__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 26

ANMELDELSER

af friere tonalitet. Det er flot og spændende musik, der dog kræver øvede sangere for at kunne opføres. Værket kunne være flot at bruge som gennemgående værk i en gudstjeneste.

Søren Birch Missa Brevis/Lille Messe (FUK 134/135) Tre motetter (FUK 136) FUK / Forlaget Mixtur 60 kr./70 kr. hos noder.dk

Endnu en gang er FUK’s nodesamling blevet udvidet med gode danske, nykomponerede korsatser. Denne gang er det Søren Birchs tre hæfter ”Missa Brevis”,”Lille messe” og ”Tre motetter”, der er blevet trykt i flot format. ”Lille Messe” og ”Missa Brevis” er den samme musik med henholdsvis dansk og latinsk tekst. Musikken er egnet til liturgisk såvel som til koncertbrug. Messen er komponeret for ligestemmigt kor (SSA) og orgel, men fås også i en version med strygekvartet, som også kan kombineres med orgelversionen. Korværket består af de fire messeled ”Herre, forbarm dig”, ”Ære være Gud”, ”Hellig er Herren” og ”Guds Lam”. Satserne er holdt i et enkelt tonesprog, inspireret af kirketonalitet, med elementer

26

BIBELSK A CAPELLA De ”Tre motetter” er alle a capella-satser og også disse korværker er for ligestemmigt kor (SSAA). Teksterne er fra Salmernes Bog, og de danner tilsammen en fin lille koncert-form med en hurtigt, så en langsom og som afslutning en hurtig sats. Det er effektfuld musik, der spænder bredt i karakteren. I den første motet, ”Kom, lad os juble for Herren”, danser koret fra begyndelsen af sted i skiftende taktarter indtil midterstykket, der er bygget over en kanon. Her skrifter musikken karakter, og komponistens leg med blandt andet dynamikken skaber stor afveksling og giver en fin energi til satsens afslutning, der atter er fyldt med sprudlende taktarter. Et accelerando i de sidste takter skaber et flot punktum for værket. Anden sats, ”Vær stille hos Gud”, bygges op over ordene fra Davids Salme 62 og rummer også både det stille og mere kraftfulde udtryk. Den hurtige og sidste sats, ”Halleluja! Tak Herren”, bygges op af leg med rytmikken og stemmernes indbyrdes leg med hinanden. Ordet ”Halleluja” synges gennem næsten hele værket i en af stemmerne og giver dermed en flot lovprisningskarakter til musikken. SPÆNDENDE KLANGE Alle tre motetter er tænkt til koncertbrug, men enkeltvis kunne de også være fine at bruge på motettens plads i højmessen. Søren Birchs kormusik er stor, flot og meget effektfuld musik. Det kræver et dygtigt og rutineret kor at opføre værkerne. Men musikken vil give både kor og tilhørere rig lejlighed til at frydes over alle de spændende udtryk og klange, der er at finde i musikkens verden – i kormusikkens nodesamling af nykomponeret musik. Ida Hovalt

PO-bladet

Profile for Organistforeningens fagblad

PO-bladet nr. 06, juni 2014  

Nyheder om folkekirkens antimobbepolitik, Kirkemusikkens dag og kort nyt om kirkemusik; artikler fra Organistforeningens årsmøde i maj; bagg...

PO-bladet nr. 06, juni 2014  

Nyheder om folkekirkens antimobbepolitik, Kirkemusikkens dag og kort nyt om kirkemusik; artikler fra Organistforeningens årsmøde i maj; bagg...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded