Skip to main content

Organist.org nr. 5, september 2024

Page 14

TEMA: ORGANISTMANGEL

ORGELSPIRERNE FIK DORTHE I GANG MED AT UNDERVISE I det hidtil største projekt af sin art afsatte Haderslev Stift i 2020-2023 årligt 175.000 kr. til, at organister kunne undervise nye orgelspirer. Projektet blev for Dorthe Gade et trinbræt til fortsat at have orgelelever. Af Filip Graugaard Esmarch For fem år siden var biskoppen over Haderslev Stift bekymret over udsigten til større mangel på organister. Det er hun stadig, men måske kan eftervirkningerne af et fireårigt projekt, hun dengang søsatte sammen med stiftsrådet, trække lidt i den rigtige retning. ”Vi ville gerne have flere etablerede organister til at hjælpe andre i gang med at spille orgel. Og det var jo ikke nogen ny ide – i forvejen var Orgelklubben godt i gang, og vores egen domorganist her i Haderslev, Henrik Skærbæk Jespersen, var på egen hånd begyndt med orgelundervisning. Men det ville vi gerne brede ud i hele stiftet,” siger biskop Marianne Christiansen. Stiftsrådet besluttede samlet set at øremærke op til 700.000 kr. fra stiftsbidraget i årene fra 2020 til og med 2023 – et væsentligt højere beløb, end andre stifter hidtil har anvendt til at støtte Orgelklubben eller andre lignende projekter. Midlerne blev primært anvendt til at honorere et par organister fra hvert af de syv provstier for at tilbyde gratis undervisning af et antal orgelelever. Der kom også en organist med fra Dansk Kirke i Sydslesvig, som hører under Haderslev Stift. Nogle af de deltagende organister havde en enkelt elev ad gangen, andre væsentlig fle14

re. Bundlinjen var, at 15 organister underviste i alt 76 elever med et aldersspænd helt fra 5 år til 78 år, langt de fleste dog mellem 12 og 23 år. Her måtte orgelspirer på over 18 år nøjes med et halvt års gratis undervisning, mens de yngre i nogle tilfælde kunne få op til ét år, hvis motivationen rakte til det. Men projektet adskilte sig altså fra de eksisterende tiltag ved faktisk at tilbyde gratis orgelundervisning af voksne. ”Det var primært henvendt til børn og unge. Men nogle voksne havde udtrykt interesse for det, og frem for at afvise dem tænkte vi: ’jamen, det kan være, at der var en organist in spe her’,” forklarer Marianne Christiansen.

NEM REKRUTTERING AF ELEVER

En af de deltagende organister, som i projektet har undervist ganske flittigt, er Dorthe Gade, organist ved Taulov Kirke mellem Fredericia og Kolding. Hun havde i løbet af de fire år 12 orgelelever – plus nogle stykker, som stoppede igen efter få måneder. ”Jeg har ikke tidligere undervist i orgel, så jeg skulle da lige overveje det, da jeg blev spurgt. Men jeg tænkte hurtigt, at det var en spændende opgave, som jeg gerne ville kaste mig ud i. Grunden til, at jeg blev spurgt, var nok især, at jeg har en del korarbejde i sognet. Og det var da også et godt sted at starte,” fortæller Dorthe Gade. Hendes to første håndplukkede orgelelever blev således et pigekormedlem, som i forvejen spillede klaver, og et andet medlem, som ikke kunne holde fingrene fra tangenterne, når der var pause i korprøverne. Ret hurtigt Organist.org 5/2024


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Organist.org nr. 5, september 2024 by Organistforeningens fagblad - Issuu