Page 1

POR DANSK REVYFORFATTER- OG K O MPONISTFORBUND

Indhold:

D. K. F. s 50 års jubilæum Medlemsfortegnelse Taknemmelighed er hjertets hukommelse Edv. Brink tildel t æresnål i guld Tono's Forfatteriag's jubilæum Vedrørende skoleoperaer Medlemssammenkomsten hos ))Josty«

FEBRUAR 1964

29. ARGANG


D. K. F.s

ÅRS

Den 5. december ifjor fejrede Dansk Komponistforening sit 50-års jubilæum, dels ved at udsende et festskrift, under redaktion af Sigurd Berg, dels ved afholdelsen af en festmiddag i hotel »Tre falke«s selskabslokaler. Af den velformede hovedtale, der holdtes af Komponistforeningens formand, Poul Rovsing Olsen, og som har været bragt som kronik i Berlingske Tidende, tillader vi os at bringe et par citater: :.--- Jeg tror, at vi uden at være ubeskedne kan hævde, at Dansk Komponist-Forening i løbet af sin et halvt århundrede lange levetid har ydet et væsentligt bidrag til opnåelsen af en mening i forholdet mellem på den ene side den danske musik og på den anden side det danske samfund. Vort bidrag har naturligvis først og fremmest haft relation til forholdet mellem samfundet og den danske musiks skabere. Men det siger sig selv, at skal den danske musik blive et af grundelementerne i vort åndelige liv, da må skaberne af denne danske musik indtage en accepteret plads i det offentlige omdømme. Og i denne sidste henseende er der trods alt hændt et og andet gennem de sidste halvtreds år. Komponisten har fået brev på, 2

UBILÆUM

at han i princippet har ret til at eksistere. Det er blevet opnået, at komponisten som enhver anden skal have betaling af dem, der nyder godt af hans indsats. Det er blevet opnået, at der af staten bevilges faste årlige ydelser til et beskedent udvalg af komponister. Det kan nok være, at en ufaglært arbejdsmand kun sjældent ville føle sig imponeret af de samlede beløb, der bli\·er den enkelte komponist til del. M en drager man sammenligning med forholdene, som de var før 1913, vil man forstå, at selv om det endnu ikke er blevet anerkendt, at komponisten er en nyttig samfundsborger, så er det i det mindste blevet anerkendt, at han er en samfundsborger. D et er tilmed på det sidste kommet så vidt, at nogle af de store musikforbrugere har fået forståelsen for, at musik ikke blot er noget, der kan spilles, men også noget, der skal sk rives. Både Det kongelige Teater og Danmarks Radio har afgivet bestillinger på værker af forskellige komponister. De første skridt er taget, og man tør vel tro, at flere følger efter. --Nu er musikken en dame med mange ansigter. Musikoplevelsen kan være en betagelse, en henrykkelse, i sidste instans en erkendelses-


Men den kan lige så vel være meget enkelt, en handling, en oldelse. D en er ikke alene for der søger eller finder - »de , som kineseren kaldte dem. har den en virkning. D en os med eller mod vor vilje. nødvendigvis således, at den vort sind - dette ved programi den danske radios pro3 (o ur t hird programme) sikså godt som nogen. Men den - kyndigt gjort og klogt admiI'ØI",at - gøre os om ikke bedre, så rigere. Jeg ved udmærket, at ikke er den eneste formaf vor tilværelse, men den kan dybere i os end mange af de formgivere, fordi den står bevidsthedsliv så mærkværdigt • Skulle komponisten da ikke en nyttig, ja, en uundværlig borger? Og vil man sige, ikke alle er lige nyttige, ikke kyndige, da er d ette en bader har og må have sin gyloveralt, hvor mennesker virblandt bilmekanikere såvel som atomforskere. D er skal nu en rig underskov af små ..&"''"''!,;;", små Niels W. Gader, Nielsener til for at skabe "'""'' der skyder op i histoBuxtehude, Gade og Carl Nielvi må vel have lov til at Honeggers fremhævelse af særstilling inden for jeg så må sige, »klassiske«

kunstarter : oæsten enhver kan uden videre sætte sig hen og tegne eller male lidt, digte eller skrive en fortælling. Det er straks meget vanskeligere at påstå, at man bedriver nogen som helst form for kompositorisk arbejde, hvis man ikke har lært sin metier. En af konsekvenserne heraf er den, at vor forening har et relativt beskedent antal medlemmer. Det behøver vi ikke at skamme os over. Tværtimod. Netop i disse dage ser vi tegn på, at en øget forståelse for den danske kunstners vanskelige arbejdsvilkår og dermed en øget respekt for hans person er ved at vokse frem i politiske kredse. Og jeg udtrykker gerne komponisternes dybe taknemmelighed for de lovforslag, der snart af kulturministeren vil blive forelagt Folketinget. Men jeg tror, at man vil forstå mig, når jeg tilstår, at jeg alligevel ikke af den grund vil kunne handle, således som en tæppehandler i Manarna på Bahrain engang handlede. En dag, da jeg vandrede rundt i basargaderne, kaldte denne tæppehandler mig hen til sig og viste mig en kelim. J eg kiggede lidt på den og spurgte let uinteresseret, hvor meget han ville have for den. » 100 rupier«, sagde han. Jeg kiggede atter lidt på kelim'en. Det var et pænt tæppe. »Vel«, sagde jeg. »Jeg vil give dig 60 rupier«. Og så skete det overraskende. Tæppehandleren sagde: »Det er dit, det er dit",

3


og han begyndte at rulle det sammen til mig. Det er jo en hændelse, der nok • kan give en søvnløse nætter, og jeg ønsker ikke at være anledning til, at kultuxministeren og finansministeren får søvnløse nætter. Og. Helt alvorligt: vi er taknemmelige for den udvikling, der synes ved at komme i gang, men navnlig, hvis det netop er en udvikling, der er ved at komme i gang, og som vil blive ført videre. At vi gerne så flere statsydelser på finansloven til komponisterne er selvfølgeligt, men dette ønske er allerede begrundet i den vedvarende forfordeling af komponisterne i sammenligning med andre skabende kunstnere. Det er ligeledes klart, at vi må sætte os det mål, at der gives alle komponister, der har vist særligt talent, mulighed for at leve for det arbejde, der er deres. Dette fordrer respekten for kunsten, anerkendelsen af komponisten som den nyttige, ja, uundværlige samfundsborger. Men skal komponisten virke som en accepteret borger i samfundet og virke efter sin art - altså som komponist - da er statspenge til ham nok nødvendige, men de er jo desværre ikke tilstrækkelige. Jeg skal ikke her trætte med en lang liste over komponistens legitime ønsker, men jeg finder trods alt anledning til ganske kort at strejfe nogle af dem med et par bemærkninger. Samfundet må vise, at det har

4

brug for komponisten, at det ikke blot tolererer ham. Der m å stilles ham opgaver. Malerne og billedhuggerne fik af tilsvarende grunde oprettet Statens Kunstfond. M åske kunne dette initiativ tjene som forbillede, således at der også oprettedes et Statens Komponistfond. - -I vore dage er grammofonpladen vel blevet af samme betydning som det trykte nodehæfte for udbredelsen af kendskabet til et musikværk Og på dette område er forholdene for den ny danske musiks vedkommende rent ud katastrofale. Komponisten må ønske, at der oprettes et båndarkiv til studie- og informationsformål, hvor indspilninger fra radioens opførelser af dansk musik er tilgængelige for den interesserede. Han må ønske, at pressen indser, at førsteopførelsen af et nyt dansk musikværk har krav på samme opmærksomhed og derfor samme spalteplads som udgivelsen af en digtsamling eller en roman. Han må ønske, at den vågnende forståelse hos musikpædagoger og skolemyndigheder for den ny danske musiks naturlige og centrale plads i undervisningen må brede sig. Han må ønske, at den fantastiske dobbeltbeskatning af en stor del af komponistindtægterne bringes til ophør: fo r sandt er det jo, skønt utroligt, at komponisterne ikke alene må betale skat som alle andre mennesker men ' at de derudover må afgive 10 pct.


Koda- og Koda-Dramatikner til Kulturfonden! - -« :;ue~~ationen tillader sig yderligere et par korte udsnit af

D.R.K.F.s formand Kay RostgaardFrøhne's versificerede tale »Storebror og lillebror«, holdt ved desserten:

Dansk Komponistforenings 50-års Jubilæum 5. december 1963 selskab af troubadourer, jonglører på klaviaturer, og mestre i legen med noder, musiklivs kvikkeste ho'der, ...... og vogter kulturens goder; i tonekunstens tempel jeg ta'r ordet!--eksempel: er bare, hvad man jo kan kalde familie-nation, hvor vi alle ganske nøje kender hinanden ; sidemanden bærer i spanden :ler regnskab uden personsanseelse min og med din indbyrdes foreteelse. agtede, pæne familie KODA to velskabte brødre - jo da., ældst - af alvorligt gemyt, som det kaldes, men aldrig forknyt ; ., 5 år yngre, som har sind og på tingene ta'r lettere uden dog derfor at ta' sit mindre alvorligt - og facit : brødre enes på festligste måde, KODA til ære og både. dog imellem, at storebror skejer igt ud som en lurendrejer, ,... orgier i et fata morgana og fidus, enten på »Louisiana« som vi har hørt - i en grønthandlerkælder ;om[:erter for narrebjælder. - det er alt andet end kedeligt, heller ej uheldbredeligt recensenter bedrevidende BT eller Berlingske Tidende

betegner det helt seriøst og dykker ned bag en dårlig skjult enfold og usikkerhed. Nå, sandhed i ære; der er altfor få i vor lille nation, som kan rigtig forstå at skatte de store kulturens goder, som også bli'r skabt af vor store broder. Til trods for kulturpausen hjælper det noget, at staten har tanke for tonesproget og ofrer lidt mønt på musikkens alter; at D ansk Komponistforening forvalter en række legater, som ædle mæcener har stiftet, men det er dog blot fænomener. Derfor er det ganske naturligt og godt, at familiens medlemmer hjælper hinanden; og det er et held, for at sige sanden, at lillebror rent økonomisk er manden, som det forundes at støtte standen. Med sit lette humør og med pop på drengen ta'r lillebror gerne publiken på sengen . Og det er så rim'ligt, at nogle af de - som det ofte forkert anses - let tjente penge lægges tilside til een, som kan trænge. Og lillebror finder den rigtige grimasse med et velvilligt blik til storebrors kasse. l

Men lad blot det økonomiske ligge glem' ikke, at begge til punkt og prikke taler det eneste sprog, der forståes over hele verden - musikkens sprog. Myten om Babelstårnet var blevet en anden, såfremt der i Biblen stod skrevet: »---og folk af forskellig farve og blod herefter evigt hinanden forstod--«. Tillad, jeg citerer et vers af en vise, som løser FNs permanente krise:

5


Skønt hvert et skridt mod fredens mål end syn's at ende blindt, så findes der dog veje ud af denne labyrint. Man følger blot en ariadne-tråd: · musik- musik! så glr man bort fra nye krige og atomteknik. I det store babelstårn, som verden er, musik formår straks at samle alle folk - musikkens sprog enhver forstår. Al god musik, hvadenten den er seriøs el'r populær, kan besejre hver en krigsgal diktator og hær.

Hvis verdens krigsministre og enhver atomekspert blot mødtes hvert kvartal pl'en international koncert, så gav de pokker i al krigsdebat og polemik og nynned': Ah, hvor er det dejligt med lidt god musik! Skab musikkens fri forenede nationer, det vil snart løse mange slags konflikter af den vanskeligste art; thi flr nationerne musik, så ta'r de livet mere let og forstlr, at også andre end de selv kan ha' ret!!

Musikkens sprog kan tales på mange måder; det kan tales fontandigt, det kan lyde som gåder, men det kan og bli'r også ofte talt så talentløst, at glæden ganske bli'r kvalt; det glr indifferent ind ad det ene øre og ud af det andet - ingen gider høre. Et tonesprog ml, hvis det skal ku' forene ' tales rent og ægte; nil nisi bene.

6

Det er mere vigtigt - har en englænder sagt at vide, hvem der skaber folkets sange end hvem, der laver dets love - - og mange kan nævnes imellem vort lands komponister, som fortjener at føres i dette register.

Af naturen ejer vi danske en trang, gamle som unge, til musik og til sang, skønt vi langtfra alle i by og på land er så musikalske som den unge mand) om hvem anekdoten notorisk kan sige, at han - den gang han hørte en smart, dejlig pige synge i badet- ud'n at la' sig forknytte, lagde øret til nøglehullet for at lytte. For musikken og kvinden det samme gælder: hun har ingen alder og musikken ikke heller. Men både musikken og kvinden ejer ofte den herlige evne, som plejer at kunne forynge det mandlige væsen; en kritiker undtaget- han er for kræsen. Skal jeg ønske noget på denne dag, må det være, at Dansk Komponistforening, som- efter min og manges formening idag træder ind i sine mandomsår, ml fostre mange folk, der forstår at skabe en ærlig tonekunst, der forynger os andre og opnår vor gunst ; folk, som helt ved deres kunst formår at få alle, der lytter i Danmarks gård, til at elske det sprog, hele verden forstår. Ja, sådanne tanker kan man gøre sig, mens man yder sin storebror dyb reverens. På lillebrors vegne har jeg kun tilbage at ønske det bedste for fremtidens dage. En skål for D.K.F.ts lykke og held, for fremgang til tonekunstens veJ ! Jubilæumsfesten var iøvrigt meget vellykket og sluttede ud på de små timer med dans til et orkester, der dog nok kunne have været af lidt højere kvalitet.

Ref.


:r,

e pr.

I.

s Iste

januar I 964

REVYFORFATTER- OG KOMPONISTFORBUND


Medlemsgruppe A: (F): Forfattere. - (K ) : Komponister.

Carl Andersen (F ) .................. Holger Bech (F ) RI . . . . . . . . . . . . . . . H en n'k Bl're h man n (K ) .. ... ..... .. Kjeld Bonfils (K ) ... .. ..... .. .. .. .. E n'k R ostru p Bøyesen (K ) ........ . Sophus Brandshalt (K ) ...... ...... Edward Brink (K) R ...... . .... . H olger Bue h have (F) . .. . .. .. . .. .. .. Sven Buernann (F) . .. ....... .. ... Eric Christiansen (K) .... ... ... .. Poul Christoflersen (F) ... .. ..... .. Inger Christrup (K) .. ..... .. . ... . . Mogens Dam (F ) ............. . .. . . Erik Deneke (K ) ... . .. ... . ..... . .. Peter Deutsch (K ) .. ... . ... .. .. ... . . Ewald E pe (F ) .. . .... .. . .. ... ... .. . Ka •; Ewans (K ) • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • Erik Fiehn (K ) .. .. ... ... .. .. .......

Fabriksvej 4, l. tv. (F ). GO 2856. Esplanaden 4, 2. (K ) . PA 4200. StrandveJ'en 67 A (Ø ) . RY 3171. Sdr. Fasanvej 51 (F ) . GO 5775. Stockholmsgade 23 (Ø) . ØB 7238. Elbagade 40 (S ) . 55 12 45. Farumgade 15 (N). Taga 4486. Rahbeks Alle 20 (V ) . E V 4603. Hostrups Have 36 (V ) . 35 51 76. Sommer: 03346, Liseleje 378. H. C. Ørstedsvej 60 A, st. (V ) . 35 82 67. Østerbrogade 14 7 (Ø ) . R Y 5858. Aurikelvej 6 (Valby) . VA 10503. Biblioteksgården, Hovedg. 41, Birkerød. 81 15 16. Østerbrogade 136, 4. (Ø ) . Øbro 445. Elmelundevej 28 (Brh. ) . BE 2102. Vinkelvej 13 (Vedbæk) . OM Vedbæk 582. c/o lrsf. Poul H. Andersen, Badstuestræde 13 (K ). MI 6663. Linnesgade 28 (K ) . BY 2301.

Sommer: Bergmandsdalsvej 4 (Helsingør) . Kurt Fotel (F ) .... . .... . .. . .. ... ... Hornemansgade 22, l. (Ø ). RY 6945. Børge Friis (K ) ............ . .... .... Strandvej 18 (Ø). RY 7540. Sommer: Tisvilde 400. Flemming Geill (F) ...... .. ...... . Sdr. Fasanvej 51 (F). GO 3342. Peer Guldbrandsen (F ) .. .... ..... . Risby pr. Tåstrup. 96 48 51. Hugo Gyldmark (K ) .. .... .. ...... . Jul. Thomsensgade 16, l. (V ) . 35 87 42. Sven Gyldmark (K) .............. . Peblinge Doss. 32 A (N ). NO 8780. Sommer: Eskebjerg 33. Edwin H agensbo (K ) . ... .. .... . . Vilh. Birkedalsvej 5 (NV) . Æg. 1353. Osvald Helmuth (F) RI ........ . Søbakken 5, Charlottenlund. OR 2191. Poul Henningsen MDA (F ) .. ... . Svenstrupvej. Usserød pr. Kokkedal. 86 21 02. Carl Hochheim (F ) .............. . Vesterbrogade 131, 4. (V ) . EV 997. Herman Hof/mark (K ) .. .. ...... . . Toftegaards Alle 41 (Valby ). VA 3260. Alfred H olck (F ) ....... ... .. ... .. . Puggaardsgade 4, 4. (V ) . BY 1583. Hans Jørgen Jensen (K ) .... . .. . . c/o Aage Jensen, Birkedommervej 17, 3. tv. (NV). Æg. 2633. Willy )esse (K ) ... . ... .. .... . ... .. . . Skovløbervej l (NV). Æg. 1181. Aage Jørgensen (K ) . ...... . .... . . . Ægirsgade 53 (N). TA 3727. Kjeld Jørgensen (K ) ... .. ... ...... . M ogens Kaarøe (F ) ... .... .... ... . Roskildevej 119 (Frederikssund). Fr.sund 220. Breide K ierboe (F ) .. ........ .... . .. . Bolbrovænge 9 (Rungsted Kyst). 863742 . Egernvej 63 (F). GO 9797.

Axel Kjerulf (F) R .............. . Sommer: Haredalen, Tisvildelunde, Tisvildeleje. »Politiken«, Rådhuspladsen · (V). PA 6391.


(K ) .. .. ..... ........ . Aurikelvej 13 (Valby ). VA 2641. (F ) ... ......... .. ... .

(K) • • • • • • • • • • • • • • • (K ) ................. . r",~tensen (K ) ........... . n (K ) .............. . • • •

(F ) ... . ............. . (K) .................... . Nielsen (K ) ........... . Andersen (K ) ..... . ••r•n (F ) R ........... . Petersen (K ) ........... . Petersen (F ) R ........ . ( F ) ................. . (K) .... ..... . .. . ....... .

Rosenherg (K ) .. . røhne (F) R .. . reat7er (K ) . ..... ... ..... . (K ) ... ... ..... . p (F ) .. ............ . ..,._Therkildsen (F ) .

(K ) ... ........... . ( F ) ... .... ......... .. (K ) ................. . (K ) ..... . ... .... . . ••• ••••• ••

(K)

•••••••••

• • • • •

• • • • • •

•••• •• •• •••• •••

de Conincksvej 17 (Holte ). HO 1643. H ollændervej l (Dragør ). Dragør 678. Peblinge Doss. 32 A5 (N ). 35 90 03. Kirstinedalsvej 18 (Valby ) . VA 79. Aurikelvej 14 (Valby ) . VA 781. Teglstrupvej 40 (Ø ) . RY 3599. Brandenbjerggård, Gunderød pr. Hørsholm. Karlebo 107. Ordruphøjvej 15 (Charlottenlund ). OR 491 6. Svanevej 20, l. (NV ) . TA 3514. Danmarksgade 25, Ålborg. Vesterbrogade 121 , 3. (V ) . VE 8215. Gl. Kongevej 138A (V ) . HI 1038. Gl. Strandvej 268 (Humlebæk) . ( 03 ) 241 - 645. J ac. Danefærdsvej 4, 3. (V ). 35 85 04. Dronn. Tværgade 44, 3. (K ) . Palæ 2656. Frederiksvej 39 (F ). GO 9810. Tavlekærsvej 12, (Hvidovre pr. Valby). H vidovre 1805. Ådiget 10 (Vanløse ) . 705876. Solvænget 2 (Kgs. Lyngby ) . 87 15 70. c/ o hrsf. B. Nebelong, Østergade 24 (K ). BY 2299. H ellasvej 23 (S ) . 55 08 13. Skolebakken 21 (Gentofte ) . GE 3907. Chr. X's Alle 35 (Kgs. Lyngby ). 871717 . c/o Københavns Teaterselskab. Nørrebrogade 140. (N ) . Æg. 10195. J . E. Pitznervej 27 (Herlev) . 94 39 21. BadstuestrædelOA (K ) . PA 8730. Travervænget 14, Charlottenlund. OR 3570. Fortunfortvej 6 (Lyngby ) . 87 20 06. Lansebakken 36 (Holte ). HO 1211, fra sommeren 1964: (Ol ) 42 12 11. Ved Andebakken 4, 4. (F ) . GO 9284. Godthaabsvej 107, 2. (F ). FA 2285. Mosede by. Tåstrup. Om. Greve 319.

B: (F} .... ...... .......... . Vibevænget 143 (Bagsværd ). 981610. (K) ............. .. Windfeldvej 5 (Virum ) . HO 816. (K) .. . . .......... . Strandboulevarden 35 (Ø ) . Tr. 748. (K) .... .......... . Callesensgade 31, Åbenrå. (K) .......... .. Bakkevej 16-18 (H areskov). 98 24 05.


Harry Jensen (K ) . ... ... ... · .. .. · · · Jesper Jensen (F ) .... .... .... .... .. Erik Kaare (K) ..... ..... ... · · .. · .. · Ricard Lindebro (K) ............. .. Ole Mortensen (K ) . .. ...... ....... .. Georges Ravn (K ) ................. · Jørgen Ulrich Ravnbøl (F ) ..... . Anni Weimar (F) ... ........ .. ... ..

Ad. Steens Alle IO (F ) . 35 57 78. Chr. Mølstedsgade 7, Dragør. 53 10 47. Kobbelvænget 49, 3. (Brh.) . Danas Plads 11, st. tv. (V ) CE 1448, lok. 693. Randkløvealle 58. Kastrup. 50 35 45. Trægården 26, 4. (S ). SU 1878. Statholdervej 11 st. (NV ) . Ægir 10878. Søtoften 19 (Gentofte ). GE 3683.

Medle1nsgruppe C: Desuden repræsenterer forbundet arvingerne efter:

Kai Allen (F) v/ fru Agnete Allen, Danasplads 15 (V ) . VE 4697. Henry Andersen (K ) v/ fru Kitty Andersen, Mølle Alle 10 (Valby ) . VA 9391. Axel Andreasen (F ) v/ fru Edith Hansen, Jahnsensvej 15 (Gentofte ) . Ge. 3057. Viggo Barfoed (F ) v/ fru Atka Møller, Bakkevej l, Esbjerg. Ludv. Brandstrup (F ) v/ sagf. Olaf H. Christensen, Suomisvej 7 (V ) . 35 19 49. Chr. Bråuninger (K ) v/ fru Helene Bråuninger Nielsen, Graven 13, Horsens. Axel Breidahl (F ) v/ lrsf. j. A. Wandel, Gråbrødretorv 16 (K ). CE 12242. Henrik Clausen (K ) v/ fru H. Clausen, Ingeborgvej 47 (Helr. ) . Helr. 6189. Niels Clemmensen (K ) v/ fru A. Fridberg, Gothersgade 153 (K ) . PA 5548. K. Feldbech-Christiansen (F ) v/ fru Ebba Feldbech-Christiansen, Ved Kildevældskirken l (Ø). R Y 1350. Dan Folke (F ) v/ hrsf. Jon Palle Buhl, Gl. Torv 18 (K ). CE 824. Rud. Gellin (K ) v/ fru Ella Gellin, Gl. Kongevej 25! (V ). Eva 3032. Carl Gottschalksen (K ) v/ fru Ella Gottschalksen, Amagerbrogade 7 (S ) . Al\tf 6820. Max Hansen (F) v/ adv. Edel Saunte, Frederiksgade 11 (K). Pa. 9060. Carl Hersted (K ) v/ fru Kristine Anhøj, Jinnsgade 8, st. (Ø). Øbro 3673. Lauritz Hovolt (K ) v/ lrsf. Ib Dan-Jensen. Rådshuspladsen 45 (V ) . Mi 2901. Alfred Kjærulf (F ) v/ fru Iris Kjærulf, Frydendalsvej 33 (V ). VE 3639. ·Allan Larsen (F ) v/ fru Else Larsen, c/o P. Olsen, Grønnemose Alle Il (NV ) . Børge Muller (F) v/ fru Kate Muller, Dr. Abildgaards Alle 101 (V). Sigvard Mørch (F) v/ fru Agnete Mørch, Tværgade 22 (Nykøbing F ) . Knud P heilfer (F ) v/ fru Jytte Pheiffer, Mariendalsvej 73 (F ) . Fasan 67. Arnold Quistorff (K ) v/ fru Emmy Quistorff, Linnesgade 25 (K ). BY 2636y. ]. Ravn-Jonsen (F ) v/ D.R.K.F., Solvænget 2 (Kgs. Lyngby ). 87 15 70. Fred. Rocatis (F ) v/ D.R.K.F., Solvænget 2 (Kgs. Lyngby) . 87 15 70. Carl Rydahl (K) v/ tegner Niels Rydahl, Ny Østergade 53 (K). PA 8411. Chr. Ryming (K ) v/ enkefru Martha Ryming, Møllevej 28 (Thisted ) . Rob. Schønfeld (F ) v/ Eigil Schønfeld, Blegdamsvej 38 (N) . NO 1793v. Aage Steffensen (F ) v/ fru Astrid Stef/ensen, Svanevænget 1 (Ø ) . RY 2058. Leo Svenstrup (K) v/ fru Lis Wismann, Gl. Kongevej 98 (V). Hilda 1370. Carlo Thomsen (K) v/ fru Helga Thomsen, Tomsgårdsvej 104" (NV). Ta 4490. Johannes Westermann (F ) v/ enkefru C. Westermann, Hareskovvej 21 (Brh.). BE 1648.


..... emmelighed er hjertets _mmelse !I.A. . .

i midten af december , hvorledes langt d e fiehundreder fremtræ................... og erhvervsfolk, 1941 har modtaget midler ..... W. Jorks fond«, på har ladet hån t om ~~&, bl.a. ved ikke at efden pietetsfulde opforbesøge Jorks gravsted gang om året og helst på Jorks fødselsdag« . .sre1rens ligegyldighed udtryk for taknemmefor en velgører kendes for andre legatområder. være en af de uheldige ten«, at de gonø."., herunder også og legater, betragtes • t1ng, som man at kvittere for på cheat beskæftige sig roehar glemt begrebet det ved kgl. konfir1952 oprettede legat vn-Jonsens og hustru Jonsens mindelegat« :ne af den formue, som Ravn-Jonsens død ..... D.R.K.F. som uni-

v~rsalarving, uddeles _ uden ansøg-

ning- som hæderslegater til forbundets medlemmer eller disses enker. D er er i det forløbne tiår uddelt ca. 33.000 kroner, i de senere år i por• o twner pa 1500- 2000 kroner. Legaterne uddeles som ovenfor nævnt uden ansøgning den 15. september h vert år på årsdagen for direktør J. Ravn-Jonsens fødsel. Man kan naturligvis ikke drage en umiddelbar sammenligning mellem dette legat og det Jork'ske millionlegat. Legatmodtagerne i RavnJonsens mindelegat skriver således ikke, som det er tilfældet med Jorks fond, under på at overholde forskellige betingelser ved legatets modtagelse, men der tilgår dog mindelegatnyderne et smukt dokument, hvori legatbestyrelsen påminder dem om de to legatstiftere: D.R.K.Fs mangeårige formand, forfatteren J. Ravn-Jonsens og hans hustru Ingeborg Ravn-Jonsens overordentlige betydning for forbundets medlemmer.

--Til oplysning for legatnyderne meddeles, at direktør J. Ravn-Jonsens og hans hustru's gravsted er beliggende på Garnisons Kirkegård, Dag Hammerskjoldsalle 10 (litra J - l. linie nr. 6 ) . Data: Dir. J. RavnJensen, født 15/9 1881. Død 8/9 1946. - Fru Ingeborg Ravn-Jonsen, født 10/ 12 1879. Død 22/9 1951. I I


Tono's Forfatteriag's jubilæum TONO's FORFATTERLAG, der som en gruppe inden for NOPA repræsenterer norske kolleger til D.R.K.F.s forfattere, kunne den 10. januar iår fejre 25-årsdagen for lagets stiftelse. Forfatterlagets nuværende formand, ARNE PAASCHE AASEN har fungeret som formand i 3 perioder ( 1939-43; 1948-5 7 og nu siden 1959) . I mellemtiden har TORLEIF

EDVARD BRINK tildelt forbundets æresnål i guld Vor gamle ven og kollega, komponisten EDVARD BRINK, der nu efter sit månedlange hospitalsophold efter færdselsulykken sidste efterår - langsomt er i bedring i h j emmet, har efter bestyrelsens eenstemmige beslutning fået tildelt D.R.K.F.s æresemblem i guld. Tildelingen er sket som en anerkendelse af hans kompositoriske virke og mangeårige, forbilledligt loyale medlemsskab. Forbundets guldnål har tidligere kun været tildelt den ene af forbundets stiftere, nu afdøde forfatter Kai Allen samt afd. censor, dr. phil. l. C. Normann. 12

LARSSEN (1943-48) og GUNNAR KASPERSEN ( 1957- 59 ) været formænd. Lagets nuværende styre består af følgende: Arne Paasche Aasen (formand), Juul Hansen ( ( viceformand), Arne Tvenge (sekretær ) samt Egil Hagen, Gunnar Kaspersen og Otto Nielsen. Jubilæet blev naturligvis f ej ret under festlige former, dels ved udsendelsen af et lille nydeligt festskrift, dels med et festprogram i Norsk Rigskringkasting og sidst, men ikke mindst havde laget indbudt til jubilæumsfest i »Restaurant Carl Johan« i Oslo med deltagelse af gæster fra Sverige og Danmark. Som repræsentanter for D.R.K.F. deltog næstformanden, forfatteren Sven Buernann og komponisten Børge Friis, begge med fruer. Under middagen overrakte Sven Buernano med en munter versificeret og stærkt applauderet tale en smuk sølv-dirigentklokke som gave fra D.R.K.F. Vort forbund hilser og hylder endnu engang jubilaren og ønsker held og lykkeligt virke i fremtiden.

R. Vi aftrykker Sven Buemann's ovenfor nævnte tale:


og herrer formand, Kay Rostgaard-Frøhne, ikke komme med til denne fest, ellers hellere end meget gerne ville ha' været gæst! trøst i dette savn Friis og jeg, i D ansk Revyforfatter- og Komponistforbunds navn og hjertelig jubilæumshilsen fra København. ' Tonos forfatterlag festlige femogtyveårsdag, ikke er een kollega i D anmark, der ikke sender tanke nordpå, i dagens a nledning, til vore norske venner. fonnanden at hilse og lykønske hver især, her, jo ikke een, som ikke er al mulig personlig henvendelse værd! ville alligevel blive en a ltfor kompliceret historie, forsøgte at anbringe en velfortjen t jubilæumsglorie ~.-h,'ler enkelt begavet, talentfuldt og charmerende ho'de for meget af det gode . ..

·••v•

mennesket, nordmanden om lov til at trække frem af båsen! kan, i embeds medfør, opleve svære ting, ~""'"••årsjubilæum hører til de kære ting, men når de forekommer, meget lykkelige nære ting ... Dot to be - en formand må i en femogtyveårsjubilæumsatmosfære af, hvad han mente, vores afdøde kollega hr. Shakespe-ære, ..... om at være! de nære ting«, i Danmark er kendt og elsket vidt omkring, noset, hvorpå jeg aldrig er blevet rigtig klog: der ikke Paasche-Aasen på grammofonpladerne nede hos os, men Aase Gjødsbøl-Krog?

akal ikke føje spot til skade, kommer der nok til a t stå det rigtige navn på den rigtige plade. · · -rammen om at nævne den enkelte hører til de snævre,

13


men jeg skulle altså hilse Sverre Bævre allevegne, på Fefor - Finse og Nevre løber man på Sverre Bævres Ski, fordi de er li'så veldrejede som hans tekst til en melodi. Jeg skulle hilse Thorbjørn Egner- Kardemomme by med det efterhånden internationale ry, og jeg skulle hilse Jacob Dybwad og Arild Feldborg og Egil Hagen og Gunnar Kaspersen - og sige tillykke med dagen til mange, mange fler, og til nogle, som ikke er tilstede her! Må jeg, på mit forbunds vegne, lykønske alle under eet, i det håb at ingen vil føle sig lykønsket for lidt. .. Jeg kender Norge godt, jeg har turneret fra syd til nord og tilbage igen - fra Tromsø og Flekkefjord, og jeg kan lide dette flotte modsætningernes land, det ved gud jeg kan! Jeg foretrækker naturligvis en sommerdag på Sæteren fremfor en vinter dito over Husterviken eller ]æteren! Men sæteren eller J æteren, fjeld eller dal - fjord eller elv man kan aldrig rigtig blive enig med sig selv, om hvad der er smukkest i »dette landet« og så ender man med at begribe, at det ene er en forudsætning for det andet, som det ligger der generøst og gigantisk blandet, den store baggrund for Norges dramatik og for det samme Norges lette og lyse og lystige replik baggrunden for folk og folkesmag og folkeskik, for hele den store nationale mosaik, hvori Tonos forfatterlag er smukt og iøjnefaldende placeret og indlagt og repræsenteret med smilets - med glædens kulør med den festlige farve, blandet af vid, satire, lune og godt humør, som aldrig dør.


blandes med både teknik og talen t, er en kunst, som bekend t, kunst er der m ange, der kan, inde for, at farven i d en store mosaik aldrig falmer, visner - de vundne sejres palmer! ~en1C1e

nordmænd og bordmænd:

smilet i Norge fester, mrn1 lige for at få lov at være med som gæster! elagens anledning, frimodigt taget ordet :un1sbordet Herman Wildenvey: så blander jeg gud trøste mig min vrinsken med

i koret . . . og hyldest gælder også det faglige, og saglige ... Nordisk Revyunion - d e jubilerendes vilje 1tøtte sammenholdet indenfor den skandinaviske familie ... 01 over den fine kontakt, der er blandt arbejdsfæller i norden, almindelig overal t p å jorden! hilsen er først og fremmest en hilsen til gode venner, beundrer, folk vi kan lide, folk vi kender ... tomme ord bord, Tonos forfatterlag fremgang og held og lykke den næste etape, det næste stykke, da:kning for ordene og ønskern e, for h vert eneste et,

Ord, ikke mindst disse, siger så lidt, en kendsgerning - for en kendsgerning er de t vort applauderende og gratulerende hjerte ganske særligt og ærligt som Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund giver T onos forfat terlag

ag .. ..


Vedrørende skoleoperaer K oda meddeler følgende: I formandens årsberetning på generalforsamlingen i KODA den 25. april 1956 ud taltes bl.a.: »For skolekoncerternes vedkommende er vi nået dertil, at undervisningsministeriet har tilskrevet KODA, at man - uanset at staten ikke formenes at være pligtig til at bevilge tilskud til KODA for benyttelsen af beskyttet musik ved skolekoncerter etc. - dog vil anbefale, at der ydes KODA et sådant tilskud. Meningen er den, at dette skulle dække alle musikalske foranstaltninger på skolerne, og vi har besluttet indtil videre, at lade skoleoperaer der jo egentlig henhører under KODA-DRAMATIKs område - gå ind under den almindelige koncertafregning, indtil man kan danne sig et skøn over konsekvenserne af denne disposition«. Efter at man i KODA har haft lejlighed til at indhøste visse erfa• o nnger pa det pågældende område, kan det fastslås, at den ordning, der blev etableret forsøgsvis, hvorefter skoleoperaer og lignende musikdramatiske værker skulle afregnes und:r d_en almindelige koncertafregning, Ikke lader sig opretholde. KODA forvalter som opførelsesretsselskab udelukkende de såkaldte små rettigheder, d.v.s. ikke-musikdrama-

tiske opførelser, og komponisterne til sådanne værker må for fremtiden henvises til selv at slutte aftaler om vederlag med skoler o.lign. for benyttelse af deres musikdramatiske arbejder, dog kan KODA-DRAMATIK efter derom fremsatte bemærkninger i hvert enkelt tilfælde varetage komponistens interesser mod de lovhjemlede fradrag til Den kulturelle Fond og til KODA-DRAMATIKs administration. sign. Sv.Erik T arp adm. dir. Medlems-sammenkomsten hos Josty

Der var stor tilslutning til sammenkomsten den 28. november, og tilsyneladende var der udelt tilfredshed med arrangementet. Vi fik først en sprød andesteg og så JOSTY's berømte Herregårdsæblekage. Efter kaffen gik vi til keglebanen, hvor der som sædvanlig var hård kamp om de seks værdifulde præmier. Anni Weimar fastslog at damerne trods minoriteten stadig hævder sig smukt. Blandt herrerne var det Vad Thomsen og K jeld Jørgensen der bedst forsvarede de mandlige farver. Da der også var præmie for den dårligste, forsøgte flere at slå ene skæve bl.a. Kai Mortensen, men da han ved en' fejltagelse kom til at vælte en kegle, forsvandt hans håb om ved list at få en flaske ædel vin, men da det ikke var Chartreuse blev han hverken gul eller grøn af ærgrelse. A. H.

ORD OG TONER. . Uågiflør: Dansk Revyf~rfatterK . (ansvh.), Puggaardsgade 44, Kbh. v. Tryk H p H og omponlStforbund. Redaktion: Alfred Holck · · ansens Bogtrykkeri AtS, Holbergsgade 20, Kbh. K.


DAN SK REVYFORFATTER - OG KOMPONISTFORBUND

Indhold:

...6.ling i Dansk Revyforfatter-

og Komponistforbund Jonsens portrætbuste i bronce opstillet i KOD1\ . ...

Dødsfald

MA.J 1884

29. ARGANG


ENERALFORSAMLING •

l

DanskRevyforfatter-og Komponistforbund den 23. ma rts 1964 klokken Dansk R evyforfa tter- og d i hotel Mercur's' setordinær generalforsamling

dirigent.

Jonsens og hustru lngeJonsens mindelegat. batyrelsen. (Efter tur afgår "UlLI\.-J der er villig t il Endvidere Erik Fiehn, der genvalg.) komponist-suppleanter til be(Efter tur afgår Edvard "-"• Hoffmark, der begge genvalg). revisorer. (Efter tur Kierboe og Kurt Fotel, er villige til genvalg) . al årskontingent og ind-

45 medlemmer til genera l-

af dirigent Kay

pA

Rostgaard-Frøhne bestyrelsens vegne at velkommen og ud-

trykte håbet om, at det ville blive et godt fagligt møde. Formanden foreslog forbundets juridiske konsulent, landsretssagfører Jørgen M olsted, som dirigent, og denne blev valgt med akklamation. D irigenten takkede for valget, konstaterede, at generalforsamlingen i henhold til lovene var rettidigt indvarslet, og gav herefter ordet til formanden, der ad punkt 2 afgav følgende årsberetning: »l medlemskredsen er der siden sidste generalforsamling sket en tilgang på 2 og en afgang på 3 medlemmer, de sidste grundet dødsfald. Sidste sommer afgik komponisterne Carl H ersted og Carl Gottschalksen samt forfatteren Børge MUller ved døden. Carl H ersted, et trofast forbundsmedlem og en loyal kammerat, var en dygtig musiker og begavet komponist, som talte mange venner blandt os. En fin musikeruddannelse dannede et solidt grundlag for det omfattende virke, han i en lang årrække udfoldede som en af de mest benyttede musikarrangører og instrumentatorer herhjemme. Også som komponist har han indtil for nogle år tilbage udfoldet en omfattende virksomhed som skaber af såvel dansemelodier som af en række lettere, kønne koncert- og underholdningsting. Også Carl Gottschalksen var en ud-

3


Allerede ifjor lovede man fra ra dioens mærket musiker, med en alsidig uddanøverste administrative ledelse, at m an nelse i musikteori, trompet- og violinspil. Især i mellemkrigstiden opnåede han en ikke ville tolerere uanstændige forhold, iøvrigt en naturlig konsekvens af ombudsfortjent stor popularitet som kapelmester mandens udtalelser og henstilling. D esved hovedstadens revyscener samt under • værre synes samarbejds-maskineriet allien række succesfyldte engagementer 1 gevel ikke at være rigtigt smurt. Enkelte Københavns og provinsens store biografer af hjulene synes tilbøjelige til at dreje og musikrestauranter. Han var ikke meden modsatte vej under p åvirkning af get produktiv som komponist, men skrev ::.vi-alene-videc-mentaliteten og af en dikdog foruden en del danse-, film- og retatorisk tendens. Det er for dårlig t, a t en vymusik musiken til en operette samt til af de højere ledere altid er optaget, når en munter farceforestilling. M seriøs muet medlem ringer til ham på hans ko n tor sik præsterede han et par lettere suiter, i radiohuset - eller at en anden leder, nogle ouverturer og anden koncertmusik. efter en samtale med formanden om raHan var ligesom Hersted et veltjent medlem og en god kollega, interesseret i fordioens forslag vedrørende »M elodi grand bundsarbejdet og svigtede aldrig, når vigprixc, ikke har tid til at drøfte sagen, tige faglige problemer skulle drøftes. men forlanger accept med l dags varsel. Alt for tidligt - knap 54 år gammel Bestyrelsen har ofte - i det sidste halve gik vort landskendte medlem, forfatteren år endda meget hyppigt - modtaget Børge Millier bort. Dansk teater, revy og skriftlige og telefoniske h envendelser fra film mistede ved hans død en talentfuld medlemskredsen, hvori man p å taler ra dihumørspreder, en mand med et overmål oens nu mere end nogensinde domineaf vid og sprogevne. Som en fremragenrende sympati for og anvendelse af gande elev af Ludvig Brandstrup erobrede ske enkelte personer, der er nær tilknythan hurtigt en plads i forreste række tet industrien, d.v.s. grammofonselskaber blandt udøverne af det lette og vittige og forlag, idet disse kommercielt benytter skribentfag. Hans store viser som f.eks. nævnte personer, som man ved p å for:.100 mand og en bajere og :.Brudens hånd kan lancere deres værker i r a dio far« er forlængst blevet evergreens i Osog 1V. En enkelt person pralede selv vald Helmuths fortolkning. I revy efter med - som en motivering ifjor for forsørevy, hos Aage Stentoft og Stig Lommer, get på dannelse af et nyt forbund »Akog i talrige film har han strøet om sig tive autorer« (»Radio-aktive autorer « med viser, monologer og sketsches og som de straks blev døbt) - at han alene drejebøger, der i deres friske udformning skriver et par hundrede tekster om å ret. skabte succes efter succes. Hans viseJ a, Gud bedre det ! kunst og hele skribentvirksomhed vil Vi har inden for styrelsen haft et par længe endnu sprede humøret til glæde for møder med generaldirektør Hans Sølvhøj, alt folket. senest i februar måned, hvor vi har gjort Jeg vil bede Jer rejse Jer op og mindes rede for problemerne og påvist, hvilke disse tre kammerater. Vi ærer deres minperspektiver af ubehagelig art d e rumde! . mer - ikke alene for medlemmerne m en Hvad forbundsarbejdet angår, har vi også for forbundets økonomiske 'drift. fortsat søgt at fredeliggøre og forbedre Jeg skal senere vende tilbage til dette. f?rholdene inden for vor største arbejdsU n der disse møder har generaldirek tøgiver• område, Danmarks Radio. ren givet udtryk for sin fulde forståelse


arbejdsvilkår for forbunleDlJD4er og givet tilsagn om »en af stoffet«, så den onde cirkel, industriens anvendelse af d e få autorer, kan sprænges. gøres klart for ra dio-med arbejder foruden d et rent økonomiogså af medarbejderne må et rent etisk syn p å sagen . Gelovede, at der skal - og en forandring, men det vil tid. Jeg kan sige så m eget der har forhandlet med genen . absolut næ rer tillid til hr. kronik i B.T. i anledning a f R.adio's farvel til »M elodi skrev musikchef en Vagn betragtninger, som vel de fuldt ud kan tilslutte os. M en opl.: :.Hvordan skal jeg finde Pc - Det er såmænd så ligetil De skyldige er radiorå det, d er rldaformanden i tykt og tyndt, skabt øjeblikkets uroanerD et har selv været med til dansk underholdningstekat i offentlighedens øjne. protest har man set gramog en række musikfortekat- og melodileverandører lille kreds af fabriksarbejdere, den lettere underholdning ønskekoncerter og lig-

til M elodi grand prix-konjeg gerne fremkomme med

i d utDingen af november ifjor den da fungerende chef for hr. M ogens den sygemeldte Svend Feudtalte, at det lå Danarrangør af 1964's roemeget på sinde at få afviklet upåklageligt. Han

havde derfor fået til opgave at forelægge radioens forslag for D .R .K .F.'s formand. Forslaget gik ud på følgende : - I melodi grand prix 1964 skulle deltage de 7 komponister, der tidligere har vundet den danske konkurrence. Den ottende deltager eller såfremt ikke alle de 7 tidligere vindere ønskede at deltage - et supplerende antal indtil otte skulle udpeges blandt vort forbunds komponist-medlemmer. Komponisterne skulle frit hver for sig vælge forfatter, arrangør og sangsolist til deres værk, for solistens vedkommende dog med det forbehold, at en solist højst måtte udføre 2 numre. Endvidere skulle deltagerne hver honoreres med 500 kroner uden hensyn til placeringen i konkurrencen. Der ville ikke blive nogen dommerkomite, men den vindende melodi skulle urlfindes ved en afstemning pr. brevkort mellem alle landets seere og lyttere. J eg sagde til Mogens Kilde i telefonen, a t u nderholdningschefen, Svend Pedersen tidligere over for vort forretningsudvalg havde berørt det samme problem og stillet et møde i udsigt, hvor vi kunne drøfte sagen nærmere. Et sådant møde kunne an tagelig finde sted i begyndelsen af december, når han var vendt hjem fra et forestående hospitalsophold. Mogens Kilde var imidlertid ikke indstillet herpå og henstillede til mig, at han havde svar fra forbundet senest næste dags formiddag - altså et rent ultimatum. På et hastigt indvarslet bestyrelsesmøde drøftede vi sagen. Vi i bestyrelsen blev enige om, at vi na turligvis ikke ønskede at sætte os til dommere og blandt vore ca. 40 komponistmedlemmer udpege nogle enkelte fremfor andre som deltagere i grandprix. Danmarks Radio måtte selv foretage ud-

5


vælgelsen, men iøvrigt havde man sympati for, at konkurrencen som hidtil blev holdt åben. Afstemning pr. brevkort fandt man lidet betryggende. Faren for en kommerciel pression og misbrug ligger ligefor. Bestyrelsen afsendte derefter følgende brev til UHA : ;,Foranlediget ved den fungerende chef for underholdningsafdelingen, hr. Mogens Kilde's telefoniske henvendelse af 25. november til forbundet vedrørende ~Melodi grand prix« skal man efter et afholdt bestyrelsesmøde herved tillade sig at udtrykke sin glæde over, at det af forbundet ved et møde med generaldirektøren fremsatte forslag om en honorering af de udvalgte værker vil blive praktiseret. Hvad angår begrænsningen af deltagernes antal til dem, der tidligere har været vindere, skal forbundet udtale, at man fremdeles har sympati for, at konkurrencen bliver holdt åben. U n der hensyn til, at konkurrencen, så vidt vi forstår, er den sidste af denne art for Danmarks vedkommende, mener vi, at tiden for vor indtræden i selve arrangementet må siges at være forpasset. Skulle der muligvis på et senere tidspunkt blive tale om et foretagende af lignende eller beslægtet art, vil vi med glæde være rede til at deltage i selve arrangementet fra starten. Idet forbundet takker for henvendelsen, tegner vi med venlig hilsen p.f.v. (sign. Kay R-F.) « Melodi grand prix er tilsyneladende nu forbi for Danmarks vedkommende. En i sig selv fornøjelig ide har fået dødsstødet. Kommercielle kræfter har ødelagt

det hele for os og for sig selv og gennem flere år tankeløst forberedt begravelsen. Bestyrelsen har også søgt at henlede radioens opmærksomhed på, at vort forbund meget kunne ønske at komme i betragtning, når TV udsender indbydelse til egnede skribenter om deltagelse i producer-kursus. Der må også inden for vor medlemskreds findes egnede folk, d er kommer i betragtning. Allerede i 1962 fik jeg i en telefonisk samtale m ed programchef Felix Nørgaard løfte om, at man skulle vende tilbage til spørgsmålet - men på en fornyet henvendelse fra mig i november 1963 har vi endnu ikke fåe t svar. Vi afventer imidlertid. Jeg omtalte før nogle perspektiver af ubehagelig økonomisk art. Dette er i r elation til det store bladforetagende Forlagshuset, med hvilke vi gennem 20 å r har haft en overenskomst, der gennem en lang årræ·k ke har betydet en indtægt for medlemmerne og forbundet på m ellem 30 og 40.000 kroner om året. På et vist tidspunkt lagde de d årlige sangtekster, mest oversættelser, et så stort beslag på det lettere underholdningsrepertoire, at publikum og presse protesterede - og allerede her ser vi optakten til hele det pop-postyr, der siden har beskæftiget menneskeheden herhjemme. Forlagshuset - som jo trykte de tekster, d er blev lanceret, populariseret og favoriseret i radioen - så sig for et par år siden p å grund af læsernes protest mod de flade og flove sangtekster nødsaget til at ophøre med at bringe tekster i det ene ugeblad :.Flittige hænder«. Og ved sidste årsskifte modtog vort forbund så den meddelelse fra Forlagshuset, at man ikke fandt det rimeligt a t fortsætte med en overenskomst som tidligere, idet historiens udvikling gennem de senere år har vist en ringere in teresse for sangteksterne i almindelighed og i hvert fald kun omkring dagens poulæ-


og grammofonting, oftest af oprindelse. Man fastslog fra side, at det er danske muog grammofonselskaber, der repertoiret idag som storlevede aktuelle sangtekster i radio at D.R.K.F.'s medlemmer de senere år kun har haft optil dette repertoire i ca. 25 pct. leverer så de andre 75 en gennemgang af ugebladene at fra september 1962 til ud1963 har vore kendte medbrødrene Arvid og Børge Pheiffer, Sigfred Pedersen, og ganske enkelte andre tilvise- og sangtekster, d .v.s. 4 tekster hver, medens 2 i radioens familieforefået anbragt henholdsvis 65 i samme tidsrum. Det afsløOg hvorfor? Fordi disse 2 1rør på forskellig måde industrien, d.v.s. forlag og her, som af let forståekommercielt benytter nævnte man ved, at de - og ku n ::en for at levere værkerne tidligere sagde - vi må håbe lrPn lovede spredog grammofonfolk forretningsmæssige fordel flere end nogle enkel te original-au to re r. har nu opsagt overensvort forbund til ophør pr. Vi må så håbe, at de ulige

angår, er det nu kendt af radiolieenaf rationaliseringen - af-

trapningsvis er ved at gå over til den overalt i verden, også i vore nabolande Sverige og Norge, brugelige årsafregning i stedet for som hidtil hvert kvartal. Der er samtidig indført en midlertidig a conto-udbetalingsordning. Og ordningen som helhed synes at have fungeret tilfredsstillende. Som det tidligere er publiceret, er der af KODA nedsat et særligt konsultativt udvalg, bestående af 2 repræsentanter for hver af de 3 organisationer D.R.K.F., D .K.F. og D.M.F. Dette udvalg har ved næsten regelmæssige ugentlige møder vinteren igennem stået til administrationens rådighed med hensyn til repertoirets tarifmæssige placering. På foranledning af vort forbund og Dansk Musikforlæggerforening har KODA's administration imødeset forslaget om, at musikprogrammer for underholdningsmusik fra 60 musiksteder årlig, fordelt med 5 nye musiksteder pr. måned, danner grundlaget for programregistre•

rzngen.

Fra Confederationen (den internationale sammenslutning af opførelsesretsselskaber) er det alvorligt henstillet til bl.a. også KODA, at man overholder gensidighedsaftalen om at holde alle bidrag til nationale formål inden for de lovbestemte l O pct. Da disse l O pct. for KODA's vedkommende er benyttet fuldt ud til stamfonden, medens alle andre nationale bidrag er taget fra den såkaldte reservefond, der væsentligt har været opbygget af renterne af KODA's midler, vil man forstå grunden til, at den egentlige reservefond er ophørt fra og med udgangen af 1963. Og KODA's ulskud til vor understøttelsesfond, til Ord og Toner, San Cataldo, Kodaprisen og meget mere er nu bortfaldet. Det kan næppe undgå at influere noget på vort forbunds økonomi i fremtiden. Arbejdet inden for N ordisk R evyunion

7


er fortsat ad en rolig bane. Der har efter statutterne været afholdt en kongres, som egentlig skulle have fundet sted her i Danmark, men af fonkellige årsager blev mødet henlagt til Sverige, i GOteborg, bl.a. fordi kongressen faldt sammen med en kongres i KODA-selskabernes union, Nordisk Union som den kaldes, og da deltagerne som regel er de samme ved begge unionsmøder, fandt man det hensigtsmæssigt at henlægge N.R.U.'s kongres til Sverige. Til gengæld vil N.R.U.'s møde i 1965 ega rum, som svenskerne siger, i Danmark. Kongressens forhandlinger har iøvrigt været udførligt refereret i Ord og Toner. Der er fra mange sider såvel i Norge som i Sverige, men også fra et medlem her i Danmark fremført klager til Nordisk Revyunion over, at originalforfatterne hverken flr deres navn anført på plader eller nodeudgaver i de andre nordiske lande, heller ikke hvor det drejer sig om rene oversættelser. Især har nordmændene beklaget sig over et par tilfælde som teksterne til ~Pigen og søndenvinden« og ~De nære ting«, hvor de danske oversættere opfattes som originalforfattere, skønt teksten ord til andet er de norske forfatteres. Det omvendte gælder et par af Sigfred Pedersens tekster, hvor man i Norge ikke aner, at det er hans tekster, man bruger. Vi har som sagt drøftet det i N.R.U., og både D.R.K.F., SKAP og NOPA, vore nordiske broderforeninger, har påtalt det over for grammofonindustrien, der imidlertid melder hus forbi og henviser til klagemålene til de enkelte musikforlag. Det samme gør KODA, STIM og TONO, der alle bygger deres afregninger på forlagsanmeldelseme. - Der er altså ingen anden udvej end at hver enkelt komponist og forfatter, forinden en forlags. kontrakt undenkrives, likrer sig, at kontrakten indeholder en paøus om, at for-

8

laget forpligter sig til, at originalforfatterens navn anføres på grammofonplader og nodeudgaver - og således, at forlaget, hvis dette ikke overholdes, ifalder en bod af betragtelig størrelse. Spørgsmålet kan altså kun lægges op til den enkelte au tor selv at sørge for, at kontrakten er i orden også på dette punkt. For Nordisk Copyright Bureau' s vedkommende har jeg ikke så meget at berette. Jeg vil dog lige omtale en aftale, der er truffet vedrørende de såkaldte »ønskeplader«, billigplader, der bl.a. er udsendt af ~Importøren«. Honoreringen finder sted således, at for oplag på 2000 plader betales 25 øre pr. værk (mus. og tekst ) og pr. plade. For oplag på 2500 plader betales 22 øre. For oplag over 5000 plader betales 20 øre. For oplag over l 0000 plader betales 18 øre og beløbene deles h erefter mellem komp., evt. forf. og evt. forlag i henhold til de foreliggende respektive kontrakter. Vi får, som tidligere meddelt, vore N.C.B.-interesser varetaget gennem KODA's reræsentant i N.C.B.'s råd, Poul Sørensen, og eventuelle spørgsmå l vedrørende N.C.B. kan besvares af ham. I fjor udsendte forbundet så sit musikkatalog, en fortegnelse over al betydende musik, skrevet af \·ort forbunds medlemmer. Der er vist fuld enighed om, at det var en smuk og handy publikation, som er til god hjælp for mange, der skal sammensætte et program af god, dansk lettere musik. Kataloget er også tilsendt samtlige nordiske radioer og betydende kapelmestre, og vi har ikke mindst fra vore nabolande fået tak og ros for dette faglige hjælpeværk. Sverige har jo også sit katalog, og når det norske katalog engang foreligger, vil man undersøge mulighederne for at få sammenarbejdet materialet til et fælles nordisk katalog. Vi har en restbeholdning liggende - så hvis nogen blandt medlemmerne hører om en eller flere kapelmestre, der gerne vil


så. ring ·b are til sekretariagerne et eksemp1ar af :.aaiUL~ kapelmester. i årets løb altid forskellig art fra medlernIt spørgsmål kan det være besvare også her. Det drejer forgæves henvendelser om honorering for en sommerrevy. Vort medom der var anden mufl sit forfatterhonorar end :teilS vej. Svaret var, at d er forelå. oplyst - var 2 muligdet skulle lykkes at redde for det udførte arbejde. D en var, at forfatteren til juanmeldte sit krav i h enforeliggende skriftlige overman - selvom det ikke mitte gå. ud fra var oprettet og teaterdirektøren. har stillet et detil sikkerhed for og forfatter- samt kom' vil kravet blive gjort . Men det kan jo og~å 1piller på en politibevilling, er der intet depot stillet, og derfor bortfaldet. mulighed er derefter kun : \'ej. Men har sommerteaterpenge, kan resultatet at forfatteren foruden infA også. må betale en sagtil vort medlem

bevillingshaver betronæste år eller sener e. så. indtrængende som medlemmerne om, at for at få oprettet en kontrakt, der ikke kan man leverer stof til

en sommerrevy. En sådan kontrakt vil altid være en nødvendig basis såvel over for ministeriet som over for domstolene. Der blev ifjor på generalforsamlingen fra et medlem rettet en bebrejdelse mod bestyrelsen for, at man havde afskediget forbundets tidligere juridiske konsulent. Selvom bebrejdelsen allerede da blev tilbagevist, føler jeg mig dog forpligtet til at gøre medlemmerne bekendt med at bestyrelsens handlemåde senere fuldt' ud blev retfærdiggjort gennem advokatnævnets stillingtagen til problemet. Ved en forespørgsel, som et medlem privat havde rettet først til advokatrådet og senere til rådets ankenævn, og hvortil næstformanden Sven Buernann og jeg var indkald t som vidner til belysning af en samtales indhold på den daværende juridiske konsulents kontor, et vidneudsagn, som vort medlem iøvrigt kan være os taknemmelig for, blev det af advokatnævnet, som sørger for at vogte ret og retfærdighed blandt advokaterne, fastslået, at det principielle absolut må være, at en advokat aldrig mod god sagførerskik må undlade at informere sine klienter om indholdet af de i en retssag fremlagte eller på anden måde anvendte papirer og dokumenter. Forbundet fik derigennem fastslået, at det med god grund havde været utilfreds med dets daværende juridiske konsulent - ikke fordi han havde tabt en sag - men fordi han havde fortiet nogle af en modpart, bl.a. om Sven Buemann fremsatte urigtige påstande, der hvis forbundet var blevet orienteret havde forandret »Sabroe-sagen«s forløb aldeles. D et har iøvrigt i det forløbne år været så heldigt, at der ikke har været brug for at yde nogen juridisk assistance - det er også en side af velfærdsstaten. Vort forbund har naturligvis fulgt filmkrisen og udtalt sig som følger :

9


~Til

Danmarks Regering og Folketing, Christiansborg Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund tillader sig herved at rette en indtrængende appel til de lovgivende myndigheder om hurtigst muligt at finde frem til en ordning vedrørende dansk filmproduktion, der kan forhindre total standsning af denne, således som det i den senere tid er diskuteret i dagspressen. Vort forbund, der blandt sine medlemmer tæller flere autorer, forfattere som komponister, der har skabt væsentlige bidrag til dansk film og derfor er stærkt økonomisk interesserede i, at dansk filmproduktion fortsat får eksistensmulighed, har ikke hidtil interveneret i det aktuelle problem, men man har fulgt udviklingen, som til at begynde med indeholdt en mulighed for bortfald af forlystelsesafgiften, hvilket skulle give de danske filmproducenter en chance for at fortsætte produktionen af danske film på et rentabelt grundlag. Men da det nu forelagte lovforslag kun indeholder en bestemmelse om en gradvis lettelse af forlystelsesafgiften for filmbranchen, undlader vi ikke at påpege, at også danske filmforfatteres og filmkomponisters eksistensmuligheder i høj grad vil blive truet, såfremt dansk filmindustris vanskelige kår og næsten håbløse fremtid ikke lettes ved en fritagelse for hele forlystelsesafgiften. Dansk Revyforfatterog Komponistforbund opfordrer derfor indtrængende til en hurtig og positiv løsning af den danske filmproduktions problemer, bl.a. ved fuld fritagelse for forlystelsesafgift. Ærbødigst Kay Rostgaard-Frøhne (sign.) Fonnand«

IO

Der har været god brug for vor understøttelsesfond, J . Ravn-Jonsens mindefond, idet flere af vore kammerater har været i vanskelige situationer m ed langvarig sygdom og deraf ofte følgende økonomiske besværligheder. Vi har heldigvis været i stand til at give en betydelig hjælp i sådanne tilfælde. Og efter gammel sædvane har vi også sendt en god julehjælp til en del medlemmer. I slutningen af forrige efter år afholdt vi en velbesøgt kammeratlig sammenkomst - en efterhånden traditionel kegleaften i fortsættelse af en fællesspisning i Josty's selskabslokaler. Det er bestyrelsens opfattelse, at et sådant muntert samvær er medlemmerne glade for. Der skabes herved mulighed for både godt kammeratskab og for manges vedkommend e et godt fagligt samarbejde. Der har været afholdt d e vanlige, som regel langvarige, månedlige bestyrelsesmøder samt en række udvalgsmøder plus adskilige forretningsudvalgsmøder og h erudover møder i Musikrådet og Teaterrådet, hvori henholdsvis j eg og Sven Buemann er repræsentanter. Endelig har vi haft præsidiemøder og kongressen i N o rdisk Revyunion i Goteborg. Et udmærket barometer for bestyrelsens aktivitet er sekretariatets postliste, der for 1963 viser en samlet afsendelse og modtagelse af ca. 1600 skrivelser (l 074 + 500) og postforsendelser til varetagelse af medlemmernes faglige tarv og • mteresser. Til slut vil jeg gerne - trods de hæmmende kræfter - indtrængende opfordre medlemmerne til at forsøge på at gøre en indsats i Danmarks Radio med hensyn til at skrive satiriske og aktuelle revyindslag. Generaldirektør Hans Sølvhøj har flere gange over for forretningsudvalget talt om radioens lyst til at bringe sådant stof på repertoiret. Gid medlemmerne nu vil


1purgte, om d er var nogle tillrsberetningen. bad om ordet, da der var gerne ville udtale sig om. skulle man passe på in...~ .. ikke at skabe tilstande, tilfredsstille d e i øjeblikket til sangtekster, m ente han noget dansk forlag, som af ikke-medlemmer af en bestemt person, m en da ~~.. , der bestemmer, hvorskal være i dag, m å de forfatter e, der har hvordan teksterne n u ska l nogle forfattere, m åske :•...f()rb,undet, der har indset, dag ikke kan skrives som Harry Jensen tilbød a t om, hvordan tekHan mente, a t forfatnok, d e havde blot ikke i dag. M ed h ensyn til troede Harry J en sen radioen foretrak nogle stod et bestemt navn · "nalforfattere og overHarry Jensen opmærkaltid på hans forJag ofden danske og den ønskede ordet i fo rn, erklærede for godkendt.

, Axel Thingsted oprede for regnskabet for et pænt overskud, selv-

om indtægterne så lid t tyndere ud nu da KODA havde overtaget afregninge~ af radiolicenser ved årsafregning. K ai M o r tensen ud talte med hensyn til musikkataloget, at han ikke havde sagt noget under årsberetningen, men da han nu hørte, at det havde kostet 29.000 kr. at fremstille, kunne han i sin egenskab af kapelmester ikke tie stille. H an syntes, de penge omtrent var smidt ud til ingen nytte, for kataloget havde overhovedet ingen praktisk betydning for en nutidig kapelmester. Man skulle hellere lave en billig, månedlig oversigt over, hvad der var aktuelt i dag, i stedet for noget fra 1912 eller 13. H arry ]ensen spurgte, om det ikke var rigtigt, at det svenske katalog omfattede både medlems- og ikke-medlemsværker, og om det ikke havde været mere værdifuldt med et lignende katalog, der dækkede al den mus1k, der blev spillet. F ormanden svarede hertil, at man i Sverige havde en helt anden organisationsform, idet man automatisk var medlem, bare man havde skrevet en enkelt ting. H vis vi skulle havde alle de danske værker med, ville det kræve en administration, som vi slet ikke kunne påtage os. K ataloget er først og fremmest tænkt som en reklame for forbundsmedlemmernes værker. I Sverige får man desuden tilskud fra STIM , og det svenske katalog er så omfattende - det vejer ca. 6 kg. at det er meningen, der skal laves et uddrag a f det. Formanden gjorde opmærksom på, at det var medlemmerne sclv, der havde ønsket dette katalog, der iøvrigt ikke kun var t;I nytte fo r kapelmestre, og forbundet havde modtaget mange henvendelser fra Norge og Sverige om, at man var glad for ka taloget. D a der ikke var andre bemærkninger i tilknytning til regnskabet, blev dette erklæret for godkendt og decharge givet. I I


ad punkt 4: Dir. J. Ravn-Jonsens og hustru Ingeborg Ravn Jonsens mindelegat Formanden fik ordet og gjorde kort rede for dette legat, som ikke måtte forveksles med mindefonden. Der var i 1963 af renterne udbetalt 5.400 kr. i portioner a 1.500 kr., og da legatets formue efterhånden var steget til ca. 87.000 kr., var det nu muligt at fordele 6.000 kr. om året. Regnskabet vedrørende dette mindelegat blev godkendt.

ad punkt 5: Valg til bestyrelsen Dirigenten udtalte, at der var indkommet to enslydende forslag fra medlemmerne, et af . 7 ds. fra Edward Brink, gående ud på genvalg af Kay Ro!tgtUJrd-Frøhne og nyvalg af Henrik Blichmann, og et af 11. ds. fra Hans Vangkilde med samme indhold. Da der i-kke forelå andre forslag, og der ikke skulle være skriftlig afstemning, blev disse valgt med akklamation.

ad punkt 8: Valg af 2 komponistsuppleanter til bestyrelsen Der forelå ingen forslag, hvorfor Edvard Brink og Herman Hof/mark blev genvalgt med akklamation.

ad punkt 7: Valg af 2 kritiske revisorer Breide Kierboe og Kurt Fotel blev genvalgt med akklamation, da der heller ikke her var indkommet andre forslag. Formanden bad om ordet og udtalte i anledning af Erik Fiehns udtræden af be. styrelsen følgende.

:.Bestyrelsen som sådan har idag måt· tet tage afsked med ERIK FIEHN som efter mange års værdifuldt virke n~ har

12

ønsket at trække sig tilbage for helt at kunne hellige sig sit arbejde inden for musik og film. Man forstår det godt thi det at være et virksomt bestyrelsesmedlem i D.R.K.F. er ikke blot at deltage i et månedligt møde - og netop ERIK har været et overordentlig virksomt styrelsesmedlem. Igennem 19 år har fo rbundet lagt beslag på ham i bestyrelsen, deraf 7 år som næstformand og i 6 år som formand fra 1953-1958. Det var i ERIK's formandsperiode, at den ulyksalige radiosag startede, og enhver, der fulgte med i dagspressen, vil erindre, at det gik hårdt til. Ikke mindst ERIK tog sin tørn dengang, og det skal han have tak for. Også på den mere fredelige f ro n t r epræsenterede ERIK forbundet p å festligste vis, og der går endnu sagn om hans talekunst i Sverige og Norge under unionsmøderne i hans periode som præsident for unionen. ERIK har skabt vort forbu nd mange venner udadtil. Vi i bestyrelsen - og jeg er sikker på i hele forbundet - takker dig for din indsats gennem de mange år. Jeg vil bede medlemmerne rejse sig som tegn herpå. Tak ERIK ! !« Erik Fiehn fik herefter ordet og udtalte, at han først og fremmest gerne ville takke medlemmerne for den tillid, man havde vist ham i alle de år, og nok havde der været vanskelige sager, m en han havde også haft mange fornøj elige timer i forbundets ledelse. RostgaardFrøhne havde jo allerede givet motiveringen for hans tilbagetræden, men h ertil kom, at det efter hans mening var godt med lidt yngre og måske mere aktive kræfter. Erik Fiehn sluttede med igen at takke for den tillid, der var blevet vist ham, og de glade timer de sammen havde haft i forbundets interesse. Talen hilstes med akklamation.


af

og indskud Thingsted~

foreslog, at man var begyndt, akklamation.

vedrørende proom alle de udenlandapillede rundt omkring, i den kontrol, man musiksteder. På heraf, fortsatte at sige, at de Kodasådanne steder, sikukorrekte, og at der i blev spillet 2 pct. dansk udtalte, at nu havde han om de indtægter, man med Forlagshuset ville gerne anbefale eo ny kontrakt med Forførste var det svært at i andre blade, det havog dernæst betød det tekster i bladet, det mu >tonp,l ader. Musikny aftale i lUllet, og der kunne jo at man en dag skulle tekst af et medlem og et og man så vidste, at ikke måtte komme derfor, at man inden overvejede at få Forlagshuse t. at han syntes jo i nogen grad satte

man i sin tid indgik en med Forlagshuset forbundets tekster, • .,u: ,aa'l;; standpunkt, at har forlæggerne inman har ventet med

at. slå det fast, var det for at få d e t h e lc ti 1 at glide. Der bestod en 3-sidet overenskomst, og så gik forlæggerne uden aftale med os hen og opsagde kontrakten med Forlagshuset, hvorefter der gik et helt år, inden forbundet fik det at vide. Forbundet ville ikke forpligte sig til at levere det samme stof for halvdelen af hvad vi hidtil har fået. Vi håber, at vor~ tetkster- også ifølge Sølvhøjs udtalelser_ snart vil blive mere udbredt, og dermed også i Forlagshusets blade, så vi, når tiden er inde, står i en bedre forhandlingsposition. H arry Jensen ville indrømme, at rent juridisk havde forlæggerne måske ingen ret til teksterne, men det havde altid været god skik sådan. Han understregede, at Musikforlæggerforeningen ikke havde noget andet ønske end at få en aftale i stand med D.R.K.F., men forbundet havde haft nogle aftaler, der lå på tværs. Han personligt syn tes, at aftalerne burde være sideløbende. M ed hensyn til det halvered~ beløb, Forlagshuset havde tilbudt, var grunden hertil vel, at teksterne nu kun blev optaget i det ene blad. Form anden understregede atter, at det var forlæggern e, der - uden at underrette forbundet - havde opsagt deres kontrakt med Forlagshuset, skønt det var en 3-sidet overenskomst. Sven Gyldmark syntes, at dette burde p åtales skarpt, det var en meget unfair fremgangsmåde. Axel Thingsted syntes også, at hvis forlæggerne havde ønsket et fællesskab med D.R.K.F., så var det en besynderlig måde at indlede dette samarbejd e på. M ed hensyn til Harry Jensens udtalelse om, at vilkårene måtte rette sig efter, a t teksterne nu kun blev bragt i eet blad, så havde det ikke noget på sig, F odagshuset havde fået eneret på teksterne, hvorefter de havde ret til at bruge disse tekster i så mange blade det skulle være.


Harry Jensen udtalte, at forlæggerforeningen ikke på nogensomhelst måde havde været illoyal i denne sag, idet foreningen ikke havde nogen aftale med Forlagshuset sammen med D.R.K.F. Formanden oplyste, at overenskomsten var dateret 11. 1O. 44 og var underskrevet af repræsentanter for de tre organisationer. Herudover havde der været et par tillægsoverenskomster, men den oprindelige overenskomst havde været gældende hele tiden. Hertil svarede Harry Jensen, at forlæggerforeningen havde haft 3 aftaler med Forlagshuset siden den tid, ligesom forbundet havde haft sine, idet forlæggerne ikke havde regnet med at kunne have noget samarbejde med forbundet. Kai Mortensen opfordrede til, at der blev gjort noget vedrørende alle de penge, forbundet nu snart gik glip af. Det var et så stort beløb, det drejede sig om, at man ikke bare kunne se tiden an. Sven Gyldmark udtalte, at en af parterne, musikforlæggerne eller forbundet, måtte have uret i denne sag, der burde nedsættes et udvalg til undersøgelse af spørgsmålet. Poul Sørensen tilsluttede sig Sven Gyldmarks udtalelse og foreslog, at bestyrelsen sammen med repræsentanter for Dansk Musikforlæggerforening fik bragt sagen på det rene. Henvendt til Kai Mortensen sagde Poul Sørensen, at selvfølgelig skulle der handles, men først når forholdene stillede • • s1g mere gunsbgt. Axel Thingsted tilføjede, at man var nødt til at vente til begyndelsen af næste år, før man kunne få et begreb om, hvor stort driftstilskudet fra KODA ville blive. løvrigt havde forbundet altid sørget for at skabe sig et solidt økonomisk rygstød til dårligere tider, så forbundet kunne hvis det skulle gå helt galt, eksistere af renteindtægterne alene.

Kai Mortensen syntes stadig ikke, man havde tid til at vente ; forbundet var jo ikke noget pensionshjem . Olaf Becker spurgte, hvorledes pengene fra Forlagshuset kom medlemmerne til gode, og om der var forskel p å det beløb, forlæggerne modtog på en ting skrevet af et medlem og et ikke-medlem. Axel Thingsted oplyste, at forbundet fik opgivet, hvilke tekster, der blev benyttet, og på grundlag heraf blev der udbetalt kr. 47,50 pr. anvendt tekst direkte til medlemmerne ; hvorvidt forlæggerne fik noget andet, vidste han ikke. Hertil svarede Harry Jen sen, at forlæggerne fik det samme, hvad enten det d rejede sig om medlemmers eller ikke-medlemmers tekster. Henvendt til formanden spurgte Harry Jensen, hvordan det kunne være, at forlæggernes aftale m ed Forlagshuset udløb allerede den 30. juni d .å. , medens forbundets aftale gjaldt 2 år længere. Formanden bekræftede først, at honoraret til forfattere i eller ud en for forbundet var det samme, det var 50 kr. til forfatteren og 50 kr. til forlaget. Herudover modtager forbundet et bonusbeløb på 7.000 kr. + en administrationsgodtgørelse på 14.000 kr., altså ialt kr. 21.000, og dette gælder 2 år endnu til 31. maj 1966. Herefter oplæste fonnanden atter datoerne for såvel den oprindelige som de efterfølgende tillægsoverenskomster sam t underskrivernes navne og dokumenterede, at den originale overenskomst stadi g var i kraft. Forlæggerne måtte så have truffet lignende tillægsaftaler, hvorved det forskudte tidspunkt var fremkommet. ·Kai Mortensen spurgte, hvor alle de penge, man havde modtaget fra Forlagshuset var blevet af. Formanden forklarede, at selvom det var en tekstafgift, det drejede sig om, havde man henstillet, at man indførte


n o

e l

t

••

overladt til autoreraftale indbyrdes m ed . Men bonus5.000 af adminiblev udbetalt i fo rm ....... samt de komponimusik til de påRestbeløbet gik ind i

•+

blandt medlemmerne hvordan omhandlede resumerede Axel : Vi modtager fra .nvE~ndt tekst 50 kr. i hvert enkelt tilforfatter med kr. beløb tilgår der forbonus og 14.000 kr. i . De 7.000 kr. 5.000 kr., altså ialt i løbet af somtil de forfattere, hvis de komponister, d er til disse ting. D e reer gået ind på forhuntil afholdelse af forom ikke tekstfra radioen, selvom uden tekst, m en '•ø, at det gjorde

Poul Sørensen) om fonlag til en rekontraktforholdet D.R.K.F. og Dansk • Det ville han frarådede det meman var blevet csJ.u ødc, hvor været til stede, øagen, da det ikke med forlægMan havde jo det forhold t sig Poul Sørensen ind-

vilgede heri, han ville blot ge rne h ave haft opklaret, på hvilket tidspunkt kontrakterne var begyndt at divergere og ~et lovede formanden, at man nok k~nne fmde frem til. S ven G yldmark ville alligevel henstille til bes ty~elsen at optage forhandlinger

med musikforlæggerne, så man eventuelt kunne få et samarbejde i gang. Dette ville H arry Jensen gerne være med til, han anbefalede, at fo rbundet skulle samarbejde med både radioen og forlæggerne. R icard L indebro støttede formandens udtalelser, men mente dog godt, man kunne tage et møde med musikforlæggerne. Derefter spurgte Ricard Lindebro bestyrelsen, hvor længe man skulle være Bmediem, før man kunne blive optage t bland t A-medlemmerne. Han havde i mange år søgt optagelse i forbundet og var så endelig kommet ind for 3 år siden. H an ville nu gerne høre, hvoraan det forholdt sig med at blive A-medlem. Axel Thingsted oplyste, at enhver, der blev optaget i forbundet, kom ind som B-medlem, og normalt ville den pågælde ved at have en produktion af nogenlunde størrelse blive overført til Agruppen i løbet af 2-3 år. Han formodede, at baggrunden for spørgsmålet var stamandelen, som jo kun ydedes til Amedlemmer, og man skulle være A-medlem i 8 år før man fik nogen andel. ' de almindelige regler for U n d taget fra overførsel til A-gruppen var medlemmer, som om f attedes af bestyrelsesvedtægtens pkt. 9, som Axel Thingsted citerede. Peter D eutsch spurgte, om ikke det var muligt i løbet af året at bringe alle forandringer såsom ophævelser af kontrakter og lignende i medlemsbladet, så man eventuelt kunne undgå alle disse diskussioner ved generalforsamlingen. Dernæst, om ikke man i næste nummer

15


af medlemsbladet kunne offentliggøre de nye radiotariffer, da man ikke anede .noget om, hvordan fordelingen nu foregik. Formanden oplyste, at det sidste spørgsmål var et KODA-spørgsmål, det måtte fremsættes ved KODA's generalforsamling, og Sven Buemann udtalte med hensyn til det første spørgsmål, at da man ikke vidste noget om disse ting, før, kunne man jo heller ikke bringe det i bladet. Formanden håbede, at medlemmerne var tilfredse med de oplysninger, der var blevet givet, og sluttede med at takke dirigenten for den udmærkede ledelse af mødet. Herefter hævedes generalforsamlingen kl. 18,45.

Svensk anerkendelse af autorer inden for den lettere musik- og tekstgenre Af den svenske stats arbejdsstipendier, der årligt tildeles skabende

kunstnere, er der ifølge vor svenske broderorganisation »Skap«s fagblad »Skapligt nytt« tilfaldet et samlet stipendiebeløb på 86.000 kroner til vore kolleger inden for den »populære« genre, nemlig komponisten og viseforfatteren Olle Adolphson, komponisten Bengt Hallberg, pianisten Jan Johansson, komponisten Per Lundkvist og regissør Per Edstrom hver 12.000 kroner; komponisten Gosta Theselius 6.000 kroner og forfatterne Rune Lundstrom, Evert Taube, Beppe Wolgers, Bertil Savkranz samt komponisten Bengt-Arne Wallin, hver 4.000 kroner. Som man vil se, har 11 (elleve ) af Skap's medlemmer modtaget betydelige statsstipendier for året 1964. Something is rotten in the state of Denmark, lyder en aktuel replik i dette Shakespeare-år.

J. Ravn-Jonsen's portrætbuste i bronce opstillet i KODA ... Den portrætbuste i gips af vor mangeårige formand, KODA's medstifter og direktør, forfatteren J. RAVNJONSEN, som kort før dennes død modelleredes af billedhuggeren Herman Andersen, er nu af Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund bekostet støbt i bronce og derefter skænket KODA. KODA's råd har, i erkendelse af

16

direktør J. Ravn-Jonsen's betydning for organisationen, modtaget portrætbusten med tak. Den vellignende og meget karakteristiske broncebuste, der er meget smukt udført af kgl. hof-broncestøber Laur. Rasmussen, er foreløbig • ved en prøveopstilling placeret 1 KODA's direktionskontor.


.e d

Siden 1960 har posten som ansvarhavende redaktør af »ORD OG TONER« været betroet ham.

~t

il

Foruden sit tidligere virke som redaktør af »Teatret«, journalist ved B.T. og løsere medarbejderskab ved forskellige dag- og ugeblade har Alfred Holck fra sin ungdom - med nogle få års stilstand i skribentvirksomheden - haft en omfattende produktion som forfatter af revy- og kabaretviser, hørespil samt oversættelser af tyske, svenske og amerikanske schlagertekster. Bl.a. kan nævnes

g

:1

r 1

1

t

-

f

O

år

.•

l

medlem af D .R. stiftelse i 1918, 3. juni. Han har såforbund gennem de fra det nærmest var , til idag, hvor -på basis af de foraf 1933 og errurne1 ......"' fuld fagog store økonomiske en kortere periode i Alfred Holck atter i 1954, og vi har sigavn og glæde af rolige omdømme og vort gamle forbunds

»Dumme gigolo«, »Nissernes vagtparade«, »l Wien mellem blomstrende ranker«, »Når man ser det hele sådan lidt fra oven« og »l dine hænd er«. O gså teksten til Erik Fiehn's komposition »Stil n u ind på de danske stationer« (i sin tid Louis Preill's kendingsmelodi ) skyldes A. H . lait har Alfred Holck fået udgivet et par hundrede sang- og visetekster i klaver- og orkesterudgaver på danske forlag. En række udsendelser i de seneste år skrevet af ham for Dan' o k marks Radio, har høstet stor pas ønnelse hos lytterne. . Vort forbund bringer vort l anciennitet ældste medlem, vor l~yale kollega og gode kammerat en hjerte. og tak På den runde lik lykønskning dag og håber på endnu mange gode år frem i tiden til gavn for ham ~elv . . han har tjent og den organisatiOn, så smukt.

Kay R ostgaard-Frøhne.

17


O

år

Komponisten Sven Gyldmark En af vore populæreste komponister, i hvert fald Danmarks flittigste og frodigst skabende, SVEN GYLDMARK, fyldte 60 år den 21. april. Som sine 3 musiker-brødre har han dyrket musiken fra sin tidligste barndom. Som elev af Alexander Stoffregen og organist C. B. Hansen i henholdsvis klaver- og orgelspil samt musikteori har han udnyttet sine fremragende musikerevner, så han i dag, som en af de få herhjemme, på den populære musiks område kan tage konkurrencen op med udlandet som komponist og sin egen arrangør. Hans muntre toner er gennem revyerne og de mange folkelige film

18

kendt og sunget af det ganske land. Flere af dem kan betegnes som »evergreen»s, for blot at nævne nogle enkelte: »Lad os flyve til en stjerne«; »Solitudevej«; »Hesten og lassoen« ; »Zigeunertango«; »Ti små snavsede fingre«; »Tango d'extase« og »H ej for dig« (amerikansk udgave : »Hit to you «) . En lang række af melodierne er blevet store succes' er verden over. Det er såvel inden for revyen som i dansk film, han har skabt sin enestående position. Fra revy-operetten »Nordens Athen« på Fønix-teatret i 1934 til de senere års »Cirkus-revyer« på Dyrehavsbakken har han strøet om sig med letløbende, snart fandenivoldske, snart af en lyrisk tone prægede melodier. Hvor mange film han har skrevet musik til, ved han vel knapt selv, men antallet må ligge mellem 150 og 200. I mange år har han været absolut enerådende på dette felt. For sin notable indsats for dansk filmmusik, nænnere bestemt for musiken til »Bundfald«, tildeltes Sven Gyldmark en »BODIL<<, den eftertragtede filmpris, i 1958. Også gennem sine musikpædagogiske værker »Dans og rytme«, »Rytmeskolen« og »Moderne rytmer« har han gjort sig gældende. Blandt hans lidt mere »seriøse« kompositioner lytter man ofte med glæde i radioen til »Spansk suite<< ; »Tema med variationer for strygere« og »March indigo«.


har stedse med inmed i D.R.K.F.'s virke 1939-1950 sæde i betyder næppe ansom mange andt komponist- og ud i fremtiden, og vi om, at han i en række fortsat må skabe sine CAJUS.

fhv. domorganist N. af D.l p.p., er for sit som Koda)s for27 år udnævnt til Koda.

HAGEMANN DØD lYødom er komponisten, Y HAGEMANN a fden 6. april d .å., kun 53 der allerede i sine et godt navn som i Kai Ewans og Leo gjorde sig i halvsom kapelmester og , :.Fifferrevyerne« især i Hans Schreisenere år hørtes h an ememble i raclio-udsenkompositioner op; således vil man lille pingvin«, »J eg har«, »Frk. Mik-

Rettelser til medlemslisten:

K omponisten Ricard Lindebro. H er-

lev Bygade 252 (Herlev) (T elefon 91 35 15) . Forfatteren Jens Louis Petersen. R. Trianglen 24 (Ø) .

Kristian Hauger hædret

Formanden for »Tono's Populærkomponister«, komponisten Kristian H auger har - efter Norsk Komponistforenings indstilling - fået tildelt et af den norske stats komponiststip endier på kr. 10.000,-. Vi ønsker vor norske kollega hjertelig tillykke med denne hædersbevisning, som er fuldt fortjent.

k elsens 3 7' afdansningsbal« og underholdningsnumret »Strøgtur«. Hans melodier vidnede om stor musikalitet og teknisk kunnen. H enry H agernann havde kun været m edlem af vort forbund i et par år, men havde ved flere lejligheder udtalt, at han befandt sig godt inden for vore rammer. H an vil blive savnet af mange. K. R .

SVERRE BÆVRE DØD Vor kendte norske kollega, revyforfatteren Sverre Bævre er pludselig afgået ved d øden. Sverre Bævre har gennem de sidste tyve år været en af de mest produktive og succesombruste revyfo rfattere, der satte sit præg på »Chat noir<<s og »Edderkopp en<<s O slo-revyer. Han var i en årrække

I9


formand for Norsk revyforfatterforening og i perioden 1950-51 præsident for Nordisk Revyunion. Han vil blive meget savnet også af mange venner og kolleger her i Danmark. K. R.

høj rang. Hvad der især prægede hans musik, var hans fantastiske evner som orkestrator og arrangør. Hans musikalske arbejder som »Himmerland-rapsodien«, »Skønjomfru« og »Farinelli« vil blive stående i dansk musik. Emil Reesen var stærkt faglig interes-

EMIL REESEN DØD Efter længere tids svaghed afgik komponisten, kapelmester EMIL REESEN ved døden den 27. marts, 77 år gammel. Det var et rigt og skabende kunstnerliv, der hermed afsluttedes. Emil Reesen var en af vor tids store musikere. Gennem et halvt hundrede år prægede han gen-

seret og sad blandt andet i 25 år p å formandsposten i Dansk Kapelmesterforening. Også som medstifter af populærautorernes eget forlag »MUSA« virkede han stærkt inspirerende og var altid rede til at hjælpe med råd og då d. EMIL REESENs minde vil blive høj t æret.

Kay Rostgaard-Frøhne.

nem sit personlige og inspirerende virke dansk musik- og teaterliv. Højt begavet, som han var, nåede han ikke alene topmen med sin fine og overbevisende mu-

ROBERT JEPPESEN DØD

sikerintelligens gjorde han sig også gæl-

Musikforlægger Robert Jeppesen er efter

dende som kapelmester og komponist på

nogen tids sygdom afgået ved døden den

det mere seriøse område. Han opnåede

19. april d .. å

pen inden for den »lettere« musikgenre,

som radio-dirigent fra slutningen af ty-

Robert Jeppesen havde sæde i Koda's

verne til midten af tredverne en overmå-

råd som den ene af Dansk Musikforlæg-

de stor succes hos publikum, en populari-

gerforenings repræsentanter -

tet, der næppe er nået af nogen anden

netop blevet genvalgt ved Koda's general-

orkesterleder i vort århundrede. Og suc-

forsamling den 15. april - og h an deltog

ces'en fulgte ham i de følgende free lanc-

altid i rådets drøftelser med klogskab og

ing år som koncert- og teaterdirigent.

roligt omdømme under dygtig varetagelse

Hvem har vel som Reesen fået operette-

af sin forenings interesser.

toneme til at klinge festligere.

han var

I det korte spand af år, hvori han

Og som komponist var han absolut be-

virkede som rådsmedlem, skabte h an re-

tydelig. En opera (»Historien om en mo-

spekt om sig og stor sympati hos sine be-

der«), flere balletter, operetter, sangspil

styrelseskolleger, der vil mindes ham længe. R.

og film giver udtryk for en musikalitet af

ORD OG ~ONER. · Utlgifltw: Dansk Revyforfatter· og Komponistforbund. Redaktion: Alfred Holck (ansvh.). Puggaardsgade 4•. Kbh. V. Tryk H. P. Hansens Bogtrykkeri A IS, Holbergsgade 20, Kbh. K.

Ord og Toner årgang 1964  

Ord og Toner årgang 1964

Advertisement