PO-bladet nr. 12, december 2012

Page 8

TEMA

Tema: Skimmelsvamp i orglet

VEJLEDNING OM SKIMMELSVAMP PÅ VEJ Ikke mindst Organistforeningen har i årevis efterspurgt en konkret vejledning omkring skimmelsvampe i folkekirkens gamle bygninger. Den ser ud til at komme nu. Af Filip Graguaard Esmarch Folkekirkens Arbejdsmiljøråd planlægger at få udarbejdet en vejledning til menighedsrådene om forebyggelse og håndtering af skimmelsvamp i kirkerne. Vejledningen søges finansieret med midler fra den såkaldte omprioriteringspulje i folkekirkens fælles kasse. Arbejdsmiljøkonsulent Hans Hjerrild er tovholder for projektet, som han har erfaret en stor velvilje over for. Han forventer derfor også, at Fællesfonden vil bevillige pengene. ”I Folkekirkens Arbejdsmiljøråd er vi enige om, at skimmelsvampe er et problem, som er vigtigt at tage fat i – både på grund af helbredsmæssige konsekvenser hos mennesker, der bliver udsat for skimmelsvampen, og ud 8

fra den tanke, at der er mange penge at spare, hvis man får problemet standset, inden det udvikler sig,” siger Hans Hjerrild

MERE BEVIDSTE OM ROBLEMET Ansøgningen om midler til projektet er udarbejdet med hjælp fra en ekspert i skimmelsvampe, Frede Fruergaard Møller fra Teknologisk Institut. Ham forventer Hans Hjerrild også at alliere sig med omkring selve vejledningen: ”Han har allerede arbejdet meget med skimmelsvampe i både kirker, orgler og præsteboliger, så netop vores område er ham på ingen måde fremmed,” begrunder Hans Hjerrild. Initiativet til at få skabt en målrettet vejledning til, hvad man stiller op med de sundhedsfarlige svampe, ser arbejdsmiljøkonsulenten som resultat af en udvikling. ”De senere år er man i stigende grad blevet opmærksom på, at der er en problematik omkring skimmelsvampe i kirkerne,” forklarer han. PO-bladet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.