Pædagogisk Extrakt nr. 20

Page 22

Pædagogisk Extrakt

22

VIA University College

PORTRÆT AF EN PÆDAGOG

Hun fortæller, at hun flere gange følte sig klemt mellem systemets logik og det, som hendes faglighed bød hende at gøre. Nemlig at være nærværende og forsøge at forstå.

meget sammen med mig. Flere kollegaer hævede den professionelle distance-finger. ’Vær nu opmærksom på den professionelle distance’. Men hvad betyder det? Og skal man det? Skal man holde en professionel distance, når man arbejder med mennesker? Det er jo de nære relationer til andre mennesker, der rykker ved noget,” siger Rikke Smedegaard. Hun fortæller, at hun flere gange følte sig klemt mellem system-

ets logik og det, som hendes faglighed bød hende at gøre. Nemlig at være nærværende og forsøge at forstå. Derfor skrev hun blandt andet debatindlæggene ’Nærvær kan ikke effektiviseres’ og ’Professionel kærlighed i praksis’, der er udgivet i henholdsvis Information og Tidsskriftet Specialpædagogik. ”Hvis man holder en distance til andre mennesker og sine følelser, kan man jo ikke forholde sig til dem. Jeg kunne mærke, at der

var noget her, der ikke bare var så lige til. Vi er nødt til at forholde os til følelser og det andre gør ved os”. Det kan være et råb om hjælp Hun forklarer videre, hvorfor det er vigtigt at blive følelsesmæssigt engageret, også – eller ikke mindst – i et pædagogisk arbejde. Det er gennem følelserne, vi mærker os selv og andre, og når vi forholder os til vores følelser, kan det være lettere at forstå os selv og andre.

”Selvom du har svært ved at skabe relationer, betyder det ikke nødvendigvis, at du ikke ønsker at være sammen med andre. Vi vil jo alle sammen gerne være betydningsfulde på en eller anden måde. Og her skal vi lære, hvordan relationer virker,” siger Rikke Smedegaard. Hun uddyber og siger, at der findes mange mærkelige måder at skabe kontakt på. Og har man ikke lært, hvad der er hensigtsmæssigt, kan det blive rigtig svært. ”Der er børn, der råber for at komme i kontakt. Men børn, der råber, kan meget hurtigt blive afvist, for det er irriterende. Men det kan jo faktisk være deres måde at forsøge at komme i kontakt med andre på,” siger Rikke Smedegaard, og fortæller videre om drengen, der hilste hende velkommen hver morgen med et ’Hej din gamle kælling.’ Jeg holdt fast ”Det er jo ikke flatterende at

blive kaldt ’gamle kælling’, men det var hans måde at nærme sig mig på. Jeg kendte ham, og forstod, at det ikke var hans mening at være uforskammet. Så i stedet for at irettesætte ham, tog jeg imod, for at få kontakten. Som jeg så kunne bruge til at komme tæt på ham, og arbejde med hans måde at tage kontakt på,” siger Rikke Smedegaard og fortsætter: ”Mine kollegaer kommenterede og sagde, at det skal du ikke finde dig i. Men det var vigtigt for mig at holde fast, for jeg så bag om hans adfærd. Og var opmærksom på, at det var hans måde at få kontakt til mig. Der kan jo være mange forklaringer på råb, og det er meget komplekst, hvad der ligger bag,” siger Rikke Smedegaard. Følelserne blev en del af mit pædagogiske værktøj I sin bog Ida er pisseprovokerende har Rikke Smedegaard

OM Rikke Smedegaard r.smedegaard@outlook.dk Rikke er uddannet socialpædagog i 1996. Har arbejdet som pædagog hele sit arbejdsliv. Hun har arbejdet på et behandlingshjem, med børn og unge med autismespektrum forstyrrelser og i et netværk for unge og voksne med forskellige diagnoser. Hun har arbejdet i skoler med AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og inklusion, i SFO og i børnehave.