FRA SEKRETARIATET
BEDRE LØN I NORDJYLLAND END I NORDSJÆLLAND Organistforeningens sekretariat gennemførte i første halvår af 2023 en omfattende lønundersøgelse blandt de overenskomstansatte medlemmer. Udsagnet i overskriften afspejler et opsigtsvækkende resultat med hensyn til geograϐiske forskelle, og derudover afdækker undersøgelsen blandt andet en markant forskel mellem kønnene. Af Filip Graugaard Esmarch og Louis Torp Her følger de overordnede resultater af årets lønundersøgelse baseret på besvarelser fra mere end halvdelen af foreningens 445 overenskomstansatte medlemmer. Beløbene er angivet i marts 2023-niveau, og siden da er lønnen via reguleringsprocenten steget to gange. Vil man vil omregne til oktober 2023-niveau, kan man gange med 1,01915. Ligeledes skal man have for øje, at lønnen i deltidsstillinger er omregnet til fuldtidsstillinger, da man kun herved kan sammenholde løn på tværs af for eksempel stifter eller køn. · 93 procent af undersøgelsens deltagere modtager et kvali ikationstillæg og/eller et udligningstillæg. Størrelsen på disse tillæg tilsammen er på gennemsnitligt 3.780 kr. månedligt. · Størrelsen af funktionstillæg er på gennemsnitligt 1.639 kr./md., men kun 19 procent af undersøgelsens deltagere modtager et sådant tillæg. · 34 procent får rådighedstillæg for én kirke, 46 procent får det for to eller kirker, og 20 procent for ϐire eller ϐlere kirker.
Organist.org 6/2023
· Den samlede gennemsnitsløn ligger på 33.806 kr./md, og median-lønnen er på 33.605 kr./md. (dvs. den ene halvdel tjener mindre end det beløb og den anden halvdel mere).
LØN OG STILLINGSSTØRRELSE I den indledende del af undersøgelsen blev deltagerne (respondenterne) bedt om en række baggrundsoplysninger. Dem har vi naturligvis benyttet til at analysere resultaterne nærmere, blandt andet i forhold til stillingsstørrelse. Her lå gennemsnittet på 29,5 timer ugentligt. 50 procent af respondenterne oplyser en stillingsstørrelse, som i Organistforeningens inddeling placerer dem i den øverste kontingentgruppe for ansatte på 32 til 37 timer om ugen (41 procent på fuldtid og 9 procent på 32-36 timer). Dette stemmer imidlertid ikke overens med den faktiske fordeling blandt alle foreningens overenskomstansatte kontingentbetalere, hvoraf kun 44 procent er placeret i den øverste gruppe. Ovenstående afvigelse skal nævnes her, fordi den afslører en vis skævhed i undersøgelsesdeltagernes repræsentativitet, altså en fejlkilde i forhold til nogle af resultaterne. Når man omregner de deltidsansattes løn til fuldtidsløn, viser det sig nemlig, at de fuldtidsansatte er relativt mere vellønnede end de deltidsansatte. Det betyder – i kombination med en geograϐisk skævhed blandt respondenterne (omtales senere) – at de gennemsnitslønninger, som denne undersøgelse dokumenterer, ser ud til at være lidt højere end det reelle
11