Organist.org nr. 10, november 2015

Page 1

N r. 1 0

N

OVEMBER 2015

1

4. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

SYNG NYT-DAG I KØBENHAVN SIDE 18


PRÆLUDIUM

PROVSTI MED MÅDE

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

Organistforeningen har i dette nummer bl.a. valgt at sætte fokus på Kirkeministeriets nylige udgivelse ”Menighedsråd på jeres måde”. Denne skrivelse indeholder dels en beskrivelse af status på området med påpegning af en række problemer, og dels en række løsningsmodeller – heriblandt et forslag om at lytte ansvaret for stillingsnormeringen fra menighedsrådet til provstiet.  Stillingsnormering sker jo grundlæggende ved nyansættelse. Ændringer herefter er mere sjældne og sker kun efter grundige overvejelser i menighedsrådet. Det er altså langt fra en aktivitet, der er en del af den daglige ledelse, og forslaget giver altså ikke en voldsom lettelse af kontaktpersonens arbejdsbyrde.  Forslaget kan tænkes at give menighedsrådene det argument i hænde, at man desværre ikke har mulighed for at ændre på stillingsnormeringen, idet den er fastlagt af provstiet. Det kan synes udmærket for et menighedsråd, der helst vil undgå at få igangsat initiativer, der vil kunne belaste budgettet, men samtidig bliver menighedsrådets egen mulighed for at nytænke en stillingsnormering ved nyansættelse eller i forbindelse med indførelse af geogra isk leksibilitet begrænset, hvis der ikke kan ændres i normeringen i løbet af menighedsrådets funktionsperiode. Spørgsmålet er derfor, om forslaget i stedet for ”Menighedsråd på jeres måde” bliver til ”Menighedsråd på provstiets måde”.  Det foreslås, at provstiudvalget skal fastsætte retningslinjer for personalenormeringen, men hvis disse retningslinjer alene fastsættes ud fra mere eller mindre faste, objektive størrelser som f.eks. antal folkekirkemedlemmer, kirker, præster m.m., så ender vi i en standardiseret stillingsnormering. Hvis der derimod skal tages hensyn til det enkelte sogns/pastorats ”pro il”, altså hvilke aktiviteter, man vil prioritere, og på hvilket niveau og med hvilken frekvens, man ønsker dem gennemført, så har provstiet bevæget sig langt ind i arbejdsgiverrollen. En sådan ændring kræver vist lovændringer og i hvert fald ændringer i overenskomsten, som jo ikke sker uden forhandling mellem parterne. Det er i hvert fald ikke nok bare at give menighedsrådene ”gode ideer” i en uforpligtende rapport. Læs mere om ”Menighedsråd på jeres måde” på side 10.

2

Organist.org 10/2015


INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

NYHEDER

SIDE

6

REPORTAGE

SIDE

10

SIDE

18

SYNG NYT

Læs i dette nummer desuden om rapporten ”Menighedsråd på jeres måde”, om en aftale om overgang til nyt lønprotokollatet, og om en ny rektor for Vestervig Kirkemusikskole.

I år fandt den årlige salmedag i Syng Nyt-netværket sted i København. Vi bringer en fyldig reportage i form af ire artikler om de mest spændende af punkter på programmet.

ANMELDELSER

STILLINGER

BAGSIDE

SIDE

26

SIDE

36

SIDE

Foto: Philippe Guyonnet

STILLINGSNORMERING

I en usædvanlig sag fra Randers skal menighedsrådene i Dronningborg og Gimming Sogne nu betale 162.500 kr. til deres organist som godtgørelse for blandt andet usaglig opsigelse.

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

AFSKEDSSAG

40

PÅSKEKOR/ORGEL

ÉN ORGANIST SØGES

NY FESTIVAL

Vi anmelder en ny FUK-påskeantologi med tekster af Iben Krogsdal (Mixtur), ”Orgelbogen” med stykker af Per Nørgaard (Wilhelm Hansen) og Thomas Munchs ”15 orgelkoraler” (Sela).

I skive ligger to kirker side om side. Her er der lige nu en stilling ledig som organistassistent.

Med omdrejningspunkt i domkirken har de i Viborg skabt en ambitiøs international kirkemusikfestival, som til april får besøg af en af verdens bedste organister, Olivier Latry (billedet).

Organist.org

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: blad@organist.org Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før. TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Deltagere i Syng Nyt-salmedagen i Vartov, København, den 19. september – se reportageartiklerne fra side 18. Foto: Kristina Parkov www.organist.org

Organist.org 10 /2015

3


FRA BESTYRELSEN

OVERVEJER DU AT BLIVE TILLIDSREPRÆSENTANT?

TR-valg 2015

Du kan blandt andet vise din opbakning til det faglige arbejde ved at dukke op til valgarrangementet i dit stift. Og hvis du overvejer, om det er din tur til stille op, sĂĽ kontakt gerne din tillidsreprĂŚsentant pĂĽ forhĂĽnd.

• AALBORG STIFT: 16. november kl 19 i Romdrup-Klarup SognegĂĽrd, Romdrupvej 71, 9270 Klarup; tilmelding til SUMO@km.dk • VIBORG STIFT: 9. november kl. 10-12 i Baunekirken, Tjørring, Ă˜sterbyvej 10, 7400 Herning • AARHUS STIFT: Lørdag den 14. november kl. 15 i Fredenskirken, Rosenvangs Alle 51, 8260 Viby • RIBE STIFT: 2. november kl. 19.30 i Kirkehuset, Kirkegade 1, 6870 Ă˜lgod • HADERSLEV STIFT: 11. november kl. 19 i Simon Peters Kirke, Islandsvej 12, Kolding; tilmelding til Pia pĂĽ tlf. 2146 8646 eller Henriette pĂĽ tlf. 2259 6813 • FYENS STIFT: 9. november kl.19.30 i Bellinge SognegĂĽrd, Kirkelundvej 18a, 5250 Odense SV; tilmelding til organist.bellingekirke@gmail.com • ROSKILDE & LOLLAND-FALSTER STIFTER: 16. november kl. 13 i Vordingborg Kirke, Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg; tilmelding til solveig@ bjergkvist.dk senest 1. november. • HELSINGĂ˜R & KĂ˜BENHAVNS STIFTER: 9. november kl. 10 i Solvang Kirke, Remisevej 10-12, 2300 Kbh. S; tilmelding til imr@solvangkirke.dk senest 4. november.

En forstÌrkning af tillidsmandskorpset vil hjÌlpe i alle stifter, men lige nu er der et ganske sÌrligt behov i Ribe Stift og i alle stifter øst for LillebÌlt.

Se det fulde program for arrangementerne pü organist.org under �Organistforeningen� > �TillidsreprÌsentanter�.

Som organist fĂĽr du stensikkert brug for bistand fra en tillidsreprĂŚsentant – i hvert fald hvis du er ansat pĂĽ overenskomst og ikke har lyst til at sakke bagud i løn. SĂĽdan er det i folkekirken i dag. Det er ingen selvfølge, at der er tillidsreprĂŚsentanter. Hvis ordningen skal fungere, er der brug for, at en stor del af Organistforeningens medlemmer tager deres tørn med det faglige arbejde pĂĽ et tidspunkt i løbet af arbejdslivet. Har du overvejet, hvornĂĽr det er din tur? Alternativet vil vĂŚre, at alt det faglige arbejde udføres af lønnet arbejdskraft. Det vil i hvert fald fĂĽ dit faglige kontingent til at stige. MĂĽske vil det til gengĂŚld fĂĽ følelsen af sammenhold mellem fagfĂŚller til at dale?

" & " & "

KONCERT MED TUDOR4U RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE

4

$ ! '(# # #%

Organist.org 10/2015


OPSLAG FRA MINISTERIET

SØG TILSKUD TIL EFTERUDDANNELSE Fristen for at søge midler fra Kompetencefonden til din opkvaliϐicering er den 16. november. Se her, hvordan det foregår. Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Kirkeministeriet midler til fordeling på folkekirkens område. Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken mv.  Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 21. september 2015 til mandag den 18. november 2015 kl. 22.  Det elektroniske ansøgningsskema indes på internetadressen www.kompetencefonden. km.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.

ANSØGNINGSFORLØBET Når ansøgningen er indtastet, får menighedsrådet automatisk tilsendt ansøgningen via dets e-post-adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag den 30. november 2015 for at være gyldig. Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøgningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest mandag, den 30. november 2015 modtage den godkendte ansøgning. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.

Organist.org 10 /2015

Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke ”godkend”, sendes der automatisk en e-post til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Det er en god idé at indtaste ansøgningen en uge før fristens udløb.  Fordelingen forventes at inde sted i Uddannelsesudvalget i Kirkeministeriet primo februar 2016. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar omkring 1. marts 2016.

DER HENVISES TIL • Organistforeningen.dk, hvor der indes en udførlig vejledning under ”Organistfaget” > ”Efter- og videreuddannelse” i boksen til højre. • Ministeriets hjemmeside kirkeuddannelse. dk, hvor der er oplysninger om uddannelsestilbud, MUS og målrettet kompetenceudvikling. • SCK's hjemmeside kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v.

5


NYHEDER

ORGANIST FÅR STOR GODTGØRELSE FOR FYRING Prisen for at afskedige en organist uden saglig begrundelse løber op i et sekscifret beløb for to kronjyske menighedsråd. I en usædvanlig sag fra Randers skal menighedsrådene i Dronningborg og Gimming Sogne nu betale 162.500 kr. til deres organist som godtgørelse for blandt andet usaglig opsigelse. Organisten, Gozel Madsen, er samtidig blevet fritstillet i resten af sin opsigelsesperiode, og foruden selve godtgørelsen og den almindelige løn kan hun se frem til at modtage omkring 75.000 kr. i efterbetaling for blandt andet ikke-a holdte særlige feriedage samt en række andre fejl i hendes lønudbetalinger.  Det står klart efter en forhandling om sagen i Kirkeministeriet den 18. september, hvor både Organistforeningen, CO10 og Aarhus Stift deltog.  At sagen endte i ministeriet, skyldes, at parterne ved den forudgående forhandling i stiftet ikke kunne nå til enighed om godtgørelsens størrelse. Aarhus Stift var helt enig i, at der er tale om en usaglig opsigelse, og i øvrigt at Gozel Madsen har særlige feriedage til gode, som nu skal udbetales kontant.

EN UBERETTIGET BESKYLDNING I varslet om afskedigelsen, den såkaldte sindetskrivelse eller partshøring, som blev sendt til Gozel Madsen den 6. marts, beskylder menighedsrådene hende blandt andet for at lyve, efter at hun i efteråret 2014 havde fortalt Organistforeningen, at hun gennem lere år kun har a holdt fem ugers ferie:  ”Begrundelsen er (…) din stadige vægring

6

ved at gøre brug af vores kalender-log og planlægningssystem (…) og senest de fejlagtige oplysninger om din ferieafvikling.”  I den efterfølgende høringsfase var menighedsrådene dog ikke i stand til at dokumentere, at hun siden 2011 skulle have a holdt nogen af sine særlige feriedage. Derimod kunne Organistforeningen over for menighedsrådene og stiftet dokumentere, at ud af de vikartimer, som i perioden har været anvendt for Gozel Madsen, har ingen af dem været placeret på særlige feriedage.  Hvad skrivelsens første kritikpunkt angår, kunne menighedsrådene ikke redegøre for, hvordan de havde instrueret Gozel Madsen i at bruge sognenes nye elektroniske kalender (Google Kalender), som hun havde haft startvanskeligheder med.

UKLARE RETNINGSLINJER At menighedsrådenes begrundelser viste sig at være udokumenterede, a holdt dem dog ikke fra at fortsætte afskedigelsesprocedurerne – nu blot med en ny begrundelse. I den efterfølgende opsigelse fra slutningen af maj handler det ikke længere om særlige feriedage og kalenderen. Nu er begrundelsen, at Gozel Madsen ikke har respekteret sognets retningslinjer for fastlæggelse af ferier, og at hun ”ikke tænker på kirkens ve og vel”. Om dette står der i referatet fra august måneds forhandling i stiftet:  ”Medarbejderen udviser efter menighedsrådets opfattelse en manglende forståelse for betingelserne for at arbejde i kirken, herunder at man ikke beder om fri i belastede pe-

Organist.org 10/2015


NYHEDER rioder. Der er ingen dokumentation for, at menighedsrådet har orienteret medarbejderen om dette. Menighedsrådet ændrer begrundelsen fra partshøring til opsigelse, hvorved medarbejderen ikke har haft mulighed for at tage stilling til begrundelsen i opsigelsen.”  Det hører med til historien, at Gozel Madsen ikke på noget tidspunkt har undladt at spille til tjenester, som hun ikke har kunnet få fri fra. Hun har undertiden fremsat nogle specielle ønsker til sin ferie- Her i Dronningborg Kirke har Gozel Madsen arbejdet som organist og afvikling og har blandt andet fore- korleder gennem de seneste ni år. Nu er hun afskediget og fritstillet, slået at samle sine rullende fridage men opsigelsen af hende var ikke sagligt begrundet. til tre ugers frihed i forlængelse af store konsekvenser for menighedsrådet, at de tre ugers sommerferie, sådan at hun havde det berettiger til at afskedige mig, forstår jeg mulighed for at rejse til sit oprindelige hjemikke, at jeg ikke er blevet gjort opmærksom på land. Men i det daglige arbejde har hun udvist det på et tidligere tidspunkt.” leksibilitet i forhold til at løse sine arbejdsop Formand for Dronningborg Menighedsråd, gaver – faktisk en lige lovlig stor leksibilitet, Per Bøje Rasmussen, skrev tilbage i juni 2014 hvis man ser på det med fagforeningsbriller: en meget positiv anbefaling af Gozel Madsen,  ”Jeg har tilbudt at være behjælpelig med at hvor han udtrykte stor tilfredshed med hentage kirkelige handlinger, hvis jeg kan, og har de som organist. Under en drøftelse i februar, den aftale med kontoret, at de spørger mig, hvor tillidsrepræsentant Christian Holdensen også selvom om det er min fridag. Jeg siger så deltog som bisidder, vedkendte formanden nej, når jeg ikke kan. Derfor har jeg ikke indsig denne anbefaling, men påpegede, at der jo ført alle rullende fridage i kalenderen,” skriheller ikke står noget i den om udfordringerver Gozel Madsen i sit høringssvar til menigne med arbejdsplanlægning. hedsrådene.  Det var da også først i løbet af 2014, at den HÅRD STRAF FOR BEGYNDERBØVL elektroniske kalender blev indført i sognet I høringssvaret, som Gozel Madsen skrev forsom planlægningsredskab, og andre af de anud for den endelige opsigelse, fortsætter hun satte har også haft begyndervanskeligheder således: med den, fremgår det af Gozel Madsens hø ”I sindetskrivelsen angives, at det er på ringssvar. grund at problemerne med E-kalenderen, at >> menighedsrådet ønsker at opsige mig. Hvis problemerne med E-kalenderen har haft så

Organist.org 10 /2015

7


NYHEDER

OTTE OVERENSKOMSTBRUD Som nævnt blev udfaldet af sagen, at menighedsrådene nu skal betale et rekordstort beløb til Gozel Madsen i godtgørelse. Af referatet fra mødet i ministeret fremgår det:  ”C010 gjorde gældende, at Dronningborg og Gimming sognes menighedsråd uretmæssigt har meddelt Gozel Madsen afsked, og at der er tale om skærpende omstændigheder, idet menighedsrådene i forbindelse med afskedigelsen har beskyldt Gozel Madsen for at lyve. (…) Parterne drøftede sagen og enedes om følgende: Menighedsrådene trækker påstanden om, at Gozel Madsen har afgivet urigtige oplysninger om særlige feriedage, tilbage.”  Herefter beskrives afgørelsen om en ”godtgørelse på grund af usaglig afsked og de gener, Gozel Madsen har haft i forbindelse med ovenstående beskyldninger”. Dertil kommer

efterbetalingen af de manglende a holdte særlige feriedage foruden en række andre fejl i Gozel Madsens løn, som Organistforeningen havde gjort opmærksom på.  I foråret indklagede Organistforeningen menighedsrådene for hele otte overenskomstbrud, blandt andet at menighedsrådene ikke har ydet deres organist ferie i fuldt omfang, at de uden kompensation har ladet hende gøre tjeneste på sin faste fridag og andre gange uden for rammetiden. Disse overenskomstbrud var med til at påvirke den godtgørelse, som blev aftalt på mødet i Kirkeministeriet.  Menighedsrådsformand Per Bøje Rasmussen har ikke ønsket at kommentere oplysningerne i denne artikel. Filip

Ny CD

SIRENA

“...de förvandlar blockflöjten till ett av världens coolaste instrument” Dalarnas Tidning

Træd ind i en ny verden En unik og overraskende koncertoplevelse 8

Info & booking: Karina Agerbo 28376932/karina@agerbo.eu

www.sirena.se

Organist.org 10/2015


Organist.org 10 /2015

9


NYHEDER

NY RAPPORT: LAD PROVSTIET NORMERE STILLINGER Hvordan aϐlaster man menighedsrådets kontaktperson? Et løsningsforslag udgivet af Kirkeministeriet går ud på at fratage menighedsrådet kompetence til at deϐinere størrelsen af de ansattes stillinger. Af Filip Graugaard Esmarch Kirkeministeriet lancerede i september en undersøgelse af, hvordan menighedsråd kan få lettet deres arbejde med de opgaver, som nogle gange kan gøre det tungt at være menighedsråd: økonomi, personaleledelse, kirkegårdsdrift og ansvar for sognets bygninger. Formålet er at give menighedsrådene et samlet udgangspunkt for en drøftelse af, hvordan de bedst indretter sig.  Rapporten ”Menighedsråd på jeres måde” er udarbejdet af en ekstern undersøger, nemlig Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Der er langtfra tale om nogen systematisk undersøgelse af tingenes tilstand, og rapporten slår da også fast, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for de danske menighedsråd.  Hovedparten af udgivelsen på 33 sider udgøres af afsnittet ”løsningmodeller”: et idékatalog over menighedsrådenes muligheder for at organisere arbejdet. I den sammenhæng er det emnet personaleledelse, som behandles grundigst. Og blandt de konkrete forslag indes velkendte modeller, eksempelvis ansættelse af en daglig leder og samarbejde om en personalekonsulent for provstiet. Et enkelt forslag kan dog betegnes som mere kontroversielt og handler om stillingsnormering.

10

Landsforeningen af Menighedsråd følger nu op på rapporten med en intern debatproces.

GIV PROVSTEN ANSVARET Det mest usædvanlige af rapportens forslag om personaleledelse handler om at placere ansvaret for normering af kirkefunktionærernes stillinger i provstiudvalget. Den mulighed er beskrevet i ”Lov om folkekirkens økonomi” § 5, stk. 5:  ”Budgetsamrådet kan beslutte, at personalenormeringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge retningslinjer for personalenormering. Beslutningen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode,” står det her.  Ordningen indebærer altså, at det enkelte menighedsråd afgiver kompetence og skal have tilladelse fra provstiet i forbindelse med ansættelser. Menighedsrådet vil ikke længere selv kunne prioritere, hvor mange ressourcer, der skal bruges på ansatte, for provstiet de inerer stillingernes størrelse.  ”Dermed skal menighedsrådet ikke selv tage ansvaret for, om en stilling har en passende størrelse, og der kan lettere koordineres på tværs, så medarbejdere kan have delte stillinger, som tilsammen giver et passende antal timer. Det kan betyde en effektivisering og kan være en fordel i forbindelse med rekruttering og fastholdelse, men det er stadig menighedsrådet, der beslutter, hvem det vil ansætte,” lyder argumentet i rapporten.  Hverken Organistforeningen eller Landsforeningen af Menighedsråd, som Organist.

Organist.org 10/2015


NYHEDER org også har spurgt, har kendskab til, at modellen skulle være taget i brug nogen steder. Men skal den indføres, kræver det, at et kvali iceret lertal på mindst to tredjedele af menighedsråd i provstiet er enige om det. Et lertal af sogne vil altså godt kunne fratage

de øvrige sogne deres kompetence på dette punkt.

HVEM ER ARBEJDSGIVEREN? Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen, peger på, at eftersom det jo alligevel

Rapporten om personaleledelse Hvad den grundlæggende organisering af sognets personaleledelse angår, skitserer rapporten ”Menighedsråd på jeres måde” fire modeller: • Kontaktpersonen er personaleleder • En ansat daglig leder er koordinator, mens kontaktpersonen stadig er personaleansvarlig og eksempelvis forestår MUS-samtaler • En ansat daglig leder er både koordinator og personaleansvarlig • En fælles daglig leder har personaleansvar på tværs af sogne. Rapporten opstiller ikke plusser og minusser for de forskellige ledelsesmodeller, men opridser kort nogle forhold, man bør være opmærksom på, eksempelvis omkring ansvarsfordeling, ledelsesrum og muligheden for formulering af en lokal personalepolitik. Foruden ledelsesmodellerne beskriver rapporten fire mulige tiltag, som vil kunne gøre kontaktpersonens ledelsesopgaver mere overkommelige: • bistand fra en ekstern konsulent, enten en privat leverandør eller Landsforeningen af Menighedsråd • ansættelse af en fælles personalekonsulent, som overordnet ledes af en bestyrelse eller et fællesudvalg, hvor (nogle af) de deltagende menighedsråd er repræsenteret, og som støtter menighedsrådenes kontaktpersoner • indførelse af geografisk fleksibilitet på tværs af et antal sogne, hvor eksempelvis organisterne på skift står til rådighed i tilfælde af akut sygdom, og hvor en af organisterne er ansat som koordinator

Organist.org 10 /2015

• placering af ansvaret for normering af kirkefunktionærernes stillinger hos provstiet.

Rapporten ”Menighedsråd på jeres måde” blev udgivet den 11. september. En styregruppe for undersøgelsen består bl.a. af tidligere departementschef Henrik Nepper Christensen, tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen samt repræsentanter for biskopper og provster. Sammen med undersøgelsens informanter har styregruppen ifølge rapporten sikret løsningsmodellernes relevans og realisme, men ansvaret for rapportens indhold ligger hos KORA, som har udarbejdet undersøgelsen.

11


NYHEDER  John Poulsen stiller desuden spørgsmålstegn ved, hvordan en placering af stillingsnormeringerne hos provstiudvalget vil harmonere med kirkefunktionærernes overenskomster.  ”For hvem bliver så den reelle arbejdsgiver?”, spørger han.

AFHÆNGER AF KONTEKSTEN

Søren Abildgaard er menighedsrådsformand i Søborggård Sogn nord for København. Efter Inge Lise Pedersens afgang som formand for Landforeningen af Menighedsråd på årsmødet i maj blev han valgt som ny formand for organisationen.

i sidste ende er provsten, der sidder på pengepungen, vil det i et økonomisk-administrativt perspektiv være logisk at overlade det til provstiet at bestemme størrelsen af stillingerne.  ”Men det giver først mening, hvis hele provstiet har indført geogra isk leksibilitet, der fungerer. En anden forudsætning vil være, at man i hele provstiet opfylder kravet om at lave visions- og perspektivplaner for provstiets kirkeliv og dermed også for kirkemusiklivet. Og det har man ikke ret mange steder. Hvis man blot lyttede kompetencen, uden at de andre ting var opfyldt, ville det nærmest svare til SKAT, der fyrer halvdelen af personalet, fordi man har besluttet at indføre et avanceret it-system på et tidspunkt. Og det er som bekendt ikke gået så godt,” indvender han.

12

Hos Landsforeningen af Menighedsråd er formand Søren Abildgaard åben for, at det i nogle provstier kan være en mulighed at lade provstiudvalget tage sig af personalenormeringen.  ”Der er stor jo stor variation i provstiernes sognesammensætning, og sognene har vidt forskellige måder at samarbejde på. Forskellene kan også have noget at gøre med provsternes opfattelse af deres egen rolle – om det at være provst er en forvaltningsmæssig myndighedsopgave eller et mere aktivt relationsskabende embede. Derfor kan jeg kun sige, at man lokalt må vurdere, hvad der giver mening i ens egen kontekst.”  At muligheden for at placere stillingsnormeringen centralt overhovedet indes, betragter Søren Abildgård som et positivt udtryk for leksibilitet i lovgivningen. Og netop dette er noget, Landsforeningen lægger vægt på.  ”Vi så gerne, at der blev lere muligheder for at indrette sig leksibelt efter de lokale forhold og den lokale struktur. Og ’Menighedsråd på jeres måde’ er på mange måder en glimrende rapport, men den forholder sig ikke ret meget til, om den nuværende lovgivning giver den leksibilitet, som vi gerne vil have, og som tager højde for de store forskelle i sognenes størrelse og i det lokale samspil,” siger han.  Her i november indleder Landforeningen derfor en intern debatproces med en række fokusgruppeinterviews.

Organist.org 10/2015


NYHEDER  ”Vi ved, der er forskellige opfattelser af, om det er en god idé at lytte opgaver og eventuelt kompetencer fra menighedsrådet til provstiet, men vi vil gerne blive klogere på, hvad menighedsrådene mener om det, og ikke mindst hvorfor de mener, som de gør,” forklarer Søren Abildgaard.

EN STOR OPGAVE AT LØFTE Den aktuelle undersøgelse ”Menighedsråd på jeres måde” er baseret på ”33 kvalitative interview med menighedsrådsmedlemmer, provstisekretærer, stiftskontorchefer og leverandører” samt input fra en inspirationsdag med omkring 100 deltagende menighedsrådsmedlemmer og andre interesserede.  Endelig blev alle menighedsrådsmedlemmer i projektets indledende fase inviteret til via hjemmesiden kirkelab.dk at besvare otte

forskellige spørgsmål. Det resulterede i et beskedent antal besvarelser. Et af de spørgsmål, som relativt mange har besvaret, lyder: ”Personale – får I den hjælp, I har behov for?”. Dette har 24 menighedsrådsmedlemmer svaret på, og heraf svarer to tredjedele overvejende negativt.  Et nordjysk menighedsrådsmedlem afrunder eksempelvis sit indlæg med en nøgtern konstatering: ”Vi har ansat en fælles personalekonsulent som har hjulpet os med rigtig mange ting (…), men stadig er det en stor opgave at løfte på frivillig basis. Jeg tror også, det er svært at være ansat under sådan en arbejdsgiver.”  Der er dog ingen citater fra undersøgelsen med i selve rapporten, som kan indes på km.dk ved at søge på ”Menighedsråd på jeres måde”.

KORLEDERENS

VÆRKTØJSKASSE 13. MAS STERCLASS I UNGE STEMMER DEN JYSK KE SANGSKOLE 1 .11 .-13 13 3. MARTS 20 016 16 i HERN NIING G WOR WO RKSHOP RK SHOPS S MED D BL LAN A DT T ANDRE:

DR PIG GEKORET PH HIL LLIP P FA ABER JOHN N HØ ØYBY YE SE HELE PROGRAMMET PÅ DENJYSKESANGSKOLE.DK Organist.org 10 /2015

STØTTET AF

WILHELM

HANSEN FONDEN

13


NYHEDER

KORT NYT

NY AFTALE FORHINDRER MULIG LØNNEDGANG Når man som organist består kirkemusikskolernes eksamen som Kirkemusiker med Orgel og Korledelse overgår man som bekendt fra organisationsaftalen for kirkefunktionærer til overenskomsten for organister, hvis man altså er overenskomstansat. Og tilsvarende med konservatoriernes kirkemusikalske kandidateksamen. Her vil man blot overgå til et nyt lønprotokollat, hvis man i forvejen har en POeller kirkemusiker-eksamen.  Overgår man fra organisationsaftalen til overenskomsten, siger man samtidig farvel til intervallønsystemet. Og her kan man have været placeret højt, hvis man allerede har en uddannelse som eksempelvis konservatorieuddannet pianist. Eller hvis man i forvejen er dækket af overenskomsten og overgår til DOKS-protokollatet, vil et eventuelt kvali ikationstillæg blive nulstillet, fordi man teknisk set også overgår til en ny stilling. Principielt har man altså i begge disse situationer risikeret at gå ned i løn. Det råder en aftale mellem Kirkeministeriet, CO10 og DOKS nu bod på.  Den nye aftale indfører et påbud om, at i forbindelse med organistens overgang til organistoverenskomsten eller DOKS-protokollatet skal der optages forhandlinger om lønnen, hvis den nye løn ellers ville blive mindre 14

end den hidtidige. Og hvis menighedsråd og fagforening ikke kan nå til enighed om en løn, der som minimum matcher den gamle, så ”forhandles lønnen mellem Kirkeministeriet og hhv. CO10 og DOKS under den forståelse, at parterne aftaler en løn, der mindst svarer til den hidtidige løn”, som det hedder i aftalen.  Organistforeningen har haft et mindre antal sager, som ville falde ind under denne aftale. På baggrund af en mundtlig aftale med ministeriet er de dog alle blevet løst uden lønnedgang for organisten. Med den skriftlige aftale er den hidtidige praksis blevet formaliseret. Filip

TINE FENGER BLIVER REKTOR I VESTERVIG Fra januar 2016 bliver det Tine Fenger Pedersen, der skal stå i spidsen for Vestervig Kirkemusikskole, som i to år har måttet undvære sin egen rektor. Den kommende rektor er hentet fra egne rækker, idet hun siden 2010 har undervist i orgel, klaver og hørelære på kirkemusikskolens afdelinger i Aarhus og Vestervig.  Tine Fenger er født i 1966 og oprindelig uddannet pianist fra Det Jyske MusikkonserOrganist.org 10/2015


NYHEDER vatorium, hvor hun bestod diplomeksamen i 1992. Under studierne tog hun desuden PO, og der fulgte da også 20 år som PO-organist i henholdsvis Voel-Svostrup ved Silkeborg og senere i Ans en smule længere mod nord, hvor hun stadig bor. Sideløbende påbegyndte hun orgelstudier ved DJM, og efter at have bestået den kirkemusikalske kandidateksamen, blev hun fra 2013 ansat som assistent ved Skive Kirke, samtidig med, at hun som nævnt underviser på kirkemusikskolen. Her i år har hun desuden påbegyndt en diplomuddannelse i ledelse på Erhvervsakademi Århus.  Der er meget mere at fortælle om Tine Fenger, og vi bringer et portrætinterview med hende i næste nummer.  Selve ansættelsen af en ny Vestervig-rektor efter Ivar Mæland, der takkede af i december

2013, er blevet forsinket som følge af en samlet analyse af blandt andet kirkemusikskolernes økonomi. Resultatet af den undersøgelse er i skrivende stund endnu ikke præsenteret. Filip

Salmesangs-kursus Åbent Universitet i København byder i foråret 2016 på et specialiseringskursus med ti forelæsninger a tre timer inden for emnet ”Salmesangens teologiske og eksistentielle betydning”. Det handler ikke kun om teologi: Blandt underviserne er organisterne Peter Weincke og Christine Toft Kristensen. Kursuslederen er lektor Hans Raun Iversen. Ansøgningsfrist 1. november! Find oplysninger på ku.dk ved søgning på ”Salmesang som paradigme”.

Jutlandia Saxophone Quartet www.jutlandia-sax.com Klassisk musik for fire saxofoner …siden 1996 Kontakt Kasper Hemmer Pihl tlf. 2620 5350 – kasper.pihl@gmail.com

Organist.org 10 /2015

15


2016 FORÅR

Løgumkloster Kirkemusikskole

Sjællands Kirkemusikskole

Salmesang for demente v/ sangpædagog Lise Nees og musikpædagog Lone Meldgaard Hansen Mandag d. 22. feb. - onsdag d. 24. feb. i Løgumkloster

OrgelimprovisaƟon i Gudstjenesten 3 mandage fra d. 29. februar - kl. 10 - 16 v/ Jakob Stevns-Lorentzen i Holmens Kirke, København

Nodeskrivning i FINALE v/ Ann-KirsƟne ChrisƟansen Fredag d. 11. - lørdag d. 12. marts i Løgumkloster

Ledelse af Babysalmesang Metodik og prakƟk med babyer 5 mandage fra 4. april - kl. 10 -15 v/ Anne-MeƩe Riis i Hans Egedes Kirke, København

Renæssancekomponisterne Palestrina og Lassus Foredrag v/ Hans Chr. Hein Tirsdag d. 8. marts i Løgumkloster

Kirkemusikkens dag InspiraƟonsdag for alle med interesse for kirke og kirkemusik Torsdag d. 16. juni kl. 10 - 21 på Emmaus - Galleri og Kursuscenter, Haslev

Kursus i Babysalmesang v/ Karin Elkjer Mandag d. 23. - onsdag d. 25. maj i Løgumkloster

Netværksdag om Babysalmesang mm. - for alle der arbejder med musik i kirken for og med de yngste (0 - 5 årige) Oplysning om Ɵd og sted annonceres på hjemmesiden

Kursus i Musikalsk legestue v/ Karin Elkjer Mandag d. 6. - onsdag d. 8. juni i Løgumkloster

Sang/Stemmetræning især for præster og sognemedhjælpere Individuelle aŌaler kan indgås - også for korledere, kirkesangere m.fl.

Nærmere oplysninger på

Nærmere oplysninger på

www.kirkemusikskole.dk/loegumkloster

www.kirkemusikskole.dk/sjaelland

www.kirkemusikskole.dk 16

Organist.org 10/2015


2016 FORÅR

Vestervig Kirkemusikskole Kirkemusiker i folkekirken InspiraƟonsdag med informaƟon om arbejdet og uddannelserne Vestervig afd. lørdag d. 23. januar Aarhus afd. lørdag d. 30. januar Aalborg afd. lørdag d. 6. februar Se mere på hjemmesiden Klaver i kirken - Klaverakkompagnement i mange sƟlarter v/ Mads Granum 4 onsdage - første gang d. 20. januar i Ellevang Sognegård, Aarhus Nodeskrivning i SIBELIUS v/ Docent Nicolas Kock og Steen Sonne Jakobsen, Cyberfarm 3 fredage - første gang d. 4. marts på Musikkonservatoriet, Aarhus Salmebogen fra mandag Ɵl lørdag (Salmemaraton, Mini/Konfirmander, SalmeaŌener m.m.) For alle der arbejder med salmer i og omkring kirken v/ Lektor Jørgen Kjærgaard og korkonsulent Doris Kjærgaard Mandag d. 4. april kl. 10 - 16 i Vestervig Brochurer og ƟlmeldingsblankeƩer findes på www.kirkemusikskole.dk/vestervig

Øvrige eŌeruddannelser PraksisreƩet kirkemusikalsk kompetenceudvikling i Folkekirken De tre kirkemusikskoler deltager i et udviklingsarbejde, hvor fagmoduler samles i fagpakker. Disse giver faglig kompetence Ɵl udførelse af klare afgrænsede funkƟoner. Målet for projektet er, at der udvikles 6 fagpakker. Arbejdet fordeles mellem kirkemusikskolerne og fagpakkerne afprøves helt eller delvist i piloƞorløb frem Ɵl projektets afslutning med udgangen af 2017. Fra eŌeråret 2016 og frem Ɵl afslutningen ved årsskiŌet 2017/18 udbydes de 6 fagpakker. Temaer for fagpakkerne: Sang, spil og bevægelse for 0-5 årige Rytmisk musik De vokale udtryk i korsang

TilreƩelæggelse af folkelig fællessang Liturgi og musik ved nye gudstjenesteformer AdministraƟon og ledelse Uddannelserne publiceres på hjemmesiden

www.kirkemusikskole.dk Organist.org 10 /2015

17


REPORTAGE

SALMEMELODIER SKAL VÆKKE GENKENDELSE

Syng Nyt skiftede 19. september de tidligere års østjyske landsbyidyl i Hjortshøj ud med kulturcenteret midt i Hovedstaden, da netværket holdt sin årlige salmedag i Vartov med fælles salmesang og inspirerende oplæg. Ved den nærliggende Holmens Kirke er Jakob Lorentzen kantor og organist. Han fortalte om at komponere melodier til nye salmetekster. Tekst og Foto: Kristina Parkov Det har præget Jakob Lorentzens tilgang til musikken, at både hans mor og far var præster, fortæller han.

”Min far var meget højkirkelig og optaget af det historiske i musik. Carl Nielsen var hans yndlingskomponist. Min mor var mere aktivistisk – optaget af menigheden, og hvordan man trækker mennesker ind i kirken. Jeg har på den måde været så heldig at få både det højkirkelige og det lavkirkelige i vuggegave.”  Jakob Lorentzen taler til en fyldt sal af primært organister og præster. Litteraturhistorikeren Erik Skyum-Nielsen har netop talt om salmen som litterær genre og rost en af morgenens salmetekster – ”Se, nu stiger solen af havets skød” – for at være visuelt appellerende med et rigt billedsprog, hvor ”vi næsten er til havs i sidste vers”. Nu skal det handle om

Jakob Lorentzen har været ansat som kantor og organist ved Holmens Kirke i København siden 1997. På Syng Nyt-salmedagen drejede hans oplæg sig om at komponere sangbare salmemelodier – og om vigtigheden af fornyelse blandt både præster og organister.

18

Organist.org 10/2015


REPORTAGE salmens andet og lige så vigtige ben: melodien.

HAR JEG IKKE SUNGET DEN FØR? ”Når jeg komponerer en salmemelodi, er mit formål at skrive noget enkelt og melodiøst. Noget, som menigheden hurtigt kan genkende. Man må gerne – når man synger den for første gang – tænke: ’Har jeg ikke sunget den før?’.”  En salmemelodi skal bære ordene frem og vække genkendelsens glæde, forklarer Jakob Lorentzen, og lere af tilhørerne i salen nikker enigt.  Jakob Lorentzen har samarbejdet en del om salmeskrivning med Lisbeth Smedegaard Andersen, der er tidligere præst ved Holmens Kirke.  ”Jeg har altid nydt at få tekster af Lisbeth – jeg synes, de er helt fantastiske. Og vi skal synge en af hendes salmer nu”.  Jakob sætter sig til klaveret og beder folk om at rejse sig. Og så bliver der sunget – med indlevelse og styrke i stemmerne. Bagest i haven, der sidder jeg tit, kigger på blomster og blade. Tænker på livet og det der blev mit, det jeg engang skal forlade.  ”Hvis I lagde mærke til det, så startede denne melodi i F-dur,” forklarer Jakob og nynner salmens første toner. ”Derefter følger en række sekvenser, som vi kender fra hitsalmer som ’Dejlig er jorden’. Og endelig afslutter jeg i mol. Jeg har forsøgt at fange den eftertænksomhed, der er i teksten – at gøre melodien visepræget snarere end kunstnerisk, tung og besværlig. For selvom det er dybe tanker, der bæres frem af teksten, selvom det handler om døden, så har det alligevel været mit mål at skabe en lethed i melodien. En genkendelighed.”

Organist.org 10 /2015

AT TILTRÆKKE MENNESKER Thomas Laub skrev nogle fantastiske melodier og leverede et meget vigtigt stykke arbejde til kirkemusikken og vores kulturarv, understreger Jakob Lorentzen.  ”Det er selvfølgelig vigtigt, at vi værner om vores sangskat. Men det allervigtigste for mig er at tiltrække mennesker. At kirken aldrig bliver en klub for de indviede. Mange moderne mennesker kommer ind i kirken og kan ikke inde noget, de genkender som deres eget. Musikken lyder slet ikke som den, de plejer at høre. Vi kan blive for alvorlige, korrekte og kedelige. Vi må ikke være bange for at forny os.”  Jakob Lorentzen mødte første gang sognepræst, forfatter og debattør Kathrine Lilleør i 2010. De indledte et samarbejde om at skrive salmer.  ”Hun var en stor udfordring for mig, hun havde sine meningers mod. Og hun ville noget helt andet med musikken, end jeg ville. Jeg er meget traditionsbunden, og dér kom Kathrine Lilleør og ville have et helt andet syngetempo. Vi sad og sang salmer sammen, og pludselig sagde hun: ’Hvorfor synger du så langsomt? Hvorfor skal det være så slæbende? Spil ’Nu titte til hinanden’ som du ville spille den for din datter på syv’. Og det gjorde jeg så”, siger Jakob Lorentzen og sætter sig til klaveret og spiller melodien i et let, hurtigt og muntert tempo til stor morskab for tilhørerne i salen.  Jakob Lorentzen forklarer, at organister og præster har godt af at sparre med hinanden og at udveksle tanker og idéer til gensidig fornyelse.  ”Det var faktisk en god ting for mig at blive provokeret lidt. Det er vigtigt, at vi som organister kan forny os. Det moderne menneske skal også kunne inde genkendelse i kirken. Forstår I min pointe?”.  ”Ja!”, lyder det fra salen. 19


REPORTAGE

BØRNESALMER SKAL VÆRE SANSELIGE OG POETISKE En vellykket børnesalme skal have en god melodi, en regelmæssig tekstrytme, et omkvæd, få vers – og gerne et poetisk lag. Og så er det vigtigt, at en korleder kan sprede begejstring blandt de unge sangere, mener Lotte Smith-Petersen.

”Ud over at det er fantastisk for mig at få lov at arbejde med, er det også en vældig gave for de her børn og unge. Og hvis vi nogensinde skal få det her med salmer til at fungere i Danmark igen, så er det via kirkekorene, det skal foregå. For i skolerne bliver der sunget meget lidt.”

Tekst og Foto: Kristina Parkov

SALMEN SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lotte Smith-Petersen præsenterer sig for den fyldte sal i Vartov. Hun er korleder for Vesterbro Sogns Børne- og Ungdomskor, der øver i Enghave Kirke og er for børn og unge mellem 6 og 25 år. Optagelsesprøver er der ingen af. For alle kan lære at synge, forklarer korlederen.

Børne- og ungdomskors-kantor i Vesterbro Sogn, København, Lotte Smith-Petersen, fortalte på Syng Nyt-salmedagen om de nye salmer og børnene.

20

Lotte Smith-Petersen har taget tre salmer med, som i hendes ører er gode børnesalmer: ”Lær mig at bede af hjertet”, fordi Carl-Bertil Agnestigs melodi er god og nem for børn at lære, og fordi teksten slipper afsted med at være religionspædagogisk. Jens Rosendal og Jens Nielsens ”Først de store havdyr”, fordi det altid er et hit at inddrage dyrenes verden i børnesalmer – og fordi selv de børn, der ikke kan læse endnu, har forholdsvis nemt ved at lære den udenad. Og så er der Birgitte og Torben Kjærs ”Go’ søndag morgen”, som hun fremhæver som det bedste eksempel.  ”Jeg synes, det er den af de tre salmer, der slipper bedst afsted med både at fortælle en historie uden at være moraliserende, og samtidig er den sjov – og nem at lære udenad.”  Derimod er en salme som Martin Luthers”Vor Gud han er så fast en borg” desværre ikke længere et hit blandt børnene, fortæller hun.  ”Det er der forskellige grunde til. En af dem er melodien. Både formen og harmonikken er relativt ukendt for almindelige børn. Derfor er det meget nemmere for dem at lære at synge ”Du, som har tændt millioner af stjerner”. Det er en måde og en viseform, som de genkender. Så er der også det sproglige. Den dér borg Organist.org 10/2015


REPORTAGE og de dér kongebilleder, det kender de heller ikke. De har heller ikke en forestilling om, at ’Far’ er sådan en, man skal være ydmyg over for – i hvert fald ikke på Vesterbro.”  Der lyder latter fra salen.

salmen, er noget af det vigtigste, når man har med børn at gøre, har hun erfaret.

Lottes favorit-børnesalmer VIS BEGEJSTRING ”Jeg kunne godt tænke mig en børnesalme, som var poetisk. Mange af de religionspædagogiske salmer er det ikke. Salmer til børn skal appellere til deres sanser – til det, de oplever lige nu og her. Skal en børnesalme mane til re leksion? Har et barn på fem år en religiøsitet? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at en rigtig god melodi kan gøre dem fuldstændig vilde med en salmetekst som Kingos ’Far, verden, far vel’,” fortæller Lotte Smith-Petersen.  Og det, at man som korleder eller minikonirmandunderviser selv viser begejstring for

• Birgitte og Torben Kjær: Go’ søndag morgen, er ikke udgivet, men vi har fået lov at lægge den ind på organist.org under ”For medlemmer” > ”Noder og salmetekster" (under "Nye salmer") (kræver login med mail-adr. samt medlemsnummer, som findes på bagsiden af bladet). • Jens Rosendal (tekst) og Jens Nielsen (melodi): Først de store havdyr, findes i ”Børnekor i kirken 1”, Dansk Sang. • Britt Hallqvist (tekst), Holger Lissner (oversættelse) og Carl Bertil Agnestig (melodi): Lær mig at bede af hjertet, findes i ”Sange og salmer”, Lohse 2013.

NYE SALMER SKAL HANDLE OM DET LIV, VI LEVER Salmer til kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse skal vække genkendelse i menigheden og ikke røre ved ritualets logik. Men samtidig skal salmerne afspejle det moderne livs udfordringer. En svær balancegang, der stiller krav til de nye salmeskriveres måde at tænke ”genkendelighed” på, mener Ulla Morre Bidstrup.

”Den er et godt eksempel på en vellykket moderne salme. Vellykket, fordi den tager ritualet, den særlige lejlighed, det at komme til kirken med fokus på en særlig relation, alvorligt. Dem skal der skrives lere af. For de nye salmer skal både vække genkendelse i forhold til det rituelle og i forhold til det moderne menneskes levede liv”, siger Ulla Morre Bidstrup.

FOR FÅ STRÆKMÆRKER Tekst og Foto: Kristina Parkov Ulla Morre Bidstrup lægger ud med at bede alle om at synge med på ’Fyldt af glæde over livets under’ – en populær dåbssalme, der er skrevet i 1970erne. Organist.org 10 /2015

Den største menighedstype i den danske folkekirke kalder Ulla Morre Bidstrup for ”den biogra iske menighed”. Det er mennesker, der går i kirke, når de er inviteret eller selv inviterer til dåb, kon irmation, bryllup og begravelse. >> 21


REPORTAGE

Ph.d. i teologi Ulla Morre Bidstrup var som medlem af Grundtvigsk Forums styrelse ”på hjemmebane” i Vartov, hvor hun på Syng Nyt-dagen holdt oplæg om nye salmer til de kirkelige handlinger. Til daglig er hun Uddannelses- og afdelingsleder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København.

”I en helt ny undersøgelse foretaget på Frederiksberg har man undersøgt en række gudstjenestedeltageres oplevelse af højmesse med dåb i ire forskellige kirker. Det viser sig, at salmesangen desværre vurderes meget lavt i dåbsgæsternes evaluering. Det, som de bedst kunne lide var dåbsritualet og prædikenen. Og der refereres særligt til én bestemt prædiken. Ved I hvad den handlede om? Grå hår og strækmærker.”  Den oplysning møder overraskelse blandt tilhørerne – og så alligevel ikke. For ængstelse over livets uundgåelige forfald er så almenmenneskelig en bekymring, at det giver god mening.  ”Den største menighed i den danske folkekirke foretrækker altså prædikener, der får formidlet, at kristendom og deres hverdagsliv har noget med hinanden at gøre. Måske er der simpelthen for få grå hår og strækmærker i de gamle salmer?”. 22

NYE TIDER – NYE SPØRGSMÅL ”Hvor en dåbsfamilie for 200 år siden var bange for, om barnet døde, inden ugen var gået, så tænker de måske i dag mere på, om barnet nu bliver dygtigere end kineserne eller om barnets liv bliver så let, smukt og problemfrit, som familien ønsker for det. Og sådan vil nye salmer til de kirkelige handlinger hele tiden være nødt til at forholde sig til disse spørgsmål: Hvordan er det, vi som mennesker kommer ind i kirken – og hvorfra? Hvad er det for tanker, bønner, ængstelser og håb, vi har?”  Ulla Morre Bidstrup afslutter sit indlæg med en opfordring til at synge en salme, som er skrevet til en af de nye kirkelige handlinger – hvor et par af samme køn vies, og hvor ”I blev skabt som mand og kvinde” ikke vil være det rigtige valg.  Alle i salen rejser sig og synger ”Hvor kærlighed brænder”, der er skrevet af valgmenighedspræst Benedicte Hammer Præstholm. Organist.org 10/2015


REPORTAGE

PANELDEBAT: AUTORISATION ELLER KAOS?

Skal Den Danske Folkekirke fastholde den autoriserede salmebog, måske endda skabe en ny en af slagsen – eller er tiden løbet fra den slags? Under overskriften ’Autorisation eller kaos’ blev der med Syng Nytsalmedagens afsluttende oplæg lagt op til paneldebat. Biskop i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, ridsede diskussionens vigtigste pointer op og præsenterede de to andre paneldeltagere: Carsten Clemmensen og Hans Raun Iversen. Tekst og Foto: Kristina Parkov Biskop Henrik Wigh-Poulsen fortæller tilhørerne i salen, at det har været fantastisk opmuntrende at være med til Syng Nyt-salmedagen – men at han har en personlig bekendelse, der presser sig på.  ”Når jeg sidder ved min computer om natten og resten af familien er gået i seng, så sidder jeg og leder efter forskellige indspilninger af ’Perleporten’. Jeg har haft en sygelig trang til at høre den, siden jeg på en gåtur i Viborg hørte to frelsersoldater sidde og synge den, så jeg ik tårer i øjnene. I kender godt ’Perleporten’, ikke?”.  Folk i salen bekendtgør, at det gør de bestemt, men for en sikkerheds skyld bliver de første toner slået an på klaveret.  ”Når jeg går i kirke søndag morgen, er det noget helt andet. Da er jeg dogmatiker og klassisk. Det handler igen om det med de to former for genkendelighed – genkendelighed i forhold til traditionen og genkendelighed i

Organist.org 10 /2015

Deltagerne i Syng Nyt-salmedagen anno 2015 fik rig lejlighed til at røre stemmelæberne. Man kan se mere om Syng Nyt på hjemmesiden syngnyt.dk.

forhold til mit liv, som jeg lever det. Det er den diskussion, som vi skal i gang med nu. Er det vigtigt med salmebogen som et folkeligt samlingspunkt eller er det et udtryk for kirkelig McDonaldisering? Og er det bedre med små – måske endda lokale – salmebogstillæg?”  Sognepræst Carsten Clemmensen træder op på talerpodiet for at give sit bud på problemstillingen.

SALMEBOGEN SKAL VÆRE RUMMELIG ”Autorisation betyder jo egentlig bare, at man giver status til noget og gør det gældende. Og af de to ord – autorisere som i at gøre noget gældende – og kaos, så foretrækker jeg, at vi gør noget gældende. For gør vi noget gældende, så siger vi også, at der er noget, vi vil, og at vi har et mål.”  For Carsten Clemmensen er det vigtigt, at en autoriseret salmebog rummer to helt

23


REPORTAGE

Syng Nyt-salmedagen sluttede med en debat om, hvorvidt det stadig er værd at udgive en autoriseret salmebog og autoriserede tillæg. I panelet er det fra venstre Carsten Clemmensen, sognepræst i Hasle ved Aarhus, Henrik WighPoulsen, ny Aarhus-biskop, og Hans Raun Iversen, lektor ved Det Teologiske Fakultet i København og medredaktør af ”Salmesang – Grundbog i hymnologi”.

grundlæggende elementer: Kvalitet og genkendelighed.  ”Vi skal simpelthen sikre, at det vi synger, er ordentligt. Vi synger på baggrund af en tradition. Og det er så uhyre vigtigt at være bevidst om, at vi hverken er de første eller de eneste, der prøver at udtrykke i sang og salmer, hvad tro og kristendom er. Jeg vil påstå, at en autoriseret salmebog kan og vil udtrykke større rummelighed end et salmebogstillæg sat sammen i et enkelt sogn eller en enkelt menighed.”  Carsten Clemmensen medgiver, at nogle måske vil mene, at den nuværende udgave – 2003-udgaven – måske ikke er så rummelig

24

endda, men at man, når man sætter salmer sammen til flere tusinde sogne, netop derfor bør tilsigte at tænke i rummelighed og give plads til lere forskellige teologiske og musikalske retninger.  ”Jeg er bange for, at i det øjeblik man begynder at lave tillæg hver for sig, så vil man få noget, der er en form for McDonaldisering; ikke nationalt men i de enkelte sogne. Det vil blive for meget af det samme. Som folkekirke har vi et ansvar for at samle det kirkelige og det folkelige. Og et af de få steder, hvor det kirkelige og det folkelige falder sammen – det er, når vi synger. Når vi synger, rummer vi den eller det, der er forskellig fra os.”

Organist.org 10/2015


REPORTAGE

EFTERLYSER EN FOLKEKIRKEBOG ”Grundtvig-salmen ’Som tørstige hjort monne skrige’ skildrer en kernekristen, som er tvivlende og ensom og i dyb krise med sin tro – men hvor mange er det lige, der indes af dem i dag?”, spørger Hans Raun Iversen retorisk tilhørerne i salen. Han er lektor på praktisk teologi ved Københavns Universitet.  ”Hvis vi i folkekirken vil være tæt på folket, så har vi faktisk ikke noget valg. Folkesangen, hverdagssangen og kirkesangen må gå ind i et kontinuum – og det gør nogle af de bedste nye salmer også. Vi kan ikke tro, at vi kan skabe sammenhængskraft i Den Danske Folkekirke ved at klamre os til en arv, som højst ti procent af den danske befolkning kan stå inde for – og genkender.”  Hans Raun Iversens svar på spørgsmålet om autoriseret salmebog eller ej er et forslag om en ny og mere samlende salmebog.  ”Vi skal have en autoriseret vejledende fol-

kekirkebog. Vi skal slå koralbogen, salmebogen, ritualbogen og alterbogen sammen til ’Folkekirkebogen’. Og den skal selvfølgelig kvalitetssikres og være vejledende. Det er fuldkommen arbitrært, hvad der er af salmer i den nuværende salmebog. Lad os dog lave en ny én, som vi er fælles om. Der er ingen andre muligheder. Masser af undersøgelser viser, at danskerne kun gider at være med i det, som de lige føler er godt og passende for dem her og nu. Og det kan man være for eller imod, men det er sådan, det er.”  Dagens sidste oplæg afrundes med spørgsmål fra salen, inden der er fyraftensang i Vartov Valgmenighedskirke, hvor kultur- og kirkeminister Bertel Haarder præsenterer et par gamle og en del nye salmer. Børne- og Ungdomskor fra Måløv Kirke, Esajas Kirke samt Vesterbro og Rosenvængets Sogn synger for og markerer dermed et punktum for en dag i salmernes tegn.

KONCERT MED TRESAFINADO aktuel med ny CD: Choro Nórdico Pia Kaufmanas, Fløjte Torsten Borbye Nielsen, Guitar Afonso Correa, Percussion

"…musik, som kommer fra et sted, hvor menneskelig varme og sanselighed bor." Anders Beyer, Information. " …stor instrumental overlegenhed.” Jakob Levinsen, Berlingske Tidende.

Workshop & koncert med dit kor Nye salmer og sange & kendte salmer i nyt lys

Lyt til musikken - www.tresafinado.dk

Organist.org 10 /2015

piakaufmanas@gmail.com - tlf. 5126 9052 torstenborbye@gmail.com - tlf. 25 396 398

25


ANMELDELSER

Iben Krogsdal m.fl. Du vilde himmel! En påskeantologi Forlaget Mixtur/ FUK 137a-g 149 kr. hos noder.dk (find nodeeksempler samme sted) Også enkeltvis: 20-40 kr./stk.

FUK har på forlaget Mixtur udgivet påskeantologien ”DU VILDE HIMMEL!”. Salmedigteren Iben Krogsdal har skrevet teksterne, der passer til tiden fra palmesøndag til Kristi himmelfart, og hun er det samlende element i denne udgivelse, hvor fem forskellige komponister har skrevet musikken. Det er blevet til syv satser med stor variation i udtryk og sværhedsgrad, der meget godt beskriver den bredde, FUK repræsenterer: spire-/børnekor, ligestemmige kor og blandet kor. De enkelte satser kan bruges som motetter, og der er forslag til, på hvilke søndage de kan bruges, eller de kan opføres samlet ved en koncert eller musikgudstjeneste, hvis man har de kor, der skal til. ALLE SVÆRHEDSGRADER Antologien indeholder to a cappella-satser: Merete Kuhlmanns 6. del for blandet kor passer til påske og søndagene efter, og det er en meget spændende sats med et folkemusikalsk islæt, der giver satsen god energi. Der er skiftende taktarter og omskiftelig tonalitet, og der kræves et kor på ret højt niveau. Jakob Lorentzens 3.del er skrevet for et dygtig ligestemmigt kor og passer til langfredag. Tekstligt stikker den lidt ud, idet de sidste to vers i jeg-form lægger tanker/tale i munden på Jesus, mens han hænger på korset – det skaber en følsomhed der sender tankerne hen på digte som f.eks. H.C. Andersens ”Det Dø-

26

ende Barn”. Musikken er lige så følsom som teksten og efterlader os i en åndeløshed, der nok er lidt uvant i vores intellektualiserede forhold til kristendommen. Fire satser er for ligestemmigt kor/børnekor med akkompagnement: John Høybye står for to af disse, hhv. 2. del, der kan opføres af begyndere til skærtorsdag, og 4. del for viderekommende til påskemorgen. Satserne lægger sig pænt ind i den lange række af værker fra Høybyes hånd, det er udadvendt rytmisk. Det er gedigent håndværk – det er bare god musik! Om jeg så selv er parat til bruge en så udadvendt sats til en almindelig skærtorsdags-gudstjeneste og synge da-ba-da-ba-dap-dap-dap er nok tvivlsomt, men uden tøven kan den bruges til børne-/ungdomsgudstjenester. OGSÅ FOR ORGLET To af satserne med akkompagnement har nævnt orgel som mulighed: Jesper Gottliebs 1. del til palmesøndag kan opføres af begyndere. Den indeholder kanonafsnit og enkle modstemmer – en fin sats, men spil den først hen på eftermiddagen, for det første tema har man glæde af, lige indtil man går i seng: det er sådan et, der bare kører i ring! Thomas Lennerts 5. del passer til påskedag og er skrevet som en ekkosang for de yngste korister. En skøn sats, hvor tekst og musik går hånd i hånd og oser af en barnlig naivitet, der vil gøre sig godt i spire- eller børnekoret. Antologiens 7. del til Kristi himmelfart har Jakob Lorentzen skrevet musikken til. Satsen er for ligestemmigt kor, blandet kor og klaver, men koret kan evt. reduceres, så det kun er det ene eller det andet, eller evt. énstemmigt med en enkelt 2.-stemme. Opfører man hele antologien samlet vil dette være afslutningsnummeret, og det er skrevet som et sådant: en stor, pompøs sats a la afslutningsnummeret i en musical, med ½ tone op-modulation til sidst. Det er lutter gode kræfter der er samlet her, og det er en meget flot udgivelse – samtlige satser kan varmt anbefales! De kan bestilles både enkeltvis og samlet. Brian Stenger Poulsen

Organist.org 10/2015


ANMELDELSER

Per Nørgård Orgelbogen Edition Wilhelm Hansen 199 kr. hos webshop.ewh.dk

Fra Edition Wilhelm Hansen er nys udkommet et bind med orgelmusik af Per Nørgård i redaktion af Ivar Hansen, i al sin enkelthed betitlet ”Orgelbogen”. Samlingen indeholder en række af Nørgårds kortere orgelværker beregnet for gudstjenestebrug, og det er storartet på denne måde at have disse ting for første gang samlet i ét hæfte. Noden er ganske indbydende og er i, hvad der efter min mening, er i organisternes ”drømmeformat” nemlig i A4 landscape, som på alle måder er behændigt. Udgivelsen indeholder foruden et fint forord glimrende noter om de enkelte værker og om udførelsen, samt til sidst i publikationen en komplet fortegnelse over de af Per Nørgaards værker, hvori der indgår orgel. Selve bindet er desuden forsynet med en fin farveillustration af komponistens hustru, Helle Rahbæk, der på det nærmeste er et slags sindbillede af musikken. Nodesatsen er forbilledlig tydelig og letlæselig, hvilket er bydende nødvendigt i forhold til komponistens notation der i en del tilfælde implicerer intrikate stemmevævninger og linjeføringer.

Melodiforlæggene hører til blandt de mere gængse, man støder på hen over kirkeåret, og orgelkoralerne finder derfor fint anvendelse (”Ak Gud, fra Himlen se herned”. ”Nu bede vi den Helligånd”, ”Mig hjertelig nu længes”, ”Til dig alene, Herre Krist” og ”Opstanden er den Herre Krist”). Desuden er der en noget sværere fest-toccata, en herlig én-stemmig toccata, ”Libra”, der på alle måder kræver skærpede sanser for at få alle noder og accenter rigtigt på plads, det lille strålende ”Sommerpræludium”, hvor sværhedsgraden er tiltagende (hvilket gør sig gældende når man arbejder sig frem i hæftet). En række tonesætninger af Ole Sarvigs vidunderlige ”Frostsalme” eller ”Som året går”, som salmen hedder i den nye salmebogsudgave, kan finde anvendelse som både ledsagesatser og koralforspil m.m. til salmen eller som kirkearier med solist eller kor. Komponisten angiver i fodnoter en vifte af opførelsesmuligheder. Desuden er salmen som et ekstra krydderi bragt i faksimile, hvilket er ganske velgørende. ”Corale doloroso” og koralfantasien over ”Jeg ved et evigt himmerig” er i den noget sværere ende. De kræver en del øvning men giver til gengæld så meget desto mere. Hvis man er bekendt med og holder af Per Nørgårds karakteristiske klangunivers, vil man især i disse to værker føle sig hjemme. SAVNER KUN EN CD Hæftet med Nørgårds orgelværker er tidligere i år opført som samlet program af organist Jens E. Christensen, der har stået for en lang række opførelser og uropførelser af Per Nørgårds orgelmusik, og som tillige har indspillet de større Nørgård-orgelværker. Det ville være fantastisk, hvis en sådan cd-indspilning af nærværende samling kunne ”følge med noden”, så man også på denne kunne danne sig et indtryk af Nørgårds kirkemusik for orgelet. Det kommer nok efter det foregående ikke bag på ret mange, jeg på varmeste anbefaler denne udgivelse og kan kun udsige et ”tillykke” til forlaget med udgivelsen – og tillykke til os! Bo Andersen

KARAKTERISTISK KLANGUNIVERS Udgivelsen indeholder bl.a. de fem orgelkoraler Op. 12, der hører til i den teknisk lettere tilgængelige ende.

Organist.org 10/2015

27


ANMELDELSER

Thomas Munch 15 Orgelkoraler Forlaget Sela 120 kr. på forlagetsela.dk

Thomas Munchs nye samling af orgelkoraler vidner om et gedigent arbejde med kirkens salmeskat. Den nye udgivelse placerer sig i forlængelse af det kompositionsarbejde, som organist Thomas Munch har udført i over et årti, og som har båret frugt i form af bl.a. fire andre bind med orgelkoraler, som er udkommet siden 2003. De salmemelodier, der er valgt som grundlag for de 15 orgelkoraler, som kan bruges som præludier og postludier, er blandt de mest anvendte. De knytter sig til den almindelige højmesse, til kirkelige handlinger (såsom begravelse) og til store højtider (jul, påske,

28

pinse). Man finder her, for kun at nævne nogle af titlerne, ”En sød og liflig klang”, ”Udrust dig, helt fra Golgata” og ”I al sin glans nu stråler solen”. Thomas Munch er tro mod salmernes indhold og deres melodier. Hans styrke ligger i, at han ofte lader melodien selv generere orgelkoralen. Et fint eksempel er første sats af ”Udrust dig, helt fra Golgata”, hvor det indledende motiv i melodien danner venstrehåndspartiet, mens melodien med længere nodeværdier (augmentation) fremtræder i højre hånd. Thomas Munch har sans for det organiske i kompositionen. Salmemelodien kan f.eks. fremtræde glimtvis i stykkerne, forsvinde og vende tilbage som et naturligt udtryk inden for satsen (f.eks. i ”Fred hviler over land og by”). I sin stil hælder Thomas Munch mest mod en raffineret romantisk stemning, med inspiration fra blandt andre Brahms, hvilket ikke udelukker, at nogle af kompositionerne har barokkens orgelkoral som model. Thomas Munch kan sin musikhistorie og er i stand til at bruge modellerne kreativt. Resultatet er flot og overbevisende. Monica Papazu

Organist.org 10/2015


DEBAT

KORALBOGENS UDFORMNING – ET FORSLAG Hvorfor ikke udgive den nye koralbog som et praktisk ringbind?

margin næsten er umuligt at få et ordentligt resultat. Desuden bliver bøgerne hurtigt nedslidt.

Af Niels Hansen

FLEKSIBEL I BRUG Jeg har ikke selv anskaffet Kroghs koralbog men har i stedet brugt Wilhelm Hansens tillæg og min gamle koralbog, der med tiden er blevet til en løsbladsudgave. Det har været praktisk, men det kræver jo, at man er særdeles omhyggelig med at holde styr på de løse sider.  Med en koralbog i løse blade kan man nøjes med at tage netop de noder frem, som man har brug for (og skal så huske at sætte dem på plads igen efter endt brug!). Og en ringbindskoralbog kan også benyttes på traditionel vis, hvis man ønsker det.  Mit forslag er hermed stillet til rådighed for Ole Brinth og Gyldendals Forlag.

Foto: Carl Jørgen Nielsen

I sidste nummer af medlemsbladet kunne man læse, at en ny udgave af koralbogen er på vej, og at den sandsynligvis vil blive i ét bind med omkring 600 sider. Jeg har et forslag: Udgiv bogen i et ringbind i ”liggende” A4-format.  En meget tyk bog med mange sider er og bliver utrolig upraktisk. Det ved vi fra den nuværende udgave af Kroghs koralbog og fra étbindsudgaven af Højskolemelodibogen (jeg kan forstå på artiklen, at den senere er udkommet i en tobindsudgave). Bøgerne kan dårligt stå på en nodepult, og vil man i stedet tage en fotokopi af en melodi, er de så snedigt indrettet, at det på grund af en meget smal

En meget tyk nodebog er i mange tilfælde ikke praktisk. Her er det étbindsudgaven af Højskolesangbogens Melodibog.


Nyheder fra Dansk Sang . . . Tolv af Lindgrens bedste salmer ... af Erling Lindgren Salmer med melodier af Erling Lindgren. Tekster af Lisbeth Smedegaard Andersen, Ester Bock, Simon Grotrian, Jesper Kallesøe, Annette Broberg Knudsen, Iben Krogsdal, Sten Kaalø, Michael Nielsen og Lars Busk Sørensen. Noder med becifringer og udskrevne klaver- og orgelakkompagnementer.. Hæfte. B-1208. Kr. 160,- (200,-). ISBN 978-87-7612-967-5

Se på himlen – musik til 4 årstidshøjmesser ... af John Høybye Et resultat af et samarbejde mellem organist, præst, korleder og komponist. Formålet var at tilrettelægge og gennemføre 4 årstidsbestemte højmesser, der inddrog kirkens børne/ ungdomskor med nykomponeret og publikumsvenlig musik. Alle sangene i hæftet kan udføres som enstemmige fællessange. Men også i mere udbyggede versioner for 2-3-stemmigt kor med orgeleller klaverakkompagnement.

Midvinter – fra mørket ind i lyset Forsommer – fejring af lyset Sensommer – takke for lyset og høsten Førvinter – forventning med indsigt i mørket Musikken til de enkelte højmesser består overvejende af nykomponeret musik; men også kendte salmer indgår for at opretholde en balance mellem tradition og fornyelse. Den nykomponerede musik består af de liturgiske enheder Kyrie, Gloria og Alleluja, af fællessalmer og korsatser til introitus, motet og postludium. Hæfte med en indspilning af materialet på cd. B-CD-1211. Kr. 192,- (240,-). ISBN 978-87-7612-970-5

John Høybye:

ing Musik: Erl

Den primære målgruppe er FUK’s børne- og ungdomskor, der medvirker i højmessen. Men korsatserne kan uden videre anvendes af dygtige skolekor, ligesom de enstemmige sange/salmer fint kan indgå i skolernes almindelige sangrepertoire. Musik til 4 årstidshøjmesser med tekster af Jens Simonsen, Niels Erik Nielsen, Inge Hertz Aarestrup, Frank Jæger, Martin Luther, Johs. Johansen og Peter Balslev Clausen.

Lindgren

Musik: John

Se på himlen

Tolv af s bedstsaelmer Lindgren

Høybye

Musiik tili 4 åårst M tid idshøj øjmesser

Tekster: Jens Simonsen, Niels Erik Nielse Inge Hertz Aares n, trup, Frank Jæger Martin Luthe , r, Johs. og Peter Balsle Johansen v Clausen

esøe, , Jesper Kall Tekster: on Grotrian r Bock, Sim Kaalø, sdal, Sten ersen, Este degaard And Knudsen, Iben Krog nsen erg Lisbeth Sme Busk Søre Annette Brob sen, Lars Niel hael Mic

ye

: John

Høyb

Musik

B-1208

: lsen, Teksterls Erik Nie er, Jæg en, Nie Frank Simons estrup, Johansen Aar Jens Johs. Hertz usen Inge Luther, lev Cla Martin er Bals og Pet

11 D-12 970-5 FM-C 87-7612P © og

7612-967-5

978Bog med ISBN cd BIEM

2015

14/09/15

09.47

til 4 års

ser

øjmes

tidsh

Musik

g Sang Dansk ingens forlaning rerforen 7400 Her Musiklæ 162, DK sang.dk vej Gudenåwww.dansk

09/09/15

på Læs mere .dk ng sa sk an .d w ww

30 0

www.dansksang.dk • master@dansksang.dk • tlf. 97 12 94 52 Organist.org Orga Or ggaaniist st.o .oorgg 10/2015 10/ 0/20 /2015 20 0155


Ny orgelmusik Alle titler her ligger klar til download pĂĽ www.cantando.com med 10% rabat!

HĂĽkon Berge

"OĂ´ OO ÂąJFO

ORGANUM NIDROSIENSE

LUDUS ORGANALIS FESTIVUS

Preludium & Postludium

Preludium og fuge i C

Et kontrasterende og DYNAMISK MODERNISTISK vĂŚrk i to satser. Bestilt TIL INDVIELSEN AF DET RESTAUREREDE 3TEINMEYER orgel i Nidarosdomen.

+OMPONERET I TIL DET NYE ORGEL FRA l RMAET “Bruno Christensen 3’NNERv SOM BLEV BYGGET I (’VIK KIRKE Order nr. C3703

Order nr. C3424

Justin Vickery

VENI CREATOR SPIRITUS Variasjoner for orgel

Mons Leidvin Takle

%T HÂ?FTE MED variationer over den KLASSISKE HYMNE h6ENI CREATOR SPIRITUSv

BLUES IN THE CATHEDRAL 18 stykker for orgel

+OMPONISTEN Â’NSKER MED DETTE HÂ?FTE AT LADE NOGET AF ORGLETS EGENART KOMME FREM I MUSIK INSPIRERET AF blues. Noderne leveres INKLUSIV #$ SIDER

Order nr. C3418

download af

noder

Order nr. C3702

Log dig ind pĂĽ

www.cantando.com download noder direkte til din computer - enkelt og billigt! 4LF ORDER MUSIKKFORLAGET NO Organist.org 10 /2015

www.musikkforlaget.no

s Transponer en kvart op eller ned s !FSPIL l LEN I -)$) FORMAT s !FSPIL STEMMER OP NED I FORHOLD TIL SYSTEM s !FSPIL FÂ’RSTE SIDE I FORHĂ?NDSVISNING

51 86 90 00

31

order@cantando.com


To år går på hæld 'H WR nU KDU KYHU LV U LQGÀ\GHOVH Sn RUJDQLVWHQV hverdag i den kommende tid.

Kirkeåret, da der nu bliver travlt med at forberede de musikalske herligheder til adventstidens og julens begivenheder.

Kalenderåret, da man måske lige får besked fra kasserer eller kordegn om lidt budgetrester, man gerne må bruge.

NODEhandleren kan hjælpe med den ene del. Hvis du har nogle nodeønsker, du gerne vil have tilbud på, så send ønskesedlen til os, og vi tager os af det, medens du passer det musikalske arbejde. Skriv til paaske@nodehandleren.dk eller ring på 43 53 38 08 'X ¡QVNHV JRG DUEHMVO\VW Med venlig hilsen Bent Påske

NODEhandleren 32

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

Organist.org 10/2015


Vokalselskabet GLAS

er kendt for et eksperimenterende og stærkt vokalt udtryk. De synger værker skrevet over salmer og folkesange fra Norden og Balkan. De har i 2015 udgivet CDen MOLD. GLAS tilbyder kirkekoncerter og sogneaftener med sang og fortælling samt workshops for kirkekor, NRQ¿UPDQGHU RJ PLQLNRQ¿UPDQGHU

“Med suveræn sangteknik jongleres der hjemmevant i en mangfoldighed af klangfarver”

“Deres formidling bringer det medmenneskelige indhold i musikken og sangene frem”

- Michael Bojesen, dirigent og komponist, direktør for Copenhagen Opera Festival.

- Bo Gunge, komponist, DR Radiosymfoniorkesteret, Den Jyske Opera m.m.

“GLAS er kormusik som går lige i kroppen på tilhørerne” - Peter Brun, Skt. Catharinæ Kirke, Ribe

vokalselskabetglas.dk “

Kontakt GLAS for mere info: tinerefsgaard@gmail.com mobil: 31 42 43 30


Skandinavisk Orgelcentrum Hybridorglet i Fløng Kirke

26 nye stemmer Orglet er blevet udbygget med 26 nye stemmer, og har nu i alt 40 mod de oprindelige 14. De gamle, mekaniske registertræk er alle bibeholdt, og er stadig en del af det funktionelle orgel. Derudover har orglet gennemgået en delvis renovering, og er 92med cm i alt fem hybrakustiske lydgivere, fire 8 fod blevet udvidet og én 16 fod. Lydgiverne er placeret på hver side af orglet, og er farvemæssigt nøje tilpasset det oprindelige instrument. Resultatet er blevet en større klanglig fylde til støtte for salmesangen, samt mange flere muligheder for musikalsk variation.

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk


Der står i dag flere Rodgers kirkeorgler i danske kirker. Her ses en kombinationsløsning med et C-330 digitalorgel og et akustisk Consoli pibemodul, der giver en naturlig orgelklang. For yderligere information, prøveopsætning og demonstration, kontakt: Roland Scandinavia, Lyngbyvej 419 2820 Gentofte, Tlf. 27 100 140 Organist.org 10 /2015

www.rodgersinstruments.com

35


STILLINGER

VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER Alle organiststillinger besættes i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 herunder Protokollat for organister med præliminær orgelprøve. Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen. Alle organister kan søge alle organiststillinger. Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af.

ARBEJDSBESKRIVELSE Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke længere et regulativ for stillingen. Organisten skal derfor forlange, at menighedsrådet sammen med stillingsindehaveren udfærdiger en arbejdsbeskrivelse for stillingen. En skabelon for arbejdsbeskrivelse kan downloades fra Organistforeningens hjemmeside eller fra IT-skrivebordet. Organister bør, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål, kan man ringe til Organistforeningens lokale tillidsrepræsentanter. I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhandlede arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet indsendes til Organistforeningens sekretariat.

ANSÆTTELSESVILKÅR Organister med en PO-uddannelse aflønnes således (pr. 1.4.2015): Basisløn (kvoteret) • Trin 1 – kr. 281.244,07 • Trin 2 – kr. 294.615,06 (Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse).

36

Rådighedstillæg (kvoteret) Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved: • 1 kirke kr. 21.865,34 • 2-3 kirker kr. 28.506,68 • 4 eller flere kirker kr. 33.921,93

LOKALT AFTALTE TILLÆG Der kan i forbindelse med ansættelsen eller senere aftales yderligere tillæg som fx kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om sådanne lokale tillæg skal i henhold til overenskomsten indgås af Organistforeningen. Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en overenskomststilling, bør inden underskrivelse af ansættelsesbevis kontakte en af de lokale tillidsrepræsentanter for bistand vedr. tillæg og øvrige løn- og ansættelsesvilkår. Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før der er underskrevet et ansættelsesbevis – og for de overenskomstansattes vedkommende en rammetidsaftale – for den nye stilling.

TJENESTEMÆND Såfremt ansøgeren er tjenestemand indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 1.4. 2015): Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr. 19.106,63. Lønramme 20: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.361,02 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.106,63. Lønramme 19: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.361,02 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.106,63.

Organist.org 10/2015


STILLINGER

ORGANIST VED SKIVE OG VOR FRUE KIRKER, SKIVE PROVSTI, VIBORG STIFT STILLINGEN som organistassistent ved Skive og Vor Frue Kirker, er ledig pr. 1. januar 2016 eller snarest muligt. Stillingen er en halvtidsstilling på gennemsnitligt 19 timer ugentligt. SKIVE SOGN er et levende bysogn med god kirkegang og stor interesse for korsang og musik. VI SØGER en dygtig og engageret organist, der har lyst til at indgå i et godt og konstruktivt samarbejde med kirkens organist, kor, præster og øvrige ansatte, samt formår at arbejde selvstændigt.

ANSØGNINGEN skal være menighedsrådet i hænde senest d. 19. november 2015, kl. 12.00. Prøvespil og samtaler forventes afholdt d. 25. november. YDERLIGERE INFORMATION ved henvendelse til kirkens organist Morten Ladehoff på ladehoff5@hotmail.com eller 2924 6085. SE HELE STILLINGSOPSLAGET på kirkens hjemmeside www.skivesogn.dk.

ORGANISTASSISTENTENS ARBEJDE består i at lede kirkens børnekor og spille til gudstjenester, bisættelser mm. hver tredje weekend samt 1-2 dage i løbet af ugen. Der tages hensyn til, at assistenten kan varetage andet arbejde ved siden af. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

Organist.org 10/2015

Fotos: Claude David/Wikimedia Commons

VI KAN BL.A. TILBYDE · en stilling med megen frihed og medindflydelse på arbejdets tilrettelæggelse · stor variation og faglig udfordring i arbejdsopgaverne · en ny sognegård med korlokale og flygel samt organistkontor · to velklingende orgler. Skive Kirke: Bruhn og Søn 1985, 43 stemmer, 3 manualer og pedal, Vor Frue Kirke: P.G. Andersen 1965, 19 stemmer, 2 manualer og pedal, restaureret i 2010. Skive Kirke

Vor Frue Kirke, Skive

37


PRÆLUDIUM MEDLEMMER

NYE MEDLEMMER  Peter Simonsen, Knivholtvej 2, 2 th, 2720 Vanløse (Haraldskirken Søborg, Helsingør Stift)  Liudmila V. Bech, Enemærket 2 B, 5700 Svendborg (Hesselager Kirke, Fyens Stift)  Niels Jørgen Munk Møller, Lupinmarken 35, 6000 Kolding (Kristkirken Kolding, Haderslev Stift)  Henrik Juul Andersen, Kanalvej 21, Jannerup, 7700 Thisted (Bedsted og Grurup Kirker, Aalborg Stift) RUNDE FØDSELSDAGE  Linda Baarsgaard, Hallebyorevej 64, Jyderup (Hvalsø og Særløse Kirker, Roskilde Stift), 50 år den 2. november 2015  Henning Sørensen, Parkvej 38, 6100 Haderslev, 60 år den 13. november 2015  Lena Sommer, Kildebrøndsvej 19, Fensmark, 4684 Holmegaard (Fensmark og Rislev Kirker, Roskilde Stift), 60 år den 29. november 2015  Inger Marie Riis, Hovmålvej 91, 2300 København S (Solvang Kirke, Københavns Stift, og Organistforeningens tillidsrepræsentant), 50 år den 30. november 2015

HUSKESEDLEN   Tjek stillingsopslag på hjemmesiden –

der sker løbende opdatering   Frist for ansøgning om midler fra Kom-

petencefonden til kommende kurser og efteruddannelse er den 17. november 2015 kl. 22.00 – se opslaget fra ministeriet på side 5. FORENINGSKALENDER 17. november: bestyrelsesmøde 20. januar: bestyrelsesmøde 8.-9. februar: TR-kursus 10. marts: bestyrelsesmøde (revisor) 29. april: bestyrelsesmøde 30. maj: Årsmøde i Herning

38

MODERNE VOKALMUSIK Kammerkoret Staka er noget så særligt som et islandsk kor med base i Danmark (København). Dets dirigent, Stefán Arason (forrest), er organist ved Kirke Værløse Kirke i Nordsjælland. Ud over at være PO fra Sjællands Kirkemusikskole er han er uddannet komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium, og det nyder koret godt af: Foruden musik af komponister som Langgaard, Vaughan Williams, Poulenc og Debussy synger koret nemlig ikke mindst værker af Arason.  I november sidste år udgav det dygtige kor cd’en ”Dim light in a grandiose building” (egen udgivelse), der udelukkende rummer moderne kirkelige korkompositioner af Stefán Arason. Albummet indes på Spotify og iTunes, og cd’en kan også bestilles fra hjemmesiden staka.dk. Her kan man naturligvis også læse mere om koret, og man kan lytte til et udvalg af værkerne, som har tekster på dansk, engelsk og latin.  Stefán Arason fortæller, at han gerne sender noderne til sin musik kvit og frit. Hvis man er interesseret, kan man skrive til ham på stefan@arason.net. Filip

Organist.org 10/2015


ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560, fax 7665 9563

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org Postgiro: 400 0935  Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: anders.thorup@youmail.dk Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Tommy Schmidt Bülov Seestvej 58, 6000 Kolding Tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk Pia Jeanette Nielsen 6200 Aabenraa Tlf. 2082 4313 / 2146 8646 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk Henrik Strøm Algade 2A 1. lejl. 4, 9300 Sæby Tlf. 2993 4427 henrik.stroem@gmail.com

Organist.org 10 /2015

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453 E-mail: solveig@bjergkvist.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT  Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf. 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

39


Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

Foto: Calvin/Wikimedia Commons

VIBORG INTERNATIONALE KIRKEMUSIKFESTIVAL

Organisterne ved de seks kirker i Viborg arrangerer nu i samarbejde med Viborg Kommune en ny og ambitiøs festival, i første omgang ikke mindst med kormusik. Viborg Internationale Kirkemusikfestival løber af stablen første gang den 1.-10. april 2016 med 12 koncerter over 11 dage.  Festivalens internationale islæt er hentet fra Norge, Holland og Frankrig, og genremæssigt er der stor spredning. Fra Oslo kommer Uranienborg Vokalensemble og synger engelsk kormusik i Sortebrødre Kirke. Og i Asmild Kirke kan man opleve det internationalt sammensatte renæssance-ensemble La Violetta anført af den hollandske gambespiller Paulina van Laarhoven og med den danske sopran Anna Marie Wierød. Den største por-

tion stjernestøv kommer dog fra Notre Dame-organisten Olivier Latry, som på Marcussen-orglet i Viborg Domkirke vil give prøver på sin kunst.  Fra Danmark er der også prominente navne, blandt andre Den Jyske Operas Kor og kammerkorene Gaia og Ars Nova. Og i Vestervang Kirke er der jazz: Sinne Egg vil synge uddrag af Duke Ellingtons sakrale musik akkompagneret af Aarhus Jazz Orchestra. Desuden vil der naturligvis være koncerter med nogle af Viborg-organisterne på hjemmebane, blandt andre domorganist Ejner Nielsen.  Festivalens fulde program vil blive præsenteret på hjemmesiden viborgkirkemusikfestival.dk, som dog i skrivende stund endnu ikke er klar. Tekst: Filip Graugaard Esmarch

I NÆSTE NUMMER • Interview med Vestervig Kirkemusikskoles kommende rektor, Tine Fenger Pedersen • Anmeldelse af nye Christian Præstholm-orgelkoraler (bind 15), Lene Bordorffs ”63 finurlige forspil” (Partitur). ”An Easy Handel Organ Album” (Bärenreiter) og Povl Chr. Balslevs "49 bearbejdelser af melodierne til Carl Nielsens salmer og åndelige sange" (Capella Hafniensis Editions).