Organist.org nr. 1, januar 2015

N r. 1

J

ANUAR 2015

1

4. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

TEMA: KONTAKTPERSONER SIDE 8

PRÆLUDIUM

… MED NYT TIL ALLE FJERN OG NÆR

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

Med lidt kendskab til produktionen af et blad som dette er det åbenlyst, at jeres formand og ydmyge tjener har forfattet denne nytårshilsen til alle jer medlemmer længe før nytårsaften. Men er der så sket eller udsigt til noget opløftende, der kan berettige at kalde dette noget så positivt som NYT-ÅR? Folketinget er jo så lidt interesseret i kirkens liv og vækst, at de nærmest ud af ligegyldighed ik sat en stopper for en fornyelse af folkekirkens styringsstruktur. Og i embedsværket blev det demonstreret, at degradering af en departementschef til Kirkeministeriet nærmest er sidste skridt inden fyring.

Vi skal også have en ny regering i år – men får den en ny farve, og får vi af den grund en ny politik? Endelig skal vi også have en ny overenskomst i år – men der skal nok mere end et mikroskop til at skelne et NUL i 2015-udgaven fra et NUL i 2011-udgaven.

NYT BLADNAVN Men der er faktisk i hvert fald to gode nyheder, vi kan præsentere for foreningens medlemmer: Som de leste sikkert har bemærket, har bladet skiftet navn. Som et resultat af kirkemusikskolernes nye studieplaner, vil PO-betegnelsen jo med tiden glide ud, og den logiske titel, Organistbladet, er jo allerede i brug hos vore gode kollegaer, DOKS’erne.

Organistforeningen har derfor købt domænenavnet organist.org, som udover at fungere som bladnavn selvfølgelig også skal bruges i forbindelse med hjemmesiden og foreningens mail-adresser. ”Efternavnet” .org betegner jo, som det netop også er tilfældet, at vi har at gøre med en organisation, men vi går i bestyrelsen ud fra, at det lille ordspil ikke er helt spildt på medlemsskaren.

NY ADRESSE Den anden gode nyhed er, at Organistforeningens sekretariat fra 1. januar lytter (tilbage) til Vejle. Foreningen har lejet sig ind i et kontorfællesskab, hvor vi foruden to kontorlokaler har adgang til et mødelokale og en frokoststue.

Da sekretariatets ansatte begge bor i Vejle, er de selvfølgelig godt tilfredse med beslutningen, men alle med ærinde på sekretariatet vil nyde godt af den ny beliggenhed i umiddelbar nærhed af en jernbanestation.

Den ny adresse er Damhaven 3B, 1. sal, 7100 Vejle. Telefonnummeret er uændret. Kig endelig ind!

… DET NYT ER UDEN LIGE 2

Organist.org 1/2015

INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

TEMA

SIDE

ANMELDELSER

4

SIDE

8

SIDE

18

CIRKULÆRER M.M.

DAGLIG LEDELSE (2:3)

OG ANDRE UDGIVELSER

Læs blandt andet om nogle nye cirkulærer på ansættelsesområdet, om inansiering af tillidsrepræsentanters udgifter på provstiniveau og et stiftsmøde med bl.a. Peter Arendt (billedet).

I den anden del af tema-trilogien om sognets daglige ledelse handler det om ordningen med kontaktpersoner. Hvad er det lige, der skal til, for at den fungerer rigtig godt?

Vi anmelder Janne Winds Ingemann-melodier i ”Popsalmer” og to nye salmesamlinger fra hhv.

Nana Rømer Dorph-Petersen og Claus Præstholm. Desuden en række omtaler af udgivelser.

STILLINGER

MEDLEMMER

DEBAT

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

SIDE

32

SIDE

36

SIDE

38

2 ORGANISTER SØGES

FOLKE-/KIRKEKOR

KMKC

• Nøvling Kirke ved Aalborg (billedet) • Farstrup, Lundby og St. Ajstrup Kirker, Vesthimmeland.

Troels Kold fortæller om sit arbejde med Als-Øster Hurup Kirkekor, som i virkeligheden er lige så meget et folkekor. ”Stor musik i små sogne” lyder korets motto.

I denne måneds klumme slår Jan Ole Christiansen et slag for Kirkemusikalsk Kompetencecenters gudstjenestevejledning, som er integreret med FUK's elektroniske nodebibliotek.

Organist.org

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633.

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: blad@organist.org.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Det nye orgel i Helleruplund Kirke. Billedet er ikke et foto, men en såkaldt visualisering lavet af LKE Design for Orgelbygger Carsten Lund, som nu er i gang med at opføre orglet (se bagsiden). www.organist.org

Organist.org 1/2015

3

NYHEDER

NYE REGLER OM TJENESTESTEDER OG -FORSEELSER Et nyt tjenestemands-cirkulære slår fast, at organisten ikke kan nægte at komme og spille, selvom kapellet ligger langt fra sognet.

Kirkeministeriet er godt i gang med at rydde op i de mange regler på folkekirkens område.

Allerede i april 2014 blev en række cirkulærer ophævet, blandt andet det meget omfattende 1997-cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for kirkefunktionærer. De leste paragraffer var blevet forældede eller over lødige, men ikke alle, så nu har ministeriet i stedet lanceret tre nye cirkulærer.

FLEKSIBELT TJENESTESTED Den vigtigste af de nye forskrifter er ”Cirkulære om tjenestemandsansatte kirkefunktionærer”. Det fortæller i § 4, at ansatte har pligt til at medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger uden for sognet, når det gælder tjenester i hjemkirkens regi, altså primært bisættelser fra kommunale kapeller samt eventuelt plejehjems- eller sygehusgudstjenester.

Denne regel gælder formelt for tjenestemænd, men har i praksis betydning for fortolkningen af, hvad der gælder for overenskomstansatte: ”Vi får jævnligt spørgsmål om, hvorvidt organisten er forpligtet til at køre uden for sognet for at spille til en bisættelse. Det er hun, og det vil hun også være som overenskomstan-

sat,” lyder det fra Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen.

NU KAN RÅDET IRETTESÆTTE En anden væsentlig ændring drejer sig om disciplinærsager, altså tjenesteforseelser (§ 13). Hidtil har alle sager imod tjenestemænd i princippet skullet afgøres af ministeriet, men menighedsrådene har nu fået kompetence til at behandle og afgøre mindre sager. Det gælder dog kun, hvis ”den disciplinære afgørelse på forhånd må forventes ikke at ville overstige en advarsel, irettesættelse eller bøde på ikke over 1/25 af tjenestemandens månedsløn”. Alle sager, som involverer tjenstligt forhør, ligger fortsat hos Kirkeministeriet.

Foruden tjenestemands-cirkulæret er to andre cirkulærer trådt i kraft den 1. november: et om opslag af stillinger og et om ansættelsesvilkår for ansatte, som ikke er omfattet af overenskomst.

Endnu et par cirkulærer forventes udsendt ganske snart, blandt andet om decentrale arbejdstidsaftaler. Desuden har ministeriet bebudet en vejledning, som blandt andet skal præcisere menighedsrådets forhandlingspligt i forbindelse med lokale lønforhandlinger.

På retsinformation.dk ligger de nyeste cirkulærer øverst i den oversigt, som indes ved klik på ”Ministerieindgang” > ”Kirkeministeriet” > ”Cirkulærer”.

Filip

Adgang til DAP Som kirkefunktionær kan man via sin menighedsrådsformand få et login til kirkenettet.dk og derfra få adgang til Den Digitale Arbejdsplads. Man vil dog ikke nødvendigvis have adgang til alt indholdet på DAP. Det er formanden, der definerer, hvad man har adgang til, når han eller hun opretter en som bruger.

4

Organist.org 1/2015

NYHEDER

HVAD KOSTER EN ORGANISTVIKAR? Landsforeningen af Menighedsråd lancerer vikarsatser for kirkemusikere og har samtidig udsendt en vejledning til, hvordan man forholder sig, hvis parterne ikke ϐik aftalt en pris. ”Prisen på en vikar kommer helt an på, hvad der er aftalt. Hvis der ikke er lavet en aftale forud for afvikling af tjenesten/arbejdet, så koster en vikar det, som vikaren efterfølgende forlanger! Det betyder altså, at menighedsrådet skal betale det, som vikaren beder om, også selvom det er en højere pris, end menighedsrådet normalt betaler for det pågældende arbejde.”

Sådan indleder Landsforeningen en artikel med overskriften ”Hvad koster en vikar?” i december-nummeret af Menighedsrådenes blad (nr. 10, 2014, side 26). Den konkrete anledning er, at Landsforeningen nu som noget

KUNNE DU IKKE OVERVEJE AT MELDE DIG SOM TILLIDSREPRÆSENTANT? Så vil Organistforeningen nemlig gerne invitere dig til at deltage i tillidsrepræsentanternes møde den 26. januar på Vejle Center Hotel ved DGI-huset.

Oplægsholderen om eftermiddagen er organist og konfliktmægler Morten Hinz.

Organist.org 1/2015

nyt har valgt at udarbejde nogle vejledende timelønssatser for kirkesanger- og organistvikarer. Satserne ligger på Den Digitale Arbejdsplads. Har man adgang hertil (se boksen side 4), kan man efter login inde siden ved i adressefeltet at taste tinyurl.com/organistvikar.

Landsforeningens PO-vikarsats er på 155 kr./time, hvilket efter Organistforeningens overbevisning er for lavt. Foreningens anbefalede minimums-timesats er udregnet til 193,24 kr.

Organistforeningens anbefaling er i øvrigt stadig, at man husker at aftale et vikarhonorar med arbejdsgiveren forud for den/de pågældende tjeneste(r). Men skulle det glippe, kan man roligt forlange Organistforeningens anbefalede sats – eller sin egen sædvanlige sats – med henvisning til Landsforeningens vejledning på området.

Filip

PROGRAM: 10.00 Erfaringsudveksling på baggrund af konkrete forhandlingseksempler 12.00 Frokost 13.00 Oplæg, øvelser og drøftelse: Tillidsrepræsentanten som dommer, sjælesørger, rådgiver, bisidder og forhandler.

14.00 Konflikthåndtering i praksis – som rådgiver for et medlem, der er i konflikt, og som direkte forhandler med et menighedsråd.

15.45 Tak for i dag.

Deltagelse er GRATIS, og transportudgifter refunderes af Organistforeningen. Du kan – uden at føle dig forpligtet til at stille op som TR – tilmelde dig til Inge på: sekr@organist.org

5

NYHEDER

KORT NYT

TILLIDSREPRÆSENTANTER KAN BETALES AF PROVSTIET Når kirkefunktionærers tillidsrepræsentanter drager rundt i stiftet for at hjælpe deres kollegaer, er det som udgangspunkt tillidsrepræsentantens eget menighedsråd, der skal inansiere transporten. Men der indes et alternativ, hvis man synes det er for stor en økonomisk belastning for det enkelte menighedsråd.

Frem til januar rejser nogle af ministeriets medarbejdere rundt og a holder en række stiftsvise temadage for provster og provstisekretærer, hvor hensigten blandt andet er at drøfte muligheden for, at provstiudvalgskassen a holder udgifterne til tillidsrepræsentanter. Det fortæller Jacob Ølgaard-Nicolajsen, der er specialkonsulent i Kirkeministeriet.

Drøftelsen tager udgangspunkt i en case, oplyser han: ”Et menighedsråd har ikke længere en tillidsrepræsentant ansat. Der har været væsentlige udgifter forbundet med opgaven, som nu er lyttet til et andet menighedsråd. Hvordan kan dette løses i forbindelse med rammeudmeldingen? Kunne man gøre noget andet, som var holdbart på sigt?”

SAMMEN OM UDGIFTERNE Løsningen kunne ligge i et samarbejde på provstiniveau: 6

”Efter reglerne i Lov om Folkekirkens Økonomi § 5, særligt stk. 6 og 7, kan budgetsamrådet beslutte at iværksætte samarbejder med provstiudvalget som ramme. Det er den mulighed vi taler os frem til, når spørgsmålet drøftes. En alternativ model er at benytte menighedsrådenes mulighed for at etablere samarbejder på tværs af provstigrænsen,” lyder det fra Jacob Ølgaard-Nicolajsen.

Ministeriet kan ikke pålægge provstierne at betale transportomkostningerne, men kan altså på denne måde oplyse om alternative løsninger.

Også hos Landsforeningen af Menighedsråd er man i gang med at behandle spørgsmålet, oplyser rådgivningschef Elisabeth Jensen. ”Vores personaleudvalg ser på muligheden for at lytte transportudgifterne og andre udgifter, der er forbundet med tillidsrepræsentanternes arbejde, til provstiniveau. Men der foreligger endnu ikke nogen endelig stillingtagen til spørgsmålet,” fortæller hun.

Filip

FÅ MINISTERIETS NYHEDSBREV OM DINE ANSÆTTELSESFORHOLD De to portaler folkekirkenspersonale.dk og kirkeuddannelse.dk er nu smeltet sammen i en ny hjemmeside på førstnævntes adresse.

Det betyder, at folkekirkenspersonale.dk nu handler om både løn, ansættelse, arbejdsmiljø og uddannelsestilbud for kirkefunktionærer.

Organist.org 1/2015

NYHEDER Hvad kursustilbud angår, er der ikke på denne hjemmeside noget at hente for organister. Men under menupunktet ”uddannelse” indes der blandt andet også et omfattende materiale om MUS. Man kan følge med i, hvad Kirkeministeriet skriver til menighedsrådene om kirkefunktionærers ansættelsesforhold, ved at tilmelde sig nyhedsbrevet. Det sker ved at klikke på ”Her kan du læse og abonnere på nyheder” nederst i midten af forsiden og dernæst udfylde formularen med navn og mail-adresse.

Filip

SKATTEFRADRAG FOR KONTINGENTET FORDOBLES Finansloven for 2015 har åbnet for et langt højere fagligt kontingent-fradrag på selvangivelsen, nemlig op til 6.000 kr. og ikke blot 3.000 kr. årligt. Ændringen betyder, at alle medlemmer af Organistforeningen nu vil kunne trække det hele fra, på samme måde som man kan trække hele sit A-kasse-kontingent fra. Dermed bliver det altså lidt mere overkommeligt at være med i det faglige fællesskab.

For et medlem på fuldt kontingent vil det betyde en årlig besparelse på små 1000 kr.

Det nøjagtige beløb a hænger af bopælskommunen.

Filip

Organist.org 1/2015

FÅ KORET UD OVER RAMPEN Når 2015-udgaven af Den Jyske Sangskoles Masterclass inder sted den 27. februar til 1. marts sker det med overskriften ”Ud over rampen – den kommunikerende sanger”. Her vil oplægsholderne på forskellige vis belyse, hvordan man kan få sit kor til at interagere med publikum, så det bliver bevæget.

Dirigent Lone Larsen vil arbejde med Herning Kirkes Drengekor, sanger og stemmepædagog Laura Flensted-Jensen vil arbejde med MidtVest Juniorkor og danser og koreograf Panda van Proosdij vil arbejde med kursisterne. Derudover er der blandt andet foredrag ved hjerneforsker Peter Vuust, som vil koble sin viden om hjernen på det praktiske korarbejde, og sangskoleleder Christian Alstrup vil sige noget om ”koret som organisation og arbejdsplads”.

Program og nærmere information om masterclassen indes på denjyskesangskole.dk.

Filip

MØDE I ROSKILDE STIFT Onsdag d. 28. januar kl. 13.00-20.30 er der organist- og præstedag på Liselund i Slagelse for præster og organister i Roskilde Stift.

Overskriften er ”Påske på alle tangenter”, og der er oplæg ved Hans Vium Mikkelsen, Peter Arendt, Jytte Lundbak, Nynne Reddersen, Charlotte Dagnæs-Hansen, Jakob Høgsbro, Asbjørn Hansen, Lene Langballe og Jes Nysten.

På roskildestift.dk/moeder-og-kurser findes programmet med information om tilmelding.

7

TEMA

KONTAKTPERSONORDNINGEN UNDER LUP I det seneste nummer (december 2014) skrev vi om, hvordan en ansat daglig leder kan fungere som ”kontaktpersonens forlængede arm”. Nu fortsætter vi med del 2 af temaserien om daglig ledelse og ser nærmere på selve kontaktpersonen.

Bestemmelsen om, at der i ethvert menighedsråd skal vælges en person, der på rådets vegne fungerer som leder for kirkefunktionærerne og modtager henvendelser fra dem, blev introduceret med ændringen af menighedsrådsloven i 1988. Det var dog først i 1994, at man begyndte at bruge betegnelsen ”kontaktperson”.

HVAD SIGER LOVEN? Det eneste, selve menighedsrådsloven siger om kontaktpersonordningen, er følgende: § 9, stk. 5: Menighedsrådet vælger af sin midte 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer. § 9, stk. 7: Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de (...) nævnte personers forretningsområde.

Desuden fremgår det af lovteksten, at kontaktpersonen vælges for et år ad gangen, sådan som det også gælder for rådets øvrige poster. Et valgt medlem har pligt til at lade sig vælge som kontaktperson, når der altså er flertal for vedkommende, dvs. præsten har ikke den pligt. Menighedsrådets formand kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer, men han/ hun kan godt vælges til kontaktperson.

STIFTERNES VEJLEDNING I en vejledning med overskriften ”Om menighedsrådet”, som ligger på flere af Stifternes hjemmesider, bliver det mere konkret, hvad opgaven indebærer: Kontaktpersonens opgaver består i at • varetage den daglige arbejdsgiverfunktion og fungere som bindeled og koordinator imellem

8

menighedsrådet, de ansatte og præsterne, og med sit virke være med til at fremme samarbejdet mellem de tre parter.

Kontaktpersonen skal • holde sig orienteret om medarbejdernes arbejdsforhold og viderebringe eventuelle ønsker om ændringer i løn- og ansættelsesvilkår • formidle tjenstlige pålæg og forskrifter fra menighedsrådet til medarbejdere, samt henvendelser fra medarbejdere til menighedsrådet • indkalde og lede de pligtige medarbejdermøder (mindst en gang årligt) • opslå ledige stillinger efter menighedsrådets beslutning • sikre, at ansættelsesbeviser er korrekte og ajourførte • antage vikarer efter retningslinjer besluttet af menighedsrådet • forestå/sikre planlægning af medarbejdernes ferier, fridage og friweekends • sikre, at der føres fraværs- og sygedagslister • sikre, at der gennemføres årlig MUS • gennemføre årlige arbejdsmiljødrøftelser • gennemføre APV og sikre, at der er etableret en arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladser med 10 eller flere ansatte.

LANDSFORENINGENS VEJLEDNING På folkekirkens intranet, Den Digitale Arbejdsplads, findes der en mere grundig vejledning om kontaktpersoner. Efter login (se boksen side 4) finder man den under ”Håndbøger” > ”Vejledning i menighedsrådsarbejde” > ”Enkeltposter og udvalg” > ”Kontaktpersonen”.

Landsforeningen af Menighedsråd har desuden udarbejdet en standardvedtægt, som menighedsrådene kan bruge som udgangspunkt for deres vedtægter for kontaktpersonens opgaver (eller fordelingen af opgaver mellem kontaktpersonen og en daglig leder, jf. menighedsrådslovens § 9, stk. 7). Her udfoldes stort set de samme punkter som i stifternes kortfattede vejledning.

Filip

Organist.org 1/2015

TEMA

LEDELSE ELLER SELVLEDELSE I SOGNET Ordningen med kontaktpersoner har eksisteret i mere end 25 år. Alligevel ved mange kirkefunktionær end ikke, hvem deres personaleleder er.

Af Elisabeth Lykke Nielsen, journalist

Organist.org 1/2015

Poul Langagergaard er indehaver af ledelsesrådgivnings irmaet L*Pro il og tilsluttet konsulentnetværket Kirkekonsulenter. Desuden er han selv kontaktperson i Helligåndskirkens Sogn i Aarhus. Han mener, at selve organiseringen af folkekirken i et vist omfang spænder ben for god ledelse i kirken. ”Hvis man skulle bygge en organisation op i dag, ville man jo ikke vælge at gøre det sådan som folkekirken ser ud. Men når det så er sagt, er kontaktpersonordningen måske den mindst ringe ledelsesform, vi har,” siger han og begynder at liste de vilkår op, der skal til, for at ordningen fungerer. > Foto: Chili foto/musskema.dk

Folkekirkens overordnede organisering er i sig selv en udfordring for god ledelse. Undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø 2012/2013 satte ingeren på det, som mange godt vidste: At kirkens tostrengede ledelse kan skabe vanskeligheder, når der eksempelvis skal løses en kon likt mellem en præst og en anden medarbejder, som skal arbejde tæt sammen i det daglige, men har forskellige ledere. Og at det i mange sogne ser ud til at knibe gevaldigt med synligheden af den daglige ledelse.

Men resultaterne fra undersøgelsen peger alligevel på, at kontaktpersonordningen som ledelsesform kan være en ganske velfungerende ordning. Ifølge en ledelseskonsulent med jord under neglene kræver det dog, at en række betingelser bliver opfyldt.

Samtidig har nogle medarbejdere i folkekirken det faktisk bedst med at passe sig selv og udøve selvledelse. Det kan der også være god brug for, da mange af de af menighedsrådet udpegede kontaktpersoner mangler ledelsesværktøjer og -kompetencer. Men uanset graden af ledelse eller selvledelse er tydelig kommunikation og ansvarsfordeling mellem menighedsrådet, kontaktpersonen og de kirkeligt ansatte et must for det psykiske arbejdsmiljø, lyder det fra blandt andre Landsforeningen af Menighedsråd.

FIRE BETINGELSER

Ledelseskonsulent og kontaktperson Poul Langagergaard vurderer, at kontaktpersonordningens svagheder til trods er det sandsynligvis den bedste sogneledelses-model, der er til rådighed

9

TEMA Først og fremmest skal kommunikationen fra menighedsrådet være tindrende klar omkring kontaktpersonens beføjelser, begyndende ved den skriftlige aftale der er mellem rådet og kontaktpersonen om vedkommendes ansvarsområde. Dernæst skal kontaktpersonen have en professionel tilgang til hvervet, hvilket ifølge ledelseskonsulenten indbefatter både at være nærværende og samtidig have en vis distance til personalet, så alle bliver ledet på lige fod. Så er der selve ledelsesformen: ”Ofte er der jo den udfordring, at kontaktpersonen er erhvervsaktiv, og derfor må han eller hun øve sig i det, jeg kalder ’distanceledelse’. Det handler om at udstikke klare forventninger og aftaler, være god til at uddelegere og i det hele taget stole på, at personalet udfører arbejdet som forventet,” påpeger Poul Langagergaard som den tredje betingelse, inden han runder af:

”Endelig må kontaktpersonen øve sig i såkaldt ’dialogledelse’: At være lyttende og hele tiden klar til at skabe dialog mellem parterne; være katalysator for, at de ikke kolliderer. Skabe rammerne omkring, hvordan medarbejderne kan tale sammen.”

GOD ORDNING I LANDSOGNENE Også formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, ser udfordringer i at få kontaktpersonordningen til at fungere optimalt som ledelsesform. Alligevel mener hun, at ordningen har sin berettigelse i en stor del af landets sogne. ”I meget overordnede træk er der tre typer af medarbejdere: Den selvstændige type, ’industriarbejderen’ og den moderne karrieretype. Den selvstændige type brænder for sin arbejdsplads og er en god selvleder, mens industriarbejderen helst vil have klare retnings-

”I folkekirken lykkes ledelse ikke” Camilla Sløk, der er associeret professor ved Copenhagen Business School og desuden uddannet teolog, undersøger i et kapitel i bogen ”Velfærdsledelse” (side 98-126) folkekirkens forhold til fænomenet selvledelse. Hendes konklusion er blandt andet, at den ledelsesform, der er gængs i sognene, ikke står mål med det, man i en moderne organisation forventer af ledelse.

Under overskriften ”I folkekirken lykkes ledelse ikke” skriver Camilla Sløk: ”Selvledelse i folkekirken kan således optræde som mangel på vilje fra den gejstlige søjles side til at lede præsterne. På den verdslige søjles side som mangel på tid, vilje, evner eller mod til at lede personalet. Ledelse i folkekirken er således i høj grad karakteriseret ved selvbestemmelse uden ledelse. Personalet har lov til at passe sig selv. (…)

I folkekirkelig sammenhæng bliver ledelse dermed ikke relationel. Der er ikke nogen organisationsfor-

10

ståelse: Ledelse er ikke pligt til at skabe rum for selvledelse, men italesættes alene som kommunikation og en uddelegeret magt til at gennemføre beslutninger. (...)

Spørgsmålet er dog, om man ikke bør (…) italesætte et moderne selvledelsesbegreb, i hvilket man tager konsekvensen af, at det er i sognene, den lokale magt ligger, hvorfor sognene i højere grad burde se sig selv som moderne selvejede organisationer, hvis opgave det er at virke på en meget mere dynamisk og aktiv måde (…), hvor man tænker i branding, strategi, markedsføring, kreativitet, brugerdreven innovation og brugerinddragelse. (…)

Som det er nu (...), kan [medarbejderne] ikke vide, hvorhen de skal se for at finde ud af, hvilken vej de skal. Der skabes ikke et fælles omverdensbillede, som det ellers er påkrævet af moderne offentlige velværdsinstitutioner.”

Organist.org 1/2015

TEMA linjer at følge, og går på arbejde for at tjene penge. Den moderne karrieretype brænder for sit fag og for at udvikle sig i det,” siger hun og tilføjer: ”Jeg tror, at i de små landsogne ser man mange af de selvstændige typer, og det giver dem arbejdskvalitet, at de får lov til selv at planlægge tingene. Derfor mener jeg, at det især er her, kontaktpersonordningen kan komme til sin ret,” pointerer hun.

Men et er, hvilke typer af medarbejdere, som trives med denne ledelsesform – noget andet er, hvad ledelsesformen kræver af lederen – altså kontaktpersonen. ”Vi kan ikke forvente, at der i alle menighedsråd altid er mennesker med ledelseserfaring. Men menighedsrådet må forsøge at inde en kontaktperson, der har en tilpas balance mellem rummelighed og fasthed, som har tiden til det, og som frem for alt besidder in-

”Velfærdsledelse” (Hans Reitzel 2008) kan købes hos boghandleren til 300 kr.

Organist.org 1/2015

gerspidsfornemmelse,” mener Inge Lise Pedersen.

INDBYGGEDE SVAGHEDER Ifølge Poul Langagergaard er det især manglen på ledelseskompetencer, der er kontaktpersonordningens akilleshæl. Men det er ikke det hele. ”En anden svaghed er, at menighedsrådet er på valg hvert jerde år, og kontaktpersonen formelt hvert år. Her bliver det et stort ansvar for menighedsrådet at sikre kontinuiteten i ledelsen,” siger han og tilføjer, at hvis det samtidig skorter på ledererfaring blandt menighedsrådets medlemmer, kræver det en særlig indsats at få kontaktpersonordningen til at fungere. Men det kan lade sig gøre. ”Foruden kurser i ledelse kan man for eksempel alliere sig med en ekstern ledelseskonsulent, der kan støtte kontaktpersonen, især i begyndelsen,” foreslår han.

Hos Landsforeningen af Menighedsråd kender man godt til behovet for opkvali icering af kontaktpersonerne. ”Jeg tror, man kan sige, at ganske mange af menighedsrådsmedlemmerne med særlige funktioner – det kan være formænd, kasserere eller kontaktpersoner – mangler efteruddannelse indenfor deres område. Nogle har ikke opdaget behovet, andre har ikke tid, og atter andre er valgt i et menighedsråd, hvor der ikke er afsat ekstra ressourcer til videreuddannelse af menighedsrådets medlemmer,” siger Inge Lise Pedersen.

Og det forsøger landsforeningen at dæmme op for ved at tilbyde forskellige kurser af kortere eller længere varighed. ”Vi fører bestandig en kampagne for at få menighedsrådsmedlemmerne til at opkvali icere sig. Lige efter valget tilbyder vi de brede kurser for nyvalgte menighedsråds11

TEMA

Ringe kontinuitet i sogneledelsen Steen Marqvard Rasmussen, der er sociolog og seniorkonsulent hos Landsforeningen af Menighedsråd lavede i 2000 en stor undersøgelse af, hvordan kontaktpersonerne selv vurderer deres opgaver og virke som kontaktperson. Her er nogle af resultaterne: • 37 procent var helt enig eller nogenlunde enige i, at de blev kontaktperson, fordi ingen anden ville.

Og 27 procent var helt enig eller nogenlunde enige i, at de flere gange siden havde fortrudt, at de blev kontaktperson.

• Alligevel kunne Sten Marqvard konkludere: ”Den generelle tendens er, at kontaktpersonerne ikke mister lysten til at sidde i menighedsrådet som følge af deres arbejde som kontaktperson.”

• 41% af kontaktpersonerne ønskede ikke genvalg til menighedsrådet, men dette er vel at mærke ikke er en større andel end for menighedsrådsmedlemmer generelt.

• 59 % havde erfaring med personaleforhold, inden de blev valgt som kontaktperson.

• Kontaktpersonerne brugte i gennemsnit 5 timer om måneden på hvervet. 82% af dem fandt, at de ikke brugte for lidt tid i forhold til medarbejdernes eller i forhold til menighedsrådets behov.

Siden år 2000 er kravene til kontaktpersonerne generelt blevet mere omfattende. Derfor ville tallene i en tilsvarende undersøgelse formodentlig se anderledes ud i dag. Landsforeningen foretog i 2008 en mere generel undersøgelse, som ikke er direkte sammenlignelig, men som antyder, at interessen for at blive kontaktperson ikke på det tidspunkt var blevet mindre. ”Direkte adspurgt mente 20% i 2008, at det var (helt eller delvis) svært at finde en kandidat til kontaktpersonhvervet. Denne situation kan dog meget vel have ændret sig de allerseneste år som følge af de nye overenskomster for kirkefunktionærområdet, som trådte i kraft den 1. september 2009,” skriver Steen Marqvard Rasmussen i bogen ”Meninger med menighedsråd” fra 2012.

12

Han oplyser over for Organist.org, at Landsforeningen endnu ikke ligger inde med nogen nyere konkret viden på dette felt.

Hvad angår kontinuiteten i, hvem der har posten som kontaktperson, vides det heller ikke, hvordan udviklingen har været. Men af undersøgelsen fra 2008 fremgår det, at blot 32 % af kontaktpersonerne også havde posten i forrige (fireårige) valgperiode.

Det gælder til sammenligning for 58 % af formændene og 62 % af kasserne. Siden dengang er reglerne ændret, så man kun vælges til posterne for ét år.

Bogen ”Meninger med menighedsråd” (2012), som bl.a. formidler undersøgelsen fra 2008, kan downloades fra siden www.menighedsraad.dk/menighedsraadene/ perspektiv-paa-folkekirken. Derimod er udgivelsen ”Menighedsrådets kontaktperson” (2001), som formidler 2000-undersøgelsen, ikke længere tilgængelig.

Organist.org 1/2015

TEMA medlemmer, og herefter kommer en bølge af de mere specialiserede kurser, for eksempel for kontaktpersoner.”

Landsforeningen afprøver for tiden et nyt kursuskoncept kaldet ”Kort om ledelse” – en række aftenkurser af halvanden times varighed, som udbydes rundt omkring i landet. Disse kurser er gratis, hvilket de øvrige

af Landsforeningens jævnligt tilbagevendende kurser som noget nyt fra 2015 også er. Er man interesseret i en mere grundig indføring i kunsten af lede, må man afsøge det generelle kursusmarked eller bestille et specialkursus hos Landsforeningen, hvilket i begge tilfælde vil indebære en udgift for menighedsrådet. ”Alle menighedsråd burde have en fast post

Når ledelsen er ukendt 10 procent af alle deltagerne i undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø (gennemført i november 2012) ved ikke, hvem personalelederen i sognet er. Af kirkefunktionærerne må andelen dog antages at være endnu højere. Omkring en fjerdedel af deltagerne er nemlig præster, som også har besvaret dette spørgsmål, og det er næppe præsterne, der har svaret ”ved ikke”.

Dertil kommer, at et par procent af de øvrige deltagere har valgt svarmuligheden ”en anden” og derefter (i form af fri tekst, jf. nedenfor) har givet udryk for, at en formelt organiseret personaleledelse reelt ikke eksisterer i sognet. Dermed er der basis for at sige, at det rundt regnet er hver syvende (godt 14 procent) af kirkefunktionærerne, der har en meget uklar oplevelse af sognets ledelsesforhold.

I sin rapport fra undersøgelsen opsummerer Oxford Research det sådan her: ”En betragtelig andel ansatte ved ikke, hvem deres leder er, eller oplever, at lederen ikke udfylder sin rolle. Dette er centralt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, da det bliver meget svært at håndtere samarbejdsvanskeligheder, faglige uenigheder, uklarheder, personligt arbejdspres eller blot koordination af det daglige arbejde. Velvidende at ledelse kan udøves på mange måder, er og bliver ledelse nøglen til at håndtere de årsager, der ligger bag et dårligt psykisk arbejdsmiljø.”

HVEM TAGER ANSVAR? I PO-bladet fra december 2014 er der på side 10 et skema, hvor man blandt andet kan sammenligne en række besvarelser fra ”ved ikke”-gruppen med

Organist.org 1/2015

besvarelserne fra dem, der godt kender til en kontaktperson, der leder personalet. Heraf fremgår det eksempelvis, at i den første gruppe oplever kun en tredjedel, at menighedsrådet prioriterer trivslen i sognet, hvorimod næsten halvdelen af den anden gruppe har den oplevelse. Og igen: i den første gruppe oplever mindre end halvdelen, at der bliver taget ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden, mens tre fjerdedele af den anden gruppe har den oplevelse.

Helt overordnet har ”ved ikke”-gruppen en vurdering af deres psykiske arbejdsmiljø, som er ca. 15 procent ringere end dem, der kender deres kontaktperson – når man altså behandler tallene som fremlagt i PO-bladets december-nummer side 10-11 (se i øvrigt også boksen på side 14 i det nummer, hvor de ledelsesmæssige forskelle mellem land og by fremlægges).

LEDELSES-KAOS Her følger nogle eksempler på frie besvarelser af spørgsmålet om, hvem der leder personalet: • ”Kontaktpersonen skulle jo være det, men udfører ikke arbejdet.”

• ”Ingen, vi leder os selv hver især.”

• ”Alle i menighedsrådet mener, de er ledere af personalet!”

• ”Der hersker for tiden en temmelig kaotisk tilstand. Ingen er daglig leder.”

• ”Virker som om det er menighedsrådsformanden, kontaktpersonen udviser ikke lederegenskaber.”

(Kilde: ikke-offentliggjorte datakryds og besvarelser fra Oxford Research)

13

TEMA på budgettet, der hedder ’uddannelse’,” mener Inge Lise Pedersen.

EN ARBEJDSPLADS MED SÆRHEDER I spørgeskemaundersøgelsen fra 2012 giver hver syvende af de deltagende kirkefunktionærer udtryk for, at de enten ikke ved, hvem der er deres daglige leder, eller at der reelt ikke er nogen daglig ledelse i sognet.

Samtidig peger tallene på, at netop disse medarbejdere har et markant dårligere psykisk arbejdsmiljø end gennemsnittet. Og som PO-bladet beskrev i december 2014, har den store gruppe af medarbejdere, der kender kontaktpersonen som deres personaleleder, til gengæld et psykisk arbejdsmiljø, som overordnet svarer til arbejdsmiljøet i sogne med en ansat daglig leder – i øvrigt på højde med niveauet for arbejdsmarkedet generelt. Dermed hælder undersøgelsens resultater til, at kontaktpersonordningen kan fungere godt som ledelsesform. Men ikke altid gør det.

Når det gælder den overraskende store gruppe, som i undersøgelsen svarer ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvem deres leder er, mener Inge Lise Pedersen, at tallene skal læses med visse forbehold.

”Jeg synes, besvarelserne her er svære at fortolke. Men det siger i høj grad noget om den kirkelige arbejdsplads’ særheder. Og jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om de pågældende medarbejdere overhovedet ønsker at have mere leder, end de har? Når vi nu ved, at der, specielt i de små landsogne, er en tendens til selvledelse, må procentdelen af de ansatte, der ikke har brug for en leder, være tilsvarende større,” siger hun Inge Lise Pedersen tilføjer, at det faktum, at præsten under gudstjenester og kirkelige handlinger har instruktionsbeføjelser over de kirkefunktionærer, som medvirker – men ellers ikke er leder for dem – måske kan gøre nogle ansatte usikre på hvem, der er deres leder.

TYDELIG KOMMUNIKATION De forhold fritager dog ikke menighedsrådet for sit ledelsesansvar. ”Præmisserne for, at kontaktpersonordningen kan fungere 100 procent tilfredsstillende for alle parter, er, at der er lavet en ordentlig aftale i menighedsrådet omkring kontaktpersonens beføjelser. Og så skal resten af menighedsrådet i øvrigt lade være med at blande

Klarhed om ansvarsfordelingen På folkekirkens intranet, Den Digitale Arbejdsplads, ligger der en grundig vejledning til kontaktpersonfunktionen.

Under overskriften ”Tjenstlige forskrifter og instrukser” slår vejledningen fast: ”Det er en væsentlig regel, at det alene er kontaktpersonen (udover præsten i visse tilfælde), der kan give de ansatte tjenstlige forskrifter og pålægge de ansatte at udføre bestemte opgaver eller påtale mangler ved deres arbejde. Det er vigtigt, at alle i menighedsrådet følger denne regel, så de ansatte ikke føler, at alle i menighedsrådet vil blande sig i deres udførelse af arbejdet. Det er derfor også vigtigt, at kontaktpersonen løbende følger med i, hvorledes de ansatte udfører deres arbejde.”

Vejledningen kan findes på Den Digitale Arbejdsplads under ”Håndbøger” > ”Vejledning i menighedsrådsarbejde” > ”Enkeltposter og udvalg”.

14

Organist.org 1/2015

TEMA sig i kontaktpersonens arbejde,” understreger Inge Lise Pedersen.

Også Poul Langagergaard ser alvorligt på det ledelsestomrum, der tilsyneladende beinder sig nogle af landets sogne. ”Hvis så mange af medarbejderne ikke kender deres leder, kan man virkelig tale om, at menighedsrådet har svigtet sin opgave. De må

stille op til personalemøde, og fortælle medarbejderne om hinandens roller. Og så må kontaktpersonen rejse sig op, præsentere sig og fortælle om sine forventninger til samarbejdet. For man svigter alle parter, hvis det ikke er tydeligt for alle, hvem der er lederen,” slutter han.

KURSER I KIRKELEDELSE HAR VANSKELIGE KÅR Landsforeningen af Menighedsråd har ind til videre måttet nedtone sine ambitioner om at tilbyde kontaktpersoner mulighed for at arbejde med sig selv som leder.

For ansatte daglige ledere er det dog lettere at få en målrettet opkvaliϐicering.

tilstrækkelig interesse, men uddannelse måtte lukke igen som følge af omlægninger. Når det gælder egentlige efteruddannelsesmuligheder i kirkeledelse, er der derfor i øjeblikket kun Teologisk Pædagogisk Centers tilbud, og det er forbeholdt de ansatte ledere.

Af Filip Graugaard Esmarch

LÆR MUS PÅ 1 TIME

I det enkelte menighedsråd er det ikke altid praktisk muligt at udpege en kontaktperson med de kompetencer, en god leder har brug for. Men så må den næstbedste løsning være at sende den valgte kontaktperson på kursus.

Sådan kan man opsummere overvejelserne i en betænkning fra Kirkeministeriet (se boksen s. 17).

Landsforeningen af Menighedsråd har da også udbudt lere kurser for kontaktpersoner – med skiftende held. Organisationens hidtil eneste bud på et kursus i mere grundlæggende udvikling af ledelseskompetencer faldt dog til jorden på grund af manglende interesse.

Tilbage i slutningen af 00'erne tog Copenhagen Business School initiativ til en uddannelse i kirkeledelse henvendt til både præster og menighedsrådsmedlemmer. Her var der

Hos Landsforeningen af Menighedsråd har man oplevet god efterspørgsel på kurser, som introducerer de regler og procedurer, man har brug for at kende til som kontaktperson.

Derimod har interessen for et egentligt ledelseskursus været langt mindre.

Efter hvert menighedsrådsvalg tilbyder Landsforeningen nogle introduktionskurser for nye kontaktpersoner, og her oplever organisationen stor efterspørgsel. Desuden har der de senere år været mere speci ikke kurser i emner som lønforhandling og MUS. Eksempelvis blev der i årene 2007-2011 udbudt et MUS-kursus af 4½ times varighed (med Poul Langagergaard som underviser), men det blev derefter indstillet.

Landsforeningen lancerede dog i efteråret sit nye ”Kort om ledelse"-koncept med ti forskellige minikurser, og her indgår MUS som

Organist.org 1/2015

15

TEMA et af emnerne. Der er på kurserne i foråret afsat 1½ time til at lære at bruge dette centrale ledelsesredskab. Blandt de øvrige emner er ”systematisk arbejdsmiljø” og ”håndtering af personalesager”, igen med 1½ time afsat til hvert emne.

Formanden for Landsforeningens personaleudvalg, Lone Wellner Jensen siger til Menighedsrådenes Blad i december 2014, at hun på trods af en noget svingende tilslutning betragter denne nye kursusform som den rigtige model: ”De korte kurser (…) er blevet til i erkendelse af, at menighedsrådsmedlemmer er travle mennesker, som enten er i job eller som pensionister er engageret i mange ting.”

OVERVEJER NY UDDANNELSE Tilbage i marts-april 2010 forsøgte Landsforeningen sig med et tredages ledelseskursus.

Det blev udbudt som et grundigt annonceret pilotprojekt i samarbejde med AMU Nordjylland. ”Kurset (…) har til formål at give deltagerne en forståelse for ledelse og ledelsesmæssige udfordringer samt introducere værktøjer og metoder til, hvordan samarbejdet mellem menighedsrådet og kirkens personalegruppe kan styrkes,” hed det i præsentationen af kurset, som skulle kombinere teori og praksis og blandt andet sætte deltageren i stand til at ”vurdere sin egen ledertype og formåen som leder”.

Kurset blev a lyst på grund af for få tilmeldte, oplyser udviklingschef i Landsforeningen Flemming Vium Nielsen.

De seneste år har Landsforeningen så valgt en anden strategi i forhold til udvikling af ledelseskompetencerne hos medlemmerne: Målrettede tilbud om konsulentydelser til menighedsråd med et udviklingsprojekt, som 16

blandt andet kan handle om ”kirken som arbejdsplads”. ”En betydelig del af efterspørgslen på dette område vedrører ledelse. Og det er et efterspurgt tilbud,” fortæller Flemming Vium Nielsen.

Samtidig er der visioner om et nyt og ambitiøst forsøg med med undervisning i ledelse: ”I forbindelse med at Landsforeningen arbejder på at blive en arbejdsgiverorganisation har vi overvejelser om at etablere en modulopbygget lederuddannelse,” afslører han.

KIRKELEDELSE HOS CBS Hvis man som kontaktperson har styr på de regler og procedurer, man skal kende, men har et ønske om at styrke sine generelle ledelseskompetencer, så må man dog i øjeblikket kigge langt efter målrettede kurser/efteruddannelser i kirkeledelse.

Center for Diakoni og Ledelse Filadel ia udbyder i samarbejde med Københavns Erhversakademi en diplomuddannelse i diakoni og ledelse. Den falder med sit element af diakoni naturligt inden for det kirkelige område, men retter sig ikke speci ikt mod kirkelige arbejdspladser.

Det sidste gjorde derimod en uddannelse i kirkeledelse, som selveste Copenhagen Business School tog initiativ til tilbage i 2007 og udbød i samarbejde med professionshøjskolen UCC i København i årene 2007-09 som moduler i den generelle diplomuddannelse i ledelse. Omfanget af uddannelsen svarede til 30 procent af et års fuldtidsstudium. ”Der var cirka 40 deltagere på modulerne, både præster som skulle have ledelsesansvar og menighedsrådsmedlemmer,” fortæller che konsulent Peter Rod, som var med til at udvikle uddannelsen.

I 2009 resulterede trepartsforhandlingerOrganist.org 1/2015

TEMA ne imidlertid i en større ændring af studieordningen for Diplomuddannelse i ledelse, da der var et ønske om at justere på opbygningen af de kompetencegivende uddannelser for offentlige ledere. Og kirkelederuddannelsen kunne ikke videreføres inden for de rammer.

FOLKEKIRKEN VIL IKKE DANSE ”Efterfølgende har vi forsøgt at samarbejde med Pastoralseminariet om at designe en kompetencegivende lederuddannelse. Men Kirkeministeriet har ønsket særligt tilrettelagte kurser for ledere i kirkelige organisationer. Disse kurser har det ikke været mulighed for at koble med en formel kompetencegivende diplomuddannelse i ledelse,” konstaterer Peter Rod.

I folkekirkens eget regi har der på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster i en årrække været udbudt et ”Grundkursus i folkekirkelig ledelse”. Det er for ansatte i folkekirken, som ønsker at klæde sig på til eller allerede er blevet udpeget til en stilling som daglig leder. Det oplyser lektor Povl Götke, der sammen med konsulent Kirsten Moesgaard underviser på kurserne. ”På kurserne har der været lest præster, men der har også altid været andre kirkeligt ansatte, fortrinsvis kordegne. Vi har løbende justeret kurset efter behov. I øjeblikket består det af et grundkursus på en uges varighed og et opfølgningskursus på tre dage, i begge tilfælde som internatkurser i Løgumkloster.,” fortæller han.

UNDGÅ TILFÆLDIGHEDER Et kirkeministerielt udvalg afsluttede tilbage i juni 2007 arbejdet med en omfattende betænkning om folkekirkens lokale økonomi, hvori der er medtaget et afsnit om menighedsrådenes ledelsesopgaver: ”Det er vigtigt at undgå, at det er tilfældigheder, der afgør, hvordan ledelse udmøntes i sognet. Ved at de inere, hvilke kvali ikationer og kompetencer der er vigtige for ledelsesopgaven, kan menighedsrådet formulere kravene til den daglige ledelse, inden en sådan udpeges. (...)

I den nuværende ordning skal kontaktpersonen – hvis denne er beskæftiget – tage fri fra arbejde for at kunne opretholde alle forpligtelserne. En undersøgelse af kontaktpersonhvervet viser, at det kan være svært at få valgt en kontaktperson, som både er ajour med forholdene på arbejdsmarkedet og samtidig kan bruge den fornødne tid på hvervet.

I en række tilfælde står valget mellem et rådsmedlem med den fornødne tid, som har svært ved at sætte sig i respekt blandt medarbejderne, og et rådsmedlem, som kan sætte sig i respekt, men ikke har den fornødne tid som følge af sin fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Menighedsrådet kan her beslutte, at den pågældende, hvad enten det er en valgt eller ansat, får den nødvendige efter- og videreuddannelse” (Kilde: Folkekirkens lokale økonomi, Kirkeministeriet august 2007, side 53).

Organist.org 1/2015

17

ANMELDELSER

NANA RØMER DORPH-PETERSEN

ÆBLESKUD

10 danske salmer

Nana Rømer Dorph-Petersen Æbleskud – 10 danske salmer Ravnens forlag 130 kr. via ravnensforlag.dk

RAVNENS FORL AG

Nana Rømer Dorph-Petersen har de senere år udgivet en række digtsamlinger, og nu forsøger hun sig for første gang med salmer. Hun har selv komponeret melodierne til de ti salmer i ”Æbleskud – 10 danske salmer” og har udgivet dem på sit eget forlag.

Det er meget fine salmer. Nogle klinger lidt gamle: ”Når Jesus lar dig slippe” kunne f.eks. sagtens være skrevet af Nebelong.

Harmonisering og klaversatser er lavet af Gunver Rosenkrantz Rieber, tidligere organist ved Frederikskirken i Aarhus. Det er gedigent organistarbejde, som fint understøtter melodierne, og flere steder, som f.eks. i anden linje af ”Træet stråler i vor stue”, er klaversatsen endog yderst delikat. Salmen ”Der er ingen kærlighed i mig” fremstår dog selvudslettende dyster. Jeg kunne godt tænke mig, der havde været en lysere harmonisering i sidste linje til at understrege det lys, der findes i teksten.

INDERLIGHED OG OPFINDSOMHED Æbleskud er en meget interessant udgivelse, da man kan mærke den inderlighed, der ligger til grund for melodiernes tilblivelse. De kommer ”fra hjertet”, som man siger. Det er følsomt og intenst, ikke altid lige logisk, konsekvent og gennemtænkt – sådan er det med hjerter.

Og ind imellem har hjertet været på æbleskud i andres haver: I ”I kirkens grav blir lyset tændt” er første linje lånt fra Henrik Fibiger Nørfelts melodi til ”Vi kommer til din kirke, Gud”, i ”Gennemtrængt af kærlighed” er første linje en upunkteret version af Weyses ”Dagen går med raske fjed” og i ”Gud, jeg er i dine hænder” er de to første linjer skrevet over Oscar Petersons ”Hymn to freedom”. Generelt er salmerne dog skrevet med stor opfindsomhed og er meget forskellige i deres udtryk.

18

MORGENSANGE? Flere af melodierne har en stor ambitus, og ligesom i den seneste udgave af Højskolesangbogen har højdeskrækken fået udgiveren til at lægge salmerne dybt – meget dybt. Flere gange skal man runde det dybe G, og det er toner, jeg kun har til rådighed før kl. 8 om morgenen.

Teksterne i ”Æbleskud” har en barnlig naivitet over sig; Ordene er simple, rimene til at finde ud af, der er mange ordbilleder og associationer, der serveres uden umiddelbar tekstlig refleksion eller sammenhæng. Teksternes meget personlige præg, og at de emnemæssigt skyder med spredehagl, kan måske gøre dem vanskelige at integrere i en almindelig gudstjeneste. Men muligvis kan en god prædiken efterfølgende sætte dem ind i rette kontekst.

Brian Stenger Poulsen

Janne Wind Popsalmer Edition Wilhelm Hansen 199 kr. på webshop.ewh.dk

”Salmesangen trænger til et alvorligt facelift” skriver sanger og korleder Janne Wind i sin indledning til ”Popsalmer: Nye melodier til 24 kendte salmetekster af B.S. Ingemann”. Hun vil med sin udgivelse puste liv i de unges lyst til at synge med til morgensamlinger og konfirmandundervisning. De eksisterende melodier er for svære og for fremmede i tonesproget for unge mennesker, der skal finde sangglæden.

Organist.org 1/2015

ANMELDELSER Og vi mangler også noget at supplere de eksisterende konfirmandhits som ”Linedanser” og ”Livstræet” med.

Med Ingemanns lyse og letforståelige tekster er det ramt virkelig godt i plet, og bogen bærer præg af en seriøs og dybdegående tilgang til projektet med rigtig meget relevant og god information. Sangene er gennemprøvede af lærere og elever på Ryslinge Høj- og Efterskole, og materialet emmer af inspiration, glæde, i ørefaldenhed og naturlighed. Man får simpelthen lyst til lige at spille dem én gang til, og det gælder alle sangene. Med det charmerende faktum, at de er opstået i de selvsamme lokaler, hvor Thorvald Aagaard satte musik til Grundtvigs tekster, skulle man forledes til at tro, at der bor en muse, der er vågnet her 100 år efter.

LETLÆRTE MELODIER Selvom sangene har den samme ånd over sig, varierer de tilpas forfriskende i tonesprog og stemninger med inspiration fra forskellige verdensdele. Inden for hver stilart er der bevaret en genkendelighed så man hurtigt får en fornemmelse af fraser, melodi, rytmer og spring. De fleste vil kunne ”hænge på” allerede i andet vers.

Det er svært at udvælge en favorit. Det skulle lige være ”Morgenstund har guld i mund” der klinger i ørerne længe efter med den flydende bossanova melodi, der elegant løftes op i tre tonearter og slutter hjemme igen. Melodien ”I fjerne kirketårne hist” er også meget smuk og næsten majestætisk. ”Bliv hos os, når dagen hælder” er med sin rolige melankolske folketone langt mere syngevenlig og tekstnær end den, der står i salmebogen. Den vil være velegnet til begravelser og aftengudstjenester.

BRED ANVENDELSE Noderne er gennemarbejdede i en god opsætning og formatet bredt. Alle sange er med udskrevet klaverakkompagnement og gode, stilsikre akkorder. Sammen med noden fås et lille sanghæfte i A6-format med tekster og melodi. Størrelsen på noder og tekst er dog i så lille en størrelse, at jeg vil anbefale en version i A5, så ”vi unge over 40” kan se, hvad der står. Alle sangene kan høres på www.popsalmer.dk.

Organist.org 1/2015

Udgivelsen byder på rige muligheder for anvendelse både til fællessang, børnekor, voksenkor og solistiske indslag til forskellige lejligheder.

Hermed ønskes en syngende velkomst til popsalmerne i skoler, kirker og danskernes hjerter.

Christina Funch Mellgren

Claus Præstholm Tolv af de bedste Dansk Sang 180 kr. på dansksang.dk

Samlingen ”Tolv af de bedste” er et udsnit af over 100 salmer, som salmedigteren Claus Præstholm har skrevet i løbet af de seneste ca. 15 år. Han er teolog af hjertet, ikke af uddannelse. En salmedigter, der ikke tilhører nogen kirkefløj, men ser sig selv fast forankret i lydhørhed og sund skepsis. En salmedigter, der med hans egne ord ”altid som en slangehvisken hører spørgsmålet: Kan man skrive gode salmer uden at være teolog?”.

Det beviser Claus Præstholm med samlingen her, at man bestemt godt kan. Og omvendt skal en god salme være til at forstå, også selvom man ikke er teologikyndig – men jo gerne med flere lag, der lukker sig op efterhånden som man bliver mere og mere kendt med kirkens sprog og budskab. Af denne samlings 12 salmer har især fire af dem gjort indtryk på mig.

DÅB, VIND OG BØN ”Dåben er at fejre”. Båret af en velfungerende melodi af Erling Lindgren, der kan kunsten på en gang at komponere enkelt, genkendeligt og helt nyt, er det en helstøbt salme. Dåben forklares kort og præcist og er et fint bud på en moderne dåbssalme.

19

ANMELDELSER < ”En kølig, frisk og svovlsart vind”. Denne tekst, som jeg først læste uden at forholde mig til melodien, ramte mig lige i hjertekulen. En meget stærk tekst, som Hans Holm har skrevet melodien til. Generelt holder jeg meget af Hans Holms tone, men jeg må sige at lige til denne her skulle det efter min mening have været en helt anden type melodi, og Hans Holms fine melodi skulle have haft en helt anden tekst. De øvrige melodier Hans Holm bidrager med til hæftet fungerer fint sammen med teksterne. ”Vor Far, vi be´r”, er en udgangsbøn, som tidligere har været udgivet af FRIK. Melodien er bygget op som vekselsang, men harmonisk gennemkomponeret, og gik rent ind hos den gruppe modne damer jeg har afprøvet den med. Til steder, hvor man ønsker at forsøge sig med nye måder at holde gudstjeneste på, er dette et rigtig godt bud, som får mig til at ønske, at der kunne vokse en hel menigheds-

venlig liturgi ud af dette vellykkede samarbejde imellem CP og komponisten Torben Aas Kjær.

NEDADGÅENDE OKTAVSPRING ”Vi må ind under kildernes skæppe”, er en salme, der får mig til at udbryde: JA – det er dét, vi må! Den slår en dør op, på én gang både imod starten på det hele og mod noget helt nyt. Melodien er en af de rigtig gode fra Jens Nielsens hånd, melodisk, sangbar og med et vovet, men virkningsfuldt nedadgående oktavspring midt i det hele. En melodi, der har den ”iørefaldenhed”, fremdrift og vovemod, der kan bære tekstens budskab ud over rampen.

Alle melodier er noteret med melodilinje og becifring. Som altid hos Dansk Sang er det professionelt og brugervenligt sat op, og forlaget bør roses for at gå ind i arbejdet med at forny den danske salmetradition.

Lykke Dahl Chetronoch

Kim Sjøgren Julekoncert 2015 Det er snart jul - igen, igen!

Du kan allerede nu booke en dejlig julekoncert med Kim Sjøgren til din kirke julen 2015.

Kim er en fantastisk blanding af en virtuos musiker og en lun jyde så der venter publikum Pressen skrev: en helt særlig oplevelse med musik og julehygge af højeste karat.

Med sig på klaver har han pianisten og organisten Bjørn Elkjer der ligesom Kim dyrker den legende og improviserende tilgang til musikken.

Koncerten kan enten bookes til et fast honorar eller “på døren” så kirken ikke står med det økonomiske ansvar. I begge tilfælde hjælper vi med plakater, billetter, pressemateriale m.m Hvis ovenstående har vakt din interesse kan du uforpligtende kontakte Bjørn Elkjer på tlf.: 2671 1781 eller på mail: bjorn@elkjermusik.dk

20

Organist.org 1/2015

UDGIVELSER

FLERE NODER OG BØGER FRA 2014 Vi ϐik ikke plads til at anmelde alt, hvad der udkom af spændende noder og musikbøger sidste år, men her nogle ϐlere af dem.

KORNODER

efterfølgeren indeholder ligeledes en række enkle satser, primært for SATB og en enkelt for SAB. Det meget alsidige udvalg omfatter to negro spirituals, pilgrims- eller afskedssangen ”Må din vej gå dig i møde” og en nye adventssalme: ”Når kulden svøber sig om træer og kviste” med tekst af Holger Lissner og melodi af Erik Sommer. De øvrige seks er verdslige sange. Satserne er forsynet med becifringer og ingen selvstændig klaversats.

Klaus Brinch 12 lyriske sange for kor Edition Wilhelm Hansen 99 kr. på webshop.ewh.dk

Samlingen er udgivet i to versioner, dels for blandet kor og dels for lige stemmer – i begge tilfælde a capella og overvejende homofont. Den rummer ”Uberørt af byens travlhed” samt en række mere og mindre kendte sange af folk som Frank Jæger, Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. Klaus Brinch betegner i forordet sig selv som en ”melodisk traditionalist, der altid tænker på, at det skal være godt håndværk, og at disse sange (også!) skal kunne synges af amatør- og folkekor”.

Erik Sommer

Ti go’e for kor

Erik Sommer Ti go’e for kor 2 (SATB) Dansk Sang 200 kr. på dansksang.dk

Den første ”Ti go’e for kor” med korsatser arrangeret af Erik Sommer udkom i 2013, og Organist.org 1/2015

Et dusin danske sange 12 årstidssange af Iben Krogsdal, Niels Brunse, Erling Lindgren og Erik Sommer

Krogsdal, Brunse m.fl.

Et dusin danske sange (SATB) Kolding Bibliotek 100 kr. på netbutik-kolding.dk (klik på ”Biblioteket”)

Kolding Sangens By er en lokal alsangsforening, som nu er gået sammen med bibliotek om en ganske særlig udgivelse. De 12 sange er årstidssange, som ved velbesøgte sangarrangementer er blevet præsenteret af en række af Koldings kor. Derfor er sangene forsynet med såvel klavernoder som irestemmige korsatser.

De tolv ”månedens sange” er bestillingsarbejder skrevet af digterne Niels Brunse og Iben Krogsdal og er sat i musik af Erling Lindgren og Erik Sommer. Udgivelsen er gjort mulig af Statens Kunstfond, og fra Kolding Sangens By forlyder det, at den ikke vil blive genoptrykt, så vil man have den, er det om at være hurtig.

21

UDGIVELSER

Graham Buckland, arr.

33 Spirituals for upper Voices (SA + klaver) Bärenreiter Ca. 190 kr. hos nodehandleren.dk og noder.dk

Samlingen rummer mange af de mindst kendte negro spirituals, som ifølge forordet nu er ”mere populære end nogensinde”. De nye tostemmige arrangementer kan børne- eller ungdomskoret fremføre både med og uden den tilhørende klaverstemme. Ifølge forlaget kan de alle 33 kombineres med til tilsvarende SATB-satser i “64 Spirituals a cappella” (BA 7574), som Bärenreiter tidligere har udgivet.

Desuden er der orkesterstemmer til tolv af satserne i udgivelsen “Spirituals” (BA 6699).

Syv enkle og frie meditative orgelstykker af en række skandinaviske komponister, som alle er født i 1800-tallet. Blandt andet J.P.E. Hartmanns ”Novelette” og Christian Cappelens ”Melodi”. Udgivelsen er fra forlagets side ikke mindst tiltænkt brug ved begravelser.

SALMER OG SANGE

Sigurd Barrett Sigurds julesangbog Dansk Sang 110 kr. på dansksang.dk

ORGELNODER

Hans-Peter Bähr, red.

Lefébure-Wely: Leichte Orgelwerke Butz Verlag Ca. 160 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

28 enkle og korte orgelstykker for manualer og med med højst tre fortegn.

Stykkerne af Louis James Alfred Lefébure-Wely (1817-1969) er ifølge forlaget ørevenlig brugsmusik, som kan anvendes i mange liturgiske sammenhænge.

SE DESUDEN PÅ BAGSIDEN, HVAD VI HER I BLADET HAR TÆNKT OS AT ANMELDE I FEBRUAR. 22

Geir Munthe-Kaas, red.

Meditasjonsmusikk, hefte 16 Cantando Ca. 160 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk

12 sange med melodi og becifringer. Samlingen rummer den nye popballade ”Se, den lyse stjerne”, der fortæller juleevangeliet – på en mere kortfattet måde end ”Sikke dog et glædeligt budskab”, der er kendt fra ”Sigurd fortæller bibelhistorier”. De øvrige ti er verdslige (børne)julesange, hvoraf lere er skrevet af Sigurd Barett som barn.

Benedicte og Christian Præstholm Sanglyd – ti salmer Egen udgivelse 50 kr. hos christianpraestholm.dk

Benedicte og Christian Præstholm, der er søster og bror, har i fællesskab skrevet en række salmer, hvoraf nogle nu er samlet i hæftet Organist.org 1/2015

UDGIVELSER ”Sanglyd – Ti salmer”, som Christian Præstholm har udgivet, blandt andet med en ny bryllupssalme (billedet).

Karin Jürgensen har sendt os en anmeldelse af samlingen, og den kan indes på organist. org under ”Organistfaget” > ”Noder og bøger”.

ANDRE BØGER

Anne Marsden Thomas Pedalling for Organists Cramer Music Fås bl.a. hos noder.dk (249 kr.)

En komplet grundbog (på engelsk) i pedalspillets ædle kunst. Vil man arbejde med sin pedal-teknik, skulle der her være noget at komme efter for begyndere såvel som meget øvede. De 27 kapitler præsenterer hver et

aspekt af pedalspillet med forklaringer og billeder, og der er lere hundrede øvelser.

Ulrik Spang-Hanssen Musikken imellem noderne: Swing i klassisk musik Arhus Universitetsforlag 300 kr. på unipress.dk

”Vi er ved at kvæle den klassiske musik i lutter forskrækket respekt for de store komponister. Men overleverede nodetekster er ikke uantastelige genistreger,” lyder det fra orgelprofessor og jazzmusiker Ulrik Spang-Hanssen. Hans 272 sider lange bog handler om, hvordan musik fra længst svundne tider igen kan blive levende og vedkommende, og i den forbindelse præsenterer han en teori om musikalske arketyper.

L; FM<I I8DG<E ;<E BFDDLE@B<I<E;< J8E><I

D8JK<I:C8JJ @ LE>< JK<DD<I

).%)% $ (%*% )'(, NNN%;<EAPJB<J8E>JBFC<%;B

Organist.org 1/2015

23

NY

KONCERT

CD

MADS GRANUM KVARTET

JAZZIMPROVISATION OVER NORDISKE SALMER

“

Pianist Mads Granum leverer sit hidtil stærkeste udspil i eget navn.

Musikken leveres smagfuldt og stilsikkert af den overbevisende sammenspillede kvartet.

PO-Bladet

Kristeligt Dagblad ORDIC NO DSS RD AR DA ND AN STA mads gra

num

Koncerter fra 11.000,- inkl. transport BOOKING: madsgranum.dk +45 2682 2684

WE’LL

MEET

AGAIN I ANLEDNING AF 70-ÅRET FOR DANMARKS BEFRIELSE

Pojken Flensborg

Eva Boland Koch

Jacob Venndt

Med sange udødeliggjort af bl.a. Vera Lynn, Marlene Dietrich og Liva Weel tager ”WE’LL MEET AGAIN” publikum med på en musikalsk rejse på tværs af fronterne omkring 2. verdenskrig.

Med en palet af instrumenter skaber pianist Pojken Flensborg og multiinstrumentalist Jacob Venndt det stærke og poetiske med- og modspil til sangerinde Eva Boland Koch. Der synges på dansk, tysk og engelsk.

Web: www.wellmeetagain.dk

Kontakt: Torben Venndt, mail@wellmeetagain.dk

KURSUS: RYTMISK PÅ ORGEL Torsdag, d. 12. marts – Fredag, d. 13. marts Udførelse af salmer i forskellige stilarter på orgel samt arrangement og udførelse af populære stykker for orgel – f.eks. til begravelser og bryllupper.

Mange organister bliver mødt med ønsker om stykker, der først skal arrangeres for instrumentet. Kurset vil især behandle emnet: Hvordan får jeg en både velklingende og spilbar sats ?

Deltagerne er velkomne til på forhånd at indsende forslag til satser.

Pris inkl. undervisning, overnatning samt måltider kr. 2400,Kursets tidsrum: 12.3. kl. 12 – 13.3. kl. 14.30 Nærmere oplysninger ved henvendelse til kirkemusikskolen.

Der vil desuden blive arbejdet med en række nyere rytmiske salmer med henblik på arrangement og spillemåde.

Kurset henvender sig til organister med uddannelse såvel fra en kirkemusikskole som fra et konservatorium Underviser: Bjørn Elkjer, pianistuddannet, PO-organist, virke som repetitør og kapelmester ved musicals samt talrige solister.

Tilmelding senest d. 26. februar til Løgumkloster Kirkemusikskole Vestergade 9-13 6240 Løgumkloster lkms@km.dk tlf. 74 74 40 70

www.kirkemusikskole.dk/loegumkloster

+ +LOGHEUDQGW 1LHOVHQ

6$/0()2563,/ VDPOLQJ WLWOHU .U InV KRV

NODEhandleren

Bent PĂĽske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

CARL NIELSEN ORGEL ALBUM VÌr med til at markere Carl Nielsens 150-ürs fødselsdag i 2015 med Forlaget Mixturs nye Carl Nielsen Orgel Album.

HĂŚftet indeholder et udvalg af Nielsens â&#x20AC;&#x153;smĂĽ prĂŚludierâ&#x20AC;? samt en rĂŚkke spĂŚndende nye transskriptioner af bl.a. â&#x20AC;&#x153;TĂĽgen Letterâ&#x20AC;?, â&#x20AC;&#x153;Drømmen om Glade Julâ&#x20AC;? samt variationer over â&#x20AC;&#x153;Min Jesus, lad mit hjerte fĂĽâ&#x20AC;?.

FMX 01-011 Carl Nielsen Orgel Album 32 sider Udkommet nov. 2014

CARL

NIELSEN ORGEL ALBUM PrĂŚludier, â&#x20AC;&#x153;Min Jesus, lad mit hjerte fĂĽâ&#x20AC;?, â&#x20AC;&#x153;TĂĽgen letterâ&#x20AC;? og andre stykker for orgel

ORGAN ALBUM Preludes, â&#x20AC;&#x153;My Jesus, may my heart receiveâ&#x20AC;?, â&#x20AC;&#x153;The fog is liftingâ&#x20AC;? and other pieces for organ

PRIS KUN

149,00

LĂŚs mere og se nodeeksempler pĂĽ www.noder.dk FORLAGET MIXTUR

info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

Download af noder

Orgel- og kormusik 10% rabat ved udskrift Se www.cantando.com Her finder du instrumentalmusik, orgelmusik, kormusik, metodeværker, ressourceserier og solo/unison sang.

Gratis registrering, du betaler først ved download til din computer (PayPal eller faktura).

I kategorien “Danske Motetter” finder du en serie med over 100 motetter til højmessen komponeret af Klaus Lyngbye.

Her kan du: s 4RANSPONERE EN KVART OP ELLER NED s !FSPILLE ALLE l LER I -)$) FORMAT s 4R KKE STEMMER OP OG NED i forhold til system s ) iFORHÍNDSVISNINGw KAN DU OGSÍ SE OG afspille første side fra hver udgivelse.

Som kunde hos os kan du logge dig ind og genfinde de l LER DU TIDLIGERE HAR K BT SÍ DU KAN SKRIVE NODERNE ud igen ved en senere anledning.

6I HÍBER AT HJEMMESIDEN PÍ DEN MÍDE ER MED TIL at gøre vores musik mere tilgængelig. &OR ALMINDELIGE TRYKTE NODER GÍ TIL www.musikkforlaget.no og bestil i netbutikken, eller send bestilling til order@musikkforlaget.no

www.musikkforlaget.no

51 86 90 00

order@cantando.com

Nordens Tone Nordens Tone spiller Carl Nielsen

Alle sangene har en blå undertone af melankoli i sig, og Jullie Hjetland går helt ind i dem og synger dem indefra og ud. Hun bakkes indfølt og lyttende op af musikerne, og tilsammen bliver resultatet særdeles tilfredsstillende og stemningsfuldt Vejle Amts Folkeblad

Nordens Tone har specialiseret sig i at fortolke musik fra alle de nordiske lande, og orkestret har spillet over 100 koncerter i ind- og udland.

Ud over orkestrets normale program tilbydes i forbindelse med Carl Nielsens fødselsdag i 2015 et særligt Carl Nielsen-repertoire med fortolkninger af komponistens mest elskede salmer og sange – alle arrangeret i orkestrets særlige stil.

Trods de mange sprog bæres projektet af en stor sammenhængskraft, som fylder hjemmet med én stor nordisk stemme.

Fyens Stiftstidende Jullie Hjetland kan synge på alle nordiske sprog, og hendes stærke vokal bliver flot akkompagneret af de tre musikere, der nænsomt, ja nærmest stilfuldt og elegant, diskret støtter sangerindens smukke fortolkninger uanset hvilket sprog hun synger på.

Rootszone.dk Musikken fra Nordens Tone passer både i lyd og stemning og fremførelse eminent til kirkerummet. Niveauet er højt som Babelstårnet, den kvindelige forsangers sans for nordisk sprog som taget ud af Apostlenes Gerninger kap. 2. og der er ånd i enhver tone som var det på Pinsedag. Derudover går man fra koncerten med en rigtig god fornemmelse af kernen i den rendyrkede, nordiske tone.

Ulrik Dige, sognepræst Glud-Hjarnø

Kontakt og info: www.nordenstone.dk

sirEna

-en kvartet i bevægelse

“Det formidable er, at de gør musikken så spændende og umiddelbart tilgængelig” (Jyllandsposten)

SIRENA består af fire virtuose blokfløjtenister med sans for utraditionel formidling.

SIRENA bevæger sig lige hjemmevant i tidligere tiders musik og nutidige kompositioner. Musikkens udtryk forstærkes gennem koreografi og udnyttelse af rummets muligheder.

SIRENA løfter koncerten ud af sin vanlige form og giver publikum en exceptionel musikalsk oplevelse.

Bryd vanen og invitér publikum til en unik og overraskende koncertoplevelse!

www.sirena.se

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL Luk dine øjne, spil, og du vil nÌppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.

Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan ogsĂĽ føre musikkens glĂŚder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og fĂĽ klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlĂŚg via linjeudgangene. Du kan ogsĂĽ øve dig â&#x20AC;&#x153;i enerumâ&#x20AC;? med hovedtelefoner, sĂĽ du kan spille nĂĽr som helst, dag eller QDW XGHQ DW JHQHUH RPJLYHOVHUQH 5RODQG & IÂĽV L P¸UN HOOHU O\V ĂŁQLVK L HJ WWW.ROLAND.DK

Skandinavisk Orgelcentrum Ny orgelinstallation i Hammershøj Kirke

Orglet i Hammershøj Kirke er et specialbygget Danhild 25 med separate lydgivere. Disse lydgivere er placeret oppe under loftet i henholdsvis skibet og tårnrummet således, at fire 8-fods lydgivere er ophængt i skibet, og en 16-fods lydgiver i tårnrummet. Denne placering under loftet giver en perfekt klanglig balance i rummet.

Hele orgelprojektet er udført i nært samarbejde med Viborg Stift, Kirkeministeriets farve- og bygningskonsulent samt kirkens arkitekt, og har krævet både kreativitet og grundig projektering.

Danhild 25 kirkeorgel 25 stemmer - 2 manualer - fuldt pedalspil - træ-kerne klaviaturer

Øveorgler, organist-/bænkvarmere, spejle og andet tilbehør.

Specialopgaver, orgeludvidelser, intonation, reparationer, etc.

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 10, 2014, side 32.

Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Enkelte stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

J Julekoncert med JJette Torp og kirkens eget kor Som noget g helt nyt y tilbyder y sangerinden g Jette Torp p sammen med trompetisten p Jesper p Riis ogg pianisten p Bjørn j Elkjer, j at årets julekoncert j bliver til i et samarbejde med kirkens eget g kor ogg organist. g Nye y spændende p kor arrangementer g tilsendes ogg indstuderes af koret.

På koncert dagen g sættes det hele sammen til en smuk ogg afvekslende koncert.

Kontakt: Bjørn j Elkjer j på p tlf. 2671 1781 eller mail: bjorn@elkjermusik.dk j j

32

Organist.org 1/2015

STILLINGER

ORGANIST TIL FARSTRUP, LUNDBY OG ST. AJSTRUP KIRKER, AALBORG VESTER PROVSTI, AALBORG STIFT STILLINGEN som organist ved Farstrup, Lundby og St. Ajstrup Kirker er ledig med tiltrædelse snarest muligt.

Stillingen er på 22 timer pr. uge.

ORGANISTEN SKAL varetage følgende opgaver: • Den musikalske del af liturgi og menighedssang såvel i som udenfor kirken • Den instrumentale musikdeltagelse af liturgi og menighedssang såvel i som udenfor kirken • Liturgisk kirketjeneste • Opstart og korledelse for kirkernes børne- og ungdomskor • Medvirken ved konfirmand- og minikonfirmandundervisning.

FARSTRUP, LUNDBY OG ST. AJSTRUP SOGNE er kendetegnet ved et aktivt menighedsliv og præget af en velsyngende menighed. Der afholdes jævnligt familiegudstjenester, og der afholdes dåbshandlinger om lørdagen.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Annelise Skjerning Hejlskov på telefonnummer 98686011 eller formand for Farstrup Sogns Menighedsråd Henrik Niss på telefonnummer 2635 6030.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Henrik Niss, Løgstørvej 92, 9240 Nibe eller på mail til henrik@niss.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 20. januar 2015.

Fotos: Claude David/Wikimedia Commons

VI FORVENTER, at du • har erfaring med og interesse for korledelse • er udadvendt • har gode samarbejdsevner • har lyst til at deltage i menighedens liv • er villig til at indgå i et vikarsamarbejde med andre sogne.

Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden uddannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker.

Farstrup Kirke

VI KAN TILBYDE • et godt arbejdsklima samt et godt samarbejde medarbejdere og menighedsråd imellem • en engageret lokalbefolkning – stærkt forankret i det lokale liv.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

Organist.org 1/2015

Lundby Kirke

St. Ajstrup Kirke

33

STILLINGER

ORGANIST VED NØVLING KIRKE, AALBORG ØSTRE PROVSTI, AALBORG STIFT En stilling som organist ved Nøvling Kirke i Gunderup-Nøvling-Gistrup pastorat, Aalborg Østre Provsti, er ledig pr. 1. marts 2015 eller senere.

STILLINGEN er på 31 timer pr. uge.

ORGANISTEN SKAL varetage følgende opgaver: • Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger, inkl. gudstjenester på plejehjem og friluftsgudstjenester • Planlægning og afholdelse af musikgudstjenester i samarbejde med præsterne • Korarbejde ved kirken • Babysalmesang (i samarbejde med pastoratets to øvrige sogne) • Medvirke musikalsk ved sognearrangementer • Arrangere 2-4 koncerter om året • Lejlighedsvis medvirke ved konfirmandog minikonfirmandundervisning • Deltage i aktivitetsudvalgets møder • Varetage diverse administrative opgaver i forbindelse med stillingen.

NØVLING SOGN har knap 2.400 indbyggere og er kendetegnet ved at være et landsby- og forstadssogn til Aalborg med mange børne- og ungefamilier og en større gruppe 60-70-årige. Mindre skole med 6 klassetrin er nabo til kirken.

Sognet har et godt foreningsliv, hvor også kirken er medspiller. Sognet har tradition for at vægte musikken højt.

VI FORVENTER, at du • har indsigt i og forståelse for kirkens liv og vil indgå i et konstruktivt samarbejde med menighedsråd og præster • vil bidrage med musisk inspiration til kirkens arbejde • værdsætter den kirkemusikalske tradition og samtidig har øje for den nyere kirkemusiks betydning.

ANSÆTTELSEN sker ved Nøvling Sogns Menighedsråd, Gunderupvej 1, 9260 Gistrup LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for en uddannet organist er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Rosa Pedersen, mobiltlf.: 3089 6420, eller sognepræst Lene Riger-Kusk, tlf.: 9636 6666.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til mail til 8319fortrolig@sogn.dk Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 14. januar 2015.

ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at finde sted i uge 4 2015. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Foto: Claude David/Wikimedia Commons

ORGLET i Nøvling kirke er bygget i 1989 af Bruno Christensen og Sønner. Det har 16 stemmer, 2 manualer, et koblingsmanual og pedal. Derudover findes der et klaver (Yamaha) i kirken og et elklaver (Yamaha Clavinova) i menighedshuset.

• mulighed for videreudvikling af samarbejde med engagerede musiklærere ved Nøvling Skole.

VI KAN TILBYDE • et godt samarbejde med menighedsrådet, præster og øvrige ansatte • mulighed for at præge musiklivet ved kirken samt stillingens indhold

34

Organist.org 1/2015

MEDLEMMER

ADRESSEÆNDRINGER  Knud Haahr Bagger, Kildeagertoften 32, Kolt, 8361 Hasselager  Lisbeth Bomose Henriksen, Dybbøl Banke 10D, 6400 Sønderborg UDNÆVNELSER  Jacob Græsholt, Hobro, ansat ved Gedsted og Fjelsø Kirker, Viborg Stift, pr. 1.12.2014  Bjørn Krog Thesbjerg, Odense, ansat ved Brændekilde og Bellinge Kirker, Fyens Stift, pr. 1.12.2014 RUNDE FØDSELSDAGE  Jørn Andersen, Sulsted (Jerslev, Mylund og Hellum Kirker, Aalborg Stift), 50 år den 16.1.2015  Helge Blakstad Andersen, Snæve pr. Regstrup (Ruds Vedby Kirke, Roskilde Stift), 60 år den 19.1.2015  Hanne Damm Larsen, Jyllinge (Toksværd og Holme Olstrup Kirker, Roskilde Stift), 50 år den 24.1.2015  Gulli Odsbøl, Køge (Margrethekirken, Københavns Stift), 60 år den 27.1.2015

FORENINGSKALENDER 25. januar: Bestyrelsesmøde 26. januar: Kursus for tillidsrepræsentanter og andre (se nedenfor) 9. marts: Bestyrelsesmøde 27. april: Bestyrelsesmøde 3.-6. maj: Stævne på Hotel Prindsen, Roskilde!

HUSKESEDLEN Organistforeningen har fået ny fysisk adresse og nye mail-adresser: Sekretariatet har nu til huse over for Bryggen i Vejle på adressen Damhaven 3 B 1.sal Foreningens nye mail-adresser er kontakt@organist.org (John) sekr@organist.org (Inge) konsulent@organist.org (Hans Henrik) blad@organist.org (Filip) formand@organist.org (Anders Thorup)

ET KIRKEHØJTIDS- OG FOLKEKOR Tidligere operachef ved Den Jyske Opera Troels Kold har, som han selv udtrykker det, fundet skygge under folkekirkens brede vinger. Her har han god mulighed for at pleje sin passion for opera og stor kirkemusik.

Af Troels Kold En hybridform som ovennævnte kombinerer de bedste sider ved de to almindeligst forekommende (voksen)kortyper i Danmark: på den ene side de størrelsesmæssigt beskedne

36

kirkekor, der fungerer som motetkor og ’kirkesanger-i- lertal’ alle eller de leste søndage året rundt – og på den anden side folkekoret, der under ugentlige øveaftener oparbejder et repertoire, som bliver fyret af ved en eller to årlige koncerter.

I Als og Øster Hurup Sogne, hvor jeg overtog et sådant hybridkor, da jeg tiltrådte i 2008, fungerer det overmåde int, og jeg kan efter bedste overbevisning anbefale modellen. Menighederne får ganske vist ikke korsang hver søndag, men når koret er der, fyldes kirkerne og sindene til gengæld af lyd!

Organist.org 1/2015

MEDLEMMER

STOR MUSIK I SMÅ SOGNE Resten af året arbejder vi så frem mod vores jule- og forårskoncerter, som vi ofte gentager i andre sogne, når nogen inviterer os. Her dyrker vi så de større musikformer. Vi går i krig med korlitteraturens storværker som ”Requiem” (Mozarts), ”Messias”, ”Elverskud” og ”Fynsk Forår”, lige som vi synger masser af operakor.

Alt bliver tillempet vores formåen m.h.t. toneart og stemmeantal, og langt de leste satser fungerer int med beskæringer af fordoblinger o.l. Det giver såvel koret som korlederen – og publikum – et boost at beskæftige sig med de store mesterværker, som alle parter ellers stort set er henvist til at opleve på CD-afspilleren.

Efter mottoet ”stor musik i små sogne” arbejder vi for at øge kendskabet til musikkens storværker, i første omgang selvfølgelig til

Organist.org 1/2015

Foto: Finn Carpentier

Koret består p.t. af 35 medlemmer, og vi er ’forpligtet’ til at medvirke ved fem årlige dobbeltgudstjenester (allehelgen, kyndelmisse, påske o.l.), hvor vi typisk leverer et introitus, en motet og et extroitus. Men nogle gange sker det i form af musikgudstjenester, hvor f.eks. korversionen af Pergolesis ”Stabat Mater” veksler med tekstlæsninger.

Troels Kold er organist og korleder ved Als og Øster Hurup Kirker i Østhimmerland. Her ses han med Als-Øster Hurup Kirkekor under den årlige friluftsgudstjeneste, der forløber som en musikgudstjeneste, hvor korsangen veksler med fællessang og med, at præsterne fra de fire deltagende sogne læser kirkelige og verdslige tekster.

glæde for os selv, men i anden omgang så sandelig også for tilhørerne. De vil meget gerne høre amatører akkompagneret af klaver, når blot det foregår i deres egne kirker, hvor akustikken er god. Musikken kommer tæt på os alle, og da mesterværkerne jo har bevist deres værd gennem over 100 år, er oplevelsen ofte forbløffende stor.

Fordelene ved konceptet er således store.

Og erfaringerne viser, at lige som Hobros fodboldspillere kan kompensere for manglende stjernekvaliteter og bide skeer med de rigtig store ved hjælp af sammenhold og team spirit, kan et landsbykor også bestige langt højere bjerge, hvis det er frygtløst og går ind for den lagte linje. Resultatet er stor musik, store oplevelser – og fyldte kirker.

37

KLUMME

HVAD SKAL JEG SPILLE? Af Jan Ole Christiansen Hver søndag skal vi som organister vælge, hvilke stykker vi vil spille, og der skal måske også vælges musik til motet eller anden kormusik under gudstjenesten. Her kan det undertiden være godt med lidt inspiration, og mange har vel på et eller andet tidspunkt slået op i helligdagsregisteret i den velkendte ’125 koraler til kirkeåret’ for at inde et præeller postludium, som kunne egne sig til en bestemt søn- eller helligdag.

En anden løsning kunne være at gå ind på Kirkemusikalsk Kompetencecenters hjemmeside, kmkc.dk, som under menupunktet ”Bag om helligdagen” prøver at give et mere omfattende forslag til et svar på overskriftens spørgsmål. Hjemmesiden giver til hver søndag et forslag til musikvalg samt en re leksion over dagens tekst, udarbejdet i fællesskab af en præst og en organist tilknyttet projektet.

Som regel kan man inde lere bud på præ- og postludier, ofte i forskellige sværhedsgrader, og det oplyses så vidt muligt også, hvor noderne kan indes.

Inspirerende kan det også være at læse præstens tanker om dagens tekst, og måske giver det anledning til en helt jerde idé af lidt friere karakter. Måske kan man ad den vej skabe en sammenhæng mellem tekst og musik i gudstjenesten. Og selv om det måske ikke altid bemærkes af menigheden, er det ofte en større tilfredsstillelse for organisten frem for at spille den ”sikre” koral.

Hjemmesiden kmkc.dk blev startet i 2008 af organist Lasse Toft Eriksen, Esbjerg, og daværende rektor for TPC i Løgumkloster Eber38

Jan Ole Christiansen er tillidsrepræsentant for Organistforeningen i Århus Stift

hard Harbsmeier i et samarbejde med de kirkelige uddannelsesinstitutioner i Danmark, og den er nu fuldt udbygget med hele kirkeåret, både til 1. og 2. tekstrække.

For lidt over et år siden blev FUKs kornodebibliotek integreret i kmkc.dk, og samtidig blev brugervenligheden i dette online-katalog forbedret. Det betyder, at man nu kan bruge mange forskellige søgeparametre til at inde korsatser i denne meget store nodesamling.

Med et enkelt klik kan satserne fx. sorteres efter titel, komponist, arrangør, besætning, egnethed til bestemte helligdage i kirkeåret eller kirkelige handlinger, sværhedsgrad eller mulighed for direkte download af musikken.

Med ønsket om god inspiration og spillelyst!

PO-bladet

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Damhaven 3 B 1.sal, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560, fax 7665 9563

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 E-mail: bacomposer@boandersen.org

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org Postgiro: 400 0935  Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: formand@organist.org Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Kasserer Nils Henrik Wyke Indertoften 58, Lind, 7400 Herning Tlf. 9712 7787 E-mail: nh.wyke@adr.dk Øvrige medlemmer Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mail.dk Tommy Schmidt Bülov Seestvej 58, 6000 Kolding Tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk

Organist.org 1/2015

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453 E-mail: solveig@bjergkvist.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Helle Majlund Jensen (suppleant), tlf. 9718 1329 / 2894 5762 E-mail: hellemajlund@hellemajlund.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Ruth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169 E-mail: ruth@justiversen.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Tommy Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946 E-mail: t.s.b@mail.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf. 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

39

Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

ROMANTIK FRA CARSTEN LUND

Når deltagerne på dette års stævne i Organistforeningen mandag den 4. maj drager på orgelekskursion nord for København, drejer det sig om noget af en overraskelse: Frobenius Orgelbyggeri er i fuld gang med at opføre et Carsten Lund-orgel i Helleruplund Kirke.

Det er der nu ikke noget mærkeligt i, for Carsten Lund lyttede sammen med Frobenius i 2010. Men på hjemmesiden helleruplundorglet.dk forklarer orgelhistoriker Ole Beuchert Olesen, hvori overraskelsen består: ”Det almindeligt anerkendt, at Carsten Lund sammen med Marcussen & Søn i Aabenraa indtager en klar førerposition i det, man kunne kalde ’Orgelbevægelsen 2.0’. Med Helleruplundorglet går Carsten Lund nu helt nye veje: Dets senromantiske klangkoncept har ikke meget tilfælles med den barokprægede æstetik, der kendetegner de leste af hans instrumen-

ter (...). Og det må vel siges at være respektindgydende, at den 73-årige [nu 74-årige, red.] orgelbygmester ikke er bange for at betræde nye stier.”

Stævne-ud lugten vil gå til både orgelbyggeriet i Kongens Lyngby og til kirken ved Hellerup. Men faktisk er der tale om lidt af en gyser: Vil orglet overhovedet være klar til at blive spillet på? Det skulle have været indviet 1. søndag i advent 2014, men er blevet ca. seks måneder forsinket, forlyder det fra kirken. Som det ser ud nu, skulle der altså være en chance for, at Helleruplund Kirkes organist, Daniel Bruun, i begyndelsen af maj vil kunne give Organistforeningens medlemmer smagsprøver på orglets formåen.

Hans Fagius’ disposition for orglet kan studeres på helleruplundorglet.dk, og Daniel Bruun præsenterer sig selv på danielbruun. dk.

I NÆSTE NUMMER Tema: Daglig ledelse 3 Anmeldelser: ”Salmesang: Grundbog i hymnologi” (Vajsenhusets Forlag), ”Skriv sange – komponér klange 4” om korarrangement (Dansk Sang), og ”Carl Nielsen Orgel Album” (Mixtur).

Tekst: Filip Graugaard Esmarch