Organist.org nr. 8, september 2018

N r. 8

S

EPTEMBER 2018

1

7. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

AUTORISATION ELLER LITURGISK FRIHED? SIDE 8

PRÆLUDIUM

KURSEN SKAL SÆTTES

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

2

Sensommer er ofte i kirkeligt regi lig med begyndelsen på en ny sæson, hvor trådene fra før ferien genoptages og videreføres og nye tiltag sættes i gang. Således er det også lige nu i Organistforeningens bestyrelse. Efter ny konstituering er det nu tiden, hvor det igangværende arbejde videreføres, men der venter også nye opgaver og udfordringer, som kalder på nytænkning og nye initiativer.

Efter et travlt år for bestyrelse og sekretariat med særligt fokus på uddannelsesområdet, herunder kirkemusikskolernes visions- og strategiarbejde, kirkemusikalsk kompetenceudvikling udmøntet i de seks fagpakker samt OK-18 med forberedelse af og tiltag i forbindelse med strejke- og lockoutvarsler, vil bestyrelse og sekretariat bruge de følgende måneder på at sætte den videre kurs. Dette arbejde vil foregå i udvalgene, og resultaterne herfra vil løbende blive meldt ud i bladet.

Ud over altid at arbejde intenst for gode vilkår for medlemmerne, hvad angår løn- og ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, udmøntning af højere lokale og personlige løntillæg og synliggørelse og anerkendelse af medlemmernes vidtfavnende faglige og personlige kompetencer, vil fokus blandt andet være rettet mod at konsolidere økonomien, eftersyn af vedtægterne, styrke og forbedre kommunikationen med medlemmerne og skabe større synliggørelse af foreningen og kirkemusikere i et bredere perspektiv.

Vi kan ikke alting alene, derfor vil vi styrke samarbejdet med bl.a. de andre kirkelige organisationer.

Vi opfordrer til, at medlemmerne ytrer sig om musikfaglige og fagpolitiske emner, gerne her i bladet. Debatter og udveksling af viden, tanker og erfaringer medlemmer imellem er én måde at fastholde, hævde og kaste lys over kirkemusikeres daglige arbejde og faglige kompetencer.

I dette blad omtales en forkortet udgave af den første rapport fra et af tre nedsatte biskoppelige udvalg, der lægger op til bred debat om Folkekirkens liturgi mellem autorisation og frihed. Også her opfordres til at orientere sig i rapporten og engagere sig i den debat, der forhåbentlig vil inde sted på lokalt plan. Yderligere inspiration til debat kan hentes i den opfølgning på Peter Weincke og Lene Kofoeds rapport om Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case, der foreligger i notatet ”Status over folkekirkens musik”, som også omtales i dette blad.

Organist.org 8/2018

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

NYHEDER

NYHEDER

4

SIDE

6

SIDE

BESTYRELSEN

FAGPAKKER

LITURGI/STATUS

En stor tak til Henriette Hoppe, efter at Ingrid Bartholin Gramstrup har erstattet Henriette som formand.

Som de to sidste skud på stammen af fagpakker kan kirkemusikskolerne til foråret friste med efteruddannelser om henholdsvis særlige gudstjenester og rytmisk korledelse.

Læs i dette nummer også om et debatoplæg vedrørende liturgifornyelse, som vi også bringer et uddrag af.

ANALYSE

SPIL DANSK

UDGIVELSER

SIDE

14

SIDE

22

SIDE

8

26

KIRKEMUSIKLIV

FÆLLESSANG

ORGEL OG LIDT KOR

Med en ny artikel fra FUV er det ambitionen at gøre status over musikken folkekirken.

Vi har kigget nærmere på, hvad den indeholder.

Direktøren for Spil Dansk, Ricco Victor, fortæller blandt andet om Danmarks største fællessangssang-projekt, og han inviterer til en særligt netværks- og konferencedag.

Vi omtaler en række spændende nye(re) danske cd-udgivelser med kirkemusik, som er blevet udgivet enten i år eller sidst år – fem orgeludgivelser og to med vokalmusik.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDE

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org.

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Orglet i Hundborg Kirke i Thy har et ”positiv-værk” bygget ind i hovedværkets orgelhus, fortæller kirkens organist, Thomas Olesen, som har bidraget med billedet. Som det ses, har ”positiv-værket” sin egen vindlade. Orglet har to manualer med hovedværket på nederste manual og så altså dette ”positiv-værk” på det øverste. Orglet er bygget af Frobenius i 1997 med 12 stemmer, mekanisk traktur og elektronisk registratur. www.organist.org

Organist.org 8/2018

3

FRA BESTYRELSEN

TAK TIL HENRIETTE Henriette Hoppe har i sin tid som formand været en indsigtsfuld og iderig repræsentant for Organistforeningen.

Bestyrelsen siger mange tak for indsatsen.

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand Henriette måtte lige efter nytår 2016 i sin egenskab af næstformand lade sig konstituere som formand under daværende formand Anders Thorups sygdom. Henriette blev på én gang kastet ud i et arbejde med rigtig mange opgaver, meget nyt stof at sætte sig ind i og stor møde- og rejseaktivitet. Da det stod klart, at Anders Thorup ikke kom tilbage til formandshvervet, blev Henriette valgt som formand ved bestyrelsens konstituerende møde i juni 2016. Ved det konstituerende møde i juni 2018 fratrådte Henriette formandsposten.

Bestyrelsen vil her benytte lejligheden til at sige en meget stor tak til Henriette for de 2½ år, hvor hun bestred formandsposten.

Ud over at varetage de daglige forpligtelser, som en formand har, har hun især kastet sin energi i to krævende opgaver, der er pågået i de seneste 2½ år.

For det første på uddannelsesområdet med det vidtrækkende arbejde, som bestyrelsen og sekretariatet valgte at involvere sig i omkring kirkemusikskolernes visions- og strategiarbejde, som medinitiativtager til den analyse af kompetencebehov hos KMOK-uddannede organister, som blev lavet netop i forbindelse med visions- og strategiarbejdet, og i en styregruppe under Brancheudvalget med udviklingen af og søsætningen af fagpakkeprojektet.

4

For det andet overenskomstforhandlingerne 2018 med deraf affødte forberedelse, planlægning og koordinering i forbindelse med varslede strejker og lockouts. Derudover har Henriette på bedste vis varetaget foreningens interesser og været ansigt udadtil, blandt andet i samarbejdet med alle vores kirkelige søsterorganisationer, CO10 og med vores søsterorganisationer i det regi af det nordiske samarbejde.

Alt sammen har Henriette varetaget med stor indsigt og iderigdom og med brug af sin lange og værdifulde erfaring som mangeårig organist og tillidsrepræsentant og med sit aldrig svigtende gå-på mod og humor.

Heldigvis kan vi i bestyrelsen og foreningen stadig høste af alle Henriettes kvali ikationer i hendes egenskab af næstformand, ikke mindst som værdifuld sparringspartner for den nye formand.

Bestyrelsen på sit konstituerende møde i juni (hvor den benyttede lejligheden til at besøge Louis i hans hjem i Viborg). Forrest fra venstre er det de to gæve kvinder, Henriette Hoppe og Ingrid Bartholin Gramstrup.

Bagerst er det Carsten Engstrøm, Henrik Strøm, Knud Damgaard Andersen og Jørgen Kleon Jeppesen.

Organist.org 8/2018

FRA MINISTERIET

SØG TILSKUD EFTERUDDANNELSE Fristen for at søge midler fra Kompetencefonden til din opkvaliϐicering er d. 31. oktober.

Se her, hvordan det foregår.

Som resultat af overenskomstforhandlingerne i 2015 modtager Kirkeministeriet midler til fordeling på folkekirkens område. Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v.

Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 3. september 2018 til fredag den 21. september 2018 kl. 22.00.

Det elektroniske ansøgningsskema indes på internetadressen kompetencefonden.kirkenettet.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.

ANSØGNINGSFORLØBET Når ansøgningen er indtastet får menighedsrådet automatisk tilsendt en mail med kopi af ansøgningen og link til godkendelse via menighedsrådets mailadresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest fredag den 28. september 2018 for at være gyldig.

Menighedsrådet godkender ansøgningen ved

at følge det link, som fremgår af mailen fra Kompetencefonden. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.

Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke ”godkend”, sendes der automatisk en mail til den mailadresse, man har oplyst under indtastningen. Mailen indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages mailen ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen.

Fordelingen forventes at inde sted i Folkekirkens Uddannelsesudvalg i Kirkeministeriet ultimo 2018. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar inden udgangen af 2018.

DER HENVISES TIL • Organistforeningen.dk, hvor der indes en udførlig vejledning under ”Organistfaget” > ”Uddannelse og kurser”.

• www.folkekirkenspersonale.dk, hvor der er oplysninger om uddannelsestilbud, MUS og målrettet kompetenceudvikling.

• Kompetencesekretariatets hjemmeside kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v.

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk Organist.org 8/2018

5

NYHEDER

TO NYE FAGPAKKER PÅ VEJ: SÆRLIGE GUDSTJENESTER OG RYTMISK KOR Endnu to nye fagpakker ser i næste år dagens lys som led i udviklingen af en ”Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere”. Søg tilskud fra kompetencemidlerne nu.

Nu udbydes de sidste to fagpakker i efteruddannelsesprojektet, som blandt andre Organistforeningen og kirkemusikskolerne står bag. På Vestervig Kirkemusikskole kan man fordybe sig i, hvordan man laver særgudstjenester (fagpakke 5), og på Sjællands Kirkemusikskole kan man udvikle sine kompetencer inden for ”rytmisk korledelse” (fagpakke 6).

For begge efteruddannelser gælder det, at de går væsentlig mere i dybden med emnet, end tilfældet har været med kirkemusikskolernes tidligere kurser på de respektive områder. Det betyder naturligvis også, at uddannelserne kræver en del af de studerende – den ene mere end den anden, kan man sige, idet fagpakken på Vestervig er normeret til 10 ECTS-point, mens den sjællandske fagpakke er oppe på 15 ECTS-point, altså henholdsvis en sjettedel og et kvart årsværk.

Ikke alle detaljer er plads endnu, heller ikke hvad angår undervisere, datoer, kursussteder og tilmelding. Men skal man søge om støttemidler fra Kompetencefonden, er det nu, der skal rykkes. (dog kun aktuelt for fagpakke 6, eftersom tildelte midler skal være brugt inden 1. september 2019). Her ligger ansøgningsperioden nemlig allerede fra d.

3. til 21. september. Menighedsrådenes frist 6

for godkendelse er herefter den 28. september, og ifølge retningslinjerne er det er krav, at man i forbindelse med en medarbejderudviklingssamtale har formuleret ”konkrete skriftligt og i enighed formulerede strategiske udviklingsmål”, som beskriver baggrunden for at tage uddannelsen.

SÆRLIGE GUDSTJENESTER Fagpakken på Vestervig Kirkemusikskole har titlen ”Udvikling af særlige gudstjenester – tilrettelæggelse og udførelse”. Denne efteruddannelse giver musikfaglig kompetence og liturgisk indsigt til at arbejde kreativt med gudstjenestens musik og liturgi. Eksempler på de typer af særlige gudstjenester, man kan i den forbindelse kan eller skal arbejde med at udvikle, er natkirke, temagudstjenester, børne- og ungdomsgudstjenester og musikgudstjenester.

Fagpakken begynder i august/september 2019 og består af tre moduler: to fagmoduler, hver på 24 lektioner, efterfulgt af et projektmodul med udarbejdelse af et gudstjenesteprojekt. I projektmodulet arbejder man med tilrettelæggelse af en gudstjeneste, som gerne må relatere til ens konkrete arbejdsliv som organist. Herefter afsluttes uddannelsen med en prøve. Den samlede deltagerpris er 10.000 kr.

KORLEDELSE I BRED STILVIFTE Sjællands Kirkemusikskoles kommende fagpakke har titlen ”Korledelse og korsang i bred stilvifte: Jazz, pop, rock og gospel i koret”, og Organist.org 8/2018

NYHEDER her er formålet at give deltagerne kompetence til at forestå et stilistik vidtspændende korarbejde med forskellige kortyper, som også kan spænde over mange aldersgrupper. Undervisningen foregår på kirkemusikskolen i Roskilde og begynder i januar. Der er tale om ni separate kursusdage, som inden for de enkelte moduler er placeret med en uges mellemrum.

Nærmere bestemt består forløbet af tre moduler, og der afsluttes med en prøve, som består af både et skriftligt oplæg, praktisk arbejde med et tilstillet kor samt en efterfølgende samtale. På de to første undervisningsmoduler er viften af populærmusikske stilarter, der skal arbejdes med, af praktiske hensyn inddelt i ire hovedgrupper: (1) jazz og latin, (2) pop og rock, (3) country og folk, (4) gospel, soul og R&B. Modul 1 består af to kursusdage, naturligvis med tilhørende hjemmearbejde, hvor de studerende skal blive skarpe på stilarternes forskelligartede stiltræk inden for blandt andet harmonik, rytmik og form, og hvor den første dag er afsat til de to førstnævnte hovedgrupper og den anden dag til de to sidste. Herefter arbejdes der igen på modul 2’s to første kursusdage med en tilsvarende opdeling – nu med fokus på stemmedannelse, sangøvelser, klang og stilistisk fortolkning inden for de forskellige stilarter – og på en tredjekursusdag i dette modul arbejdes der mere tværgående med korklang og vokalt udtryk i praksis. Endelig består modul 3 af ire kursusdage, hvor der skal arbejdes med korledelsesmetodik, og hvor teori veksler med workshop-baseret praksis.

Til denne fagpakke kan Sjællands Kirkemusikskole præsentere et stærkt hold af undervisere, blandt andre Line Groth, Kristine Vad, Martin Klausen og Kasper Beck HemOrganist.org 8/2018

mingsen. Rektor Ole Brinth er tovholder for det hele. Samlet deltagerpris for fagpakken er 12.500 kr., og tilmelding skal ske senest 1. november.

Filip

For begge fagpakker vil der fra midt i september være en udførlig beskrivelse og oplysninger tilmelding at inde på www.kirkemusikskole.dk.

Læs på side 5 her i bladet om muligheden for tilskud fra Kompetencefonden.

Blandt hovedunderviserne på Sjællands Kirkemusikskoles fagpakke i ”rytmisk korledelse” finder vi sangeren og korlederen Line Groth, som er en meget efterspurgt som underviser og workshopholder. Hun er kandidat med speciale i rytmisk sang og korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium og er desuden uddannet PO, uden dog for tiden at være fastansat organist nogen steder.

7

NYHEDER

ET OPLÆG TIL FORNYELSE AF GUDSTJENESTELIVET Der skal mere fokus på liturgi i folkekirken. Det mener i hvert fald udvalget bag en ny rapport, som særligt drøfter den nutidige relevans af autorisation i forhold til alterbog, bibel og salmebog.

I praksis handler det mest om alterbogen og dens gudstjenesteordning, som der argumenteres for at gøre mere fri.

Rapporten ”Folkekirkens liturgi – mellem frihed og fasthed” blev i juni præsenteret på Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde. Sammen med et par ledsagende publikationer er den første håndgribelige resultat af et større arbejde med gudstjenesteliturgien, som biskopperne søsatte i efteråret 2016, da tre fagudvalg blev nedsat. Baggrunden er, som det forklares i rapportens indledning, at gudstjenestelivet i folkekirken har udviklet sig en del, siden den nuværende gudstjenesteordning blev autoriseret i 1992. Forholdet mellem det faste, altså det autoriserede, og det frie har på lere måder lyttet sig. ”Denne udvikling kalder på en gennemtænkning af gudstjenestelivet og – som en naturlig følge – de dertil hørende forordninger og bestemmelser i en dansk folkekirkelig sammenhæng,” forklarer fagudvalget i indledningen til den aktuelle rapport.

Udvalget med navnet ”Faggruppen vedrørende autorisation” var på forhånd udset til at være det hurtigst arbejdende af de tre liturgiudvalg, således at de øvrige udvalg nu kan arbejde videre med nogle af de grundlæggende overvejelser, som rapporten formidler. De to andre faggrupper har nemlig til opgave at gå yderligere i dybden, dels med 8

gudstjenesten og dels med sakramenterne, altså dåb og nadver, og resultaterne af deres arbejde vil blive fremlagt i rapporter i 2019.

Men biskoppernes ønske er også at indlede en bred og kvali iceret samtale om liturgi allerede nu, og de anser det for vigtigt, at denne samtale inder sted blandt både præster og lægfolk: ”Gudstjeneste er nemlig ikke bare er noget, præsten sørger for, men noget vi er fælles om, da den i en luthersk forståelse er menighedens. Og for at kunne diskutere, hvad der skal til, for at det bliver gudstjeneste for hele sognet, retter vi nu, med rapporten i hånden, den første projektør på emnet: Liturgi,” skriver faggruppens formand, biskop Elof Westergaard, i forordet til et debatoplæg, som ledsager rapporten.

SAMMENHÆNG SKAL SIKRES Grundlæggende mener fagudvalget, at autorisation som princip fortsat giver mening ”inden for det nuværende forhold mellem stat og kirke, når det fælles og det faste for den danske folkekirke skal de ineres,” som det hedder i rapporten. En autorisation værner om det læremæssige indhold, samtidig med at den giver ritualerne juridisk gyldighed. Så spørgsmålet for udvalget er mere, hvor meget eller hvor lidt der skal autoriseres. ”Faggruppen anbefaler, at man i den videre proces overvejer og undersøger, (…) om tiden er inde til en mindre grad af autorisation, hvilket vil betyde en større grad af frihed og dermed også variationsmuligheder,” hedder det i rapporten.

Mere konkrete anbefalinger omkring Organist.org 8/2018

NYHEDER fremtiden for folkekirkens gudstjenesteliv bliver det dog ikke til. I stedet beskrives og diskuteres der tre modeller for, hvordan man kan gå til værks, når det gælder forholdet mellem frihed og fasthed i gudstjenesten.

Det bliver det dog ganske klart antydet, at en model, som balancerer mellem fasthed og frihed, efter udvalgets opfattelse må være at foretrække. ”For høj grad af autorisation kan resultere i, at en autoriseret gudstjenesteordning op-

fattes som rigid og dermed u leksibel både hvad form og indhold angår, og i sidste ende risikerer den, at den omgås i de lokale sammenhænge. For lille grad af autorisation kan omvendt resultere i, at kirkens gudstjenester ikke længere kan genkendes som en kristen gudstjeneste i den danske folkekirke. (…)

Den liturgiske mangfoldighed i sognene gør det nødvendigt at overveje, hvordan der sikres sammenhæng mellem praksis og autorisation/lovgivning,” mener udvalget.

HYMNOLOGISK DYGTIGGØRELSE

Rapport lægger op til vigtige drøftelser Foruden den 105 sider lange rapport ”Folkekirkens liturgi – mellem frihed o g fasthed” er der udgivet et tilhørende debatoplæg med titlen ”Hvem bestemmer?

Samtaler om gudstjenesteliv” samt en sammenfatning af begge dele i en såkaldt pixiudgave (billedet).

Hvis man gerne vil være med til at præge den videre proces om liturgi og gudstjeneste, kan man sende sine kommentarer til mailadressen folkekirkensliturgi@km.dk

Organist.org 8/2018

I den sammenhæng må man blandt andet overveje, hvilke konsekvenser det vil have, hvis man undlader at autorisere alterbogen eller salmebogen. Om sidstnævnte skriver udvalget: ”Hvis Salmebogen ikke autoriseres, vil det betyde, at de faste rammer inden for hvilke gudstjenestedeltagere kan forvente, at salmesangen udfoldes, bortfalder. Der vil ikke længere være et fælles korpus af salmer, men der vil være tale om både en større variation og valgfrihed lokalt.”

Samtidig anerkender udvalget, at brugen af salmer udenfor salmebogen sådan set allerede er i markant fremgang. ”Det kan indvendes, at Salmebogens autorisation allerede er udfordret. Det er derfor væsentligt at overveje, hvordan præster, kirkemusikere og menigheder får redskaber og muligheder for at dygtiggøres på det hymnologiske område. Det vil endvidere udgøre en ændring af tilsynets rammer, hvis Salmebogens autorisationsstatus ændres,” tilføjer udvalget.

Herefter bliver spørgsmålet om, hvorvidt der også i fremtiden skal udgives en autoriseret salmebog, ikke diskuteret nærmere i rapportens hoveddel. Det er først og fremmest 9

NYHEDER spørgsmålet om autorisation af selve gudstjenesteordningen, der er er fokus. Her må man overveje, hvilken betydning en lempelse af den nuværende ordning vil have for udformningen af det biskoppelige tilsyn, pointerer udvalget, som blandt andet også fremhæver, at en fastholdelse af faste rammer indebærer en særlig form for beskyttelse: ”Autorisation er (…) med til at sikre menigheden mod for eksempel præsters vilkårlige liturgiske påfund. Autorisation forstået som det, der må være i en højmesse, kan dermed også sætte rammen om en håndtering af eventuelle kon likter mellem menighed og præst eller mellem præstekollegaer.”

TRE MODELLER For at skaffe en solid baggrundsviden for sit arbejde har faggruppen vedrørende autorisation talt med en række præster og menighedsrådsmedlemmer, og den har inddraget erfaringer fra nogle såkaldte liturgiske frisogne, som er udpeget i folkekirken, og fra arbejdet med nye gudstjenesteordninger i de lutherske kirker i Tyskland, Norge, Sverige og USA. Som nævnt ovenfor har faggruppen på den baggrund valgt at hjælpe den videre samtale på vej ved at skitsere og diskutere tre modeller for, hvilken vej man skal gå i folkekirken.

Groft sagt kan man med model 1 beholde den nuværende gudstjenesteordning, eller man kan med model 2 lade ritualernes ordlyd være helt fri og blot lade den irledede grundstruktur i form af ”Indledning – Ordet – Nadver – Afslutning” være det eneste faste, dog med et vejledende forløb, som kan følges mere eller mindre frit. Eller som en gylden middelvej kan man med model 3 holde fast i højmessens grundstruktur og inden for de ire hovedled udvælge nogle centrale liturgiske led, som bli10

ver autoriserede, mens de øvrige led frit kan omformuleres eller droppes.

Udvalget antyder, at model 1 formodentlig ikke vil være populær. Eller med andre ord: der er klare ønsker om en ny gudstjenesteordning. ”De præster og menighedsråd, som faggruppen har talt med, [har] givet udtryk for, at den nuværende form virker u leksibel og opfattes for stram i forhold til ønsker om ændringer, lokale variationer og valgfrihed. Der efterspørges en større grad af frihed, der forpligter menighed og præst til at arbejde med deres gudstjenesteliv i en forventning om, at gudstjenesten må opleves og erfares som nutidig og relevant,” står der i rapporten.

Omvendt har faggruppen også sine betænkeligheder ved model 2, som man har valgt i Tyskland og USA, dog med forskellige resultater. ”Hvis en sådan model antages, er det faggruppens vurdering, at det vil stille (for) store krav til og være meget ressourcekrævende for den enkelte præst og det enkelte menighedsråd. Med al sandsynlighed vil det give store variationer på tværs af sognene, som det er tilfældet i Tyskland.

En anden mulighed er, at friheden udmønter sig i, at de vejledende forløb følges relativt tæt i sognene, hvilket er tilfældet i USA.” En naturlig konsekvens af denne model vil være, at også tekstrækkerne sættes fri, hvilket rapporten diskuterer fordele og ulemper ved.

Samtidig vil det efter fagudvalgets vurdering være nødvendigt at formulere et fælles liturgisk-teologisk grundlagsdokument, ”hvor der redegøres for et gudstjenesteteologisk udgangspunkt og skitseres og argumenteres for nogle grundlæggende principper og kriterier for, hvordan gudstjeneste fejres.”

Organist.org 8/2018

NYHEDER

EN GOD BALANCE Med model 3 sigter faggruppen på at inde ”en balance mellem, hvad der som minimum må være enighed om, og lokale variationsmuligheder og frihed”. Som et eksempel nævnes nadveren: ”Her kunne det autoriserede være Fadervor, indstiftelsesord, uddeling og bortsendelse. Øvrige dele, nadverindledning og bønner, kan vælges frit ud fra supplerende liturgiske materialer, som tilbyder lere vejledende variationsmuligheder og alternativer. Et andet eksempel kunne være, at kollekter i både begyndelse og slutning af gudstjenesten ikke underlægges autorisation, men bliver frie led, igen med forskellige tilgængelige liturgiske materialesamlinger, der kan hjælpe lokalt, når gudstjenester tilrettelægges,” skriver udvalget og fortsætter: ”I model 3 kan man også forestille sig, at der gives lere autoriserede variationsmuligheder til f.eks. hilsen i begyndelsen af gudstjenesten, nadver, dåbsformuleringer, velsignelser, som der frit kan vælges mellem. I 1992 har vi allerede tre forskellige autoriserede nadverliturgier, men model 3 vil åbne op for den mulighed, at der formuleres endnu flere variationsmuligheder, som der frit kan vælges mellem.”

Udvalget indleder det sidste afsnit af rapportens hoveddel med en understregning af, at der er tale om store beslutninger, som er vigtige for kirken som sådan: ”En ændring af praksis omkring autorisation – hvor meget der skal autoriseres – vil ikke blot være en opdatering af gudstjenesteordningen, men en fornyelse af selve gudstjenestelivet og måden at re lektere omkring, planlægge og fejre gudstjeneste,” pointerer udvalget og runder af med nogle overvejelser omkring behovet for vejledninger og udOrganist.org 8/2018

dannelse og om muligheden for etablering af et stående udvalg i skikkelse af ”et landsdækkende fælles forum for liturgisk praksis og drøftelse”.

Filip

Hvad siger rapporten om musikken?

Læs videre på de næste sider om, hvad der står i rapporten om musik og salmer.

11

BAGGRUND

INTERESSANT SUPPLERENDE LÆSNING I NY RAPPORT I den første og vigtigste del af den nye liturgi-rapport er det relativt begrænset, hvad man kan læse om musik og salmer.

Men i ϐlere af de faglige artikler, som er medtaget i rapportens anden hoveddel, er der stof for de kirkemusikalsk og hymnologisk interesserede.

I den anden og mest omfattende hoveddel af rapporten ”Folkekirkens liturgi – mellem frihed og fasthed” gengives en række arbejdsdokumenter, som nogle af udvalgets medlemmer har udarbejdet, blandt andet om autorisation historisk og juridisk betragtet, artikler med religionshistorisk vinkel samt en orientering om gudstjenestereformprocesserne i Tyskland, Norge, Sverige og USA. Derudover har provst Grete Wigh-Poulsen skrevet en artikel med overskriften ”Tilsyn”, hvor hun blandt andet citerer fra dokumentet ”Kompetencepro il for præster”, som er udarbejdet af FUV i 2017. Ifølge beskrivelsen heri hører det til præstens kompetenceområde ”at kunne vurdere liturgiske og musikalske udtryksformer i forhold til gudstjenestens repræsentative, kommunikative, diakonale, missionale og undervisningsmæssige perspektiv” (kilde: kuv.dk under ”Uddannelse” > ”Kompetencepro il”). At være en god præst kræver med andre ord ganske stor musikalsk indsigt!

En anden artikel er skrevet af sognepræst Christiane Gammeltoft-Hansen og har overskriften ”Erfaringer fra et liturgisk frisogn”.

Hun giver et indblik i, hvordan man på en

12

særlig måde har arbejdet med blandt andet gudstjenestemusikken og salmesangen ved Lindevang Kirke på Frederiksberg. Er man yderligere interesseret i dette kan i øvrigt henvises til en artikel i det seneste nummer Organistbladet, hvor organist Lars Sardemann under overskriften ”Mellem frihed og fasthed” deler ud af sin førstehåndsviden om, hvordan man kan arbejde med gudstjenesten: ”Vi arbejder ’traditionsbevidst progressivt’.

Både nadver- og dåbsritual er nyskrevne hos os, ligeså bønner og korsvar. (…) Musikledsagelsen i gudstjenesteordningen er som bekendt ikke autoriseret ligesom den tekstlige side, så man behøver ikke være liturgisk forsøgssogn for at arbejde med dette. Jeg tog opgaven på mig at skrive nye liturgiske svar til hele højmessen, så nu har vi en fuldt fornyet højmesseliturgi, som alle ire præster og to organister følger i enighed, og som menigheden har været stærkt bidragende til.” (Organistbladet, august 2018, side 8, bladet kan læses på doks.dk).

VEJLEDENDE MELODIER Sidst, men ikke mindst, er der i liturgi-rapporten en artikel af kirkemusikskolerektor Ole Brinth om ”Autorisation og kirkemusik”. At musikdelen af liturgien er vejledende, er naturligvis en vigtig pointe i den sammenhæng. ”I praksis ses der kun få eksempler på, at det frie valg i henseende til musikalsk iklædning af de liturgiske led udnyttes, og at man således vælger andre musikalske former i de menighedssungne led såsom for eksempel

Organist.org 8/2018

BAGGRUND ’Herren være med dig’, ’Amen’, ’Gud være lovet for sit glædelige budskab’ eller i forbindelse med nadveren. Det er fuldt ud en mulighed, men udnyttes kun sporadisk,” konstaterer Ole Brinth.

Noget tilsvarende gælder salmerne, eftersom koralbogen jo ikke er autoriseret. Men hvad med melodihenvisningerne? ”Det forhold, at salmebogen er autoriseret, og at salmebogen indeholder henvisninger til melodier til de enkelte salmer, tillægges traditionelt ikke betydning. Det vil sige, at melodihenvisningerne nok står i den autoriserede salmebog, men at disse ikke forstås som autoriserede og dermed bindende eller begrænsende i forhold til en melodibrug i praksis,” skriver Ole Brinth og uddyber: ”’Den Danske Salmebog 2003’ udkom efterfølgende i en udgave med noder. Ret beset kunne denne – ud fra den anførte traditionelle forståelse af autorisation – med rette betragtes og betegnes som ’vejledende’”.

At mange så alligevel vil være tilbøjelig til at opfatte koralbogens uautoriserede melodimateriale som autoriseret, kan delvist forklares med henvisning til kirkemusikernes arbejdsbetingelser. ”Tidligere regulativer for kirkemusikere indeholdt formuleringer i den obligatoriske ’Adel’, der begrænsede det antal melodier, som den ansatte kirkemusiker var forpligtet på at

Organist.org 8/2018

spille/synge. I forbindelse med overenskomst for kirkemusikere indført pr. 1.1.2010 er de hidtil gældende standardregulativer bortfaldet, og dermed også den standardiserede begrænsning af melodirepertoiret, der dog altid har kunnet ’overskrides’ i den daglige praksis gennem aftale, og i regulativmæssig sammenhæng gennem tilføjelse i regulativernes ’B-del’, der indeholdt de lokalt gældende forhold,” skriver Ole Brinth med en ikke uvæsentlig tilføjelse: “Det nævnte standardregulativs bestemmelser er i vidt omfang videreført i et af organisationerne i fællesskab med Landsforeningen af Menighedsråd affattet forslag til Arbejdsbeskrivelse” (se organist.org under ”Ansat som organist” > ”Fælles vilkår” > ”Ansættelsesbevis og arbejdsbeskrivelse).

Det er i øvrigt ikke dokumenteret, i hvor høj grad andre melodier til salmetekster i den autoriserede salmebog i praksis bliver anvendt. Den senest undersøgelse af dette, er ifølge Ole Brinth foretaget helt tilbage i 19881991 (Hymnologiske Meddelelser, nr. 1, april 1994, s. 64 ff).

Ole Brinth slutter sin artikel med at pege fremad mod, hvad man med fordel kan have i baghovedet i det fortsatte liturgiudviklingsarbejde – når det altså gælder musikken. Vi bringer dette afsnit på bagsiden af dette blad.

13

ANALYSE

EN STATUS OVER FOLKEKIRKENS MUSIKLIV Tidligere på året udsendte FUV en rapport om sognenes kirkemusikalske målsætninger, og som en udløber heraf har forfatterne også skrevet en artikel, som gør status over selve musikken folkekirken. De har undersøgt kirkemusiklivet i knap 100 sogne, og svar fra undersøgelsen viser blandt andet, hvor almindeligt det er, at organisten selv står for sognets forskellige musikaktiviteter.

Samtidig er der påfaldende forskelle i, hvor meget indϐlydelse henholdsvis organister, præster og menighedsråd mener, at de forskellige grupper har på kirkens musik. Og hvad angår pårørendes ønsker om særlige musikindslag, efterkommer man dem i tre procent af sognene altid, mens det i 15 procent kun sjældent sker.

Af Filip Graugaard Esmarch I november 2016 foretog Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) en større spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af menighedsformænd, sognepræster og organister. Formålet var at inde ud af, hvilken plads kirkemusikken indtager i sognenes målsætningsarbejde. Denne indledende undersøgelse blev siden suppleret af en række mundtlige interviews, som skulle underbygge og forklare nogle af de interessante fund, der blev gjort.

Den samlede undersøgelse resulterede i en rapport, som tidligt i foråret blev offentliggjort på FUV’s hjemmeside med titlen ”Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case”. Den er skrevet af religionssociolog Lene Kofoed samt organist og projektleder Peter Weincke.

14

Her i bladet omtalte vi denne undersøgelse i april-nummeret, hvor vi blandt andet fandt det opsigtsvækkende, at mange organister tilsyneladende ikke anser det for frugtbart at diskutere mål for kirkemusikken med menighedsrådet. Ude i sognene er det da også de færreste, som beskæftiger sig med netop dette, på trods af at målsætningsarbejde som visions- og styringsværkstøj gennem en årrække i stigende grad har været anvendt i både det private og det offentlige. Mere præcist viste undersøgelsen, at højst omkring hvert tredje menighedsråd har en særlig målsætning for musikken, og at denne målsætning i givet fald kun i sjældnere tilfælde er skriftlig formuleret.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blev der imidlertid også stillet en række baggrundsspørgsmål, hvor respondenterne blandt andet blev bedt om at oplyse, hvad der indes af musikaktiviteter i sognet, hvad formålet med dem er, og hvem der arbejder med dem. Disse svar indgik ikke direkte i førnævnte rapport, men Peter Weincke og Lene Kofoed har skrevet en supplerende artikel, hvor de med visse forbehold kan bruge informationerne til at gøre ”status over folkekirkens musikliv”. Sådan lyder overskriften på artiklen, som har til formål at ”bidrage til en større indsigt i danske kirkemusikeres faglige univers”.

UANVENDELIGE TAL I undersøgelsen er sognene inddelt i tre urbaniseringsgrader: groft sagt landsogne (grad 1), mindre og mellemstore byer (grad 2) og store byer (grad 3). Weincke og Kofoed gør i artiklen opmærksom på en vis skævhed i fordelingen af de deltagende organister fra disse tre typer sogne. Af de i alt 94 organister, som Organist.org 8/2018

ANALYSE har besvaret spørgeskemaet, kommer ire ud af ti nemlig fra et sogn med urbaniseringsgrad 3, mens resten fordeler sig nogenlunde jævnt på de to andre typer. Denne skævhed kan i nogle tilfælde smitte af på resultaterne af de øvrige spørgsmål, som artiklen (og hovedrapporten) behandler.

Forfatterne har ved en del af spørgsmålene valgt at inddele svarene efter urbaniseringsgrad, blandt andet når det gælder organisternes uddannelsesniveau. Alligevel kan denne undersøgelse ikke for alvor give noget reelt ingerpeg om den faktiske geogra iske fordeling af organister med de forskellige uddannelsesniveauer. Respondenterne har nemlig i besvarelsen haft mulighed for at angive lere uddannelser, og altså ikke kun deres højeste kompetencegivende uddannelsesniveau.

Alt i alt er spørgsmålene besvaret af 51 organister med PO-/KMOK-eksamen, 36 med DOKS-eksamen og 36 med en anden uddannelsespro il, hvilket kan lægges sammen til 123. Men der er vel at mærke kun 96 organister, som har besvaret spørgsmålet, og det fremgår ikke af opgørelsen, hvor mange af disse, der både har en kandidat og en (forudgående) PO, eller på den anden side: hvor mange af PO/KMOK’erne, der også har en anden uddannelse. Resultaterne er altså behæftet med særlig stor usikkerhed, hvad uddannelser angår.

ASSISTENTER SOM BYFÆNOMENER I undersøgelsen er organisterne herefter blev spurgt om, hvilken slags kolleger de har i sognets kirkemusikliv. Spørgsmålet lyder: ”Hvilke kirkemusikalske medarbejdere har sognet tilknyttet ud over organisten?”, og det fremgår af svarmulighederne, at der i den sammenhæng ikke tænkes på sangerne.

Kun 57 ud af 97 organister har valgt en eller lere af de medfølgende svarmuligheder.

Weincke og Kofoed antager, at de 40 organiOrganist.org 8/2018

ster, som altså er sprunget over spørgsmålet, må være ansat i et sogn, hvor der ikke er andre kirkemusikalske medarbejdere end dem selv (og formodentlig en kirkesanger). Denne antagelse underbygges da også, når man ser på urbaniseringsgraden hos dem, der har svaret, for her er der en klar overvægt inden for urbaniseringsgrad 3 og kun få fra grad 1.

Måske lidt overraskende er der tilsyneladende kun i hver sjette af alle sognene mere end én organist ansat: Blot 17 ud af 97 organister har angivet, at der i sognet indes sådan noget som en ”organistassistent/2.-organist”.

Her kan forklaringen dog være den, at der i (by)sogne undertiden godt kan være lere organister ansat, som – reelt eller principielt – er ligestillede, hvilket undersøgelsens udformning ikke tager højde for. Til gengæld antyder undersøgelsen kraftigt, at når man støder på en 2.-organist, så har man som regel fat i et decideret bysogn. ”Det er særligt tilstedeværelsen af en organistassistent/2. organist, der adskiller sogne i urbaniseringsgrad 3 fra de øvrige urbaniseringsgrader. Urbaniseringsgrad 3 har også i højere grad ansat børnekor- og babysalmesangsledere,” lyder Weincke og Kofoeds konklusion.

POPULÆRE MUSIKAKTIVITETER Ud fra svarene på ovennævnte spørgsmål tolker Peter Weincke og Lene Kofoed, at babysalmesang er en ”særlig populær” aktivitet. Når man medregner de organister, som er sprunget over spørgsmålet, angiver hele 34 procent nemlig, at der en babysalmesangsleder tilknyttet, hvorimod en voksenkorleder, ungdomskorleder, børnekorleder og spirekorleder kun indes i hhv. 5 procent, 5 procent, 18 procent og 8 procent af sognene.

Men af svarene på det næstfølgende spørgsmål bliver det tydeligt, at ovennævnte tal næppe kan siges at være betegnende for, 15

ANALYSE hvor populært det er at gå til kor i kirken. For ofte er det jo ikke en tilknyttet korleder, men derimod organisten selv, der leder koret eller nogle af korene. Men hvor ofte?

Selve spørgsmålet lyder sådan: ”Sognets øvrige musikere: Hvilke af følgende er tilknyttet sognet?”. Respondenterne har så kunnet krydse af ved henholdsvis frivilligt voksenkor, professionelt voksenkor, kirkesanger(e), ungdomskor, spirekor, børnekor, børneorkester, rockband/lovsangsband og andre eventuelle musikere.

Resultatet kan ses i diagrammet, som er gengivet på siden her (” igur 7”). Det er blandt andet interessant at kigge på forekomsten af hhv. ungdomskor, spirekor og børnekor og derefter krydse denne med forekomsten af specialiserede korledere. På den måde kan man hurtigt regne sig frem til, at 81 procent (22 ud af 27) af ungdomskorene i undersøgelsen ledes af en organist, men at han eller hun lidt oftere overlader den helt unge målgruppe til en anden medarbejder. Det samme gælder nemlig for 61 procent af børnekorene og 62 procent af spirekorene.

I spørgsmålet fra igur 7 er der ikke spurgt til forekomsten af babysalmesang, og derfor kan tallene fra denne undersøgelse ikke fortælle, hvor mange af de deltagende organister, der selv står for babysalmesang ved kirken.

Her kan en anden nyere og mere omfattende undersøgelse komme os til undsætning, nemlig Center for Samtidsreligions babysalmesangs-undersøgelse fra 2016 (boksen på næste side). Denne undersøgelse indikerer, at babysalmesamling formodentlig nu tilbydes i over halvdelen af landets pastorater, men at det kun i omkring 40 procent af disse er en organist, som står for det eller er med til at stå for aktiviteten. Vi mangler stadig tal, som direkte sammenligner udbredelsen af babysalmesang med udbredelsen af korsang. Men ind til videre ser der ikke ud til at være belæg for at betegne babysalmesang som en aktivitet, der i popularitet ligefrem skulle have vippet korsang af pinden som den mest populære aktivitet i folkekirken (og det er sandsynligvis heller ikke er det, Weincke og Kofoed mener med deres udsagn).

Kilde: ”Status over folkekirkens musikliv”, Weincke og Kofoed 2018 s. 10

16

Organist.org 8/2018

ANALYSE

ER MODERNE LOVSANG YT? I deres artikel fremlægger de også tal for, hvordan tilknytningen af kirkesangere, kor og musikgrupper fordeler sig på de forskellige urbaniseringsgrader. Og som de selv er inde på, er det i den sammenhæng en svaghed, at mindre end hver tiende fra den samlede organiststand har deltaget i undersøgelsen, for når man derfra inddeler deltagerne i undergrupper bliver den i forvejen lidt svage statistiske nøjagtighed endnu mindre.

Resultaterne kan dog sagtens give ingerpeg om nogle overordnede tendenser. Således

passer det int med, hvad man ville forvente, at forekomsten af kirkesangere er langt højere i urbaniseringsgrad 1 og 2, end i urbaniseringsgrad 3, hvor det rige kormiljø i nogen grad over lødiggør kirkesangeren. Til gengæld kan det forekomme mere overraskende, at andelen af sogne med et ungdomskor ikke er større end 14 procent inden for urbaniseringsgrad 2 (ganske vist en meget bred kategori, da det er sogne, hvor den største by har 500-19.999 indbyggere). Til sammenligning er andelen 8 procent i urbaniseringsgrad 1 og 53 procent i urbaniseringsgrad 3. Men der ser altså ud til

Om udbredelsen af babysalmesang I artiklen ”Status over folkekirkens musikliv” præsenterer Peter Weincke og Lene Kofoed en række resultater fra en FUV-spørgeundersøgelse, som kan fortælle om udbredelsen af forskellige slags kor i kirken og i hvor høj grad, ledelsen af de forskellige typer kor varetages af henholdsvis organister og andre korledere. Der mangler imidlertid tal, som kan afdække noget tilsvarende om babysalmesang.

I rapporten ”Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet” (Center for Samtidsreligion 2016) skriver Marie Vejrup Nielsen og de øvrige forfattere på baggrund af en omfattende undersøgelse og analyse således: ”Vores vurdering er, at 55-60 procent af danske pastorater udbyder babysalmesang” (side 16).

Her skal man naturligvis være lidt varsom med at sammenligne direkte, når der i den ene undersøgelse spørges til sognet og i den anden til pastoratet. Men oftest er organisterne, som har svaret i FUV-undersøgelsen, i praksis ansat i et helt pastoratet, og de har i undersøgelsen netop ikke haft mulighed for at skelne mellem sogn og pastorat. Derfor må det antages, at forekomsten af de forskellige typer kor ifølge resultaterne i figur 7 svarer nogenlunde til forekomsten i pastoraterne.

En forsigtig konklusion må være, at hvis man

Organist.org 8/2018

betragter de enkelte typer af kor hver for sig, så ser babysalmesang ud til at have overgået dem alle i udbredelse. Men hvis man lægger antallet af spirekor, børnekor og ungdomskor sammen, er det ret tydeligt, at korene trods alt stadig overgår babysalmesangsholdene i antal.

Af undersøgelsen fra Center for Samtidsreligion fremgår det i øvrigt også, at der i 40 procent af respondenternes sogne er en organist, som står for eller er med til at stå for aktiviteten, og derudover er følgende faggrupper involveret: musikpædagog: 31 procent, sognemedhjælper: 27 procent, præst: 22 procent, kirkesanger: 16 procent (side 10 i rapporten). At disse procenttal tilsammen giver mere end 100, skyldes naturligvis, at der ganske ofte er to, som står for et babysalmesangshold sammen. Tallene kan bruges til at supplere tallene fra FUV’s undersøgelse, hvor det ellers kan se ud som, at flere musikpædagoger end organister er involveret i babysalmesangsarbejdet. Forklaringen er formodentlig, at betegnelsen ”babysalmesangsleder” kan bruges om både musikpædagoger, sognemedhjælpere og måske kirkesangere.

Rapporten ”Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet” kan findes på samtidsreligion. au.dk under ”Øvrige-projekter”.

17

ANALYSE at være en ganske markant tendens til, at man i de små og mindre bysogne ganske ofte (ifølge undersøgelsen i 29 procent af dem) har et børnekor men altså ret sjældent et ungdomskor.

Det mest overraskende resultat er dog nok, at kun forsvindende få sogne ser ud til at have tilknyttet det, som i undersøgelsen kaldes ”rockband/lovsangsband”: ingen af sognene inden for urbaniseringsgrad 1, og kun 3 procent inden for både grad 2 og 3. Dette må dog formodentlig tilskrives til statistiske usikkerhed.

HVEM BESTEMMER? Herfra bevæger undersøgelsen sig videre til musikgudstjenester. Det mest almindelige viser sig at være, at man har én til tre musikgudstjenester om året (41 procent), mens der også er ganske mange sogne med ire til seks om året (32 procent). Og hvad koncerter angår, er det også (klart) mest almindeligt at have én til tre om året (se igur 16).

En række mindre faktabaserede spørgsmål er herefter blevet stillet til både organister, præster og menighedsrådsformænd. Hvad angår vurderingen af medarbejderes og menighedsråds ind lydelse på gudstjenestens musik, er det markant, at kun få af menigheds-

rådene menes at have noget særligt at skulle have sagt. Blot 7 procent af dem har ifølge respondenterne meget stor eller stor ind lydelse, mens det samme gælder for 46 procent af præsterne og 88 procent af organisterne. ”Det kunne også være interessant at undersøge, om de tre respondenttyper har forskellige opfattelser af samme spørgsmål. Og her viser det sig faktisk, at respondenttyperne ser forskelligt på sagen,” skriver Weincke og Kofoed.

Organisterne og præsterne er ret enige om, at organisterne har meget stor musikalsk indlydelse (dette vurderer henholdsvis 69 procent og 72 procent), hvorimod kun 51 procent af menighedsrådsformændene har markeret ved ”meget stor”. Måske er der tale om en form for ønsketænkning her? I hvert fald er det markant, at menighedsrådene tilsyneladende tillægger præsterne og (resten af) menighedsrådene en større musikalsk ind lydelse, end de reelt har. Her mener 60 procent af menighedsrådsformændene, at præsterne har stor eller meget stor ind lydelse på gudstjenestens musik, mens 49 procent af præsterne og kun 29 procent af organisterne svarer sådan. Så kan man spekulere over, hvilken gruppe, der kommer tættest på sandheden.

Kilde: ”Status over folkekirkens musikliv”, Weincke og Kofoed 2018 s. 18

18

Organist.org 8/2018

ANALYSE Når det gælder menighedsrådsmedlemmers ind lydelse på gudstjenestemusikken, er der også ganske store meningsforskelle mellem grupperne. Her er det blandt andet interessant, at omkring 60 procent af både præsterne og organisterne mener, at menighedsrådet ingen ind lydelse har, mens det samme ”kun” gælder for 49 procent af menighedsrådsformændene.

ler særlige kirkelige dåbsgudstjenester, som de, der får udført den kirkelige handling, har ønsket?”.

Her viser svarene, at man i ganske mange sogne på den ene eller anden måde forsøger at være ”large” med, hvad man kan tilbyde eller gå med på. Men at det trods alt er det mest almindelige, at man kun undertiden kan efterkomme særlige ønsker (se igur 18).

ØNSKER KAN OPFYLDES

BERIGER DET MUSIKALSKE UDTRYK

Hvad kirkekoncerter angår, er det kun organisterne, der er blevet bedt om at forhold sig til, hvor stor ind lydelse, de enkelte grupper har. Har svarer 84 procent af dem, at de selv altid eller ofte har ind lydelse, mens det samme ifølge 30 procent af organisterne gælder for sognepræsterne, og 37 procent mener, at et eller lere medlemmer af menighedsrådet altid eller ofte har ind lydelse.

Et andet spørgsmål, som organisterne har svaret på, handler om særlige musikindslag ved blandt andet bryllupper og begravelser. I overskriften til igur 18 står der ”efterspørgsel af særlige musikindslag”, men der burde måske have stået ”efterkommelse”, for spørgsmålet lyder sådan: ”Hvor ofte opføres særlige musikindslag ved bryllupper, begravelser el-

Endelig har Peter Weincke og Lene Kofoed undersøgt, hvordan menighedsrådsformænd, sognepræster og organister vurderer formålet med folkekirkens forskellige koraktiviteter.

For voksenkorenes vedkommende viser det sig ikke overraskende, at de frivillige (folke)kor i langt højere grad ses som en del af kirkens diakonale arbejde, end de professionelle kor gør. 62 procent af respondenterne i sogne med frivilligt voksenkor mener, at dette er vigtigt, mens 34 procent i de sogne, der har et professionelt kor, mener, at diakonien er vigtig. Men for sogne med frivillige voksenkor er det allervigtigste dog, at det er ”en berigelse af gudstjenestens musikalske udtryk” og ”et kirkeligt fritidstilbud”. Begge disse formål

Kilde: ”Status over folkekirkens musikliv”, Weincke og Kofoed 2018 s. 19

Organist.org 8/2018

19

ANALYSE er vigtige ifølge 84 procent af de relevante respondenter.

I sogne med professionelt voksenkor er de helt dominerende begrundelser, at det er ”en berigelse af gudstjenestens musikalske udtryk” (98 procent), og at det er ”en måde at forkynde på” (76 procent). Men respondenterne har også kunnet anføre andre begrundelser end dem, der har haft at vælge mellem, og nogle af bedste udtryk for dette er citeret i rapporten. Eksempelvis skriver en organist, at formålet med det professionelle voksenkor også er, ”at vise, at unge i starttyverne kan fungere som dygtige, engagerede motetsangere, som rollemodeller for bl.a. børne- og spirekorsmedlemmer og aspiranter. Som ungdommelige arvtagere og formidlere af den kirkemusikalske arv og tradition.”

MÅLSÆTNING SKAL DER TIL Hvad angår ungdoms-, børne- og spirekor, er berigelse af gudstjenestens musikalske udtryk naturligvis også et vigtigt formål, særligt hvad ungdomskorene angår (92 procent).

Men ellers er det nogle andre begrundelser, der fungerer som topscorere, nemlig at korene er ”led i kirkelig undervisning” og ”fungerer som et kirkeligt fritidstilbud”. For spirekorenes vedkommende er der sat en helt syvende begrundelse på, nemlig at de er en ”platform for kontakt til sognets børnefamilier”, hvilket da også, sammen med at korene er ”led i kirkelig undervisning”, viser sig som den allervigtigste begrundelse.

Af de frie besvarelser fremgår det også, at det særligt for børnekorene også handler om social inklusion, sundhed og dannelse/opdragelse. En organist udtrykker det på denne måde: ”… et vigtigt mødested på tværs af alder, hvor man hjælper og støtter hinanden fagligt og socialt, også mht. mobning og uddannelsesvalg. Som fast kirkekor uden kirkesanger har koret ansvar for tjenesternes vellykkede afvikling, det er en stille opdragelse til ’voksen-ansvar’ helt fra 10 års-alderen.”

Helt overordnet mener Peter Weincke og Lene Kofoed, at denne statusopgørelse sammen med rapporten om ”Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case” kan inspirere menighedsrådsformænd, sognepræster, organister og korledere til at iværksætte et egentligt kirkemusikalsk målsætningsarbejde. Og som de gør opmærksom på, har Kirkeministeriet da også i sine visionsog styringsværkstøjer lagt kraftigt op til, ”at velde inerede målsætninger i de enkelte sogne er forudsætningen for, at menighedsråd og provstiudvalg er i stand til at foretage økonomiske prioriteringer”.

Organist.org modtager meget gerne læserbreve fra medlemmerne med holdninger eller re leksioner, som er affødt af nogle af denne undersøgelses resultater omkring folkekirkens musikliv. Skriv til blad@organist.org

Videre læsning  Artiklen ”Status over folkekirkens musikliv” (28 sider) kan findes på fkuv.dk under ”Viden” > ” Projekter, undersøgelser og rapporter” > rapportens titel – og derefter det nederste link i præsentationsteksten  Den 134 sider lange rapport ”Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case” kan findes samme sted – klik på ”Læs hele rapporten her”.

20

Organist.org 8/2018

KIRKEMUSIKFESTIVAL I AALBORG 16. SEPTEMBER - 11. OKTOBER 2018 Hvor intet andet er anført: Fri entré SØN 16. SEP TIR

19.30

Budolfi Kirke

Nyt Kororgel Plus Orkester og Kor

18. SEP

19.30

Skalborg Kirke

Orgel Plus To Trompeter

ONS 19. SEP

19.30

Gug Kirke

Orgel Plus Violin

FRE

21. SEP

19.30

Ansgarskirken

Orgel Plus fire Hænder

TIR

25. SEP

17.00

Lindholm Kirke

Orgel Plus Trompet

ONS 26. SEP

19.30

Ansgarskirken

Orgel Plus Komponist

TOR

27. SEP

19.30

Nørre Tranders Kirke

Orgel Plus To Organister

LØR

29. SEP

17.00

Klosterkirken

Orgel Plus Den Store Fortælling

SØN 30. SEP

19.30

Hasseris Kirke

Orgel Plus Fløjte og Dans

TIR

2. OKT

17.00

Løvvangens Kirkecenter

Orgel Plus Kor

TIR

2. OKT

19.30

Musikkens Hus

Orgel Plus Messingblæsere (entré)

ONS 3. OKT

19.30

Ansgarskirken

Orgel Plus Saxofon

TOR

4. OKT

19.30

Vor Frelsers Kirke

Orgel Plus Elguitar

SØN 7. OKT

19.30

Budolfi Kirke

Nyt Kororgel Plus Tysk Kammerkor

TIR

17.00

Lindholm Kirke

Orgel Plus Billeder

ONS 10. OKT 19.30

Vesterkær Kirke

Orgel Plus Trompet og Tuba

TOR

Vejgaard Kirke

Orgel Plus Kor

9. OKT

11. OKT 19.30

WWW.KIRKEMUSIKFESTIVAL.DK

NYT FRA SPIL DANSK DAGEN

DANMARKS FÆLLESSANG I KIRKERNE Spil Dansk har nogle særlige tilbud til landets organister/korledere, så de let kan være med i Spil Dansk Ugen – og i de nye tiltag omkring Danmarks Fællessang i hele efteråret. Der er også chancer for at komme gratis med til en store Spil Dansk-konference i DR Koncerthuset.

Ricco Victor er direktør i Spil Dansk

Af Ricco Victor Vi håber, at I i jeres kirke også vil være med i Spil Dansk Ugen, som altid er placeret i uge 44. Spil Dansk Ugen er en fejring af det danske musikliv og en fejring af den danskproducerede musik. Derfor er det også en helt særlig uge, hvor mange kor, musikere, arrangører, komponister og sangskrivere gør noget særligt.

Det er i Spil Dansk Ugen, at borgerne, publikum, lytterne og medierne tuner ind på den danskproducerede musik. Det er i Spil Dansk Ugen, at vi sammen har et helt særligt fokus på at vise værdien af vores musik og værdien i det levende musikliv.

Kirkerne – og ikke mindst jer organister – har en helt særlig status og rolle i det danske musikliv. Brug derfor Spil Dansk Ugen til at skabe jeres egne arrangementer, koncerter, fællessang, åbne prøver, musikgudstjenester, samtalesaloner og foredrag. Husk at tilmelde arrangementerne på spildansk.dk, så vi kan få det med i vores oversigt og pressearbejde.

DANMARKS FÆLLESSANG: ONLINE Vi tilbyder også alle kirkerne at være med i Danmarks største fællessangssang-projekt: Danmarks Fællessang. I kan helt gratis benyt22

te vores materiale med 18 sange i 18 uger i 2018.

På spildansk.dk kan I inde 18 sange med indspilninger (som man kan synge og øve til), downloade sangtekster, læse artikler om alle sangene, og endelig har Musiklærerforeningen lavet et læringsmateriale, som er 10 spørgsmål til hver af de 18 sange.

Med læringsmaterialet og artiklerne kan I sammen med jeres børn og unge, kor i alle aldre, dykke ned i sangenes tematik og tilblivelse. På denne måde er Danmarks Fællessang ONLINE meget mere end blot fællessang.

Vi har serveret alt for jer – ganske gratis – på et digitalt sølvfad på spildansk.dk.

DANMARKS FÆLLESSANG: LIVE Vi tilbyder nu kirkerne, at I kan booke en professionel duo (klaver og sang), der lokalt kan stå for en times særlig fællessang. Vi er udmærket klar over, at I som organister har et tårnhøjt fagligt niveau, og at I alle har stor erfaring med at akkompagnere til fællessang.

Men med Danmarks Fællessang LIVE tilbyder vi en særlig fællessang-oplevelse, med udgangspunkt i de 18 sange, som indes online (gratis) på spildansk.dk.

Organist.org 8/2018

NYT FRA SPIL DANSK DAGEN Vores duoer kan spille alle 18 sange i de nøjagtige tonearter, tempi og former, som indes på hjemmesiden. På den måde kan jeres kor, skoler, kon irmander og andre som synger i kirken og andetsteds lokalt, i mange uger gå ind online og øve sig på de 18 sange. Når I så samler en masse sangglade folk til Danmarks Fællessang LIVE, så spiller akkompagnementet 100% tilsvarende det online materiale, som alle har brugt til at øve ud fra. Samtidig undgår I selv at skulle a lytte og indstudere nye sange, som måske ikke er en del af jeres eget repertoire.

Gå ind på spildansk.dk for at se, hvordan I let og ligetil kan bestille en Danmarks Fællessang LIVE duo til jeres lokale Spil Dansk arrangement. Det kan foregå i hele resten af 2018 og ikke kun i Spil Dansk Ugen.

GRAN S D A M T KVINTE

KOM TIL KOMMUNE-KONFERENCE

SOGNEAF madsgra TEN: num.dk madsgra num@gm ail.com

Tirsdag den 25. september samler Spil Dansk 300 kulturledere fra 50 forskellige kommuner og 50 forskellige musik- og kulturlivsorganisationer til vores ambitiøse Spil Dansk Kommune-konference. Det bliver i DR Koncerthuset fra kl. 13-17.

Som en gestus og en gave til jer, vores gode samarbejdspartnere, så vil vi også gerne tilbyde 30 gratis pladser til jer organister. Oplev en netværks- og konferencedag med toppolitikere, mediefolk, forskere og kunsterne. Hele dagen kædes sammen af moderator Clement Kjersgaard, som også faciliterer en særlig udgave af Debatten med borgmestre og folketingspolitikere. Se det imponerende program og tilmeld jer via spildansk.dk.

Tak for jeres trofaste opbakning, og fordi I er med i Spil Dansk.

Organist.org 8/2018

UM

MADS GRANUM KVINTET / Med favnen fuld af kærlighed

KONCERT

&

”

BERLINGSKE:

Aldeles levende og elegant

DOKS: Fremragende udført KR. DAGBLAD:

10 nye jazzsalmer af nogle af tidens bedste salmedigtere

ORGANIST.ORG:

Det syder og swinger

MICHALA PETRI: Virkelig smukt sjældent at høre en rytmisk salme som også rummer salmekarakteren

”

23

Orgel og... og...

Orgel VedAarhus AarhusSymfoniske SymfoniskeOrgelfestival Orgelfestivalkan kandu duopleve opleve orglet orglet ii koncertkoncertVed salen,i operaen, i operaen,for forbørn, børn,for forvoksne, voksne,i ikirken kirkenog og udenfor. udenfor. salen, Vi vil nemlig gerne vise, at orglet kan præcis, hvad det vil. vil.

Vi vil nemlig gerne vise, at orglet kan præcis, hvad det Kirkerog ogkoncertsale koncertsalei Aarhus, i Aarhus,Randers Randersog ogMariager Mariagerbliver bliver levende levende af af Kirker orgelmusiki inovember november2018.

2018. orgelmusik Læsmere merepå påwww.asof.dk www.asof.dk Læs

Udvalgte koncerter koncerter Udvalgte Symfonikoncert:Kærlighed, Kærlighed,død dødog ogforvandling forvandling(åbningskoncert) (åbningskoncert) Symfonikoncert: Symfonisk Sal, Sal,Musikhuset MusikhusetAarhus Aarhus8/11 8/112018 2018 Symfonisk Anders Koppel (uropførelse) Mateuz Moleda AarhusSymfoniorkester Symfoniorkester Anders Koppel (uropførelse) - Mateuz Moleda --Aarhus

Opera: Flavio Flavio Opera:

HelsingørTheater, Theater,Den DenGamle GamleBy By10/11 10/112018 2018 Helsingør Søren K. Hansen studerende og solister fraDet DetJyske JyskeMusikkonservatorium Musikkonservatorium Søren K. Hansen - studerende og solister fra

Symfonikoncert:Elskelig Elskeligog ogegenrådig egenrådig Symfonikoncert:

Symfonisk Sal, Sal,Musikhuset MusikhusetAarhus Aarhus15/11 15/112018 2018 Symfonisk Michael Wallin Wallin--Andris AndrisPoga Poga--Aarhus AarhusSymfoniorkester Symfoniorkester Michael

Kammerkoncert:Baroque Baroquefor forlovers lovers Kammerkoncert:

Symfonisk Sal, Sal,Musikhuset MusikhusetAarhus Aarhus16/11 16/112018 2018 Symfonisk Ulrik Spang-Hanssen Spang-Hanssen--David DavidRiddell Riddell--Randers RandersKammerorkester Kammerorkester

Familiekoncertmed medSigurd SigurdBarrett: Barrett:Hør Hørstjernerne stjernerne Familiekoncert Symfonisk Sal, Sal,Musikhuset MusikhusetAarhus Aarhus17/11 17/112018 2018 Symfonisk Sigurd Sigurd Barrett Barrett--Kristian KristianKrogsøe Krogsøe--studerende studerendefra fraDet DetJyske JyskeMusikMusikkonservatorium konservatorium

Festivalens Festivalens solister: solister: Anders Anders Koppel Koppel--Thomas ThomasLennartz Lennartz--Victor VictorContreras Contreras- -Michael MichaelWallin Wallin- Ulrik Spang-Hanssen Spang-Hanssen--Kristian KristianKrogsøe Krogsøem.fl. m.fl.

Find Find mange mange flere flerekoncerter koncerterog ogmasterclasses masterclassespå påwww.asof.dk www.asof.dk

www.asof.dk www.asof.dk

UDGIVELSER

SPÆNDENDE NYE CD’ER MED KIRKEMUSIK I 2017 og hidtil i 2018 er der udkommet en række meget interessante indspilninger fra danske kirkemusikere.

Vi omtaler her nogle af dem: fem orgeludgivelser og to med vokalmusik.

Ved Filip Graugaard Esmarch

kommer tydeligt frem på et mindre, mere kammermusikalsk instrument,” forklarer Wolf i sine cd-noter.

Som en konsekvens har han valg at både indspille på sit ”eget” instrument fra kirken i Hjørring og på et andet Marcussen & Søn-instrument, nemlig koncertsalsorglet fra Musikkens Hus i Aalborg. Sidstnævnte er bygget i 2014, og dette er første gang, at det 73 stemmer store orgel er dokumenteret på cd.

Lars Colding Wolf Clavierübung III. Teil CDKlassisk 2017 99 kr. på cdklassisk.dk

I slutningen af 2017 udgav lavprisselskabet CDKlassisk en dobbelt-cd med Lars Colding Wolf, som i det daglige er organist ved Sct. Catharinæ kirke i Hjørring – når han ikke lige underviser på Det Jyske Musikkonservatorium eller fungerer som cembalist og musikalsk leder af barok-kammerorkestret Ensemble Zimmermann.

J.S. Bachs “Clavierübung” hører til komponistens Luther-musik, og derfor blev reformationsåret 2017 for Lars Colding Wolf en anledning til at støve en længe elsket samling af i opføre den ved en række koncerter og til sidst i form af denne indspilning. Bach selv valgte i 1739 at lade melodierne fra salmerne til Luthers store katekismus udsætte som større satser med pedal og salmerne fra den lille katekismus som en mindre sats kun for manual. ”Musikkens natur inviterer til at underbygge pedaliter-satserne med et stort orgels klangrigdom og ”gravität”. De små manualiter-satsers kontrapunktiske inurligheder 26

Jens E. Christensen Per Nørgård: Orgelbogen | Kanon Dacapo 2017 140 kr. på dacapo-records.dk

Jens E. Christiansen har indspillet indholdet af samlingen af kortere og gudstjenesteegnede Per Nørgård-orgelstykker, som Wilhelm Hansen i 2015 udgav med netop ”Orgelbogen” som titel. Stykkerne er her suppleret af det storslåede orgelværk ”Canon”, som Nørgård kombinerede på basis af uendelighedsrækken og sit rytmiske arbejde med gyldne snit. ”Her er vi ude med det store udtræk.

Et kompromisløst modernistisk forløb af gyldne rytmer og uendelighedsrækker, der lukker sig om sig selv i kosmisk harmoni,” skriver Mikael Garnes i sin omtale i Organistbladet.

Organist.org 8/2018

UDGIVELSER Finn Viderø (1906-1987) The legendary Danish organist. Vol. 1-4 Danacord 2018 149,50 kr./stk.

På danacordbutik.dk

Politikens musikskribent Thomas Michelsen skriver i sin grundige anmeldelse af den nye orgel-mammutudgivelse fra Danacord: ”Han satte nye standarder for, hvordan først og fremmest Johann Sebastian Bachs musik skulle spilles.

Det sikrede ham masser af elever og anerkendelse ude i verden (…) [Men] Finn Viderø er Danmarks glemte orgelgeni. Frygtet og beundret, mens han levede. Fortrængt efter sin død. I Finland og USA blev han gæsteprofessor, men herhjemme forløb karrieren i stadig større upåagtethed.”

Med disse ire dobbelt-cd’er har Danacord Records nu rettet lidt op på dette ved at genudgive en betydelig portion indspilninger fra 1950’erne, som nu for første gang er digitaliseret og gjort tilgængelige på cd. Ifølge pladeselskabet selv er Viderø ”den utvivlsomt største danske organist nogensinde”, og disse indspilninger er lavet på en række af orgelbevægelses-foregangsmandens favoritter blandt danske orgler.

Organist.org 8/2018

Volume 1 byder på Bach-indspilninger på Marcussen-orglet i Sorø Kirke, først og fremmest Viderøs skoledannende præsentation af ”Orgelbüchlein” (indspillet 1958), som ifølge producer Jesper Buhls noter gav ham en plads i den internationale elite blandt organister. Volume 2 rummer også primært Bach (præludier, fugaer og fugettaer), men også lidt Buxtehude og Pachelbel. Der er indspilninger fra Sankt Johannes Kirke i Vejle, Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde og Sankt Jacobi Kirke i Varde.

Volume 3 har undertitlen ”Hans epokegørende Buxtehude-indspilninger”, og denne samling rummer i alt 26 stykker, selvfølgelig ikke mindst præludium-fugaer og koralbearbejdelser – indspillet på de førnævnte orgler i henholdsvis Vejle og Sorø. Endelig rummer Volume 4 på den første cd et bredere udvalg af både kirkelig og verdslig renæssance- og barokmusik spillet på Compenius-orglet i Frederiksborg Slotskirke i 1956, og den sidste byder på ”sjældne optagelser” dels med værker af J.G. Walther og Georg Böhm indspillet i 1958 i Jægersborg Kirke, samt værker af franskmanden J.G. Ropartz (1864-1955) indspillet i live i 1968 i en baptistkirke i Dallas, Texas, hvor Viderø var gæsteprofessor.

I sin anmeldelse konstaterer Thomas Michelsen, at der har være lydtekniske udfordringer i forbindelse med overførelsen til det digitale format, men at ”man kan fornemme det kropslige i orgelklangen”, og ”har man øre for skønheden i strengheden, er disse genudgivelser en øreåbner”. > 27

UDGIVELSER

Hanne Kuhlmann, Bo Grønbech og Vibeke Vanggaard Triptykon Helikon Records 2017/2018 100 kr. i museumsbutikken i Københavns Domkirke. Eller bestilling via helikonrecords. dk: 130 kr. inkl. forsendelse (eller ved to cd’er: 75 kr. pr. styk plus forsendelse)

Dette er DOKS’ nytårspublikation 2018, som foreningen udgav i samarbejde med Helikon som en sidste salut til reformationsåret 2017. Det komplekse og meget krævende titelværk ”Triptykon” er komponeret Niels Rosing-Schow på bestilling af DOKS. Dette værk, som her bliver spillet af Vor Frue-domorganist Hanne Kuhlmann, rummer melodiske reminiscenser af lere Luthersalmer.

På cd’en fortsætter Kuhlmann med det 12 minutter lange J.S. Bach-værk ”Einige Canonische Veränderungen über Vom Himmel hoch”, hvorefter hun kommer i godt selskab, først af Bo Grønbech ved hans hjemorgel i Helsingør Domkirke, hvor han spiller sine egne ”Variationer over ’Nu fryde sig hver kristen mand’”, og derefter af Vibeke Vanggaard, som ved sit hjemmeorgel i Maribo Domkirke har indspillet Peter Bruuns ”Vuggesang”, som hun i øvrigt også opførte på Nordisk Kirkemusiksymposium i Göteborg i 2016. ”Vuggesang” er baseret op melodien til ”Fra himlen højt kom budskab her”, og den er udgivet på noder af Wilhelm Hansen.

28

Henrik Sørensen Organum Momentum IV Egen udgivelse 2018 100 kr. hos Sørensen selv via besked på: Facebook.com/JAZZonORGAN

Den alsidige musiker Henrik Sørensen har ikke mindst baggrund som jazzpianist, og han har i mange år også ernæret sig som PO-uddannet organist ved Ørsted, Søllested og Vedtofte Kirker på Vestfyn. I 2010 udgav han sin første ”Organum Momentum”-cd med frie improvisationer på orgel. Siden er det blevet til en efterfølger i form af en dobbelt-cd, og nu altså denne ”volume IV”, som han har indspillet ved det Carsten Lund-ombyggede orgel i Maribo Domkirke.

Denne gang har Henrik Sørensen valgt at gå mere traditionelt til værks ved at tage udgangspunkt i en række af lyriske temaer, som en del andre jazzimprovisatorer har spillet før ham, eksempelvis Lars Janssons ”Hope”, Astor Piazzollas ”Chiquilin de Bachin” og Abdullah Ibrahims ”The Wedding” samt to af de svenske folketoner, som Jan Johansson i sin tid gjorde internationalt kendte. Den første skæring er dog fra Henrik Sørensens egen hånd og har titlen ”Dawn at Søndersø”. Han fortolker også vores hjemlige folkevise ”Ebbe Skammelsen”, som ifølge anmeldelsen på Niels Overgaards jazzblog Jazznyt er et højdepunkt: ”Den starter ud på dramatisk vis i det dybe register. Så kommer der et ordentligt tryk seksten, hvor orgelets lydtryk forplanter sig i hver en celle i kroppen. Det er både stærkt og effektivt.”

Organist.org 8/2018

UDGIVELSER Haderslev Domkirkes Pigekor Fem Kristus-ord Egen udgivelse 50 kr., se haderslevpigekor.dk Desuden bl.a. iTunes, Google Play, Tidal Partitur: 180 kr. hos noder.dk

”Orgel, løjte og pigekor er en fantastisk kombination,” konstaterer organist og leder af Haderslev Domkirkes Pigekor Thomas Berg-Juul i en artikel på domsognets hjemmeside.

Pigekoret har indspillet særdeles littigt de seneste år, og i januar skete det ”spontant” igen, simpelthen fordi han og koret var blevet så glade for den musik, Christian Præstholm havde komponeret speci ikt til dette kor og med ovennævnte besætning. Organisten er Kristian Lumholdt, og løjtenisten hedder Soia Kayaya.

Ret beset er der denne gang snarest tale om en EP, for udgivelsen rummer kun Præstholms komposition ”Fem Kristus-ord”, hvis fem smukke og forskelligartede satser bygget over kendte citater fra evangelierne har en varighed på mellem tre minutter og ire et halvt minut.

Thomas Berg-Juul fortæller, at det med støtte fra en række fonde er blevet muligt ikke blot at indspille og udgive musikken, men også at rundsende den kvit og frit til mindst 55 ligestemmige pige- og ungdomskor i Danmark. ”Dét, som gør projektet ekstra interessant, er, at vi har indgået aftale med Christian Præstholm, så vi også kan medsende både partitur og kornode – til fri a benyttelse! Vi mener, værket er af høj kvalitet og anvendelighed og har derfor ønsket at katalysere, at ’indgangstærsklen’ til at kaste sig over værket bliOrganist.org 8/2018

ver så lav som overhovedet muligt for kor her i landet,” forklarer korlederen og tilføjer, at hvis korledere, der ikke har modtaget værket, er interesserede, er de velkomne til at kontakte ham på dirigent@haderslevpigekor.dk Baggrunden for dette tiltag er en påfaldende mangel på større, nyskrevne værker for pigekor – samtidig med at pigekor som sådan er i vækst i disse år, ikke mindst hvad angår kvaliteten. Ganske vist vil nogle korledere nok synes, at visse af satserne, som er af varierende sværhedsgrad, er for stor en mundfuld, men så kan værkets fem gudstjenesteegnede dele også sagtens bruges hver for sig, uddyber Thomas Berg-Juul.

Phemius Concort.

Brorsons rare Klenodie Dacapo Records 2018 140 kr. på dacapo-records.dk

En historisk bevidst musikalsk opvisning i pietisme, her for anden gang serveret af barokensemblet Phemius Consort, altså med vokalsolister, cembalo, strygere og løjte. Cd’en er en direkte efterfølger til ”Thomas Kingo’s Sacred Song Books” fra 2015. Med på denne udgivelse er blandt andet ”Guds riges evangelium”, ”Dig min søde skat at møde”, ”Kom regn af det høje” og ”Stille er min sjæl til Gud” – så vidt muligt med de melodier og i den form, som Brorson selv sang dem i.

29

Orglet i Agedrup kirke HV – Pos – P

12 stemmer + 1 tr.

Facade: Havsteen-Mikkelsens Tegnestue

MARCUSSEN & SØN ∙ ORGELBYGGERI A/S STOREGADE 24 ∙ DK 6200 AABENRAA ∙ TLF (+45) 74 62 23 50 www.marcussen-son.dk ∙ info@marcussen-son.dk

Orgelmusik i Ur tex t udgaver

From: Vol. 4 BA 526 4

Johann Sebastian Bach Samtlige orgelværker Den definitive udgave Urtext Praktisk udgave i 11 bind (samlet i kasse) · BA 5279 ●

Den suveræne trykkvalitet, det omfattende indhold og den favorable pris, gør denne udgave til et "must" for alle organister.

●

De enkelte bind kan også købes separat.

Et fantastisk grundlag for alle der er interesseret i en autentisk opførelse af Bachs orgelmusik.

NY

César Franck Complete Works for Organ and for Harmonium Urtext Ed. C. StruckenPaland Volume 1 Early Organ Works / Fragments BA 9291

Mere end 20.000 organister i verden bruger denne udgave

Alexander Glazunov Complete Organ Works Urtext Ed. A. Fiseisky BA 11222

Kontakt os:

Bärenreiter w w w. b aerenrei ter. c o m

Aarhus Musik – noder.d Stormgade 48 | 6700 Esb k Tlf. 8613 6655 | ww w.n jerg oder.dk

NODEhandleren kan hjælpe

Udgivelserne fra de to hjørnestene i dansk musikudgivelse er nu ikke længere danskejede.

De er lagt i hænderne på et amerikansk musikforlag og hjemmehørende i England. Du kan ikke længere komme i kontakt med en dansk repræsentant for forlagene.

Siden 1981 har jeg arbejdet med disse udgivelser i mit virke som musikforlægger og nodehandler.

Jeg kan derfor hjælpe hele vejen, også med idéer til repertoiret.

Velkommen hos

NODEhandleren på

tlf. 43 53 38 08 eller med e-post til paaske@nodehandleren.dk også når det gælder noder fra andre danske og udenlandske musikforlag.

Med venlig hilsen Bent Påske

DANHILD

Nyhed

Provided by Skandinavisk Orgelcentrum

Chorale P-31, Elegant designet orgel med høj teknologi og tradi on.

Kapeller, musikskoler og mindre kirke.

Kr. 57.850,00 (evt. finansiering)

Chorale 2, Øveorgel l organisten.

Kr. 29.850,00 (evt. finansiering)

DANHILD 35 år i Danmark Siden 1982 har vi specialiseret os i at kombinere tradi onel orgelbygning med moderne nytænkning, Vi bygger små og store kirkeorgler.

DANHILD provided by Skandinavisk Orgelcentrum, Ribevej 38. Ødsted, 7100 Vejle tlf.: 75 86 41 00 - www.kirkeorgel.dk - lh@danhild.com

MEDLEMMER

MEDLEMSNYT? På grund af sygdom på sekretariatet må vi endnu engang undvære medlemsnytrubrikken med udnævnelser, runde fødselsdage, adresseændringer osv.

Vi håber at kunne råde bod på dette med en opsamling i næste nummer (læs lidt mere om sygemeldingen i en nyhed på www.organist.org).

BEDRE OG BILLIGERE PFA HELBREDSSIKRING Som medlem af Organistforeningen kan du fra 1. januar 2019 få glæde af en ny og forbedret helbredssikring i PFA. Prisen for din helbredssikring bliver sat ned til 100 kr. om måneden, og bliver dermed billigere end den nuværende, som samtidig bortfalder.

Har din ægtefælle/samlever en helbredssikring bliver denne ligeledes nedsat til en yderst fordelagtig pris.

HUSKESEDLEN  Lønforhandling: Husk fristen for indsendelse af spørgeskemaet til sekretariatet – helst inden den 3. september og allersenest den 10. september.

Læs mere i juli-nummeret s. 38 og/eller på hjemmesidens lukkede medlemsdel.  Efteruddannelse: Ansøgning om midler fra Kompetencefonden sker fra den 3. til 21. september 2018. Husk forudgående MUS-samtale. Læs mere på side 6.  Jobsøgning: Stillingsopslag er der ikke nogen af i bladet denne gang, men der er aktuelle stillinger at finde på www.organist.org/stillingsopslag, hvor vi løbende lægger nye opslag ind

FORENINGSKALENDER

Den nye PFA Helbredssikring omfatter bl.a. følgende forbedringer: • du kan som udgangspunkt selv vælge, hvilken kiropraktor eller fysioterapeut, der skal behandle dig • brug af kiropraktor, fysioterapeut, diætist eller psykolog er ikke længere begrænset til 12 behandlinger • ved symptomer på stress kan du få hjælp hos erhvervspsykolog uden foregående lægehenvisning • dine børn og evt. stedbørn er automatisk dækket af din helbredssikring, indtil de fylder 21 år • din ægtefælle eller samlever kan også blive dækket af helbredssikringen til 110 kr. pr. måned

27. august 8. oktober 26. oktober 26. november

Bestyrelsesmøde TR-dag Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde

PFA sender brev til dig om overgangen til den nye helbredssikring i løbet af efteråret.

1-2. februar 4. marts 19-22. maj

Bestyrelsesseminar Bestyrelsesmøde Organistforeningens stævne på ECH PARK i Esbjerg

Har du ikke en PFA Helbredssikring i dag, eller ønsker du at oprette én til din ægtefælle/samlever, så finder du tilmeldingsblanketten på Organistforeningens hjemmeside.

36

Organist.org 8/2018

pĂĽ din

lønkonto

Du er en del af nogle stĂŚrke fĂŚllesskaber

6LGHQ KDU /ÂśQ 6SDU YÂ’UHW HQ EDQN IRU KHOW almindelige mennesker. I dag er vi ogsĂĽ en bank for IÂ’OOHVVNDEHU 9L HU QHPOLJ HMHW DI PHUH HQG organisationer bl.a. Organistforeningen.

Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

5 % er Danmarks højeste rente 0HG I’OOHVVNDEHW I•OJHU HNVWUD JRGH IRUGHOH Som bl.a. 5 % i rente pü de første 50.000 kr. pü din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

VIL DU HAVE

5%

PĂ… LĂ˜NKONTOEN Ring: 3378 1906 – eller gĂĽ pĂĽ lsb.dk/co10 og book møde

For LĂĽn & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

Südan für du 5% i rente pü din lønkonto Du er medlem af Organistforeningen og har afsluttet din uddannelse.

Du samler din privatøkonomi hos Lün & Spar (LSBprivatŽLøn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

'X EHK•YHU LNNH p\WWH GLQH UHDONUHGLWOœQ 0HQ HYW ’QGULQJHU RJ Q\H realkreditlün, skal gü gennem Lün & Spar og Totalkredit.

De 5 % i rente er pü de første 50.000 kr. pü lønkontoen. Der er 0 % pü resten.

5HQWHVDWVHUQH HU YDULDEOH RJ JÂ’OGHU SU MDQXDU Se vilkĂĽrene pĂĽ lsb.dk/medlemsvilkĂĽr.

LĂĽn & Spar har samarbejdet med CO10 siden 2005. Det fĂĽr vi alle sammen mere ud af...

Organist.org 8/2018

37

FRA SEKRETARIATET

LØNSKEMA FOR TJENESTEMÆND Stedtillæg Lønramme 19 Procentreguleringssats pr. 1. april 2018 24

år måned 25 år måned 26 år måned 27 år måned 28 år måned PO tillæg Rådighedstillæg

II

III

IV

V

VI

Skalatrin

6,9683

272.809 22.734,06 277.820 23.151,68 282.196 23.516,36 288.237 24.019,73 293.652 24.470,96 år/mdr. år/mdr.

284.934 23.744,47 289.564 24.130,35 294.303 24.525,25 299.143 24.928,61 304.093 25.341,06

290.644 24.220,30 295.097 24.591,39 299.643 24.970,23 304.278 25.356,48 309.011 25.750,92 27.597,82 20.003,07

294.597 300.308 304.262 24.549,76 25.025,68 25.355,14 298.927 304.460 308.289 24.910,60 25.371,63 25.690,75 303.341 308.682 312.378 25.278,39 25.723,47 26.031,54 307.836 312.971 316.528 25.652,96 26.080,92 26.377,31 312.416 317.333 320.739 26.034,66 26.444,44 26.728,26 2.299,82 kvoteret pensionsgivende 1.666,92 ukvoteret pensionsgivende

24

277.820 23.151,68 288.237 24.019,73 299.206 24.933,87 310.757 25.896,40 år/mdr. år/mdr.

289.564 24.130,35 299.143 24.928,61 309.153 25.762,78 319.616 26.634,66

295.097 24.591,39 304.278 25.356,48 313.839 26.153,21 323.789 26.982,40 27.597,82 20.003,07

298.927 304.460 308.289 24.910,60 25.371,63 25.690,75 307.836 312.971 316.528 25.652,96 26.080,92 26.377,31 317.083 321.768 325.011 26.423,58 26.814,01 27.084,28 326.679 330.852 333.741 27.223,25 27.570,99 27.811,76 2.299,82 kvoteret pensionsgivende 1.666,92 ukvoteret pensionsgivende

25

299.206 24.933,87 310.757 25.896,40 308.898 25.741,48 335.725 27.977,11 342.379 28.531,57 356.342 29.695,20 år/mdr.

309.153 25.762,78 319.616 26.634,66 330.549 27.545,76 341.974 28.497,87 347.876 28.989,66 360.278 30.023,15

313.839 26.153,21 323.789 26.982,40 334.142 27.845,19 344.919 28.743,27 350.465 29.205,38 362.130 30.177,54 20.003,07

317.083 321.768 325.011 26.423,58 26.814,01 27.084,28 326.679 330.852 333.741 27.223,25 27.570,99 27.811,76 336.632 340.227 342.716 28.052,70 28.352,22 28.559,64 346.956 349.901 351.937 28.913,00 29.158,40 29.328,12 352.257 354.847 356.639 29.354,78 29.570,58 29.719,89 363.413 365.266 366.550 30.284,42 30.438,81 30.545,87 1.666,92 ukvoteret pensionsgivende

29

25 26 27 28

Lønramme 20 25

år måned 27 år måned 29 år måned 31 år måned PO tillæg Rådighedstillæg

27 29 31

Lønramme 23-26 29

år måned 31 år måned 33 år måned 35 år måned 36 år måned 38 år måned Rådighedstillæg

38

31 33 35 36 38

Organist.org 8/2018

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER   Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf. 7524 5215 Email: henrietteholmhoppe@outlook.dk Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk

Organist.org 8/2018

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT   Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT   Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: henrietteholmhoppe@outlook.dk   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

LITURGIEN OG DET MUSIKALSKE UDTRYK I den aktuelle rapport ”Folkekirkens liturgi – mellem frihed og fasthed” sammenfatter et af medlemmerne af udvalget bag rapporten, kirkemusikskolerektor Ole Brint, en række pointer således (læs på side 13 om, hvad han ellers skriver).

Af Ole Brinth Henholder man sig til grundforståelsen af de 23 led i Højmesseordning, så har disse et autoriseret indhold i henseende til teksters ordlyd. Noget lignende gælder ikke for den musikalske iklædning, der står uden autorisation.

Man kan således (…) notere sig, at der inden for højmesseordningen hersker to former for frihed: • den frihed, der er givet med autoriseret indhold i form af fastlagte former og fastlagte tekster, der stiller menighed og præst fri for at foretage valg • den frihed, der er givet af, at musikken står som uautoriseret, og sætter menighed og præst fri til at vælge efter eget skøn.

Sammenholder man denne måde at betragte højmesseordningen og dens iboende frihed(er) med det faktum, at der ses en stigende interesse for og opmærksomhed omkring musikkens (store) betydning for det samlede udtryk og for gudstjenestens ”kommunikative effekt”, er det i nærværende sammenhæng af interesse at forholde sig til, i hvilket omfang der • fremover vil blive arbejdet inden for den altomfattende frihed, som er gældende for de musikalske iklædninger /de musikalske valg, og om dette arbejde kan/bør stimuleres.

• vil vise sig behov for vejledninger om det musikalske sprog og dets betydning,

for derigennem at underbygge og fastholde det, man kunne beskrive som en liturgisk forståelse af det musikalske udtryk.

• vil blive behov for en vægtlægning på anvendelsen af autoriserede salmetekster, da musikkens ”fri bevægelighed” kan give plads for, at der i et vist omfang kan komme eksempler på, at salmetekster fra ikkeautoriserede kilder inder vej ind i gudstjenesten på grund af – som Kingo skriver – ”en melodis artigheds skyld”.