Page 1

23

»Vi sværger, vi har det nice«

3

Eleverne på Blågård Skole på Indre Nørrebro tager til genmæle. Fordomme om skolen bliver spiddet i teaterstykke om mediernes dækning af skolen.

DIT TVÆRKULTURELLE MAGASIN

WWW.OPINIONEN.DK

Indvandrere er overrepræsenteret på gaden Næsten en femtedel af de hjemløse i Danmark har flygtninge- eller indvandrerbaggrund. De kæmper ofte med andre problemer end etnisk danske hjemløse.

#13 - ÅRGANG 3 - JANUAR 2013 KR. 30,00

Håndværk er kreativitet Tema om ungdomsuddannelser: 24-årige Khalil Almasri har valgt at blive møbelsnedker, fordi han havde fået nok af stillesiddende læsning og ønskede at bruge sine hænder og sit kreative gen. Nu har han startet sit eget firma og selvom han ikke har fået vinduer i sit værksted endnu er ordrebogen nogenlunde fyldt og ambitionerne høje.

I øjenåbnende tema om ungdomsuddannelser tager vi på side 14 en snak med Khalil Almasri. Læs også: 12 15 16 18

Ingen uddannelse - intet job Guide til det store valg Forældrene er løsningen Mors drenge bliver til mænd på efterskole

Når hjemlandet er besat På besøg i Palæstina: Når man som Mahmoud er opvokset i Danmark og altid har følt sig anderledes, giver det en fornemmelse af at høre til et sted, når man besøger »hjemlandet«. Hvis man da får lov at komme igennem sikkerhedschecket. sSamfund side 8


2 OPINIONEN SAMFUND

IllustratIon: rena Gonatos

1/2013

LEDER

Gymnasiet er for populært For mange unge bliver 2013 indledt med et valg. De skal nemlig vælge hvilken ungdomsuddannelse, der skal blive deres de kommende 2-5 år. skal det være gymnasiet – der ikke i sig selv kan bruges til at få et job, men som åbner rigtigt mange muligheder på de videregående uddannelser? eller skal det være en af de mange erhvervsuddannelser, der afkræver et valg af erhvervsretning med det samme, men som faktisk i sig selv kan bruges til at få et job? ligesom for Khalil almasri, som der kan læses om på side 14 i vores tema om ungdomsuddannelse, er valget afgørende for de unges fremtid – også selvom målet ikke altid er lige nemt at se. Men i lige så høj grad er det afgørende for vores samfund, at vi giver unge solide uddannelser, så de kan imødegå en fremtid, hvor der stort set ikke vil være brug for ufaglært arbejdskraft. I de sidste 20 år har Danmark nemlig mistet omkring 370.000 ufaglærte jobs. og der vil blive ved med at forsvinde jobs, der ikke kræver uddannelsesmæssige kvalifikationer. at tage en ungdomsuddannelse er derfor selvsagt det bedste kort, man kan have på hånden både lige nu og i særdeleshed i den nærmeste fremtid. at tage en hvilken som helst ungdomsuddannelse betyder dog ikke, at unge i fremtiden er sikret et job. og hvorfor så ikke det? Gymnasierne har over de sidste 50 år gået fra at være en eliteuddannelse til at være et folkeligt førstevalg. omkring 70% af en årgang tilmelder sig en gymnasial uddannelse, hvor kun 20% tilmelder sig en erhvervsuddannelse. For bare 10 år siden var det kun 60% af en årgang der tilmeldte sig gymnasiet og 30%, der tilmeldte sig en erhvervsuddannelse. Den kraftige stigning er bl.a. sket fordi gymnasierne har evnet at skabe et socialt miljø, der giver de unge en generel dannelse og skaber en aura af ungdomskultur, der både tiltrækker og fastholder. samtidigt er gymnasierne en god vej for mange – både fordi det udsætter det svære valg af hvilken erhvervsmæssig retning, man vil tage, og fordi det åbner op for en lang række muligheder bagefter. Kommende mangel på faglærte Den store søgning til gymnasierne er dog ikke uden problemer. Vi kommer nemlig som samfund de kommende år kommer til at mangle rigtigt mange faglærte. altså unge, der har taget deres uddannelse på erhvervsskolerne. Ifølge tænketanken Dea komme vi til at mangle op mod 11.000 faglærte i 2020. samtidigt ser det ud til, at antallet af offentligt stillinger, som mange af de videregående uddannelser leder til, vil blive beskåret. Derfor ser det ud til, at flere end nu vil opleve, at den videregående uddannelse, de har taget, vil lede til arbejdsløshed eller i hvert fald til en besværlig og usikker start på voksenlivet. samtidigt vil mange virksomheder opleve, at de ikke vil kunne ansætte personale med de tekniske kompetencer, de har brug for. Derfor skal erhvervsskolerne, herunder de tekniske skoler, lære af gymnasierne. lære, hvordan almen dannelse og en tiltrækkende og fastholdende ungdomskultur bedre kan blomstre på deres uddannelser. samtidigt er det bydende nødvendigt, at vores politikere får løst problemet med den store mangel på lærepladser til eleverne på erhvervsuddannelserne. Kun derved kan kurven blive vendt og vi kan komme til at bryste os af at have en ungdom med en stor mangfoldighed af kompetencer. en mangfoldighed, der er nødvendig, hvis vi fortsat vil have en lun plads i verdensøkonomien og derved bibeholde et trygt velfærdssamfund. opinionen går i denne måned i dybden med ungdomsuddannelserne, fordi vi håber at kunne kvalificere de mange snakke og overvejelser unge lige nu bruger til at tage et vigtigt valg. God læselyst!

Månedens ord: Hoş MEHMET ZEKI KÖSE mzk@opinionen.dk »Hoş geldiniz« vil værten sige,

når man gæster en tyrkisk familie eller ven. Det er ikke svært at regne ud, at det bare betyder velkommen. Dog rummer ordet »hoş« flere betydninger og går på tværs af forskellige kulturer. Hoş er et af de mange persiske (khoš) låneord, der findes på tyrkisk og kurdisk (xoş). Det betyder bl.a. god, behagelig, rar, sød, glædelig og ikke mindst hyggelig. Ja, andre sprog end dansk har også sit eget ord for den danske hygge. Man bruger det på samme måde, når man synes godt om noget eller nogen. Der kan dog være nuanceforskelle, når det bruges om personer. F.eks. kan man sige, at den mand/kvinde er hoş (rar, sød). alt efter hvilke sammenhæng ordet indgår

i, kan dette betyde enten, at man kan lide vedkommende som en person eller, at man er varm på ham/hende. Det, der gør ordet hoş spændende er dets evne til at kunne indgå i sammenhæng med andre ord. når det persiske ord bliver sammenlagt med det arabiske sohbet (konversere, samtale) så har man et tillægsord: hoşsohbet. Det bruges om mennesker, hvis selskab man føler sig behagelig i. Her har man en direkte pendant til den danske hygge. Det vil sige, at personen er hyggelig at være sammen med. Hoşgörü er en anden konstruktion med ordet hoş, der gør ordet uundværeligt i det sociale forhold med andre. Hoşgörü er evnen til at vise storsind. Har man denne evne så er man overbærende nok til at kunne tolerere andres fejl og tilgive dem. I bl.a. den tyrkiske kultur er det en dyd

Tegn abonnement på Opinionen for kun kr. 250 for et år! Gå ind på www.opinionen.dk og indtast dine oplysninger under 'Abonnement'.

23

Kamil Subasi

#13 - ÅRGANG 3 - JANUAR 2013 KR. 30,00

Annoncer

Debat

Holsbjergvej 41 B 2620 Albertslund

Multifabrikken Telefon: 41 14 74 35 Kontakt@multifabrikken.dk

debat@opinionen.dk

Tryk OTM Avistryk Ikast

Når hjemlandet er besat På besøg i Palæstina: Når man som Mahmoud er opvokset i Danmark og altid har følt sig anderledes, giver det en fornemmelse af at høre til et sted, når man besøger »hjemlandet«. Hvis man da får lov at komme igennem sikkerhedschecket. sSamfund side 8

Ingen uddannelse - intet job Guide til det store valg Forældrene er løsningen Mors drenge bliver til mænd på efterskole

Adresse

Tayfur Öztürk Telefon: 22 53 30 60 Annoncer@opinionen.dk

Næsten en femtedel af de hjemløse i Danmark har flygtninge- eller indvandrerbaggrund. De kæmper ofte med andre problemer end etnisk danske hjemløse.

Tema om ungdomsuddannelser:

Jens Stensgaard Jakobsen jsj@opinionen.dk

Telefon: 70 20 69 70 Seyma Sert Altay, Helene Christensen, Fax: 70 20 69 71 Mustafa Gezen, Mehmet Zeki Köse, Marc info@opinionen.dk Wacker

WWW.OPINIONEN.DK

Indvandrere er overrepræsenteret på gaden

24-årige Khalil Almasri har valgt at blive møbelsnedker, fordi han havde fået nok af stillesiddende læsning og ønskede at bruge sine hænder og sit kreative gen. Nu har han startet sit eget firma og selvom han ikke har fået vinduer i sit værksted endnu er ordrebogen nogenlunde fyldt og ambitionerne høje.

Ansvarshavende redaktør

Redaktion

3

Håndværk er kreativitet

I øjenåbnende tema om ungdomsuddannelser tager vi på side 14 en snak med Khalil Almasri. Læs også:

Udgiver

Adm. direktør

»Vi sværger, vi har det nice« Eleverne på Blågård Skole på Indre Nørrebro tager til genmæle. Fordomme om skolen bliver spiddet i teaterstykke om mediernes dækning af skolen.

DIT TVÆRKULTURELLE MAGASIN

12 15 16 18

Zaman ApS v. Vedat Oguz

at være hoşgörülü. en af de mest kendte tyrkiske vandrende darwisher, dvs. en hellig mand inden for muslimsk mysticisme, er Yunus emre. en af hans mest velkendte læresætninger, opfordrer mennesket til at være hoşgörülü (vise storsind, forståelse) mod alt det skabte af kærlighed til Gud. Hoşgörü betragtes nærmest som forudsætningen for overhovedet at komme i dialog med ’den anden’. For skabelsen af dialog kræver på en måde at lægge fordomme fra sig og vise storsind. således viser man, at man er i stand til at byde vedkommende ind på sit hjerte. Fordi man har et håb om, at det, der bliver budt velkommen ind medbringer glæde, lykke og ikke mindst berigelse til en. Med disse ord kan det ny år velkommen også bydes velkommen: Hoş geldin 2013!

CVR-nr: 25065557 ISSN-nr: 2245-2028 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681


SAMFUND

1/2013

OPINIONEN 3

HELENE CHRISTENSEN hc@opinionen.dk - Siden 2007 har Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, sFI, foretaget tre kortlægninger af hjemløshed i Danmark. Den tredje udkom i december 2011. Den viser, at der i februar samme år var 5290 hjemløse i Danmark, og at det især er omkring større danske byer som København og Århus, at problemet er størst. sFI’s kortlægning konkluderer yderligere, at 19 procent af de hjemløse havde en etnisk minoritetsbaggrund, mens hele 17 procent havde en flygtninge- eller indvandrerbaggrund. og det er ifølge lars Benjaminsen, forsker ved sFI, en høj andel sammenlignet med det samlede antal af mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund i Danmark. en befolkningsgruppe, der på den måde er overrepræsenteret i hjemløsestatistikken. - andelen af hjemløse, der har flygtninge- og indvandrerbaggrund, er cirka den dobbelte af andelen af folk i Danmark med samme baggrund, forklarer lars Benjaminsen, men påpeger samtidig, at man må tage højde for de geografiske fordelingsforhold: - Det skyldes dog til dels, at der er flest hjemløse i de store byer, hvor også andelen af folk med flygtninge- og indvandrerbaggrund er højere. Ifølge lars Benjaminsen er der en bred etnisk spredning i denne gruppe af hjemløse med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, og han forklarer, at disse hjemløse generelt stammer fra de indvandrergrupper, man allerede kender i Danmark. - omkring en femtedel af de hjemløse, vi har i Danmark, er folk med anden etnisk baggrund end dansk. Det er både folk fra for eksempel Mellemøsten og somalia, der er repræsenteret i hjemløsestatistikkerne, og så er der de nye grupper af folk fra Østeuropa, fortæller han.

De mange hjemløse i Danmark har ikke kun brug for en bolig, de har ligeledes brug for vedvarende støtte. »Housing first, but not only« lyder det fra projekt UDENFOR. Foto: Colourbox.

Hjemløshed: Indvandrere er overrepræsenteret på gaden I 2011 havde næsten en femtedel af de hjemløse i Danmark flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Det viser de seneste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hjemløshed har mange årsager, og denne gruppe af hjemløse kæmper ofte med andre problemer end etnisk danske hjemløse. ret for den gruppe af udenlandske hjemløse, der ikke har fast ophold i Danmark, og som derfor falder udenfor den offentlige hjælp. - reglerne bliver i øjeblikket tolket sådan, at det offentlige ikke må hjælpe dem – ikke engang med at give dem en plads på et herberg. Man tror, at de forsvinder på denne måde, men i virkeligheden fastholdes de på gaden, fordi de ikke får hjælp til at flytte sig, fortæller hun og opfordrer derfor til en ændring af forholdene på dette område:

Hjemløshedens årsager I løbet af 2013 forventes en ny sFI-kortlægning af hjemløshed i Danmark at udkomme. Ninna Hoegh, der er direktør i projekt uDeNFor, hvor man blandt andet arbejder med hjemløshed på gadeplan, regner dog ikke med, at den kommende optælling vil vise et faldende antal hjemløse. tværtimod. Ifølge hende findes der nemlig hverken hurtige eller lette løsninger på hjemløshed. - Der er over 5000 hjemløse i Danmark, og det har der været i de sidste optællinger fra de foregående år. Vi har en forventning om en stigning i dette tal i næste optælling, fortæller hun og fortsætter uddybende: - Folk er på gaden af forskellige grunde – men også af mange grunde. Det er komplekse problemer, som mennesker på gaden kæmper med. Det er for eksempel både misbrug og psykiske problemer kombineret med, at man ikke har et job. Mange hjemløse er altså mennesker i situationer, som man ikke bare lige kan fikse. Det er ikke så simpelt.

- Jeg håber, at regeringen med socialministeren i spidsen vil skabe muligheder for, at NGo’er og andre organisationer kan hjælpe disse udenlandske hjemløse, så de ikke tabes på gaden. Man frygter, at Danmark bliver varmestue for udenlandske hjemløse, men det er ikke tilfældet. Vi kan ikke leve med at lukke øjnene og tro, at de går væk af sig selv, for det gør de ikke. Se også artikel side 10 om Rabalderstræde – et skærmende helle for hjemløse.z

STUDIEKREDS

De mange hjemløse i Danmark har ikke kun brug for en bolig, de har ligeledes brug for vedvarende støtte. »Housing first, but not only« lyder det fra projekt UDENFOR. Foto: Colourbox.

også lars Benjaminsen påpeger, at der er mange årsager til hjemløshed. Ifølge ham ser man for eksempel en tendens til, at årsagerne varierer fra gruppen af etnisk danske hjemløse til gruppen af hjemløse med anden etnisk baggrund end dansk. - andelen af hjemløse med misbrugsproblemer og andre psykiske problemer er højere blandt de etnisk danske hjemløse end blandt hjemløse med anden et-

nisk baggrund end dansk, der i højere grad døjer med integrationsproblemer og boligproblemer, forklarer lars Benjaminsen og tilføjer: - Dem fra de østeuropæiske lande er typisk arbejdsmigranter, som kommer hertil for at få arbejde, men ikke lykkes med dette. Udenfor systemet Ninna Hoegh er især bekym-

Demokrati i Europa 3 forelæsninger med Rasmus Nørlem Sørensen

Onsdag den 30. januar kl. 17-18.30 Onsdag den 6. februar kl. 17-18.30 Onsdag den 20. februar kl. 17-18.30 Forsamlingshuset i Kulturstaldene, Halmtorvet 13C, København V. Europa er i krise både økonomisk og politisk. Og det afslører et behov for at diskutere, hvad det er for et demokrati vi ønsker os. Det bliver en studiekreds, hvor vi har som ambition at udvikle et folkeligt ordforråd til at diskutere hvad demokrati er - og hvordan vi får mere af det i EU. Pris pr. aften: 50 kr.

DEO

TILMELD DIG PÅ www.deo.dk

Tlf. 70 26 36 66 EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst


4 OPINIONEN SAMFUND

1/2013

MARC WACKER mw@opinionen.dk - skal jeg tage skoene af udenfor? Det ved jeg, iranere sætter pris på. allerede inden han er trådt indenfor, har Bjørn Harvig lagt den tværkulturelle linje, der præger resten af interviewet og tilsyneladende også hans hverdag. Harvig er 32 år, uddannet politimand, yngste medlem af eventyrenes Klub og mere end almindeligt interesseret i andre mennesker, som han ofte har mødt på adskillige rejser i især asien og senest altså i rusland. Netop nu er han aktuel med rejsebogen ’Kaukasus og Kildevand’. Bogens titel kommer af, at området er meget kendt for det friske drikkevand, der strømmer fra de lokale kilder, og handler om Harvigs egne oplevelser med at rejse til fods fra sortehavet til Det Kaspiske Hav i det multietniske og multikulturelle Kaukasus.

Bjørn Harvig er uddannet betjent, har arbejdet med unge på Nørrebro og har som eventyrer rejst på cykel i bl.a. Pakistan, Kina, Iran og det gamle Sovjet-landskab. Foto: Marc Wacker

Kaukasus er glemt I halvandet år læste Bjørn Harvig russisk på aftenskole, inden han begav sig ud på sin tre måneders gåtur alene. - rusland går i blodet på én!, udbryder han entusiastisk, mens han drikker kaffe og nærmest dirrer for at fortælle mere om sine oplevelser fra et historisk og nutidigt knudepunkt på grænsen til asien. Generelt står munden ikke stille hos den næsten to meter høje mand med karseklip, skovmandskjorte og gode manerer. - Det gamle sovjet er jo enormt og ikke bare geografisk men også etnisk og kulturelt. Min bog er en samling af personlige møder og historier, der samler et puslespil af livet i Kaukasus, som mange måske ikke kender så meget til, forklarer han og uddyber. - Kaukasus er glemt og ude af folks bevidsthed, selvom f.eks. krigen i tjetjenien er den længstvarende konflikt i europas historie. Der har været krig i 200 år, siger han med en hævet stemme og en alvorlig mine.

Eventyrer med trang til det ukendte

Ren rock’n’roll

Portræt: Bjørn Harvig er egentlig politimand, men hans

eventyret i Kaukasus’ smukke natur og mødet med mange forskellige mennesker på tværs af især religion, alder og etnisk tilhørsforhold er da også alt andet end forudsigeligt læsestof. - området er gået igennem mange forskellige ting med krig og konflikt, som stadig præger det, men jeg var overrasket over den store gæstfrihed jeg mødte, og de gode historier, jeg hørte hver dag. - Der er en ufattelig humor men også sørgmodighed, tragiske historier, kærlige og hjertelige og voldsomme møder. Det er jo rock’n’roll!, griner han.

reelle profession lader til at være 'nysgerrighed med speciale i det tværkulturelle'. Senest har det resulteret i bogudgivelsen »Kaukasus og Kildevand« om hans rejseminder til fods i Ruslands bjergområder.

Ikke en sportspræstation tidligere har Bjørn Harvig rejst på cykel gennem bl.a. Hviderusland, Pakistan, Kina, usbekistan, Iran, Mongoliet, Balkan og Mellemøsten og nu altså gennem det russiske kludetæppe af bjergkæder

»Kaukasus er glemt og ude af folks bevidsthed, selvom f.eks. krigen i Tjetjenien er den længstvarende konflikt i Europas historie. Der har været krig i 200 år!«

Kaffepause på en tankstation uden for byen Novyj Afon, Abkhasien, hvor Bjørn Harvig faldt i snak med en mand (tv.) og hans søn og tankstationens mekaniker. Foto: Bjørn Harvig

og selvstændige stater, Kaukasus. - Jeg begyndte at rejse i en forholdsvis tidlig alder. Da jeg var i starten af 20’erne, cyklede jeg i Pakistan med en kammerat uden hverken erfaring eller at vide hvorfor. Det er en fed måde at rejse på, og man bliver klogere på sig selv, fortæller Harvig. For ham er det mødet med fremmede, der kan fortælle om sig selv og nye spændende destinationer, der er det vigtige. Derfor har en rejse ét sted altid lagt op til en næste et andet sted. - Men det har ikke været en sportspræstation at komme igennem. Det er eventyret og mødet med andre mennesker, der drager mig, og det er ikke vigtigt for mig at have et næste projekt klar. Jeg skal have lyst og brænde for det, siger han. en enkelt gang tidligere har eventyreren udgivet en rejsebog. Det var ‘Igors Æblehave – fortællinger fra en cykelrejse København-teheran’, der udkom i 2008. - Når man skriver om sin rejse, så er det jo som at genopleve det hele igen. Det giver bedre historier, når man får bearbejdet det igennem mange gange, og tit er det de små ting, der bliver store og smukke i mødet med fremmede mennesker, forklarer han.


5 OPINIONEN SAMFUND

1/2013

Øje for detaljer Bjørn Harvig rejser ifølge ham selv lidt naivt rundt som verdensborger, der hverken flager med Dannebrog eller politiske overbevisninger. Det giver ham bedre mulighed for at være en mulig og 'upartisk' ven for de mennesker, han møder, og det giver ham plads til at dyrke detaljerne. - Det har hjulpet at være på ukendt grund og betragte sig selv som en god ven, en bror, frem for en nationalitet. Jeg er fremmed, om det er i rusland eller i Iran, og jeg ser ting, som de lokale måske ikke ville lægge mærke til, forklarer han. - Jeg er uddannet politimand, jeg ser detaljerne. Jeg er opmærksom, og det kommer bogen til gavn. - Jeg tror, det er rejserne og min personlighed og mit arbejde, der har gjort mig detaljeorienteret, siger han. Kan ikke lade være Blandt andet fordi han optræder ’neutralt’, og fordi han interesserer sig for de mennesker, han støder ind i på sin vej, har Bjørn Harvig mødt næsten ubetinget gæstfrihed på sine rejser gennem årene og senest i Kaukasus. - altså storbylivet i Moskva, teheran og København er det samme, for der har alle for travlt og kender ikke deres naboer, men der er forskel på de store byer og de små samfund. Netop i de små samfund møder man ifølge Harvig en roligere hverdag, og at han f.eks. blev kaldt ’bror’ af Nasir, som han lige havde mødt i bjergbyen Dombaj i den muslimske stat Karatjatevo- tjerkessien, gjorde stort indtryk og står som typisk scenarie for hans tid i Kaukasus. - Ved at vise interesse og nysgerrighed i hans folk, så viste jeg ham respekt og fik den tilbage, for han var vant til, at kristne ikke brød sig om ham, fortæller han. - Man bliver rørt af den gæstfrihed, man møder så langt væk hjemmefra, konkluderer Bjørn Harvig, men pointerer, at han har gjort sig fortjent til den gode vilje, han har mødt i Kaukasus. - Man skal vide, hvordan man opfører sig, og man skal gøre sig fortjent til den gæstfrihed, man ønsker at få, forklarer han og siger, at han altid forsøger at sætte sig grundigt ind i tingene og forsøger at få en forståelse af det område, han rejser i. særligt interessen for andre mennesker og det ukendte er et drive for Bjørn Harvig. - Jeg skal bare snakke med andre mennesker og høre deres historier. også selvom jeg måske er ude og få en øl med en gammel kammerat, som jeg ikke har set i lang tid, så kan jeg ikke lade være med at falde i snak med de tre gutter, der sidder oppe i baren, fortæller eventyreren og erkender med et smil, at hans nærmeste ikke altid er lige begejstrede for at skulle dele hans opmærksomhed med frem-

mede. Rusland for sig selv Interessen for rusland fik han lidt tilfældigt, men nu er interessen blevet passion, og han glæder sig til et gensyn med landet og området, som han stadig har lidt for sig selv, bl.a. fordi han rejser alene. - Det er en verden til forskel at rejse alene og sammen med andre. Jeg er heldigvis med positiv fortegn afhængig af at møde andre mennesker, når jeg er alene, og det ville være sværere at være helt ’fri’, hvis man rejste sammen med andre, siger han. - I Kaukasus syntes folk tit, at det var synd for mig, fordi jeg så herrens ud og ikke havde taget bad i en uge, og derfor tog de kontakt, men det er kun fedt for mig at møde den gæstfrihed, for jeg er ikke ude på at rejse uden at møde andre. Når Bjørn Harvig rejser alene skal han ikke tage hensyn til andre, og han får en mere uspoleret tur og et mere naturligt møde med de lokale, som han gerne vil besøge igen. - Nu har jeg rusland lidt for mig selv, og det kan jeg godt lide. Jeg vil tale med de lokale, og selvfølgelig skal jeg tilbage, for hver gang man drejer til venstre, så er der noget, man går glip af til højre af spændende mennesker, store bjerge og floder, fortæller han. Nødvendig drengerøv Bjørn Harvig pakkede rygsækken til tre måneders vandretur i Kaukasus velvidende, at hans kæ-

reste var gravid med deres søn, og selvom rejsen var velsignet af hjemmefronten, så erkender han, at man skal være lidt »ego-agtig«, som han kalder det, for at begive sig ud på sådan et eventyr. - Det er ego-agtigt at rejse ud alene, men jeg flygter ikke fra noget. Jeg har en sikker grund herhjemme, som jeg er meget tæt på og som elsker mig, og jeg kunne ikke drømme om at rejse, hvis min kæreste ikke havde fuld forståelse for det og støttede det. spørgsmålet er om, Bjørn Harvig bare er en drengerøv, der skal ud og prøve grænser af? - Det tror jeg man skal være!, siger han. - Men der er forskel på at være en jack ass, der søger døden, og så at have en eller anden mission om at høre og genfortælle nogle gode historier. - Det kan godt være, at der er noget med at prøve grænser af, og jeg skal være lidt alene. uden at jeg har tænkt over det, så er der nok lidt med, at man gerne vil have nogle ting for sig selv. sætte stolthed i, at man har gjort tingene selv, selvom folk tror, at jeg er en særling!, griner han. Det ukendte fanger ’Kaukasus og Kildevand’ udkom i i efteråret, og for Bjørn Harvigs vedkommende er der ingen konkrete planer forude for et nyt solo-eventyr. Han har dog stadig mange ambitioner for fremtidige projekter og filosoferer over mulige rejseoplevelser.

- Jeg er halvt svensk, så det kunne måske være en rejse gennem sverige, men ville det være vildt for mig? Ville det være spændende at skrive om, når jeg kender sproget og kender til kötbullar, brun sovs og kartofler?, spørger han, inden han fortsætter på nye tankeeventyr. - Det kunne også være spæn-

dende at gå rundt i Danmark med hjemløse – et socialt lag man ikke kender, eller måske tage til Finland, hvor min kærestes familie kommer fra eller måske rejse til Kurdistan! Hvem ved? - Det er det der med ikke at vide, hvad der skal ske. Det er det, der giver drive, fastslår Bjørn Harvig. z

BLIVER DU DISKRIMINERET? Har du følt dig uretfærdigt behandlet på grund af dit køn, din race eller din etniske oprindelse? Så kan det være, at du er blevet diskrimineret. Ring eller mail til Ligebehandlingsrådgivningen på Institut for Menneskerettigheder og få gratis bistand og rådgivning. RING 3269 8666 tirsdag og torsdag mellem kl. 10 – 15 SKRIV til ligebehandling@humanrights.dk


6 OPINIONEN SAMFUND ASEM ELGHIOUANE ae@opinionen.dk - I Argentina kunne jeg ikke bare få en blodtransfusion. Hvis jeg havde brug for fem liter blod, så skulle nogen fra min familie give fem liter igen, forklarer ricardo lemus. ricardo sidder i kørestol, fordi han lider af Gorhams Disease, som går ud på, at hans knogler ikke er stærke nok til, at han kan gå. Han kom til Danmark med sin familie som humanitær flygtning for 29 år siden. - Nogle forstår desværre ikke, at folk med handicap er mindst ligeså meget værd som alle andre. selvom du ikke kan gå eller har brug for støtte, så har du som menneske andre ting, der opvejer det, fortsætter ricardo. Han har et eftertænksomt blik, og stirrer ud i luften. ricardo lemus er bogaktuel med titlen »umra Diaries«, som er en dagbog-fortælling om tre venner, der rejser på den mindre muslimske pilgrimsrejse til Mekka og Medina i saudi-arabien. Den ene er ricardo fra Brøndby strand, der ikke kan gå, den anden er Balal fra london, der ikke kan se og den tredje er abdul aziz ahmad fra Glasgow, der er deres gode ven og religiøse underviser. sammen sætter de fokus på de udfordringer og fordomme, som folk med handicap møder, når de skal på en pilgrimsrejse. ricardos handicap holder ham ikke tilbage. Han er aktiv i flere handicaporganisationer, og spiller rugby i sin fritid. Jo, du læste rigtigt. rugby. Med sin specielle rugbykørestol, der beskytter fødderne og hænderne ruller han sig selv rundt på banen, kaster og griber bolden og løber væk fra modstanderne, når han har bolden. - Mange tror fejlagtigt, at man ikke kan fungere socialt, når man har et handicap. Det er desværre en ekskluderende tankegang, der typisk stammer fra andre lande, hvor familien selvfølgelig er meget vigtig, og hvor der ikke eksisterer noget sikkerhedsnet, forklarer rygbyspilleren. Den tankegang forsøger ricardo sammen med sit nye Marhaba-netværk at ændre på.

1/2013

Ricardo Lemus har netop afsluttet et møde med Sara Kudsk-Iversen (tv.) fra Danske Handicaporganisationer og Lone Tinor-Centi (th.) fra Dansk Flygtningehjælp om projekt "En dobbeltminoritet i FOKUS" i hvad, man betegner som "verdens mest handicapvenlige bygning". Foto: Asem Elghiouane

»Etniske miljøer har svært ved folk med handicap« INTERVIEW: Siden sin fødsel i Sydamerika har Ricardo Lemus levet med en sjælden sygdom, der gør at han skal sidde i kørestol. Det er 29 år siden, han kom til Danmark som humanitær flygtning. Med en ny bog forsøger Ricardo at sætte fokus på tilgængelighed og inklusion i de etniske miljøer i Danmark. Profeten Muhammads gravsted under den grønne kuppel i Medina, Saudi-Arabien - set fra en kørestol. Foto: Ricardo Lemus

En dobbeltminoritet i fokus - Marhaba betyder velkommen, forklarer ricardo lemus, der er Marhaba-netværkets formand. egentlig foretrækker han at kalde det chairman, for han sidder hele tiden i en stol, forklarer han og griner. Netværkets sigte er at skabe opmærksomhed i de etniske miljøer i Danmark omkring tilgængelighed for folk med handicap. - Første gang jeg skulle i moskeen vidste jeg ikke, om jeg overhovedet måtte komme ind, fordi mine hjul har været udenfor, og tæpperne nok ville blive beskidte på grund af det. Men hvordan skulle jeg ellers komme ind? skulle de bære mig hver gang?, spørger ricardo og griner. Han fortsætter: - I begyndelsen fik jeg masse sære blikke. Men jeg insisterede, og blev ved med at komme, og det skabte en ændring i folks attitude og holdning over for mig. Marhaba ønsker at være en

De store stående parasoller i Profeten Muhammads moske i Medina kaster deres skygger over pilgrimmene - og Ricardo. Foto: Ricardo Lemus

Der eksisterer fordomme om, at mennesker med handicap ikke kan gennemføre en pilgrimsrejse til Mekka. Men det lod sig gøre for ricardo i sommeren 2011. »Fordi jeg blev inkluderet af mine brødre«, forklarer han med rørt stemme. Du kan få tilsendt umra Diaries for 99 kr eks. porto ved at skrive til info@marhaba.dk. slags bro mellem etniske minoriteter med handicap og deres netværk. ricardo forklarer, at det kan både være samfundet, bedestedet eller kulturcentret. På vegne af Marhaba under-

skrev ricardo kort før jul en kontrakt med paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer (DH), der er landets største handicaporganisation og Dansk Flygtningehjælp (DFH). aftalen løber foreløbigt

frem til 2015, og tilsigter at gøre det lettere for DH at nå ud til de dobbelte minoriterer, der både har en anden etnisk baggrund og et handicap. sara Kudsk-Iversen, der er projektleder på projektet "en dobbeltminoritet i FoKus" forklarer til opinionen: - ud af de 340.000 medlemmer, som vi repræsenterer gennem vores 32 medlemsorganisationer, har kun meget få etnisk minoritetsbaggrund. Når vi går ind i et projektsamarbejde med Marhaba, er det ud fra en erkendelse af, at de har et netværk ind i etniske minoritetsmiljøer, som vi i DH ikke har

og en viden om kombinationen af handicap og etnicitet. ricardo er superglad for aftalen. - Den her vision kan man kun opnå ved at samarbejde med alle som ønsker at samarbejde. og nu samarbejder vi med DH og DFH, fordi de også vil samarbejde med os. Fra Marhabas side ønsker vi med projektet at være en bro mellem de etablerede handicaporganisationer med flere tusinder af medlemmer og folk med anden etnisk baggrund end dansk med handicap. Der er mange derude, der har brug for hjælp og ikke ved, hvem de skal kontakte, siger han. z


SAMFUND 1/2013

OPINIONEN 7

Nydansk Ungdomsklumme Unge fra Ny-dansk Ungdomsråd giver i denne klumme hver måned deres kommentar på samfundet lige nu. AF NATASHA AL-HARIRI Formand for Ny-dansk Ungdomsråd

Må man afvise en tigger? I skrivende stund sidder jeg i et fly på vej hjem fra Istanbul, hvor jeg netop har tilbragt de sidste 13 dage. Det har været en fortryllende tur i en, på alle måder, anbefalelsesværdig by. Men især ét element sprang i øjnene konstant og uanset hvor, man vendte ansigtet hen. De hjemløse tiggere i form af både børn, kvinder, mænd og ældre. Vi blev mødt af dem alle steder, og jeg blev nødt til at stille mig selv spørgsmålet flere gange: er det okay at afvise dem? For man kan ikke se bort fra dem, da de er at finde alle steder i Istanbul. På strøget, ved metrostationen, ude foran moskeen, og ude foran vinduet på din restaurant. Synet af deres udstrakte hænder og tiggende blikke borer sig fast i mig hver gang, og den dårlige samvittighedsfølelse vækker de ligeledes i mig hver gang. Dårlig samvittighed over ikke at være rig nok til at kunne fjerne alle tiggere fra gaden og dårlig samvittighed over at afvise dem med et blik i jorden, mens man trisser ud af en lækker restaurant, bærende på lidt for mange poser. Synet af tiggende børn skærer mig dybt i hjertet, og det er måske især disse, der er svære at hjælpe. Måske er det fordommene, der taler, og måske er det sandt. Men jeg er overbevist om, at mange af disse børn er sendt på gaden af deres forældre. Og dermed forstået, at hvis de kommer hjem med en klækkelig gevinst i dag, så bliver de også sendt ud imorgen.

mønter på. Jeg gik forbi hende en morgen, uden engang at tjekke lommerne for mønter, opgivende og magtesløs overfor hendes skæbne. Jeg tænkte længe og meget over, hvad jeg kunne gøre for denne pige, som ville gøre en reel forskel for hendes livskvalitet, og jeg kom frem til, at den eneste løsning ville være at fjerne hende fra gaden, give hende et hjem og chancen for at lykkes. En løsning der for mig synes usandsynlig. Det for ikke at tale om det antal syriske flygtninge, der lever på gaden i Istanbul med deres børn, tvunget til at tigge sig til deres næste måltid. Så mange tragiske skæbner der tilfældigvis er havnet i Istanbuls gader, uden et sikkerhedsnet til at gribe dem. Herhjemme i Danmark er vi bestemt ikke gået fri for de mange udenlandske hjemløse, som ikke er omfattet af vores sikkerhedsnet. Heldigvis har vi i Danmark ikke underskud på frivillige ildsjæle, især nødherberget Nattely, som gør et fantastisk arbejde for at skåne de mange hjemløse for kolde nætter og sultne maver. Jeg kan ikke konkludere på, hvorvidt det er okay at afvise en, der tigger penge. For mig at se handler det om at gøre en forskel på sin egen måde – derfor har jeg meldt mig som frivillig hos nødherberget Nattely. Måske for at lindre følelsen af at være født med en guldske i munden, og helt sikkert fordi jeg tror på, at det gør en forskel for nogen.

At gøre en reel forskel Der er en lille pige, jeg aldrig vil glemme ansigtet på. Hun plejede at sidde på strøget i Istanbul med sin legetøjsfløjte, med et lille beskidt firkantet klæde foran sig med få glitrende

G R AT I S R E K L A M E ! F Å T RY K P Å D I N E M B A L L AG E ! Får dit brand større opmærksomhed. Over 90 % af gæsterne lægger mærke til budskaberne på emballage, så du kunne faktisk ikke ønske dig nogen hurtigere, nemmere og billigere måde at styrke dit brand. Så slå to fluer med et smæk: Emballage med tryk er en service til dine gæster og styrker samtidig dit brand Ï på den nemme måde!

TRY K PÅ E K SE M PEL ‚"

Servietter

‚"

Take Aw way// Brødpose

‚"

Burger//Bestiklommer

‚"

Pakkepapir

‚"

Krus/Glas U DOV ER HAR VI N ÆST EN A LT TIL CA FÈER & REST AUR ANT ER

Se mere på w w w . g ree ndal . dk S e n d o s e n e - m a i l : i n f o @ g r e e n d a l . d k e l l e r r i n g m e l . 9 : 0 0 Ï1 17: 00 K on ta k tp ers on : RU NE 3 1 5 3 5 4 0 5

Gr een dal Ap S * Ej by I nd ustriv ej 80 * 2 600 Glo str up


8 OPINIONEN SAMFUND Mit Palæstina

1/2013

Styrkelse af identitet, tilhørsforhold og personlighed. Dette er grundene til, at Mahmoud Halloum i tre år er rejst tilbage til hjemlandet Palæstina sammen med andre dansk-palæstinensiske unge. Men det tredje år blev sidste stop, da han i 2012 blev nægtet adgang til Israel og dermed Palæstina. Han ser nu tilbage på de forskellige rejseoplevelser og sit problematiske forhold til Israel.

Separations-barrieren mellem Palæstina og Israel vækker store følelser hos dansk-palæstinensiske Mahmoud Halloum: »Man kan ikke tænke på andet end apartheid og besættelse. Det er helt utroligt, at disse former for adskillelse kan finde sted.« Foto: Privat

LOUISE BOO JESPERSEN lbj@opinionen.dk Forventningerne er høje,

når gruppen af dansk-palæstinensiske unge sætter kurs mod Palæstina. traditionen tro arrangerer den ikke-religiøse forening Palæstinensisk ungdom årlige ture til hjemlandet. Historiske og kulturelle oplevelser står højt på ferielisten, og ifølge Mahmoud Halloum forstår man baggrunden bedre, når man har været i landet. - Medier, venner og familie videregiver et andet billede af Palæstina, end når man ser det med egne øjne, siger den 23-årige jurastuderende. selv har Mahmoud haft stor glæde af rejserne, og der er noget ganske specielt i mødet med de palæstinensiske rødder. som deltager det første år og rejseleder de efterfølgende to er det altid en meget følelsesmæssig oplevelse at sætte fødderne på palæstinensisk jord og se de landsbyer, hvor familien har boet og er flygtet fra. og netop det konfliktfyldte forhold til besættelsesmagten, Israel, sætter sine dybe spor i historien og i rejseoplevelserne. 2012 blev året, hvor Mahmoud sammen med fire andre fra gruppen blev nægtet indrejse til Israel. skønt formålet var ferie i fredeligt samvær med andre unge, blev de afvist af Israel af »sikkerhedsmæssige grunde«. afvisningen og den omfattende chikane i lufthavnen satte en umiddelbar stopklods for flere ture til hjemlandet. Men for Mahmoud er det ikke de negative oplevelser, som hober sig op på rejsekontoen.

At føle man hører til en af de ting, som turene har givet ham og de andre deltagere, er et tilhørsforhold til Palæstina. Det handler om at være forskellige fra den etniske dansker og ikke at være som de andre.

- I Palæstina føler man, at man hører til. Nok er man født og opvokset i Danmark, men der er altid en kulturel og personlig forskel, siger Mahmoud. Heller ikke ferierne i libanon, syrien, egypten og Jordan, som huser palæstinensiske minoritetsgrupper giver den samme følelse. Ifølge Mahmoud er der udpræget chikane og racisme mod palæstinensere i nogle af landene. og de mange flygtningelejre i libanon, hvor over 200.000 palæstinensere opholder sig under trænge kår, bidrager ikke til en palæstinensisk identitet. Omvej før lettelse

Jeg har kunnet vælge mellem det bedste fra hver kultur og sat det sammen til min egen personlige kultur. Det har været en stor fordel, og det finder man ud af, når man er i udlandet.« Mahmoud Halloum

selvom hver tur har gjort båndene til Palæstina stærkere, var første indtryk i 2010 langt fra mindeværdigt. De mange israelske flag i lufthavnen med de blå-hvide farver og Davidsstjernen gav en fornemmelse af at være fremmed. Drømmen om Palæstina og den stærke symbolik i flaget og kulturen var en fjern illusion midt i den hebraiske lufthavn og de talrige sikkerhedstjek. Dog gik der ikke lang tid, før den fremmede følelse blev erstattet af en mere positiv stemning. I alle palæstinensiske byer blev gruppen mødt med åbne arme og en nysgerrighed for deres historie som palæstinensere i udlandet. - Hvor end vi kom hen bød folk os på kaffe, mad eller tag over hovedet, siger Mahmoud og understreger en episode, hvor hele gruppen spiste gratis på cafe. ejeren var imponeret over deres rejse tilbage,

og at de ikke glemte deres baggrund. Det bedste fra to kulturer Især den gavmilde gestus, de mange smil og den generelle åbne og gæstfrie tone har gjort et stort indtryk på Mahmoud. og med begge kulturer helt tæt på – den danske og den palæstinensiske, er han godt klædt på. - Jeg har kunnet vælge mellem det bedste fra hver kultur og sat det sammen til min egen personlige kultur. Det har været en stor fordel, og det finder man ud af, når man er i udlandet, siger Mahmoud. For ham giver turene til Palæstina mere perspektiv på dagligdagen og er med til at styrke hans personlighed og identitet i Danmark. Det er en balance, der for Mahmoud ikke er nem, når man er født og opvokset ét sted og har rødder et andet. - Der, hvor jeg føler mig allermest palæstinensisk, er når jeg er i Danmark. og når jeg føler mig allermest dansk, er det i udlandet, siger Mahmoud. Forskelle og ligheder bliver tydelige i hvert land, hvor den palæstinensiske identitet viser sig. også bedstefaderens historier fra hjemlandet giver en palæstinensisk tilknytning. På den anden side medvirker opvæksten i Danmark til forskelligheder i mødet med Palæstina, netop på grund af dansk kultur og værdier. Følelser får frit løb i Jerusalem en anden ting, som også har

gjort et stort indtryk på Mahmoud, er den hellige al aqsa moske i Jerusalem. Mens byer får nye navne, og palæstinensiske huse bliver overtaget eller jævnet med jorden, består al aqsa moskeen – det tredjehelligste sted for muslimer. Dog har mange palæstinensere ikke adgang til Jerusalem og moskeen på grund af et omfattende system af tilladelser, fysiske forhindringer som separations-barrieren og forskellige hierarkiske borgerrettigheder baseret på bopæl. selv troede Mahmoud, at moskeen var umulig at betræde før besættelsens ophør. Men som dansk statsborger står han uden for reglerne og de begrænsende systemer. - Moskeen er et kæmpe symbol i Palæstina, og uanset hvor i verden, du er, ser man det billede hænge. Det er så utroligt følsomt og stort. alle drømmer om at sætte sine fødder der, siger Mahmoud, der for en stund glemte alt om besættelse og israelske flag. Han uddyber, at denne oplevelse betød noget særligt for alle i grupperne. og netop fordi så mange følelser er i spil, er det vigtigt, at rejsens deltagere ikke tidligere har besøgt landet. På den måde er alle på lige fod og får oplevelser – på godt og ondt – af at være i Palæstina for første gang. Den anden side Med al aqsa moskeen som et af højdepunkterne på turene hører der også en anden side af historien. som en del af den årtier lange konflikt med Israel er de besatte palæstinensiske områder ikke nemme


SAMFUND

1/2013 at færdes i. Det stod klart for både Mahmoud og de andre unge i mødet med checkpoints og den over 700 kilometer separations-barriere rundt på Vestbredden og i Israel. Mens separations-barrieren, eller »Muren« som den bliver kaldt i daglig tale, snor sig ned gennem grænselandet og palæstinensiske områder, adskiller diverse checkpoints ikke blot palæstinensere og israelere, men også palæstinensere fra andre palæstinensere. - Man kan ikke tænke på andet end apartheid og besættelse. Det er helt utroligt, at disse former for adskillelse kan finde sted, siger Mahmoud. Dog var de synlige eksempler ikke de eneste forhindringer, som han skulle forholde sig til. Helt fra starten mærkede Mahmoud og de andre deltagere konflikten på egen krop. De gennemgående sikkerhedstjek i lufthavnen står som det mest tydelige fysiske eksempel. Stemplet som sikkerhedstrussel alle gode gange tre har Mahmoud prøvet de israelske sikkerhedstjek fra top til tå ved landing i tel aviv. andet år slap han igennem efter 8 timers forhør, men tredje gang klappede fælden. efter 18 timers forhør og venten, tre timers bagagetjek og kropsvisitering og en tur på immigrationsafdelingen for fingeraftryk blev Mahmoud nægtet indrejse til Israel. - Man sidder til afhøring i et lo-

OPINIONEN 9

kale med andre palæstinensere, aktivister og folk, der tror på islam. Det får en til at tænke, at det er systematisk, at det er chikane, og at det her bare er besættelsen, siger Mahmoud, som tilføjer, at en af de andre fra gruppen fik sin mailkonto hacket i samme tidsperiode, som han sad til forhør. et lignende eksempel skete sidste år, hvor den eneste pige fra gruppen med tørklæde blev tvunget til at åbne sin mailkonto for israelsk sikkerhedstjek. Mahmoud forklarer, at følelsen af at være kriminel uden at have gjort noget galt er psykisk hårdt, nedladende og ydmygende på samme tid. Især fordi den endelige begrundelse fra Israels side var ”sikkerhed”. Men præcist hvorfor ville de ikke uddybe. Det tilbagevendende paradoks efter stregen i den sorte bog er Mahmoud klar over, at risikoen for at blive afvist igen er stor. og det kan synes mærkværdigt, at han er klar til at gå igennem mere ydmygelse og chikane. - Kærligheden til mit hjemland er større, end hvad de nogensinde kan gøre mig. Jeg vil helt sikker prøve igen, men det bliver ikke nemt og problemfrit, siger Mahmoud. Han har dog ingen planer om at arrangere ture igen som rejseleder. risikoen er for stor. og det er en situation, som Mahmoud hverken kan eller vil sætte andre i. z

Dansk-palæstinensere fra foreningen Palæstinensisk Ungdom møder deres rødder på dannelsesrejse til Palæstina. Foto: Privat

Ny-Dansk ungdomsråd går til valg

Der skal vælges nye medlemmer til Ny-Dansk Ungdomsråd, og hvis du interesserer dig for inklusion, medborgerskab og demokratisk deltagelse, der er til gavn for danske unge, så er det dig, der skal stille op for at gøre en forskel. MARC WACKER mw@opinionen.dk 14 nye medlemmer skal på en

konference i weekenden 8.-10. marts 2013 vælges til Ny-Dansk ungdomsråd, der en del af Dansk ungdoms Fællesråd (DuF). Potentielle kandidater stiller op til Ny-Dansk ungdomsråd 2013 ved at udfylde og indsende en ansøgning, som findes på rådets hjemmeside. Derefter udvælger DuF og social- og Integrationsministeriet i

fællesskab de 50 bedst kvalificerede ansøgere. Kandidaterne kommer med på en valgkonference, der foregår i Haslev 8.-10. marts 2013. På konferencen vælger de 50 deltagere selv, blandt hinanden, hvilke 14 der skal vælges til Ny-Dansk ungdomsråd. alle unge mellem 16 og 28 år kan søge om at komme med. Formanden takker af afgående formand Natasha al-

Hariri for NDu takker af for et begivenhedsrigt år, og hun opfordrer danske unge på tværs af hudfarve, køn og baggrund til at engagere sig i rådets arbejde. - Det er med tungt hjerte, jeg snart tager afsked med Ny-Dansk ungdomsråd. Det har været et fuldstændig fantastisk år, hvor jeg har fået lov til at arbejde med så mange forskellige og spændende mennesker. at få lov til at få en fod indenfor politik på lige præcis denne måde, er en gave, siger Natasha al-Hariri og uddyber:

- Det næste år vil byde på ufatteligt mange spændende udfordringer, herunder især kommunalvalget. Vi har en udfordring hvad dette angår, da statistikkerne viser, at især nydanske unge halter bagud med stemmeprocenten. - Jeg vil derfor opfordre alle, der brænder for demokrati, fællesskab og ansvar at ansøge om at komme med i Ny-Dansk ungdomsråd. Vi

har brug for unge mennesker med hjertet på det rette sted og lysten til at gøre en forskel. Ny-Dansk ungdomsråd rummer alle, uanset etnicitet og religion, slutter hun. Hvis du vil med på Ny-Dansk ungdomsråds valgkonference, skal du senest d. 9. februar kl. 12.00 indsende din ansøgning og et portrætfoto til ds@duf.dk. z

TRIFALLA EFFEKTIV FORDØJELSE OG VÆGTTAB TRIFALLA styrker en effektiv fordøjelse og modvirker oppustethed samt både hård og tynd mave.

TRIFALLA SPECIAL Kontinuitet og Regelmæssighed Modvirker vedvarende hård og træg mave. Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.human-balance.dk

Se mere på www.human-balance.dk Human Balance - Tlf. 70 25 55 66

Disse unge blev sidste år valgt ind i Nydansk Ungdomsråd. Næste år kan det blive dig, der gør en forskel i rådet. Foto: Nydansk Ungdomsråd.


10 OPINIONEN SAMFUND

HELENE CHRISTENSEN hc@opinionen.dk I toppen af lygtepælene

hænger store bedstemorlampeskærme i forskellige farver. røde, grønne og lilla udsmykker de den tidligere tvangsarbejdsinstitution »sundholm« på amager, som i dag rummer en lang række initiativer og institutioner. De historiske bygninger huser alt fra et jobcenter og et kunstnerkollektiv til en børnehave og en natcafé, hvor man kan opholde sig og overnatte som hjemløs. ud over alt det andet er sundholm nemlig først og fremmest hjemsted for et stort antal hjemløse. og det har det været i umindelige tider. Dette er baggrunden for, at der i november 2012 blev indviet

For mig handler det i virkeligheden om at tillade et sted. At sige: »her er det legalt at være hjemløs« Mette Prag, projektleder for Sundholmskvarterets Områdeløft.

endnu et projekt på sundholm. Det nye tiltag, der er blevet døbt rabalderstræde efter den gamle Gasolin-klassiker, sigter nemlig på at skabe et rum, hvor netop sundholms hjemløse beboere kan føle sig hjemme. også selvom de bor midt i det offentlige byrum. På pladsen foran og rundt omkring natcaféen er der således blevet opstillet nogle hvide skærme med tilhørende sidde- og plantekasser. De hjemløse selv har været med til at designe og fremstille skærmene i samarbejde med blandt andet projekterne sundholmskvarterets områdeløft og sundholms Venner. skærmene skal give de hjemløse læ mod såvel vind og vejr som de offentlige omgivelser, man som hjemløs lever i hver eneste dag. En udendørs dagligstue For Mette Prag, der er projektleder for sundholmskvarterets områdeløft, handler rabalderstræde netop om at give plads til de hjemløse på sundholm. Hun fortæller, at de mange nye aktiviteter i området nemlig truer med at fortrænge de hjemløse. - Da man for eksempel byggede en børnehave her, fjernede man et sted, hvor de hjemløse sad før. og det sker også forskellige an-

Hjemme i det offentlige rum De fleste har fra tid til anden brug for at trække sig tilbage og være helt sig selv. Men for de mange hjemløse, der i København og resten af landet bor og lever i det offentlige byrum, er dette ikke en mulighed. På Sundholm på Amager har man dog tænkt i alternative baner og skabt Rabalderstræde – et skærmende helle for hjemløse.

Foto: HeleNe CHrIsteNseN

En udendørs dagligstue til brug for de hjemløse beboere på Sundholm. Foto: Helene Christensen.

1/2013

dre steder, så de hjemløse bliver faktisk trængt inde i deres eget hjem. Det er det, der er udgangspunktet for rabalderstræde, forklarer hun. Derfor skal rabalderstræde ifølge Mette Prag fungere som en slags dagligstue for de hjemløse. et sted, hvor man ligesom i en privat stue ikke skal begrunde sin opførsel eller argumentere for sin ret til at være til stede. - Vi spurgte os selv, om der ikke er et eller andet område her i sundholm, hvor vi kan sige, at her er det i orden at være hjemløs? Hvor man gerne må være hjemløs og opføre sig som en hjemløs og være social sammen med sine venner? Hvor er det i orden at have sin hjemløse-dagligstue? og så kom ideen til det her projekt, som er skabt i en dialog med brugerne, fortæller hun uddybende om visionerne bag rabalderstræde. og samspillet mellem de hvide skærme på jorden og de farvede bedstemorlampeskærme i lygtepælene giver da også rabalderstræde en særlig dagligstuevibe – om end en anderledes og udendørs én af slagsen. - For mig handler det i virkeligheden om at tillade et sted. at sige: »her er det legalt at være hjemløs«, fastslår Mette Prag og tilføjer, at rabalderstrædeprojektet er blevet mødt med positiv respons fra rabalderstrædes brugere. - Én af reaktionerne har været, at de hjemløse følte sig respekteret. For en gangs skyld var der nogen, der lavede noget for dem. ellers er det jo altid de unge eller de smarte, der skal have noget, siger hun med en skælmsk undertone. Fællesmenneskeligt behov også Øystein leonardsen, projektchef for sundholmskvarterets områdeløft, understreger, at rabalderstræde er ment som et hellested for de hjemløse. Projektet skal, som han siger, »opfylde et behov, vi alle sammen har. Bare i en anden ramme«. - Formålet med at etablere skærmede byrum på sundholm opstod i erkendelse af, at hjemløse ligesom alle os andre har brug for at have nogle heller i tilværelsen. steder hvor man kan lukke døren og være sig selv. Det gør vi andre ved at gå ind i vores lejlighed eller vores hus, sætte os i sofaen, trække benene op og drikke en kop te, forklarer han og fortsætter: - Det behov for at kunne være privat og for at kunne være et sted, hvor man ikke skal diskutere eller forhandle, om man må være der, det behov har vi jo alle sammen. også hjemløse. Forskellen er bare, at de hjemløse ikke har en dør at lukke. De har kun gaden. z


11 OPINIONEN SAMFUND

1/2013

Drengene her smiler ikke for sjov. Halvdelen af dem vandt nemlig enten turneringen som hold eller gik hjem med en individuel hæder for godt spil. Foto: Coppa di Calcio

MARC WACKER mw@opinionen.dk Børn fra tre bydele i Køben-

havns Kommune spillede søndag den 30. december fodboldturneringen ’Coppa di Calcio’ (FodboldCup på italiensk) arrangeret af »FerieCamp-initiativet« i Boblehallen på Vesterbro. Børnene var i alderen 7 til 15 år og fra hhv. Nørrebro, tingbjerg og amager, og der blev spillet i to aldersgruppepuljer med tilhørende finalerunder, mens musikken drønede fra højtalerne, og tilskuerne heppede. FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kulturog idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge i København. Der er FerieCamp i områderne amager, Bispebjerg, Husum, tingbjerg og Ydre Nørrebro. Hoved- og medarrangør af ’Coppa di Calcio’, Halmat Faridoon, fortæller om arrangementet: - Vi har holdt FerieCamp for drengene fra amager i flere år, men det er første gang, vi holder den her turnering, hvor vi har samlet de forskellige bydele, der deltager i FerieCamp i kampen om at blive de bedste i København. to piger var med fra Nørrebro, men ellers bestod resten af fodboldfesten af unge håbefulde og dygtige drenge på jagt efter 1. præmien – nogle med nærmest overjordisk dygtighed i smarte driblinger og pasninger, andre med et gyldent arbejdsraseri, og de hold, der kunne mestre begge dele, vandt. Meget fortjent kunne henholdsvis tingbjerg for de yngste og Nørrebro for de ældste lade sig hylde som vindere af turneringen, og blandt præmierne til både hold og individuelle spillere var sportstasker, fodbolde, dvd-film, adidas-t-shirts med Messi-logo, drik-

Hallen boblede af spilleglæde Dagen før nytårsaften blev unge superteknikere fra Tingbjerg og »Nørrebros udvalgte« vindere af street fodbold-turnering ’Coppa di Calcio’ i Boblehallen på Vesterbro.

Tunc fra Amager spillede en god turnering i den yngste pulje. Det var desværre ikke nok til at vinde turneringen, som blev vundet af et dygtigt Tingbjerg-mandskab. Foto: Coppa di Calcio

Live in Action: Amager mod Tingbjerg i den yngste pulje. Achmed til venstre og Faesal i orange trøjer stormer mod Tingbjergs mål. Foto: Coppa di Calcio

kedunke og meget mere. Halmat Faridoon delte efterfølgende roser ud til de unge talenter. - Der hviler et stort ansvar på drengenes skuldre, da de selv har udtaget holdet, og de står selv for udskiftninger, forklarer han. - Det gør, at de bl.a. lærer at klare sig kollektivt og fælles finde de bedste løsninger uden, at "de voksne" blander sig, og det synes jeg, ungerne har klaret rigtig godt, siger Halmat Faridoon og smiler stolt. z


12 OPINIONEN Tema: Ungdomsuddannelse

1/2013

En ny rapport fra AE viser, at unge uden uddannelse har langt sværere ved at finde beskæftigelse end unge med en hue fra en af ungdomsuddannelserne. Foto: Colourbox

MARC WACKER mw@opinionen.dk Unge uden uddannelse vil

det få det endnu sværere på fremtidens arbejdsmarked, fordi der ikke længere er brug for ufaglært arbejdskraft. en nyligt udgivet rapport udarbejdet af arbejderbevægelsens erhvervsråd, konkluderer, at næsten 82 procent af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken kun har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. senioranalytiker erik Bjørsted, der sammen med Jes Wilhelmsen står bag undersøgelsen, forklarer den kedelige tendens, der skaber en direkte sammenhæng mellem lav uddannelse og manglen på beskæftigelse. - Krisen har været hård ved de ufaglærte. af de 65.000 unge, som i løbet af krisen har fået stukket en fyreseddel i hånden, har over halvdelen af dem ikke nogen uddannelse udover folkeskolen, siger erik Bjørsted. Det resulterer i, at de unge får en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, og erik Bjørsted mener, at mere håndholdt hjælp til de unge kan være vejen frem og ud af ledighed. - Konkret er der behov for at bruge ressourcer på at overvåge de unge – særligt i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, hvor der er mange, der påbegynder en uddannelse, men samtidig også er mange, der falder fra igen, mener han. - Der kommer til at mangle faglært arbejdskraft og folk med videregående uddannelser. Det bliver

Ingen uddannelse - intet job Tema: Krisen og udviklingen i samfundet gør, at mange arbejdsløse unge står uden job, fordi de ikke har en uddannelse. Vi kan ikke leve med at tabe en generation på gulvet. Det går selvfølgelig værst udover den unge selv, men det rammer også hele samfundet.«

altså svært at begå sig på arbejdsmarkedet, hvis man ikke har en uddannelse, for behovet for ufaglærte falder, og virksomhederne søger specialiseret arbejdskraft, siger erik Bjørsted.

tabt på gulvet, forudser erik Bjørsted. Børne- og undervisningsordfører for socialdemokratiet på Christiansborg, troels ravn mener, at regeringen med nye tiltag kan dæmme op for problemet med stor ledighed blandt unge. - Vi skal tage hånd om de unge og sørge for, at de enten er i gang med en uddannelse eller er på arbejdsmarkedet. De unge skal opkvalificeres, og med sin kickstart, skattereform, Grøn omstilling, Boligaftale mm. skaber regeringen 40.000 nye job i 2012-2014, fortæller troels ravn og understreger: - Vi kan ikke leve med at tabe en generation på gulvet. Det går selvfølgelig værst udover den unge selv, men det rammer også hele samfundet, siger han.

Få en uddannelse

De unge skal motiveres

Konklusionen er ifølge erik Bjørsted, at uddannelse er tidens bedste svar på de unges kvaler med arbejdsløshed. - De sidste 20 år har Danmark mistet ca. 370.000 ufaglærte job, og det er en tendens, som vil fortsætte. Virksomhederne har brug for mere specialiseret arbejdskraft og de unge, som ikke har en uddannelse i bagagen udover folkeskolens afgangseksamen risikerer at blive

senioranalytiker erik Bjørsted vurderer, at op mod 9 millioner europæiske unge under 30 år er arbejdsløse. De tal er ikke ukendte for politikerne på Christiansborg, og Venstres børne- og undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, forstår godt, at danske unge er demotiverede. - ungdomsarbejdsløsheden er et stort problem, og jeg forstår godt, at nogle unge har svært ved

Troels Ravn, børne- og undervisningsordfører, Socialdemokratiet.

at finde motivationen, når der er ringe jobmuligheder - også selvom man har færdiggjort en uddannelse, siger Peter Juel Jensen. Han mener, at problemet bl.a. opstår, fordi der ikke stilles krav til de unge. - Det er paradoksalt, at mange forlader folkeskolen uden at kunne læse eller regne, og vi skal stille yderligere krav til de unge. De må ikke fuldføre 10 års skolegang uden at have de nødvendige færdigheder i fag som dansk, matematik og engelsk, konkluderer Peter Juel Jensen. Skræddersyet hjælp ligesom erik Bjørsted mener også den socialdemokratiske ordfører troels ravn, at de unge skal have mere skræddersyet hjælp til at komme videre i beskæftigelse eller uddannelse. - Hvis jeg sad overfor de unge, ville jeg sammensætte en individuel handlingsplan for den enkelte. De unge skal have håndholdt hjælp, der tager hensyn til den enkeltes situation, så han eller hun kan komme i gang med en uddannelse eller få et arbejde, siger troels ravn. Ifølge ham er tendensen med stigende arbejdsløshed blandt helt unge alarmerende, men samtidig

mener han, at ressourcerne og den faglige kompetence i kommunerne og på jobcentrene til at hjælpe de unge tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse er på plads. - Inden for området Børn og undervisning sætter vi målrettet og helhedsorienteret ind. Vi gør det muligt for kommunerne at skabe bedre normeringer og kvalitet i dagtilbudsområdet, vi giver et fagligt løft til folkeskolen, og vi sikrer unge på erhvervsuddannelserne praktikpladser, siger han. en løsning på arbejdsløshedsproblemet kunne ifølge troels ravn være, at vejledningen i højere grad skræddersyes til den enkeltes behov. Talegeneration skal selv tage fat Peter Juel Jensen bakkes op af ungdomsuddannelsesvejleder ved Herlev Kommune, Mette Kofoed. Hun arbejder til dagligt med særligt marginaliserede unge, der ikke er i beskæftigelse, og hun oplever ofte, at misbrug og manglende forældreopbakning gør, at de unge har svært at finde og bibeholde en studieplads eller et arbejde. Hun mener dog også, at nutidens unge generelt har svært ved at hanke op i sig selv og komme i gang. z


Niels Brocks erhvervsuddannelser

TAG EN ERHVERVSUDDANNELSE OG BLIV KLAR TIL ET FEDT JOB Læs mere på brock.dk/eud

HUSK VORES ÅBENT HUS MANDAG 4. FEBRUAR

Scan og se en video om livet på Niels Brock


14 OPINIONEN Tema: Ungdomsuddannelse

1/2013

Efter folkeskolen havde Khalil Almasri ikke lyst til at fortsætte ad den boglige vej. Derfor valgte han at starte på teknisk skole, og i 2009 blev han udlært møbelsnedker. Foto: Helene Christensen.

Af med læsebrillerne, på med arbejdstøjet For Khalil Almasri var der ikke meget at rafle om, da han i sin tid skulle vælge en ungdomsuddannelse. Han havde fået nok af stillesiddende læsning og ønskede at bruge sine hænder og sit kreative gen. I dag er han udlært møbelsnedker og i gang med at opbygge sin egen virksomhed.

HELENE CHRISTENSEN hc@opinionen.dk 24-årige Khalil Almasri læner

sig tilbage og tager en meget kort tænkepause, før han fortæller, hvorfor han for år tilbage valgte teknisk skole frem for de andre ungdomsuddannelser. For der var en ganske klar grund. - Jeg var træt af at læse, og jeg ville gerne bruge hænderne. Jeg er praktisk anlagt og synes, man skal gøre det, man er god til. Jeg var ret sikker på, at det skulle være en håndværkeruddannelse, men lige

Jeg var træt af at læse, og jeg ville gerne bruge hænderne. Jeg er praktisk anlagt og synes, man skal gøre det, man er god til. Jeg var ret sikker på, at det skulle være en håndværkeruddannelse, men lige præcis hvilket håndværk var jeg ikke klar over« Khalil Almasri, møbelsnedker præcis hvilket håndværk var jeg ikke klar over, siger han. Khalil fortæller dog, at også arkitektfaget trak i ham dengang, han skulle vælge sin uddannelsesvej. - Jeg har altid vidst, at jeg skulle noget kreativt. så det var mere vejen til at udføre det kreative, jeg var i tvivl om – om det skulle være at tegne eller at bygge, fortsætter han

har da godt nok også stået nogle dage og bandet det langt, langt væk. Men sådan tror jeg, alle har det med det, de laver, siger han og peger blandt andet på samværet med de andre lærlinge på lærepladsen som et plus ved uddannelserne på teknisk skole.

og understreger, at det var hans læsetræthed, der fik ham til at droppe arkitektdrømmene. For i sidste ende var det de kreative muligheder og det praktiske håndelag på teknisk skole, der tiltrak Khalil. Gymnasiet og den mere bogligt orienterede vej røg altså i svinget, og efter folkeskolen startede Khalil på teknisk skole i Hillerød. Han valgte møbelsnedkeruddannelsen og blev udlært i august 2009. Khalil fremhæver sin sløjdlærer fra folkeskolen som en vigtig brik i dette valg. Khalil havde nemlig lavet møbler i sløjdlokalet, og sløjdlæreren, som han havde et godt forhold til, gav ham et kærligt skub i denne retning. - Jeg fandt min egen vejleder, griner Khalil.

Godt begyndt – men ikke færdig

Ét skridt ad gangen I dag bor Khalil på en gammel gård lidt uden for Hillerød. De ydre rammers landlige ro har dog ikke sat sit præg på resten af Khalils liv. Han ligger nemlig ikke på den lade side, men har haft hænderne fulde, siden han blev udlært. Khalil har blandt andet startet sin egen møbelsnedkervirksomhed, Møbel-Focus, med værksted i én af gårdens længer. Derudover har han været en tur i militæret, og senest er han begyndt at uddanne sig til møbelpolstrer. en uddannelse som han nu er blevet nødt til at lægge på hylden fra begyndelsen af 2013 for at få tid til de opgaver, han får i sit firma. Da Khalil startede på møbelsnedkeruddannelsen, var alt dette dog ikke en del af planen. Dengang havde han nemlig ikke en færdig forestilling om eller et forkromet overblik over, hvad uddannelsen skulle føre til. Han har, som han si-

24-årige Khalil Almasri har indrettet et møbelsnedkerværksted i en længe på en gammel gård lidt uden for Hillerød. Herfra driver han sin møbelsnedkervirksomhed Møbel-Focus. Foto: Helene Christensen.

ger, taget det, som det kom. - Jeg startede uden at have en idé om målet. Det var faktisk mest for at holde mig i gang, fortæller han og fortsætter med et smil: - Men så begynder man og finder ud af, at man er god til det. og så kan man se principperne i, hvorfor tingene er, som de er – hvorfor man sætter et hængsel dér og ikke dér. Når man begynder at opfatte det og finder ud af, at man kan finde ud af det, og at folk gerne vil

købe det, man laver, så er det jo en kæmpe anerkendelse og bekræftelse af ens arbejde. Khalil er dog ikke i tvivl om, at han kunne have valgt andre uddannelsesveje - for eksempel en gymnasial udannelse eller en karriere i militæret. Men langt størstedelen af tiden har han været glad for sit uddannelsesvalg, selvom han ikke lægger skjul på, at det indimellem har været drøjt. - Det vil jeg sige, at jeg har! Jeg

selvom Khalil har været udlært møbelsnedker i et par år nu, er han langt fra færdig med at sigte efter nye mål i fremtiden. - Jeg er hverken halvt eller helt færdig. Min virksomhed har ikke fået nogen vinduer endnu, og det siger jo det hele, siger han grinende og hentyder til sit værksted, hvor han endnu ikke har haft tid til at sætte vinduer i. og det har givet anledning til nogle rigtig kolde arbejdsdage i vinterhalvåret. Khalil fortsætter i en mere alvorlig tone: - Jeg skal have bygget mit firma op og forhåbentligt have mig en lærling og en ansat. Det er håbet nu. en anden drøm er at designe sine egne møbler. Men det er en drøm, der ifølge Khalil ligger rigtigt langt ude i fremtiden. - Det vil jeg meget gerne, men det er svært. Der er så mange, der drømmer om det og laver nogle rigtigt fede ting. så det er svært at følge med – også tidsmæssigt. Men det kunne være rigtigt fedt at lave en linje af et eller andet, siger Khalil, mens han peger på et karlekammerskab i massivt egetræ, som han selv har designet og fremstillet. - Men det er jo noget, som alle drømmer om, og så drømmer de om det til pensionsalderen, konkluderer Khalil med et pragmatisk smil. z


1/2013

Tema: Ungdomsuddannelse

OPINIONEN 15

HF-STUDENT OM TO ÅR? Kom til orienteringsaften HF er et rigtigt og vigtigt valg for den modne og målrettede elev, som efter folkeskolen har gået i 10. klasse, på efterskole, har arbejdet eller har været i gang med en anden uddannelse. Besøg Region Hovedstadens HF-kurser, og find ud af om dine forventninger og ønsker matcher vores. Du behøver ikke tilmelde dig – bare mød op.

Hvad skal jeg dog vælge? For mange af de ældste folkeskoleelever er det allerede 1. marts tid til at søge ind på en ungdomsuddannelse, hvis man ønsker at begynde efter sommerferien. Her er fem gode råd til dig, som skal vælge en ungdomsuddannelse. 1. søg viden. Find ud af, hvad dine egne interesser er, og hvad du selv er god til. søg derefter ungdomsuddannelser som gymnasier, erhvervsskoler, kreative uddannelser, politiet og hæren eller andet, som matcher dine ønsker. 2. tal med dine venner og skolekammerater, som måske går med samme overvejelser som dig og rådfør dig også med din familie, dine lærere og dit generelle netværk, så du kan blive klogere på, hvilken uddannelse, der passer til dig. Ønsker du f.eks. at fortsætte din skolegang med dine klassekammerater eller kæresten fra folkeskolen på det lokale gymnasium, eller vil du hellere søge ind på en uddannelsesinstitution, hvor du ikke kender nogen og kan starte på en frisk? 3. søg på uddannelsesinstitutionernes hjemmeside eller kontakt studievejlederen på din skole eller ved det studiested, du

overvejer og undersøg, om du kan klare kravene til optagelse. Hvis ikke, må du kigge dig om efter alternative uddannelser eller undersøge, hvordan du ellers kan kvalificere dig til drømmestudiet. 4. Der er altid en ny og videregående uddannelse, et arbejdsmarked eller et sabbatår at tage stilling til bagefter, man har fået sit studenterbevis. Vær derfor klar over, hvilke kompetencer din ungdomsuddannelse giver dig på længere sigt. også selvom det kan virke langt væk i fremtiden og svært at vide, hvad man vil om 10 år! 5. tag springet og sørg for at søge ind inden deadline! Kilde: www.ug.dk Prøv evt. også uddannelsesGuidens elektroniske hjælpeprogram »uddannelses-vælgeren«, som hjælper dig med at vælge din ungdomsuddannelse på: www.ug.dk. z

Frederiksberg HF-kursus Mandag d. 21. januar kl. 19.30 Sønderjyllands Allé 2, 2000 Frederiksberg www.frberg-hf.dk

HF-Centret Efterslægten Mandag d. 4. februar kl. 19.30 Hyrdevangen 62, 2400 København NV www.hfc.dk

Herlev Gymnasium og HF Mandag d. 21. januar kl. 19.30 Højsletten 39, 2730 Herlev www.herlev-gym.dk

Hvidovre HF & VUC Mandag d. 4. februar kl. 19.00 Åmarksvej 1, 2650 Hvidovre www.vucha.dk

HF & VUC Nordsjælland/Hillerød Mandag d. 28. januar kl. 19.00 Milnersvej 40, 3400 Hillerød www.vucns.dk

Gentofte HF Tirsdag d. 5. februar kl. 19.30 Dahlénsstræde 5, 2820 Gentofte www.ghf.dk

Københavns åbne Gymnasium Mandag d. 28. januar kl. 19.30 Sjælør Boulevard 133, 2500 Valby www.kg.dk

Tårnby Gymnasium & HF Tirsdag d. 5. februar kl. 19.30 Tejn Allé 5, 2770 Kastrup www.tgy.dk

Hvidovre Gymnasium & HF Tirsdag d. 29. januar kl. 19.30 Blytækkerporten 2, 2650 Hvidovre www.hvidovregymnasium.dk

VUC Lyngby Tirsdag d. 5. februar kl. 19.00 Nybrovej 114, 2800 Kgs. Lyngby www.vuclyngby.dk

Det frie Gymnasium Onsdag d. 30. januar kl. 19.30 Møllegade 26, 2200 København N www.detfri.dk

Amager HF & VUC Onsdag d. 6. februar kl. 19.00 Sneserevej 10, 2770 Kastrup www.vucha.dk

HF &VUC Nordsjælland/Helsingør Onsdag d. 30. januar kl. 19.00 Gurrevej 90, 3000 Helsingør www.vucns.dk

VUC Vestegnen Onsdag d. 6. februar kl. 19.00 Gymnasievej 10, 2620 Albertslund www.vucvestegnen.dk

Københavns VUC Torsdag d. 31. januar kl. 19:00 Vognmagergade 8, 1120 København K www.kvuc.dk

Vi ses! Husk ansøgningsfrist 1. marts!

www.hf2kbh.dk


16 OPINIONEN Tema: Ungdomsuddannelse

1/2013

Panelet denne aften bestod af (fra venstre): Nihad Hodzic, Niels Egelund, Uffe Alici Pedersen, Lone Junker og Mark Grossmann. Foto: Sammenslutningen af Unge Muslimer.

Debat i Vollsmose: »Har fædrene svigtet?« Hvem har svigtet de unge drenge med anden etnisk baggrund? Det forsøgte et byrådsmedlem, en folkeskolelærer, en professor i pædagogik og en talsmand fra en muslimsk forening at svare på under en debat i Odense-forstaden Vollsmose afholdt af »Sammenslutningen af Unge Muslimer«. ASEM ELGHIOUANE ae@opinionen.dk »En bekymrende tendens«.

sådan beskrev foreningen sammenslutningen af unge Muslimer (suM) den problematik, der er til debat i aften i Vollsmose. Men plads til sjov bør der også være. Panelet når knap at sætte sig ned, før en af de mange muntre kommentarer falder fra byrådsmedlem i odense Kommune Mark Grossmann fra partiet Venstre. - Nåh! For første gang skal jeg vist være til venstre for lone, siger han til de fremmødtes morskab, og henviser til sin sidekvinde. lone Junker er folkeskolelærer på rosengårdskolen i odense, og har i mange år har været både kollega til og underviser for dem, der er objektet for aftenens debat: De nydanske fædre. Hun lægger ud med at bekræfte Mark Grossmanns fordom om hende. - Jeg er socialist, erklærer hun og fortsætter: - og jeg synes, at det er en katastrofe, at vi her i landet ikke prioriterer modersmålsundervisningen nok. Dansk Folkepartis nationalkonservative tilgang til tingene gælder desværre stadig, og... Hun bliver afbrudt af det skarpe byrådsmedlem til venstre for hende. Mark Grossmann skælder

Man kan meget tidligt lokalisere problemerne, men myndighederne griber ikke ind. Vi ved, at familier fra visse lande er bedre ressourcemæssigt rustet til at hjælpe deres børn frem end familier fra andre lande.« Niels Egelund, professor i pædagogik fra Aarhus Universitet

ud:

- Nej, nu stopper vi! Kan vi ikke nok debattere det her emne seriøst og for en gangs skyld lade være med at nævne Dansk Folkeparti? Det var da helt utroligt. Dét parti er nok det eneste parti, der kan få reklame ved samtlige debatter om alt muligt uden at være repræsenteret i panelet. »Hvordan gør vi problemet værre?« omkring 30 mennesker var mødt frem til debatten denne tirsdag aften i odense. De fleste var lokale Vollsmose-borgere, som engagerede sig i debatten og stillede spørgsmål. ordstyreren uffe alici Pedersen var selv inviteret af sammenslutningen af unge Muslimer. Han forklarede, at emnet omkring svigtet fra de nydanske fædre og unge minoritetsdrenges læsevanskeligheder har været meget oppe i medierne, og at det derfor var meget relevant at tage det op. et af hans mange spørgsmål til panelet var: - Indimellem er det godt at vende tingene lidt på hovedet. Hvis meningen nu var, at vi skulle gøre problemet med de nydanske fædre endnu værre - og ikke bedre, hvad burde man så gøre?

Publikum er noget overrasket over spørgsmålet. Mark Grossmann har tidligere været politimand i Vollsmose, og har derfor et kendskab til de etniske miljøer og fædrene deriblandt. Han snupper ordet som så mange andre gange i debatten: - Ja, såh burde man godt nok tage og oprette mange flere fædreklubber, hvor de allesammen kan sidde ned, have det dårligt sammen og beklage sig over, hvor dårligt det går med økonomien og familien. Professor i pædagogik fra aarhus universitet Niels egelund afbryder og supplerer: - Jah, og mens man er i gang kan man også oprette nogle mødreklubber også. så kan det da kun gå helt galt, siger han - igen til publikums store morskab. Han slår over i en seriøs tone, og forklarer, at problemet med de unge nydanske drenges læsevanskeligheder mere handler om forældrenes uddannelsesbaggrunde end, at de er tosprogede. - Man kan meget tidligt lokalisere problemerne, men myndighederne griber ikke ind. Vi ved, at familier fra visse lande er bedre ressourcemæssigt rustet til at hjælpe deres børn frem end familier fra andre lande. Man burde eksempelvis indføre tvungen vuggestue, for det

kan præge børnenes sprog mere, at de hører og taler dansk fra barnsben. »Vær en bro mellem etniske miljøer og myndigheder« en af de aktive piger fra den relativt nye forening suM spørger panelet, hvad man kan gøre i det frivillige for at afhjælpe problemerne. Nihad Hodzic, der er talsmand for Muslimer i Dialog (MID) forklarer, at man som en frivillig forening med rødder i de etniske miljøer kan bruge sin status med et ben i hver lejr til at mægle mellem baglandet og myndighederne. - Forældrene er ikke en del af problemet, men en del af løsningen. Det skal de blive klar over. og det kan I hjælpe dem med. Brug jeres ekspertviden inden for de etniske miljøer til at være en bro mellem dem og kommunen eksempelvis. Med de ord sluttede debatten i det konstruktive. alle i salen var i hvert fald enige om, at det var en god begyndelse at debattere de nydanske fædres rolle og de etniske minoritetsdrenges læsevanskeligheder internt og med inddragelse af andre samfundsaktører. z


du kan nå det endnu

Start på et af vores 37 grundforløb efter juleferien Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør, brolægger, boligmonterings-uddannelsen, byggemontagetekniker, bygningsmaler, flisemontør, gulvlægger, murer, snedker, tømrer, VVS Bygnings- og brugerservice Ejendomsservice-tekniker, serviceassistent, sikkerhedsvagt Medieproduktion Film- og tv-produktionstekniker, fotograf, grafisk tekniker, mediegrafiker, skiltetekniker, web-integrator

02851

Læs mere på www.kts.dk eller ring på 3586 3586

Produktion og udvikling Butiksguldsmed, CNC-tekniker, guld- og sølvsmed, industritekniker, klinisk tandtekniker- assistent, laboratorie-tandtekniker, metalsmed, produktør, støberitekniker, teknisk designer, værktøjsmager Strøm, styring og it Elektriker, industrioperatør, procesoperatør teater-, udstillings- og eventtekniker


18 OPINIONEN Tema: Ungdomsuddannelse

1/2013

Vesterborg Efterskole ligger i grønne omgivelser midt på Lolland, som typisk er langt væk fra elevernes fødeby, familie og normale omgangskreds. Foto: Vesterborg Efterskole

MARC WACKER mw@opinionen.dk På Vesterborg Efterskole gør man op med forkælede ’mors dreng’-fornemmelser, dårlige undskyldninger og lave karaktergennemsnit, fordi eleverne selv får en stor del af ansvaret for at dygtiggøre sig både fagligt og socialt. Det mener 15-årige Firat Yesilgul og olcay turkoglu, der begge er elever i 9. klasse på Vesterborg efterskole. oprindeligt kommer de to drenge fra henholdsvis odense og slagelse og har kurdisk og tyrkisk baggrund ligesom de fleste af de andre 52 elever på skolen. skolen ligger mellem marker, en stor sø og... - ja, det er vist alt der er - ved Maribo på det sydligste af sjælland, hvor der er langt til indkøbscentret, togstationen og kammeraterne i hjembyen. Det er noget, der kræver tilvænning. - Man skal vænne sig til, at man er langt væk hjemmefra, og at der f.eks. heller ikke går nogen piger her, men vi støtter hinanden og motiverer hinanden, og vi har et godt sammenhold, siger Firat Yesilgul. Åben for alle, men... skolen blev oprettet i 2008, og samtlige medlemmer af bestyrelsen og lærerne har tyrkisk baggrund, men har taget deres faglige uddannelse i Danmark. Der er plads til 63 elever på 8. og 9. klassetrin, og forstander Yurdal Cicek understreger bestemt, men grinende, at Vesterborg efterskole er for både drenge og piger uanset national eller religiøs baggrund. - Vi er en gymnasieforberedende efterskole, som er åben for alle, men i år har vi 52 elever, og det er alle drenge, fortæller han. Han giver sit bud på, hvorfor der ikke går nogen piger på skolen. - efterskolen er en dansk tradition, men børnenes forældre er vant til tyrkiske kostskoler, hvor drenge og piger er adskilt, og det kan være en grund til, at mange forældre ikke er klar til at lade deres pige gå her, forklarer Yurdal Cicek, som ønsker at gøre Vesterborg efterskole til en multikulturel skole for alle.

Et multikulturel springbræt for »mors drenge« Sidste år blev Vesterborg Efterskole kåret som den fjerdebedste efterskole i landet, og ifølge forstanderen og eleverne selv skyldes succesen struktureret lektielæsning, ansvar for egen læring og et godt kendskab til den enkelte elevs baggrund og behov blandt lærerne. mænd, konkluderer Yurdal Cicek stolt. Starter på ny

På Vesterborg forsvinder elevernes 'mors dreng'-attituder, og de får løftet deres karaktergennemsnit til gymnasiestandard. I midten med armen om sin kammerat er det 15-årige Firat Yesilgul. Foto: Vesterborg Efterskole.

Ingen problembørn Yurdal Cicek fortæller samtidig, at Vesterborg efterskole primært har fokus på at give eleverne et fagligt løft og ruste dem bedre til at komme på en ungdomsuddannelse, når de er færdige. samtidig er det også vigtigt for både lærere, forældre og eleverne selv, at de unge får nogle sociale kompetencer og mere ansvarsfulde vaner, som de kan tage med videre. - De unge er ikke problembørn, men kommer til Vesterborg for at tage sig sammen, inden de f.eks. skal på gymnasiet. Her kommer de

væk fra deres normale omgivelser, og her er der faste rammer med ansvar for egen læring, siger Yurdal Cicek. - Vi har samtidig et meget engageret lærerteam, der sørger for at involvere sig i de unge fagligt og socialt, og vi har kontaktgrupper med lærerteamet, der skal være med til at motivere eleverne. - Vi er en stor familie, og lærerne besøger også frivilligt elevernes forældre og inviterer eleverne hjem til dem selv eller tager ud at bowle, spille fodbold eller besøge universiteter i København, fortæller Yurdal Cicek og smiler.

Lektiehjælp og mentorordning undervisningens kerneområder er dansk, engelsk og matematik, og Vesterborg efterskole opererer med en sproglig og en matematisk linje. Hertil er der en række valg- og linjefag som f.eks. lego Mindstorm, Wing tsun, fodbold, modersmålsundervisning i tyrkisk og dansk som andetsprog for de tosprogede. søndag til torsdag har eleverne, udover undervisning, to timers lektielæsning som del af lektiehjælpen

og mentorordningen på Vesterborg, hvor tidligere elever kommer på besøg dagligt eller i weekenderne og hjælper eleverne. Mentorerne er typisk i gang med en ungdomsuddannelse og fungerer ifølge forstander Yurdal Cicek som rollemodeller for eleverne både fagligt og socialt. - Det handler om at vise drengene og omverdenen, at de godt kan klare det. Det kan dog tage tid at vænne sig til f.eks. selv at gøre rent på deres værelse, fordi de er vant til, at mor gør det for dem, men når de forlader os igen, så er de modne og ansvarsfulde unge

Ifølge undervisningsministeriets analyse af 1.568 skoler fra 2011 underpræsterede efterskolerne markant i forhold til både folke- fri- og privatskoler, men Vesterborg efterskole stod som et af lyspunkterne som den fjerdebedste efterskole på listen. Firat Yesilgul og olcay turkoglu bekræfter den positive fremgang på Vesterborg. - Man får mere struktur på sin hverdag og sin lektielæsning, og jeg stræber efter at få gode karakterer og blive egnet til gymnasiet, siger Firat Yesilgul og smiler genert. olcay turkoglu supplerer: - Mit gennemsnit er steget meget, siden jeg kom her, og det gode ved at være her er, at vi alle laver lektier samtidig, og at vi derfor også har fri samtidigt, fortæller han. Hen mener samtidigt, at det er vigtigt, at både lærere og elever typisk har samme etniske, kulturelle og måske sociale baggrund. - lad mig være ærlig: Her er der ingen undskyldninger, hvis man får dårlige karakterer. Her er der ingen, der f.eks. kan sige, at læreren er racist, for læreren har samme baggrund som dig selv, slutter han velovervejet. z


19 OPINIONEN Innovation

1/2013

STOPPET NÆSE? BIHULEBETÆNDELSE? POLLENALLERGI? Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.

Fem nye teknologiske tendenser i 2013

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek. Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

2012 var året, hvor vi opdagede helt nye teknologier og enheder. Vi har et langt nyt 2013 foran os. Det er naturligvis svært at forudsige fremtiden, men gad vide hvilke teknologier, vi har i vente? DENİZ ERGÜREL 3D printere: 3D printere er i mange år blevet brugt i industrien og anvendt i research og udviklings-projekter. På grund af høje priser og størrelsesmæssige årsager var den ikke særlig kendt af de almindelige brugere. Men som følge af de faldende udgifter og udbredelse af internettet er vi begyndt at høre mere om 3D-printere. Computerdesigns har gjort 3D-printere til en eftertragtet genstand, hvilket har betydet en stigende udbredelse af 3Dprintere. I 2013 kan vi se, at denne teknologi i stigende grad bliver brugt af tandlæger, arkitekter, handel med reservedele og andre sektorer. 4G/LTE: Vi er begyndt at vænne os til 3G teknologien i vores telefoner og mobilenheder, men i nogle lande er man begyndt at anvende 4G/lte som en 4. generations telekommunikationsservice. eksempelvis har de sidste nye mobiler som IPhone og samsung Galaxy s3 mulighed for 4G/lte-forbindelse. På grund af denne teknologi kan mobilenheder downloade hurtigt med en hastighed på 1 Gbps. Trådløs opladning: et af de største problemer, som smartphones bliver kritiseret for er, at batteriet mister sin ydeevne for hurtigt. Batteriets ydeevne på smartphones er så lav, at de hen på aftenen skal oplades igen. Mange mobilejere har derfor deres opladere med sig, når de går ud. trådløs opladning, som det hedder, er en teknologi, der vil gøre det nemmere at oplade mobiltelefoner. Med hjælp fra denne teknologi kan man oplade telefoner trådløst - uden brug af kabler. De nyeste modeller som Nokia lumia 920 og Nexus 4 har disse egenskaber, og det forventes, at denne egenskab bliver mere almindelig i 2013.

Find også Opinionen på Facebook.

Salt og kropstempereret vand

Skyl næsen og tør efter

Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter Fleksible skærme: Vi har de sidste 2-3 år set prototyper for bøjelige aMoleDskærme. Især samsung har formået at udvikle meget innovative produkter. Disse bøjelige skærme, som endnu er i udviklingsfasen, vil være tilgængelige på forskellige mobil- og computermodeller og kan bruges som accessories - noget ”der kan tages af og på”. Vi kan endda bruge disse bøjelige skærme i stedet for de store leD tV-skærme, der fylder i vores stuer. Interaktive skærmbriller: Googles nye ”Project Glass" er et af de mest spændende projekter i 2012. Google løftede sløret ved et markedsføringsmøde i san Francisco for et par augmented-reality briller. Brillerne er i stand til at etablere 3G og 4G forbindelse og har indbygget både kamera og bevægelsessensorer. Brugerne kan ved hjælp af stemmekontrol optage video og tage billeder, og de giver detaljerede oplysninger om ens omgivelser. Denne enhed forventes at komme på markedet i 2013 og ligger prismæssigt til omtrent 1500 dollars. z

Næseskylning skader ikke dine slimhinder Miljøvenligt plastprodukt (PEHD) ฀Vejl. kampagnepris 60 kr.

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 90 51 55 58


20 OPINIONEN Globalt

1/2013

Præsident Mursis regeringsperiode blev indledt i juni 2012. Her ses Mursi-støtter, der fejrer valget. Foto: Mehmet Ali Poyraz

DIDIER BILLION Selvom det er for tidligt at lave en egentlig vurdering af præsident Muhammed Mursis præsidentperiode, som først blev indledt i juni 2012, kan der dog godt uddrages en række politiske pointer. På internationalt plan prøvede præsident Mursi at inkludere egypten i regional politik. under Mubarak-regimets sidste mange år havde egypten trukket sig ud af den internationale politiske arena og næsten mistet sin rolle både som initiativtager og som konfliktmægler i regionen. set fra det perspektiv kan nævnes to essentielle ændringer under Mursi-regeringen. I august sidste år valgte præsident Mursi at deltage i konferencen for Den alliancefri Bevægelse i teheran. og det er første gang, en egyptisk statsleder besøger Iran siden den Islamiske revolution i teheran i 1979. under konferencen lagde Mursi ikke skjul på, at han ikke havde noget imod at udstikke en politisk linje, der ville være med til at dømme det syriske regime hårdt. Mursi fortalte åbenlyst, at

Politisk ustabilitet truer Egypten Siden november 2012 er Egypten atter blevet ramt af en bølge af demonstrationer. Muhammed Mursi befinder sig i en svær situation og er nu under hårdt pres på grund af de mange beslutninger, han har truffet i hast, hvilket til tider kan tolkes som tegn på manglende retningssans. han ikke deler de samme holdninger om assad-regimet som værtslandet Iran, der var blandt de lande, som åbenlyst støttede assad. På den måde blev det gjort klart for alle, at egyptens præsident Mursi ønsker, at der skal findes en løsning på stridighederne i regionen, navnlig i forhold til syrien. Da Israel mellem den 14. og 21. november 2012 begyndte at retfærdiggøre angrebet på Gaza som »forsvar«, fik egypten her mulighed for at vise, hvilken rolle de var villige til at påtage sig. Præsident Muhammed Mursi og premierministeren tog allerede på Israels første angrebsdag initiativ til at stoppe angrebene på Gaza, hvor hundredvis af civile var blevet mål for bombardementerne. Der er ingen tvivl om, at egyptens beslutsomhed, partsmægling og diplomatiske indsats var med til at standse angrebene og overbevise de israelske myndigheder om at indgå våbenhvile. Disse to eksempler viser – og det er muligt at nævne flere andre – hvordan det er lykkedes Mursi at få egypten aktivt ind på den internationale politiske arena igen. Man kan sige, at det har været med til at give Mursi positive point. Forfatningstomrum giver ustabilitet Men landets indenrigspolitiske situation derimod er svær at løse på grund af den enormt ustabile situation. I snart to år har landets regering vist et overgangsforløb med hurtige fremskridt, tilbageskridt,

ler primo februar, men den 24. november fremlagde man hastigt et forfatningsdokument på 234 artikler, og præsidenten valgte at sende det til folkeafstemning den 15. og 22. december. Autoritære tendenser?

Præsident Mursi har mange støtter, men hans hastebehandling af en række kontroversielle forfatningsændringer møder massiv kritik. Foto: Mehmet Ali Poyraz

uroligheder og diskussioner. Præsident Mursi har sandsynligvis viljen til at stå imod de forhindringer, især de økonomiske og samfundsmæssige forhindringer, der står i vejen for at opnå stabilitet i landet, men måske har han valgt en uheldig måde at opnå det på. Det er utvivlsomt, at hvis man ser på det fra Mursis perspektiv, så drejer det sig egentlig om, at forfatningsudkastet af 22. november antænder nye protester, fordi udkastet udvider præsidentens magtbeføjelser betragteligt og forsøger at skabe autoritære beføjelser. Men det betyder ikke det samme som, at præsident Mursis projekt handler om at danne et islamisk diktatur. Det er helt klart, at så længe han støtter en liberalistisk økonomi, vil hans politik navnlig i de fattigste områder skabe stærke uroligheder. Mursi er gået i forhandlinger med

IMF, og regeringen frygter, at det vil vække nye protester blandt befolkningen, hvis den skal stramme livremmen mere ind. Der er stadig et forfatningstomrum, som er med til at forstærke ustabiliteten. lad os huske på, at forfatningsdomstolen, hvor flertallet af de siddende dommere er udpeget af forhenværende præsident Mubarak, under præsidentvalget mellem de to valgrunder besluttede at opløse parlamentet. Det har betydet, at Mursi siden juni sidste år og indtil nu har måttet udføre sit hverv uden et parlament og en forfatning. Mursi har i den forbindelse besluttet at fremskynde udformningen af det nye forfatningsudkast, da han frygter, at det ellers vil vække nye massedemonstrationer. Dette forfatningsudkast skulle efter planen have været færdigt i slutningen af januar 2013 el-

Vil vedtagelsen af den nye forfatning starte en autoritær tendens? Det er ikke nødvendigt. Først og fremmest er der en problemstilling i, at magtforholdet er meget ustabilt. Det handler egentlig ikke om, hvorvidt der er fare for, at forfatningsudkastet skaber grobund for et diktatur eller tyranidømme, men om hvorvidt der er fare for, at nogle af forfatningsartiklerne kan skabe usikkerhed, når de fortolkes. I den forbindelse har de demokratiske kræfter og demonstranter ret i, at forfatningsudkastet skal revurderes. et af de mange kritikpunkter, der møder Mursi, er blandt andet, at han ikke har afsat den fornødne tid til at diskutere udkastet grundigt, idet datoerne, fra forfatningsudkastet bliver sendt til præsidenten, og til det bliver sendt til folkeafstemning, er meget tæt på hinanden. Det bør understreges som det egentlige problem. Militæret står stadig stærkt en sidste ting bør nævnes om det militærapparat, der fortsat er en essentiel søjle i statsstrukturen i egypten. Militæret har ikke den samme position som for to år siden, og det har heller ikke længere samme magt til at give udtryk for

egne holdninger over for Det Muslimske Broderskab. Men denne situation er ikke ensbetydende med, at egyptens militær er nede på knæ: da en del af den øverste ledelse i militæret i højere grad varetager økonomiske anliggender end militærstrategiske anliggender eller forsvar af landet, har det resulteret i meget tætte bånd til samfundet. Ifølge nogle analytikere består mellem 25 og 40 procent af landets BNP af firmaer, som ledes af højtrangerede officerer. Det ville derfor være forkert at sige, at militæret ikke længere er synligt. Kort sagt er forholdet mellem egyptens militær og Det Muslimske Broderskab præget af en slags modus vivendi, som de ikke har mod til at bryde, og derfor går man på kompromis af nødvendighed. Ifølge det vedtagne forfatningsudkast har militæret fortsat ret til at kunne hemmeligholde militærbudgettet. Dette budget vil hverken kunne forhandles eller kunne diskuteres i parlamentet til trods for, at det vil skabe en grundlæggende funktionsmangel for et samfund, som ønsker demokrati. selv om militæret ikke nyder den samme magtposition som under Hosni Mubaraks regime, så har militærets øverste ledelse og Det Muslimske Broderskab en underforstået aftale om fordelingen af opgaver og pligter. Pt. har begge parter et perfekt afbalanceret forhold kørende. Både militæret og Det Muslimske Broderskab accepterer hinandens respektive grænser og holder sig fra gnidninger. z


21 OPINIONEN Globalt 2013: Håbets år for det Arabiske Forår

1/2013

I år 2011 blev fire arabiske lande rystet grundigt i deres grundvolde, da deres respektive diktatorer blev væltet. Nu håber man, at landene atter vil rejse sig i 2013. Tunesien, Egypten, Libyen og Yemen er de lande, der har afsluttet overgangen til demokrati, og de håber, at deres lande igen bliver præget af stabilitet. Syrien ønsker at blive det femte land, der omstyrter en diktator, og mange tror, at det brutale styre vil blive besejret inden 2014. CUMALI ÖNAL CAIRO I 2011 begyndte omvæltningerne, 2012 var præget af kaos og usikkerhed efter regimernes fald, og det forudsiges, at 2013 vil blive året, hvor de arabiske lande atter vil rejse sig op. Mens egypten kan se frem til, at den politiske ustabilitet næsten er ikke-eksisterende, udviser libyen, til trods for bekymringer om sekteriske konflikter, stærke tegn på at ville sikre stabilitet. De centrale regeringer i tunesien og Yemen viser tegn på at ville fremskynde genoprejsningen. I syrien derimod, hvor hele verden så til i 2012, da flere end 40.000 civile blev myrdet i landet, har assad-modstandere styrket deres kamp mod regimet. og det har forstærket håbet om, at assad-regimet nærmer sig et kollaps i 2013. I år ligesom forrige år vil egyptens skridt mod en demokratisk transformation blive fulgt på tæt hold. sideløbende med såvel valg til parlamentet som valg af præsident har egypten også afsluttet udformningen af landets første demokratiske forfatning og formået i stor udstrækning at forhindre et politisk kaos - til trods for skarp kritik fra oppositionen. egypten forventes i år at fokusere på den økonomiske krise i landet. såvel før, under og efter det arabiske Forår har egyptens økonomi hængt i laser og nået bunden, men egypten vil med de kommende reformer først og fremmest prøve at tiltrække udenlandske investorer. Demokratiet bider sig fast egypten er et land, der har nogle klare fordele i forhold til sin geografiske placering, sit potentiale og sine handelsaftaler med såvel lande i og uden for regionen, og ikke mindst har landet status som leder for den arabiske verden. og med et kommende parlamentsvalg, der ventes at finde sted i starten af 2013, vil landets overgang til demokrati være sikret. tunesien, som bryster sig af at være ophavslandet for det arabiske Forår, skulle have færdiggjort lan-

Det arabisk forår startede i Tunesien i begyndelsen af 2011 og bredte sig hurtigt til andre mellemøstlige lande. På billedet ses duer over Zaytuna moskeen i Tunesien. Foto: Onur Coban

dets nye forfatning i årets sidste kvartal. Men den vil højst sandsynligt først blive færdig i år, og derefter skal der være en folkeafstemning. udformningen af landets nye forfatning har forårsaget mange spændinger fra tid til anden, men nu hvor den er færdiggjort kan tuneserne gå til valgurnerne for at vælge deres nye parlament. Med hensyn til økonomien er det især handelsaftalerne med nabolandene algeriet og libyen, der har vakt opsigt. tunesien prøver at tiltrække nabolandenes indtægter fra deres naturressourcer, samtidig med, at landet plejer sit strategiske bånd med tyrkiet og andre europæiske lande.

Der har fra tid til anden været bekymringer for, om libyen ville drages ind i en intern splittelse, men landet arbejder ihærdigt på at udforme og færdiggøre en ny forfatning. Men til forskel fra tunesien og egypten har libyen demonteret det gamle system og opbygget landet helt på ny. Det er dog fortsat meget bekymrende for landets ledelse, at man ikke har kunnet indsamle de mange våben blandt folket samt afvæbne grupperingerne. libyen holder sig imidlertid ikke tilbage for at udnytte alle muligheder og ressourcer for at sikre færre uroligheder og landets fortsatte stabilitet. Man har tilkendegivet at have igangsat flere enorme projekter

samtidigt i sin stræben efter at blive Nordafrikas svar på Dubai. Yemen, som anses for at være det svage led i det arabiske Forår, har overraskende nok taget initiativ til at afskedige omdiskuterede personer, der har været med til at forårsage spændinger i hæren inklusiv deres gamle leder ali abdullah salihs søn og nevø. Ved at have afsluttet militærets reformeringsproces har man fundet den modgift, der forhindrer splittelse mellem nord og syd, og det forventes nu, at landets ledelse i højere grad fokuserer på de økonomiske og sekteriske problemstillinger. assad-regimet derimod, som i stigende grad bruger fly til at begå

mord på civile, spås at være tæt på kollaps. Man mener, at assad-regimets dage er talte, idet det bliver meget svært for assad at nedkæmpe en opposition, som er blevet stærkere, oprørsmagter, der har slået sig sammen for at bekæmpe assad, samt et stigende pres fra det internationale samfund for hans tilbagetræden. Men det første land i regionen, som formåede at vælte deres diktator, nemlig Irak, frygtes at nærme sig intern splittelse, idet Nuri alMaliki og hans regeringspolitik - et postmoderne diktatur - truer med at splitte landet. z

INGEN ER BILLIGERE - FANTASTISK PRIS Brille med usynlig/glidende overgang

valgte inkl. ud stel titanium

EXTRA SPAR 1.000,

FRI RENTEO T KON GEBYR

0,

E KÆMP g

Vores briller med glidende overgang findes i 3 kategorier: Sølv 799,- Guld 1.499,- til 1.999,- Platin 2.699,Kan ikke kombineres med andre tilbud.

OPTIK

val stelud

www.optikhuset.dk

Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078 Frederiksberg, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468 Hillerød, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899 Roskilde, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800

799-,

m. glas ang fra stel, g inkl. de over n røve glide

ynsp og s

1999,Danmarks bedste pri ser

Odense, Fisketorvet 5, tlf.: 6613 7135 Randers, Rådhustorvet 6, tlf.: 4466 6008 Århus, Klostertorvet 6, tlf.: 8613 6008 Silkeborg, Vestergade 35, Tlf.: 8681 0102


22 OPINIONEN Kultur

1/2013

»Kender du det?«, spørger drengen i pizzabaren. »Man er hård udenpå og blød indeni - lidt ligesom en falafel«. Foto: Peter Garde

»Wallah, hva' er jeres problem!?« TEATER FRA PLADSEN: »Vi sværger, vi har det nice«. Sådan lyder det blandt eleverne fra Blågård Skole på Indre Nørrebro. Malou fra 8.B og Tanja fra 9.A har sammenstykket et kreativt teaterstykke, som satte fokus på mediernes og offentlighedens fordomme mod skolens multikulturelle sammensætning.

ASEM ELGHIOUANE ae@opinionen.dk

Flere gange i teaterstykket blev forskellige journalister interviewet i studiet af Malou (tv.), der havde sit eget talkshow. Her skulle de kommentere på, hvor frygtelig en skole Blågård Skole var. Foto: Peter Garde

Der er helt stille på Blågårds

Plads. Bomstille. en høj pige med læbestift og kort hår løber ind på scenen. Med høje hæle og iklædt sit fine jakkesæt ligner Malou mest af alt en af tV2 NeWs' smarte reportere, der er på, når det sker. Hun når lige at blive sminket, mens kameraet gør klar. 3, 2, 1... - Ja, vi er med direkte fra Blågårds Plads. På farlige farlige Nørrebro. Der sker faktisk... et pludseligt brag giver et sæt i publikum. Malous rapportering til studiet afbrydes. Hun bøjer sig ned med hænderne for ørerne. - Det er altså for meget. I hørte det selv, kære seere. ruderne var ved at sprænge. Det var en bombe. Vi kan endnu ikke bekræfte, hvad der foregår - men alt tyder på, at bandeopgøret fortsætter herinde. en ung etnisk pige i t-shirt, sportssæt og hue træder frem på scenen. Hun griner. - Det var altså bare et bildæk, der sprang, siger hun. tV-reporteren reagerer ikke. - Ja, tilbage til studiet, siger hun og smiler falsk til seerne. Hun skælder ud på kameramanden. - Husk at klippe dét der med "bare et bildæk" ud. Det skal vi altså ikke have med.

Et af skolebørnenes våben mod de onde journalister var at camouflere deres hudfarve, så man ikke kunne se forskel på elever med dansk eller anden etnisk baggrund. Foto: Peter Garde

Kreativt modsvar mod "hetz" stykkets indledning var meget rammende for hele pointen bag. Malou fra 8.B og tanja fra 9.a på Blågård skole ønskede at illustrere den "hetz", de mener, at deres skole har været udsat for i lang tid. De har derfor opført teaterstykket som det, de kalder et "kreativt modsvar". - Vi møder desværre rigtig mange fordomme mod vores skole lige i øjeblikket - specielt fra forældre, der pga. distriktsomlægningen skal have deres børn på Blågård skole, skriver de to elever i deres invitation. - Jeg ville aldrig have byttet min skoleklasse ud med en anden, forklarer tanja og henviser til, at hun som etnisk dansk elev faktisk er en minoritet i sin klasse. Hun fortsætter: - Det er virkelig berigende, at jeg i min alder allerede har kendskab til utrolig mange kulturer, fordi vores klasse er så multikulturel, siger hun. teaterstykket, der både indeholdt akrobatik, musik, dans, sang ironi og humor viste en skoleklasse, der kun kunne sende et klart signal til de onde journalister ved at holde sammen. Derfor passede det fint med, at stykket sluttede med "We are family". z


OPINIONEN 23 Hvad vi ikke ved om fødevarer! Kultur

1/2013

Vi får en masse information om mad og gode spisevaner, som vi prøver at efterleve, fordi vi tror på, at det er rigtigt. Men hvad hvis det i virkeligheden ikke er sandt? Vi får at vide, at vi skal drikke rigeligt med vand og spise grøntsager med stærke farver. samtidig får vi fortalt, at man ikke bør spise efter kl. 19, hvis man vil vil smide et par kilo. Men måske holder de gode råd ikke altid stik. Ifølge hjemmesiden »How stuff Works« skal vi glemme nemlig alt det ”rigtige”, vi har fået at vide om fødevarer.

Vand er sundt, men man skal ikke drikke mere, end kroppen har brug for.

Man bør drikke otte glas vand om dagen Det overstiger vores daglige behov af vand. Påstandene om, at man bliver dehydreret, hvis man ikke drikker otte glas vand om dagen, og kan få ledsmerter, flere rynker, eller mindre hjerneaktivitet er forkert. I stedet bør man spise sine grøntsager og sove otte timer om dagen. For ens daglige vandbehov afhænger af ens fysiske aktivitetsniveau, alder, og klimaforhold.

skifte arbejder også konstant, når du sover. Det gør ingen forskel, om du spiser ved frokosttid eller sent om aftenen, virkningen er den samme. Hvis man indtager for mange kalorier, har tidspunktet på dagen ingen betydning, man vil stadig tage på i vægt. Man skal ikke glemme, at det afgørende ikke er, hvornår man spiser, men snarere hvordan næringsindholdet er.

Sen aftensmad giver vægtforøgelse

Pangfarvede grøntsager er bedre

Det siges, at hvis man spiser lige inden sengetid, vil maden sætte sig på sidebenene. er det så rigtigt? Det tager længere tid at fordøje, kalorierne bruges ikke som energi, og man tager på i maveregionen. Men forskere mener ikke, at det hænger sådan sammen. Kroppens stof-

Pangfarvede og mere friske grøntsager er godt for helbredet. Hovedreglen er, at grøntsager og frugt med mere dybe mørke farver som f.eks. rosenkål, rødkål og kål indeholder mere K-vitamin og mere næringsrige vitaminer end lyse grøntsager så som iceberg, hovedsalat, etc. Men der er undta-

gelser. Der er mange farverige grøntsager, som ikke har denne egenskab. en af de ting, der gør disse farverige grøntsager mere sunde, er de fytokemiske stoffer, som også kan findes i nogle af de lyse grøntsager. For nogle fytokemikalier er farveløse. For eksempel indeholder selleri både vitaminer, calcium og det blodsænkende stof phthalides, som bl.a. er fyldt med fytokemikalier. en anden matfarvet grøntsag er kålen, som er mere rig på næring end peberfrugter og grønne bønner. Kål har et rigt indhold af C-vitamin og hæmmer risikoen for kræft. Derudover er løg rigtig godt mod hjertesygdomme, fordi det er rigt på antioxidanter. endeligt har det C-vitaminrige blomkål, som indeholder isothiocyanater, en kræfthæmmende virkning.


24 OPINIONEN Kultur En sjælden kunst

1/2013

Interview: Det er ikke nemt at blive anerkendt i den danske kunstverden. Det har Yasar Subhi, der bruger en helt speciel teknik til at lave kobberportrætter, erfaret.

ERDAL ÇOLAK ec@opinionen.dk

Igennem de senere år har han således præsenteret sig selv ved fire personlige udstillinger, hvor oliemalerier og kobberportrætter har været hovedtemaet. Den første udstilling var på erik reiffs galleri. Herigennem har han fået et meget godt venskab med erik reiff og hans kone, som også er maler. erik reiff imponeredes af kobberkunsthåndværket og kom med et forslag: - Hvis du vil være en berømt kunstner, får du en mulighed for det ved at lave et portræt af Dronning Margrethe II på kobber. erik reiff havde nemlig et godt venskab med dronningen. - Jeg benyttede mig af lejligheden, velvidende at det var dronningen. Jeg lavede et stort portræt af dronningen på kobber og gav det til hende på hendes 60 års fødselsdag. efterfølgende fik jeg et takkebrev fra dronningen, som jeg var både beæret og stolt over, fortæller Yasar subhi. - Jeg er særlig glad, idet jeg er en god rollemodel for de nydanskere, der bor i Danmark. Det virker så rart at være på dagsordenen med et så fint resultat, fortsætter han. Dog føler Yasar subhi ikke, at hans kunst er lykkedes. Muligvis pga. kulturelle forskelle. Han er blevet tilbudt at undervise på Holbæk Kunstskole, men han måtte takke nej pga. sprogbarriererne.

Interessen for kunst startede i en tidlig alder hos Yasar subhi. specielt er Yasar subhi inspireret af sin fars nabo, kalligraf Mehmet İzzet, hvis artikler tændte lysten til at lave kalligrafi hos ham. Yasar subhi er født i 1958 i Kirkuk, Irak. Her gennemførte han også grundskolen og gymnasiet. tiden efter skolen blev brugt på lokale motiver samt smukke eksempler på traditionelt håndarbejde, som han efterfølgende har fået undervisning i at lave af selveste kalligrafen Mehmet İzzet. selvom det lykkes for Yasar subhi at bestå optagelsesprøven til Kunstakademiet i Bagdad, blev hans ansøgning afvist med henvisning til de politiske betingelser i tiden. en yderligere begrundelse var, at Yasar subhi ikke var medlem af partiet Ba’ath, som var dale-

»Kunsten er et sted, hvor man kan forbinde sig med verden og med omgivelserne, og oplever man lidelse og smerte i sit liv, kan man simpelthen ikke lade være med at forbinde sig med noget, der kan svare på den lidelse.«

Liv og død i kunsten

Yasar Subhi, kunstner

vende saddam Husseins parti. I 1983 dimitterer Yasar subhi i stedet fra sulaimani universitet i Nordirak – men fra fakultetet for landbrug. I 1985 begynder han dog at arbejde for den arabisksprogede avis i Istanbul »al-Misak« samt den tyrkisksprogede avis »and«. Yasar subhi fortæller, at »al Misak« primært henvendte sig til arabisktalende turister i tyrkiet. efter denne erfaring arbejder han bl.a. som oversætter for diverse arabiske organisationer i tyrkiet. I forbindelse med sit ophold i tyrkiet har Yasar subhi lavet mange portrætter af tyrkiske og arabiske statsoverhoveder af kobberplader i en stil, som han den dag i dag holder meget af. - I ankara lavede jeg en masse værker, som blev beundret. ankara var meget godt for mig, både fysisk og åndeligt, siger han.

Sproglige barrierer i Danmark efter råd fra venner og kolleger tager Yasar subhi til Danmark. - I 1996 flyttede jeg med min familie til Danmark. Jeg læste to år på Holbæk seminarium. tanken om, at jeg ville få et sprogligt problem,

gjorde dog, at jeg ikke havde lyst til at arbejde som lærer. Jeg tænkte, at jeg ikke ville blive taget seriøst af mine elever pga. udtaleproblemer. siden 2001 har jeg arbejdet ved et designfirma, hvor jeg kan udføre min kunst. under sit ophold i Danmark

har Yasar subhi benyttet sig af den traditionelle tyrkiske kobberstil, som han farvelægger. Men samtidig benytter han en ny grafisk stil. Yasar subhi forsøger at blive anerkendt i den kunstneriske verden ved at deltage i diverse kunstudstillinger og konkurrencer.

Igennem årene har Yasar subhi dog oplavet megen efterspørgsel på grund af sine mange værker af kendte mennesker. I den forbindelse deler han et minde med os: - Mens jeg var i tyrkiet, lavede jeg et portræt af Jordans nu afdøde kong Hussein. Jeg glemte at skrive min autograf på portrættet. Personen, der lavede rammen, skrev sit navn under rammen, og kong Hussein blev rigtigt glad for værket og belønnede denne person med et klækkeligt beløb. Det var åbenbart bare ikke meningen, at jeg skulle have de penge, smiler Yasar subhi. I sin kunst forsøger Yasar subhi at beskrive folks lidelser, sorg, håb og forventninger til hverdagen. - Kunsten er et sted, hvor man kan forbinde sig med verden og med omgivelserne, og oplever man lidelse og smerte i sit liv, kan man simpelthen ikke lade være med at forbinde sig med noget, der kan svare på den lidelse, fortæller han. Han siger, at kunst er skønhed. Men kunst er også sorg og smerte. Kunsten skaber møder og former fortolkningsmuligheder. Kunst er både liv og død. Yasar subhi slutter af med at sige, at kunsten er både at blive seende og blive set. z


Kultur

1/2013

OPINIONEN 25

På kamelryg blandt Vestafrikas nomader Gennem en årrække har Ida Nicolaisen levet blandt ”oprindelige folk”, blandt andet nomader i Chad og tuaregerne – Saharas berømte ’blå folk’. Hun fortæller om disse menneskers omvandrende liv, særegne kultur og den rolle, de i århundreder har spillet som herrer over karavaneruterne tværs over Afrika. Læs mere på www.davidmus.dk Tid: 20. februar kl. 19.00 Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K Pris: 20 kr.

Keşin dönuş - fra et hjemland til et andet Så er det ved at være sidste chance for at opleve udstillingen Keşin dönuş. Fotografen Jesper Gade og repatrieringskonsulent ved Dansk Flygtningehjælp, Sara Maria Sörensson, har besøgt syv familier, der – efter et ophold i Danmark – har valgt at vende hjem til deres hjemlande. Læs mere på www.immigrantmuseet.dk Tid: 3. november 2012 – 31. januar 2013 Sted: Immigrantmuseet, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Pris: gratis

Musikkursus Nay-fløjte III Dialog Forum afholder nu for tredje gang et kursus i Nay-fløjte, som er et populært musikinstrument i sufimusikken. Kurset er åbent for alle interesserede, og ønsket med kurset er at bidrage til mangfoldigheden i Danmark og dermed fremme kulturmødet i samfundet. Læs mere på www.dialogin.dk Tid: 13. januar og 9 søndage frem kl. 11.0012.30 (begyndere) og 13.00-14.30 (øvede). Sted: Dialog Forum, Vesterbrogade 52, 1. sal, København V Pris: 750-1000 kr.

Udstilling: Dimensions of Sharing I gruppeudstillingen Dimensions of Sharing udforsker kunstnerne grænsefladen mellem fysiske og mentale rum og mellem det private og det fælles. Omdrejningspunktet for udstillingen er spørgsmålet om, hvad der kan deles med andre, og hvad der forbliver privat. Læs mere på www.overgaden.org Tid: 10. november 2012 – 20. januar 2013 Sted: Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K Pris: gratis

Spor i Amazonas Mike Kollöffel har fotograferet i Huaorani-indianernes territorium i Amazonasområdet i Ecuador. I løbet af et halvt århundrede har Huaorani-indianerne lært sig at forene livet som jægere og samlere i skoven med en eksistens på kanten af industrisamfundet. Læs mere på www.arbejdermuseet.dk Tid: 1. december 2012 – 26. januar 2013 kl. 10.00-16.00 Sted: Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K Pris: 0-65 kr.

Forough Farrokhzads digte Forough Farrokhzad var en kontroversiel iransk filminstruktør og digter. Hendes digte var præget af en stærk feministisk stemme og genstand for megen kritik i hendes samtid. I dag er hun kanoniseret som én af Irans mest indflydelsesrige, moderne, kvin-

Foto: suste BoNNeN.

Opinionen har fundet de mest interessante tværkulturelle events i den kommende måned til dig. Forslag til events i næste måneds kulturkalender? Send en mail til: kulturkalender@opinionen.dk Koncert: Outlandish Med singlen og albummet ”Warrior//Worrier” cementerede Outlandish, at de er tilbage i storform og hører til i A-kæden på den danske musikscene. De tager hul på en lille forårstur, der tager dem et smut forbi Train i Aarhus. Læs mere på www.train.dk Tid: 8. marts kl. 21.30 Sted: Train, Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C Pris: 160 kr.

delige digtere. Mette Moestrup og Shadi Angelina Bazeghi læser op af hendes digte på iransk og dansk. Læs mere på www.davidmus.dk

Tid: 31. januar kl. 16.00 – 17.30 Sted: Hovedbiblioteket, Møllegade 1, 8000 Aarhus Pris: gratis

Tid: 23. januar kl. 19.00 Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K Pris: 20 kr.

Bilal Irshed Trio

Ahmet Telli – en digter Den tyrkiske digter Ahmet Telli besøger VerdensKulturCentret og læser op til dansktyrkisk digtaften. Han anses af mange for at være en af de vigtigste digtere i moderne tyrkisk poesi, og han har vundet flere litterære priser. Læs mere på www.verdenskulturcentret.dk Tid: 24. januar kl. 19.00 – 210.00 Sted: VerdensKulturCentret, Nørre Allé 2, 2200 København N Pris: gratis

Forfatterforedrag: Simi Jan I næsten fem år boede Simi Jan i nogle af verdens farligste lande Pakistan og Afghanistan. Nu er hun aktuel med bogen Til the hos Taliban, hvor hun giver en unik smagsprøve på livet som korrespondent i orkanens øje. Hør historierne bag om historierne på TV – gennem personlige beretninger fortæller Simi Jan om at rapportere fra verdens brændpunkter. Læs mere på www.kulturogfritid.kk.dk/kulturstationen-vanløse Tid: 24. januar kl. 19.00 – 21.00 Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1., 2720 Vanløse Pris: 50 kr.

Koncert: Makadem Kenyanske Makadem spiller en funky og forrygende omgang benga beat fremelsket på såvel traditionelle afrikanske som mere velkendte moderne instrumenter. Makadem hører til Kenyas allerstørste nutidige stjerner og har blandt meget andet været med til at åbne Cannes Film Festival. Læs mere på www.fondenvoxhall.dk Tid: 26. januar kl. 20.00 (døre) Sted: Atlas, Vester Allé 15, 8000 Århus C Pris: 130 kr.

Simona Abdallah: Kvindefrigørelse i det 21. århundrede Simona Abdallah fortæller om sin kamp mod familiens, kulturens og omgivelsernes forventninger. Foredraget er baseret på hendes bog Lykkens brud fra 2012, der giver et indblik i den arabiske kultur i Gellerup, hvordan det er at vokse op i ghettoens beton, men også i hvor omkostningsfuldt det kan være at følge sit hjerte. Læs mere på www.aakb.dk

Den i Jerusalem klassisk uddannede oudspiller Bilal Irshed og hans trio giver koncert på caféen Tranquebar. Bilal Irshed er palæstinenser, men lever og spiller i Danmark, og hans trio er en hyldest til oudens varme og meditative lyd. Læs mere på www.tranquebar.net Tid: 1. februar kl. 20.00 Sted: Tranquebar, Borgergade 14, 1300 København K Pris: fra 120 kr.

Yuliesky Gonzalez Kind of Cuban featuring Tomas Franck & Bjarne Roupé Der er lagt op til en formidabel koncert, når internationale virtuoser mødes til en elegant og super swingende afro-cubansk jazzkoncert. Arrangementet er en del af Vinterjazz 2013. Læs mere på www.gentoftebib.dk Tid: 2. februar kl. 14.00 – 15.30 Sted: Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, Hellerup Pris: 50 kr.

Koncert: Barbara Moleko

Shaka Loveless 2012 var kun lige skudt i gang, da en YouTube-video begyndte at florere på de sociale medier. Videoen var en akustisk liveoptræden af reggaenummeret Tomgang. Siden er det gået rigtig stærkt for den eftertænksomme Nørrebro-baserede rapper og sanger Shaka Loveless. Og nu spiller han på Posten. Læs mere på www.postenlive.dk Tid: 8. februar kl. 21.00 Sted: Musikhuset Posten, Østre Stationsvej 35, Odense C Pris: 120-180 kr.

Filmaften: Putins kys Putins kys er en dramatisk og indsigtsfuld dokumentar om den 19-årige Marsha, der arbejder sig op i den politiske elite i Rusland gennem den Kreml-støttede ungdomsorganisation Nashi, der kunne give associationer til nazisternes Hitler-jugend. Se filmen og hør introduktion af filmklipper Steen Johansen. Læs mere på www.oh-odense.dk Tid: 11. februar kl. 19.00 Sted: Odense Valgmenighedskirke, Dronningensgade 1, Odense C Pris: 30 kr.

Mød Mellemøstkorrespondent Lasse Ellegaard

Den danske musikscene har i dette efterår haft mange stærke kvindelige sangskrivere, og dansk-sydafrikanske Barbara Moleko har plantet sit talent solidt blandt disse med sin musik og en stemme, der er indbegrebet af coolness, swag og soul. Læs mere på www.postenlive.dk

I DET FORRYKTE FORÅR analyserer Informations korrespondent Lasse Ellegaard Det Arabiske Forårs årsager og konsekvenser med afsæt i konkrete hændelser og interviews beskriver Lasse Ellegaard det opbrud, der tog sin begyndelse i den arabiske verden i december 2010. Læs mere på www.tranquebar.net

Tid: 2. februar kl. 21.00 Sted: Musikhuset Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C Pris: 60-120 kr.

Tid: 13. februar kl. 18.30 Sted: Tranquebar, Borgergade 14, 1300 København K Pris: 50 kr.

Koncert: Dawda Jobarteh

Koncert: Baloji

Gambiansk-fødte Dawda Jobarteh er ikke noget ukendt navn i dansk verdensmusikerkredse. Han har spillet med Moussa Diallo, i Pierre Dørges New Jungle Ochestra og med en lang række internationale navne. Dawda er født i griotfamilien Jobarteh, som i generationer har været musikere og historie-bærere. Læs mere på www. globalcph.dk

Belgisk-congolesiske Baloji spiller en forrygende og særdeles forfriskende omgang afrikansk hip hop, der både rummer elementer af funk, ragga og ikke mindst soul. Læs mere på www.fondenvoxhall.dk

Tid: 8. februar kl. 21.00 Sted: Global CPH, Nørre Allé 7, 2200 København N Pris: 60-80 kr.

Tid: 14. februar kl. 20.00 Sted: Atlas, Vester Allé 15, 8000 Århus C Pris: 150 kr.


26 OPINIONEN Kultur

1/2013

Rødbede-carpaccio med frisk salatblanding og olie-eddike dressing. Foto: Seyma Sert Altay

SEYMA SERT ALTAY ssa@opinionen.dk 2012 er lagt bag os, og et nyt år

har budt os alle velkommen med forhåbentligt spændende og interessante overraskelser. Én herlig måde at tage afsked med 2012 er ved at mæske sig i søde lækkerier gennem hele december måned, som traditionen nærmest påskriver. Det betyder, at de fleste foretrækker at spise sundt i januar, da kalorieindtaget gennem forrige måned er gået i vejret. opinionen har derfor selvfølgelig sunde tricks i ærmet til god og kalorielet kost, der i denne måned består af rødbede-carpaccio, som serveres med groft hvidløgsflute og en nordisk kyllingesalat med en sund hjemmelavet thousand Island-dressing på toppen. Før vi kaster os over ingredienslister og fremgangsmåder, følger her en pudsig historie om, hvordan carpaccionen blev til. Den ukendte Hertuginde fra Venedig tilbage i 1950 ved Harry’s bar i Venedig sad en trist hertuginde en aften. Hun havde fået forbud mod at spise stegt kød pga. en besynderlig sygdom.

Rødbede-carpaccio med grovflute og nordisk kyllingesalat Et nyt år er begyndt, og hvad kunne være skønnere end at kickstarte 2013 med sunde alternativer til kalorietunge middagsretter? Opinionen disker op med et par lækre salater, hvor der i én er en hertuginde indblandet. Da personalet ved Harry’s Bar fik dette at vide, informerede de straks kokken om den fornemme besøgende, som desværre ikke må spise stegt kød. Kokken gik tænkeboks i forsøget på at tilfredsstille hertugindens smagsløg og helbred og fremtryllede dernæst carpaccioen, som vi kender i dag: råt, tyndt skiveskåret kød, hvor der i Italien i dag typisk følger en mayonnaisedressing, frisk salat og ost med i retten. Carpaccionen har i januar-udgaven denne måned fået et twist, og kødet er erstattet med rodfrugten rødbede.

Rødbede Carpaccio Ingredienser (4-6 pers.) 5 rødbeder i mellemstørrelse. 1 pakke rucola-salat. Dressing 1 citron ½ dl koldpresset olivenolie ½ dl tahin salt og peber efter behov Fremgangsmåde rødbederne skrælles og brin-

ler, drysses dressingen ud over rødbede-carpaccioen, og du har nu en skøn vegetar-carpaccio foran dig. Velbekomme!

Nordisk Kyllingesalat Ingredienser (4-6 pers.) 500 gram kogt kyllingeinderlår 1 bakke blandet salat (babyspinat, rucola) 2 gulerødder 1 porre 100 gram champignon 1 lille dåse majs Nordisk kyllingesalat med frisk salatblanding og Thousand Island- dressing. Foto: Seyma Sert Altay

ges i kog i en kasserolle. Konsistensen uden på rødbederne skal være blød, men inden i må den gerne være middelhård. Dvs., at den ikke skal være blød som en kogt kartoffel. På en almindelig kogeplade skal den blot koge 12-15 min, så den er kogt al dente. rødbederne hældes op i et dørslag, så alt væden siver fra. lad rødbederne køle helt af, da de smager bedst afkølede, og smagsnuancerne i dressingen vil også komme bedre til udtryk, når rød-

bederne er kolde. Imens rødbederne køler af, kan man begynde med at lave dressingen. Citronen presses, og saften kommes i en skål, hvor alle de øvrige ingredienser også puttes i, så det kan piskes. Find et fint salatfad frem, hvor bunden dækkes med rucola-salat. rødbederne kan skæres i tynde skiver med en kniv, men det er bedst at bruge den store skæreside på rivehjernet til at lave de fineste og tyndeste skiver. Når alle rødbederne er i strim-

Fremgangsmåde 500 gram kyllingeinderlår puttes i en gryde, hvori der tilsættes vand, til det dækker kyllingen. Gryden sættes på en kogeplade, hvor der skrues op på middelvarme. Kyllingen skal nu koge igennem i 25 minutter. Imens findes et stort fad frem, hvor salaten anrettes. I bunden placeres 1 bakke blandet salat. Herefter snittes porren, gulerødderne og champignonerne med et rivehjern på den lange side, og anrettes oven på sa-

latbunden. Majsene sies fra deres overskydende vand i dåsen og anrettes ovenpå den øvrige bund. til sidst brækkes inderlårene midt over med hånden og serveres over blandingen. til sidst toppes salaten med den lækre hjemmelavede thousand Island dressing. Hjemmelavet Thousand Island Dressing 1 bæger creme fraiche 18% 2 spisesker creme fraiche 38 % 2-3 spiseskeer ketchup 2 spiseskeer tomatpure 2 spiseskeer Worchestershire sauce 3 spiseskeer cayennepeber 1 spiseskeer sukker 2 teskeer tørret chili 3 fed hvidløg salt og peber efter behov Fremgangsmåde De tre fed hvidløg presses gennem en hvidløgspresser og puttes op i en skål. I skålen bringes nu alle de øvrige ingredienser, som piskes med piskeris og smages til med salt og peber. Voila! Nu er dressingen klar: Velbekomme. z


Kultur 1/2013

OPINIONEN 27

Broccoli mod kræft Broccoliens gavnlige virkninger er efterhånden velkendte. Nu viser ny forskning, at broccoli også har en yderst gavnlig virkning i behandlingen af akut lymfoblastær leukæmi. Men selvom broccoli har fordelagtige virkninger ved indtagelse, er den metode ikke effektiv ved behandling af leukæmi. Forskere bruger derfor en koncentreret form af antioxidanten sulforaphane fra broccoli til behandling af sygdommen. Ifølge HuffingtonPost har forskere ved Baylor College of Medicine gennem laboratorietests fundet ud af, at broccoli, som stammer fra korsblomstfamilien, indeholder stoffet sulforaphane, som kan dræbe kræftceller og dermed hæmme udviklingen af kræft. Ifølge en artikel i tidsskriftet Plos One viser et nyt studie, at stoffet sulforaphane dræber kræftcellerne ved akut lymfoblastær leukæmi (ALL) samtidig med, at det ikke har nogen negativ effekt på de sunde celler. Patienter med ALL, som især ses blandt børn, har 70 procent chance for at blive helbredt. Lægerne mener, at disse opdagelser er vigtige, fordi nogle børn ikke reagerer på medicinsk behandling. Der er derfor behov for, at disse patienter får en alternativ behandling. Til trods for at sulforaphane findes i broccoli, blomkål og andre grøntsager af korsblomstfamilien, bruger forskere stoffet i en koncentreret form. For selvom indtagelsen af disse grøntsager er yderst gavnlige for kroppen, så har det ikke samme virkning på kræft som laboratorieudviklet behandling med sulforaphane. Men forskningen har banet vejen for, at man om nogle år vil finde behandling mod denne type leukæmi. Ifølge en tidligere undersøgelse i tidsskriftet Clinical Cancer Research har forsøg på laboratorierotter vist, at stoffet sulforaphane kan dræbe kræftceller, der forårsager brystkræft, dramatisk.

Har du lyst til at blive frivillig i Røde Kors Herberg og gøre en forskel for hjemløse kvinder? På Herberget vil dit fokus være at møde kvinder der er berørt af deres nuværende livssituation. Du vil møde mange forskellige kvinder der alle har forskellige problemstillinger. Vores kvinder har brug for din omsorg og lyst til at lytte til dem, dit væsentligste arbejde bliver, at hygge om og med dem.

• Du møder andre frivillige som er med til at gøre en forskel • Temadage, P-møder, udflugter, sommer og julefest VI FORVENTER: • At du er moden og ansvarlig • Er tålmodig af natur • Er struktureret og har overskud i hverdagen

Ñ Ñ

Personligt giver det en masse. I en så travl verden vi lever i, er det rart at kunne stoppe op og give sig tid til andre end én selv Frivillig

Man møder en masse andre spændende kvinder som også er frivillige, som giver en indsigt i andre ting end dem man lige foretager sig til daglig Frivillig

Ñ

• Et spændende og alsidigt job som frivillig med kvinder

Ñ

VI KAN TILBYDE:

• Madlavning • Et stort hjerte og lyst til at hjælpe andre • At du kan rumme forskellighed og ser det som en udfordring.

Har du lyst til at blive frivillig, så ring og hør nærmere. Kontakt Lene på tlf: 4278 8857


28 OPINIONEN Debat Brug nydanskeres viden på arbejdsmarkedet Af EDIN HAJDER Businesscoach og konsulent Når en arbejdsgiver virkelig har brug for arbejdskraft, er det ikke særlig vigtigt, at medarbejderen kan tale, skrive eller læse det danske sprog. For et par år siden ville denne medarbejder få et job, hvis bare han eller hun kunne udføre arbejdet. Det var især, da arbejdskraftens fri bevægelighed gjorde sin entré på det danske arbejdsmarked på ny. Men næsten ingen har talt om krisen eller om kravene på arbejdsmarkedet eller om iværksætteri. Det var som om, at alle var lige (glade), så længe lager haves. Da jeg kom til Danmark, var det danske sprog en af de første kompetencer, man skulle tilegne sig, for at finde eller få et job. Derefter kom de faglige kvalifikationer på tale. Derfor kender jeg i dag flere tilfælde, hvor medbragte kvalifikationer er blevet miskrediteret og i stedet for at have et arbejde som ingeniør, har personen et ufaglært, hårdt fysisk arbejde. De tilfælde, jeg kender til, er glade, fordi de stadig har et job, og fordi deres danskkundskaber er blevet lidt bedre. Jeg spurgte dem en gang, om de talte dansk på arbejdet. svaret var, at de kun talte, når det var nødvendigt ellers ikke. Jeg var forbavset og tænkte på, om der er noget galt med dem selv, eller om det er noget, som er virkeligt udbredt på arbejdsmarkedet. efterfølgende har jeg været til nogle konferencer omkring integration af nyankomne euog ikke-eu-borgere og deres vej til og liv i det danske samfund. Her fik jeg bekræftet, at mange ikke vil blive boende i Danmark, fordi de ikke kan finde ud af sproget. I pauserne talte jeg med flere konferencedeltagere, og en af dem sagde, at nyankomne ikke føler sig velkomne her. Det går rigtig godt, mens de er på arbejde og bruger deres tid på at udføre opgaverne på arbejdspladsen, men lige så snart arbejdstiden er forbi, føler de sig fortabt. Deres etnisk danske kolleger forlader arbejdspladsen og skal skynde sig til gymnastik, fodbold, fitness eller noget helt andet, og de nyankomne er efterladt og overladt alene til at

finde ud af det. Her er jeg ikke sikker på, om det er de nyankomne eller herboende, som ikke kan finde ud af det? siden har jeg selv beskæftiget mig meget mere med iværksætteri med fokus på etnisk iværksætteri. I første omgang var det som om, at 'etnisk' ikke passede ind i konteksten omkring iværksætteri. Der opstod mange misforståelser og forklaringer omkring, hvem der er 'etnisk', og hvem der ikke er. omsider har en undersøgelse fra 2012 vist, at 13% af alle iværksættere i Danmark er nydanskere. Her er betegnelsen 'etnisk' lige med nydansker. På den anden side har Danmark brug for at styrke mulighederne for at bryde igennem på nye vækstmarkeder. Dem finder man næppe i nabolande. Godt 90% af den globale vækst vil i de kommende år ske uden for europa. ovenstående forstår jeg således: »Når vi har brug for dig, er du vores bedste ven. Når vi ikke har mere at lave, må du gerne forlade landet. I tilfælde af, at du vælger at blive boende, vil du integreres på bedst mulig vis.« I denne sammenhæng har man overset, at disse nyankommere, etniske eller nydanskere, er i besiddelse af sproglig og kulturel viden og et netværk i deres oprindelseslande fjernt fra europæiske nærmarkeder, som arbejdsgiveren godt kan bruge i dag. selv om nyankommere er ansat til en bestemt opgave, er det min erfaring, at de sideløbende både kan (og gerne vil) udføre opgaver såsom markedsundersøgelse i deres hjemlande og på den måde gøre virksomheden klar til en salgsproces, hvor nyankommerens kendskab til forretningskulturen og de uskrevne regler kan være afgørende, når handlen skal i huset. tænk bare hvis hver eneste arbejdsgiver spurgte egne men især nyankommere om ovenstående, hvor mange nye job der ville blive skabt. tænk bare hvis hver eneste (anden)-etniske iværksætter skabte kontakt med hjemlandet og handel med hjemlandet, hvor mange nye job der ville blive skabt. spørgsmålet er bare, hvordan det kan være, at vi ikke udnytter ovenstående ressourcer 100%?z

1/2013

Vestens hykleri i Syrien Af NASER KHADER Seniorforsker, tænketanken Hudson Institute, Washington DC syrien bliver mere og mere sekterisk for hver dag, der går, og i takt med dette mindskes håbet om et forenet, demokratisk syrien. syrerne bebrejder Vesten for ikke at have gjort noget. teorierne om, at det internationale samfund havde blandet sig, hvis der havde været olie i syrien - som i libyen - har frit spil. syrien står til at blive opdelt. De fuldskæggede kommer i modsætning til Vesten til at have noget at skulle have sagt, når assad engang er væk, og landets nye forfatning skal konstitueres. Det er ikke godt. Jeg tror ikke længere på, at det internationale samfund vil gå ind. Man har misset en kæmpe chance. Man har spillet fallit. Havde vi valgt at hjælpe, ville vi have haft en historisk mulighed for at få indflydelse på landets fremtid. Nu er chancen forpasset. Vi foretrak hykleriet frem for ærlighed, og vi kan ikke skyde skylden på andre end os selv og vores folkevalgte ledere. Det er en tragisk situation med uoverskuelige konsekvenser, for det påvirker ikke blot syrerne men hele regionen, når der er ustabilitet i landet. Vestens hykleri i syrien-spørgsmålet kan udstilles på utallige måder. en af de mest rammende fremstillinger er efter min mening en karikaturtegning, der blev bragt i Independent Journal (http://www.ijreview.com/2012/12/24994cartoon-just-make-sure-youre-not-usingchemical-weapons-assad/). Den forestiller obama og assad, og scenen minder om et hospital. assad træder ud af døren til værelset betegnet som ’syrien’. Han er iført et forklæde og har en økse over skulderen. På døren hænger et ’do not disturb’-skilt. obamas kommentar til assad er: »Just making sure You’re not using chemical weapons«. Denne tegning rammer fuldstændig plet med hensyn til det internationale samfunds opførsel. Hele forløbet har været præget af en naivitet, der grænser til det ignorante. Det tomrum, som vores passivitet har skabt i syrien, har givet plads til andre aktører i landet. aktører, der hidtil ikke har kunnet finde fodfæste hos det syriske folk, udfyl-

der nu rollen som civilbefolkningens beskyttere. resultatet af vores manglende vilje til at beskytte befolkningen er klart: skægget er blevet længere i den syriske befolkning. Det betyder rigtigt triste udsigter for friheden og rummeligheden i syrien. Det er ærgerligt, at Vesten ikke har ønsket at gå ind i syrien, og at man har forholdt sig så passivt. Vi skal i denne forbindelse huske på, at opstanden de første 9 måneder bestod af fredelige demonstrationer. Det var først, da assad begyndte at skyde befolkningen, at konflikten blev voldelig. Det er ikke fordi, jeg ønsker en væbnet konflikt med assad per se. Det eneste, jeg kunne have håbet på, var, at man ville indføre no fly-zoner, så civilbefolkningen havde nogle steder at søge sikkerhed i ly for bomberne. Man kunne have presset assad noget mere. Man kunne have presset rusland til at afstå fra at støtte assad. Man kunne have gjort mere. Det har jeg ikke set nogen eksempler på. Det er halvhjertet det hele. sandheden er desværre, at det har passet Vesten ganske udmærket, at rusland og Kina har spændt ben for en fælles aktion. Det internationale samfund er hele vejen igennem kommet med stribevis af undskyldninger for ikke at hjælpe syriens hårdt trængte civilbefolkning. Det hykleriske er, at man bruger masser af argumenter for ikke at blande sig. Det eneste, assad ikke må for det internationale samfund, er, at bruge kemiske våben mod nabolandene. Kina og rusland har i virkeligheden blot hjulpet Vestens ledere med at skjule det store hykleriske bedrag, de har gang i.z

Hizb ut-Tahrir repræsenterer ikke danske muslimer Af ÖZLEM SARA CEKIC Psykiatri- forebyggelse og sundhedsordfører, SF (MF) Hizb ut-tahrir fik stor opmærksomhed ved deres debataften i Den sorte Diamant i København for en del år siden. Det samme gjaldt også prædikant, omar Bakri, der opfordrede til had, vold og drab for nyligt. Flere hundrede mennesker demonstrerede udenfor Den sorte Diament i København, og flere tusinde mennesker gav udtryk for deres frustration over omar Bakri i sociale medier. Jeg må ærligt indrømme, at jeg hver gang bliver chokeret over, hvor dygtige Hizb ut-tahrir og andre ekstreme grupper er, hvis og når de kan bilde journalister ind, at de faktisk er talerør for en større gruppe muslimer. Mange har nok aldrig nogen sinde været

i kontakt med organisationen Hizb ut-tahrir. Det har jeg – på ganske nært hold – da jeg for nogle år siden traf en gammel klassekammerat. Første gang jeg mødte ham, havde han fået stort fuldskæg og ekspederede i en bager. Han fortalte, at han havde fundet ‘den rette vej’. Da den religiøse sammenhæng gik op for mig, kom jeg til at grine. Jeg kunne slet ikke få det til at passe med det billede, jeg havde af ham som lidt af en ballademager. Flere år efter mødte jeg ham så igen. Hans skæg var forsvundet, og hans tøj var fint og stilfuldt. samtidig var han meget interesseret i, at vi skulle holde kontakten ved lige, og vi mødtes derfor et par gange for at drikke kaffe. Jeg blev hurtigt klar over, at han havde ret

rabiate religiøse holdninger. Han syntes, at homoseksuelle skulle straffes, kvinder hørte til bag hjemmets fire vægge, og demokratiet skulle bekæmpes. Jeg protesterede, og vi havde nogle voldsomme diskussioner, hvor han bl. a. fortalte mig, at jeg med min tilgang til livet ville komme i helvede. Jeg kunne ikke tro mine egne ører, og nærmest for sjov sagde jeg til ham, at han lød som en fra Hizb ut-tahrir. »Det er jeg også«, svarede han. Han begyndte at fortælle mig en del om organisationen, der bl. a. stod for bekæmpelse af demokratiet. Jeg forstod efterhånden, at han havde fået besked på at kontakte mig. ledelsen registrerede simpelthen, hvilke personer med muslimsk baggrund der var politisk aktive, og så forsøgte man at kontakte dem via folk, som kendte dem for at få dem til at indstille deres aktiviteter. Formålet med hans møder med mig var slet og ret at forsøge at få mig til at gå ud af po-

litik. Jeg gjorde det klart for ham, at det kunne han godt droppe – og det var så slutningen på den kaffeslabberas. Det er utrolig vigtigt, at vi i fællesskab siger fra over for fundamentalister som Hizb uttahrir og andre organisationer. Jeg er dansker med muslimske rødder, men ligesom de fleste andre muslimer i Danmark foragter jeg alt det, Hizb ut-tahrir står for. De kan aldrig nogen sinde være talerør for muslimerne. Derfor synes jeg også, at der hviler et ekstra ansvar på pressen for at lade være med at fremstille organisationen, som om de repræsenterer en større gruppe muslimske borgere. Det bedste våben mod en lille ekstremistisk organisation som Hizb ut-tahrir er uden tvivl sammenhold imod dem. lad os ikke provokere af dem og tro, at alle muslimer er som dem. De skal ikke have held til at skabe had mellem de forskellige grupper i Danmark. De er og vil altid være fascister, der skal have kamp til stregen. z


Debat

1/2013

OPINIONEN 29

Der er ikke plads i herberget… Af MALENE FENGER-GRØNDAHL Freelancejournalist og for fatter eller måske er der ikke plads i hjertet. For hvordan kan vi med samvittigheden, fornuften og etikken i behold fastholde, at mennesker, der er søgt hertil i et desperat forsøg på at forbedre deres eget og/eller deres børns liv, ikke må få selv den mest basale hjælp? For det er, hvad vi gør.

eu-regler og danske regler gør det tilsammen muligt for os at smække døren til herberger og varmestuer i for næsen af alle de hjemløse, der ikke har passet eller de øvrige papirer i orden. Herberger, varmestuer og andre tilbud til danske hjemløse, må ikke lukke udenlandske hjemløse ind, hvis de modtager statsligt tilskud. altså har de valget imellem at hjælpe danske hjemløse med de midler, de får fra staten, eller at nægte at modtage statslige midler og så forsøge at hjælpe alle – men uden de nødvendige midler. et nærmest urimeligt dilemma at stille aktørerne på området i. Ikke mindst, fordi der i forvejen er mangel på overnatningspladser til danske hjemløse. Nu er det selvfølgelig nemt at henvise til, at det har noget med jura at gøre. loven forpligter os ikke til at hjælpe de ’fremmede’. Men hvilken lov?

Det er en demokratisk vedtaget lov, som dels – så vidt jeg har forstået de juridiske eksperter – kan fortolkes til langt større fordel for de udenlandske hjemløse, hvis der vel at mærke er vilje til det. Dels kan den ændres. For jura skal vel aldrig være en forhindring for – på sigt – at indrette samfundet sådan, at vi kan leve op til de etiske standarder, vi ønsker at følge? Jeg håber, at det er juraen – og en refleksagtig afvisning af det, vi ikke kan overskue – der forhindrer os i at handle ud fra det, hjertet må sige os: at det hverken er meningsfuldt, fornuftigt eller rimeligt, at hjemløse migranter i Københavns gader – eller i andre danske byer – ikke får den hjælp og støtte, de har behov for. Med den netop overståede højtid i baghovedet er det måske værd at overveje at gøre plads i herberget. til mennesker, der har

brug for varme, mad og en seng at sove i - i første omgang for at overleve, i næste omgang for at komme sig så meget, at de kan se realistisk på deres egen situation og deres fremtidsmuligheder. rapporter fra Projekt udenfor, der laver forskning og gadeplansarbejde blandt hjemløse migranter i København, og fra Kirkens Korshær, viser, at problemet med de hjemløse migranter, er voksende og både omfatter migranter fra lande som rumænien, slovakiet, Polen og ungarn og fra afrika. Især er der et stigende antal migranter fra Vestafrikanske lande. ofte har de opholdt sig i Nordafrika og derefter i sydeuropa, før de søger nordpå efter arbejde. en del har fået opholdstilladelse i spanien eller Italien og kan derfor rejse videre inden for eu. Det er sandsynligt, at unge arbejdsløse, der er født i spanien, Grækenland eller Italien, vil følge

efter. så hvad gør vi? Heldigvis har Kirkens Korshær – med støtte fra satspuljemidlerne – netop etableret et rådgivningscenter, som har til formål at hjælpe de udenlandske hjemløse. Ikke med at blive i Danmark for enhver pris. Men med at få afklaret deres juridiske situation, deres muligheder for arbejde, videre- eller hjemrejse. ofte vil svarene være nedslående, men der vil følge rådgivning med. og det er vel det mindste, vi kan tilbyde de mennesker, der – blot fordi de er født et andet sted på kloden – ikke har ’ret’ til en plads i de riges klub og knap nok til en plads i herberget. Her må vi huske, at selv om loven siger én ting, kan hjertet sige noget andet. og er det så ikke bedst, at vi former loven efter hjertet i stedet for omvendt?z

Skal vi danne en opinion sammen? Har du en holdning, en mening eller en indsigt, du gerne vil dele med Opinionens andre læsere? Send et læserbrev til debat@opinionen.dk!

Husk altid navn, adresse og stillingsbetegnelse. Vi tillader os at forkorte indlæg til passende størrelse. Foreslåede overskrifter kan blive ændret. Læserbreves indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og Opinionen kan ikke drages til ansvar herfor.


30 OPINIONEN Gode Råd Jurahjørnet Hver måned fortæller advokat Arbab Perveez i Jurahjørnet om en problemstilling, han har mødt i sit advokatforma, Adil Advokater. Problemstillinger, hvis løsninger kan være nyttige at kende til for de fleste læsere.

1/2013

Månedens problemstilling drejer sig om rettigheder som erhvervsdrivende, der ønsker at drive forretning fra et lejemål. Udlejer havde ikke sørget for godkendelse I en nylig sag fra byretten, bestod problemstillingen i, at Jens ville drive et spisested fra lejede lokaler. Han og udlejer, som var et firma, der ejede lokalerne i en andelsforening, indgik en erhvervslejeaftale om, at Jens kunne leje lokalerne til at drive et spisested. at der skulle drives et spisested i lokalerne, var således specifikt nedskrevet. Ved lejeforholdets start opdager Jens dog, at andelsforeningens bestyrelse har nedlagt forbud mod, at der blev drevet et spisested fra lokalerne, idet de ikke var indrettet dertil. Derudover krævede bestyrelsen, at der også blev indhentet de nødvendige tilladelser fra kommunen til at drive spisested fra lokalerne, hvilket alt sammen var noget, Jens regnede med var på plads, da han underskrev aftalen. Jens tager kontakt til udlejer, der beklager situationen og aftaler med Jens, at han ikke skal betale leje, førend forbuddet bliver ophævet, og kommunen giver de nødvendige tilladelser. På det tidspunkt havde Jens allerede betalt leje for den første måned. Da udlejer trods adskillige rykkere fra Jens’ side ikke havde igangsat arbejdet med at indrette lokalerne, vælger Jens at få udført arbejdet, der kræves, for at han kan drive spisested fra lokalerne

og for at få kommunens godkendelse. Jens kræver herefter, at udlejer betaler for udgifterne forbundet med at få bragt lokalerne i kontraktmæssig stand, ligesom Jens kræver, at udlejer tilbagebetaler leje, som var opkrævet på et tidspunkt, hvor Jens ikke kunne bruge lokalerne. udlejer var derimod af den opfattelse, at Jens havde foretaget ændringer af lejemålet uden at få godkendelse, og at han havde fået udført mere arbejde end nødvendigt (som udlejer i øvrigt kunne få udført billigere) for at få ophævet forbuddet og kommunens godkendelse. Derudover ville udlejer ikke betale allerede betalt leje tilbage med henvisning til, at en aftale om lejefriperiode først gælder fra det

tidspunkt, hvor udlejer og Jens indgik aftale herom. Hvad siger juraen? Idet det af aftalen klart fremgik, at Jens skulle drive et spisested fra lejemålet, lød argumentet fra Jens' advokat, at det var udlejer, der skulle sørge for, at lejemålet var indrettet til dette formål. omkostninger forbundet med at få bragt lejemålet i kontraktmæssig orden måtte derfor påhvile udlejer, ligesom Jens skulle have lejen tilbagebetalt. Løsning retten gav Jens medhold. Det var udlejer, der skulle have indrettet lokalerne således, at der kunne drives et spisested. Derfor

skulle udlejer erstatte de omkostninger, som Jens havde haft i forbindelse med indretningen. omkostningerne, der var blevet afholdt, var i øvrigt rimelige. retten nåede også frem til, at udlejer skulle tilbagebetale leje for den første måned, hvor Jens heller ikke har kunnet drive spisested fra lokalerne, uanset om en aftale om lejefriperiode blev indgået efter betalingen af den første måneds leje. Her er det værd at bemærke, at der for erhvervsdrivende er en høj grad af aftalefrihed. For lejer betyder denne aftalefrihed dog, at lejer skal tage højde for en række spørgsmål, når aftalen skal indgås og være opmærksom på mange faldgruber. Derfor kan det være en god ide at søge professionel hjælp til at få forhandlet en kontrakt på plads. z

Få forhåndsgodkendt huslejen, inden du lejer din bolig ud Nyt lovforslag vil give private ejere af lejligheder og andelslejligheder mulighed for at få en husleje forhåndsgodkendt af det lokale Huslejenævn. Det betyder større tryghed til udlejere, der dermed er garanteret, at huslejen ikke efterfølgende bliver underkendt af samme myndighed. lovforslaget, der forventes at træde i kraft 1. april 2013, er rettet mod privatpersoner, der på grund af det træge boligmarked har svært ved at sælge enten en ejer- eller andelslejlighed. Det fortæller advokat Fatma Yandim fra aDVoDaN i Næstved. Risiko for tilbagebetaling - Mange udlejer en ejerlejlighed eller andelslejlighed for en månedlig husleje, der modsvarer den udgift den pågældende har ved at eje lejligheden eller andelen. Det vil sige for fællesudgifter/boligafgiften plus ydelsen på eventuelle lån, forbrug af varme og i nogle tilfælde vand, forklarer Fatma Yandim og fortsætter: - Men med den nuværende lovgivning risikerer en privat udlejer, at lejeren, umiddelbart efter, at der skrevet under på en lejeaftale, indbringer en sag for Huslejenævnet om lejens størrelse. er

Fakta om lovforslaget: Det lokale Huslejenævn kan forhåndsgodkende en husleje, som efterfølgende ikke kan anfægtes af lejer. I lovforslaget er der indbygget en brugerbetaling på 3.000 kroner. Vil du indbringe en sag om forhåndsgodkendelse af huslejen til det lokale Huslejenævn, er det vigtigt at sørge for en grundig beskrivelse af lejligheden/ejendommen samt fyldestgørende dokumentation. lovforslaget forventes at træde i kraft 1. april 2013. ejer man en lejlighed/andel, der • er beliggende i en ejendom,

der er taget i brug efter 31. december 1991, • udelukkende blev anvendt til erhvervsformål den 31. december 1991 og herefter omdannet til beboelse, eller • er nyindrettet i en tagetage, og som ikke 1. september 2002 var benyttet eller registreret som beboelse, skal man ikke benytte de nye regler om forhåndsgodkendelse af lejen, da det i disse tilfælde er stort set umuligt for en lejer at få den aftalte leje tilsidesat, forudsat at udlejeren i de to sidste tilfælde sørger for, at lejlighedens tidligere status mv. bliver anført korrekt i lejekontraktens § 11.

lejligheden udlejet til det, det koster at eje den, risikerer udlejeren, at lejen bliver nedsat betragteligt. er sagen tilmed indbragt for Huslejenævnet inden 1 år efter, at

huslejen eller en forhøjet husleje første gang blev betalt, vil nedsættelsen få virkning med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, husleje blev betalt første gang,”

oplyser advokaten. sælge eller leje ud? For en familie, der har valgt at leje en lejlighed ud i stedet for at sælge den – eventuelt med tab – har en nedsættelse af huslejen i langt de fleste tilfælde stor betydning for familiens samlede økonomi, vurderer Fatma Yandim. - Folk regner jo med, at lejligheden skal ”hvile i sig selv”, mens den er udlejet. Derfor har de heller ikke regnet udgifter til lejligheden med i den daglige økonomi. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, så vil det betyde langt større tryghed for udlejerne. Kriterier for fastsættelse af husleje - Når et Huslejenævn skal fastsætte lejen for en lejlighed i en såkaldt ”småhusejendom”, skal nævnet sætte huslejen til det samme, som det koster at bo i en lejlighed med omkostningsbe-

stemt leje. Hertil lægges udgifter til moderniseringer i lejligheden/ejendommen. Det omfatter fx nyt køkken, nyt bad, nye elinstallationer, bedre rumfordeling og i det hele taget arbejder, der øger brugsværdien af lejligheden,” forklarer Fatma Yandim. Forbedringer, som ejerforeningen/andelsboligforeningen har gennemført, kan også tillægges huslejen for lejligheden. Det kan fx være udskiftning af varmeanlæg, udskiftning af vinduer, isolering af tag og facader, opsætning af postkasser, brandsikring mm. - Det, som nævnet derimod ikke tager højde for i fastsættelsen af en husleje, er de yderligere omkostninger, som en udlejer måtte have til eventuelle lån i lejligheden. og det er lige præcis det punkt, der er den værste faldgrube for udlejerne. De tror nemlig, at de må fastsætte huslejen, så regnestykket går i nul for dem selv, påpeger Fatma Yandim. z


Hjernegymnastik Ta akt og tone

Studieture

Kom til orde

Venner for livet Sang ang og sød musik

XXgnmqoogp"vk gnmqoogp"vkn

Udfordringer

KONGSHOLM K ONGSHOLM GYMNASIUM & H F GYMNASIUM HF

Forberedelse

Orienteringsmøde Or ienteringsmøde for for nye nye STX STX & HF elever elever 116. 6. januar 20 13 kl. 119.30 9.30 2013 Nytænkning

Kom og bliv kloger klogere e på gymnasiet & HF. HF. Mød elever lærere og studievejledere. studievejledere. elever,, lærere Få Få svar på alle de spørgsmål, spørgsmål, der melder melder sig ved overgangen overgangen ffra ra ffolkeskole olkeskole til gymnasium & HF

Teamarbejde

kX"ugu# Kongsholm Gymnasium & HF • Løven Løvenss Kvarter Kvarter 17 17 • 2620 2620 Alb Albertslund ertslund • Tl Tlf.: f..: 45 11 1 1 43 43 5 50 0 • E-mail: kontor@kghf.dk kontor@kghf.dk .

Januar  

Månedens tema: Ungdomsuddannelse

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you