Organist.org nr. 2, marts 2020

N r. 2

 M

ARTS 2020

 1

9. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

KOM TIL VIBORG PÅ ÅRSMØDE SIDE 15

PRÆLUDIUM

FORMANDENS ORIENTERING

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

2

I december måned udsendte vi et spørgeskema til vores medlemmer med sigte på at få et brugbart materiale til anvendelse i vores videre uddannelsespolitiske arbejde omkring efteruddannelse samt evaluering af fagpakkeprojektet. Vi modtog mange besvarelser, som giver os værdifuld viden, hvilket vi er særdeles glade for. Analyser, kommentarer og konklusioner på spørgeskemaerne vil i den kommende tid blive meldt ud i bladet, i nyhedsbreve og på hjemmesiden. Allerede i dette blad kan der læses herom, og på stævnet i maj vil det endelig resultat blive præsenteret. En stor tak til alle, der har besvaret spørgeskemaet.

Den 14. januar faldt der dom i sagen, hvor Koda havde sagsøgt Vor Frue og Trinitatis Kirker i København for at krænke ophavsretten i forbindelse med de pågældende kirkers natkirke-arrangementer, som fra kirkernes side betragtes som gudstjenester, ved at nægte at betale koda-afgift til komponister og tekstforfattere, hvis værker fremføres ved disse lejligheder. Koda vandt sagen, og det betragter vi som helt tilfredsstillende. Læs mere om dommen i en nyhed på hjemmesiden. Årets stævneprogram er på plads og kan ses her i bladet. Ud over den årlige generalforsamling vil der gennem morgensang, koncerter og foredrag kastes vinkler og perspektiver på temaet fællessang, som er et vigtigt element i vores kerneopgaver som organister. Der er festaften og mulighed for faglig og kollegial snak og samvær. Vi glæder os til at se jer.

Der er åbnet for tilmelding til Nordisk Kirkemusiksymposium i Helsingfors, der finder sted 10.-13. september. Se nærmere om program og priser på hjemmesiden, hvor der også er link til tilmeldingsproceduren.

Overvej muligheden for en fantastisk oplevelse i den nordiske kirkemusiks univers og søg menighedsrådet om økonomiske midler til at deltage!

I begyndelsen af januar var Organistforeningen sammen med de øvrige faglige organisationer inviteret til møde hos Landsforeningen af Menighedsråd omkring dens ønske om at blive forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation. Vi opfattede det som et orienterende møde og forventede at blive præsenteret for mere udfoldede tanker om bevæggrunde bag tanken, samt de organisatoriske og strukturelle konsekvenser for varetagelsen af den danske model på vores område. Vi blev ikke klogere og er stadig imod LAM’s forsæt.

Organist.org 2/2020

INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

NYHEDER

STÆVNE

4

SIDE

GENERALFORSAMLING

UNDERSØGELSE MM.

STÆVNE I VIBORG

Se dagsorden for generalforsamlingen den 18. maj og læs det supplerende materiale om valg til bestyrelsen og forslag om vedtægtsændringer.

Læs bl.a. en foreløbig orientering om resultaterne af Organistforeningens medlemsundersøgelse om efteruddannelse foruden nyt om den betalte spisepause.

BAGGRUND

BAGGRUND

Den 17.-19. maj mødes mange af Organistforeningens medlemmer et stævne om fællessang, hvor Ejner Nielsen, Erling Lindgren og Jørgen Carlsen er blandt de vigtigste medvirkende.

SIDE

8

SIDE

15

MEDLEMMER

Foto: jhh fotogÈn

SIDE

20

SIDE

34

SIDE

36

HØJSKOLESANG

STILLINGSOPTÆLLING

MEDLEMSNYT

Tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen er formand for udvalget bag den kommende 19. udgave af højskolesangbogen.

I en artikel hævder han, at al sang er lovsang. Læs, hvad han mener med det.

Når der slås organiststillinger op, er der to typer af faldgruber, der begge relaterer sig til timeoptællingen. Læse hvad Henriette Hoppe skriver om dette.

Vi fortæller denne gang blandt andet om Mette Østergaard (billedet), som har modtaget en særlig initiativpris.

Organist.org Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: 1. januar, 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. november. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27 (mandag, onsdag og torsdag), e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk FORSIDE Hovedorglet i Viborg Domkirke er bygget af Marcussen & Søn i 1966 med 64 stemmer fordelt på fire manualer og pedal. Foto: Henrik West www.organist.org

Organist.org 2/2020 3

FRA BESTYRELSEN

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Ved Organistforeningens ordinære generalforsamling mandag den 18. maj 2020 udløber valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne Knud Damgaard Andersen, Jørgen Kleon Jeppesen og Kenn Therkelsen.

Knud Damgaard Andersen og Jørgen Kleon Jeppesen modtager genvalg. Bestyrelsen genopstiller hermed begge for en ny periode.

Kenn Therkelsen modtager ikke genvalg. I stedet opstiller bestyrelsen Karin Bitsch Antonsen, organist ved Skals kirke og korleder ved Viborg Domkirke.

Desuden har Jette Plougheld, der trådte ind i bestyrelsen i sommeren 2019 i stedet for Carsten Engstrøm, ønsket at udtræde af bestyrelsen. I stedet opstiller bestyrelsen Teresemarie Lisiux, organist ved Nyvang kirke i Kalundborg.

Forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede, skal indsendes til sekretariatet senest den 10. marts 2020: • Med post til: Organistforeningen, Skottenborg 12-14, 8800 Viborg • Eller pr. mail til: kontakt@organist.org Hvert forslag til kandidat skal være bilagt en erklæring fra det i forslag bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen samt være underskrevet af fem stemmeberettigede stillere.

Bestyrelsen

Knud Damgaard Andersen

4

Jørgen Kleon Jeppesen

Karin Bitsch Antonsen

Teresemarie Lisiux

Organist.org 2/2020

FRA BESTYRELSEN

ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Organistforeningen mandag den 18. maj 2020 kl. 15.30 på Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning ved formanden 3. Foreningens regnskab til godkendelse ved kassereren 4. Fastsættelse af næste års kontingent ved kassereren 5. Valg til bestyrelsen (se modsatte side) 6. Valg af suppleanter 7. Forslag om ændring af foreningens vedtægter (se nedenfor) 8. Indkomne forslag – skal være Organistforeningens sekretariat i hænde senest den 10. marts 2020 9. Eventuelt

ENDELIGT FORSLAG OM ÆNDRING AF VEDTÆGTER De fremmødte på generalforsamlingen i Viborg skal tage stilling til, om nedenstå­ ende forslag fra bestyrelsen om ændrede vedtægter kan vedtages endeligt.

På Organistforeningens generalforsamling i 2019 blev et forslag fra bestyrelsen om opdatering af foreningens vedtægter behandlet.

Bestyrelsen noterede sig de overvejelser omkring ændringerne, som medlemmerne fremkom med, hvor især ændringen af karensperioden for ikke-nyuddannede medlemmers ret til bistand fra sekst til tre måneder blev diskuteret (§ 3, stk. 4; se evt. punkt 7 i referatet fra generalforsamling 2019, som findes på www. organist.org under ”Organistforeningen” > ”Generalforsamling”).

Bestyrelsen har efterfølgende på sit møde i juni 2019 drøftet de foreslåede vedtægtsændringer som opfølgning debatten under generalforsamlingen. På den baggrund har bestyrelsen besluttet at fastholde den ordlyd af vedtægtsændringerne, som blev præsenteret forud for generalforsamlingen i 2019.

Ifølge vedtægternes § 9 vedrørende ændringer af vedtægterne skal bestyrelsen meddele medlemmerne det endelige ændringsforslag, som sættes til afstemning på en følgende generalforsamling. Hvis mindst 2/3 af medlemmerne på denne generalforsamling stemmer for, bliver forslaget vedtaget. I givet fald træder vedtægterne i stedet for vedtægter af 1. januar 2012. >

Organist.org 2/2020 5

FRA BESTYRELSEN

OVERSIGT OVER ÆNDRINGERNE Under § 3. Medlemmer hedder det i stk. 1: Som ordinære medlemmer optages: a) Organister med Præliminær Orgelprøve eller tilsvarende uddannelse ansat i organiststillinger i den danske folkekirke inden for foreningens forhandlingsområde. b) Personer i øvrigt med Præliminær Orgel­ prøve eller tilsvarende uddannelse.

Som ekstraordinære medlemmer optages: c) Elever, der er optaget som PO-studerende på anerkendt uddannelsesinstitution.

Dette foreslås ændret til: Som ordinære medlemmer optages: b) Organister med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve” eller tilsvarende udenlandsk eksamen/uddannelse ansat i organiststillinger i den danske folkekirke inden for foreningens forhandlingsområde. b) Personer i øvrigt med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve” eller tilsvarende eksamen/uddannelse. b) Elever, der er optaget som studerende på uddannelsen til ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse”.

Under § 3. Medlemmer hedder det i stk. 4: Stk. 4. Ret til bistand fra foreningen forudsætter, at pågældende medlem har betalt mindst et halvt års kontingent Dette foreslås ændret til: Stk. 4. Ret til bistand fra foreningen forudsætter, at pågældende medlem har betalt mindst tre måneders kontingent.

Under § 4. Bestyrelsen hedder det i stk. 1: Foreningen har en bestyrelse på 7 medlemmer, valgt på en generalforsamling. Af disse skal mindst 6 være valgt blandt de under § 3 a) nævnte medlemmer.

Dette foreslås ændret til: Foreningen har en bestyrelse på 7 medlemmer, valgt på en generalforsamling. Af disse skal

6

mindst 5 være valgt blandt de under § 3 a) nævnte medlemmer.

Under § 4. Bestyrelsen hedder det i stk. 3: Desuden vælges på generalforsamlingen en 1.-suppleant og en 2.-suppleant til at indtræde i bestyrelsen ved mandatnedlæggelse.

Dette foreslås ændret til: På generalforsamlingen vælges en 1.-suppleant.

Herefter vælges en 2.-suppleant. Ved mandatnedlæggelse i bestyrelsen indtræder 1.-suppleanten. Ved yderligere mandatnedlæggelse i bestyrelsen indtræder 2.-suppleanten.

Følgende foreslås indsat som ny § 6: § 6. Indgåelse og fornyelse af overenskomster Ved fornyelse eller indgåelse af overenskomster på Organistforenings område afholdes en vejledende urafstemning blandt organistforeningens nævnte medlemmer under § 3 stk. 1 henholdsvis a) og b). Urafstemning kan foretages elektronisk.

Den nuværende § 6 foreslås ændret til § 7 og så fremdeles.

Under § 7 Generalforsamling hedder det i stk. 3: På generalforsamlingen • vælges en dirigent til ledelse af mødet • forelægger formanden bestyrelsens årsberetning • forelægger kassereren regnskabet • vedtages der kontingentsatser efter indstilling fra bestyrelsen • foretages der valg til bestyrelsen • foretages valg af suppleanter • behandles der i øvrigt emner sat på dags­ ordenen af bestyrelsen eller medlemmer I forlængelse af det sidste punkt foreslås følgende punkt tilføjet: • behandles der i øvrigt emner under eventuelt Bestyrelsens samlede udkast til nye vedtægter kan læses i medlemsbladet Organist.org fra marts 2019 s. 10-14. Der linkes direkte til dette fra dagsordenen www.organist.org under ”Organistforeningen” > ”Generalforsamling”.

Organist.org 2/2020

BEVÆG KORET Kursus med inspiration til både den kropslige og musikalske bevægelse i koret med Birgitte Næslund-Madsen og Sigrid Damsager.

24. APRIL 2020 KL. 10-16, KLOSTERMARKSKIRKEN I RINGSTED

KURSER &

DEN DIGITALE KORLEDER Bliv klogere på tidens nye værktøjer til korlederens digitale hverdag med Jonas Rasmussen.

15. MAJ 2020 KL. 10-16, AARHUS DOMKIRKES MØDESAL 28. AUGUST 2020 KL. 10-16, SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLE I ROSKILDE

REPERTOIREGULD Få fornyet dit repertoire og mød tre af tidens fremmeste korkomponister: Jakob Lorentzen, Christian Præstholm og Pernille Sejlund.

5. JUNI 2020 KL. 10-16, PEDERSBORG KIRKES SOGNEGÅRD I SORØ

STUDIEDAGE PÅ NODEBIBLIOTEKET Inspiration og tid til at sætte fokus på den kommende sæsons korrepertoire. Et gratis tilbud til alle medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor.

8. JUNI - 19. JUNI 2020, NODEBIBLIOTEKET I LØGUMKLOSTER

SANGEN HAR VINGER Sommerens skønneste korkursus for voksne sangere med fokus på nye salmer og kirkemusik, under ledelse af Brian Stenger Poulsen og Anne Lise Quorning.

27. JUNI - 3. JULI 2020, RØNDE HØJ- OG EFTERSKOLE

WORKSHOPS SOMMERSKOLE En uges musikalsk fordybelse med landets bedste instruktører, dygtige korlederkolleger og unge sangere og organister. Sommerskolen er dels for sangere og organister i alderen 13-29 år, dels for korledere, der søger faglig udvikling og kollegialt samvær.

26. JULI - 1. AUGUST 2020, ORKESTEREFTERSKOLEN I HOLSTEBRO

STEMMEN I CENTRUM Sæt fokus på udvikling og pleje af korlederens egen og korsangernes stemmer i korprøven med Helle Høyer Vedel og Julie Kold Vilstrup.

11. SEPTEMBER 2020 KL. 10-16, HOBRO KIRKECENTER

HØRELÆRE I KORPRØVEN Inge Marstal giver ideer til implementering af hørelære i korprøven gennem sang og bevægelse, samt viden til korlederen, der vil optimere egne hørelærefærdigheder.

25. SEPTEMBER 2020 KL. 10-15, CHRISTIANSKIRKEN I FREDERICIA 5. FEBRUAR 2021 KL. 10-15, ENGHAVE KIRKE I KØBENHAVN

YDERLIGERE OPLYSNINGER OM PROGRAM, PRIS OG TILMELDING: WWW.FUK.DK  FUK@FUK.DK / 21 79 35 31

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR

Organist.org 2/2020 7

NYHEDER

MÆND ER MINDRE INTERESSERET I EFTERUDDANNELSE Vi fortæller her om nogle af resultater­ ne af Organistforeningens spørgeskema­ undersøgelse om efter- og videreuddan­ nelse. Den fortæller blandt andet om, hvad der kan være af barrierer for at efter- eller videreuddanne sig. I næste nummer bringer vi mere om undersøgel­ sen.

Hvis du er en kvinde i 40’erne, som med en stilling på nogle og 30 timer ugentligt er i gang med dit første årti som organist, så er der forholdsvis gode odds for, at du interesserer dig for efter- eller videreuddannelse. Det viser en undersøgelse blandt Organistforeningens medlemmer foretaget i december.

Spørgeskemaundersøgelsen har kastet en mængde interessante resultater af sig, og uddannelsesudvalget i foreningens bestyrelse nu er i færd med at granske disse nærmere. Blandt de mere iøjnefaldende fund er, at mandlige organister tilsyneladende ikke i samme grad som kvinderne mener at have behov for at videreudvikle deres faglige kompetencer. Til gengæld kan det positivt konkluderes, at der fra arbejdsgivernes side oftest er en betydelig velvilje i forhold til at lade deres organist efter- eller videreuddanne sig. Det gælder dog især, hvis organisten har en stilling på fuld tid eller tæt på fuld tid.

På trods af, at undersøgelsen foregik i julemåneden, blev den gennemført med en flot deltagelse. Spørgeskemaet blev udsendt til i alle de medlemmer, sekretariatet har mailadresse på, hvorefter 38 procent af disse gennemførte undersøgelsen.

8

PARATHED At der i forvejen er en skæv kønsfordeling blandt organister, er på forhånd en velkendt sag. 63 procent af de mere end 250 medlemmer, der har svaret i undersøgelsen, er da også kvinder. Men hvis der til diverse kurser for organister kun melder sig få mænd, kan den nye undersøgelse altså bidrage yderligere til en forklaring.

Deltagerne er nærmere bestemt blevet bedt om at forholde sig til dette udsagn: ”Jeg er interesseret i efter- og videreuddannelse og vil gerne prioritere det”. Her har 69 procent af kvinderne svaret enten ”i høj grad” eller ”i nogen grad”, mens de øvrige har svaret ”slet ikke”, ”i mindre grad” eller ”ved ikke”.

Derimod har en signifikant mindre andel af mændene, blot 54 procent, svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad”. Og endnu større forskel mellem kønnene er der, hvis man kun kigger på de allermest interesserede, som har svaret ”i høj grad” (se diagrammet om parathed).

KENDSKAB OG RELEVANS

Med mændenes mere beskedne interesse in mente kan det ikke overraske, at også deres kendskab til udbuddet af uddannelsestilbud ser ud til at være ringere end kvindernes (se diagrammet om kendskab). Blandt dem, der har svaret, at de ”slet ikke” eller ”i mindre grad” har overblik over tilbuddene, er der således påfaldende mange mænd.

Samtidig er det interessant, at næsten alle de mænd og kvinder, der har svaret ”slet ikke” på spørgsmålet om kendskab, er ansat i en fast stilling (en enkelt er freelancer). Også en række efterlønnere og pensionister har nemOrganist.org 2/2020

NYHEDER lig deltaget i undersøgelsen, men disse er tilsyneladende bedre orienteret om efteruddannelsesmulighederne, end de fastansatte er. På dette punkt er datagrundlaget i undersøgelsen dog for begrænset til at konkludere noget om medlemmerne generelt.

Overordnet set er det imidlertid tydeligt, at langt de fleste af de organister, som har svaret i undersøgelsen, foretrækker at holde sig ganske bredt orienteret om, hvad der findes af relevante uddannelsestilbud. Til udsagnet ”jeg har overblik over størstedelen af udbuddet af relevante kurser og uddannelser, der er for organister” svarer godt 80 procent enten ”i nogen grad” eller i ”høj grad”.

Lidt over halvdelen finder også, at de eksisterende tilbud ”i høj grad” er relevante. Når det gælder spørgsmålet om relevans, ses der ikke nogen nævneværdige forskelle mellem mænds og kvinders svar.

TID OG ØKONOMI

Men hvad er så forklaringen på, at mændene interesserer sig mindre for efter- og videreuddannelse? Har de mere travlt og derfor sværere ved at finde tid til det? Ja, sådan kunne det godt se ud. Ved udsagnet, som lyder: ”jeg kan finde tid til både at efteruddanne mig og til arbejds-, familie- og fritidsliv”, har 59 procent af kvinderne svaret enten ”i nogen grad” eller i ”høj grad”, mens 53 procent af mændene har svaret sådan. På dette punkt er der altså ikke tydelig tendens at spore – og der er i øvrigt flere mænd end kvinder, der har svaret ”i høj grad” (se

Organist.org 2/2020 9

NYHEDER diagrammet om tid, side 9). Med tallene fra undersøgelsen kommer vi ikke tættere på en forklaring på kønsforskellen.

I den samme del af undersøgelsen er der også blevet spurgt til, hvorvidt der blandt menighedsrådene er forståelse for nødvendigheden af efter- og videreuddannelse. Her finder vi med organistøjne et af undersøgelsens mest positive resultater: Som det fremstår i diagrammet om økonomi (nederst side 9), er de højeste søjler dem, som angiver svaret ”i

høj grad” på spørgsmålet om, hvorvidt menighedsrådet giver støtte og opbakning til ”efterog videreuddannelse i form af frihed med løn og/eller betaling for kurser”.

Forholdsvis mange har dog i dette tilfælde svaret ”ved ikke”, særligt blandt mændene.

Samlet set har 14 procent tilsyneladende aldrig talt med deres menighedsråd om emnet.

Kun 18 procent af dem, der har svaret, angiver, at de ”slet ikke” eller ”i mindre grad” har (økonomisk) opbakning fra menighedsrådet.

MANGE BARRIERER FOR EFTERUDDANNELSE Ved at sammenholde, hvordan medlemmerne i undersøgelsen svarer på de forskellige udsagn om efter- og videreuddannelse, kan man få et indtryk af, hvilke faktorer der udgør de væsentligste barrierer. Diagrammet viser de vægtede gennemsnit af besvarelserne på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er “i høj grad”, og 4 er ”slet ikke” (der ses i denne sammenhæng bort fra ”ved ikke ”-besvarelserne). Det indikerer, at jo højere søjlen er for den enkelte faktor, des større barriere ser denne faktor ud til at udgøre. Øjensynligt ligger de konkrete barrierer for efter- og videreuddannelse relativt ofte i tidsfaktoren, mens ”paratheden” og geografien/mobiliteten er de næsthyppigst forekommende barrierer.

Der kan naturligvis være flere barrierer end de seks, der specifikt er spurgt til i undersøgelsen. Nogle af de organister, der har svaret, har i det tilhørende kommentarfelt gjort opmærksom på andre forhold, som har haft betydning for dem. Der kan blandt andet være udfordringer med et fagligt niveau, eller kurserne kan for nogle ligge på de forkerte ugedage eller den forkerte tid af kirkeåret. Andre har oplevet, at nogle kurser er blevet annonceret for sent eller været for upræcist beskrevet.

10

Organist.org 2/2020

NYHEDER Det skal her bemærkes, at langt de fleste af dem, der svarer ”slet ikke”, har en indlysende grund til dette, eftersom de er efterlønnere/ pensionister.

HVAD MED DE DELTIDSANSATTE?

En særlig udfordring, som viser sig i en nærmere analyse af undersøgelsens resultater, er, at der er forskel på, hvordan organister i henholdsvis større og mindre stillinger oplever deres arbejdsgiveres indstilling til efter- og videreuddannelse. Alt i alt er det mere end fire ud af ti af de organister, som er i stilling, som svarer, at de ”i høj grad” får opbakning fra menighedsrådet. Men når man derudover ser på stillingsstørrelsen, ser det ud som i diagrammet på siden her.

Diagrammet viser for de enkelte intervaller af stillingsstørrelser, hvor stor en andel af de pågældende organister, der har svaret, ”i høj grad” til spørgsmålet om menighedsrådets opbakning til efter- og videreuddannelse. Resultatet viser altså ganske tydeligt, at selvom de deltidsansatte ofte gerne vil efteruddanne sig, så oplever de ikke den samme grad af opbakning fra deres arbejdsgivere, som organister i større stillinger gør.

Og vinderen er …

Efter afslutning af undersøgelsen blev der trukket lod om en gavekurv til 500 kr. blandt dem, der ønskede dette. Vi siger tak og bon appétit til Mirella Kjærulff, Slagelse (organist ved Boeslunde kirke, Skælskør Provsti).

I denne sammenhæng kan man naturligvis indvende, at en organist i en større stilling oftest vil have mere forskelligartede opgaver end en organist i en mindre stilling og derfor også i højere grad kan have brug for kompetenceudvikling. Men kan den mellemregning i tilstrækkelig grad begrunde den store forskel, som diagrammet afslører? Dette er blot et af de spørgsmål, som Organistforeningens uddannelsesudvalg i sit aktuelle arbejde med undersøgelsens resultater må stille sig selv.

Filip

Organist.org 2/2020 11

NYHEDER

KORT NYT

SPISEPAUSE I FOLKEKIRKEN ER NU ENDELIGT SIKRET Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 på det statslige aftaleområde, som også omfatter folkekirken, aftalte parterne en præcisering i overenskomsterne af, hvem der har ret til betalt spisepause, mens de står til rådighed på arbejdspladsen. Retten til spisepause skulle skrives ind i de overenskomster, der ikke allerede indeholdt sådanne bestemmelser, eksempelvis i overenskomsten for organister.

Der opstod dog efterfølgende uenighed om fortolkningen af aftalen, men denne tvivl blev ryddet af vejen ved et forlig mellem de centrale overenskomstparter i slutningen af 2019.

Imidlertid står der ikke noget at læse om spisepausen i den renskrevne organistoverenskomst, som Kirkeministeriet udsendte i januar 2020. Desuden meldte Landsforeningen af Menighedsråd i samme måned ud, at den arbejder på at få afklaret, om betalt spisepause også omfatter folkekirkens ansatte, og uklarheden voksede yderligere, da Københavns Stift i januar udsendte et notat til menighedsrådene med overskriften: ”Der er ikke indgået aftale om betalt spisepause for ansatte i folkekirken”. I midten af februar ryddede Kirkeministeriet dog tvivlen af vejen med følgende klarlæggelse i nyhedsbrevet Folkekirkens personale:

12

”Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har (…) oplyst, at de to aftaler/forlig om betalt spisepause også finder anvendelse for ansatte i folkekirken på samme måde som for de ansatte i staten. (…) Kirkeministeriet skal i den anledning anbefale, at de arbejdsgivere/ menighedsråd, som har ansatte, der ikke på nuværende tidspunkt har betalt spisepausen, får implementeret reglerne herom hurtigst muligt, idet implementering skal ske inden 1. august måned 2020.”

I en nyhed på www.organist.org dateret 8. februar kan man læse mere om, hvilke konsekvenser aftalen om spisepause har for en kirkefunktionær.

LANDSFORENINGEN FYLDER 100 ÅR Den 1. marts 1920 blev Landsforeningen af Menighedsråd dannet på et møde i Odense.

Dette bliver i år markeret under organisationens årsmøde med en fejring den 5. juni, og der bliver forud for mødet udgivet en jubilæumsbog på Eksistensen skrevet af tidligere formand Inge Lise Pedersen. I en artikel i Menighedsrådenes beskriver hun desuden kort, hvordan det hele startede.

Det var en fynsk præst, S. Th. Balslev, der i månedsbladet Kirketidende i første omgang foreslog, at man skulle etablere et ”CentralOrganist.org 2/2020

NYHEDER nævn for Menighedsraadene”, altså ikke en egentlig interesseorganisation men et organ, der kunne være en del af folkekirkens styringsstruktur. I samarbejde med Den Fynske Menighedsrådsforening, der var blevet etableret i 1916, indbød han til det første landsmøde i Odense.

Der blev dannet en forening, og efterfølgende voksede der distriktsforeninger frem i tilknytning til denne. Tankerne om et nævn lugtede efter manges mening af kirkeforfatning, og formålet blev hurtigt justeret, således at der i praksis var tale om interesseorganisation. Det var præsten Peder Severinsen, der stod i spidsen for dette, fortæller Inge Lise Pedersen. ”[Han blev] senere formand, og han var redaktør af Menighedsrådenes blad fra 1922 til sin død i 1939,” skriver hun i sin artikel.

FORLAGET SELA HAR DREJET NØGLEN OM Organistægteparret Annie og Ingolf Munch etablerede Forlaget Sela tilbage i 1974, og først i slutningen af 2019 er de stoppet med at udgive især kor- og orgelnoder. ”Selv om forlaget lukker, er det dog stadig muligt at få informationer om vores noder og vejledning om, hvad der stadig kan skaffes,” skriver de på forlagetsela.dk.

Desuden henvises der til omfattende onlineressourcer fra to af de komponister, som forlaget har udgivet rigtig meget musik af gennem årene: Thomas Munchs noder kan downloades på tmmusik.dk, og Finn Evalds noder på rosasaronis.dk, i begge tilfælde kvit og frit.

Filip

BACHS CELLOSUITER – Anker Sigfusson Jeg er uddannet cellist fra Det Jyske Musikkonservato­ rium med Diplom­eksamen i 1990. Jeg har været fastansat cellist i Aalborg og Sønderjyllands symfoni­ orkestre fra 1991 til 1996. Siden 1998 har jeg optrådt utallige gange som solist og kammermusiker i bl.a. danske kirker.

Bachs Cellosuiter er unikke og ikke blot ”cello­reper­ toire”. Derfor besluttede jeg i 2015 – som den eneste cellist i verden mig bekendt – udelukkende at fokusere på Bachs 6 fantastiske solosuiter for at opnå ultimativ fordybelse og perfektionering af suiterne. Jeg har spillet mindst 3 cellosuiter dagligt siden 2015 og det er yderst interessant at iagttage, hvordan suiterne positivt udvik­ ler sig konstant over tid, måned efter måned, år efter år, trods mine 55 år :­) Visionen er at spille 3 suiter dagligt til mine dages ende :­) Kunne I tænke jer en koncert i jeres kirke med to Bach-cellosuiter?

Koncerten vil vare ca. én time. Honorar efter aftale.

www.cellomusik.dk Tlf. 22 64 66 58

Organist.org 2/2020 13

Steven Hart Dansk sanger og solist med amerikansk/afrikansk baggrund i mere end 35 år.

Vokset op med danske sange og salmer.

Medlem af Etta Camerons eget gospelkor.

Især kendt for sin store stemme. Er i stand til at synge en mindre kirke op a cappella.

Også kendt for sin kontakt til publikum, som får en stor oplevelse med musik og fællesskab.

Mange udsolgte eller næsten udsolgte koncerter.

Duo, trio eller kvartet. Koncert & sogneaften.

Mere info og musik på www.stevenhart.nu

En hyldest til Etta Cameron Koncert med gospel og evergreens fra Etta Camerons repertoire

Fra Grundtvig til Kim Larsen

Julekoncert

Koncert med danske sange

Med gospel, evergreens og salmer

mob. 23465200 / stevenhart@mail.dk / www.stevenhart.nu

Noter: Der skal vel ramme om teksten!?!

Kan se, at bladet med min annonce udkommer til marts.

Min helt nye webside er færdig om 3 uger, så det passer jo helt fint.

Moderne sommer

Mvh Steven Nye korsange om den danske sommer anno 2020 Digtere: Pia Juul, David Læby, Eva Chortsen og Lene Henningsen, Komponister: Bo Gunge, Søren Birch, Bjarke Moe, Pernille Sejlund, Per Drud Nielsen og Svend Hvidtfelt Nielsen

Book en koncert med Carmina kontakt: carmina@carmina.dk www.carmina.dk

14

Organist.org 2/2020

Golf Hotel Viborg mellem søen og domkirken.

Foto: Wikimedia Commons/Calvin

ORGANISTFORENINGENS STÆVNE 2020 PÅ GOLF HOTEL VIBORG DEN 19.-22. MAJ 2020

Erling Lindgren og Lene Grimal

Asmild Kirke

Viborg Domkirke

Ejner Nielsen Foto: Henrik West

Foto Wikimedia Commons/Slaunger

Jørgen Carlsen

Golf Hotel Viborg

STÆVNE 2020

PROGRAM Søndag den 17. maj Fra kl. 16.00 Ankomst og tjek ind 17.30 Velkomst og aftensmad 19.30 Koncert og oplæg i Viborg Domkirke, v/ Domorganist Ejner Nielsen og tenor Morten Krogh Mortensen

Fortælling om Skovgård Freskerne i Domkirken (se side 18) 22.00 Nachspiel på hotellet Mandag den 18. maj Fra kl. 6.30 Morgenbuffet 9.00 Morgensang i Asmild Kirke

Fokus på ledsagelse af nye salmer på orgel/klaver i gudstjenesten, v. Erling Lindgren (se side 18) 11.00 Koncertindslag, v/ trio: Erling Lindgren (klaver/orgel), Lene Grimal (Saxofon),

Lars Ole Gotfredsen (kontrabas) 12.30 Frokost på hotellet 14.00 Nyt fra Kirkeministeriet 15.00 Kaffe 15.30 Generalforsamling (se side 4-6)

Fremlæggelse af medlemsundersøgelse v/ uddannelsesudvalget 18.30 Festmiddag med underholdning

Festtale v/ biskop Henrik Stubkjær, Viborg

Folkedans 23.30 Natmad Tirsdag den 19. maj Fra kl. 6.30 Morgenbuffet 9.00 Morgensang

På vej mod den nye højskolesangbog, v/ Jørgen Carlsen (se side 19) 10.00 Pause: Kaffe/the 10.30 Foredrag fortsat 12.00 Afrunding på stævnet 2020 12.30 Frokost

Hjemrejse 16

Organist.org 2/2020

STÆVNE 2020 Foto: Wikimedia Commons/Collin

Best Western Golf Hotel Viborg er et 4-stjernet hotel, som har den smukkest tænkelige placering ved Søndersø og med Borgvold-parken som nabo.

Viborg Domkirkes loft vil blive studeret søndag, når en medarbejder fra Skovgaard Museet fortæller om dets smukke udsmykning.

STED Stævnet finder sted på konferencecentret Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg, tlf. 86 61 02 22, www.golfhotelviborg. dk. Hotellet har gratis parkering lige ved døren og byder på et wellnessområde med stor indendørs swimmingpool, udendørs spa, sauna og fitnesscenter. Afstanden til domkirken og (på den anden side af søen) Asmild Kirke er henholdsvis 550 m. og 800 m. til fods, og fra banegården er der 1300 m. at gå.

PRIS

• Hele stævnet med fuld forplejning og overnatning på enkeltværelse: kr. 4.200 • Hele stævnet med fuld forplejning og overnatning på dobbeltværelse (navn på værelsesmakker anføres ved tilmelding): kr. 3.800

• Hele stævnet med fuld forplejning uden overnatning: kr. 3.000 • Ved deltagelse i dele af stævnet oplyses pris ved tilmelding. Der kan ikke påregnes en prisreduktion, der helt matcher din tilstedeværelse, da der er aftalt et samlet tilbud med konferencecentret.

TILMELDING

Når der er åbent for tilmelding, vises et link til tilmeldingssiden på forsiden af www.organist.org. Husk af angive eventuelle ønsker om særlige kosthensyn.

Tilmeldingen skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 17. april. Ved senere tilmelding tillægges et gebyr på kr. 400.

Deltagerbrev udsendes i uge 18-19.

Organist.org 2/2020 17

STÆVNE 2020

KONCERTER OG FOREDRAG KONCERT OG OPLÆG I VIBORG DOMKIRKE Med Ejner Nielsen og Morten Andersen Krogh samt en medarbejder fra Skovgaard Museet Søndag aften vil domorganist Ejner Nielsen vil demonstrere det alsidige Marcussen-orgel gennem nogle solostykker (64 stemmer, bygget 1966). Desuden vil han sammen med tenoren Morten Andersen Krogh spille dansk musik fra guldalderen og til nu, og på et efterfølgende seminar vil de fortælle om deres måder at arbejde med sangledsagelsen i kirken på. Her vil Morten også komme specifikt ind på sit stemmetekniske arbejde.

Endelig vil en medarbejder fra Skovgaard Museet i Viborg fortæller om kirkens mere end 110 berømte fresker af Joakim Skovgaard og om den aktuelle restaurering af dem.

Ejner Nielsen er organistuddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium hos Freddy Samsing og Martin Nielsen. Han var i en årrække organist ved Nørresundby kirke, indtil han i 1999 blev ansat ved Viborg Domkirke som 2.-organist og fra 2005 som domorganist. Som korleder står han i spidsen for kirkens domkantori med 19 unge sangere, som ved koncerter udvides til 30-35 medlemmer (se også portrættet af Ejner Nielsen i Organist.org januar 2020, s. 18).

18

Morten Andersen Krogh er er diplomuddannet sanger hos Dorthe Steengaard fra Nordjysk Musikkonservatorium juni 2007. Han arbejder nu blandt andet som kordegn og kirkesanger i Biersted Kirke nordvest for Aalborg og som stemmekonsulent på freelance-basis. Desuden er han ansat som sangpædagog med tilknytning til Viborg Domkirkes kor. Morten er en meget aktiv korsanger og synger blandt andet med vokalensemblet Concert Clemens. Af større solistiske opgaver kan nævnes Haydns ”Skabelsen” og Stainers ”The Crucifixion”.

SEMINAR OG KONCERT I ASMILD KIRKE Med Erling Lindgren, Lene Grimal og Lars Ole Gotfredsen Mandag formiddag vil der være fokus på arbejdet med nyere salmer på orgel/klaver i gudstjenesten – ikke mindst salmer af mere rytmisk karakter. Hvordan akkompagnerer man disse salmer på orgel og klaver? Erling Lindgren vil komme med bud på dette, og saxofonist Lene Grimal medvirker også i dette seminar.

Efter pausen træder bassist Lars Ole Gotfredsen til, og sammen leverer trioen en times koncert, hvor der også vil være indlagt nye salmer med ledsagelse af trioen. Der vil være musik for saxofon og orgel, og for saxofon, klaver og kontrabas, og repertoiret vil spænde fra barokmusik over folkemusik til jazzudgaver af kendte salmemelodier.

Organist.org 2/2020

STÆVNE 2020 Erling Lindgren er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium 1977. Han er ikke mindst kendt for sine mange melodier til både sange og salmer, f.eks. ”At lære er at ville befri sin ensomhed” og ”Gå i mørket med lyset”. Med 12 melodier er han den bedst repræsenterede nulevende komponist i Højskolesangbogen. Erling har været organist ved Holme Kirke, Vestervig Kirke og (siden 1991) ved Lemvig kirke, og han gik på pension i 2016. Han er nu leder af Østjysk Kammerkor, og er desuden aktiv som komponist, orgelsolist og jazzpianist.

Saxofonist Lene Grimal er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium i 1989 og har siden været aktiv som musiker og underviser i mange forskellige sammenhænge. Sammen med Erling Lindgren har hun siden 2002 spillet en stor mængde kirkekoncerter i Grimal/Lindgren Duo, hvor hun spiller på både sopran-, alt- og tenorsaxofoner.

Duoen er denne dag suppleret med Lars Ole Gotfredsen, kontrabas. Lars Ole er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium, underviser ved VIAUC, og spiller bl.a. i jazzkvartetten Nordtone.

PÅ VEJ MOD DEN NYE HØJSKOLESANGBOG Ved Jørgen Carlsen Tirsdag formiddag er der foredrag med Jørgen Carlsen, som sad i redaktionen af den nuværende højskolesangbog og er formand for det udvalg, der redigerer den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen, som ventes at udkomme til november.

Jørgen vil indvie os i de overvejelser, der ligger bag arbejdet med at vælge og vrage mellem de gamle og nye sange. Samtidig vil han kaste lys over højskolesangen og dens betydning: hvorfor er det vigtigt at synge – og hvad er en god højskolesang? Endelig vil han give eksempler på, hvordan årelang brug af sangbogen kan afdække nye indsigter og oplevelser, og hvordan Højskolesangbogens sange kan indskrives i et idéhistorisk perspektiv (se også artiklen på side 20).

Jørgen Carlsen er uddannet mag.art. i idéhistorie idehistorie fra Aarhus Universitet i 1977. Han var i 19862017 forstander på Testrup Højskole og var desuden i perioden 2011-2017 medlem af Etisk Råd. Jørgen Carlsen har på righoldig vis blandet sig i samfunds- og kulturdebatten, blandt andet som foredragsholder og som klummeskribent i Kristeligt Dagblad. Han ”forsøger at skræve over både det akademiske og det folkelige med fornemmelsen af, at bukserne nok er revnet for længe siden”. Når der skal synges, sidder han gerne selv ved tangenterne.

Organist.org 2/2020 19

BAGGRUND

HØJSKOLESANGEN SOM REALITY BOOSTER Man behøver blot kigge på ryggen af Høj­ skolesangbogen for at få et fingerpeg om, hvad højskolesang handler om: ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale”. Sangen er hjertesprog. Vi bringer her et uddrag af en artikel, som tidligere højskoleforstan­ der Jørgen Carlsen oprindelig skrev til Grænseforeningens tidsskrift. I artiklen slår han til lyd for, at enhver højskolesang grundlæggende handler om kærlighed. Al sang er lovsang – en kærlighedserklæring til livet, hævder han. Og i øvrigt er det videnskabeligt bevist, at det at synge i bund og grund er en kærlighedshandling.

Af Jørgen Carlsen Højskolesange er ”digte, der virker”. Hvordan skal det forstås? Det skal forstås således, at man, når man synger, abonnerer på en digters og komponists opmærksomhedsfelt på en sådan måde, at man gør deres sensitive registreringer til sine egne. Man udvider sit eget erfaringsunivers ved at inkorporere deres følsomme registrering af tilværelsens underforståede under.

Lad mig illustrere med et kendt eksempel. Når vi synger Thøger Larsens vidunderlige lovsang til den danske sommer (HS 321), sker der uvilkårligt det, at vi indsætter os selv i Thøger Larsens position.

Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig

Da Thøger Larsens skrev disse linjer i 1923, var det et digt, der rummede hans personli-

20

ge hyldest til sommeren. Han kunne af gode grunde ikke vide noget som helst om, hvilket grandiost efterliv dette digt ville få, da komponisten Otto Mortensen nogle år senere (i 1932) skrev sin flamboyante melodi og dermed forvandlede digtet til en sang.

Læser vi digtet som tekst, er det først og fremmest et digt, der rummer forfatterens kærlighedserklæring til den danske sommer.

Synger vi derimod sangen som sang, sker der ganske umærkeligt en glidning i identifikationen af digtets ”jeg”. Vi gør det til vores eget ”jeg”. Når vi synger de første linjer, tænker vi ikke indvendigt noget i retning af: ”Du danske sommer, Thøger Larsen siger, at han elsker dig.” Thøger Larsens ”jeg” er udvidet til også at omfatte vores ”jeg”.

Og det er heller ikke kun Thøger Larsen, der har grund til at føle sig ”sveget” af den danske sommer. Den følelse kender vi alle.

Thøger Larsens indtryk af sommeren er ikke længere personligt endsige privat. Det er universelt. Universelt, men bestemt ikke globalt.

For det gælder selvsagt ikke alle steder på jorden.

FRIPAS FOR DANSKHEDEN?

Der er nemlig et aber dabei. Det er faldet nogle for brystet, at Thøger Larsen ikke besynger sommeren i al almindelighed, men netop den danske sommer. Det gælder f.eks. forfatteren Niels Barfod, der for nogle år siden anstillede nogle betragtninger over den megen danskhed i mange af vort hjemlands vemodige sange. Han forestiller sig begyndelsen af Thøger Larsens sang overført til tysk: ”Du deutscher Sommer, Ich liebe dich, obwohl du mich oft Organist.org 2/2020

BAGGRUND geschwichtet hast”. Det klinger ikke godt, konstaterer han: ”Det går ikke. Dels er det volapyk, dels ville det være udtryk for det sædvanlige tyske anneksionssyndrom. Hit med Elsass, Lothringen og Suderterland, ja, og hit med sommeren …

At vi har så nemt ved at demonstrere vores egen danskhed … betyder bare, at vi ved, at vi aldrig har ligget nogen til last (…) (Weekendavisen 7.7. 2006).

Niels Barfoeds pointe er, at talen om danskhed og det danske har fået fripas efter 1814 og i hvert fald efter 1864, hvor Danmark blev reduceret til en harmløs småstat. Han konkluderer:

”Det er dejligt nemt og sjovt at være dansk, og dem der ikke kan se det, er ikke rigtig runde. Så selvfølgelig fortjener alt, hvad der er godt, hædersbetegnelsen dansk, for eksempel somre.”

SANGEN SKÆRPER SANSERNE

Der kan være en flig af sandhed i Niels Barfoeds karakteristik. Men den får overhovedet ikke fat i sagens kerne ved at anskue den danske sangskat i et sociologiserende politisk magtperspektiv.

Sagen er nemlig lige til højrebenet. Hvis sang er lovsang, og lovsang er et udtryk for kærlighed til noget, så må den selvfølgelig

Jørgen Carlsen mener at vide, hvorfor fællessang er så vanedannende. Når man synger sammen, frigives kærlighedshormonet oxytocin. Og ifølge Jørgen Carlsen handler enhver højskolesang da også grundlæggende om kærlighed. ”Det hænger sammen med, at enhver sang dybest set er en lovsang. Og lovsang har med kærlighed at gøre. Det bliver særligt tydeligt, når vi går til det engelske ord “lovesong”, som har rod i det oldnordiske ord “lofsongr”. Lige pludseligt ser man sammenhængen. Enhver sang gemmer på en kærlighedserklæring til et eller andet, man sætter højt og vil prise: en årstid, et landskab, morgenstunden, den nedgående sol, sproget, fællesskabet, fortiden, der lever videre i os, og så meget andet.” Sådan skriver Jørgen Carlsen i første del af artiklen, som vi her bringer et uddrag af.

Organist.org 2/2020 21

BAGGRUND være eksklusiv. Kærlighed er nemlig i en bestemt forstand altid eksklusiv. Kærlighed kan man kun nære til noget, man kender. Man kan ikke elske noget, man ikke kender. Hvis f.eks. nogen skulle gå rundt og proklamere deres kærlighed til hele menneskeheden, så er man ude på et betænkeligt skråplan. Ingen har af gode grunde mødt alle mennesker. Nogle af dem vil sikkert vise sig at være svære at elske.

Vi kender vist alle sammen et par stykker af slagsen.

Hvis kærligheden var så ligetil, så havde vi mennesker en let gang på jorden. Men ak og ve. Kærlighed er ikke en følelse, der flagrer frit i luften. Kærlighed er ikke sentimental beruselse i egne følelser. Kærlighed er altid konkret og rettet mod et objekt. Kærlighed er kærlighed til noget eller nogen – en person, et landskab, et musikstykke, et kunstværk, en sang, whatever.

Når Thøger Larsen besynger den danske sommer, så er det, fordi det er noget, han kender til og holder af. Det samme gør sig gældende, når vi synger hans sang. Vi ved, hvad det er, han sigter til. Vi forstår hans billeder og hans følelser. Sommeren i Danmark er ikke

22

bare ensbetydende med et objektivt kompleks af klimatiske forhold, som kan beskrives i en række forskellige meteorologiske observationer. Det er den selvfølgelig også. Men sommeren er også et eksistentielt anliggende for os, der bor på disse breddegrader – kort sagt et rum for livsudfoldelse og en livsstemning.

Det er præcis denne livsstemning, vi genoplever, når vi synger sangen, måske endda i forstærket udgave. Sangen er med til at skærpe sanserne og minde os om det, som vi egentlig godt ved, men ofte ligger hengemt i bevidsthedens udkantsområder.

SØDMEFYLDT METAFYSISK GYS

Med fare for at lyde lidt for cafésmart, kunne man måske kalde højskolesangen for en slags reality booster. Vi gennembryder den forslidte og rutineprægede hverdagsbevidsthed for at opleve det sødmefyldte metafysiske gys, at livet og verden rummer en afgrund af uopdagede eller upåagtede betydninger.

Hvis man skal sige noget poetisk vedkommende om den danske sommer, må man være konkret og original i sine registreringer.

Organist.org 2/2020

BAGGRUND På den måde er sangen med til at åbne det, den engelske mystiker William Blake kaldte ”the doors of perception.” Eller med den legendariske rockgruppe The Doors: “Break on through to the other side!”

I popverdenen findes der masser af glade sommersange, som rummer en let opløftende sommerstemning, men som aldrig går virkeligheden på klingen og fremtvinger nye erkendelser. Tag f.eks. sangen: Sommer, sommer og sol Havet og blæsten og duft af caprifol.

Sommer, sommer og sol En himmel så blå som viol.

Her er ingredienserne sommer, sol, hav, blæst himmel og blomsterne caprifol og viol. Men de er ikke sammenholdt af et digterisk greb.

Der er intet engagement i sagen, intet poetisk nærvær, ingen konkrete sansninger eller billeder, der åbner vores øjne. Vi er på discountindkøb og får stort set ikke meget andet med i indkøbsvognen end tarvelig dåsemad og billigt duftende sæbepulver og skyllemiddel.

Sommeren er ganske enkelt reduceret til en

flad kliché. Til gengæld vil den kunne synges over det meste af verden – i hvert fald de steder, hvor sommeren opleves positivt.

Og her er vi ved sagens kerne. Originaliteten i Thøger Larsen hyldest til sommeren ligger i hans intime beskrivelse af fængende erotiske sansninger, som om sommeren var en indtagende kvinde. Sommeren sammenlignes helt overordnet med en ung kvinde, hvis kærlighed han gerne vil eje. Typisk mandligt vil han gerne have hende til at være ham tilpas.

Men hun vil ikke ejes af nogen. Og netop dette gør hende endnu mere spændende og attråværdig. Digtet er ganske enkelt bjergtagende og helt i overensstemmelse med Thøger Larsens pan-erotiske verdensbillede. Femte strofe kulminerer i et kosmisk favntag: Og stunddom ud af din fulde glød sprang lyn fra skyen i jordens skød, og tordenlatter og tordenregn din trolddom spændte fra egn til egn!

Vild, vild, vild er, skønne sommer, din kraft og ild.

>

Højskolesangbogen er Danmarks bedst sælgende bog. Siden den første udgave fra 1894 er der samlet set solgt mere end 2,8 eksemplarer, og ikke mindst i nyere tid har den stået særdeles stærkt i danskernes bevidsthed, hvilket et salgstal i omegnen af 400.000 eksemplarer af den 18. udgave fra 2006 vidner om, og går man 25 tilbage, er der ikke langt op til en million solgte højskolesangbøger (kilde og fotos: højskolesangbogen.dk)

Organist.org 2/2020 23

BAGGRUND Mere hedt og passioneret tror jeg, det er vanskeligt at beskrive den danske sommer. Det betyder ikke, at den danske sommer er bedre end f.eks. den tyske, eller den tyrkiske eller den sydafrikanske. Der findes givetvis passionerede beskrivelser af årstiderne på alle sprog og i alle egne af verden. Det betyder blot, at Thøger Larsen har baseret sin poetiske skildring på den virkelighed, vi her på disse breddegrader er fælles om. Vi ved, hvad det er, vi besynger.

HVAD MED EUROPA?

Hvis sang er lovsang, må den indholdsmæssigt være forbundet med det sprog, det landskab, de himmelstrøg, den beskriver. Det er præcis derfor, det er så svært at lave sange om det europæiske fællesskab. Kærlighed til noget lader sig ikke manipulere frem, og her er ikke umiddelbart noget fælles oplevelsesmæssigt at lovsynge om. Det nytter ikke det mindste at dekretere ovenfra, at vi nu skal samles om det fælleseuropæiske. Der er ganske enkelt grænser for, hvor langt man kan nå med sine følelser.

Personligt synes jeg, at forsøget på at ophøje den tyske digter Friedrich Schillers ”An die Freude” (HS 175) til Europa-hymne er et udmærket bud. Den antaster ikke de enkelte folkeslags indforståede kulturelle koder og forsøger ikke at etablere en omfattende syntese af overnational ”patriotisme.” Den taler derimod varmt om glædens skabende magt, der ”driver hjulet i det store verdensur”, og som også bør forplante sig til hjælpsom fællesskabsfølelse blandt mennesker. Det tror jeg faktisk, er det nærmeste, man kan komme en realistisk fællessang i dagens Europa. Den udjævner ikke kulturforskellene, men opfordrer til venskab og fællesskab mellem nationerne.

24

KÆRLIGHEDSFORDOBLINGEN Jeg har allerede berørt det forhold, at en højskolesang er en kærlighedserklæring, der retter sig mod et livstema, man betragter med hengivenhed og glæde. Der findes endnu en glæde, som bør nævnes i denne sammenhæng. Det er kærligheden til dette at synge og glæden over at synge højskolesange.

I virkeligheden er denne sangglæde en slags kærlighedsakt i anden potens. Den rummer kærligheden til at synge om det, man nærer kærlighed til. Den lader så at sige kærlighedens forrykte tale komme til orde for fuld udblæsning.

ET KNÆFALD FOR VIDENSKABEN

Skal jeg her på falderebet præstere et knæfald for den videnskabelige oldermandsmentalitet, der ikke nærer synderlig respekt for floromvundne poetiske udsagn, så lad mig da påkalde mig en klar, evidensbaseret videnskabelig dokumentation for min påstand om, at selve dette at synge er ensbetydende med en kærlighedsytring. Jeg kan her henvise til nogle videnskabelige forsøg, der blev afholdt på Karolinska Institutet i Stockholm, en af Europas betydeligste medicinske forskningsinstitutioner. Her tog man blodprøver af medlemmerne af et svensk kor umiddelbart før og efter en korprøve.

Resultatet var forbløffende. Forsøget viste, at mængden af hormonet oxytocin var forøget betragteligt i de blodprøver, der blev taget umiddelbart efter korprøven. Folk med kendskab til medicin vil vide, at hormonet oxytocin dannes i hypothalamus og lagres i hypofysens baglap. Det udskilles ved kram på over 30 sekunder og omtales i daglig tale som ”krammerhormonet” eller ”kærlighedshormonet.” Det er et hormon, som udover at øge sexlysten også er medvirkende til at reducere Organist.org 2/2020

BAGGRUND frygt og øge tilliden og gavmildheden mellem mennesker. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre er det en fastslået videnskabelig kendsgerning.

Det skulle hermed være uomstødeligt bevist, at dette at synge i bund og grund er en kærlighedshandling. Basta!

Vi er nok nogle stykker, der nødig vil miste det poetiske sommerfuglestøv på vingerne og se det hele reduceret til banale kemiske reaktioner. Det er der såmænd råd for. Vi skal bare frejdigt istemme et kuk-kuk, kuk-kuk fallera!

Den fulde version af artiklen er trykt i Magasinet Grænsen fra oktober 2014. Tidsskriftet kan hentes som pdf på graenseforeningen.dk/arkiv-magasinet-graensen (vælg ”2014” i drop down-menuen og klik på ”Nr. 5” – her findes artiklen med den oprindelige overskrift ”Al sang er lovsang” på side 18-23).

NYHEDER FRA EKSISTENSEN TIL ÅRETS TIDER Almanak.

12 sange og salmer

Af Birgitte Agerskov Buur og Lisbeth Smedegaard Andersen Årstidssalmer og -sange med tekst af Lisbeth Smedegaard Andersen og melodier af Birgitte Agerskov Buur.

CD-indspilning medfølger.

Indbundet | 48 sider | 129,-

PILGRIM

Ni salmer til fællessang og kor Af Janne Mark

2. OPLAG

Idéhistoriker og tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen sad i redaktionen af den nuværende højskolesangbog og er nu formand for det udvalg, der redigerer den kommende 19. udgave. I den anledning medvirker han tirsdag den 19. maj 2020 på Organistforeningens stævne, der har fællessangen som gennemgående tema (se side 19).

Ni nye salmer komponeret og forfattet af Janne Mark. Salmerne er arrangeret for både kor og fællessang, og lyden er på én gang klassisk og moderne.

Hæftet | 60 sider | 99,-

Organist.org 2/2020 25

2020 EFTERÅR

Løgumkloster Kirkemusikskole

Sjællands Kirkemusikskole

Kirkemusikkursus Kursusdage i kirkemusik med solo- og holdundervisning i sang og orgelspil 28/6 - 4/7 på Løgumkloster Højskole

Pasta, piber og pedaler Musik skrevet til/for børn og unge v/ Katrine Immerkjær Kristiansen, Fredag d. 28.august i Roskilde

Ledelse af rytmiske korsatser Efteruddannelse / modul i fagpakke i ”Rytmisk Musik” v/ bl.a. Niels Nørgaard 4 onsdage: 2/9, 30/9, 21/10 og 11/11

Orglet og salmesangen – de ”rytmiske” salmer - v/ Lise Dynnesen.

3 fredage: 4/9, 18/9 og 2/10 i Roskilde

Korweekend med koncert v/ Søren Birch i Løgumkloster Fredag d. 2. – lørdag d. 3. oktober

Tale, sang og messesang for præster v/ Kamma Bidstrup og Finn Rosenberg Torsdag d. 22. - fredag d. 23. oktober i Løgumkloster Bachs kantater - formen og deres anvendelse i gudstjenesten Foredrag v/ Hans Chr. Hein Mandag d. 26. oktober Ideer til solosange i gudstjenesten v/ Hans Chr. Hein og Thomas Krogh Torsdag d. 29. oktober i Løgumkloster Babysalmesang 1 - datoer følger Sang, spil og bevægelse i kirken med 1-3-årige datoer følger

Improvisation – det enkle forspil v/ Søren Gleerup Hansen Mandag d. 14. september i Skt. Thomas Kirke, Frederiksberg

Salmer og musikalsk leg for de 1-5-årige v/ Anne-Mette Riis 6 mandage fra d. 21. september Orgel+1: Orgel og trommesæt Inspirationsdag og koncert v/ Mads Granum og Martin Klausen Fredag d. 30. oktober i Roskilde Repertoiredage for kirkesangere Dansksprogede romancer, sange, salmer og viser - Lørdag d. 31. oktober i Roskilde Oplæsning i kirken for lægfolk Torsdag d. 5. nov. kl. 10 - 14 i Roskilde Sang/stemmetræning/messesang især for præster og kirke- og kulturmedarb.

Individuelle lektioner tilbydes

www.kirkemusikskole.dk

2020 EFTERÅR

Vestervig Kirkemusikskole Fra fællessang til flerstemmig sang Enkle korsatser for voksenkor - en kursusdag med Erik Sommer Mandag d. 24. august i Vestervig Kirkehandlingerne mellem folkelighed og professionalisme v/ Lektor Jørgen Kjærgaard Mandag d. 7. september i Vestervig Sang, Spil og bevægelse for 1– 5 årige - inspirationsdag for kirkemusikere og kirke- og kulturmedarbejdere v/ Laila Høgild Nielsen Fredag 4. sept. i Vejgaard Kirke, Aalborg Salmesang med demensramte v/ Christine Toft Kristensen og Mette Gautier Fredag d. 18. september i Aalborg Nye salmer på orgel - fokus på de rytmiske melodier v/ organist Erling Lindgren Mandag d. 28. september i Aarhus

Øvrige efteruddannelser Eksamensfri undervisning og efteruddannelse i hovedfagene orgel og sang

Ansøgning senest 1. maj via www.kirkemusikskole.dk Den statslige kompetencefond Støtte til ”Fagspecifikke kurser”

Man kan løbende søge fonden www.kompetenceudvikling.dk FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR arrangerer kurser i samarbejde med

KIRKEMUSIKSKOLERNE

Variation af højmessen indenfor ritualbogens rammer v/ Lektor Jørgen Kjærgaard Mandag d. 26. oktober i Vestervig Nærmere oplysninger og tilmelding på kirkemusikskolernes hjemmeside

www.kirkemusikskole.dk

YDERLIGERE OPLYSNINGER WWW.FUK.DK

Orgeludvidelse Giv Jeres organist mange flere variationsmuligheder, -specielt på orgler med få stemmer.

Hornbæk Kirke Den nyeste Danske Hauptwerk teknologi i Hornbæk Kirke 2019.

Orglet er udvidet med: 24 stemmer, pibedelen er renoveret, ombygget med 999 frikombinationer, nye registertavler, indbygget stor skærm til nodevisning, 2 kameraer og monitor.

Orglet er udvidet med hybrakustiske lydgivere, som er placeret i tre orgelhuse på kirkens loft.

Danhild 25AD

Danhild Etude

Danhild Vario

Digitale kirkeorgler, Øve orgler, Kombinationsorgler, Orgeludbygning, Hybridorgler, Reparation af pibeorgler

DANHILD, Ribevej 38, Ødsted 7100 Vejle. Tlf.: 75 86 41 00 - 31 68 12 30 - lh@danhild.com - www.kirkeorgel.dk

”Det betyder alt, at børnekorledere er uddannede, så de har overskud til at arbejde på en kreativ, associationsrig, spændende og sjov måde, så korsang bliver en leg for børnene.”

Pia Boysen

Børnekor Basis Sæson 2020/2021 Undervisningsdatoer Børnekor Basis Odense

Tid: 30/3/20, 27/4/20, 25/5/20, 28/9/20, 26/10/20, 30/11/20 (mandage kl. 10 - 14) Sted: Sankt Hans Kirke, Sankt Hans Plads 1, 5000 Odense C Undervisere: Bjørn Krog Thesbjerg, Pavel Refsgaard Jensen og Pia Boysen Tilmelding senest den 16. marts 2020

Børnekor Basis Aarhus

Tid: 7/9/20, 5/10/20, 16/11/20, 18/1/21, 1/3/21, 12/4/21 (mandage kl. 10 - 14) Sted: Fredenskirken, Rosenvangs Allé 51, 8260 Viby, Aarhus Undervisere: Anne Lise Quorning og Merethe Lammert Køhl Hansen Tilmelding senest den 7. august 2020

Børnekor Basis Roskilde

Tid: 11/9/20, 23/10/20, 20/11/20, 8/1/21, 5/2/21, 12/3/21 (fredage kl. 10 - 14) Sted: Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 19, 4000 Roskilde Undervisere: Susanne Wendt og Marlene Lollike Tilmelding senest den 7. august 2020 Deltagerpris : kr. 3.000,-/ 2.000,-*

*særpris for medl. af Musiklærerforeningen eller Folkekirkens Ungdomskor

Info og tilmelding: tilmelding@bornekorakademiet.dk Børnekorakademiet er støttet af Augustinus Fonden

Foto: Alexandar Hjorth

www.bornekorakademiet.dk

ingen merfuglev m o s a r f Requiem

over Inger Christensens Sommerfugledalen

Fremført af trioen, SPINE (jazz / improvisation) Jakob Lundbak (saxofon), Pernille Mejer (vokal), Janus Rønn Lind (klaver) Musik komponeret af Janus Rønn Lind koncertbooking: mejer.pernille@gmail.com / 3147 7406

Inger Dam-Jensen & Claus Waidtløw trio Danske sang e & sa l me r

Oplev stjernesopran Inger Dam-Jensen i en unik intim koncertoplevelse, med trio ledet af den prisvindende saxofonist Claus Waidtløw.

Repertoiret er fortolkninger af smukke danske sange og salmer, hvor trioen med sit lyriske spil sætter stemningen til de smukke tekster af bl.a. Grundtvig, Kingo og Holstein.

Inger Dam-Jensen har markeret sig som en af sin generations førende sangere, og har modtaget utallige hæderspriser og legater.

Trioen består, udover Waidtløw, af bassisten Jesper Bodilsen og pianisten Søren Møller, der begge er anerkendte i ind- og udland for deres melodiske og virtuose spil.

YouTube link https://llk.dk/htpqd4 Booking claus@waidtlow.dk / T 2729 2522.

30

Organist.org 2/2020

Særtilbud 560 intonationer - alle 3-stemmige -

af Ole Ugilt Jensen

Samlingen dækker hele

KORALBOG TIL DDS 2003 og er i øvrigt supplement til

Tillæg til Den Danske Koralbog Et godt værktøj at have i reolen, hvis tiden er knap

Normalpris kr. 375,00

Tilbud kr. 195,00 Begrænset lager Se eksempler fra bogen på www.nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 21 21 20 78 paaske@nodehandleren.dk

Organist.org 2/2020 31

32

Organist.org 2/2020

Værsgo. Vi giver mere end

100 mio. kr.

100 mio. kr.

Værsgo. Vi giver mere end

tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 3% i rente på din lønkonto Sådan får du 3% i rente på Du er medlem af Organistforeningen oglønkonto har afsluttet din uddannelse. din

Mere end 100 mio. kroner!

Det får vores kunder tilbage i Mere end mio. kroner! januar.

Fordi de 100 er medlem af en Det får vores kunder faglig organisation, dertilbage ejer os.i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.

Som medlem af Organistforeningen kan du få personlige fordele og ekstra Som vilkår medlem Organistforeningen gode hosafos.

For eksempel 3% kan du få fordele og nemlig ekstra i rente påpersonlige lønkontoen.

Vi synes gode hosvære os. For eksempel 3% også,vilkår der skal kontante fordele i rente på lønkontoen.

Vi fællesskaber. synes nemlig ved også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

heleafdin privatøkonomi hos Du Du samler er medlem Organistforeningen ® Lånhar & Spar (LSBprivat Løn er en del af en og afsluttet din uddannelse. samlet pakke af produkter og services, Du samler hele din privatøkonomi hos som din økonomi kredit vurderes ud fra). ® Lån & Spar (LSBprivat Løn er en del af en De 3 %pakke i renteaferprodukter på de første 50.000 kr. samlet og services, som på kontoen.

Dervurderes er 0 % påud resten. dinløn økonomi kredit fra).

påerlsb.dk/medlems vilkaar.kr.

Se De alle 3 %vilkår i rente på de første 50.000 Rente variable på lønsatserne kontoen.er Der er 0 %og pågælder resten.pr. 9. maj 2019.

behøver flytte dine realkreditlån.

Du Se alle vilkårikke på lsb.dk/medlems vilkaar. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal Rentesatserne er variable og gælder gå pr.gennem 9. maj 2019.

Lån & Spar og Totalkredit.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt.

Læs mere på og www.lsb.dk/co10 ændringer nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/co10

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 1906, Bliv3378 kunde i book på lsb.dk/co10 Lån & Spar eller Bank skriv 3378 til co10@lsb.dk Ring 1906, book på lsb.dk/co10 eller skriv til co10@lsb.dk

Bare fordi du er medlem af Bare fordi du er medlem af

CO10-Organist_200201_3%_100mio_128,5x172.indd 1

28.01.2020 15.54

BAGGRUND

TO FALDGRUBER, NÅR DU SØGER ORGANISTJOB Der er gode grunde til at være opmærk­ som på forholdet mellem indhold og stør­ relse, når du kigger på en stilling, du over­ vejer at søge. Menighedsrådene er måske ikke selv fuldt ud klar over det, men fald­ gruberne er der, og som arbejdstager er det dit ansvar at styre uden om dem.

Af Henriette Hoppe Overvejer du at skifte job? I så fald er der noget, du skal være opmærksom på.

Når menighedsrådet skal have en ledig organiststilling besat, må man forvente, at de gør sig nogle overvejelser: Hvilke opgaver skal stillingen indeholde, skal de afvige fra den tidligere stillings opgaver, og hvor mange timer skal der bruges til varetagelsen af opgaverne, og sidst men ikke mindst: hvad bliver det ugentlige timetal?

Her er der nogle faldgruber, som truer både arbejdsgiver og arbejdstager, for det ugentlige timetal er baseret på en vurdering, og der findes ingen autoriseret guide til timeoptælling Så når menighedsrådet skal besætte en stilling på ny, skal det selv efter bedste evne tage stilling til, hvilke opgaver dets organist skal løse, og hvor lang tids forberedelse, der er til hver enkelt. Medmindre de rådfører sig med en, der har kendskab til organistfaget, er der er en vis risiko for, at estimerede timetal rammer ved siden af.

Der er to typer af faldgruber, der begge relaterer sig til timeoptællingen: henholdsvis udhulede stillinger og stillinger, hvor det ugentlige timetal baseres på et optimistisk skøn.

34

UREALISTISK ARBEJDSMÆNGDE Den ene faldgrube er den oplagte, hvor menighedsrådet vil have så mange opgaver løst på så lille et timetal som muligt, hvor ukendskab til organistfaget resulterer i lovlig optimistiske skøn over tidsforbrug til forberedelse. Faglig stolthed får ofte organisten til alligevel levere kvalitet og dermed sænke sin egen timeløn samtidig med, at muligheden for at have andet arbejde indskrænkes.

Ukendskab til vores fag kan skabe umulige stillingskonstruktioner. Det kan både dreje sig om de helt små stillinger, hvor man måske i en 11-12-timers stilling ud over gudstjenester og kirkelige handlinger også forventes at varetage kor eller lignende tidskrævende opgaver. Men også fuldtidsstillinger, hvor antallet og omfanget af opgaver langt overskrider det rimelige i en sådan grad, at organisten går ned med stress, falder i denne kategori.

MANGELFULD STILLINGSOPTÆLLING

Og den anden faldgrube: Er stillingen beskrevet forenklet og foreligger der ingen arbejdsbeskrivelse, bør man bede om en uddybning af arbejdsopgavernes omfang og antal. Både i de tilfælde, hvor menighedsrådet ønsker at bevare stillingen, som den er, eller hvor man ønsker at benytte lejligheden ved organistskiftet til at få igangsat nye initiativer, er det en god ide at forholde sig kritisk til en manglende stillingsoptælling. Hvis det f.eks. viser sig, at der ikke er basis for at oprette det ønskede børnekor, kan det give anledning til en revurdering af stillingen.

Organist.org 2/2020

BAGGRUND Hvor der er tale om en tjenestemandsansættelse, er der stadig ikke så meget for arbejdsgiveren at gøre andet end at finde nogle andre opgaver at sætte organisten til, men overenskomstansatte har et mere risikobetonet arbejdsliv. Det kan i værste tilfælde forandre et levebrød til en bibeskæftigelse!

Når du læser et stillingsopslag, må du derfor selv foretage en vurdering: Ser dette realistisk ud? Er der sammenhæng mellem timetallet og mængden af opgaver? Tag kontakt til arbejdsgiveren og spørg ind til timetallet til de enkelte aktiviteter og forventningerne til opgaveløsningen (eksempelvis ved kor: er det lejlighedskor, folkekor, motetkor eller koncertkor, de forestiller sig?).

MAN MÅ GODT SIGE NEJ TAK

Faldgruberne er især farlige for den nyuddannede eller den, der er under uddannelse, for med manglende kendskab til området agerer man i tillid til, at den aktuelle beskrivelse er dækkende, og stiller måske i glæde over at være blevet tilbudt stillingen ikke spørgsmål.

Men uanset hvad er det dit eget ansvar at undgå faldgruberne. Undersøg en stilling, før du søger den, og sig nej til at tage den på vilkår, der ikke er rimelige. Hvis du er i tvivl, så kontakt din tillidsrepræsentant eller en anden erfaren kollega for sparring.

Husk: Når du er blevet tilbudt en stilling, så tag kontakt til din tillidsrepræsentant med henblik på forhandling af din løn, og sig ikke din nuværende stilling op før denne og (ved deltidsansættelse) rammetiden er forhandlet på plads.

Held og lykke med jobsøgningen!

Henriette Hoppe er næstformand for Organistforeningen.

Hun har desuden mange års erfaring som tillidsrepræsentant i Haderslev Stift, en opgave hun med udgangen af 2019 har sagt farvel til.

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk Organist.org 2/2020 35

MEDLEMMER

UDNÆVNELSER/NYT JOB

UDMELDTE PR. 31.12.2019

 Irina Natius, Ingrid Marie Vej 16, 5683 Haarby – pr. 1.9.2019 ansat ved Flemløse og Søby Kirker, Fyens Stift  Hanne Korsgaard Sundbøll, Sjællandsgade 80 1., 8000 Aarhus C – pr. 1.1.2020 ansat ved Saksild og Nølev Kirker, Århus Stift  Vibeke Skagbo, Springvandspladsen 1B 1. th, 9800 Hjørring – pr. 1.1.2020 efter stillings­omlægning ansat ved Vejby-Sejlstrup-Jelstrup-HarritslevRakkeby Pastorat, Aalborg Stift

(Medlemmer overgået til pension, DOKS eller andet erhverv)  Erik Sanggård, Horsens  Peter Herman, Græsted  Birgit Mulvad Samsing, Årslev  Birgitte Rathje, Hinnerup  Henrik Rene West, Herning  Hanne Tøttrup. Aakirkeby  Uffe Richter Hansen, Otterup  Elsebeth Birkblad, Haderslev  Helen Berggren, Hjørring  Inge Lynggaard, Bogense  Jens Peter Jensen, Eskebjerg  Michael Min Knudsen, Haderslev  Yuliya Tabakova, Haderslev  Maria S. Jensen, København  Ramunas Styra, Rødding

RUNDE FØDSELSDAGE  Dorthe Rolsted Jessen, Vikærsvej 5 B, 8240 Risskov (Klosterkirken Horsens, Aarhus Stift), 60 år den 4. marts 2020  Jens Emil Sanggaard, Tøstrupvej 27, Sjørup, 8581 Nimtofte (Søften og Foldby Kirker, Aarhus Stift), 60 år den 7. marts 2020  Per Rasmus Møller, Nørregade 4, 8550 Ryomgård (Vivild og Vejlby Kirker, Aarhus Stift), 70 år den 11. marts 2020  Marie Ottar Jensen, Næstvedvej 31 C, 4180 Sorø (Herlufsholm Kirke, Roskilde Stift), 50 år den 14. marts 2020  Niels Brønholt, Tråden 32 1.th., 2730 Herlev, 75 år den 15. marts 2020  Juddi Winkel, Essingen 36, 3070 Snekkersten, 75 år den 18. marts 2020  Irina Natius, Ingrid Marie Vej 16, 5683 Haarby (Flemløse og Søby Kirker, Fyens Stift), 60 år den 20. marts 2020  Georg Klinting, Mågevej 23, Otterup, 5450 Otterup (Særslev, Ejlby og Melby Kirker, Fyens Stift), 75 år den 22. marts 2020  Ivan Gross, Lindevej 13, 4622 Havdrup (Kildebrønde og Hundige Kirker, Roskilde Stift), 60 år den 30. marts 2020  Tove Elkjær, Klosterengen 153, Himmelev, 4000 Roskilde, 70 år den 3. april 2020

36

MODTAGER DU NYHEDSBREVET? Medlemsbladet Organist.org udkommer nu kun hver anden måned, dvs. næste nummer udkommer den 1. maj.

Det er blevet delvist erstattet af et elektronisk nyhedsbrev, som udsendes et par gange om måneden med nyheder, anmeldelser, kursuskalender og stillingsopslag.

Alle interesserede kan tilmelde sig Organistforeningens nyhedsbrev via www.organist.org/nyheder/ nyhedsbrev

Organist.org 2/2020

MEDLEMMER

HUSKESEDLEN  Sekretariatet har pr. januar

2020 fået ny adresse: Skottenborg 12-14, 8800 Viborg; telefonnummer og telefontider har ikke ændret sig.  Tjek hjemmesiden for stillings­ opslag (vi har ikke modtaget nogen til dette nummer af bladet, men opdaterer løbende på www.organist.org).

FORENINGSKALENDER 9. marts 2020 Bestyrelsesmøde i Viborg 3. april 2020 Bestyrelsesmøde i Viborg 17.-19. maj 2020 Organistforeningens stævne på Golf Hotel Viborg (se side 15ff) 10.-13. sept. 2020 Nordisk Kirkemusiksymposium i Helsingfors, Finland, se nyhed på www.organist.org samt nks2020.fi

ORGANIST FÅR PRISER FOR LOKALE MUSIKINITIATIVER

Poul Erik Feldt

Mette Østergaard er organist i Balle Sogn, Silkeborg, og derudover er hun opera-mezzosopran og entreprenør for det klassiske musikliv. Hun står i spidsen for musikforeningen OperaVoce, som de sidste par somre har arrangeret Opera på Torvet i Silkeborg foruden en operafestival i begyndelsen af sommerferien.

Opera Voce modtog i november 2019 en initiativpris fra den lokale musikfestivalforening Hede Rytmer. Og året før var Mette Østergaard selv nomineret til P2’s ildsjælepris, blandt andet også for sit arbejde med etablering af den klassiske sommerfestival Silkeborg Classic, som begyndte i 2013 og fortsat finder sted hvert år i starten af august. For sit arbejde fik hun i 2017 også Silkeborg Kommunes Kulturiværksætterpris.

Opera på Torvet har vist sig som en stor succes med to timers gratis operaunderholdning om fredagen og med omkring 500 tilhørere til hver koncert. OperaVoce inviteret blandt andet lokale dansehold og børnekor med på scenen, hvor flere børnekor fra byens kirker også har medvirket.

Mette Østergaard på scenen på Silkeborg Torv i en bæredygtig kjole fremstillet af makuleret papir.

Organist.org 2/2020 37

FRA SEKRETARIATET

NYE LØNSATSER FOR PO/KMOK-ORGANISTER Lønreguleringen i foråret 2020 for de statsligt ansatte m.fl. blev ved overenskomsten i 2018 aftalt til 1,46 procent, men reguleringsordningen udmønter denne gang negativt med -0,56 procent, fordi lønnen i den offentlige sektor er steget mere end i den private sektor. Dette reducerer den aftalte stigning tilsvarende. Nedenstående lønsatser er gældende fra 1. april 2020.

Overenskomstansatte Basisløn • Trin 1 – kr. 303.654 • Trin 2 – kr. 319.037

Rådighedstillæg Rådighedstillægget er kvoteret efter ansættelsesgrad og gradueret efter, hvor mange kirker, man er ansat ved: • 1 kirke kr. 23.609 • 2-3 kirker kr. 30.780 • 4 eller flere kirker kr. 36.627 Tjenestemandsansatte

Stedtillæg Lønramme 20 Stedtillæg Procentreguleringssats pr. 1. april 2020 Lønramme 20 Procentreguleringssats pr. 1. april 2020 25

år måned 25 år 27 år måned måned 27 år 29 år måned måned 29 år 31 år måned måned 31 år PO tillæg måned Rådighedstillæg PO tillæg Rådighedstillæg

II

III

II

III

IV

286.535 23.877,89 286.535 297.278 23.877,89 24.773,16 297.278 308.592 24.773,16 25.715,97 308.592 320.504 25.715,97 26.708,70 320.504 år/mdr.

26.708,70 år/mdr. år/mdr. år/mdr.

298.647 24.887,26 298.647 308.527 24.887,26 25.710,55 308.527 318.851 25.710,55 26.570,89 318.851 329.641 26.570,89 27.470,12 329.641 27.470,12

304.353 25.362,75 304.353 313.822 25.362,75 26.151,84 313.822 323.683 26.151,84 26.973,57 323.683 333.945 26.973,57 27.828,76 333.945 28.463,49 27.828,76 21.402,78 28.463,49 21.402,78

308.304 25.691,98 308.304 317.491 25.691,98 26.457,62 317.491 327.029 26.457,62 27.252,41 327.029 336.926 27.252,41 28.077,17 336.926 2.371,96 28.077,17 1.783,56 2.371,96 1.783,56

314.010 317.959 26.167,47 26.496,60 314.010 317.959 322.788 326.456 26.167,47 26.496,60 26.899,01 27.204,70 322.788 326.456 331.861 335.206 26.899,01 27.204,70 27.655,09 27.933,84 331.861 335.206 341.230 344.210 27.655,09 27.933,84 28.435,82 28.684,14 341.230 344.210 kvoteret pensionsgivende 28.435,82 28.684,14 ukvoteret pensionsgivende kvoteret pensionsgivende ukvoteret pensionsgivende

25

308.592 25.715,97 308.592 320.504 25.715,97 26.708,70 320.504 333.047 26.708,70 27.753,92 333.047 346.256 27.753,92 28.854,68 346.256 353.118 28.854,68 29.426,52 353.118 367.520 29.426,52 30.626,66 367.520 år/mdr.

30.626,66 år/mdr.

318.851 26.570,89 318.851 329.641 26.570,89 27.470,12 329.641 340.918 27.470,12 28.409,80 340.918 352.701 28.409,80 29.391,77 352.701 358.788 29.391,77 29.898,98 358.788 371.579 29.898,98 30.964,89 371.579 30.964,89

323.683 26.973,57 323.683 333.945 26.973,57 27.828,76 333.945 344.623 27.828,76 28.718,61 344.623 355.738 28.718,61 29.644,87 355.738 361.458 29.644,87 30.121,47 361.458 373.490 30.121,47 31.124,13 373.490 21.402,78 31.124,13 21.402,78

327.029 331.861 335.206 27.252,41 27.655,09 27.933,84 327.029 331.861 335.206 336.926 341.230 344.210 27.252,41 27.655,09 27.933,84 28.077,17 28.435,82 28.684,14 336.926 341.230 344.210 347.192 350.899 353.466 28.077,17 28.435,82 28.684,14 28.932,64 29.241,55 29.455,48 347.192 350.899 353.466 357.839 360.876 362.977 28.932,64 29.241,55 29.455,48 29.819,92 30.073,02 30.248,06 357.839 360.876 362.977 363.307 365.978 367.826 29.819,92 30.073,02 30.248,06 30.275,55 30.498,13 30.652,13 363.307 365.978 367.826 374.812 376.723 378.048 30.275,55 30.498,13 30.652,13 31.234,36 31.393,59 31.504,01 374.812 376.723 378.048 1.783,56 ukvoteret pensionsgivende 31.234,36 31.393,59 31.504,01 1.783,56 ukvoteret pensionsgivende

29

IV 10,3236

V

VI

Skalatrin

V

VI

Skalatrin

10,3236

25 27 27 29 29 31 31

Lønramme 23-26 Lønramme 23-26 29 år måned 29 år 31 år måned måned 31 år 33 år måned måned 33 år 35 år måned måned 35 år 36 år måned måned 36 år 38 år måned måned 38 år Rådighedstillæg måned Rådighedstillæg

38

29 31 31 33 33 35 35 36 36 38 38

Organist.org 2/2020

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Skottenborg 12-14, 8800 Viborg, tlf. 7665 9560 Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com  Nadja Aristoff, tlf. 42776678 E-mail: nadja.aristoff@gmail.com

 Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp

E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch E-mail: blad@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Annette Lindbjerg Simonsen, tlf. 2341 3749 E-mail: als@simonsen.mail.dk  Tine Lorenzen, tlf. 2993 5256 E-mail: tinelorenzen@gmail.com FYENS STIFT  Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

Næstformand Henriette Hoppe Kirkegade 4A, st. 14, 6623 Vorbasse Tlf. 2259 6813 Email: henrietteholmhoppe@outlook.dk

VIBORG STIFT  Karen Skovbjerg, tlf. 3033 9810 E-mail: kskovbjerg9@gmail.com  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com

RIBE STIFT  Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk Jette Plougheld Nedre Mosevej 33, 9990 Skagen Tlf. 24 40 80 89 E-mail: jp@skagenkirke.dk

AARHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@fibermail.dk  Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236 E-mail: hellez@mail.tele.dk

HADERSLEV STIFT  Pia Jeanette Nielsen tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organistpia@gmail.com  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

AALBORG STIFT  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk  Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk  Lasse Christensen, tlf. 2839 7790 E-mail: lasse@hellevadkirke.dk

Organist.org 2/2020 39

Organistforeningen, Skottenborg 12-14, 8800 Viborg

LITURGIDEBATTEN FORTSÆTTER Der er nu et halvt år tilbage, hvor biskopperne tager imod kommentarer, forslag og overvejelser om folkekirkens liturgi på mailadressen folkekirkensliturgi@km.dk. Skulle man mangle inspiration til, hvad man skal skrive, er der i den kommende tid nogle muligheder for input.

Københavns stiftsudvalg ”Gudstjeneste og Kirkemusik” inviterer lørdag den 28. marts til gudstjenestekonference i Københavns Universitets festsal under overskriften ”Hvad vil gudstjenesten os?”. Her medvirker blandt andre Christiane Gammeltoft-Hansen, Teitur Lassen og Chris Minh Doky. Dagen er gratis, men man skal tilmelde sig – se kobenhavnsstift.dk Den 25. april 2020 er der en landsdækkende midtvejskonference i Odeon i Odense, som dog ”kun” er for 450 indbudte deltagere.

Her skal der følges op på den hidtidige debat, og der peges fremad med plenumoplæg, workshops og paneldebat. Et par af dagens ti workshops handler om henholdsvis gudstjenestens musik i bred forstand (oplæg v. organisterne Thomas Berg-Juul og Martin Hornstrup og musikanmelder Thomas Michelsen) og om salmesang.

I Fyens Stift kører biskop Tine Lindhardt fortsat rundt med ”Liturgikaravanen” til de enkelte provstier for at tale om gudstjeneste, dåb og nadver. Oplysninger om steder, tilmelding mv. kan findes i en nyhed med overskriften ”Biskoppens liturgikaravane” på fyensstift.dk under ”Aktuelt” > ”Nyheder”.

Endelig er der folkekirken.dk, som løbende bliver udbygget med materiale til liturgidebatten.

Phøni xs pi l l ers a l mer ,s om ha rr odif ol kemus i kk enog s pi l l erdem s om vit ænker del ød,f ørdebl evt i l s a l memel odi er ; Som va l s e,pol ka er ogpol s kda ns e.

www. f ol kemus i kkeni s al mer ne. dk

www. phoni xf ol k. dk