the turn. Den første spiller til venstre starter endnu engang. Når alle spillere har gjort deres indsatser, lægger dealeren det femte og sidste kort på bordet, også kaldet river card. Igen er det den første spiller til venstre for dealer, der lægger ud. Spillet er afsluttet, når der kun er en enkelt spiller tilbage, eller de tilbageværende spillere har lagt det samme beløb i puljen. Den sidste spiller, der betaler til puljen, er berettiget til at se de andres kort først. Spilleren med den bedste hånd vinder. I tilfælde af lige hænder deles puljen, hvilket sker relativt ofte i Texas Hold’em. Vurdering: Det er ikke uden grund, at Texas Hold’em er den mest populære variant af poker. Spillet er let at lære, men de mange kombinationsmuligheder og de fem community cards betyder, at spillet aldrig er til at forudsige. De tvungne blind’s betyder dog, at Texas Hold’em fungerer bedst med tre eller flere spillere.

Husk solbrillerne, når du skal spille poker – det kan jo være, du har noget at skjule… Måske er det også en god ide at tage noget med, der kan satses!

Tekst: Lotte Lund Fotograf: Lasse Bak Mejlvang Forhandleranvisning: Cojak// 2192 9082 - Davidoff// 3332 2606 - P. Hertz// 3312 2216 Raymond Weile// 4526 9100 - Synoptik// 3673 7755 – TechnoMarine// 3322 4811

sats. Spiller nummer to efter dealer skal betale ”big blind”, som er lig minimumsindsatsen. Big- og small blind er tvungen, men går på omgang. Når spillerne har fået deres lukkede kort, og de to første spillere betalt deres blinds, starter tredje spiller til venstre for dealer. Spilleren stilles over for tre muligheder: 1. Call, smide et beløb svarende til big blind i puljen, 2. Raise ved at lægge et beløb svarende til big blind samt en yderligere forhøjelse, 3. Fold, lægger sine kort og er ude af denne runde. Sådan fortsætter det hele vejen rundt om bordet, indtil alle tilbageværende har betalt det samme beløb til puljen. Herefter lægger dealeren tre åbne kort på bordet, kaldet floppet. Den første spiller til venstre for dealeren kan nu vælge at folde, checke eller raise. Herefter kan de andre spillere på skift vælge at folde, calle eller raise. Når alle spillere har lagt det samme beløb i puljen, lægger dealeren det fjerde åbne

reglerne For de Forskellige varianter aF poker kan variere. beskrivelsen Forudsætter, at man spiller no limit. All in = Når en spiller smider sine resterende jetoner i puljen Ante = startbeløbet, der smides af alle spillere, inden spillet begynder Blind = indskud som betales Call = en spiller udligner det, han mangler at betale i puljen Check = en spiller sender turen videre Community cards = de åbne kort på bordet, som deles af alle spillere Flop = de tre første kort, der bliver lagt på bordet Folde = en spiller melder sig ud af denne runde Hole cards = de lukkede kort, som hver spiller bliver tildelt i Omaha og Texas Hold’em No limit = når der spilles uden grænse for, hvor meget man må satse af sine jetoner Raise/bette = en spiller forøger puljen River card = det sidste kort, der vendes på bordet Side pot = puljen, som en spiller, der er all in, ikke betaler til og ikke kan vinde Showdown = de tilbageværende spillere viser deres kort The Turn = det fjerde kort af de fem community cards

Davidoff cigarrør. 1.825 kr. Davidoff Round Cutter. 1.695 kr. Kæde til Cutter. 350 kr. Davidoff Lighter. 2.595 kr. Prada solbriller fra synoptik. 1.780 kr. Raymond Weil herreur. 27.100 kr. Signetring 14 kt fra P. Hertz. 3.000 kr. Manchetter fra Cojak. 449 kr. TechnoMarine dameur. 25.675 kr. Chanel solbriller fra Synoptik. 1.750 kr.

sportsfan 125


Krop&duft puma Pumas nye partnerduft Puma Man & Woman er et symbol på det øjeblik, hvor livet leves lige nu og her. Det er dufte til hverdagen, hvilket er fortolket via duftenes flakon, som er vandflasker - noget vi bruger i vores hverdag. Det basale, rene og enkle design udtrykker Puma’s livsstilskoncept: Uformelt, ungt og storbyagtigt. Puma Man Edt. 50 ml., Pris 229 kr. Puma Woman Edt 50 ml., Pris 229 kr.

studio line Fritzen ska jo sidde - også når det blæser. Med Studio Line er du sikret en frisure, der holder. Special FX Remix er en strukturerende hårvoks, hvormed du kan skabe forskellige frisureeffekter - pjusket, glas og casual. Med Special FX Radical Gel kan du skabe adskillige funky frisurer uden begrænsninger. Studio Line Special FX Remix 150 ml. Pris 47,95 kr. Studio Line Special FZ Radical gel 150 ml. Pris 47,95 kr.

zingiberin Hot Dybdevarmende og afslappende gel til ømme, stive led og muskler. Har du planlagt en søndag fyldt med aktiviteter, og er du lidt stiv i leddene, så kan du nu varme dine muskler op ved at smøre en dybdevarmende gel på dem. Det afspænder musklerne, og blodtilførslen forøges. Kan købes hos Matas og på apoteket. Zingiberin Hot Creme, 75 ml., Pris 99,75 kr. Zingiberin Hot Creme, 150 ml., Pris 149,75 kr.

id – by allison Med ID by Allison manifesteres en maskulin balance mellem hygiejne og sund forfængelighed. At tage sig af hudens behov er langt fra et kvindepatent – specielt taget i betragtning, at mandens hud lever livet farligt og f.eks. udsættes for daglig barbering og udendørsliv. Produktet er funktionelt og let at bruge, og så kan det både overleve i sportstasken og i rejsekufferten. Duften er frisk og ren – en klassisk duft, der diskret holder dagen igennem. Forhandles hos Matas og stormagasiner. ID Aftershave Cream, 75 ml., Pris 59,95 kr. Shower Gel, 150 ml., Pris 34,95 kr. Deodorant Stick, 75 ml., Pris 59,95 kr. Styling Gel, 150 ml., Pris 34,95 kr.

Så er januar oprundet med alt, hvad den indebærer: Slankekure, lavt energiniveau og ømme muskler efter årets første løbetur! – Men frygt ej, her er hjælp at hente, hvad enten det er lidt energi, du mangler eller lindring af ømme lemmer (ben og arme selvfølgelig), og der er sågar også noget, der får dig til at dufte endnu mere af mand! Af lotte lund 12 sportsfan


Krop&duft multitabs I mørke, kolde januar kan man godt få brug for en lille forstærkning. Multi-tabs kan være den hjælp der skal til, for at du både kan holde til familiens aktivitetsniveau, dyrke din yndlingssport OG tage med drengene på overlevelsestur i vildnisset! Multi-tabs er tilsat ginseng, som blandt andet modvirker træthed, stimulerer kroppens reaktionstid, forbedrer iltudnyttelsen i musklerne, styrker hukommelsen og øger organismens modstand mod stress. Det er vel noget, vi alle kan bruge. Kan købes på apoteket. Aktiv Multitabs, 120 stk., Pris 119,75 kr. Flydende Multitabs, 500 ml., Pris 99,75 kr.

elvital For men Tyndt hår og skæl er desværre noget mange mænd oplever, men det er der råd for. Elvital Regenium – XY er til mænd med fint og tyndt hår. Shampooen gør håret tykkere og fyldigere ved at trænge ind i håret og berige dets fibre. Elvital Anti-Dandruff med Actirox og Equaderm modvirker skældannelse og beroliger hovedbunden. Kan købes i supermarkeder og stormagasiner. www.loreal.dk Elvital Regenium – XY, 250 ml., Pris 36,95 Elvital Anti-Dandruff med Actirox og Equaderm, 250 ml., Pris 36,95 kr.

månedens duFt: gant advent ure Skaberen af kendte dufte til mænd som Polo Sport fra Ralph Lauren, CK One fra Calvin Klein og Aramis Life fra Aram is har lavet endnu en frisk duft til mæn d: Gant Adventure. Duften henvender sig til manden, der er til udendørs liv, og som ikke står tilbage for udfordringer. Og det er da lige dig, ik’. Duften er ren, frisk og minder om livet på havet – derfor er temaet også ”Where ocean meets sky”. Flako nen er af gennemsigtigt, havblåt glas, og facon en er inspireret af formen på sluppen på et skib. Kan købes på i parfumerier, storm agasiner og Matas Gant Adventure 50 ml Eau de Toilet te Spray. Pris 330 kr.

Vær med i konkurrencen om 4 stk. Gant Adventure 50 ml Eau de Toilette Spray. Værdi 330 kr. pr. stk. Du skal bare svare på spørgsmålet: Hvem har SPORTSFAN kåret til årets danske spiller 2005? Svar via hjemmesiden www.sportsfan.nu sportsfan 12


sport&Lir

SWATCH Er lille udvalg af Swatchs mange ure. Cool design og kvikke funktioner for en hver smag. Swatch Technical Race, 905 kr.

Swatch Technical Scale, 860 kr.

Swatch Escalator, 905 kr. Swatch Owerpowered, 747 kr.

VM-BOlDeN

Mens vi venter p책 VM, kan vi jo bruge tiden med at driple lidt med Adidas ny VM-bold. Bolden koster omkring 800 kroner.


SONyS Nye lCD-SKæRM En 20 tommer skærm som kan vippes fra vandret til lodret, og så ser den godt ud. Pris 7.295 kr.

BlUeTOOTH™ CAR CAR-100 CSS-25 Nej det er ikke en legetøjsbil, men er trådløs højtaler.

ADIDAS_1 Adidas_1, intelligence level 1.1 er verdens første intteligente sko. Lyder det mystisk? Se www.adidas.dk SONy VPl-VW100 Ny projektor til hjemmebiografen leverer high definition med enorm kontrast, hele 15.000:1 og en opløsning på 1920 x 1080 punkter. En meget vigtig detalje er desuden at støjniveauet er ekstremt lavt – bare 22 dB. Den er for lækker, men desværre ikke helt billig. Pris 95.000 kr.

sportsfan 129


Bagsiden

Håbet og AGF

At være fodboldinteresseret kan være til megen ulejlighed. I hvert fald hvis det er undertegnede, der er det. Nogle er forargede, andre tror, jeg ikke interesserer mig for andet. Det ville have været lidt lettere, om jeg havde samlet på gamle strygejern, men næppe så sjovt! Af Biskop Kjeld Holm, Århus. Foto: Maria Fonfara mod alle odds, mod al sandsynlighed. Man kan såmænd også øve sig i håbet. Det giver netop mod at turde håbe – mod al sandsynlighed. Derfor håber jeg hver gang på, at AGF vinder. Det er ikke sandsynligt. Har ikke været det i dette efterår. De plejer ikke at gøre det. De har måske heller ikke holdet til det, endnu, og når de er lige ved at have det, bliver de ramt af mærkværdige skader.

F

or mere end 11 år siden opponerede jeg ex auditorio ved et disputatsforsvar. Det handlede om hans storværk om K. E. Løgstrup, men én i det fyldte auditorium blev frygtelig ophidset, fordi jeg sammenlignede disputatsen med den også just udkomne bog af Flemming Povlsen, ”Europamester”, og det endskønt jeg brugte Flemming Povlsen til at analysere en væsentlig tankegang hos Løgstrup, nemlig forholdet mellem mod og dristighed. Sidstnævnte var en egenskab hos Povlsen og EMholdet. Hvor sidstnævnte var en egenskab hos Povlsen og EM-holdet, er førstnævnte en nødvendighed i eksistensen, en forudsætning for overhovedet at kunne være til. Som Ligesom det er med håbet. Intet menneske kan eksistere uden at håbe. På mange måder! Håbe på et bedre helbred, bedre vejr, den stor gevinst, men mere væsentligt – håbe på, at denne vanskelige tilværelse dog et eller andet sted giver mening. Der er også et religiøst håb, som kan være om nåde eller evigt liv. I hvert fald kan et menneskes håb være så stort og stærkt, at selve intensiteten i håbet kan være et tegn på, at det, man håber, også er til. Det mente Karen Blixen. Man kan håbe på trods, 130 sportsfan

Jamen, hviler der da en forbandelse over AGF’s superligatrup, spørger man sig selv og andre? Er den viklet ind i en ond skæbne? Skal vi atter engang sidde med hjertebanken og neglebidende overvære nedrykningskampe? Sikkert til Københavnerpressens og ONSIDES slet dulgte fryd! Det kan godt være, jeg tror det. Men jeg håber det ikke. Hvad er så vigtigst, troen eller håbet? Paulus var ikke i tvivl. Det var håbet. Kun kærligheden overgik håbet. ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre,” skrev han, ”men størst af dem er kærligheden.” Da Sören Åkerby lovede, at AGF skulle blive mestre indenfor tre år, var det næppe et udtryk for sandsynlighed, dårligt nok for tro, men nok for håb. Og så selvfølgelig for kærlighed, må man da håbe, for cheftræner for en klub som AGF kan man kun være for løn, men af kærlighed. Og af kærlighed kommer just håbet. Man kan ikke håbe på noget, man ikke holder af. Håbet beskæmmer ingen. Så derfor håber jeg, at AGF igen kan slå Brøndby, eller at der kommer et vendepunktet i foråret, og at det pludselig vil være som i 1996, og at der vil være mere end 15000 tilskuere til alle hjemmekampe, og at depression og sortsyn vil blive afløst af optimisme og glæde. Og at AGF bliver mestre i 2008, og vi igen skal til at se europa-cup på Århus Stadion, og at pengene vil strømme ind, og...

Jeg har et ideal. Det er Søren Brun i ”Radiserne”. Han taber alle baseballkampe med sit hold, stort endda. Han bliver hånet af Trine. Ja, hans egen hund, Nuser, ironiserer. Og Thomas og Schröder vil hellere tænke på noget andet. De håber ikke, de drømmer, men Søren Brun bliver ved med at håbe. Med andre ord, vi skal have håbet tilbage til AGF – til spillerne, og alle vi andre. Det føder mod og giver kræfter, og når det kan ske af kærlighed, skulle det ikke være så svært. Det var så vist det, Åkerby ikke kunne. Fred være med ham! Nu venter vi på Ove Petersen. Men et håbet gror også af et andet forhold. Af en historie. Den har AGF. Og den er lang og sagnomspunden. De ”store” 50’er dage. Aage Rou, Jørgen Olesen, John Amdissen, Hans Chr. Nielsen, Henry From o.s.v.. Den lever endnu, den historie – på Fredensvang. Det er sket før, hvorfor så ikke igen engang, måske før vi tror? Den har også sin historie som romankunst. AGF er nærværende, næsten som en slags ”hovedperson” i nogle af Tage Skou-Hansens bedste romaner, og det siger ikke så lidt. Så igen, jeg håber videre. For det er stadig fodbold, og skønhed. Den, der har nydt Pelè, kan aldrig glemme, hvad fodbold er – og dermed håbe. Eller som min yndlingsfodboldforfatter, Eduardo Galeano, siger det: ”De af os, der har haft det held at se ham spille, har fået foræret en gave af sjælden skønhed: Øjeblikke, der er så værdige til at være udødelige, at vi tillader os at tro, udødeligheden er til”. Som før nævnt, det kunne også Karen Blixen sige i en anden sammenhæng. Dybest set er det håbets sande kilde, hvad vi kan tillade os at tro. Vi er en del, der kan tillade os at tro og håbe på AGF – stadigvæk. Under alle omstændigheder, kærligheden bliver, selv om de skulle tabe. Men det bliver de ikke ved med…


sportsfan 131



januar06