BAGGRUND
NU VIRKER RYTMISKE STILARTER OGSÅ PÅ ORGLET Orgelmusikken i Sct. Johannes Kirke i Herning har fået et endnu mere alsidigt udtryk, efter at Bjarke Clausen har været på kursus i rytmisk musik på kirkeorgel. Af Filip Graugaard Esmarch Et kursus i arrangement for orgel og salmespil i rytmiske stilarter med Bjørn Elkjer som underviser? Det var lige, hvad organist Bjarke Clausen var på udkig efter, da Løgumkloster Kirkemusikskole i 2019 udbød dette enkeltmodul over tre kursusdage i september og oktober. Hans deltagelse i kurset har blandt
andet givet ham mod på at spille mere frie, rytmiske postludier, hvor det er faldet naturligt, fortæller han. Hvis der var blevet udbudt en hel fagpakke i rytmisk orgelspil, kunne Bjarke Clausen også have været interesseret i den. Men den tidligere udbudte fagpakke i rytmisk musik, som modulet oprindelig var en del af, handlede også om rytmisk korarbejde, og hos Bjarke var det ikke så meget dér, skoen trykkede: ”Jeg har en baggrund som efterskolelærer og har blandt andet i den sammenhæng beskæftiget med meget med rytmisk musik, også i forskellige kor. Men det at overføre de rytmiske stilarter til orglet, syntes jeg, var lidt vanskeligt. Jeg havde selvfølgelig forsøgt, men kunne ikke rigtig få det til at virke,” siger han.
BOSSA PÅ ORGLET
Bjarke Clausen, organist ved Sct. Johannes Kirke i Herning . Han skifter i dette efterår til Nørrelandskirken i Holstebro.
24
Bjarke Clausen er oprindelig uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut på Aarhus Universitet. Hvad angår den teoretiske del af kurset, var han derfor allerede på hjemmebane. Det var især Bjørn Elkjers praksisundervisning, der gav ham et rygstød. ”Det var int at få bygget noget teori på, men for mig var det mest den praktiske del, som var var givende. Godt nok var vi omkring 12 deltagere på kurset, hvilket er temmelig mange, når man skal øve et stykke, få feedback fra underviseren og så spille det igen. Men på den anden side gav det også inspiration at høre de andre spille,” erfarer Bjarke Clausen. Noget af det gode ved kurset var efter hans mening, at det både handlede om at spille de gængse rytmiske salmer og om at arrangere anden rytmisk musik for orglet. Organist.org 6/2020