Issuu on Google+

FOKUS ØRESU ND NR. 3 JUNI 2009

NYT OM ØRESUNDSREGIONEN

Danske aviser er begyndt at trykke i Sverige Flere danske aviser søger nu over Øresund til svenske trykkerier for at få trykt deres danske aviser. I år er MetroXpress og Ekstra Bladet begyndt at trykke aviser hos Malmö Tidningstryck,

som lokker med en hurtigere trykpresse, bedre kvalitet, billigere arbejdskraft og god logistik. Og flere danske aviser er ved at følge trop. Side 3

LEDER Er vi klar til ESS? Side 2 Vi venter stadig på statistik for øresundstogene Side 7 Broen dæmper belysningen og sparer på strømmen Side 8

Norwichterrieren Nelson pendler med sin ejer, Lone Denker, mellem Limhamn og Ballerup. Det betyder, at han skal have ny dyr ormekur hver eneste måned.

Broløbet i 2000 samlede cirka 80.000 løbere.

Øresundsbron fejrer 10 år med nyt broløb Side 8

”Besværligt og dyrt at tage hunden med” Den øgede bevægelighed i Øresundsregionen gælder ikke hunde og katte eller andre husdyr. Mange krav skal være opfyldt før dyrene må passere grænsen til Sverige.

– Man må forberede sig på, at det tager tid, er besværligt og dyrt, siger Malene Mørk, en dansk dyrlæge som i et par år har boet ved brofæstet på den svenske side.

Pehr Andersson, Malmös nye erhvervschef:

”Det skal være attraktivt at etablere sig her”

Side 4 – 6

Side 10 Frank Jensen:

Vellykket matchmaking for Øresund IT

Der sker ikke nok i regionen Overborgmesterkandidat i København, Frank Jensen (S), efterlyser politisk fightervilje til at skabe en bedre Øresundsregion. Politikerne og erhvervslivet har sovet i timen og stoppet områdets vækst.

Side 11

Bedre forhold for pendlere, forskning og erhverv er bare nogle af de krav, Frank Jensen stiller i sin skarpe kronik her i Fokus Øresund. Som han siger: Øresundsregionen skal lykkes. Side 13

Læserne giver Fokus Øresund flotte karakterer

>>> Side 12

Mere selvbetjening hos SkatØresund næste år Side 14


Verdens bedste Larsson ”Vi tager globalt lederskab inden for materialeforskningen”. Intet mindre. Det er Sveriges særlige ESS-forkæmper Allan Larssons korte sammenfatning på det succesfulde arbejde som han sammen med danske Michael Christiansen har gjort for at få forsknings­ anlægget til Lund og København. Det er bare at ønske de to herrer, regionen og os alle sammen til lykke.

Allan Larsson

Materialeforskningen har givet os supersmå batterier, så vi kan lave pace-makers. Den er en forudsætning for mobiltelefonen, kontakt­ linsen, cykler med stel af kulfiber, udvikling af kosmetiske produkter og mange, mange flere forbedringer af de produkter, som vi anvender i hverdagen. Og nu skal der forskes videre i Lund, hvor selve neutron-anlægget skal bygges, og i København, hvor beregningsfaciliteterne opbygges. Der findes to andre, tilsvarende, anlæg i verden: et i Tennessee i USA og et lige uden for Tokyo i Japan.

Redaktion: Thomas Hedberg (redaktør) Jacob Vestergaard Karsten Østergaard Nielsen Britt Andresen Jesper Skjønnemand Gitte Tage Stoustrup Dette og tidligere nyhedsbreve kan også læses på www.oresundsbron.com ISSN: 1600-972X Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 1601 København V Tlf.: 33 41 60 00 redaktionen@oresundsbron.com Design: BGRAPHIC Tryk: KLS Grafisk Hus, København Trykt oplag: cirka 18.000 styk Internet: cirka 6.000 abonnenter Ansvarlig udgiver: Caroline Ullman-Hammer

2 / FOKUS ØRESUND JUNI 2009

I de næste to år opgraderes tegningerne og planerne for ESS-anlægget, der ventes at koste 1,5 mia. Euro, med den seneste viden, og i 2019 er det bygget færdigt.

Der­efter kommer nogle år med indkøring og kalibrering og fra 2025 vil det være fuldt funktionsdygtigt. Til den tid vil næste generation af Nobelpristagere gøre deres forskning i Øresunds­ regionen. 2000 forskere ventes årligt at komme til regionen for at arbejde på anlægget og flere internationale virksomheders forsk­ ningsafdelinger kan meget vel blive placeret i regionen. Et globalt set attraktivt forskningsanlæg giver mulighed for mange internationale kontakter og tilflyttere. Tusindvis af udlændinge med deres familier kommer til regionen , både i opbygningsfasen og senere, når anlægget er i drift. Det stiller krav til skoler, skatteregler, pensionsregler – og ikke mindst til imøde­ kommenhed på det menneskelige plan, hvad enten det er på arbejde, i børnehaven eller på ESS. Måske skulle vi spørge: ESS er klar til os – men er vi klar til ESS? Heldigvis har vi nogle år til at forberede os både på det formelle og det menneskelige plan. Jacob Vestergaard markedsdirektør, Øresundsbron

Tak for tilliden Tillid er en redaktions eneste virkelig aktiv. Det tager lang tid at bygge op, men kan blive tilintetgjort på en studs. Det er derfor glæde­ ligt at se resultatet af vores læserunder­ søgelse, som vi fortæller om på side 12. En klar majoritet anser artiklerne i Fokus Øresund for at være informative og troværdige. Det er særdeles gode karakterer.

Vi har nu udgivet 40 numre af Fokus Øresund i syv år i den hensigt og med det formål at blive et troværdigt nyhedsmedie for Øresundsregio­ nen. Og det vil vi fortsætte med i fremtiden, da mediedækningen i Øresundsregionen stadig ikke rigtigt magter at slå bro over Øresund. Og vi vil anstrenge os på de punkter, som I læsere har påpeget: Flere artikler om kultur, turisme og trafik/infrastruktur. Tak for tilliden. Thomas Hedberg, redaktør thh@oresundsbron.com


Danske aviser er begyndt at trykke i Sverige To danske aviser er gået over til den anden side, og får nu trykt deres aviser i Sverige. Moderne maskiner, godt håndværk og nem levering har sat svensk tryk på de danske sider. Og flere danske aviser kan meget vel følge strømmen indenfor kort tid. A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n

Når du tager en MetroXpress på banegården eller ved bussen, så får du svensk tryksværte på fingrene. Siden januar måned i år er de danske gratisaviser nemlig blevet trykt i Sverige.

Malmö Tidningstryck er et nyt trykkeri, der først åbnede dørene i januar i år, men forretningen kører allerede strygende, ikke mindst takket være de danske kunder.

– Vores gamle trykkeriaftale udløb, og vi fik et rigtigt godt tilbud fra et svensk trykkeri, så vi slog til, siger direktør Kim Madsen fra MetroXpress.

– Det er svært at finde et sted, der er bedre placeret distributionsmæssigt, siger admini­ strerende direktør for Malmö Tidningstryck, John Andersen.

Dermed blev MetroXpress den første danske avis til at gå udenlands for at få trykt sine danske aviser. Men allerede i marts måned fulgte Ekstra Bladet trop. Den korte afstand, godt håndværk, tempoet og ikke mindst trykkvaliteten har været afgørende for avisernes valg om at trykke aviser på den anden side af Øresund.

– Vi ligger 10 km fra betalingsanlægget til broen og kan nå hele Sjælland indenfor kort tid. Samtidig kan vi nå rundt i Skåne, hvor en række aviser står overfor at enten skifte deres trykpresse eller købe servicen fra trykkerier som vores. Så vi forventer, at vi får flere aviser ind fra Sverige, men så sandelig også fra Danmark, siger han.

– Der er tale om maskiner i Sverige som kan trykke langt mere og hurtigere end tidligere. Det betyder vi sparer penge i lønomkostninger og samtidig kan få vores aviser hurtigere på gaden. Og når kvaliteten samtidig er i top, er det en rigtig god aftale, siger Hans Peter Nissen, logistikdirektør for JP/Politikens Hus.

Og de danske kunder er mere end tilfredse. Indtil videre trykker JP/Politikens Hus kun Ekstra Bladets lørdagsudgave i Malmö, men ifølge Hans Peter Nissen kan flere af medie­husets aviser meget vel følge trop i fremtiden.

Det er Malmö Tidningstryck, der står for trykningen af de danske aviser. Her trykker man også Skånska Dagbladet hele ugen, men får alligevel tid til at køre 130.000 eksemplarer af MetroXpress på alle hverdage og 20.000 eksemplarer af Ekstra Bladet om lørdagen. Dermed dækker Malmö Tidnings­ tryck hele Østdanmarks oplag af MetroXpress og hele landets abonnenter på Ekstra Bladets lørdagavis. – De aviser vi får trykt i Sverige, ender hos abonnenter over hele landet. Så en avis trykt i Malmö om natten kan ende i Hjørring samme morgen, siger Hans Peter Nissen.

MetroXpress blev den første danske avis til at gå udenlands for at få trykt sine aviser. Foto: Christian Ringbæk/Scanpix

– Det er et topmoderne trykkeri, og vi er meget glade for både kvalitet, tempo og levering. Så jeg tror helt sikkert, at vi kommer til at trykke flere aviser i Sverige for fremtiden, siger han. Også Kim Larsen har Malmö og omegn i spil til sin anden avis, 24Timer. – Vi er bundet af en kontrakt med et andet trykkeri, men den udløber på et tidspunkt og når det sker, så vil jeg ikke være overrasket, hvis vi tager imod et tilbud fra den svenske side. Vi er meget opmærksomme på markedet i Skåne, siger han.

FOKUS ØRESUND JUNI 2009 / 3


Ikke større bevægelighed over Øresund for husdyr Med Øresundsbron er det blevet væsentligt nemmere at bevæge sig mellem Sverige og Danmark. Den større bevægelighed omfatter dog ikke hunde, katte og andre dyr. En tur med hund fra Danmark til Sverige skal forberedes mindst et halvt år i forvejen. Af Mikael Ringman, foto Drago Prvulovic, MalmöBild

Fakta om rabies (hundegalskab) Sidste år blev 12 mennesker i Rusland og to i Ukraine smittet af rabies. Hvad angår dyr, blev der konstateret omkring 10.000 rabiestilfælde i Europa i 2008, hvoraf omkring 40 procent ramte

– Et besøg i Sverige kan få store konsekvenser, hvis man ikke har dyrets papirer i orden. Man skal være indstillet på, at det tager tid og er besværligt og dyrt, siger Malene Mørk, en dansk dyrlæge, som de sidste par år har boet ved brofæstet på den svenske side.

tamdyr og resten vilde dyr. Over en tredjedel af alle rabies­ smittede dyr i Europa er at finde i Rusland. Lande som Hvide­ rusland, Ukraine, Tyrkiet, Kroatien og Rumænien havde alle over 200 smittede dyr. I vores nabolande er der rabies i Letland og Litauen. Der er rapporteret enkelte tilfælde i Estland, Polen og Tyskland. Den dødelige sygdom smitter først og fremmest via bid. Kilde: www.who-rabies-bulletin.org

Om rævebændelorm Rævebændelorm er en sygdom,

Her har hun sammen med nogle kolleger åbnet dyrlægeklinikken Veterinärgruppen i Tygelsjö. De følger problematikken med at indføre hund og kat fra Danmark til Sverige på nært hold. Sverige vil undgå at indføre sygdomme som rabies (hundegaleskab)og rævebændelorm i landet og stiller derfor skrappe krav til ind­ førsel af dyr fra det europæiskse kontinent, som Danmark er en del af. Reglerne er betydeligt skrappere, hvis man rejser med hund fra Danmark til Sverige, end hvis man kommer fra Norge. – Dels har vi dem, som tænker, at ”det er er nok ikke så farligt” og tager chancen og satser på ikke at blive stoppet. Dels har vi dem, som virkelig forsøger at gøre det rigtige, men som glemmer noget. I begge tilfælde kan det medføre store problemer, siger Malene Mørk.

som først i de senere år er nået til Danmark. Et fåtal heraf er noteret blandt ræve i forstæderne nord for København. Sygdommen er meget almindelig i Alperne, hvor den i visse regio­

Mange krav skal opfyldes For at få tilladelse til at rejse ind i Sverige fra Danmark med hund eller kat kræves der følgende:

ner rammer hver anden ræv, hvor den også forekommer i afføringen hos får, hunde og katte. Det har blandt andet medført, at man er restriktiv med at plukke vilde bær og svampe. Sygdommen kan smitte mennesker, som kan få alvorlige leverskader – i visse tilfælde med dødelig udgang. Kilde: www.sjv.se

4 / FOKUS ØRESUND JUNI 2009

1. Id-mærkning i form af chip aller tatovering 2. Rabiesvaccination. Det er nok med en enkelt dosis for at opfylde punkt 3, men mange anbefaler to doser, som gives med en måneds mellemrum. 3. Blodprøve, som påviser rabiesantistoffer på godkendt niveau. Tages tidligst 120 dage efter den sidste vaccination.

4. Pas, som udfærdiges af dyrlæge, når punkt 3 er opfyldt. 5. Ormekur. Hvis man tager kortere ture til og fra Danmark, kan man få et fireuger­ scertifikat. Så giver en svensk dyrlæge en ormekur hver fjerde uge, hvorefter et nyt certifikat bliver udfærdiget. I alle andre tilfælde skal en dyrlæge i Danmark give dyret en ormekur inden for ti dage før indførsel. Certifikatet skal vedlægges eller ligge i passet. – Der er ingen genveje. Hvis man vil have sit kæledyr med på sommerferie, skal man begynde at forberede det senest i januar, siger Malene Mørk. Der er hunde, som ikke reagerer på vaccinen ved at danne antistoffer. Hun fortæller om en hundeejer, som gjorde alt det rigtige og gav sin hund to rapiesindsprøjtninger for at være på den sikre side. Til trods herfor nåede hunden ifølge blodprøven ikke at danne nok antistoffer. – Det var bare at begynde forfra på hele proceduren igen.

Anmeldelsespligt hos tolden Alle rejser med dyr fra Danmark til Sverige, selv de, der pendler til daglig, har anmeldelses­ pligt hos tolden. Det gælder hver gang, og uanset om man rejser ind i landet med bil, tog eller båd. Dyrene skal altid rejse med originalt pas og certifikat. – Der er ingen undtagelser. Anmeldelses­ pligten gælder også, hvis man pendler dagligt med sit dyr. Vi har et toldkontor ved betalings­ anlægget på Lernacken, hvis man kører i bil. Hvis man kører med tog, er der en service­ telefon på Malmö station, hvor man altid kan


komme i kontakt med vagthavende, så man kan foretage sin anmeldelse. Den vagthavende afgør, om det er nok med en mundtlig anmeldelse, eller om det er nødvendigt med en vurdering fra en dyrlæge ved Jordbruks­ verket, siger Jonas Karlsson, sagkyndig det svenske toldvæsen Tullverket. Hvad sker der, hvis man bryder reglerne? – Man risikerer at få bøder. Også fængsel er at finde i strafudmålingen. Så handler det om en overtrædelse, som fører til en forunder­ søgelse, hvilket som oftest handler om organi­ seret virksomhed med indførsel af flere dyr. Hvis overtrædelsen er mindre, og det bare er uorden i papirerne? – Når det drejer sig om dyr, er det beslutninger, som træffes af Jordbruksverket. Hvis nogen kommer uden ormekurscertifikat, kan Jord­ bruksverket beslutte, at de skal vende helt om. En anden mulighed er, at man beslutter, at en svensk dyrlæge skal komme ud til Lernacken. I alvorlige tilfælde kan Jordbruks­ verket beslutte, at dyret skal i karantæne eller måske aflives.

– Det er tidskrævende, besværligt og dyrt at rejse med kæledyr fra Danmark til Sverige, siger Malene Mørk, her med en af sine patienter.

Krav om blodprøve kan forsvinde – Sverige har ikke haft rabies siden 1886 og har aldrig været ramt af rævebændelorm. Vi er overbevist om, at vi kan takke vores skrappe regler for det. Derfor vil vi stå vagt om vores bestemmelser, siger Maria Cedersmyg, veterinærinspektør i afdelingen for kæledyr på Jordbrugsverket i Jönköping. Maria Cedersmyg fortæller, at de svenske regler er en undtagelse fra den fælles­ europæiske lovgivning. De gælder frem til 2010, men der forhandles om en forlængelse. Maria Cedersmyg fortæller, at Sverige er parat til at slække på kravet om en blodprøve efter en rabiesvaccination. – Beskyttelsen er ikke hundrede procent, hvis ikke vaccinen har den tilsigtede effekt. Men vi vurderer, at risikoen er så tilpas lille, at vi overvejer at ophæve den bestemmelse. Men så skal handlingsprogrammet mod rabies styrkes lige så meget, som vi ønsker. Hidtil er der blevet gjort alt for lidt i Østeuropa. Vi vil derfor ikke slække på kravet om blod­ prøve, før EU-forhandlingerne er afsluttet, siger Maria Cedersmyg.

Hvad koster det? Id-mærkning (chip) Rabies, vaccination Rabies, blodprøve Pas

280 SEK 300 SEK 1.000 SEK 450 SEK

Certifikat, 4 uger, inklusive ormekur

250 SEK

NB: Priserne er fra Veterinärgruppen. Andre dyrlæger kan have lavere eller højere priser.

FOKUS ØRESUND JUNI 2009 / 5


Nelson har i to års tid regelmæssigt rejst over Øresundsbron. Det svenske Jordbruksverket udsteder fireugerscertifikater, og hunden skal have en ormekur forud for hvert nyt certifikat.

Nelsons pendling kræver ormekur hver måned For 2,5 år siden købte Lone Denker norwichterrieren Nelson. Hun bor i Limhamn, men besluttede sig allerede fra starten fra tid til anden at tage hunden med på arbejde i Ballerup eller til familie og venner i Danmark. Af Mikael Ringman, foto Drago Prvulovic, MalmöBild

Hun vidste, at det ville blive omstændeligt, men ikke at det skulle blive så besværligt, som det blev. I gennemsnit tager hun Nelson med et par gange om ugen, hvilket medfører, at hunden skal have en ormekur en gang om måneden. – Jeg giver hunden en pille. En dyrlæge sidder ved siden af og udfærdiger et certifikat på, at jeg har gjort det. Og så koster det 300 kr. Det bliver næsten 4.000 kr. om året, siger Lone Denker.

6 / FOKUS ØRESUND JUNI 2009

Nelson er ikke begejstret for at tage piller, og Lone Denker er lidt bekymret for, om de faste ormekure vil gøre hunden resistent. – Jeg gør det her, fordi det er vigtigt at respek­ tere reglerne. Det føles lidt trist, at mange andre ikke gør det. Og det virker ikke, som om tolden tager reglerne så alvorligt. Jeg er aldrig blevet stoppet, til trods for at tolden flere gange har set, at jeg har hunden med mig.


Statistik over øresundstogtrafik forsinket Hvordan er det gået med øresundstogenes passagertrafik i 2009? Det spørgsmål får vi ikke svar på før i slutningen af juni, da en del af grundlaget for passagerstatistikken stadig kun findes på papir. Det skal først lægges ind i it-systemet manuelt, før det kan bearbejdes. – Vi har problemer med talmaterialet, siger Anders Jøndrup, som er statistikansvarlig i Trafikstyrelsen i Danmark.

at det tager mellem tre uger og en måned, før det er klar. Så tror jeg, vi kan gøre rede for passagerstatistikken for perioden januar – maj.

Forklaringen er, at den nye operatør af øresunds­togene, DSBFirst, ikke fra begyndel­ sen havde det rigtige softwareprogram i de telefoner, som bruges, når personalet tæller passagerer.

Skyldes forsinkelsen tekniske fejl eller en misforståelse?

– It-systemet har ikke fungeret. Derfor har personalet været tvunget til at bruge papir. DSBFirst er nu i gang med at levere tal­ materialet til os, både telefontal og papirtal, som derefter skal registreres manuelt i systemet, siger Anders Jøndrup. – Vi har et konstruktivt samarbejde med DSB­ First om at løse problemet, og vi regner med,

– Det skyldes både tekniske fejl og det, at der skulle indføres nye rutiner for beregningen af passagertallene. Hver gang man starter noget nyt, kan der opstå problemer, siger Anders Jøndrup. DSBFirsts informationschef, Irene Lippold, siger i en kommentar: – Vi er en nystartet virksomhed. Den 11. januar (da DSBFirst overtog som operatør) voksede vi fra 50 til 850 ansatte.

Ø-mail giver hurtige nyheder om Øresundsregionen Øresundsbron udgiver også

rekord dagen før pinseweekenden,

bron har foretaget i samarbejde

nyhedsbrevet Ø-mail med nyheder

fredag den 29. maj. Her passerede

med den tidligere danske lands­

om Øresundsregionen. Ø-mail

28.894 biler betalingsanlægget,

træner, Bo ”Bosse” Johansson.

sendes ud et par gange om

hvilket er en forbedring af den

måneden via mail. Du kan tilmelde

snart to år gamle rekord med

Flere svenskere

dig på Ø-mail via vores hjemmeside

1.460 biler. En del af forklaringen

flytter til Danmark

eller ved at sende en e-mail til

kan formentlig findes i, at Eagles-

De faldende boligpriser i København

redaktionen@oresundsbron.com

koncerten på Malmø Stadion lokkede

åbner nu for at svenskere kan

mange danskere over sundet.

afprøve drømmen om at bosætte

Hermed følger en oversigt over

Ør esu n ds BrO n OG reG IOn en Ø r e s u n d s B r O

k O n s O r t I e t

2 0 0 9

sig i Danmark, hvilket flere be­n ytter

nogle nyheder, der er sendt ud via

Zlatan, Agger, Henke

sig af end tidligere. Det fremgår

Ø-mail efter det seneste nummer

og Poulsen på samme hold

af flyttestatistikken for første

af Fokus Øresund gik i pressen.

Hvis Øresundsregionen (Sjælland

kvartal af 2009.

Nyhederne kan læses i deres

og Skåne) måtte stille med sit eget

helhed på www.oresundsbron.com

fodboldlandshold, ville resultatet

Ny faktabog om Øresundsbron

være så slagkraftigt, at holdet kun­

og regionen

togtrafikken over broen, pendling

Eagles-koncert gav trafikrekord

ne slå både Sverige og Danmarks

Øresundsbron udgiver hvert år

og flytninger over sundet og udvik­

på Øresundsbron

landshold. Langt størstedelen af

en faktabog om Øresundsbron

lingen indenfor erhvervslivet i Øre­

På trods af finanskrise og lavkon­

stjernerne kommer nemlig fra

og regionen. Årets version ligger

sundsregionen. Kan downloades fra

junktur overraskede Øresundsbrons

Øresund. Det viser en gennemgang

nu klar. Det indeholder blandt andet

www.oresundsbron.com

trafikanter ved at sætte ny trafik­

af de to landshold som Øresunds­

oplysninger om motorvejs- og

FOKUS ØRESUND JUNI 2009 / 7


Øresundsbron dæmper lyset og sparer på energien Hver nat slukker Øresundsbron for de fleste af lamperne i tunnelen. Et tiltag, der både sparer penge, er godt for miljøet og kommer kunderne til gode. Og snart dæmpes lyset måske endnu mere.

A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n

Når natten falder på, og solen går ned, for­ svinder noget af lyset også i Øresundstunnelen. Hver nat mellem kl. 23 og 04 slukker de fleste af lamperne i tunnellen og dæmper belys­ ningen. Kun hver 6. lampe lyser om natten, hvilket betyder mindre udgifter til strøm, men også have flere positive følgevirkninger.

Anlægsdirektør Bengt Hergart

– Der er tre gode grunde til at dæmpe lyset. For det første sparer vi penge. For det andet er det godt for miljøet. Og for det tredje hjælper det faktisk vores kunder, fortæller anlægsdirektør Bengt Hergart. For to år siden sænkede Øresundsbron lyset i tunnelen en smule, hvilket gav en besparelse på strømforbruget. Og siden den lavere nat­ belysning blev indført i september sidste år, er udgifterne til strømforbruget faldet betrag­ teligt. I 2006 havde Øresundsbron et årligt strømforbrug på 11,8 gigawatttimer, hvilket gav en omkostning på cirka 8 millioner DKK om året. Men siden belysningen blev justeret, er strømforbruget faldet til 9,8 gigawatttimer i 2008. Og resultatet i år forventes at blive endnu bedre.

Øresundsbrons strømforbrug i gigawatttimer: 2006

11,8

2007

10,2

2008

9,8

– Jeg tror vi har skåret op imod en million af vores omkostninger til strøm. At det samtidig er godt for miljøet passer fint ind i Øresunds­ brons miljøpolitik, hvor vi har forpligtet os til at spare så meget på strøm og forbrug som muligt. Og skal vi gøre det, er vi nødt til at tænke over vores belysning i tunnelen, for det er her vi lægger størstedelen af vores udgifter til energi, siger Bengt Hergart.

Bedre for øjnene Endelig er der hensynet til kunderne. For selvfølgelig skal der være lys i tunnelen, men for meget lys kan også give gener.

8 / FOKUS ØRESUND JUNI 2009

– Mange af vores kunder har faktisk klaget over, at det var svært for øjnene at komme fra den mørke nat til vores meget lyse tunnel. En lavere belysning er nemmere for øjnene at vænne sig til og giver en bedre køreoplevelse, siger Bengt Hergart. Slukningen af lyset er en del af en større plan om at mindske forbruget generelt på Øresundsbron. – Vi forsøger også at tænke over vores forbrug i andre sammenhænge i alt fra papirforbrug til antallet af kaffemaskiner og printere. Faktisk har vi et helt sparekalatog, som skal afhjælpe overforbrug. Men skal vi virkelig spare, er det lyset i tunnelen der er den store synder, siger Bengt Hergart. De 9,8 gigawatttimer strøm som Øresunds­ bron brugte i 2008, svarer til, hvad 2.177 parcelhuse forbruger hvert år, så der er mange penge og energi at spare. Derfor arbejder Øresundsbron netop nu på at slukke endnu flere lamper. I sommer kører første test, hvor halvdelen af den tilbageværende belys­ ning forsvinder på en kort strækning, så kun hver 12. lampe er tændt. Med i overvejelserne er også at finde metoder for at sænke dags­ belysningen til hver 6. lampe. – Faktisk burde det give en endnu behageligere oplevelse at køre igennem tunnelen med mindre lys, fordi man ikke oplever så mange blink fra lamperne, man passerer. Men det er selvfølgelig vigtigst for os, at kunderne har den bedst mulige oplevelse og at vores eget personale i trafikcentret kan se, hvad der foregår i tunnelen. Derfor tester vi det først, siger Bengt Hergart.


Broløbet i 2000 blev gennemført den 12. juni inden broen var åbnet for trafik og samlede cirka 80.000 deltagere.

Øresundsbron fejrer 10 år med et nyt broløb Den 12. juni 2010 er der efter et par års pause atter broløb på Øresundsbron. Idrætsklubberne MAI i Malmö og Sparta i København vil som en del af broens 10-årsjubilæum afholde et broløb over hele forbindelsen med start i Kastrup og mål i Malmö. Løbet gennemføres om eftermiddagen den 12. juni. Løberne starter i Kastrup på den danske side og løber ad den nordlige vejbane gennem tunnelen og over broen (16 km). Den sidste del af halvmaratonløbet foregår på den svenske side. Af sikkerhedsgrunde vil broen være helt lukket for trafik i halvanden time, når løberne passerer tunnelen. Antallet af løbere er begrænset til cirka 30.000 for ikke at sinke trafikken for længe. Det første broløb i 2000 samlede omkring 80.000 løbere. Løbet foregik også dengang på hele forbindelsen, men da var broen endnu

ikke åbnet for trafik. Derefter er broløbet blevet gennemført i årene 2002 – 2006, de sidste par år med start på Peberholm og målstreg på Malmö Stadion. – Nu laver vi et jubilæumsløb og håber at andre aktører vil bidrage med egne arrangementer på begge sider af sundet før og efter løbet, siger Øresundsbrons administrerende direktør Caroline Ullmann-Hammer. – Vi forsøger at gennemføre løbet med størst mulige tilgængelighed og sikkerhed for trafikan­terne og høj kvalitet for løberne med god logistik og publikumskontakt.

FOKUS ØRESUND JUNI 2009 / 9


Den nye erhvervschef:

Det skal være attraktivt at etablere sig i Malmö I begyndelsen af august flytter Pehr Andersson både billedligt og bogstaveligt på tværs af Malmö. Fra jobbet som direktør for et filmproduktionsselskab til jobbet som ny direktør for erhvervs­ kontoret i Malmö efter den succesrige forgænger Björn Bergman. Fra det private erhvervsliv til en kommunal virksomhed. A f M a r i e B o s u n d H e d b e rg , f o t o M i k a e l K o t a n i d i s

– Selvfølgelig er der forskel på, hvordan en stor virksomhed og den offentlige sektor bliver drevet, men det er vigtigt, at man respekterer forskellene, siger Pehr Andersson. Han har stor erfaring som leder for forskellige virksomheder i Malmö, og i de seneste fem år har han været direktør for Scandvision, som blandt andet producerer tv, film, video og web-tv for andre virksomheder. Den tidligere general for karnevallet i Lund er forsigtig, når han skal svare på spørgsmål om sit nye job.

Pehr Andersson tiltræder som ny erhvervsdirektør i Malmö efter sommer. Hans efterfølger er Anna Nordström Carlsson.

– Jeg føler mig ydmyg over for opgaven og skal fortsat skabe mødesteder, som min forgænger har gjort, for eksempel morgen­ møder og erhvervslivsdage. Det skal fortsat være attraktivt for virksomheder at etablere sig i Malmö, både udenlandske og svenske.

Etnisk mangfoldighed i erhvervslivet Han taler gerne om integration, både hvad angår den rigt facetterede befolkning i Malmö og på tværs af Øresund. Han er aktiv i MINE, et samarbejdsprojekt, der skal fremme integra­ tionen i Malmö. Det bliver drevet af Malmös erhvervsliv i tæt samarbejde med Malmö Kommune, Malmö Högskola og idrætslivet og kaldes også for Etnisk mangfoldighed i erhvervslivet. Målsætningen er at gøre Malmö til et kraft­ centrum i Nordeuropa, der bygger på højere økonomisk vækst, tryghed og fællesskab.

10 / FOKUS ØRESUND JUNI 2009

– Malmö har den rette demografiske struktur, det vil sige en perfekt alderspyramide, for­klarer han. – Og Malmö er en af de få kommuner i Sverige, hvor andelen af personer i aldersgruppen 25 – 58 år vokser i årene 2000 til 2012. Det er denne aldersgruppe, som er kernen i arbejds­ kraften, og Malmö står godt rustet til at for­ syne virksomhederne med nye medarbejdere.

Kommunikation integrerer Siden årsskiftet har Scandvision haft en filial på Kultorvet i København. ”Perfekt timing, ikke mindst når det gælder valutasituationen”, mener Pehr Andersson. Men han og hans efterfølger som direktør for Scandvision, Anna Nordström Carlsson, vil gerne under­ strege, hvor vigtig kommunikation er for at fremme integrationen i Øresundsregionen. – Det er ikke kun Øresundsbron, der knytter os sammen – det sker også ved hjælp af levende billeder og internet. Danskerne er langt fremme hvad angår reklame og vi er langt fremme hvad angår web. – Nu samarbejder vi med vores respektive kompetencer, og det er slet ikke ualmindeligt at være dansk medarbejder, som arbejder for svenske virksomheder og omvendt. Men det spiller ingen rolle, om man er svensker eller dansker i denne sammenhæng, det handler om, hvordan teamet ser ud, og hvad det kan føre til.


Vellykket matchmaking over sundet:

Ni skånske it-firmaer blev tilbudt opgaver for Microsoft Netværksorganisationen Øresund IT har haft succes med sin matchmaking på tværs af sundet. For nylig arrangerede Øresund IT et møde mellem Microsoft i Danmark og ni skånske konsulent­ firmaer i it-branchen. Samtlige konsulentfirmaer blev tilbudt opgaver for Microsoft. A f T h o m a s H e d b e rg

Hver tredje uge tager Philip Stankovski en virksomhed med over sundet, hvor han har booket fem møder med andre virksomheder.

– Jeg ved ikke hvor mange forretningsaftaler der kom ud af det. Men hos Microsoft var man meget taknemmelig over, at vi håndterede det så professionelt, siger Philip Stankovski, Network Manager hos Øresund IT. Det begyndte med, at Philip Stankovski tog et par af Microsofts udviklingschefer med sig til Skåne. Udvilingscheferne opdagede, at kon­ sulentfirmaer spiller en meget vigtigere rolle der end i Danmark, fordi det at henvende sig til en konsulent er en moderne svensk model for fleksibel arbejdskraft. Desuden finder man andre kompetencer i Skåne end i Danmark. – Vi fik til opgave at identificere en række it-firmaer, som kunne levere konsulentydelser til Microsoft. Og det spredte sig som en løbeild i branchen. Vi fik flere nye medlemmer, som gerne ville have chancen for at arbejde for Microsoft.

Alle ni fik bid Øresund IT identificerede ni skånske it-firmaer, som igennem en hel dag mødtes med tre af Microsofts udviklingschefer. Og alle fik tilbud om at levere konsulentydelser. – Derefter fik vi henvendelse fra en anden stor it-virksomhed i Danmark, som ville gøre det samme, siger Philip Stankovski, uden at afsløre, hvem der er tale om. – Det er sjovt at hjælpe konsulentfirmaer. Men der er også en fortrolighed, der skal håndteres varsomt. Vi sender ofte forespørgsler ud via netværket. Hvis nogen vil have hjælp, tager jeg kontakt med en af vores kontaktpersoner, som ofte finder den, der er relevant for den

enkelte virksomhed. Jeg giver aldrig kontakt­ informationen videre uden at have talt med virksomhederne først.

Skærer overflødige møder væk Philip Stankovski understreger, at timingen skal være helt rigtig. Så sparer man tid for begge parter. Han peger på en undersøgelse, som blev foretaget af Ideon i Lund af hvad der kræves for at gå fra udviklingsprojekt til kommerciel virksomhed. Det tager omkring 100 forretningsmøder for at få to-tre kunder.

Fakta om Øresund IT Øresundsregionen er en af de største it-regioner i Europa, dobbelt så stor som Barcelona og noget større end Stockholm-Kista. Der er 10.000 it-virksomheder i regionen (inklusive telekom) med 100.000 medarbejdere. Branchen omsætter for 22 milliarder euro. Øresund IT er en netværks­o rga­ nisation med 115 medlemmer, som indgår i Øresund Science Region. Formålet er at harmoni­ sere den svenske og den danske it-branche i Øresundsregionen.

– Så er det godt hvis vi kan skære en del møder væk, som fra begyndelsen er håbløse. Det skal være let at gøre forretning, og det skal være let at etablere sig i Øresundsregio­ nen. Det er vores målsætning.

FO K US Ø R ES U N D J U N I 20 0 9 / 11


God karakter fra læserne:

Fokus Øresund påvirker integrationen Syv ud af ti mener, at Fokus Øresund påvirker integrationen i Øresundsregionen. Det viser en nyligt gennemført læser­ undersøgelse. Samtidig har fire ud af ti ændret deres opfattelse af Øresundsregionen ved at læse Fokus Øresund. En læser formulerer det således: ”Det er interessant læsning og nødvendigt for forståelsen mellem danskere og svenskere.” A f M i c h a e l B i s g a a rd

Der er generelt en høj tilfredshed med Fokus Øresund. 93 procent af læserne mener, at artiklerne er informative, 86 procent mener at de har en høj troværdighed og 84 procent er enige i, at artiklerne er inspirerende.

Fakta om undersøgelsen Læserundersøgelsen er gennem­ ført i forbindelse med udgivelsen af sidste nummer af Fokus Øresund i april 2009. 769 læsere har deltaget i undersøgelsen. Vi takker alle, som har deltaget

Hvad får læserne så ud af Fokus Øresund?

og har givet deres mening til kende. Blandt deltagerne er der gennemført en lodtrækning om et weekendophold til en værdi

Ifølge læserne selv bliver Fokus Øresund først og fremmest anvendt som informationskilde til, hvad der sker i Øresundsregionen. Samtidig giver nyhedsbrevet inspiration til, hvad man kan foretage sig i regionen.

af 3.000 DKK. Vinderen blev Per Seerup fra Frederikssund.

En svensk læser skriver i en kommentar: ”Det bidrager til mange samtaler i familien og har haft stor betydning for mine to døtre, da de skulle søge uddannelse på universitetet.” Desuden får læserne nytte af informationer om grænsehindringer og forskelle på love og regler mellem Danmark og Sverige. En ud af seks læsere anvender Fokus Øresund i det daglige arbejde.

Hvilke emner er interessante at læse om i Fokus Øresund? Højest på læsernes ønskeseddel ligger infra­ struktur/trafik, turisme og kultur. Til gengæld ønsker læserne, at it-artikler fylder mindre i nyhedsbrevet. Fokus Øresund har i dag et trykt oplæg på 18.000 og et elektronisk oplæg på 6.000 og når ud til mange kroge af Øresundsregionen. Halvdelen af læserne er primært private borge­ re. Den anden store læsergruppe er pendlere på Øresundsbron, som udgør en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen. På tredjepladsen ligger virksomheder med en andel af læserne på 13 procent. Men også embedsmænd, øresundsorganisationer, politikere og jour­ nalister læser Fokus Øresund.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om Fokus Øresund? Procent Artiklerne er informative

Artiklerne er inspirerende Artiklerne har en høj troværdighed Nyhedsbrevet har ændret min opfattelse af Øresundsregionen

Over 90 procent af deltagerne i undersøgelsen læser Fokus Øresund enten helt eller delvist.

Jeg tror, at Nyhedsbrevet påvirker integrationen i Øresundsregionen 0

20 Helt enig

40 Delvis enig

12 / FOKUS ØRESUND JUNI 2009

60 Hverken/eller

80

100

Delvis uenig

Helt uenig


Det er resultaterne der tæller – ikke de pæne hensigter Når de nordiske lande trods en placering i udkanten af Europa er blandt verdens rigeste og mest innovative, så skyldes det, at genera­ tioner af politikere med bred folkelig opbak­ ning har opbygget et effektivt og retfærdigt velfærdssamfund. Det er politik, når det virker. Men når senest OCED kan konkludere, at hovedstadsområdet og Øresundsregionen trods veluddannet arbejdskraft, effektive samfundssystemer og pæne hensigter, det sidste årti har haft lavere vækst end andre storbyregioner i Nordeuropa så er det politik, der ikke virker. I hvert fald virker det ikke nok. Og det er resultaterne, ikke hensigterne, vi som politikere skal måles på. Der er mange årsager til, at vi ikke er kommet længere. For snart mange år siden underskrev jeg som justitsminister sammen med min sven­ ske kollega midt på Øresundsbron en aftale om et smidigt og effektivt politisamarbejde. I dag har de to regeringer tabt interessen for det lange seje træk for styrket integration. Den kommunale struktur har – i hvert fald på den danske side – ikke været gearet til at skabe samarbejde og vækst. Trods gode analyser og målsætninger savner regionerne gennemslagskraft til at sikre investeringer og en tværgående planlægning. Endelig har regionens politikere og erhvervsfolk ikke været gode nok til sammen at formulere forslag og kræve handling fra regeringerne. Her kan vi lære meget, ikke mindst af det effektive jyske lobbyarbejde. Men det ændrer ikke på, at Øresundsregionen skal lykkes. Det er en nødvendighed. Kun sam­ men har vi den kritiske masse i forsknings­ verdenen og erhvervslivet til at konkurrere internationalt og løfte den største udfordring på lang sigt: At uddanne og tiltrække veluddan­ net arbejdskraft til at sikre vækst og udvikling i Øresundsregionen.

I stedet for at tale om hvorfor det ikke lykkes, skal vi sættes os sammen for at skabe grund­ laget for det, der skal lykkes. Vi skal især sætte ind på to områder:

1. Det skal være nemmere at være pendler Forskellige regler for arbejdsløshedsforsik­ ring, langtidssygdom eller praktikpladser bør ikke gøre hverdagen umulig. Hvorfor koster et månedskort med DSB 1.410 kr. fra København til Malmö, når det til Roskilde kun koster 1.060 kr? Brotaksterne for pendlere skal ned, senest når der om få år indføres trængselsafgifter i Danmark. Og så skal dan­ skere i Skåne have stemmeret til folketingsvalg. Vi skal allerede nu planlægge en bedre infra­ struktur, både mellem Malmö og København og mellem Helsingør og Helsingborg. Får når integrationen lykkes, vil Øresundsbron ikke længere være bred nok. Det er både forkert og kortsigtet, når regeringens langsigtede analyse af hovedstadens infrastruktur ikke nævner Øresund med ét ord.

2. Forskning og erhverv skal have bedre vilkår

Frank Jensen

Gæsteskribent Frank Jensen, overborgmesterkandidat (S) i København.

Tidligere gæsteskribenter Pia Kinhult (M), regionråd og ansvarlig for vækst i Region Skåne Beslutningen om Femern Bælt er det første skridt ud af krisen Christian Gether, direktør for Arken Museum for Moderne Kunst: Lad os genoplive

Vi skal have én fælles international markeds­ føringsorganisation for hele Øresundsregionen, uanset om det gælder tiltrækning af virksom­ heder, turister eller udenlandske medarbejdere og studerende. Nu ser det heldigvis ud til, at vi får den europæiske neutronkilde European Spallation Source placeret i Skåne. Første opgave for en ny fælles organisation skal være at sikre, at regionen får det maksimale udbytte af denne fantastiske forskningsinvestering. Anden opgave bliver i fællesskab at arbejde på at få EXPO (verdensudstilling, red.) til regionen.

Skanör-markedet Stephan Müchler, administrerende direktør i Sydsvenska Handelskammaren: Øresundsregionen behøver euroen Linda Nihlén, Lunds Ungdomsting: Ungdommens vision: Sound City

Så der er meget at gå i gang med. Det glæder jeg mig til at være med til i et tæt samarbejde mellem politikere, erhvervsfolk og forskere på begge sider af sundet. Det kan kun gå for langsomt.

FOKUS ØRESUND JUNI 2009 / 13


Ernst Larsen og Susanne Frøding

Mere selvbetjening hos SkatØresund næste år Fra 1. januar næste år skal de fleste forespørgsler til SkatØresund om skattereglerne i Danmark og Sverige klares via internet eller telefon. Målsætningen er at lukke for personlig ekspedition om nogle år. Men indtil videre vil det dog stadig være muligt at komme forbi SkatØresund med spørgsmål. A f K a r s t e n Ø s t e rg a a rd N i e l s e n

Fakta SkatØresund er en service til borgere, der bor i Sverige, men modtager indkomst fra Danmark. Kontoret hjælper med alt vedrørende skatteregler, forskudsopgørelser og spørgsmål om arbejdsregler på tværs af landegrænsen.

Det er ikke altid lige let at finde hoved og hale i de danske skatteregler – og for udlændinge kan det være som at finde vej gennem en labyrint. Så for svenskere med job i Danmark, har SkatØresund i de sidste fem år været en vejviser gennem reglerne og stedet at få skatten beregnet korrekt. Og mange har benyt­ tet sig af muligheden for at gå ind fra gaden og få hjælp til selvangivelsen.

vores kundekontakt været med til at påvirke lovgivningen. Det betyder også, at vi kender reglerne ud og ind, og det kommer mange til gode, siger Ernst Larsen. Og det er ikke nok bare at få et job, for der er flere ting man skal have ordnet, før det er muligt at tjene sine penge i Danmark.

”Vi starter helt forfra” SkatØresund har været én lang succeshistorie siden kontoret åbnede i 2004. Hvert år er antallet af kunder steget drastisk. Fra godt 10.000 skatteydere i 2004 til mere end 30.000 i 2008. Og chef for SkatØresund, Ernst Larsen, er ikke i tvivl om, at kontoret har en meget vigtig funktion. – Da vi startede ud, var beskatning over Øresund et ubeskrevet blad. Så vi har gennem

14 / FOKUS ØRESUND JUNI 2009

– Den type skattekunde vi oftest møder, er mennesker der lige har fået job i Danmark, men ikke aner mere om reglerne. Så starter vi helt forfra og får oprettet et cpr-nummer til dem, får lavet et skattekort og forklaret hvordan de får en bankkonto. Vi er så gode til det efterhånden, at det ofte kan klares på 15 minutter, siger Susanne Frøding, souschef ved SkatØresund.


Abonnér på FOKUS ØRESUND JA, TAK

Jeg vil gerne abonnere på nyhedsbrevet Fokus Øresund (gælder nye abonnenter) Sprogversion

dansk

svensk

Jeg vil gerne have nyhedsbrevet via e-mail:

  E-mail

Jeg vil gerne have det trykte nyhedsbrev sendt til nedenstående postadresse

NEJ, TAK

Jeg vil gerne afbestille nyhedsbrevet Fokus Øresund

Vester Søgade 10, 1601 København V

Jeg vil gerne ændre adresse/kontaktperson

  Navn   Firma   Adresse   Postnr. og by   Land Fokus Øresund kan også bestillles via e-mail med ovenstående oplysninger til redaktionen@oresundsbron.com

Samtidig er der den sproglige barriere, som er større end man måske lige skulle tro, når snakken går på regler indenfor skat. – Hvis du siger befordringsfradrag til en svensker, så kigger han underligt på dig, for sådan et udtryk findes ikke i Sverige. Så vi har efterhånden opfundet vores egne udtryk for at få det hele gjort mere forståeligt, siger Susanne Frøding. Derfor har SkatØresund meget glæde af at kunne se deres kunder ansigt til ansigt, for det bliver nemmere at forstå svære skatteregler, hvis de bliver forklaret af et andet menneske og ikke bare er en tekst på en skærm. At beho­ vet for personlig hjælp er stort, viser besøgs­ statistikken. Sidste år havde SkatØresund således 23.689 personlige henvendelser. Fra 1. januar næste år skulle det egentlig være slut. SKAT havde som målsætning at lukke samtlige danske skattekontorer for personlig betjening og i stedet besvare kunder via inter­ net eller telefon. Men den store tilstrømning af kunder har skubbet beslutningen i nogle år. Og Ernst Larsen er glad for, at kunderne stadig kan komme til SkatØresund.

Øresundsbro Konsortiet + + + 11124 + + + 0893 Sjælland USF B

”Vi har behov for personkontakt” – Vores område er så specielt, at jeg ikke tror vi klarer den uden personlig kontakt. Der vil stadig være folk, der kommer ind fra gaden og dem vil vi også hjælpe. Men som udgangs­ punkt skal alt helst klares over Tast-Selv eller telefonen. Det er en nødvendighed, for personlig ekspedition kræver store ressourcer, siger Ernst Larsen. For at lave en glidende overgang står der for tiden computere på kontoret ved SkatØresund, hvor personalet hjælper kunderne til selv at indberette selvangivelsen og beregne skatten på Tast-Selv. De fleste kan lære det indenfor kort tid. – Men nogle af de mennesker, der ikke har hver­ ken cpr-nummer eller bankkonto eller andet, de vil nok stadig komme til os personligt. Og så hjælper vi også, siger Ernst Larsen.

Udvikling i antallet af skatteborgere ved SkatØresund Antal skatteydere

2004

2005

2006

2007

2008

10.648

13.903

19.091

26.290

30.753

6.984

10.164

13.753

24.404

23.689

Antal nye skatteydere

1.391

3.604

6.667

5.798

Antal personlige henvendelser (personer, der ikke tidligere har arbejdet i Danmark)

FOKUS ØRESUND JUNI 2009 / 15


Al henvendelse til: Øresundsbro Konsortiet, redaktionen@oresundsbron.com

PP Magasinpost UMM ID-nr. 46504

Boom i danske hotelovernatninger i Skåne Nu har danskerne for alvor opdaget Skåne. Antallet af danske hotelovernatninger steg i marts måned i år med 51 procent sammenlignet med samme måned i fjor. Det viser friske tal fra det svenske statistikbureau Statistiska Centralbyrån.

Häckeberga Slott i Skåne.

A f T h o m a s H e d b e rg

Hotellerne i Skåne opgjorde de danske over­ natninger i marts til i alt 7.908. I hele første kvartal var der en stigning på 23 procent til 21.661. Det høje tal for marts kan delvis skyldes, at påsken i 2008 faldt i marts og i 2009 i april. – Den vigtigske forklaring er, at vi gør en massiv indsats i Danmark for at markedsføre Skåne og det sydlige Sverige, og at vi har forstærket denne indsats kraftigt fra og med januar i år, siger Pia Jönsson-Rajgård, som er administrerende direktør for Tourism i Skåne. Pia Jönsson-Rajgård mener også, at valuta­ effekten har haft betydning plus det faktum, at det bliver mere og mere naturligt at tage frem og tilbage over sundet.

16 / FOKUS ØRESUND JUNI 2009

– Vi tror, at det danske marked kommer til at overgå det tyske. Vores målsætninger, at der skal være flere danskere end tyskere inden for tre år. I 2008 overnattede cirka 150.000 tyskere i hotel, vandrerhjem og hytter og feriehuse i Skåne. Antallet af danskere udgjorde cirka 115.000. Ud over at den svenske krone er dalet i værdi i forhold til den danske, drager de danske hotelgæster fordel af, at den svenske hotel­ moms er på 12 procent, mens den i Danmark er 25 procent. I alt steg antallet af hotelovernatninger i Skåne i marts med 5 procent. Og til forskel fra andre svenske storbyområder var udviklingen positiv i hele første kvartal 2009.

Pia Jönsson-Rajgård, administrerende direktør for Tourism in Skåne.


fokus_2009_03_dk