Page 1

# 02 | Efterår 2007

I dette nummer: William Shakespeare Spoken Word på Roskilde Festival Kaj Munk Per Gammelgaard Og meget mere...

Gratis Katalog-magasin Med præsentation af nye og spændende bøger Forlag1, forlag2

|




:hk]HWf[e] LebZj³]j0

Af Brian Stevn Hansen

Kære bogvenner

LEDER

Kaj Munk har været syltet ind politiske diskussioner. Det er for eksempel ikke længe siden, at George Metz i Rottefængeren i rosenbedet ironiserede over tvangsafsyngelse af Munks digt om den blå anemone i folkeskolerne. Nu kan man snart bedømme Munk på hans eget værk, eller man kan holde sig til at bedømme værket. Det bliver gjort tilgængeligt af Kaj Munk Forskningscentret. Her sidder en registrant, der giver Overgrundens læsere indblik i, hvordan det er at finde nyt i de støvede arkivalier.

Per Gammelgaard er den mere garvede forfatter, som Overgrunden i dette nummer prøver at komme ind på livet af. Han fortæller åbenhjertigt om akvariefisk, inspirerende børn og genrehop.

9gj\GVeZ[dgZ\€g aVc\i]nee^\ZgZ^YV\ ZcY[dg[€€gh^YZc# <Zgc^c\hb²cYZcZi^a 9gj\GVeZWVaVcXZgZg e€\g²chZci^aViWa^" kZYgVWhb²cY![dgYZ Zj[dg^hZgZcYZhid[[Zg! YZgWZcniiZhi^aViWZ" Y³kZd[gZcZ!Zga^kh[Vg a^\Z#6gcZHX]b^YiB³aaZgh²iiZghdbWd\Zch gZYV`i³g[d`jhe€WZ\gZWZi9gj\GVeZd\gZiiZg Wa^``ZibdY!]kVYYZg\€g[dgjY[dgZckdaYi²\i# 7d\Zc!hdbZgWVhZgZie€k^g`Za^\Z]²cYZahZg! WZh`g^kZg!]kdgYVce^\Zg`VciV\ZYZgZh[dg]daYh" gZ\aZg!c€gYZ\€g^WnZcd\Yg^``Zgh^\[jaYZ#KdaY" i²\id\9gj\GVeZZgi²c`ihdbgZYh`VWi^ajcYZg" k^hc^c\!h€Zc]kZg`Vc[dghi€!ViZicZ_ZgZicZ_#

Fh_i'*/ah$

ijWj[ie\c_dZ0

DOJefbW]

&%WZgZic^c\Zg[gVY³Yh\Vc\ZcZ^JH6 \^kZgZi^cYWa^`^Zijc^kZgh!hdb`jc [€hi^[iZgWZ`ZcYih`VWbZY#9ZiZgZc \g^WZcYZgZ_hZ!YZgZ[iZgaVYZgZij[dg" \aZbbZa^\i^cYign`#9^hhZi^Y³YhY³biZ ]VgVaaZ[dgb€ZiViWZkVgZYZgZhbZc" cZh`Za^\Z[dghiVcYigdYh€gZk^hV[hbZg" iZ![dgik^kaZahZd\^hdaVi^dc#Jk^h]ZYZc db]ZcgZiiZahZcZgk²ggZZcYY³YZc#

Fh_i//ah$

;\j[hhi#X´][h j_b[\j[hjWda[ e]kZiod

states of mind

Forord af præsident George W. Bush

"ZiVcYZgaZYZh[dgaV\

7gZkZcZh7ZgZic^c\ZgZc [VciVhn"[dgi²aa^c\!hdb ]VcYaZgdbYZc&)"€g^\Z @Vi]g^c6gZc#9V@Vi]g^c ÒcYZgWgZkZ[gVZcVcYZc kZgYZch`gZkZii^a]ZcYZ! \€gYZi^Wd\hiVkZa^\hiZ [dghiVcYde[dg]ZcYZ!Vi ]jc^``ZZgZc]ZaiVab^c" YZa^\e^\Z# >WgZkZcZiV\Zg@Vi]g^ch gZ_hZh^cWZ\ncYZahZ#:c gZ_hZi^aZckZgYZc!hdb a^\\ZgjZcYZa^\aVc\i[gV YZckZgYZc!]jc`ZcYZg½ ZaaZg\³gYZc4

Fh_i'//ah$ 9Wc_de#lWdZh_d] \ehX[]odZ[h[0

DOkZ]Wl[

:gZceZghdca^\\j^YZWd\! Simon Graves ]kdg[dg[ViiZgZc\ZccZb Wd\ZcWZh`g^kZgYV\a^\a^kZi Camino-vandring e€XVb^cdZc#7d\Zck^hZg for begyndere hiZbc^c\hW^aaZYZgd\^c" [dgbZgZg!h€[da`[€ganhid\ bdYi^aViiV\ZjY[dgYg^c\Zc 30 dage og 800 kilometer med rygsæk på Pilgrimsruten i Nordspanien ded\WZ\^kZh^\jYe€YZc -%%`baVc\Ze^a\g^bhkVc" Yg^c\!]kdg[gVbVc`dbbZg ]_ZbhdbZi[dgVcYgZi bZccZh`Z# Letvægtsguide med ruter, refugier, råd og dagbogsnoter

Fh_i')/ah$

mmm$i_[ijW#\ehbW][j$Za

Overgrunden tager forbehold for trykfejl og annoncernes indhold. Indhold må citeres, hvis kilde tydeligt angives

Fra fortiden til nutiden kommer vi med Katrine Buchhave Andersen. Vi har spurgt hende om, hvordan det er at debutere som ung forfatter i Danmark, og om hun har kvaps i knolden fx.

Tryk: Handy-Print A/S Oplag: 10.000 ISSN#: 1902 - 3405 Trykt med økologiske farver på miljøcertificeret offsetpapir

Vi kan nu præsentere andet nummer af Overgrunden. Første nummer har fået meget ros, specielt for den alsidighed vi lagde for dagen. Alsidigheden fortsætter her i Overgrunden #02. Med et indhold, der strækker sig fra gakket oplæsning ved årets mudrede festival i Roskilde til Shakespeares lyriske teknik, har vi noget for enhver smag.

Redaktion: Brian Stevn Hansen Janni Iben Rasmussen Christian Brandt Kontakt: info@overgrunden.dk Web: www.overgrunden.dk

KOLOFON

Kolofon

- Noget for enhver

Udgiver: Overgrunden Strandgade 6, 3. th. 9400 Nørresundby CVR#: 30 31 19 73

Leder

8h[l[d[i 8[h[jd_d]0

En forfatter træder forhutlet frem fra pølsevognen, en tegneserieskaber fortæller, og fra en sofa i Virklund åbner sig en ny litteraturportal.

Overgrunden er med på BogForum i København d. 16. – 19. november. Mød os på stand 44.



|

Leder, Kolofon

Forsidebillede: Roger Ayala Art-Impo v/ Ove Bjerg Hornum Johan Baunes Plads 6 8000 Århus

God fornøjelse med Overgrunden.

Siesta, Unique Australian

|




Interview

Læs bare! – Læs bare! Af Bjarne Segefjord

lifli.dk er en ny dansk litteraturportal, som er dukket op på nettet. Den er professionelt skruet sammen, og tiltrækker derfor også de etablerede forfattere.

Ekkodalen, Virklund. Kan man forestille sig en mere symbolladet lokalitet for en ny dansk litteraturportal, www.lifli.dk? – et virke, der skaber ekko. Initiativtageren hedder Eva Nølke, årgang 1975, uddannet biolog og tilknyttet et projekt, der med biologiske midler bekæmper græshopper i Vestafrika. Men sideløbende med denne yderst fornuftige beskæftigelse har Eva Nølke skrevet, siden hun var otte år. Og det har hun fået mén af. Hun kan ganske enkelt ikke holde op. Jeg træffer hende i det hus, hvor det hele begyndte for et lille års tid siden, da hun sammen med økonom Henrik Fisker grundlagde lifli.dk, der i dag har hende som daglig leder med Henrik som konsulent på de romaner, der sendes ind. Traktementet står parat på spisebordet: kaffe, te og mazarinkage. - Jeg havde ventet, du havde modtaget mig i dit arbejdsværelse. Jeg har ikke noget egentligt arbejdsværelse. Som regel sidder jeg i sofaen i dagligstuen med benene oppe på bordet og den bærbare på skødet og arbejder. - Du bærer så at sige lifli.dk med dig? – Du tager portalen på hver morgen? Ja, sådan kan man godt udtrykke det. Eva gør mig opmærksom på, at der også står

sukker og fløde på bordet. - Så vidt din præsentation på portalen har du skrevet en hel del, siden du var otte år. Men du er ikke det, man benævner kendt. Jeg har ikke turdet vove mig frem. Jeg var ikke sikker på, at det, jeg skrev, var godt nok. Men så udskrev Jyllands-Posten for fire år siden en novellekonkurrence, og til den skulle man sende sit bidrag under mærke. Så turde jeg godt træde frem, og så var jeg så heldig at vinde. Og nu har jeg et manus til en børnebog liggende til bedømmelse på et forlag. - Så indså du altså, at du var ”god nok”, men hvorfor lagde du ikke bare dine digte og historier ind på en af de eksisterende litterære portaler? Jeg undersøgte dem selvfølgelig, men fandt dem ikke tilstrækkeligt professionelle. Der finder ingen udvælgelse sted. Man kan lægge hvad som helst ind, og det går ud over den litterære kvalitet. Og så besluttede jeg at lave en helt ny portal, og henvendte mig til de forfattere, jeg kunne støve op på nettet. Det var omkring 300, og ca. 30 bed på opfordringen til at sende ind. Og nu er vi omkring 40 både etablerede og ikkeetablerede forfattere.

Nej, en sortering finder sted. Portalen har seks konsulenter blandt de deltagende forfattere. - Hvad skal man så kunne præstere for at være med i det gode selskab? Først og fremmest skal teksterne være læsevenlige, og historien eller digtet skal have en pointe. Derudover gør det jo ikke noget, at man kan stave korrekt, og at man er fortrolig med dansk grammatik, altså fortrolig med dansk retskrivning. - Har I afvist tekster? Det er sket, men i meget få tilfælde. - Nu nævner du det med stavningen. Litteraturen vrimler med eksempler på ordblinde forfattere, men de kan fortælle læsehesten et øre af. Hvordan forholder lifli. dk sig til den kategori? Hvis ikke arbejdet med at rette teksterne til bliver for voldsomt, vil det blive gjort her på redaktionen. Ellers må den ordblinde finde én til at hjælpe sig. Eva går hen til det store vindue, hvor der er panoramaudsigt over Ekko-dalen. Jeg nævner min associative symbolik for hende. Hendes svar kommer akkompagneret af en latter: Jeg har kun boet her i tre et halvt år, men

de tidligere beboere kunne fortælle, at da de kom til for godt 30 år siden, var der ekko, når man råbte. Det er forsvundet nu, sikkert fordi træer og buske er vokset og har kvalt genlyden. Men virkelysten fejler ikke noget, og jeg er overbevist om, at lifli.dk med tiden vil kaste ekko af sig. - Hvad er dine planer for litteraturportalen for fremtiden? Den mest presserende plan for øjeblikket er en intensivering af markedsføringen samt en udvikling af hjemmesidens brugervenlighed. Derudover offentliggør vi snart et nyt initiativ i form af en online-fortælling. Med en lidt længere lunte kunne vi tænke os at henvende os til forfatterne og opfordre dem til at skrive små historier til højtlæsning for børn ved sengetid – sådan en to-tre sider A4. Det er meget vigtigt, at forældre læser for deres børn. Jeg fik selv læst højt som barn, og det skete flere gange, at jeg var ved at falde i søvn under læsningen. Så sagde min far: ”Nu er det vist tid at sove”, men jeg spærrede øjeblikkeligt øjnene op, og udbrød: ”Nej, nej, læs bare, læs bare!” Ude ved bilen råber jeg et sidste farvel til Eva. Jeg hører et svagt ekko. Man skal altså bare råbe kraftigt nok.

- De etablerede sender formentlig det, forlagene ikke vil udgive? Det kan jeg ikke svare generelt på, men det skulle da ikke undre mig. Vi har nu også ældre materiale, der har været udgivet. - Men kan man lægge hvad som helst ind på lifli.dk? Eva Nølke i sit ergonomisk korrekt indrettede arbejdsværelse



|

Interview

Interview

|




Af Jesper Valeur Mogensen, cand.mag.

Nå ikke! Javel, men hvad så med Donland da? Nej? Heller ikke, hvis jeg fortæller, at de ikke rigtigt eksisterer som fx Barcelona eller Holland, men derimod er fiktive steder som Thomas Moores Utopia eller Ludvig Holbergs Potu, og at der er tale om lokaliteter i en dansk forfatters dramatik? Gullegylaplien? Donland? Stadig ikke? Nuvel, så må jeg hellere skynde mig at gøre den bekendelse, at mine spørgsmål heller ikke har været helt fair. Så op med humøret, der er ingen grund til at blive ked eller deprimeret over ikke at kende svarene, for det er der, højt sat, kun en håndfuld mennesker i verden, der gør. Det var en sjasket dag hen på eftermiddagen i vinters, inden den hvide storm puttede landet i seng. Udenfor var så mørkt, som kun en dansk vinter uden sne kan være det. Kroghstræde ved Aalborg Universitet var blevet stille, efter de studerende var gået hjem til, ja, hvad de nu har så travlt med, og kun en svag susen fra ventilationen, en summen fra neonlyset og så en lyd mere var tilbage: den særlige, sagte og lidt skrøbelige lyd af puslen med papirer og dokumenter, der har stået for længe under papirfjendtlige forhold på et loft. Det tidligere computerlokale med konstant temperaturstyring og højt sikkerhedsniveau passer perfekt til at sidde med en forfatters efterladte arkiv. To grå, bredskuldrede klepperter af et par brand-, vand- og dirksikrede panserbokse passer på sagerne: Bl.a. postkvitteringer, brugte togbilletter, notesbøger, skole- og stilehæfter, regninger, ansættelsespapirer, skøder, tusindvis af breve fra kendte og ukendte, pengesedler fra



| Artikel

inflationstidens Tyskland, manuskripter – trykte og håndskrevne, udkast, optegnelser, opgørelser, fakturaer, kontrakter, rejsedokumenter, lejlighedsdigtninger, avisudklip samt et styk sort studenterhue. Kort sagt alt papirmateriale, som Kaj Munk samlede sammen og gemte gennem tiden. Jeg er hans registrant, og ark for ark gennemgår jeg arkivet. Men som sagt, det var en mørk og sjasket vintereftermiddag, da min hånd greb næste punkt i registreringen. Et spiralsamlet, mørkegrønt hæfte eller skriveblok uden anmærkninger af nogen art. Jeg åbner og konstaterer straks, at det ligner et manuskript til et skuespil, og at håndskriften er Kaj Munks. Teksten er dateret d. 24. april 1939 i Paris. Da er det, som om nogen har trukket stikket ud på det store ur, der holder tiden i gang. Et stykke tid - umuligt at sige hvor længe, når tiden står stille - stirrer jeg. Et eller andet får sat stikket til tiden i igen, og jeg begynder at rode febrilsk

Artikel

Kender du Gullegylapliens hovedstad?

i skufferne efter de hvide arkiveringsbomuldshandsker, selvom jeg udmærket ved, at de som altid ligger klar på bøgerne en meter fra min næsetip. Jeg sveder i hænderne. Gullegylapliens Hovedstad. For h..ulen da også… den røver! Et umiddelbart set færdigt manuskript på ca. 60 håndskrevne sider og 4 akter ligger for mine øjne, og hvad mere er, ingen kender det. Jeg sidder altså med et værk fra samme hånd, som skabte En Idealist, Kærlighed, Ordet, og INGEN kender det! I forvejen fandtes to kategorier af Munkskuespil: De trykte/opførte (ca. 35 stk.) og de utrykte/uopførte, men dog kendte (ca. 15-18 stk.). Med Gullegylaplien kom altså en tredje kategori: Ukendt. Min ‘munkollega’, datalog Jørgen Albretsen, og jeg bruger i dagligdags humoristisk omtale af arkivet og dets mange små overraskelser et udtryk fra Arthur C. Clarke: ”It’s full of stars”, og den dag i vinters, ramte udtrykket hovedet på sømmet for alvor. Nu er det ikke fordi, jeg tror, at jeg har fundet et nyt mesterværk som Ordet. Pointen er, at jeg ved det ikke. Mit kendskab til værket er et overfladisk bekendtskab. Der er sandsynligvis tale om et politisk, satirisk stykke, men jeg har ikke læst det, det har næppe nogen anden end Munk selv. Du kunne med andre ord være den første, hvis du fx er en kvik litteraturstuderende, som har mod på at bide skeer med skuespil, som ingen før har skrevet om. Der er kun én, der kan være den første!

hans politiske, kulturelle eller teologiske holdninger til dette og hint. Kaj Munk Forskningscentrets erhvervelse af arkivet og bl.a. igangsættelsen af registreringen kan muligvis være med til at åbne for Munk igen, både som en begyndelse for de mange, der ikke kender Munk overhovedet, og som en ny indgangsvinkel for de få, der kender eller mener at kende Munk. Registreringen begyndte for et år siden, og jeg og forskningscentret håber at blive færdige til nytår, hvorefter hele arkivet ligger åbent for alle, søgbart via Aalborg Universitetsbibliotek og berøringsbart via Kaj Munk Forskningscentret. Mht. dramatikken kan jeg i øvrigt oplyse, at forskningscentret også arbejder ihærdigt på at udgive en studie-DVD over Munks dramatik, som indeholder alle, ALLE Munks skuespil, inklusive de upublicerede og ukendte. Vi forventer en prototype færdig i løbet af efteråret, og efter en prøvetid, evt. justeringer samt tilføjelsen af de allersidste skuespil vil den komme i handelen - indtil da venter Gullegylaplien, Donland og de 15 andre upublicerede skuespil på besøg.

Når jeg sådan tog på vej over fundet, og når jeg nu skriver om det, skyldes det, at kernen hos Munk, det, som gennemsiver alle andre sider af hans liv og skriftlige produktion, er hans dramatiske talent. Munks replikkunst har i årtier ligget hengemt, syltet og holdt ude af syne af forskellige ideologiske og teoretiske diskurser i vort uddannelsessystem. Det er synd, når et sådant talent overskygges og ignoreres af endeløse diskussioner om

Artikel

|




- Om tegneseriemediets muligheder Af Johan F. Krarup, cand.mag. i Filosofi og tegneserieskaber Først en afgrænsning. En tegneserie er en måde at fortælle en historie på. Mediet er narrativt. Heri adskiller tegneserien sig fra billedkunsten. Der er tale om stillestående billeder, ofte med ledsagende tekst. Dette er forskellen på tegneserien og filmens ’motion pictures’. Tegneserien er visuelt anskueliggjort i modsætning til litteraturens rene tekst. Serieskaberen bruger tegninger, rammer, talebobler og forskellige visuelle kneb - fartstriber, springende svedperler, lydtekster: aargh, bonk, crash - til at fortælle sin historie. Så en sammensmeltning. Tegneserien kan ikke strengt adskilles fra billedkunsten, da også billedkunstneren ofte arbejder i serier af billeder. Sammenhængen mellem de enkelte billeder kan i både tegneserien og billedkunsten være mere eller mindre obskur og intuitiv. Det frie narrative forløb mel-



|

Artikel

lem billederne placerer tegneserien tæt på billedkunsten. Heller ikke filmen kan helt adskilles fra tegneserien. Tag en tegnefilmstrimmel, hold den op mod lyset, og værsgo: tegneserie. Ikke at der sker alverden mellem billederne: Der går trods alt op mod tredive billeder til et enkelt filmsekund. Tegneserien kan siges at være en slags stærkt afkortet film, nedslag i en potentiel filmstrimmel eller et filmisk medie bestående af snapshot. Tegneseriens forskel fra litteraturen ligger også i en gråzone. Man kan fjerne tegneseriens tegninger, rammer, talebobler etc., indtil vi ender med en tekst, der ikke engang behøver at være håndskrevet. Er der da tale om en tegneserie? Det kan der være. Vi læser tegneserien som den litterære tekst: lineært, fra venstre mod højre og oppefra og nedefter i vores del af verden. Med mindre andet er anvist, eller vi befinder os i fx Japan.

Artikel

En serieskaber tegner og fortæller

Og sidst en begejstring. Når tegneserien inddrager et så bredt spektrum af kunstarter, er det klart, at de konkrete udtryk bliver så forskelligartede, som tilfældene er. Serieskaberens inspiration kan komme alle steder fra. Tegneseriens sprog forbliver dog særegent, og derfor skal den hverken konkurrere med litteraturen, billedkunsten eller filmen. Tegneserien kan noget, som lige præcis kun tegneserien kan. Serieskaberen kan visualisere, at en person kan tænke én ting og sige noget andet på samme tid, samtidig med at personen gives et udtryk, der matcher denne splittelse. Chris Ware kan på en enkelt side i Jimmy Corrigan: The Smartest Kid On Earth fortælle flere sideløbende udpluk af livsforløb ved hjælp af en diagram-agtig, visuel stil - og helt uden brug af ord. Art Spiegelman fortæller sin jødiske

families holocaust-historie - i serien Maus - med det visuelle trick, at jøder er skildret med musehoveder, tyskere med kattehoveder og polakker med grisehoveder. Det giver fx den fordel, at hvis en jøde skal klæde sig ud som polak, så tager han en grisemaske uden på sit musehoved. Jim Woodring kan fortælle sine historier om figuren Frank på en måde, der fører læseren ind i en ren billedlogik. Serierne er ordløse, og lader sig hverken forklare eller fortælle med ord. Mulighederne er mange, og bliver flittigt udforsket i den nye bølge af tegneserier, der i disse år skyller ind over Danmark og resten af verden. Selv er jeg kun lige begyndt at ane de uhyggeligt mange muligheder i tegneseriens unikke kombination af tekst og billeder…

Artikel, Brun Blomst

|




Interview

10 spørgsmål til forfatteren – Katrine Buchhave Andersen Af Janni Iben Rasmussen

Den 21. juni udkom Katrine Buchhave Andersens debutroman Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx. Med sådan en kæk titel kunne Overgrunden ikke dy sig for at se nærmere på resten af bogen, og efter endt læsning var lysten til at stille 10 spørgsmål til forfatteren, der blev uddannet fra Forfatterskolen i 2005, ikke til at undertrykke. Kort fortalt handler romanen om den unge pige Eva, der prøver at finde ud af, hvad hun vil med sit liv. Den udspiller sig over én aften, hvor Eva netop er flyttet ind i en ny lejlighed. Hun sidder mellem flyttekasser; skiftevis foran fjernsynet og i vindueskarmen, og romanen består mestendels af hendes tanker, som kun afbrydes af tre korte besøg ud af lejligheden. - Du er debuteret på et lille forlag – hvordan er det? Det er rigtig fint. Det er rart, at man kan kommunikere direkte med chefen, at der ikke er så mange mellemled, når der skal tages en beslutning, og så har jeg haft nogle super redaktører, som har været gode at diskutere med. Jeg har en fornemmelse af, at et lille forlag som Anblik, i højere grad end de større forlag, giver forfatterne lov til selv at bestemme, at de er mere villige til at gå med på forfatterens præmisser uden nødvendigvis at tænke salgstal og læserstatistik som førsteprioritet. - Hvordan er du og din bog blevet modtaget? Vi er blevet rigtig godt modtaget, Eva og jeg. Apropos store og små forlag har jeg, inden jeg mødte Anblik, siddet til møder i de større kontorer, hvor jeg har

10 |

Interview

fået at vide, at min roman var for smal og utilgængelig og kedelig – så jeg har forberedt mig på det værste, som ville være, at slet ingen ville lægge mærke til den. Og så gik det helt modsat, så det er jeg meget glad for. - Hvordan er det at være ung forfatter i Danmark? Rent økonomisk er det en katastrofe – men måske indtægterne vokser med udgivelserne, hvis de forskellige legatråd synes, man har fat i noget fint. - Din faglige ballast er forfatterskolen – men hvad er din baggrund ellers? Har du altid skrevet, og altid villet være forfatter? Jeg har altid godt kunnet lide at læse og skrive. Men faktisk havde jeg en plan om at blive journalist, og meldte mig til Testrup Højskoles Skrivelinje, fordi jeg toede, at det var en journalistisk størrelse. Det var det så ikke, heldigvis, for så var jeg sikkert havnet et helt andet sted, og jeg kan meget godt lide, hvor jeg er. - Stilen i bogen. Hvorfor det meget kække og ligefremme sprog (fx skriver du ofte ”Hvad sker der for dét” og ”fx”)? Og hvad er der med alle de allitterationer? (Eksempelvis side 145 øverst: ”Et styk tankegeneral i tænkende topform med teoretisk tankespind, som dukker op, sådan puf, fra baghovedets bunke af gemte genialiteter.” Der er forskellige ting i de eksempler, du nævner. Hovedpersonen, Eva, som det meste sprog lægger sig til, sidder i en situation, hvor hun skal træffe nogle valg. Hun diskuterer med sig selv, og det gør hun ved hele tiden at konkludere. I dén proces bliver hendes

sprog og tanker ligefremme og kække, fordi det for hende er en retorisk måde at overbevise sig selv om, at hun har ret. Når det lyder godt, må det være rigtigt – eller mere overordnet: Når formen eller indpakningen er flot, må indholdet også være derefter. Hun stiller altså forskellige konklusioner op ved siden ad hinanden, og så bruger hun ”fx”, fordi hun ikke ved, hvad der giver mest mening. Fordi hun kan få det hele til at lyde rigtigt og give mening. På den måde får hun konkluderet en hel masse uden egentlig at konkludere noget som helst. ”Hvad sker der for dét”-sætningen er Camillas, som er Evas veninde. Jeg har forsøgt at tegne personerne op som karikerede størrelser, fordi det er den måde, Eva bruger dem på i sin egen proces. - Bagerst i bogen er der noter, der henviser til, hvor navnene i bogen er hentet fra. Hvorfor er de hentet fra paverækken, Danmarks Statistik, Beverly Hills 90210, Krøniken og Biblen? Og hvorfor er det oplyst? Mens jeg skrev romanen, havde jeg en

målsætning om, at der ikke måtte være noget overflødigt, at det hele skulle være meningsbærende, fordi det er sådan, Eva ser sin virkelighed, at det hele er noget, hun kan regne ud. Så altså: De tv-personer, som har magtfulde positioner (journalister, politikere og finansmænd) fik navne, der er hentet fra paverækken og Krøniken og med -sen i enden, altså ’Krøniken Pavesen’, fordi religion/tradition, kendthed og danskhed er vejen til magt i Evas univers. De danske navne er hentet fra Danmarks Statistik for at gøre personerne til et udtryk for normalen, for at gøre dem identificerbare, og de engelske navne er hentet fra Berverly Hills 90210, fordi kendte navne skaber opmærksomhed og nærvær – begge dele er også led i min plan om at gøre romanen underholdende og nærværende, så jeg måske kan tiltrække nogle læsere, der ikke normalt ville orke den lidt smallere stil. Jeg har valgt at fortælle det hele i noterne, for at det ikke bliver for meget en udregningsroman, hvis man kan kalde det det. Eva sidder i en position, hvor hun meget gerne vil regne det hele ud. Men det kan ikke lade sig gøre. Hun kan fx ikke se, hvad hun ikke kan se, hun ikke kan se. Læserne har til gengæld et større overblik, fordi de oplever Evas univers udefra. - Ligeledes er der noter, der fortæller, at der i beskrivelser og replikker af nogle af personerne citeres fra tidligere litterære værker. Er det dine personer, der er skabt ud fra citaterne, eller er citaterne valgt efter dine personer? Altså, havde du citaterne eller personerne først? Det må primært være i forbindelse med Michael og Evas far. Jeg havde personerne først, og vidste, hvilke typer, de skulle være, og så har jeg fundet citater efter dét, for at tegne dem op som nogle, der, i Evas bevidsthed, udelukkende består af referencer og

Interview

| 11


- Jeg bliver nødt til at spørge: Har du selv kvaps i knolden? Jeg mener, skal man ikke have det for at kunne tillægge hovedpersonen alle de kringlede tanker og filosofiske udredninger? Selvfølgelig har jeg dét. Jeg tror, de fleste har kvaps i knolden engang imellem, men nok ikke i så høj grad som Eva har. Jeg har valgt at fokusere på det øjeblik, hvor det opstår. Det øjeblik, hvor man skal træffe en beslutning. Og forsøge at finde ud af, hvad der foregår i det øjeblik, hvorfor man vælger, som man gør, og hvor langt der kan være fra tanke til handling, når kontrollen er det vigtigste redskab, og ensomheden og uvisheden er de største farer. - Vil du sige noget med bogen? Ja. Jeg vil fx gerne forsøge at inspirere til, at man i højere grad lægger mærke til de processer og systemer, som er bestemmende for, hvordan man lever sit liv, og hvilke valg man træffer. Jeg kommer ikke med en løsning eller et bud på, hvad man skal gøre, for Eva er

ikke i stand til at komme videre. Hun er fanget i sin egen kontrol, og jo mere hun forsøger at regne det hele ud, des mere bliver hun viklet ind i dét, som egentlig er hendes problem – at hun vil tænke sig frem til den bedste løsning. Og det, tror jeg, er en situation, mange befinder sig i. I hvert fald engang imellem. At vi tænker og diskuterer, men egentlig ikke ændrer noget grundlæggende, fordi vi altid har mulighed for rationelt at retfærdiggøre vores handlemønstre. - Når Overgrunden kommer på gaden i starten af september, er du smuttet et år til Sydamerika. Hvordan kan det være? Skal du skrive din næste bog derovre, eller vil du holde en pause fra forfattertjansen? Rejsen har faktisk været planlagt i lang tid, og jeg tror, det bliver fantastisk at komme lidt væk og se virkeligheden et helt andet sted fra. Min debutroman er en meget klaustrofobisk størrelse, og det bliver skønt at fjerne mig lidt fra alle de rammer og systemer, som gennemsyrer vores del af verden – og så forhåbentlig få begyndt en ny roman, som lige nu ligger i noteform i baghovedet.

1ĜˢǬƴĿ1ŖOH

-JUUFSŽˉȁVˉŖ,‘ɦOńBWOTPNSÇĂFU

Peter og Ping er et lille firma, som har specialiseret sig i litterære byvandringer – vores logo er Storm P’s gamle tegneseriepar: Peter Vimmelskaft og hans ven, pingvinen Ping. Og derudover udgiver vi med jævne mellemrum hæfter/bøger om at gå i byen og opdage nye sammenhænge. Læs mere - både om ture og udgivelser - på vores hjemmeside: www.peter-og-ping.dk

12 |

Interview, Hovedland, Peter og Ping

Artikel

intertekstualitet. Evas far består af bibel og tradition, mens Michael er et miks af mere eller mindre tilfældig litteratur, der hjælper med til at tegne ham op som en politisk korrekt, velfungerende mand, der uproblematisk bevæger sig rundt i normalen.

Rundt om Anne Mette Af Lise Lotte Frederiksen, forlægger Jan Kristensen er blevet diagnosticeret som psykisk syg. Han havde et tæt forhold til Anne Mette, så det gjorde ondt at bevidne, hvordan hun drak sig ihjel. Oplevelserne måtte ned på papir, ”nærmest som et brev til andre”. Det er der kommet en lille bevægende bog ud af. Den blev skrevet ved pølsevognen i de kolde nætter, hvor Jan ikke kunne holde ud at være hos Anne Mette. Indholdet er personligt rodfæstet, men har også litterære kvaliteter – de lakoniske vendinger leder fx tanken til sagaerne. Så Jan Kristensen er først og fremmest forfatter.

Jeg mødte Jan Kristensen på Peter og Pings allerførste litterære vandring i København, og han kom efterfølgende med på rigtigt mange ture. Han lignede ikke umiddelbart de andre mennesker på mine ture, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg første gang troede, han var gået forkert. Men Jan har vist sig at være en af de største ”kulturforbrugere”, jeg har mødt. Han er sulten på viden, og levende optaget af mange, mange emner. Tag ikke fejl af det! Og hvis han ikke var med, begyndte jeg faktisk at savne ham. Vi kom til at snakke godt og hyggeligt sammen, og en dag viser han mig fortællingen om Anne Mette, som jeg tog med hjem og læste. Den berørte mig stærkt med det samme, og jeg fik lyst til at udgive den – nøjagtigt som jeg havde fået den – med den stavning og tegnsætning, den havde. Historien brændte igennem, og der skulle ikke pilles ved den. Jeg synes, jeg har været heldig at møde Jan, og jeg er stolt over at have udgivet hans fortælling. Man kan læse om ture og udgivelser på vores hjemmeside, hvor Jans bog også kan købes.

Find Peter og Pings hjemmeside via www.overgrunden.dk

Global Danish Architecture #1 Omhandler den nyeste arkitektur tegnet og bygget af nogle af de mest toneangivende danske tegnestuer. Dansk/engelsk sprog 216 s. / 24x34 cm Mere end 300 farveillustrationer

475 kr.

Bruges af danske ambassader og Det Danske Kulturinstitut i udlandet som præsentation for dansk arkitektur. Præsenteret ved Wonderful Copenhagen og Århus Festuge 2007

Global Danish Architecture #2 HOUSING BOLIGER

[Udkommer i november] Panorama over den nyeste boligarkitektur tegnet af 21 toneangivende tegnestuer. En uundværlig kilde til inspiration. Indeholder ca. 500 farveillustrationer Dansk/engelsk sprog 240 s.

475 kr.

ARCHIPRESS M Artikel, Archipress

| 13


Artikel

Shakespeares lyrik Af Søren Sørensen, forfatter

Shakespeares dramatik er så dominerende i den almindelige bevidsthed, at flere litteraturhistorier slet ikke omtaler hans bidrag til versfortællingen og den rene lyrik. Store digtere skal også have lov til at lave mindre ting, og Shakespeares sonetter står rigtigt nok i skyggen af hans tragedier, komedier og historiske stykker. Det er heller ikke lige så indlysende at lave film over dem som over dramatikken. Men dramatik kan man godt lave. I 2004 opførte et teaterselskab sonetterne på den flydende scene foran Sophienholm Slot, og i renæssanceåret 2006 indgik et par af dem i en litterær havevandring på Gammel Holtegård. Det er da også en dramatiker, Line Krogh, der i 2006 udsendte en ny fordanskning af samtlige 154 sonetter i en meget smuk udgave, illustreret af tegneren Hans Ovesen. Line

14 |

Artikel

Krogh fortæller i sit forord, at det just har været teaterfolk, der har presset på for at få hende til at oversætte digtene. Rimeligt nok, det er jo dem, der er mest fortrolige med William Shakespeares storhed, som når Per Fly i Forestillinger tager udgangspunkt i Shakespeares store digt om ”Venus og Adonis”. Line Kroghs oversættelser er blevet modtaget med glæde i dansk presse, på en taknemmelig baggrund; Vilhelm Østerbergs oversættelser fra 1944 er dels sprogligt forældede, dels ikke så tro over for originalteksten, som nutiden gerne vil have. De blev også kasseret ved havevandringen som uegnede, og undertegnede måtte hen at begynde fra grundteksten. Niels Brunse, der i forvejen har oversat 17 af Shakespeares skuespil, kaster sig også på et tidspunkt over både versfortællinger og sonetter, for Gyldendal har bestilt ham til en udgivelse af Shakespeares samlede skrifter. Mens vi venter på dem, kan vi glæde os over den svenske litteraturforsker og Goethe-oversætter Martin Tegens oversættelser i værket Sonetter och versberättelser. Det sidste er “Venus och Adonis” med stof fra Ovids Metamorfoser - som vi på dansk har i en mesterlig fordanskning af Otto Steen Due, og Lucretias våldtäkt, der bygger på en beretning om Roms revolution og overgang fra kongedømme til republik o. 510 f.v.t. Martin Tegen er en sand sprogmester, hans vers flyder lette og elegante og meget tæt op ad Shakespeares original, i et naturligt, nutidigt svensk, friskt og nærmest at sammenligne med den sommerdag sonetternes adressat overstråler i sonnet 18: ”Thou art more lovely and more temperate”. Derved fanger de det fredsommeligt

snakkende som karakteriserer alle store sonetskrivere; de højeste lyriske følelsesudbrud og de dybeste tanker, de to elementer der i forening kendetegner den gode sonet, bæres af en hverdagsagtig konverserende sprogtone, mest udpræget hos sonettens mester, Francesco Petrarca (på danske vers 2005), i aftagende grad hos hans efterlignere i 1500-tallet, men igen hos Shakespeare. Han var nemlig også ude i et lignende ærinde som Petrarca. Men i hans England omdannede man sonettens form. Petrarcas rimskema var ABBA ABBA CDE DCE og fast med 2 x 4 verslinjer og 2 x3. De engelske digtere omformede det til ABAB CDCD EFEF GG, altså 3 x 4 + 2: den shakespeareske sonet. I dansk litteratur er den brugt af bl.a. Frank Jæger og mig. De to næsten samtidige udgivelser af Shakespeares sonetter, på dansk og på svensk, kommer på et tidspunkt da Petrarcas klassiske sonetform igen er kommet på mode. Den ene lyriker efter den anden går enten i Inger Christensens eller Klaus Høecks ledebånd, og skriver enten klassiske eller modernistisk urimede sonetter, men begge former forholder sig til Petrarcas 2 x 4 med klamrerim og 2 x 3 med friere rimstilling, enten ved at følge den eller ved at bryde den. Det kan blive interessant at se, om nye lyrikere bliver inspireret af Line Krogh og Martin Tegen til at optage også den shakespeareske, den form, der siges at forme sig lettere for sprog som engelsk og skandinavisk.

Søren Sørensen er forfatter, bl.a. til populærvidenskabelige historieværker, men også til romaner, eventyr og lyrik, både original og oversat, bl.a. den nævnte Francesco Petrarca: Canzoniere eller Sangenes Bog. Multivers 2005. Den omtalte shakespeareske sonet findes i digtsamlingen Strandlangs 2001.

Artikel, Litteraturnu.dk

| 15


Portræt

En underlig fisk - Forfatter Per Gammelgaard omridset af Overgrunden Af Brian Stevn Hansen Vi skal en tur til det nordlige Jylland. Hirtshals kan prale med Nordsøcenterets akvarier og klumpfisk, men Frederikshavn kan også være med. Her residerer forfatteren Per Gammelgaard, der som knægt debuterede med den strengt faglige artikelserie En underlig fisk. Siden dengang på bagsiden af Aarhus Stiftstidende er der sket og skrevet meget. Genrehopper Gammelgaard skriver både digte, noveller, romaner og børnebøger. På arbejdsbordet ligger sågar en parade af kortprosa, der formodentlig snart når sine læsere. Konfronterer man manden med spørgsmålet om, hvorfor han ikke holder sig til en enkelt genre, aner man en lettere forvirring. Èn genre er ikke finere end en anden. I stedet for at forfine én bestemt form lader Gammelgaard stoffet tale til sig. Om der så bliver digte eller en børnebog ud af processen, det er sekundært. Han finder det stimulerende at skifte genre indimellem. Der er dog grænser for, hvad man kan udsætte børn for. Her findes hverken sprut eller stoffer. Hvad der ellers er tilladt, og hvad der skal ske i børnebøgerne, det gør publikum gerne selv klart for forfatteren. I sin egenskab af bibliotekar møder Gammelgaard ofte børnebogslæserne, og han tager gerne mod gode råd og formaninger. Selv om der ikke bliver lagt fingre imellem, når børnene giver deres uforbeholdne mening, drager han ufortrødent ud med bogbussen. Fiktionsblander Noget børnene ikke lægger specielt meget vægt på, er skellet mellem

16 |

Portræt

fantasi og virkelighed. Her bliver de fleste af os voksne måske mere kritiske med alderen. Vi vil have skilt fup fra fakta, så vi kan forholde os til tingene. Det forpurrer Gammelgaard. Selv om han til tider må høre for det, står han på fiktionens ret til at lege med virkeligheden. I novellen Fiskelykke træder en gurami-fisk pludselig ud af akvariets våde element, ryster vandet ud af håret, og holder stævnemøde med en aldrende bibliotekar som det naturligste i denne verden. Her er det måske på plads at tilføje, at Gammelgaard nu er en akvarieløs mand. Det er ikke tilladt at holde dyr i ejendommen. Så er det straks noget andet med dværge. Naboen har haft besøg af en af slagsen, der som i et andet cirkusnummer fra gamle dage kravlede op ad en høj stige

for at rense tagrenden. Synet sidder stadig i Gammelgaard, der altid har været fascineret af den mytologiske skikkelse. I romanen Forårsviolin jages eksempelvis taxichaufføren og morderen Richard af en pukkelrygget mandsling i en rød Fiat med terninger i forruden. Trods de fantasifulde passager er mange af bøgernes elementer som taget lige ud af den virkelige verden. Genkendelsens glæde gibber uvægerligt i én under læsningen; i al fald, hvis man er fra det nordjyske, hvor de senere bøger foregår. Mere litterært finder man en slet skjult hilsen til James Joyce og hans Ulysses i Dublin. Forårsviolin omhandler et døgn i Frederikshavn. Et af Gammelgaards tidligste værker, Er du hjemme Johanne?, blev læst op i radioen af ingen ringere end Erik Paaske. Det passede Gammelgaard glimrende. Serien omhandlede en murermester. Erik Paaske var uddannet murer, og kunne sige god for fagudtrykkene. I de senere bøger har Gammelgaard støttet sig til gamle udgaver af den hedengangne Vendsyssel Tidende. Her har sprog og artikler om datidens hverdag inspireret, men formodentlig stod der ikke meget om dværge i avisen. Den politiske korrekthed preller af som vand mod en gås, når vi taler om vores mindre medborgere, dværgene, som Gammelgaard fascineres af. På en måde ser han dog også selv verden fra den lilles synsvinkel.

og der er ALTID noget bagved”. Man kan godt få den mistanke, at det er det bagved, der interesserer Gammelgaard mest. Han indrømmer, at lykken måske nok er for banal at beskæftige sig med som forfatter. Persongalleriet i hans seneste bøger er langt fra præget af succeshistorier. Han tygger lidt på spørgsmålet om taberne. Så kommer han i tanker om, at en stor del af karaktererne optræder i et landsbymiljø, ”og der er jo ikke nogen succesrige personer”… Succes på ét område er, i al fald i Gammelgaards litterære univers, gerne forbundet med omkostninger på et andet område. Et strejf af incest findes i den nyeste roman Stella. Her hænger hovedpersonens omtumlede kærlighedsliv måske sammen med hendes succes som keramiker. I Ormslev nøjedes man ikke altid med at strejfe emnet. Ifølge Gammelgaard var det ikke ualmindeligt, at et søskendepar efter forældrenes død fik gården, hinanden og et par åndssvage børn. Selv kom han ud af landsbyens morads. Det stolte, hvide gudshus lå på bakketoppen og emmede af åndshøjhed og kultur, og det lykkedes drengen fra rabarberkvarteret

Opvækst og åndssvage børn Det blik man har på verden her og nu, er blevet formet af den fortid, som man har gennemlevet. Per Gammelgaard er født i ’48. Han voksede op i landsbyen Ormslev nær Århus. Som søn af købmanden kunne han komme over alt. Det privilegium blev ofte udnyttet til at opsnuse en omgang mundgodt som stegt flæsk. Det betød også, at han fra en ung alder fik kigget om bag facaden. Stadig sidder det i ham: ”Folk VIL have idyl,

Portræt

| 17


Hjemstavn i flertal Gammelgaard svælger bestemt ikke i nostalgi omkring landsbyidyller. Han læste efter Ormslev til bibliotekar i København, hvor han skrev digte på storbyens puls. Han debuterede i ’72 med digtsamlingen Min mormor og John Coltrane, og er nu som sagt bosiddende i Frederikshavn. Han er altid blevet inspireret af sine omgivelser, af sansningen og stedet. Det ses tydeligt i hans seneste digtsamling Kronhjorten brøler, der da også bærer undertitlen Hammer Bakker digte. Under arbejdet smelter indtrykkene sammen med tidligere oplevelser. Ormslev sidder stadig et sted inde bag Gammelgaards øje. Det samme gør alle de ”små verdener”, man især som lille er god til at leve sig ind i. Her er akvariet igen et oplagt eksempel. Der er noget med stedet, og Gammelgaard er fascineret af de gamle hjemstavnsforfattere. Olesen Løkken, Aakjær, Blicher - hvert sted sine navne. Globaliseringen og det nye trænger sig på. Vi må tage udfordringerne op, men det rolige og velkendte sted lokker med hvile for sindet. Livssyn Gammelgaard formulerer, at det ”gælder om at finde et ståsted med tråde ud til verden”. Søren og Anna kysser hinanden, og idet deres læber mødes, smelter evigheden og øjeblikket sammen. ”De store sammenhænge kender kun Gud,” hvisker han. Anna ryster på hovedet. ”De findes ikke,” hvisker hun. Ordvekslingen i Forårsviolin foranlediger spørgsmålet: Findes de store sammenhænge? Her mener Gammelgaard, at sandheden står og dirrer uden entydigt at kunne defineres som det ene eller det andet. Bøger bliver ikke nødvendigvis kunst af at foregøgle, at én retning i livet er bedre end en anden.

18 |

Portræt, Home Sweet Home Books

For Gammelgaard handler det om mod. Er man trængt op ad en mur, så nytter det ikke noget at læne sig op ad den og lade som ingenting. Han nævner ægteskabet som eksempel. Man må mande sig op og komme videre, hvis tingene er gået i stå. Det gælder i det virkelige liv, hvor han selv var gennem en skilsmisse for fjorten år siden, og det gælder i hans tekster. Lykken er en abstrakt gulerod, man som begreb ikke kan bruge til noget. Man må sætte sin egen dagsorden, men man må sætte den på kærlighedens præmisser. Her er det kristelige kærlighedsbudskab centralt. Gammelgaard formulerer det som en fordring om at elske den anden. Det giver i sidste ende mening for én selv.

W‚‚{̈́‰{ˆ‰}{Š‰ƒ‹Š~€{ƒ Lad dig inspirere af de mange spændende løsninger i bogen der rum for rum viser dig vejen til din personlige indretning

Notitser

at score præstens datter.

Udgivelsesnotitser Med udgivelsesnotitserne giver Overgrunden alle mulighed for at fortælle verden om deres bog. Læserne får serveret en bred vifte af bøger, der kan inspirere til næste bogkøb. Mangfoldigheden betyder, at her præsenteres noget for enhver smag. Kort og godt.

Achton-Lynegaard, Leif: Virkelighedsflygning, noveller, 123 sider, Ravnerock, er udkommet. ”- Kan man leve sig så meget ind i sin egen drømmeverden, at man til sidst tror fuldt og fast på den?” Kerteminde Avis. Det er forfatterens novelledebut, og han bringer læseren med ud over virkelighedens grænser. Ferm-Pedersen, Michael Søbygge: Den afmægtige Adam, roman, 108 sider, Ravnerock, er udkommet. Bogen, der er forfatterens debut, er ikke ment som let underholdning. Den er en modbydelig psykologisk skildring af et normalt menneskes undergang i en unormal verden. Forfatteren er også musiker. Hansen, Finn Holten: Målt på langs, erindringer 1974-94, 344 sider, FF-forlag, udkom 2005, restoplaget nu nedsat til kr. 36. JydskeVestkysten skrev: ”Den vidtberejste mand skriver godt, afslørende og selvafslørende.” Ekstra Bladet: ”En rapport om rejser, whiskyer, damer, venner og privatliv...Munter læsning. Holten Hansen læner sig tilbage og fortæller løs.” Pedersen, Bjarne Kim: Hr. Længste Ben, historier fra bugten dengang farfar var ung, 92 sider m. fotos, Ravnerock, er udkommet. ”Denne bogs fortællinger kan sammenlignes med Jørn Riels skrøner” DBC’s Lektør. Skrøner fortalt for børn. Fra den tid der var isvintre til. Læs dem højt for dine børn eller børnebørn.

Flotte inspirerende fotos står i kø i den nye indretningsbog ... ... henvender sig ikke kun til folk med tykke tegnebøger. Boligmagasinet

Pedersen, Bjarne Kim: SMS digte - digte for unge, 134 sider, Ravnerock, er udkommet. ”Bjarne Kim Pedersen er en rigtig god digter, der med sine sms-digte i haikustil har fundet en lille poetisk guldåre. ” Henning Prins. mobbe sms ord der bliver stående langt forbi vreden

216 sider - mere end 300 farvefotos - kr. 349,00 - ISBN: 87-91962-00-5

~…ƒ{‰{{Š~…ƒ{x……‰Dy…ƒ Notitser

| 19


- Grænseoverskridende nyskabelser eller poetisk dansktop? Af Nanna Goul Hansen, cand.mag. Så er tiden kommet, hvor den levende litteratur for alvor er sprunget ud af skabet. Efter mange års vandring i dunkle og ærefrygtindgydende landskaber har spillerne på den litterære scene fået nok af melankoliens margueritrute. I stedet følger de danske forfattere nu et helt nyt og absolut fleksibelt kompas, når de bevæger sig op på scenen iført højt humør, klovnemasker, musik og gøgl. Overgrunden var på pletten for at tage temperaturen på et af årets mest intense begivenheder for levende litteratur: Spoken Word på Roskilde Festival 2007, der i år fejrede sit femårs-jubilæum. Man glemmer aldrig den første gang. Heller ikke den første digtoplæsning. Jeg fik taget min poetiske uskyld i 1994 i et midtjysk bibliotek opført i beton, hvor der duftede umiskendeligt af mug og vandskade. En eller anden fortabt nørd havde lokket mig ind på det lokale bibliotek, hvor en ung kvindelig digter angiveligt skulle sprede kulturelt stjernestøv over den jyske provins. Forårsaget af lokalområdets meget lave begivenhedsniveau, var jeg hoppet i fælden. Og der sad jeg så og stirrede på en bleg, sortklædt digter med så meget mørk makeup i ansigtet, at hun lignede en blanding af Lord Voldemort på et kritisk stadie og en avantgardistisk skorstensfejer, der havde gjort en dyd ud af sin levevej. Behøver jeg at fortælle, hvordan det gik? Om stemningen, der blev spredt ud over forsamlingen som en kollektiv dødsdom, ærefrygten og ikke mindst angsten og den lammende stilhed, da mørkets gudinde spurgte om vi havde nogle spørgsmål? Nej, tænkte det nok.

20 |

Artikel

Mange ord er løbet i litteraturen siden firserne og de tidlige halvfemsere, og hvis man på eventyrlig vis har sovet tornerosesøvn siden dengang og pludselig bliver vækket op på litteraturscenen på Roskilde Festival, Spoken Word 2007, må man få sig noget af et chok. Ikke nok med at et flertal af digterne nu til forveksling ligner almindelige mennesker. Men især på scenen er der dukket helt nye udadvendte, humoristiske, musikalske og showprægede ingredienser op til overfladen i den klassiske litterære optræden. Forfatteren Pablo Llambías synger i kor med embedsmænd, Jørgen Leth spiser lagkage, digteren Jens Blendstrup ifører sig alverdens klovnemasker, mens en guitar holder hof i hans underbukser, og den ene digter efter den anden har taget deres eget husorkester med, så lyden af sound’n’poetry ikke er til at tage fejl af. Men det er ikke bare forfatterne og deres performance, der har taget sig noget af en u-vending. Også det publikum, der vellystigt strømmede til Spoken Word teltet, gav et praj om, at målgruppen for den levende litteratur har vokset sig betydeligt større og federe i de senere år. Det var langt fra blot de litterære feinschmeckere og støvede bognørder, der slog et sving forbi litteraturteltet. Også beduggede rockløver, smarte festivalsild, højtråbende drengerøve og almindeligt nysgerrige på jagt efter en anderledes oplevelse slog sig i længere perioder ned foran den litterære scene. Spørgsmålet er så, hvordan den levende litteratur i dag er i stand til at trække

Artikel

Levende litteratur på scenen

fulde huse i et forum som Roskilde Festival og dermed formå at konkurrere med garvede rocklegender og sveddryppende elektropunk. For den succes, som den levende litteratur i år nyder, har langt fra altid været tildelt de litterære begivenheder på festivalen. I 80’erne og ind i begyndelsen af 90’erne eksperimenterede Roskilde Festival med et lille lyriktelt, hvor digterne i den helt klassiske stil læste op af deres digte. Men det blev aldrig nogen stor succes, og det døde langsomt ud. Så hvad er der sket i mellemtiden, og hvordan har man opnået den så vellykkede temperaturændring? Den folkelige appel og bruddet med det finlitterære Hvis man spørger Neal Ashley Conrad, højskolelærer, konferencier og en af de mest energiske hovedmænd bag Spoken Word gennem årene, er han ikke i tvivl om, hvad det er, der lokker den forskelligartede menneskeskare ind i litteraturteltet. Ud over at Spoken Word repræsenterer en stor mangfoldighed i programfladen, hvor der både er plads til et historisk fortællespor, poetry slam, klassiske

digtoplæsninger, sound’n’poetry og et eksperimenterende rum for den levende og talte tekst – er det især de to sidstnævnte, der virkeligt trækker. ”For fem år siden hvor vi startede med konceptet, satsede vi meget på de traditionelle oplæsninger. Men det fungerede ikke rigtigt. Det var en klassisk finlitterær form, som folk også kunne opleve alle mulige andre steder, og det var altså ikke trækplaster nok. På det seneste har vi så opdyrket de områder, hvor der virkeligt sker nogle grænseoverskridende og helt nye ting på den litterære scene – især inden for sound’n’poetry og de tekster, der udelukkende er skrevet for at blive talt og fyret af på scenen. Her får publikum serveret nogle oplevelser, som de ikke kan få ret mange andre steder”. - Er det alene på grund af den eksperimenterende form og det unikke element i de litterære oplevelser, at Spoken Word er så velbesøgt? ”Det er klart, at man gennem sound’n’poetry og den talte tekst kan skabe et meget mere spændstigt rum, der ved at udforske grænserne mellem lyd, ord og visuelle effekter får en langt bredere appel end den klassiske digtoplæsning. Når man etablerer et sådant polyfont rum, får det folkelige også en helt anden klangbund end den måske umiddelbart halvkedelige oplæsning”. - Vil det sige, at I bevidst arbejder for at få det folkelige element ind i Spoken Word? ”Det er respekten for folkeligheden, som vi har fra højskolerne, der er drivkraften for det hele. Vi vil gerne ind til kernen af den levende fortælling, der hvor man bekræfter øjeblikket med ord, lyd, gags og klovnerier. Målet er sådan set at bryde med det finlit-

Artikel

| 21


plads til en dansktop inden for poesi?”

terære og den forestilling, at der skulle være en skillelinje mellem det fine og det alvorlige”. - Men hvad betyder det for den gode gamle læseoplevelse? Vil folk i dag hellere underholdes med litterært show og gøgl end at læse bøger? ”Det må man da ikke håbe. Man må stadig holde fast i, at den ordentlige litteratur, det er den, der bliver skrevet og som er beregnet til udgivelse i bogform. Den levende og talte litteratur er mere baseret på oplevelsen – lige her og nu – og her er der helt klart noget kvalitet, der ryger i svinget”. Spoken Word er en 7-Eleven butik På den ene side har vi altså at gøre med en række nydannelser inden for den levende litteratur lige nu, der med show, gøgl, lyd og festivitas på mange måder bryder med forestillingen om det finlitterære, og i langt højere grad end tidligere appellerer til den folkelige forlystelsessyge og dyrkelse af farverige og underholdende oplevelser. Men skal man ikke bare glæde sig over, at litteraturen endelig har fået sig et udadvendt, folkekært og smilende ansigt? Eller er der som Neal Ashley Conrad antyder, grund til at frygte at kvaliteten rykker ned på bagerste række, mens klovneriet og showet fører sig frem forrest på scenen?

skriftlige poesi er en fin og imponerende butik, hvorimod den talende er lidt som at gå ind i en 7-Eleven-butik.”

Overraskende nok var kritikeren og forfatteren Lars Bukdahl, der i udpræget grad har benyttet sig af show, gøgl og humor for at bryde med den finlitterære og højstemte forestilling om litteraturen, meget enig med Conrads diagnostisering af den levende litteratur, da jeg mødte ham og forfatterkollegaen Jens Blendstrup til en kop kaffe bag Spoken Word-scenen. ”Den skriftlige og den talende poesi er to forskellige ting, selv om man også sagtens kan blande dem, få dem til at koeksistere. Jeg har det sådan, at den

”Jens Blendstrup og jeg har jo selv en meget støjende, hysterisk og måske endda manisk stil, men det mest imponerende er jo faktisk digtere, der med meget få udtryksmidler fanger publikum. Tag for eksempel Ursula Andkjær Olsen – hun kan jo hviske et helt rum op på en ganske særlig måde. I den sammenhæng kan spektaklet selvfølgelig godt tage overhånd. Musikken og gøgleriet kan nogle gange blive en undskyldning for at fremføre noget rigtigt dårligt poesi. Men hvad søren, hvorfor skulle der ikke også være

- Er Spoken Word en 7-Eleven-butik? ”Ja, på en måde. På Spoken Word skal det helst være et højt spektakel, og det der mistes er de fine antydninger og de små raffinementer (Her bryder Peter Laugesen ind som et yderst konkret eksempel, hilser umærkeligt, smugler subtilt en muffin i lommen og forsvinder som dug for solen)”.

- Hvad nu, hvis man som digter slet ikke har lyst til at indgå i alt det her støj omkring ens digte? Kan det overhovedet lade sig gøre? ”Man skal virkelig stritte imod. Det er næsten en del af djævlekontrakten i øjeblikket, at man skal kunne lave lidt show omkring sine digte, og det kan selvfølgelig godt være problematisk. Nogle gange er det jo en måde at blive digter på, det at være den der lille sære og generte nørd. Og de fleste digtere er jo nørder et eller andet sted. På den anden side kan man også sige, at hvis man vil have, at ens bøger når ud til et bredere publikum, så bliver man nødt til at finde sig en stil på scenen. Ellers er man sgu lidt en tøs. Man bliver nødt til at lade sig høre. Og som digter har man jo allerede forpligtet sig til det – at lade sig høre”.

80 kr. pr. stk. Samlet: 150 kr.

Artikel

enneagrammet ni typer – ni verdener

Succes på arbejdet – til ledere og medarbejdere, der ønsker at forbedre samarbejde og kommunikation. Du får indsigt i samspillet mellem de ni typer på arbejdet og konkrete værktøjer til bl.a. feedback og konflikthåndtering. 304 sider – 298 kr.

Lars Bukdahl bliver selv inspireret, griber en muffin, gumler løs og måske er det sukkeret, der baner vejen for en åbenhjertig tilståelse.

Enneagrammets Visdom – den hidtil mest omfattende bog om Enneagrammet. Bogen giver dig dyb forståelse af de ni persontyper i Enneagrammet. En oplagt grundbog i emnet, som du vender tilbage til gang på gang. 416 sider – 298 kr.

I hvert århundrede blæser en ny vind ned over mennesker, og som inkarneret individ præges man af sin tid. En rejse i tiden kan begynde som en rulning. Uafhængig af dagligdagens gøremål bliver bevidstheden pludselig selvstændig. I disse beretninger sætter Ulla Kappel ord på sine oplevelser, der illustreres smukt af Mette Svarre

Forlaget Aznael 22 |

Et sted deromkring ligger det udtalte litterære landskab altså og snurrer. Spørgsmålet er så bare, om det ser lyst eller mørkt ud for den levende litteratur og den danske digter anno 2007. Og om man helst vil sælge sin sjæl til showdjævlen eller blive stemplet som en tøs. Som alt andet afhænger det af øjnene, der ser, og derfor må den bedste anbefaling lyde på selv at se efter på næste sommers Spoken Word. For nok er der showdjævle, muddermænd og ord af enhver karat – men kedeligt bliver det aldrig.

Enneagrammet – kort og godt. Fremragende indføring i Enneagrammet og de ni personligheder på en let og overskuelig måde uden for mange nuancer – kort og godt! Udkommer 31. august – 64 sider – 125 kr.

Indsigt Magasin – abonnement og mere info på www.indsigtforlag.dk

Tlf. 49190402 – info@indsigtforlag.dk – www.indsigtforlag.dk

Artikel, Aznael, Indsigt

| 23


AAlborg UniversitetsforlAg Se vores brede udvalg på www.forlag.aau.dk

Idé-landet. Kunsten & Virksomheden Virksomheden KMD udsmykkede 2006-2007 sit nybyggede domicil ved havnefronten i Aalborg med specielt fremstillede værker af en række nordjyske kunstnere. Denne bog præsenterer udsmykningen i tekst og billeder, og den beskriver, hvorledes en moderne virksomhed og dens arkitektur kan interagere med kunstnere, så kunsten inddrages i virksomhedens dagligdag. Kunstnerne er:

Poul Anker Bech • Jenny Hansen • Mogens Hoff Anita Houvenaeghel • Kirsten Klein • Bruno Kjær Erland Knudssøn Madsen • Askel Krog Britta Madsen og Søren Gøttrup • Nils Sloth Gorm Spaabæk • Poul Winther

249,-

“Idé-landet. Kunsten & Virksomheden” af Jørgen Riber Christensen, 144 sider, ISBN 978-87-7307-789-4, 2007

Vores nye katalog er netop udkommet Bestil det gratis på tlf. 9635 7140 eller pr mail aauf@forlag.aau.dk

24

Aalborg Universitetsforlag • Niels Jernes Vej 6B • 9220 Aalborg Ø www.forlag.aau.dk • aauf@forlag.aau.dk • Tlf: 9635 7140

Overgrunden #2  

William Shakespeare, Kaj Munk, Spoken Word på Roskilde Festival | Efterår 2007

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you