Issuu on Google+

FOKUS ØRESU ND N R . 3 · 2 0 11

NYT OM ØRESUNDSREGIONEN

Danskere og svenskere søger forskellene på ferien på den anden side Særligt naturen trækker, når sjællændere skal planlægge ferien i Skåne. For skåninge derimod er det storbyens stemning, der trækker mod København. Det viser en ny undersøgelse, der også afslører, at skåninge sjældent besøger de klassiske turistmål, når de tager på tur til København.

I stedet jagter de den danske mentalitet og slapper af inden for byens rammer, mens danskerne forsøger at finde fred og ro uden for byen i de skånske skove.

Verden vendt på hovedet?

Side 10 – 11

Øresund Business Meeting

Nej, bare Øresundsregionen

2

Fortæl os din mening om Fokus Øresund

3

inviterer til morgenmøde i København

4

– Den musikalske smeltedigel kan stadig vokse

12

Sverige lokker med spændende job til it-specialister 14 Øresundsbron vil ændre billedet af ”den dyre bro”

Temaparker skal tale til hjernen

Lav svensk skat giver bonus for danskere i Malmø

Fremtidens temaparker og attraktioner i Øresunds­

Selv om valutakursen er vendt, er der stadig

regionen skal tale til fornuften og gøre os klogere,

mange penge at spare for en dansk familie,

samtidig med at vi har det skægt. God idé, siger

hvis de flytter til Malmø i stedet for København.

turismeforsker.

7.470 DKK om måneden, viser nye beregninger.

Tema side 6 – 9

Side 5

16


Verden vendt på hovedet? Nej, bare Øresundsregionen Nu står sommeren for døren, og selv om der i skrivende stund ikke er hverken høj­ sommervarme eller solskin, tør man vel i det mindste konstatere, at sommer, det bliver det. Hvordan vejret end bliver.

Caroline Ullman-Hammer

Få Fokus Øresund med posten eller på din mail Skriv en mail til os på redaktionen@oresundsbron.com og oplys den adresse, du ønsker at få Fokus Øresund sendt til. Vi sender både per mail og med almindelig post.

Sommeren er den tid på året, hvor vi i Øresundsregionen tager over til den anden side. Ikke bare for at bo eller arbejde. Det er om sommeren, vi tager på opdagelse i nabolandet og blandt broderfolket. Så hvad laver vi, når vi tager af sted? Tja, danskerne besøger venner og tager på udflugt i den svenske natur. Svenskerne besøger stor­byens attrak­tioner i København og tager gerne en øl og et stykke smørrebrød. Shopping er en fornøjelse, både danskere og svenskere gerne tager del i på den anden side, ifølge en undersøgelse, som du kan læse mere om i dette nummer af Fokus Øresund.

Når vi senere har ferieret den, kommer efteråret. Så bliver det igen aktuelt at tænke i bolig og arbejde. Nye tal viser, at der stadig er en bonus for danskere, der vælger at bo i Sverige og arbejde i Danmark, da skatterne på bil og hus er lavere i Sverige. Hvis man hellere vil gøre det omvendte, bo i Danmark og arbejde i Sverige, så er der alle muligheder for det. For tiden er der dobbelt så mange job i Skåne som på Sjælland, kan man læse her­ under. Bo i Danmark og arbejde i Sverige? Verden, som vi kendte den, vendt på hovedet, synes nogen måske. Men nej, det er bare Øresunds­ regionen, mener vi. Her dukker nye muligheder hele tiden op. Vi ønsker alle en glædelig sommer her fra Fokus Øresund. Caroline Ullman-Hammer Administrerende direktør Øresundsbro Konsortiet

Kort nyt om Øresundsregionen Redaktion: Karsten Østergaard Nielsen (redaktør) Sanna Holmqvist (presseansvarlig) Britt Andresen Jesper Skjønnemand Dette og tidligere nyhedsbreve kan også læses på www.oresundsbron.com Fokus Øresund 9. årgang Nr. 3, juni 2011 ISSN: 1600-972X Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 1601 København V Tlf.: 33 41 60 00 redaktionen@oresundsbron.com Design: BGRAPHIC Tryk: KLS Grafisk Hus, København Trykt oplag: cirka 8.000 styk Internet: cirka 17.000 abonnenter Ansvarlig udgiver: Caroline Ullman-Hammer

Nyt bestyrelsesmedlem

EU-midler til dansk-

Dobbelt så mange job

i Øresundsbro Konsortiet

svensk skoleprojekt

i Skåne som på Sjælland

Fra den 29. april 2011 afløser

Geijerskolan i Malmø har nu i

I sidste nummer af Fokus Øresund

Hans Brändström, departements­

nogle år undervist visse klasser

fortalte vi, hvordan danske syge­

råd i Näringsdepartementet,

på skolen efter det såkaldte

plejersker tog til Skåne for at få

Gunnar Malm i Øresundsbro

Øresundsprojekt. Ideen er at

job. I dette nummer kan du læse

Konsortiets bestyrelse. Hans

undervise i både dansk og svensk

om Nokias 1.000 fyrede danske

Brändström er også bestyrelses­

sprog, kultur og historie samtidig.

ingeniører og it-eksperter, der nu

medlem i Svedab AB, der ejer

Nu får projektet ekstra støtte

søger samme vej. Og ifølge forsk­

den svenske del af Øresundsbron,

i form af 25.000 euro fra en EU-

ningsprojektet Job og Kompeten­

og har dermed kendskab til virk­

pulje, skriver nyhedsbureauet TT.

cer stopper strømmen formentlig

somhedens område. I alt består

Pengene skal bruges til at lave

ikke foreløbig. For tiden er der

Øresundsbro Konsortiets bestyrel­

analyser og undersøge hvilke

nemlig dobbelt så mange ledige

se af fire danske og fire svenske

områder, skoleprojektet bør

job i Skåne som på Sjælland. Det

repræsentanter. Formand for

fokusere på i fremtiden. Med

er især inden for byggebranchen,

bestyrelsen er stadig danske

i projektet er Malmö högskola,

it og telekommunikation samt

Henning Kruse Petersen.

Danmarks Pædagogiske Univer­

sundhedsområdet, at der mangler

sitet og Foreningarna Nordens

arbejdskraft på den svenske side.

förbund. 2 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11


Fortæl os din mening om Fokus Øresund Fokus Øresund iværksætter en ny læserundersøgelse i et forsøg på at forbedre magasinet. Synes du for eksempel, vi skal droppe at oversætte teksterne og udkomme i et miks mellem dansk og svensk? Og hvor kan vi blive bedre? Lad os høre fra dig – din mening kan påvirke bladet. A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n , f o t o : F o k u s Ø re s u n d

Der er en risiko for, at man stirrer sig blind på tingene, hvis man sidder med noget for længe. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på her på Fokus Øresund. Derfor iværksætter vi nu en læserundersøgelse, der skal afklare, hvor vi er gode – og hvor vi kan blive bedre.

at besvare, og vi håber så mange som muligt vil tage sig tiden til at deltage.

Målet er som altid at afklare styrker og svag­ heder – og dermed sikre, at vi kan give læserne et bedre magasin. Undersøgelsen består af 19 spørgsmål og tager kun fem minutter

Du kan deltage ved at følge linket: www.oresundsbron.com/fokus

Undersøgelsen kører fra nu til den 1. juli og der vil blive trukket lod om præmier mellem dem, der besvarer spørgsmålene.

Hvordan skal Fokus Øresund se ud i fremtiden? Det er én af de ting, der bliver spurgt ind til i en ny læserundersøgelse for Fokus Øresund. Deltag, og vind præmier på shopping i Danmark og Sverige. F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11 / 3


Øresund Business Meeting inviterer til morgenmøde i København Den 15. juni holder Øresundsbron igen Øresund Business Meeting – denne gang på NIMB Rotunden i Tivoli i København. Iværksættere og virksomheder er velkomne til et morgenmøde om, hvordan man får gang i forretningen over sundet. A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n , f o t o : P e t e r B r i n c h

Program for Øresund Business Meeting 15. juni 8.30 Morgenmad og mingle 9.00 Øresundsbron og partner­ virksomhed Proffice byder velkommen 9.10 M orten Kirckhoff, Advance og Dorthe W. Barsøe fra Tivoli fortæller om deres forretnings­ erfaringer på den anden side af sundet. Kom endelig med

Hvordan sikrer du, at dine varer eller tjenester bliver markedsført bedst på det svenske marked? Hvad skal der til, før din tjeneste bliver en succes? Kort sagt, hvordan kommuni­ kerer man til et marked, der er lidt anderledes end sit eget? Det er emnet, når Øresundsbron inviterer til Øresund Business Meeting på NIMB Rotunden i Tivoli i København den 15. juni klokken 8.30. Dagen starter med morgenmad og lidt tid til at netværke, inden dagens to inspiratorer går på.

spørgsmål og kommentarer 10.00 Tak for i dag

Indtil videre har Øresund Business Meetings morgenmøder været et tilløbsstykke, hver gang de er blevet afholdt. Næste møde er den 15. juni klokken 8.30 på NIMB Rotunden i Tivoli.

4 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11

Første taler bliver Morten Kirckhoff, der er kreativ direktør for reklame­bureauet Advance. Med en række kunder både i Danmark og Sverige kender Morten Kirckhoff alt til at kommunikere varer og tjenester videre til begge markeder. Derefter følger Dorthe Weinkouff Barsøe, som er underdirektør i Tivoli. Her sidder hun med ansvaret for Tivolis samlede markeds­ føring til både danske og internationale målgrupper. På Øresund Business Meeting

vil hun blandt andet dele sine erfaringer med at trække svenske turister til Tivoli på et marked, der bugner af tilbud til den oplevelses­ søgende.

Stort Øresund Business Meeting i efteråret Allerede den 8. juni blev det svenske morgen­ møde afholdt, og mødet i København afrunder morgenudgaverne af Øresund Business Meeting for nu. Men dermed stopper Øresund Business Meetings ikke. Tværtimod er plan­ erne for næste møde noget større. – Vi regner med at gentage succesen fra sidste år og holde ”det store” Øresund Business Meeting i efteråret. Her bliver der tale om en hel dag med spændende oplæg og ikke mindst tid til at tale med andre, der også overvejer at gøre forretning over sundet, siger Fredrik Jenfjord, salgs- og markeds­ direktør for Øresundsbron. Inden da kan man dog lige nå morgenmødet på NIMB den 15. juni. Læs mere om arrange­ mentet og tilmeld dig her: www.oresundsbron.com/bmdk


Stadig billigere for danskere at bo i Malmø end København Selv om huspriserne i Malmø og København nærmer sig hinanden kan det stadig betale sig for danskere at flytte til Malmø og pendle over sundet, viser nye bereg­ ninger fra Arbejdernes Landsbank. Lavere skat på både bil og hus giver overskud på kontoen til en gennemsnitlig pendlerfamilie på 7.470 DKK om måneden. A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n , f o t o : S u s a n n e K ro n h o l m

På trods af en stigende svensk kronekurs er der stadig penge at spare, hvis man som dansk familie flytter til Malmø og pendler til jobbet i Danmark. Det viser nye beregninger fra Arbejdernes Landsbank, der har set på, hvor meget en gennemsnitlig familie bruger til at købe hus, bil og benytte børnepasning i Københavns omegnskommuner i forhold til samme udgifter i Malmø. – Der er stadig mange penge at spare ved at flytte til Malmø. Vores beregninger viser, at en familie med to børn, der køber en stor bil og et hus til 2,5 millioner DKK, kan spare op til 7.470 DKK om måneden ved at flytte til Malmø i stedet for at blive i Københavns omegns­kommuner og købe et hus til samme pris og samme størrelse bil, siger Lone Kjær­ gaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Regnestykket kan ses her ved siden af, men kort fortalt skyldes forskellene større udgifter til bolig, bil, børnepasning og fødevarer i Danmark end i Sverige. Og hvad der måske ligner småpenge hver for sig, giver samlet en stor besparelse for de danskere, der vælger at flytte til Malmø. – Huspriserne i København og Malmø er stort set ens i dag. Men beskatningen er forskellig, og mens en dansk familie i et hus til 2,5 mill­ ioner DKK skal betale både ejendomsværdi­ skat og grundskyld på 2.900 DKK om måneden, så skal selvsamme danske familie, hvis de køber huset i Malmø, kun betale 440 DKK i boligskat om måneden i Sverige. Alene på boligen sparer man altså 2.460 DKK om måneden, siger Lone Kjærgaard.

Halv pris på bil og børnepasning

afgiftssystem gør, at bilen koster hele 800.000 DKK i Danmark. Det betyder, at sam­ me bil koster 5.600 DKK mere om måneden at anskaffe sig i Danmark end i Sverige. – Og så er der børnepasningen. Her koster det i gennemsnit 3.400 DKK at få to børn passet i København, mens det samme kan gøres for 1.700 DKK i Skåne. Igen sparer man altså halv­ delen, siger Lone Kjærgaard. Også på fødevarer, tøj og tandlæger er der penge at spare for den danske familie, der vælger at flytte livet til Sverige, men beholde jobbet i Danmark. – Så der er samlet set stadig mange fordele ved at flytte til Malmø som dansker, og 7.470 DKK sparet om måneden bliver hurtigt til mange penge, siger Lone Kjærgaard. Lone Kjærgaard understreger, at har man ingen børn eller lyst til at købe hus, kan regne­ stykket blive mindre fordelagtigt.

børn køber et hus til 2,5 mio. DKK og en Mercedes E220,

– Så forsvinder bonussen ved de billige dag­ institutioner og den lavere boligbeskatning, og så er der kun fordelen ved den billige bil tilbage. Og køber man en mindre bil, så er besparelsen også mindre, siger hun.

er der stor forskel på, hvad de skal betale om måneden, hvis de bor i henholdsvis Københavns omegn eller Malmø. Her er nogle af de steder, hvor familien sparer penge ved at vælge at bo i Malmø

Danmark

Sverige

Besparelse

Boligskat af villa til 2,5 mio. DKK

2.900 DKK

440 DKK

2.460 DKK

Institutionsplads for to børn

3.400 DKK

1.700 DKK

1.700 DKK

10.100 DKK

4.500 DKK

5.600 DKK

Indkøb

6.000 DKK

5.400 DKK

600 DKK

1 Togkort

– 650 DKK

– 1.570 DKK

– 920 DKK

– 1.970 DKK

– 1.970 DKK

Bil (Mercedes E220)

1 Brobizz

Også på bilen er der mange penge at spare. En Mercedes E220 koster for eksempel 350.000 DKK i Sverige, mens det danske

Hvis en dansk familie med to

Samlet besparelse

7.470 DKK

Alle tal er afrundet. Kilde: Arbejdernes Landsbank. Dertil kommer, at tandlægebesøg også er billigere i Sverige.

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11 / 5


TEMA: Forlystelser til hjernen

Skåne satser på videnskabsturisme og temaparker for hjernen Overalt i Øresundsregionen arbejdes der for tiden med nye temaparker og oplevelsescentre, der skal tiltrække fremtidens turister. Målet er at skubbe Øresundsregionen frem i førerfeltet inden for moderne forlyst­ elsesparker, men det skal ske med fordybelse og indlæring snarere end hurtige gys. Og især Skåne er i front med den nye form for videnskabs­ turisme, der bygger på viden og sjov i ét. A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n , f o t o : E k s p l o r i a E d u t a i n m e n t

Skånes nye temaparker Eksploria Edutainment skal være ”næste generations oplevel­ sespark i verdensklasse for alle aldersgrupper”, som der står skrevet på projektets hjemme­

Flere nye attraktioner er på vej i Øresunds­ regionen. I Skåne arbejder man på to for­skel­lige temaparker samtidig. I Malmø skal Eksploria Edutainment skabe viden gennem ny teknologi i et miks mellem indlæring, underholdning og fremtidsvisioner.

side. Viden og fremtiden skal være blandt oplevelserne, der skal bygge på det nyeste inden for teknologi og interaktive forlystelser. Læs mere på www.eksploria.com Lundinnova skal være viden­ skabscenter for forsknings­

I Lund er planerne at bygge et videnskabs­ center med navnet Lundinnova, hvor man kan lære om alt det, der kommer ud af forsknings­ centrene ESS og Max IV. Begge steder er forlystelser med sjov for både børn og voksne – men også en ny form for underholdning i en verden, hvor pangfarver og store rutsje­ baner ikke alene skaber et turistmål. Der skal indhold til. Og Øresundsregionen vil i front.

– Tanken er, at vi skal bygge en virtuel park på nettet, før vi overhovedet bygger parken i virkeligheden. Vi vil forsøge at skabe en slags community-følelse, hvor fremtidige besøgende selv kan være med til at bestemme, hvad man gerne vil opleve i parken. På den måde håber vi at tiltrække kunderne, allerede inden vi over­ hovedet har åbnet, siger Christer Persson. Samtidig går Eksploria efter at producere sin egen energi og madvarer til kunderne på selve temaparkens område. Målet er at lære de besøgende om, at man godt kan leve et bæredygtigt liv – selv når man skal more sig. Hvilket også går igen i parkens motto: ”Save the World. And have fun doing it!”

centrene MAX IV og ESS, som åbner i Lund i henholdsvis 2015 og 2019. Her skal under­ holdningen bestå af indsigt i den nyeste forskning inden for alt fra medicin, teknik, informations­ videnskab, energi, klima og miljø. Alt skal baseres på Lunds egne forskningsresultater. Lundinnova er stadig i et så tidligt stadie, at de ingen hjemmeside har.

Bæredygtig viden I Malmø har planerne om en videnbaseret temapark med bæredygtighed som base været på tegnebrættet siden 1991. Og selv om tegningerne har ændret sig i løbet af årene, er planen stadig i grove træk den samme. – Vi vil prøve at lave en temapark, der blander moderne virtuel teknik og spændende ”rides” med muligheden for at eksperimentere og prøve ting selv inden for vores tema, som er bæredygtighed og klima, og hvordan man selv kan påvirke verden, siger Christer Persson, bestyrelsesformand for Eksploria Edutainment. Det er første gang, at nogen prøver at samle netop klimaforandringer og menneskets indvirken på naturen i en temapark. Og hos Eksploria er man klar til at udnytte den nye teknik helt ud.

6 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11

Eksploria Edutainment satser på en million besøgende om året, og håbet er at kunne åbne parken allerede i 2016. – Vi arbejder parallelt med Malmö Stad, som har afsat 100.000 kvadratmeter grund ved Svågertorp til vores projekt. Vores del af arbejdet er så at finde investorer, der vil hjælpe med at bygge parken, så vi kan åbne i 2016, siger Christer Persson.

Viden som sjov I Lund er planerne stadig knap så afklarede, men én ting er sikkert: Om få år står de to forskningsfaciliteter MAX IV og ESS klar. Og samtidig er det også sikkert, at begge steder skal have et besøgscenter, hvor gæster fra hele verden kan lære om, hvad de to for­ skningsanlæg udretter. Men i stedet for bare at invitere gæster indenfor til information er planerne at omdanne besøgscentret til en reel temapark for viden.


– Det er så ideen, at man i dette center kan lære om alt det, man gør for medicinsk forskning, videnskab, teknik, informations­ videnskab og udvikling inden for energi, klima og miljø her i Lund og især på ESS og MAX IV, siger Allan Larsson, der er ordførende for Lunds Universitet og en af hovedmændene bag det nye projekt, som har fået navnet ”Lundinnova”, en sammentrækning af ordene Lund og Innovation. Målgruppen er ung som gammel. Men mest af alt alle, der har interesse i viden og moderne forskning. – Vi går efter dem, vi kalder vidensturister. Turismen i dag har ændret karakter. Der skal mere indhold i besøget, og der er Lund jo et område, der er bygget på videnskab og forskning, siger Allan Larsson. Inspirationen kommer fra Eksperimentarium i København, som er et videnbaseret legeland og Universeum i Göteborg, der fokuserer på biologi fra de højeste fjelde til havets dyb. Med 500.000 besøgende om året ligger Universeum på samme niveau som Lundinnova håber at opnå.

Plads til flere temaparker Både Eksploria Edutainment og Lundinnova går altså efter de videnhungrende turister, men alligevel mener Allan Larsson, at der er plads til begge turistmål. – Der er jo forskel på, hvad vi står for, og hvilke gæster vi vil få. Jeg ser Eksploria Edutainment mere som et sted, hvor de ser fremad og går efter science fiction-eventyret, mens vi på Lundinnova vil dyrke videnskab og kundskab og bygge alt på forskning. Og så ser vi jo, at der er masser af kunder til disse typer viden­ tunge temaparker, siger han.

Eksploria Edutainment er navnet på Malmøs nyeste skud på stammen af forlystelsesparker. Men modsat de klassiske attraktioner vil Eksploria gerne lære sine besøg­ ende noget om bæredygtighed og klimaforandringer. Sammen med Lundinnova, Lunds forsøg på at skabe en forlystelsespark bygget på den nyeste forskning, vil Eksploria rykke Skåne i front inden for moderne temaparker for hjernen.

Der er ikke sat åbningsdato på Lundinnova. Men Allan Larsson har en drøm om, hvornår Lundinnova skal åbne. – I 2016 har Lunds Universitet 350-års jubilæum. Og det er da oplagt at fejre det med noget, der handler om fremtiden, siger han.

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11 / 7


TEMA: Forlystelser til hjernen

Rock, fisk og middelalder skal trække turister til Danmark Her finder du mere om de nye attraktioner

Danmarks Rockmuseum www.danmarksrockmuseum.dk Maritim Museum

Mens Skåne satser på viden og bæredygtighed i fremtidens attraktioner, er de sjællandske og bornholmske planer for Øresundsregionens fremtidige trækplastre forankret i lokalområdets historie og natur. Her satser man på rockmusik, søfart, havets dyb og middelalderen i ny og spændende indpakning.

www.maritime-museum.dk Den Blå Planet www.denblaplanet.dk Historama www.bornholmsmiddelalder­center.dk

A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n , f o t o : D a n m a r k s R o c k m u s e u m o g D a n m a r k s A k v a r i u m

Mens planerne for Lundinnova og Eksploria Edutainment i Skåne stadig er i deres vorden, åbner en række danske attraktioner dørene inden for få år. I Helsingør arbejdes der for tiden på at bygge et nyt og forbedret Søfartsmuseum, der skal fortælle om dansk søfartshistorie gennem tiden. Rammerne bliver et nybyggeri tegnet af arkitektgruppen BIG, som efterhånden har nået international anerkendelse, og antallet af besøgende forventes at rykke fra 40.000 årligt til nærmere 60.000 – 70.000 menne­ sker. Også Danmarks Akvarium bygger på deres ”Den Blå Planet” ved Kastrup, der skal over­ tage pladsen fra det nuværende akvarium i Charlottenlund. Og der bliver tale om noget af en udvidelse. Med 9.000 kvm bliver Den Blå Planet Nordeuropas største akvarium. Målet er at tiltrække 700.000 besøgende årligt.

Rock til folket Knap så store mål har Danmarks Rockmuseum i Roskilde. Her håber man på at tiltrække 100.000 årlige besøgende til et museum, der helt sikkert vil dele vandene. – Vi går efter et bredt publikum, men man skal nok være musikinteresseret eller bare elske musik, før man besøger rockmuseet, siger kommunikationsansvarlig Lise Hammershøj.

Byggeriet af Danmarks Akvariums nye slagskib, Den Blå Planet i Kastrup, er allerede godt i gang. Det samme er Maritim Museum i Helsingør, mens Danmarks Rockmuseum i Roskilde for tiden har en arkitektkonkurrence om, hvem der skal tegne bygningerne. Vejnavnet er dog på plads: Rabalderstræde…

8 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11

Alligevel satser museet på at få de unge til at strømme til via sin blanding af musikalske klenodier, historiske tilgang til musikken og ikke mindst sit lydlaboratorium. Som i Skåne er målet at aktivere de besøgende, så de ikke bare ser på, men lige så meget oplever, agerer og lærer. – Vi anser vores lydlaboratorium for at være mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, end selve udstillingen på museet, siger Line Hammershøj. – Her kan både voksne og børn lære, hvad det vil sige at arbejde med musikken. Man kan få lov at komponere, spille musik, indspille, producere, redigere og stå på en scene og trykke den af. Det bliver i høj grad interaktivt, og vi satser på at lave et musikeksperiment­ arium, som vil sige noget ikke bare til unge, men også til ældre, siger hun. Først færdigt bliver Søfartsmuseet i Helsingør i 2013 sammen med Den Blå Planet i Kastrup, mens Danmarks Rockmuseum i Roskilde åbner i 2014. Også på Bornholm arbejder man på at tiltrække turister med nytænkning af det lokale. Her skal øens historiske perspektiver udvides i det såkaldte ”Historama” – et levende middelaldercenter. Historama er dog endnu på planlægningsstadiet.


Fordybelse vinder over tanketom underholdning Når en række nye temaparker i Øresundsregionen vil tilbyde fordybelse og indlæring i stedet for rutsjebaner og pariserhjul, så er de på rette spor. Fordybelse og oplysning er helt i tråd med tiden, hvor det også handler om at se fremad, siger turismeforsker, der kritiserer danskerne for at stå lidt bag ved svenskerne, når det kommer til at se mulighederne. A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n

Tivoli er måske verdens ældste forlystelses­ park, og der skal nok være kunder i butikken hos Tivoli i mange år endnu. Men fremtidens forlystelsesparker behøver ikke nødvendigvis at være spækket med halsbrækkende rutsje­ baner og glitrende lys for at tiltrække et stort publikum. For når man i Skåne satser på viden, klima, miljø og forskning som lokkemidler, er man på rette spor, mener Jørgen Ole Bærenholdt, som er institutleder og professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet, RUC. – Der er ingen tvivl om, at de i Skåne har en pointe, når de satser på miljø, teknologi og viden. Der er et stort fremtidigt behov for den slags attraktioner, da de ikke kun er populære, men også kan skabe en vækst i området, siger Jørgen Ole Bærenholdt. Han mener ligefrem, at Skåne kan få en fordel, når det drejer sig om at tiltrække virksom­heder, arrangementer, store konfer­ encer og lignende til området, når de nye attraktioner står klar. – Man skal ikke glemme, at mennesker, der rejser, også er professionelle inden for et område. Og både når der skal planlægges store arrangementer og en ferietur, vil de søge mod de områder, hvor der er mest, der tiltrækker dem. På den måde kan Skåne sagtens få en fordel, når der skal vælges et sted at holde store events, siger Jørgen Ole Bærenholdt.

Eksperimentarium står alene Og at videnturisme er populært, skal man bare skæve til Eksperimentarium i København for at se. Her har gæsterne strømmet til siden åbningen. Men samtidig er Eksperimentarium

også et billede på, at meget lidt er sket inden for udviklingen af videnturisme i de sidste par år i Danmark.

Eksperimentarium i København har vist, at videnturisme kan være populært. Her strømmer de besøg­ ende stadig til.

– Eksperimentarium bliver ofte trukket frem som et forbillede for andre. Men hvem går videre? For Danmark har jo faktisk en masse at byde på, når hvad angår viden om vind­ energi og biomasseforskning. Men der er ingen, der har formået at udvikle det til turisme, siger Jørgen Ole Bærenholdt. Han mener, at svenskerne generelt er et stykke foran Danmark, når det handler om at tænke internationalt i turismesatsninger. – Nu får vi snart Danmarks Rockmuseum, der nok er en international satsning, men samtidig tager udgangspunkt i lokal forankring med Roskilde Festival som base. Og det ser vi meget med de danske attraktioner, hvor svenskerne er bedre til at være fremad­ skuende, siger Jørgen Ole Bærenholdt.

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11 / 9


Svenske skove og dansk afslappethed hitter på ferien Ud over valutafordele hvad kan så lokke svenskerne til Danmark? Og hvad går danskerne efter, når de pakker feriekufferten og sætter kursen mod Skåne? Fokus Øresund har undersøgt, hvad vi laver, når vi giver den som turister på den anden side af sundet.

A f P e r n i l l e F o r m s g a a rd , f o t o : J o h a n A l p , i m a g e b a n k . s w e d e n . s e o g W O C O

1. Hvad lavede du, sidst du var i København for at opleve byen som privatperson? Angivet i procent Spiste på restaurant 61 Gik rundt i byen 55 Shopping i indre by 39 Besøgte attraktioner 31 Besøgte museer 21 Shopping i Field’s etc. 13

Hvis du troede, at Den lille Havfrue var en selvskreven etter på enhver turists to do-liste i København, kender du ikke nok til de syd­ svenske gæster. Kun en ud af ti sydsvenskere lagde vejen forbi Langelinies turistmagnet, sidst de besøgte København. Det viser en undersøgelse, som Userneeds har gennemført for Wonderful Copenhagen.

Overnatning 11 Tog til Københavns omegn 11 Gik ud om aftenen 7 Besøgte venner/familie 6 Gik til koncert/festival 5 Gik til teater/opera 3 Gik til sportsbegivenhed 2 Organiseret turisttur 1 Udøvede sport 1 Andet 11

2. Hvilke af følgende attraktioner har du besøgt det sidste år? (2009 – 2010) Angivet i procent Nyhavn 31 Tivoli 30 Louisiana 22

Topscoreren blandt byens attraktioner er Nyhavn, som 31 procent besøgte på deres sidste visit. Men præcis samme procentdel valgte ikke at se én eneste seværdighed. – Mange svenskere har jo været i København før og lægger tit turen forbi, så de har ikke travlt med at se de store attraktioner. De kommer oftest herover for at have en hyggelig dag i byen, mærke stemningen og spise lidt god mad. På den måde adskiller sydsvenskerne sig markant fra dem, som kommer rejsende langvejs fra, siger projekt­ leder for Skandinavien hos Wonderful Copen­ hagen, Tina Estreich Steiwer.

– Svenskerne kan godt lide danskernes afslappede levevis. I Sverige plejer vi at sige ”Se livet fra den danske side. Se livet fra den lyse side”. Vi kan godt lide, at I ikke tager tingene så tungt. Forestillingen om, at danskere starter morge­ nen med en Gammel Dansk og akkompagnerer frokosten med øl, lever ifølge Andrés Näsman stadig blandt svenskere. De sætter derfor også kursen mod Danmark for at få del i de mere gammeldags stillbilleder med snaps og smørrebrød. – Tag nu Skindbuksen (restaurant i København, red.) – sådan et sted kan du ikke finde i Sverige, og i Tivoli kan man stadig finde en atmos­fære, som var vi 40 år tilbage i tiden. I har et godt miks af nye og gamle oplevelser i Danmark, mens Sverige savner lidt af den gamle stemning, siger Andréas Näsman. Han tilføjer, at Louisiana og de sydsjællandske øer med Lalandia på Lolland og de hvide strande på Falster i front også lokker mange svenskere.

Dram til morgen, øl til frokost

Postkort Sverige

Generelt er den danske hovedstad en af hovedårsagerne til, at svenskerne vælger at køre over broen, når det er ferietid. Knap hver anden svensker nævner moderne storby­ oplevelser som det, de søger, når de rejser til Danmark, viser en Visit Denmark-under­ søgelse. Det være sig kunstoplevelser på Statens Museum for Kunst og Glyptoteket eller shopping af dansk design i byens mange butikker.

Ligesom svenskerne i Danmark søger, hvad deres land ikke selv kan byde på, er de dybe skove og den stille ro forventeligt, hvad rigtig mange danskere sætter kurs mod i Skåne.

Bakken 19 Zoologisk Have 10 Den lille Havfrue 10 Amalienborg 7 Nationalmuseet 7 Det kongelige Teater 5 Danmarks Akvarium 4 Andre attraktioner 14 Ingen attraktioner 31 Kilde: Wonderful Copenhagen Analysen er gennemført af Userneeds gennem deres panel i Sydsverige. Svarene er baseret på 596 respondenter.

1 0 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11

Men der er også en anden og mere subtil faktor, der trækker, siger Andréas Näsman, der er markedschef for Sverige hos Visit Denmark.

– Det er frem for alt naturen, som danskerne kommer for at opleve. Den adskiller sig jo fra den danske med mange dybe skove og små bjerge. Så tager de ud at fiske, vandre eller sejle i kano, siger Ulrika Brink, der er markeds­ ansvarlig for Norden hos Tourism in Skåne. Pressechef i Visit Sweden, Anna Kron Boysen, tilføjer, at danskerne i en ny undersøgelse


udpeger Sydsverige som det mest attraktive nærområde til aktivferie. – Der er ikke nødvendigvis tale om ekstrem og hård sport, men mere den type aktivferie, hvor man vandrer og oplever den smukke natur.

– Sverige har fået en position som et sted, hvor man shopper, når man er på ferie. Der er et andet udbud, og så har der i lang tid været en valutafordel ved at handle i Sverige. Og selv om fordelen nu er lidt mindre end for et par år siden, er der faktisk flere ting, der stadig er billigere at købe, for eksempel elektronik og tøj.

Ifølge Anna Kron Boysen er naturområdet Kullen og Söderåsens Nationalpark to destinationer, som virkelig tiltrækker danskere, ligesom naturområderne i Nordøstskåne ligger højt på den danske hitliste.

Ulrika Brink håber da også, at de gode butikker i Malmø og Helsingborg fortsat kan lokke danskerne til Skåne, selv om de ikke får lige så meget for pengene som for to år siden.

– Her begynder naturen i højere grad at skille sig ud med indlandssøer, dybe skove og mere kuperet terræn. Danskernes klassiske sveriges­billede af en rød hytte ved en sø inde i en dyb skov finder de her.

– Valutakursen kommer nok til at påvirke shoppingsegmentet lidt, men jeg tror, at vi har fået skabt en vane hos folk. De tænker i højere grad på Sydsverige som destination, siger Ulrika Brink.

Shop amok

På den danske side forventer man efter nogle år med dårlige svenske besøgstal, at valuta­ kursen nu får bøtten til at vende.

Men skønne naturoplevelser er langt fra det eneste, danskerne har på dagsordenen, når de tager til Skåne. For selv om København for de fleste danskere er mere tilgængelig end Malmø og Helsing­ borg, shopper 60 procent af danskerne, når de er i Sverige, siger Anna Kron Boysen.

Det er den uberørte natur i Sydsverige, der oftest trækker danskerne mod Skåne… …mens det for svenskerne er danskernes afslappede mentalitet, der giver suset og noget andet, end man kan få derhjemme. Som Nyhavns idyl på en sommerdag.

Hvad søger svenskerne i Danmark?

5% 10% 14% 49% 19%

Moderne storbyoplevelser Sjov, leg og læring Det gode liv Aktiviteter og natur

Vi har allerede set en stigning og regner med at få en rigtig god sommer i år. Danskerne kan godt forvente at se mange svenskere i gade­billedet, siger Andréas Näsman.

Rundrejse Kilde: Visit Denmark

Når danskerne tager til Sydsverige, er disse faktorer afgørende 1. Shopping 2. D et er let og bekvemt at konme dertil 3. Pris 4. Venner/familie bor der 5. Naturoplevelser/landskabet Kilde: Visit Sweden

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11 / 11


– Den musikalske smeltedigel kan stadig vokse Her sker det Johannes Dybkjær Andersson peger på de to bedste steder at opdage ny musik i henholdsvis København og Malmø:

Øresundsregionens musikscene har et rystende stort potentiale i forhold til investeringerne. Det mener dansk-svensk branchemand, der savner flere satsninger på tværs af sundet. Selv lancerer han nu et malmøband i Danmark.

Malmø Babel – fordi de tør. Booker skævt, internationalt og har gode vibes. De engagerer folk fra forskellige dele af kultur­ miljøet. This Is Heads hjemme­ bane. Sommarscen – en udendørs festival, der er spredt over hele sommeren med gratis koncerter forskellige steder i byen. Her bryder de rammerne og præsen­ terer alt fra avantgarde til folk – altid med et tvist. København

A f D a n n i Tr a v n , f o t o : E m m a S v e n s s o n o g K r i s t i a n B r a s e n

I januar måned havde hele det svenske musik­ liv øjnene rettet mod landets vigtigste prisud­ deling, der ligesom i Danmark hedder P3 Guld. Kategorien ”Årets Pop” havde ét altoverskyg­ gende navn i verdensstjernen Robyn, men kuverten rummede sensationelt navnet på malmøbandet This Is Head. – Det er helt vanvittigt, sagde den forbavsede frontmand, Henric Claesson, fra podiet.

KB18 – den er åbnet i Kødbyen. En hård start tror jeg, men utro­ ligt gode bookings. Jeg har haft flere af dette års ahaoplevelser dernede, blandt andet Messy Shelters, Listener og Causa Sui. Vega – de er igen kommet på banen som vindue og har med flere nye temaklubber sat fokus på ’nyopdagelser.’ Har været godt springbræt for Brother Grimm og Emma Acs samt svenske Familjen og Jonathan Johansson.

Nyheden nåede Johannes Dybkjær Andersson få sekunder senere. Også han jublede. Gennem flere år har han nemlig været en af hovedkræfterne i at få den rytmiske musik i henholdsvis København og Malmø til at bruge hinanden både kunstnerisk og kommercielt. Derfor havde han længe haft et godt øje til This Is Head, og nu står han via sit job som marketingchef hos Sony Music Denmark bag lanceringen af dem i Danmark. – Det hele bunder i, at jeg har haft en lykkelig opvækst som tosproget, siger Johannes Dybkjær Andersson, hvis mor er svensk, mens faren er dansk. Og han har selv boet i Malmø mellem 2005 og 2009. – Jeg har kunnet se, at vi har to kulturer, der geografisk ligger meget tæt på hinanden, men som på områder som udtryk og ambition er vidt forskellige. Det har fascineret mig helt vildt, og den rigdom har jeg ikke kunnet give slip på, siger han.

Skandinaviens Berlin Det er en rigdom, som sagtens kunne vokse, og flere ville kunne få noget ud af, hvis man udnyttede potentialet i regionen bedre, mener han.

1 2 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11

– Der er sket mere, siden broen kom, men smeltedigelen kan vokse og blive mere frugt­ bar, hvis man arbejder mere sammen. Poten­ tialet er rystende stort i forhold til investerin­ gerne. Sammenlagt har Malmø og København en størrelse, der svarer til Berlin, som er Euro­ pas største kulturmetropol. Og vi har de sam­ me uspolerede kvarterer, der huser en masse kreative kræfter. Der er ingen, som plagierer hinanden eller kører i samme spor. Muligheden for at have et Miniberlin i regionen ligger ligefor, siger Johannes Dybkjær Andersson. Ikke mindst musiklivet kunne udvide lege­ pladsen. Her har Johannes Dybkjær Andersson selv været græsrod og kæmpet med at få såvel private som kommunale kræfter til at investere i tiltag, som kunne give regionen nye kunstneriske muskler. Men integrationen bliver holdt tilbage af gamle vaner. – I Sverige er man gearet mod resten af verden. Her sidder branchen i Stockholm og kigger mod London og New York. De tænker internationalt fra starten, hvor du i Danmark tænker mere på først og fremmest at slå igennem herhjemme, siger Johannes Dybkjær Andersson. På den måde er det også forskelligt, hvad der skal justeres i de nationale tankesæt. Svenske musikinvestorer og kunstnere i Malmø bør ikke stirre sig blinde på Stockholm, men huske, at de har en boblende storby lige i baghaven, og deres danske kollegaer skal have modet til at krydse sundet. For begges vedkommende kan man, som Johannes Dybkjær Andersson udtrykker det, få hjemmebanefordel to steder, hvilket rent økonomisk eksempelvis kan afspejle sig i en udvidet koncertvirksomhed.


Johannes Dybkjær Andersson, marketingschef hos Sony Music Denmark, vil gerne se mere svensk musik i Danmark. Og omvendt. Potentialet er der, mener han, men for få tager chancen.

Et udvalg af Johannes Dybkjær Anderssons initiativer – Han grundlagde det dansksvenske band Lampshade, som var bosiddende i Malmø gennem flere år. I Sverige blev de betragtet som svenskere og i Danmark som danskere.

– Fra dansk side er det bemærkelsesværdigt så lidt, der investeres i at være til stede med dansk musik i Malmø. Det kunne i første omgang være én scene én dag på Sommar­ scen, hvor man præsenterede danske navne eller genoptog traditionen med at have en dansk dag på Malmöfestivalen. Man kunne med et snuptag øge sin udbredelse i storby­ områder med 20 – 25 procent. Tidligere har svenskerne været meget arrogante over for den musik, som kom fra Danmark, men det er ved at vende nu, og det bør man udnytte.

Han peger på, at for første gang siden Kim Larsen nyder dansksyngende kunstnere, nemlig Rasmus Seebach og Medina, populari­ tet i Sverige, og sideløbende har navne som Efterklang, Fallulah, Volbeat og Alphabeat også medvind. – Så danskerne er ved at få selvtillid, men der er lang vej endnu, konstaterer Johannes Dybkjær Andersson.

– Han har, støttet af Music Export Denmark og Dansk Rock Samråd, arrangeret Klubb Smørre­b röd med P3-værten Carsten Holm, hvor de fik dan­ ske navne til at spille i Malmø. – I 2010 turnerede han med sin ægtefælle, sangerinden Rebek­ kaMaria, i Danmark og Sverige sammen med malmøsangeren Jonathan Johansson. Konceptet var, at RebekkaMaria var hovedattraktionen i Danmark, og Jonathan Johansson var hovedattraktionen i Sverige.

En fordel med Danmark tæt på

– I rollen som marketingchef hos Sony Music har han blandt andet lanceret Lundsangerinden, Amanda Jenssen

Med debutalbummet ”0001” ude i Danmark og en optræden på Roskilde Festival er kvar­ tetten This Is Head det næste malmønavn, som lægger an til at etablere sig i Danmark – ligesom deres ven Jonathan Johansson gjorde det i 2010 med sit P3-hit ”Aldrig Ensam”.

i stedet afsøge ukendte territorier. Det passer godt ind i Henric Claessons billede af forskel­ len mellem musikscenen i Danmark og Sverige. – I Sverige søger man meget efter noget nyt, mens det i Danmark ofte er back to basics. Danmark er mere et rockland, siger han.

og nu malmøbandet This Is Head i Danmark. – Som koncertbooker fik han de danske kunstnere Under Byen og Karsten Pflum på plakaten for Sommarscen i 2008.

– Som band er det en fordel for os at være i Malmø, for det gør os meget mere tilgænge­ lige for et dansk publikum. Det er nemt for os at komme til København og spille koncerter. Stockholm ligger langt væk, så København virker mere som vores hovedstad, siger forsanger Henric Claesson. Selv brygger This Is Head en distinkt, eksperi­ menterende genremikstur med en masse instrumentale passager. Ambitionen har været at skubbe alle inspirationskilder til side og

This Is Head F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11 / 1 3


Sverige lokker med spændende job til it-specialister Skatteregler Skat af den ansattes lønindkomst skal betales i det land, hvor arbejdet bliver udført. Det kan i Sverige gøres på to måder: En ansat, der pendler fra sin

1.000 fyrede Nokia-ansatte i Danmark kommer ikke til at gå arbejdsløse længe. I Sverige hungrer man efter kvalificeret it- og telepersonale. Og det er bare med at søge, lyder det fra to danskere hos Sony Ericsson i Lund, der ser flere ligheder end forskelle mellem danske og svenske arbejdspladser.

bolig i Danmark til en virksomhed i Sverige, kan vælge at blive beskattet ud fra en ordning, der hedder ”särskild inkomstskatt för utomlands bosatta” (SINK). SINK er en statslig bruttoskat på 25 procent af den svenske arbejdsindkomst. Alternativt skal medarbejderen beskattes efter ”inkomstskatte­ lagen”. Det vil sige samme regler som gælder for svenskere, der bor i Sverige. Kilde:

www.oresunddirektbusiness.dk

Både Niclas Olesen (i jakke) og Søren Just Pedersen er ansat hos Sony Ericsson i Lund. De to danskere opfordrer deres fyrede kolleger fra Nokia til at søge mod Skåne efter arbejde, for forskellene er små, og arbejdet mindst ligeså spændende.

A f M e t t e Va a b e n g a a rd , f o t o : P e t e r B r i n c h

Om mindre end et år lukker Nokias udviklings­ afdeling i København, men de 1.000 medarbej­ dere, hvis stillinger bliver nedlagt, behøver ikke at hænge fast i ledigheden. Internationale it- og mobilvirksomheder med hovedsæde i Sydsverige efterspørger konstant højtkvalifi­ ceret arbejdskraft, og Nokia er allerede nu i fuld gang med at finde nye arbejdspladser på begge sider af Øresund til de 1.000 med­ arbejdere. – Vi er i øjeblikket i gang med at kvalificere de mange virksomheder i Øresundsregionen, der kan være interesseret i at aftage nogle af vores medarbejdere, og om en måned går vi i gang med at formidle kontakten, siger Peter Ib, der står for Nokias bridge-program i Danmark.

Behov for højtkvalificeret arbejdskraft Der findes ikke nogen aktuel opgørelse over, hvor mange ingeniører der krydser Øresund for at gå på arbejde, men for nogle år siden anslog man, at forholdet var en dansk ingeniør for hver 4 – 5 svenskere. Nu tyder det på, at bøtten vender. Nogle af de virksomheder, der kan bruge de danske ingeniører, er Sony Ericsson, Axis Communication og Gambro Research, der alle har hovedkontor i Lund. Alle har de behov for at udvide medarbejderstaben de kommende år, lyder det fra HR-afdelingerne i de tre virksomheder. Og hos den danske ingeniørforening IDA og Sveriges Ingenjörer fornemmer man stigende dansk interesse for de fælles medlemsarrangementer og semina­ rer, der orienterer om forhold og muligheder på den anden side af Øresund. – Ingeniører har ikke svært ved at finde job i Sydsverige. De store virksomheder har altid ledige stillinger, og der oprettes formodentlig flere, hvis man ser et overskud af velkvalifice­ ret arbejdskraft. Sådan har det været tidligere. Desuden er Lund en universitetsby med et stærkt forskningsmiljø. Det skaber et stort vækstlag af mindre, innovative virksomheder, siger Ulf Bengtsson, der er forbundsformand i Sveriges Ingenjörer.

Ikke længere til Lund end til Ballerup En af de danskere, der allerede har taget springet til Sverige, er Niklas Olesen, der er cand. merc. og arbejder som head of portfolio planning hos Sony Ericsson. Han arbejdede oprindelig hos Ericsson Mobile Phones i Danmark, men da afdelingen lukkede for

1 4 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11


ti år siden, fik han tilbudt en tilsvarende stilling i Lund. Efter tre år skiftede han så til Nokia i København, inden han for et par år siden vendte tilbage til en ny stilling hos Sony Ericsson. – Jeg bor i Dragør, og jeg fandt ud af, at trans­ porttiden er stort set den samme, hvad enten jeg pendler til Ballerup eller til Lund. Turen over sundet kan oven i købet lade sig gøre med offentlig transport, fordi der nu er indført gennemgående tog til Lund. Jeg prioriterer dog friheden til selv at bestemme, hvornår jeg vil hjem, så derfor kører jeg i bil. Det er et valg, man træffer, siger Niklas Olesen. – Jeg synes ikke, der er den store forskel på, om man arbejder i Danmark eller i Sverige. Opgaverne er de samme. Lønnen er måske lidt lavere i Sverige på grund af valutakursen, men det er skatten også, så økonomien hænger sammen, siger Ulf Bengtsson.

Svensk fokus på processer Han synes, kulturen på svenske og danske arbejdspladser ligner hinanden til forveksling. Folk er sociale, og det sker tit, at man spiser morgenmad eller kage sammen. Hvis der er en forskel, er det i ledelsesstilen. – Danskerne er nok mere direkte og konfronte­ rende, når der træffes beslutninger, mens svenskerne har større fokus på processer. Sverige har også en stærk mødekultur, men derudover oplever jeg ingen forskel. under­ streger Niklas Olesen.

Global virksomhed med mange muligheder En af de andre danskere hos Sony Ericsson i Lund er head of product communication, Søren Just Pedersen, men han har taget springet fuldt ud og er flyttet til Sverige, hvor han nu har boet i en årrække. – Vi arbejder i en global telekommunikations­ virksomhed, så forholdene er næsten de samme, uanset om man sidder i København eller Lund eller Kuala Lumpur. Faren ved at arbejde hos Sony Ericsson i Sverige er, at man trives så godt, det er svært at komme derfra igen. Koncernen er så tilpas stor, at man ikke behøver skifte arbejdsgiver, hvis man trænger til nye udfordringer. Her står alle muligheder åbne, siger Søren Just Pedersen.

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 11 / 1 5


Al henvendelse til: Øresundsbro Konsortiet, redaktionen@oresundsbron.com

PP

Post Danmark

Magasinpost MMP ID-nr. 46504

Stor kampagne skal aflive myten om ”den dyre bro” I disse dage fortæller en stor kampagne i både Danmark og Sverige, hvordan man kan køre over Øresundsbron til halv pris. Målet er at ændre billedet i befolkningen af ”den dyre bro”. Et billede, der stadig hænger fast, ti år efter Øresundsbron åbnede.

A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n

Fuld pris eller halv pris? Hvad vil du helst betale? Med dette simple spørgsmål forsøger Øresundsbron i en kampagne for tiden at fortælle, at det faktisk ikke behøver at koste så meget at tage en smuttur til København eller på weekend i Skåne, hvis man får en BroPas-aftale. Og behovet for kampagnen er der. I en under­ søgelse, som Øresundsbron gennemførte med 2.000 respondenter fra Sverige og Danmark, svarede kun halvdelen af de adspurgte rigtigt, nemlig at prisen med en BroPas-aftale er 145 DKK på hverdage og bare 115 DKK i weekender – hvilket er halv pris i forhold til kontantprisen. Samtidig er der stadig mange, der ikke ved, at en BroPas-aftale betaler sig allerede efter den første tur.

16 / FO K U S Ø R ES U N D 2 011

– Vi oplever desværre, at myten om den dyre bro hænger ved, her ti år efter vi åbnede for­ bindelsen. Og det er ærgerligt, at så få ved, hvor meget de sparer ved at indgå en BroPasaftale, siger salgsdirektør Fredrik Jenfjord. Derfor har Øresundsbron lanceret kampagnen, der både kører på tv, i trykte medier, websites og sociale medier. – Vi har blandt andet lavet en række små reklamefilm, der skal vises på dansk og svensk tv og i en humoristisk tone gøre opmærksom på, at det er utrolig let at køre over broen til halv pris, siger marketing­ ansvarlig Nina Thestrup Wulff. Kampagnen kan ses på Øresundsbrons hjemmeside, www.oresundsbron.com. Her kan man også anskaffe sig en BroPas-­ aftale.


fokus_2011_03_dk