Page 1

FOKUS ØRESU N D NR. 3 JUNI 2007

NYT OM ØRESUNDSREGIONEN

6 ud af 7 eksperter vil genforhandle den dansk-svenske skatteaftale

LEDER

Nu er skatteverket i Sverige klar med sin gennemgang af skatteaftalen med Danmark. Den svenske regering skal snart tage stilling til en genforhandling. Vi har spurgt danske og svenske skatte­

Danske arbejdsgivere slipper for sociale afgifter

eksperter om de mener, at skatteaftalen skal genforhandles. Seks ud af syv siger ja. Side 4 – 5

Fælles planlægning? Side 2

Side 6 Skattebesvær for Lund-firma i Danmark

– Hvorfor skal det være så besværligt at have en medarbejder, som arbejder på begge sider af sundet, undrer Bo Nyman (billedet), markedsansvarlig i Svep Design Center i Lund.

Side 7 Bedre trafikservice på Øresundsbron Side 10 Den danske familie Peter Gerner og Monika Rasmussen med datteren Anna-Sophia stortrives i Annestad. Også deres svenske nabo Yvonne Hansson trives i området.

Nordisk logistikcenter men aldrig europæisk

”Annestad er ingen danskerghetto”

Side 11

Den danske familie Rasmussen bor i Annestad i Malmö. Halvdelen af familierne i deres trappeopgang er danske. Men Annestad er ikke blevet en danskerghetto. Den slutning er tre danske antro-

pologistuderende kommet til efter at have interviewet danskerne i området.

Danske LO vil kortlægge regionens uddannelsesbehov

Internationalt ekspertpanel tror på OL i Danmark

LO-Storkøbenhavns formand Peter Kay Mortensen vil have en kortlægning af udannelsesbehovet i hele Øresundsregionen, så flere uden uddannelse kan få en chance på det fælles arbejdsmarked.

Danmark har gode chancer for at få sommer-OL i 2020 eller 2024. Det mener 80 internationale eksperter, som konsulentvirksomheden TSE Consulting har spurgt.

Side 3

Side 8 – 9

Side 12

”Fælles arbejdsmarked giver hurtigere vækst” Side 13 Malmö først med world trade center

Side 14


Fælles planlægning? Du kan abonnere på flere nyheder om Øresundsregionen Øresundsbron udgiver også nyhedsbrevet Ø-mail med nyheder om Øresundsregionen. Ø-mail sendes ud et par gange om måneden via mail.

Sverige og Danmark bør i højere grad arbejde sammen om de store infrastrukturinvesteringer og planer. Specielt behovene i Øresunds­ regionen bør løses ved en koordineret dansksvensk indsats, men også investeringerne i for eksempel Femern-forbindelsen burde være et nordisk projekt.

Du kan tilmelde dig på Ø-mail via vores hjemmeside eller ved at sende en e-mail til redaktionen@oresundsbron.com

Det var nogle af budskaberne, da en række erhvervsfolk og politikere fra Skåne og Sjælland var samlet til konferencen: ”Øresundsregionen som centrum for transport, logistik og distribution” på Dansk Design Center i København. Konferencen var arrangeret af HTS Handel, Transport og Service, Øresund Logistics og Øresundsbro Konsortiet. Det stod meget klart af indlæggene, at Øresundsregionen kun har en chance for at blive et logistikcenter, hvis vi selv arbejder aktivt med tanken. Herunder sikrer mobilitet gennem infrastrukturinvesteringer – men også mobilitet og smidighed for arbejdskraftens frie bevægelighed. Øresundsregionen bliver måske ikke et europeisk logistikcenter – men

Redaktion: Thomas Hedberg (redaktør) Jacob Vestergaard Anna Holm Magnus Jando Britt Andresen Karsten Längerich Gitte Tage Stoustrup

Dette og tidligere nyhedsbreve kan også læses på www.oresundsbron.com ISSN: 1600-972X Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 DK-1601 København V Tlf. 33 41 60 00 Fax 33 41 61 02 redaktionen@oresundsbron.com Design: BGRAPHIC Tryk: KLS Grafisk Hus, København Trykt oplag: cirka 10.000 styk Internet: cirka 5.500 abonnenter Ansvarig utgivare: Caroline Ullman-Hammer

 / FOKUS ØRESUND JUNI 2007

vi kan fastholde og udbygge positionen som det største nordiske center. Men selv om et logistikcenter af en eller anden grund ikke skulle være ambitionen, så er der behov for, at vi planlægger sammen. Med EU´s støtte er der gennemført et projekt, ”Öresunds­ regionens infrastruktur – og byudvikling” ÖRIB, hvor danske og svenske planlæggere for første gang satte sig ved samme bord for at se på udviklingen frem til 2045. Men det er jo bemærkelsesværdigt, at der skal EU-støtte til før det kan lade sig gøre! Det nationale niveau bør med i en fælles planlægning – og ikke mindst København og Malmö. Kommuner­nes politiker glimrede ved deres fravær på konferencen om logistik, hvor det både blev talt om udbygning af veje – mest om jernbane og noget om trængsels­ afgifter – plus naturligvis forudsætningerne for vækst i logistik­sektoren. Jacob Vestergaard markedsdirektør, Øresundsbron

Øresundstinget og massemedierne Årets Øresundsting interesserede medierne mere end normalt, dels fordi to kongefamilier og to ministre var til stede, dels fordi Øresunds­ komiteen havde haft mod nok til at invitere kulturradikaleren Mikael Wiehe som taler. Da Wiehe kaldte danske udlændingepolitik for ”pølsefascisme”, blev de mange tilhørerne noget stramme i betrækket. Wiehes tale trak store overskrifter i de svenske aviser, mens der var meget stille i de danske. Selvcensur? Nationalisme? Jeg ved, at den danske dronning er enig med mig, sagde Wiehe i en svensk avis.

Da de kongelige og ministrene havde over­ stået deres symbolske præsentationer, forsvandt journalisterne, selv om der var flere interessante talere tilbage. Vi har valgt at give et par af dem talerør i Fokus Øresund – læs interviewet med LO-Storkøbenhavns formand Peter Kay Mortensen på side 3 og gæste­ skribent professor Bent Greve fra Roskilde Universitet på side 13. Thomas Hedberg, redaktør thh@oresundsbron.com


LO-Storkøbenhavns formand:

– Kortlæg uddannelsesbehovet for hele regionen Arbejdsmarkedets parter må gøre fælles sag for at dække behovet for arbejdskraft i Øresundsregionen. Det siger formanden for LO-Storkøbenhavn, Peter Kay Mortensen, som også mener, at danske arbejdsmarkedsmyndigheder bør betale uddannelsen, når svenskere rekrutteres til danske fag med mangel på arbejdskraft.

A f M a g n u s J a n d o , f o t o J a n e Vo r re

– Vi ved for eksempel, at der er mangel på buschauf­fører i Storkøbenhavn, men at der også er ved at blive det i Skåne, og så kan vi ikke få svenske chauffører herover. Derimod kan vi uddanne flere personer i faget. Om vi gør det i København eller i Skåne spiller ingen rolle. De to landes uddannelsessystemer er nogenlunde tilpasset efter landenes egne behov. Er der mangel på for eksempel sygeplejersker på begge sider af sundet, ”stjæler vi bare fra hinanden” ved at forsøge at rekruttere i nabolandet, argumenterer Peter Kay Mortensen. Derfor skal uddannelsesindsatsen samordnes. – Spørgsmålet er ikke, hvordan vi skal gøre i henholdsvis Skåne og på Sjælland. Spørgsmålet er, hvordan vi uddanner på den bedste måde til hele regionen.

Svensk-dansk arbejdsgruppe Det et en tværgående opgave, som Peter Kay Mortensen mener kræver en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for dansk og svensk arbejdsformidling, uddannelses­ institutioner, gymnasieskoler og de danske erhvervsskoler, erhvervslivet med flere. LO-Storkøbenhavn vil se en form for kompe­

tenceopgørelse på tværs af sundet, som kortlægger, hvilke behov der er, og hvordan man sikrer, at der er tilstrækkelig med uddannelsespladser. – Det er nødvendigt at se fremad og helst på meget længere sigt end det halve år, som er det normale. Vi skal vide, hvordan det ser ud om 5 – 10 år, mange uddannelser varer jo også flere år.

Enighed med arbejdsgiverne Peter Kay Mortensen siger, at den inter­ nationale fagforeningsbevægelse er enig i det synspunkt, og at Øresunds Handels­ kammer og at de danske arbejdsgivere tænker på samme måde. Og hvis man sætter ind med de rigtige og samordnede uddannelser, bør hverken Danmark eller Sverige gå længere end til nabolandet for at tilgodese behovet for arbejdskraft i første omgang, mener han. Selv om ledigheden i Danmark er lav, er der mange, som står udenfor, og som mangler faglig uddannelse.

Peter Kay Mortensen ser gerne, at uddannelsesindsatsen i Øresundsregionen bliver sam­ordnet, så man ikke behøver at stjæle arbejdskraft fra hinanden.

– Der er nok arbejdskraftreserver at tage af, også i Skåne. Alle skal med. Vi er en region på 3,6 millioner indbyggere og har mulighed for at lokke folk hertil fra andre dele af Sverige og Danmark. Hvorfor skal vi så gå til Polen og andre lande, før det er nødvendigt?

FOKUS ØRESUND JUNI 2007 / 


Seks ud af syv skatteeksperter:

Den dansk-svenske skatteaftale bør genforhandles Av Mikael Ringman

JA Cecilia Arrhenius, Skatteverket, udlandsafdelingen i Malmö:

Mener du, at skatteaftalen mellem Danmark og Sverige bør genforhandles? Fokus Øresund stillede spørgsmålet til syv aktører med godt indblik i skatteproblematikken. Tre fra den svenske side, tre fra den danske side – og en person med et ben på begge sider af Øresund.

– Det blev sagt, at udjævningsordningen

– En anden begrænsning, som føles

skulle vurderes efter to år. Nu er der

umotiveret, er, at aftalen kun omfatter

snart gået fire år, og jeg synes,

privatansatte. Oplysninger peger på,

der er anledning til en gennemgang.

at 20-25 procent af øresundspendlerne

Indkomster under 150.000 DKK om året

er offentligt ansatte, og det er rimeligt,

er ikke omfattet af udjævningsordningen.

at deres indkomster også medregnes

Det udelukker mange deltidsansatte

i udjævningsordningen.

og personer, der begynder eller afslutter deres ansættelse i årets løb.

– I øvrigt er spørgsmålet, om aftalen

Jeg kan ikke se nogen grund til at have

fra oktober 2003 har gjort livet lettere

en indkomstgrænse. At afskaffe beløbs-

for pendlerne.

grænsen giver heller ikke skatteforvaltningerne mere administrationsarbejde,

NEJ

snarere tværtimod.

Erik Jørgensen, Skatteministeriet i Danmark.

JA

– Det er skatteministeriets opfattelse,

i Danmark. I forbindelse med kommunal­

at aftalen stort set fungerer udmærket.

reformen er kommuneskatten sat op

Det er et forholdsvis enkelt system.

til 24,5 procent. Der vil altså fremover

Grundlaget er beskatning af lønind­

være flere penge til Sverige. Det kan

komsten i arbejdslandet. Derefter løser

sammenlignes med den svenske

vi problematikken med omkostninger for

kommune­skat, som er betydeligt lavere

boliglandet ved at flytte kommuneskatten

end den danske. I Malmö er den for

til det land, hvor borgeren er bosat.

eksempel 20,8 procent.

– Fra svensk side fremfører man af og til

– Men vores skatteminister Kristian

kritik af, at Sverige får for få penge.

Jensen har givet udtryk for, at han er

Hvor mange penge vi skal sende til

villig til at sætte sig ned og diskutere

hinanden afhænger af kommuneskatten.

indholdet i skatteaftalen, hvis man fra

Indtil i dag har den været 22,1 procent

svensk side ønsker en genforhandling.

– Aftalen kunne være nemmere for både

svenskere, der tager arbejde på restau-

den enkelte og for mindre virksomheder.

ranter i København. Af og til har de flere

Vi arbejder blandt andet med store inter-

arbejdsgivere. Hvis de tager en hurtig

nationale koncerner. De vælger i større

tjans på en svensk restaurant, rammer

og større omfang at koncentrere deres

det den danske arbejdsgiver, som

virksomheder i Norden i ét kontor, som

dermed skal betale den svenske social­

ofte placeres i Danmark. På selskabs­

sikring.

niveau er det intet problem. Det er på

Anna Valdemarsson (billedet) og Philip Selander, skattekonsulenter, PricewaterhouseCoopers i Malmö.

personniveau, det bliver kompliceret, når

– Vi ser komplikationer, hvad angår

medarbejderne er ansat i ét land

pensioner. Aftalen begrænser sig til

og arbejder i et andet land, eller måske

nogle situationer, men ikke alle.

i et par lande.

I det hele taget er det utroligt svært at få overblik over konsekvenserne

 / FOKUS ØRESUND JUNI 2007

– Vi ser også voksende problemer

for pensionssystemet. Hvad betyder

omkring socialsikringssystemet.

det for min pension, hvis jeg arbejder

Der er for eksempel ganske mange

otte år af mit liv i Danmark?


JA Niels Mouritzen, direktør for reklamebureauet Monopolet, med kontor i både Malmö og København. Desuden formand for netværket DFS, Dansk företagsverksamhet i Sverige.

JA Per Lundbæk Christensen, skattekonsulent i Ernst&Young, København.

JA Peer B. Petersen, advokatfirma Philip & Partnere København, viceformand i foreningen Øresundsadvokaterne

JA Thomas Rydenfelt, skatte­konsulent for Øresundsregionen i KPMG, Malmö.

– Aftalen fungerer ikke, som den bur-

– I Sverige er andelen til arbejdsgiver-

de. Vi har nogenlunde samme udgifter

afgifter højere, i Danmark går en større

til løn og afgifter per medarbejder

andel til skat. Desværre er disse regler

på alle vores kontorer; medarbejderen

en hindring for den ”rigtige” integra­ti­on.

får derfor lige meget i hånden, uanset

Og jeg har ikke det store håb om,

om de arbejder i Sverige eller

at Sverige og Danmark kan få det til

Danmark. Men det går alligevel ikke

at fungere fuldt ud. Hvis ikke der sker

at have ansatte, som både arbejder

noget radikalt, tror jeg, at det eneste,

i Sverige og Danmark samtidig. For-

vi kan håbe på, er en EU-harmonisering

skellene mellem de to skattesystemer

af skattereglerne.

er for store.

– Aftalen er for kompliceret for den enkel-

– Det samme gælder pensions­

te borger. Så længe det drejer sig om

systemet, Landene har forskellige

et helt almindeligt job, fungerer aftalen

pensionssystemer, og der er visse

ganske godt, men så snart man bevæger

situationer, som aftalen ikke omfatter.

sig uden for de normale løn­modtager­

En pensionsindbetaling i boliglandet

vilkår, bliver det kompliceret. Tager man

er måske ikke fradragsberettiget

et ekstrajob i boliglandet, ja, så opstår

i arbejdslandet.

der problemer.

– Aftalen fungerer, men den kunne

– Selv en almindelig medarbejder

være bedre. Den virker ret ufleksibel,

kan have behov for ret avanceret

hvilket nok falder tilbage på det høje

skatte­rådgivning for at få overblik over,

skattetryk i Danmark. Der er fra dansk

hvordan man bedst agerer. For borge-

side en udbredt angst for, at et alt for

ren kan der være mange penge til

fleksibelt system vil føre til, at dansker-

forskel på, om man finder den rette vej

ne tjener på reglerne eller undgår dem.

gennem systemet eller ej. Jeg synes,

Derfor har vi fået en aftale, som ikke

man bør arbejde for at forenkle

er specielt borgervenlig.

aftalens regler.

– Sandsynligvis er aftalen fra 2003

ikke mange grænsependlere, men det

mere fordelagtig for den danske side

ændrede sig hurtigt efter Øresunds­

end den svenske i forhold til de

brons åbning. Først da indså man

omkostninger, som den respektive

konsekvenserne. Sverige påtog sig

stat må oppebære for pendlerne. Det

omkostningerne for pendlerne, men fik

kræver dog en omfattende undersøgel-

ingen indkomster. Før aftalen i 2003

se og analyse for at kunne fastslå,

havde Sverige nemlig et dårligt

om der er en skævvridning, og hvordan

forhandlingsudgangspunkt, alt hvad

en ”retfærdig” aftale i givet fald bør

man dengang kunne få var derfor

se ud.

en forbedring i forhold til tidligere.

– Den nuværende fordeling er en følge

– I Øresundsregionen er aftalen meget

af aftalen fra 1996, hvor Sverige

vidtgående. Selv om man arbejder

og Danmark blev enige om, at al

hjemmefra, beskattes indkomsten

beskatning skal ske i arbejdslandet.

i visse tilfælde i arbejdslandet, hvilket

Da aftalen blev indgået i 1996, var der

er unikt ud fra et aftalesynspunkt.

FOKUS ØRESUND JUNI 2007 / 


Derfor har Danmark ”verdens højeste” indkomstskat:

Arbejdsgiverne slipper for at betale for social tryghed Danmark har den højeste indkomstskat af alle OECD-landene. Men regner man de sociale afgifter med, som er betydeligt højere i andre lande, havner det danske skattetryk midt i tabellen. Danske arbejdsgivere betaler næsten ingenting i sociale afgifter, mens for eksempel den svenske arbejdsgiver betaler 24 procent af arbejdskraftomkostningerne til staten. A f T h o m a s H e d b e rg

Den seneste OECD-rapport om beskatning af løn (Taxing Wages 2005/2006) viser, at det danske indkomstskattesystem er helt ene­ stående i Europa. Finansieringen af den offentlige sektor er næsten udelukkende en sag for arbejdstageren. Arbejdsgiverens bidrag er 0,6 procent af lønsummen (ATP-bidrag). Man skal uden for Europa, faktisk helt til New Zealand for at finde noget lignende. Dér betaler arbejdsgiveren intet ud over lønnen.

Lars Storr-Hansen, afdelingschef i HTS, tror ikke på, at man kan sænke indkomstskatten ved at flytte de sociale udgifter over på de danske arbejdsgivere.

I OECD går i gennemsnit cirka 14 procent af arbejdskraftomkostningerne til indkomstskat, arbejdsgiveren betaler cirka 15 procent i sociale afgifter, og arbejdstageren betaler cirka 8 procent i sociale afgifter. Det giver en samlet skattebyrde på 37 procent. Både Danmark og Sverige ligger over dette niveau – på henholdsvis 41,3 og 47,9 procent.

Grafikken viser indkomstskat plus arbejdstagerens og arbejdsgiverens afgifter til det sociale tryghedssystem i procent af arbejdskraftomkostningerne for en ugift industriarbejder uden børn, og med en gennemsnitsløn. Kilde: OECD.

Indkomstskat og afgifter i procent af arbejdskraftsomkostningerne Belgien Tyskland Ungarn Frankrig Østrig Sverige Italien Holland Finland Polen Tjekkiet Danmark Grækenland Spanien Slovakiet Norge Portugal Storbritannien USA Japan Island Australien Irland

Den højde danske indkomstskat er nødvendig for at finansiere det danske velfærdssystem, for eksempel den rundhåndede arbejdsløshedsforsikring. I Sverige betales arbejdsløshedsforsikringen hovedsagelig via arbejds­ giverens sociale afgifter. – Det danske system er historisk betinget og bygger på et samarbejde mellem parterne på arbejdsmarkedet, siger afdelingschef Lars Storr-Hansen i arbejdsgiverorganisationen HTS Handel, Transport og Service. – En stor del af omkostningerne for ledigheden er skattefinansieret. Og vores pensionssystem bygger på en frivillig aftale mellem arbejds­ markedets parter, hvor arbejdstageren og arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidrag under hele ansættelsen. Normalt betaler arbejdstageren en tredjedel og arbejdsgiveren to tredjedele, for eksempel 4 procent og 8 procent af lønnen. HTS er meget kritisk over for den høje indkomstskat i Danmark, men Lars Storr-Hansen tror ikke, at løsningen er at sænke indkomstskatten og at få arbejdsgiveren til at betale højere sociale afgifter: – Det ville være som at made hunden med dens hale. Flere afgifter til virksomhederne giver ingen reel skattelettelse. Ifølge OECD-rapporten havner det danske skattetryk midt i rækken, men Lars StorrHansen mener, at rapporten ikke tager højde for den store gruppe af danske medarbejdere:

0

10 Indkomstskat

20

30

Arbejdstagerens sociale afgifter

 / FOKUS ØRESUND JUNI 2007

40

50

Arbejdsgiverens sociale afgifter

60

– Den danske topskat på 63 procent begynder ved en industriarbejders gennemsnitsløn. Der skal virkelige skattelettelser til, før det får effekt på udbudet af arbejdskraft.


Bo Nyman, markedsansvarlig i Svep Design Center i Lund har ansat en dansk medarbejder, som skal arbejde på begge sider af sundet – trods skattebesværet.

Skattebesvær en hindring for svensk virksomhed i Danmark Hvorfor skal det være så besværligt at have en medarbejder, som arbejder på begge sider af sundet? Det undrer Bo Nyman sig over. Han er markedsansvarlig og medejer af Svep Design Center, et konsulentfirma inden for elektronik og produktudvikling i Lund. Af Ingrid Boije, foto Stig-Åke Jönsson

For tre måneder siden blev en dansk med­ arbejder ansat for at gøre det nemmere at bearbejde det danske marked. Men både virksomheden og medarbejderen stødte på problemer i kontakten med skattemyndighederne. Svep Design Center i Lund er et konsulentfirma med specialkompetence inden for områderne elektronik, programmering og systemudvikling, der har set fordelene ved at nå ud på et stort marked så tæt på. – For os var det helt naturligt at gå over sundet. Geografisk befinder vi os midt i markedet, vi vil være med i drivkraften i regionen og ser hverken sproget eller afstanden til Danmark som en hindring. Vi ser i stedet fordelene ved den korte afstand til kunderne og har for nylig ansat en dansk medarbejder, som kan føre os endnu tættere på de danske kunder, fortæller Bo Nyman. Men han er skuffet over, at det viste sig at være så besværligt at ansætte en dansk medarbejder. Lasse Christiansen, en tidligere kunde, fik efter et vellykket samarbejde tilbudet om at arbejde i den svenske virksomhed. Da han bor i Danmark, opstod der problemer med at få klar skatteteknisk besked. – Både virksomheden og jeg har brugt meget tid og haft mange møder og samtaler med skattemyndighederne og Øresunddirekt.

Skattemyndighederne er eksperter inden for deres egne landes lovgivning, men så snart det drejer sig om skæve eksempler, er det praktisk taget umuligt at få klar besked; de danske skattemyndigheder er de værste. Ingen kan se helheden, der mangler stadig en del brikker. Det er jo efterhånden ikke så usædvanligt, at en dansker er ansat i Sverige, bor i Danmark og arbejder i begge lande, siger Lasse Christiansen. Lasse Christiansen arbejder mere end 50 procent af sin tid i Sverige og betaler SINKskat. Men han venter stadig på klar besked fra de danske skattemyndigheder om, hvad der sker, hvis han arbejder mere eller mindre i det ene eller det andet land, og hvad der sker med fradragene på huslånet. For ikke at tale om problemet med en svensk firmabil, som han ikke må køre med i Danmark! Det problem blev løst ved, at virksomheden betalte skatter og afgifter i Danmark. For en lille virksomhed kan disse barrierer virke nok så afskrækkende, og der er mange, som allerede har givet op. Men det afskrækker ikke Bo Nyman. – Vores etablering i Danmark har allerede resulteret i en håndfuld projekter og flere diskussioner, og om et år regner vi med at have etableret et kontor i Danmark. Vi har lige oprettet en dansk hjemmeside. Det gælder om at fokusere mere på mulig­ hederne end på forhindringerne – men hvorfor skal det være så svært?

“Der burde være en tydeligere praksis” – Jeg er helt enig i, at der burde være en tydeligere praksis, når man arbejder i to lande, siger Ernst Larsen, chef for pendler­ skattekontoret SkatØresund i København. Denne type spørgsmål håndteres dog ikke af SkatØresund, men af udlandsafdelingen. – Det er urimeligt, at skatteyderne i Øresundsregionen ikke kan få klar besked om, hvad de skal betale i skat. Det vigtigste for den enkelte borger er, at man kan få at vide, hvad der er rigtigt og forkert. Ifølge skatteaftalen fra 2003 er man ved mere end 50 procents arbejde i arbejdslandet skatte­ pligtig i arbejdslandet, mens den resterende arbejdstid beskattes i boliglandet. Løsningen kunne ifølge Ernst Larsen være, at man for eksempel betalte SINK-skat eller kildeskat i ét land og dokumenterede arbejdstiden på den anden side af sundet en gang årligt på selvangivelsen, i stedet for, som nu, allerede efter tre måneder. Det er blandt andet den problematik ingen kan forklare.

FOKUS ØRESUND JUNI 2007 / 


Her er halvdelen danskere og halvdelen svenskere I trappehuset, hvor den danske familie Rasmussen bør, er halvdelen af de 11 familier danske – én er dansksvensk. Omkring 40 procent af beboerne i området er danskere. Vi befinder os i Malmö, nærmere bestemt i Annestad ved Bunkeflostrand, lige ved Øresundsbron til Danmark. Af Kajsa Jacobsson, foto Drago Prvulovic

Nye hjemmesider for danskere, som søger bolig og job i Sverige Danskere, som er på jagt efter hus i Sverige, kan få deres lyst styret på den nye hjemmeside boligsidensverige.dk. Hjemme­ siden er bygget op som en portal, hvor forskellige mæglere kan

– Vi er tæt på København og Malmö, men også på naturen, siger Peter Gerner Rasmussen, der bor i området sammen med sin hustru Monika og deres snart etårige datter Anna-Sophia. De er en af de første familier, der købte en lejlighed (bostadsrätt) og flyttede ind for snart to år siden.

præsentere de sager, som de tror kan lokke danske købere til. – Mange af de danske huskøbere, jeg har mødt, har udtrykt ønske om netop den løsning, siger Tony Mortensen, som står bag den

Peter arbejder som flyvelederassistent i Kastrup, og han synes selv, at han har fået det bedste af to verdener.

Bedre økonomi

danske portal. Han driver også mæglerfirmaet Mette Lykken, som findes på begge sider af sundet. Tony Mortensen er en virkelig ”øresundsborger”. Han indså tidligt potentialet på den anden side af sundet. Og han har hele tiden nye idéer. – Senere i sommer lancerer vi en anden hjemmeside: jobisverige.dk. Når en dansk familie flytter til Sverige fører det ofte til, at i det mindste en af forældrene får et job i det nye land. Det sker af praktiske årsager såsom at være tæt på børnene i børnehaven. På siden skal der foruden job­ annoncer også være bilannoncer.

– Lige nu lever vi kun af min løn, men vi klarer os godt, og jeg har det faktisk bedre økonomisk nu, end da jeg boede alene i København. Desuden har vi fået en god lejlighed, hvilket var den vigtigste årsag til, at vi flyttede herover. Han konstaterer, at der også er andet end boliger, som er billigt i Sverige sammenlignet med Danmark; biler, madvarer, vuggestue. Hans hustru ler lidt og gør opmærksom på, at det nu er hende, der har styr på pengene. Monika, som oprindelig kommer fra Polen, trives godt i Annestad. – Vi er blevet så godt modtaget i Sverige. Det eneste, vi savner, er det spontane samvær med vores forældre og søskende, siger hun. Alligevel er det lykkedes dem at beholde deres sociale liv i Danmark.

Mental barriere – Bropriserne kan af og til være en barriere for at ses, men egentlig er det ikke meget dyrere end at køre med tog mellem Farum og København. Den mentale barriere er nok

 / FOKUS ØRESUND JUNI 2007

størst, konstaterer Peter. Monika mener, at det, at de har fået barn, også bidrager til, at det sociale samvær er lidt mere begrænset i dag. – Der kommer stadig flere danskere her, men vi omgås ikke så meget med naboerne uanset nationalitet, siger Peter eftertænksomt. Han har selv flere teorier om, hvorfor det er sådan. – Mange af danskerne er unge, har ingen børn, og flertallet bor her ikke så længe. Desværre engagerer de sig generelt heller ikke i bolig­ foreningen, siger Peter, som selv sidder i bestyrelsen Hvad angår de svenske naboer synes både Peter og Monika, at svenskere i almindelighed er lidt mere reserverede, men ”hvis man kommer over tærsklen”, så er man inde.

Mange småbørnsfamilier Monika har barselsorlov, og hun er glad for, at der trods alt bor så mange småbørns­ familier i Annestad. Beliggenheden tæt på grønne områder sætter hun også højt. Der er endnu ikke så meget bykerne hverken i Annestad eller Bunkeflostrand, men i takt med at der bliver bygget stadig flere villaer og lejligheder i området, bliver der behov for flere butikker og andre faciliteter, og det er med i planlægningen. Drømmen for familien Rasmussen er en dag at kunne købe en grund og bygge deres eget hus. Et sted i Sverige – tæt på broen.


”Annestad er ikke en danskerghetto” Annestad er ikke blevet en danskerghetto. Det konkluderer tre danske antropologistuderende, som har set nærmere på det svenske boligområde Annestad i Malmö. I dag er 840 af de 1.200 planlagte lejligheder færdige, og cirka 40 procent af beboerne er danskere.

Peter Gerner og Monika Rasmussen med datteren Anna-Sophia i favnen har ikke fortrudt at de er flyttet over sundet. Her sammen med den svenske nabo Annika Malm og hunden Tifa.

Af Kajsa Jacobsson

– Det er interessant, at det kun er i danske medier, at ordet ghetto dukker op i denne sammenhæng. Baggrunden skal findes i den integrationsdebat, som lige nu er aktuel i Danmark, siger Marie Herborg Krogh, der sammen med Lise Lyngby Binderup og Stine Dahl Mikkelsen har interviewet syv danskere i Annestad ad tre omgange. Interview­ personerne er veluddannede og mellem 25 og 35 år. De fleste er mænd. – Årsagen til flytningen over sundet er især adgangen til lækre lejligheder til overkomme­ lige priser. Den korte afstand til havet og naturen er også positiv. Mange af dem beskriver området som en forstad til København, opsummerer Stine Dahl Mikkelsen. – Kun en af dem har børn, men alligevel nævnte flere at kvaliteten på skolerne er bedre. At børnene får serveret mad i skolen syntes mange var positivt. Også sygehusene fik en god karakter, siger Marie Herborg Krogh og fortsætter:

– Kun de, der var aktive i boligforeningerne, havde kontakt med naboerne, men ingen havde fået rigtigt nære venner. De var dog åbne for samvær – uanset om det var med svenskere eller danskere. Hvis det havde været en danskerghetto, havde danskerne opsøgt andre danskere og holdt sammen med dem.

Flere og flere danskere flytter til Skåne Antallet af danskere, som flytter til Skåne, er vokset med 17 procent i første kvartal 2007. I alt flyttede 1.207 danskere til Skåne i perioden. Det er det højeste tal nogensinde. I 2006 flyttede 4.774 personer fra

Et flertal havde stadig kontakt med familie og venner i Danmark, selv om det spontane samvær er væk. Når man så mødes, forsøger man at have kvalitetstid sammen, og det bliver en slags miniferie for den besøgende familie.

Danmark til Skåne.

Interviewpersonerne nævner, at de ikke har til hensigt at blive i Annestad mere end i højst fem år. Derefter vil de flytte tilbage til København eller muligvis købe et hus på den svenske side, tæt på broen til Danmark. – Det skal blive interessant at følge, hvad det i længden indebærer for et område, hvor så mange kun bor midlertidigt, siger Marie Herborg Krogh. FOKUS ØRESUND JUNI 2007 / 


Bedre trafikservice på Øresundsbron Øresundsbron har udviklet et enklere og mere pålideligt system til udsendelse af trafikinformationer. Med en enkel funktion kan trafiklederen på Lernacken nu på én gang nå ud til kunder, trafik­ radio og andre abonnenter med meddelelser om trafikrestriktioner på broen. Informationen bliver begrænset til det mest nødvendige. A f M a g n u s J a n d o , f o t o S ø re n M a d s e n

– Vi informerer kun, når trafiksikkerheden eller muligheden for at køre over broen bliver påvirket, siger Stefan Elfgren, Øresundsbrons ansvarlige for det nye system, som det har taget to år at udvikle.

Fakta om trafikinformation Den aktuelle trafikstatus findes på Øresundsbrons startside www.oresundsbron.com. Under ”trafikservice” er der vejrinformation og tilmelding til SMS-tjenesten. Telefonsvareren

Trafikinformationen bliver sendt til Vägverket og Vejdirektoratet, som formidler den videre til trafikradioerne i de to lande, og den bliver også lagt ud på startsiden på Øresundsbrons hjemmeside. Alle kunder kan tilmelde sig en SMS-tjeneste og få tilsendt en besked, når broen er lukket for motorvejstrafik, eller de kan ringe til Øresundsbrons telefonsvarer om den aktuelle trafiksituation. Speditører og andre virksomheder kan abonnere på informationer via e-mail.

med aktuel trafiksituation har nummer 70 23 90 60.

Arbejdsmæssigt betyder det nye system en stor forenkling, som sikrer, at informationen kommer hurtigt ud. Tidligere måtte trafik­ lederne, som overvåger trafikken fra trafik­ centeret på Lernacken, udføre en række manuelle funktioner for at klassificere og informere om hændelsen. Systemet var ikke altid lige pålideligt, hvilket kunne betyde, at kunderne fik flere enslydende SMS’er.

Stop i vejtrafikken på Øresundsbron 2000-2006 (antal timer)

Ulykke

Vind

Teknik

År 2000

1,00

Andet

År 2001

2,00

9,89

2,85 (tester) 6,36

År 2002

3,82

17,86

År 2003

7,85

4,28

3,55

(test) 0,25

År 2004

3,63

2,65

(øvelse) 2,75

År 2005

4,25

10,33

0,28

(isnedfald) 1,30

År 2006

0,58

1,02

(isnedfald) 6,88

I alt (timer)

22,13

42,36

8,50

20,39

I alt (gange)

19

10

11

10 / FOKUS ØRESUND JUNI 2007

11

Fremover bliver alt udført via samme system, og for hver type hændelse er der en forud­ defineret informationsudsendelse: trafikulykke i tunnelen eller risiko for nedfaldende is fra pyloner/kabler betyder for eksempel, at broen bliver lukket for biltrafik, mens stærk sidevind medfører, at der indføres hastighedsbegrænsning, og at vindfølsomme køretøjer advares mod at køre over broen. I samme øjeblik som en foranstaltning bliver besluttet, går informationen om trafikrestriktionerne ud til abonnenterne. – På et senere tidspunkt vil vi også få en direkte forbindelse mellem vores vejrstationer på broen og trafikinformationerne. I dag bliver vejrsituationen opdateret hver anden time, eller når vejrliget ændrer sig, siger Stefan Elfgren.


Transportkæmpe om Øresund:

Nordisk logistikcenter, men aldrig europæisk Øresundsregionen er allerede Nordens logistikcenter, men kan aldrig blive Europas. Det er budskabet fra direktøren for Danmarks største transportfirma, DSV A/S, Kurt K. Larsen. Øresund ligger helt enkelt for langt væk. Af Magnus Jando, foto Kaj Bonne

DSV er en af Danmarks 20 største virksom­ heder med filialer i 50 lande. Kurt K. Larsen sammenligner et distributionscenter med et hus, som skal fyldes med varer. Spørgsmålet, virksomhederne stiller sig, er, hvilket distri­ butionscenter der skal sørge for deres distribution. – Godset skal frem inden for 24 timer, sådan er det bare. Så er det lidt svært at argumentere for, at en virksomhed skal vælge at placere sit distributionscenter i Øresundsregionen. Som logstikcentrum synes han, at Øresunds­ regionen allerede overtrumfer Göteborg. Men hvad angår beliggenhed i Europa er regionen chanceløs med steder som Venlo i Holland, Hannover, Milano eller Barcelona, når et firma i New York, som kun vil have ét center i Europa, skal vælge europæisk hovedleverandør.

Regionen har fordele Det betyder ikke, at regionen mangler fordele, og prisen er ikke alt. Kurt K. Larsen påpeger kvaliteten i den fantastiske infrastruktur i Norden, at der er få strejkedage sammen­ lignet med kontinentet, og at transporterne er de sikreste og mest pålidelige i Europa. Omkostningerne er måske lidt høje på grund af lønniveauet, men det kan til gengæld betale sig med den højere effektivitet. – Vi kan beholde det, vi har heroppe, og prøve at påvirke, så vi muligvis tiltrækker en smule mere, men Øresund kan aldrig blive andet end en underleverandør, siger Kurt K. Larsen og tilstår, at han prøver at markedsføre regionen mere af følelsesmæssige end af kommercielle årsager.

Forskellige regler er en hindring DSV har kontorer i både København og Malmö, hvilket kan synes lidt overdrevet, når ”man næsten kan spytte fra den ene side til den anden”, men samtidig er det nødvendigt, når reglerne på begge sider er så forskellige. For at opnå bedre synergieffekter og et fuldt integreret arbejdsmarked i Øresund skal politikerne ændre tingenes tilstand, mener Kurt K. Larsen, som ser det som helt forrykt, at danske virksomheder skal betale svenske arbejdsgiverafgifter af en dansk medarbejders fulde løn i Danmark, fordi han arbejdede ti timer i Sverige. Ligesom DSV skulle betale skat af gevinsten på svenske medarbejderes aktieoptioner. Mere skuffende er synspunktet, at svenskere og danskere stadig ikke har lært sig at arbejde sammen. Hvorfor ved han ikke, men Kurt K. Larsen konstaterer, at vi er meget forskellige, at den personlige integritet er stor i Sverige, mens overliggeren ligger lidt lavere i Danmark.

Transportkæmpen DSV’s administrerende direktør Kurt K. Larsen mener, at Øresundsregionen må nøjes med at være et nordisk logistikcentrum.

Fakta om DSV A/S – DSV blev dannet 1976. Kontor i 50 lande, repræsen­ teret i 100. – DSV er børsnoteret på Københavns Fondsbørs og indgår i OMXC20-indekset som en

DSV-direktøren vil ikke deltage i den løbende miljødebat, men konstaterer, at selv om man udnyttede jernbanen maksimalt, skulle den kun kunne håndtere syv procent af de godstransporter, som i dag kører på de europæiske veje. IKEAs jernbanedistribution fra Älmhult er det eneste gode eksempel på jernbane­ distribution, han kender til. Hans egne erfaringer med jernbanetransport gennem Tyskland er ikke gode. Men højere olie­priser og politiske initiativer for kortere transportstrækninger kan ganske givet påvirke branchen.

af de 20 mest omsatte aktier. – Omsætning: 32 milliarder DKK i 2006 med en forventet vækst på 10 procent i 2007. – Resultat 1,5 milliarder DKK (2006) – 19.000 ansatte (2006)

– Det ville gøre det svært at køre fra for eksempel Stockholm til det sydlige Europa og omvendt. Men det ville nok i højere grad være til fordel for Øresundsregionen end omvendt.

FO K US Ø R ES U N D J U N I 20 07 / 11


80 internationale idrætseksperter:

Danmark har gode chancer for at få olympiske lege Danmark har gode chancer for at få lov til at arrangere sommerOL i 2020 eller 2024. Det vurderer et ekspertpanel bestående af 80 internationale eksperter, som det danske konsulentfirma TSE Consulting har spurgt. 68 procent af eksperterne tror på Danmark som OL-arrangør og København som OL-by.

A f T h o m a s H e d b e rg

Kronprinsen ny i IOC Danmarks nuværende repræ­­­sen­ tant i IOC, Kai Holm, går af i 2009, og Kronprins Frederik er foreslået som ny repræsentant. Ifølge ekspertpanelet er det en stor fordel at have en repræsentant i IOC, når man ansøger

– Det er en kvalitativ undersøgelse blandt insidere i OL-verdenen. Og det er nok det nærmeste, man kan komme repræsentanterne i den Internationale Olympiske Komité (IOC), som afgør spørgsmålet, siger Lars HauePedersen, direktør for TSE Consulting med hovedsæde i Lausanne.

om OL.

Blandt de adspurgte er formændene for de nationale olympiske komitéer, topchefer i internationale sportsforbund og internationale sportsjournalister. Undersøgelsen blev gennemført i begyndelsen af april i år. Ekspertpanelet mener, at Danmarks stærkeste kort er Københavns kompakte struktur, den stærke miljøprofil og den gode infrastruktur. Landets ringe størrelse er den største hindring for at få OL, men 76 procent mener, at den olympiske bevægelse i fremtiden skal overveje at lægge OL i mindre lande.

Mindre OL er Danmarks chance

Lars Haue-Pedersen tror, at OL i København kan give en ny dimension til Danmark. Men OL kan kun gennemføres, hvis man involverer hele Øresundsregionen.

– Hidtil er OL blevet større og større, siger Lars Haue-Pedersen. OL i Kina 2008 vil koste lige så meget som de seneste fem OL tilsammen. Men der er et ønske om, at OL ikke bliver for stort, og det kan være Danmarks chance. – Halvdelen af de 115 IOC-medlemmer kommer fra små lande. De har en national interesse i at tænke anderledes.

TSE Consulting er et af konsulentfirmaerne bag den rapport, der ligger til grund for Danmarks stillingtagen til et eventuelt ønske om at arrangere OL. Rapporten viser, at OL vil koste 24,6 milliarder DKK, som kan finansieres ved hjælp af indtægter, salg af OL-byen efter legene samt offentlige og private bidrag. Men en ansøgning forudsætter en bred folkelig opbakning. – Danskerne skal ville dette her, siger Lars Haue-Pedersen. Og så er der behov for en blanding af sund fornuft og visionære idéer. Danskerne vil ikke have store arenaer, som ikke kan bruges efter legene. Vores rapport er derfor baseret på midlertidige faciliteter, som kan fjernes efter legene.

Brug for hele regionen – Samtidig er det en fantastisk platform til markedsføring af området. OL kan kun gennemføres, hvis man involverer hele Øresundsregionen. Der er ikke en hotel­ kapacitet på 40.000 senge i København. Men hvis man regner Malmö og det sydvestlige Skåne med, er der rigelig kapacitet inden for en times transport. Ifølge de nuværende OL-regler, skal OL-arenaerne ligge inden for 100 kilometer fra centrum, men i samme land. Det betyder, at man ikke kan placere nogen OL-konkurrencer i Skåne. – Men ingen ved, om reglerne bliver ændret, siger Lars Haue-Pedersen.

12 / FOKUS ØRESUND JUNI 2007


Den gode historie skal fortælles igen og igen Arbejdskraftens mobilitet på tværs af grænser er begrænset i Europa i dag, selv om der har været fri bevægelighed i mange år. Bevægeligheden er også beskeden mellem Sverige og Danmark, selv om der har været en stigning i de seneste år. Og det er en skam, for et samlet arbejdsmarked vil kunne bidrage til vækst og udvikling i regionen, uden at nogen lider tab. Det skyldes, at et samlet arbejds­marked kan mindske flaskehalse på arbejdsmarkedet, og at der kan skabes muligheder for etablering af nye virksomheder og nye aktiviteter. Øresundsregionen er allerede i dag et område, hvor der er en stor samling af vidensinstitutioner, som kan bidrage til udvikling også på helt nye områder. Der er med andre ord tale om en win-win-situation, hvis der kan etableres et samlet arbejdsmarked. Det vil endvidere kunne tiltrække nye virksomheder og dermed også på længere sigt bidrage til, at der fortsat er mange job og mulighed for fuld beskæftigelse i regionen. Der er en række forklaringer på, hvorfor bevægeligheden er begrænset. Det kan være reelle barrierer (såsom eksempelvis sprog, kultur, transport), men det kan også være manglende information og viden om mulig­ hederne. I værste fald kan det endog være fordomme om, hvordan det er at arbejde eller bo på den anden siden af Øresund.

Derfor er et godt råd, at forhandlinger om ændringer af eksempelvis skattepolitikken foregår bag lukkede døre for at undgå usikkerhed, og når der er en løsning, så at beskrive den for alle på en sådan måde, at den enkelte kan føle sig tryg ved at bevæge sig fra et land til et andet. Et vigtigt parameter for at øge bevægelig­ heden vil derfor være, at det informations­ arbejde, som allerede har været i gang længe, fortsættes, men i endnu højere grad med vægt på den gode historie om, hvordan det er at arbejde i et land og bo i et andet land. For blot få år siden var der mange, som end ikke tænkte tanken at søge arbejde på den anden side af broen, selv når de var arbejdsløse.

Billig og god infrastruktur

Professor Bent Greve

Gæsteskribent Bent Greve professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Tidligere gæsteskribenter Fredrik Nilsson, etnolog ved læreruddannelsen, Malmö Högskola: En kanon, der udfordrer nationalisme og indskrænket­ hed, ville gavne regionen

Det billede er ved at ændre sig, men skal der være en fuld bevægelighed, kræver det, at der bliver en billig og god infrastruktur, eksempelvis gennem reduceret betaling for den kollektive trafik eller for at krydse Øresundsbron. Billigere teleforbindelser vil også hjælpe.

Christian Wichmann Matthiessen, professor i geografi ved Geografisk Institut, Københavns Universitet: Regionen taber beslutningskraft Jerker Swanstein, formand (m) i Region Skåne:

Usikkerhed om skat skal fjernes

Det kræver endvidere, at viden om ledige job øges, men også at der aktivt arbejdes for at nedbryde kulturelle og sprog­lige barrierer mellem landene. De unge forstår i dag i mindre grad end tidligere sproget på den anden side af grænsen. Et arbejde med at sikre en bedre anerkendelse af såvel formelle som uformelle kompetencer vil også øge chancen for, at flere krydser grænserne.

Bekymring over konsekvenser og manglende samspil mellem landenes velfærds- og skattepolitik, eksempelvis i tilfælde af sygdom og ledighed, kan også bidrage til, at færre vælger at søge arbejde uden for deres normale om­råde. Usikkerhed om betaling af skat og sociale bidrag kan endvidere være en hindring for, at flere vælger at bo et sted og arbejde et andet.

Det er muligt at øge væksten i Øresunds­ regionen i de kommende år, og det er muligt at skabe en region med stor dynamik og udvikling. Hvis grænsen kan nedbrydes – ikke kun fysisk som allerede sket, men også i psykologisk forstand – vil meget være nået. Derfor skal den gode historie fortælles igen og igen. Kun derved øges bevægeligheden på tværs af Øresund.

Samarbejde styrker mulighederne for et mere fleksibelt arbejdsmarked Niels Righolt, dansk kulturhuschef, Dunkers kulturhus i Helsingborg: Den skånske kultur tjener på at konkurrere med København O. Rolf Larssen, administrerende direktør i Copenhagen Capacity: Styrk øresundssamarbejdet!

FOKUS ØRESUND JUNI 2007 / 13


Malmö kom først med world trade center Det første world trade center (WTC) i Øresundsregionen ligger i Malmö – og ikke i København, hvor der endnu er usikkerhed omkring planerne om et WTC i Ørestad

Af Peter Hartung

World Trade Center Malmö åbnede officielt i oktober 2006. Det er placeret i hjertet af Västra Hamnen, hvor man også finder høj­ huset Turning Torso samt MalmöMässan. Det nye WTC i Malmö kommer med tiden til at huse cirka 2.000 arbejdspladser. Første etape består af kontorhuset WTC Teknikportalen, som rummer 30.000 etage­ meter kontorlokaler. Her er allerede fuldt udlejet, og man finder både små og store virksomheder blandt lejerne, som blandt andet tæller Aarhus-Karlshamn, Enics, Kockums og Sydvatten.

Visualisering af området, som det ser ud, når det er færdigudviklet. (Visualisering: WSP Arkitekter)

14 / FOKUS ØRESUND JUNI 2007

– Konceptet passer perfekt til os. Her findes alle forudsætninger for, at vores nye hovedkontor bliver den neutrale og kreative møde­ plads, som vi ønsker”, siger Aarhus-

Karlshamns informationsdirektør Bo Svensson, der ser etableringen i World Trade Center Malmö som et vigtigt led i integrationen af de to selskaber Aarhus United A/S og Karlshamn AB. Firmaet bag WTC i Malmö er Midroc Property Development AB, der blev oprettet i 1999. – Vi blev kontaktet af Anders Berner fra WTC i Sophia-Antipolis i Frankrig under ejendomsmessen MIPIM i marts 2005, forklarer informationschef Karin Skiöld fra Midroc. Så indledte vi en række seriøse drøftelser, hvorefter den administrative proces gik i gang. Vi blev godkendt som nyt world trade center i foråret 2006, og bare et halvt år efter åbnede vi WTC Teknikportalen med de første lejere.


Abonnér på FOKUS ØRESUND JA, TAK

Jeg vil gerne abonnere på nyhedsbrevet Fokus Øresund Sprogversion

dansk

svensk

Sendes ufrankeret

Jeg vil gerne have nyhedsbrevet via e-mail:

i Norden. Modtageren

  E-mail

betaler portoen.

Jeg vil gerne have det trykte nyhedsbrev sendt til nedenstående postadresse

NEJ, TAK

Jeg vil gerne afbestille nyhedsbrevet Fokus Øresund

Jeg vil gerne ændre adresse/kontaktperson

Øresundsbro Konsortiet Svarspost Nyhedsbrev 201 045 301 203 10 Malmö Sverige

  Navn   Firma   Adresse   Postnr. og by   Land Fokus Øresund kan også bestillles via e-mail med ovenstående oplysninger til redaktionen@oresundsbron.com

Betyder det noget for jer, at Malmö kom før København med et WTC? – For Malmö er den korte afstand til København meget vigtig. Tilsammen tegner de to byer jo kernen i Øresundsregionen, som er en af de mest spændende regioner i Nord­ europa. Mange af vores lejere er virksom­ heder, som har valgt placeringen netop på grund af den korte afstand til København. Vi regner da med, at der også kommer et WTC i Køben­havn før eller senere.

Men så får I jo en alvorlig konkurrent? – Nej, vi ser København som en samarbejdspartner. Vi ser frem til at udvikle et samarbejde til gavn for begge parter. Det vil blot gøre WTCkonceptet endnu stærkere i regionen. Arbejdet med at opbygge det nye WTC i Malmö er slet ikke afsluttet. Midroc har store ambitioner og planer for resten af det store havne­ område, som blev opkøbt helt tilbage i 1999. – Det er tanken, at WTC Malmö skal bestå af i alt fem forskellige kontorhuse samt et hotel med 200 – 220 værelser. Vi har byggeret til 60.000 etagemeter på arealet, og vi forhandler i øjeblikket en kontrakt på plads med en stor hoteloperatør. Desuden bygger vi cirka 100 lejligheder fordelt på fem boligejendomme med udsigt til Øresund, beretter Karin Skiöld.

WTC omfatter 750.000

– Vi har frasolgt et mindre kontorhus på 5.000 etagemeter til den svenske stats pensions­ selskab Alecta, og vi har desuden solgt to områder til NCC, som vil opføre cirka 80 lejligheder. Vi har selv igangsat byggeriet af et 14.000 etagemeter kontorhus ud mod havnen.

virksomheder De fleste forbinder world trade center med New York, men det er ikke retfærdigt, eftersom der findes cirka 300 centre fordelt på 100 lande med mere end 750.000 virksomheder som lejere/medlemmer.

Hvad er jeres planer med WTC Malmö, når det er færdigbygget? – Vi er jo et udviklingsselskab, men vi er også et ejendomsselskab, og vi har tænkt os selv at stå som ejere af centeret. Vi er ved at opbygge en stærk organisation. Vi satser især på to tjenester – ”trade mission” og ”matchmaking” – som består af markedsføringsrejser samt at bringe virksomhederne sammen med mulige samarbejdspartnere fra world trade centers i andre lande.

WTC Association opstod oprindeligt som en knopskydning på FN, men er i dag en selvstændig, upolitisk handelsorganisation, som ønsker at fremme international handel under mottoet ”Peace and stability through trade” – altså at skabe fred og stabilitet i verden ved hjælp af samhandel.

Læs mere

www.wtcmalmo.se

Det ny world trade center i Malmö er placeret i vesthavnen tæt ved Turning Torso, som her ses i baggrunden. (Foto: Lasse Strandberg)

FOKUS ØRESUND JUNI 2007 / 15


Al henvendelse til: Øresundsbro Konsortiet E-mail: redaktionen@oresundsbron.com

Nyt stoppested til buspendlerne over Øresundsbron

Vidste du at… … Fokus Øresund har godt 4.000 abonnenter på internettet? Tilmeld dig på

Hvis Vägverket siger ja, får pendlarna, der kører med bus fra Bunkeflostrand og Limhamn til København, et stoppested ved motorvejen. Gråhundbus tog for nylig et nyt stoppested i brug ved Skånegården, hvor passagererne fra Danmark kan stå af, men der er undnu ikke rigtig noget stoppested i retning mod Danmark. Det sidste stoppested før brofæstet er ved Mobilia i Malmö, omkring 10 km fra broen. Af Anna Holm, foto Miklos Szabo

– Vi har fået ønsker fra vores kunder om et stoppested nær broen, hvor mange af pendlerne bor, så jeg skrev til Vägverket allerede i september, men det er først nu, at der begynder at ske noget, siger Jørgen Andersen, administrerende direktør for Gråhundbus. Gråhundbus begyndte allerede i slutningen af april i år at køre halvtimesdrift i myldretiden for at imødekomme pendlernes behov, men mange af pendlerne til København bor i de sydlige dele af Malmö, hvor der mangler et busstoppested, før man kører over broen. Før der bliver bygget et stoppested, vil Vägverket dog have en grundig analyse af, om det er samfundsøkonomisk rigtigt at investere i et stoppested ved motorvejen udenfor Bunkeflostrand. – Der er krav og regler for, hvordan stoppe­ steder ved motorveje skal se ud, og det kræver en stor investering. Derfor er en analyse vigtig, så man får belyst, hvilket behov der er, og hvilken beliggenhed der er optimal for en eventuel holdeplads, siger Kerstin Åkerlund, planlægger i Vägverket. Vägverket vil i løbet juni finde en ekstern konsulent, som kan lave en analyse af behovet og situationen, og man forventer, at under­ søgelsen kan gå i gang efter sommer. Analysen finansieres af tre parter: Vägverket, Svedab og Øresundsbro Konsortiet.

16 / FOKUS ØRESUND JUNI 2007

– Resultatet af analysen vil danne grundlag for en beslutning baseret på behov og pris. Vi vil se, om det er et trafikøkonomisk forsvarligt projekt, og derefter skal vi også finde en finansiel løsning til byggeriet, siger Kerstin Åkerlund.

www.oresundsbron.com eller skriv til redaktionen@oresundsbron.com så modtager du automatisk en e-mail, når der udkommer et nyt nummer.


fokus_2007_03_dk  

Danske arbejdsgivere slipper for sociale afgifter Side 6 Danmark har gode chancer for at få sommer-OL i 2020 eller 2024. Det mener 80 intern...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you