Issuu on Google+

Så står det på ukrudt til aftensmad. Landmænd, mark ejere og have ejere, har alle sammen problemer med ukrudt. Det kommer alle vegne og stjæler næring fra alt andet og så ser heller ikke godt ud. Brændenædler, mælkebøtter og skvalderkål, er noget vi alle sammenkender til og kæmper for at få det væk fra vores haver. Dog er mælkebøtter nu meget fine i en have, men det er et helt andet problem for mark- og landmænd. De gør alt for at få dem væk. De er så desperate at de vil kaste round-up over store en større landsarealer. Round-up er en stærk pesticid blanding der bliver brugt af landmænd til at slå ukrudt og alle uvedkommende plante arter ihjel. Men dør landmandens ønskede planter ikke også? Svaret er nej. Som teknologi har udviklet sig, er det blevet muligt for landmænd at få genmodificeret deres afkrydder til perfektion: god smag, god kvantitet, god kvalitet og ikke mindst resistens for bl.a. round up. Det lyder da meget godt? Jeg vil her inddrage en vejledning fra Roundups egen hjemmeside af hvordan det virker. Sådan virker det:

Roundup sprøjtes på de grønne blade på ukrudtet.

Det optages gennem bladene og kommer rundt i hele planten via plantens saftstrømme.

Roundup bliver transporteret rundt til de vitale dele i planten, også rødder og sideskud. Underjordiske, såvel som overjordiske udløbere.

Roundup bekæmper blade, sideskud, udløbere og rødderne

Du kan plante eller så efter 10 dage. Roundup skal nemlig helt ud i rødder og sideskud, og hindre at der sker genvækst!

Problemet er at det siver lige igennem jorden og ned og forpester vores grundvandet, hvilket livet afhænger af. Vi har brug for vand for at overleve. Problemet kan ikke løses ved at vi begynder at drikke havvand eller at afsalte det, det ville vi skulle bruge alt for meget plads og resourcer til. »Det kan teknisk set godt lade sig gøre at godt fjerne salt fra havvand, og man gør det i mange varme lande såsom de arabiske oliestater samt i Australien. Men det er en meget bekostelig og energikrævende proces, og i en verden hvor man fokuserer meget på energi, er det jo ikke altid hensigtsmæssigt,« forklarer Peter Engelund Holm. Hvad nu hvis vi ikke prøvede at bekæmpe vores kære og nære ukrudt, men i stedet for måske prøve at benytte os af det, det er jo en plante og er salat ikke også det? Japanerene har udnyttet tang til deres madlavning gennem århunderede. Tang vokser rigtig hurtigt og findes over alt og har et højt


næringsindhold (250 kcal per 100g) Kunne vi ikke også her hjemme udnytte, vores ukrudt? Så som tidligere sagt: Skvalderkål, mælkebøtter og brændenædler: Svaret er jo og der er allerede nogen der gør det men dette er kun udbredt i små helsekost steder og få kender til det. Jeg vil her komme med fakta om ved disse over sette vidunderere. I Danmark ser vi ikke brændenædler i vores hverdags plan og kost, men i Nordenglang er det meget brugt til blandet en af deres traditionelle buddinger, jeg vil her komme med 3 forskellige lækre opskrifter jeg selv har prøvet oppe i Finland.

1 tærte til ca. 6 Tærtedej:

Fyld:

250 g mel

200 g frisk skvalderkål

125 g smør

25 g smør

1/2 tsk salt

1 dl fløde (9% eller 38%)

1/2 dl koldt vand

muskatnød

Pynt:

2 æg

personer

50 g pinjekerner eller 250 g hytteost salt og peber mandelflager

Sådan gør du: 1. Hak smør og mel til en grynet masse (gerne i en foodprocessor). Tilsæt salt og koldt vand og saml dejen. Pak den ind og lad den hvile koldt i min. 1 time. 2. Tænd ovnen på 200 grader. 3. Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Prik bunden og forbag den 10 min. 4. Pluk stilkene af skvalderkålen og skyl den grundigt. Slyng den tør og kom den i en gryde med smør. Vend rundt, til den falder let sammen, tilsæt fløden og lad det koge igennem. Smag til med revet muskat, salt og peber og lad det afkøle. 5. Blend æggene sammen med hytteost og tilsæt skvalderkålen. 6. Fordel fyldet i den forbagte bund og bag tærten ved 180 grader i ca. 35 min. 7. Rist hele pinjekerner eller mandelflager gyldenbrune på en tør pande. 8. Drys dem over tærten og servér. UKRUDTS FRIKADELLER


1 liter brændenædler, skvalderkål og mælkebøtteblade 4 æg 75-100 g mel 1 spsk olie 15 g smør salt og peber

• • • • •

Tilbehør: Groft rugbrød og f.eks. tomatsalat Sådan gør du: 1. Skyl urterne grundigt og slyng dem tørre. Fjern stængler fra brændenælder og skvalderkål og hak urterne fint. 2. Pisk æggene sammen med mel og rør de hakkede urter i.

3. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis farsen flyder ud. 4. Steg som frikadeller på en pande med olie og smør – ca. 6 min. på hver side.

Mælkebøttesalat med bellis 4 personer Dressing:

300 g spæde mælkebøtteblade

1 håndfuld friske bellis

1 tsk dijonsennep

(Tusindfryd)

1 spsk

Sådan gør du:

sherryvineddike

1. Rens og skyl

2-3 spsk

mælkebøtteblade og

olivenolie

bellisblade grundigt og

salt og peber

slyng dem tørre.

2-4 tykke skiver lyst brød

1 fed hvidløg

1 spsk olivenolie

2. Gem bellisblomsterne til pynt og mælkebøtteblomsterne til saft. 3. Gnid brødet med det overskårne fed hvidløg og skær skorperne af. 4. Skær brødet i grove tern og rist dem gyldne på en pande med olivenolie. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. 5. Pisk dressingen sammen og vend den med salat og brød. 6. Anret på tallerkner, pynt med bellisblomster og servér straks. Tænk nu hvis vi blev bedre og til at udnytte vores udkrudt og ikke brugte alt det roundup og pesticider og bare lod naturen leve dens gang og udnytte det med omhu. Der er omkring 330 talte okrudts arter under landbrugs informationen og sikkert mange flere i naturen, tænk på hvor meget mad der allerede er der vi over ser.


Ng mad til milliarder