PO-bladet nr. 11, november 2013

Page 34

STILLINGER

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 2, 2013, side 32. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED VOER OG AGERSTED KIRKER, BRØNDERSLEV PROVSTI, AALBORG STIFT STILLINGEN som organist er ledig og ønskes besat pr. 1. december 2013 eller snarest derefter. Stillingen er på 31 timer/uge. VI ØNSKER en engageret organist, der • kan levere traditionel og ny kirkemusik fra orgelet • mestrer den rytmiske musik/becifringsspillet fra klaver eller andre instrumenter • kan være med til at udvikle og bringe nye ideer ind i kirke- og musiklivet i en sangglad menighed • er positiv og stabil, og som har lyst til at bidrage til et i forvejen godt kollegialt fællesskab • sammen med vores sognepræst vil varetage undervisningen af minikonfirmander • kan lede vores to børnekor i henholdsvis Agersted og Voer • vil forestå de to årlige forløb med babysalmesang, vi lige har startet op på skift i vores kirker

• vil arrangere koncerter, musikgudstjenester og sangaftner til glæde for sognebørnene. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for kirkemusiker med uddannelse er omfattet af overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. DER ER ANSØGNINGSFRIST den 22. november 2013. SE HELE OPSLAGET på www.organistforeningen.dk eller www.broenderslevprovsti.dk/nyheder.

34

Foto: Wikimedia Commons/ Tomasz Sienicki

Foto: Wikimedia Commons/ Gunnar Bach Pedersen

Foto: Wikimedia Commons/ Tomasz Sienicki

Agersted Kirke

Agersted Kirkes orgel

Voer Kirke

PO-bladet


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.