Page 18

ANMELDELSER

NANA RØMER DORPH-PETERSEN

ÆBLESKUD

10 danske salmer

Nana Rømer Dorph-Petersen Æbleskud – 10 danske salmer Ravnens forlag 130 kr. via ravnensforlag.dk

RAVNENS FORL AG

Nana Rømer Dorph-Petersen har de senere år udgivet en række digtsamlinger, og nu forsøger hun sig for første gang med salmer. Hun har selv komponeret melodierne til de ti salmer i ”Æbleskud – 10 danske salmer” og har udgivet dem på sit eget forlag. Det er meget fine salmer. Nogle klinger lidt gamle: ”Når Jesus lar dig slippe” kunne f.eks. sagtens være skrevet af Nebelong. Harmonisering og klaversatser er lavet af Gunver Rosenkrantz Rieber, tidligere organist ved Frederikskirken i Aarhus. Det er gedigent organistarbejde, som fint understøtter melodierne, og flere steder, som f.eks. i anden linje af ”Træet stråler i vor stue”, er klaversatsen endog yderst delikat. Salmen ”Der er ingen kærlighed i mig” fremstår dog selvudslettende dyster. Jeg kunne godt tænke mig, der havde været en lysere harmonisering i sidste linje til at understrege det lys, der findes i teksten. INDERLIGHED OG OPFINDSOMHED Æbleskud er en meget interessant udgivelse, da man kan mærke den inderlighed, der ligger til grund for melodiernes tilblivelse. De kommer ”fra hjertet”, som man siger. Det er følsomt og intenst, ikke altid lige logisk, konsekvent og gennemtænkt – sådan er det med hjerter. Og ind imellem har hjertet været på æbleskud i andres haver: I ”I kirkens grav blir lyset tændt” er første linje lånt fra Henrik Fibiger Nørfelts melodi til ”Vi kommer til din kirke, Gud”, i ”Gennemtrængt af kærlighed” er første linje en upunkteret version af Weyses ”Dagen går med raske fjed” og i ”Gud, jeg er i dine hænder” er de to første linjer skrevet over Oscar Petersons ”Hymn to freedom”. Generelt er salmerne dog skrevet med stor opfindsomhed og er meget forskellige i deres udtryk.

18

MORGENSANGE? Flere af melodierne har en stor ambitus, og ligesom i den seneste udgave af Højskolesangbogen har højdeskrækken fået udgiveren til at lægge salmerne dybt – meget dybt. Flere gange skal man runde det dybe G, og det er toner, jeg kun har til rådighed før kl. 8 om morgenen. Teksterne i ”Æbleskud” har en barnlig naivitet over sig; Ordene er simple, rimene til at finde ud af, der er mange ordbilleder og associationer, der serveres uden umiddelbar tekstlig refleksion eller sammenhæng. Teksternes meget personlige præg, og at de emnemæssigt skyder med spredehagl, kan måske gøre dem vanskelige at integrere i en almindelig gudstjeneste. Men muligvis kan en god prædiken efterfølgende sætte dem ind i rette kontekst. Brian Stenger Poulsen

Janne Wind Popsalmer Edition Wilhelm Hansen 199 kr. på webshop.ewh.dk

”Salmesangen trænger til et alvorligt facelift” skriver sanger og korleder Janne Wind i sin indledning til ”Popsalmer: Nye melodier til 24 kendte salmetekster af B.S. Ingemann”. Hun vil med sin udgivelse puste liv i de unges lyst til at synge med til morgensamlinger og konfirmandundervisning. De eksisterende melodier er for svære og for fremmede i tonesproget for unge mennesker, der skal finde sangglæden.

Organist.org 1/2015

Organist.org nr. 1, januar 2015  

Nyheder om bl.a. nye regler om tjenestestesteder og tjenesteforseelser; tema om kontaktpersoner; anmeldelse af "Æbleskud", "Popsalmer" og Cl...