Issuu on Google+

Udvikling  af  læringscenterteamets  vejlederkompetencer  i  et  web  2.0-­‐læringsmiljø   Hornstrup  18.03-­‐20.03.2013   Merete  Skjødt  Jørgensen  


Mandag  d.  18.03.2013   12.00-­‐     13.00-­‐13.15           13.15-­‐14.00     14.00-­‐14.15   14.15-­‐16.15       16.15-­‐16.30   16.30-­‐17.30   17.30-­‐19.00   19.00-­‐22.00        

 

 Ankomst,  med  mulighed  for  at  nyde  en  frokostbolle  mv.  

     

 Velkomst  og  præsentaKon  af  kursusprogram.    Læringscenter,  vejledning,  web  2.0-­‐værktøjer/ressourcer    hNp://2012-­‐329hornstrup.blogspot.dk/  

     

 Om  udviklingsprojekt  ”Ord  Kl  Billede”.        Pause  

     

 Udfordringer  i  forbindelse  med  ny  vejlederrolle.    Kan  vi  wordle  os  Kl  det?      Pause  

 

 Et  læringscenter  i  MindMeister?      

 

 Middag  og  afslapning  

   

 Mindmap  v.  Kirsten  Andersen    Brug  af  Visuel  Mindmaping  i  forbindelse  med  faglig    læsning.  


Tirsdag  d.  19.03.2013   09.00-­‐10.00   10.00-­‐10.15   10.15-­‐11.00         11.00-­‐11.15   11.15-­‐12.00   12.00-­‐13.00     13.00-­‐14.00   14.00-­‐14.15     14.15-­‐15.15           15.15-­‐15.30   15.30-­‐18.00               18.00-­‐20.00    

 Mindmap,  reflekKoner    Pause    At  revitalisere  projektarbejdsformen.    Projek]aserne  og  Mediestokken.    Pause    InformaKonssøgning  og  læsning  af  mulKmodale  tekster.    Frokost    Prezi  som  brainstorming  –  og  præsentaKonsværktøj.        Pause    Digitale  værktøjer  og  ”KommunikaKon,  vidensdeling    og      samarbejde”    Pause    Skolebibliotekskundskab.                      Hvorledes  understøNer  og    udfordrer  læringscentret  brugen  af  digitale,  visuelle  værktøjer  den  pædagogiske  praksis?    Middag  og  afslapning  


Onsdag  d.  20.03.2013   09.00-­‐10.00    Vejlederrollen  under  forandring.        Hvorledes  udfordrer  værktøjerne  læringscentrets  vejledning?          Ikke-­‐didakKserede  læremidler  vs.  Undervisningsmidler.     10.00-­‐10.15    Pause     10.15-­‐11.15    Vejlederrollen  under  forandring.          Skolens  ressourcepersoner  i  en  medialiseringskultur.     11.15-­‐11.30    Pause     11.30-­‐12.00    Sammenfatning  og  kursusevaluering.       12.00-­‐13.00    Frokost,  here6er  afsked  

 

 


Om  udviklingsprojekt  ”Ord  Kl  Billede”    


Læringscentret   •  Bekendtgørelse  om  skolebiblioteker  i  folkeskolen     I  medfør  af  §  19,  stk.  3,  og  §  30  a  i  lov  om  folkeskolen,  jf.   lovbekendtgørelse  nr.  55  af  17.  januar  1995,  fastsæNes:     Kapitel  1     Formål  og  funk9on     §  1.  Ved  hver  selvstændig  skole  opreNes  et  skolebibliotek  som  et   pædagogisk  servicecenter.  Skolebiblioteket  sKller   undervisningsmidler  Kl  rådighed  for  undervisningen  og  yder   vejledning  i  brugen  heraf.  Skolebiblioteket  bidrager  endvidere  Kl   skolens  udvikling  ved  at  formidle  relevante  informaKoner.     Stk.  2.  Skolebiblioteket  skal  understøNe  folkeskolens  formål  og   medvirke  Kl  at  fremme  elevernes  alsidige  personlige  udvikling  ved   at  øge  deres  lære-­‐  og  læselyst.     •  Den  ny  bekendtgørelse........  


Wordlenet  

hNp://www.wordle.net  


Tekster  fra...   •  Anna  Barbara  Bach/Ole  Christensen  

skolebibliotekar  og  pædagogisk  it-­‐vejleder  på  Øster  Farimagsgades  Skole   lektor,  ucc  

•  LiseloNe  Hillestrøm   KSBF   •  C.C.  Rasmussen   Danmarks  Skolebibliotekarer   •  John  Klesner   IT-­‐vejlederforeningen  i  Danmark  


Gruppeopgave  1   Teksterne  ses  på  bloggen  under  Wordleopgaver.    Eller  hNp://www.ksbf.dk/page/foreningen.html   •  Sammenlign  to  wordleudtryk   •  Udvælg  5  temaer  der  er  på  spil  i  hver  “sky-­‐billede”   •  Find  ligheder  og  forskelle   •  Hvilke  temaer  og  begreber  fra  teksten  kommer  ikke  i   spil?   •  Hvordan  kan  man  vejlede  elever  i  arbejdet  med   wordlenet?   •  Se  desuden  næste  dias...  


Man  kunne  også...   •  Barak  Obama´s  indsæNelsestale  i  2009     hNp://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2009/Obama/ 20090120214653.htm  

•  George  W.  Bush´s  indsæNelsestale  i  2005  

hNp://www.b.dk/verden/dokumentaKon-­‐praesident-­‐george-­‐w.-­‐bushs-­‐ indsaeNelsestale-­‐torsdag-­‐20.-­‐janu  

-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐   •  Lars  Løkkes  nytårstale  i  2011   hNp://www.stm.dk/_p_13319.html  

•  Helle  Thornings  Schmidts  nytårstale  i  2012   hNp://www.stm.dk/_p_13580.html  


Et  læringscenter  i  Mindmeister?   IntrodukKon  Kl  Mindmeister     •  Gruppeopgave  2   Hvordan  ser  læringscenteret  ud     på  din  skole?   -­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐   •  Gruppeopgave  3:   Hvordan  understøNer  dit  læringscenter   medialisering?   Brug  ”Omvendt  brainstormning”  (udlev.  papir),   Mindmeister  bruges  i     ”Omvendt  brainstorming  ”  fase  4      


Gruppeopgave  2   Opgaven  løses  i  hver  sin  MindMeister,  foregår  i  dialog   mellem  3  personer.  Samarbejd  med  personer  du  ikke  er   kollega  med  Kl  hverdag.   Link:  hNp://www.mindmeister.com/da     •  Opret  en  MindMeister  med     Ktlen  LC  skolenavn  +  dine  iniKaler   •  Beskriv  de  temaer  I  aqaler  er  væsentlige   •  Kopier  linket  og  læg  på  bloggen   •  Del  med  de  andre  fra  din  skole   •  Kopier  Embedkoden,  læg  på  bloggen  


Tirsdag  d.  19.03.2013   09.00-­‐10.00   10.00-­‐10.15   10.15-­‐11.00         11.00-­‐11.15   11.15-­‐12.00   12.00-­‐13.00     13.00-­‐14.00   14.00-­‐14.15     14.15-­‐15.15           15.15-­‐15.30   15.30-­‐18.00               18.00-­‐20.00    

 Mindmap,  reflekKoner    Pause    At  revitalisere  projektarbejdsformen.    Projek]aserne  og  Mediestokken.    Pause    InformaKonssøgning  og  læsning  af  mulKmodale  tekster.    Frokost    Prezi  som  brainstorming  –  og  præsentaKonsværktøj.        Pause    Digitale  værktøjer  og  ”KommunikaKon,  vidensdeling    og      samarbejde”    Pause    Skolebibliotekskundskab.                      Hvorledes  understøNer  og    udfordrer  læringscentret  brugen  af  digitale,  visuelle  værktøjer  den  pædagogiske  praksis?    Middag  og  afslapning  


At  revitalisere  projektarbejdsformen     •  Emnearbejde-­‐  projektarbejde   Gruppeopgave  4/bloggen   Hvad  karakteriserer  de  to  former?   Diskutér  i  grupper  á  3    

•  Projektarbejde   •  Procesorienteret   -­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐  

•  Ross  Todd   Undervisningens  verden                    


Projektarbejde,  en  definiKon   “Projektarbejde  vil  vi  her  definere  som  en  undervisningsform,   hvor  elever  –  i  samarbejde  med  lærere  og  evt.  andre  –   udforsker  og  behandler  et  problem  i  nær  relaKon  Kl  den   samfundsmæssige  virkelighed,  det  forekommer  i.  DeNe   indebærer,  at  arbejdet  skal  give  stadig  øget  perspekKv  og   dybtgående  erkendelse,  at  problemet  angribes  fra  en  række   forskellige  synsvinkler  på  tværs  af  tradiKonelle  faggrænser,  og   at  valget  af  teorier,  metoder  og  redskaber  styres  ud  fra  det   valgte  problem.  Lærerens  rolle  er  ikke  blot  at  formidle  viden,   men  især  at  være  igangsæNer,  inspirator,  rammesæNer  og   konsulent.  Arbejdet  skal  munde  ud  i  et  konkret  produkt,  der   kan  være  en  mundtlig  fremlæggelse,  en  skriqlig  rapport,  eller   udtrykt  i  andre  medier  eller  handlinger.”  (Illeris  1977)  


Projektopgaven,  UVM   Projektopgavens  formål   I  9.  klasse  arbejder  eleverne  i  en  uge,  fem  sammenhængende  dage,  med  en   projektopgave.  Eleverne  løser  en  problemsKlling,  som  de  selv  er  med  Kl  at  formulere.   Problemformuleringen  går  på  tværs  af  skolens  fag  og  emner,  og  læreren  KlreNelægger   og  differenKerer  undervisningen,  så  den  Klgodeser  den  enkelte  elevs  mulighed  for  at   arbejde  med:     •  en  problemsKlling     •  opgavens  indhold   •  arbejds-­‐  og  undersøgelsesformer   •  kilder  og  materialer     •  udtryks-­‐  og  formidlingsformer     •  at  fremsKlle  et  produkt     •  at  gennemføre  fremlæggelsen.     I  løbet  af  projektugen  arbejder  eleverne  –  alene  eller  i  grupper  –  med  deres  problem.   Eleverne  afleverer  deres  produkt  om  fredagen,  og  de  fremlægger  i  umiddelbar   forlængelse  heraf,  det  vil  sige  i  starten  af  den  eqerfølgende  uge.  


Projektopgavens  historik      

  Baggrund   Projektopgaven  blev  indført  med  folkeskoleloven  i  1993  og  blev  obligatoriske  den  1.  august  1996.   Undervisningsministeriet  indsamlede  dengang  erfaringer  fra  før  og  under  indsatsperioden  1994/95  og   1995/96.  Erfaringerne  blev  offentliggjort  i  bl.a.  ’Undervejs’  (1994),  ’InformaKon’  nr.  24  (juni  1995)  og   ’Projektarbejde  –  en  arbejdsbog’  af  Hans  Jørgen  Kristensen  (1997).  HerKl  kommer  ’InformaKon’  nr.  43  (1997),   der  er  en  vejledning  om  projektopgaven,  som  blev  udgivet  i  forbindelse  bekendtgørelsen  i  1996   (Bekendtgørelse  nr.  562  af  20.  juni  1996  om  projektopgaven).     Centrale  lovændringer  frem  Al  i  dag   Lov  om  ændring  af  lov  om  folkeskolen  m.fl.  love,  nr.  406  af  2.  juni  1999     Bekendtgørelse  nr.  496  af  31.  maj  2000  om  projektopgaven  i  folkeskolens  9.  klasse.     Baggrund  for  ændring:  En  obligatorisk  selvvalgt  opgave  afløste  projektopgaven  på  10.  klassetrin,  således  at   projektopgaven  dermed  kun  gjaldt  9.  klassetrin.  Lovforslaget  indgik  som  en  bred  viqe  af  lovgivningsiniKaKver,   der  Klsammen  havde  Kl  formål  at  medvirke  Kl  at  opfylde  målsætningen  om,  at  95  procent  af  alle  unge  skal   have  en  ungdomsuddannelse.     Lov  om  ændring  af  lov  om  folkeskolen,  nr.  300  af  30  april  2003     Bekendtgørelse  nr.  1248  af  13.  december  2004  om  projektopgaven  i  folkeskolens  9.  klasse.     Baggrund  for  ændring:  For  styrke  historiefaget  blev  det  indført,  at  undervisning  i  deNe  fag  også  skulle  gælde  på   9.  klassetrin.  Projektopgaven  skulle  derfor  også  inddrage  emner  og  temaer  fra  historie  –  og  i  øvrigt  også  fra   samfundsfag,  som  også  var  undervisningsfag  på  9.  klassetrin.       Lov  om  ændring  af  lov  om  folkeskolen,  nr.  313  af  19.  april  2006     Bekendtgørelse  nr.  558  af  7.  juni  2006  om  projektopgaven  i  folkeskolens  9.  klasse     Baggrund  for  ændring:  Med  loven  ændredes  den  binding,  at  projektopgaven  i  væsentlig  omfang  skulle   inddrage  emner  fra  historie  og  samfundsfag.  Begge  disse  fag  var  blevet  prøvefag,  og  dermed  sidesKllet  med   den  øvrige  fagrække  på  9.  klassetrin.  Der  var  derfor  ikke  længere  grund  Kl  at  fastholde  bindingen.         Lov  om  ændring  af  lov  om  folkeskolen,  nr.  593  af  24.  juni  2009     Lov  om  bekendtgørelse  nr.  907  af  12.  juli  2012     Baggrund  for  ændring:  Grundet  uklarheder  om  arbejdet  med  projektopgaven  på  skolerne,  blev  der  alene   foretaget  en  præcisering  af  eksisterende  krav  om  indhold  og  form  for  projektopgaven.  


Centrale  principper   •  •  •  •  • 

Problemorienteret   FunkKonel  tværfaglighed   Deltagerstyring   Eksemplarisk  indlæring   Produktkrav  


Projek]aserne  og  Mediestokken       •  Projektpilen   •  Projek]aserne  og   projektværktøjer   •  Mediestokken    


Projek]aserne  og  værktøjer  


Mediestokken  


Fuldtekstsøgning   Der  er  forskel  på  emneord  og  nøgleord     •  Emneord  er  ord  der  beskriver  indholdet   (alkoholisme,  abort,  Aids,  2.  verdenskrig)   •  Nøgleord  er  centrale  nøgler  for  indholdet.   Nøgleordene  adskiller  den  side  man  er  ude  eqer,   fra  andre  lignende  sider    (jvf.    tags)   •  En  søgemaskine  gennemsøger  siderne     for  de  ord  man  har  skrevet     og  ikke  eqer  hvad  emnet  er,  men  Google  foreslår   søgeord/sætninger.  


Fuldtekstsøgning   Søgning  er  en  øvelse  i  at     •  foresKlle  sig  en  potenKel  tekst   •  se  på  antal  hits   •  vurdere  de  enkelte  hits,  husk  næste  sider     •  skimme  og  vurdere  layout,  sværhedsgrad  og   dybde   •  undersøge  siden  nærmere   •  gransk  sidens  oplysninger  kriAsk   •  Se  evt.  hNp://kortlink.dk/google/c726      


Fuldtekstsøgning   Opgave  Kl  8.-­‐9.klasses  elever:     •  Find  nøgleord  i  følgende  tekst:   hNp://www.dr.dk/sundhed/Alkohol/ArKkler/ 2011/0531104039.htm   Det  kunne  være:  unge,  drikker,  alkohol,    holdning,   forældre  

  •  Sæt  dereqer  teksten  ind  i  wordle.net   Udelad  kilderne  forneden  


Læsning  af  mulKmodale  tekster   DefiniKon:  Modale  er  mærke  på  eller  i  et  medie   MulKmodalitet  bliver  hermed  samspillet  mellem  flere  modaler   F.eks.:Tekst,  illustraKon,  foto,  video,  lyd  mm.  

       

      Kilde:   Statravel:   hNp://youtu.be/-­‐BrDlrytgm8  


Ehris  interakKve  læsemodel  i   mulKmodalt  perspekKv   Modaliteternes   affordances,   sammensætning   og  placering  

Mange  nye   genrer  opstår   via   teknologisk   udvikling  

Læse-­‐ konvenKoner   (læseretning,   scrolle,   navigaKon  og   links)  

SemioKsk   overarbejde!   Mange   udtryksformer  

Medialiseringen   af  samfundet  

Overvågning  af   egen  forståelse   af  mulKmodale   udtryk  (jvf  Pisa   2009)  

…  samt  billeder,   film,  musik  og  lyde   og  mulKmodale   udtryk  


Musikvideo:  ”Somebody  that  I  use  to  know”  

hNp://youtu.be/8UVNT4wvIGY  


Macklemore  &  Ryan  Lewi  –  Thriq  shop  

hNp://www.youtube.com/watch?v=QK8mJJJvaes    


Prezi  som  brainstorming  –  og   præsentaKonsværktøj.   •  Nogle  eksempler  

hNp://prezi.com/ls}foi3une2/Ktanic/   •  hNp://prezi.com/t18s6ulrricc/sven-­‐havsteen-­‐mikkelsen-­‐16092012/  

•  •  •  • 

Gruppeopgave  5,  se  Bloggen   Styrker  –  svagheder   FunkKonalitet   Form  –  indhold  


Digitale  værktøjer  og    

”KommunikaKon,  vidensdeling  og  samarbejde”  

 • 

Bloggen   •  Blogger  eller  Skoleblogs?   •  Rammesætning  ifm.  elevarbejde,  krav  Kl    Teknik    Indhold    KommunikaKon/evaluering   •  Gruppeopgave  6   Hvad  er  den  gode  kommentar/respons?      


Eksempler   Bibliotekskundskab  i   •  0.-­‐1.  klasse      SKllbilledkamera   •  3.  klasse        Mindmap  om  Astrid  Lindgren   •  5.klasse        QR-­‐koder   •  Overbygning    Fuldtekstsøgning,  produkKon  


Skolebibliotekskundskab    

Hvorledes  understøNer  og  udfordrer  digitale,   visuelle  værktøjer  den  pædagogiske  praksis?   Hvordan  understøNer  læringscentret  deNe   gennem  sin  praksis?     Gruppeopgave  7:   Diskuter  hvordan  bibliotekskundskab  ser  ud  i   læringscenter  2.0    


Onsdag  d.  20.03.2013   09.00-­‐10.00    Vejlederrollen  under  forandring        Hvorledes  udfordrer  værktøjerne  læringscentrets  vejledning?          Ikke-­‐didakKserede  læremidler  vs.  undervisningsmidler     10.00-­‐10.15    Pause     10.15-­‐11.15    Vejlederrollen  under  forandring          Skolens  ressourcepersoner  i  en  medialiseringskultur.     11.15-­‐11.30    Pause     11.30-­‐12.00    Sammenfatning  og  kursusevaluering       12.00-­‐13.00    Frokost,  here6er  afsked  

 

 


4  begreber   •  Mediekompetencer   Faghæqe  48:      

hNp://www.uvm.dk/Service/PublikaKoner/PublikaKoner/Folkeskolen/2010/Faelles-­‐Maal-­‐2009-­‐It-­‐og-­‐mediekompetencer-­‐i-­‐ folkeskolen    

  •  Medialisering   •  Mediepædagogik   •  MediedidakKk    


Medialisering   Digitalisering  vedrører  teknologi  og  tekniske  løsninger.     Medialisering  drejer  sig  om  kultur,  medier  og  læring.     Medialisering  kan  defineres  således:  ”Ved  medialisering   af  samfundet  vil  jeg  overordnet  forstå  den  proces,  hvor   samfundet  i  sKgende  grad  underlægges  eller  bliver   a~ængigt  af  medierne  og  deres  logik.  Denne  proces  er   kendetegnet  ved  en  dobbelthed  af,  at  medierne   integreres  i  andre  samfundsinsKtuKoners  virke,  samKdig   med  at  medierne  selvstændiggør  sig  som  en  insKtuKon  i   samfundet”.     SKg  Hjarvard,  2009,  s.  28  


Mediepædagogik   Et  mediepædagogisk  begrebsapparat,  der  bygger  bro  mellem  hverdagens  mediebrug   og  skolens  mediekultur,  kan  understøNe  udviklingen  af  et  nyt  didakKsk  afsæt.   Der  skal  derfor  udvikles  principper  for  en  dialogisk  mediepædagogik,  der  favner   spændingsfeltet  mellem  leg  og  læring,  mellem  uformelle  og  formelle  læreprocesser.   Mediepædagogik  er  i  min  forståelse  et  dynamisk  begreb,  der  rummer  viden  om:   1)  Mediekultur  og  mediesocialisaKon;  hvorledes  medier  indgår  i  børns  og  unges   hverdagsliv,  og  hvilken  betydning  de  har  for  deres  idenKtetsdannelse  og  sociale   fællesskaber.   2)  Medieundervisning;  hvorledes  arbejdet  om  og  med  medier  udvikles  og   KlreNelægges  som  læreproces.   3)  Undervisningsmedier;  hvorledes  it-­‐baserede  læremidler  og  digitale   læringspla]orme  udvikles  og  håndteres  i  pædagogisk  praksis.   Der  er  således  tale  om  udvikling  af  professionsviden  i  relaKon  Kl  det   mediepædagogiske  felt,  som  er  af  helt  grundlæggende  betydning  for  udvikling  af   lærerens  professionspraksis.  Der  skal  i  den  forbindelse  udvikles  et  mediepædagogisk   begrebsapparat.     Def.  Ole  Christensen:      


MediedidakKk   MediedidakKk  er  en  kriKsk  refleksion  over   hvordan  og  hvorfor  medier  kan  bruges  som   læringsredskab.   Def.  af  Nikolaj  Frydensbjerg  Elf,  Adjunkt,  ph.d.,  IFPR,  Syddansk  Universitet  

 


Udfordringer  i  forbindelse  med  ny   vejlederrolle      

•  Begrebet  vejledning  


Model  for  vejledning   aqale   Valg  af  problem   beskrivelse  

Fordybelse  og   a€laring   løsning  

evaluering  


Begrebet  vejledning     ”Vejledning  er  en  struktureret  og  aqalebestemt  samtaleform     mellem  vejleder  og  vejsøgende.”   Def.Psykolog  Ole  Løw:  Kollegial  supervision  i  systemisk  perspek9v.  Århus  2001  

  ”Vejledning  skal  forstås  som  en  samarbejdende    og   samskabende  proces,  ikke  som  en  mere  eller  mindre  passiv   overførsel  af  såkaldt  ekspertviden  fra  vejleder  Kl  vejledte.”     Vejledning  er  en  læreproces,  en  proces  af  sam-­‐konstrukKon.   Et  middel  Kl  at  udvide  sit  perspekKv  Kl  at  træffe  valg.            


Vance  Peavy  (1929-­‐2002)    

Peavy´s  principper  for  konstrukKvisKsk  vejledning:   •  Vi  lever  i  et  univers  af  talrige  virkeligheder.   •  Vores  verden  som  mennesker  konstrueres  socialt.   •  Sproget  er  menneskets  medium,  og  det  udstyrer  os  med  redskaber   Kl  at  konstruere  og  rekonstruere  personlige  og  sociale   virkeligheder.   •  Personlig  mening,  handling  og  interakAon  i  menneskets  aktuelle   livsoplevelse  og  sociale  Klværelse  er  de  primære  fokuspunkter  i   vejledningen.   •  Mennesket  opfaNer  og  handler  alKd  i  en  kontekst  af  andre   mennesker  og  miljøet.   •  Kulturer  er  modeller  for,  hvordan  man  lever.       Kilde:  hNp://pub.uvm.dk/2002/mulKkulturelvejledning/07.htm  


Vejlederrollen  under  forandring    

•  Hvorledes  udfordrer  værktøjerne  læringscentrets   vejledning?               •  Ikke-­‐didakKserede  læremidler  vs.   undervisningsmidler,  se     hNps://www.dropbox.com/s/xuneb1zspli403f/om%20l %C3%A6remidler.pptx  

•  Kulturdimensionen,  se  

•  hNps://www.dropbox.com/s/5zkzy93hx94ihem/kulturopl%C3%A6g %2031012012.pptx  

   


Vejlederrollen  under  forandring   Skolens  ressourcepersoner  i  en  medialiseringskultur   •  •  •  •  •  •  •  •  •  • 

Skolebibliotekar   Læringsvejleder*   Pædagogisk  it-­‐vejleder   Læsevejleder   ProcesdidakKker   MatemaKkvejleder   Natur-­‐teknikvejleder   Håndværk-­‐og  designvejleder   AKT-­‐vejleder   Inklusionsvejleder  


Vejlederes  sni]lader  

Fag-­‐faglige   vejledere  

Læringsvejledere/   procesdidakKker  

Læsevejledere  

Inklusion/AKT-­‐ vejledere  


Gruppeopgave  3   •  Hvordan  understøNer  dit  læringscenter   medialisering?   •  Se  gruppeopgave  3:  35  min.    ”Omvendt  brainstormning”  på  papir.   Fase  4  i  omvendt/negaKv  brainstorming   udføres  i  Mindmeister.  


Fra  mediehandleplan  Kl  medieguide   •  •  •  •  •  • 

FunkKoner   Roller   PosiKoner   RelaKoner   Mediehandleplan-­‐medieguide/katalog?   Samtal  2  og  2:     Hvordan  sikres  elevernes  mediekompetencer  hvis   progression  kendt  fra  mediehandleplaner     KlsidesæNes?  


Sammenfatning  og  kursusevaluering     •  Sammenfatning  kl.  11.30  -­‐11.45  

 Udvikling  af  læringscenterteamets  vejlederkompetencer  i  et    web  2.0-­‐læringsmiljø    Læringscenter,  vejledning,  web  2.0-­‐værktøjer/ressourcer  

  •  Evalueringsskemaer  kl.  11.45-­‐12.00    Uddeles,  udfyldes,  afleveres  


Links  og  henvisninger   hNp://2012-­‐329hornstrup.blogspot.dk/   hNp://ordKlbillede.blogspot.com   hNp://mediespor.dk          


Hornstrup-oplæg