__MAIN_TEXT__

Page 1

VerdensmĂĽlene i praksis

10 konkrete eksempler pĂĽ hvordan vi arbejder med bĂŚredygtighed


Indholdsfortegnelse Nyt værktøj understøtter arbejdet med Verdensmålene S4, Mylius-hjulet S5, Louie er Danmarks første forureningshund S6, Nyt liv i Helsingørs gamle værftshaller S8, Middelfart er en klimaby S10, Muslinger sættes ind mod algeopblomstring og iltsvind S12, Stor fem-sporet skole i Nuuk S14, Det moderne gadekær S16, Billige boliger til flygtninge, studerende og skæve eksistenser S18, Den grønne byport S20, Nu er fiskene tilbage i Karstoft Å S22

Om Orbicon

Ejerforhold

Orbicon er en rådgivervirksomhed med cirka 550 engagerede medarbejdere. Vi arbejder med at løse nogle af de store udfordringer inden for klimatilpasning, vand, natur, miljø og bæredygtigt byggeri. Vores udgangspunkt er Nordeuropa og Arktis, men vi tager også ud i verden med vores løsninger, så de kan gøre gavn for endnu flere.

Orbicon er et 100% ejet datterselskab af Hede­selskabet, der er en foreningsbaseret, erhvervsdrivende fond. Hedeselskabet arbejder med at forbedre bo- og levevilkårene primært i landområderne og med at benytte naturressourcer til gavn for samfundet gennem forskning, udvikling og formidling inden for natur, miljø og energi.

Alle projekterne i dette magasin er vurderet i forhold til FN’s Verdensmål. Mylius-hjulet, som er indsat på venstre side ved hvert projekt, angiver hvilke verdensmål der er arbejdet med i det konkrete projekt. På side 4 og 5 finder du en artikel og en grafisk forklaring af Mylius-hjulet.


Fra snak til handling Vores verden står over for nogle store klimaudfordringer, jorden bliver varmere, vejret mere ekstremt, og forskere verden over ”råber vagt i gevær”. I 2015 blev FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling vedtaget af verdens statsog regeringsledere. Målene sætter retningen for en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og vores planet. Det politiske pres på virksomhederne er øget, og i dag er det lovpligtigt for de større virksomheder at redegøre for deres politik og initiativer inden for blandt andet klima, miljø og menneskerettigheder. Flere virksomheder ser ikke kun dette som et pres, men som en nødvendig opgave, der skal løses, og et socialt ansvar, de gerne vil tage. I Orbicon tror vi, at bæredygtighed bliver et af de væsentligste konkurrenceparametre på fremtidens rådgivermarked, og at vi som virksomhed både har en særlig forpligtigelse og mulighed i kraft af vores oprindelse. Orbicon kommer af Hedeselskabet, der i mere end 150 år har arbejdet med vand og natur. Det er stadig rygraden i vores arbejde med naturgenopretning, biodiversitet, klimatilpasning og rent grundvand.

På de efterfølgende sider får du et indblik i nogle af vores mange bæredygtige projekter. Fx når man klimatilpasser og samtidig får nye byrum med natur, der også fungerer som sociale mødesteder for mennesker. Når vi sparer på ressourcer til rensning af spildevand og gør lokalområdet mere attraktivt. Eller når muslinge­ produktion både kan være med til at fjerne næringsstoffer fra havet og samtidig være en kilde til vores fødevarer. Vi vil meget gerne hjælpe og inspirere andre til at arbejde mere med bæredygtighed for derved at beskytte vores klode. På side 4 kan du læse mere om vores nyudviklede dialog- og kommunikationsværktøj til FN’s Verdensmål – Mylius – som er opkaldt efter vores grundlægger Enrico Mylius Dalgas. Det er et værktøj, der hjælper med at arbejde med Verdensmålene på en overskuelig måde. Alle vores projekter i denne brochure er vurderet i forhold til FN’s Verdensmål ved hjælp af Mylius. Vi har et stort ansvar for tilstanden af den verden, vi efterlader til de næste generationer. Det er ikke nok at snakke. Regningen for bekæmpelse af klimaforandringer bliver kun større, jo længere vi venter. Derfor vil det alt andet lige være mest bæredygtigt at handle nu.

Venlig hilsen

Per Christensen Administrerende direktør, Orbicon


Nyt værktøj understøtter arbejdet med Verdensmålene Strategisk snak skal omsættes til bæredygtige handlinger. Et nyt dialogværktøj vil hjælpe virksomheder med at få mest muligt ud af indsatsen.

Orbicon har udviklet et intuitivt dialogværktøj, der skal gøre det lettere for virksomheder at komme i gang med arbejdet med FN’s Verdensmål. Det opleves ofte som svært, uoverskueligt og omkostningstungt at arbejde konkret med Verdensmålene, fordi det er stort og breder sig over mange fagområder. Orbicon har udviklet en løsning - et værktøj, som hedder Mylius. Med Mylius kan virksomheder hurtigt komme i gang med de mest værdigivende tiltag i forhold til Verdensmålene og lægge langsigtede planer.

Navnet Mylius kommer efter Hedeselskabets visionære grundlægger, Enrico Mylius Dalgas, og henviser til den grønne innovation, som værktøjet vil være med til at skabe. Værktøjet er udviklet i samarbejde med flere af Orbicons kunder.

Digitalt og visuelt

Vi ser, at mange virksomheder efterspørger en metode til at komme i gang med arbejdet med Verdensmålene. Det kan vi nu hjælpe dem med, og vigtigst af alt kan de bruge Mylius til at få mest værdi ud af deres investeringer”, siger Per Christensen, administrerende direktør i Orbicon.

Mylius er et simpelt og ligetil værktøj, der kan skabe overblik og være en katalysator for en dialog om Verdensmålene. Der er tit mange interessenter og et stort behov for at forklare meningen og værdien i de forskellige indsatser, og det kan Mylius hjælpe med at gøre klart”, siger projektleder Lea Ravnkilde Møller, der sammen med kollegaen Louise Meier har været med til at udvikle værktøjet.

Det er naturligvis en digital løsning, der kan tilgås via en hjemmeside og bruges som en app. Det betyder, at alle vil kunne udfylde værktøjet, hvor end de er. Udgangspunktet kan være virksomhedens profil, projekter, produkter eller services.

Mylius giver et visuelt overblik over arbejdet med Verdensmålene og delmålene. Virksomheden kan sætte målsætninger, arbejde med forskellige scenarier og lave konkrete handleplaner med tid og økonomi. Udviklingen går lynhurtigt lige nu, og du skal være knivskarp på at kunne levere bæredygtige løsninger på fremtidens rådgivermarked. Det skal ikke bare være overordnet strategisk snak, men noget der udmunder i konkrete handlinger og forbedringer. Det er en tilgang, vi har haft hele tiden, og det bliver nu systematiseret i forhold til FN’s Verdensmål”, slutter Per Christensen.


Mylius-hjulet Vores dialogværktøj, Mylius, visualiserer arbejdet med FN’s 17 Verdensmål via Mylius-hjulet, som du kan se her på siden. Alle de omtalte projekter i dette magasin er vurderet i forhold til verdens­målene via Mylius.

5 4 3 2 1 0

= Ekstraordinær effekt = Meget stor effekt = Større effekt = Nogen effekt = Lille effekt = Ingen effekt/Ikke vurderet

Louise Meier (tv) og Lea Ravnkilde Møller er nogle af kræfterne bag Orbicons nye dialogværktøj til at arbejde med FN’s Verdensmål.

Verdensmålene i praksis

5


PARTNERSKAB FOR HANDLING

AFSKAF FATTIGDOM STOP SULT

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

SUNDHED OG TRIVSEL

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIVET I HAVET

Forureningshunden Louie

KLIMAINDSATS

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

BÆREDYGTIG ENERGI

MINDRE ULIGHED

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

Louie og Verdensmålene Forureningshunden Louie er med til at få styr på forureningen med klorerede opløsningsmidler. Derfor understøttes især målet om sundhed og trivsel (Mål 3), men også innovation (Mål 9) og rent vand (Mål 6) er vigtige elementer.

Vi ser gode perspektiver i anvendelsen af en forureningshund som supplement i undersøgelserne. Navnlig i situationer hvor der er en ukendt kilde eller utilstrækkelige historiske oplysninger, vil vi kunne anvende denne nye metode. Katrine Eldrup Sadowski, projektleder i Region Sjælland


Louie er Danmarks første forureningshund Louie er en specialtrænet labrador, der kan finde selv meget små mængder af klorerede opløsningsmidler. Han har allerede været rundt og finde forurening flere steder i landet – både i bygninger og åbent land.

Mette Algreen Nielsen har længe haft en bombehund, men arbejdet med fx at undersøge krydstogtskibe i weekenden passede dårligt med at være civilingeniør, der arbejder med jordforurening i en rådgivervirksomhed, og have et familieliv. Så mon ikke en hund kan lære at finde forurening? Det kunne den, og nu er Louie ofte med på arbejde og i felten, hvor den hjælper med at finde forureningskilder. Louie kan reagere på koncentrationer, der ligger under grænseværdierne. Faktisk er koncentrationerne så små, at vi ikke en gang ville kunne måle og registrere dem. Hundens næse er et ekstremt fintfølende måleinstrument”, siger Mette Algreen Nielsen, civilingeniør og Ph.d. hos Orbicon.

Sammen med Region Sjælland og Region Hovedstaden har Orbicon lavet et udviklingsprogram, som har vist rigtig gode resultater. Derudover har Louie været på Als for at finde gammel forurening, der var dumpet i naturen.

Han er også trænet i at opsnuse, hvor der slipper usunde dampe ind i bygninger, hvis de fx ligger oven på en forureningskilde. Derefter kan man tætne bygningen, der hvor dampene slipper ind, og ventilere under gulvet, så man kan opholde sig i bygningen uden at udsætte sig selv for sundhedsfare.

Mette Algreen Nielsen

meta@orbicon.dk

De klorerede opløsningsmidler er giftige, både hvis de kommer i drikkevandet og på dampform, hvis de slipper ind i bygninger. Forureningen der blandt andet stammer fra renserier og virksomheder, der har brugt stofferne til affedtning af metalemner, er en af de alvorligste forureningskilder i landet.

Ingen fare for hunden Vi ser gode perspektiver i anvendelsen af en forureningshund som supplement i undersøgelserne. Navnlig i situationer hvor der er en ukendt kilde eller utilstrækkelige historiske oplysninger, vil vi kunne anvende denne nye metode”, fortæller Katrine Eldrup Sadowski, projektleder i Region Sjælland.

Hunden lokaliserer kilden Louie kan hurtigt og effektivt lokalisere forureningskilderne og på den måde spare penge i omkostninger til prøveboringer.

Det skal lige siges, at Louie nyder at gå på arbejde og glæder sig til hver en opgave. Han lider ingen overlast, da koncentrationerne er små, og det er i kort tid, han udsættes for dem. Der er et stort potentiale i at bruge sporhunde inden for forureningsområdet. Med hundens hjælp er jeg sikker på, at vi finder forureningskilderne både hurtigere og billigere. Og så er det en fornøjelse at arbejde med Louie. Vi er blevet rigtig gode kolleger”, siger Mette Algreen Nielsen.

FA K TA

Louie er en fem år gammel Labrador. Han er trænet i at finde klorerede opløsningsmidler og er tidligere bombehund.

Verdensmålene i praksis

7


PARTNERSKAB FOR HANDLING

AFSKAF FATTIGDOM STOP SULT

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

SUNDHED OG TRIVSEL

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIVET I HAVET

Værftshallerne

KLIMAINDSATS

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

BÆREDYGTIG ENERGI

MINDRE ULIGHED

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

Værftshallerne og Verdensmålene Værftshallerne vil bidrage til en levende bymidte og lokalsamfundet (Mål 11). Her vil man fremme lokalt forankrede virksomheder og grøn innovation (Mål 12). Man bevarer en stor del af den gamle bygningsmasse og tænker i løsninger der er langtidsholdbare (Mål 13).

Vi har brugt rapporten aktivt i blandt andet styregruppen. Her har den både tjent som inspiration og beslutningsgrundlag. Laura Albeck Ibsen, byplanlægger i Helsingør Kommune


Nyt liv i Helsingørs gamle værftshaller Værftshallerne er en central del af byens identitet og historie, og de mange kvadratmeter rummer unikke muligheder – men for hvad, og hvor meget skal der gøres ved dem? Det er Helsingør Kommune i gang med at kaste lys over.

Værftshallerne, der engang husede Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri, har en unik placering i byen og rummer både en stærk historie og identitet. Orbicons Center for Bygningsbevaring i Raadvad har sammen med Orbicons bygningsingeniører undersøgt mulighederne for fremtidig anvendelse af hallerne for Helsingør Kommune. Vi har brugt rapporten aktivt i blandt andet styregruppen. Her har den både tjent som inspiration og beslutningsgrundlag”, fortæller Laura Albeck Ibsen, der er byplanlægger i Helsingør Kommune. Indtil videre har det resulteret i, at byrådet har besluttet at bevare de fire ældste haller, der ligger ud mod havnen.

Vi har allerede kulturværftet, som jo er flot istandsat. I de andre gamle bygninger vil vi gerne bevare den stemning og ånd, der er i hallerne, så det bliver mere råt, men også mere genkendeligt i forhold til det oprindelige”, siger Laura Albeck Ibsen.

Fokus på bæredygtighed Ved at bevare værftshallerne bevarer man også en del af den vigtige kulturarv, som de repræsenterer. Det er en spændende og stor bygningsmasse, og især en af de ældre haller rummer store arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter, som er værd at bevare. At have aktive bygninger, der fortæller så stærk en historie, er en gave og kan have stor tiltrækningskraft”, siger Vera Noldus, seniorrådgiver i Center for Bygningsbevaring.

En anden fordel ved at bevare bygningerne er, at det ikke kræver samme ressourcer som at bygge nyt. De nærmere omstændigheder om renoveringen af de gamle haller mangler stadig at blive afklaret, men her vil tanker om bæredygtige løsninger naturligvis også indgå.

Vera Noldus

veno@bygningsbevaring.dk

Hallerne danner allerede nu rammer for fællesskaber og understøtter i høj grad også den sociale bæredygtighed. De bruges allerede aktivt blandt andet til skibsbyggere, større events og koncerter, loppemarkeder, et madmarked og et projekt der hedder Catch, som kombinerer kunst og teknologi.

Beslutningsgrundlag for politikerne Rapporten fungerer som beslutningsgrundlag for politikerne i Helsingør Kommune og indeholder flere scenarier i forhold til brug og istandsættelse, og der er givet økonomiske overslag på, hvad de forskellige valg og udviklingsmuligheder vil koste. Inden sommerferien vil kommunen have afklaret principperne for det fremtidige brug, der skal sætte retningen for den fremtidige udvikling af Værftshallerne.

FA K TA

Center for Bygningsbevaring er en del af Orbicon. Bygherre: Helsingør Kommune Areal:

14.000 m2.

Verdensmålene i praksis

9


PARTNERSKAB FOR HANDLING

AFSKAF FATTIGDOM STOP SULT

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

SUNDHED OG TRIVSEL

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIVET I HAVET

Klimabyen

KLIMAINDSATS

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

BÆREDYGTIG ENERGI

MINDRE ULIGHED

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

KlimaByen og Verdensmålene I Klimabyen sikrer man Middelfart mod klimaforandringerne, og derudover skaber man nye mødesteder og bedre forhold for trafikanterne (Mål 13). Projektet er samtidig med til at beskytte drikkevandsboringer mod nedsivende vejvand (Mål 6), og der er arbejdet med borgerinddragelse og partnerskaber (Mål 17).

Et eksempel på den værdi, der er tilført, er et af plejehjemmene. Her har kommunen afkoblet regnvandet fra kloakken, og i stedet for en kedelig parkeringsplads har beboerne fået en klimahave med orangeri. Thorbjørn Sørensen, Teknik- og Miljødirektør i Middelfart Kommune


Middelfart er en klimaby Et af de mest omfattende klimatilpasningsprojekter i Danmark er KlimaByen i Middelfart, som nu er i gang med den sidste etape. Projektet vandt DANVA’s Klimapris 2018 for dets vision og størrelse.

I Middelfart har man både tænkt stort og nyt, da man gik i gang med KlimaByen for seks år siden. Nu er de ved at lægge hånd på sidste etape og har fået nye byrum, aktivitetsmuligheder og forbedrede trafikale forhold med bl.a. vejbede. Noget af det bedste er, at det har været et samskabelsesprojekt, hvor vi har inddraget 700 boligejere og institutioner og virksomheder, som bliver påvirket af projektet. Det kan godt være, at processen derved er en smule forlænget, men det har også givet et bedre projekt og en stor opbakning”, siger Thorbjørn Sørensen, der er Teknik- og Miljødirektør i Middelfart Kommune.

Vandveje i bykernen Indsatsen har været delt ind i fire delområder: Aktivitetsskoven, Allékvarteret, Skovkvarteret og Bykvarteret, og man er i gang med at lægge sidste hånd på Bykvarteret.

Alle indsatserne er spændende og har hver deres udfordringer, men indsatsen i bykvarteret, der jo er den historiske bykerne i Middelfart, er helt speciel”, siger Morten Korsgaard Pedersen, projektleder i Orbicon. Her gjaldt det om at finde en løsning, som skånsomt kan integreres i den gamle bykerne. Vi har udformet et forløb i vejene, så vandet samles på midten af vejene og løber på overfladen ned mod havnen. Der er en ekstremt stor kapacitet, så det er en meget effektiv skybrudssikring”, tilføjer han.

Klimasikring og byrum Ellers har hver etape haft sin egen tilgang, og aktivitetsskoven er fx blevet et område, hvor man blander leg og vand og på den måde får et rekreativt område, der også synliggør problemstillingen over for børn og voksne. De forskellige tilgange,

der tager udgangspunkt i de forskellige områder, gør Klimabyen til Danmarks største demonstrationsprojekt for byudvikling gennem klimatilpasning.

Morten Korsgaard Pedersen

mkpe@orbicon.dk

Et eksempel på den værdi, der er tilført, er et af plejehjemmene. Her har kommunen afkoblet regnvandet fra kloakken, og i stedet for en kedelig parkeringsplads har beboerne fået en klimahave med orangeri”, siger Thorbjørn Sørensen.

Op på overfladen I Middelfart har man beholdt den gamle fælleskloak. Ved at afkoble en stor del af regnvandet bliver der kapacitet nok i den gamle kloak, men på sigt vil det ikke være nok. Der er allerede 10 % af de private, der har gået med til at afkoble regnvandet, og det er fint for nu. Men hvis kapaciteten i kloakken fortsat skal være stor nok, kræver det, at vi fortsat får flere med, efterhånden som klimaforandringerne tiltager”, siger Morten Korsgaard Pedersen. Inddragelse af borgerne har derfor været en væsentlig del af projektet. Borgerne får en del af deres tilslutningsbidrag fra vandforsyningen tilbage, når de undlader at føre regnvand til kloakken. Til gengæld skal de så selv bekoste, at vandet føres fx ud på vejen fra deres grund.

FA K TA

Projektet er realiseret i samarbejde mellem Middelfart Kommune, Middelfart Spildevand og Realdania. Arkitekt: GHB Landskabsarkitekter. Sidste etape er klar efteråret 2019.

Verdensmålene i praksis

11


PARTNERSKAB FOR HANDLING

AFSKAF FATTIGDOM STOP SULT

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

SUNDHED OG TRIVSEL

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIVET I HAVET

Baltic Blue Growth

KLIMAINDSATS

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

BÆREDYGTIG ENERGI

MINDRE ULIGHED

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

Baltic Blue Growth og Verdensmålene Her er det i høj grad verdens­ målet om livet i havet (Mål 14), der understøttes. Kystnære områder beskyttes mod for mange næringsstoffer i vandet, og det giver mulighed for lokal produktion af fødevarer. Målet om ansvarlig produktion og forbrug (Mål 12) understøttes også.


Muslinger renser vandet Et internationalt samarbejde undersøger muslingers evne til at vokse og optage blandt andet kvælstof i Østersøen. Ud over at mindske algeopblomstringer der kan lede til Iltsvind kan muslingerne bidrage til lokalt producerede fødevarer eller foder til husdyr og fisk

Østersøen er belastet med for mange næringsstoffer. Det kan give algeopblomstringer, iltsvind og fiskedød. Derfor er Orbicon med til at undersøge, hvordan muslingeproduktion kan fjerne nogle af disse næringsstoffer. Muslinger har evnen til at forbedre vandkvaliteten, filtrere vandet og gøre det sigtbart ved at optage partikler som fx mikroalger, der lever af næringsstoffer.

En del af et større EU-projekt Projektet er en del af det EU-finansierede Interreg-projekt Baltic Blue Growth, som delvist etablerer og undersøger seks muslingeopdræt i Østersøen for at samle erfaringer, to svenske, en tysk, en lettisk, en estisk og en dansk. Fra dansk side deltager Musholm på Vestsjælland der kombinerer muslingeopdræt med havbrug. Ved Musholm er muslingefarmen anlagt som et såkaldt kompensationsopdræt. Muslingefarmen opsamler næringsstoffer igennem mikroalger for at

kompensere for næringsstofudledning fra opdræt af regnbueørreder. Projektet har været en god platform for videndeling, og over de år vi har været med, har vi også fået videreudviklet og forfinet vores egne metoder”, siger Anders Lejbach, der er fiskemester i Musholm. Orbicon har hjulpet med at undersøge potentialet for muslingeproduktion ved test af forskellige produktionssystemer for at finde de mest omkostningseffektive måder til at få de naturligt forekommende muslingelarver til at slå sig ned på nettene og senere blive til en betydelig biomasse af voksne muslinger. Ved at dreje på de forskellige parametre kan udbyttet forbedres, og endeligt er det vigtigt at sikre, at opdrætsformen er håndterbar for de arbejdende folk på søen, da et af målene med projektet også

er at skabe muligheder for opstart af virksomheder i de tyndt befolkede områder omkring Østersøen.

Maren Moltke Lyngsgaard

mmly@orbicon.dk

I Danmark er muslingernes vækstforhold normalt gode sammenlignet med resten af Østersøen, hvilket skyldes, at saltholdigheden er højere her end længere oppe i den Botniske og Finske Bugt. Men for en samlet vurdering af om en lokation er egnet til muslingeopdræt, skal man kigge på alle de forskellige naturlige forhold som prædation, fysisk stres fra vandbevægelse samt fødetilgængelighed”, siger Maren Moltke Lyngsgaard, der er marinbiolog i Orbicon.

Lokalt produceret Hovedformålet med projektet er at undersøge potentialet for brug af muslinger til opsamling af næringsstoffer i Østersøen samt etablere en videre vej for de små muslinger til markedet for foder. Muslingeproduktionen giver allerede en betydelig biomasse efter en enkelt vækstsæson (fra maj til december) med relativt små kødfulde muslinger med højt indhold af kvælstof og fosfor. Her har de potentiale som foder både til dyr og fisk og kan substituere importeret foder af fisk eller soja. Marine proteiner er flaskehalsen inden for vækst i akvakultursektoren. Derudover er muslingerne en fin spise, hvis de får lov til at vokse sig større.

FA K TA

Udover Musholm er to lokaliteter i Sverige og én i hhv. Tyskland, Letland og Estland med i projektet. Orbicon har også arbejdet med at bruge muslinger til at rense vandet i Aarhus Havn og er med i projektet Blå Biomasse i Limfjorden.

Verdensmålene i praksis

13


PARTNERSKAB FOR HANDLING

AFSKAF FATTIGDOM STOP SULT

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

SUNDHED OG TRIVSEL

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIVET I HAVET

Skolen i Nuuk

KLIMAINDSATS

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

BÆREDYGTIG ENERGI

MINDRE ULIGHED

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

Skolen i Nuuk og Verdensmålene Den nye skole giver børnene moderne og tidssvarende rammer for undervisningen og understøtter målet om kvalitetsuddannelse (Mål 4). Energien kommer fra vandkraft, og huset lever op til en højere energiramme end krævet (Mål 7).


Stor fem-sporet skole i Nuuk Den største skole i Grønland er undervejs og skal give gode forhold for undervisning og læring. Den kommer til at erstatte to gamle og nedslidte skoler.

Det er det kommunale byfornyelsesselskab Siorarsiorfik – Nuuk City Development, som har fået opgaven med at bygge og finansiere en ny skole med plads til både fritidsordning og daginstitution, der skal bygges i Nuuk bymidte. Det bliver både den største skole i Grønland med fem spor, fritidsordning og daginstitution, og det bliver også første gang, man bygger så stort et OPS-projekt (Offentligt Privat Samarbejde). Vi har store forventninger til projektet, som er det første OPS-projekt, der udbydes i Grønland. Orbicon Arctic har stået for udarbejdelse af de tekniske kravspecifikationer samt koordinering af kommercielle og juridiske udbudsdokumenter med udgangspunkt i den gennemførte markedsdialog. Som bygherre sætter vi utrolig stor pris på, at vi i så komplekst et projekt kan få lokal rådgivning og projektstyring med fokus på både proces og

output, og valget af Orbicon Arctic som bygherrerådgiver har været et naturligt valg”, udtaler administrerende direktør Jens B. Frederiksen.

30 års drift og vedligeholdelse Noget af det særlige ved projektet er, at både opførsel, drift og vedligeholdelse udbydes som én samlet pakke. Det betyder, at den OPS-operatør, der får ansvaret for projektet, ikke kun skal opføre byggeriet, men også skal stå for drift og vedligeholdelse af skolen i op til 30 år. Operatøren forventes at blive udpeget i løbet af efteråret, mens projekteringen påbegyndes i efteråret 2019. Den nye skole forventes at stå færdig i 2023.

Langsigtet perspektiv Den nye skole har et omfang på 18.000 m² og skal opføres overfor rådhuset i Nuuk, hvor Blok P tidligere lå. Blok P, der blev bygget og opført i 1965-1966, var den største

beboelsesejendom i Grønland og den største bygning i Nuuk. Bygningen var på fem etager, havde en længde på 231 meter, indeholdt omkring 320 lejligheder og rummede cirka 1% af den samlede befolkning i Grønland. Blok P blev revet ned i 2012 og giver nu plads til en moderne skole. Skolens mange kvadratmeter skal rumme 1200 elever og kommer til at have fem spor, samtidig med at nybyggeriet giver plads til både fritidsordning til 400 børn og en daginstitution til 120 børn.

Mads Hvarre

mahv@orbicon.gl

Det er en spændende opgave og noget helt nyt med et OPS-projekt i Grønland. Vi har sat de tekniske kravspecifikationer og rammer, og de er af hensyn til fremtidssikringen af byggeriet med højere krav, end hvad der normalt kræves som standard. Derudover er de bydende også blevet bedt om at forholde sig til FN’s Verdensmål, så det er ikke kun den kortsigtede økonomi, der er i fokus”, siger Mads Hvarre, civilingeniør i Orbicon Arctic. Den nye skole skal give moderne rammer for læring, og der har været omfattende dialog med den kommunale skoleforvaltning for at klarlægge behovet i forhold til de krav, der skal sættes for den nye bygning.

FA K TA

Bygherre: Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Samarbejdspartnere: Nuna Law og Deloitte Størrelse: 18.000 m2 Færdigbygget: 2023

Verdensmålene i praksis

15


PARTNERSKAB FOR HANDLING

AFSKAF FATTIGDOM STOP SULT

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

SUNDHED OG TRIVSEL

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIVET I HAVET

Klimatilpasningsprojekt i Bondebyen

KLIMAINDSATS

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

BÆREDYGTIG ENERGI

MINDRE ULIGHED

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

Bondebyen og Verdensmålene Klimatilpasningsprojektet i Bondebyen understøtter Verdensmålet om bæredygtige byer og lokalsamfund (Mål 11) ved at sikre mod oversvømmelser, danne rammer for fællesskaber og gøre byen grønnere. Projektet bygger på inddragelse og partnerskaber (Mål 17) og er også med til at beskytte grundvandet (Mål 6).

Ud over at klimatilpasse, som betyder, at vi i det her tilfælde håndterer en del af hverdagsregnen uden om fælleskloakken, så skybrudssikrer vi samtidigt. Det betyder, at vi sørger for at lede vandet hen, hvor det ikke gør skade, når det regner kraftigt. Camilla Ferguson, miljømedarbejder og projektleder i Lyngby-Taarbæk Kommune


Det moderne gadekær Bondebyen i Lyngby får igen et gadekær, men i en moderne udgave. Det skal både tjene som et rekreativt mødested i landsbyen og modtage regnvand, så man undgår oversvømmelser og skader,

Bondebyen i Lyngby har tidligere oplevet oversvømmelser, og det vil man gerne undgå gentager sig. Et lidt kedeligt vejkryds i Bondebyen i Lyngby bliver forvandlet til et spildevandsteknisk anlæg forklædt som et hyggeligt grønt byrum. Det bliver blandt andet resultatet af en klimatilpasningsindsats, hvor vandet håndteres på overfladen. Den gamle fælleskloak og renseanlæggets kapacitet er allerede presset, og med de forventede klimaforandringer er der ikke længere plads til vandet. Ved at tage vejvand ud af kloakken, rense det og lede det ud i Mølleåen reducerer man belastningen. Alle vejriste i Bondebyens nordlige del nedlægges, og det man kalder hverdagsregn ledes til det grønne byrum, hvor det først ledes til rensning igennem beplantning og filtermuld og derefter opsamles og udledes til Mølleåen. Når der er skybrud, og anlægget er fyldt, ledes regnvandet på vejen (Gl. Lundtoftevej) ned i Mølleåen, hvor det ikke gør skade.

Mere inddragelse Projektet startede allerede i 2013 med en medfinansieringsaftale imellem Lyngby-Taarbæk Forsyning og Kommunen, og i 2015 var projektforslaget klart, men blev efter nogle borgermøder lagt på hylden efter kritik fra borgere, som ikke var tilfredse. I 2017 blev det taget op igen, men denne gang med en tæt inddragelse af en følgegruppe, der repræsenterer et bredt udsnit af interessenter, hvis input er blevet indarbejdet i projektet. På den måde kommer projektet til at give større værdi til lokalområdet. Projektet er en indsats i fokusområdet omkring den centrale del af Lyngby, som er udpeget i Lyngby-Taarbæk Kommunes klimatilpasningsplan, og bliver udført i samarbejde mellem kommune og forsyning med Orbicon som rådgiver. Anlæggets udtryk - gadekæret og den omkringliggende forte (fælles areal midt i landsbyen, red.) - passer som element

i den gamle Bondeby, men det har været vigtigt for os, at det bliver en moderne version af gadekæret med historiske referencer, og det ikke foregiver at være gammelt”, siger Camilla Ferguson, der er miljømedarbejder og projektleder i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Louise Meier

lmei@orbicon.dk

Jesper Fog

jefo@orbicon.dk

Hovedformålet er, at vi skal klimatilpasse, men samtidig giver projektet et grønt byrum og elementer omkring trafiksikkerhed. Vejkrydset ændres, og den forskudte del af Peter Lunds Vej indsnævres for at give plads til det nye anlæg. Derudover bliver vejen hævet en smule nogle steder, og der laves bump på Gl. Lundtoftevej, så vandet ledes ned i anlægget og videre ned i Mølledammen. Ud over at klimatilpasse, som betyder, at vi i det her tilfælde håndterer en del af hverdagsregnen uden om fælleskloakken, så skybrudssikrer vi samtidigt. Det betyder, at vi sørger for at lede vandet hen, hvor det ikke gør skade, når det regner kraftigt”, siger Camilla Ferguson. Som rådgiver har Orbicon stået for både de ingeniørmæssige beregninger og den landskabelige bearbejdning og den nye trafikregulering.

FA K TA

Strækningen på Gl. Lundtoftevej syd for anlægget laves til en skybrudsvej, og kantstenen hæves. Vejen holdes tør ved hverdagsregn med linjeafvanding i vejens sider, og ved skybrud vil der løbe vand på vejen.

Verdensmålene i praksis

17


PARTNERSKAB FOR HANDLING

AFSKAF FATTIGDOM STOP SULT

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

SUNDHED OG TRIVSEL

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIVET I HAVET

Startbo

KLIMAINDSATS

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

BÆREDYGTIG ENERGI

MINDRE ULIGHED

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

Startbo og Verdensmålene De billige boliger er med til at bekæmpe fattigdom og ulighed (Mål 1 og 10). Der er også tilknyttet en social vicevært og fokus på at sikre sundhed og trivsel (Mål 3). Lokalsamfund skal være inkluderende for mere skæve eksistenser (Mål 11) og øge deres mulighed for at klare sig selv (Mål 8).

Det har været vigtigt med de seks skæve boliger at skabe trygge, sikre rammer for nogle mennesker, der lever lidt anderledes end flertallet, og som eksempelvis i perioder kan have brug for at trække sig og være i fred og ro. Brian Hartmann Nielsen, projektleder i Lejerbo


Billige boliger til flygtninge, studerende og skæve eksistenser Boliger som studerende og flygtninge har råd til at betale og social vicevært til seks skæve boliger. Det er fokus for 106 nye Startbo-boliger i Holbæk i 2020 – og i Kalundborg og Næstved er det billige boligprojekt allerede etableret.

I Holbæk mangler de – som i mange af landets øvrige kommuner - billige boliger, og det blev i 2018 startskuddet til etablering af 106 nye Startbo-boliger, som unge, flygtninge og andre med mindre indkomst kan betale. Målet er at sikre, at unge på uddannelseshjælp kan få en fornuftig bolig, så de kan fokusere på deres uddannelse, og at flygtninge kan få ro omkring bolig og økonomi. En stor del af pengene til boligerne kommer fra den flygtningepulje, som regeringen afsatte for nogle år siden, og det er kommunen, der bestemmer, hvem der flytter ind i boligerne.

Seks ”skæve” boliger med social vicevært Seks af Startbo-boligerne i Holbæk er ”skæve” boliger, som har deres egen sociale vicevært. Den sociale vicevært

skal sikre trivsel for boligernes skæve eksistenser. De seks skæve boliger bygges lidt for sig selv ved siden af 100 regulære boliger. Det har været vigtigt med de seks skæve boliger at skabe trygge, sikre rammer for nogle mennesker, der lever lidt anderledes end flertallet, og som eksempelvis i perioder kan have brug for at trække sig og være i fred og ro”, siger projektleder Brian Hartmann Nielsen, Lejerbo.

med blandt andet gårdrumsoplevelse og understøttelse af et fælles udeliv for beboerne. Der er fælles områder med borde og bænke og mulighed for fælles grill, da ligusterhække og egen altan ikke nødvendigvis tiltaler den yngre generation. Samtidigt spares der på vedligehold, da beplantningen er anlagt som fritvoksende og uden store græsarealer at holde.

Anders Svendborg Andersen asan@orbicon.dk

Modulbyggeri giver billige boliger For at kunne levere billige boliger er optimering af anlægsfasen nødvendigt. Byggeriet tager udgangspunkt i modulbyggeri i ét eller to plan. Modulerne er baseret på samme byggeprincipper, udseende og teknikløsninger fra boligprojekt til boligprojekt. Modulerne laves på fabrik, hvilket giver en optimeret byggefase, som samtidigt ikke er påvirket af det danske klima. På den måde bliver byggetiden reduceret og kvaliteten bedre.

Væk med ligusterhækken og ud til fælles grill

Billig drift tænkt ind fra start

Selve boligprojektet er baseret på sunde og langtidsholdbare byggematerialer samt at skabe en arkitektur og landskabsarkitektur, som giver en god ramme for et socialt liv mellem husene

Billig drift er også tænkt ind fra start. Der er blandt andet etableret teknikrum for vand, varme og ventilation udenfor hver bolig, så de kan tilgås af driftspersonale uden aftaler om at komme ind i boligerne.

FA K TA

Bygherre: Lejerbo Projektår: 2017-2020 Lokationer: Kalundborg, Næstved og Holbæk Arkitekt: Vilhelm Lauritzen arkitekter Landskabsarkitekt: Ting Brandt Landskabsarkitektur Totalleverandør: BM byggeindustri Rådgivende Ingeniører: Orbicon

Verdensmålene i praksis

19


PARTNERSKAB FOR HANDLING

AFSKAF FATTIGDOM STOP SULT

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

SUNDHED OG TRIVSEL

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIVET I HAVET

Horsensvej LAR

KLIMAINDSATS

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

BÆREDYGTIG ENERGI

MINDRE ULIGHED

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

Horsensvej og Verdensmålene Den nye grønne byport understøtter målet om bæredygtige byer og lokalsamfund (Mål 11). Derudover er der tale om et samarbejde på tværs af kommune og forsyning, som også har inkluderet de berørte borgere (Mål 17).

Den nye type indløbsbrønd, bliver en del af en ubrudte kantstenslinje, og leder vejvandet ind i vejbedet.


Den grønne byport Horsensvej er den gamle indfaldsvej til Hedensted by. Nu afkobler man vejvandet som en del af klimatilpasningen og laver regnbede, så indfaldsvejen både bliver trafiksaneret, grønnere og klimatilpasset.

Når man fremover kører ind i Hedensted, bliver det i et roligt tempo ad en vej med planter, træer og cykelstier i siderne.

udnytte de synergieffekter der er i at indarbejde klimatilpasningen i byfornyelsen.

Den grønne byport Den gamle indfaldsvej trængte til en renovering, og i stedet for blot at lægge fortovet lige og lægge ny asfalt på vejen var det en god anledning til at klimatilpasse området og give plads til fodgængere, cykler og beplantning. Fremover vil man få et helt andet indtryk, når man er på vej ind i Hedensted by fra nord. For os var det sund fornuft også at klimatilpasse, når vi alligevel skulle forny Horsensvej. Vi anlagde vores første klimavej for ca. 1½ år siden, og det var dog en anden form for prototype. Med Horsensvej har vi vores første store klimavej”, siger Merete Valbak, der er klimakoordinator i Hedensted Kommune. Det bliver nok heller ikke den sidste, for de vil naturligvis gerne bygge videre på de erfaringer, de allerede har opbygget, og

I den nordlige del, hvor Horsensvej drejer op til hovedlandevejen, er der en stort grøn trekant, som løber langs de sidste 200 m af den gamle hovedlandevej, som er blevet til sidevej. Her bliver der anlagt små grønne bakketoppe, som skal afskærme for trafiklys fra hovedvejen. De sidste 200 m af den gamle Horsensvej, bliver også anlagt med regnbede, træbede, cykelsti og fortov, dog i den ene side ind mod beboelsen. Horsensvej bliver den grønne byport med smukke bakketoppe og træer langs indfaldsvejen, som beboerne vil blive glade for”, siger Grethe Koch Petersen, der er projektleder på renovering af Horsensvej i Orbicon.

Ny type indfaldsbrønd Mellem vej og cykelsti anlægges der i hver side et to meter bredt regnbed, der

beplantes med græsarter, hvor vejvandet føres hen for at nedsive.

Per Lorentzen

perl@orbicon.dk

Sammen med Hedensted Kommune har vi fået konstrueret en særlig indløbsbrønd, for vi ville gerne bevare en ubrudt kantstensliste i begge sider. Slusekonstruktionen består af en gennemløbsrist med sandfang, der fører vejvandet ind på overfladen i regnbedene. Noget som kan være en god løsning, når man som her har et kontinuerligt forløb, der adskiller vej fra cykelsti”, siger Per Lorentzen, der er projektleder i Orbicon.

Grethe Koch Petersen

gkpe@orbicon.dk

Vejvandet kommer til at løbe gennem et lag filtermuld, hvor det bliver renset ved en simpel proces, før vandet siver ned til grundvandet.

Perfekte forhold for nedsivning De gode forhold for nedsivning har gjort, at man har kunnet sikre området til en 100-års hændelse, hvor der sædvanligvis kun skal sikres til en 5-års hændelse. På den måde har projektet været med til at sikre området i rigtig mange år fremover. Det er helt oplagt at nedsive i et område som dette, for der er plads til vandet, og det siver relativt hurtigt ned”, siger Per Lorentzen.

FA K TA

Bygherre: Hedensted Kommune og Hedensted Spildevand A/S Strækning: 500 m indfaldsvej og 200 m sidevej Vejanlæg færdig ultimo juni og beplantning med træer og bunddække ultimo oktober 2019.

Verdensmålene i praksis

21


PARTNERSKAB FOR HANDLING

AFSKAF FATTIGDOM STOP SULT

FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

SUNDHED OG TRIVSEL

LIVET PÅ LAND

KVALITETSUDDANNELSE

LIVET I HAVET

Karstofte å

KLIMAINDSATS

LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

RENT VAND OG SANITET

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

BÆREDYGTIG ENERGI

MINDRE ULIGHED

INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR

ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST

Karstoft Å og Verdensmålene Projektet bevarer og genopretter økosystemer og gør steder, der var utilgængelige for diverse arter, tilgængelige igen og understøtter målet om livet på land (Mål 15). Faktisk understøttes også målet om livet i havet (Mål 14), da man forbedrer forholdene for fx bestanden af vildlaks, som lever i havet ved Svalbard og tager til Karstoft Å for at gyde.

Området blev blandt andet valgt på grund af, at man får rigtig meget naturforbedring for pengene her. Derudover var det også i de få km af Karstoft Å, der ligger inden opstemningen, man fandt de få tilbageværende eksemplarer af Skjern Å Laksen tilbage i 80’erne. Daniel Lindvig, biolog i Herning Kommune


Nu er fiskene tilbage i Karstoft Å Det meste af Karstoft Å har været lukket vand for blandt andet den sjældne Skjern Å Laks gennem de sidste 180 år, hvor man opstemmede åen og byggede en mølle. Nu er der åbnet op for knap 90 km vandløb til glæde for blandt andet fisk og lystfiskere.

Karstoft Å er en del af Skjern Å systemet, og her lever blandt andet den hjemmehørende vildlaks – Skjern Å Laksen. Men i mange år har den kun haft de sidste to km af Karstoft Å at gyde på, men nu er der åbnet op for 88 ½ km vandløb og dermed adgang til nye gydepladser mv. Den opstemning af åen, man har fjernet, ligger ved Skarildhus, der er et hotel og kursuscenter smukt omgivet af en park, hvor Karstoft Å løber igennem. I første del af 1800-tallet startede man tekstilproduktion på stedet, og man opstemmede Karstoft Å for at drive maskinerne i produktionen med en vandmølle.

Gammelt bassin bruges til klimasikring Turbinehuset er bevaret, men turbinen er taget ud, og bygningen er sat i stand og

bruges til overnattende gæster, og man har også villet bevare vand i Møllekulen. Møllekulen fungerer også som en slags klimasikring, så hvis vandet i åen stiger voldsomt, vil noget af det ledes over i Møllekulen, hvor det ikke gør skade. En stor del af åforløbet er lagt tilbage i den gamle åslynge, der lå tilvokset hen med lidt stillestående vand. Nu er der igen fuld gang i åforløbet, og Parken er blevet endnu smukkere”, siger Hans-Martin Olsen, der er gruppeleder i Orbicon. Ud over de 600 m nyt åforløb, som giver rigtig gode forhold for fiskelivet, har den bedre adgang til de resterende 88 ½ km også en stor betydning. Vandet i åen var stillestående de første 2 km inden opstemningen, men nu er der kommet mere bevægelse, hvilket er sundt for fiskelivet.

Skjern Å Laksen var tæt på at være uddød i 80’erne, men er nu vendt tilbage i pænt antal. Man er stadig afhængig af udsætning af lakseyngel, men håber på, at tiltag som dette kan være med til, at bestanden kan opretholde sig selv.

Hans-Martin Olsen

hmol@orbicon.dk

Det tager 3-5 år, før vi kan se effekten på Skjern Å Laksen. Det skyldes, at den først skal gyde. Derefter lever lakseynglen et par år i vandløbet, før den svømmer ud i havet. Laksen kommer først tilbage, når den selv skal gyde”, siger Daniel Lindvig fra Herning Kommune.

En del af vandplanerne Projektet er en del af vandplanerne og er udpeget som et indsatsområde for flere år siden, hvor kommunen og flere interessenter var med til at udpege det. Området blev blandt andet valgt på grund af, at man får rigtig meget naturforbedring for pengene her. Derudover var det også i de få km af Karstoft Å, der ligger inden opstemningen, man fandt de få tilbageværende eksemplarer af Skjern Å Laksen tilbage i 80’erne”, siger Daniel Lindvig. Opstemningen blev fjernet i december 2018, og naturen er godt i gang med at reetablere sig.

FA K TA

Karstoft Å er en del af Skjern Å-systemet Bygherre: Herning Kommune Nyt åforløb: 600 m

Verdensmålene i praksis

23


Vi ligger her Danmark Esbjerg Skolegade 7 6700 Esbjerg +45 75 16 88 88 Høje-Taastrup Linnés Allé 2 2630 Taastrup +45 44 85 86 87 Odense Hollufgårds Allé 1-3 5220 Odense SØ +45 66 15 46 40 Viborg Klostermarken 12 Postboks 77 8800 Viborg +45 87 28 11 00 Aalborg Gasværksvej 4, 1. 9000 Aalborg +45 99 30 12 00 Aarhus Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J. +45 87 38 61 66

www.orbicon.dk

Center for bygningsbevaring Kgs. Lyngby Raadvad 40 2800 Kgs. Lyngby +45 45 96 99 90

Grønland

Island

Sverige

Orbicon Arctic Nuuk P.O. Boks 819 Industrivej 31 3900 Nuuk +299 31 20 32

Orbicon Arctic Reykjavík Ármúli 4-6 108 Reykjavík +354 888 0510

Orbicon AB Göteborg Backa Strandgata 2 422 46 Hisings Backa +46 (0) 770 11 90 90

Ilulissat Qupaloraarsuk 34 3952 Ilulissat +299 94 32 20

Luleå Västre Varvsgatan 11 972 36 Luleå +46 (0) 770 11 90 90 Stockholm Korta gatan 7 171 54 Solna +46 (0) 770 11 90 90

Profile for Orbicon

Verdensmålene i praksis  

Verdensmålene i praksis