Issuu on Google+

n0. 4 DECEMBER 2011

Ester Brohus Et helt liv med Americana

DET NYE DIGITALE LANDSKAB Spotify er åbnet i Danmark – hvad så nu?

FRA INGENTING TIL DET DOBBELTE

Leif Maibom om revy, provinsen og det danske postvæsen

SINGER/SONGWRITER/IVÆRKSÆTTER Brett Perkins om at bygge mere op end sange


FORMANDEN HAR ORDET

indhold

Leder

D Tekst: Ivan Pedersen

er er masser af penge at tjene på kunst, viden og underholdning på internettet. Men der går desværre ikke nogen særlig stor del til skaberne eller udøverne af indholdet, som tilbydes dér, og ofte heller ikke engang til de kommercielle producenter bag indholdet. Disse har ellers traditionelt har været gode til at sikre egne investeringer overalt. I stedet skummes fløden af de virksomheder og søgemaskiner, der faciliterer brugernes adgang til de efterspurgte film, den streamede musik (også den illegale) og til journalistikken. Desuden - som en betydningsfuld sideeffekt - tjener teleselskaberne jo penge hver eneste gang, kunst, viden eller underholdning kalder på abonnentens aktive interesse online. Forbrugerne har aldrig brugt flere penge på forskellige medier, end de gør i dag. Men pengene bruges i stadig mindre grad på at købe aviser eller musik, på at eje film eller downloade et betalt album. Der er sket et skred. For hvorfor eje indhold, når det ligger for enden af din finger, straks du åbner din PC? Nej, pengene bruges på at være online altid, via internet, kabel-tv og mobilabonnementer. Vort eget tidligere bestyrelsesmedlem og redaktør af dette blad, Morten Bay, forsøgte at begribeliggøre dette scenarie for undertegnede for mere end 10 år siden. Jeg nikkede ja, men troede det vel ikke rigtigt alligevel. Internettets omsætning tilfalder altså ikke primært de folk, der producerer indholdet, men de, der faciliterer det. Apple og Google, som jo ikke skaber indhold, men blot samler det for brugeren, tjener styrtende. Selv den bank, der administrerer korttransaktionen ved den snart antikverede proces at købe et download fra iTunes, tjener mere, end skaberen af det down­ loadede gør. Googles mail- og søgetjeneste har f.eks. virkeligt gnavet sig ind på avisernes annonceindtægter. I USA helt op til en tredjedel. Blandt andet derfor har man i Frankrig har overvejet at beskatte Google-søgninger og kanalisere pengene over til de trængte, kreative brancher. Mange – ikke bare franskmænd - benytter desuden Google til at tilgå musik og film på nettet, som ofte hentes, ses og deles uden betaling, f.eks. via YouTube. Google er selv opmærksom på, at de lever af at snylte på indholdsproducenterne. Derfor overvejer de efter sigende at afsætte en del af deres overskud til de kilder med indhold, som de lever af at linke til. F.eks. har Google på nyhedsområdet nu startet samarbejde med en række medier om at udvikle nye betalingsmodeller,

Indhold der kan skaffe mediehusene hårdt tiltrængt indtjening. Der er jo masser af interesse, man skal bare finde den rigtige forretningsmodel. Den intelligente parasit ved jo, at uden nogen at ”suge blod fra”, findes der ikke nogen fremtid for parasitten. Interessant, hvis man forstillede sig, at disse tankegange hos ”parasitterne” kunne vinde indpas hos lovgiverne, så vi skabere kunne enes med dem om, at intet kommer af sig selv (undtaget lommeuld), og de må hjælpe os med ordninger, så jordbunden bliver ”gødet” som den indlysende forudsætning for fremvækst af nyt. Hvis man kunne enes - udover med lovgivere – også med digitale medier, producenter, biblioteker, koncertarrangører, teleselskaber, søgetjenester og music websites - måske ligefrem forbrugerne - om, at INDHOLDET er forudsætningen for forbrugerens fornøjelse, og for alle disse formidleres månedsløn, og at det NATURLIGVIS har en pris. Tænk, hvis!! Tendensen til at søge ordnede forhold udnytter KODA til proaktivt at forhandle løsninger med en række af udbyderne/formidlerne på nettet, og tak for det. Der kommer stadig flere og flere aftaler. Men sådan er virkeligheden bare ikke generelt. Vi skabere og udøvere SKAL åbenbart leve af GLÆDEN ved vores metier, synes alle branchens månedslønnede beslutningstagere at mene. Det, jeg fra min formandsstol oplever, er bl.a. denne række af eksempler:

Pirateriet trives stadig online Nu er gratis bare blevet reglen snarere end undtagelsen, og visse politikere er begyndt at se gratisprincippet som en rettighed for borgeren (mere om det senere.) Dette sker, selvom mængden af lovlige og smarte netjenester for musik lykkeligvis stiger og forretningsmodellen med at abonnere på sit kulturforbrug synes at vinde stigende fodfæste worldwide. Filmproducenter vil ikke tillade komponister at have andel i en films kulturelle værkshøjde og økonomiske værdi. Og da slet ikke, hvis den bliver en succes, og da overhovedet ikke i udlandet (komponisten har jo kun investeret sin tid, sit talent og anseelse, hvor DE jo har investeret penge.) Derimod vil de have totalt buy-out af alle komponistens rettigheder som standard. Når det så er meldt ud, så vil de i øvrigt ikke betale væsentligt for levering af musiksiden til en film, hvis noget overhovedet. For filmkomponisten har jo sin gode KODA-betaling fra biograferne, mener man. Læs resten af lederen på www.dpa.org

04

Musik Nonstop

08

Ester Brohus - Sange med udsigt til livet

12

Mindeord: Jesper Klein

15

Mindeord: Per Warming

16

Festlig finale i DR-byen

20

I menneskehøjde

22 Receptioner 24

Anders Bircow - Alder er kun en hårfarve

26

Rekordernes Spil Dansk Dag

31

Brett Perkins - Sangskrivningens brobygger

33

Leif Maibom - Fra ingenting til det dobbelte

26

04

FASTE INDLÆG 11 Nye medlemmer/Ændringer

24

15 Ansøgningsfrister 19

Runde dage

38

Nye udgivelser

31 33

Gråbrødretorv 16 1154 København k T +45 3312 0085 F +45 3391 0285 dpa.org Redaktion Morten Bay (ansvarshavende) Morten@dpa.org

2

20

Grafisk produktion SMALL CPH Deadline for næste nummer: 1. februar 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Indlæg i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller bestyrelsen holdning. Runde dage, receptioner og ændringer varetages af Bjarne Lisby Tine Mynster varetager børnemusik-siderne

DPAs mail-adresser DPA Bjarne Lisby Janne Aagaard Ivan Pedersen Jacob Morild Jørgen Thorup Kristina Holgersen Lasse Lunderskov Niels Mosumgaard Søren Hyldgaard Steen Svanholm

dpa@dpa.org bjarne@dpa.org janne@dpa.org ivan@dpa.org jacob@dpa.org jorgen@dpa.org kristina@dpa.org lasse@dpa.org niels@dpa.org soren@dpa.org steen@dpa.org

3


Feature

Feature

Tekst: Anders Houmøller Thomsen Foto: PR-Foto / Screendumps

Musik nonstop Velkommen til fremtiden: Abonnements-tjenester er for længst en realitet i Danmark, men med Spotifys ankomst på markedet er denne måde at forbruge musik på for alvor nået ud til hele familien Danmark. Bør komponister og sangskrivere juble eller græde? Ord & Toner tager et vue over det nye digitale landskab.

SPÆNDTE KODA BEN FOR SPOTIFY? Kritiske røster mente, at KODA havde spændt ben for Spotify alt for længe, men KODA’s direktør Anders Lassen har en anden udlægning. ”KODA var trods alt langt fremme i skoene, da man lavede en aftale med TDC Play, og vi har også indgået aftaler med digitale musiktjenester som WiMP, WavesOut og BibZoom. Man KODA-direktør Anders skal også huske på, at Spotify blev Lassen: ”Napster-generationen” - 25-35-årige - har lanceret som en gratis-tjeneste. Derstadig nogle magelige med afhang succesen blandt andet vaner med, at musik skal af, om Spotify kunne sælge reklamer. da være gratis.” Det førte til en del skepsis. Dels fordi musikken nu skulle gives væk helt gratis, dels fordi der var tvivl om, hvorvidt den model kunne hænge sammen. Det viste sig faktisk, at Spotify måtte justere forretningsmodellen, så den blev mere afhængig af abonnements-betaling,” siger KODA-direktør Anders Lassen, som ikke har meget fidus til gratis-modeller. ”Man kan i hvert fald sige, at vi endnu ikke har set rendyrkede reklame-finansierede tjenester, som har fungeret,” konstaterer Anders Lassen. Han tror på, at Spotify nu er med til at gøre de såkaldte ”on-demand”-tjenester almindeligt kendte blandt danskerne.

PIRATER NED MED FLAGET

Musik: Nonstop. Indtægter: Stop? Den nye digitale revolution kan betyde, at indtægterne for rettighedshavere skrumper ind.

D

a TDC Play-tjenesten blev præsenteret i Danmark i 2008, var der tale om en slags musikalsk månelanding. TDC-abonnenter fik med nyskabelsen Play adgang til enorme mængder musik, og de rettighedsmæssige knaster var høvlet af. TDC, KODA og pladeselskaberne indgik en aftale, som vakte opsigt både herhjemme og i udlandet. Musikkens skabere blev betalt, og ulovlig download blev en overflødig hobby for mange musiklyttere, der havde TDC-abonnement. Mange ventede, at denne nye lyt-til-alt-hvad-du-orker-model nu ville sprede sig med bredbånds-fart. Men da tjenesten WiMP kom på banen, blev det af forbrugerne mest opfattet som noget forbeholdt

4

Telenor-kunder, og de fik ikke musikken gratis, som en del af et Telenor-abonnement. Ville man benytte WiMP, skulle man betale ekstra. I Norge og Sverige var WiMP og Spotify dog i fuld gang med at få musiklytterne med på abonnements-bølgen – og forbrugerne lærte at streame musik. Spotify lokkede endda med et eventyr-tilbud: Få al musikken gratis! Virksomhedens indtjening skulle så bl.a. komme fra reklamer, og dermed kunne musikkens skabere alligevel blive betalt for at stille musikken til rådighed. Spotify trippede i lang tid for at komme ind på det danske marked, og det lykkedes omsider i oktober i år.

Spotify har da også haft den effekt, at pirat-aktivitet er voldsomt reduceret i Sverige. Tal viser, at 25 procent færre downloader musik ulovligt, efter at Spotify er kommet frem i Sverige. Sofie Grant: ”Spotify eksisterer til dels på grund af piratkopieret musik. Musikindustrien taber penge som følge af piratkopiering, og Spotify er en indtægtskilde, som fører pengene Thor Martin Jensen, talstilbage til musikindustrien. Musikelmand for WiMP: ”Vores brugere vil meget gerne skere har intet ønske om at gøre nohave dansk musik. 50 pro- get ulovligt, men de kræver, at alting cent af navnene på vores skal være lettilgængeligt. Den bedste toplister er danske.” måde, at tage kampen op på, er at finde på et bedre produkt, som kan give dem bedre musik, end de kan få gennem piratkopiering. Og Spotify giver yderligere adgang til en masse andre services – mens man samtidig kompenserer pladeselskaberne og kunstnerne.”

Hvor stor en andel af det danske streaming/download-marked håber I at få? ”Vi er overbevist om, at de danske musikfans vil tage godt imod Spotify og nyde den øjeblikkelige adgang til omkring 15 millioner numre. Vi har ingen kommentarer til markedsandele - men man kan roligt sige, at vi håber, at danske musikelskere vil sætte lige så stor pris på Spotify som folk gør i resten af Europa og i USA,” siger

”Det er først med Spotifys ankomst på det danske marked, at man bredt i den danske befolkning har forstået, at alle nu har mulighed for at benytte sig af lovlige abonnements-ordninger på musikområdet. Jeg tror faktisk, at Spotify på den måde kan gavne en konkurrent som WiMP. Så Spotify kommer til at betyde rigtig meget for udviklingen på området herhjemme,” siger Anders Lassen. Spotify oplyser til Ord & Toner, at tjenesten lige nu er den største digitale distributør i Sverige og Norge og nummer to i Europa. Spotify har 10 millioner brugere verden over, hvor af to millioner er betalende.

Er det så de to millioner betalende brugere, der bidrager med langt størstedelen af Spotify’s indtægter? ”Spotifys indtjening er baseret på betalende brugere, samt annoncering. Hvorledes indtjeningen fordeler sig, er ikke noget Spotify deler,” siger Sofie Grant, European PR-Manager fra Spotify. Hun giver følgende bud på, hvorfor Spotify er blevet så populær: ”Vi har en tjeneste, som musikfans i høj grad værdsætter, fordi den indeholder et meget bredt katalog med millioner af sange,” siger Sofie Grant og fortsætter: ”KODAs og Spotifys mål er fuldt ud i overensstemmelse med hinanden, nemlig at udvide det samlede danske musikmarked, og det ligger til grund for vores lancering i Danmark. Størstedelen af vores indtægter går til de rettighedshavende pladeselskaber, som dernæst betaler kunstnerne og de forvaltningsorganisationer, som betaler komponisterne.”

Sofie Grant. Hun ønsker ikke at give et bud på, om de nuværende abonnements-priser vil falde eller stige. Prisen for den fulde pakke hos Spotify er 99 kr. om måneden, mens gratister må finde sig i begrænsede muligheder - og i at blive forstyrret af reklamer. Hos konkurrenten WiMP koster abonnementet også 99 kr., men WiMP har ikke i sinde at hoppe på gratis-modellen. ”Alle kan prøve WiMP gratis i en måned, og så vil man opleve, hvordan man har ubegrænset adgang til al musik, alle mobile apps til alle platforme og alt redaktionelt indhold. Vi mener ikke, at begrænsede tjenester har nogen reel værdi for hverken brugere eller artister. Tal for Spotify har jo vist, at de cirka ti procent af brugerne, der betaler abonnement, er dem, der bidrager til langt den største del af deres samlede indtjening. Vi mener også, at det i sidste ende er de betalende brugere, der kommer til at generere en bæredygtig indtjening til hele branchen. Så det er vigtigt for os, at vi har en holdbar forretningsmodel, og vi har det rigtig godt med, at vi bidrager fornuftigt til pladeselskaber og rettighedshavere, når vi udbyder musikken,” siger Thor Martin Jensen, som er talsmand for WiMP i Danmark. Som han er inde på, kender de to kombattanter hinanden særdeles godt allerede. ”Vi har konkurreret med Spotify lige fra starten i Norge og Sverige. Det er markant forskellige oplevelser, man får med de to tjenester. Tiden vil så vise, hvilken model, der appellerer bredest. Lige nu er vi faktisk glade for at Spotify er kommet til Danmark. For der skal stadig flere spillere til at modne streamingmarkedet i Danmark, som hidtil har været underudviklet i forhold til vores nordiske naboer. Vi kan supplere hinanden på en god måde. Vi mener, vi har den sjoveste indgang til at formidle musikken. WiMP › 5


Feature

Feature

er utrolig let at bruge, den er tilgængelig for alle – og den fungerer på alle platforme. Vi inspirerer også lytteren med vores meget aktive musikredaktion, hvor vi giver tips til både gammel og ny musik. Med fokus på den lokale musik: WiMP er lavet i en dansksproget version og med fokus på dansk musik på playlisterne,” påpeger Thor Martin Jensen og tilføjer: ”Vores brugere vil meget gerne have dansk musik.

50 procent af navnene på vores toplister er danske. Og tal fra IFPI har vist, at den danske andel af musiksalget nu overstiger den internationale andel. Vi har været overraskede over, at dansk musik er så efterspurgt, så det har gjort, at vi har oprustet, når det gælder vores danske musikredaktion på WiMP,” siger talsmanden.

PRESS PLAY

forskel er, at Spotify har et meget ungt publikum, hvor vores brugere er TDC-kunder, der afspejler en bred vifte af segmenter og aldersgrupper. Det er også værd at bemærke, at download faktisk stadig er større end streaming på TDC Play. Det er nok et spørgsmål om tilvænning. TDC Play var jo først på markedet i Danmark, og vores kunder har vænnet sig til download. Men på sigt regner jeg med, at streaming vil overtage mere og mere.”

Når det gælder om at præsentere dansk musik via en digital musiktjeneste, har TDC Play virkelig vist vejen. ”Udviklingen er vendt inden for de sidste tre år, hvor dansk musik er blevet meget mere populær. En opgørelse hos os viste på et tidspunkt, at ni ud af de 15 mest downloadede navne, var med danske artister. Jeg er overbevist om, at TDC Play har været med til at skubbe til den udvikling, fordi vi har givet danske navne en fremtrædende placering på TDC Play,” siger Tejs Bautrup, musikchef for TDC Play. Han mener også, at pioner-tjenesten har skærpet de danske musiklytteres nysgerrighed. ”Det frie valg på alle musikhylder er positivt. Når man har så meget musik til rådighed - og man ikke behøver at betale for at lytte til de enkelte numre - så når man meget længere ud i kanterne. TDC Play har været med til at skubbe til nysgerrigheden hos brugerne, så de giver en chance til en anden type musik, end den, de plejer at lytte til.”

Ændrer I strategi nu, hvor Spotify er kommet til Danmark? ”Nej, ikke voldsomt. Vi kan ikke registrere nogen effekt på nuværende tidspunkt. Vores produkt er en del anderledes end Spotify’s. Man kan bruge Spotify i en gratis-udgave, men så er der obstruktioner for brugeren med reklamer og begrænsede funktioner. En anden stor

Skal TDC Play have en gratis-version – lige som Spotify tilbyder det? ”Det har vi på en måde allerede. Vi tilbyder jo TDC Play til alle TDC’s kunder. Vores model går ud på at give noget ekstra værdi til vores kunder i form af fri musik. Jeg tror ikke på, at der er økonomi i at tilbyde en begrænset model af TDC Play, hvor brugerne bliver mødt med reklamer. Jeg tror mest, Spotify har det tilbud, for at lokke brugere til at opgradere til deres premium-produkt, som man altså skal betale for.”

længere, skal pengene findes et andet sted. Og derfor er det så vigtigt, at vi allerede nu har fået sat fart i de digitale musiktjenester på nettet. Det er bl.a. det, vi skal leve af i fremtiden,” siger Anders Lassen, som har indtryk af, at KODAs medlemmer er positive overfor aftalerne med de digitale musiktjenester. ”Vi kan håbe på, at udviklingen også vil sænke pirateriet. Nye undersøgelser viser sjovt nok, at de unge i dag slet ikke har noget problem med at betale for musik. De synes, at det er rimeligt. Men dem, jeg kalder ”Napster-generationen” - 25-35 årige - har stadig magelige vaner med, at musik skal da være gratis. Problemet med pirateri vil stadig eksistere, men det vil være et isoleret fænomen i denne mellem-generation, som voksede op med Napster.” at selv om der er indtægter her, der kan erstatte noget af det tabte CD-salg, så er der langt flere om at dele indtægterne, end der var før. Kagen bliver større, men der er også væsentlig flere, der skal have et stykke. Inden for de næste par år, vil KODA’s medlemmer næppe opleve en stor nedgang i indtægterne, for vi har nogle langvarige aftaler, som foreløbig kører uændret videre. Men det er samtidig de beslutninger, vi træffer nu, som bliver afgørende for, om vi løber ind i et kæmpe indtægtsfald om 6-10 år. Når der ikke er indtægter fra CD’er

Optimisme i hajfyldt farvand

Skal I så have et lignende premium-produkt til ikke-TDC-kunder? ”Det kan godt tænkes, at vi får det,” siger Tejs Bautrup, musikchef for TDC Play.

RettighedsAlliancen byder Spotify velkommen på det danske marked.

Vi har været overrasket over, at dansk musik er så efterspurgt, så det har gjort, at vi har oprustet, når det gælder vores danske musikredaktion. Thor Martin Jensen, WIMP STYR PÅ DET VILDE VESTEN Der er altså fuld gang i de digitale musiktjenester på nettet, og de er med til at sikre rettighedshavere indtægter fra en online-verden, mange ellers hidtil opfattede som et lovløst wild west, man aldrig ville få styr på. En undersøgelse offentliggjort i Børsen viste tidligere på året, at danskerne gennemsnitligt er villige til at betale 74 kr. månedligt for et musikabonnement på nettet med fri adgang. ”Det tolker jeg meget positivt,” siger KODA-direktør Anders Lassen. ”I mange år har vi jo hørt dommedagsprædikenen med, at man ikke kan forlange penge for noget som helst på nettet. Jeg ser lige nu udviklingen gå i retning af abonnements-tilbud, hvor man får noget audiovisuelt med i pakken. På sigt vil vi helt sikkert se tjenester, der både udbyder musik og film, og det bliver selvfølgelig dyrere.” ”Set fra KODA’s side, må udbyderne sådan set selv om, hvilken pris de vil vælge. Vi har sikret os en minimumsbetaling, hvis man vil tilbyde download og streaming af musik. Personligt tror jeg, at 6

det niveau, WiMP og Spotify har valgt, er det rigtige, og de har også tænkt sig rigtig godt om, før de gik ud med den pris.”

Men set gennem rettighedshavernes optik, skal man så klappe eller græde over de nye aftaler med digitale udbydere, der tilbyder kunderne musikken enten gratis eller til en behersket abonnementspris? ”Man kan godt græde over, at der er en teknologisk udvikling, som har gjort, at alt ikke er som før. Man kan bare ikke gøre noget ved det. Det eneste rigtige er, at prøve at få det bedste ud af den nye digitale virkelighed. Der bliver færre penge, når tingene bliver digitaliserede. Men hvis man ikke er med på udviklingen, kører toget fra en. Så når udviklingen er, som den er, skal vi snarere glæde os over de nye tiltag, der bringer indtægter til rettighedshavere. Vi kan se, at det bliver til regulære indtægter fra musiktjenesterne på nettet i Norge og Sverige – og også i Danmark. Vi skal bare erkende,

Hvad gør KODA for at få streaming-tjenester som Grooveshark og YouTube til at betale danske rettighedshavere for brug af deres musik? ”Vores udgangspunkt er, at vi skal have aftaler med dem. Og hvis vi ikke kan få det, så skrider vi til en retssag. Det gælder alle tjenester. Vores dialog med YouTube er her noget bedre end den er med Grooveshark. Vi er tæt på en retssag mod Grooveshark, og her står vi bedst samlet, så det vil være RettighedsAlliancen der i så fald kører den,” siger Anders Lassen.

Maria Fredenslund, RettighedsAlliancen: ”En undersøgelse viser, at hver tredje dansker mellem 15 og 29 år har brugt Grooveshark, og at hele 95 procent ikke ved, at tjenesten er ulovlig.”

”Vi synes, at det er rigtig positivt, at Spotify også er kommet til Danmark,” siger Maria Fredenslund, leder af RettighedsAlliancen. ”Det er en stor gevinst for brugerne, som nu har endnu en mulighed for nemt og billigt at få adgang til millionvis af musiknumre. Det er også en god nyhed for musikerne. Streamingtjenester som Spotify gør det nemmere at få musikken ud til brugerne – samtidig med at dem bag musikken får penge for deres arbejde.”

Hvilke trusler er nu de primære for jer, når det gælder ulovlig download/streaming af musik i Danmark? ”Den største trussel er, at vi ikke har et professionelt og varieret kulturudbud i fremtiden, hvis det fortsætter som nu, hvor mellem 80 og 95 procent af online-udbuddet af film og musik er ulovligt. F.eks. er Grooveshark ikke en lovlig tjeneste. Derimod bygger You-

Tube på en lovlig forretning: Problemet på YouTube opstår først, når brugerne uploader musik uden at have fået lov til det af rettighedshaverne. Desuden findes der mange ulovlige fildelingsnetværk som f.eks. Nordic-T eller Nxtgn. Her er det ofte organiserede kriminelle, som bevidst spreder ulovlig musik i netværket.” ”For at sikre musikernes betaling, må vi begrænse omfanget af ulovlig fildeling. Udover at støtte arbejdet for lovlige tjenester kan vi oplyse om, hvad der er lovligt og ulovligt. En undersøgelse fra Megafon viser f.eks., at hver tredje dansker mellem 15 og 29 år har brugt Grooveshark, og at hele 95 procent ikke ved, at tjenesten er ulovlig. Det viser med al tydelighed, at der er behov for mere information om, hvad der er lovligt og ulovligt. Når der nu efterhånden findes mange rigtig gode tjenester, hvor man helt lovligt kan få nem og billig adgang til en masse musik, så skal brugerne da have det at vide, så de kan benytte sig af det. Derudover arbejder vi for en styrket retsbevidsthed ved at håndhæve loven og retsforfølge de organiserede digitale lovbrydere,” siger Maria Fredenslund fra Rettigheds-Alliancen. ★ Spotify giver brugerne adgang til omkring 15 millioner numre, og musikkens skabere bliver betalt.

7


interview

Interview

Tekst: Martin Høybye

Ester Brohus om at skrive sine egne sange: ”Det betyder, at man får 100 procent af det, jeg er. Mine plader handler om noget. Om de mennesker, jeg møder, og de ting, jeg ser - det gode og det dårlige.”

Foto: Anders Brohus

Sange med udsigt til livet Ester Brohus er om nogen indbegrebet af countrymusik i Danmark, og det har sine årsager. Hun faldt nemlig i gryden som barn, hvor hele familien tog rundt i landet og optrådte med country- og gospelmusik. Senere blev det som bekendt til en lang og produktiv pladekarriere. Vi har mødt sangerinden og sangskriveren til en snak om livet og musikken i anledning af, at hun rundede det halve århundrede den 18. august i år.

D

er er vel meget få danskere, der løfter countrymusikkens dyder som Ester Brohus. Det gælder sangstemmen, sangskrivertalentet, ja - i virkeligheden hele hendes person, der har det bedst i umiddelbar nærkontakt med den hjemlige muld. Hun bor stadig i det samme sogn, hvor hun trådte sine barnesko, og hvor hun modtog en rundhåndet musikalsk opdragelse i en familie, der var sammen om det hele. Hun inddeler selv sit liv i tre faser, hvoraf hendes første 16 år i den musikalske families skød udgør den første. Det var en barndom, der var præget af weekender, hvor familien drog land og rige rundt for at optræde for dem, der kunne have glæde af det, og da repertoiret blandt andet var Hank Williams, Johnny Cash og Kris Kristofferson, var Ester Brohus allerede som barn opdraget ind i den amerikanske sangskrivertradition. “Jeg troede, det var meget normalt, at man kørte rundt med sin mor og far og tog ud at spille. Det fandt jeg ud af senere, at det ikke var! Men jeg fik en masse ud af det. For under hele min opvækst lærte jeg, at det var naturligt at tage af sted for at stille sig op foran folk og spille. Jeg blev forberedt på det liv, jeg skulle have senere,” fortæller Ester Brohus.

8

Sanganlægget i stuen Hjemme i privaten stod sanganlægget fast stillet op i stuen mellem potteplanter og møbler, og når børnene kom hjem fra skole, tændte de bare for det og satte sig til at spille. Ifølge Ester Brohus var det altsammen en del af en musikalsk opdragelse. Men målet med musikken var også at give noget til andre mennesker. For faren, der var redaktør på det lokale folkeblad i sit civile liv, men som altså i weekenderne gjorde familien til en slags dansk variant af The Carter Family, mente, at musikken var en gave, der skulle bruges til at glæde andre. “Det handlede i bund og grund om være noget for andre. Det var det, der var drivkraften. Det var en musikalsk opdragelse, og samtidig var det jo også en opdragelse til at være performer. Det, at man kommer til et fremmed sted, tager noget pænt tøj på og skal op og foretage sig noget, der formodentlig kan glæde andre folk,” siger hun. Men alting har sin tid, og på et tidspunkt tog Ester Brohus skeen i egen hånd og besluttede sig for at gøre musikken til en karriere. Hun lavede det, man i vore dage ville kalde ‘et solidt stykke opsøgende arbejde,’ hvor hun kørte landevejene tynde for at gøre

opmærksom på sig selv og sit talent. Og dermed var den anden periode i hendes musikalske karriere i gang. Hun tog rundt og besøgte de forskellige studier og spurgte, om de ikke skulle have hende med på en plade. Det blev til mange afvisninger og verbale hug, før der en dag var hul igennem. “De ti år i den gule folkevogn, det er dem, de unge i dag gerne vil springe over. At køre alene rundt på den måde, det er en stor opgave. Men jeg vidste, at det var det her, jeg skulle bruge mit liv på. Jeg vidste ikke, hvor stort det ville blive, men jeg vidste, at det var det, jeg skulle. At jeg var den af vi børn, der skulle føre musikken videre. Og jeg var samtidig i en periode, hvor jeg var ved at lære en masse,” forklarer Ester Brohus.

Det skulle ende godt Til sidst henvendte hun sig til alle pladeselskaberne fra ende til anden, indtil der var én, der bed på. Pladeselskabet hed Sonet, og med pladekontrakten på banen, var den tredje periode i Ester Brohus’ liv sparket i gang. En periode som pladekunstner, der har strakt sig lige til i dag. På denne første plade arbejdede hun sammen med to andre DPA’ere, nærmere bestemt vores nuværende formand

Ivan Pedersen og guitaristen og produceren Søren Jacobsen. Det var et samarbejde, der blev skelsættende, og som Brohus kom til at lære meget af. “Det var meget positivt, for jeg oplevede pludselig at blive taget alvorligt. Jeg var lidt i tvivl om, hvor meget arbejde, de ville lægge bag produktionen i starten, men jeg tænkte, at nu gør jeg det så godt, jeg kan, og når jeg åbner munden, så kan de ikke lade være med at lave det her. Der var mange nye ting. For eksempel, da produceren sagde, at jeg skulle komme ind på ‘og.’ Det forstod jeg jo ikke, hvad han mente med, for teksten var på engelsk. Men jeg tænkte: Jeg lytter bare godt efter, og så finder jeg nok ud af, hvad han mener og kommer ind på det rigtige tidspunkt,” husker Ester Brohus. Hun fortæller, at der blev lagt et meget grundigt arbejde i produktionen. Og at da singlen ‘Perfect Way’ (Pedersen/Jacobsen) kom ud, og den blev spillet i radioen igen og igen, tog hun sig selv i ikke at blive særligt overrasket. “Jeg tænkte, at nu har alle de år båret frugt, og nu starter et nyt liv, hvor det handler om at arbejde for det her og holde det ved lige. Der var gået så mange år, og der var lagt så meget arbejde bag, så selvfølgelig skulle det ende godt. Jeg var jo 29 og efterhånden ›

9


interview

en gammel debutant. Men nu kom min musik ud og blev pludselig kendt. Og det er jo vigtigt, hvis man har et budskab og gerne vil ud med det,” siger hun.

Pladerne handler om noget Og det med buskabet er noget, hun mener alvorligt. Efter den solide start med assistance på sangskriverfronten fra Søren Jacobsen og Ivan Pedersen, greb hendes egen sangskrivning stille og roligt om sig. Fire plader senere, på ’Poor Pretty Little Me’ (2000), tog hun selv tøjlerne helt, og hun har haft et solidt tag i dem siden. For Ester Brohus er det i dag alfa og omega, at hun nu selv sætter det sangskrivningsmæssige fingeraftryk på sine plader. “Det betyder, at man får 100 procent af det, jeg er. Mine plader handler om noget. Om de mennesker, jeg møder, og de ting, jeg ser - det gode og det dårlige. De handler om det, jeg føler og alle mulige livsbekræftende ting. For når man har brugt sit liv på den her musik, som jeg jo har, så skal man kunne komme med noget. Som min far sagde til mig: Når man har den platform, som du har, så skal man have noget at sige. Heldigvis så oplever vi altid i orkestret, når vi kommer ud og spiller for folk, at næserne vender den rigtige vej,” fortæller Ester Brohus. Og næserne er mange, og mange forskellige. Blandt andet har Ester Brohus og hendes orkester en lang tradition for at tage rundt og spille i landets fængsler, akkurat som legenden Johnny Cash gjorde det i sin tid i USA. I november og december går turen derfor igen rundt til landets lukkede afdelinger, hvor bandet efterhånden har været så mange gange, at de kender flere af fangerne. Ligesom, da hun var barn, hvor familien tog ud at optræde, handler det altså stadig om at gøre en positiv forskel for andre. Men målet er også til stadighed at vokse som kunstner, og hun vil gerne blive ældre med håndværket, så hun kan blive ved at stå på scenen og blive ved med at skrive dybere og dybere historier.

Tilbage til rødderne “Jeg er jo glad for mennesker og kan godt lide at møde nye folk. Når man er sangskriver, er man et følsomt menneske. Vi får tanker med det samme, når vi taler med andre, og vi tager de ting til os, som folk fortæller. De ting kan man skrive om og håbe, at folk kan få noget ud af det, man har at byde ind med,” siger hun. Og sangene flyder i en lind strøm i hjemmet ude på landet, som hun og hendes mand, Stig, selv har istandsat. Helt afsondret bliver landlivet aldrig, for musikerkollegerne kigger jævnligt forbi til en bid brød eller en kop kaffe, når de alligevel kører forbi Hedensted ude på motorvejen. “Vi er meget ude at spille, og det er dejligt bare at komme hjem til landet bagefter. Og samtidig betyder familien jo alt, den er udgangspunktet for det hele. En ting er min egen familie, hvor der nu er kommet to børnebørn til, men den lidt større familie med alle mine søskende bor her i Hedensted, ligesom jeg gør. Vi er allesammen blevet her, og det kan jo ikke blive bedre. Jeg tror, det er meningen, at man skal have hinanden tæt på her i livet,” forklarer Ester Brohus. Set i lyset af det udsagn er det måske ikke så mærkeligt, at Ester Brohus’ seneste pladeudspil fra 2010 fik titlen ‘Coming Home’. Pladen, der har en sang fra familiens gamle repertoire med, nemlig Kris Kristofferson og Marijohn Wilkin’s ‘One Day At A Time’, er et album, der søger tilbage til rødderne både tekstligt og musikalsk. Blandt 10

Nyt fra foreningen

Ester Brohus er nærmest født ind i countrymusikken. I stil med The Carter Family drog hun under sin opvækst med hendes familie rundt i landet og spillede country.

Ester Brohus – Blå Bog • Født 18. august 1961 i Hjørring • Bor i Hedensted, hvor tre af hendes søskende også bor. • Gift med Stig, og har datteren Sabine Brohus. Diskografi: 1992: The Perfect way 1994: The Letter 1995: Heart Of Desert Longing 1998: Happy to be lonely 2001: Poor Pretty Little Me 2002: Come To Me 2004: When Time Comes 2006: The Perfect Way - Best Of 2010: Coming Home andet har musikerne indspillet alt live i studiet, og den organiske rootslyd lader Brohus’ stemme stå i det centrum, hvor den hører hjemme. Og ud over Kristoffersons og Wilkins bidrag fra fortiden, er resten af pladens trackliste besat af numre, som Ester Brohus selv har skrevet tekst og musik til - på nær et enkelt, hvor en anden DPA’er, nemlig Janus Bechmann, der er guitaristen og produceren på pladen, har været inde over som co-writer. Det er, som det skal være, og det føles ganske rigtigt som en hjemkomst. Det er omfavnende, helstøbt og ægte. Og Ester Brohus viser os endnu engang, at countrymusik ikke bare er en genre eller en salgsetiket. Den er det levede liv og mennesket, der synger om det. ★

Ændringer:

Nye medlemmer:

Søren Kragh-Jacobsen Borgmester Jensens Alle 31 D 3 sal. 2100 København Ø

Hanne Kalsing Krudttårnsvej 55 2791 Dragør

Adam Powers Tibberup Allé 39 Hareskovby 3500 Værløse

Max Seide Leth Christians Torv 124, Bolig 106, 2680 Solrød Strand h.soerensen@get2net.dk

Michael Jørgensen Teglhaven 37 4654 Fakse Ladeplads

Jon Egeskov Valdemarsgade 71, 1. tv. 1665 København V

Troels Kampmann Kjær Odinsgade 10, 4.th. 2200 København N

Arvid Nielsen Christianshavns Voldgade 23, 3.th. 1424 København K

Nils Hartmann Agertoften 22 Appenæs 4700 Næstved

Jimmy Jørgensen Sankt Jørgens alle 10 4 tv 1618 KBH V givemejimmy@hotmail.com

Palle Hjorth Adelgade 48, 2.tv. 8660 Skanderborg

B-Joe Johansen Frederikssundsvej 78 a / 17 2400 København NV.

Chresten Speggers Simonsen Kronprinsensvej 4 B, st.tv. 2000 Frederiksberg chresten.speggers@youmail.dk chresten@camp-david.dk 3321 8063

Mek Falk (MekPek) mek@alivemusic.dk Chili Turell chiliturell@gmail.com Anni Grønkjær kontakt-anni-groenkjaer@email.dk Morten Holm morten@dubito.dk

Pernille Sørensen REVY Valhøjvej 13 B, Langhuset 2500 Valby ps@langhuset.dk 21816776 Jan Monrad FK Brostræde 11, 5.tv. 4300 Holbæk til@janmonrad.dk 40101630 Kim Stücker Hansen FK Uglevangen 24 2830 Virum kim@tfkband.dk 26600236 Mads Nordheim FK Sigurdsgade 1, 1.th. 2200 København N djmadazz@yahoo.dk 27570690 Stefan Mørk Christensen FK Præstemarksvej 8 4652 Hårlev stefan@morkland.com 21202202 Vivienne McKee Hall FK Kochsvej 18 1812 Frederiksberg C vivienne1066@gmail.com 33228686 Louise Dubiel FK Lyshøjgårdsvej 23, 2.tv. 2500 Valby louisedubielmail@yahoo.com 28736323

11


nyt fra foreningen mindeord

mindeord Tekst: Flemming Jensen Foto: Ole Heyde

Tale ved mindehøjtideligheden for Jesper 4/9 2011 Kære Jesper! Jeg har valgt at tale direkte til dig. Ikke for at tale forbi det Faktum, at du nu engang er død. Men fordi så meget af det, der var dig, stadig er til stede her i dag – så hvis jeg talte om dig, ville jeg føle det, som om jeg talte forbi dig. Jeg har også valgt at tænke mig om og for en gangs Skyld skrive ned på Forhånd, hvad jeg vil sige. Her ville du ha’ rynket på Næsen og sagt: ”Sådan noget behøver vi da ikke, Jensen.” Du brugte tit dette inkluderende vi, som jeg tog som et Ridderslag – og som også var lidt irriterende. Men jeg behøver det altså, Jesper – denne gang tør jeg ikke tro på, at mine Ord kommer af sig selv og surfer på Situationen. For du har først lige forladt os - jeg er ikke helt blevet … os selv endnu. Og jeg er bange for, at i dag kan netop du være Grunden til, at ikke bare Stemmen, men også Tanken svigter. Mange siger i dag farvel til et Menneske, der har betydet meget for vort Land, nogle siger farvel til en varm Kollega – og så er vi nogle, der siger farvel til en Ven. Det har vi det ikke så nemt ved. For Bekendte har vi jo mange af – Kolleger har vi nogle af – men Venner …. Venner har vi kun få af. Og sådan skal det være. At være ven er noget eksklusivt – det er jo ikke Facebookvenner, vi taler om. Ingen har 4.000 Venner. Venskab bør ikke devalueres af Mængden – og jeg ranker Ryggen klædeligt ved Tanken om, at det er med Tryghed, at jeg ublufærdigt godt tør sige, at du var min Ven – og at jeg var din. Venskab dør ikke – bare fordi Vennen gør det. Jeg ved, at du ville ha’ ønsket, at jeg i dag sagde noget sjovt – at jeg på dine Vegne sørgede for, at vi alle sammen lo. Det ville jeg også ha’ ønsket. Men jeg er ked af det, Jesper - det kan ikke lade sig gøre. Jeg er ikke leveringsdygtig. Ikke i dag.

Jesper Klein 13. NOVEMBER 1944 – 22. AUGUST 2011 En af foreningens allermest elskede og beundrede medlemmer, Jesper Klein, gik bort i august. Vi har fået lov at bringe vennen og med-DPA’eren Flemming Jensens flotte tale fra den mindehøjtidelighed, der blev holdt for Jesper i september, mod at den bringes uredigeret. Det gør vi således på de følgende sider.

12

Redningen ud af denne personlige Skrøbelighed er måske, at vi ved denne Mindehøjtidelighed ikke kan tillade os den Luksus kun at tænke privat – det har du selv sørget for. Du har for længst placeret dig som en væsentlig Faktor i vor nationale Identitet. Det betyder noget for et Utal af Mennesker at måtte tænke: Jesper Klein er ikke blandt os mere. Vort Land mangler nu i fortvivlende grad den milde Humanist, og Aviserne er svømmet over med Lovord. Det manglede bare andet! Landet er fyldt med Komikere, men savner Humorister – nu står vi uden den største. Fokus har i Pressen været rettet mod Børne-TV, Klyder og andet godt og sjovt – med rette! Vi ved det alle sammen, og jeg vil ikke fornærme dem, der er kommet her i dag ved at gentage eller fortsætte Opremsningen. Men måske skulle jeg bruge et par Ord på, hvorfor du kom til at betyde så meget. Det tror jeg faktisk gerne, at du ville ha’ mig til at sige noget om. Det, du havde at byde på, var denne forunderlige Blanding af Intelligens og Poesi. I dag havde du nok ikke fået lov.

For du har aldrig skænket Målgrupper en Tanke. Du har aldrig keret dig om, hvilket Segment du henvendte dig til. Du var universel. Du er fra Tiden før Humor blev til Hån og Latter blev til Grin. Før 180 Graders Vendingen, hvor man byttede om på Betydningen af Afsender og Modtager. Du var aldrig i tvivl om, at alt, hvad der var værd at vise frem, opstod hos Afsenderen – det kom ikke ved at analysere Modtageren. Du så med både Undren og modvilligt Mismod, hvordan det stykke Værktøj, der efterhånden blev det vigtigste for Kulturlivets Beslutningstagere, var Leflen. Kvalitet kommer fra Afsenderen. Ikke ved at tænke: Hvad vil de mon gerne ha’? Men ved at tænke, hvad er det, jeg brænder for? Hvad har jeg på Hjerte? Hvad er det, jeg synes er sjovt – spændende – vigtigt! Derfor var det ligegyldigt for dig, om det var Børne-TV – UngdomsTV – Primetime for Voksne – Forsamlingshuset i Fjenneslev, Aarhus Musikhus eller Falconer Centeret. Det, Jesper Klein fyldte vore Hjerter og Sind med, var det Jesper Klein fandt på. Punktum. Der havde ikke været nogle Regnedrenge forbi dit Kvistværelse på Ove Billes Vej og sætte Papir i din Skrivemaskine. Du var et kvalitativt Menneske, så Seertal var lige så irrelevante for dig, som Meningsmålinger er Gift for Demokratiet. Denne Indfaldsvinkel holdt også efterhånden, som du i højere og højere grad blandede dig i den offentlige Debat. Dér begyndte du at møde Modstand. Hov! Den sjove Mand sagde noget! Det vakte Glæde hos mange – og – er jeg bange for – Mishag hos lige så mange. Det varede ganske vist lidt, før de opdagede det – Risikoen ved at være Humorist er, at Folk tror, at man laver Sjov. Det gjorde du også! Men med Streg under Ordet ”også” - for du talte ofte samtidig om noget dybt alvorligt. For Humor og Alvor er ikke Modsætninger! Og fjerner man Humoren fra Alvoren og ta’r Alvoren ud af Humoren, risikerer man let at fjerne Intelligensen fra begge Dele. Og det var ikke dit Ærinde. Du var hævet over Partipolitik og Hundeslagsmål – du var simpelt hen Humanist. Vi fandt det begge mærkeligt, at det kan bruges som en speciel Karakteristik at kalde et Menneske Humanist – når netop dét burde være Grundstoffet i enhver. Du fik da også lov til at blive kaldt Pladderhumanist. Et Udtryk, der jo primært betyder, at den, der kalder andre sådan, ikke selv er Humanist. Der er ikke Tvivl om, at da du forlod os, var du mest optaget af at tale imod Krig og for Fred. Og det fyldte dig med dyb Undren, at noget så selvfølgeligt ofte blev betragtet som kontroversielt. Du var ikke kontroversiel – du var rettænkende. Du havde faktisk et Valgsprog – som det sig hør og bør var det på Latin – men på dansk hed det: ”Intet uden Mildhed”. Det forsøgte du at leve efter, for du trivedes ved Fornøjelighed – og Munterhed var altings Indgang. Du skyede Konfrontationer – og når du alligevel især i de senere År › 13


mindeord

Mindeord Tekst: Helge Larsen, Kunstnere for Fred

ofte med Skarphed tog Bladet fra Munden, var det ikke, fordi du ville tale – men fordi du ikke længere kunne tie. Og det er i Forlængelse af det, at jeg føler Forpligtelsen til ikke at lade den Rune, jeg – efter Evne – her i dag forsøger at riste over dig, blive tandløs og harmløs. Det ville være uværdigt. Alligevel har jeg tøvet, før jeg skrev det, jeg nu kommer til – for noget så betydningsfuldt som denne Mindehøjtidelighed for dig bør ikke profaneres ved Politiseren. Men det ville være at svigte dig, dit Minde og det, jeg er stensikker på, at du gerne vil ha’, at jeg siger i dag, ikke at nævne din Sørgmodighed – ja, din Vrede – også dét – over at se dit og mit Land blive krigsførende. Og ikke mindst over Måden det skete på. Du havde aldrig troet det muligt, at Danmark skulle blive et Land, der i løbet af ingen Tid udviklede en Tradition for at gå i Krig uden at vide hvorfor. Jeg siger det her i dag, fordi det lå dig på Sinde – og derfor bør det ikke negligeres. Det er ikke sagt i Aggression – men i Sørgmodighed. En Sørgmodighed, der hos dig også næredes ved den tiltagende Polarisering – Uforsonligheden – den voksende Fornemmelse af at være Vidne til en større og større Følelsesløshed. Du krympede dig, når du sad og så på den TV-Skærm, hvor du så ofte havde stået selv. For nu så du, hvordan det var blevet til national Underholdning at sidde i Sofaen og hygge sig ved at se på andre Menneskers Ydmygelser. Det havde du dog aldrig troet. Du vendte dit Hoved bort i Skam over, at heller ikke du havde kunnet forhindre det.

Med dit Vid, din indsigt, din Glæde, dit lidt vemodige Smil – alle de Aftryk du har sat – bli’r tilbage hos os. Alt dette optog og fyldte dig – men det gjorde dig ikke til et bittert og vredladent Menneske. Fordi du ikke kapslede dig inde – men sagde fra, når du talte til dem, der gad høre. Ingen Ølkasse var for ydmyg – intet Forsamlingshus for småt – og ingen Koncertsal for stor. Og dit Sind lysnedes derved, for du fandt – som jeg – at når vi stod Menneske til Menneske, var det alligevel slet ikke så galt, som Medierne ellers lod ane. Anstændighed og Ordentlighed eksisterer stadig – det har bare lidt for længe været undervurderede Egenskaber. Det var med Vantro, at du oplevede Ord som ”Kynisme” blive til positivt ladede Ord, der signalerede Succes og Handlekraft. Mens der hvilede et Skær af Dumhed, når man sagde: ”Han er lidt godtroende – hun er lidt letsindig – de er lidt naive.” Hvad er der galt med, at tro godt? Hvad er der galt med at ha’ et let Sind? Og hvad er der dybest set galt med at være naiv? Det er da de Kynikere, der udnytter Naiviteten, vi skal være efter. Og det var du. Netop fordi du trivedes så godt i Fornøjelighed – Munterhed – menneskers Velbehag. Og ikke ville se det gå tabt. Før det kom til Hospital og Hospice var vi ude sammen for sidste gang – vi vidste jo ikke, at det var sidste gang. Den slags har vi ikke godt af at vide. Landets Amatørteatre er jo nu begyndt at spille vore gamle Forestil14

linger. Vi var i sin Tid altid to Mand om 40-50 Roller – det var i høj Grad det, der skulle være det sjove. Nu gnider Amatørteatrene sig i Hænderne og siger: ”Nejjj, der er Roller nok til os alle sammen!” De var altid flinke til at invitere os til Premieren. Sidste gang var i Begyndelsen af Sommeren. Og du nød det! Du sad dér ved siden af mig på Bænken, og vi hyggede os ved at høre vore gamle, tossede Replikker blive fremført loyalt og manuskripttro – langt mere end vi nogensinde selv havde gjort. Bagefter gik vi i Tivoli og spiste Skipperlabskovs. Og glædede os til næste gang.

Per Warming 17. august 1943 - 7. Sep. 2011

Jeg mødte Per Warming i forbindelse med Viselaboratorium i PH Cafeen – et mødested for folk, der vil synge, lytte til og snakke om politiske viser. Det var noget, som Per viede sit liv til igennem sit arbejdsliv i det netværk af skoler, kirker, fagforeninger, oplysningsforbund og foredragsforeninger, der kaldes »de folkelige kredse«, som lærer, højskoleforstander, komponist, forfatter og de seneste år som rejsende troubadour i det meste af Norden. Per kæmpede for freden, mod krigen, altid parat, ikke bare i vores del af verden, men også i resten af verden gennem sine mange personlige kontakter. Han havde udviklet sin helt egen personlige fremtrædelsesform. Første gang jeg hørte ham, lagde jeg mærke til at der faldt en ro over, men også udvist opmærksomhed fra, hans publikum. Han havde noget på sinde. Han var humoristisk, altid med udgangspunkt i det solidariske. Per Warming var kendt for at have sat melodi til: ’Du kom med alt hvad der var dig’ med tekst af Jens Rosendal. Han viste vej til Kunstnere for Fred, for flere  DPA’ere, hvor han var medlem af bestyrelsen i en periode sammen med Jesper Klein. Det er med sorg, at vi har modtaget besked om hans bortgang. Æret være hans minde. ★

Så var det, at det for alvor gik galt. Og Afslutningen skete jo ikke pludseligt og uventet – vi vidste, hvor det bar hen, ikke sandt? Men vi talte ikke om dét – det kunne vi alligevel ikke bære. Men næstsidste Gang jeg sad hos dig, tog jeg en dyb Indånding og gjorde det, vi ellers sjældent gjorde: lagde Blufærdigheden til side. Jeg tog mig sammen og fik sagt til dig, hvad du havde betydet for mig. At mit Liv havde været et andet uden dig. - Og en hel del andet, der også skulle siges. Du havde ikke Kræfter til så mange Ord – men du smilede. Tænk, hvis jeg ikke havde turdet alligevel! Tænk, hvis jeg ikke havde fået det sagt! Så havde jeg været nødt til at sige det her i dag – og det havde battet så lidt. Du ville ikke ha’ kunnet smile. For skønt du for mig er en stadig eksisterende Faktor i mit Liv – så er Kommunikationen nu blevet ensrettet. Du taler stadig til mig – og jeg lytter, Jesper! – men jeg må med Afmagt se i Øjnene, at jeg ikke længere kan tale til dig. Et af de evige Spørgsmål lyder: Er der et Liv efter Døden? Det Spørgsmål er nemt at svare på: Selvfølgelig er der det. Ingen går gennem Livet uden at smitte af på andre – påvirke og ændre andre Menneskers Liv. Og når vi selv er væk, er disse andre der stadig - som vi var med til at forme dem. Du blev selv et andet Menneske, fordi Lykke var til. Og da Lykke forlod dig, var du det Menneske, hun stadig var en del af. Nu er det dig, der er borte, men Sebastian står her, Alexandra, dine Børnebørn – de vigtigste. Men også alle vi andre. Jesper, du ved godt, at jeg vil aldrig kunne foretage mig noget, skrive noget, ja, optræde med noget, der ikke ville være blevet anderledes, hvis du ikke havde været. Jeg ville ikke kunne tænke, som jeg gør i dag og i morgen, hvis vi to ikke havde udvekslet Tanker. Vi Mennesker puffer til hinandens Liv – og Puffene er der stadig, når vi selv er borte. Lige om lidt bærer vi din Kiste ud. Men dit Vid, din Indsigt, din Glæde, dit lidt vemodige Smil – alle de Aftryk du har sat – bli’r tilbage hos os. De forsvinder ikke herfra. Det ville ikke være til at bære. Det er jeg glad for.

Ansøgningsfrister ANSØGNINGSFRISTERNE FOR OPHOLD I BARGEMON, SUTRI, BERLIN OG LONDON I januar måned kan du søge du om ophold fra 1. maj til 31. august I maj måned kan du søge om ophold fra 1. sep. til 31. dec. I september måned kan du søge du om ophold fra 1. jan. til 30. april HUSK at selv om du har været afsted for nylig, skal du stadig søge. Du kunne være heldig, at lige præcis den periode du søger, er ledig.

INFORMATION VEDR. ANSØGNINGER Der gøres opmærksom på, at følgende ansøgninger SKAL* søges online via formular på DPAs hjemmeside: Legat ansøgning Legatbolig: London/Berlin Legatbolig: Bargemon/Sutri Spil Dansk ansøgning

HOUSE OF SONGS, AUSTIN Løbende ansøgningsfrist for 2012.

FRISTER FOR INDLEVERING AF LEGATANSØGNINGER Bemærk nye ansøgningsfrister vedr. legater: 1. februar, 1. juni, 1. september & 1. december 2012, kl. 12. Indlevering skal ske inden kl. 12 på dagen for sidste ansøgningsfrist.

FRISTER FOR INDLEVERING AF MATERIALE TIL ORD OG TONER 1. februar, 1. maj, 1. august, 1. november

Ansøgningsformularerne findes på hjemmesidens afsnit for medlemmer under punktet: Ansøgninger. Bemærk: De enkelte ansøgninger har forskellige ansøgningsfrister og søgeperioder. Overskrider man fristen, bliver ansøgningen ej behandlet. Du skal være opmærksom på, at DPA IKKE har modtaget din elektroniske ansøgning, hvis du ikke modtager en kopi af ansøgningen i din mailboks kort tid efter afsendelse. Vi bruger den e-mail adresse, du selv har oplyst på den enkelte formular, til at sende dig en kopi af din ansøgning.

Farvel du! Jeg savner dig, Jesper. Så det er godt, at du ikke er væk. ★

FRISTER FOR INDLEVERING AF MATERIALE TIL E-MAIL-NYHEDSBREVET

*Udtagelsesvis kan man, hvis man ikke har en computer, få den enkelte

Den sidste dag i hver måned.

ansøgningsfristen.

formular tilsendt i papirudgave fra kontoret. Kontakt kontoret i god tid før

15


Jazz

Jazz Tekst: Bent Hesselmann

Veronica Mortensen gav sin ballade ’Julie’ med stor indlevelse

Foto: Bent Hesselmann

Festlig finale i DR-Byen

Afslutningen på DPAs Konkurrence for Jazzkomponister under 30 blev både velbesøgt og en stor, musikalsk oplevelse

Ivan Pedersen sprang ud som jazzballade-fortolker

D

er var en del nervøsitet, inden koncerten startede. Ikke så meget hos de medvirkende, som hos arrangørerne DPA og DR. Forsalget var minimalt af flere forskellige omstændigheder. Der var samme aften, som det “store” DMA i Forum med TV-dækning og det officielle Jazz-DMA i Huset i Magstræde. Yderligere havde DRs lancering af vores koncert været mangelfuld. Men i dagene op til begivenheden blev der fra DPAs side gjort store anstrengelser for at gøre folk opmærksomme på koncerten. Da endelig aftenen oprandt, viste det sig, at vores indsats ikke havde været forgæves. Salen blev fyldt, og der var trængsel ved de mange runde borde.

Hyldest til Papa Bue Jacob Morild var aftenens konferencier og ledte publikum igennem repertoiret med et glimt i øjet, og vi fik fyldige oplysninger om alle de medvirkende og deres funktion i helheden. Orkesteret lagde ud med ’The Ming- The King’ af trombonisten Erling Kroner, der døde tidligt på året, og da en anden trombonist, Papa Bue, var død et par dage forinden, blev koncerten på stedet tilegnet Arne Bue Jensen, som var hans borgerlige navn. Derefter blev de fire finalister i komponistkonkurrencen og deres værker præsenteret efter tur. Først fik vi ’Backyard Bump’ af Lasse Mørk, så fulgte Carl Winthers ’Abstract.’ Dernæst ’Salmon Song’ af Niels Münster, og endelig sidste komposition i denne sammen16

Formanden og Veronica Mortensen i skøn duet

hæng, ’The Haze’ af Kenneth Dahl Knudsen. Fire meget forskellige og originale melodier, arrangeret til det fantastiske Big Band, elegant dirigeret af Steen Hansen. Trombonisten Peter Jensens ’3 Pieces for Big Band’ afsluttede første afdeling af koncerten.

Intensiteten steg Anden afdeling indledtes med ’Vismanden’ af Palle Mikkelborg, og så var det som om, resten af koncerten bare steg og steg i intensitet. Det var ikke mindst p.g.a. de to medvirkende DPA-solister. Først Veronica Mortensen, der indtog scenen og sang sin egen 6/8

Radioens Big Band ved koncerten Dirigent: Steen Hansen Rytmegruppen: Søren Frost, Ole Skipper, Henrik Gunde, Regin Fuhlendorff Saxofoner: Uffe Markussen, Peter Fuglsang, Nicolai Schultz, Anders Gaardmand, Hans Ulrik Trompeter: Anders Gustavsson, Christer Gustavsson, Mads La Cour, Thomas Kjærgaard, Gerard Presencer Tromboner: Vincent Nilsson, Peter Jensen, Peter Hängsel, Anette Saxe-Daniel Clemmensen

balladevals, ’Julie’. Et smukt nummer, fortolket af en dejlig og dygtig sangerinde . En stor, varm stemme med et imponerende register. Hendes latininspirerede ’Waiting for The Daylight’ gav hun med en meget tjekket dynamik, der klart viste hendes format. Så var det DPAs formand, Ivan Pedersens tur til at vise flaget. Og selvom en ondartet forkølelse havde kastet sig over ham, var det et smukt og nyt flag han hejste! Jazz!!

Afsløring af vinderen Niels Jørgen Steen havde arrangeret Jerome Kerns ’All The Things You Are’ og i den gav Ivan endnu et bevis på, at han tilhører den nordiske elite af balladefortolkere. Noget, han yderligere understregede i sin version af ’Come Rain or Come Shine’. Nu var stemningen og temperaturen i salen varm og intens, og den fik endnu en tand opad, da Veronica og Ivan sang duet i Michel Legrands ’How do You Keep the Music Playing?’ Musik og performance af international kvalitet! Bent Hesselmann kom nu på scenen, og efter at han havde givet publikum baggrunden for konkurrencen, skulle spændingen nu udløses og vinderen findes. Konvolutten åbnedes og vinder af konkurrencen 2011 blev kompositionen ’Abstract’ af Carl Winther. En glad Carl Winther takkede og de tre andre finalister kom på scenen og blev præsenteret. Til sidst overtog Big Bandet scenen og afsluttede koncerten med vindernummeret, ’Abstract’. Stort og varmt bifald til alle de medvirkende, og så: “Tak for i Aften!” ★

Carl Winther (th.) modtog DPAs Jazzkomponist-pris 2011 for komponister under 30

Olivier Antunes , Simon Thorsen og Jesper Lundgaard ved Jazzformidlerprisen 2011 (se næste side)

17


Jazz

børnemusik

Fuldt hus ved uddelingen af Jazzformidlerprisen 2011

F

or femte år i træk skulle DPA og Copenhagen Jazz Guides uddele Jazzformidlerprisen, og det foregik ligesom de tre foregående sæsoner i jazztemplet La Fontaine. Arrangementet skulle starte søndag d. 25. September kl. 16.00, men allerede fra kl. 15.00 var der kø i Kompagnistræde foran indgangen, der varetoges af bestyrelsemedlemmer fra Copenhagen Jazz Guides, vores partner i arrangementet. Da døren blev åbnet, tog det derfor ikke lang tid, før alle pladser var besat. Ved bordene kunne de indbudte gæster forsyne sig med dejlige, hjemmelavede snacks og nyde en genstand, givet af DPA. Bent Hesselmann indledte med at byde velkommen og introducerede derefter koncertens konferencier, Henrik Wolsgaard-Iversen. På sin humoristiske, let distræte facon, præsenterede Iversen så den trio, som prismodtageren, Søren Svagin, havde ønsket at høre ved denne lejlighed: Simon Thorsen, tenorsaxofon, Oliviér Antuñes, piano og Jesper Lundgaard, kontrabas.

Musikalsk Legestue Trioen lagde ud med Benny Carters ”When Lights Are Low”, en evergreen, der gennem mange år var kendingsmelodi for Kai Ewans orkester. De tre fremragende musikere fortsatte gennem begge sæt med at lege med klassiske jazznumre med stor indlevelse og virtuositet. Ind i mellem kom de ud på de allertyndeste grene af meloditræet, så nummeret næsten gik i stå. Men, ligesom Fugl Fønix, genopstod musikken fra næsten ingenting. Det var dejligt at se og

høre den form for musikalsk legestue, og det var legestue i ordets bedste betydning.

Stort, ulønnet arbejde Efter første sæt blev scenen overtaget Benedicta Pécseli, der er forkvinde i Copenhagen Jazz Guides. Hun introducerede Søren Svagin og begrundede valget af ham som modtager af Jazzformidlerprisen 2011: ”Søren Svagin, der selv er udøvende jazzpianist, har siden starten af Radio Jazz været en af de bærende kræfter i op- og udbygningen af stationen. I snart 25 år har han præsenteret nyhedsstof, nye plader, liveklip fra ugens aktiviteter, foromtaler, interviews, musikpolitisk debat, bog- og filmanmeldelser og meget mere. Sørens arbejde indenfor Radio Jazz er uundværligt og mere tiltrængt end nogensinde, og derfor synes jeg Søren skal belønnes for sit store og nødvendige arbejde, der iøvrigt er ulønnet!” Det var en meget glad Søren Svagin, der modtog vinderplaketten af Benedicta, og han takkede DPA og Copenhagen Jazz Guides for valget af netop ham. Trioen indtog derefter scenen og spillede endnu et sæt med om muligt endnu støre opfindsomhed og vovemod end i det første. På den indre skærm står deres version af ’Cherokee’ som højdepunktet i forløbet: Vital jazz med inspiration fra såvel klassisk som kontemporær musik. Festen sluttede med et ekstranummer og ved 18-tiden var det slut for en dejlig dag med jazz! ★

Runde dage

Runde dage 50 år:

Var primus motor og komponist i Bamboo Bros. og har skrevet til div. artister som Mark Linn, Henrik Launbjerg, Barbara & The Curious People og Roy Richards.

Eva Chortsen, d. 21. januar Troells Toya, d. 19. februar

Som 16-årig var Troells singer/songwriter indtil han, som 22-årig kom på teaterskole. Fra 1988 og frem har han spillet roller i en lang række stykker og musicals. Han har lavet børne-TV, indtalt/instrueret tegnefilm, og skrevet tekst og musik til bands, revyer, shows, teatre og TV. Har de sidste seks år instrueret 15 musicals i Glassalen og Det Danske Teater. Er lige nu i gang med et nyt album og en bog.

Uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole i Ollerup 1976. Har de sidste 10 år udelukkende levet af sin pen. Forfatter til sangtekster, tekster til musicals, kor - og orkesterværker og til teaterforestillinger, digte, børnebøger, noveller, salmer for børn, børnerim og eventyr. Har medvirket i over 80 publikationer, bl.a. ’Alfabetet på tapetet’, indsunget af Søs Fenger og Peter Belli. Udgivelser på CD- og i bogform sammen med flere danske komponister bl.a. Bodil Heister og John Høybye.

60 år: Jarl Friis-Mikkelsen, D. 1. december I 40 år har Jarl Friis-Mikkelsen præget mediebilledet. Først i 1971 med musik hos Erik Moseholm, siden i gruppen Kester. Rekstforfatter til den mest sælgende single nogensinde i DK, ”Re-Sepp-Ten”. Har arbejdet med musik og satire som redaktør på DR radio. Som vært og programchef har han lavet over 1000 TV-programmer på DR, TV2 og Kanal 2. Har skrevet, instrueret og medvirket i en række film, samt i TV-serier, bl.a. ’Langt Fra Las Vegas’ og ’Charlott og Charlotte’ Pt. er han vært for ’De Bedste Grin’ på TV2.

Bodil Heister – d. 26. februar Bodil Heister har skrevet musik til DR-TVs Julekalender ’Jul på Slottet’ (1986, 1991, 1998), digte af Sigfred Pedersen og Sophus Claussen, foruden RadioUnderholdningsOrkestret, reklamefilm, kabaretter, Frederikssund Vikingespil, moderne balletmusik, en kirkefamilieopera med Den Jyske Opera, syv forestillinger på Århus Teater, korfantasier, novellefilm o.m.a. Lapelmester på en lang række teaterforestillinger, pianist og harmonikasolist i mange konstellationer. Optaget i Den Blå Bog. Se portrættet af Bodil Heister i næste Ord & Toner.

Leif Maibom, d. 8. december Revyforfatter, -direktør og –skuespiller. Se omtale andetsteds i bladet.

Anders Bircow, d. 15. december Entertainer og skuespiller. Se omtalen andetsteds i bladet.

70 år: Niels Hartmann, d. 7. december Nils Hartmann er uddannet lærer, men debuterede i 1979 som børnebogsforfatter. Mest kendt for sine mange historiske bøger, og samarbejdet med illustratoren Dorte Karrebæk. Sammen har de lavet bøger med rim, remser og sange, flere udgivet på noder og CD, bl.a. ’Danmarkstur med rød glasur’ med musik af Søren Mühlhausen og ’Bim, Bum Verdensrum’ sat i musik af sønnen Jens.

Poul Erik Christensen, d. 27. februar Har været balletrepetitør ved det Kgl. Teater, pianist på Statens Teaterskole, samt nodeskriver på DR. Pianist i Promenadeorkesteret gennem ni år. Flittig teatermusiker, der har været på samtlige Københavns Teatre, foruden Århus og Odense. Skrevet musik ad hoc til de aktuelle forestillinger. Var i Rottefælden 2 år i startfirserne. Stadig musikalsk aktiv og spiller i Big Band, samt i tre mindre ensembler, han selv skriver musik til. P.t. udfordret af at skrive nye skalaer.

Gunvor Bjerre, d. 27. februar I 36 år arbejdede Gunvor i Danmarks Radios børneog ungdomsafdeling, hvor hun - udover sit almindelige arbejde skrev sange til forskellige børneudsendelser. Det blev bl.a. til Kaj og Andrea-sangene, med musik af Povl Kjøller. Siden hun forlod B&U-afdelingen, har hun arbejdet som freelancejournalist, børnebogsforfatter, filminstruktør og speaker og har  genoptaget sangskrivningen sammen med bl.a. DPA’erne Tine Mynster og Jesper Mechlenburg.

75 år: Johannes Møllehave, den 4. januar

Assi Roar, d. 18. januar

Søren Svagin fik overrakt Jazzformidlerprisen 2011 for sit arbejde med Radio Jazz

18

AAutodidakt bassist/komponist gennem de sidste 30 år. Har spillet med toppen af poppen ved koncerter, både herhjemme som i resten af verden. Producer ved div. musikprojekter, sangskrivning både alene og sammen med andre og undervisning på div. musikskoler/ højskoler/konservatorier.

Johannes Møllehave er en yderst produktiv forfatter med sans for både humoren og alvoren. Har skrevet bøger, bibelske gendigtninger, litteraturbeskrivelser, viser og revytekster til radio og tv. Tidligere meget benyttet foredragsholder. Har modtaget et utal af priser, bl.a. Boghandlernes gyldne laurbær, Årets forfatter, Årets børnebogsforfatter, Danskernes Yndlingsforfatter og Modersmål-Prisen. 19


børnemusik

børnemusik

Tekst: Anne Brodin Foto: Privatfotos

I menneskehøjde

V

i er en kreds af borgere, der afskyr udtrykket ”i børnehøjde”. Det lægger sandelig en passende afstand mellem dem og os! Poul Martin Møller sagde: ”Af al slags anmasselse er den utåleligste, den der gør fordring på menneskekundskab”. Engang imellem er det måske godt at kaste sig ud i noget, som man ikke har forstand på. Først i 1970’erne spurgte mit teaterforlag, om jeg ikke havde lyst til skrive noget teater for børn. Det havde jeg ikke. Ikke fordi, jeg har noget imod børn. Jeg har selv to, en af hver slags, og der var altid en del børn i huset, som bagte boller, malede ting, der skulle males (og ting der ikke skulle males), holdt kaniner i udhuset, fordi deres forældre ikke brød sig om lugten, og i sæsonen dyrkede radiser og solsikker i rosenbedet. Men det var i de dage hvor Specialpædagogisk Forlag udgav børnebøger om O-le og Li-se, der gik i post-kas-sen med et brev – i de mere actionprægede historier kørte de derhen på cykel… Og dramatikken kørte i det samme spor. Alle stykker begyndte med, at en voksen i børnetøj kom ind på scenen og vinkede til publikum og sagde: ”Hej med jer”, i et toneleje, der lod formode, at børn enten er dumme eller stærkt hørehæmmede

Eventyr var undergrund Men der var opstået et behov, både hos lærere og børn, efter eventyr – en genre, der nærmest havde været undergrundslitteratur, og for igen at klæde sig ud, male sig i ansigtet og bygge dekorationer. Det var jo en anden snak. Forlaget havde mange hundrede titler, men ikke et stykke om Robin Hood. Så skrev jeg : ’I Sherwood lever Robin Hood’, med indlagte sange. 20

lieteatret, der var et professionelt turnéteater. Jeg skrev mest Ole Lund Kirkegaard-dramatiseringer, men også en ’Alice i Eventyrland’.

Sjask i muleposen For at se om stykket virkede, fangede jeg et barn, som ikke var mit eget (måske var det hende, der malede katten), og gav hende et rollehæfte med i skole. Det var Skt. Ibs – en slags katolsk Bernadotteskole. De lavede en fin opsætning, som senere rykkede ind på ABC-teatret i Horsens. I tre år ledede jeg et projekt, hvor børn i hele Vejle Amt havde mulighed for at ”gå til teater” som fritidsaktivitet. Vi producerede to forestillinger pr. sæson, og spillede hver gang en uge + en weekend. Efter Robin Hood blev det ’Vestens Vilde Viol’, der foregår i et western-univers (med kinesiske vaskemænd og original, hjemmebrændt, 12 timer gammel whisky) samt en dramatisering af ’Skatteøen’ – længe før Preben Harris og Sebastian lavede deres version til Folketeatret. Jazzpianisten Niels Riis Vestergaard skrev musikken.

Da jeg begyndte at skrive for børn, fik jeg henvendelser fra skoler, der gerne ville have hjælp til at skrive selv, måske om et bestemt emne. Jeg har været på mange skoler og skrevet i samarbejde med børnene. En enkelt skole, Egebjerg, har jeg lavet 11 projekter med. I grundlovsåret dramatiserede vi hele grundloven på Hornsyld Skole. Vi fik et ordentligt sjask i muleposen fra Folketingets Præsidium, og det blev en stor performance i Anlægget, alle skolens elever medvirkede. Teaterforeninger og musikskoler er også altid på udkig efter nyt materiale. Perronteatret i Silkeborg fik specialsyet den lille musical ’1000 og 1 kat’, og Horsens-Brædstrup musikskole fik ’Drengen der sang som en nattergal’ om H.C. Andersens barndom. Det gik så godt, at vi blev inviteret til at bruge den store teatersal på Pejsegården, gratis, til vore næste projekt, ’Sagnet om den gyldne kat’.

Samarbejde med DPA-kolleger

Pas på med det moderne sprog

Siden har jeg skrevet om alt fra ’Skabelsen’ til ’Kampen om @ben’, ca. 60 forestillinger, der lejes ud af Dansk Teaterforlag. Forlaget har kontakt til alle landets skoler og foreninger og har altid været regulært. Gennemsnitligt blive jeg spillet et sted i Danmark eller Norge hver dag året rundt. Svenskerne spiller også mine stykker, men de betaler ikke. Professor Ingvard Holm har oversat min ’Skatteøen’, men jeg har aldrig fået en krone i opførelsesafgift. Det fortæller jeg bare som en advarsel. Ikke fordi jeg er sur på svenskerne. Bortset fra deres skinhellighed og det tynde øl, synes jeg vældig godt om dem. Meget af musikken til stykkerne er skrevet af DPA-kolleger, bl.a. Steen Mørcholdt, Henrik Wellejus, Rasmus Krogsgaard og Kristina Holgersen. Men også af Rasmus Hansen fra DJBFA, og Bjørn Bønne Christensen, der har været medlem af Østjysk Musikforsyning i 25 år. I 1980’erne begyndte mit samarbejde med Fami-

Det var rart at være med på en del af opsætningerne og møde de børn, som jeg skrev til. Det gav også en vis fornyelse i sproget, men det er farligt at bruge udtryk, der er meget moderne. De bliver hurtigt totalt nederen. Den anden sproglige grøft repræsenteres af en multinational børneunderholdningsmaskine. Vi nævner ikke navne, for de har verdens bedste sagførere. De forsyner alle deres produkter med det mest farveløse, kønsløse og flade sprog, og da de ikke forstår pointerne, forsvinder de. Jeg nægter at læse skidtet højt for børn – og vil opfordre alle til at gøre det samme. Der må snart komme en protestbevægelse blandt bedsteforældre, der kan huske eventyrene, som de var i deres sproglige mangfoldighed. Børn elsker ord, som de ikke forstår. De kan rulle med dem i munden længe efter, for at nyde smagen. For tre år siden ville Den Rullende Opera gerne have en Mozart-opera til mindre børn. De havde

kun spillet for voksne, men mente, at gode arier ville egne sig, hvis de fik ny tekst og blev sat i en kontekst, som børn kender. Sammen med komponist og arrangør Rasmus Hansen skrev jeg ’Løgneren i døgneren’. Den går lige ind hos ungerne og de hepper henrykt, når en sur kunde kommer ind i kiosken og klager over varerne på melodien til ’Nattens Dronnings Arie’ fra ’Tryllefløjten.’ Løgneren har indtil videre spillet over 90 gange, bl. a. i Horsens på Spil Dansk-dagen sidste år og til operafestival i både Ålborg og København.

Det hjælper at kunne lide børn Selv om der ikke er nogen opskrift på at skrive til børn, hjælper det nok at kunne li’ dem. Børn er ikke anderledes end voksne. Men de er meget mere forskellige. Johannes Møllehave fortæller, at da hans datter var tre år, sagde han en dag til hende:” Hvis jeg var dig – ville jeg gøre sådan og sådan.” Hun svarede: ”Hvis du var mig, ville du gøre lige nøjagtig det, jeg gør.” Der er børn med en humor så raffineret, at den fiser lige hen over hovedet på de fleste voksne, og andre, der bli’r meget forskrækkede over ting, der ikke kan forstås konkret. Der er børn på 4-5 år, der har et fuldtudviklet verdensbillede, og børn på samme alder, der kun har en forestilling om det sted, hvor de sover, og det sted, hvor de er om dagen. Når man skriver børnedramatik til professionelle teatre, bli’r man altid spurgt : ”Hvilken aldersgruppe er det til?” Så må jeg svare: ”Det ved jeg ikke – men det er en fordel, hvis de er renlige.” Eventyret er, heldigvis, et land, hvor vi ikke skal bestå indfødsretsprøve eller vise pas ved grænsen. Kan man så leve af at skrive teater til børn? Storm P. har en fin herre, der spø’r en vagabond: ”Kan De virkelig leve af at tigge?” Vagabonden svarer: ”Nej, somme tider må jeg spæde lidt til selv.” ★ 21


Receptioner

Receptioner

Tekst: Bjarne Lisby Foto: Bjarne Lisby

Receptioner: Carl-Erik Sørensen - visekunstens Rimbrandt

Peter Abrahamsen fyldte 70 år

Ud af de godt 1500 revynumre, Carl-Erik Sørensen har skrevet siden 1973 er Se Tiden An (som Ulf Pilgaard sang i Cirkusrevyen 1993), hans eget favoritnummer. Det blev derfor titlen til dette revy- og samtidshistoriske opslagsværk med 101 af CarlEriks Sørensens bedste viser gennem små 40 år, der – ENDELIG – er blevet udgivet på Peoples Press (eller som Carl-Erik med vanlig ordsnilde har omdømt det: Pres fra Pøbelen, hvilket altså betyder på utallige opfordringer). Værket blev holdt over dåben på Revymuseet, den 26. august, hvor den sprudlende Carl-Erik gav prøver på dette overflødighedshorn af urimelige rim. Rim, der slet ikke ville eksistere, hvis ikke netop han havde kreeret dem. Mickey Pless tryllede ved tangenterne og Tina Christiansen charmerede sig sammen med Carl-Erik selv igennem de (alt for få) sublime viser fra denne sangskat, som den festlige reception levnede plads til at fremføre. ★

Peter Abrahamsen indbød til 70-års fest i Vartov, København på selve dagen, hvor de 70 år blev rundet. Han benyttede samtidig lejligheden til at udgive et 9 CD-boxsæt, ’Så langt… så godt…’ Hans lange karriereforløb indenfor snart sagt alle musikbranchens hjørner og kroge stod klart at aflæse i den meget varierede sammensætning af gratulanter, der troppede op. En broget blanding af forlagsfolk, radiofolk, musikere, politikere, journalister og alskens andet godtfolk. Med et flot traktement af frugt og kager – og ikke mindst herlige smagsprøver fra hans speciale, cajun-køkkenet, var der trængsel om bordene, og mangen en fag- og gensynssnak udspandt sig til fælles glæde. ★

Katharina Baetz/ Joy Delivered CD-release Jørgen Thorups store releasekoncert Den 8. september lagde Mill Factory lokaler til udgivelsen af Jørgen Thorups soloudspil Good Company For The Dog’. CD’en var netop udvalgt som ugens album på DR, hvilket absolut ikke lagde nogen dæmper på stemningen. En lang række DPA’ere var mødt frem og gjorde kraftigt indhug i de serverede lækkerier. Thorup delte Amarone ud til de medskyldige, hvorefter et brag af en releasekoncert gik i gang. Musikalske venner som Arvid Nielsen, Peter Busborg og Ivan Pedersen bidrog kraftigt til at sætte stemningen yderligere i vejret. ★

30. september blev en sommerlun, men efterårsmørk aften, der dannede den perfekte ramme om Joy Delivered’s CD-release. Fotocaféen på Vesterbro husede begivenheden, og de tætpakkede lokaler genlød af trioens heftige gospelsang. Stemningen var svedig og glad - folk sad på gulvet og skrålede med. Der var både Happy Hour og et orgie af snacks og andre lækkerier. Sommervarmen, de mange fremmødte og de derved trange pladsforhold bevirkede, at halvdelen af festen blev holdt udendørs. ★

Peter Vesth tog forskud på julen Maria Elizabeth Hersing – CD-release i stilhed Næppe var lydniveauet fra Thorups reception nået ned på ørevenlige højder, før Mill Factory igen dannede rammen om en CD-release. Den 9. september udgav Elizabeth Hersing nemlig sin CD ’Like a Feather’. Hyggen, stemningen og traktementet var som dagen før, men lydbilledet var unægtelig, et andet. Stakkels Elizabeth, der så gerne ville have glædet os med en releasekoncert var helt og aldeles frataget om ikke talens, så dog sangens brug. De mange fremmødte kolleger førte solidarisk kun hviskende samtaler og vi andre kunne så nyde CD’en i bilen på vejen hjem. ★

Der var trængsel i Vesth-huset i Sorø, lørdag den 29. oktober, da Peter Vesth præsenterede sin nye julebog og –CD, ’Jul med Jensen og Gogæng’. Det er Forlaget Wilhelm Hansen med DPA’eren Jakob Fauerholt som primus motor, der står bag denne flotte udgivelse, og huset emmede af glögg og glade mennesker. Publikum fik en række ekstraoplevelser i form af musikalske indslag med Niels Skriver, Kristian Rusbjerg, Peter Busborg, Bjarne Lisby, og ikke mindst Lotte Riisholt, der a capella og på fornemt fransk gav La vie en Rose. ★

Henriette Lange blev 50 år Vor på kontoret fastboende blæksprutte kunne den 14. september holde sin 50 års fødselsdag. Det var der et væld af medlemmer, kolleger i huset og et ukendt antal børnebørn, der havde valgt at fejre på behørig vis. Bordene bugnede med vin, vand og chokolade, samt lækkerier så velsmagende, at aftensmaden blev udskudt adskillige timer. Stemningen var i top og Ivan sang for på fødselsdagssangen, mens Simon Rosenbaum indtog det til lejligheden opsatte tangentinstrument. Ivan holdt en morsom, personlig og kærlig tale om Henriettes enorme arbejdsindsats, engagement og medlemspleje, som vi alle nyder godt af. Han illuderede noget skuffet over, hun ikke brød ud i tårer over hans følelsesladede tale, men det gjorde til gengæld hendes mand. Henrik H. Lund var næste taler, og selvom han venligt bebrejdede Ivan for at have sagt alt det, han selv ville sige, lykkedes det han som sædvanligt at grovfodre os med sine verbale guldkorn. Han afleverede ’Sådan ligger landet’ på forbilledlig vis. ★ 22

23


interview

interview

Tekst: Martin Høybye Foto: PR-foto

Alder er kun en hårfarve Efter mere end en tre årtier i humorens tjeneste runder Anders Bircow 60 år den 15. december. Selvom han er bedst kendt for sin plads i Linie 3, er skuespilleren og komikeren dog andet og meget mere end medlem af den berømte trio, for karrierens spændvidde byder også på klassiske teaterroller, dubbing af tegnefilm, ligesom han har taget en coachuddannelse og har sit eget oneman-show og foredragsvirksomhed.

A

f biografien fremgår det, at han, efter at han blev bankassistent i Helsinge, blev lærer i Vorgod i Jylland. Det umiddelbart store geografiske og branchemæssige spring skyldtes søsteren, der selv var lærer, og som havde anbefalet Anders Bircow at afprøve lærerfaget for at se, om det var noget for ham. Derfor rykkede han et år ud af kalenderen og indløste en billet til Vestjylland. ”Jeg fulgte min søsters råd og testede faget med fast skema på en lille skole i Vorgod i et år. Det skulle jeg så ikke være,” fortæller Anders Bircow. Men med lærergerningen afprøvet, var der taget hul på et liv i hovedlandet, hvor han kom ind på Aarhus Teater og uddannede sig til skuespiller. Men nogen forkromet plan om, at det lige skulle være Aarhus, lå der ikke bag. ”Man gør jo det, at man prøver alle muligheder, hvis det er noget, man brænder for. Jeg kom ind det sted, der ville have mig,” siger han. Og heldigvis for det. For Aarhus blev rammen for dannelsen en af Danmarks største succeser inden for det komiske felt, eller ”letbenet underholdning,” som Anders Bircow selv kalder det, med et glimt i øjet. Linie 3 kom på skinner i 1979, blev hurtigt en folkelig succes – ”and the rest is history,” som de siger lidt længere vestpå. Men selv om det kunne se sådan ud udefra, så var Linie 3 aldrig en førsteprioritet. ”Det har det faktisk aldrig været. Det har været - og er stadig - en skøn sidegevinst, men det startede som et af de mange tiltag, som arbejdsløse skuespillere kaster sig over i sommermånederne – og hov! Jackpot,” forklarer Anders Bircow.

Letbenet er svært Under uddannelsen på Aarhus Teater havde han ikke regnet med, at det var underholdning i den lettere genre, han skulle blive mest kendt for at lave. Det var noget, han opdagede undervejs i forhold til, hvad talentet kunne byde på. ”Jeg havde sgu ikke regnet med, at det var ”letbenet underholdning,” men jeg fandt ud af, at det egnede sig godt til mig. Også selvom jeg trak store hovedroller i alvorlige teaterstykker. Men jeg kan egentlig godt lide, at publikum har det sjovt. Og så er letbenet faktisk meget, meget svært,” fortæller han. 24

Men selvom komikken fik den plads, den skulle have, har Anders Bircow også haft seriøse roller på teatre som Det Kgl. Teater, Betty Nansen Teatret, Det Ny Teater, Nørrebros Teater, Folketeatret, Østre Gasværk med flere. Og Bircow ligger inde med et mindre overskudslager af anekdoter fra de mange opsætninger på de skrå brædder. ”En af de mere udfordrende situationer var, da jeg i Hamlet skulle spille i skuespillet foran Kongen og Dronningen, (Ole Ernst og Ghita Nørby). Jeg var klædt ud som kvinde/dronning og spillede forelsket i Holger Juul Hansens konge. Mens vi stod med versefødderne hængende i guirlander ud ad kæften på os, så skulle Ghita og Ole bare sidde stille og kigge. Det gjorde de ikke hver aften. Ole: (hviskende så kun vi kunne høre det) ”Det er sgu da ikke en dame, det der – er det ikke en mand??” Ghita: ” Jo, for Søren – det er da ham fra Linie 3…!”

”Jeg kan egentlig godt lide, at publikum har det sjovt. Og så er letbenet faktisk meget, meget svært.”, siger Anders Bircow om at være kendt for ”letbenet” underholdning,

En evigt søgende sjæl Anders Bircow fortæller, at langt de fleste teateropgaver har været lærerige og mindeværdige. Han har oplevet samspil med Ove Sprogøe, Preben Lerdorff Rye, Ghita Nørby, Holger Juul Hansen, Ole Ernst og 125 forestillinger med Axel Strøbye i Den Politiske Kandestøber – ikke at forglemme. Og det er en taknemmelig mand, der ser tilbage på et både givende og udviklende skuespillerliv. ”Jeg skylder en stor tak til alle, jeg har været i samspil med – jeg elsker min teaterfamilie – og savner den tit. Og derudover har jeg jo også altid lært meget af samarbejdet med de to genier, som flankerer mig i Linie 3,” siger han. Som sagt har Anders Bircow også brugt sit skuespiltalent i andre sammenhænge, nemlig som dubber af tegnefilm og animationsfilm, blandt andet er han den danske stemme til Mickey Mouse. Han har et one-man-show, og han er foredragsholder. Men mens Linie 3 har ligget i dvale, er det også helt andre ting, der har taget hans opmærksomhed. ”Jeg er meget dedikeret i forhold til at udvikle mig personligt og lære at gå nye veje, og jeg er evigt søgende. Jeg har taget en coachuddannelse, studeret kommunikation, ledelse, menneskekundskab, markedsføring og teambuilding,” siger han.

Han fylder 60 år, mens Linie 3 lægger i ovnen til et comeback efter 8 års pause. Tusindvis af danskere kommer til at more sig over gruppens påfund og den ping-pong på scenen, som de har brugt årtier på at opbygge. Det er tre solide artister, der danner en helhed og er alt andet end et one-man-show. Alligevel har det givet Bircow den ballast, der gør, at han til enhver tid kan stille sig op alene mand på scenen og underholde en forsamling. ”Det er noget HELT specielt. Det at kunne stille sig op som sig selv og underholde folk. Det er en kunstart, som mange skuespillere ikke får lov til at prøve – og måske heller ikke tør prøve. Det giver enorm selvtillid blandet godt op med stor taknemmelighed. Og ens evner til at finde på ideer skærpes,” beskriver Anders Bircow.

Stadig en pjatterøv Og selvom dåbsattesten er af ældre dato, er der også stadig mange drømme og ambitioner på Bircows horisont. Han arbejder til stadighed på at værne om sin frihed, sin økonomiske uafhængighed, har en drøm om at bo i Spanien, ligesom der er mange flere planer om skuespilopgaver, foredrag for firmaer og one-man-shows. Bag den kreativt udfarende person er også en loyal ven, som er ”med” i sine venners liv. Joachim Solberg, der er tryllekunstner, giver

for eksempel Bircow følgende skudsmål med på vejen: “Anders er en følsom og ærlig ven. Han er sjov at være i selskab med, og han er dygtig til det han gør - desværre også på golfbanen (!). Han er altid manden, som stiller op, når man har brug for hjælp. Han arbejder virkelig meget med sig selv og gør en forskel for andre,” siger Joachim Solberg. Anders Bircow er i det det daglige omgivet af hustruen Marion, deres to døtre, samt hans to døtre fra det forrige kuld. Desuden deler svigermoren hus med dem og agerer børnepasser. De 60 år på bagen er snarere en hjælp end en hindring, og her er ikke noget med, at man kan begynde at falde af på den og leve mere i fortiden end i fremtiden. ”Jeg er jo ikke ”60” – alder er kun en hårfarve. En filosof har en gang sagt, at ”det at blive gammel og opføre sig som gammel – det er en placebo-effekt” – Egentlig er jeg jo stadig en pjatterøv. Når jeg møder min elevkammerat og gode ven Søren Pilmark, så går der jo ikke fem sekunder, før jeg ryger på den gamle tone fra de glade Aarhus-dage,” afslører Anders Bircow. Du kan læse mere om Linie 3’s nye show, der har turnéstart i foråret 2012, på www.linie3.dk. ★ 25


spil dansk dag

spil dansk dag

Tekst: Bjarne Lisby Foto: Privatfotos

Rekordernes Spil Dansk Dag Festdagen for dansk musik slog endnu engang alle rekorder. Det blev til 1236 arrangementer fordelt over hele landet og masser af medieomtale i alt fra lokale ugeaviser over landsdækkende dagblade til indslag i TV Avisen og på TV 2’s regionale stationer. Her er et overblik over DPA-arrangmenterne.

M

edlemsansøgningerne begyndte allerede at indløbe hos Spil Dansk Udvalget i foråret og fortsatte støt stigende indtil ganske få uger inden dagen. Først-til-mølle-princippet fungerer og vil blive fortsat til næste år. Udvalget har samtidig fået systematiseret proceduren omkring ansøgningerne på hjemmesiden, og indført en evalueringsformular, der bl.a. gør afregningerne til de medvirkende hurtigere. Foreløbig er følgende koncerter blevet afrapporteret: Mads Westfall Trio var på Paludan Bogcafe i København, hvor diverse hjemmesider og en Facebook-gruppe var medvirkende årsag til at hele 125 mennesker kunne klemmes ind. Om aftenen gik det løs i Egedal Medborgerhus, hvor foromtalerne i den lokale presse var medvirkende årsag til, at der ikke var stolesæder nok til alle de fremmødte. Jean Zederkopff gæstede Kulturhuset Islands Brygge med fire medspillere, og oplevede glæden ved at kunne komme til at spille sine egne værker for første gang i de gode rammer. Ole Heyde havde som sædvanlig lagt et meget stort forarbejde i sine koncerter og startede allerede mandag på Sanderum Plejecenter med fællessang og en god Spil Dansk-snak. Onsdag var han med H.C. Andersen-ensemblet i Guldsalen i Svendborg Borgerforening, hvor han med gæstesolisterne Rasmus Lyberth og Christian Søgaard fik de 200 fremmødte på benene i et stående, vedvarende bifald. Selve Spil Dansk-aftenen foregik i Den Fynske Opera med både operachefen, Carl Nielsen og hans egne sange fra ”Den fynske sang”.

Skolekonkurrencen og fællessangen på DR Antallet af skoler, som generelt var med i løbet af hele dagen, er steget eksplosivt. Den endelige opgørelse viser 369 skoler. Til sammenligning var antallet mellem 248-286 i 2008-2010. Heraf havde rekordmange (195) tilmeldt sig fællessangen, hvilket gav et fælles kor på ca. 40.000. DR mønstrede 450.000 lyttere, som sammenlagt var med på P2 og P4 i denne halve time, kl. 11:03-11:30. Søren Dahl fra Café Hack var vært på programmet, mens Tue West, Dicte og et kæmpe kor sang for til akkompagnement af Ronnie Olesens orkester. Det hele blev sendt live fra Musikteatret i Vejle. Vinderne i Spil Dansk Dagens skolekonkurrence 2011 blev udtrukket af projektleder for Spil Dansk Dagen, Ricco Victor, umiddelbart efter, og resultatet blev, at Lynge Skole vandt en eksklusiv skolekoncert med Tue West, og Pedersborg Skole vandt koncerten med Dicte på deres egen skole, kun for eleverne og lærerne. 26

Ole Matthiessen gav med Rudy Smith Quartet eftermiddags-Gåhjem-koncert i Jazzcup, Gothersgade, hvor repertoiret fortrinsvis bestod af egne kompositioner. Initiativtageren til KunstPåOrø, Arne Katholm, præsenterede Orø-hymne, fællessange, og diverse musikalske indslag på en tæt besat Hotel Orø Kro. Bornholmerne måtte i år undvære B-Joe Johansen og hans koncertinitiativer. Det nød til gengæld en propfyldt sal i Den Gule Stald i Kalvehave godt af. Koncerten startede med fire ”Songwriters in the round” - Chuck Cliff, Joe Reyes, MC Hansen og Jonas Hansen. Anden afdeling bestod af B-Joe m/band og gæstesolisterne Andy Goggin og Mathilde Falch.

Kirkekonkurrencen Spil Dansk/KODA startede i 2010 et samarbejde med de to organistforeninger FPO og DOKS under titlen: ”Kirkerne spiller og synger på Spil Dansk Dagen”. Målet med samarbejdet var at få endnu flere kirker til at være med på Spil Dansk Dagen. Spil Dansk Kirkekonkurrencen er en del af denne kampagne, der har været en stor succes og fået antallet af deltagende kirker til at stige fra 79 i 2009 til 140 i 2010 til hele 166 kirker i 2011. Der blev trukket lod mellem de deltagende kirker om to koncerter og Hampen Kirke vandt en koncert med vokalgruppen Basix, og Ringe Kirke en koncert med bandet Hymns from Nineveh. Koncerterne afvikles efterfølgende i kirkerne og betales af KODA.

Også en glimrende ide at benytte Spil Dansk Dagen til. Kristian Svenningsen var med nye musikere på Idrætshøjskolen i Århus og på Hadsten Højskole. Gitte Broksø var atter i år med Bedsterne på en stuvende fuld Ganløse Kro, hvor der blev plukket sange fra revyreolen, potpourrikrukken, højskolesangbogen, filmarkivet, Dansktoppen og viseværten, krydret med anekdoter fra et langt og sjovt liv og en enkelt pikant vise fra Bakkens Hvile. Channe Nussbaum og Laura Illeborg debuterede som makkerpar på Cafe Svejk for et interesseret publikum, der talte både pladeselskaber og andre branchefolk. Peter Marckmann med band gæstede Bjergtrolden i Roskilde og fik lejlighed til at levere en koncert baseret på egne, dansksprogede kompositioner. Helge Larsen var i år ikke selv aktiv på Spil Dansk Dags scenen, men var blandt initiativtagerne til det meget ambitiøse projekt ”Spil Dansk Dagen med Fokus og Spot på Kvindelige Kunstnere og Musikere i Danmark”, i et samarbejde med KVINFO - København, Odense Musikbibliotek og Kvindemuseet i Aarhus, samt DSK – Danske Sangskriverklubber. Her mødtes meget forskellige kvindelige kunstnere med musik fremført af komponisterne selv i et kvindeligt univers.

Man troede, toppen var nået sidste år ved 10-års-jubilæet, men succesen fortsætter åbenbart og åbenlyst

Michael Klinke var på Biblioteket i Nordvestkvarteret, der for nylig fik bygget en fantastisk koncertsal med utrolig akustik. Schwanzen Sänger Knaben med Bent Jacobsen i spidsen var traditionen tro flittige på scenerne, hvilket i år betød fulde huse (som sædvanligt) for deres politisk ukorrekte tekster på Café Intime, Café Knud og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Efter succesfuld optræden i Ejbyhallen tidligere på dagen var Jørgen Thorup med sin nye trio «Den Røde tråd», som er et storyteller-show, hvor historien om Shu-bi-dua bliver fortalt, på besøg i Krudttønden. Showet blev optaget og dvd’en vil snart tilflyde koncertarrangørerne.

DPA var flot repræsenteret med Mette Kirkegaard, Betina Følleselv, Kristina Holgersen og Chili goes Chili (Chili Djuurhus). Thomas H. Lennert var på Kirkens Korshær Galleri i Hornslet, hvor han unplugged fik spillet sine egne sange godt hjulpet af de 50 sangere, der i dagens anledning udgjorde korene ved Hornslet kirke. Søren Sebber havde forenet sig med cellisten Samira Dayyani, og de optrådte på Bryggeri Skovlyst i Hareskoven hvor 100 mennesker nød den liflige popmusik. › 27


spil dansk dag

spil dansk dag

et samarbejde med det sydsvenske marked, men også Norge er kommet ind i billedet. Det blev således til tre koncerter i år – to i det sydsvenske og en i Norge. Der er allerede aftaler hjemme om koncerter til næste sommer.

Mai Thorup/Erling Bevensee indtog Gribskov Kultursal, hvor godt 450 børn og voksne havde indfundet sig. De fik en skøn eftermiddag under overskriften Spil Syng og Leg med Mai. På Revymuseet var der traditionen tro 6 på Stribe under anførelse af Bertel Abildgaard. Han havde atter samlet et stærkt hold sangskrivere – Michael Klinke, Claus Bregengaard, Jørn Rosenville, Steen Svanholm og Bjarne Lisby – der skiftevis sang og fortalte, og ikke mindst svinede hinanden til på kærligste vis.

Kommunepakken Spil Dansk Dagens initiativ og samarbejde med kommunerne i den såkaldte kommunepakke tog sin begyndelse sidste år med 13 deltagende kommuner. I år var tallet 22 engagerede og begejstrede kommuner, der lokalt satte en masse arrangementer i scene. DPAs tilbud til kommunerne var en børne- eller en pensionistkoncert. Det var der 19 kommuner, der tog imod:

Jakob Høgsbro benyttede Spil Dansk Dagen til udgivelse af sin CD Variation, hvor præsters ord/tanker bliver til musik. Det skete i en fyldt Frederiksborg slotskirke, med stående applaus med det samme, og dejlig, dejlig stemning.

Også vore børneunderholdere havde travlt: Jan Irhøj med Trioen Rumlerim havde om tirsdagen arrangeret nogle gruopvækkende Spil Dansk-koncertoplevelse for børnehaverne. Det blev til to fyldte koncerter i Teatersalen, Frihedens Idrætscenter. Ialt 500 var med til Gys & Gru med Rumlerim. På selve Spil Dansk Dagen rundedes Spil Dansk Dagen i Ringsted Kongrescenter af på flot vis - omkring 650 vampyrer og trolde invaderede kongrescentrets store sal og der blev skrålet igennem til 11 grusomme sange - sammen med et til lejligheden udvidet Rumlerim bestående af Anders Bøgelund, Jan Irhøj, Jesper Falkensteen, Henrik Nevers, Thomas Lylloff og godt 200 børn i gyserkoret.

Sangskriverkonkurrencen 2011 Sangskriverkonkurrencen omfattede som bekendt kun Årets Danske Børnesang, og blandt de 251 indkomne forslag udpegede et dommerpanel 20 finalesange, der i hele september lå til online-afstemning. Resultatet af denne blev ”Det klammeste jeg ved” med musik af Leif Jakobsen og tekst af Christine Rauh, der foruden en uropførelse ved fællessangen på DR også blev præmieret med kr 20.000. De 20 finalesange er allerede udgivet i et sanghæfte fra forlaget Dansk Sang.

Årets spillested - 4SOUND AWARD For andet år i træk uddeles prisen for Årets Spillested. De fire nominerede - udvalgt blandt 77 indstillede - er Godset i Kolding, Klaverfabrikken i Hillerød, Spillestedet Stengade i København og Studenterhuset i Aalborg. Afstemningen løb fra 27. oktober til 26. November, og vinderen offentliggøres i december. Med hæderen følger en pris på 50.000 kr.

28

James Rasmussen Trio var en tur på Biblioteket for Hillerød Kommune med udsolgt hus til følge. James Rasmussen har i øvrigt optrådt på samtlige Spil Dansk Dage, siden den blev indført. Lars Marco var med sin nydannede trio ude på to jobs. Om formiddagen i Års Musikhus for Vesthimmelands kommune og om eftermiddagen på Sydthy Uddannelsescenter for Thisted kommune. Den Røde Tråd, der består af Jørgen Thorup, Michael Hardinger og B- Joe, besøgte Ejby Hallen for Middelfart kommune, der havde udbedt sig en koncert for både børn og voksne. Det fik de således. Bjarne Lisby lavede en optaktskoncert i Lemvig kommune allerede om søndagen, og var på selve dagen i Kulturladen i Fuglebjerg for Næstved kommune.

Børnekoncerter - kommunepakken

Peter Bom var på hjemmebane på Metronomen, Frederiksberg, hvor han med ReChoired gav teaterkoncert. Troels Alsteds Spil Dansk-odyssé kan du læse om på de følgende sider.

Børnekoncerter

Pensionistkoncerter - kommunepakken

Jens Nielsen var sit band på hhv. Tranum og Ulveskovskolen ved Jammerbugten. Her fik de største børnehavebørn og 0-6. klasserne, godt 150 i alt, formidlet musik, pædagogik, almen dannelse og danske sange. Aksel Madsen var med Ann og Aberne på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, hvor de samlede 600 børn til over 3 svedige koncerter, hvor der blev danset, sunget og hoppet. Tine Mynster havde en meget travl Spil Dansk-uge. Den startede om mandagen i Musikskolen Laura i Århus for et familiepublikum på 150 personer. Om tirsdagen gik turen til Odder IGF og Horsens Bibliotek, der havde inviteret børn med særlige handicap, der således fik lejlighed til at møde musikken. Onsdagen fortsatte i Randers DGI. Mynster Musik og DGI har lavet to udgivelser sammen, så samarbejdet når også ud til lokalforeningerne. Kolding Musikskole med mange børnehold var et godt fundament for at møde mange børnefamilier på selve Spil dansk Dagen, hvor også koncerten på Fredericia Bibliotek blev et tilløbsstykke. June Beltoft var med Ensemblet ULVETID rundt på bornholmske skoler. Her var der to optaktskoncerter om mandagen og to på dagen. Forestillingens tema var mobning, og der var mange tilbagemeldinger - også fra elever som havde oplevet at både musikken, og den fortalte historie rørte ved noget inde i dem selv.

Spil Dansk i udlandet Også i det store udland stiftede man bekendtskab med Spil Dansk Dagen. En god tradition, der tidligere har udmøntet sig i koncerter i både Fjernøsten og USA. I år blev vi dog indenfor Europas grænser, f.eks. Italien, hvor Mette Kirkegaard gav hele 3 koncerter, i Olevano Romano, på Ville de Pisa kunstmuseum, samt en houseconcert. Der ligger tre videoer med musikken på nettet og fotos på Facebook. Se www.mettekirkegaard.com Elizabeth Hersing var i Nice og gav to velbesøgte koncerter i samarbejde med Den Danske Kirke. Også på børnefronten har vi meget at tilbyde. Michael Milo Jørgensen har de senere år etableret

Janne Aagaard var med sit zebrashow annonceret på Galaxen i Furesø kommune. Der blev omgående udsolgt og en ekstra koncert stablet på benene. Stor succes.

Mickey Holm-Pless havde også en travl dag. Først med koncert på Rødovregård, og dernæst fuld fart på til Bøgebakken i Lejre. Begge steder til de ældres udelte begejstring.

Jens Nielsen var med sin duo på Bindslev Skole i Jammerbugt kommune. Det blev til én koncert for 4-6. klasserne og én for 0-3. klasserne.

Kisser og Søren lå heller ikke på den lade side. De startede dagen med 320 publikummer på Horsens Ny Teater og triumftoget fortsatte til Det Bruunske Pakhus i Fredericia, der også kunne rapportere fuldt hus og glade mennesker.

Steen Svanholm debuterede som børneunderholder på Pedersborgs skole i Sorø. Det var med hans nyskrevne børnesange og hans nye børneband: Steen & Hyggenotterne. Karen Marie Bille var på Faaborg bibliotek med Bille for børn, hvad 100 af slagsen havde stor fornøjelse af.

Lille Palle var med Ole Kvist draget til Odsherred, hvor man på Grønnegården kunne glæde sig over de herlige harmonikatoner og muntre replikker. Laif Møller Lauridsen og sangerinden Lise Bro havde solid succes i Medborgerhuset på Samsø. Samsøfærgen legede med på Spil Dansk Dagen og sponserede overfarten. Lis og Per havde sat kursen nordpå, hvor de om formiddagen underholdt på Rosendalcentret i Dronninglund, hvorefter de om eftermiddagen fornøjede 200 pensionister og 100 skolebørn i Idrætscentrer Vendsyssel i Vrå. Tove Pedersen var i spidsen for Nutidens Bedste Syngepiger, der skabte en forrygende stemning i Jacob Gade Salen i Musikteatret i Vejle.

Lokalradioerne Lokalradioerne er en vigtig medspiller på Spil Dansk Dagen. Vi har nu gennem 7 år sendt dem CD’er med et fuldt færdigt radioprogram af en times varighed, hvor vore medlemmers nyeste musik er kompileret til homogene udsendelser i genrerne rytmisk og dansk-toppop med forbindende speak af Carsten Warming. Undertegnede var også i år på radiorundtur og nåede denne gang 20 stationer. Her blev det til en snak om Spil Dansk Dagen og den danske musik, og tit også en oplysende KODA-snak. Kort sagt et brag af en Spil Dansk Dag. Man troede toppen var nået sidste år ved 10 års jubilæet, men succesen fortsætter åbenlyst. De næste måneder byder på evaluering, erfaringsdeling og en masse nye ideer og initiativer til at gøre næste års Spil Dansk Dag om muligt endnu større og bedre. Der er vide perspektiver og måske en ikke så fjern fremtid lige frem kan præsentere en hel Spil Dansk UGE. › 29


spil dansk dag

interview

Tekst: Thomas Ulrik Larsen

Tekst: Martin Høybye

Foto: Ole Kehlet

Spil Dansk-turné på akkord Med DPA i ryggen spillede sangskriver-trioen 3 i 1 fem koncerter på Spil Dansk Dagen.

Foto:

Anders Holm Mortensen, Troels Alsted og Thomas Ulrik Larsen, alias 3 i 1, fanget midt i Spil Dansk Dagens tredje koncert. I Wood Sound er det IKKE nødvendigt at medbringe backup-guitar!

Logistisk er det noget af en gyser: På 14 timer skal vores trio nå fem optrædener á 90 minutter. Omstillingsparathed er nøgleordet, for dagen varsler konstante miljøskift og meget forskellige opgaver. Og 3 i 1 er ikke en gang et fast band. Det er en kreativ paraply-organisation for tre soloprojekter, The Lake (Anders Holm Mortensen), Pistol (Troels Alsted) og undertegnedes Lysår.

og sprøde akkorder. Der er linet tjekket og vellydende anlæg op til os, og stemningen må betegnes som gymna-chill: HF’erne lader sig traktere på gulvet dækket af rullemåtter, der vækker minder om svundne tiders kraftspring og pjækketimer. En benhård øvelse i at underholde en flok, der sjældent går til koncert, men ikke desto mindre en stor succes.

Kl. 8.20: Herlev Gymnasium.

Kl. 15.00: Wood Sound, København N.

Dagen starter uden lydprøve. En gedigen myldretids-trafikprop har sat os bagud fra morgenstunden, men de 100 musikfaglige gymnasieelever er klar til fællestime om sangskrivning. Vi tegner og fortæller, analyserer og reflekterer rundt i vores sangkataloger. De morgenfriske rødder øver med os på sangen Vraggods, en af Troels Alsteds sange, som klasserne har modtaget kor-arrangement til i forvejen. Fællestimen slutter med morgensamling for hele gymnasiet, hvor musikklasserne optræder sammen med os.

Guitarshoppens bestyrer, Emil Meinild, er i den grad løbet med bolden, efter vi foreslog at give koncert i butikken. På ingen tid har Emil stablet en regulær Spil Dansk-minifestival på benene, som omfatter butiksmusik det meste af dagen, koncerter på caféen overfor samt en aftengalla på Blågårds Apotek. Wood Sound summer af interesse og nysgerrighed, da vi giver eftermiddagskoncert. Eneste minus er, at det er en anelse svært at koncentrere sig midt i dette guitarmekka. Det svarer omtrent til at slippe en hormonpumpet teenager løs i en pornoshop efter mørkets frembrud.

Kl. 12.30: Avedøre Gymnasium og HF. Gymnasieeleverne har tema-uge om danskhed, men i dag er det HF’erne, som er samlet i gymnastiksalen for at indtage danske rim

Ildsjælsprisen KODA uddeler Spil Dansk Ildsjælsprisen for fjerde år i træk til en person, som har dedikeret sig selv til den danske musik og det danske musikliv i forbindelse med Spil Dansk Dagen. Prisen er på kr 10.000 og uddeles den 1. december.

Debat-aften i Rundetårn Selvom det må have været svært at fravælge de mange spændende musiktilbud på denne Spil Dansk Dags aften var der alligevel adskillige, der samledes til debataften i Rundetårn med emnet ”Hvordan binder musik os sammen?” Aftenens veloplagte panel bestod af Isam B., musikanmelder Klaus Lynggaard, debattør Henrik Marstal og musiketnolog Eva Fock. De blev styret af Jan Falkentoft, der er studievært på DR P1. 30

Kl. 19.00: Madmanifesten, København S. En af Københavns bedste økologiske restauranter ligger godt gemt på Tyrolsgade. Vi spiller tidligt, for mange af gæsterne er familier med småbørn. Og netop ungerne sætter gang i den med store øjne, rytmeklap i de små hænder og dans mellem bordene. Udover Madmanifestens fremragende musikermåltid (fiske- og skaldyrs-risotto deluxe), er det de små publikummer, der gør koncerten mindeværdig. Stor, spontan musikglæde hos de mindste, som efter at have kredset længe omkring det varme pedalbræt, kommer snigende og overdynger os med ros.

Kl. 21.00: Pixie, København Ø. Ved dagens sidste koncert kan vi flexe fuldstændig vilkårligt i sætlisten, og cafékoncerten på Løgstørgade bliver også mest for vores egen fornøjelses skyld. Udover en lille, stædigt lyttende flok, består publikum af snakkechartoller, som højlydt diskuterer speltbrød og cappuccino-maskiner. Kl. 22.30 klinger sidste akkord af, og 3 i 1 drager hjem en og en. Tak for i år, vi ses til Spil Dansk Dagen 2012. Info: www.reverbnation.com/3i1koncert ★

Siden 1997 har Brett Perkins været en af hovedkræfterne bag opbygningen af den danske singer/songwriterscene ved blandt andet at rejse rundt i landet og spille, fortælle og rådgive.

Sangskrivningens brobygger Brett Perkins har tilført den danske sangskriverscene sin energi og sine idéer gennem snart 15 år, siden han første gang tog turen fra det solrige Californien. Med sin amerikanske baggrund og sin tidligere erfaring som direktør for The National Academy of Songwriters i Los Angeles, var det, der overraskede Perkins mest ved Danmark, at kunstnerne ikke var optaget af at markedsføre og ‘brande’ sig selv i et ellers meget konkurrencepræget marked. At det, og meget andet, har ændret sig siden, fortæller Brett Perkins om her.

O

rd & Toner: Du har gennem årene opbygget forskellige platforme, som hjælper andre artister. Kan du fortælle om de forskellige aktiviteter, og hvordan de kom til verden? Brett Perkins: I 1998 startede jeg ‘Listening Room Concert Series,’ som fokuserede på showcases med etablerede og opkommende kunstnere i en intim ramme. Målet var, at der ikke skulle være forstyrrende elementer, der kom imellem kunstnernes levering af deres sange og publikums oplevelse. I 2002 kom en videreudvikling af konceptet, som kom til at hedde ‘Listening Room International Songwriter Retreats.’ Den første blev holdt på Brundby Rock

Hotel på Samsø. ‘The Listening Room Retreats’ kører nu i seks forskellige lande, og jeg bliver løbende mindet om, hvilken overvældende oplevelse, det ofte er for deltagerne, når de forærer sig selv en uge med fuldt fokus på deres kunst. Det næste naturlige skridt for mig var grundlæggelsen af ‘Copenhagen Songwriters Festival’ i 2009. Formålet med festivalen er at anerkende det nu omfattende sangskrivermiljø, der er i landet, og samtidig at kunne blive ved med at facilitere internationalt netværk mellem danske og udenlandske sangskrivere. Det er stadig meget afhængigt af frivillige hænder, og finansieringen er en udfordring, men vi er forholdsvis godt rustet til den fjerde festival, der løber af stablen 17.-19. August, 2012. 31


interview

Interview

O&T: Hvad fik dig til Danmark dengang i 1997?  BP: I 1996 mødte jeg en smuk, dansk sangskriver i USA, og jeg fulgte sådan set bare med hende hjem. I det forløb fandt jeg det smukke land og den dejlige kultur, og jeg faldt for det hele. Det første engagement, jeg havde i Danmark, var som gæstetaler ved en sammenkomst for DPA og DJBFA i 1997. Jeg fortalte om de forskellige muligheder i den amerikanske musikbranche. Og jeg fandt ud af, at der var interesse for den slags workshops, ligesom der var interesse for sangskrivnings- og inspirationsworkshops, og jeg begyndte at gæsteundervise for DAF, DMF og nogle af konservatorierne. O&T: Hvorfor valgte du at lægge dine kræfter i Danmark og ikke for eksempel i Los Angeles?   BP: Der var en meget mere anerkendende infrastruktur i Danmark for det, jeg lavede. Og der var en kultur, som syntes at være meget mindre optaget af kendis-effekt end ærligt kunstnerisk udtryk. Det var et stort spring i forhold til mange af min oplevelser fra Los Angeles, der ellers er et af musikindustriens mekkaer.

O&T: Du har vist stort gåpåmod i dit arbejde med opkommende kunstnere. Du, der selv er artist, træder i baggrunden for at skabe rammer og miljøer, som andre kan blomstre i. Hvad er det, der holder dig i gang? BP: Først og fremmest vil jeg beskæftige mig med arbejde, der er vigtigt for mig - det, jeg kalder hjertesager eller ‘works of heart.’ Og sideløbende med den drivkraft, er der også energi i den luksus, det er, at arbejde som selvstændig – på trods af alle de udfordringer, der følger med det valg. Jeg er desuden et menneske, som har oplevet, at musik, og det at skrive mine egen sange, har både reddet og formet mit liv. Og den mulighed i musikken vil jeg gerne have, at andre får øje for. For mig er sangskrivning også en metode til at udvikle sin selvforståelse, og den kan være en næsten spirituel og helende ting, uanset hvilken vej man måtte vælge at gå med sin karriere. Derudover har lige så stort et ego som enhver anden, uanset hvor meget jeg arbejder på at tøjle dets mindre pæne sider. Og jeg har oplevet de samme drømme og frustrationer, som så mange andre artister har delt med mig de seneste 30 år. I dag er jeg tilfreds med at have musikken til at forstå mig selv igennem og til at dele og nå ind til andre med.

Der lod til at være en art pinlig berørthed over at fortælle om, hvad man havde opnået, eller i det hele taget få opmærksomhed

O&T: Hvad oplevede du som den største forskel på dansk og amerikansk tankegang? BP: Den mest slående forskel, jeg stødte på (efter jeg havde vænnet mig til alle cyklerne!), var jantelovens effekt. Det lod til at være en art pinlig berørthed over at fortælle om, hvad man havde opnået, eller i det hele taget få opmærksomhed. Jeg fandt ud af, at mange danske sangskrivere ikke havde megen indsigt i, eller erfaring med, at markedsføre deres musik, og de fandt heller ikke nogen glæde ved det. Meget af det har ændret sig i takt med, at sangskrivermijøet er blevet mere udbygget. Men der kan stadig være en ‘laissez faire’-holdning til begrebet karriere. Det er en kultur, hvor man i lang tid har været vant til at kunne få dækket livets fornødenheder, hvis man bad om det. O&T: Kan de to forskellige måder at tænke på bidrage med noget til hinanden?  BP: De amerikanske artister, som jeg får noget ud af at arbejde sammen med, har allerede ‘købt’ tanken om den mindre konkurrenceprægede og mere fællesskabsorienterede tilgang til en karriere, som jeg fandt her i Danmark, hvor kunstnere ofte virker til at være mere åbne over for at dele deres viden og deres ressourcer. Og i løbet af de år, jeg har været her, er danske sangskrivere blevet væsentligt mere raffinerede i forhold til at håndtere deres karrierer. Jeg må sige, at jeg beundrer alle, der skriver på et andet sprog end deres modersmål. Men samtidig synes jeg, at mange danskere, der skriver på engelsk, kunne have glæde af et større fokus på at udvikle deres sprog. Det er synd at høre en fantastisk produktion, hvor den engelske tekst har iøjnefaldende mangler eller fejl, som nemt kunne have været fanget og rettet, hvis sangskriveren havde benyttet muligheden for at få en tekstkonsulent til at tjekke teksten igennem. 32

O&T: Hvad er forskellen på livet som sangskriver i Danmark og de andre lande, du rejser i? BP: Støtteordningerne til kunst er den største forskel. Selv i lyset af de senere års nedskæringer på kulturområdet, er denne form for støtte og tankegang stadig langt over noget, jeg har set andre steder. Og den forholdsvis håndgribelige kontakt til landsdækkende radio, og det høje udbetalings- og registreringsniveau, KODA står for, er i særklasse. Også ordningerne, der gør det attraktivt at blive en familie, er noget sjældent og et vidunderligt træk ved det danske samfund. Helt ærligt, så kan jeg sige, at hvis jeg skulle lave det, jeg gør, I USA, så havde jeg ikke valgt at blive forælder. Udgifterne til sundhedsforsikringer er simpelthen for høje. Men i Danmark betaler jeg med glæde min skat og kan se, at det giver mening. O&T: Musikbranchen har jo undergået dramatiske forandringer over en forholdsvist kort årrække, og det er ikke altid så lige til at få betaling for sine anstrengelser. Hvordan får du det hele til at hænge sammen? BP: Min første indskydelse et at svare, at det gør jeg ved hele tiden at arbejde for meget. Det skal ikke forstås sådan, at jeg beklager mig, for det gør jeg bestemt ikke. Men med seks retreats om året, Copenhagen Songwriters Festival, den åbne scene en gang i måneden, Listening Room Concert Series, diverse gæstetaler- og undervisningstjanser, samt konsulentarbejde for andre artister og ikke mindst min egen musikerkarriere, så bliver mit sociale liv og det professionelle blandet sammen, og derfor kan det føles som om, man er på arbejde konstant. Men da alle de ting, jeg laver, er hjertesager eller works of heart, er det let at blive ved med at være ›

Brett Perkins, hvor han allerbedst kan lide at befinde sig. Ude på et spillested, klar til at gå på scenen og spille sine sange.

motiveret. Og selvom det af og til er overvældende med de forskellige roller og ansvar, så føler jeg først og fremmest en dyb taknemmelighed over at få lov at gøre det, jeg gør.   O&T: Er der noget, du mener, at danske sangskrivere generelt kan blive bedre til? BP: Jeg er holdt op med at give gode råd for længst. Men der er nogle ting, som jeg har indset selv, og som jeg meget gerne giver videre til alle sangskrivere, der synes, de kan bruge det til noget: - Sangskrivning er først og fremmest noget, der udtrykker sig fra vores inderste, og det er hævet over kasser eller udefrakommende vurdering. - Sangskrivningens gave fortjener at blive taget alvorligt, og hvis det ikke sker, er det ofte en kilde til konstant mismod. - Ingen, hverken publikum, musikbranche eller andre skylder én deres tid eller deres opmærksomhed. - Anerkendelse fra presse, radio, branche, etc. betyder ikke, at ens arbejde er mere værdifuldt end andres. Og samtidig: Fordi en sang giver mening for dig, behøver den ikke gøre det for andre. - Jeg tror på, at det er et bevidst valg for en sangskriver, om man søger kommunikation med publikum, eller man udelukkende søger

at udtrykke sig selv. Hvis man vil kommunikere, kommer håndværket og eftertanken ind i billedet. - Musik og forretningsliv er to forskellige begreber. Og det er et bevidst valg, om man lade det ene være udgangspunkt for det andet.

O&T: Hvad er dine næste planer?  BP: Det personlige projekt, jeg tænder mest på for tiden, er The Edited Trio, som blev dannet for ti år siden med mine to venner fra Californien, Mark Davis og David Zink. Vi startede trioen dels på grund af det solide kammeratskab, vi allerede havde indbyrdes, og dels fordi vi kunne skabe en helt anden synergi og sound, når vi kombinerede vores meget forskellige stemmer og sangskrivningstilgange. Derudover er der de mange tilbagevendende Listening Roomaktiviteter, og jeg er stadig helt oppe at køre over, at jeg kan skabe mig et liv med musikken som omdrejningspunkt – den musik, som har givet mig så meget. Se mere om sangskriverfestivalen her: www.copenhagensongwritersfestival.com Se mere om Bretts trio, her: www.reverbnation.com/edited ★

33


Interview

Interview Tekst: Bjarne Lisby Foto: Lene Esthave

Fra ingenting til det dobbelte Revydirektør og –forfatter Leif Maibom fylder 60 år den 8. december. Her fortæller han lidt om sig selv, revyen i Sønderborg, hvorfor København ikke er verdens navle, og om mediernes misbrug af gode skuespillere.

O

rd & Toner: Hvordan havner en fynbo på Als, der dog må være mere klaustrofobisk end Fyn? Leif Maibom: Det er tilfældigheder, der afgør mange ting i livet. Jeg var færdiguddannet lærer i 1975 fra Jelling Seminarium. Og så skulle der søges stilling, og helt tilfældigt faldt jeg over en stilling som musiklærer ved Lysabild Skole på Als. Jeg søgte den. Og nåede aldrig at søge andre stillinger. Jeg blev kaldt til samtale dagen efter - og fik stillingen. Da skoleåret startede, flyttede jeg til Als. Jeg havde måske en gang i en fjern barndom passeret over øen på vej fra Fyn med kurs mod en sommerlejr i Gråsten. Og så stod jeg der. Jeg kendte ingen, forstod ikke sproget - jeg har altid været dårlig til tysk, og endnu dårligere til sønderjysk. Jeg sagde til mig selv, for jeg havde jo ikke andre at tale med: ”Du gi´r det her to år, og så er det ud i den rigtige verden igen.” Jeg bor der endnu!

Maibom om arbejdsprocessen: ”Kreativitet kan provokeres frem af andet end deadline. For eksempel ved faste arbejdsvaner.”

34

O&T: Du er uddannet skolelærer. Hvornår og hvordan fandt du ud af at du ville optræde? LM: Som lærer på Als kom jeg hurtigt med i starten på en amatørrevy. Sådan set den, der senere blev til Sønderborg Sommer Revy i 1982. Vi var en lille gruppe lærere med for lang sommerferie og en enkelt landmand med for få dyr. Og så var vi i gang. Allerede efter det andet år fik jeg lysten til at prøve en orlov fra skolen. Hos Johnna og mig er der aldrig langt fra tanke til handling, når det gælder de store beslutninger, så i løbet af en kop kaffe havde vi bestemt os for, at jeg skulle søge orlov. Til gengæld kan vi godt være et år om at købe den kaffemaskine, der skal brygge kaffen. Så sad jeg der en kold januardag, da Johnna gik på sit arbejde på lokale skole. Hva´ fa´n sku´ jeg lave? Ingen kendte mig, jeg havde ingen som helst kontakter i branchen. Jo, jeg havde mødt Simon Rosenbaum, men det kan man jo ikke leve af, selvom han faktisk brugte en af mine tekster i 1982. Men det gik jo. Jeg fastholdt min kontakt til skolen så længe som muligt. Jeg gik fra orlov til stærkt nedsat timetal, og endte med to timer om ugen. Men til sidste blev jeg sat stolen for døren af kommunen, og så sagde jeg farvel til fast månedsløn, gårdvagt og pension.

O&T: Hvordan fandt du på din vanvittige/elskelige Thorleif figur? LM: Thorleif opstod i 1984, da der var EM i fodbold i Frankrig. Jeg ville gerne ha´ lidt med om fodbold, så jeg opfandt en naiv fodboldglad fynbo, og gav ham navnet Thorleif. Hvor dum kan man være? Det er der heldigvis ingen grænser for, så i revyen i år lavede jeg så Thorleif nr. 28! Nej, jeg elsker ham faktisk. Og han har da heldigvis gennemgået en løbende renovering, så han forhåbentlig holder min tid ud. O&T: Dine tekster afslører jo et stort sprogligt overskud, og derved en stor interesse for ord. LM: Af ord er du kommet. Gå ikke over ordet, der kommer sprog. Jeg elsker at lege med ord. For meget, mente mange af mine lærere. Jeg kunne ikke lade være med at lave ordspil, som de kaldte ordspild. Jeg så min mor stå og stege frikadeller med venstre hånd, mens den højre kradsede vers ned til den næste bryllupssang. Min mor skrev lejlighedssange. Så jeg har altid tænkt: - Det ka´ da ikke være så svært. Den dag i dag kan jeg ikke lade være med at lege med ord. For eksempel ordet betalingsring. Det er da ikke nyt påfund. Sådan en gav jeg Johnna i guld sidst, jeg dummede mig. O&T: Du er blandt andet kendt for din store produktivitet. Hvordan forløber en normal arbejdsdag? LM: En normal skrivedag starter for mig efter morgenkaffen, der er the, men alligevel ikke så tynd som dagens første avis: JydskeVestkysten. Ved 9-tiden sidder jeg ved Mac´en og så skriver jeg frem til kl. ca. 13.00. Så holder jeg en lille pause og skriver så igen en times tid eller to. Sådan ser ønske-arbejdsdagen i hvert fald ud. Men normalt bliver den afbrudt af kimende telefoner, mails der påtrængende tikker ind, naboen, der vil gi´ kaffe, Johnna, der lige ska´ spørge om noget, og ølklubben, der kalder. Men jeg når som regel det, jeg skal. Jeg er faktisk meget disciplineret, og mener at kreativitet kan provokeres frem af andet end deadline. For eksempel ved faste arbejdsvaner. ›

35


interview

Interview

...Og Sønderborg Sommerevy-festen fortsætter sandelig i 2012: Spilleperiode: Tirsdag den 22. maj til og med lørdag den 21. juli 2012 Premiere: Fredag den 25. maj 2012 Sidste spilledag: Lørdag den 21. juli 2012

”Jeg tænker på alle de gode spildte kræfter, vi ser vore dygtige skuespillere lægge i at lave mad, danse cha-cha-cha og være ekspertpanel i tynde morgenudsendelser.”

En overgang ville jeg altid vente med at starte, til posten havde været der. Og med det postvæsen, vi nu har, ville jeg da kun skulle skrive hver anden dag O&T: Disciplin provokerer ofte overspringshandlinger. Hvad er dine foretrukne af slagsen? LM: Der er mange. En overgang ville jeg altid vente med at starte, til posten havde været der. Men eftersom posten begyndte at komme senere og senere, fik jeg jo produceret mindre og mindre. Og med det postvæsen, vi nu har, ville jeg da kun skulle skrive hver anden dag. Men ellers er der mange andre gode overspringshandlinger: Rydde op på skrivebordet, skovle sne, fodre fugle, nusse lidt rundet. Og nye kommer til: Facebook, netaviser, YouTube m.v. O&T: Du skriver selv de fleste af numrene til SønderborgRevyen. Og det bliver du skiftevis hyldet og bebrejdet for? LM: Fra starten skrev jeg hele Sønderborg Sommer Revy sammen med en skrivemakker, Dagmar Bjerregaard. Da hun holdt op, skrev jeg bare selv endnu mere. Og sådan gik det i mange år. Jeg kendte egentlig heller ikke andre forfattere, så... Men på et tidspunkt begyndte vi så at afholde forfattermøder. Der kom mange for at spise og hygge sig en weekend i Sønderborg. Der kom bare ingen tekster ud af det. Jo, de kom når de havde været en tur gennem Cirkusrevyen, Nykøbing F. - revyen og et par andre af de store. Så det 36

gav ikke noget. Så jeg fortsatte med at skrive det meste selv, med god støtte fra min tekstsupervisor Gunnar Geertsen, der trofast og kritisk gennemgår alle teksterne med mig. Det har jeg ganske rigtigt skiftevis fået ros eller ris for. Fra 6 stjerner og genial, til 3 stjerner og talentløs. Nu har jeg dog tekster med fra flere forfattere. Carl-Erik Sørensen, Vase/Fuglsang for at nævne et par stykker. Og da Flemming Jensen jo er med på mit hold til 2012, så er det selvfølgelig meningen, at han også skal bidrage, hvilket jeg ser rigtig meget frem til. Vi har faktisk også snakket om, at vi måske vil skrive numre i fællesskab.

O&T: Skriver du én tekst ad gangen, eller har du gang i flere samtidig? LM: Det er lidt forskelligt. Jeg er normalt meget god til at starte på et nummer og så rent faktisk blive ved, til jeg synes, det er færdigt. Men med årene er jeg begyndt at have halve eller kvarte tekster liggende til senere færdiggørelse. Jeg tror, at det i starten var ret så vigtigt for mig, at kunne sige: Ét nummer færdigt. To numre, tre numre osv. Det gav min nok en vis tryghed om, at revyen var på vej

O&T: Revy er dit liv – er der plads til fritidsinteresser, når man nu lever af sin hobby? LM: Jeg er nok blevet en arbejdsnarkoman.Jeg skriver meget, og jeg optræder også meget landet rundt, ud over de tre måneder, vi er i gang med revyen. Så jeg har bestemt ikke den fritid, jeg engang i min fjerne ungdom havde. Ikke at jeg klager. Jeg har selv valgt det, og kunne jo bare lade være. Men det kunne jeg så ikke. Men jeg har fri. Faktisk har jeg i år besluttet, at i årets tre sidste måneder siger jeg nej til al form for optræden, samt til at skrive nye tekster. Jeg passer kontoret og svarer på henvendelser, men ellers har jeg bevilget mig selv orlov. Og når jeg har fri, så elsker jeg at læse bøger. Hvilket jeg har gjort fra jeg ku´ stave til Ø. Jeg er også vild med at se film. Hører også en del musik, men må erkende, at jeg ikke magter at følge med i det nye mere. Så det bliver faktisk til mere og mere klassisk. Og P1 når jeg kører de lange ture. Så er jeg jo uddannet sløjd- og musiklærer, og er ret vild med at reparere på hus og sommerhus. Jeg gør det for lidt, men har en fantasi om, at det skal jeg til at gøre igen. Ligesom drømmen om at tage den klassiske guitar op igen også lever et sted inde i min voksende krop. O&T: Der er så meget bud efter dig alle steder fra, at det er nødvendigt at have to adresser? Et Als- og et Københavnerdomicil? LM: Vi er vilde med at bo i Sønderborg. ”Kan man det?” vil mange kolleger undrende spørge. Ja! Det kan man. Oven i købet med glæde og arbejde. Der er tre timers kørsel til København, to timer til Hamborg og fem minutter til masser af venner. Vi har et helt fantastisk netværk, som jeg aldrig tror, man kan få i København. Jeg er med i adskillige bestyrelser, klubber og foreninger, spændende fra Ringriderkomiteen, til en Erhvervsklub og en ølklub...Og det batter! Når vi i revyen mangler et eller andet, så kender jeg altid en, som jeg kan ringe til. Og kan han ikke hjælpe, så kender han en, som sikkert kan. Men i en periode var Johnna og jeg ret sikre på, at vi nok skulle ende i København. Johnna er jo københavner fra Nørrebro, og på et tidspunkt havde jeg en del at gøre i København, så vi købte en lille lejlighed, som så senere kunne byttes med en større. Det er den ikke blevet, og faktisk overvejer vi nu at sælge den. For jeg har jo konstateret, at det sgu´ ikke er i København, jeg tjener mine penge, og at vi faktisk er der mindre og mindre. Jeg undrer mig faktisk over, at så mange af mine skuespillerkolleger stædigt fastholder, at de vil bo i København. ”Det er jo der jobbene er”, siger de. Uden at tænke på, at de er arbejdsløse det næste år.

Jeg ved da godt, at de ikke bare kan flytte til Vojens og få job som skuespiller, men jeg er bare sikker på, at hvis jeg havde startet en revy i København i 1982, så havde den været død i løbet af no time. Jeg tror på, at det er noget lettere at være entreprenant og få opbakning og masser af lokal omtale i provinsen i forhold til København. At man så til gengæld ikke kan råbe de københavnske medier op fra Udkantsdanmark, er en anden sag. Jeg har engang imellem forslået Go´ morgen Danmark, at vi - (som dog er den 3. største revy) kom på besøg, mens vi nu alligevel var i gang med prøverne på Sønderborg-revyen i København. Det svarer de ikke på, men når en ung, lidt skidt rimende sangskriver har begået en CD med nogle indadvendte sange, der sælger 150 eksemplarer, så er der livemusik og snak i studiet.

O&T: Ud fra hvilke kriterier udvælger du dit revyhold? LM: Jeg har vist egentlig den grundtanke, at jeg ikke ansætter en skuespiller, som jeg ikke kender. Og det betyder ikke, at jeg skal være nær ven med vedkommende, men jeg vil helst have mødt spillerne, have set ham/hende nogle gange, gerne snakket lidt m.v. Derudover er det jo vigtigt, at man sammensætter et hold, som kan udfylde alle poster, så man kan dække bredt inden for genren, og selvfølgelig også et hold, som kan sammen. Jeg har nogle gange taget fejl på det punkt. Og det bliver ikke altid de sjoveste somre. Så derfor er jeg er omhyggelig. Vi (Johnna og jeg) har vist et ry for at, når man spiller hos os, så kommer man ind i familien Maibom. Og det er vi faktisk glade for. Vi vil gerne have, at der er en rigtig god atmosfære. Både på scenen, men så sandelig også bagved. Så vi gør meget for at det skal lykkes. Jeg vil naturligvis også gerne overraske publikum. Bedst som de tror, at nu kører vi med et mere eller mindre fast hold, så skifter vi grundigt ud. Både for at præsentere nogle andre gode og kendte skuespillere, men også for f.eks. at præsentere nogle helt ukendte. Og der skal egentlig ikke så meget til at være ukendt i Sønderborg. For det er groft sagt sådan, at hvis man ikke har haft en gennemgående rolle i en stor, dansk TV-serie eller har vundet ‘Vild med Dans’, så er de fleste skuespillere faktisk ret ukendte i Udkantsdanmark. Det er virkelig synd, at det er sådan, for der er sgu´ så mange super-dygtige spillere, men når man så ofte på TV vælger Tordenskjolds soldater, så kan det jo ikke være anderledes. TV er nu også ret gode altid at lade kendte optræde på TV med noget, de ikke kan. Og her tænker jeg ikke kun på politikerne i seneste valgkamp. Jeg tænker på alle de gode, spildte kræfter, vi ser vore dygtige skuespillere lægge i at lave mad, danse cha-cha-cha og være ekspertpanel i tynde morgenudsendelser. Hva’ sker der? ★ 37


Nyt fra foreningen

Nyt fra foreningen

Nye udgivelser A

B

D

38

C

E

G

F

H

J

I

K

A JØRGEN THORUP: GOOD COMPANY FOR THE DOG Med hjælp fra en stribe musikalske legekammerater har Jørgen Thorup begået denne CD, der omgående blev ugens album på P4. En skønsom blanding af countryrock og pop. ★ www.joergenthorup.dk

C JEPPE CORNELIUS: THE YES WAVE I bandet The Yes Wave med Jeppe Cornelius som fortolker af egne værker, er tidligere musiksceners inspiration omsat til en personlig slags alternativ rock. CD’en udgives også i Tyskland. ★ jeppecornelius@gmail.com

E JØNNER: PRINSESSEN, DER BANDEDE Den muntre børnetroubardur Jønner (Lars Jønner Alving) er igen på banen med en ny børnecd. Denne gang med både historier og sange i et ”Musikalsk-Fortælle-Show”. ★ www.joenner.dk

G MAJBRITTE ULRIKKEHOLM: ROME, MY LOVE Et selvstændigt soundtrack til Majbritte Ulrikkeholms roman ’Rom, min elskede’, der udkom i marts.Sangene udgør fortællingen om kvinden, der opsøger sin ungdoms elskede i Rom for at sætte fortiden fri. ★ www.majbritteulrikkeholm.dk

I LOTTE RIISHOLT: DU ÄR MIN VÄN Lotte Riisholt har hentet ’Du Er Min Helt’ fra sit seneste album, skrevet svensk tekst, og foretager med denne indspilning nu sit første skridt ind på det svenske marked. ★ www.lotte-riisholt.dk

B RUMLERIM: GYS OG GRU Rumlerim består af Jan Irhøj, Anders Bøgelund og Jesper Falkensteen. Gys og Gru består af 15 gyselige børnesange – den ene mere uhyggelig end den anden. ★ www.rumlerim.dk

D SIGURD BARRETT: VALHALLA – BALLADEN OM BALDER. DOBBELT CD Sigurd Barrett har komponeret 2,5 times musik til denne nye danske musical om de nordiske guder efter Henning Kure og Peter Madsens Valhalla bind 13 - Balladen om Balder. Optaget live på Viborg teater. ★ www.valhallamusical.dk

F JOY DELIVERED: LOVE Det er Katharina Baetz Rubin, der er ophavsmand til disse 10 originale retrosoul’n’spirit- skæringer, svedigt sunget af trioens 3 divaer over 40, med noget på hjerte. ★ www.joydelivered.dk

H PETER ABRAHAMSEN: SÅ LANGT…SÅ GODT… 9 CD-BOX I anledning af Peter Abrahamsens 70 års fødselsdag udkommer dette boxsæt. Her er samlet de væsentligste udgivelser, som f.eks. digtene af Rudolf Nielsen, Carl Scharnberg og Oskar Hansen foruden en lang perlerække af hans egne værker, bl.a. sammen med Bell Pepper Boys. ★ www.exlibris.dk

J PETER VESTH: JUL MED PETER VESTH OG VENNER Som en forløber for en dobbelt jule-CD i 2012 udgiver Peter Vesth denne appetitvækker med otte engelske og danske julesange med vokal assistance fra Jess Leary, Julie Burton, Anne Herdorf og Peter Busborg. ★ www.vestvennerne.dk

L

K OM LIDT ER SANGEN KLAR – DEN DANSKE LEJLIGHEDSSANG FRA KINGO TIL RAP – BOG MED TO CD’ER For første gang i Danmark har Ulrik Cold her fordansket otte salmer, udvalgt blandt Bellmanns religiøse digte. Bodil Heister har komponeret og Carl Ulrik Munk Andersen har lavet arrangementerne.Der er et hæfte for sang og klaver, og et hæfte for blandet kor. ★ www.bodilheister.dk

L PETER VESTH: JUL MED JENSEN OG GOGÆNG – BOG OG CD. En munter fortælling om troubaduren Jensen og hans dansende hund Gogæng, der gennem 24 kapitler (og 24 sange på den medfølgende CD) forsøger at redde Julerød Kro. En julehistorie for hele familien. ★ www.ewh.dk

39


Debatindlæg: Jan Irhøjy

Stradivarius vs. Stratocaster...? Børn skal stå for meget. De skal holde alle vi voksne s gode intentioAltså – skal du være god til dansk, matematik og regning? Så ner, følelser, meninger og pådutninger ud. De skal endda klappe i, syng, spil og dans for pokker. smile og makke ret samtidig. Lær børnene om musikkens motorveje, afveje, om alle de Men det kan være svært, når man ikke bliver udrust et ordentligt. mange små stier, der findes – om de er spillet og komponeret af Altså at holde takten, finde kammertonen og spille spillet. Under Bach, Larsen eller Lennon er et fedt! Det helt nødven digt vigtige er, overskriften ”Lær børnene om klassisk musik” spiller direktør Peter at vi IKKE begynder på at opdele musikken som Hr. P. Augustinus – Augustinus i Jyllandsposten 8/11 den gamle sang om de fine dyder der tager som udgangspunkt, at børn i rigeligt omfan g undervises i og ærefulde toner, den klassiske musik bibringer (formodes at den rytmiske musik... STOOR fejltagelse. Børnen e undervises stort bibringe...) ungerne. Augustinus er en anelse sur på vores nye kulset slet ikke i musik – især ikke efter 6 klasse. Der er NUL timer turministers udsagn om at skabe mere balance i forholdet mellem sat af! den klassiske og den rytmiske musik. Vi skal lære at smage lidt mere differentieret, end bare at kunne Orv, hvor er jeg egentlig træt af, at der hoppes så meget på tunforskellen på en rød pølse og et stykke med leverpo stej. For at gen hver gang nogen laver noget med noget, der lugter af klassisk kunne smage forskel på – OG få lyst til at smage på en masse musik. Violiner, bratcher og alle de andre, fine, klassis ke remedier er varieret... er det absolut nødvendigt at være inde i en proces og med de forkerte hænder og hoveder nøjagtigt ligeså afskyelige og nogle gode vaner. At vide noget, at lære noget mere. Hvis det kan ubrugelige som i al anden dårlig musik. Om den spilles på alpehorn, klares med at fordele midlerne på en mere ligelig og rimelig måde Farfisaorgel eller Gibson, er fuldstændig ligegyld igt. Nu spørger (læs om musikkens pengeenglen på skulderen ”Undskyld, Jan, men hvad er dårlig musik?” strømme...), så skær løs, Uffe! ”DET MÅ DU SGU DA SELV FINDE UD AF” råber den røde satan på Men vi kan jo også bare modsatte side. Netop. Hvis du altså kan, din lille hellige... slå hinanden i hovedet med Overskriften til Hr. Augustinus, kulturministeren, statsministeren, Stradivariusser og Stratocaundervisningsministeren og økonomiditto skal naturlig vis være: stere. Jeg ved godt, hvad der LÆR BØRNENE OM MUSIK! holder! For her er der virkelig problemer – kulturelt, menne skeligt, resourcemæssigt: Musikundervisningen – og her tænker jeg ikke Hilsen fra isoleret på den ”mekaniske” del med at flytte fingre og trampe takenglen, djævlen og Jan. ter - er så nedskruet og truet i danske folkeskoler, at det får seriøse følger for alle andre fag. Der er forsket, undersøgt og det er bevist i bunker: Dyrker man kreative fag, musik, formning, dans, gymnastik, drama m.v., kommer man nemmere til alt det andet. Basta. Bom.


ord & Toner december 2011