BAGGRUND
FAGPAKKER MED EFTERUDDANNELSE PÅ DIPLOM-NIVEAU Fire af de seks fagpakker kan man stadig nå at deltage på som studerende i kirkemusikskolernes ambitiøse pilotprojekt. Den unikke mulighed for kompetenceudvikling på højt niveau til en brøkdel af normalprisen er værd at overveje inden næste MUS. Af Knud Damgaard Andersen Babysalmesang, sangarrangementer, skole-/ kirkesamarbejde og korarbejde inden for de såkaldt rytmiske stilarter. Dette er blot nogle af de mange tiltag, der i de seneste år fylder godt op i kirkernes aktivitetskalendere, og som i stor udstrækning trækker på kirkemusikalske medarbejdere. Disse fagområder dækkes ikke umiddelbart af uddannelserne på Folkekirkens Kirkemusikskoler. Derfor er der opstået et behov for efteruddannelse. For at tilgodese dette behov er kirkemusikskolerne gået i samarbejde med en række organisationer samt Kirkeministeriet om at udvikle efteruddannelser, der ligger på niveau med de kendte diplomuddannelser. Udviklingsarbejdet udføres som et projekt med støtte fra midler til kompetenceudvikling. Projektet skal være afsluttet pr. 1. september 2019. Der udvikles i alt seks forskellige efteruddannelser med både praktisk og teoretisk indhold. Uddannelserne tilrettelægges som fagpakker, og de beskrives efter samme system som de diplomuddannelser, der udbydes på andre uddannelsesinstitutioner.
12
LAV PRIS Tidsmæssigt strækker undervisningen sig over et halvt år med uddannelse på deltid – det svarer til 10-15 ECTS point eller halvtidsstudie i et halvt år. Fagpakkerne består af 2-3 fagmoduler med hver sit afgrænsede faglige indhold samt et projekt. Hvert fagmodul er en afsluttet helhed, og der udstedes et modulbevis for gennemførelse. Når de faglige moduler er gennemført, og deltageren har opnået bevis, kan der fortsættes med et selvvalgt eksamensprojekt som afslutning på den samlede uddannelse. Fagpakkerne udbydes og afprøves med økonomisk støtte fra projektet, og derudover er der mulighed for at søge støtte via Kompetencefonden. Det betyder, at man til de to sidste fagpakker, som gennemføres i foråret 2019, kan gennemføre en fagpakke for ca. 2.000 kr. frem for at skulle betale den fulde pris på ca. 10.000-12.000 kr.
SSB OG ENTREPRENØRSKAB Fagpakkeprojektet er nu godt i gang. Den første fagpakke er gennemført på Vestervig Kirkemusikskole med syv organister, to kirkesangere og en kirke-/kulturmedarbejder, som i november måned har afsluttet fagpakken ”Sang, Spil og Bevægelse i Kirken for 0-5-årige” med en eksamen. Fra januar til juni 2017 er de på Kirkemusikskolen i Vestervig blevet undervist af Laila Høgild Nielsen og Pernille Tjørnemark i musikaktiviteter for de mindste samt teorier om musikalsk læring. På Diakonhøjskolen i Højberg har Marianne Legarth og Jens Maibom
Organist.org 2/2018