Page 1

FællesBladet Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven

1. maj 2010 · Nr. 132

Dugfriske forårstegn… I d e t t e n u mmer

Leder: Hvorfor eje, når vi kan bo til leje? Tema: Eje eller leje Konkurrence: Knips et foto og vis din afdeling frem Boligselskabets historie: Bispehaven – et populært problembarn Opskrifter: Fedtfattige forårsretter Kort & Godt: Lejlighed forvandlet til museum

Reportager · Debat · Fotos · Aktiviteter · Artikler


FællesBladet · Maj 2010

I dette nummer: Jeg bor til leje: side 6 Interessen for at bo til leje frem for at eje er stigende. Det mærkes også i Boligselskabet Præstehaven, hvor ventelisterne de seneste år er steget markant.

Fotokonkurrence – din afdeling set med lokale øjne: side 7 Har din afdeling den sjoveste sommerfest? Lå der to meter sne foran din hoveddør denne vinter? FællesBladet mangler dine gode billeder, så vi kan fortælle alle de gode historier fra boligselskabets afdelinger.

Betonen der fik et løft: side 8-10 Historien om Boligselskabet Præstehaven tager dig denne måned med på en odyssé ud i op- og nedturene for selskabets største afdeling, Bispehaven.

FællesBladet FællesBladet er beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven. Bladet udkommer den 1. i hver måned (bortset fra januar og juli). Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest 15. maj 2010.

Uddrag af artikler må benyttes i citat og med kilde­henvisning.

Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-17.00 på tlf. 86 19 72 15

FællesBladets e-mail: nadia@protekst.dk Postadresse: Protekst ApS, Mejlgade 47, Baghuset 1. sal, 8000 Århus C

Redaktion: Uffe Lyngaae (ansv.), Nadia Bjørnson-Langen og Alexia Frahm Clausen

Oplag: 2.220 eksemplarer Repro og tryk: Trykkestedet ApS

Layout: INEO Designlab Århus a/s · www.ineo.dk

Side 2

FællesBladet · Maj 2010

Meninger, der tilkendegives i bladet, kan ikke tages som udtryk for Boligselskabet Præstehavens officielle standpunkt.


Leder

Hvorfor eje, når vi kan bo til leje? Kære læser – velkommen i maj-nummeret af dit beboerblad

Økonomi og mobilitet er tilsyneladende også de største årsager til den stigende interesse for at bo i Boligselskabet Præstehaven, mener direktør Allan Søstrøm. Læs mere på side 6. Læs også artiklen under samme tema på side 4-5, hvor vi giver en opsummering af den fejlslagne forsøgsordning, der skulle give lejere mulighed for at købe deres almene bolig.

…i modsætning til, hvad man måske skulle tro, er det ikke kun økonomien, der gør et boligkøb utænkeligt for de adspurgte. Faktisk svarer over halvdelen, at de bare er godt tilfredse med at bo alment til leje.

I denne måned sætter vi fokus på glæden ved at bo til leje. En undersøgelse foretaget blandt boligorganisationen Lejerbos beboerpanel viser, at kun 22 procent forestiller sig, at de bor i ejerbolig om 10 år. Og i modsætning til, hvad man måske skulle tro, er det ikke kun økonomien, der gør et boligkøb utænkeligt for de adspurgte. Faktisk svarer over halvdelen, at de bare er godt tilfredse med at bo alment til leje. Fordelene er da også til at få øje på. At slippe for bøvlet med vedligeholdelse og at have friheden til at flytte, når man vil, er blot et par stykker af dem.

Før vi tegner et alt for lyserødt billede af de almene boligers popularitet, skal det med i billedet, at der på landsplan ses en stigning i ledige lejeboliger. En nyiværksat analyse fra Boligselskabernes Landsforening vil forhåbentlig gøre os klogere på årsagen til fænomenet. Hele tre sider er i denne måneds historieuddrag dedikeret til selskabets største afdeling, Bispehaven. En afdeling, der har kæmpet med mangt og meget – også tomme boliger. Men som gennem de seneste år, takket være omfattende renoveringer og boligsociale tiltag, har fået et løft – med længere ventelister til følge. Læs side 8-10. Forår er lig med udsprungne bøgetræer og med nye, spæde grøntsager. Luk foråret ind i dit køkken, og prøv de to opskrifter på side 11 med grønne asparges, mango og forårsløg. Go’ læselyst! På redaktionens vegne Nadia Bjørnson-Langen

FællesBladet · April 2010

Side 3


FællesBladet · Maj 2010

TEMA: EJE ELLER LEJE

Salg af almene boliger går hus forbi Tilbage i 2004 vedtog regeringen en forsøgsordning, der skulle give lejerne i de almene bebyggelser mulighed for, på favorable vilkår, at købe deres bolig som ejerbolig. Regeringens kongstanke om at sælge ud af de almene boliger er dog langt fra slået igennem og betegnes i dag som en fiasko. FællesBladet sætter fokus på sagen med udgangspunkt i konsulenthuset Capacents evaluering af salg af almene boliger.

  A f A l e x ia F r ah m C la u s e n

Intentionerne var ellers gode nok. Hensigten var dels at give lejerne af almene familieboliger mulighed for at overtagen egen bolig som ejerbolig, og dels at benytte salg af almene boliger som et boligsocialt instrument til at blande ejerformerne i problemramte områder. Da regeringen og Dansk Folkeparti vedtog forsøgsordningen i 2004 og igangsatte den året efter, skønnede regeringen, at omkring 5000 almene boliger ville blive solgt i løbet af tre år. I dag, fem år efter ordningen kom på markedet, har blot 46 lejere ud af en almen sektor på ca. 500.000 boliger valgt at blive ejere.

Forsøgsordningen blev altså forlænget. Men samtidig var ønsket om at styrke indsatsen for at ændre beboersammensætningen i problemområder så stor, at man valgte at indføre en permanent salgsordning i 2006. Denne gælder særligt for salg af almene familieboliger i problemramte afdelinger.

mulighederne i ordningerne, der er årsag til de få salg. Forklaringen er først og fremmest manglende interesse fra lejerne. Men også den bureaukratiske og langstrakte salgsproces spænder ben. De største forhindringer for benyttelsen af salgsordningerne er dels et boligmarked, der i størstedelen af landet ikke gør det muligt at sælge almene boliger. Dels, at der blandt kommuner og boligorganisationer hersker en manglede tro på, at det med ordningerne i deres nuværende form vil være muligt at tiltrække eller fastholde ressourcestærke beboere, og derigennem skabe en positiv, langsigtet udvikling.

Barrierer for ordningen

Begrænset interesse

Til trods for den borgerlige regerings optik – at borgere har bedst af at eje egen bolig – er regeringens mål langt fra nået. Ifølge Capacents evalueringsrapport er det bestemt ikke manglende kendskab til

Én ting er barrierer af den mere tørre slags så som den administrative tyngde, økonomiske forhold og den politiske dagsorden. Men hvorfor mangler lejerne motivation for at købe egen bolig?

Ordningen udløb ved udgangen af 2007 og resulterede i langt færre salg end de 5.000 boliger, der fra start blev skønnet solgt. Derfor blev forsøgsperioden i 2008 forlænget med halvandet år med deadline den 31. december 2009.

To ordninger i spil

Ideen bag forsøgsordningen Den treårige forsøgsordning trådte i kraft den 1. januar 2005. Hensigten var, udover de førnævnte grunde, at salg af eksisterende almene boliger skulle bidrage til at skaffe midler til nybyggeri, da nettoprovenuet indbetales til Landsbyggefonden.

Side 4

FællesBladet · Maj 2010


Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven

”Én ting er barrierer af den mere tørre slags så som den administrative tyngde, økonomiske forhold og den politiske dagsorden. Men hvorfor mangler lejerne motivation for at købe egen bolig?”

Rapporten nævner flere plausible grunde: • Mange beboere i den almene boligmasse sætter pris på trygheden i ikke selv at stå med ansvaret for vedligeholdelsen af egen bolig. • Unge bor ofte i almene boliger i en kortere periode, og vil derfor oftest ikke have incitament til at investere i egen bolig. • Ældre har ikke lyst til at foretage langsigtede investeringer i fast ejendom. • Der er et fællesskab i mange almene afdelinger, som beboerne ikke ønsker at træde ud af ved at blive ejere.

Disse forhold stemmer meget godt overens med direktør Allan Søstrøms formodning om, hvorfor interessen for at bo i Boligselskabet Præstehavens afdelinger er stigende. Her er den økonomiske frihed og mobiliteten i højsædet (se artikel side 6).

Salgsordningen – købt eller solgt?

Den 6. april 2010 blev socialministeren Benedikte Kiær kaldt i samråd om salg af almene boliger. Boligudvalget havde i den forbindelse bedt socialministeren om at redegøre for resultaterne af den midlertidige forsøgsordning. Regeringen havde lovet svar i foråret 2010 om, hvorvidt den vil droppe udsalget af almene boliger, men svaret lader vente på sig og kommer først til efteråret, oplyser ministeren.

Til trods for, at forsøgsordningen nu har rumsteret i over et halvt årti med yderst begrænset succes, er den nuværende regering ikke klar til at opgive tanken om at sælge flere almene boliger.

Kilder: Evalueringsrapport fra Capacent: Evaluering af salg af almene familieboliger som ejerboliger (SAAB-evalueringen) Folketinget: http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Boligudvalget/Nyheder/2010/03/BOU_samraad%20salg%20af%20almene%20boliger.asp Jyllands Posten: http://jp.dk/indland/indland_politik/article1986995.ece Arbejderen: http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=62725&TS_ID=1&S_ID=36&C_ID=132 Socialministeriet: http://www.ism.dk/temaer/By-bolig/Almene-boliger/Salg-af-almene-boliger/Sider/Start.aspx

FællesBladet · Maj 2010

Side 5


FællesBladet · Maj 2010

TEMA: EJE ELLER LEJE

Jeg bor til leje Interessen for at bo til leje frem for at eje er stigende. Den tendens mærker Boligselskabet Præstehaven også. Gennem de seneste år er ventelisterne på en bolig vokset markant, fordi flere og flere ønsker at bo i Boligselskabet Præstehavens afdelinger. Dertil kommer, at stadig flere bliver boende i længere tid end tidligere. FællesBladet har spurgt Allan Søstrøm, direktør for Boligselskabet Præstehaven, om grunden til interessen for de almene boliger.

  A f A l e x ia F r ah m C la u s e n

Interessen for at bo til leje frem for at eje er vundet mere og mere frem i de senere år. Ifølge Allan Søstrøm kan årsagen forklares med ganske få ord som økonomi og mobilitet: – Mange af vores lejere er unge mennesker, der endnu ikke ved, hvor i verden de ender. Derfor er det rart at kunne bo alment til leje og således slippe for at stavnsbinde sig til en ejerbolig. Det giver også en frihed, fortæller Allan Søstrøm og fortsætter: – Når man bor til leje, har man typisk tre måneders opsigelse – det er den eneste periode, som man binder sig for. Det vil sige, at muligheden for at være fleksibel og mobil i forhold til for eksempel uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet er stor. Det tager ikke lang tid, fra lejligheden er opsagt, til flytningen kan finde sted.

Det handler ikke om kroner og øre En del bor til leje, da det er den boligform, der passer bedst til deres økonomi. Det er

Side 6

FællesBladet · Maj 2010

dog ikke det økonomiske aspekt, der vejer tungest på vægtskålen. Lejerne er glade for at bo alment til leje, da den almene boligsektor rummer mange attraktive fordele: – Det serviceorgan, der ligger bag boligselskabet, giver lejerne en frihed – både i forhold til det praktiske element og det økonomiske perspektiv. Lejerne skal ikke varetage renovering og vedligeholdelse af for eksempel bygningerne og haveanlægget. Dertil kommer, at vi henlægger en sum af lejernes penge til nye anskaffelser af for eksempel komfurer. På den måde er lejeren ikke nødsaget til at tænke på opsparing til uventede udgifter, siger Allan Søstrøm og tilføjer: – Også det sociale aspekt har betydning for nogle lejere. Selv om det ikke bliver plejet på samme måde som før i tiden, bliver det stadig dyrket i et vist omfang. Trods de moderne tider tager folk hånd om hinanden, og det spiller også en rolle, slutter Allan Søstrøm.

Direktør Allan Søstrøm kan glæde sig over den stigende interesse for at bo i Boligselskabet Præstehavens 13 afdelinger.


Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven

Fotokonkurrence – din afdeling set med lokale øjne Går du rundt med en fotograf i maven? Så har du nu chancen for at vise din afdeling frem. Billedet kan for eksempel være en dokumentation af din hverdag – fra en begivenhed, et stemningsbillede eller et naturbillede.

Skynd d at inds ig end dit bed e ste foto...

Knips et foto og vær med til at give et nuanceret billede af din afdeling og hermed de almene boliger. Samtidig hjælper du FællesBladet med at oprette en fotodatabase, så vi på den måde kan bringe sjove, inspirerende og interessante historier fra Boligselskabet Præstehavens afdelinger. Alt du skal gøre er at indsende ét billede, som du mener, har vinderpotentiale. Månedens foto bringes i FællesBladet, og én gang om året udtrækker vi Årets Foto. Husk en kort beskrivelse af billedet, hvor du skriver, hvor og hvornår billedet er taget samt navn, adresse og telefonnummer (kun dit navn bliver offentliggjort). Send det til nadia@protekst.dk i en opløsning på 300 dpi i en jpg-fil. Sidste frist for at deltage i månedens foto er den 15. i hver måned.

FællesBladet forbeholder sig rettighederne til brug af indsendte billeder til senere udgivelser af FællesBladet. Portrætterede skal være indforstået med FællesBladets anvendelse af billedet.

FællesBladet · Maj 2010

Side 7


FællesBladet · Maj 2010

Historien om Boligselskabet Præstehaven 1939-2009

Betonen der fik et løft Kapitel 6: Bispehaven er uden tvivl den mest omtalte afdeling i Boligselskabet Præstehaven. Afdelingen er på mange måder et problembarn – ikke mindst på grund af de mange sociale udfordringer, der har været gennem tiden. Alligevel danner Bispehaven i dag rammen om en god hverdag for utallige familier – såvel indfødte danskere som beboere med anden etnisk herkomst.   A f G i t t e F inn e r u p A n d r e s e n

1960’ernes Danmark lider under boligmangel. Også i Århus og Hasle Sogn er det svært at finde gode, billige boliger. Derfor er udgangspunktet for Bispehaven en storstilet vision om at bygge store, lækre boliger med højt til loftet og grønne arealer omkring. En af Boligselskabet Præstehavens målsætninger er at være i front på boligmarkedet, og selskabet lægger sig derfor i selen for at få opført nye og tidssvarende lejligheder.

Dyr satsning Beton er kodeordet, og rundt omkring i Danmark skyder det ene industrialiserede betonbyggeri op efter det andet. Byggerierne er tænkt som luksus for borgeren med en

almindelig indkomst og for familien, der vil have plads, lys og luft omkring sig. Men virkeligheden bliver en anden. Mange af de store lejligheder står tomme landet over, hvilket blandt andet skyldes inflation, oliekrisen i 1973, fald i priserne på obligationer, arbejdsløshed og stigende husleje. Bispehaven bliver tegnet og udført efter tidens idealer samt Boligministeriets regler, og byggeriet sættes i gang i efteråret 1969. Allerede i 1970 bliver de første lejligheder taget i brug. Bispehaven bliver det hidtil største byggeprojekt i Boligselskabet Præstehavens godt trediveårige historie. Syv højhuse af syv etager, tolv fire-etagers ejendomme og 44 lejligheder i rækkehuse giver

i alt 830 boliger, der står færdige i 1973. Heraf bliver 11 af de største senere lavet til mindre lejligheder.

Kedelige konsekvenser Det er ingen hemmelighed, at Bispehaven gennem tiden har været lidt af et problembarn. Første problem bliver fastsættelse af priser. Grundprisen bliver fastsat efter, hvor mange kvadratmeter boligareal, der kan opføres på grunden. Og i slutningen af 1970’erne stiger huslejen i afdelingen i en sådan grad, at lejlighederne bliver langt dyrere end andre almennyttige boliger, og faktisk dyrere end hvad det koster at bo i mange parcelhuse. Det får den kedelige

Læs mere Dette var en forkortet udgave af Bispehavens historie. Læs det fulde kapitel i bogen ”Historien om Boligselskabet Præstehaven 1939-2009”. I næste uge springer vi frem til 90’erne og fortæller historien om afdeling 9 – Rønnehegnet.

Side 8

FællesBladet · Maj 2010


Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven

Om bispehaven Afdeling 6:

Bispehaven

Arkitekt:

Møller og Wichmann

Opførelsesår:  1969-1973 (nyrenoveret2004/2007) Antal boliger: 881 Boligtyper:

Rækkehuse og lejligheder

Adresse: Hasle Centervej 131-279 Bispehavevej 7-127 8210 Århus V

konsekvens, at mange lejligheder står tomme, og Boligselskabet Præstehaven bliver nødt til at spare andetsteds – på vedligeholdelseskontoen. Samtidig viser det sig, at betonens holdbarhed er kortere end forventet. Lejerne kan se til, mens deres boliger forfalder, og fugt, råd og svamp bliver hverdagskost.

Betonen smuldrer – ryet daler En ond cirkel er begyndt. Bispehaven er i forfald. De ressourcestærke lejere får nok, flytter ud, og mindre ressourcestærke familier flytter ind. Deres bagage er i mange tilfælde tung, og med de nye beboere flytter sociale problemer og større vanskeligheder ind i Bispehaven, hvis ry daler i takt med, at betonen smuldrer. Den uheldige udvikling fortsætter op igennem 1980’erne. Der er stor udskiftning i beboergruppen, og mange kommer aldrig til at føle sig rigtigt hjemme. Af samme grund er der ikke stor ansvarsfølelse for området, og hærværk og forfald bliver en kedelig realitet for Bispehavens beboere. De landsdækkende medier begynder at betegne Bispehaven og tilsvarende byggerier fra 1960’erne som “slum” og understreger den tendens, der efterhånden bliver

mere og mere tydelig: En renovering er nødvendig.

Tiltrængte tiltag I 1988 foretager Boligselskabet Præstehaven en nødtørftig renovering af Bispehaven. Skader på betonen bliver udbedret, tage bliver udskiftet, og gårdarealer bliver forsynet med let beplantning og læhegn. Alt sammen tiltrængte tiltag, der skal gøre afdelingen lidt rarere at bo og opholde sig i. Mange af afdelingens helt store lejligheder bliver bygget til mindre lejligheder, som er nemmere at leje ud. Det er under samme renovering, at Bispehavens tidligere så karakteristisk farvede altanbrystninger bliver monteret og kommer til at kendetegne området frem til den gennemgribende renovering i 2003.

Effekten lader vente på sig Renoveringen har desværre ikke den ønskede effekt i Bispehaven. 60 procent af beboerne mener godt nok, at byggeriet er blevet væsentligt rarere at bo i. Men alligevel tiltrækker afdelingen ikke det forventede antal nye beboere, og de sociale problemer fortsætter ind i 1990’erne, hvor beboersammensætningen i stigende grad får et

multietnisk præg. Mediernes negative fokus på området fortsætter, og der tales om ghettodannelse i området. Den onde cirkel ser ud til at være svær at bryde, og man må i boligselskabets bestyrelse konkludere, at en renovering af de fysiske omgivelser ikke er tilstrækkelig. De sociale forhold skal desuden ses efter i sømmene.

Positiv plan for fremtiden Siden det har vist sig, at facadepynt ikke er vejen til at vende udviklingen, vælger boligselskabets bestyrelse at fokusere på en boligsocial indsats. En viljefast bestyrelse og ledelse sætter sig sammen for at diskutere forskellige løsningsmodeller. Og i 1995 ansætter bestyrelsen og ledelsen en boligsocial leder, der, med udgangspunkt i det centralt placerede Trivselshuset, skal dæmme op for problemerne. Dette skal ske gennem målrettede aktiviteter for primært børn og unge, psykisk syge og socialt udsatte beboere. Og det bliver begyndelsen på en lang række af aktiviteter og tiltag i Bispehaven. I 2002 bliver der udarbejdet en helhedsplan for Boligselskabet Præstehaven. Dens ypperste formål er at gøre Bispehavens

FællesBladet · Maj 2010

Side 9


FællesBladet · April 2010

>> fortsættelse

beboere glade for at bo i afdelingen. I praksis er målene med helhedsplanen at sænke fraflytningsprocenten, øge andelen af ressourcestærke beboere, øge antallet af boligsociale aktiviteter og mindske kriminaliteten. Relationerne beboerne imellem bliver et vigtigt omdrejningspunkt. Og et ønske om at engagere den voksende gruppe af beboere med udenlandsk herkomst i området skal gøres til virkelighed.

interesse fra beboerne begynder projektet så småt at blomstre om kap med den genvundne optimisme i Bispehaven. Projektet løber over syv år, og ved afslutningen i 2008 er 69 projekter gennemført med succes. Århus Vestby kan nu bryste sig af en multiaktivitetshal, kvindeforeninger, sportstilbud for kvinder, rådgivning for iværksættere, netværk for ældre indvandrere samt sports-, musik og danseklubber for unge. Og som prikken over i’et fungerer

kan gå i gang med det næste store projekt: En renovering. Sideløbende med Urbanprogrammet bliver Bispehaven – som en del af helhedsplanen – atter renoveret. I modsætning til den tidligere renovering bliver bygningerne denne gang for alvor set efter i sømmene. Målet er at hæve områdets arkitektoniske, æstetiske og byggetekniske standard og dermed forbedre de fysiske rammer for beboerne. Håbet er, at renoveringen sammen med de sociale tiltag

Urban problemløsning Boligselskabet Præstehaven får en uventet, men kærkommen hjælpende hånd til at vende den negative spiral i Bispehaven. I 2002 iværksættes det såkaldte Urbanprogram, hvor området Gellerup-Hasle- Herredsvang bliver erklæret Urban-område af EU sammen med 69 andre områder i forskellige EU-lande. Fokus er, ud over en markant borgerinddragelse, at få flere indbyggere tilknyttet arbejdsmarkedet, at området skal opleve et kompetenceløft og ikke mindst at mindske kriminalitet og misbrug i området.

Opblomstring giver optimisme Lokale foreninger, virksomheder og offentlige institutioner skal i samarbejde med områdernes beboere foreslå og udføre de projekter, som beboerne selv gerne vil iværksætte. Urban-projektet sættes i gang i 2002, og efter en lidt sløv begyndelse med manglende

“Jeg kan ikke klage! Her er lys, luft og en dejlig udsigt over byen. Når jeg står i mit soveværelse, kan jeg se helt over på Helgenæs-fyret. Det sætter jeg meget pris på. Jeg nyder også de lange spadsereture, man kan gå i områderne her omkring. Jeg har boet her siden 1977 og har aldrig oplevet at blive generet på nogen måde. Jeg er imponeret over, hvor flot her bliver efter renoveringen, og jeg kunne ikke drømme om at flytte herfra.” Margit Dahlgren, 77 år, 2005. tidligere kriminelle unge som rollemodeller for andre unge, der er i fare for at begå kriminalitet, ligesom en jobkomité hjælper andre unge med at finde arbejde.

Et ønske går i opfyldelse Urban-projektet får Bispehavens fremtid til at se lysere ud, og en glad selskabsbestyrelse

vil gøre Bispehaven til et bedre og mere attraktivt sted at bo. Første spadestik til renoveringen bliver taget i 2003, og Bispehavens beboere må i en periode affinde sig med at bo på Østjyllands største byggeplads. Efter nogle år med larm og hektisk aktivitet – og et budget på over 350 millioner kroner – er Bispehaven som ny igen. Trods sit omfang er renoveringen udført i fred og fordragelighed og med historisk få tilfælde af hærværk på byggematerialer undervejs. Den onde cirkel ser ud til at være brudt. Ventelisterne begynder at stige, flere og flere ønsker at bo i Bispehaven, ligesom færre beboere vælger at flytte fra afdelingen.

Beton er kodeordet, da Bispehaven i 1969-1973 bliver opført.

Side 10

FællesBladet · Maj 2010


Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven

Friske retter – svøbt i forår

Opskrifterne er udviklet af Christine Høy og Stinne Pauls, som ejer kostvejledningsklinikken BodyPlanning i Århus. Udover det daglige arbejde med kostvejledning, undervisning og foredrag er de begge ihærdige opskriftsudviklere og har bl.a. udgivet opskriftsbogen Mellem Måltiderne. Se mere på www.bodyplanning.dk

Efter den lange vinter har våren endelig meldt sin ankomst. Foruden de flere lyse timer i døgnet kan vi også glæde os til forårets og sommerens lette, friske retter, som FællesBladet, sammen med BodyPlanning, har taget en forsmag på. Velbekomme!

Grønne asparg e forårsl øg, ag s, u rk og ma ngo

  A f A l e x ia F r ah m C la u s e n

Grovflutes med grønne asparges og rygeostcreme Kan serveres som forret eller som snack på terrassen… 4 personer Grovflutes: •  25 g gær •  3 dl vand •  2 tsk. salt •  1 spsk. olivenolie •  75 g havregryn •  75 g grahamsmel •  3-400 g hvedemel Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt og olivenolie. Rør altid de grove meltyper i dejen først - her havregryn og grahamsmel. Til sidst røres hvedemelet i lidt ad gangen. Når man bager, kan man aldrig med sikkerhed sige hvor meget mel, der går til en bestemt mængde væske, da fugtigheden i melet varierer. Derfor er det vigtigt, at man altid starter med at holde lidt mel tilbage og er forberedt på, at der evt. skal mere mel i dejen end der står i opskriften. Ælt dejen godt og form den til 2-3 flutes. Læg flutes på en bageplade, pensl dem med vand og lad dem efterhæve et lunt sted i 30 min. Sæt ovnen på 220 grader og bag dem ca. 20 min – hold øje undervejs. Du kan altid tjekke om brødet er færdigbagt ved at banke på det – lyder det hult, er det færdigt. Lad brødene køle af på en rist, inden du skærer eller brækker stykker af til retten.

Lette f orårsre tter me sæsone d ns grøn tsager:

Asparges med rygeostcreme: •  1 bundt grønne asparges •  1 pakke rygeost (ca. 150 g) •  1 dl cremefraiche 9 % • 1 stor håndfuld frisk, hakket bredbladet persille • Salt og peber Skyl asparges og knæk enderne af dem. Kog aspargesene i en gryde med letsaltet vand i 2 min. Aspargesene skal køle af, inden de serveres. Rør rygeostcremen sammen og smag til med salt og peber.

Kylling i mangomarinade med grøn bulgursalat 4 personer Kylling i mangomarinade: Mangosaft er rigtig god til mørning af kød. I denne opskrift har vi valgt at marinere kyllingekød, men du kan anvende marinaden til næsten al slags kød. • 4 kyllingefileter eller inderfileter (ca. 5-600 g) • 1 moden mango i mindre stykker • 1 spsk. brun farin • 1 spsk. friskrevet ingefær • 2 spsk. olie • 1-2 tsk. salt Blend mango, brun farin, friskrevet ingefær, olie og salt. Læg kyllingen i marinaden i ca. 2 timer evt. i et ovnfast fad, så

du bare kan sætte kyllingen direkte i ovnen, efter den har trukket i marinaden. Sæt ovnen på ca. 180 grader og bag kyllingen i marinaden i 20-30 min. Grøn bulgursalat: • 250 g grov bulgur • 2 spsk. frisk citronsaft • 1 spsk. olivenolie • Salt og paprika • 2 store håndfulde friske krydderurter fx basilikum, bredbladet persille og mynte • 200 g feta • 1 agurk • 3 forårsløg – meget fint snittet Kog bulguren efter anvisning på emballagen. Lad den køle lidt af. Vend citronsaft, olivenolie, salt og paprika i og rør godt sammen. Skyl og hak krydderurterne. Smuldr fetaen, skær agurken i tern og snit forårsløgene fint. Vend det hele sammen og pynt med et drys paprika og krydderurter. Server bulgursalaten til kyllingen. Bulgur er et lækkert alternativ til pasta og ris og egner sig utrolig godt i salater. Så når sommeren nærmer sig, og der skal grilles på terrassen eller i parken, så prøv at skifte den klassiske kartoffelsalat eller pastasalat ud med en bulgursalat bare slip fantasien løs!

FællesBladet · Maj 2010

Side 11


FællesBladet · Maj August 2010 2009

Kort & godt Besøg Gellerup Museum I en lejlighed midt i Gellerup åbnede i marts et mini-museum. Museet fortæller om de første beboere, de mange forskellige kulturer i området og om fremtidsvisionerne. En rundtur i det lille museum tager dig med til fortiden, nutiden og fremtiden. En stue er indrettet som en typisk dansk stue i 70’erne. Man kan få en fornemmelse af, hvordan de første beboere i Gellerup havde indrettet sig – om det så var kernefamilier eller bofællesskaber. Derudover er museets køkken indrettet som et oplevelsesrum, og her er det den enkelte gæst, der selv tilrettelægger sin oplevelse. Ved at åbne skabe og skuffer kan man se eksempler på køkkenindretningen i starten af 1970’erne, se køkkenredskaber fra Tyrkiet og bag en låge måske være heldig at opleve duften af arabiske krydderier. Museet har en stor tidslinje, der giver et stort og kronologisk overblik over udviklingen i både Gellerup og i resten af Danmark – og faktisk hele verden. I samarbejde med Gellerup Sekretariatet viser Gellerup Museum fremtidsvisionerne for Gellerup. Gellerup Museum åbnede d. 31. marts i år. Adressen er Gudrunsvej 16, 6. th, 8210 Brabrand Kilde: www.aoa.dk

OPLEV ÆGTE RETROSTEMNING

PÅ GELLERUP MUSEUM

Arrangementer i juni og juli FællesBladet udkommer næste gang 1. juni. Til gengæld holder bladet sommerferie i juli. Omtale af arrangementer, der finder sted i juni og juli, skal derfor være sendt til redaktionen (nadia@protekst.dk) senest 15. maj. Venlig hilsen redaktionen

Side 12

FællesBladet · Maj 2010

Husk a t vi hold somm er erferi i juli! e


Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven

Kort & godt Vidste du… Systemet er blevet til på baggrund af en aftale mellem 15 århusianske boligselskaber (hvoraf Boligselskabet Præstehaven er et af dem).

…at det snart kun koster 100 kroner om året at være skrevet op til 42.151 boliger i Århusområdet? Til sammenligning skal man bone 2095 kroner årligt for at være skrevet op til væsentligt færre boliger i landets næststørste provinsby, Odense.

Tilsammen dækker disse organisationer 99 procent af familieboligerne i Århus og omegn.

Den billige pris i Århus skyldes, at et nyt, samlet opnoteringssystem træder i kraft omkring nytår. Aftalen indebærer en fusion af de tre fælles opnoteringer Århusbo, Århus-bolig og Sydsam samt Beder-Malling Boligforening.

Den billige pris i Århus skyldes, at et nyt, samlet opnoteringssystem træder i kraft omkring nytår...

Åbent hus

Mød en sundhedsplejerske fra området i

TRIVSELSHUSET

Du kan få råd og vejledning om opdragelse,

Hasle Centervej 159, 8210 Århus V

kost, børns udvikling og leg m.m.

 Torsdag kl. 10-12

Hilsen Sundhedsplejerskerne

(ikke i skolernes ferie eller på helligdage).

Annie Damsgaard, Pytte Vesterager Lind

Joan Ø. Lund

samvær med andre kvinder og børn  

FællesBladet · Maj 2010

Side 13


FællesBladet · Maj 2010

F Æ L L E S S P I S N I N G I TR I V S E L S H U S ET

Trivselshuset – Hasle Centervej 159 – 8210 Århus V – Tlf.: 86159197

MAJ 2010 Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 17.00 – 18.00 Dato

Frokost ( fra kl. 11:30 )

Aftensmad

MA

10-05

Torskegratin med kartofler og dildsovs

Svensk pølseret

TI

11-05

Rugbrød med bøf & spejlæg

Lasagne med salat

ONS

12-05

Tarteletter med høns i asparges

Kåldolmer med brun sovs og kartofler

TO

13-05

Lukket

MA

17-05

Pita med 3 slags fyld

Hakkebøf med bløde løg og kartofler

TI

18-05

Sandwiches

Torsk i fad med kartofler

ONS

19-05

Lasagne og salat

Græsk farsbrød

TO

20-05

Smørrebrød

Boller i karry

MA

24-05

Lukket

TI

25-05

Skinkestang

Karbonader med stuvede gulerødder og ærter

ONS

26-05

Hotdogs

Indbagt svinemørbrad med persillekartofler

TO

27-05

Pizza

Sprængt kalkunbryst med rucola sovs og kartofler

MA

31-05

Fyldte pandekager

Wienerschnitzel med bådkartofler og sovs

TI

01-06

Pastasalat med brød

Hønsekødssuppe og tarteletter

ONS

02-06

Koldskål med kammerjunker

Flanksteak med salat og bagekartofler

TO

03-06

Gammeldaws Bøfsandwich

Stegeben med kartofler og sovs

Alle hverdage kan der købes sandwich, fiskefilet, grillkylling, hamburger, smørebrød og pommes frites til rimelige priser (mad ud af huset skal bestilles i forvejen) •  1 frokost •  1 middag • Ud af huset • Ekstra kød

kr. 20,kr. 20,kr. 25,kr. 7,-

• Emballage kr. 5,•  Levering kr. 5,•  10 klip kr. 180,• 10 klip ud af huset kr. 280,-  (inkl. emballage og udbringning)

Banko første m hver an i måned dag en kl. 18:00

- husk, at maden h ertil skal best illes sene st ugen før.

Side 14

FællesBladet · Maj 2010


Beboerbladet for Boligselskabet Præstehaven

K O N TA K T O P LY S N I N G ER Afdeling 1 & 2 – Præstehaven Varmemester Peter Juhl Hansen Præstevangsvej 16 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 16.00-17.00 Tlf: 86 15 57 52 pjh@praestehaven.dk – Udlejning af gæsteværelser sker ved henvendelse til varmemester Peter Juhl Hansen Præstevangsvej 16 telefon: 86 15 57 52 – Udlejning af Selskabslokaler i afd. 1 og 2, sker ved henvendelse til Jette Hansen, Viborgvej 115 01 3, Tlf. 30 66 59 03. Kontakt venligst på hverdage mellem kl. 15-18. Afdeling 3 – Ryhaven Varmemester Morten Bruus Ryhaven 65 Træffetid 8.30-9.00 Tlf: 86 25 73 13 mb@praestehaven.dk Udlejning sker ved henvendelse til varmemester Morten Bruus på varme­mesters kontor hverdage kl. 8.30-9.00, tlf. 86257313 eller mb@praestehaven.dk. Afdeling 5 – Rosengården Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 15.30-16.30 Tlf: 86 19 98 91 hr@praestehaven.dk Afdeling 6 – Bispehaven Varmemesteren kan træffes på Hasle Centervej 209 Træffetid 8.00-10.00 Torsdag tillige 15-17 Tlf: 87 44 75 93 driftkontoret@praestehaven.dk Udlejning af selskabslokale og gæsteværelser sker ved henvendelse til Pia Jarland på telefon 42 70 59 50 torsdage mellem kl. 17.00 og 18.30 eller på mailadressen bispehavensselskabslokaler@ hotmail.com, som tjekkes i tlf. tiden. Afdeling 9 – Rønnehegnet Varmemester Keld Laursen Havkærvænget 100 Træffetid 8.30-9.00 Tlf: 86 24 64 66 kl@praestehaven.dk Fælleshuset, Havkærvænget 100 og gæsteværelser Tilst Søndervej 44 B udlejes ved afdelingens bestyrelse 1. tirsdag i måneden 18.3019.00, tlf: 86 24 74 84, eller ved Ingelise, torsdage 18.30-19.30. Udlejes kun til egne beboere. Book direkte: iph@webspeed.dk

A d m inis t r at ion

Afdeling 10 – Neptunvej Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 15.30-16.30 Tlf: 86 19 98 91 hr@praestehaven.dk Fælleslokalet udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun til egne beboere.

Hasle Centervej 215 · 8210 Århus V

Afdeling 11 – Holbergsgade Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 15.30-16.30 Tlf: 86 19 98 91 hr@praestehaven.dk Afdeling 12 – Bymosevej Varmemester Torben Skovsgaard Havkærvænget 100 Træffetid 8.30-9.00 Tlf: 86 15 27 39 ts@praestehaven.dk Fælleshuset Bymosevej 194 udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes ikke til private fester. Afdeling 13 – Wilstergade Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 15.30-16.30 Tlf: 86 19 98 91 hr@praestehaven.dk Afdeling 14 – Tuestensvej Varmemester Søren Voigt Stavnsvej 193 Træffetid 8.30-9.00 Tlf: 86 21 68 23 sv@praestehaven.dk Afdeling 15 – Stavnsvej Varmemester Søren Voigt Stavnsvej 193 Træffetid 8.30-9.00 Tlf: 86 21 68 23 sv@praestehaven.dk Stavnsvejs fælleslokale udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun til egne beboere. Afdeling 16 og 17 – Rytoften og Ryhavevej Varmemester Rino Jensen Hasle Centervej 209 Træffetid/telefontid 8.00-10.00 samt torsdage 15.00-17.00 Tlf: 87 44 75 93 driftkontoret@praestehaven.dk Beboere fra Rytoften og Ryhavevej kan leje fælleslokalet på Ryhavevej. Træffetid man-ons kl. 16-19: Tlf. 21 39 76 48 (gerne sms) eller på mail: ryhavevej14@gmail.com

Tlf. 86 15 66 88 Administrationens åbnings- og telefontider: Man: Pers.henv. Tlf. henv.

9.30-11.00 9.30-14.00

Tirs: Pers. henv. Tlf. henv.

9.30-11.00 + 12.00-14.00 9.30-14.00

Ons: Pers. henv. Tlf. henv.

9.30-11.00 + 12.00-14.00 9.30-14.00

Tors: Pers. henv. Tlf. henv.

9.30-11.00 + 14.00-18.00 9.30-18.00

Fre:

9.30-11.00 9.30-11.00

Pers. henv. Tlf. henv.

Inspektører: Jesper Tjørnild: Tlf. 87 44 75 92 (afd. 1,2,6,16) Rasmus Christensen: Tlf. 87 44 75 99 (afd. 3,5,9,10,11,12,13,14,15) Hverdage Torsdage tillige

8.30-9.00 15.00-17.00

B oligs e lskab e t s b e s t y r e ls e Else Christensen (form.) Viborgvej 117, st. 2 Tlf.: 86 15 13 11

Gitte Bülow Light Hasle Centervej 133 Tlf.: 20 22 61 46

Ole N. Madsen Ryhaven 93 Tlf.: 8619 87 56

Leif Scherrebeck Hasle Centervej 239, 1.tv. Tlf.: 60 77 21 55

Lene Hansen Præstevangsvej 22, st. tv. Tlf.: 21 62 84 93

Per Kjærgaard Ryhaven 46 Tlf.: 86 75 55 77

Klaus Dahlerup Djernes Ryhaven 19 Tlf.: 31 26 78 02

A n d r e ny t t ig e a d r e ss e r FællesBladet (hverdage 9.00-17.00) 86 19 72 15 c/o Protekst ApS, Mejlgade 47, Baghuset 1. sal, 8000 Århus C Redaktør: Nadia Bjørnson-Langen, e-mail: nadia@protekst.dk Trivselshuset

Nødhjælp: såfremt uopsættelig

86 15 91 97

hjælp uden for normal arbejdstid

Hasle Centervej 159

er nødvendig, kan der ringes til:

Pia Mortensen

Tast-selv-vagttelefonen 87 44 75 95

FællesBladet · Maj 2010

Side 15


FællesBladet · August 2009

Xxxxxxxxx Forår i Boligselskabet

Kom maj du søde milde

havens afdeling 2 på Viborgvej. Da der års jubilæumsfest i 1993 havde de en stor XXXXXXxxxxxxxxxxxxxxxxxx kom en søn til den lille familie, blev det lidt udstilling med fotos af skolen og dens elexxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx trangt, men om livet på få kvadratmeter ver gennem fotografiets tidsalder. Mange xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx siger Ulla: elever kunne her se billeder af både deres xxxxxxxx - Det ku’ man den gang. forældre og bedsteforældre på skolebænSelvom nattefrosten stadig bider sig fast i jordens haser, har foråret for alvor I dag flytter børnefamilierne til større ken. lejligheder i hus,vinterklæderne så det er småt med og bevæget sig ud i meldt sin ankomst. FællesBladet hareller smidt En historie i sigtegn selv legende børn på plænen neden for huset det milde vejr for at finde årets første forårsblomster og dermed et synligt Udsigtenpå fraforårets lejligheden iindmarch. Hasle er et panoNår man ser sig omkring i Ulla Rasmussens nu. Ulla forstår dem nu godt, hun kunne ramakort over Århus by og omegn. Jeg kan lejlighed, virker det egentlig indlysende, at også godt bruge et ekstra værelse oven i de se Prismet, Bruuns Galleri, Rådhustårnet, hun er så engageret i lokalhistorien. Vægge65 kvadratmeter, selvom sønnen for længst A f A l e x ia F r ah m C la u s e n   højhusene på Langenæs, og som en ramme ne og hylderne i lejligheden vidner om er flyttet hjemmefra. I forbindelse med det om byen ligger Mols, Samsø, Marselisborg hendes egen historie. Bag døren hænger sidste halve års renovation har hun godt Skov og Holme Bjerge. Ulla fortæller, at fotos af familien. Der er sort-hvid fotos af nok fået dybere vindueskarme til sine hun kan se det hejste flag, når Dronningen hendes egne bedsteforældre i stiveste puds mange blomster, men vindueskarme giver besøger Marselisborg Slot. side om side med billeder fra familiefester ikke ligefrem ekstra plads til at bevæge sig - Der er altid noget at se på, siger med hendes søskende, børn og børnebørn på. hun. på slap line og i strålende farver. Ulla har Hasle - før og nu Ulla udpeger de hvide IC3toge der mange malerier og billeder på væggene, som I det hele taget var der en del mere liv i venter på at køre ind på Hovedbanegården hun har købt som soMotiverne, der forkvarteret førhen. Ulla fortæller, at der på et omkring 4 kilometer syd for os. Hun så de trinsvist er stor-slåede landskaber, både tidspunkt lå hele syv butikker lige omkring første røde lyntoge komme ind på Århus dokumenterer et liv rigt på oplevelser og hendes blok, der var blandt andet en gartStation i 1935 fra sine bedsteforældres førmatcher udsigten fra vinduet. Hvor vægner, et mejeri, cigarhandler, og skomager. ste sal på Østrevej i Hasle. Den gang var gene ikke har billeder, er der i stedet reoler - Skomageren bor her endnu, og han der nemlig endnu ikke bygget noget neden med bøger. Der er fortrinsvist bøger om I Præstehaven den men skønnelige ribes var her nok fra begyndelsen , siger Ulla og for, så der var frit udsyn til jernbanestrækkunst pryder og rejser, i øjeblikket er det med sine rødlige nuancer. smiler. ningen. Ulla Rasmussens bedsteforældre dog kriminalromaner der ligger fremme, Der er sket en del udbygning i Hasle i flyttede til Hasle i 1900, da hendes far var fortæller Ulla og ler. Hun læser en del og den tid, Ulla har boet der. Flere bygninger 2 år, så hun har sine rødder i kvarteret . mener det ligger i blodet, da hun kommer og en del flere beboere er kommet til, og - Jeg har sådan set boet i Hasle i al min fra en familie, hvor så godt som alle ofte ses charmerende baggård skyder gennem de seneste år, har der været en del tid, sigerI Holbergsgades Ulla. med en bog i hånden. Ulla har for nyligt frugttræerne små, sarte blomster. udskiftning blandt naboerne. Dåb, konfirmation og ægteskab er blekatalogiseret sin samling af bøger og cd’er i - Før i tiden, da jeg var barn og da også vet klaret i Hasle Kirke, hendes far var forbindelse med, at hun ville at lære at som voksen, da kendte vi jo alle, mindes skolebetjent på Hasle Skole, hvor Ulla også bruge en computer, og det har været noget Fuglereden ser forladt ud, men de Ulla. Hun har dog stadig et godt overblik var ansat i 25 år som sekretær, og hun af et omfangsrigt projekt at dømme ud fra flotte påskeliljer bebuder om snarlig over området, ikke mindst fordi hun arbejmødte sin nu afdøde mand, da han som hylderne i stuen og soveværelset, men Ulla sol og sommer - og ikke mindst fugleder i Hasle Lokal-arkiv, hvor de indsamler murer var med til at lave en tilbygning til har mod på at lære mere og at få flere oplekvidder fra en ny generation. informationer om Hasle fra aviser, har skolen i 1950. velser både i Hasle og på rejser i udlandet. gamle kort over tidligere gårde i området, Som det næste mulige rejsemål nævner Plads og mangel på samme og en ret stor samling af billeder taget af Ulla Tyrki. Ulla blev gift med sin mand i 1951, hvor de kvarteret og dets beboere gennem det sidhar billeder, er der i stedet reoler med blev skrevet op til en lejlighed. Syv år senere ste århundrede. Hvert år på lokalarkivets bøger. Der er fortrinsvist bøger om kunst gav det gevinst, og de flyttede ind i den hygfødselsdag d. 1. oktober laver de en udstilog rejser, men lige i øjeblikket er det dog gelige to-værelses lejlighed fra 1939 i Præsteling, og i forbindelse med Hasle Skoles 250 kriminalro Side 16

FællesBladet · April 2010

132_Maj2010