Page 1

- Et anderledes bogkatalog

# 04 | Forår 2008

vergrunden O

Sherlock Holmes Skriv selv Psykolog om læsning Copenhagen Poetry Club og en alfekat til børnene

GRATIS Katalog-magasin Med præsentation af nye og spændende bøger 


LEDER

Leder, Kolofon

Forlaget Aznael

'PSMBHFU"[OBFM 5MG )PWNPTFWFK (BEFWBOH PP)JMMFS‘E VMMBLBQQFM!NBJMUFMFEL

Notitser

|

Forsidemaleri: Alex Okropíridze fra Georgien Galleri: Bang Forlag, Dall Møllevej 43 Svenstrup J, Tlf. 98381114



LSQSTUL 4BNMFULS

Udgivelsesnotitser Overgrunden tager forbehold for trykfejl og annoncernes indhold. Indhold mĂĽ citeres, hvis kilde tydeligt angives

Unge mennesker i folkeskolealderen samles for at hellige sig skriveriets glÌder. Hvem ved, om de som smü har füet godnathistorien lÌst op fra litteraturhistoriske oversigtsvÌrker. Det sker derude; endda i selskab med en alfekat. Vi har interviewet Annegret Friedrichsen om dÊn idÊ. En erfaren underviser smider pegepinden for at slü sig ned pü en solskinsø i Seychellerne. Han skriver ogsü. En rejsebog til os herhjemme, og en lille artikel med tilhørende telefonnummer, hvis man vil ringe og høre, hvor godt vejret er. I Bolivia startes en roman, mens dynamitten brager ude i gaderne. Jannie Solaas foreslür, hvordan vi selv kan fü tekstlinjerne til at blomstre og ordene til at funkle oppe i hovedet. Der er magi i luften, som Mona Larsen sang med Halberg/Larsen. Vi holder alligevel vejret, og nyder et haiku-øjeblik i selskab med jazz-sangerinden. Døren slüs op til scener, hvorfra det talte ords musikalitet og poesi flyder frit. Linjen i det hele er, at det spirer, det bobler, og det gror. Der skrives, og der lÌses. DÊn linje er vi efter bedste evne pü bølgelÌngde med i Overgrundens redaktionelle linje. Det skal mÌrkes, at litteraturen lever. Og sü skulle man tro, det var løgn, men hold godt fast pü piben: Vi har füet en privatdetektiv til at skrive om detektiven over dem alle, Sherlock Holmes.

Oplag: 10.000 ISSN#: 1902 - 3412

Det spirer, det bobler, og det gror. Müske er det i takt med, at vi tager en lÌngere og lÌngere uddannelse, at nogen für sü meget smag for de skrevne ord, at de guffer dem i sig helt frivilligt. Müske er det ogsü af den grund, at nogen bliver sü begejstrede for skrivning, at de beskÌftiger sig med den, uden en lÌrer behøver skrue bissen pü. Jeg ved det ikke. Det kan skyldes helt andre ting, men i Overgrunden kan vi konstatere, at det sker.

Redaktion: Brian Stevn Hansen Janni Iben Stevn Hansen Christian Brandt Kontakt: info@overgrunden.dk Web: www.overgrunden.dk

KOLOFON

*EJTTFUPC‘HFSCFTLSJWFS6MMB,BQQFM  IWPSEBOFOSFKTFJUJEFOLBOCFHZOEF TPNFOSVMOJOH #FWJETUIFEFOCMJWFSQMVETFMJHTFMWTUŽOEJH (BOTLFVBGIŽOHJHBGEBHMJHEBHFOTH‘SFNÇM PWFSTLSJEFSEFOTJOFCFG‘KFMTFS 7JBCFSFUOJOHFSOFGÇSWJTPNMŽTFSFHMJNUBG 6MMB,BQQFMTHSŽOTFPWFSTLSJEFOEFWJSLFMJHIFE #‘HFSOFFSTNVLUJMMVTUSFSFUBG.FUUF4WBSSF  PHGPSUŽMMFSPNOPHMFBGMJWFUT IFMUTUPSFTQ‘SHTNÇM

Kolofon

Af Brian Stevn Hansen

Udgiver: Overgrunden Strandgade 6, 3. th. 9400 Nørresundby CVR#: 30 31 19 73

Leder

Larsen, Mona: Bladene Drypper, 71 sider, Ravnerock. Haiku til lands, til vands og i luften. â€?Mona Larsen skriver livsbekrĂŚftende haiku med kant og et strejf af humorâ€?‌ strømmen er gĂĽet funklende stjernehimmel fuld systemscanning Larsen, Poul: Hunedigte, 62 sider, Timeout. Med hovedet i skyerne og begge ben (endnu kun) halvt begravet i det vendsysselske sand skriver Poul Larsen først og fremmest om glĂŚden ved at vĂŚre til, men ogsĂĽ om det vemodige i, at vi skal herfra. Tidl. udg.: Ă˜rslevdigte og Klosterdigte. Lund, Anna: SjĂŚlerejser i tid og rum. En spirituel bog om reinkarnation og regression som terapi, 141 sider, Klinik Lysets Forlag. Bogen giver ca. 30 eksempler pĂĽ regression / sjĂŚlerejser. Problemer i nutiden afklares ved, at man genoplever fortiden. Vi har levet før og skal leve igen. Vi møder de samme sjĂŚle mange gange for at lĂŚre af hinanden. Nu kun kr. 98,Matei, Nicolae: Jeg elsker Danmark. Et radiografi igennem Danmark og danskerne, 97 sider, Eksperimental Forlag. Set fra en fremmedsprogforfatters synsvinkel. Nicolae Matei skriver i forordet til bogen: â€?Danmark har givet mig mange ting, og de vigtigste er: ytringsfrihed, demokrati og friheden. Ytringsfriheden priser jeg mest, og den vil jeg altid bruge.â€?

Aznael, Notitser

|




Sherlock Holmes

frygten for at møde Baskervilleslægtens bestialske hund på den mørke og ensomt beliggende Dartmoor-hede. Er hunden kun et sagn, eller er dens kæmpe fodspor ægte? The Hound of the Baskervilles blev udgivet som føljeton i The Strand Magazine i 1901-1902, og inden offentliggørelsen af de afsluttende kapitler fik befolkningen tilbuddet om at købe hele sagen i bogform. Dette var naturligvis en meget snedig manøvre fra forlaget, som udgav både The Strand og bogen, der naturligvis blev opkøbt af de mange, der ikke kunne vente med at læse sagens spændende afslutning. Bogen udkom i 1902.

Af Jens Byskov Jensen, Dipl.PI

Den første gang offentligheden fik indblik i Sherlock Holmes’ virke som konsulterende detektiv var, da historien A Study in Scarlet (på dansk En Studie i Rødt) blev trykt i det engelske julehæfte Beeton’s Christmas Annual i 1887. Her møder man for første gang Sherlock Holmes og doktor John H. Watson, og det er desuden også her, at de to for første gang møder hinanden. Snart udspiller der sig en gribende historie, som tvinger læseren helt frem i lænestolen og først slipper sit tag, når mysterierne og mordene er opklaret, og den skyldige bliver ført væk af politiet i skikkelse af Scotland Yard-detektiverne Gregson og Lestrade. Da A Study in Scarlet udkom i 1887 vakte det ikke den helt store opsigt. Nogle år senere fik offentligheden igen lov til at høre om detektiven fra Baker Street, da historien om The Sign of Four (på dansk De Fires Tegn) udkom i det amerikanske månedsmagasin Lippincott’s Monthly Magazine, årgang 45, nr. 266, i februar 1890. Men det var først, da Sherlock Holmes’ bedrifter blev udgivet som noveller i det engelske månedsmagasin The Strand Magazine, at Holmes’ berømmelse for alvor slog igennem. Der blev fra 1891 til 1927 offentliggjort 56 noveller samt to romaner som føljetoner i The Strand, og disse bragte Sherlock Holmes’ navn på alles læber. Det startede med novellen A Scandal in Bohemia (på dansk En Skandale i Böhmen), som udkom i juli 1891. Herefter udkom der hver måned en ny novelle med Holmes og Watson som hovedpersoner frem til udgivelsen af The Final Problem



|

Artikel

(på dansk Det Afsluttende Problem) i december 1893. I sidstnævnte novelle dør Holmes antagelig under kampen med professor Moriarty, forbrydernes Napoleon, ved Reichenbach vandfaldene i Schweiz. Dette skabte stor opstandelse hjemme i London. Folk var vilde af desperation, og flere gik endda med sort sørgebind på armen. Verdens største detektiv omkommet i kampen mod kriminalitet? Det måtte ikke være rigtigt! For at dulme den offentlige sorg og smerte offentliggjorde The Strand Magazine dén roman, som skulle blive verdenshistoriens mest berømte kriminalsag nogensinde, The Hound of the Baskervilles (på dansk Baskervilles Hund). Denne sag udspillede sig på Dartmoor-heden i Devon nogle år før begivenhederne ved Reichenbach vandfaldene og altså før Sherlock Holmes’ formodede død. Holmes og Watson vikles ind i et spind, der involverer det mystiske gods Baskerville Hall, en række suspekte personer, en sydamerikansk kvindelig skønhed, samt

Jens Byskov Jensen er uddannet privatdetektiv, og sidder i bestyrelsen for The Cimbrian Friends of Baker Street. Overgrunden spurgte oprindeligt til navnet Conan Doyle, der figurerer på omslaget af de oprindelige Sherlock Holmes-bøger. Denne nyfigenhed havde ikke Jens’ interesse, så vi enedes om at fokusere på det væsentlige: Holmes. Find Sherlock Holmes Klubben i Danmark via www.overgrunden.dk

Heldigvis viste det sig i 1903, at Sherlock Holmes ikke var død. Han havde holdt sig skjult siden opgøret ved Reichenbach for at ryste sine forfølgere af sig, og han havde rejst meget i bl.a. Tibet og Lhassa. I oktober 1903 offentliggjorde The Strand Magazine sagen om The Empty House (på dansk Det Tomme Hus), hvori Holmes vender tilbage til Baker Street og opklarer mordet på Ronald Adair, som er blevet skudt gennem et vindue med en blød revolverkugle i et specialfremstillet, tysk luftgevær. Nu er Holmes tilbage i sin praksis som konsulterende detektiv, og den sidste sag offentliggøres i The Strand i marts 1927 som Shoscombe Old Place (samme titel på dansk). Men på denne tid har Sherlock Holmes allerede trukket sig tilbage fra karrieren i Baker Street til et mere fredfyldt liv som biavler i det sydlige Sussex. Og efter sigende skulle han have det ganske godt derovre, den gamle detektiv. Hans dødsannonce har endnu ikke figureret på siderne i London-avisen The Times, og det er ganske utænkeligt, at så berømt en englænder ikke ville blive nævnt dér, når han finder den sidste hvile. Enkelte medlemmer af Sherlock Holmes Klubben har også af og til kontakt til Mesteren, så hvis man har en besked, man gerne vil have overbragt, kan det nok lade sig gøre.

Artikel, Wisby & Wilkens

|




Brønderslev Forfatterskole Af Inger Aarup-Kristensen, Projektkoordinator ved Brønderslev Kommune Brønderslev forfatterskole afholder to kurser om året for unge i alderen 13-18 år. De unge kommer fra hele Danmark samt fra Norge og Sverige. De undervises og inspireres af professionelle forfattere, og efter kurserne får alle en novelle udgivet i bogform. Hvert kursus resulterer i en novellesamling. Bogen fra det skandinaviske hold 2007 fik titlen Koffein-prosa. Der er hvert år 3-400 unge, der søger om at komme med, og deltagerne optages efter kvalifikationer. Sammen med ansøgningen sendes en kort tekst, som gennemlæses af koordinator og forfattere. De unge er derfor allerede ved ankomsten gode til at bruge sproget, men de giver alligevel udtryk for, at mødet med de professionelle forfattere dygtiggør dem ekstremt meget. Det skyldes blandt andet, at man på disse sommerkurser er på hold med andre, der er dybt interesserede i at lære om skriveprocessen. Alle arbejder intenst, og som flere af deltagerne udtrykker det, er man ikke bange for, at de andre synes, man er ”lærerens kæledægge”, fordi man arbejder aktivt. De danske unge har gennem årene været undervist af forfatterne Glen Ringtved, Cecilie Eken, Ida-Marie Rendtorff og Bjørn Themsen. Desuden har Atle Næss fra Norge og Mats Larsson fra Sverige undervist på det skandinaviske hold. Formålet Formålet med kurserne er at styrke og udvikle de medvirkende unges evner til at skrive. At skabe et netværk mellem unge med interesse for at skrive, så de efterfølgende kan støtte



|

Artikel

hinanden i skriveprocessen og være hinandens kritikere. At gøre andre unge interesserede i litteratur gennem at læse tekster skrevet af jævnaldrende og at styrke samhørigheden mellem unge fra Danmark, Norge og Sverige. Selvfølgelig giver det et sus i maven hos de unge at se deres tekster udgivet i bogform, men det vigtigste, man får med sig fra kurset, er det gode netværk. Mange af kursisterne holder egne træf for at holde venskaberne ved lige, og de fleste mailer sammen og sender hinanden tekster til vurdering. Det er, som koordinator, utrolig dejligt at arbejde med de unge forfatterspirer, da de sender adskillige mails, hvor de fortæller om udbyttet af kurserne både fagligt og socialt. Det er selvfølgelig klart, at ikke alle

Artikel

Unge kæmper om pladserne på

eleverne ender med at blive forfattere, men forfatterskolens protektor Hanne Vibeke Holst udtrykker det så flot: ”Ikke alle små forfaterspirer ender som store fortællere. Men enhver stor fortæller har engang været en lille forfatterspire...”. Hvis de unge ikke ender som forfattere, er jeg overbevist om, at rigtig mange af dem kommer langt i andre jobs, hvor de skal bruge kommunikation som værktøj. Jacob, Amanda og ministrene Som et eksempel på de unges initiativer kan nævnes, at eleverne fra årgang 2005 selv gav sig til at søge midler til et fortsætterkursus med efterfølgende bogudgivelse. Amanda på 14 år er den yngste, der nogensinde har søgt Kunststyrelsen om penge og fået tilskud, og hun sørgede også selv for at skabe kontakt til Dansklærerforeningens formand for at få holdets bog udgivet. Jacob og hans kammerat Anders, som begge er 15 år, gik uden skrupler på talerstolen i Den sorte Diamant i København for at fortælle, hvor vigtigt det er, at der stadig bliver givet penge til forfatterkurser. Selvom salen var tæt pakket, og tre ministre sad på første række, var der ingen nervøsitet at spore. Jacobs novelle Vendt på vrangen er i øvrigt blevet oversat til spansk af en begejstret dansk ildsjæl, der nu bruger den i sit arbejde med unge udsatte i Chile. At der er stor kontakt mellem deltagerne, viser debatten på forfatterskolens hjemmeside. I sommeren 2007 fik forfatterkurset desuden besøg af to tidligere elver. De var på cykeltur rundt i Danmark og gjorde holdt hos alle deres holdkammerater fra forfatterkurset. Forfatterskolens fremtid De unge betaler hver 1.500 for ugen, hvor de bliver indlogeret på Nordjyllands Idrætshøjskole. Gennem årene er der blevet kæmpet for penge til afholdelse af kurserne. Hvert år bevilges penge fra

Brønderslev Kommune og Kulturaftale Nordjylland. Desuden har de tre ministerier bag Læselystkampagnen støttet projektet hvert år, og Nordisk Kulturfond m.fl. giver midler til det skandinaviske hold. At der ikke er et fast driftsbudget betyder, at forfatterskolen ofte først kan udmelde sommerens kurser i april måned, og planlægningen i forårsmånederne bliver lidt hektisk. Der har været gjort forsøg på at finde en mere fast sponsor inden for det private erhvervsliv, men indtil nu er det ikke lykkedes. Til gengæld ser det i skrivende stund ud til, at Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Familieministeriet beslutter sig for at give støtte for en treårig periode. De tre ministerier vil desuden arbejde for, at der oprettes kurser et eller to andre steder i landet, så flere unge får lejlighed til at deltage.

Artikel

|




- Kan man i virkeligheden bruge bøger til noget? Af Brian Stevn Hansen

Interesserede kan læse mere om kurserne og tilmelding via www.overgrunden.dk

Et par citater fra eleverne selv:

”Normalt er jeg en meget fattet person, jordbunden og røvsyg, men selv efter en lang og udmattende skoledag havde jeg overskud (spørg mig ikke fra hvor) til at hyle og skrige som en anden poptøs til Tokio Hotel-koncert, da der på spisebordet lå fem bøger, med min novelle i! En fantastisk følelse, en varme og glæde indeni... Man følte sig som ”Etha Cameron i Disneyland, der spiser regnbueis med lykkepillekrymmel”! Og nu er vi alle rigtige forfattere... Fantastifuldt og en dejlig oplevelse at dele med en masse andre :)” - Line



|

Artikel

Intervie

Om psykologi og litteratur

Hvis alt går vel, vil der blive afholdt to kurser i uge 32, 2008. Et dansk kursus for 30 unge i alderen 13-16 år og et skandinavisksproget kursus for 45 unge i alderen 14-18 år fra Danmark, Norge, Sverige, Åland og Slesvig. Desuden vil alle tidligere elever blive inviteret til et træf d. 9. og 10. august. Formålet med træffet er at holde liv i de mange venskaber, der er opstået i årenes løb, og også give de tidligere elever mulighed for at møde nogle forlæggere og måske komme videre med deres drøm om at blive forfatter.

”Jeg har efterhånden fået læst alle novellerne i vores bog, undtagen et par af de norske og svenske. Hver gang jeg ser på bogen, tænker på den eller sidder med den i hænderne, flyver jeg et sted op i skyerne - og fyldes samtidig med minder fra i sommers. Det er en fantastisk fornemmelse! Det giver mig en kæmpe lyst og mod til at fortsætte med mine skriverier. Jeg snakker stadig med en masse af de venner, jeg fik i sommers, og det hjælper mig også klart med at bevare denne lyst. Jeg regner også med, at vi senere vil give en masse konstruktiv kritik på hinandens udkast til forskellige ting. Vi snakker selvfølgelig også om alle mulige andre ting, og jeg må sige, at jeg er rigtig glad for de nye venner, jeg har fået!” - Simon

Skønlitteratur er for mange mennesker god underholdning. Enkelte har gjort det til deres levevej at forske i skønlitteratur. De graver sig dybt ned i alle detaljer og betydningslag, men er det i sidste ende ikke bare skønne, spildte kræfter? En roman er jo i sidste ende bare noget, som en forfatter har fundet på. Det pure opspind, som ikke har noget med den virkelige verden at gøre, men kun er fri fantasi i forfatterens hoved og på bogens sider. Det giver et skønt afbræk fra realiteternes verden, men man må jo tilbage igen, og har man så ikke bare spildt tiden? Det er en uhyggelig tanke, som Overgrunden har sat sig for at undersøge. Vi har søgt hjælp hos videnskaben. Nærmere bestemt har vi konsulteret psykolog og psykoanalytiker Judy Gammelgaard, Dr.phil. og lektor ved Københavns Universitet, der her fortæller om sit forhold til det at læse. Synes du, at de psykologiske metoder kan gøre dig klogere på indholdet af en bog? Traditionelt har psykologien og psykoanalysen været mest fokuseret på forfatteren bag værket og læst og forstået sidstnævnte i lyset af de forhold, man havde kendskab til om forfatterens person og livshistorie. I dag har fokus flyttet sig til selve værket, og man har for eksempel brugt den psykoanalytiske metode som analyseredskab af et litterært værk. Ganske vist blev psykoanalysen skabt på grundlag af det terapeutiske arbejde med klienter, men psykoanalysen viste sig i mange år at være en af de mest frugtbare metoder til fortolkning af kunst og her især litterære tekster.

Når man læser et værk psykoanalytisk, søger man at finde betydninger, som ikke er direkte udtrykt i teksten. Man søger lige som i drømmetydning at læse den latente tekst bag den manifeste. Et eksempel kan være at finde en konkret betydning i forfatterens brug af for eksempel metaforer. Men man søger også betydninger på mere globalt niveau, og stiller sig det grundlæggende spørgsmål, hvad handler denne historie om, hvad er det overordnede budskab og den grundlæggende idé i værket, og hvordan formidler og udtrykker forfatteren denne idé. Sådanne spørgsmål og læsestrategier kan antyde den forskel, der er på at læse en tekst alene for nydelsens og fornøjelsens skyld og læse teksten med henblik på at finde vejen fra udtrykket til det tema eller den idé, forfatteren har tumlet med, og som han har evnet at give digterisk form. Jeg ved ikke, om det gør mig klogere, men det giver en anden form for indsigt end den, der gives ved min æstetiske nydelse og oplevelse ved læsning af en bog. Kan du bruge psykologien på bogens karakterer, eller kan den bruges til at sige noget om forfatteren? Det er klart, at en bog altid siger noget om forfatteren. Ingen forfatter kan skrive uden at skrive sig selv og sin egen historie ind i bogen. Men det ville være helt misvisende at læse bøger som nøgleromaner, det vil sige at slutte direkte fra hændelsesforløbet til forfatterens eget liv og levned. Men da psykologien jo stræber mod at være en videnskab om den menneskelige

Interview

|




Bruger psykologer litterære eksempler i deres videnskabelige arbejde? Selv om psykologien og psykoanalysen kan bidrage med en bestemt vinkel på et litterært værk, er der ingen tvivl om, at det modsatte har været af langt større betydning. Litterære værker er blevet flittigt brugt af psykologer til at demonstrere psykologiske problemstillinger på. Tænk på hvilken kolossal betydning myten og Sofokles´ gendigtning af myten om Ødipus har haft for Freud og hans psykoanalytiske teori. Hvorfor bruge fiktive eksempler fra litteraturen i stedet for eksempler fra den virkelige verden? Psykologien og litteraturen låner af hinanden og lærer af hinanden, fordi de er bundet sammen i en fælles humanistisk tradition. De handler på en vis måde om det samme. Og netop det, at den ene er videnskab, den anden fiktion, betyder, at de med forskellige metoder og greb får belyst en menneskeligt set vigtig problemstilling fra forskellige synsvinkler. Hvis psykologi og skønlitteratur er så tæt forbundet, hvad er så egentlig forskellen? Den store glæde, vi har ved at læse bøger, består jo blandt andet i, at vi genkender noget. Dette noget kan psykologien udtrykke med nogle andre ord. Forskellen er den æstetiske nydelse. Vi bliver måske nok kloge af at læse psykologisk litteratur, men vi bliver i en helt anden forstand kloge på livet ved at læse skønlitteratur. Forskellen på digteren og

videnskabsmanden er for det første den, at den første intuitivt ser dybden i det, den anden møjsommeligt kommer til ad analysens og den videnskabelige metodes vej. For det andet ejer digteren evnen til at fremstille sin indsigt i et formsprog, som i sig selv skaber nydelse. Når Freud for eksempel finder stor værdi ved Hoffmans fortælling om Sandmanden og ved myten om Ødipus, er det fordi, han her finder et tema, som han gennem sit videnskabelige arbejde er kommet på sporet af, men slet ikke kan give samme manende og fortættede indtryk, som digteren kan. Vi bruger naturligvis altid som psykologer eksempler fra det daglige liv, og ikke mindst bruger vi eksempler fra arbejdet med klienter, hvis vi er kliniske psykologer. De er uundværlige som dokumentation for vores videnskabelige arbejde. Men et litterært værk har en stor overbevisende styrke derved, at det i for eksempel en karakter eller et portræt kan få en rigdom og mangfoldighed af indsigter frem. Set fra din synsvinkel som psykolog, hvad betyder så skønlitterær læsning? Det er sundt for sjælen at læse bøger, fordi det giver en form for nydelse, som i modsætning til mange flygtige nydelser beriger os og lærer os noget.

2 nye bøger om Psykologi og humanisme Jean Hardy: Psykologi med Sjæl

Ingrid Fredin: Menneskelig Helhed

Psykosyntese og udvikling

Psykologi og Livsform

Jean Hardy beskriver et område der grænser til litteratur og mysticisme. Herfra opstår Assagiolis lære om psykosyntese, der forener den gamle visdom med moderne videnskabelige metoder.

I bogen beskrives psykoanalytikeren Poul Bjerres vision om helhedsdannelse der samler sind og intellekt til et livsbillede.

Et haiku-øjeblik

Artikel

psyke vil den, når den er dyb nok, kunne genkende karakterer fra den litterære verden. For eksempel var den psykologiske videnskab omkring år 1900 stærkt optaget af den splittede personlighed, og fandt i Stevensons roman Dr. Jekyll og Mr. Hide et litterært udtryk for denne splittelse.

Af Mona Larsen, sangerinde og digter Da livet er cirkulært og derved krydser sine egne spor, kan man måske godt sige, at jeg er hoppet fra poppen til jazzen til haiku; men jeg ser det alligevel i en større sammenhæng, hvor det ene ikke udelukker det andet. Alting er der stadigvæk. Jeg er stadigvæk en “poptøs” (på snart 60), der synger jazz, og skriver haiku, der nu findes i en lille bog, man kan købe. Jeg forsøger at være i nuet, og prøver at fange et øjebliks væren af stilhed, ja nærmest af tomhed, hvor udtryk manifesterer sig universielt og ikke ud fra intellektet eller selvopfattelsen. Det lyder stort, og det er nok mere en stræben om at nå derhen, hvor tankerne falder til ro i korte meditative øjeblikke og giver plads for fred. Så skabes muligheden for at blive fyldt med andet end sig selv. Det kan være et øjeblik, hvor man føler sig i telepatisk kontakt med sine medspillere på musikscenen, eller med nogle ord, der former sig til et digt, eller med sit lærred eller pensel. Det er den samme kilde, det hele strømmer fra. Og hvis man er så heldig at have prøvet det, har man nærmet sig en stor lykkefølelse. Det er uforglemmelige øjeblikke, som jeg håber, der kommer mange flere af.

også har glædet mange mennesker, men hun kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke var “tilfreds” nok med at have lavet den sang, som så mange kan huske. Jeg måtte minde hende om, at jeg var både glad og tilfreds, men havde svært ved kun at identificere mig med en enkelt sang fra 1980’erne, som alle kan huske. Den person jeg er, er jeg ikke pga. en enkelt sang for 25 år siden, men pga. alle de sange, de oplevelser, veje og omveje jeg har gået, der indtil videre har givet mig de rynker og den jazz og den haiku, jeg skriver i dag.

Hvis du vil skabe genklang, ud over hvad der er trendy, skal du fokusere på andet end dit eget ego. Jeg ved ikke, om det er det, jeg forsøger. Jeg gør jo bare det, jeg ikke kan lade være med. Jeg snakkede fornyligt med en journalistaspirant, der skulle interviewe mig til en lokalavis. Hun havde kun én ting i hovedet, Magi i luften, fra min tid med Halberg/Larsen. Jeg ville jo tale om alt det andet, jeg laver og har lavet, som

strømmen er gået funklende stjernehimmel fuld systemscanning

Forlaget Struktur Fås hos boghandleren. DBK

10 |

Interview, Struktur

Artikel

| 11


- To digtere mødes og en open mike-scene opstår Af Martin Dan, Digter Digtningen i Danmark har været der for dem, der kunne finde den, men den har bare været for svær at finde. Siden digterikonerne Michael Strunge og Dan Turélls død er den offentlige ikonske digters rolle skrumpet ind fra bredoffentlighed til mere smalle rammer, hvor kortene holdes for tæt på kroppen, og tilgængeligheden synes mere snæver, idet det hele bliver for privat. Der er dog dem, der stadig kæmper for et slag for lyrikscenen i det brede billede. Copenhagen Poetry Club er et arrangement den første mandag i måneden kl. 20-22 på La Fontaine, hvor scenen er åben for alle. Aftener hvor erfarne som nye skrivere afprøver nyt materiale eller pudser deres eksisterende tekster af, altid styret af de to unge beat-digtere Claus Høxbroe og Jesper Korndal. La Fontaine danner rammen, da det i mange år har været stedet, hvor man hang, hvis man ville høre jazz, snakke jazz, spille jazz, eller møde andre jazz-interesserede - den stemning fra jazzens verden ønskes at overføres til Copenhagen Poetry Club, så uanset om man selv skriver, selv optræder, så er det her stedet, man skal besøge, hvis man ønsker at dykke ned i ny dansk litteratur. Høxbroe - der ud over at være en af Danmarks mest travle digtere med over 200 shows om året, har digtsamlingen Hylet fra Gaden, der udkom i august 06 og spoken word cd’en med 1th Sluk Lyset på samvittigheden - og Korndal - der sidste år i december udgav sin debutsamling I Skrivende Afgrund - mødte hinanden

12 |

Artikel

på Blomsten i Istedgade, hvor de efter en række øl fandt ud af, at de svingede godt sammen, og dermed startede deres samarbejde. Hver især er de godt tilfredse med deres open mike projekt. ”Jeg er vokset op i forstæderne og tænkte, det kunne være meget cool, fordi jeg har skrevet i så mange år, men der var ikke rigtig noget. Nu er der et sted, hvor folk ved man kan komme ud og blive hørt, og man kan da også mærke, for nogle er det blevet en fast ting, der gøres den første mandag i måneden” fortæller Jesper Korndal. Høxbroe supplerer: ” Da jeg kom ind på scenen var der intet. Jeg har selv brudt alle de vægge ned selv, og det er en skam, at andre ikke har forsøgt det. Jeg er glad for at give lidt tilbage til scenen og også glad for at se, det er blevet godt modtaget.” Konceptet Ideen til Copenhagen Poetry opstod, efter de herrer havde været til et lignede lyrikarrangement i København, og oplevelsen blev evalueret efterfølgende inde på La Fontaine. ”Det var en forkert stemning. Det var for tidligt på eftermiddagen, så der var ingen mennesker, og stemningen var tam. Det virkede for sterilt og rigshospitalsagtigt med de cremefarvede vægge” fortæller Korndal, hvorefter Høx tilføjer: ”Hvis man skal have en open mike scene, skal man have et sted, folk faktisk gider optræde og gider besøge. Ikke et sted, hvor man sidder/ligger i havestole og sækkepuder” Det gik hurtigt op for de to digtere, at La Fontaine var det rigtige sted. ”At optræde på La Fontaine lyder fedt, og det er et sted, hvor man har

Artikel

Copenhagen Poetry Club

det hyggeligt” fortæller Høxbroe og fortsætter: ” Ideen er at få coolness tilbage. Drikke fadøl, høre poesi, ryge smøger, og bage på en pige. Ikke noget fisefornemt. Lyrikken skal ud til folket. Nytter ikke noget med et bibliotek, hvor der kun kommer en dansklærer, der sidder og nikker.” De to digtere tog kontakt til La Fontaine og præsenterede ideen og konceptet. De fik kort efter svaret, at La Fontaine var med på ideen, og kun to måneder efter d. 7. november 2007 havde Copenhagen Poetry Club set dagens lys. En aften hvor yours truly var til stede både blandt publikum og på scenen, og La Fontaine var fyldt til bristepunktet med besøgende, så digterne havde her bevist, at lyrikken langt fra er død, og at behovet er der. Folk skal bare fortælles, det er der. Copenhagen Poetry Club er et ønske om at forene scenen, give alle skrivere/ spoken word-mennesker, uanset erfaring, alder eller genre, et sted at hænge ud, et sted at mødes med andre ord-brugere - i fede og kreative rammer. Der er ikke påkrævet nogen bestemt genre. Ønsket er, at alle subgenrerne af lyrik rundt omkring i København skulle kunne mødes her, høre hinanden, skabe kontakter inden for miljøet, få feedback på deres tekster og så forhåbentlig lære noget af hinanden. ”Ideen er og ønsket er at give en saltvandsindsprøjtning til lyrikken i DK. Man skal komme ud og dygtiggøre sig. Man må gerne komme forbi og hygge sig med, men forhåbentlig dygtiggøre sig. Det er op til en selv. Vi arrangerer det bare og tager imod med åbne arme” fortæller Høxbroe, hvorefter Korndal supplerer: ” Man kan da også se, folk er begyndt at hænge ud sammen, som normalt ikke ville have mødt hinanden eller hænge ud, hvis det ikke havde været for clubben.” Høxbroe uddyber værtsrollen; ”Vi er ikke værter i traditionel forstand. Vi er mere tovholdere. Vi byder velkommen

og siger tak for i dag til sidst, men ellers er fokus på de optrædende og dem, der styrer scenen ved at præsentere hinanden. Vi sørger for, at folk holder tiden og viser respekt for de medoptrædende på scenen”, til hvilket Jesper Korndal supplerer: ”Vi laver ikke censur, ligesom det heller ikke er en konkurrence. Vi kårer ingen vinder til sidst. Alle er velkomne, da det netop ikke er en privat sauna. Vi sørger kun for, folk holder tiden, som alt efter antallet af optrædende er 5-10 min, og viser respekt for de andre optrædende. Ellers er scenen helt de optrædendes. Man kan sige, vi starter en snebold og lader den rulle derfra af sig selv”. Er man lyrikinteresseret, men for genert til en scene, er det intet problem. Man kan komme forbi og få sig en snak bare med lyrikinteresserede, der er ingen krav eller tvang om optræden. Hvordan kommer man på? En Brugers guide til CPC Det er altid muligt at svinge forbi på aftenen og prikke enten Høxbroe eller Korndal på skulderen og høre om muligheden for scenetid, hvis man vil på scenen, men det er selvfølgelig også muligt at melde sin ankomst på forhånd, hvis man vil sikre sig tid bag mikrofonen. Det vigtigste er, at man ikke holder sig tilbage, hvis man har en digter gemt i maven. ”Nej, alle er velkomne. Jo flere, jo bedre. Det her er ikke vores gruppe eller bande. Der skulle gerne komme så meget forskelligt, at man ikke kun hører de samme otte folk køre i samme rille hver gang” siger Jesper Korndal. Og ønsket om forskellighed er da også til stede. De københavnske digtere har ved alle CPC-aftener været flankeret af digtere fra Jylland, Fyn og såvel Sverige. Undertegnede har, som skrevet, selv stået på scenen og kastet med ord, og herfra skal opfordringen da være klar: Kom trygt, kom glad. Det er sympatiske

Artikel

| 13


1ĜˢǬƴĿ1ŖOH

-JUUFSŽˉȁVˉŖ,‘ɦOńBWOTPNSÇĂFU

Peter og Ping er et lille firma, som har specialiseret sig i litterære byvandringer – vores logo er Storm P’s gamle tegneseriepar: Peter Vimmelskaft og hans ven, pingvinen Ping. Og derudover udgiver vi med jævne mellemrum hæfter/bøger om at gå i byen og opdage nye sammenhænge. Læs mere - både om ture og udgivelser - på vores hjemmeside: www.peter-og-ping.dk

14 |

Artikel, Peter & Ping, Multivers

Fremtiden for scenen? Men trods en succesfuld start med tre aftener med et antal mellem 11-15 optrædende i snit, et fyldt Fontaine hver gang og en god stemning blandt både publikum og optrædende, så hviler de to digtere ikke på laurbærrene. Ønsket er klart. ”Vi skal have endnu flere mennesker ombord. Der mangler nogle mennesker, der godt kunne komme derned, men som naturligvis også har travlt med at optræde andre steder. Men kom de forbi, ville det helt sikkert give noget pondus til scenen” lyder ønsket fra Høxbroe.

Dobbelt-DVD med film af Claus Bohm om Nordens største ikon i moderne poesi – og filmede samtaler med 19 førende forfattere og kunstnere af Neal Ashley Conrad. – Boghæfte: 18 digte af Gunnar Ekelöf, om filmen, et biografisk portræt, et essay om centrale temaer i Ekelöfs værk og en introduktion til de 19 medvirkende. Produceret af Magic Hour Films i co-produktion med Athenafilm.

Interview

mennesker, der står for arrangementet, det er et respektfuldt publikum, og det giver en god oplevelse at stå på scenen. Det giver en god følelse at høre, hvad der holder og ikke holder i ens tekster, og man lærer, hvor man har sine forcer og svagheder som digter, så man kan forbedre disse. Der er stor mulighed for at skabe kontakter og få en god feedback på ens tekster, for eksempel skal jeg selv på scenen med en fynsk digter i en nær fremtid, som jeg har mødt gennem CPC. Så herfra kan det bekræftes, at Høxbroe og Korndals vision faktisk holder.

10 spørgsmål til forfatteren - Annegret Friedrichsen - Litteraturhistorie for børn Af Janni Iben Stevn Hansen Annegret Firedrichsens børnebog Alfrida og Alfekatten handler om den lille pige Alfrida, som savner sin far, der er ude at rejse, og som føler sig overset af sin mor, der har travlt med Alfridas lillebror. En morgen Alfrida vågner, står Alfekatten klar til at tage hende med ud på en rejse i tid og rum, og her vækkes Overgrundens nysgerrighed. For Alfrida og Alfekatten rejser tilbage til Norge, Sverige, Finland og Danmark i anden halvdel af 1800-tallet og først i 1900tallet, hvor de møder de fire piger Amalie, Selma, Edith og Tanne, der af den voksne læser er kendt som forfatterinderne Amalie Skram, Selma Lagerlöf, Edith Södergran og Karen Blixen. Efter hvert møde med de fire små piger fortæller Alfekatten Alfrida om pigernes videre liv, og om hvordan de alle blev forfatterinder som voksne. Alfrida og Alfekatten er altså litteraturhistorie for børn, og Overgrunden har mødt forfatteren bag bogen til en snak om bogen og en uddybning at tankerne bag. - Hvor fik du ideen til Alfrida og Alfekatten fra? Jeg vågnede op en morgen – og så ’Alfekatten’ for mig. Det stod klart, at jeg ville skrive en klassisk fortælling om en pige, der savner sin far, at hun ville tage ud på en fantasirejse igennem tid og rum – og at hendes rejseledsager ville være denne fantasifigur, en alfekat. Hvem hun skulle besøge og i hvilke lande: Dét blev først klart hen ad vejen, mens jeg skrev bogen. - Hvorfor er det forfatterinder, som Alfrida møder på sin rejse, og ikke bare rent fiktive piger?

Nu skelner jeg stadig mellem de fiktive piger: Amalie, Selma, Tanne og Edith – og så de virkelige kvindelige forfattere: Amalie Skram, Selma Lagerlöf, Karen Blixen og Edith Södergran. Det er jo biografisk inspireret fiktion – med tryk på fiktion. Det slog mig, at flere af mine nordiske yndlingsforfattere igennem tiden som barn ofte var i samme situation som Alfrida, dvs. at deres fædre forsvandt igennem længere tid. Og der ligger jo et rigt selvbiografisk og biografisk materiale af og om disse kvindelige nordiske forfatteres barndom, som jeg har ladet mig inspirere af, hvad angår deres familieliv, omgivelser, tøj osv. Herudfra spinder jeg videre på min historie om pigernes indre liv, som det kommer frem i løbet af dialogen med Alfrida. - Hvad er en alfekat? Hvordan fandt du på at blande katten og alfen? En alfekat er en eventyrkat. På hver sin vis associerer alfen og katten til elegance og mystik, men i alfekattens figur forenes alfens magiske evner, såsom det at kunne flyve, med kattens hemmelighedsfulde, jordbundne orientering i verden. Desuden er min Alfekat en lille hilsen til den bestøvlede kat i Grimms eventyr, i en anderledes påklædt udgave og uden støvler. Den er lidt beslægtet med eventyret og romantikken, bl.a. taler den lidt gammeldags, i en blanding af lærdom og poesi. Samme blanding kendetegner alfekattens rolle i bogen: Den har en poetisk indsigt i følelseslivet og fungerer samtidig som formidler af fakta om de ’virkelige’ pigers videre liv. - Hvorfor er det kun kvindelige forfattere,

Ekelöfs blik - en nordisk digterrejse Dobbelt DVD + boghæfte, vejl. pris kr. 299,- multivers.dk

Interview

| 15


Alfrida møder? Jeg ønskede, at Alfrida skulle møde flere ’fars piger’. Piger, som på tværs af generationer er i samme situation som hende, og hele tiden bliver sat til at vente, uden forklaring. Alfridas rejse er som en slags sorgarbejde, hvor hun konfronteres med sit eget savn igen og igen og på den måde bearbejder det. Jeg valgte at lade Alfrida spejle sit savn i børn af samme køn, også fordi det gav mig mulighed for at skrive om piger, som formår at omdanne deres savn til styrke. Piger, som bruger deres talent, fantasi og vilje til at komme videre. - Generelt er der et fravær af mænd i bogen, og alle de mænd, der omtales, omtales netop, fordi de er fraværende og savnede – hvordan kan det være? Det handler om fravær og nærvær på flere planer. Det er jo også det, alle vi forældre kæmper med til daglig. Flere af de fædre, der savnes her, er meget nærværende, når de endelig er der. Mens Alfridas mor er meget fraværende, selv om hun er der hele tiden, fordi hun er optaget af Alfridas lillebror. Alfrida er et ’midterbarn’, og føler sig overset. Det gælder også i forskellig grad de andre piger, hun møder. De kompenserer for

det ved en stærk fantasiaktivitet. Der sker jo meget ofte det, at man idealiserer den fraværende, og det gør disse piger også. I anden halvdel af det 19. århundrede var det i høj grad kvinden, der bare var i og omkring hjemmet, som var hendes arbejdsplads, mens faren fik rollen som den spændende, fordi han var fri til at begive sig ud i verden og ud og ind af hjemmets fire vægge. At bryde dette mønster betød dengang at følge farens spor. Og det var jo også det, disse kvinder gjorde. Den sidste pige, Alfrida besøger, er Edith, og hun har et meget tæt forhold til sin mor. Det er hos hende, at Alfrida erkender sit eget savn af sin egen mor. Og hendes mor erkender det også til sidst: Hun ser Alfrida. At være nærværende handler om at se den anden. - Til sidst i bogen efter Alfrida har fået at vide, at hendes far kommer hjem, vælger hun, at hun ikke vil have de røde støvler på, som hun ellers har haft på igennem hele bogen, men hellere vil have sine lyserøde sko på. Hvorfor det? Er der noget symbolsk i de røde støvler? Støvlerne er en afskedsgave fra hendes far – de er røde, fordi hun elsker ham, men det er smertefuldt, fordi han ikke forklarer,

hvorfor han rejser, hvor længe han er væk, ikke lader høre fra sig, mens han er bortrejst osv. I bogens slutning er hun i stand til at vælge de lettere, lysere sko, hun har fået af sin mor: Sko man kan danse med. Ja, det er en symbolsk måde at vise Alfridas udvikling under denne indre rejse. Alfrida har overvundet sin adskillelsesangst. Angsten for at faren forsvinder helt, når hun giver slip. Bogen handler for mig i sin kerne om, at denne tillid er livsnødvendig for børn. - Hvordan har du og illustratoren Dorthe Mailil samarbejdet om tekst og illustrationer? Lige fra start vidste jeg, at jeg ville spørge Dorthe Mailil, om hun ville illustrere bogen, fordi hendes unikke streg ville være så ideel. Hun er jo altid travlt optaget af at skabe nyt Maileg-legetøj, men indvilligede heldigvis, fordi hun faldt for manuskriptet. Først blev vi enige om, at stilen skulle være meget poetisk, så talte vi sammen om udformningen af de nutidige hovedfigurer fra rammehistorien om Alfrida. Dorthe ramte plet i forhold til min egen indre forestillingsverden, og hendes stil og blide farver understreger pigernes følsomme univers. Hvad angår de historiske tegninger af pigerne som små, så har hun ladet sig inspirere af gamle fotos. - Hvad vil du gerne, at børn skal få ud af din bog? Jeg vil gerne, at de får en oplevelse. At de får et kig gennem et nøglehul til børn i en anden tid, men samtidig et kig ind i sig selv. At børnene bevæges og styrkes i troen på sig selv. Og så vil jeg også gerne, at de voksne får noget ud af bogen – og at barnet og forældrene taler sammen, mens bogen bliver læst højt. I en travl hverdag er højtlæsningen jo en kærkommen stund til nærvær, lydhørhed og udveksling af tanker. - Hvad forventer du, at børnene får ud af at blive introduceret til disse fire store nordiske forfatterinder så tidligt i deres liv? Dansk Bibliotekscentral har anbefalet den som illustreret højtlæsningsbog fra ca. 6 år og frem – jeg ville sige frem til ca. 9 år, alt

efter barnet. Det er i de år, børnene begiver sig ud i skriftsprogets verden. I de første klasser lærer børnene om H. C. Andersens liv, om Astrid Lindgrens liv og værker f.eks. Den eneste af forfatterne i Alfrida og Alfekatten, børn i den aldersgruppe på daværende tidspunkt nok har hørt om og af, er Selma Lagerlöf – hendes Niels Holgersens vidunderlige rejse, hvor Niels Holgersen som bekendt rejser igennem Sverige på ryggen af en gase. Men hvorfor kun knytte an til det i forvejen kendte? Hvorfor ikke også pege frem mod det, der senere kommer? Min bog giver jo kun et første møde, et glimt af disse forfatteres liv og vigtigste værker, som forhåbentlig motiverer børnene, giver dem lyst til at læse nordiske forfatterskaber og en ’genkendelsens glæde’ senere i deres liv og skolegang. Men hvis man vil gå videre, så har jeg udarbejdet et inspirationsmateriale til forældre og lærere, som ligger på Forlaget Multivers’ hjemmeside. - Kan vi forvente flere bøger fra dig, der får listet viden om kendte forfattere ind i børnenes bevidsthed? Det er der flere, der har spurgt mig om – og jo, måske rejser Alfrida og Alfekatten videre en dag, hvem ved. Men at spinde videre på tråde af viden i skønlitterære børnefortællinger er helt sikkert en vej, jeg synes er spændende, når blot man træder varsomt … så at sige på kattepoter. Find mere information om Alfrida og Alfekatten via www.overgrunden.dk

unte

L Trunte

Lunte Trunte

I CIRKUS FORLAGET Trunte Lunte

Anne Holst Moulvad Anne Louise Laugesen

TIL TANDLÆGE FORLAGET Trunte Lunte

Anne Holst Moulvad Anne Louise Laugesen

Illustration: Dorthe Mailil 16 |

Interview

Interview, Trunte Lunte

| 17


Artikel

Seychellerne – en anderledes verden

mærke passede i mit kram.

- En rejsebogsforfatter bliver til Af Steen G. Hansen, biolog, germanist, forfatter og fotograf Sådan markedsfører Seychellerne sig selv over for omverdenen. Og skulle det ikke være nok, har man ’Paradis på jord’kortet i baghånden. Ret så legalt endda, idet begge dele er ret så rammende, hvis man skal karakterisere Seychellerne – og skabe forventningsfulde drømme om noget helt unikt hos de mange, der gerne vil opleve noget helt andet eller bare tage på deres livs ferie. Man kunne for så vidt have fortsat ud af det spor med Four Jacks’ evergreen fra september 1957, hvor de synger: ”På en ø i oceanet, hvor de mange mange mødes; du og jeg er under sydens sol-stråler, helt alene under palmer. På en ø i oceanet kan vi kysse hele dagen, vi kan svømme i lagunen, og ligge i det hvide sand”. Stadig så sandt, som det blev sunget dengang. Men hvor er nu lige den der ’ø i oceanet’? Ja, i tilfældet Seychellerne skal man på globussen have fundet Afrika og ækvator. Gå så 4 grader sydover og så ellers lidt østpå, ud i det store Indiske Ocean, indtil man finder noget ’grums’, der mest af alt ligner flueklatter spredt over et rimeligt stort område i det bare

ingenting. Thi disse flueklatter er netop Seychellerne. Seychellerne er således et umådeligt vidtstrakt ørige med omkring 115 øer spredt over omkring en million km2 og med hovedøen Mahé og nationens hovedstad, Victoria (iøvrigt verdens mindste af slagsen), liggende på 5 grader syd. Her har jeg nu opholdt mig i godt 2½ år, og ikke fortrudt ét eneste sekund! Det er der foreløbigt kommet 2 rejsebøger ud af, hvoraf den seneste Seychellerne på tværs er annonceret andetsteds i kataloget her. Jeg har nydt at gå på opdagelse i en helt anderledes verden sammenlignet med det strømlinede og efter min mening alt for effektive vesten, hvor man - som jeg - til sidst blot følte mig som en finpudset og veltrimmet arbejdsmaskine til glæde for? Ja, til glæde for hvem? Efterhånden ikke længere mig selv, hvorfor jeg tog mit liv som lektor i den danske gymnasieskole op til alvorlig revision, pakkede hele skidtet sammen og flyttede herud. Ganske vist til et tredjeverdens land, men hvor tempoet er sat gevaldigt ned, og hvor man uden besvær overlever manglen på prangende kongeligt porcelæn og det sidste nye B&O-anlæg. Man omgås bestandigt glade, smilende og altid hjælpsomme mennesker og det til trods for, at landet ligger og vipper lige på FN’s officielle grænse for værende et uland. Men – mammon er som bekendt ikke alt. For hvis det var, ville Four Jacks næppe synge, som de gjorde det i 1957! Seychellerne er i den grad værd at opleve på tværs. Hver ø – sin spændende historie, sin spændende natur og sit spændende ’jeg’. Der er dybe, næsten eventyragtige regnskove, dragende

mangrover, lokkende laguner med en overflod af forskellige, men til tider for nysgerrige tropefisk, kridhvide strande af det pureste koralsand (hvor der kan kysses hele dagen), det store og nærmest dæmoniske ocean og naturscenerier, som selv Skagensmalerne ville have sukket efter. Og så skinner solen forresten næsten hver evig eneste dag i næsten 12 timer (vi er jo lige omkring ækvator!), og man mæsker sig derfor året rundt i temperaturer på omkring 30 grader. Skulle man løbe ind i et tropisk regnvejr, hvor det hele står ned i stive, uigennemsigtige stænger, ja men så nyd et gratis brusebad udenfor, thi også regnvandet er næsten 30 grader varmt i menneskehøjde. Man tilgiver derfor, at et uland nu engang er et uland, med hvad deraf følger. Alligevel har jeg som alt for effektiv vesteuropæer haft svært ved på det nærmeste ikke at fare til himmels over de alt for ofte forekommende og uvarslede strømnedbrud. Midt i det hele. Og tilsvarende med internetforbindelserne. Nu går det imidlertid bedre med såvel min alt for ofte påtænkte himmelflugt som med i al fald it-forbindelserne. Muligvis fordi jeg i så fald har lært at trække Gitte Hænning og hendes sang fra 1962 Tag med ud og fisk af stalden, idet også den går på at værdsætte livet, mens livet er der, og ikke lade sig jorde af det, der skulle have fungeret, når det vel at

Skulle jeg forledes til at drysse lidt for megen salt i alle herlighederne, ja så skulle det være, at jeg stadig ikke helt har affundet mig med, at en aftale med præcis angivelse af tid og sted ikke nødvendigvis er en aftale. Dvs., når man aftaler noget, er svaret i 9 ud af 10 tilfælde: ”No problem, Sir. Tomorrow”. Men da ”tomorrow” i den seychelliske bevidsthed ligger uendeligt langt ude i fremtiden og måske endda aldrig dukker op, ja men hvorfor så overhovedet beskæftige sig med ”tomorrow”? En grundlæggende livsfilosofi, som jeg efterhånden værdsætter mere og mere – omend i en tillempet udgave. Men alligevel: Lev i nuet, som jeg har skrevet om det i min digtsamling Nuet - og det næste fra 2005. Og husk så bare herude på Seychellerne at føje spørgende til ”No problem. Tomorrow”: ”This year or next year?” Steens telefonnummer på Seychellerne er 00248 - 375613 Foto: Steen G. Hansen

Spændende rejsebog af Steen G. Hansen

349 kr.

Fås i den lokale boghandel

18 |

Artikel

”På en sjældent set underholdende, humoristisk og medrivende måde fortælles om de mange ture, ekskursioner og hændelser forfatteren under sit godt toårige ophold i det vidtstrakte ørige på 4 grader syd har oplevet. Selv for komplet udenforstående er bogen ganske enkelt spændende læsning. Og så er de medfølgende billeder intet mindre end forbilledligt smukke. Glæd Dem, for den bog kan ikke andet end gå hen og blive en klassiker i rejsebogsgenren.” Lektor Anders Bohn

Artikel, Nordlys

| 19


I begyndelsen af 2005 var det sydamerikanske land Bolivia kastet ud i revolutionslignende tilstande, hvor vrede fattige havde besluttet sig for at kaste deres mellemklasse-præsident på porten. Det gjorde de ved at lukke landet ned ved at stille sig demonstrativt med kampesten på tværs af alle landeveje. Der er i Bolivia ikke mange veje, så fem sten og en flok vrede indianerkvinder midt på en vej kan lukke en hel region ned. I den periode boede jeg i den sydbolivianske bjergby Potosi i 4,5 kilometers højde. Jeg opholdt mig nærmest døgnet rundt i køkkenet i et iskoldt hus kun opvarmet af en lille gasovn. Udenfor larmede befolkningen, busser og taxier var parkeret på tværs af gaderne, og mad som kylling og kød var forsvundet fra markedet. Der var dog stadig internet. Dagligt gik jeg gennem barrikaderne til en netcafé tæt ved den uhyggeligt mennesketomme busstation og det slunkne marked. I et meget lille, uoplyst, isnende koldt rum med 6 oldgamle computere mast sammen til et summende digitalt univers snøvlede man sig, siddende på vakkelvorne træskamler, via den vildt overbelastede telefonlinie ud via internet til omverdenen for at følge med i nyhederne i Bolivia og Danmark. Udenfor demonstrerende tusinder, og minearbejdere smed dynamit i gaderne, mens jeg sad ved computeren og fik ideen til romanen Holger. Midt i den oprørske galskab, der førte til at præsidenten måtte træde tilbage, dukkede et tema op i højre spalte af Berlingske Tidendes websider. Artiklerne handlede om kapitalfondes

20 |

Artikel, Nugurt

totalt uregulerede investeringer i Danmark. Indianerne kæmpede mod følgerne af den spanske kolonisering for 500 år siden. I Danmark var en ultramoderne form for kapitalisme måske ved at foretage en ny erobring. I vore tider er det ikke militær styrke, der styrer den internationale udvikling. Det er finansverdenen og politiske alliancer. Optøjerne i Bolivia var i virkeligheden en moderne, folkelig græsrodsrevolution. Den politiske diskussion i Bolivia drejede sig netop om neo-konservativ økonomi, frihed og retfærdighed. Som mangeårig journalist med speciale i internationale forhold og finans fandt jeg kapitalfondenes storindkøb af virksomheder interessant? Hvad nu hvis der lå en stor plan bag ved, som skulle føre til koloniseringen af Danmark? Således inspireret til research blev idéen til romanen Holger skabt, og dermed opstod spørgsmålet: Er det muligt, og hvad ville der i givet fald ske i hypermoderne, digitale Danmark? Og hvem ville være den mest sandsynlige til at afsløre og bekæmpe denne trend? Mit valg faldt på kronprinsen. Find romanen Holgers hjemmeside via www.overgrunden.dk

Ord i hovedet

Artikel

Af Dan Larsen, forfatter og journalist

Artikel

Kan man købe Danmark?

Acin eum num quisi blam vullumsan ut et lam quatem accum nonse modipit vel del dolore faccumsandre dolor adit volorti onsequisim vullutpat. Ut wis accum aut atum dit eniamco lore tat amcor susto eniamcommy nostrud molore con henim Af Jannienullaoreet Solaas, manuskriptlæser, www.solaas.dk vulputem quipit, quam veniamcons am in ex ecte dolestis nos aliquam quatuero do cons ex ex elendre mod tat am augait praessed dolobor susto dip ea facin veliqui tat ad min volorI ethvert alit prat. Tue ligger volore ming exdet eamest aute tisim vel ute velismolore min hent el iustismod eventyr guldet gemt spænding og teknikker, der efter min sted.num Det eradit derfor et under, mening er fuldt ud på højde meddolor King, sum delitusandsynlige ipit nim zzrit autat lan atutpat incillu ptatet ipiscidunt praesed nogle forfatterspirer glemmer barndommens tilsyneladende kunhent fået praesed en enkelt ex bogetum zzrilla oreetum modigna feum quat augiam, sequam iuscincin visdom og stadig tror, de skal være den næste oversat til dansk. Trods hans arv på over quamet nonsed ex ea feugait num dignit luptat. San ulputat luptat. Hemingway, Keats eller Ionesco – i stedet for 40 romaner og endnu flere noveller og Nis nosto nosto duisl in eaatconumsandiam in verilit Hans iure modo delit acipism at findeodo derescommy eget guld. Er det da bedre andre udgivelser. bøger er en klar odipit augait modolutet lorenye dolorpe rostie et for vel alle ut dunt veliquam være plagiatiustrud end at tilføre litteraturen kilde verostrud til inspiration skrivende i originaler? horrorgenren og dybt underholdende doloreet non volore dionsequis at dunt dolore mod tinis aliquis ad tat, commole ssecte for resten af den horrorelskende magna augiat. Ure tat. læserskare. Volutat num acipisit dui bla feugait adigna con hent nonsecte velit utat. Modsat kan en anden mulig årsag Eriuscilla core diamconse magna feu feugiam corperc incipsusciludgivelse delestin ero odolobore til manglende være, at Bøger er en beskidt affære. Man får dolortin eum accumsan utet, con hendre dunt irit, voluptat exer susto od erat. Duisciduisi. forfatterspiren endnu ikke har fundet både ord under huden og i hovedet. originale udtryk. Kunst kræver tid. Gueros dolor sequipit quatum in versit incil ut praesecte tatincing erojoenismoDet dipsusto kan nu næppe undgås, et, eftersom Det er ikke pizzaer, forfatterne jonglerer universet ifølge den amerikanske digter, dip exerat. med. Det er kunst. Muriel Rukeyser, ikke består af atomer, Odignisi erit ilisi. Pismolo borpercip ex et, sum augait adignit in vel ulluptat. Duisl utat Blot må forfatterspiren ikke forveksle men af historier. Rukeyser opfattede al nonse ecte commy nim iliquisi bla feum ing eugait amet, commy nosto cor sequi manglende udgivelse meddolore manglende kunst som en metode til formidling af tatis kunstnerens nibh enis nulputat, veltileugue dolum in et vulputem velkreative del ex ea faccum zzriure evne. Det guld gemmer sig ielent emotioner et publikum, menneskets dybder inde i en skattekiste ventder wisit dionsenim del del exeril ut autating ea faccum irillaore ent utat, quisi tis nulput er åben for dem, og pointerede, at af underbevidsthed, der blæser bobler der ikke findes dårlig kunst. numsan ut nonsed te velenisi. op til hjernens overflade i håb om at der ikke rører det ene hjerte, kanpraestrud jo Gait Det, vendrem zzrit velendrero odipit ea at la feu faci blan heniamcommy nos blive hørt. røre det næste, så hvem ved definitivt, adions ad ea aci euis esequismodo core veliquip ea aut velitskal ilis dit illuptatie dolorperci Desværre boblerne først trænge tie om et værk er godt eller dårligt? Selv velesequip eriure min eliquating eugue vel ilis doloborerat. Dio commolum zzritlag ipsusigennem et ofte astmafremkaldende teknikker kan knækkes med fordel. af støv fra stressede hverdage og diverse ciduisi blaor ilit in euiscin velis nulla feuismo lesequatio dunt aliquisi tisisim ipsum iril Der findes et væld af kreative selvværdskomplekser, som muligvis forfattersjæle i verden. Mange er utat landre ex ex ea feuis aciniamcommy nonse etumsandre velit nullam, vullan erostion skyldes den rationelle tidsalders desværre ikke født ind i magna udgivelsens faccum duiscilis nonummod facidunt dolor inim nos aliquamet niat, quiscinci enis forvirring over, at kunst ikke har noget tid endnu. Måske fordi forlagene i visse erit lore delisit volum et alis alit luptat. Tue modit facit. adipit, quamcon sequatet alit nulput alit tilfælde ikke har været åbne nok. Paul luptate consed ex eu facilisi. Austers debutroman, By af Glas, blev Vullaafvist cortion velit amet før exeraestrud zzritBestseller-virus ip enim nonsequis dolumsandre conse af 17 forlag, nogen togmagnim en Er der andet at gøre for forfatterspiren chance – og fik en international bestseller mincilis enisi. end løs? Bestemt. Al den ud ut afillumsan denne mærkværdige højst Uscilisl henibh eriliquogipsummy nim doloreattieskrive ming ex ercipissi bla faccum vel inspiration og lærdom i skrivningens interessante bog i New York Trilogien. iustincil dolor se eugiam, quis nullam iusto odignakunst, core vercincipit inhiger utpat,efter se etogeutror feuipit, som mange Det kan tilsvarende undre, at en veniatin vendigna feu feugiat ipisimKing vent am vel er euiscid uiscillam, conse veros exeraestin fuldstændig uopnåelig, ligger for fantastisk forfatter som Stephen fødderne af dem. På biblioteker, i velislfår dunt wisl del ute duisis do con ulla feu faccum deliqui scillam commolorper in exeril lov at pryde de danske boghandleres boghandlere, på internettet, og hvor hylder ido dansk oversættelse med al sin num verit la facil ulputpat augait veliquat atisl dit endipsusto odiatem velit wis endiam som helst, der står skrevet ord. For hver velsmurte teknikinog syrede plots, vulla som facinci llumsan luptat prat in hent henit aliscipit hendreet wisit, consequisi etum gang vi tvinges til at vurdere, om dette dog er helt realistiske i hans hænder. nonsequ ametummod magnisi. præcise udtryk virker positivt på netop Imens har Richard Laymon, en Ure dolor susto dolortin ulla alit ver iniamet niam facipsu msandip ex enibh os, iuscing finder vi eu vores eget litterære ståsted. fabelagtig horrorforfatter med kvaliteter, I mit arbejde som manuskriptlæser, eugiamconsed min eum autat lobor ad dolore euipisi smodolestio od tie minc hvor

Artikel

| 21


seriøst. ”Detmodipit er jo kun hjælper og forfatterspirer Acinjeg eum numforfattere quisi blam vullumsantilut et lamskønlitteratur quatem accum nonse vel del fantasi. Min tid er bedre brugt på…”. at forbedre deres manuskripter, støder jeg dolore faccumsandre dolor adit volorti onsequisim vullutpat. Ut wis accum aut atum dit Hvad? Vi kunne selvfølgelig alle være desværre nogle gange på forestillingen eniamco nullaoreet lore tat amcor susto eniamcommy con henim civilisationennostrud nyttig molore som Thomas om, at teksten nødvendigvis må stræbe vulputem quipit, quam veniamcons am in ex ecte dolestis nos aliquam quatuero do cons Edison. efter at være udtryk for et andet sind end Så kunne her iveliqui en funklende ex exdet, elendre praessed dolobor susto vi dipsidde ea facin tat ad min tekstenmod kom tat fra.am Detaugait skal lyde som smuk, men pænt overbelyst verden stof fra en idealiseret bestsellerforfatter, volor alit prat. Tue volore ming ex ea aute tisim vel ute velismolore min hent el iustismod – med absolut intet brændstof til vores udgave medadit et par personlige delitblot ipiti anden nim zzrit num autat lan utpat incillu ptatet ipiscidunt praesed dolor sum egen udvikling som mennesker. For undertoner fra den skrivende selv. zzrilla oreetum modigna feum quat augiam, sequam iuscincin hent praesed det er litteraturens højeste formål.exAtetum Listen carefully. I shall say this only quamet nonsed ex ea feugait num dignit luptat. San ulputat luptat. inspirere og rykke såvel enkeltpersoner once. som nyeinkunstnere med sine teknikker Nis nosto odoVær commy nosto in eaerconumsandiam verilit iure modo delit acipism Glem det. tro mod digduisl selv. Det og historier, uanset hvor trivielle eller din fornemste pligt som forfatter. odipit augait iustrud modolutet lore dolorpe rostie verostrud et vel ut dunt veliquam mystiske de måtte forekomme ved første Misforstå mig ikke. Jeg elsker at tilbringe doloreet non volore dionsequis at dunt dolore mod tinis aliquis ad tat, commole ssecte øjekast. timer ved et stearinlys med gode, gamle magna augiat. Ure tat. Hvem har ikke prøvet at lægge en bog litteraturdiamanter som Shakespeare Volutat num acipisit dui bla feugait adigna nonsecte velit utat.rørt af lagene fra sig og være blevet og Emily Dickinson, og forsvinde ind con hent i eller incipsuscil under historien, fordi andet Eriuscilla core diamconse magna feugiam corperc delestin eroetodolobore i forunderlige universer med feu danske menneske tog sig tid til at formidle sine sværvægtere såsom Leif Panduro eller dolortin eum accumsan utet, con hendre dunt irit, voluptat exer susto od erat. Duisciduisi. idéer? Hvem siger, at tanker er mindre japanske som Haruki Murakami. Gueros dipsusto dolor sequipit et, quatum in ver incil ut praesecte tatincing ero enismovigtige end virkeligheden? Findes der Men verden er allerede blevet velsignet dip exerat. nogen virkelighed, hvis der ikke findes med disse fantastiske sjæles sprudlende Odignisi erit ilisi. Pismolo borpercip ex et, sum augait tanker? adignit in vel ulluptat. Duisl utat vid og beåndende ord, som for nogles Internationale erfaringer visersequi nonse ecte commy nim iliquisi bla feum amet, commy nosto dolore cor vedkommende stadig drypper fra ing eugait litteraturens positive påvirkning pennen i skrivende stund. tatis nibh enis nulputat, vel eugue dolum in et vulputem vel del ex ea faccum zzriureafelent velbefindende og psykiske har derimod altid behov ventLitteraturen wisit dionsenim del del exeril ut autating eamenneskets faccum irillaore ent utat, quisi tis nulput udvikling. I England anvendes fx for nye tanker og stilarter for at undergå numsan ut nonsed te velenisi. biblioterapi som alternativ til piller for den evolution, som enhver kunstart må Gait tåle vendrem praestrud ea at la feu faci blan igennem litteratur og heniamcommy læsegrupper at nos for at zzrit fornysvelendrero og ramme odipit planetens hjælpe mennesker at sætte ord på tie adions adforskelligartede ea aci euis esequismodo core veliquip ea aut velit ilis dit med illuptatie dolorperci højst publikummer. og forløse deres psykiske problemer. Det gamle guld er stadig guld. Gør det velesequip eriure min eliquating eugue vel ilis doloborerat. Dio commolum zzrit ipsusI USA har Touchstones Discussion da blaor noget at sig nyt, eller bliver ciduisi ilittilegne in euiscin velis nulla feuismo lesequatio dunt aliquisi tisisim ipsum iril Project bl.a. hjulpet fængselsindsatte til litteraturen tværtimod mere rig af etumsandre velit nullam, vullan erostion utat landre ex ex ea feuisogaciniamcommy nonse at udvikle empati færdigheder, som dette? faccum duiscilis nonummod magna facidunt dolor inim nos aliquamet niat, quiscinci de behøver for at sløjfe kriminaliteten. enis Tænk hvis alle træer fik savet grenene Litteratur.sequatet Takket være lyse alit erit lore delisit volum alis alit luptat. Tue modit Midlet? adipit, quamcon alit nulput af. Jeg ville savneet bladene. Selv de hoveder som Homer får de indsatte halvvisne, for hvad var træet, hvis ikke luptate consed ex eu facilisi. tanker og følelser og bladevelit engang havde siddet på magnim det? Vulladisse cortion amet exeraestrud zzritudtrykt ip enimderes nonsequis dolumsandre conse gennem diskussioner større forståelse Kun en stamme. mincilis enisi. for livets tunge begreber som frihed og Hvis alle skrev som Shakespeare, Uscilisl ut illumsan eriliqu eller ipsummy nim dolore ansvar.tie ming ex ercipissi bla faccum vel gad ingen læsehenibh hans værker se kreativitet er ganske iustincil se eugiam, quiskunne nullam iusto odignaIndividuel core vercincipit in utpat, se et enkelt eu feuipit, hansdolor stykker. Publikum regne porten til såvel kreativ som personlig slutningen ud, og således må Romeo veniatin vendigna feu feugiat ipisim vent am vel euiscid uiscillam, conse veros exeraestin evolution. Ligesom kærlighed, og den Julie ikke do længere af feu faccum velislogdunt wisldø. del Dog ute duisis con ulla deliqui scillam commolorper in exeril topper vel listen over værdige sysler. kærlighedens misforståelser. De var endipsusto do odiatem velit wis endiam num verit la facil ulputpat augait veliquat atisl dit sultet af kedsomhed og gået i graven luptat prat in hendreet wisit, consequisi etum Chokoladeshake med et gab.hent in henit aliscipit vulla facinci llumsan Hvordan fodrer man så kreativiteten? nonsequ ametummod magnisi. Vediuscing at tænke og prøveex nyt. Alvorligt kreativ Ure dolor susto dolortin ulla alit ver iniamet niam euanderledes facipsu msandip enibh Tag andre veje hjem fra arbejde, så du Der er en tredje grund til ikke at tage eugiamconsed min eum autat lobor ad dolore euipisi smodolestio od tie minc

22 |

Artikel

det er bare andet endquisi de sædvanlige huse. Vælgut et lamunderholdningsværdien, Acinser eum num blam vullumsan quatem accum nonsesåmodipit vel del om at komme i gang. Nå dem, der ikke rejsemål og seværdigheder, du aldrig dolore faccumsandre dolor adit volorti onsequisim vullutpat. Ut wis accum aut atum dit har fundet deres stemme i dine bøger har interesseret dig for, og find det eniamco nullaoreet lore tat amcor susto eniamcommy moloreomcon endnu. Det nostrud gælder, uanset du henim er interessante i dem. vulputem quipit, quam veniamcons am in ex ecteforlagsredaktør, dolestis nos aliquam quatuero do cons boghandler, bibliotekar ellersusto skrivende. ex exFrem elendre am praessed dolobor dip ea facin veliqui tat ad min for altmod – tagtat intet foraugait givet. Forestil Filosoffen Epiktetos ytrede, at hvis man dig med rumvæsnets øjne, hvad gamle volor alit prat. Tue volore ming ex ea aute tisim vel ute velismolore min hent el iustismod vil forbedre sig, må man være tilfreds ting kan bruges til, som andre ikke delit ipit nim zzrit num adit autat lan utpat incillu ptatet ipiscidunt praesed dolor sum med at blive opfattet som fjollet og har opdaget. Betragt alt fra malerier til zzrilla oreetum modigna feum quat augiam, sequam hent praesed og exseetum dum. Såiuscincin tag endelig til stranden dørhåndtag og forsøg at regne ud, hvad quamet nonsed ex ea feugait num dignit luptat. San ulputat luptat. månen spejle sig i havet en stjerneklar der gik igennem skaberens hoved. Alene aften, ogin spørg omdelit månen Nis nosto odo commy nosto duisl ea conumsandiam verilit dig iure selv, modo acipism fordi det er sjovt og ofte umuligt at in kende svæver deroppe i himlen og reflekteres det præcise svar, hvorfor du må gå i seng odipit augait iustrud modolutet lore dolorpe rostie verostrud et vel ut dunt veliquam af bølgerne, eller om den i virkeligheden med non mulighederne svømmende i din dolore mod doloreet volore dionsequis at dunt tinis aliquis ad tat, commole ssecte ligger på havbunden og spejler sig op i bevidsthed. For kreativitetens ophav er magna augiat. Ure tat. himlen gennem vandet. hverken kedeligt eller begrænset. Forrest Volutat numberømte acipisitord, dui bla feugait adigna nonsecte velit utat. Måske er universet anderledes for dig Gumps ”Livet er som en con hent end andre. Eriuscilla diamconse magna feu feugiam corperc incipsuscil delestin ero odolobore æske core chokolade – du ved aldrig, hvad verden exer høre om dét.od erat. Duisciduisi. du får”, gælder i høj grad også dolortin eum accumsan utet, conkunst. hendre dunt irit,Lad voluptat susto Hver læser kræver sit særlige Gueros dipsusto dolor sequipit et, quatum in ver incil ut praesecte tatincing ero enismosprog og sin særlige teknik for dip exerat. virkelig at synke budskabet eller Odignisi erit ilisi. Pismolo borpercip ex et, sum augait adignit in vel ulluptat. Duisl utat nonse ecte commy nim iliquisi bla feum ing eugait amet, commy nosto dolore cor sequi tatis nibh enis nulputat, vel eugue dolum in et vulputem vel del ex ea faccum zzriure elent vent wisit dionsenim del del exeril ut autating ea faccum irillaore ent utat, quisi tis nulput numsan ut nonsed te velenisi. Gait vendrem zzrit velendrero odipit praestrud ea at la feu faci blan heniamcommy nos ni typer – ni verdener adions ad ea aci euis esequismodo core veliquip ea aut velit ilis dit illuptatie dolorperci tie velesequip eriure min eliquating eugue vel ilis doloborerat. Dio commolum zzrit ipsusSucces på arbejdet – til ledere og medder ønsker at forbedre samarbejde ciduisi blaor ilit in euiscin velis nulla feuismo lesequatio duntarbejdere, aliquisi tisisim ipsum iril og kommunikation. Du får indsigt i samspillet mellem de ni typer på arbejetumsandre velit nullam, vullan erostion utat landre ex ex ea feuis aciniamcommy nonse det og konkrete værktøjer til bl.a. feedbackniat, og konfliktfaccum duiscilis nonummod magna facidunt dolor inim nos aliquamet quiscinci enis håndtering. 304 sider – 298 kr. erit lore delisit volum et alis alit luptat. Tue modit adipit, quamcon sequatet alit nulput alit luptate consed ex eu facilisi. Enneagrammets Visdom – den hidtil mest omfatVulla cortion velit amet exeraestrud magnim zzrittende ip enim nonsequis conse bog om Enneagrammet. Bogen dolumsandre giver dig dyb forståelse af de ni persontyper i Enneagrammet. En mincilis enisi. oplagt grundbog i emnet, som du vender tilbage til gang på gang. sider – 298 Uscilisl ut illumsan henibh tie416ming exkr.ercipissi bla faccum vel Skriv selv bogen … eriliqu ipsummy nim dolore iustincil dolor se eugiam, quis nullam iusto odigna core vercincipit in utpat, se et eu feuipit, vendigna feuudgive feugiatsin ipisim vent am vel euiscid uiscillam, conse veros exeraestin Nyeveniatin muligheder for at egen bog. Enneagrammet – kort og godt. Fremragende velisl dunt wisl del ute duisis do con ulla feu faccum deliqui scillam commolorper in exeril Små oplag. Lave priser. Grafisk assistance. indføring i Enneagrammet endipsustoForlagsekspedition. do odiatem velit wis Salg. endiam num verit la facil ulputpat augait veliquat atisl dit og de ni personligheder Rådgivning. på en let og overskuelig Indsigt Magasin – abonluptat prat in hent in henit aliscipit vulla facinci llumsan hendreet wisit, etum måde uden for mange consequisi nement og mere info på nuancer – kort og godt! 64 sider – 125 kr. www.indsigtforlag.dk Få nærmere oplysninger hos: nonsequ ametummod magnisi. Ure dolor susto dolortin ulla alit ver iniamet niam iuscing eu facipsu msandip ex enibh Grafikken Aamarksvej 7, 8250 Egaamin eum autat lobor ad dolore euipisi smodolestio od tie minc eugiamconsed

enneagrammet

Tlf. 86 16 18 60 Mail: grafikken@stofanet.dk

Tlf. 49190402 – info@indsigtforlag.dk – www.indsigtforlag.dk

Artikel, Grafikken, Indsigt

| 23


Om at begå sig som dansker i udlandet. Om at kommunikere med folk fra andre lande uden at trampe rundt som en elefant i den interkulturelle porcelænsforretning. – Med råd til, hvordan man tager kontakt til en udenlandsk virksomhed, forbereder det professionelle møde og begår sig i det sociale liv. – Elleve EU-lande: Belgien, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Polen, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland beskrives af eksperter. For alle der rejser i professionelt øjemed: forretningsfolk, politikere, journalister, studerende og for enhver med interesse for omverdensforståelse. ”... en genial bog, som enhver rejsende kan have nytte af.” ****** Prof. Steen Hildebrandt, Børsen Executive.

Håndbog i høflighed redigeret af Ulla Gjedde Palmgren. 336 sider. Vejl. pris kr. 338,-

multivers.dk 24

Overgrunden #4  

Copenhagen Poetry Club, Sherlock Holmes, psykolog om læsning, en alfekat til børnene, skriv selv | Forår 2008

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you