Page 32

32

KLODEN DREJER

Stening til døde for homosex

Populær homo-roman får opfølger Efterfølgeren til den populære homo-roman ’Call Me By Your Name’ fra 2007 udkommer til efteråret. Den amerikansk-italienske forfatter André Aciman er for tiden ved at rette de sidste detaljer til, så opfølgeren kan være på gaden i USA 29. oktober. Filmatiseringen af ’Call Me

By Your Name’ blev meget rost af kritikerne, og filmen vandt mange filmpriser inklusive en Oscar for det bedste manuskript efter et oplæg fra en bog. Bogen, der får titlen ’Find me’ begynder ikke hvor den første slap. Vi møder nu de to hovedpersoner Elio og Oliver flere år senere.

Sexscener censureres ikke ud af Elton John film Spekulationerne om at en 40 sekunder lang homo-sexscene i filmen ’Rocketman’, der er baseret på Elton Johns liv, må lade livet for at få en mildere rating, er pure opspind, fastslår filmens instruktør Dexter Fletcher på Twitter. En anonym kilde, der arbejder på filmen, hævder ellers i en artikel i Daily Mail, at proOUT & ABOUT · APRIL 2019

ducenterne er under pres fra Paramount Pictures, der vil have sexscenen, hvor Elton John, der spilles af Taron Egerton, har sex med sin daværende elsker John Reid, droppet. Om sexscenen er med eller ej, kan ses fra den 30. maj, hvor filmen får dansk biografpremiere.

Den lille olierige østat Brunei, der ligger på Borneo i Sydøstasien, forventes at indføre sharia-straffelov senest den 3. april. Den kontroversielle straffelov omfatter blandt andet stening til døde af mennesker, der bliver dømt for at have dyrket homosex. Selvom homosex allerede er strafbart i det lille sultanat, der har arvet lovene fra det tidligere britiske koloniale styre, vil de nye strafferammer sætte helt nye uhyggelige standarder. ”Med de nye hårdere straffe som piskning og stening til døden for LGBT+ personer i Brunei, der bliver kendt skyldige i at have haft homosex, bliver LGBT+ rettighederne helt sat ud af kraft”, udtaler Matthew Woolfe, der er direktør for The Brunei Project, der som en af de eneste organisationer kæmper for LGBT+ rettigheder i Brunei. Det er meget få offentlige udmeldelser om lovens gennemførelse, der er nået ud til befolkningen. Allerede i 2014 bekendtgjorde sultanen af Brunei sine planerne om at indføre Sharia lovgivningen i det det overvejende muslimske land.

Profile for Out & About LGBT Magazine

Out & About #196 April 2019  

Out & About er Danmarks månedlige LGBT-magasin, målrettet homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og åbensindede heteroseksuelle.

Out & About #196 April 2019  

Out & About er Danmarks månedlige LGBT-magasin, målrettet homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og åbensindede heteroseksuelle.

Advertisement