Page 1

Indland 3g, Skolerne i Oure - Sport & Performance

Gymnasium

kUltur

Gymnasieelever er dybt forvirrede

DR MAMA floppper

Flere mener ikke, at uddannelsesreformens mål er opnået endnu og dette sætter spørgsmålstegn ved værdien og formålet af faget AT.

Lanceringen af DR MAMA har failet. Efter at have sendt en måned, har DR's nye satsning stadig ikke formået at fange den tiltænkte målgruppe. Ekstremt få tænder for tv'et på trods af de ellers velproducerede programmer.

Side 6

Forside

Voldsramte børn svigtes Hvert 20. barn udsættes for mishandling nyt projekt sætter fokus på efterbehandling Helene Kristine Holst En 3-årig dreng blev i 2004 indlagt på Amtssygehuset med indre blødninger og mærker efter slag med en hammer. Tre år efter kom et politisk initiativ med fokus på mishandling af børn. Projektet blev startet august 2008 og udkommer med en

endelig rapport i slutning af oktober 2011. Projektet blev igangsat af servicestyrelsen med to fokusområder. "Kvinderne blev bl.a. hjulpet økonomisk og jobmæssigt, så de derefter kunne fungere alene," fortæller Anne Melchior Hansen, faglig leder ved servicestyrelsen "Projektet skulle desuden

gøre kommunerne bedre til at arbejde sammen, så kvinder fra voldelige forhold bliver fulgt op på efter de er flyttet," fortæller Anne Melchior Hansen. Sideløbende med servicestyrelsens projekt igangsatte Dannerhuset i København projektet En bedre social arv . "Børn oplever vold forskelligt og reagerer forskelligt," fortæller videnskonsulent Mia Falconer . "Derfor er det vigtigt, at hjælpen er skræddersyet til det enkelte barn. Vi oplever desværre ofte, at det er svært for mor at hjælpe barnet, når hun selv er under stressede forhold. Mødre fortæller, at

børneme har stor gavn af behandlingen." tilføjer Mia Falconer. "Voldsramte mødre taler sjældent om volden med deres børn for at beskytte barnet. Det skader mere, end det gavner, påpeger Mia Falconer. "Børn har behov for at tale om det. Vi oplever, at de i stor grad gerne vil tale om deres oplevelser. Det er rart for børnene at tale med erfarne voksne som psykologer. Psykologer kan bedre rumme det i forhold til børnenes mor. Psykologer kan også fortælle om andre børn i samme situation. Børn har behov for at vide, at de ikke er alene, at der er

andre i samme situation. Den sociale arv er tung, hvis den ikke bliver bearbejdet,

LEDER

Unge er det nye sort Journalistspirer slår de gamle af pinden Mia Nexø Gjelstrup

Den sociale arv er tung, hvis den ikke bliver bearbejdet slår Mia Folcner fast. "Vi oplever tit at piger fra voldsramte familier, der ikke har fået behandling, kommer igen på krisecentre som voksne med deres egne børn. " Slutter videnskonsulenten fra Dannerhuset i København.

Smørrebrødets genkomst | Vi er vilde med guddommelige håndmadder

De unge stormer frem. De har engagement, kreativitet, gå-på-mod, og de kan skrive. Nutidens generation af 3. g'ere sidder på gymnasierne, og venter på at kapre journalistikkens vigtige stole og intet kan stoppe dem. Ambitiøst? Måske, men i fremtiden vil de komme, se og sejre. De vil indtage først Danmark og senere verden med deres ord, skarpe vinkler, skæve vendinger og dybdeborende research. Beviset ligger i din hånd. En avis med historier om vold mod børn, skarp kritik af det gymnasiale system, portræt af et ikon, reportage fra en krig, anmeldelser, skarpe iagttagelser om tidens strømninger og mange andre sprængfyldte historier. Der spilles på alle journalistikkens tangenter, og de sprøde toner breder sig med hvert bogstav, der lander på papiret. Så pas på! Der er en flok sultne ord-tigre på lur. De tøver ikke for at slå igennem. Når de sidste ATopgaver, stakke af kompendier og afleveringer er spist, slår de til. De ”gamles” ammunition om dovenskab, ringe engagement og lyst til at bestemme vil ved avisens bagside være reduceret til nok varm luft til at en luftballon på størrelse med Politikens hovedsæde vil kunne lette og gøre plads til den unge bølge. Læs, tænk og nyd – we'll be back!

Udseende, smag og barndomsminder gør smørrebrødet alternativ til thaimad, pizza og sushi. Sektion 2. Side 5


FREDAG 28. OKTOBER 2011

2

POLITIKEN

Billy er den nye Unge engagerer sig som aldrig 68’er Interessen for at før blande sig i politik Frivillige Unge

Det er en myte, at unge ikke gider hjælpe andre – de vælter ind i de frivillige organisationer. Marie Heldgaard Seestedt Unge mellem 16 og 26 er mere politisk engagerede end nogensinde før – de overhaler den såkaldte 68’ergeneration, når det kommer til at handle og gøre en forskel. Det er især, når det drejer sig om at gå på gaden for at råbe politikerne op eller vælge de æg der kommer fra fritgående høns, at de unge virkelig giver de ældre generationer baghjul, men de organiserer sig også i stigende grad. En tendens General Sekretær i Greenpeace, Mads Christensen, kan nikke genkendende til. "Vores medlemstal har de sidste 5-7 år været stigende. Det er blevet en vigtig del af de

unges identitet at være en del af noget, der er større end dem selv.” Både Ungdommens Røde Kors, (URK) og Dansk Flygtningehjælps Ungdomsnetværk (DFUNK) oplever også eksplosiv medlemsfremgang. Synes godt omgenerationen Ungdomsforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, mener, at der er flere grunde til de unges engagement. ”Det er selvfølgelig væsentligt, at de unge er blevet mere handlingsorienterede. Men de nye medier gør også det nemmere for dem at agere interaktivt – for eksempel

ved at gå ind på Facebook og synes godt om Occupy Wallstreet”. Også på deres uddannelser handler de unge aktivt for at hjælpe andre; sidste år fik gymnasieelevernes egen organisation Operation Dagsværk for eksempel samlet over 6,5 millioner ind – det højeste resultat i 4 år. Et bedre samfund Men modsat i 68, hvor politik var en vigtig del af de unges identitetsdannelse, er systemet i dag blot en måde, hvorpå man forsøger at ændre tingene til det bedre. Og de unge handler netop for at gøre en forskel. Som Berfin Gurini, formand for DFUNK i Hovedstaden, udtrykker det: ”Jeg har selv haft flygtningespørgsmålet tæt inde på livet, og jeg mener ikke, at den politk, der bliver ført på området, er okay. Derfor vil jeg gerne gøre en forskel.” Johannes Andersen har også et klart bud på, hvad de unge ønsker at opnå. ”De unge er relativt venstreorienterede, men de ønsker ikke et helt nyt og anderledes samfund som dengang i 68. De vil derimod have et samfund, hvor tingene gøres bedre – især for de svageste.”

og viljen til at gøre en forskel blandt unge er boomet, og det er den også hos Billy Skotte Parker.

>> Det handler ikke bare om at hjælpe men også at udvikle hinanden, altså det er ikke kun os der hjælper dem, men vi hjælper derimod hinanden i samarbejde og prøver at etablere et netværk. For alle er jo mennesker uanset hvor de kommer fra, og så synes jeg at DFUNK er et rigtig fedt projekt for unge. << ”

Jeg gør det på ingen måde for øllene, og jeg tror heller ikke at andre frivillige gør det for øllen. Billy Skotte Parker

Af Peter-Emil Witt Billy Skotte Parker er en ung fyr født i 1992. Men han har den rebelske sjæl der hører hjemme i 1968. Han bor på Nørrebro og er engageret i frivilligt arbejde. Han har været aktiv i den frivillige organisation DFUNK siden vinteren sidste år. DFUNK er en organisation, som blandt andet taler flygtningenes sag, og et af målene er at få en grim og dårlig integrations politik til at blive pæn og god. Han har været aktiv i et af DFUNKs projekter kaldet ”Unge uledsagede flygtninge”. Men hvorfor skulle man overhovedet gide at bruge tid i en frivillig organisation?

Billy Skotte Parker

"Så hvad er det i gør som organisation?” " >> Projekt unge uledsagede flygtninge er et projekt, der går ud på at hjælpe unge der er kommet ud af asylcentrene, uden at kende nogen, med at skabe et netværk. Unge indvandrer bliver ofte placeret forkerte steder i landet langt fra folk de kender eller har kendt i asylcenteret. Derfor er det vigtigt for os at hjælpe med at skabe et netværk mellem os og de andre unge<< Der er mange organisationer der tager hånd om og hjælper flygtninge, og folk kommer ind i organisationerne på mange forskellige måder. Men organisationerne gør også selv forskellige ting for at få nye medlemmer, og DFUNK gør selvfølgelig også noget bestemt for at få nye medlemmer. >> DFUNK søger hele tiden nye frivillige. Det DFUNK gør er, at de spreder rygtet om organisationen gennem egne netværk og de unge frivillige, og får medlemmer

på den måde. Men de gør det også gennem events og koncerter for at gøre folk bevidste om organisationen da den ikke har eksisteret så længe. Jeg kom selv med gennem en veninde som tilfældigvis også var formand. Hun fortalte mig om det, og jeg synes det lød som et godt projekt. << ”"OD og Venstre ungdom lokker med øl for at få nye medlemmer. Hvad betyder det for dig?"” >> Jeg gør det på ingen måde for øllene, og jeg tror heller ikke at andre frivillige gør det for øllen. Jeg tror de gør det fordi de gerne vil lave det frivillige arbejde, og fordi de synes det er det rigtige at gøre. Jeg tror dog at tilbuddet om øl kan være med til at vække interessen for organisationerne blandt unge. Men når folk melder sig ind er det fordi folk vil det bedste for andre. Det er i hver fald ikke øllene der skal være essensen for at lave frivilligt arbejde. <<

Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Allan Kruse. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Politikens redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold.


POLITIKEN

FREDAG 28. OKTOBER 2011

3

Frivillige Unge

Elever får øl for frivilligt arbejde Elever på Nørre Gymnasium belønnes for deres deltagelse i den landsdækkende nødhjælpsdag Operation Dagsværk. Klassen med det højeste antal arbejdere bliver præmieret med en kasse øl.

Den demokratiske struktur vi har nu, er fundamental for Operation Dagsværk

Toke Jacobsen Mathias Kirkegaard

Victoria Fjorside ’Vi drikker en øl, så andre kan få en uddannelse’ kunne være sloganet på Nørre Gymnasium i Brønshøj i anledning af nødhjælpsprojektet Operation Dagsværk, der i år afholdes d. 9. november. Sidste år valgte Nørre Gymnasiums OD-ansvarlige nemlig at belønne klassen med flest arbejdere med en kasse øl. OD-ansvarlige på Nørre Gymnasium, Josefine Løngreen Anker, fortæller at konkurrenceelementet faktisk hjalp: Antallet af arbejdere steg i 2010 i forhold til 2009. Et lignende tiltag blev set på Kalundborg Gymnasium & HF, hvor vinderklassen også blev belønnet – her måtte klassen dog lade sig ”nøje” med en tur i biografen.

Folk gad simpelthen ikke arbejde. Helene, Vejen Gymnasium Skål! Nørre Gymnasiums ølkonkurrence kunne reelt have givet 15-årige øl i hånden.

Organisationen Operation Dagsværk henviser til deres demokratiske struktur og siger, at det ikke er deres ansvar: ”OD har ingen politik inden for området, og det er egentligt op til skolen selv at beslutte,” fortæller Victoria Fjorside, som sidder i sekretariatet og er fuldtidsfrivillig.

Operation Dagsværk har ikke tænkt sig at indføre politik på området med henvisning til bevarelsen af organisationens sammensætning, hvor alle har medbestemmelse: ”Den demokratiske struktur vi har nu, er fundamental for Operation Dagsværk.” Om Nørre G-eleverne bliver

belønnet med øl ved Josefine Løngreen Anker ikke endnu, men konkurrenceelementet fortsætter i hvert fald: ”Vi har ikke aftalt hvad gaven skal være endnu, og vi har jo heller ikke fortalt om konkurrencen endnu, men når vi gør det, fortæller vi naturligvis hvad præmien er.”

Arkivfoto: Peter-Emil Witt Nørre Gymnasium var sidste år blandt de ti mest indbringende gymnasier i landet, med 129.160,69 kroner.

Operation partytime De fleste gymnasier holder desuden en fest om aften, hvor overskuddet ligeledes går til årets projekt. Nogen steder har man sågar taget skridtet videre og direkte valgt at droppe arbejdsdagen til fordel for en tømmermænds-fridag: ”Hos os holder vi en fest og får fri dagen efter i stedet. Folk gad simpelthen ikke arbejde,” fortæller 18-årige Helene fra Vejen Gymnasium.

OD

Det officielle OD-logo.

FOTO: Operation Dagsværk


FREDAG 28. OKTOBER 2011

4

POLITIKEN

Krigen i Afghanistan:

"Det værste er, når man ikke kan gøre noget..." Megan Karlshøj-Pedersen Rikke K. Stokkendahl Simone Etwil

Klokken er 7 om morgenen, da Konstabel Martin Locht Pedersen hører et brag. Han og hans deling er på patrulje i Helmandprovinsen i Afghanistan. Martin er som vognkommandør i gang med at sikre området fra taget af patruljrvognen, da han ser en eksplosion længere fremme. To af hans bedste kammerater er blevet ramt af en vejsidebombe. De er begge blevet hårdt såret. Værst går det ud over 21årige Simon Mundt Jørgensen: Han svæver mellem liv og død. Martins deling får besked på at køre hen for at sikre det område, de to har befundet sig i. Mens de andre på holdet afsøger området, holder han hele tiden kontakten over radioen og får meldinger om de to sårede. Særlig slemt står det til med Simon Mundt Jørgensen. Martin får hele tiden meldinger over radioen om, hvor kritisk det står til med hans gode ven, men samtidig er han nødt til at holde følelserne fuldstændigt tilbage: “Når de er på jorden, så bliver man nød til at lade være med at fortælle dem de her ting, så de kan handle 100 procent professionelt.”

Fortæller Martin. Først når de er sikre på, at området er fuldstændig clearet, får de meddelelsen: Simon Mundt Jørgensen overlevede ikke d. 22. september 2010. Dette er kun en af mange oplevelser fra sit halve år i

Han svæver mellem liv og død Afghanistan, som aldrig vil glemme.

Martin

Hvorfor krig? Da Martin meldte sig til at blive udstationeret, var målet ikke Afghanistan men Kosovo. Undervejs blev det hold han skulle med dog lukket. Beskeden lød nu på, at han havde et døgn til at beslutte, om han ville med en anden deling til Helmandprovinsen. Egentlig ville han gerne videre på sergentskolen, men fristen for tilmelding

var overskredet, så hvis han ville blive i forsvaret, var Afghanistan den eneste mulighed. Martin tog udfordringen op med en forventning om, at tiden i Helmand ville give ham en oplevelse, han ikke kunne få andre steder. På trods af sit politiske engagement, var det ikke en af årsagerne til, at han tog af sted. Han håbede derimod, at arbejdet i Afghanistan ville give ham følelsen af at gøre en forskel for mennesker, der havde brug for hjælp, og samtidig lære sig selv bedre at kende også i ekstreme situationer. Allerede inden Martin tog af sted, blev hans grænser udfordret. Alle soldater, der tager i krig, skal skrive afskedsbreve til deres pårørende. Det betød, at Martin, allerede som 20-årig, skulle tage stilling til, hvordan hans begravelse skulle foregå, og hvordan han ville tage afsked med sine nærmeste. De gode minder Det er dog langtfra kun dårlige minder, Martin tager med hjem til Danmark. For selvom det er svært, når man er magtesløs, er der også episoder, hvor man føler, at man gør en forskel. Mødet med lokalbefolkningen gav mange gode oplevelser. Især børnene var en kilde til glæde med deres begejstring og fascination. For Martin var det også fantastisk, når missionerne lykkedes fuldstændigt, og man kunne mærke resultatet af de mange års hårde træning: “Når man er ude, og alt spiller som det skal, og alle kommer sikkert hjem igen - dét er en rigtig god oplevelse.” Siger Martin Efter Krigen

Foto: Privat Tiden i krig: "90 procent af tiden venter man bare: står på vagt, sidder inde i lejren, pakker sine ting, spiser eller sover. Det er kun de sidste 10 procent hvor der reelt sker noget - hvor man skal være klar."

I dag læser Martin gymnasial supplerings kursus, og overvejer sin fremtid. Militæret er en mulighed, men han kunne også se sig selv rejse med en nødhjælpsorganisation og gøre en forskel ad den vej. Han ville anbefale militæret til andre, men kun hvis de virkelig har lyst til det. Man skal kunne håndtere, at der statistisk set er chance for, at

Kontakt med lokale: "De bedste oplevelser er, når man møder de lokale og leger med børnene. Når man oplever kulturen i stedet for bare at ligge på en eller anden mark." siger Konstabel Martin Locht Pedersen

Foto: Privat

en eller flere af sine kammerater kan dø eller blive hårdt såret. At være udsendt er, ifølge Martin, ikke bare tiden i krig. Det er også, når man kommer hjem igen: “Det tager to uger, at vænne sig til at være i krig, men efterfølgende kan det tage to år at vænne sig til hverdagen herhjemme." Martin har personligt

erfaret, at ikke alle kommer igennem uden fysiske såvel som psykiske men. En af hans kammerater fra krigen har haft det meget svært, og er efterhånden umulig at trænge igennem til. Denne kammerat er en del af de fem procent, der vender hjem med psykiske traumer. På trods af at Martin ikke har været hjemme i meget

mere end et halvt år, er han afklaret med, hvad han har oplevet i krigen.


POLITIKEN

FREDAG 28. OKTOBER 2011

5

LÆSEVANSKELIGHEDER

FORSØGSRESULTAT

"Hvad fanden... Hele tre sider?!"

Sådan gjorde vi

På Oure Højskole deltager 9 unge i alderen 18 til 22 år i en tidsbestemt læsetest med tekstspørgsmål. Kun én færdiggør læsningen, før tiden løber ud, mens resten sidder slukørede tilbage: velvidende om, at ”de måske ikke liiige er så store champs til at læse, som de nok havde forestillet sig” Cathrine Thordal Voss, Julie Mørkeberg Andersen & Ulrikke Fabricius Tange

Alex klør sig i nakken. Dybe furer træder frem i hans pande, og på bordet foran ham ligger novellen, Eveline , som udgør eftermiddagens forsøgstekst. Sammen med sine kammerater har han netop slået sig ned i det blankslidte sofaarrangement, der optager næsten hele kælderlokalet i Åhuset, hvor højskoleeleverne opholder sig, og sidder med huen trukket godt ned over ørerne. Nu starter tiden. ”Hvad fanden…” udbryder han, da han vender første side, og resten af flokken løfter hurtigt deres blikke fra papiret. ”Skal vi læse alle tre sider?!” Ingen svarer. Eleverne vender i stedet tilbage til deres tekster og sidder nu med foroverbøjede hoveder og stirrer ned på ordrækkerne, der skal læses og forstås. Uret tikker. 7 minutter har eleverne til rådighed, og

det volder stor frustration. Næsten kaos. Hurtigt bliver én dog færdig. Hun sætter benene over kors; lader en sidste gang øjnene glide ned over papiret, mens hun venter på, at de andre når til ende. Det tager sin tid. Pludselig ringer klokken – læsetiden er forbi – og eleverne, der endnu ikke er færdige med teksten, bliver bedt om at vende siderne og svare på tekstspørgsmålene. Her går det sløjt for sig. Frustration erstattes af en ligegyldig opgiven, og Alex kigger denne gang flygtigt på én af sine kammerater, men siger ikke noget. Det samme gælder resten. Ordene har nemlig sejret, og forståelsen er ingen steder at finde – og dét er, selvom alle netop har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Det så vi

Alex er på dybt vand - men han er ikke den eneste. I hver gymnasieklasse landet over sidder 5-6 elever, som har store problemer med at læse. (Foto: Peter-Emil Witt)

Alexander, 19 år, STX, sproglig student:

Kathrine, 20 år, STX, sproglig student:

Anders 19 år, HHX, handelsstudent:

”For mig var novellens sværhedsgrad middel, men overordnet set forstod jeg novellen. Jeg synes, at jeg kunne svare på spørgsmålene, selvom jeg manglede at læse halvdelen af den sidste side. ”

”Novellen var svær at forstå. Sproget var anderledes, og det var ikke letlæseligt. Den virkede abstrakt, og det er ikke min stærke side at fortolke. Jeg var aldrig god til dansk i gymnasiet.”

”Jeg nåede ikke at blive færdig og manglede nogle få linjer fra andensidste side. Det var ikke en voldsomt svær tekst, og jeg synes, at spørgsmålene var helt fine."

Hver femte 15-årige og mange voksne kan ikke læse godt nok. 8 ud af 10 gymnasier har ansat læsevejledere. Undervisningsministrene i EU er blevet enige om et fælles mål, nemlig at mindske antallet af dårlige læsere fra 20 til under 15 procent inden 2020

Den seneste PISAundersøgelse foretaget blandt 9. klasseelever i København viser, at læsefærdighederne hos unge halter. I undersøgelsen deltog alle kommunens folkeskoler samt de friskoler, som ønskede at deltage, henholdsvis 55 og 28 skoler. Det fremgår tydeligt af resultaterne, at især drengenes niveau falder.

Denne negative udvikling ses også blandt gymnasieelever - her både piger som drenge, der har svært ved at læse og forstå tekster. Debatten omkring unges dårlige læseegenskaber har været under opsejling længe, men kulminerede i 2009 med læseprøven FSA, hvor en utilfredshed blandt både elever og lærere kom til udtryk på Facebook og andre sociale medier. På Facebook findes der stadig tre grupper, der tilsammen har omkring 16.000

medlemmer. En række unge var hurtige på tasterne og skrev om prøvens sværhedsgrad, og kort efter udtalte Bertel Haarder til DR, at det var med fuldt overlæg, at prøven skulle udfordre de dygtigste elever og dem, der forlader prøven så snart de føler sig færdige. På trods af dette åbenlyse fokus på læsekvaler har gennemsnitskaraktererne i faget dansk oplevet et styrtdyk hos de fleste elever og dét på både ungdomsudddannelser og videregående uddannelser.

Om ansvaret for den dalende læsefærdighed ligger hos de unge selv eller i teksternes omfang og abstraktionsniveau, er der delte meninger om. Danmark har i mange år ligget langt nede i undersøgelserne fra PISA, og statistikprofessor Svend Kreiner fra Københavns Universitet mener, at PISAtesten ikke er troværdig - for det første fordi der er noget i vejen med testen og statistikken til at behandle resultaterne, og for det andet fordi det ikke kan lade sig gøre at sammenligne landene imellem, når testene er forskellige niveaumæssigt fra land til land.

Ingen formåede at besvare alle 5 spørgsmål til teksten, og enkelte kunne ikke svare på et simpelt spørgsmål om en af de mest fremtrædende karakterer i novellen. Der var mange stavefejl, og forståelsen for novellens karakterer kommer til udtryk i adjektiver som ond, hård, sur. Den gennemsnitlige læsehastighed er normalt på 300 ord i minuttet. Den hurtigste til læsningen af teksten af vores testede højskoleelever havde en hastighed på 272 ord i minuttet, mens de 9 andre elever lå omkring 200 ord i minuttet.

Beregn selv Divider antallet af ord med antal minutter på læsningen. 300 ord i minuttet er normalt, under 250 bliver betegnet som dårligt, mens en læsehastighed på over 350 ord i minuttet er god.

Bliv bedre Ved blot at læse 15 minutter hver dag kan du forbedre din læsehastighed betydeligt inden for kort tid. Med andre ord kræver det ingen store foranstalninger at blive "superlæser".

Læseheste i sneglefart Cathrine Thordal Voss, Julie Mørkeberg Andersen & Ulrikke Fabricius Tange

9 højskoleelever på Oure Højskole fik hver tildelt novellen Eveline af James Joyce fra 1914. Novellen indgik i eksamenspapirerne i skriftlig dansk (STX) fra 2009. Der blev afsat 7 minutter til at læse teksten, der er på 3 og en halv normalside. Yderligere 3 minutter blev brugt til at besvare tekstspørgsmål.

Selvom piger oftest regnes for gode læsere, ses den negative udvikling også hos dem. Flere og flere har problemer med at læse. (Foto: Peter-Emil Witt)

VIND: Læserejse til Læsø med alt betalt. Send "LÆS" til 1245


FREDAG 28. OKTOBER 2011

6

POLITIKEN

Optagelseskrav

Optagelsesprøver skal være vejen ind på uddannelser Det er fortsat et stort problem på landets universiteter, at mange danske unge dropper ud af studierne omkring vinterhalvåret. Morten Østergaard (R) vil have personlige optagelsessamtaler med forhåbningsfulde ansøgere.

Johanne Høst Danielsen, Cæcilie Kallehave Jensen & Magnus Berliner Syddansk Universitet (SDU) har fundet en løsning, som mindsker frafaldet og højner engagementet. Gennem motiverede ansøgninger, praktiske erfaringer og optagelsessamtaler opnår ansøgerne en bedre forståelse af hvad studiet kræver, mens universiteterne samtidig bedre kan udplukke de mest

motiverede ansøgere. En omfattende undersøgelse af 1.544 medicinstuderende på SDU i årene 2002-2007 viser, at de studerende som er kommet ind via kvote 2, har 60 % mindre risiko for at droppe ud end de studerende optaget gennem kvote 1. “Selvom kvote 2-studerende ofte har et lidt lavere gennemsnit de første to år af uddannelsen, udligner det sig herefter. Vi formoder, at det skyldes en højere motivation og vilje

til at gennemføre,” udtaler Per Christian Andersen, studiechef ved SDU. De studerende bifalder også de alternative optagelsesmuligheder på universiteterne. Viola Mercedes Riis Warny, tredjeårsstuderende på Christianshavn Gymnasium, mener, at man sagtens kan være god fagligt men have svært ved at opnå høje karakterer til eksaminer. En uheldig eksamen kan trække gennemsnittet tilstrækkeligt ned til, at man misser drømmestudiet. “Vi går ind for, at man kan vurdere elever på andet end deres karakterer,” udtaler Louise Lipczak, næstformand for Danske Studerendes Fællesråd, som

også støtter forslaget. Politikerne er positivt stemt i forhold til den alternative optagelsesform. Udover Morten Østergaard (R), er Marianne Jelved (R) også åben over for, at gøre forsøg med flere optagelsessamtaler.

studerende. Derfor opfordrer Andersen til, at

Det økonomiske aspekt er den største udfordring. Kvote 2 kræver både ekstra tid og ressourcer i form af eksterne censorer til samtalerne og tid til at gennemgå samtlige ansøgninger.

videreføre konceptet samtlige videregående uddannelser.

Vi går ind for, at man kan vurdere elever på andet end deres karakterer” til

Mads Eriksen, konsulent ved Dansk Industri, er enig med Andersen og foreslår at oprette en opstartspulje til finansiering af kvote 2optagelser. “Der er ikke noget som dræner systemet for ressourcer, som studerende der vælger forkert,” udtaler Morten Østergaard (R) til DR.

Ifølge Per Christian Andersen har undersøgelsen vist, at pengene kan tjenes ind på sigt. Dette skyldes det lavefrafald ved kvote 2-

Gymnasium

Gymnasieelever er dybt forvirrede Flere rektorer, lærere og elever, søger fortsat en måde at forbedre undervisningen i Almen Studieforberedelse i gymnasiet. Undervisningen i AT trådte i kraft samtidig med gymnasiereformen, og der har siden reformen været stor forvirring om, hvad AT er, og hvad formål det har. Freja Kierstein Johansen Gymnasiereformen har medført øget krav om samarbejde mellem lærerne og deres fagområder. Derfor skal gymnasieelever igennem faget Almen Studieforberedelse. Som enkeltfag skaber AT stor forvirring både blandt elever og lærere. Selv elever, der går i 3.g, og til sommer skal op til en afsluttende eksamen i faget, er stadig i tvivl om, hvad AT er, og hvilket formål det har. Flere mener ikke, at uddannelsesreformens mål er opnået endnu og dette sætter spørgsmålstegn ved værdien og formålet af AT. ”AT skal bare overleves” Kirstine Lund Christiansen fra 3.g på Rysensteen Gymnasium ved efter 2,5 år i gymnasiet stadig ikke, hvad Almen Studieforberedelse er. Hvad skal hun gøre, når hun her til sommer går op til eksamen i faget? Det ved hun ikke. ”AT skal bare overleves” fortæller Kirstine. På trods af at hun ser mange fordele ved en undervisning,

der foregår på et tværfagligt niveau, mener hun ikke, lærere er gode nok til at arbejde med hinanden. Det gør, at der opleves en stor forvirring blandt eleverne. Hun fortæller yderligere om elevernes forvirring, og tænksomt siger hun pludselig, at hun egentlig aldrig har mødt nogen elev, der har kunnet forklare, hvad AT i bund og grund er. Forståelse for elevernes forvirring Det er vigtigt at ledelserne sammen med lærerne på gymnasier bliver bedre til at informere om skolens ATstruktur. Dette skal meldes klart og tydeligt ud til eleverne, siger Allan Kruse, der er rektor på Oure Gymnasium. Han kan til dels godt forstå, hvorfor gymnasieeleverne er så forvirrede, hvad angår AT. Koordineringen af AT er ikke optimal. Desuden skal der være mere sammenhæng mellem den daglige undervisning og ATforløbene. ”Min drøm er, at vi i fremtiden bliver så gode til at arbejde tværfagligt, at AT

bliver overflødigt at have som et fag”, siger Allan, ”Den dag AT for alvor lykkes og bliver til det, som jeg tror var formålet, ophører faget med at eksisterer. Der kan fagene nemlig selv arbejde sammen, uden at det skal være inden for en AT ramme. Men det ligger nok ude i fremtiden.” Jens Bo Nielsen, rektor på Nørre Gymnasium og tidligere formand for Gymnasieskolernes Rektorforeningen, fortæller mig om, hvorfor AT er så vigtigt. Det er nyttigt for elever at kunne arbejde tværfagligt. Navnet siger meget i sig selv – det skal være studieforberedende, hvilket han også mener, det er. AT bygger meget på videnskabsteori, hvilket, han fortæller, er et essentielt element i undervisningen på universiteterne. AT er ikke en færdig form,

men et fag under udvikling AT skal ikke opfattes som et decideret fag, men i højere grad noget, der er blevet sat timer af til for at blive bedre til de enkelte fag – nemlig at samarbejde mellem fagene. Undervisningskonsulent på Uddannelsespolitisk afdeling, Jørgen Balling Rasmussen, siger ligesom rektorer, lærere og elever, at der er behov for, at ATforløbene forbedres. I øjeblikket arbejder ministeriet ikke på noget for at videreudvikle og forbedre AT-forløbene, men Jørgen foreslår, at de i hvert fald i fremtiden kan prøve at lytte mere til de enkelte skolers problemer vedr. AT og derefter se, hvad de overordnede problemer er i landet, og så arbejde videre ud fra resultater af dette. Men han opfordrer dog også til, at ledelserne tager sagen i egen hånd.

Faktaboks Hvad er AT?!? •Almen Studieforberedelse. •Opgave der bygger på samarbejde mellem to fag. •Også gerne samarbejde mellem to fakulteter. •Trådte først i kraft ved gymnasiereformen i 2005. •Består af emner, hvis belysning kræver flere fag og faglige hovedområder, og som samtidig er med til at gøre fundamentale og videnskabelige idéer og spørgsmål klare. •Forklaring af brug af teori og metode indgår i opgaven. •Man skal igennem 8 AT-forløb i løbet af de 2,5 første år af gymnasietiden. •Til slut i 3.g afsluttes med et sidste AT i form af en mundtlig eksamen Unge bruger meget tid på noget, de ikke ved, hvad er, ARKIVFOTO


POLITIKEN

FREDAG 28. OKTOBER 2011

7

uddannelse

Krisen rammer de unge særlig hårdt Manglen på praktikpladser for elever på erhvervsuddannelser er støt stigende og rækker mod nye højder – næsten 10.000 unge har ikke mulighed for at fortsætte deres uddannelsesforløb. Det er et rekordhøjt antal siden 2005 og udsigterne ser ikke lyse ud i økonomiske krisetider.

Christian Valentin er en af de unge, der ikke har kunnet skaffe sig en praktikplads. Hans fremtid hænger i en tynd tråd, og mili-tæret kan blive sidste løsning.

Gustav Højmark-Jensen

Jon Carlsen Michael Tøth Gustav Højmark-Jensen

Elever på erhvervsuddannelse har fået uddannelsessystemets svagheder at føle. Det gælder i høj grad tømrerne, murerene og lignende, hvor nye tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at 22 procent af eleverne ikke har udsigter til en studierelevant praktikplads. Ligeledes er merkantilbranchen hårdt ramt af krisen, hvor en femtedel af de studerende må søge alternative løsninger. Løsningsmodellen kan ikke være, at nedprioritere erhvervsuddannelserne mener privatøkonomen fra AE, Mie Dalskov Pihl, som

Grafen er udarbejdet af privatøkonom Mie Dalskov Pihl og viser hvor mange unge, der har ventet forgæves på en praktikplads i perioden 2003-2011. De nuværende tal er tankevækkende, da vi ikke har haft en så stor mangel på praktikpladser siden 2005.

fastslår: ”Vi får brug for håndværkerne om bare 10 år”. Økonomisk pisk eller gulerod Løsningsmodellen for regeringens børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er bestemt – ”Vi skal gøre det dyrere for de virksomheder, der ikke tager lærlinge, og i højere grad belønne dem, der gør det”, udtaler hun til Ugebrevet A4. Men gevinsten på

70.000 kr. lokker ikke håndværksmestrene til at optage flere praktikanter, fordi omkostningerne forventes til omkring 300.000 kr. per praktikant. Derfor må eleverne på erhvervsuddannelser søge alternative løsninger såsom skolepraktik. Det understreger Mie Dalskov Pihl – ”Praktik i en virksom-hed er det absolut bedste, men skolepraktik er det næstbedste”, og henviser til, at

arbejdsgiverne hellere vil have en, der har været i skolepraktik fremfor en der overhovedet ikke har været i praktik. Under alle omstændigheder er det essentielt at holde ungdommen beskæftiget, for at forøge chancerne for fremadrettede muligheder. En bunden opgave LO-sekretær med ansvar for uddannelsespolitik Ejner K. Holst siger til Børsen – ”Det er fornuftigt at sende et

klart signal til arbejdsgiverne om, at de skal tage lærlinge, hvis de overhovedet kan. Og samtidig støtte de firmaer, som tager lærlinge”. Det bliver afgørende at unges erhvervsuddannel-ser opprioriteres, og et stort frafald på uddannelserne modvirkes. Når de økonomiske krisetider vender, kræver det elever på erhvervsuddannelser til at bidrage med vækst og nye muligheder for samfundet.

Socialpolitik

Projekt sikrer hjælp til voldsramte Dannerhuset hjælper voldsramte børn videre i nyt projekt, rapport udkommer i slutningen af oktober Helene Kristine Holst "Hvad følte du, når far slog mor?" Sådan kunne spørgsmålet lyde på Dannerhuset, krisecenter for voldsramte kvinder og børn. I forbindelse med servicestyrelsens projekt fra august 2008 til juli 2011, har Dannerhuset indledt projekt ”En bedre social arv.” Dannerhuset fokuserede i projektet bl.a. på mor-barn relationen. "Det er vigtigt for barnet, at mor

"Næste gang bliver det militæret"

har fokus på dets behov. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på at opbygge forholdet, så børnene kan føle sig trygge og føle at deres behov bliver tilgodeset af mor. I projektet har vi også fokuseret meget på børnenes netværk. Børnene skal vide hvem de kan gå til, men pædagoger skal også være opmærksomme på børnenes situation. Barnet skal føle sig forberedt på et liv uden for krisecentret. Det skal være okay at sige det, hvis volden gentager sig," siger Mia Falconer. "Med servicestyrelsens nye projekt om beredskabsplaner til håndetring af voldsram-te, er de sociale myndighed-er også bedre rustet".

Far er ikke fanden

Danmark halter bagefter

Under behandlingen bliver faderen også bearbejdet for barnet. Det bliver gjort klart, at hvad far gjorde var forkert, men at han stadig er far. "Børnene har jo også haft gode oplevelser med deres far, det er vigtigt ikke at dæmonisere ham, påpeger Mia Falconer.

En rapport fra UNICEF i 2010 placerede Danmark blandt de dårligste lande, hvis man kigger på antallet af børn, der dør som følge af vold. Danmark har ikke nok viden på området. I Sverige er oplysninger om voldsramte børn tilgængelige for statiske undersøgelser. Det resulterer i målrettet indsats på området. Danmark er dog fortsat blandt de kun 7 lande i OECD, der har forbud mod at slå børn. I Danmark blev det først vedtaget ved lov i 1997. Før 1997 var det forældres ret at slå børn. Folketinget besluttede i 2007 ved forældreansvarsloven ligestilling

Faktaboks: 82 % af voldelige mænd har selv oplevet vold som børn. For 83 % af voldsramte kvinder får volden en negativ indflydelse på deres arbejde. Af de 83 % er hele 24 % stoppet på arbejde .

mellem forældres samkvemsret med børnene. "Forældreansvarsloven fungerer sikkert fint i almindelige familier, men den bevirker, at voldsramte mødre ikke kan sætte deres børn i børnehave, da barnets far har ret til at afhente det. Fædres rettigheder vægtes højere end sikkerheden for voldsramte mødre og børn. Det skal der sættes mere fokus på", mener Mia Falconer. Forældreansvarsloven blev vedtaget på trods af tvivlsomme resultater fra både England og Sverige. Lignende problemer viser sig nu i Danmark.

Christian Valentin er desperat og fortvivlet. Han har allerede skiftet bane én gang, men har nu igen udsigt til et spildt år af hans liv. Han kan ingenting gøre, andet end at håbe på at krisen snart vender, så han kan starte sin karriere som håndværker. Du færdiggjorde jo grundforløbet, ikke? ”Jo og så søgte jeg lærerplads og viste dem mit bevis, og de sagde så at de ikke kunne have mig og ikke havde råd til det på grund af finanskrisen, så der var ikke noget at gøre.” Var det det samme svar du fik fra de andre steder du søgte? ”Ja det var det faktisk, der var bare helt lukket.” Derefter var han sat tilbage til begyndelsen ”Jamen så kunne jeg vælge imellem at tage det forlængede forløb, hvor du så får 10 uger til at søge en hvilken som helst læreplads. Du skal søge 30 forskellige steder på de 10 uger.” Men hvad kunne du bruge en anden læreplads til? ”Det ved jeg ikke, sådan er reglerne, og det er ikke nok bare at spørge dem, du skal også have bevis på at du har spurgt dem.” Hva’' gjorde du så? ”Jamen så tænkte jeg at jeg bare måtte få mig en uddannelse, et eller andet at lave. Jeg ved jo ikke hvor lang tid finanskrisen vare, og jeg gad ikke tage grund-forløbet igen, så tænkte jeg at det lød meget spændende at blive murer.” Var der gode chancer for en praktikplads på mureuddannelsen? ”Nej, det er det samme man får at vide, man skal kende mesteren personligt for at få en praktikplads næsten.” Hvad så nu? ”Ja. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre hvis jeg ikke får en læreplads som mure, så overvejer jeg at gå i mil-itæret (…)”.


FREDAG 28. OKTOBER 2011

8

POLITIKEN

Kønsidentitet

Historien bag: Drengen der fik fjernet sine bryster

ANSIGTET BAG.

Caspian er efter operationen frisk på livet og satser på hans store passion fotografering. Foto: Linda Henriksen, Berlingske

Caspian er ikke bare drenge-pigen, der blev landskendt på tv. Han er også et forbillede for mange andre unge, som lever i en krop de ikke føler, de hører til i. Han drømmer om at få sit eget spejlreflekskamera og blive fotograf. Jeppe Kanstrup Jørgensen Kroppen, der uden meget tøven kan tilskrives det ’hotteste’ emne ved aftenskaffen i denne weekend, er Caspians. I fredags stod den 16-årige frem og tog bladet fra munden. Familien Danmark fik pludselig kønshormoner og fjernopereret bryster

helt ind i stuerne. Reaktionerne har været mange. Politikens afstemning på hjemmesiden viser, at nogle har været negative, faktisk størstedelen. Den 16-årige dreng er dog langt fra til at slå ud. Han føler nemlig, at hans liv gradvist er blevet som andres unge siden operationen. Sagen er nemlig den, at Caspian nu

ikke længere skal være flov over sin krop. Han behøver ikke længere at gå rundt og have paranoidere over, at hans bryster ikke er skjult godt nok. Derudover er der ingen han kender, som har fået fortaget operationen og derefter fortrudt. Samtidig er der ingen af dem der har udtalt sig negativt, der kender ham personligt, fortæller han. Han påpeger at fokusset bør være på ham som individ og ikke alderen, som det har været i medierne. Forbilledet og fotografen I dag kan Caspian koncentrere sig om, hvad han vil med sit liv, som så

mange andre unge. Han tænker tanker omkring sin udannelse og sig selv. Er gymnasiet egentlig virkelig ham? Det har han fundet ud af at det ikke er, og har i stedet fundet sit kald i fotografi. Fotografering er gået hen og blevet hans helt store interesse, dog har han ikke noget godt kamera endnu. Når Caspian ikke fotograferer så bruger han hans fritid på at være et forbillede for andre unge. Forbilledet andre transseksuelle kan spejle sig i. At unge springer tidligere ud og at Sexologisk Klinik oplever en svag stigning i

henvendelser fra unge, er ifølge Caspian fordi der er kommet mere og mere oplysning og fokus på området. Henvendelser fra mange Caspians krop skabte fokus, et fokus der var en øjenåbner for ham selv. ”Jeg troede ikke der var så mange andre unge i min situation, som der egentlig er” fortæller Caspian. Det gik op for ham at han ikke er alene. Personlige henvendelser fra andre unge transseksuelle væltede ind på hans Facebook efter han havde været igennem mediecirkusset.

Han, som før blev omtalt hun, har aldrig følt sig tilpas i sin krop. Det indre har simpelthen ikke passet sammen med det ydre. Nu ser Caspians fremtid lys ud, fra hans objektiv. Han er glad for, at hans indre nu matcher hans ydre. Livet står ikke længere i stampe. Han er frisk på fremtiden og håber snart at kunne få sparet sammen til et spejlrefleks kamera. På den måde kan han leve sin passion for livsstils fotografi helt ud. Han er blevet til den dreng, han føler han er, for som han fortæller så ”er det en dreng, der har fået fjernet sine bryster - og ikke omvendt”.

Journalistisk workshop Oure 2011 1. sektion  

Avis lavet på den journalistiske workshop på Oure Gymnasium i uge 42, oktober 2011. 38 3.g'ere fra hele landet deltog.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you