BAGGRUND
LITURGIENS FIRE MUSIKALSKE AKTØRER Vi har fået lov at bringe dette sammendrag af ”II. De fire aktører” fra Ole Brinths bog Liturgi og musik. En praksis-orienteret liturgisk-musikalsk oversigt over højmessen, Eksistensen 2024. Se omtale af bogen ovenfor. Af Ole Brinth Den efterfølgende fremstilling af de liturgiskmusikalske dele af gudstjenesten bygger på en forståelse af gudstjenesten som en helhed med fire aktører. Firdelingen er anvendt for at skabe klarhed om menighedens aktive medvirken i gudstjenesten, og præsts, organists, kirkesangers og evt. kors ledende, ledsagende og støttende funktioner. (…)
MENIGHEDEN
Menighedens aktive deltagelse i gudstjenesten bærer i efterreformatorisk tid præg af Luthers tanker om og syn på gudstjenesten. (…) Alle danske efterreformatoriske gudstjenesteordninger har på lignende måde som i Luthers gudstjenesteordninger liturgiske svar, og disse er i større eller mindre grad henlagt til menigheden. Menighedssvar bygger på en lang – også førreformatorisk – tradition for, at menigheden udtrykker sit svar som en tilslutning og bekræftelse og medvirker til dannelse og forståelse af et konkret, aktuelt fællesskab i gudstjenesten. Selv om ikke alle synger eller siger med på svarene, så er alle indhyllet og omsluttet, fordi rummet er sat i fælles klang ved, at svaret lyder. Alle, der er til stede i gudstjenesterummet, impliceres.
22
Menigheden kan give sine svar som talte svar. Det vil kunne opfattes som det mindst “kunstlede” og det mest enkle, hvor alle kan deltage, uanset forkundskaber. De menighedssvar, der bliver sunget, står her overfor med en styrke gennem det tydeligere fælles åndedrag, der opstår, når forsamlingen svarer i sang. At være på fælles tone giver en samstemthed, der rækker ud over blot dette at synge samme tone eller melodi. Med fælles, sungen tone eller melodi er man i fælles klang og fælles gangart, og samtidig ude over den oplevelse af mumlen, der kan opstå ved fælles fremsigelse, når man i undseelighed lægger sin talestemme i et (for) dybt leje. (…) I valg af sungne og talte svar består der ikke et enten-eller. Der er mulighed for tilvalg og fravalg af sungne former af menighedssvarene, således at nogle menighedssvar synges og andre fremsiges. F.eks. kan man vælge at sige trosbekendelse og synge nadverritual (B eller C), og hvis menigheden synger svarene i nadverritual B eller C, kan man samtidigt vælge at sige Fadervor i kor. Mange andre “blandingsformer” kan tænkes. Menighedssvar er menighedens svar i det liturgiske forløb. Kirkesanger og evt. kirkekor understøtter med sang menighedens sungne svar, og kirkemusikeren understøtter med orgelspil. Koret understøtter bedst den liturgiske funktion af svarene som menighedens svar ved at synge for og med på svarene énstemmigt. Synger koret flerstemmigt, vil forståelsen af de sungne svar som korets svar kunne tage overhånd. Ved flerstemmig fremførelse tenderer svarene til at blive “korsvar” i Organist.org 1/2025