Page 10

TEMA

HELE MIT LIV BLEV EN KALENDER Inger Marie Jakobsens erfaringer med geogra isk leksibilitet var medvirkende til, at hun valgte at droppe arbejdet som organist. Vikariering og koordinering fyldte for meget. Af Filip Graugaard Esmarch Da Inger Marie Jakobsen i 2013 ik nyt job, bragte det hendes arbejdsliv tilbage til den egn, hvor hun som teenager havde haft sin første organiststilling tilbage i midten af 70’erne, nemlig området i det sydøstlige hjørne af Vendsyssel, øst for Nørresundby, hvor hun bor. Meget vand var i mellemtiden løbet i Lim jorden.  I sognene havde de i de seneste par år haft en forsøgsordning med geogra isk leksibilitet for organisterne. Deres stillinger havde altså fået tilføjet en forpligtelse til at a løse i de andre sogne. Og nu skulle ordningen gøres permanent, selvom erfaringerne var blandede.  For Inger Marie Jakobsen betød det, at en del af hendes tjenester ikke var placeret i Øster Hassing-Gåser Pastorat, hvor hun var ansat, men enten i nabosognet Vester Hassing, hvor hun havde trådt sine ungdomsorgelsko, eller også mod øst i Ulsted Sogn eller i Hou-Hals Pastorat. Hun gik ind samarbejdet med positive forventninger.  ”Selve det kollegiale var jeg også rigtig glad for, alle de tre år jeg var der. Vi var ire organister, som skulle vikariere for hinanden i ferier og på fridage. Det at man kunne hjælpe hinanden på den måde, var som udgangspunkt positivt. Og så er der også det sociale i det. Det

10

er jo et lidt ensomt arbejde at være organist. Man laver mange ting selv, og hvis man ønsker sig noget samarbejde, må man selv sætte det i gang. Men her ik vi det jo næsten forærende – ved at vi sås ofte,” siger Inger Marie Jakobsen.  I forbindelse med de mange planlægningsmøder, det krævede, når organistteamet skulle koordinere og forsøge at få tingene til at fungere, var der naturligvis lejlighed til at snakke om andet end gudstjeneste- og ferieplaner.  ”Det betyder meget at kunne se nogle kolleger, og man kan dele sine tanker, bekymringer og glæder med ligesindede, som forstår det arbejde, man sidder i. Og på den måde var det rigtig, rigtig godt.”  Men ikke alt var godt.

EN MØJSOMMELIG PROCES ”Det har taget lang tid at få ordningen implementeret. Der opstod mange udfordringer undervejs. I de tre år, jeg var der, frem til august 2016 blev al tiden brugt på at lave retningslinjer og på at få system i det,” fortæller Inger Marie Jakobsen.  Udfordringerne drejede sig især om praktiske detaljer i kommunikationen med præster og menighedsråd – og mellem præster og menighedsråd indbyrdes.  ”Det kunne for eksempel være de gudstjenesteplaner, præsterne skulle lægge, for at vi kunne planlægge vores tjenester. I lang tid virkede det lidt tilfældigt, hvornår de ik holdt møde og fordelte tjenesterne. Og når skemaerne så endelig kom, var de som regel ikke færdige, fordi præsterne havde lidt forskellige meninger om, hvad de ville. Men det var

Organist.org 2/2017

Organist.org, nr 2, februar 2017  

Om fejl i lønsedlen, tema om geografisk fleksibilitet (del 2), reportage fra oplæg om Salmedtatabasen, anmeldelser af Peter Langbergs "Orgel...

Organist.org, nr 2, februar 2017  

Om fejl i lønsedlen, tema om geografisk fleksibilitet (del 2), reportage fra oplæg om Salmedtatabasen, anmeldelser af Peter Langbergs "Orgel...