Issuu on Google+

E-MAGASINET FOR CULES NR. 3 – MAJ 2008 Artikler • Ronaldinho kommer til Danmark – af Jesper van Gynther • "Den våbenløse hær – en bog om FC Barcelona" – af Palle Madsen • Fra Champions League til måske pokalløs 2 sæsoner i træk – Af Jesper van Gynter • Farvel til Rijkaard? – af Tore Hamming • Definitionen af Barcelonismo – Af Peter Hansen • CULES’ sporløs – af Nikolaj Petersen • Interview med 2 fanklubber – Af Palle Madsen • Hvor er Barca fan klub? – Af Palle Madsen

Fast sider • Intro • Breve • Klummen • Partner

CULES søger frivillige skribenter.


Intro CULES bliver omtalt i EUROMAN – nummer 171 - Maj 2008.

Det er skrevet i dette nummer: Før sæsonen 96/97 tog Luis Enrique en modig beslutning. Han foretog det opsigtsvækkende skifte og byttede Real Madrids hvide trøje ud med FC Barcelonas blårøde. Artiklen om ”CULES’ sporløs”

Det står i EUROMAN blandt andet med artikel om midtbanegeneral Pep Guardiolas hjemkomst samt lille forklaring om hvad cul betyder. Tak til EUROMAN, som giver et fantastisk PR for CULES i Danmark! Hvor er Barca fanklub i dag? Jeg spørger jer: Hvad sker det med os i dag? Er vi bare dovne og umotiverede? Er der nogen folk, der ikke vil tage et initiativ til at oprette en Barca fanklub? Mere om det kan du læse her.

Spørgsmålet er, om det er ved at være tid til at FC Barcelona finder en ny træner. Dette spørgsmål er efterhånden noget der fylder debatten omkring Barca meget Artiklen om ”Farvel til Rijkaard”

Mesterskabet er for længst tabt på gulvet – og man kan måske endda hævde at Barca aldrig på noget tidspunkt i sæsonen har været tæt på at hjemføre titlen. Artiklen om ”Fra Champions League til måske pokalløs 2 sæsoner i træk”

Hvad er galt med Rijkaard? Har han svært ved at opdrage de ”små børn” i FC Barcelona? Det er rent kaos for tiden i FC Barcelona. Nul pokaler i to sæsoner i træk. Hvorfor? Det vil Tore og Jesper analysere og give deres bud her. Husk at holde øje med hvornår CULES bliver opdateret på www.barca.dk. Og ikke mindst Tonny Vorms klumme, ”Våbenløs Hær”.

GOD LÆSELYST!

Palle Madsen, ejeren af CULES.


"Den våbenløse hær – en bog om FC Barcelona" AF PALLE MADSEN Det er en forsmag af den bog ”Den våbenløse hær – en bog om FC Barcelona” af Tonny Vorm og Martin Tønner. Den kommer først til næste februar/marts på forlaget People's Press.

Kort skitseret handler det om at fortælle fodboldklubbens historie således at også byens og til dels Spaniens historie bliver fortalt. Derfor er hvert kapitel udformet som en rejsereportage, eksempelvis bliver første kapitel en gåtur fra toppen af Tibidabo, hvor Camper gik op hver lørdag, forbi Turo Park, hvor klubben havde sin første bane, og helt ned til en lille gade ved Ramblaen, hvor klubben trænede sammen første gang. Indflettet i den historie bliver der interview med historikere og kunstnere fra byen, senere også spillere, trænere og fans. Desuden følger Tonny klubben til en del kampe rundt om i Spanien, bla. har han lige været i Bilbao, hvor han tog turen til San Sebastian, hvor han talte med Morten Skoubo og journalisten Phil Ball.


Farvel til Frank Rijkaard? - Hvad gik galt? Af Tore Hamming

Spørgsmålet er, om det er ved at være tid til at FC Barcelona finder en ny træner. Dette spørgsmål er efterhånden noget der fylder debatten omkring Barca meget. Som sædvanligt, så er træneren en af de første der står for skud, når resultaterne ikke indtræffer, og det er muligvis også tilfældet med Frank Rijkaard. Faktum er i hvert fald at den hollandske træner oplever meget kritik for tiden. Den har egentlig stået på i lang tid, men det er inden for den seneste periode, at den er blevet mere seriøs og begyndt at omhandle andet end, at Rijkaard skulle have problemer med autoriteten i omklædningsrummet. Den primære grund til, at der sættes spørgsmålstegn ved, om Frank Rijkaard skal fortsætte som træner, er selvfølgelig de utroligt svingende resultater. Ifølge pressen har der været problemer internt i truppen, først med Eto’o-Ronaldinho-Rijkaard og senere Edmildson, som snakker om sorte får. Det har dog ikke den store indflydelse, for så længe resultaterne kommer, så kan sådanne ting ikke røre Rijkaard. Den seneste periode har det dog haltet med resultaterne. Delvist i hvert fald, for denne sæsons Barcelona hold vist sig at have to ansigter. Det vender jeg tilbage til. Inden sæsonen blev holdet spået en meget stor sæson. Txiki havde købt godt ind. Defensiven var blevet forstærket meget med Milito, Abidal og Yaya og i angrebet havde man efter mange års forsøg fået held til at hente Henry. Hvordan skulle det dog kunne gå galt med sådan en trup? Der blev snakket meget om de fantastiske fire, som senere er gået hen og blevet en lidt ironisk fortælling, da alle fire kun har været udtaget en enkelt gang, nemlig til første turneringskamp. Men nu, hvor sæsonen er tæt på sin ende, må det siges at det i hvert fald slog fejl i ligaen og i pokalen. To turneringer, som klubben satsede meget på, og derfor er utilfredsheden selvfølgelig stor omkring klubben. Men hvad gik galt for den trup, som må betegnes som den bedste et klubhold nogensinde har kunnet præsentere? Der findes intet simpelt svar på dette spørgsmål, da det i virkeligheden er en meget kompleks problemstilling, der indeholder adskillige faktorer. Første faktor, som har spillet ind, er ikke så fodboldteknisk, men stadig utrolig indflydelsesrig. Det er nemlig holdets skader, som jeg her tænker på. Mange vil sige, at skader er en dårlig undskyldning, når resultaterne ikke indtræffer. At ethvert storhold skal have så bred en trup, at man ikke kan undskylde sig mig, at man får nogle skader i løbet af en sæson. Og det er på sin vis rigtig nok. Men kommer skaderne i en høj nok frekvens og hos centrale spillere, så er det altså en brugbar


undskyldning for, at spillet ikke kommer til at fungere. Barca har gennem de seneste to sæsoner været plaget utroligt meget af skader, især hos flere af holdets vigtigste spillere. I sæsonen 06-07 var både Messi og Eto’o lang tid ude med alvorlige skader. Disse to har igen i år været lang tid på sidelinien. Derudover har spillere som Puyol, Henry, Ronaldinho og Deco alle været ude over en måned og nogle af dem meget længere. Det er jo klart, at når så centrale profiler på holdet i lange perioder ikke kan være med til at træne og spille kamp, så påvirker det spillet. Man får ikke den nødvendige kontinuitet og niveau til træning, hvilket lader sig se i kampene. Desuden må man konstant ændre på spilkonceptet og systemet efter hvilke spillere der er til rådighed. Inden sæsonstart var fokus meget rettet mod Los Cuartro Fantasticos. Som barcafan kunne man jo slet ikke få armene ned. Hvordan skulle denne offensiv dog kunne stoppes tænke man. Svaret har vist sig at være skader. De fire stjerner har på intet tidspunkt været klar eller i hvert fald i form samtidig. Dette har medført meget spilletid til unge Bojan og Giovani, som begge har været udsat på et alt for stort pres. Den seneste måned har begge dog vist stort spil. Bojan fra start, mens Gio er kommet ind og faktisk været rigtig god og udfordrende. Men faktum er, at skaderne helt sikkert har præget spillet i år meget. Alle kan have skader, ja, men Barcas antal i år har dog været alt for stort. Dette flytter selvfølgelig fokus mod lægestaben, som er blevet kritiseret for ikke at arbejde godt nok med forebyggelsen af skader og dermed bærer et medansvar for resultaterne. Derfor er dette også et vigtigt punkt i Guardiolas ønske om ændring omkring førsteholdet.

Men skader er nu ikke det eneste der har påvirket spillet, for det er tydeligt at se forandring i måden holdet spiller på. Da Rijkaard kom til klubben, havde spillet ikke fungeret i en årrække. Planen var, at der skulle laves radikale ændringer og man skulle tilbage til det tidligere meget velfungerende system med total fodbold, som adskillige gange er blevet praktiseret i Barcelona, mest kendt under Cruyff. I denne forandring var Rijkaard perfekt, da det var en sådan fodbold han gerne ville spille, da han selv som spiller var velkendt med filosofien. Idéen med total fodbold er, at ingen spillere er låst fast i én position, men derimod skifter konstant. Det skaber en uforudsigelighed og fleksibilitet, som er svær at dække op for. Hvis det altså fungerer. Konceptet kræver dog specielle spiltyper og disse gik Rijkaard målrettet efter. Spillerne skulle være utroligt boldsikre og kreative og derfor blev Ronaldinho hentet, som den ideelle til systemet. Da han så blev placeret på venstrekanten, blev mange forundret. Han havde tidligere spillet som central offensiv midtbanespiller eller hængende angriber, men netop denne taktiske overvejelse viste sig at være god. For selvom han på papiret var placeret på venstrekanten, så var han, på den offensive del af banen, at finde overalt og umulig at dække op. Det jeg prøver at komme frem til er, at bevægelsen er kodeordet. At løbe i nye positioner og samtidig blive bakket op af sine medspillere, som indtager ens oprindelige position, hvis man forlader denne. Første sæson under Rijkaard gik med at få indarbejdet systemet. Det tog tid, men til sidste endte det med en flot 2. Plads i ligaen. I de to efterfølgende sæsoner var spillet helt fantastisk. Holdet blev sammenlignet med Dream Team. Denne version blev dog kendt som Sambaholdet, hovedsageligt pga. Ronnie. Holdet fik utrolig succes med filosofien, vandt to mesterskaber og en Champions League titel og henrykkede hele fodboldverdenen. Det var fantastisk!


Nu, snart to år efter sidste store titel, så sidder man og undrer sig over hvad der gik galt eller i hvert fald hvad der ændrede sig. Kigger man på det faktuelle plan, så er der ikke rigtig nogen af profilerne fra holdet der har forladt klubben. Dog er en brik væk. Nemlig assistent træner Henk Ten Cate. Den lidt oversete hollænder tog til Ajax og senere Chelsea og blev erstattet af Johan Neeskens. Det var en klar indikation af, at man ville fastholde konceptet med total fodbold, da Neeskens er stor udøver af systemet, som han på fremragende vis fremviste på det hollandske landshold med Cruyff. Planen gik dog ikke som ventet. Om det delvist skal tilskrives afgangen af Ten Cate og den ankomne Neeskens er svær at vurdere. Jeg tror dog mere, at det skyldes en ændring i attituden i spillertruppen. Total fodbold er i virkeligheden meget simpelt og derfor svært. Det handler om kreativitet og bevægelse, som begge er helt essentielle. Barca fik det til at fungere og fik det løftet til et utroligt højt niveau. De troede til sidst, at de var verdens bedste. Faktum var, at de også var verdens bedste, men det farlige er, når man selv er klar over det. De blev tilfredse. En farlig følelse i moderne fodbold. Og netop denne selvtilfredshed har været nem at se i spillet. Den helt nødvendige bevægelse på banen, som tidligere er set, har simpelthen ikke været der. Og her tænker jeg på bevægelsen uden bold. Oftest er det Yaya, Xavi eller Iniesta, der henter bolden i forsvaret for derefter at bringe den frem. Men når de kommer til midten, så har de ikke længere de spilmuligheder, som behøves. Angriberne er for stationære, de to backs kommer ikke ofte nok med frem og det umuliggør simpelthen opstillet. Men det er ikke kun bevægelsen der er problemet. Også tempoet i boldomgangen. Spillet på midtbanen er for langsomt, og mange spillere holder for længe på bolden. Tidligere rykkede Ronnie allerede på første berøring og satte dermed modstanderen under et pres. Nu modtager han oftest bolden med ryggen mod mål og trækker tilbage i banen. Et tydeligt eksempel på, at han er en forandret spillertype end for år tilbage. Dog er han stadig uhyre effektiv hvad angår mål og assists. Men det er altså helt essentielt, at der kommer langt mere tempo i spillet og at det bliver bredt mere ud. Det kræver at de to backspillere kommer mere med frem. Dette har hverken Abidal eller Zambrotta formået, hvorfor det især er nødvendigt med en ny højreback, hvor Alves ville være helt perfekt, selvom han til tider koster i defensiven. Så kodeordene er altså mere bevægelse og tempo i spillet. På den måde vil modstanderholdet konstant være under pres, da de skal sideforskyde mere og konstant arbejde i højere tempo. Rijkaard lader dog til at være klar over disse problemer, da han arbejder meget med det, men han har endnu ikke mange gange i sæsonen haft held til at få det til at lykkedes inde på banen. Kampen i Celtic er dog et eksempel på, at spillerne stadig kan, hvorfor det kan undre, at de har så svært ved at fastholde det. Som Cruyff også siger det, så er det midtbanen, der er motoren i Barca systemet og dem som skal fodre angriberne. Egentlig synes jeg at de to centrale midtbanespillere, Xavi og Iniesta, begge har spillet på et ganske godt niveau sæsonen igennem. Deco har dog, når han ikke har været skadet, ikke været i nærheden af hans tidligere niveau. Han mister for mange bolde, og synes ikke så kreativ som førhen. Men som sagt, så har angriberne heller ikke været gode nok til at bevæge sig og udfordre. Med udfordringer, så presses modstanderen længere tilbage og der bliver mere plads til midtbanespillerne. Fx har Henry haft tendens til at spille bolden hver gang han fik den, i stedet for at udfordre og det gør spillet meget sammenpresset, og Xavi og Iniesta må for ofte spille den tilbage.


Som tidligere nævnt, så har Barca i år haft to ansigter. Det ene i ligaen og det andet i Champions League. Nu drejer det sig om CL, turneringen hvor Barca har præsteret. Ligaen er tabt efter 0-0 mod Espanyol blev en realitet. Og nu, 2 dage før første semifinale i CL, er tiden ved at være inde til at finde ud af om sæsonen bliver reddet eller er en total fiasko. To helt essentielle kampe for Rijkaard og truppen generelt. Det er turneringens to mest formstærke mandskaber, som tørner sammen. Begge har vist godt spil indtil nu og det bliver af mange betegnet som en tidlig finale. Mange ser, grundet Barcas sæson, United som favoritter. Lad os bare beholde det sådan, selvom jeg bestemt ikke er enig. For jeg mener faktisk, at Manchester var det bedste hold, som Barca kunne trække, grundet deres spillestil. Chelsea og Liverpool har begge tidligere givet os store problemer, da de meget kyniske vinder deres kampe uden at have bolden særlig meget. Sådan er det ikke med United. Ligesom Barca, vil de gerne været meget i boldbesiddelse og styre kampen og tempoet. De er bedre fysisk end os, men teknisk er de ikke på samme niveau. Og kan Yaya, Xavi og Iniesta kontrollere midtbanen og sørge for, at det er Barcas spillere der har bolden på fødderne, så har vi en god chance og United vil blive frustreret. Dermed mener jeg, at United ligger bedre til os, da de gerne vil spille samme spil, men simpelthen ikke er lige så gode til det. De møder ikke hold i England, udover Arsenal, som gerne vil have bolden hele tiden og det vil derfor være meget uvant for dem. Det skal vi udnytte. Og som mange siger, så mener jeg ikke, at vi helt nødvendigvis skal ud og vinde og afgøre kampen på Camp Nou. Selvom holdet i år har været gode hjemme i CL, så ligger tilskuerne for tiden et stort pres på dem på hjemmebanen. Og samtidig så vil forventninger på Old Trafford til hjemmeholdet være store, hvorfor de vil satse offensivt, og dermed efterlade plads. Sidste år så vi hvordan holdet var i stand til, at tage til Anfield og vinde. Et sted der i CL sammenhæng er sværere end Old Trafford. Samtidig skal United ud i en meget vigtig kamp i weekenden mod Chelsea. En kamp der meget vel kan afgøre mesterskabet, hvorfor meget også er på spil i Manchester den kommende uge. Undertegnede tror derfor på videre avancement for Barcelona, også selvom kampen på Camp Nou måske ikke skulle være den største succes. Jeg spår Henry til at få en vigtig rolle mod United. Især i kampen på Old Trafford. Han er bedre når modstandernes forsvar står længere fremme på banen, som man gør i britisk fodbold, da han så har mere plads at løbe på. Det så man imod Celtic, hvor han spillede fantastisk og scorede et ”Arsenal mål”. Men spændende bliver det og sikkert meget bestemmende for Rijkaards videre skæbne.


Seriøse kandidater: José Mourinho Mourinho er efter næsten et års ufrivillig pause fra bænken igen klar til at træne et absolut tophold. Han har været sat i forbindelse med mange klubber allerede, men Barca og Inter må siges at være de mest seriøse rygter. Inter skulle eftersigende have haft tæt kontakt med Mourinho og tilbudt ham kontrakt, men rygtet siger, at Mourinho vil afvente og høre hvad Barca, som hele tiden har været hans 1. prioritet, gør. Mourinho har en fortid i Barca, hvor han var ansat som assistenttræner, men i virkeligheden fungerede som tolk for Bobby Robson. Senere trænede han Barca B. Mourinho har dog gjort sig yderst upopulær i Barcelona efter kampene mellem Barca og Chelsea i CL. Her optrådte portugiseren flere gange arrogant, hvilket ikke behagede publikum. Beskyldninger mod Rijkaard og Messi gjorde det bestemt heller ikke bedre. Dog har Mourinho det med at levere gode resultater og muligheden for, at han tager nogle Chelsea spillere med til sin næste klub eksisterer i høj grad, da både Lampard, Drogba og Terry er meget tro mod portugiseren. ”Pep” Guardiola Pep som 1. holds træner i Barca? Ser man på hans trænerkarriere indtil nu, så ville man end ikke overveje det. Men kender man bare lidt til Barca, så ved man også hvor populær, den tidligere defensive midtbanespiller er i den Catalanske hovedstad. Pep er på nuværende tidspunkt træner for Barca’s 2. hold. Holdet rykkede sidste sæson ned, men ligger lige nu til oprykning igen. Det er svære vilkår for Pep, da vigtige spillere på holdet bliver taget med af Rijkaard i stedet og dermed efterlader Pep med problemer. Alligevel har Pep leveret og han nævnes nu, som en meget seriøs kandidat til at efterfølge Frank Rijkaard. Det taler også for Pep, at han kender klubben godt og er meget populær. Det vil derfor være en sikker satsning fra Laportas side, set mht. tilhængerne. Michael Laudrup Danske Laudrup har lynhurtigt etableret sig som et stort trænernavn i Spanien. Meget af opmærksomheden skyldes selvfølgelig hans bedrifter som spiller, men resultaterne har også været udmærkede. Getafe ligger i midten af ligaen, dog ikke langt fra nedrykning, og klarede sig godt i Uefa cuppen, set i lyset af, at de var debutanter i europæisk sammenhæng. Mest imponerende ved Laudrups første år i Spanien er, at han har formået på meget kort tid, at omvende Getafe fra, at under Schuster at være et defensivt orienteret hold til nu at være meget offensivt og boldsikkert. Selveste Cruyff har været ude og rose sin tidligere spiller og mener også, at Laudrup kan vælge og vrage mellem klubber næste sæson. Dog en nedtur for Laudrup og madridklubben, at de tabte Copa del Rey finalen og dermed mistede chancen for endnu et europæisk eventyr. Efter fyringen af Koeman i Valencia, så nævnes Laudrup dog som meget seriøs kandidat til at overtage posten i den kriseramte klub.


Andre kandidater: Arsene Wenger Wenger har flere gange været nævnt som Rijkaards efterfølger. Hans angrebslystne fodboldopfattelse passer godt overens med forventninger på Camp Nou og Arsenal har i år også vist positivt spil. Wenger har dog flere gange sagt, at han gerne vil blive i londonklubben, hvor han er i gang med et langsigtet projekt, med en meget ung trup. Dog har flere år uden trofæer og sit at have sagt. Både for Wenger selv og Arsenals bestyrelse. Marcelo Lippi Den italienske træner, som førte Italien til sejr i VM i Tyskland, har det seneste år holdt en pause. Sikkert er det dog, at han genoptager trænergerningen efter ferien, hvorfor der i mange klubber spekuleres i, om man ikke skulle ansætte Lippi. Med god grund, for Lippi har i sine mange klubber altid vundet titler. Der er dog stor konkurrence om hans underskrift, da klubber som Juventus, AC Milan og Manchester United kunne have interesse, samt det italienske landshold. Problemet med Lippi er dog, at man måske ikke er helt tryg ved at ansætte en italiensk træner, da spillestilen nok ikke vil passe tilhængerne. Det blev set med Capello i Madrid. Dog skal det siges, at Lippi er væsentlig mere offensiv end sin landsmand. Laurent Blanc: Blanc er forholdsvis ny i trænerverdenen. Han har i snart et år stået i spidsen for Bordeaux, og det første år er gået rigtig godt for franskmanden. Bordeaux ligger som nærmeste og eneste udfordrer til Lyon om titlen, med kun 4 point op til det seks dobbelte mesterhold. Det må jo egentlig siges at være en flot præstation i sin første sæson som træner. Dette er dog nok ikke grunden til, at han nævnes i sammenhæng med Barca, hvilket i højere grad skyldes, at han nåede at spille en enkelt sæson for klubben i 1996/1997 sæsonen. Manuel Pellegrini:

Pellegrini, som er nuværende træner for Villarreal, nyder stor succes. I indeværende sæson har hans hold vist stort spil i ligaen, hvorfor han nævnes som kandidat til posten. Dog er han langt fra den første Laporta og ledelsen vil kontakte i tilfælde af, at Rijkaard ikke skal fortsætte som træner. Nuværende status: Det siges, at ledelsen især satser på Laudrup eller Pep. Txiki har haft møde med Guardiola og bedt ham om at give hans syn på de ændringer, som han mener bør foretages på holdet. Disse ændringer handlede hovedsagligt om større sammenhold, bedre fysisk træning, samarbejde mellem træner og Txiki i køb af spillere samt skadesforebyggelse. Der er endnu ikke taget kontakt til Laudrup. Dog er det ikke helt usandsynligt, at Frank Rijkaard bliver på posten. Det har tidligere været anset som helt naturligt, at næste destination for ham ville blive AC Milan, hvor han tidligere optrådte som spiller. Dog går der for tiden heftige rygter om, at Ronnie skifter La Masia ud med Milanello, hvilket ville forhindre Rijkaard skiftet en smule. Dog er rygterne angående Ronaldinho forstummet en smule de sidste dage. Så måske både Rijkaard og Ronaldinho er at se i Barca til næste sæson. Undertegnede håber!


Fra Champions League sejr til måske pokalløs 2 sæsoner i træk Dybdeborende analyse af Jesper van Gynther I skrivende stund ved jeg ikke om FC Barcelona formår at slå Man. United og komme i Champions League finalen for anden gang på 3 år. Umiddelbart en stor bedrift – men når sandheden skal frem så har Barcas sæson i år været skuffende. Mesterskabet er for længst tabt på gulvet – og man kan måske endda hævde at Barca aldrig på noget tidspunkt i sæsonen har været tæt på at hjemføre titlen. Pokalturneringen bidrog kun med endnu flere panderynker da man for anden sæson i træk røg ud af semifinalen. Dermed har barca ikke vundet pokaltitlen i 10 år! Det eneste som kan redde sæsonen er en Champions League sejr. Men uanset hvad så kommer der til at ske forandringer til sommer. Store forandringer. Ronaldinho synes væk fra klubben samt en håndfuld andre spillere nok også må forlade Cataloniens Stolthed. Spillere, som for bare to år siden var nationalhelte blandt befolkningen og tilhængerne, er nu lagt for had af de selv samme mennesker. Når man ikke præstere så er der kontant afregning ved kasse 1! Og når man ikke præstere i to sæsoner i træk – ja så er der ikke kun afregning, så er der udsmidning! Det kan dog undre at et så stærkt og uimodståeligt Barcelona-hold, som man så for bare to sæsoner siden, kan ryge så langt ned i kadence. Især når man tænker på, at det er noget nær de samme spillere, som er i truppen i dag, som også var der dengang. Barcelonas nedtur er noget af et mysterium. Og et mysterium kræver svar. Hvad er årsagen og hvorfor? Hvilke faktorer har været med til at nedbryde sejrsviljen på holdet? Hvilke ledelsesbeslutninger har været medvirkende til nedturen? Hvad kunne misteren have gjort anderledes for at undgå formdyk og skader på nogle af spillerne? Alle sammen spørgsmål som må og skal findes svar på! Først og fremmest vil jeg tage afstand fra alle påstande om at det alene er Ronaldinhos formnedgang og vægtopgang som er skyld i hele affæren! Det er for let (og uretfærdigt) bare at finde en syndebuk alt læsse alt skraldet over på. Jeg vil hellere se på hele handlingsforløbet fra Champions League sejren og til nu og derfra komme med en samlet vurdering: 2006: Det hele starter med at mange af Barcelonas spillere skal til VM i Tyskland. Dog ikke Edmilson som bliver skadet lige før slutrunden. Brasiliens deltagelse bliver i det hele taget en fiasko og Ronaldinho ligner en slidt mand igennem hele turneringen. Han og mange andre af Barcas VMdeltagere får forlænget deres sommerferie, så de i hvert fald får en lille pause før forsæsonen starter op. Henrik ”Henke” Larsson forlader Barcelona og tager hjem til Sverige selvom Laporta og resten af ledelsen ihærdigt prøver at få den gamle svensker til at ombestemme sig. Mark van Bommel drager videre til Bayern München og dermed har Barca kun Thiago Motta som kampklar defensiv midtbanespiller. Henk Ten Cate vælger at forfølge sine egne ambitioner og tager til Ajax hvor han indtager rollen som cheftræner. Efter at have vundet ligaen to år i træk er Barca storfavoritter til at lave hattrick og dermed næsten komme op på El Dream Team stadiet. Sæsonen starter også fint og alt kører på skinner. Spillet er måske ikke på højdepunktet men resultaterne kommer i hus weekend efter weekend. Desværre bliver Etoo skadet i en Champions League kamp mod Werder Bremen og


meldes ude i 4-5 måneder. Et stykke tid efter må også Messi se sig selv på skadeslisten da han brækker foden. Dermed er der kun Ronaldinho tilbage af trioen. Han gør det til gengæld også fremragende og sikrer at Barca stadigvæk fastholder sin position som nummer 1 i ligaen mens de to andre er i Føtex. Dog taber Barca Verdensmesterskaberne for klubhold og herefter begynder det for alvor at gå ned af bakke. 2007: Thiago Motta spiller ringe og med Edmilsons kroniske skadessituation så må Barca mange gange stille op med ”de tre små” på midtbanen. På grund af den manglende fysik på midten af banen, så mister Barca mange gange overtaget i kampene. Etoos længe ventede comeback til holdet bliver desværre ikke så vellykket som man havde håbet da han starter med at svine Ronaldinho og Rijkaard til. Det er nu som om at sammenholdet i truppen er forduftet. Messis comeback bliver til gengæld mere vellykket men det til trods så går hele sæsonen i vasken. Alle titlerne bliver tabt på gulvet. Der spåes store ændringer i truppen til sommeren men i stedet for at smide nogle af stjernerne på porten så køber Barca Henry af Arsenal. Tilhængerne er glade selvom Barca lige har købt en mand som har været skadet i et halvt år. Der er stor spænding om hvordan Rijkaard vil have opstillingen skal se ud. Skal ”de fantastiske fire” starte inde samtidigt eller vil rotationsprincippet blive brugt? Dette dilemma bliver aldrig en valgmulighed for først bliver Etoo skadet efter kun én kamp og siden bliver Ronaldinho, Henry og Messi skadet på skift. Spillet fungerer ikke i efteråret men forsvaret står (for første gang i Rijkaards tid som træner for Barca) rigtig godt! Men på grund af de manglende mål så halter Barca efter Real Madrid igennem hele sæsonen. Den magiske Ronaldinho ligner en mand med selvtillidsproblemer og pressens historier om natteture gør ham ikke mere populær blandt tilhængerne. 2008: Efter at Barca taber til Real Madrid på hjemmebane d. 23. december bliver holdet og i særdeleshed Ronaldinho piftet af banen. Herefter ryger forsvarsspillet sig også en tur og Barca har igennem hele forårssæsonen spillet meget ustabilt. Den ene kamp er det gået skide godt og den næste elendigt. Man er aldrig i nærheden af Real Madrid. Eventyret i pokalen stopper ved semifinalen. Det eneste lyspunkt er Champions League, hvor man i skrivende stund befinder sig i semifinalen. Man må dog også sige at Barca i år har været meget heldige med lodtrækningen og at det nok i højere grad er bowlens skyld end Barcas dygtighed og kvalitet som har ført holdet til semifinalen. Metaltræt? Når man vinder masser af titler i gennem få sæsoner så kan det være svært at sætte sig op til at vinde det samme igen. Måske tager man det for givet at man vinder hver kamp. Måske er det det der er sket for mange af Barcelonas stjerner! Ledelsen i FC Barcelona har prøvet at modvirke dette ved (også på grund af økonomiske hensyn) at lave præstationsprægede kontrakter. Det vil sige at man får løn efter hvor godt holdet klarer sig. Men hvis hjernen er mentalt træt, så er der ikke nogle materiale gevinster som kan ændrer på det. Måske skulle Barcas ledelse have satset mere på en sportspsykolog, som vi kender det fra danske klubber? Thiago Motta (som fik et nervesammenbrud for et år siden) kunne helt sikkert godt have brugt nogle private samtaler med en professionel rådgiver, mens Ronaldinho også snart ligner en mand, som har brug for seriøs mental hjælp.


Henk Ten Cate? En af årsagerne til at Barca vandt to mesterskaber i træk og Champions League var at spillerne var i god fysisk form og havde stor fokus på presspillet. Manden som fik spillerne op på det høje fysiske niveau var Henk Ten Cate. Han ”tæskede” spillerne rundt til træning og sørgede altid for at der blev gået til den. Rijkaard var mere taktikeren og lod Ten Cate om mandskabsbehandlingen. Den nuværende assistent Johan Neesken ligner slet ikke sin forgænger. Han er ligesom Rijkaard en taktiker og ikke en indpisker. Efter Henk Ten Cate forlod Barca kan det være at spillerne har manglet en mand, som kan uddele nogle øretæver og turde sætte stjernerne på plads. Om Rijkaard vil indrømme det eller ej, så er han en ”blød” mand inden i. Han er ikke træneren som sviner sine spillere til, selvom han er i sin gode ret til det når de ikke leverer varen. Spillerne har nydt en falsk sikkerhed som lidt efter lidt har ødelagt vindergenet.

Uendelig række af skader! Det kan lyde som en dårlig undskyldning, men jeg mener også at de mange skader på nøglespillerne igennem de seneste to sæsoner har været stærkt medvirkende til de dårlige resultater. Messi har nærmest været kronisk skadet og Etoo har været ekstremt uheldig med sit knæ. Det har været lidt den onde cirkel for Rijkaard. For når stjernerne var ude, så fungerede spillet ikke, og så blev de skadede sat ind for tidligt og blev så skadet igen og så skynder man sig at få dem klar og så skadet igen…

Mysterium: Som sagt i starten af artiklen, så er nedturen noget af et mysterium. Man kan ikke bare sige at det er lige på grund af en enkelt hændelse, at det er gået så galt. Det er en blanding af mange ting. Det er også derfor, at de dårlige resultater har været så svære at undgå. For hvor skulle man sætte ind? Hvad skulle man have gjort? I fodbold kan man ikke forudse alt og det har man heller ikke kunnet gøre hos Barca. Dog plejer det at være sådan at efter en nedtur så kommer der en optur. Så der er lys forude – hvis man bare leder godt nok efter!


Ronaldinho kommer til Danmark!

Af Jesper van Gynther Selvom han ikke længere glimter på banen, så er Ronaldinho stadig en stor stjerne, og en stor stjerne fortjener at få en tegneserie om sig selv. Og det er lige præcis, hvad Ronaldinho har fået! Mere uddybet så har den brasilianske tegner Mauricio de Sousa gået i et succesfuldt samarbejde med Ronaldinho og det er der kommet en flot og spændende tegneserie om Ronaldinhos livlige barndom ud af. Serien hedder "Ronaldinho Gaucho". Og nu kommer den til Danmark. Det første nummer i serien, udkom i Danmark, i slutningen af marts i år. Tegneserien handler som sagt om Ronaldinho og hans barndom. Nogle af hovedpersonerne kender vi i forvejen; Ronaldinhos mor Miguelina og storbroren Roberto. Desuden medvirker søsteren Daisy og hundene Vips og Valde (jeg ved dog ikke om disse karakterer virkelig findes eller ej). Ronaldinhos far (som døde da Ronaldinho var lille) er dog ikke med i serien. Bladet er ikke særlig langt (47 sider) og indeholder en introduktion og 4 små historier. Introduktionen er som en introduktion plejer at være. Gabende kedeligt. Til dato har jeg aldrig set nogle præstere at få præsenteret de forskellige karakterer i historien, så det faktisk bliver interessant. Modsat er de små historier faktisk meget sjove. Man får en god mavefornemmelse når man har læst dem (lidt ligesom når man spiser yoghurt?). Godt nok så er handlingen i historierne deciderede ”klassikere” inden for tegneseriegenren, men man bliver sgu lokket i fælden alligevel. De kække pointer som


kommer i hver enkelt histories slutning efterlader én fuld af lyst til at læse mere. Problemet er så bare at tegneserien kun er på 47 sider og før man kan nå at remse alfabetet op, så har man pløjet sig igennem alle siderne. Så skal man vente en måned til, før det næste nummer kommer og det er lidt træls. På den anden side så koster tegneserien kun 20 kr. så det er jo begrænset, hvor meget man kan få for pengene. Grafik: Godt nok er Ronaldinho ikke særlig køn, men det er måske lige i overkanten, hvordan han er blevet karikeret i denne udgave. Her tænker jeg mest på hans gebis, som vist lige er blevet forstørret et par tommer eller to. Tegningerne kan man i det hele taget sige har en lidt manga-argtig streg med de let genkendelige ansigts-former og udtryk. Men det er dog ikke de mest detaljerede tegninger den brasilianske tegner bag serien har frembragt. De forskellige baggrunde er meget enkle og det kunne godt tyde på at budgettet for denne produktion ikke har været særligt stort. Men igen – når bladet kun koster 20 kr. så er det nok meget forståeligt. Sproget: Skaberne bag serien har gerne villet have at denne tegneserie skulle være for alle aldersgrupper. Det kan man godt fornemme når man læser dialogerne i historierne. Både små drenge og gamle mænd kan (og skal) kunne læse dette blad! Dog vover oversætteren at komme med nogle nydanske ord engang imellem. Desværre får dette bare nogle af dialogerne til at virke kunstige og uharmoniske. Prisen: At give 20 kr. for en tegneserie er en yderst acceptabelt pris! Det er da i hvert fald ikke det, som får budgettet til at skride løs. Men det skal dog bemærkes, at der på forsiden af bladet, står at det er en introduktionspris, så måske kommer bladet til at være lidt dyrere næste gang? I så fald håber jeg, at der så også kommer lidt flere sider og et par historier mere med i handlen. For en handel bliver der! Jeg skal have den gode yoghurt-mave-fornemmelse igen, også selvom jeg så skal betale 5 kr. mere! Stjerner: 4 ud af 6. Kilder: www.busternordic.com


CULES Sporløs: Luis Enrique

Luis Enrique spillede i alt otte sæsoner for Barcelona mellem 96/97 og 03/04. I denne periode nåede han at spille 300 kampe for de blårøde og lave ikke mindre end 109 mål. I dette nummer har CULES sat fokus på Luis Enriques karriere og forsøgt at finde ud af hvad den tidligere stjerne laver i dag. Af Nikolaj Låge Petersen Luis Enrique blev født i byen Gijon den 8. maj 1970. Han startede karrieren hos klubben Sporting Gijon hvor han nåede at spille 36 ligakampe og score 14 mål før han i 1991 blev hentet til Real Madrid. Opholdet i hovedstadsklubben blev dog ikke den sidste succes. Luis Enrique, eller Lucho som han også kaldes, blev placeret meget langt tilbage på banen. Endda ofte som back. Dette medførte at Lucho blev led og ked af tilværelsen på Bernabeu. Før sæsonen 96/97 tog Luis Enrique en modig beslutning. Han foretog det opsigtsvækkende skifte og byttede Real Madrids hvide trøje ud med FC Barcelonas blårøde. Den daværende Barcelona træner Bobby Robson havde store planer med spilleren og ville give ham en langt vigtigere og meget mere offensiv rolle end hvad han havde fået i Real Madrid. Dette viste sig at være et klogt træk for allerede i sin første sæson scorede Luis Enrique 17 ligamål for klubben og med sit fremragende spil og store personlighed opnåede han hurtigt en stor status blandt klubbens fans. Luis Enrique var også med til at hjemtage Copa del Rey i den sæson samt Europacuppen for pokalvindere. Næste sæson forløb endnu bedre. Forud for sæsonen var Bobby Robson blevet afløst af hollænderen Van Gaal. Barca vandt mesterskabet bl.a. grundet Luchos 18 ligamål. Samtidig genvandt klubben Copa del Rey. I sæsonen 98/99 genvandt Barca ligatitlen i overlegen stil. Dette blev Luis Enriques sidste mesterskabstitel. Årene frem var som bekendt ikke nogen større succes, men på trods af klubbens sportslige krise fastholdt Luis Enrique sin stjernestatus blandt fansene. Han havde opnået en popularitet som sjældent var set mage. Helt velfortjent naturligvis.


De fleste Barca-fans husker nok Luis Enriques sidste kamp både i karrieren. Datoen var 16. maj 2004. Barcelona tog hjemme på Camp Nou imod bundholdet Murcia. Anføreren Luis Enrique var selvfølgelig at finde i startopstillingen. Da Luis Enrique gik på banen var det til et øredøvende bifald fra de lidt over 73.000 tilskuere. På tribunerne kunne man finde adskillige bannere, der hyldede stjernen. Hver eneste gang Lucho havde bolden var der enorme klapsalver fra hjemmepublikumet. Og da dommeren tilkendte Ronaldinho straffespark kunne man høre fansenes iver efter, at anføreren skulle sparke. Men som den professionelle sportsmand han er, overlod han det til Ronaldinho med den begrundelse, at han var den bedste, og at han ville score sikkert. 14 minutter inde i anden halvleg blev Luis Enrique erstattet af Marc Overmars. En udskiftning der må gå over i historien som en af de længste, og som uden tvivl vil blive husket af alle der så den. Dommeren gav anføreren lov til at give samtlige holdkammerater et kram inden han forlod banen. Hele stadionet rejste sig for at hylde deres helt for sidste gang. Og for sidste gang kunne en følelsesladet Luis Enrique forlade banen.


Hvis man skulle sidde med den tro, at den nu fodboldpensionerede Luis Enrique skulle tilbringe tiden med at slappe af, så tager man gevaldigt fejl. Han bruger nemlig tiden på at løbe Maraton og dyrke Ironman. Han har bl.a. løbet Maraton i Amsterdam, Ironman i Frankfurt og Triatlon i Lissabon.

Seneste nyt om Luis Enriques fremtid har budt på rygter om, at han muligvis bliver inkluderet i et nyt træner-team sammen med Pep Guardiola til næste sæson. Dette er selvfølgelig kun rygter, men det er meget muligt, at han inden så længe får en rolle i klubben. Fansene ser da også gerne Lucho i klubben igen og mon ikke at han også selv er interesseret i at komme tilbage til klubben hvor han ifølge ham selv hører hjemme: FC Barcelona.


KLUMME: DEN VÅBENLØS HÆR

AF TONNY VORM Spansk fodbold handler om meget mere end fodbold. Tonny Vorm beretter om, hvordan han fik ideen til en bog om FC Barcelona – og siden også titlen.

Det startede med Ronaldinho. Eller rettere, det startede kort efter, jeg havde mødt ham for snart halvandet år siden. Jeg sad på min foretrukne plads i Barcelona, Plaça de La Virreina i Grácia, hvor jeg boede et år i 90’erne, mens jeg festede min SU væk og læste Hemingway og Orwell på universitet og blev voksen. Grácia er rart kvarter med smalle gader, liv og platantræer, og den dag, hvor jeg lige havde mødt Ronaldinho, skinnede solen oven i købet og fik temperaturen til at nærme sig de 20 grader, selv om det var ved at være vinter. Alligevel var jeg ikke i det bedste humør. Anledningen til mit besøg i byen var Nikes lancering af Ronaldinhos kollektion 10R, hvortil jeg var blevet inviteret som den eneste danske journalist og i min egenskab af redaktionschef på Euroman. Til gengæld skulle dette magasin så bringe historien om 10R krydret med, hvad vi ville få ud af et pressemøde og et efterfølgende interview med fodboldspilleren i Palau Jordi på Montjuïch. Problemet var blot, at der ikke rigtig var nogen historie, havde jeg indset samme morgen, da jeg tjekkede ud fra det dyre hotel, Nike havde betalt, og ind på mit sædvanlige og mere beskedne ved Metro Fontana. Bevares, en ny lækker fodboldstøvle, oven i købet en, som verdens bedste fodboldspiller selv havde været med til at udvikle og designe, kunne sagtens fylde et par sider i bladet. Jeg havde bare forventet mig mere. Jeg ville gerne omkring hele historien om Ronaldinho og havde derfor håbet på, at han havde fortalt mere om sin hverdag og sin opvækst og mindre om, hvor begejstret han var for samarbejdet med Nike. Hjemme på redaktionen var folk oven i købet begyndt at nævne ham som mulig forside. Jeg måtte finde på noget.


En spansk historie Den måske bedste bog, jeg har læst om fodbold, er skrevet af Phil Ball og hedder Morbo – The Story of Spanish Football. Heri opruller forfatteren på underholdende og intelligent vis mere end hundrede års spansk kulturhistorie ved at rejse rundt i landet og fokusere på den rivalisering – eller på spansk: morbo – der rumsterer mellem de store byers fodboldklubber. Phil Ball, der bor i San Sebastian og holder med Real Sociedad, taler i bogen med fans, præsidenter, historikere og andet godtfolk, også spillere, men de har ikke så meget at sige, som alle de andre. Efter tre-fire Voll Damm på Bar Virriena besluttede jeg mig for, at det var sådan, jeg skulle gøre. Sådan skulle min historie om Ronaldinho fortælles, og kort efter – jeg bilder mig ind, at det var samme dag, beruset af de catalanske guldøl og glæden ved at have fundet rygraden i min artikel – besluttede jeg mig for at forhøre mig hos et dansk forlag, om ikke man kunne skrive og få udgivet en hel bog om den fodboldklub, den by og det land, jeg elskede så højt. People’s Press var straks med på ideen, da jeg sendte dem en kort synopsis sammen med januar 2006-nummeret af Euroman, hvor Ronaldinho pryder forsiden. Synopsisen? Ja, jeg havde selvfølgelig læst både Bo Kampmann Walthers bog om Real Madrid, Madridista, der også er udgivet af People’s Press, og alle de bøger om FC Barcelona, jeg havde kunne støve op. De fleste af dem er fine, og Jeff Kings FC Barcelona – Tales from the Nou Camp har jeg læst masser af gange, men jeg havde en ide om at lægge snittet, som jeg havde gjort i min artikel, og som Phil Ball gør det i Morbo, hvor en rejsereportage spækket med indtryk og stemning danner rammen om hvert afsnit af det kronologisk afviklede drama. Det er stadig min plan, og med til at hjælpe mig er nu Martin Tønner, der bor i Barcelona, hvorfra han skriver til Berlingske Tidende. Vi kendte hinanden i forvejen og fandt hurtigt ud af, at et samarbejde om en sådan bog, ville være optimalt, da han har en masser kontakter til lokale journalister, historikere og såmænd også til klubben. Groft sagt, så bidrager han med dem, mens jeg taler med de danskere, der har spillet i klubben, og desuden følger klubben på udebane, hvis historien lægger op til det. Det gjorden den tidligere på året i Bilbao, hvor Barça var på besøg, og Martin og jeg iøvrigt kom nærmere bogens titel, som vi ellers havde spekuleret længe over. Mord og bestikkelse Egentlig var træningen på Zubieta lukket den lørdag. Real Sociedads manager havde sagt op ugen inden, og tre point i weekendens udebanekamp ville betyde, at holdet lagde sig på den rigtige side af oprykningsstregen i landets næstbedste liga. Så træningen skulle ingen journalister have lov at forstyrre. Alt det forklarede Morten Skoubo mig, da han hentede mig ved bussen fra Bilbao. Men bare jeg ikke begyndte at hive en blok frem for at notere noget ned, så skulle alt være i orden. Han præsenterede mig som en ven fra Danmark. Zubieta, Real Sociedads træningsbane, ligger lidt væk fra byen og på toppen af en bakketop omkranset af pigtrådshegn, og den dag blev anlægget bevogtet af uniformerede vagter. En af spillerne, måske den bedste, blev atter engang ikke udtaget til holdet, der tog af sted samme eftermiddag; det gjorde Skoubo heller ikke, da han døjede med efterveerne fra en skade, så han tog i stedet med til frokost inde i San Sebastian. Her mødte vi førnævnte Phil Ball, der nikkede genkendende til Skoubos forklaring på, hvorfor holdets bedste og måske dyreste spiller ikke blev udtaget, fordi han var fra Spanien og ikke Baskerlandet. Selv supplerede Ball med en historie om aftalt spil mellem to baskiske hold, der fandt sted for et par sæsoner siden.


Det stod hurtigt klart for mig, at fodbold i baskerlandet er mindst lige så vigtigt, som det er i Catalonien, hvilket også understregedes af Michael Petersen, der spillede for Pamplona-holdet Osasuna i to sæsoner i 80’erne og i dag er ungdomstræner i Esbjerg. Da jeg fangede ham over telefonen ugen efter mit besøg i Bilbao og San Sebastian berettede han åbenhjertigt om mord, ETA og sjove bonusordninger, der alt sammen kommer med i vor bog om FC Barcelona sammen med indtrykkene fra Zubieta.

Forkert titel I bussen på vej tilbage mod Bilbao fangede Martin mig over telefonen for at høre, hvordan dagen var gået og for at fortælle, at vi nok måtte droppe den titel på vores bog, som vi oprindeligt havde talt om, nemlig Farven på en hund der løber bort, et catalansk ordsprog, der var populært i 50’erne og vist nok skulle forklare den hittepåsomhed, der prægede catalanerne trods Francos jernhånd de år. En af Martins catalanske venner mente imidlertid, at ordsproget har nogle negative undertoner. Vi var derfor atter på jagt på jagt efter noget poetisk og rammende, så folk til den tid er klar over, at det ikke er en helt almindelig fodboldbog, vi har skrevet. Hvad med Den våbenløse hær? Var det ikke en ide med den titel, spurgte Martin inspireret af byens kendte forfatter Manuel Vázquez Montalbán, der har kaldt FC Barcelona ”et episk våben fra et land uden en stat eller en hær”. Efter dagens indtryk gav det mening. Våben, ufine midler og terror, både fysisk og psykisk, brugte man tilsyneladende i Baskerlandet, ikke i Catalonien, hvor man har FC Barcelona. Så med det på plads og med en billet til aftenens kamp på San Mamés i inderlommen satte jeg mig tilbage i sædet, mens bussen sikkert trillede ind og ud gennem de stejle og frodige baskiske dale … Tonny Vorm er journalist på Euroman. Med jævne mellemrum vil han skrive til CULES om arbejdet med Den våbenløse hær – en bog om FC Barcelona, der udkommer februar-marts næste år på People’s Press.


Definitionen af Barcelonismo AF PETER HANSEN Barcelonisme referer til en række forskellige ting, alt efter hvilket udgangspunkt man tager: 1)den økonomiske og kulturelle udvikling i byen Barcelona, 2) bystyret i byen og relationen til det øvrige Catalonien, 3) parlamentet i Catalonien og deres forhold til det spanske parlament i Madrid og 4) F.C. Barcelona.

1) Den økonomiske og kulturelle udvikling i Barcelona Barcelona er en europæisk storby, uanset hvilke elementer man kigger på: Indbygger antal, økonomisk udvikling, industri, historie, turisme, kultur, mode, kunst og sport. Dette er sket bl.a. af den geografiske placering: tæt på resten af Europa, og med en af de vigtigste havne i Middelhavet. Specielt siden OL blev afholdt i 1992 i Barcelona har byen udviklet utrolig meget på de førnævnte områder. Denne udvikling har medført at Barcelona som by konkurrere med andre europæiske storbyer, og med Madrid indenlandsk. Den indenlandske "konkurrence" kommer til udtryk på mange forskellige fronter. Barcelonisme kan i denne sammenhæng være udtryk for at man i Barcelona har "nok" i sig selv, og ikke "ser op" til eller halter bagefter Madrid som tidligere. Man er stolte over byen - man har ikke brug for Madrid (virksomheder, arrangementer, kulturpersoner, aktiviteter). 2) Bystyret i Barcelona og relationen til det øvrige Catalonien Catalanerne opfatter Barcelona er hovedstad i nationen Catalonien. Den før nævnte udvikling i Barcelona har blandet betydet at fokus i Catalonien i høj grad drejer sig omkring byen Barcelona, samtidig med at bystyret og det catalanske parlament i Barcelona er omdrejningspunktet i anstrengelserne på større selvstændighed for Catalonien (mere om dette i afsnit 3) har gjort at mange catalanere udenfor Barcelona føler at Barcelona bliver sat ensbetydende med Catalonien. Dette fokus på Barcelona er udtryk for en negativ Barcelonisme set fra andre catalanere's side. 3) Parlamentet i Catalonien og deres forhold til det spanske parlament i Madrid Den nationale catalanske følelse er blevet stærkere og stærkere gennem de sidste par år, og der er kraftigt stigende fokus på det catalanske sprog og på mere selvstændighed. Det catalanske parlamentet i Barcelona er drivkraften i denne udvikling, og de står som modpol til parlamentet i Madrid. Der er stigende opfattelse af at det catalanske parlament er et "rigtigt og legitimt" parlamentet for en nation. Da stort set alt catalansk politisk arbejde, i forhold til Madrid, foregår med udgangspunkt fra Barcelona, betragter mange politikere (udenfor Catalonien) det som en politisk Barcelonismo. Der bliver sat ligheds tegn mellem større Catalansk selvstyre og fokus på det catalanske sprog med Barcelonismo, da Barcelona står som symbol og samlingspunkt for disse.


4) F.C. Barcelona "Més que un club" - mere end en klub, er sloganet for sportsklubben F.C. Barcelona. Dette udtrykker meget klart, at F.C. Barcelona er et symbol og samlingspunkt for barcelonismen. Specielt fodboldholdet er udtryk for den symbolisme. Historien har sat sit præg, og givet vægt til symbolismen. Under diktatoren Franco var byen Barcelona en af de få som gav en reel modstand i borgerkrigen, og indbyggerne accepterede aldrig helt det nye styre. Det catalanske sprog blev forbudt at tale offentligt på nær på fodboldstadionet, og dermed blev F.C. Barcelona samlingspunkt for barcelonisme / catalisme. Den sportslige rivalisering med Real Madrid var udtryk for den kamp man ikke turde / kunne føre i gaderne mod det centrale diktatoriske styre. Den sportslige rivalisering i dag bygger videre på denne modvilje mod central politisk styring, og hvad Real Madrid stod for, og som mange catalanere stadig mener at de står for. Fodbold og politik er vævet tæt sammen, og Franco støttede åbenlyst Real Madrid. Der har været en tendens til at højre-orienterede politikere har støttet Real Madrid og socialdemokratiske politikere har støttet F.C. Barcelona. I forbindelse med forskellige valg ses politikerne meget ofte på de forskellige stadions. Fodbold og politik gør sig i høj grad også gældende i forhold til fodboldklubben Espanyol i Barcelona. Selve navnet "Espanyol" betyder spansk, og referer til ét samlet Spanien med et centralt styre. Espanyol støttede åbenlyst i starten parlamentet i Madrid, og var modvægt til F.C. Barcelona. Dette styrkede F.C. Barcelona's symbolværdi som og samlingspunkt for barcelonisme / catalisme. Espanyol har i de senere år ændret politisk ståsted, og spiller i dag med det catalanske flag på trøjen. Barcelonisme er udtryk for et fokus på en by i rivende udvikling med en lang historie, og som i dag reelt står som modpol til et centralistisk Madrid, hvor ønsket om selvstændighed i centrum i stridens kerne. F.C. Barcelona er det åbenlyse symbol på denne strid, hvor de sportslige dueller med modparten Real Madrid. Ofte har disse indbyrdes kampe haft større betydning end sæsonens samlede resultater. F.C. Barcelona's betydning kommer klart til udtryk i kampråbet "Forca Barca - Visca Catalunya", som vel bedst kan oversættes til "Kom så Barca - Leve Catalonien".


HVOR ER FC BARCELONA FANKLUB I DAG?! Det er uden slet skjult misundelse at undertegnede kigger på den danske fanklub for Liverpool FC Fan Club Danish Branch. Den fanklub er officielt anerkendt af Liverpool FC. Den fanklub er meget populær og får ca. 300 medlemmer om året trods Liverpool ikke har vundet mesterskabet i PL i meget lang tid. De har trofaste og dygtige bestyrelsesmedlemmer, og de har et tæt samarbejde med den engelske storklub, Liverpool. Den danske fanklub arrangerer en sammenkomst med Liverpools spillere en gang om året. Getafe + Real Madrid Michael Laudrup er træner for Getafe, og så kommer der naturligvis en dansk fanklub til fødslen og de er på vej til at blive ankerkendt af Gefate CF. Det gør den danske fanklub for Real Madrid Madridista også. De har allerede en fanklub hjemmeside og de er officielt anerkendt af Real Madrid. Til CULES’ læsere Jeg spørger jer: Hvad sker det med os i dag? Er vi bare dovne og umotiverede? Er der nogen folk, der ikke vil tage et initiativ til at oprette en Barca fanklub? Er vi bare usociale og er godt tilfredse med at blot læse nyheder på Barca.dk og artikler på Cules.dk og skrive nogle indlæg i nogle Barca debatforum? Har vi ikke behov for at mødes et sted og snakker om Barca, Barca og Barca? Faktisk findes der to uofficielt mødestedet for Barca-fan i Danmark- En i Århus (Billabong Bar) og en i København (Den Glade Gris). Jeg har selv prøvet at tage initiativet til at oprette en Barca fanklub i Århus. Det mislykkedes og der kom kun 5 inkl. mig og John B. Jensen fra Barca.dk. Jeg kan se at det er ringe opbakning i Århus, men hvad med København? Er der nogen folk i København der vil tage et initiativ? Det findes en fin bar ”Den glade Gris” til fordel for FC Barcelona i København – måske et kommende officielt mødested for dansk Barca fanklub? Måske også i Århus?

Jeg vil gerne stille min hjemmeside til rådighed som et elektronisk fanblad for Barca fanklub, altså når Barca fanklub bliver til noget.


FC Barcelona fanklub i Danmark Penya Blaugrana de Copenhague blev skiftet i 1980 efter Michael Laudrup fik debut for den catalanske fodboldstolthed. ”Penya” betyder på dansk ”Officiel Supporters Klub”. Medlemstallet hos Penya Blaugrana de Copenhague røg hurtigt op på 300, hvoraf hovedparten boede i København. Kun fåtallet boede i Århus, Esbjerg. Klubben holdt til på Pepes Bar i Store Kongensgade, men den eksisterer ikke mere. Fanklubben var i en lav blus i lang tid og klubbens aktiviteter koncentrerede sig kun om rejser til Barcelona-kampe samt lavede nogle kedelig kopi-papiret til medlem. Undertegnede var medlem i tre år. Det var ikke noget at råbe hurra for de materialer man fik af dem… Penya Blaugrana de Copenhague gik i opløsning i året 2006 (??), hvor denne 77-årige formand Richardo Balcells, næstformand/kasserer Marcelo Baltasar og bestyrelsesmedlem Luis V. Molina takkede af og tråd tilbage. Desværre var der ingen der overtog klubben og derfor havde formanden Richardo valgt at han lagde fanklubben på hylden. Det er faktisk ulovligt at nedlage en fanklub uden godkendt fra medlemmer (?!) Og da fanklubben var nedlagt, var der nogle ubetalte regninger, så formanden Richardo betalte resten af regning. Det var faktisk venligt af ham. Lidt om Richardo Ballcells Han var formand for Penya Blaugrana de Copenhague, fra fanklubben blev skiftet til klubben gik i opløst. Richardo Balcells var tidligere ansat i Den Spanske Ambassades handelsafdeling i København og skolekammerat til FC Barcelonas vicepræsident fra 1978-2000 Josep Lluis Mussons.


Forinden – i 1979 – hjalp Balcells Allan Simonsen med kontrakten i FC Barcelona, og han anbefalede også Michael Laudrup til klubben på et tidligt tidspunkt, men hans fodboldben driblede først omkring Italien. Til den debat om, hvorvidt det nuværende Barcelona-hold overgår Dream Team fra Laudrups tid, siger Balcells: ”Jeg synes ikke, man skal sammenligne de to hold. I dag spilles bedre fodbold. Hurtigt, hårdt og spændende. Da det såkaldte Dream Team tre gange vandt det spanske mesterskab sikredes de to sidste triumfer først i turneringens sidste minutter”. Richardo Balcells, der er dansk gift med fru Lis beretter stolt om sine to børn og syv børnebørn i Danmark, men nyder de månedlige rejser til Barcelona, hvor ægteparret har en lejlighed. Om fanklubben Penya Blau Grau, siger han: ”Selvom interessen for FC Barcelona stiger, øges vort medlemstal ikke. De fleste fodboldinteresserede spaniere i Danmark er fra Madrid-området. 75 procent af vore medlemmer bor i provinsen koncentreret om byerne Århus, Aalborg og Esbjerg.

Greb gerne til tastatur og tast løs til CULES – breve@cules.dk - Om hvad du mener om dansk Barca fanklub? Savner du en Barca fanklub i dag? Hvis ja- Hvorfor? Hvis nej- Hvorfor? Hvad vil du gøre for at det skal blive en dansk fanklub? Har du nogen ideer og forslag?


Interview med Real Madrid fanklub – Madridista.dk

Hvordan fik I ide om at oprette jeres fanklub? Ideen blev til i forbindelse med en stadigt stigende interesse for www.madridista.dk, hvorefter vi gik sammen om at starte en fanklub. Hvad er jeres formål med jeres fanklub? Formålet med fanklubben er at skabe et fælles forum for alle Madridistas og give dem en række fordele, som man ikke umiddelbart kan få ellers. Hvornår blev jeres fanklub skiftet? Den blev stiftet i efteråret 2006. Kom mange folk til generalforsamling? Der plejer at komme 20-30 stk. Hvordan samlede I folk til generalforsamling, hvor I skiftede jeres fanklub? Fanklubben blev stiftet inden generalforsamlingen, men vi havde lavet udkastet til vedtægterne, som efterfølgende blev godkendt. Vi indkaldte dem via www.madridista.dk, som er hjemsted for fanklubben.

Hvordan fik I folk i bestyrelsen? Får folk penge for sit frivillige arbejde? Eller en gave? Det var let at finde de personer, som er med i bestyrelsen, for de var med fra start. Bestyrelsen er gratis medlemmer af fanklubben og får betalt rejse-godtgørelse i forbindelse med fanklub-arbejde, men deltager ellers på lige fod med medlemmerne i arrangementer.


Hvor mange folk i bestyrelsen? 3 eller 5? Hvis 3 - Hvorfor? Hvis 5 - hvorfor? Vi er syv medlemmer i bestyrelsen og det er for at få dækket arbejdsopgaverne ordentligt ind. Er det svært at finde folk til bestyrelsen i dag? Hvis ja, hvorfor er det svært at finde folk i dag? Vi har endnu ikke haft problemer med at finde folk til bestyrelsen, men det kræver et ret stort stykke arbejde. Hvad koster for et medlemskab? Vi har to priser. Folk med Carnet Madridista får medlemskab til 100 kr., mens folk uden CM skal betale 175 kr. Hvad får folk ud af deres medlemskab? Folk får 3-4 udgaver af vores blad Revista Madridista, som udkommer via internettet på fanklub-sektionen. Herudover deltager man i lodtrækninger og konkurrencer, samt har mulighed for at købe billetter til en række af Real Madrids hjemmekampe. Endvidere har vi en række arrangementer i Odense, Århus og København i løbet af året.


Interview med Liverpool FC Fan Club Danish Branch

Hvordan fik i ide om at oprette jeres fanklub: Det startede med at der var en Dansk fan klub for Liverpool FC tilbage i 1980, men den sluttede allerede i 1982. Så ideen kommer fra den tidligere fanklub, og vores glødende forhold til Liverpool FC. Hvad er jeres formål med jeres fanklub?: Formålet med fanklubben er at yde støtte til Liverpool FC, og udbrede kendskabet til og viden om Liverpool FC i Danmark igennem formidling af nyheder, resultater, arrangementer m.m. Hvornår blev jeres fanklub stiftet?: Foreningen er stiftet den 1. marts 1989. Kom mange folk til generalforsamlingen?: Der bliver ikke afholdt generalforsamling, men medlemmerne kan komme med forslag til ændringer, som bestyrelsen så beslutter. Hvordan samlede i folk til generalforsamling, hvor i stiftede jeres fanklub?: Klubben blev stiftet af 3 personer, hvoraf de to stadigvæk sidder i bestyrelsen. Hvordan fik i folk i bestyrelsen? De medlemmer der gør sig bemærket med frivilligt arbejde, så som artikler i bladet. Er med til at arrangere ture m.m. Jeg kom selv ind i bestyrelsen efter en masse indlæg i bladet samt efter en tur til Liverpool. Får folk penge for sit frivillige arbejde, eller en gave?: Det er frivilligt arbejde, og derfor får vi ikke noget for vores arbejde. Vi gør det alle af kærlighed til klubben. Vi har så den lille fordel at når vi arrangere sammenkomster med spillerne fra Liverpool FC, så er vi meget tæt på dem.


Hvor mange folk i bestyrelsen?: Bestyrelsen er selvsupplerende og består af 3-6 personer, en formand og en kasserer, samt eventuel en til fire medlemmer. Der findes ingen stedfortræder. Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder, er det op til de resterende at finde en afløser blandt medlemmerne. Vi er altid ulige medlemmer i bestyrelsen, pga. afstemninger. Er det svært at finde folk til bestyrelsen i dag?: Nej det er ikke svært, vi får jævnligt henvendelser på om der er ledige pladser i bestyrelsen. Hvad koster et medlemskab?: Et medlemskab koster 190 hvis du bor i Danmark, ellers koster det 350 kr. om året. Hvad får folk ud af deres medlemskab?: Vi udgiver et medlemsblad 7 gange om året(ca. 68 sider)Vi har de sidste to år haft Jan Mølby og Phil Neal til foredrag i København og så har vi været med til at arrangerer at Liverpool legenderne er kommet til landet, og spillet mod det Danske oldboys landshold. Samt at der bliver hold forskellige arrangementer på de lokale pubber rundt om i landet.


Partner

Besøg BARCA.DK og du får en hel masse viden og inspiration om Barcas 107 års lang historie i medgang og modgang. Og du bliver klogere efter du har besøgt BARCA.DK. BARCA.DK tilbyder også en masse artikler om daværende og nuværende spilleres historie samt mange spændende og gode interviewe med spillere og trænere, som ejeren af BARCA.DK, John B. Jensen, selv har oversat.

Besøg www.norskefans.com/spania/barcelona Denne hjemmeside er en norsk fanside for FC Barcelona og denne hjemmeside er ikke en selvstændig hjemmeside for FC Barcelona, da denne hjemmeside hører under www.norskefans.com. Det er ikke svært at læse hvad de skriver, da deres sprog minder meget om dansk med få undtagelser. De skriver rigtige fine nyheder og artikler om FC Barcelona med deres synsvinkler. Lars Hagen, Thomas Bergli og Ståle Dahl Eriksen sørger for at det sker noget godt på hjemmesiden med nyheder, artikler og layout.


FRIVILLIG SKRIBENTER SØGES Har du en lille sportsjournalist i maven og har lyst at være frivillig skribent på det nystiftet ”CULES”? Da jeg på CULES er en kaptajn og jeg søger en ny frivillig besætning på skibet, der kan føre os ud på nye vande. Du kan opfylde: • • • • • •

Du følger med Barca i tykt og tyndt Du kan lide at skrive en artikel på minimum en A4 side Du kan skrive dansk Du vil bruge noget af din fritid på at skrive om Barca Du har gode ideer om hvad du vil skrive Emner må gerne dreje sig alt om himlen og jorden, bare det skal handle om Barca.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, hvorfor så vente? Skriv gerne til mig på mail:

cules(snabel-a)cules.dk


Cules3