Organist.org nr. 5, september 2021

Page 26

INSPIRATION

PUSLESPILSPRÆLUDIET Kenn Therkelsen har puslet med blandt andet nogle ultrakorte præludier fra C.E.F. Weyses hånd og fået noget nyt og anvendeligt ud af det. For tiden er der en sommerkonkurrence på Klasselotteriet, hvor man hver dag kan lægge et puslespil, og dermed optjene et lod i konkurrencen. Normalt er jeg ikke særlig god til at lægge puslespil – kan ikke se skoven for bare træer i de hundredvis af gule og brune brikker, der skal danne billedet af Wienerwald i al sin efterårspragt – men her har jeg da en chance, for puslespillet er med kun ni brikker. Ja, og hvem vil ikke gerne vinde en dejlig præmie?  En anden dag var jeg inde på vores hjemmeside under punktet ”Faget” > ”Nyttige hjemmesider” > ”Gratis noder”, da jeg også er glad for at præsentere mine kirkers menigheder for ukendte perler, uden at kassereren får panderynker over organisternes materialeudgifter. Det betyder på den anden side, at noderne er ”antikke” og rettighederne ophørt, eller materialet på anden måde er lagt til fri a benyttelse.  Specielt vil jeg anbefale André Palsgaards hjemmeside, orgelsamling.dk, samt det internationale nodearkiv imslp.org, når du søger efter orgelrariteter. Jeg har fundet glimrende ting, som f.eks. Lars August Lundh: 50 nya små koralpreludier for Harmonium eller Orgel, Häftet II, eller C.E.F. Weyse: 32 lette Orgelpræludier til Brug ved Gudstjenesten”, begge på orgelsamling.dk.

26

Den eneste anke, man har mod Lundhs og især Weyses præludier er, at de måske er lige vel korte for vore dages smag.  Hvorfor så ikke pusle to-tre korte præludier sammen til noget større, som passer med en spilletid mellem 1 og 3 minutter? Nemmest er det, hvis præludierne står i nært beslægtede tonearter og samme taktarter. Gerne mol kombineret med dur.

TRE EKSEMPLER Følgende eksempler er at inde på www.organist.org under ”Faget” > ”Arbejdet som organist” > ”Orgelspillet”. Nr. 3 er desuden trykt her til højre. 1) Præludium over Weyses præludier 1 til 3. De står i henholdsvis C-dur, a-mol og F-dur. Formen er ABA (kort) eller Rondo (længere). 2) Postludium over Op alle som på jorden bor (2 præludier af Lundh). Jeg synes godt, at postludier må være længere end præludier. Form: A – B – A’ – B’ – Coda. 3) En lille orgelkoral over Bliv hos os, når dagen hælder. Inddrager fra ovennævnte samling Weyses præludium nr. 2 i a-mol (for dur-mol kontrast, står i 6/8-takt som salmen), Weyse-præludiet (II) fylder 12 takter og lettes med koralmotiver (I). God fornøjelse med præludiepusleriet. Det er et lotteri med gevinst næsten hver gang!

Organist.org 5/2021


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.