Page 14

ANALYSE

EN STATUS OVER FOLKEKIRKENS MUSIKLIV Tidligere på året udsendte FUV en rapport om sognenes kirkemusikalske målsætninger, og som en udløber heraf har forfatterne også skrevet en artikel, som gør status over selve musikken folkekirken. De har undersøgt kirkemusiklivet i knap 100 sogne, og svar fra undersøgelsen viser blandt andet, hvor almindeligt det er, at organisten selv står for sognets forskellige musikaktiviteter. Samtidig er der påfaldende forskelle i, hvor meget indϐlydelse henholdsvis organister, præster og menighedsråd mener, at de forskellige grupper har på kirkens musik. Og hvad angår pårørendes ønsker om særlige musikindslag, efterkommer man dem i tre procent af sognene altid, mens det i 15 procent kun sjældent sker. Af Filip Graugaard Esmarch I november 2016 foretog Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) en større spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af menighedsformænd, sognepræster og organister. Formålet var at inde ud af, hvilken plads kirkemusikken indtager i sognenes målsætningsarbejde. Denne indledende undersøgelse blev siden suppleret af en række mundtlige interviews, som skulle underbygge og forklare nogle af de interessante fund, der blev gjort.  Den samlede undersøgelse resulterede i en rapport, som tidligt i foråret blev offentliggjort på FUV’s hjemmeside med titlen ”Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case”. Den er skrevet af religionssociolog Lene Kofoed samt organist og projektleder Peter Weincke. 14

 Her i bladet omtalte vi denne undersøgelse i april-nummeret, hvor vi blandt andet fandt det opsigtsvækkende, at mange organister tilsyneladende ikke anser det for frugtbart at diskutere mål for kirkemusikken med menighedsrådet. Ude i sognene er det da også de færreste, som beskæftiger sig med netop dette, på trods af at målsætningsarbejde som visions- og styringsværkstøj gennem en årrække i stigende grad har været anvendt i både det private og det offentlige. Mere præcist viste undersøgelsen, at højst omkring hvert tredje menighedsråd har en særlig målsætning for musikken, og at denne målsætning i givet fald kun i sjældnere tilfælde er skriftlig formuleret.  I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blev der imidlertid også stillet en række baggrundsspørgsmål, hvor respondenterne blandt andet blev bedt om at oplyse, hvad der indes af musikaktiviteter i sognet, hvad formålet med dem er, og hvem der arbejder med dem. Disse svar indgik ikke direkte i førnævnte rapport, men Peter Weincke og Lene Kofoed har skrevet en supplerende artikel, hvor de med visse forbehold kan bruge informationerne til at gøre ”status over folkekirkens musikliv”. Sådan lyder overskriften på artiklen, som har til formål at ”bidrage til en større indsigt i danske kirkemusikeres faglige univers”.

UANVENDELIGE TAL I undersøgelsen er sognene inddelt i tre urbaniseringsgrader: groft sagt landsogne (grad 1), mindre og mellemstore byer (grad 2) og store byer (grad 3). Weincke og Kofoed gør i artiklen opmærksom på en vis skævhed i fordelingen af de deltagende organister fra disse tre typer sogne. Af de i alt 94 organister, som Organist.org 8/2018

Organist.org nr. 8, september 2018  

Nyheder om efteruddannelses-fagpakker og rapport fra liturgi-udvalg. Analyse af ny kortlægning af folkekirkens musikliv, nyt fra Spil Dansk,...

Organist.org nr. 8, september 2018  

Nyheder om efteruddannelses-fagpakker og rapport fra liturgi-udvalg. Analyse af ny kortlægning af folkekirkens musikliv, nyt fra Spil Dansk,...