Issuu on Google+

30

En på Opleveren

Tag med Opinionen på opdagelse i den kommende måneds tværkulturelle events!

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS

WWW.OPINIONEN.DK

32

Årstidens grønt: kål, majs og gulerødder Økologisk høstmarked på Krogerup Avlsgaard bød på årstidens lækreste grøntsager og en fornemmelse af Danmark anno 1950.

#9 - ÅRGANG 2 - SEPTEMBER 2012 KR. 30,00

Kønsroller på tværs af kulturer Ligestilling, kvindeliv, mandeliv, generationsforskelle og opvask. Vi tager temperaturen på kønsdebatten, der deler vandene hos mange og sætter sindene i kog hos nogle. STema: Kønsroller side 16-21

Ti år med Dansk Folkeparti I anden del af en artikelserie om Dansk Folkeparti analyseres Dansk Folkepartis rolle i det ti år lange VKO-samarbejde. Hvis det står til konservative formand Lars Barfoed, vil samarbejdet med DF ikke gentage sig. Det siger han til Opinionen. SSamfund side 14-15

Hvem repræsenterer du? Repræsenterer du kun dig selv, eller repræsenterer du alle, der bliver sat i samme bås som dig? DRs udsendelse ’Gør Danmark dansk’ har gjort spørgsmålet aktuelt. Deltager i programmet Zerife Özcan er nemlig blevet beskyldt for at forspilde en unik chance for at vise et mere positivt billede af muslimske kvinder i Danmark. Selv mener hun, at hun udelukkende repræsenterer sig selv. S Kultur side 29

Vollsmose i orkanens øje Journalisterne har været for ukritiske overfor politikernes sammenkædning mellem skadestuevolden i Vollsmose og muligheden for at sende kriminelle ud af landet. Det vurderer medieforsker Rikke Andreassen. S Samfund side 12

»Der er kun én Fatma« Interview: Således lød sloganet i Fatma Øktems valgkampagne da hun i 2011 ville i Folketinget. Med over 3.000 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds kom hun i Folketinget for Venstre – og dermed slog hun ægtemanden Bünyamin Simsek, der også var kandidat. Opinionen har mødt Fatma Øktem til en snak om, hvad en dansk-tyrkisk folketingspolitiker dog laver på den politiske højrefløj. Samfund side 4


2 OPINIONEN SAMFUND

09/2012

LEDER

Mediernes ansvar Den seneste måned har budt på hvad man må kalde en perlerække af TV-udsendelser, der har taget danskhed, kulturmøder og tværkulturel konflikt op. »Gør Danmark Dansk«, »Team Zulu«, »Ghettodrengen« og hele dækningen af skadestuevolden i Odense er eksempler på medieproduktioner, der på meget forskellige vis – og med forskelligt held – arbejder med det her tværkulturelle noget, som præger Danmark i disse år. Der er mange måder at sætte programmer sammen på, vælge interviewpersoner eller deltagere på, vinkle historier på etc. Opinionen har i denne måned forsøgt at træde et skridt tilbage og i en række artikler kigge på, hvordan de andre medier fremstiller tværkulturelle møder. Vi undersøger medie-dækningen af skadestudevolden i Odense og ser på, hvordan den mere eller mindre ukritisk kunne blev set som et udtryk for gerningsmændenes »kultur«. Vi diskuterer også hvorvidt deltagerne i reality-showet »Gør Danmark Dansk« kun repræsenterer sig selv eller om de repræsenterer alle fra den »bås«, de bliver sat i af andre. Når dækningen af skadestuevolden i Odense bliver for ensidig eller klipningen af »Gør Danmark Dansk« fremstiller deltagerne karikeret, siger det meget om de forestillinger som dem, der laver artiklerne og programmerne, går rundt og har. Det tjener dog ikke noget formål at moralisere og tage patent på sandheden om det flerkulturelle. Også for redaktionen på Opinionen er det en udfordring at skrive sobert og fordomsfrit om det her tværkulturelle møde og de her tværkulturelle liv, der er så vigtige for vores fælles fremtid. Men det nytter noget at kritisere, analysere og diskutere den måde, vi i medierne fremstiller både flygtninge, indvandrere, efterkommere og etniske danskere på. Det er langt fra ligegyldigt hvilket sprog, vi bruger, hvem vi taler med og hvilke spørgsmål, vi stiller. Med en årvågen tilstedeværelse i den tværkulturelle debat og gennem vores læseres engagement håber vi at kunne modne den debat, gøre den mere nærværende og dermed flytte den væk fra de fastlåste skyttegrave, den til tider udkæmpes fra. Danmark er et land fyldt med mange forskellige kulturelle strømninger – det har Danmark altid været. Og det er mediernes ansvar at formidle en gensidig forståelse for de forskellige liv, der leves i disse strømninger. I denne måned bringer vi et tema om kønsroller – om de idéer og realiteter, der gør os til mænd og kvinder. Det vil glæde os overordentligt meget, hvis du vil kritisere eller kommentere den måde, vi gør det på, via vores hjemmeside – www.opinionen.dk - eller på Facebook. God læselyst!

Når dækningen af skadestuevolden i Odense bliver for ensidig eller klipningen af »Gør Danmark Dansk« fremstiller deltagerne karikeret, siger det meget om de forestillinger som dem, der laver artiklerne og programmerne, går rundt og har.

Tværkulturel kaffefest på Nørrebro I weekenden den 8. og 9. september blev pladsen foran Sankt Johannes Kirke på indre Nørrebro indtaget af en broget skare kaffeentusiaster, da dørene blev slået op til Københavns første kaffefestival. Copenhagen Coffee Festival var en hyldest til den sorte drik, og alt på festivalen – lige fra de forskellige smagsprøver og talrige boder til underholdningen i børneteltet – drejede sig om kaffe. Festivalen var non-profit, og konceptet

bag tog udgangspunkt i bæredygtighed og kulturforståelse. Ifølge arrangørerne af festivalen, Maja Spangberg Jakobsen og Ginka Rinkova, går kaffedrikning og kulturudveksling nemlig fremragende hånd i hånd.

kultur og sociale vaner og ritualer, siger Ginka Rinkova. ’Gennem kaffen ind i kulturen’ lød budskabet altså på festivalen, og således kunne man som besøgende på Copenhagen Coffee Festival drikke kaffe, spise mad med kaffe og opleve kulturer fra hele verden. For eksempel var der, som det ses på billedet, mulighed for at mødes over en kop arabisk kaffe.

- Som planlæggere af Copenhagen Coffee Festival ser vi kaffe som en fantastisk kulturbærer. Kaffen bærer på utroligt mange historier, som vi alle tager del i på den ene eller den anden måde. Den kan fortælle os en masse om

Har du noget, du gerne vil fortælle Opinionens læsere?

30

En på Opleveren

Tag med Opinionen på opdagelse i den kommende måneds tværkulturelle events!

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS

32

Årstidens grønt: kål, majs og gulerødder Økologisk høstmarked på Krogerup Avlsgaard bød på årstidens lækreste grøntsager og en fornemmelse af Danmark anno 1950.

WWW.OPINIONEN.DK

#9 - ÅRGANG 2 - SEPTEMBER 2012 KR. 15,00

Kønsroller på tværs af kulturer Ligestilling, kvindeliv, mandeliv, generationsforskelle og opvask. Vi tager temperaturen på kønsdebatten, der deler vandene hos mange og sætter sindene i kog hos nogle. STema: Kønsroller side 16-21

Ti år med Dansk Folkeparti I anden del af en artikelserie om Dansk Folkeparti analyseres Dansk Folkepartis rolle i det ti år lange VKO-samarbejde. Hvis det står til konservative formand Lars Barfoed, vil samarbejdet med DF ikke gentage sig. Det siger han til Opinionen. SSamfund side 14-15

Hvem repræsenterer du?

Send en mail til: kontakt@multifabrikken.dk eller ring på 41 14 74 35 og få din annonce i Opinionen!

Adm. direktør Kamil Subasi

Vollsmose i orkanens øje Journalisterne har været for ukritiske overfor politikernes sammenkædning mellem skadestuevolden i Vollsmose og muligheden for at sende kriminelle ud af landet. Det vurderer medieforsker Rikke Andreassen. S Samfund side 12

»Der er kun én Fatma« Interview: Således lød sloganet i Fatma Øktems valgkampagne da hun i 2011 ville i Folketinget. Med over 3.000 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds kom hun i Folketinget for Venstre – og dermed slog hun ægtemanden Bünyamin Simsek, der også var kandidat. Opinionen har mødt Fatma Øktem til en snak om, hvad en dansk-tyrkisk folketingspolitiker dog laver på den politiske højrefløj. Samfund side 4

Ansvarshavende redaktør

Adresse

Annoncer

Debat

Tryk

Jens Stensgaard Jakobsen jsj@opinionen.dk

Holsbjergvej 41 B 2620 Albertslund

Multifabrikken Telefon: 41 14 74 35 Kontakt@multifabrikken.dk

debat@opinionen.dk www.opinionen.dk

OTM Avistryk Ikast

Redaktion

Telefon: 70 20 69 70 Fax: 70 20 69 71 info@opinionen.dk

Udgiver Zaman ApS v. Vedat Oguz

Repræsenterer du kun dig selv, eller repræsenterer du alle, der bliver sat i samme bås som dig? DRs udsendelse ’Gør Danmark dansk’ har gjort spørgsmålet aktuelt. Deltager i programmet Zerife Özcan er nemlig blevet beskyldt for at forspilde en unik chance for at vise et mere positivt billede af muslimske kvinder i Danmark. Selv mener hun, at hun udelukkende repræsenterer sig selv. S Kultur side 29

Asem Elghiouane, Mustafa Gezen, Seyma Sert Altay, Julie Anna Eskesen, Marc Wacher, Mehmet Zeki Köse

CVR-nr: 25065557 ISSN-nr: 2245-2028 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681


OPINIONEN 3 Indvandrere bruger ikke uddannelser fra udlandet SAMFUND

09/2012 MARC WACKER

En ny rapport om indvandrere

og arbejde, udført af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, viser, at indvandrere meget ofte er overkvalificerede til det arbejde, de udfører. Rapporten er møntet på højtuddannede lønmodtagere bosat i Københavns Kommune og opstiller bl.a. tre hovedpointer. Kun 47 % af indvandrere fra ikke-vestlige lande i Københavns Kommune, der har taget en videregående uddannelse i udlandet, har et lønmodtagerjob. Ud af dem er 63 procent overkvalificerede til det job, de besidder. Blandt indvandrere fra ikkevestlige lande i Københavns Kommune, der har taget en videregående uddannelse i Danmark, er 35 procent overkvalificerede til det job, de besidder. Til sammenligning er 22 procent af etniske danskere i Københavns Kommune, der har taget en videregående uddannelse, overkvalificerede til det job, de besidder som lønmodtager. Seniorforsker ved KORA, Chantal Pohl Nielsen, er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen. - Tallene fra Københavns Kommune overrasker mig ikke, og min erfaring fra tidligere forskning fortæller mig, at de mønstre vi ser i København også ser sådan ud på nationalt niveau, udtaler Chantal Pohl Nielsen. Indvandrerne oplever generelt,

63 procent af indvandrere fra ikke-vestlige lande med en videregående uddannelse

fra udlandet er overkvalificeret til deres lønmodtagerjob i Danmark. Det bekymrer seniorforsker ved KORA, Chantal Pohl Nielsen, som fortæller, at der er kompetencer ude på arbejdspladserne, som kan bruges bedre, end de gør i dag. at danske arbejdsgivere tillægger uddannelse og erhvervserfaring fra udlandet meget lille værdi. - Der er dog forskel på chancerne for at få brugt sin uddannelse afhængig af, hvilken fagretning du er uddannet inden for. Personer med en sundhedsfaglig uddannelse har bedre chancer for at få et job, der passer til uddannelsesniveauet sammenlignet med personer med f.eks. en samfundsfaglig, humanistisk eller pædagogisk uddannelse, siger Chantal Pohl Nielsen. - Det hænger sammen med, at der er nogle lovmæssige krav om autorisation for overhovedet at få lov til arbejde som f.eks. læge eller sygeplejerske i Danmark. For dem, der opnår en sådan autorisation, er stort set alle i jobs, der passer til deres uddannelse. Men for mange er det en krævende proces og tal fra 2011 viser, at kun 8 procent af ansøgerne fra tredjelande kom igennem nåleøjet og fik en autorisation, mens 70 procent fik en betinget godkendelse og de resterende 22

procent fik afslag. Forskellige måder at søge jobs på Rapporten viser yderligere, at der er en sammenhæng mellem indvandrernes jobsøgningsstrategi og kvaliteten af matchet mellem job og uddannelse. - Undersøgelsen viser, at de personer, hvis kvalifikationer matchede jobbet, i højere grad havde fået jobbet gennem jobopslag og mere officielle kanaler, mens de personer, der var overkvalificerede, oftere havde brugt deres personlige netværk, siger Chantal Pohl Nielsen og uddyber. - Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at der er behov for, at den enkelte får afklaret, hvilke kompetencer, også ud over de snævert faglige, de har at byde ind med. Man må spørge sig selv, »hvad kan jeg og hvad kan min uddannelse bruges til?« Disse kompetencer skal også gøres synlige over for arbejdsgiveren.

Fremtidsforsker Sally Khallash har netop udgivet bogen »Send flere indvandrere, tak!«, der beskriver, hvordan udenlandsk viden, uddannelse og arbejdskraft ikke bruges godt nok.

- En mulighed er at få vurderet sin udenlandske uddannelse helt officielt gennem Styrelsen for Uni-

versitet og Internationalisering. En anden mulighed er at tage en snak med sin arbejdsgiver om mulighederne for at varetage andre funktioner på jobbet, hvor man i højere grad får brugt de kompetencer man har med sig i bagagen, fortæller Chantal Pohl Nielsen. Det er dog ikke kun ansøgerne, der kan tåle at revurdere deres fremgangsmåde, når det handler om at finde et job, som matcher ansøgerens faglige og personlige kompetencer. - Det er også vigtigt, at arbejdsgiverne bliver bedre til at udnytte de ressourcer, som de højtuddannede indvandrere har og derigennem få øjnene op for de evner, den enkelte person besidder. Det kunne f.eks. være buschaufføren, der egentlig har en uddannelse som ingeniør og som gennem en målrettet indsats kunne hjælpes videre til et job, hvor både han og arbejdsgiveren kan blive mere tilfredse, siger Chantal Pohl Nielsen. z

Frederiksberg om flygtninge- og indvandrerpolitik Hvilket parti varetager bedst flygtninge, indvandreres og efterkommeres interesser i Danmark? Opinionen har været på gaden på Frederiksberg og spurgt tre danskere med anden etnisk baggrund.

Ahmet Kara, 42, forretningsdrivende, Frederiksberg

Mikail Erman, 33, forretningsdrivende, Hvidovre

Aisha, 26, studerende, Valby

»Margrethe Vestager og Radikale har nogle gode ting at sige på området, men generelt synes jeg, at Socialdemokratiet gør mest for flygtninge og indvandrere. Jeg stemte selv på Socialdemokratiet sidst, og det gør jeg nok også næste gang. Ellers synes jeg rigtig godt om Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, fordi hun er åben over for andre mennesker, og partiet gør nogle gode ting for flygtninge og indvandrere.«

»Lige nu synes jeg ikke, at der er nogle partier her i Danmark, der varetager indvandrernes interesser. Jeg synes generelt, at indvandrerpolitikken er forsvundet fra dagsordenen her i Danmark, og man snakker ikke så meget om det mere. Måske er De Radikale eller Enhedslisten mest på banen omkring flygtninge og indvandrere, hvorimod det før i tiden var Socialdemokratiet, og det er ikke godt nok.«

»Jeg synes, SF har en god profil på området, og det skyldes især Villy Søvndals indsats som leder.«

MARC WACKER


4 OPINIONEN SAMFUND

09/2012

SAMIRA NAWA

Opinionen møder den 38-

Fatma Øktem tog beslutningen om at blive liberal da hun i 90erne så en pjece fra de lokale Socialdemokrater med teksten »Hvordan gør vi tyrkerne danske?« Foto: Imal Hashimi

årige ligestillingsordfører for Venstre, Fatma Øktem, til en kop te på hendes kontor på Christiansborg. Hun sprudler af energi og hendes stemmeføring bliver passioneret, når hun taler om frihed til borgerne, som for hende er den vigtigste årsag til, at hun er i politik. - De andre politikere havde broer og motorveje som mærkesager. Men for mig handler det om frihed. Frihed til borgerne – det er min drivkraft. Socialistisk moster Men hvilke oplevelser og tanker skubbede den århusianske kvinde med tyrkiske aner i retning af en politisk karriere? Som 10-årig mistede Fatma Øktem sin mor og herefter spillede hendes seks mostre en vigtig rolle i hendes liv. Særligt den ene moster sørgede for, at den unge Fatma blev en del af et nyt fællesskab – et socialistisk et af slagsen. - Hun hev mig gerne med til møder, happenings og events. Jeg følte, at de stod for ansvarsforflygtigelse og samfundet fik både skylden og ansvaret for alt, fortæller Fatma som på denne måde fandt ud af, at hun bestemt ikke var socialist. Fatmas værste årti Fatma er vokset op blandt etnisk danske venner – det hele startede i sandkassen som hun selv ynder at sige. Aldrig havde hun følt sig anderledes end de andre – ikke før SRregeringen trådte til 1993. - 90’erne var det værste årti i mit liv i forhold til »os« og »dem«. Jeg har aldrig følt, at der var forskel på mig og mine danske venner – ikke før SR-regeringen kom og begyndte at skabe kløfter, fortæller Fatma, som følte, at der blev taget et misforstået hensyn til nydanskerne. - De ville os det så godt, at de var ved at kvæle os. Jeg havde brug for frihed, siger Fatma. Dråben der fik bægret til at flyde over var en pjece fra de lokale Socialdemokrater med teksten »Hvordan gør vi tyrkerne danske?« I årene, der gik, blev Fatma mere og mere ked af det og frustreret. - I 2001 kunne jeg ikke ånde og jeg ønskede at blive udstationeret og komme væk fra Danmark, fortæller Fatma. Men hun nåede aldrig at komme helt væk før hendes mand, som på det tidspunkt var Integrationsrådsformand, kom med en jobannonce fra Ikast Kommune. Fatma som brobygger »Vil du være brobygger? Kender du noget til dansk kultur og etniske minoriteter?«, sådan stod der i jobannoncen. - Det var lige mig. Så jeg blev kulturformidler i Ikast hvor jeg modtog flygtninge og kiggede efter deres ressourcer i stedet for at putte dem i en det-er-synd-for-dig-kasse. Integration blev min verden og jeg var god til mit arbejde. Jeg lavede eksperimenter i kommunen – og anede sådan set ikke, at det var mentorprojekter, jeg havde gang i, fortæller en passioneret Fatma. Samtidig med det nye job meldte Fatma sig i 2001 ind i Venstre –

»Der er kun én Fatma« Interview: Således lød sloganet i Fatma Øktems valgkampagne da hun i

2011 ville i Folketinget. Med over 3.000 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds kom hun i Folketinget for Venstre – og dermed slog hun ægtemanden Bünyamin Simsek, der også var kandidat. Opinionen har mødt Fatma Øktem til en snak om, hvad en dansk-tyrkisk folketingspolitiker dog laver på den politiske højrefløj.

Jeg har oplevet så meget diskrimination – især fra indvandrer-miljøerne. Bare fordi jeg er liberal politiker og de ikke kan håndtere det. Jeg er blevet kaldet racist på grund af Venstres samarbejde med DF.«

ideologisk havde hun altid hørt til her. Fatma kendte til partiet gennem sin mand som på det tidspunkt allerede var venstremand og hun hjalp ham gerne med at føre valgkamp. Det var især i valgkampene, at Fatma opdagede, hvor god hun var til at argumentere for Venstres politik. - Det var fedt at møde borgerne, når jeg lavede valgkamp for Bünyamin. Jeg følte mig virkelig som en venstrekvinde – jeg kunne jo forsvare alt hvad partiet stod for, siger Fatma med et kæmpe smil. Livet som politiker Efter et tilbageblik i Fatmas færden frem mod livet som politiker tager hun nu en slurk af sin te. På kontoret kører TV2 News i baggrunden og Fatma peger grinende en af journalisterne ud som »ham, der kaldte mig Fakta Øksen«. Vi skænker os en ny kop te og tager hul på, hvordan livet som politiker er for Fatma.

- Det er klart, at jeg er nødt til at være en del i København – men så kan jeg være karrierekvinde på stilletter fire dage om ugen og hjemme i Århus med familien tre dage om ugen, siger Fatma som har en åbenlys interesse for stilletter. Hun navngiver gerne sine stilletter og i dagens anledning er hun iført Bruxelles10. Fatma har i 12 år beskæftiget sig med integration, men som folketingspolitiker er det sjældent, vi ser hende i en debat om netop integration. - Jeg er nødt til at lægge bånd på mig selv som politiker med tyrkiske rødder. Jeg ville elske at debattere integration og Vollsmose – men jeg ønsker det ikke. Først og fremmest må jeg bevise, at jeg brænder for politik – jeg vil vise, at jeg passer på fællesskabet , siger Fatma, som ikke altid oplever at fællesskabet passer på hende. - Jeg har oplevet så meget diskrimination – især fra indvandrer-

miljøerne. Bare fordi jeg er liberal politiker og de ikke kan håndtere det. Jeg er blevet kaldet racist på grund af Venstres samarbejde med DF, udtaler Fatma, som bare bliver mere og mere hårdhudet af de negative oplevelser og som i øvrigt er tilfreds med de kompromisser Venstre indgik med Dansk Folkeparti. Da regeringsmagten tippede i september 2011 og Socialdemokraterne kom til magten var Fatma Øktem ikke ligefrem glad. - Men hvis jeg endelig skal fremhæve noget positivt ved at magten skiftede, så er det, at nu kan indvandrerne endelig se, at i politik er kompromisser en nødvendighed. Sådan er politik. Det er ikke kun i Venstre, siger Fatma og vender blikket fremad. - Mit fokus er at skabe frihed og lige muligheder for borgerne. De to ting kan sagtens forenes og det er det, jeg arbejder for, slutter Fatma af.


SAMFUND

09/2012

OPINIONEN 5

Skadestuevold skaber bekymring for indvandring På bare tre måneder er danskernes bekymring

over flygtninge og indvandrere steget med en fjerdedel. Danskernes bekymring for flygtninge og indvandrere har taget et markant hop over de seneste tre måneder. Det viser en undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Voxmeter, der har spurgt 1200 danskere om, hvilke samfundsudfordringer, der bekymrer dem. Her svarer 36 procent, at de er bekymrede over flygtninge og indvandrere, hvilket er en stigning på 24 procent i forhold til for tre måneder siden. Undersøgelsens interviewperiode falder tæt sammen med den voldsomme episode i Odense, hvor den lokale skadestue blev raseret efter en skudepisode i bydelen Vollsmose. Og denne begivenhed er da også den oplagte forklaring på den markante stigning, mener Mehmet Ümit Necef, som er lektor på Syddansk Universitet. - Det kan ikke undgå at vække bekymring. Og med rette, vurderer forskeren, som blandt andet beskæftiger sig med kulturmødeteori. Sociologen Mustafa Hussain, der er tid-

ligere lektor ved RUC, kan heller ikke pege på andre forklaringer end Vollsmose-balladen. - Når en sag bliver blæst op i medierne, som det skete med sagen i Odense, så sætter det sig på nethinden, når folk tænker på, hvad der bekymrer dem, vurderer Mustafa Hussain, som forsker i etniske relationer. Han forventer dog, at den stigende bekymring vil vise sig at være forbigående, når chokket over de voldsomme begivenheder har lagt sig. - En international eller en national begivenhed kan have stor betydning på det tidspunkt, hvor man måler opinionen, men det er ikke ensbetydende med, at det er vedvarende, konstaterer Mustafa Hussein. Mehmet Ümit Necef tror heller ikke, at Vollsmose-sagen vil rykke ved danskernes opfattelse af indvandrere på lang sigt. - Indtil videre har systemet vist handlekraft, politiet har anholdt nogle mistænkte, og der er en kommunal chef, der er blevet fyret, påpeger forskeren. /ritzau/

Den stigende bekymring for folk med indvandrerbaggru nde vil ikke vare ved. Det mener Mehmet Ümit Necef, lektor Ph.d. ved Center for Mellemøststudier på SDU.


6 OPINIONEN SAMFUND Nydansk Ungdomsklum me

09/2012

Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdo mme vil bryde tabu om misbrug blandt indvandrere i Danmark.

Unge fra Ny-dansk

Ungdomsråd giver i denne klumme hver måned deres kommentar på samfundet lige nu.

Tag ansvar, og værn om demokratiet! AF NATASHA AL-HARIRI Formand for Ny-dansk Ungdomsråd Ny-Dansk Ungdomsråd afholdte tirsdag d. 11. september en konference om politisk og religiøs radikalisme. Emnet blev taget op på et Rådsmøde i april, og der var ingen tvivl om opbakningen i Rådet. Flere af rådsmedlemmerne havde i deres baggage oplevelser, der kunne relateres til radikaliserede unge. Mit første rigtige møde med radikalisme var da jeg startede på mit jura-studie. Mit valg af uddannelse blev fordømt af en ung mand, jeg tit og ofte røg i diskussioner med. Hvordan kunne jeg underligge mig en menneskeskabt lov, og ikke Allahs? Hvordan ville jeg nogensinde kunne arbejde og tjene penge på en Grundlov, der tager afsæt i kristne værdier? Jeg valgte at gå ind i dialogen med et åbent sind, og spurgte nysgerrigt og kritisk ind til hans holdninger. Vi var grundlæggende uenige. Hans holdninger var ikke forenelige med et demokratisk samfund, og mine holdninger var uforenelige med islam, hvis man skal tro på den unge mand. Siden da er mødet med radikaliserede unge kun blevet mere tydeligt i gadebilledet. De stiller sig op på Strøget, ved Lygten på Nørrebro og forskellige andre steder hvor disse unge tager sig retten til at ytre sig. En rettighed, der er sikret dem ved netop Grundloven, en lov de ikke underligger sig, en lov de tager direkte afstand fra. Radikalisme har mange ansigter, bevæggrunde og mål. Men uanset målet, bevæggrunden og ansigtet skal radikalisme bekæmpes. For disse radikaliserede kræfter modarbejder alt hvad vi arbejder for - nemlig demokrati, medborgerskab, inklusion og fællesskab. Ny-Dansk Ungdomsråd og jeg selv kan ikke give det færdige svar på, hvordan vi kan modarbejde disse grupperinger, og deres arbejde. Men jeg kan komme med et bud på, hvordan jeg tror, at vi bedst muligt garderer os mod radikalismens udbredelse. Det er min opfattelse, at vi gennem dialog og oplysning kan nå unge, der før var uden for rækkevidde. Oplysning om pligter og rettigheder, og dialog om vores fælles udfordring. Og den egentlige udfordring består for mig at se i, at belyse denne problematik uden selv at stigmatisere disse unge mennesker. For behøver man at være blevet grebet af radikale tanker, fordi man er begyndt at gro skæg, eller at fordybe sig i sin religion? Og lad os tænke os om en ekstra gang, før vi kaster omkring os med beskyldninger om hverandres holdninger, baseret på subjektive observationer. Vi skylder demokratiet at gøre plads til hinanden, præcis som vi skylder demokratiet at værne om det. Ved at afholde konferencen om politisk og religiøs radikalisme tog Ny-Dansk Ungdomsråd ansvar, og værnede om demokratiet. Vi ønskede at skabe en platform hvor problematikken kunne blive belyst af de forskellige relevante parter, for herefter at tage disse erfaringer med videre i vores arbejde. Ny-Dansk Ungdomsråd stod imod lidt af hvert for at afholde konferencen, og mødte på den bumpede vej dertil lidt af hvert. Én af vores talere modtog dødstrusler fra en radikal ung muslim. Denne beklagelige episode beviste desværre nødvendigheden af at arbejde og gå i dialog med dette emne, og ikke tie det ihjel.

Tabu om misbrug skal brydes Ludomani, misbrug af stoffer, medicin og alkohol er tabu i

mange familier med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor indledes der nu for første gang en oplysningskampagne om misbrug blandt etniske minoriteter, skriver Kristeligt Dagblad. Kampagnen er tilrettelagt af

den private organisation Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme. Centret vil i første omgang uddanne 12 nøglepersoner blandt pædagoger, socialrådgivere og frivillige med etnisk minoritetsbaggrund, der skal være med til at udbrede kendskabet til håndtering af misbrug. Der findes ingen nyere undersøgelser af problemets omfang, men en ny undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at 15-18-årige med indvandrerbaggrund har lige så høj risiko for at ud-

vikle et stofmisbrug som danske unge. Til gengæld har de noget mindre risiko for at blive afhængige af alkohol. - Vi ved fra vores arbejde, at der blandt voksne indvandrere er et problem med mange former for misbrug, men ofte er emnet omfattet af stor berøringsangst, siger leder Helene Kemp fra centret til Kristeligt Dagblad. - Misbrug af spil, rusmidler eller medicin er så skamfyldt, at skammen alene gør det vanskeligt at tale om problemerne. Vi vil uddanne ambassadører, som kan udbrede budskabet om, at misbrug er

en sygdom, der kan behandles, siger hun. Misbrugskonsulent Babar Razi, der selv har muslimsk baggrund, skal lede kurserne, og han forklarer, at traditioner og æresbegreber i mange tilfælde sætter en stopper for, at misbrugere i især muslimske familier får relevant hjælp. - Det er forbudt at drikke ifølge Koranen. Derfor betragtes det som et angreb på vedkommendes tro og værdier at stå med et afhængighedsproblem, og man er bange for at miste prestige og hele familiens ære, siger Babar Razi. /ritzau/

n e n o i n i p O å s Find og acebook. på F


8 OPINIONEN SAMFUND DR-Eid blev en mangfoldig børnefest

09/2012

DRs Eid-fest mandag d. 20. august var kulminationen på en uges debat, ramaskrig og kritik af Danmarks Radios fokus på den muslimske højtid Ramadanen. Kritikken af arrangementet har dog ifølge DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl, kun gavnet arrangementet og resulteret i uundværlig positiv opmærksomhed.

Græsarealet foran Koncerthuset i Ørestad var i anledning af DRs "Let's Eid" forvandlet til et slaraffenland af boder og forlystelser for store og små.

JULIE ANNA ESKESEN OG MARC WACKER

To kameler går på linje efterfulgt

af cirka 20 børn og unge klædt i hvidt fra top til tå. Der er god stemning blandt forældre, journalister og nysgerrige, der flittigt tager billeder af optoget. Kamelerne gnasker løs på halmstrå, imens børnene synger Eid-remsen, der markerer sammenhold, fællesskab og fest. Gruppen af ørkendyr og skolebørn går en karikeret rute rundt om teltpladsen med boder foran Koncerthuset i Ørestad, hvor Danmarks Radio har stillet op til Eid-fest. Boder med mad og slik står side om side med boder med oplysning om islam, en bod hvor man kan klæde sig ud som en muslim og en bod, hvor interesserede kan få henna-tatoveringer. Stemningen på det lille areal foran Koncerthuset er livlig og kaotisk, og det er ikke svært at drage paralleller til et travlt julemarked. Kun en bagende sol og fraværet af flæskesvær og klejner gør ved første øjekast forskellen på teltpladsen, hvor blandt andre Muslimer i Dialog, Dansk Islamisk Center og Islamisk Trossamfund er repræsenteret. ”Let’s Eid” et tegn på respekt Det var tydeligt, at DR med ”Let’s Eid” havde satset på en fest med børnene i centrum. Formiddagen bød på flere koncerter til de mindste. Godt 3200 børn, akkom-

pagneret af forældre og pædagoger, sørgede for, at Koncerthuset fik sig en rusketur af dimensioner til lyden af blandt andre den fransk-malisiske musiker Moussa Diallo.

rige. Familien med pakistansk-dansk baggrund havde taget turen over broen for at deltage i Let’s Eid. - For os handler islam også om at vise respekt. Danmarks Radio har

I Sverige har vi mange af disse arrangementer, og det er meget, meget glædeligt for os, at lignende tiltag nu har fundet vej til Danmark.«

Vi kan konstatere, at lyttertallet i tidsrummet med ramadan-radio var over gennemsnittet i forhold til normalt, og det må jo bunde i, at lytterne både har været nysgerrige og interesserede.«

Farzana Ahmad, der til dagligt bor og studerer i Sverige. Med børnekoncerter, giraf-hoppeborg og kamel-rideture havde DR forsøgt at afspejle, at Eid er en højtid, hvor familien, og især børnene, er i fokus. DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl, var positivt overrasket over fremmødet. - Jeg troede egentligt, at der ville være flere mørklødede børn, men der har været fyldt med lyshårede unger i salen, så det er da positivt overraskende, og alle børnene har været ellevilde. Jeg undrer mig over, at Koncerthuset står endnu, sådan som det har gynget, griner Morten Hesseldahl. En af de børnefamilier, der nød godt af de mange aktiviteter, var familien Ahmad, som er bosat i Sve-

Morten Hesseldahl, kulturdirektør.

vist os muslimer respekt ved at afholde en stor Eid-fest, og vi takker ved at møde op og tage del i festlighederne, siger Farzana Ahmed. Opinionen mødte hende, hendes mand Aftab og deres to børn Shuaib og Sabna i køen til kamelridning. - Lige nu er det kun os fra vores vennekreds, der er her, men vi kender flere, der er på vej. I Sverige har vi mange af disse arrangementer, og det er meget, meget glædeligt for os, at lignende tiltag nu har fundet vej til Danmark, fortæller Farzana. Flest familier med anden etnisk baggrund end dansk var mødt op,

men også børnefamilier, par og enlige med etnisk dansk baggrund deltog. Således fandt Opinionen Annelise og José Sundbøl fra Nørrebro siddende på en bænk bagved hennateltet ved siden af Girafhoppeborgen. - Vi er mødt op for at fejre Eid efter at have hørt om arrangementet i radioen, siger Annelise. Annelise arbejder som frivillig i en kvindegruppe for indvandrerkvinder på Nørrebro og mener, at man som bosat på Nørrebro er »ret tolerant«. - Vi er ikke mødt op for at lære om islam, men fordi vi gerne ville være med til at fejre Eid. Alligevel har vi fået et par brochurer med hjem, som fangede vores interesse, og som det bliver spændende at komme hjem og læse, siger hun. Søstrene Kathrine og Mette Hedegaard-Nielsen sidder i solen lidt væk fra hurlumhejet og ser ud til at nye solen, hinandens selskab og stemningen lige meget. Pigerne hørte om fejringen i radioen og ser ikke noget problem i at deltage i ”Let’s Eid, selvom de ikke selv er muslimer. - Det er en del af vores kultur nu, og derfor er det en rigtig god ting, at DR har valgt at holde denne fest, som svarer lidt til en julefest – som jo for mange også kan være en a-religiøs fejring, siger Mette, mens Kathrine smiler og påpeger, at de begge har boet i Nordvest og derfor er hjemmevante i mangfoldige omgi-

velser. Kritik gav opmærksomhed Inden ugen med ramadan-radio og Eid-fest var især næstformand i DRs bestyrelse, Ole Hyltoft, ude med kritik af arrangementet, der var genstand for heftig debat. Debatten og kritikerne udeblev dog ved mandagens begivenheder, og ifølge Morten Hesseldahl var selvsamme kritik af arrangementet med til at skabe positiv opmærksomhed omkring ”Let’s Eid”. - Vi er blevet hjulpet godt på vej af kritikken fra Ole Hyltoft og Katrine Winkel Holm, som bestemt har været en håndsrækning i forhold til at skabe debat omkring arrangementet. Jeg tror ikke, der havde været så meget opmærksomhed omkring ”Let’s Eid”, hvis ikke den kritik var kommet, og der er vel ikke nogen i Danmark, som ikke har kendt til arrangementet, siger Morten Hesseldahl, der samtidigt kan konstatere, at også radiolytterne støttede op omkring tre timers Ramadan-radio i ugens løb. - Vi kan konstatere, at lyttertallet i tidsrummet med ramadan-radio var over gennemsnittet i forhold til normalt, og det må jo bunde i, at lytterne både har været nysgerrige og interesserede, siger han tilfreds. - Samtidigt har arrangementet givet ikke-muslimer i Danmark mulighed for at tage del i festen, og vi er glade og overraskede over, at så mange fra forskellige aldersgrupper deltog, udtaler Morten Hesseldahl. z


We grow with them at Østerbro International School, where the individual comes first. Our primary aim is to identify and appreciate the unique potential of each pupil and develop it to the full in a caring, comfortable and happy environment. Pupils receive an excellent, well-rounded education from dedicated and well-qualified teachers, developing qualities which will equip them to face life’s challenges with self-belief and optimism.

Østerbro International School Præstøgade 17 2100 Copenhagen Ø


10 OPINIONEN SAMFUND

09/2012

MARC WACKER

På deres opstillede bord ud

mod gaden har The Filipino Association of Denmark stillet flag, træfigurer, håndlavede hatte og tasker og flere bøger med tilknytning til Filippinerne. Der ligger også slik på bordet og de lækre frugtkarameller med mango- og tamarindsmag er meget populære blandt de besøgende hos The Filipino Association of Denmark. Bag bordet står Wesley Valdez iklædt en Barong Tagalog, en autentisk filippinsk skjorte. Han fortæller, at danskere generelt har et godt kendskab til Filippinerne, men at der samtidig generelt hersker en opfattelse af filippinere som en gruppe af au pair-piger og tjenestefolk i Danmark. - Mange af dem, der kommer og besøger os i dag har selv været på ferie i Filippinerne og kender derfor lidt til kulturen. Dog støder vi stadig på den fordom, at alle filippinere arbejder som au pair-piger eller er tjenestefolk, og selvom de fleste au pair-piger i Danmark er fra Filippinerne, så er billedet misvisende. - Der kommer mange højtuddannede til Danmark fra Filippinerne for at arbejde for f.eks. Novo Nordisk, Mærsk eller it-virksomheder, og det vil vi i foreningen også være med til at sætte fokus på, for-

Drengene på besøg i den Morning Tears' telt modtager instrukser i, hvordan de kan konkurrere mod hinanden i at fiske tøjkugler fra en æske til en anden med kinesiske spisepinde. »Hva’ kan vi vinde?«, spørger de ivrigt. Morgen Tears er en frivillig organisation, der hjælper forældreløse børn i Kina.

Der kommer mange højtuddannede til Danmark fra Filippinerne for at arbejde for f.eks. Novo Nordisk, Mærsk eller itvirksomheder, og det vil vi i foreningen også være med til at sætte fokus på.« Wesley Valdez, The Filipino Association of Denmark

tæller han. - Samtidig har der været en historisk tendens til, at indvandrere og efterkommere fra Filippinerne ikke har blandet sig meget i det danske samfund, og vi vil gerne fremme bevidstheden omkring filippinsk kultur i Danmark og gøre filippinerne selv mere aktive, slutter Wesley Valdez. Opinionen slentrer videre gennem festens mangfoldige kaos af indbydende maddufte, utallige foldere og hvide camping-stole. Boderne er mange og budskaberne flere. Længere nede af Rantzausgade holder Sabaah til, og Opinionen kigger forbi. Sabaah er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med anden etnisk baggrund end dansk, og foreningen har deltaget i Mangfoldighedsfestivalen de sidste par år. To af foreningens bestyrelsesmedlemmer, Erickson Smith og Fahad Saeed, sidder på et par plastikstole under foreningens hvide pavillon og kigger ud på de forbipasserende. Der er som i de fleste andre boder masser af slik på bordet og flyers om arrangementer til de interesserede.

Mangfoldighedsfestival på Nørrebro samlede masser af forskellige mennesker i alle aldre.

Wesley og Katrina fra FAD byder velkommen med filippinske mango-karameller og åbne arme.

Mangfoldighedsfesten blev… mangfoldig Opinionen gik en tur ned af Rantzausgade på Nørrebro i forbindelse med

Mangfoldighedsfestival – Smag Verden. Gaden var spærret af for biler, og i stedet var der plads til adskillige boder med hjemmelavet mad og budskaber fra alle verdenshjørner, debattelt, et marokkansk beduintelt og to musikscener til lokale og kendte kunstnere.

Til Opinionen fortæller Erickson Smith, hvad de håber på at opnå ved at være med igen i år. - Der kommer folk, der er interesserede og gerne vil snakke og høre om, hvad vi står for - men vi er her ikke for at ”rekruttere” nye medlemmer på stedet. - Det kan være, at der kommer nogle forbi, som går sammen med deres familie, og derfor ikke kan komme hen til os, men så får de måske mod på at besøge vores hjemmeside, når de kommer hjem, siger Erickson Smith. z

Red Barnet Ungdom sørgede for hygge i en sidegade til Rantzausgade med bl.a. bordfodbold, sækkestole og slush-ice til de tørstige.


OPINIONEN 11 Ekstremister misbruger religion SAMFUND

11/2011

Det skulle handle om forebyggelse af radikalisering og fanatisme blandt unge. Men ministeren dukkede

ikke op, borgmesteren skulle gå tidligt og efterretningschefen havde et vigtigere møde. Tilbage sad kontroversielle Dr. Muhammad ul-Qadri ved talerstolen, som alle efterhånden har sin helt egen holdning til.

Nydansk Ungdomsråd er kommet under pres efter, at rådet har inviteret den omstridte religiøse lærd, Dr. Muhammad Tahir ul-Qadri. Foto: Özcan Ajrulovski

ASEM ELGHIOUANE

Mange var mødt op for at diskutere løsninger på radikalisering.

Salen i Copenhagen Business

School (CBS) er fyldt med mennesker. Langt de fleste er brune danskere, men etniske danskere er også repræsenteret. En meget højlydt chitchat afbrydes brat, idet de hvide gardiner ind til scenen går op. En pludselig stilhed indtager salen, idet en mand omringet af mindst ti andre gør sin entré. Over halvdelen af salen rejser sig. Nogle af respekt. Og andre for at se, hvad der foregår. Dr. Muhammad Tahir ul-Qadri træder med hastige skridt ind i salen. Han har fyldt meget i de danske medier op til konferencen, og han ser da også ud til at blive aftenens hovedperson. Ul-Qadri er blandt andet i Danmark for at tale ved denne radikaliseringskonference, som Nydansk Ungdomsråd har arrangeret om aftenen den 11. september. I forvejen havde social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) meldt afbud, fordi ul-Qadri menes at have været med til at udforme den kontroversielle blasfemiparagraf, der netop nu er til debat i Pakistan og som en 11-årig kristen pige med downs syndrom var blevet sigtet for at overtræde. - Jeg er rigtig, rigtig vred over at blive kædet sammen med noget, der ligger mig så fjernt. Det er så langt ude, for det her er en kamp, jeg har kæmpet i årevis, og jeg kunne aldrig i mit liv finde på at blåstemple nogen som helst form for radikalisme, siger ministeren til Ritzau. Hendes afbud ændrede ikke Nydansk Ungdomsråds holdning.

Forebyggelsen af radikalismen foregår bedst i de miljøer, hvor det sker. Vi ser radikaliseringen som et socialt fænomen, som de respektive lokalsamfund og aktører omkring de unge er medansvarlige for at forebygge og løse.« Jakob Illum, leder PETs forebyggelsescenter

Op til arrangementet skrev de følgende i en pressemeddelelse: - De unge rådsmedlemmer føler, der er behov for et modspil til de radikale kræfter. Derfor ønsker NyDansk Ungdomsråd at give argumenter og information til unge medborgere og foreninger, så vi kan stå sammen mod de radikale kræfter. Kapret dagsorden Op til arrangementet cirkulerede desuden en video på de sociale medier, der har fået de fleste op af stolen. Videoen var delt i to dele, og viste i uredigeret form ul-Qadri ved to forskellige lejligheder. I den første del af videoen sidder han i studiet hos TV2 NEWS, hvor han nægter at have været med til at udforme den føromtalte blasfemipa-

ragraf. I det efterfølgende klip sidder han foran en forsamling blandt sine tilhængere fra organisationen Minhaj ul-Quran, og forklarer, hvordan han som ene mand har stået bag udformningen af loven og har fået presset den igennem. Det var da også dét, der hovedsageligt blev fokuseret på ved konferencens åbne spørgerunde. UlQadri selv brugte meget af sin taletid i løbet af konferencen på at forklare, at han ikke kunne tage afstand fra det substantielle i loven. - Men hvis jeg havde nogen magt i Pakistan ville jeg være den første til at reformere lovens processuelle udformning, forklarede han, hvorefter de fleste i salen – hovedsageligt dem med pakistansk baggrund - brød ud i massive klapsalver, der nærmest ingen ende ville tage.

Integrationsborgermester Anna Mee Allerslev var den første taler. Hun måtte gå tidligt på grund af budgetforhandlinger på rådhuset. Hun åbnede konferencen med at forklare, at hun var imod, at unge nydanskere konstant skulle svare på om de gik ind for stening eller dødsstraf. Det var ifølge hende en grund til, at de unge følte sig fremmede fra samfundet, og det kunne senere hen lede til radikaliseringsprocesser. - Når kun 40% af nydanskere i modsætning til 70% af gammeldanskerne har tillid til kommunen, politiet og de offentlige institutioner, så er der noget galt. Når jeg taler med 40 unge nydanske kvinder, der alle er i gang med en uddannelse, og de alle fortæller mig, at de på den ene eller anden måde har oplevet diskrimination i samfundet, så er der noget galt, forklarede hun. Jakob Illum, der leder PETs forebyggelsescenter forklarede, at radikalismen ikke har et særskilt ansigt, religion eller politisk udgangspunkt. - Forebyggelsen af radikalismen foregår bedst i de miljøer, hvor det sker. Vi ser radikaliseringen som et socialt fænomen, som de respektive lokalsamfund og aktører omkring de unge er medansvarlige for at forebygge og løse. Dr. Muhammad Tahir ul-Qadri nævnte til sidst, at radikale muslimer misbruger de teologiske tekster og juridiske regler i islam. - Det er ekstremt vigtigt, at de ekstreme radikale grupper bliver konfronteret med argumenter fra den religion, de påstår at repræsentere og tale på vegne af, sagde han til salens store klapsalver.z


12 OPINIONEN SAMFUND Vollsmose blev det nok mest omtalte boligområde i Danmark efter en 26-årig mand blev skudt i benet under årets Eid-fest på Vollsmose Torv, og 60-80 unge mænd efterfølgende stormede Odense Universitetshospitals skadestue, hvor den tilskadekomne mand befandt sig.

09/2012

Vollsmose i orkanens øje Journalisterne har været for ukritiske overfor politikernes

sammenkædning mellem skadestuevolden i Vollsmose og muligheden for at sende kriminelle ud af landet. Det vurderer medieforsker Rikke Andreassen.

en del af det danske samfund, sagde den tidligere folketingskandidat for Enhedslisten og Vollsmose-beboer Asmaa Abdol-Hamid i en ophedet debat med Dansk folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. - Jeg synes det er at fornægte virkeligheden, som den er. Hvis man ikke kan se, at der i Danmark har udviklet sig et parallelsamfund på grund af den indvandring, der har været til Danmark i løbet af de sidste tre årtier, så er man jo blind over for den udvikling, der har været, siger Dansk Folkepartis Formand, Kristian Thulesen Dahl i samme debat. Selv om det i mediernes øjne er en god historie, så stiller Rikke Andreassen spørgsmålstegn ved nyhedsværdien, og undrer sig over, at holdninger, som er hørt mange gange før, kan få så stor opmærksomhed. - Når politikere siger, at det skyldes integrationsproblemer og at folk skal hjem, så kan man spørge sig selv om det har nyhedsværdi, eller om det er genafspilninger af noget, vi har hørt mange gange før. Er det en nyhed, at vi har politikere, der igen, igen, igen siger, at det skyldes integrationsproblemer, og som igen, igen, igen vil sende folk hjem, selv om de er født og opvokset her?, mener Rikke Andreassen

AF MONA AABERG

Den 21. august havde Odense

Kommune inviteret til pressemøde for at fortælle om et nyt tryghedsbarometer for Odense, der viser, at 97 procent af odenseanerne er trygge ved at leve og bo i Odense. Men dagsordenen og de gode budskaber blev overhalet indenom af skudepisoden på Vollsmose Torv og optøjerne på Odense Universitetshospital aftenen forinden. Odenses borgmester Anker Boye var »harmdirrende rasende«, og i stedet for eventyrfortællingen om et trygt Odense, stod medierne i stedet i kø for at fortælle historien om et kriminelt Vollsmose, hærget af bander. En optælling i avisdatabasen Infomedia viser, at Politiken i ugen efter optøjerne bragte 30 artikler eller debatindlæg om urolighederne, Jyllands-Posten 49, Berlingske 26 og Ekstra Bladet 44 artikler. I samme periode sidste år blev der i de fire aviser blot skrevet tre artikler, hvor Vollsmose var nævnt – alle i forbindelse med Radikale Venstres, Margrethe Vestagers besøg i bydelen. Rikke Andreassen, som er lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet og forsker i indvandrere og medier, forstår godt, at medierne har dækket sagen så intenst. - En dårlig historie er god historie, og denne her har blod og drama og er grænseoverskridende på alle måder, så på den måde er en forfærdelig historie en god historie for journalisterne, siger Rikke Andreassen. Alligevel er hun overrasket over, at politikerne har fået så meget spalteplads, og hun kritiserer samtidig medierne for ikke at være kritiske nok, når politikere har sammenkoblet episoden med integration, eller spørge ind til, hvor ballademagerne skal sendes hen, når de er født og opvokset i Danmark. Tv2 nyhederne rydder fladen TV2 Nyhederne satte den 22.

Vollsmose Torv var fyldt med madboder og tivoli i forbindelse med fejringen af Radamdan, da en 26-årig mand blev skudt i benet.

Vollsmoses stemmer august ekstraordinært megen fokus på episoden ved at lave en specialudgave af 22-udsendelsen. De havde sat seks debattører stævne for at diskutere årsagerne, samt hvad der bør gøres, for at noget lignende ikke sker igen. I udsendelsen erklærer socialog integrationsminister Karen Hækkerup, at der skal sættes hårdt mod hårdt, og at episoden er et resultat af fejlslagen integration. Det får dog ikke lov at stå uimodsagt. - Det her handler ikke om integration. De folk, der bor ude i Vollsmose, om du vil det eller ej, de er sgu danskere. De er født i Danmark, de er opvokset i Danmark, og de er

Er det en nyhed, at vi har politikere, der igen, igen, igen siger, at det skyldes integrationsproblemer, og som igen, igen, igen vil sende folk hjem, selv om de er født og opvokset her?« Rikke Andreassen, medieforsker

Politikens debatredaktør, som selv har boet i Vollsmose mener dog ikke, at det har noget med integration at gøre. - Når vi ser på den hårde kerne, de hårdest kriminelle, og går dem efter i sømmene på deres etnicitet - så taler de dårligt arabisk, kan ikke sige en arabisk sætning uden at sætte danske ord ind. De har sjældent besøgt Mellemøsten, de ryger, de drikker, de har danske kærester, og de har ingen fornemmelse for, hvad det vil sige at være arabisk rent kulturelt. Alligevel insisterer vi på at kalde dem arabere, fortæller Tarek Omar til

TV 2/FYN. Socialdemokratiets Trine Bramsen, som er formand for Folketingets integrationsudvalg er lidt mere tvetydig. For nok bakker hun Tarek Omar op i at episoden ikke kan forklares med noget kulturelt. Alligevel mener hun, at ballademagerne skal rejse »hjem«. - De skal gøre op med sig selv, om de vil indordne sig det adfærdskodeks, der gælder i Danmark. Og det indbefatter altså ikke at gå til angreb på skadestuer, siger Trine Bramsen til DR Nyheder. Selv om Rikke Andreassen undrer sig over, at sagen har fået så stor opmærksomhed, så mener hun, at medierne på et punkt har været bedre end de plejer. Vollsmoses stemmer har i langt højere grad været hørt end hidtil. - Jeg synes ikke kun medierne har været dårlige i forbindelse med denne sag. Politikens debatredaktør Tarek Omar har været med til at nuancere billedet, og Asmaa Abdol-Hamid har jo netop været ude at sige, at det ikke handler om integration, men om folk, som ikke opfører sig ordentligt. Så der har været flere stemmer, som har været med til at nuancere det. Alligevel mener Rikke Andreassen ikke, at mediernes dækning har udviklet sig meget de sidste 10 år. Ifølge hende bliver de etniske minoriteter taget som gidsler, hver gang der er problemer i de områder, som man kalder ghettoer, fordi problemerne bliver koblet sammen med integration. - Når rockere laver kriminalitet, så er det jo ikke sådan, at alle hvide danskere, der bor i samme område skal forsvare, hvad der er sket. Derimod, når vi har uroligheder i Vollsmose, så bliver Vollsmoses befolkning skåret over én kam, og alle har et ansvar for hvad der er sket. De er altså nødt til at gå ud og tage afstand fra det på en måde, som vi hvide danskere aldrig er nødt til at tage afstand fra for eksempel rockerne, mener Rikke Andreassen. z


DANMARKS NYE SELSKABSLOKALE

TAG DIT FĂ˜RSTE SKRIDT MED OS... VI HAR PLADS TIL 1500 GÆSTER I VORES STORE SELSKABSLOKALE VI TILBYDER LIGELEDES MAD UD AF HUSET! VI BRINGER UD TIL MAX 5000 GÆSTER.

VI STĂ…R TIL JERES RĂ…DIGHED

t̓̓ t t̓̓ t t t̓̓

LÌkre godbidder og forskellige fødevarer. Venligt og imødekommende personale. Rent og elegant miljø. Gode priser. Meget stor parkeringsplads. Bedelokale til kvinder og mÌnd.

t̓̓ Rygelokaler til mĂŚnd og kvinder. t Hvilelokale til bruden og brudgommen. t Legerum til børn med pasning. t,WBMJUFUTMZETZTUFNPHLBNFSBNÂ?OEGPUPHSBGFS    t Hestevogn, helikopter- eller limousineservice til bruden og gommen.

|Bryllup  |4]`Z]dSZaS|    4W`[O |K]\fSrS\QS|9]\QS`bS`|    

FuldService fra A til Z

Selskabslokaler Selsk S elskabslokaler elskabslok elsk abslokaler abslok aler

AdrFTTF4NFEFMBOE (MPTUSVQt̓      ̓ Tlf t         wwwOB[BSTBMPOELtJOfo@nazarsalon.dk 


14 OPINIONEN SAMFUND

09/2012

ASEM ELGHIOUANE

Der er to årsager til, at Dansk

Folkeparti efter folketingsvalget i 2001 kunne blive en borgerlig regerings støttegrundlag. Det vurderer politisk kommentator og forfatter Erik Meier Carlsen. - For det første havde Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard en stor organisationssans. Det var et acceptabelt grundlag for en borgerlig regering, siger han og fortsætter: - For det andet meldte Venstre ud allerede før valget, at de var rede til at regere på Dansk Folkepartis mandater. Det var en historisk melding, for de borgerlige partier havde temmelig konsekvent afvist Fremskridtspartiet, der var en forløber for Dansk Folkeparti. Det gjorde Anders Fogh Rasmussen om på, siger han. Men Venstre og Anders Fogh Rasmussen var mere eller mindre nødt til at acceptere Dansk Folkepartis del i magten, for der var ikke andre flertalsmuligheder for en borgerlig regering. - Det var nødvendigt for en stabil regeringsperiode, at Venstre og Konservative kunne indlemme Dansk Folkeparti som deres støtteparti, forklarer Erik Meier Carlsen, der er uddannet journalist. Det helt afgørende for Dansk Folkeparti var, at de var i stand til at skabe et velfungerende topstyret parti. Fremskridtspartiet viste jo i dagene op til Dansk Folkepartis stiftelse, at det var et protestparti, der var præget af anarkistiske forhold, vedvarende indre splittelse og konstant ballade. - Pia Kjærsgaard og hendes medstiftere har lært, at de må samle al magten hos de folkevalgte i folketingsgruppen. De ville ikke gentage Fremskridtspartiets fejl. Modellen har vist sig uhyre effektiv for Dansk Folkeparti. De har kunnet træffe vigtige beslutninger og formulere partiets politik på baggrund af tre eller fire personers tilsagn, analyserer Erik Meier Carlsen. At Dansk Folkeparti har valgt at give nul indflydelse til partiorganisationen har også gjort partiet fleksibelt og i stand til hurtigt at udvikle politik henad vejen. De har ikke behøvet at få det vedtaget på partiets årsmøder. Og det har vælgerne og medlemmerne altså været fint tilfredse med. Forklaringen – ifølge Erik Meier Carlsen - ligger i, at der har været et voksende segment af vælgere, der havde tillid til Dansk Folkeparti. Alliance mellem elite og mindre velstillede

Kritikken mod, at Dansk Folkeparti skulle være et småracistisk parti er traditionelt kommet fra kredse, der har haft en højere uddannelse end gennemsnittet af Dansk Folkepartis vælgere, forklarer Erik Meier Carlsen. - I vid udstrækning har kritikken været funderet i internationalistiske værdisæt, hvor der er blevet moraliseret over for Dansk Folkeparti og deres vælgere. Men tværtimod er det alliancen mellem den bedre uddannede elite og de mindre velstillede, der har dannet et så stabilt grundlag for VKO-samarbejdet, påpeger han og forklarer nærmere: - Dansk Folkepartis vælgere er

Folkelighed. Udover at kræve skærpelser på indvandrings- og integrationsområdet har DF fokuseret på bl.a. dyrevelfærd. Under et besøg i Tingbjerg i 2010 klapper Peter Skaarup en gris. Foto: Jens Panduro

DF's 10 år som støtteparti Topstyring, fleksibilitet og et stort potentielt vælgersegment. Disse faktorer

gjorde Dansk Folkeparti til et seriøst parti, der kunne danne grundlag for en borgerlig VK-regering.

Kristian Thulesen Dahl i hopla på trods af valgnederlaget i 2011. Dansk Folkeparti forsøger nu at blive en god samarbejdspartner - også for den nuværende regering. Foto: Carsten Lundager

traditionelt mindre veluddannede, der af gode grunde har haft en bekymring for, at moderniseringen og globaliseringen kan stille dem ringere. Dette segment af vælgere taler ikke ligeså mange sprog som den kulturelle elite, der kritiserer dem. De har ikke ligeså mange ressourcer til at rejse rundt og opleve verden. Erik Meier Carlsen, forklarer, at det er meget let for den kulturelle elite at kritisere Dansk Folkeparti. - Den kulturelle elite består jo typisk af veluddannede og velstillede mennesker, der ikke behøver at bo i kvarterer med mange indvan-

drere, mens de mindre velstillede har været bundet til sådanne lokalmiljøer på grund af deres begrænsede midler, siger den politiske kommentator. DF i regering? Dansk Folkeparti forblev gennem de 10 år regeringens faste støtteparti, men blev aldrig en del af regeringen. Det ville de have fået massiv kritik for: - Partiets politiske profiler har ikke samme akademiske uddannelser, der gennem tiden har kendetegnet de danske ministre. Havde

Dansk Folkepartis vælgere er traditionelt mindre veluddannede, der af gode grunde har haft en bekymring for, at moderniseringen og globaliseringen kan stille dem ringere. Dette segment af vælgere taler ikke ligeså mange sprog som den kulturelle elite, der kritiserer dem. De har ikke ligeså mange ressourcer til at rejse rundt og opleve verden.« Erik Meier Carlsen, politisk kommentator én minister begået fejl ville det have belastet partiet. Spørgsmålet er dog, om ikke de var blevet en del af regeringen, hvis sidste års valg var faldet anderledes ud, forklarer Erik Meier Carlsen. Hvis Dansk Folkeparti skal gøre sig nogle forhåbninger om at komme tilbage i en regeringsalliance skal de blive ved med at indgå i de brede forlig, som de gør nu, spår han.

- I hele partiets historie har Dansk Folkeparti opsøgt den identitet, der hedder »det gode gamle Socialdemokrati«, som det var i 50’erne og 60’erne. Den kommende formand Kristian Thuesen Dahl har på det seneste taget initiativer, der tilnærmer dem netop Socialdemokraterne. Det bekræfter min tese om, at de forsøger at blive en god samarbejdspartner – selv for denne regering. Er de borgerlige partier interesseret i et samarbejde med Dansk Folkeparti nu, hvor de er i opposition? - De konservative har selvfølgelig følt sig meget presset af Dansk Folkeparti, der med deres stærke nationalisme har tyvstjålet mange af deres vælgere. Det er meget synligt, og det vil de konservative jo gerne undgå, siger han og fortsætter: - Lars Løkke Rasmussen og andre Venstre-folk vil tværtimod håbe på at komme i Foghs situation igen, hvor de er nødsaget til at danne regering eller regeringsgrundlag med Dansk Folkeparti. Så slipper de for at diskutere det. Dansk Folkeparti har nemlig sikret en bredde til den borgerlige vælgertilslutning, der rækker udover de traditionelle borgerlige vælgere. Det har været grundlaget for, at de har holdt sig ved magten i 10 år. Det har været grundlaget for, at Dansk Folkeparti næsten ikke er gået ned i mandater siden partiets stiftelse. Og det er derfor, de stadig står så


SAMFUND

09/2012

OPINIONEN 15

K: »Vi kan ikke være i regering med DF« De konservative har prøvet dem før. I 10 år har Dansk Folkeparti været deres og Venstres parlamentariske grundlag. Men det kommer ikke til at gentage sig. Det forklarer De Konservatives formand Lars Barfoed til Opinionen. ASEM ELGHIOUANE »Vi rystede bare på skuldrene, når Dansk Folkeparti havde nogle af deres pludselige udfald mod os«. Sådan forklarer den konservative formand Lars Barfoed deres måde at håndtere det magtfulde støtteparti, mens de sad i regering fra 2001 til 2011. Netop Lars Barfoed mærkede da også til Dansk Folkepartis magt, da han i slutningen af 2006 måtte gå af som forbrugerminister, da Pia Kjærsgaard sagde: »Vi kan ikke længere bakke op om Lars Barfoed« Det skete ovenpå en ny rapport fra Rigsrevisionen, der blandt andet påtalte, at Fødevarestyrelsen ikke havde gennemført det fornødne antal tilsyn med virksomhederne samt, at Folketinget ikke var blevet informeret tilstrækkeligt om de manglende kontroller. Lars Barfoed kan stadig

blive vred, når han omtaler sagen. Han mener nemlig, at alt hvad han og regeringen gjorde i sin tid var »gjort i samarbejde med Dansk Folkeparti«. - Selvfølgelig bliver jeg vred. Det var helt urimeligt, og jeg mener, at det var frækt af dem. Så jeg valgte at træde tilbage i stedet for at skabe en krise i regeringen, forklarer han til Opinionen. For store forskelle Stridsøksen er endnu ikke begravet mellem de to partier. Blandt andet derfor ønsker Lars Barfoed ikke at deltage i endnu et regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti. Men der er nu også betydelig forskel på de konservative og Dansk Folkeparti ifølge den konservative formand. - Når man er i regering sammen, skal man have en række klare fælles opfattelser. Vi og Dansk Folkeparti er alt for forskellige. De har jo en meget socialdemokratisk tilgang til hele velfærdspolitikken. Vi ønsker derimod at begrænse den offentlige sektor og sætte skat-

terne ned. Vi er et borgerligt liberalt parti, siger Lars Barfoed, og fortsætter: - På udlændingeområdet har vi været enige med dem i, at der skal strammes op, fordi vi ikke har råd til mere indvandring. Men Dansk Folkeparti har jo stadig intentioner om endnu flere indskærpelser på området. Det mener vi ikke, at der er brug for. Vi mener, at de begrænsninger, der har været nødvendige allerede er foretaget. Nu handler det om at gøre en indsats på integrationsområdet, siger han og fortsætter: - Vi ønsker at gøre det lettere for virksomheder at få relevant udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det vil vi komme med forslag omkring snart, lover Lars Barfoed. Hvordan ser din drømmeregering ud? - Det er en borgerligt ledet regering – uden Dansk Folkeparti. De er velkomne til at komme i regering. Det bliver bare uden os, slår den konservative formand fast over for Opinionen.

Høje Taastrup’s Slagterbutik

Formand for De Konservative, Lars Barfoed, ønsker modsat Dansk Folkeparti ikke at skærpe udlændingepolitikken yderligere. Og så mener han, at DF er for socialdemokratiske.

p pr. r. kg

50,-

Klump Klump

p pr. r. kg

75,-

Inderlår Inderlår

p r. kg pr.

85,-

Kalvefilet Kalvefilet

p pr. r. kg

150,-

Mørbrad Mørbrad

p r. kg pr.

220,-

Culotesteg Culotesteg

p pr. r. kg

95,-

Ossobuco O ssobuco

r. kg p pr.

53,-

Kontinuitet og Regelmæssighed

Kalvekoteletter K alvekoteletter

p r. kg pr.

99,-

Modvirker vedvarende hård og træg mave.

K alvebov Kalvebov

p r. kg pr.

55-

L ammekølle Lammekølle

p r. kg pr.

85,-

L ammebov Lammebov

p r. kg pr.

70,-

L ammekottelet Lammekottelet

p r. kg pr.

90,-

K alvelever Kalvelever

p r. kg pr.

40,-

K alvehaler Kalvehaler

p r. kg pr.

55,-

TRIFALLA EFFEKTIV FORDØJELSE OG VÆGTTAB TRIFALLA styrker en effektiv fordøjelse og modvirker oppustethed samt både hård og tynd mave.

TRIFALLA SPECIAL

Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.human-balance.dk

Se mere på www.human-balance.dk Human Balance - Tlf. 70 25 55 66

¥Ï}y4huu£⁄¢ ¥Ï}y4huu£⁄¢

4V¦ u¢x4JL4©4FJGD4huu£⁄¢ 4V¦ y u ¢x4JL4©4FJGD4huu£⁄¢

3 kg 140,-

4©4h 4©4h zzB4HGKE4JKGG B4HGKE4JKGG

© Zaman ApS

H Hakket akket o okse kse og ka kalvekød lvekød 8/10 % fe ffedt edt


16 OPINIONEN Tema: kønsroller Ligestilling: en kamp for kvinder OG mænd

09/2012

Vi bombarderes med debatindlæg og ekspertudsagn om emnet, forskere står i kø for at dele ud af viden om den seneste udvikling, og medierne prioriterer fokus, spalteplads og sendeflade til diskussionen, der deler vandene hos mange og sætter sindene i kog hos nogle.

kan være svært at forene drengerøvs-mentaliteten og forventningen om det ansvarsfulde familieliv. Men mænd er forskellige, og selvfølgelig kan man kombinere begge ting. Samtidig skal man huske på, at der er forskellige måder at være mand på, og derfor kan vi ikke bare generalisere, siger han.

MARC WACKER

End ikke det intensive fokus på

DRs dækning af Ramadanen kan måle sig med den endeløse debat om kønsroller, der præger de danske medier i øjeblikket. Adskillige forskere, debattører og eksperter diskuterer ivrigt bl.a. børnehavedrenge i kjoler, kvoter for kvinder på erhvervstopposter, mænd der halter bagefter på videregående uddannelser, løse og faste kønsroller i hjemmet, singleliv vs. parforhold og familie, adoption for homoseksuelle, barsel mellem forældre og kønsneutralitet i det offentlige rum. Opinionen har talt med formanden for tænketanken VM Viden om Mænd - chefpsykolog ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der mener at kønsrolledebatten er nødvendig. Han understreger, at en kamp for ligestilling gælder begge køn, og at mænd f.eks. er marginaliserede på flere nøglepunkter i samfundet. - Det er nu blevet mere legitimt at tage udgangspunkt i mændenes situation, når vi debatterer kønsroller. Vi er inde i en overgangsfase, som vi også var det, da kvinder først kom på arbejdsmarkedet, og den omstillingsperiode kan være svær, nu bare med omvendt fortegn. - Det er en brudsituation, hvor det handler om at være tolerant og ikke føle, at kvinderne tramper på mændene, men mere at se på det som en naturlig konsekvens af samfundets udvikling, udtaler Svend Aage Madsen. Ulighed i uddannelse påvirker mest

I kraft af sin position som formand for tænketanken Viden om Mænd har Svend Aage Madsen stor erfaring med kønsbaserede problemstillinger i forhold til mænd i Danmark. Han ser især uddannelse, sundhed og familieliv som særlige områder, hvor danske mænd er dårligere stillet end det modsatte køn. - Der er som bekendt flere kvinder i uddannelse end mænd, og det gælder fra Sicilien til Nordnorge. Mænd, især med anden etnisk baggrund, halter bagefter, hvor det tidligere var omvendt, og det kan resultere i, at de bliver tabt på arbejdsmarkedet. - Det, at kvinderne får en bedre uddannelse, giver dog også tit en samfundsmæssig højere status. Det betyder, at kvinder statistisk set le-

Det er nu blevet mere legitimt at tage udgangspunkt i mændenes situation, når vi debatterer kønsroller.« Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Viden om Mænd (VM).

»Før den nuværende situation havde vi 40.000 år med mænd i en førende position, så mon ikke vi kan klare 25 år med kvinder i førersædet?« Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Viden om Mænd (VM).

Kvinders dominans på de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet resultererer i et større og positivt fokus på mænds rolle som f.eks. fædre. Det vurderer chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Viden om Mænd (VM) Svend Aage

ver længere, og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på. En højere status betyder også, at kvinder får nye måder at forholde sig til deres potentielle partnere på, og der stilles store krav til mændene. Svend Aage Madsen ser dermed en direkte forbindelse mellem ulighed i uddannelse og social status, der også påvirker måder at danne familie på. - Jobs, der tidligere var møntet på mænd, er forsvundet. Det vil typisk sige, at manuelt arbejde eller ufaglærte jobs forsvinder, fordi samfundet nu i højere grad er bygget på jobs til faglærte. Denne udvikling har blandt resulteret i mere målrettet og positiv fokus på fædrenes rolle i familien og i samfundet.

- Det her skifte i magtpositionerne betyder bl.a., at mænd nu er blevet mere familieorienterede og mere engagerede i faderskabsrollen end tidligere, og det ser vi som en stor styrke. Samtidig er det også en udfordring, der ikke er helt uproblematisk, fordi det altid vil være et spørgsmål om prioritering, hvor mange timer man skal lægge i henholdsvis arbejde og familie. Især når begge forældre er karriereorienterede, mener Svend Aage Madsen. Opgør med negative forestillinger Kønsrolledebat med relationen til familieliv fører automatisk til en diskussion af pardannelse mellem køn, og hvordan moderne kønsrol-

ler fastholdes eller udvikles hos kærestepar og i ægteskabet. Svend Aage Madsen genkender f.eks. billedet af den dovne mand og den frustrerede karrierekvinde, der jonglerer husmorrolle, job og ægteskab. Han mener dog, at billedet er langt fra fyldestgørende og advarer mod at generalisere på tværs af kønnene ud fra skræmmescenarier. - Nu er mit fagområde jo viden om mænd, men jeg forestiller mig, at kvinder selvfølgelig vil have ansvarsfulde partnere, og at de vælger drengerøvene fra, hvis de ikke kan vride karkluden eller samle sokkerne op fra gulvet. Det kan man da godt forstå. - Her opstår en konflikt for mændene, fordi det i nogle tilfælde

Tænketanken VM udgav sidste år ”30 forslag” til, hvordan man politisk kan forbedre kønslige problemstillinger i forhold til mænd i håbet om større ligestilling. Viden om Mænd forsøger dermed at implementere specifik viden om køn som en politisk dagsorden, og selvom Svend Aage Madsen erkender, at mænd på nogle områder er dårligere stillet end nogensinde før, så er der snarere brug for tålmodighed end panik. - Før den nuværende situation havde vi 40.000 år med mænd i en førende position, så mon ikke vi kan klare 25 år med kvinder i førersædet? Jeg tror, at vi herefter vil se en større ligestilling end nu på forskellige områder, men det tager tid, siger Svend Aage Madsen, Statistisk set befinder mænd sig i samfundets yder-positioner: der er flest mænd i chefstolen i erhvervslivet og flest mænd der begår selvmord, bor på gaden eller er misbrugere.z


09/2012

OPINIONEN 17

Tema: kønsroller

Høje hæle eller flade sko? Kvindeliv: Hvordan står det til med kønsrollerne i dag, og hvilke

forventninger bliver man mødt med som kvinde i Danmark anno 2012? Opinionen har sat fire unge kvinder i stævne på Frederiksberg til en snak om kønsroller. Det gav anledning til en eftermiddag fuld af debat og eftertænksomhed, hvor kvinderne især talte om vanskelighederne ved at være kvinde på arbejdsmarkedet og blive taget seriøst på samme tid. Kvindeliv til debat. Simone (tv.), Bardis (th.) og Kale (udenfor billedet) lytter, mens Melissa (mf.) taler beundrende om kvinder, der er i stand til at tage sig af børnene med den ene hånd og kravle op ad karrierestigen med den anden.

HELENE CHRISTENSEN

Opinionen har samlet fire

unge kvinder for at tale om kønsroller. Men det er ikke gammelkendte temaer som kvindens ret til at arbejde udenfor hjemmet, der fylder rummet. Alle kvinderne er i gang med en videregående uddannelse og er godt på vej ud på arbejdsmarkedet, så snakken falder hurtigt på et problem, der møder den unge, karriere-mindede kvinde af i dag. Ifølge flere af kvinderne kan det nemlig være svært at få lov til at være kvinde midt i uddannelses- og karriereræset. I hvert fald hvis man som kvinde ønsker at gå med kjole, højhælede sko eller læbestift. De fire kvinder oplever, at det kan være en god idé at drosle det feminine ydre ned, hvis man vil tages alvorligt på uddannelser og arbejdspladser. I kønsrolledebatten er det derfor i høj grad spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at kombinere make-up og høje hæle med drømmene om at gøre karriere, der optager dem: - Jeg har aldrig oplevet, at det at være kvinde har været en hæmsko i mit hjem. Jeg synes mere, jeg oplever det, når jeg kommer ud i min omverden, siger Simone Bruun Lundgaard, 25, der er i gang med kandidatuddannelsen Human Ressources på CBS. - På arbejdsmarkedet føler jeg,

at jeg er i en mandeverden. Det nytter ikke noget, at jeg kommer og ser for godt ud – så bliver jeg ikke taget alvorligt, uddyber hun. Flere af kvinderne nikker genkendende til oplevelsen af, at det kan være fordelagtigt at skifte de højhælede ud med flade sko på skolen eller arbejdspladsen. Ved spørgsmålet om hvem det er, der er ansvarlig for denne situation, tøver de fire kvinder dog med at komme med et entydigt svar. De lander på et forsigtigt bud: - Jeg tror i virkeligheden, at det rigtig meget er kvinderne, der bremser sig selv, mener Melissa Azari, 25, kandidatstuderende ved Digitalt Design og Kommunikation på IT-universitetet. - Jeg føler presset fra kvinderne, ikke fra mændene, samtykker Simone. Kæmpe imod eller indordne sig? Kvinderne har forskellige holdninger til, hvordan problemstillingen skal tackles. Simone hælder til at acceptere tingenes tilstand. - For mig handler det om at indordne sig spillets regler. Jeg har det bedst med, at det handler om min faglighed og ikke mit udseende. Jeg vil gerne tages alvorligt fra starten af, siger hun. Her bryder Kale Anwar, 26, specialestuderende ved jura, ind. For hende er det vigtigt at tage kampen op og fortsat gå klædt, som hun vil:

Da jeg begyndte at gå med make-up, sagde jeg til min far: ”Jeg skal bevise, at jeg kan begge dele – make-up og karriere« Kale Anwar, 26.

»Både kvinden og manden skal ud på arbejdsmarkedet. Vi skal hjælpes ad. Men hvis der skulle ske noget, så er det ham, jeg kan falde tilbage på. Det er ikke ham, der skal falde tilbage på mig« Bardis Holeihel, 26.

- Men hvorfor skal man indordne sig sådan nogle regler? Det kan godt være, at jeg opgiver den kamp, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet, men lige nu vil jeg ikke opgive den. Da jeg begyndte at gå med make-up, sagde jeg til min far: »Jeg skal bevise, at jeg kan begge dele – make-up og karriere«. - Og det kan jeg jo! tilføjer Kale og slår beslutsomt ud med armene. Simone lytter, men indvender: - Mine forventninger er bare skudt helt i sænk efter de oplevelser, jeg har haft på arbejdsmarkedet de sidste tre år. Det kan ikke lade sig gøre. Det er dog ikke nødvendigvis kun kvinder, der må tænke over, hvordan de går klædt. De fire kvinder indrømmer nemlig, at de også selv er tilbøjelige til at dømme mænd, som de møder i arbejds- og studiesammenhænge ud fra påklædning og udseende: - Jeg tror helt sikkert, at vi også selv har de der fordomme! forklarer Melissa. Kønsrollefordelingen i hjemmet Når talen falder på, hvordan kønsrollerne skal fordeles i hjemmet bliver meningerne blandt de fire kvinder endnu mere delte. Melissa går ind for en ligelig fordeling af roller: - Vi skal begge have bukserne på. Vi skal skabe et godt team, så man kan få lidt flow i livet. Vi mo-

derne kvinder vil gerne det hele. Vi vil både gøre karriere og smøre madpakker til vores børn. Jeg beundrer de kvinder, der kan det hele. Bardis Holeihel, 26, der begyndte på medicinstudiet denne sommer, har et anderledes syn på kønsroller i familien. Selvom hun regner med at bidrage til husholdningen, mener hun, at det er manden, der skal have den overordnede forsørgerstatus: - Både kvinden og manden skal ud på arbejdsmarkedet. Vi skal hjælpes ad. Men hvis der skulle ske noget, så er det ham, jeg kan falde tilbage på. Det er ikke ham, der skal falde tilbage på mig. - Manden ude, kvinden hjemme i modificeret udgave, opsummerer Bardis. På det punkt er Simone uenig med Bardis. Hun vil ikke være afhængig af andre end sig selv. - Hvis jeg bliver skilt en dag, skal jeg kunne klare mig selv. Jeg føler, at jeg laver en helgardering. Jeg tør ikke stole på, at der kommer nogen og samler mig op. I sidste ende kommer det an på, hvad jeg gør, og hvem jeg samler op, afslutter hun. Dagen går på hæld, og Bardis, Simone, Kale og Melissa begynder at bryde op. Selvom de fire kvinder har en fælles oplevelse af at være kvinde under uddannelse og på arbejdsmarkedet, findes der for dem ikke ét svar eller én holdning, når det kommer til kønsroller i dagens Danmark. z


18 OPINIONEN Tema: kønsroller MARC WACKER

Muhammed Zuferov er 25 år

gammel og uddannet software-ingeniør. Han er født i Danmark, og hans forældre er tyrkere fra Makedonien. Han har en fin uddannelse, et godt job, en kæreste han vil giftes med. Alt i alt opskriften på et stabilt liv. Men sådan har det ikke altid været, for livet er ikke let, og ligesom så mange andre unge har han oplevet sine op- og nedture på vejen til at blive en mand i et moderne tværkulturelt samfund. - Jeg havde engang en ide om, at jeg skulle være veluddannet, og at det kunne være lidt smart at sige, at man var ingeniør. Jeg var ikke fokuseret på at få en god uddannelse for min egen skyld, men mere for omgivelsernes skyld. Og det er en typisk indvandrerting. Det er en rigtig dum måde at tænke på, men sådan tænkte jeg. Der er jo prestige i det, fortæller Muhammed. For Muhammed var anerkendelsen i uddannelsen dog ikke nok til at fortsætte på det studie, han blev optaget på direkte efter gymnasiet. Han syntes, at det simpelthen var for kedeligt. Efter grundig overvejelse og samtaler med familien valgte han, til trods for egne høje forventninger, at droppe studiet som bygningsingeniør og i stedet tage en it-uddannelse. - For at være helt ærligt så havde jeg det rigtig dårligt, da jeg droppede ud, og jeg følte mig lidt som en taber. Det var som om, at hele verden gik under. - Men min familie og folk omkring mig støttede mig meget og sagde, at jeg nok skulle finde noget andet. Og på mit næste studie gik det meget bedre. Der gik det også op for mig, at jeg skal kunne klare mig selv uden mine forældre eller en kone. Jeg skulle kunne forsørge mig selv, jeg skal være uafhængig, siger Muhammed.

At blive en mand: Kunsten at håndtere nederlag Mandeliv: Dette er ikke historien om en dreng, der måtte grueligt meget igennem

for at blive en mand. Det er derimod en artikel om det at turde fejle, sige fra og med tiden finde balancen i sit liv, når man er mand med indvandrerbaggrund i Danmark.

Modgang giver plads til forbedring Billedet af en ung mand, der har svært ved at finde fodfæste i f.eks. den rigtige uddannelse eller i en bestemt vennekreds er noget, de fleste genkender. For Muhammed var situationen ikke anderledes, da han selv gik ud af gymnasiet. Han mener dog, at den slags perioder er vigtige, fordi de forbereder én på livets barske realiteter og dermed giver de på sigt et mere stabilt liv. - Det udvikler dig at opleve op- og nedture i livet, og det giver mere mod på tilværelsen fremover. Jeg er ikke rigtig bange for nye udfordringer mere, men man skal også vælge sine interesser og fokuspunkter med omhu. Har man for mange ting i gang, så bliver man aldrig rigtig god til noget. Man bliver middelmådig. - Jeg havde svært ved at håndtere at droppe ud, fordi jeg havde bygget nogle forventninger op til mig selv. Samtidig var jeg meget ude og havde andre interesser, der måske forstyrrede. - Jeg har dog aldrig haft noget stort pres hjemmefra i forhold til en bestemt uddannelse, men det var helt klart hårdt ikke at fortsætte.

09/2012

Det er svært at sige, om mine oplevelser og svingninger har været anderledes end for mine danske kammerater, men jeg blev selvfølgelig i højere grad en del af deres liv, end de gjorde af mit. Jeg kom ind i deres spor, som de allerede fulgte. Det danske spor, du ved.« Muhammed Zuferov, 25-årig software-ingeniør.


09/2012

mellem at være religiøs og gå til fester. - Jeg drikker ikke alkohol men har gjort det tidligere. Det er svært at få til at passe med at være til fest med danske venner, fordi de drikker, og man ikke selv gør. Men det kan godt lade sig gøre, og jeg har ikke noget imod, at mine venner drikker. Jeg er bare nået til et sted i mit liv, hvor jeg ikke har lyst til at drikke, for det fører ikke noget godt med sig for mig. - Det har været svært at erkende. For jeg har svinget meget mellem at være religiøs og ikke-religiøs. Jeg har altid troet på Gud men har ikke altid praktiseret min religion, som jeg måske burde, men nu har jeg indset, hvorfor alkohol ikke er godt ifølge islam, siger Muhammed og uddyber. - Alting hører til en bestemt tid. Noget var en del af ens ungdom, og nu er det tid til at komme videre. De mandlige medlemmer i min familie har også selv været unge og har gået igennem nogle ting, og nu har de fået job og stiftet familie, så jeg ved, at det er den rigtige vej at gå. Jeg har altid sagt, at jeg ville gøre det modsatte af dem, fordi det ikke virkede rigtigt for mig, men når man selv har oplevet lidt af hvert, så finder man ud af, at det, de sagde, var det rigtige at gøre, siger han. At høre til

Især når man ikke har prøvet det før. Det var en af mine første store skuffelser, og det gav noget god erfaring til fremtiden. Man vænner sig til at få nogle nederlag en gang imellem, og det bliver man stærkere af, siger Muhammed. Med alderen har han lært at håndtere, at livet hverken er en dans på roser eller bare sort/hvidt. Samtidig nyder han godt af familiens opbakning – også i modgang. - Min erfaring er, at man skal tage det med ro og få snakket om det med sine forældre og sine venner, hvis man kommer i en situation, der ikke går som planlagt. Man skal hele tiden tænke, at livet går videre. Tiden læger alle sår, og min familie er der altid, hvis jeg har brug for det. Det svære religiøse valg Muhammed er nu uddannet software-ingeniør og nyder en tid med fast job og kæreste. Fester og alkohol har tidligere været en naturlig del af hans liv, men ligesom så mange andre unge har han også haft svært ved at finde balancen

Muhammed erkender, at skiftet fra at være ung student til at skulle vælge uddannelse og forsørge sig selv har været svær, og ifølge ham handler det også om at føle, at man ’hører til’. - Jeg føler, at jeg fandt mig selv, hvis man kan sige det sådan, for cirka to-tre år siden. Før det var det svært at finde ud af, hvor man hørte til. Det er rart nu at have fundet en sti at følge. En stabil sti med faste holdepunkter som familie, uddannelse og arbejde. Det er den sti, jeg gerne vil følge, fortæller han og sammenligner sig selv med sine etnisk danske kammerater. - Det er svært at sige, om mine oplevelser og svingninger har været anderledes end for mine danske kammerater, men jeg blev selvfølgelig i højere grad en del af deres liv, end de gjorde af mit. Jeg kom ind i deres spor, som de allerede fulgte. Det danske spor, du ved. - Men jeg tror, at det er meget normalt med de svingninger, og så bliver man på et tidspunkt nødt til at vælge spor. Det miljø, man færdes i, og den familie man har, præger én. Man ser, at folk får eller har et stabilt liv, og det søger jeg også, siger Muhammed og understreger, at det for ham var det rigtige at vælge, men at andre kan have det anderledes. - Selvfølgelig er det en mulighed at kombinere. Men for mig føltes det rigtigt at vælge. Det har gjort mit liv mere stabilt, og jeg føler mig godt tilpas med det. - Husk på, at verden er i konstant forandring - mennesket inklusiv. Hvem siger ikke, at vi om fem-ti år snakker om helt andre ting, når det gælder kønsroller eller det at være indvandrer i Danmark. Jeg prøver at komme frem til, at man skal finde den vej, hvor man

kan leve indenfor demokratiets grænser og med respekt for andre. Samtidig skal man være klar til at håndtere et samfund i udvikling og forandring. At repræsentere sig selv – og alle andre Muhammed Zuferov er født og opvokset i Danmark og mener generelt, at han lever en privilegeret hverdag i Danmark. Han mener samtidig ikke, at mænd har det hverken nemmere eller sværere end kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark. - Det er egentlig let nok at være mand, bare du ikke skaber proble-

mer for dig selv. Der er lagt et system for dig, og hvis du følger det, så skal det nok gå. Som regel støtter ens forældre én, og man kan hurtigt få sin egen lejlighed og danne sin egen vennekreds. Det er sværere, hvis man bor hjemme, men jeg mener, at der er lagt nogle retningslinjer i samfundet, som man kan følge. F.eks. med at få uddannelse og flytte hjemmefra og skabe sit eget liv. - Jeg føler dog stadig, at jeg skal og bør repræsentere alle med en mørk hudfarve i Danmark, når jeg f.eks. er på arbejde eller blandt mine venner. Det kan jeg ikke lade vær med, selvom jeg lige nu kun taler for mig selv. Det er ikke fair, men

det er sådan vores samfund er skruet sammen, udtaler han. - Det er rigtig nemt og rigtigt irriterende at generalisere, og jeg tager afstand fra f.eks. ballademagere fra Vollsmose, men alligevel føler jeg, at jeg skal stå som et godt eksempel for alle indvandrere i Danmark og forklare mig, når der kommer kritik alle vegne fra. - Uden at jeg bevidst ønsker det, så bliver det alligevel sådan, at jeg skal leve op til en bestemt rolle, fordi jeg har indvandrerbaggrund, når jeg er sammen med andre. Det lyder paradoksalt, men jeg tror desværre, at der er mange, der har det sådan, slutter Muhammed.z

FÅ 2 BRILLER

... BETAL FOR 1

R A P S 3000, fra

USYNLIG/GLIDENDE OVERGANG OG BREDT SYNSFELT - Fantastisk 2-for-1 pris - Gratis synsprøve - Kæmpe steludvalg

FRI RENTEO KONT GEBYR

0,

2

www.optikhuset.dk

1 1599,-

for

Danmarks bedste pr iser

Vores briller med glidende overgang findes i 3 kategorier: Standard 1.599,- Guld 2.299,- til 2.799,- Platin 3.499,-. Kan ikke kombineres med andre tilbud. Såfremt du ønsker tillægsydelser, som f.eks. antirefleksbehandling, skal du betale tillæg for begge par

OPTIK

Århus, Klostertorvet 6, Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, Odense, Fisketorvet 5, Hillerød, Slagerupgade 2, Randers, Rådhustorvet 6, Roskilde, Hersegade 1A, Silkeborg, Vestergade 35, Frederiksberg, Falkoner Allé 47,

8613 6008 4587 1078 6613 7135 4828 7899 4466 6008 4632 4800 8681 0102 3810 1468

n e n o i n i p O å s Find og acebook. på F


20 OPINIONEN Tema: kønsroller

09/2012

I min mors fodspor Generationer: Som ung arabisk kvinde var det ikke normalt at gøre oprør og blive mønsterbryder.

Alligevel var det præcist, hvad palæstinensiske Samira gjorde, da hun i 1981 som den første i en søskendeflok på 12 tog en videregående uddannelse. I dag er det datteren, danskfødte Samah, der læser på universitetet, og hun er taknemmelig for især sin mors opbakning. Opinionen har talt med mor og datter. AYAN MOUHOUMED

Med en revisoruddannelse i

bagagen har Samira Mohammad Ghanem i dag banet vejen for sin 20-årige datter, Samah, der læser økonomi og jura på Syddansk Universitet. Samah drømmer om at læse videre i USA, og selvom livet som ung kvinde kan være hårdt, tager Samah med sin mors støtte imod udfordringer med smil og selvtillid. - Jeg synes ikke, jeg skal kæmpe hårdere, bare fordi jeg er en kvinde. Jeg synes faktisk, at kvinder får lidt særbehandling engang imellem bl.a. på studiet, siger den 20-årige Samah. - Jeg er selv aktiv i foreninger, og her har der f.eks. været snak om, at der skulle være flere mænd involveret i både foreningen og i bestyrelsen. Der var flere kvinder i bestyrelsen end mænd, og derfor skulle der vælges flere mænd ind. Det synes jeg er, at give mændene et ’free pass’, og sådan skal det ikke fungere, mener Samah. Samah er født i Danmark og vokset op med en far, der havde bestemte idéer om, hvordan piger skulle opdrages. Op gennem hendes opvækst var der ofte ingen forklaring på, hvorfor tingene skulle være på en bestemt måde, for sådan var det bare, ifølge hendes far. Samahs mor, Samira, fortæller om sin mand: - Vi kommer fra to forskellige kulturer; jeg kommer fra byen, og han kommer fra landsbyen. Vi

kommer begge fra store familier, men vi havde to forskellige trosretninger. Samira supplerer: - Han havde nogle andre overbevisninger end min mor som betød, at de altid ’crashede’. Jeg husker tydeligt, at min mor altid havde argumenter for, hvorfor tingene skulle være på en bestemt måde. Det havde min far aldrig. Han var opdraget rigtigt striks, siger Samah. Svært at overbevise om flytning Forskellene forældrene imellem kom igen på prøve, da Samah for et år siden flyttede til Odense for at studere på Syddansk Universitet. - Da det kom til stykket, var det min mor, der skulle overtale min far, siger Samah. Samahs far mente forinden ikke, at det var nødvendigt, at hans ”lille pige” skulle flytte til en anden by for at studere, når hjembyen, Herlev, kun ligger halvanden time væk. Hans holdning var, at Samah skulle pendle til og fra Odense, men hun forsøgte at få ham overtalt. - Jeg prøvede at fortælle ham om mit skema, og at jeg ikke ville få et liv. Jeg ville jo ikke se mine venner i København eller de venner, jeg ville få i Odense, siger hun. Farens beslutning om at lade Samah pendle i stedet for at få et kollegieværelse var bygget på faste principper, forklarer Samah. - Han sagde: »du flytter herfra den dag, du bliver gift og skal bo

Mine børn skal lære at være åbne, og de skal kunne forstå, at livet er mere end at blive gift og få børn. Mine forældre har virkeligt gjort et godt stykke arbejde med at banke det ind i hovedet på mig.« Samah Mohammad Ghanem, datter

»Jeg synes ikke, jeg skal kæmpe hårdere, bare fordi jeg er en kvinde. Jeg synes faktisk, at kvinder får lidt særbehandling engang imellem bl.a. på studiet.« Samah Mohammad Ghanem, datter

sammen med din mand«, fortæller hun med en bestemthed i stemmen som for at imitere sin far. Samah valgte på trods af uenigheder med faren at give det en chance. I to måneder pendlede Samah til og fra Odense. - Det var virkeligt slemt. Jeg skulle læse og sove i toget, og jeg kunne virkeligt ikke klare det, siger hun. Transporten til og fra Syddansk Universitet havde sat sine spor, og det kunne hendes far godt se. - Han så, at jeg ikke kunne jonglere alt på en gang, og at det sled på mig. Min familie fik heller ikke set mig nok, for når jeg kom hjem, gik jeg direkte i seng, forkla-

rer Samah, som følte sig svigtet. - Min far havde altid sagt, at jeg sagtens kunne studere i USA, og at vi nok skulle finde en familie, jeg kunne bo os. Men da det kom til stykket, så var det bare snak, siger Samah en smule opgivende. Samira kæmpede for at overbevise sin mand, og sammen med Samah forsøgte de at overbevise ham ved at bruge Samiras manglende formåen på studiet som argument. »Vil du gerne have, at din datter får dårlige karakter?« spurgte Samira sin mand, for det har altid været vigtigt for begge forældre, at deres datter klarer sig godt i skolen, og til sidst blev Samahs far overtalt, og i dag bor hun i Odense.

Man skal bevise sit værd - Jeg ved, hvor meget min mor gik igennem for at tage en uddannelse. Det samme gælder min far, der har taget en høj uddannelse i forsikringsbranchen samtidig med, at han var en del af militæret i Israel, fortæller Samah. - En kvinde har ikke en plads i dette samfund medmindre, hun kan bevise sin plads ved at tage en uddannelse eller har erfaring. Hun skal have papir på sin kunnen. - Jeg har altid følt lidt pres hjemmefra, men ren kærlighed har gjort, at jeg er nået så langt, som jeg er nu, siger Samah. Når 20-årige Samah selv bliver mor engang i fremtiden, er der bestemte ting fra hendes opdragelse, hun gerne vil give videre. - Mine børn skal lære at være åbne, og de skal kunne forstå, at livet er mere end at blive gift og få børn. Mine forældre har virkeligt gjort et godt stykke arbejde med at banke det ind i hovedet på mig, siger Samah. Samah kigger betænksomt rundt for at komme på flere ting og tilføjer: - Min mor har virkeligt været god til at være en del af mit liv, og selvom hun er min mor, er hun også min veninde. Hun er den, jeg kan komme til, hvis der er noget, der irriterer mig eller gør mig ked af det. Mine børn skal også have lov til at snakke med mig, hvis der er noget der gør dem ked af det, fortæller hun. z


Tema: kønsroller

09/2012

Af YILDIZ AKDOGAN

En rigtig mand vasker op!

»Jeg kan ikke bestemme det, men jeg håber min søn bliver gift med en muslimsk pige, som kan passe godt på ham, og min datter med en dansk mand, som kan hjælpe hende.« Ordene stammer fra en nydansk far, som jeg i første omgang finder ret progressiv. Det er jo ikke hver dag, man hører en muslimsk far ønske sin datter blive gift med en ikke-muslim. Men et kig på argumenterne gav en god forklaring på faderens ønsker, som ikke var så progressive… Som enhver anden forælder var han bekymret for sine børns ve og vel – ikke bare uddannelsesmæssigt, men også familiemæssigt. Ifølge denne faders logik, ville en ung kvinde med nydansk baggrund være det bedste bud på en god ægtefælle for hans søn. Forventningen om at

hun, grundet sin traditionelle opdragelsesmønter, automatisk ville tage sig af alt det huslige arbejde – herunder evt. børn, gjorde hende værdifuld. Sønnen kunne ”bare” passe sit arbejde, være forsørgeren og ikke tænke på banale ting som vasketøj, rengøring og madlavning mm. Flertallet af unge nydanske kvinder er opdraget inden for de traditionelle kønsroller og ofte forventes det af dem, at de lever op til denne rollefordeling. Men interessant nok ønskede denne fader ikke sådan en skæbne for sin datter. Hun skulle netop gifte sig med en etnisk dansk mand for at blive aflastet for disse typiske huslige ting som madlavning, børnepasning, rengøring mm. Naturligvis skulle hun også have en karriere ved siden af familien, og den bedste chance for dette ville være hos en etnisk dansk mand, hvor arbejdsbyrden i hjemmet som regel deles. Ovenævnte giver et godt

OPINIONEN 21 billede af synet på kønsroller hos nydanske familier. Den meget traditionelle holdning til hvad en mand/kvinde kan og må, har ikke rykket sig meget sammenlignet med det danske. Det er bekymrende at se veluddannede dygtige karrierekvinder, som styrer meget på arbejdspladsen, falde ind i den traditionelle husmoderrolle derhjemme. Jeg har ikke noget imod husmødre! Men jeg har noget imod den traditionelle og utilsvarende opdragelseskultur, som får store konsekvenser for både de unge mænd og kvinder. Det skal retfærdigvis tilføjes at der findes familier, hvor der er en form for ligestilling, hvad angår huslige opgaver, men de er desværre stadig alt for få, og ofte bliver disse mænd gjort til yndet mobbeoffer blandt andre mænd. Nu kan fastlåste kønsroller ikke kun gøres op med husligt

arbejde, men omvendt betyder det noget for rollerne, hvem der tager sig af hvad i hjemmet. Det er derfor på høje tid, at der sker en mentalitetsændring for at bryde disse fastlåste roller. En sådan forandring skal starte ved opdragelseskulturen hos forældrene dvs. reelt hos moderen. Derfor en appel til alle mødre. Hvis I virkelig ønsker det bedste for jeres søn og kommende svigerdatter, så opdrag jeres søn til at hjælpe til med det huslige arbejde. Omvendt hvis I ønsker jeres datter skal trives godt i et ægteskab, hvor hun ikke bare underkaster sig de traditionelle kønsroller, men også får lov til at dyrke sig selv og sin karriere, så giv hende rum og plads til dette. Hun skal ikke stå i køkkenet med opvasken, mens storebror slapper af i stuen. Det er sundt at deles om opgaverne. En rigtig mand skal kunne lave mad og vaske op! z

Kristne kvinder bliver oftere deprimerede

Ny undersøgelse viser, at kvindelige adventister og baptister oftere har en svær depression. Det undrer flere. En undersøgelse fra Kræftens

Bekæmpelse og Syddansk Universitet viser, at kvindelige baptister og adventister har en markant forøget risiko for at få en alvorlig depression. Risikoen for disse kvinder er 57 procent højere end gennemsnittet, og det kommer både bag på formanden for Baptistkirken, Mogens Andersen, og lektor dr.theol. Niels Christian Hvidt, der har været med til at lave undersøgelsen. - Det er et meget markant fund, og der er slet ikke den samme forhøjede risiko for mænd, siger Niels Christian Hvidt. Undersøgelsen tager kun udgangspunkt i de personer, der har haft så svær en depression, at de er blevet indlagt. I alt har forskerne registreret 206 tilfælde af svær depression blandt de 7905 adventister og 3890 baptister, de har undersøgt. Hvad årsagen er, til de mange depressioner blandt kvinderne, er endnu ikke undersøgt, men Niels Christian Hvidt har et bud. - En tanke er, at der er mange flere kvinder end mænd blandt de troende, så man kunne godt forestille sig, at kvinderne har svært ved at finde en god ægtefælle indenfor den samme religiøse gruppe, siger han. Denne tanke er formanden for Baptistkirken, Mogens Andersen, ikke helt afvisende overfor. - Det er svært at vide, hvad baggrunden for tallene er, men det er ikke utænkeligt, at der er flere singler i kristne kredse end andre steder. - Måske vil nogle gerne finde en partner, som deler samme opfattelse som dem selv, og det ekstra element kan gøre det vanskeligere at finde en, siger han. Ellers gætter han på, at årsagen til de mange depressioner er, at kristne kvinder føler et stort ansvar

for medmennesker, som ikke trives. - Kvinder tager måske nød og problemer lidt tungere, fordi de engagerer sig mere i andre menneskers ve og vel og føler et enormt ansvar som kristen. Et ansvar, som de slet ikke er i stand til at bære, fordi de ikke er realistiske i forhold til, hvad man er i stand til at udrette som menneske, siger han. /ritzau/

En undersøgelse viser, at kvindelige baptister og adventister har en markant forøget risiko for at få en alvorlig depression.

BORGERSTYRET ASSISTANCE, ASSISTANCE BOR GERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE, KAN VI K AN HJÆLPE ! ”Hos Handicaphjælpen ApS sætter vi en ære i at sammensætte teams som opfylder brugerens ønsker,, krav og forventninger til at få dagligdagen til at fungere optimalt. Vii kan tilbyde fuld administration af din BPA BPA (hjælperordningen), hvilke vil sige ansættelse af hjælpere, planlægning af vagter, vagter, oplæring ved ansættelse af nye hjælpere, vikardækning ved sygdom og ferie og lønadministration. Hos Handicaphjælpen ApS ved vi, at når du som bruger skal have hjælpere til at arbejde for dig i dit eget hjem, betyder det store ændringer i din hverdag og dit liv liv.. Derfor er det vigtig, at vi har et tæt samarbejde, så vi ud fra dine behov og ønsker, ønsker, kan finde hjælpere som svarer til dine krav og forventninger forventninger.”.” L

Hos Handicaphjælpen er vi parate til at hjælpe dig som bruger uanset hvilke handicap du har har.. Husk du er altid velkommen til at ringe og helt uforpligtende høre nærmere om hvad vi kan tilbyde.

Jcpfkecrjl¹nrgp"CrU"̋"Jcxpgxgl"3."uv0"vx0"̋"6222"Tqumknfg"̋"vnh0<"4;"5;"9:";:"̋"ext0pt0<"4;":3";9"48 J cpfkecrjl¹nrgp"CrU"̋"Jcxpgxgl"3."uv0"vx0"̋"6222"Tqumknfg"̋"vnh0<"4;"5;"9:";:"̋"ext0pt0<"4;":3";9"48 yyy0jcpfkecrjlcgnrgp0fm"̋"gockn<"kphqBjcpfkecrjlcgnrgp0fm yyy0jcpfkecrjlcgnrgp0fm"̋"gockn<"kphqBjcpfkecrjlcgnrgp0fm


22 OPINIONEN Innovation

09/2012

SEYMA SERT ALTAY

En lun august-morgen drager

Opinionen mod Vestegnen for at besøge Kongsholm Gymnasium & HF. Gennem snørklede og tætte gangstier finder vi indgangen til gymnasiet. Kongsholm er ligeså snørklet indendørs som vejen dertil. Her er elever, der hænger ud og hygger sig og undervisere, der trasker rundt med et kaffekrus i hånden. Alle skal til time på nær Opinionen, som skal mødes med uddannelseschef Anita Justesen, projektleder Özkan Ekiz og to nystartede 1.g-elever på Kongsholm. Uddannelsesleder Anita Justesen og projektleder Özkan Ekiz fortæller om gymnasiets to projekter, der skal mindske frafald under grundforløbet, skabe støtte til elever med sprogvanskeligheder og styrke dem i deres videre uddannelsesforløb. Konkret er projekternes formål at sænke fraværsprocenten fra 20% til 10% pr. elev og lette overgangen fra Folkeskolen til gymnasiet. Samtidig vil man styrke elever med anden etnisk baggrunds kompetencer i problemstillinger relateret til kulturforskelle.

Samværet og fællesskabet på gymnasierne er ifølge uddannelseschef Anita Justesen med til at fastholde eleverne i uddannelse.

Gymnasiet fastholder unge bedre end erhvervsuddannelserne På erhvervsuddannelserne er man i højere grad end i gymnasiet overladt til sig selv, og det betyder

ifølge uddannelseschef Anita Justesen, at gymnasierne bedre kan fastholde de unge. Opinionen følger i en artikelserie Kongsholm Gymnasium & HF's tiltag for at mindske frafaldet. Opinionen gør i den forbindelse uddannelseschef Anita Justesen opmærksom på, at man ofte hører, at erhvervsuddannelserne er den perfekte løsning til elever som disse. Anita er dog langtfra enig: - Tro mig, det er ikke den bedste løsning. Jeg har ti års erfaring med erhvervsuddannelser, og kravene på en erhvervsuddannelse er meget hårdere i forhold til gymnasiet. Der er man er overladt til sig selv, og klarer man det ikke, ja så dropper man ud, siger Anita Justesen. Hvis man nu ikke er så god til at holde styr på sit fravær - er det så ikke bedst at affinde sig med at f.eks. at påbegynde en håndværkeruddannelse? Özkan Ekiz giver Opinionen et skævt blik: - Det er en udfordring, der skal tages op, men man kan fra samfundets side ikke være bekendt at skubbe elever med dårligt fravær over til erhvervsskolerne. Skolen afspejler jo samfundet, og derfor må vi som skole hjælpe til, hvis fravær er en udfordring. Vi har ressourcerne, der skal til for at hjælpe dem, siger han. Sproglige barrierer Det er tydeligt, at Anita Justesen og Özkan Ekiz har fingeren på pulsen i forhold til elevernes behov og problemstillinger i hverdagen. F.eks. kan den sproglige barriere være en udfordring blandt elever med anden etnisk baggrund samtidig med, at de kan have svært ved at forklare

En række analyser udført

af Arbejdernes Erhvervsråd har vist, at det er de ufaglærte unge, der har størst risiko for at miste jobbet i disse år. Fremover vil der nemlig være langt færre ufaglærte jobs. Ungdomsledigheden blandt Europas unge er nået 8,5 millioner mellem 15-29 årige, hvilket vil sige en ledighedsprocent på ca. 16,8 procent. I de seneste to år har ungdomsledigheden ikke flyttet sig i Danmark og i dag står 50.000 unge uden arbejde. Ungdomsledigheden er fordoblet siden krisen begyndte i 2008.

Saranda Garanji sætter pris på Kongsholm Gymnasiums ekstra indsats for at undgå frafald.

Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd.

til adskillige samtaler om 10.klasse, når jeg altid har haft en drøm om at begynde på gymnasiet lige efter min afgangseksamen, siger han. Lys forude for Seranda og Aymal deres forældre om sociale og kulturelle normer og arrangementer i forbindelse med deres skolegang. Blandt andre står Seranda Garanji overfor en udfordring i forhold til at tage på hyttetur med hendes klasse. På den ene side vil hun nemlig gerne deltage, bl.a. fordi hendes fravær i skolen ikke tillader hende at blive væk. På den anden side vil hun helst gerne undgå hytteturen, da hendes far ikke er sær-

lig begejstret for, at hun overnatter udenfor hjemmet. Samtidig har en anden elev, Aymal, altid haft et ønske om at begynde direkte i 1.g i stedet for at tage 10. klasse, som hans vejleder fra folkeskolen holdt fast i. - Min vejleder mente, at det var bedst for mig at begynde i 10. klasse, selvom jeg insisterede på at tage direkte på gymnasiet. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg skulle

Projektleder Özkan Ekiz har kurdisk-tyrkisk baggrund og skal blandt andet fungere som formidler af de problemstillinger, som eleverne kan have svært ved at forklare deres forældre. Seranda forklarer. - Hvis Özkan f.eks. forklarer min far, at der ikke er noget forkert i at tage på hyttetur, så er jeg sikker på, at min far slet ikke vil tøve med at sende mig af sted. Aymal nikker og uddyber:

- Ja, vi har brug for en, der kan forstå os. En som kan ”oversætte” vores følelser. Derfor er det godt, at Özkan er her og kan forstå os, siger han. Kongsholm er klar over denne kompetence hos projektleder Özkan Ekiz, som udover at optræde som mægler også inddrager forældrene, så alle parter er en del af projektet. Målet i sidste ende er, at den enkelte elev gennemfører gymnasiet, mens forældrene er aktivt involveret. Samtidig er skolens formål at styrke eleven til at kunne komme videre på en videregående uddannelse og gennemføre den. Men hvor længe kan forældrene egentligt holde hånden over deres barn, før det bliver for meget? Er der grænser? - Selvfølgeligt er der grænser for, hvor meget forældre skal inddrages. Men hvis det er det, der skal til i en periode for at styrke en elev, er det den ressource, vi har brug for, siger Özkan Ekiz. - Når forældrene inddrages mere i deres barns skolegang, så ser vi resultater med det samme, og det er en win-win situation for både eleven og os, mener han. Opinionen forlader Kongsholm Gymnasium med bevidstheden om, at der mindst er ét uddannelsessted i Danmark, der bruger ressourcer på utilpassede og skoletrætte unge, der bl.a. gennem forældreinddragelse og specifik tilrettelæggelse af skolegangen kan give håb om at overvinde problemer med frafald i ungdomsuddannelserne. z


OPINIONEN 23 10 år efter huen: En af fire uden uddannelse Innovation

09/2012 Når studenterhuen endelig sættes på hovedet, ånder mange unge lettet op, men så venter de videregående uddannelser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hver fjerde student fra årgang 2001 endnu ikke har gennemført enten en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse i 2011. Og det tal vækker både opsigt hos Dansk Erhverv og Dansk Industri. - Naturligvis er jeg overrasket over tallet. Efter 10 år burde de fleste være kommet et skridt videre, siger politisk konsulent ved Dansk Erhverv Morten Jarlbæk. Hos Dansk Industri kender man godt til problemet, men her er man dog også overrasket over tallet. - Det gør et stort indtryk, siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof og fortsætter: - Det er et stort problem, at for mange unge ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, og det er det, fordi vi ved, det er en gruppe unge, der er meget sårbare, når krisen kradser. I den tunge ende med færrest

En fjerdedel af landets studenter har ikke gennemført en videregående- eller

erhvervsuddannelse efter 10 år.

Næsten 1200 studerende bor mere end en times transportkørsel fra studiet i København. Dette skyldes bl.a. rekordstor bolignød.

kompetencegivende uddannelser ligger de studenter, der har taget et studenterkursus, mens studenter med en højere handelseksamen (hhx) er dem, der i højest grad har gennemført en uddannelse, især erhvervsuddannelser. Og netop erhvervsuddannelserne spiller en vigtig rolle, hvis man vil have flere unge til at gennemføre en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet, mener Charlotte Rønhof. - Man skal sikre, at den direkte vej til erhvervsuddannelser bliver et naturligt valg for flere unge, siger hun. Hun frygter, at de unge kan

køre trætte i skolesystemet, når de først tager en studentereksamen og først derefter skal i gang med en erhvervsuddannelse. Derudover peger hun på to ting, man kan gøre: - Man skal kigge kritisk på de studieretninger, flere gymnasier udbyder i dag, som bagefter kræver en høj grad af supplering. Jeg tror, mange unge kan gå i stå ved udsigten til at skulle supplere, inden de kan komme i gang på en videregående uddannelse. - Og endelig er det alfa og omega, at vejledningen i folkeskolen bliver meget bedre, end den er i dag, slutter hun. /ritzau/

Studerende må overleve på 2100 kroner Mange af de unge, som nu begynder på en videregående uddannelse, skal lære at klare sig for få tusinde kroner. Mandag d. 3. september

begyndte et nyt semester på mange videregående uddannelser, og en stor del af de 60.000 nyoptagede studerende skal nu vænne sig til at hutle sig gennem tilværelsen. En ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Nordea, viser, at de unge i snit må klare sig med et rådighedsbeløb på 2118 kroner om måneden. Det skriver Politiken. Til trods for, at mange har et studiejob, har tre ud af fire studerende et rådighedsbeløb på under 2500 kroner, som skal gå til alt fra mad og tøj til studiebøger og fornøjelser. Ifølge Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, er de studerendes levevilkår meget beskedne. Rigtig mange studerende må i dag klare sig for under 2500 kroner om måneden. Det er meget lidt, mener forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

- Vi bør som samfund tage hatten af for, at de fleste klarer sig igennem. Det er ikke fair at kalde dem forkælede; hvis man ser logisk på det og fjerner følelserne fra debatten, er de studerende rent faktisk fattige, siger bankøkonomen til Politiken. I Danmark er der ingen officiel fattigdomsgrænse. Men ifølge OECD er man fattig, når man tjener under 50 procent af en befolknings medianindkomst. I 2011 var den grænse 8427 kroner efter skat. Med en SU-takst på 5662 kroner før skat falder mange studerende under den grænse, og i Nordeas undersøgelse udtrykker hver fjerde studerende, at de også føler sig fattige.

I januar blussede debatten om mindrebemidlede studerende op, da den i dag 23-årige studerende Sofie V. Jensen vakte forargelse ved i et indlæg at kalde sig selv fattig, fordi hun havde et rådighedsbeløb på 329 kr. Indlægget blev med næsten 2000 kommentarer det mest debatterede nogensinde på Politikens hjemmeside, og langt de fleste kritiserede hende for at være forkælet og krævende. Sofie V. Jensen selv håber, de nye tal kan få meningsdannere og magthavere til at tage problemstillingen mere alvorligt. Den nye Gallup-undersøgelse er foretaget blandt 490 studerende. /ritzau/

Rekordmange studerende i bolignød Boligpresset har aldrig været så voldsomt som i år, lyder det om "akutlisten" for boligsøgende studerende. Studiet ligger i København, men bopælen er mere end en times transporttid derfra - sådan er situationen for 1196 studerende lige nu. På grund af deres lange transporttid og akutte bolignød har de i løbet af august kunnet tilmelde sig en såkaldt akutliste og har dermed krav på at få en studiebolig omkring studiestart. Men "omkring studiestart" bliver en langstrakt periode i år. 43 procent flere studerende har tilmeldt sig akutlisten i år i forhold til sidste år, og det er det højeste antal i den

tid, listen har eksisteret, skriver metroXpress. Sidste år fik alle først tag over hovedet i december. Afdelingsleder Lasse Harder ved Centralindstillingsudvalget, der står for at finde studieboligerne, tør derfor ikke love, hvornår det sker i år. - Vi har aldrig oplevet så voldsomt et boligpres som i år. Derfor tør jeg ikke gisne om, hvornår der er studieboliger til alle, siger han til metroXpress. - Det kan risikere først at blive i 2013, lyder vurderingen. /ritzau/


24 OPINIONEN Globalt ASEM ELGHIOUANE

09/2012 Rohingya-muslimer på flugt lever i stor fare - udover forfølgelses lider de under stor risiko for infektionssygdomme. Foto: Anadolu Ajans/Ömer_Urer

Det er et tavst verdenssamfund,

de flygtende rohingyaer møder, hvis det da lykkes dem at krydse Naf-floden, der adskiller Burma fra nabolandet Bangladesh. Siden begyndelsen af juni i år har det muslimske mindretal været på flugt fra nedslagtning, husafbrændinger og massevoldtægter begået af fanatiske buddhistiske rakhinere i samarbejde med burmesiske politistyrker. Det rapporterer flere menneskerets- og nødhjælpsorganisationer; herunder

Rohingyaerne bliver den dag i dag ikke anerkendt som værende rigtige burmesere, fordi de gennem historien er blevet gift på kryds og tværs af etnicitet«

Amnesty International og Human Rights Watch. 1000 mennesker er blevet dræbt, og 90.000 er gjort hjemløse på grund af fordrivelserne, skriver den tyrkiske nødhjælpsorganisation IHH i en ny rapport om forfølgelserne af rohingyaerne. Ifølge FN er rohingya-befolkningen i dag et af de mest forfulgte og undertrykte folkeslag. Lad os for en stund glide tilbage i historien, og få et indblik i det muslimske mindretals historie i regionen.

Rohingya: Et af verdens mest forfulgte folk Nyheder om fordrivelsen af det muslimske Rohingya-

mindretal i Burma er så småt ved at ramme overfladen i danske medier. Men hvem er denne befolkningsgruppe, og hvad er dens historie i det overvejende buddhistiske Burma? rigtige burmesere, fordi de gennem historien er blevet gift på kryds og tværs af etnicitet, forklarer Abdul Wahid Pedersen, der er general-

sekretær for Danish Muslim Aid og netop er hjemvendt fra en tur fra grænseområdet mellem Bangladesh og Burma.

Han fortsætter: - Det har længe været den burmesiske regerings politik at tvangsdeportere buddhistiske familier ind

Spændinger kan spores til kolonitiden Islam ankom i 700-tallet til Arakan-provinsen via arabiske købmænd fra Yemen med gode forretningsforbindelser i store dele af Sydøstasien. I 1400-tallet blev det første muslimske kongerige grundlagt i Arakan-provinsen under Kong Narameikhla, der havde taget islam til sig. Da den burmesiske stat i 1784 indledte en besættelse af Arakan, flygtede tusinder af indfødte til det sydlige Indien - både muslimske rohingyaer såvel som de buddhistiske rakhinere. Besættelsen blev afbrudt, da provinsen i 1826 kom under britisk kolonial kontrol sammen med Burma og Indien. Samtidig med den britiske besættelse blev en nationalistisk seperatistbevægelse ved navn Thakin oprettet af burmeserne. Allerede på dette tidspunkt brugte bevægelsen en hård retorik mod de muslimske rohingyaer. Uheldigvis for rohingyaerne tog Thakin-bevægelsen magten i Burma da landet løsrev sig fra briternes koloni i Indien. Bevægelsen brugte lejligheden til at udsende mere propaganda ud i landet. De muslimske rohingyaer udgjorde en trussel mod buddhismen, og hvis de ikke blev stoppet, ville de udrydde buddhisterne, blev det påstået. - Rohingyaerne bliver den dag i dag ikke anerkendt som værende

til Arakan-provinsen for at udligne befolkningstallet i den overvejende muslimske provins. Siden 1990 er hundreder af tusinder af rohingyaer flygtet til nabolandet Bangladesh. For yderligere at stadfæste Arakan-provinsens buddhistiske identitet blev navnet på provinsen ændret til Rakhine, og provinsens største by blev ændret fra Akyab til Sittwe. Burmas præsident Thein Sein tilbød i juli at løse problemet ved enten at udvise alle rohingyaerne eller overlade det til FN at genbosætte dem. FN har afvist forslaget. Den bengalske tøven Foto: AP/Khin Maung Win

Abdul Wahid Pedersen, Generalsekretær for Danish Muslim Aid

Menneskerettighedsovertrædelser i Arakan I sin konklusion lister en ny rapport 22 menneskerettigheds-overtrædelser, der fortsat bliver begået over for den muslimske Rohingya-minoritet i Arakanprovinsen i Burma. Et udpluk af dem er listet her: • Rohingyaer bliver dræbt på daglig basis i Burma. • Moskéer, huse og landsbyer bliver sat i brand og ødelagt. • For at rejse rundt i Burma skal en rohingya indhente en særlig tilladelse og ligeledes betale en særlig skat. • For at drive forretning skal en rohingya indgå et partnerskab med en buddhist. I en sådan aftale ejer den buddhistiske partner som udgangspunkt halvdelen af forretningen – uden at investere nogen kapital. • Rohingyaer er forment adgang fra højere ud-

dannelsesinstitutioner. • Det er forbudt for rohingyaer at arbejde i den offentlige sektor. Ikke én rohingya er offentligt ansat i den overvejende muslimske Arakan-provins. • Politiet eller hæren har til enhver tid autoritet til at ransage og plyndre muslimske hjem uden advarsel. • Efter klokken 21 er der udgangsforbud for muslimer, og de må ikke besøge familiemedlemmer eller naboer uden politiets tilladelse. • Rohingyaer har ingen ret til statsborgerskab. De bærer på identitetskort med titlen ”udlænding”. Kortet er udelukkende for identifikation, og giver ikke kortholderen nogen rettigheder.

Kilde: Den tyrkiske nødhjælpsorganisation IHH

Hvis det endelig lykkes rohingyaerne at flygte til Bangladesh er det ikke ligefrem et liv i luksus, der møder dem. De, der er kommet for årtier siden er stadig ikke blevet optaget som statsborgere. Uddannelsessystemet er lukket land. Det er kun, hvis venlige lokale i al hemmelighed vælger at hjælpe rohingyaerne, at de kan få et arbejde på en gård. I en skriftlig rejseberetning skriver Abdul Wahid Pedersen: - I 1992 var der ca. 28.000 flygtninge, som kom til Bangladesh fra Arakan provinsen Burma og fik FN-status som flygtninge. De har fået lov til at forblive i landet siden da, selv om de har måttet lide meget under de 20 år, der er gået. Rohingyaerne må altså finde sig i de bengalske vilkår. Under alle omstændigheder har de et bedre liv end det liv, de forlod i Burma. Burma betragter som bekendt rohingya-muslimerne som illegale indvandrere fra Bangladesh. Men en anonym bengalsk regeringskilde forklarer over for Dagbladet Information, at burmesernes påstand usandsynliggøres af den geopolitiske virkelighed. »Hvorfor skulle nogen bangladesher flytte fra sit land, hvor han er i sikkerhed til et sted, hvor han er sikker på at blive forfulgt eller dræbt, fordi han ikke har nogen rettigheder der?« spørger en embedsmand fra det bengalske udenrigsministerium. z


OPINIONEN 25 Globalt dansk netværk støtter fordrevne burmesere Globalt

09/2012 ASEM ELGHIOUANE I Kuala Lumpur får en gammel student fra Copenhagen Bussiness School en idé. Han kender ingen burmesere, men han hører om de nylige fordrivelser i malaysiske medier i løbet af sommeren. Monir Azzouzi er født og opvokset i Danmark, og flyttede permanent til Malaysia i 2009 efter et studieophold i landet. Han startede Facebook-gruppen ”Help the Ro-

Den dansk-marokkanske erhvervsøkonom Monir Azzouzi har forenet

indsatsen for at hjælpe de fordrevne rohingyaer, der er flygtet til Bangladesh. Det er sket på Facebook-gruppen ”Help the Rohingya in Burma” og i samarbejde med nødhjælpsorganisationer i Malaysia, USA, Storbritannien, Tyrkiet og Danmark.

Jeg blev bare træt af selv at klage over, hvorfor FN og de forskellige regeringer ikke gør noget. Så jeg tænkte: Hvad kan jeg selv gøre i den position, jeg er i? Jeg arbejder på fuldtid, jeg har penge, arbejde og et stort netværk rundt omkring i verden. Jeg tænkte, at jeg ville starte lavinen.«

Hjælp rohingyaerne! Tilmeld dig Facebook-gruppen ”Help the Rohingya in Burma”. Hold dig opdateret på http://helptherohing yainburma.weebly.com/ Overfør nødhjælp til reg: 4280 og konto: 3306 568 701. En familie kan overleve en måned for 250 kroner.

Moni Azzouzi, initiativtager til Help the Rohingya in Burma

hingya in Burma”. Her inviterede han sit eget netværk og bad dem sprede ordet. I de første par uger er der blevet samlet over 10.000 dollars i udlandet. I Danmark har samarbejdspartneren DM Aid samlet over 135.000 kroner. - Jeg blev bare træt af selv at klage over, hvorfor FN og de forskellige regeringer ikke gør noget. Så jeg tænkte: Hvad kan jeg selv gøre i den position, jeg er i? Jeg arbejder på fuldtid, jeg har penge, arbejde og et stort netværk rundt omkring i verden. Jeg tænkte, at jeg ville starte lavinen, siger Monir, gri-

ner og fortsætter: - Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan fjerne militæret og stoppe undertrykkelsen af rohingyaerne i Burma. Folk tænker for meget i statistikker, og det er jeg dét, jeg gerne ville komme væk fra. Men jeg tænkte, at hvis jeg da bare kunne hjælpe med at redde én familie, så er det kolossalt. Kan jeg være med

til at flere, er det helt fantastisk!, udbryder han. Hjælpen muliggøres hovedsageligt af det netværk, som Danish Muslim Aid har opbygget i Bangladesh og Burma de sidste 10 år. Hertil vil Monir rejse ned snart. - Jeg har allerede mange dykkerbilleder fra Fillipinerne og andre steder. Jeg ville derfor bruge en el-

ler to rejser på at hjælpe andre for en gangs skyld. Derfor rejser jeg ned til det sydlige Bangladesh for at føre tilsyn med, at pengene bliver brugt og fordelt rigtigt, forklarer han. Friske nyheder fra Bangladesh eneralsekretær for DM Aid, Abdul Wahid Pedersen er netop hjem-

vendt fra en kort rejse fra det sydlige Bangladesh, hvor mange rohingyaer har søgt tilflugt. - Vi forsøger selvfølgeligt at kanalisere nødhjælpen ind til Burma. Men det er svært at rejse rundt som udlænding i Burma under disse omstændigheder. Men vi har mulighed for at sende akuthjælp til de flygtende rohingyaer i Bangladesh. Det er det basale, de alvorligt har brug for. Alt fra fødevarer og medicin, forklarer han og fortsætter: - Jeg mødte en enkelt familie, der lige klarede den ud over grænsen. De var ekstremt mærkede. Den bengalske lokalbefolkningen føler sig heldigvis humanitært og religiøst forpligtede til at hjælpe rohingyaerne. Abdul Wahid Pedersen har hørt ubekræftede rygter om flere grænsevagter på Naf-floden, der forsøger at hjælpe flygtende rohingyaer ind i Bangladesh på trods af, at Bangladesh officielt har stoppet flygtningestrømmen fra Burma. «z

Sarajevo har rejst sig efter krigen Mange forbinder Sarajevo med den brutale krig i begyndelsen af 1990'erne, men i dag er det et sikkert og rart sted, som hver eneste måned besøges af tusindvis af turister fra hele verden. Dog er det stadig kun ganske få fra Skandinavien, der tager ned og nyder Sarajevos attraktioner. AF DZENANA SECIC

Der er ellers to ugentlige afgange og

kun to timers flyvetur fra det dyre København til det billige Sarajevo, der er inde i en god udvikling som yndet turistmål. Blandt andet har brugerne på hjemmesiden foxnomad.com udpeget Sarajevo til vinderen af konkurrencen om at være den mest udbytterige og omkostningseffektive turistdestinationer i 2012 i verden - lige for næsen af den portugisiske by Guimaraes og de to tyrkiske byer Istanbul og Fethiye. Den førnævnte hjemmeside giver anbefalinger til attraktive destinationer i verden, som ikke kræver et stort budget. Byen minder lidt om et slags Jerusalem i hjertet af Europa med talrige arkæologiske fund, der afspejler det faktum, at dette område har været beboet siden yngre stenalder. Det er dog kun byens navn afledt af det tyrkiske ord Saraj - domstol, og havre – mark, der viser, at Sarajevo i virkeligheden er grundlagt af osmannerne. Alle, der tager en tur igennem

Sarajevo vil se tre arkitektoniske stilarter, som hver især afspejler den historiske periode, som den stammer fra. Mange af de arkitektoniske juveler i Sarajevo, som turisterne er vilde med, blev bygget i den osmanniske periode, såsom Gazi Husrev-beg Moské og Careva (Kejserens) Moské, og Baščaršija, der er en stor basar, men også det historiske og kulturelle centrum af byen. I dag er Bascarsija

med dens talrige håndværkere og små træbutikker turisternes yndlingssted, hvor der kommer mennesker fra hele verden for at opleve den unikke bosniske form for osmannisk arkitektur og livsstil. I Sarajevo er det billigt at shoppe! På trods af, at ar efter krigen stadig er synlige ved hvert et skridt, har byen langsomt fået sin glans tilbage. Du vil i dag komme til at føle en af-

slappende stemning og et fantastisk natteliv, når du besøger Sarajevo. Byens venlighed og gæstfrihed vil afvæbne dig. Opinionen har mødt to danske piger i Sarajevo, Mathilde S. Andersen, 23 år og Kathrine Steffensen, 24 år, begge fra Nordsjælland. - Der er noget uimodståeligt over Sarajevo, og vi blev i byen længere end vi har planlagt, fortæller de to. De besøgte også de bosniske pyramider, der ligger i Sarajevo omegn og gågaden Ferhadija med mange spændende butikker, der sælger alt fra bosnisk traditionelt tøj til verdens kendte mærkevarer. - Og vi har smagt bosnisk kaffe og fik købt dzezva og fildzan. Når du besøger Sarajevo, tag endelig en spadseretur gennem byens marked på gaden Ferhadija. Det er almindeligt at prøve mad uden nogen forpligtelse til at købe. Der er et bredt udvalg af lokale oste, såsom Travnik eller Livno, og saltet kød. Sælgere vil være mere end glade for at få ros for kvaliteten af deres produkter, og det er helt ok at prutte om priserne. Welcome to Sarajevo! z


26 OPINIONEN Kultur Instruktøren på dokumentarfilmen »Ghettodrengen«, Kas-

per Bisgaard, kaster hurtigt seeren ind i et råt miljø, og forsøger hverken at opblæse eller nedtone problemer med kriminalitet, hærværk og vold. I Ghettodrengen fortæller han på en usentimental og nøgtern måde om kampen for at få nogle af Aarhus’ hårdkogte ballademagere tilbage på ret spor. Alt sammen nuanceret og elegant fortalt, hvor man som seer får en unik mulighed for at komme helt ned i essensen af arbejdet med unge kriminelle. Historien bliver fortalt gennem Fadi Kassem, som for år tilbage selv var ude på et kriminelt sidespor, men som de sidste ni år har forsøgt at hjælpe andre unge ud af den kriminelle spiral. »Hver gang en af jer spiller smart, så ryger der en stemme til Dansk Folkeparti. Efterhånden overtager de hele regeringen. Det er jeres skyld. Vil I have vores hjælp, så kan I få det. Udnyt det. Men I skal

»Ghettodrengen« I ny dokumentarfilm kommer vi bag om Fadi

Kassems kamp for at holde unge rødder i Gellerup ude af kriminalitet. Fadi Kassem har selv været en del af det kriminelle miljø, men bruger nu sine egne erfaringer til at hjælpe nogle af Aarhus’ mest hærdede kriminelle tilbage på ret køl.

Hver gang en af jer spiller smart, så ryger der en stemme til Dansk Folkeparti. Efterhånden overtager de hele regeringen. Det er jeres skyld. Vil I have vores hjælp, så kan I få det. Udnyt det. Men I skal fucking ikke fucke med os.«

FOTO: MORTEN FAUERBY

AF MONA AABERG

09/2012 jeg på en landmine. Der er en problematik, som alle er fælles om, siger filmens instruktør, Kasper Bisgaard. Ven før kontaktperson Fadi Kassems rygte i Gellerup er hårdt, og han bliver af flere af de unge kaldt for ’diktatoren’. Men gennem filmen ser man både Fadi Kassem være den hårde hund, som klart fortæller de unge, at han ikke gider bruge sin tid på dem, hvis de er ligeglade og ikke gider samarbejde med ham. Men samtidig ser man Fadi Kassem møde de unge i øjenhøjde, hvor han i lige så høj grad er drengenes ven, som han er deres kontaktperson. - Det med at være professionel, det er ikke noget jeg tror på, at du kan være i samspil med andre mennesker. Hvis man skal have noget ud af mennesker, så skal de også have noget igen, så jeg bruger mig selv i arbejdet med de unge. Det hårdt, men det er det, der har vist sig at bære frugt for mit vedkommende. Løsningen er, at de kommer ud og mærker nogle mennesker, som vil dem og viser en vej og kan vise dem en måde at komme ind i samfundet på igen, siger Fadi Kassem. Drengene skal ville hjælpen

fucking ikke fucke med os.« Sådan siger Fadi Kassem til en flok drenge i filmen, og får dermed slået temaet fast; Fadi Kassem stiller sig selv til rådighed, men hvis drengene ikke selv ønsker at blive hjulpet, så kan han ikke ene mand redde dem ud af kriminaliteten.

Fadi Kassem får en dag til at opgave at hjælpe den 14-årige danskfødte tyrker Bekir, som på trods af sin unge alder allerede har begået flere røverier og ikke passede sin skole. Flere andre har forsøgt at få Bekir tilbage i skolen, men uden held, og gennem det meste af dokumentaren følger man Fadi Kassems arbejde med Bekir, samt de op- og nedture, de oplever sammen. - Fadi brugte ikke pædagogisk ævl, og han var mere som en ven end en kontaktperson, og det er han stadig i dag. Vejen til hjernen er gennem hjertet, og Fadi kom lige til hjertet, siger Bekir til Opinionen om grunden til at han tog imod hjælpen fra Fadi Kassem.

Er med hvor det sker

Vedkommende og nuanceret

Som fluen på væggen får vi gennem de næste 40 minutter et unikt indblik i, hvordan Fadi Kassem forsøger at få unge ud af kriminalitet, og hvordan han forsøger at hjælpe dem med at få en uddannelse og få deres liv på ret køl. Man er som seer med i de afgørende øjeblikke, hvor drengenes liv og fremtid kan gå begge veje, og man får en forståelse for de unge rødder, som hver dag lever på kanten af loven, og hvor myndigheder, skoler og arbejdsgivere hurtigt mister tålmodigheden, når de unge træder ved siden af den gængse opfattelse af god opførsel. - Jeg har haft lyst til at lave film, som er set fra maskinrummet af en debat, som har kørt i 10 år, og som alle har en holdning til i Danmark. Men også at lave en film, som kører gennem et minefelt uden at træde på nogen. En film, som kan give indblik i noget, som ikke er set før, men uden at tage stilling til, hvor hatten skal placeres. Hvis jeg først begynder at træde ind på, hvor hatten skal placeres, så træder

Kasper Bisgaard har lavet en vedkommende og nuanceret dokumentar, som i den grad er aktuel. Efter urolighederne i Vollsmose, hvor en 26-årig mand blev skudt og 60-80 mænd stormede Odense Universitetshospital, kom politikerne med mange bud på, hvordan man kommer kriminalitet blandt indvandrere til livs. Men dokumentaren kommer ikke med nogen løsninger på problemerne. I stedet må vi nøjes med at være blevet klogere på alle de mekanismer, der spiller ind, lige fra politiet, skolen, pædagogerne og drengene, når man forsøger at hive drenge og unge mænd ud af kriminalitet. For Fadi Kassem er løsningen, at han tager sig af myndighederne, samtidig med at han viser en oprigtig interesse i drengene. Dog sidder man tilbage med en følelse af, at ingen kan redde de unge ud af kriminaliteten, hvis de ikke selv er indstillet på det. Filmen blev vist søndag den 2. september på TV 2, og kan ses gratis på filmstriben.dk z

Fadi Kassem, kontaktperson

Skæbner: Fadi Kassem bliver kontaktperson for dansk-tyrkiske Bekir og dermed starten Fadis kamp for at få Bekir tilbage på ret køl igen. Foto: Morten Fauerby


Kultur

09/2012

OPINIONEN 27

HELENE CHRISTENSEN

Den 10. september gik TV2

Zulus nye program »Team Zulu« i luften. I otte afsnit, som sendes i løbet af efteråret, følger man ni drenge og deres udvikling fra cykelnovicer til cykelryttere. Alle drengene har indvandrerbaggrund, og under sportsdirektør Brian Holms vejledning skal de lære at cykle som et rigtigt cykelhold. Målet for Team Zulu var at tilbagelægge en strækning, der er berømt fra Tour de France: den legendariske Alpe d’Huez-etape. Og selvfølgelig helst få alle ni mand over målstregen. Men vejen til toppen har været lang for holdet. Ingen af drengene havde nemlig erfaring med cykelsport på højere niveau, før de kom med i programmet. - Min erfaring med at cykle stammede fra den normale cykling gennem byen på en mormorcykel, griner den ene af drengene fra Team Zulu, Rojs Hussein. - Det sværeste var faktisk at lære dem at køre med tåclips og uden underbukser, fortæller Brian Holm om drengenes debut i cykelsporten. Smilet i hans stemme afslører, at det bringer morsomme minder frem hos ham at tale om drengenes startvanskeligheder. - De har flyttet sig gevaldigt. Der er nogen af dem, der aldrig bliver cykelryttere, men to-tre stykker har talent ud over det sædvanlige, tilføjer han. I starten af september vendte Brian Holm og resten af holdet hjem fra de franske alper, hvor de havde mødt den ultimative udfordring på Alpe d’Huez-bjerget. Hermed er Team Zulus træning ved vejs ende og programoptagelserne slut. Men både drengene og Brian Holm står tilbage berigede med oplevelser og indsigt. For Brian Holm har arbejdet med de ni drenge været en mulighed for at lære drengene at kende og få kendskab til deres forskellige kulturer og liv. For eksempel bød nogle af drengenes religiøse baggrund på en udfordring, som han ikke havde forudset. - Jeg havde ikke taget højde for, at der var noget, der hed ramadan. Eller at nogle af drengene skulle bede fem gange om dagen. Men da vi først kom i gang med det, forekom det lige så naturligt for mig som for dem. Ligesom vi andre taler om, at vi skal hjem og have aftensmad. På den måde blev vi alle sammen lidt klogere hele tiden, fortæller han. Også uden for træningsregi har samværet med drengene lært Brian Holm et og andet om deres tilværelse: - Fordi de er indvandrere, er de drenge oppe imod noget, vi andre ikke kan sætte os ind i. Man får kolossal sympati for dem, siger han. Når Brian Holm fortæller om sine oplevelser med drengene, er det i det hele taget tydeligt, at de har slået benene væk under ham. - De har en fantastisk humor. De gør så meget grin med sig selv og deres mangler, fortæller han. - Der kom undskyldninger, som jeg aldrig har hørt før, selvom jeg har været i cykelsport i fyrre år. Én blev væk fra træning, fordi han havde været inde og blive tatoveret. En anden fordi han havde tilbragt natten

Sportsdirektør Brian Holm (th) har mistet sit hjerte til de 9 fyre på Team Zulu.

Kulturmøder på cykel I TV2 Zulus nye cykelprogram deler den kendte sportsdirektør Brian Holm ud af sin

erfaring og får til gengæld indblik i ni drenges forskellige liv og kulturer. Jeg tror, at det bliver virkelig sjovt for Fru Jensen ovre i Jylland at sidde og se det her og tænke: »De der drenge er ligeså danske som mine børn«. På den måde kan programmet måske også føre til integration for etnisk danskere.«

bet op og vise, at indvandring ikke kun er én ting, men at indvandrere faktisk er mennesker, forklarer han. Gensidig integration

Octave Dudu Osun Hirwa.

i detentionen. Det kan man jo ikke argumentere imod. De var sgu sjove, udbryder han med et slet skjult grin.

De to drenge fra Team Zulu viser deres evner på en mormor-

Cykling er yt Ifølge producer Chris Nørgaard har en stor del af programmets koncept netop været at få forskellige kulturer til at mødes. - Vi ville prøve at indføre drengene i en del af den danske kultur, som indvandrere ofte ikke tager så stor del i. For mange indvandrere er det ikke hot at cykle, forklarer han til Opinionen. - Deres forældre cykler ikke, og i mange af deres kulturer ser man ned på det, hvis man ikke har råd til en bil. Cykling er ikke ligefrem lig med status, uddyber han. Team Zulu har med andre ord skullet skabe fusioner på tværs af kulturelle baggrunde, og hensigten har ikke været at skabe et stereotypt billede af indvandrere og cykling. Tværtimod, mener Chris Nørgaard. - Vores mål var lige det modsatte: at lære drengene at kende, komme til at holde af dem og få folk til at se igennem stereotyperne. Vi ville gerne splitte indvandrerbegre-

Cykelhelte: Hele holdet fra Team Zulu har overgået sig selv ved at springe ud som cykelryttere og bestige Tour de Frances hårdeste bjerg-etape: Alpe d´Huez

På samme måde udtrykker Octave Dudu Osun Hirwa, der er én af de ni drenge på holdet, en forhåbning om, at programmet vil give seerne et kendskab til ham selv og de andre drenge. Et kendskab der kan føre til gensidig integration: - Jeg tror, at det bliver virkelig sjovt for Fru Jensen ovre i Jylland at sidde og se det her og tænke: »De der drenge er ligeså danske som mine børn«. På den måde kan programmet måske også føre til integration for etnisk danskere, siger han. Også selvom programmet ikke skulle føre gensidig integration med sig, fortryder hverken Octave eller Rojs, at de meldte sig til programmet. Octave er heller ikke i tvivl om, at han vil fortsætte med at cykle, selvom optagelserne er slut. Da Opinionen spørger, om han i dag ville vælge en lækker racercykel eller en bil, svarer han uden tøven: »Cyklen!« - Prøv at høre her: du tager bilen, sælger den og tjener en masse penge, bryder holdkammeraten Rojs ind og griner højt. - Business is business, joker Octave tilbage, men slår straks efter fast: - Nej, jeg ville nu vælge cyklen. Hermed ser det ud som om den private målsætning, som Brian Holm har haft med Team Zulu, kommer til at gå i opfyldelse. - Var der en eller to, der ville fortsætte med cykling efter programmet, ville jeg være tilfreds. Jeg tror, at der er en regulær chance for, at jeg får en sms til foråret: »Skal vi ud og cykle? Og så ville jeg blive rigtig glad!«z


28 OPINIONEN Kultur Musik der søger sandheden

11/2011

Portræt: Hun er oprindeligt fra Nordafrika, men bor i Holland. Rajae el Mouhandiz er ved at indtage

verdensscenen med et noget anderledes miks af musikgenrer. Hendes musik beskrives som en sammenblanding af alt fra jazz til mysticistiske toner og adskiller sig fra anden musik med sine rå rytmer, der indeholder budskaber om Gud, tro og fred. Vi fik en snak med Rajae, som er i gang med forberedelserne til sit kommende album. ESMA ACAR

Rajae el Mouhandiz er en ung

musiker fra både Europa og Nordafrika. Allerede som lille pige blev hun forelsket i klassisk musik, og med små skridt begav hun sig ud i musikverdenen, hvor hun blev bemærkelsesværdigt dygtig. Hun var den første kunstner med nordafrikansk baggrund, der blev optaget på det hollandske musikkonservatorium og hun kalder sin musikalske søgen for ”fortegnelser af sandheden”. Hun forlod musikkonservatoriet før tid. Hun betegner selv sin musik som en sammensætning af mange musikgenrer lige fra jazz til mysticisme. - Stilen er en samling af genrerne. Jeg er født i Marokko. Under min opvækst blev der spillet arabisk musik hjemme. At vi boede i Holland betød, at jeg også lyttede

t i l vestlig musik og kendte musikstjernerne rigtigt godt. Og med tiden blev jeg mere og mere tiltrukket af jazz- og soulmusik, fortæller hun. Ifølge Rajae er jazzen den mest oprigtige og følelsesmæssigt dybdegående musik i Vesten. - Denne overflod af forskellig musik begyndte at karakterisere min personlighed, musikglæde, stilart og sange. Min musik er en sammensætning af popmusik, arabisk musik og jazzmusik, fortæller hun. Hendes første værk, ”Incarnation”, fra 2006 fik ros fra anmelderne og førte til, at hun fik mulighed for at arbejde med betydningsfulde producere i verdenen. Bl.a. i Amsterdam, Paris, London, og ikke mindst i Hollywood. Denne musikalske rigdom kommer til udtryk i hendes andet album ”Hand of Fatima”. Til spørgsmålet om hvor hun får sin inspiration fra, svarer hun: »jeg kan ikke nævne et navn, men mange navne« og remser en masse betydningsfulde navne inden for klassisk og arabisk musik, jazz og soulmusik. - Min musik er inspireret af rigtigt mange mennesker. Efterhånden som jeg kom til at lære at kende flere navne, fik jeg en lyst til at udtrykke mig på deres måde og spille musik som dem. Og efterhånden som jeg udviklede mig inden for musikken, gemte jeg hver

eneste tone og rytme, der gav genlyd hos mig i mit musikalske register. Det, som adskiller Rajae el Mouhandiz´s musik fra andet musik, er, at der imellem de hårde og høje toner kan høres budskaber om fred, tro og Gud. Set udefra virker de forskellige musikalske stilarter uforenelige, og derfor undres man over, hvordan hun har kunnet forene disse modsætninger på sådan en vellykket måde. - Min intuition, mine rødder og den musikalske vej, jeg valgte, den verden jeg opvoksede i og lever i... Alle er de modsætninger. Da jeg valgte min musik og min vej, var det med e n

g o d portion tålmodighed og ihærdighed. Helt fra start var jeg klar over sværhedsgraden af mine valg. Men først og fremmest lovede jeg mig selv, at jeg på ingen måde skulle såre folk med min musik. Og for at holde ord, var det vigtigt, at jeg var opmærksom på mine sangtekster, stil og melodier. For hver lille ting påvirker én. Der findes både musik, der gør én lykkelig og musik, der gør én trist. Jeg ville gerne lave musik, der berører og taler til sjælen. På musikmarkedet er det jo især groft musik og hårde ord, der sælger, og derfor er det populært at lave den slags musik. Jeg laver kun musik for at lave musik, siger hun. Selv om Rajae har arbejdet med mange kunstnere, vil hun forblive tro mod sine ønsker om at viderebringe et meget kultiveret sprog til verden gennem sin

kunst. I hendes sang “Min dagbog” er budskabet i teksterne ikke ment som formanende, nej, den unge musiker deler sine følelser i forhold til, at hun bare vil være sig selv. Den unge musiker fortæller, at hun har fået rosende anmeldelser og positiv respons på

sin musik fra de muslimske lande. Men desværre er det meget få musikere, der kreerer og følger sin egen musikstil. I den forstand føler hun, at hun har et ansvar som foregangskvinde og pionér. - Jeg vil gerne vise alle, at man kan udrette gode ting ved at følge sin egen

vej og forhåbentligt forblive tro mod sig selv og undgå at blive nyhedsstof for én dag. Jeg vil gerne forblive en kunstner, der altid følger med i livet og udviklingen. Jeg vil altid forsøge at forstå verden og mennesker omkring mig og forklare, at det i sig selv jo er en gave. Hendes sangvideo "Malcolm Lateef Shabazz" udkommer noget forsinket. Sangen er skrevet til en af hendes kære venner ved navn Malcolm Lateef Shabazz, som er Malcolm X´s eneste mandlige barnebarn. Hun mødte ham i 2009 i Qatar til “Conference for Muslim Leaders”. - Jeg er som en søster til Malcolm, og med denne sang fortæller jeg ham, at jeg er hos dig, jeg hører dig, vær dig selv, lige meget hvad der sker, er jeg din ven, og med disse ord fortæller jeg Malcolm Lateef Shabazz

om hans og hans bedstefar Malcolm X’s betydning for mennesker verden over. Hvert år udarbejder The Royal Islamic Strategic Studies Centre, som er et uafhængigt forskningscenter, en liste over de mest indflydelsesrige muslimer i verden (500 most Influential Muslims), og i 2009, 2010 og 2011 kommer Rajae el Mouhandiz på listen blandt de 500 mest indflydelsesrige. Hun er indtil videre den eneste og første kvindelige musiker inden for moderne musik med den

titel. Vi spørger hende, hvilken rolle, hun spiller i den sociale og politiske sfære som musiker, som kvinde og som muslim. - Jeg vil helst holde mig væk fra politik, men jeg vil gerne se flere muslimske kvinder arbejde med musikken ligesom jeg selv. Vi lever stadig i en meget mandsdomineret verden. Jeg føler virkelig seriøst, at jeg bør gøre noget ved det og ændre det. Vi er forbilleder for unge i kraft af vores position. Deres forbilleder er i overvejende grad læger, bankfolk, og politikere, men ikke kunstnere, forfattere og musikere. Hvis man som kvinde er passioneret for kunst, skal man følge sin passion. Jeg prøver at holde døren åben for dem, fortæller hun. Rajae gør en aktiv indsats i både sin egen musikkarriere, såvel som på forskellige internationale platforme for fred og frihed. Hun fortæller, at hun efter hendes første to udgivelser trak sig en smule tilbage i afsondrethed for derefter at komme ud af sin skal, opstarte workshops, finde kvindelige kunstnere, hun kunne arbejde sammen med, og være inspirerende for andre. Udover sine udgivelser har Rajae også været med i en kortfilm om verdensfred, og den film vil hun gerne vedlægge sit album, så den også kan nå ud til hendes lyttere. Rajae el Mouhandiz nye album udkommer sidst i 2012. z


OPINIONEN 29 Hvem repræsenterer du? Kultur

11/2011

Repræsenterer du kun dig selv, eller repræsenterer du alle, der bliver sat i samme

bås som dig? DRs udsendelse ’Gør Danmark dansk’ har gjort spørgsmålet aktuelt. Deltager i programmet Zerife Özcan er nemlig blevet beskyldt for at forspilde en unik Zerife skulle være chance for at vise et mere positivt billede af muslimske kvinder i Danmark. Selv mener en budbringer, men hun, at hun udelukkende repræsenterer sig selv.

i stedet var hun med til at opretholde de mure, der er imellem os, og hun var uforskammet og ude af stand til at give svar på de spørgsmål, hun fik. Zerife har forspildt en glimrende chance, og der går nok lang tid, før den kommer igen.«

Zerife Özcan har et ansvar overfor andre muslimer i Danmark, når hun optræder i et program som 'Gør Danmark dansk' iført tørklæde, mener debattør og politiker Fathi El-Abed.

Fathi El-Abed, SF'er og samfundsdebattør

MARC WACKER

Den 23-årige Zerife Özcan op-

levede et stormvejr af kritik mod sin person, efter hun deltog i Danmarks Radios udsendelse ’Gør Danmark dansk’. Hun er fra flere fronter blevet kaldt umoden, uforskammet og »muslim på den forkerte måde«, bl.a. fordi hun i udsendelsen under en middag med andre ikke-muslimske deltagere nægtede at skåle. Især SF’eren og samfundsdebattøren, Fathi El-Abed, har udtalt sig stærkt kritisk overfor Zerife Özcan. Han mener, at hun har et samfundsmæssigt ansvar som muslim og kvinde med tørklæde, når hun stiller op i programmet. Dog kan både han og Zerife Özcan blive enige om, at muslimske kvinder mangler forbilleder i samfundet. - Muslimer er under angreb i Danmark, og når der så endeligt optræder en pige, der bærer slør på landsdækkende tv, så klokker hun i det. Havde det bare kun været situationen med at skåle, men det var to, tre, fire gange, at hun viste sig som umoden og uhøflig, siger en vred og skuffet Fathi El-Abed. - Hun havde en enestående chance for at stå frem som en sød, smuk og intelligent pige med tørklæde, men hun har svigtet alle, og det skal påtales, for hun har et ansvar overfor de tusinder af muslimer, der bor i Danmark, fortsætter han. Zerife tager kritikken med sindsro og erkender selv, at hun ikke kan genkende det billede, udsendelsen viste af hende. Hun mener, at DR har et kæmpe ansvar for at have portrætteret hende som afvisende og uimødekommende, og hun deler heller ikke Fathi El-Abeds opfattelse af, at hun skal repræsentere muslimer i Danmark. Jeg er mig - Jeg meldte mig til programmet, fordi jeg ville gøre en forskel.

Jeg kan ikke repræsentere 1,3 milliarder muslimer verden over i et program som "Gør Danmark dansk", og jeg meldte mig til programmet for at vise, hvem Zerife er, og der kommer tørklædet ikke først - det gør jeg.« Zerife Özcan, studerende

Der mangler frontfigurer for muslimske piger i Danmark, og det er tit fordi de enten ikke må eller ikke tør deltage i sådan et program. - Jeg kan ikke repræsentere 1,3 milliarder muslimer verden over i et program som ’Gør Danmark dansk’, og jeg meldte mig til programmet for at vise, hvem Zerife er, og der kommer tørklædet ikke først - det gør jeg, udtaler Zerife Özcan. Zerife Özcan bakkes op af religionsforsker og talskvinde for Kritiske Muslimer, Sherin Khankan, der har fulgt debatten om programmet. Hun mener af principielle årsager ikke, at Zerife Özcan kan stå til ansvar for andre end hende selv. - Selvfølgelig kan man som enkeltperson ikke repræsentere alle muslimer i Danmark, og så er det lige meget, om der er tale om en offentligt person eller ej. Det er fuldstændigt umuligt. - Desuden er muslimer ikke én homogen gruppe, og der er jo mange forskellige måder at praktisere islam på. Det er fuldstændigt ulogisk, at en kvinde som Zerife skulle repræsentere alle muslimer i Danmark, og hvis hun er praktiserende muslim, kan hun slet ikke repræsentere de mange ikke-troende muslimer, der bor i Danmark, siger Sherin Khankan. Khankan ærgrer sig samtidig over, at en debat om repræsentation af islam endnu en gang er aktuel. - Det er et tilbagevendende tema i Danmark og har været det de sidste mange år siden 11. september. Hvorfor skulle muslimer have

et særligt ansvar overfor seerne, bare fordi de er i medierne? Det er en mærkelig analogi, mener hun. Kvindelige rollemodeller Fathi El-Abeds kritik af Zerife Özcan bunder ifølge ham selv i, at der mangler rollemodeller for muslimske kvinder i Danmark. Heller ikke her er Sherin Khankan enig men anerkender behovet for rollemodeller i samfundet. - Jeg erkender, at der mangler forbilleder i Danmark og verden generelt, men det gælder bestemt ikke kun for muslimer. Det gælder for alle. Der er generelt behov for rollemodeller, der kan bane vejen for forsoning og dialog, men jeg ser det som et globalt problem og ikke kun et dansk. Jeg kender mange kvindelige forbilleder med tørklæde, så jeg ser det ikke som et specifikt problem for muslimer, siger Sherin Khankan. Ifølge hende spiller medierne en vigtig rolle i debatter som disse, men reality-programmer som ’Gør Danmark dansk’ gavner ikke med iscenesat virkelighed, der bruger konflikter til at underholde. Fathi El-Abed mener til gengæld, at den enkelte deltager har et større ansvar overfor seerne, end medierne har, og at pligten om ansvar for en dansk muslim ikke forsvinder foreløbigt. - Måske holder det ansvar aldrig op, for der er behov for kvindelige forbilleder for danske muslimer. Det er ikke op til medierne, men

mere op til os selv. Medierne har selvfølgeligt et ansvar, men man må som person være sit ansvar voksent og være klar over, hvilken signalværdi det har at stille op til sådan et program. - Selvfølgelig er muslimer i Danmark ikke én homogen gruppe, men negative billeder af muslimer smitter af på alle, og det gør positive billeder heldigvis også, siger Fathi El-Abed. - Der hersker et skævt billede af muslimer i dagens Danmark, og derfor må det være vores forbandede pligt at vise os fra vores bedste side, når muligheden byder sig. Zerife skulle være en budbringer, men i stedet var hun med til at opretholde de mure, der er imellem os, og hun var uforskammet og ude af stand til at give svar på de spørgsmål, hun fik. Zerife har forspildt en glimrende chance, og der går nok lang tid, før den kommer igen, siger han. Zerife Özcan undrer sig dog over kritikken og ser tydeligt sine kompetencer som rollemodel. - Jeg har en masse års erfaring med integrationsarbejde og frivilligt arbejde. Jeg er på mange måder en utraditionel pige med tørklæde, for der er ingen bestemte forventninger til mig, og jeg kan i princippet gøre, hvad jeg vil. Jeg bestemmer selv, og det skal være tid og det miljø, jeg færdes i, der skal sætte præmisserne for, hvad jeg kan og ikke kan. Her ser jeg ikke mit tørklæde som en begrænsning, fortæller Zerife Özcan.z

m m o h o F

m "G g


30 OPINIONEN Kultur

11/2011

Opinionen har fundet de mest interessante tværkulturelle events i den kommende måned til dig. Forslag til events i næste måneds kulturkalender? Send en mail til: kulturkalender@opinionen.dk

Vend vrangen ud på Nordvest

Med i bagagen – livet som asylansøger set fra børnehøjde

Tid: 21. og 22. september kl. 20.30-23.30 Sted: Møntmestervej, København NV Pris: gratis

Musikkursus i Nay-fløjte. Dialog Forum er stolt af at kunne præsentere endnu et kursus i Nay-fløjte. Nay-fløjten er et meget populært instrument i sufimusikken. Læs mere på www.dialogin.dk

Tid: 16. september og 10 uger frem Sted: Vesterbrogade 52, 1. sal, 1620 København V Pris: 750-1000 kr.

Border Crossing Udstillingen viser seks film- og videoværker af nogle af verdens bedste film- og videoinstruktører, der behandler samtidens migrationsproblemer. Læs mere på www.brandts.dk

Tid: 5. oktober – 21. december Sted: Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Pris: gratis

Forskel på folk – menneskerettigheder for alle

Eventyrfortælling af John Bonde

Kunstudstilling, der sætter fokus på forskellighed, ligebehandling og stereotyper. Folk er forskellige, men der må ikke gøres forskel på folks menneskerettigheder, lyder budskabet. Læs mere på www.aarhus.dk

John Bonde fortæller H.C. Andersens kendte eventyr Tommelise på Vollsmose Bibliotek. Læs mere på www.vollsmose.dk

Tid: 19. – 29. september kl. 8.00-16.00 (søndag lukket) Sted: Århus Rådhus, Rådhuspladsen 2, Århus C Pris: gratis

Manu Sareen taler i Præstegården

Tid: 22. juni – 16. september Sted: Kunsthallen Brandts, Brandts Torv 1, Odense C Pris: 50 kr.

Spændende aften i Præstegården i Frederikssund med kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen. Læs mere på www.frederikssundkirke.dk

Moderne fortolkninger af islamisk kunst

Tid: 20. september kl. 19-21 Sted: Præstegården, Kirkegade 7, 3600 Frederikssund Pris: gratis

Sammenslutning af Unge Muslimer og Odense Centralbibliotek udstiller unge danske muslimers fortolkninger af islamisk kunst. Læs mere på www.odensebib.dk

Tid: 12. september – 3. oktober Sted: Odense Centralbibliotek, Østre Stationsvej 15, Odense C Pris: gratis

Still able – Able Gospel Choirs 10 års jubilæum

Afghanistans kvinder – nøglen til en bæredygtig fremtid? Aftenkonference med fokus på kvindernes rolle i opbygningen af et fredeligt Afghanistan. Mød blandt andre udviklingsminister Christian Friis Bach og den afghanske menneskerettighedsaktivist Orzala Ashraf Nemat. Læs mere på www.deo.dk

Able Gospel Choir fejrer, at det er ti år siden, de begyndte. I den anledning har de sammensat et anderledes og spændende jubilæumsprogram. Læs mere og køb billet på: www.billetto.dk

Tid: 21. september kl. 16.30-20.00 Sted: Biblioteket Rentemestervej, Rentemestervej 76, 2400 kbh. NV Pris: 50 kr. med tilmelding på deo.dk

Tid: 15. september kl. 19.30-21.30 Sted: Magasinet, Farvergården 19, 5000 Odense C Pris: 95 kr.

Vend vrangen ud på Nordvest

Flammende tekstiler fra Usbekistan Omvisning i Davids Samlingens særophængning af museets farverige ikat-tekstiler. Ikattekstiler er vævet og farvet efter en bestemt teknik og i smukke mønstre. Læs mere på www.davidsmus.dk.

Tid: 18. og 21. september kl. 14.00 Sted: Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K Pris: gratis

Vrangen vendes ud på Møntmestervejs lejligheder med videoprojektioner, billeder og lyde. Målet er at synliggøre de etnisk mangfoldige beboere i gaden og skabe mulighed for interaktion imellem dem. Læs mere på www.insideout2400.dk

Tid: 21. og 22. september kl. 20.30-23.30 Sted: Møntmestervej, København NV Pris: gratis

Bilal Irshed’s Trio Herboende palæstinensisk komponist og oudvirtous Bilal Irshed er en anerkendt fortolker af den klassisk orienterede del af traditionel mellemøstlig musik. Denne aften hylder han og hans trio oud’en og dens lyd med sin trio. Læs mere på www.globalcph.dk

Tid: 22. september kl. 21.00 Sted: Global Copenhagen, Nørre Allé 7, 2200 København N Pris: 40-60 kr.

Koncert: Outlandish Den populære trio Outlandish spiller på Musikhuset Posten i forbindelse med udgivelsen af en ny single og det kommende album ”Warrior//Worrier”. Læs mere på www.postenlive.dk

Tid: 22. september kl. 13.00 Sted: Vollsmose Bibliotek, Vollsmose Torv, 5240 Odense NØ Pris: gratis

Tid: 4. oktober kl. 20.00 Sted: Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C Pris: 140-200 kr.

Loppemarked til fordel for verdens flygtninge

Med i bagagen – livet som asylansøger set fra børnehøjde

Loppemarked til fordel for børn i DR Congo. Loppemarkedet afholdes på parkeringspladsen bag Rådhuset. Læs mere på www.frederiksberg.dk

Udstillingen er et indblik i asylbørns hverdag, de tanker de har omkring deres situation, samt hvilke håb og drømme de har. Læs mere på www.immigrantmuseet.dk

Tid: 16. og 23. september kl. 9-15 Sted: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, Frederiksberg Pris: gratis

Tid: 5. oktober – 21. december Sted: Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Pris: gratis

Nobody’s Home. Teaterstykke om, hvad der sker, hvis tre forskellige mennesker tvinges til at skabe deres eget hjem i et fælles rum. Forestillingen behandler spørgsmål om, hvad der definerer et hjem, og hvordan man definerer sig selv uden at tage afstand til andre. Læs mere på www.ambassaden.dk

Tid: 25. – 27. september kl. 19.30 Sted: Ambassaden, Rosensgade 11, Århus C Pris: 65-90 kr.

Kristina Aamand: Jesus, Mohammed og mig Foredrag ved den arabisk-danske forfatter, foredragsholder, socialrådgiver og sygeplejerske Kristina Aamand om, hvordan vi kan lære at leve sammen i et multikulturelt samfund. Læs mere på www.albertslundbibliotek.dk

Tid: 26. september kl. 19.15 Sted: Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2, Albertslund Pris: gratis med tilmelding

Hjem Kære Hjem – særudstilling på Immigrantmuseet 11 vejlensere fortæller om deres oplevelse af at forlade et hjemland og skabe et nyt hjem i et fremmed land. Udstillingen består af lyd, video, billeder og tekst. Læs mere på www.immigrantmuseet.dk

Tid: 18. maj – 30. september Sted: Immigrantmuseet, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Pris: gratis

MAD – Mit Autentiske Danmark Stort marked med et bredt udvalg af danske kvalitetsfødevarer. Herunder blandt andet ost, honning, gamle og nye sorter mel, mejeriprodukter, kød og fisk. Læs mere på www.mad-aarhus.dk

Tid: 5. – 7. oktober kl. 13-19, 10-17 og 10-16 Sted: Ridehuset, Vester Allé 3, 8000 Århus C Pris: 50 kr. og gratis for børn u. 15 år i følge med voksne

Børn mellem to verdner En aften med fokus på de særlige problemer, som det kan give at være forældre til børn med minoritetsbaggrund. Foredrag, debat og erfaringsudveksling. Læs mere på www.albertslundbibliotek.dk

Tid: 9. oktober 17.30-19.30 Sted: Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, Hedemarksvej 14, 1620 Albertslund Pris: gratis med tilmelding


OPINIONEN 31 »Ukulele-jam« - en tragikomisk flugt-fortælling Kultur

11/2011 AF DZENANA SECIC

Handlingen i bogen begynder

i sommeren 1992 i et flygtningecenter i den imaginære by Visnja ved Adriaterhavets kyst i Kroatien og læseren følger udviklingen af den bosniske teenager Miki fra 1992 til 1994, hvor han fylder 17 år. Hans ældre bror Neno forsvinder i serbisk fangenskab, og hovedpersonen i romanen leder efter ting og sager i livet for at udfylde tomrummet med blandt andet nye bekendtskaber, piger og musik. Han bærer på traumatiske krigsoplevelser, men det er noget, som han ikke ønsker at tale om. Så bryder krigen mellem kroaterne og bosniere ud, og situationen i flygtningelejren tager en drastisk forandring. Bogen fortæller med andre ord om et forsøg på at leve et normalt liv i den sydøstlige del af Europa, »hvor man aldrig kan vide, hvor og hvornår komedie stopper og starter tragedie«, som forfatteren har udtrykt det. Om musik, venskab og kærlighed i skyggen af den blodige krig i det tidligere Jugoslavien. Faren for en ungdomsroman, der handler om flygtninge-temaer er, at emnet nemt kan blive tungt og psykisk anstrengende, fordi den handlede om krig og eksil. Den fejl begår Alen Meskovic heldigvis ikke. Det er en letlæselig bog med masser af humor, selvironi og sarkasme, men har alligevel noget skræmmende, som hindrer læseren i at grine højt undervejs. Bogen virker nogle gange meget fjernt fra en almindelig ung danskers hverdag, hvilket er forståeligt, da handlingen finder sted i en flygtningelejr, hvor ting som at lave lektier og børste tænder ikke står

Romanen "Ukulele-Jam" af Alen Meskovic er udgivet i slutningen af september

2011 på dansk og er en delvist selvbiografisk fiktiv historie om de almenmenneskelige flygtningeemner. Det er en tragikomisk historie om en vedholdende ung mand, der vokser op i en tid med nationalisme og had. Alen Meskovic har begået en bog med masser af humor, selvironi og sarkasme, som samtidigt har noget skræmmende over sig, som hindrer læseren i at grine højt undervejs.

helt på toppen af prioriterings-listen. På den anden side kan den være overfladisk og banal for bosniske unge, som har oplevet krigens grusomheder på deres egen hud i Bosnien. Bogen er medrivende med masser af god humor, sarkasme og

Alen Meskovic blev født 1977 i Derventa,

latente skrækheder. Der er alligevel en risiko for, at den ender i en glemmeskuffe, fordi den omhandler så universelle emner som flygtninge, unge, opvækst, musik, at der er real mulighed for den drukner i masser af bøger med lignende emner. z

Bosnien-Hercegovina. Han levede som flygtning i Kroatien i to og et halvt år, og siden 1994 har han boet i Danmark. Han udgav en digtsamling i 2009, og romanen Ukulele-jam i 2011. I dag er han en anerkendt dansk-bosnisk forfatter. Okulele Jam er udgivet ved forlaget Gyldendahl.

VALBY

ÆDELMETAL

guld • sølv • brillanter Valby Langgade 44b 2500 Valby • Tlf. 36 16 12 13

GULD OG SØLV KØBES Guld, sølv, platin og palladium. Smykker, guldog sølvmønter, tandguld, barrer, bestik m.m. Guldkursen sætter i øjeblikket nye rekorder.

TIRSDAG OG FREDAG 13-17 ONSDAG 10-21 TORSDAG 10-17 LØRDAG OG SØNDAG 11-17 MANDAG LUKKET GRATIS ADGANG KRONPRINSESSEGADE 30 1306 KØBENHAVN TLF 33 73 49 49 WWW.DAVIDMUS.DK

Vi vejer og giver kontant afregning efter friske dagskurser ud fra London Spot så kig forbi Valby Langgade 44 B og få et tilbud! Husk at medbringe gyldig billed-ID samt sygesikringskort. Du skal endvidere være fyldt 18 år for at kunne sælge ædelmetaller i Danmark.

Åbningstider: Mandag - torsdag 10.30-17.30 Fredag 10.30-18 • Lørdag 10-13


32 OPINIONEN Kultur Høstmarked 2012 var Danmark anno 1950’erne SEYMA SERT ALTAY

Weekeden den 1. og 2. sep-

tember tog Opinionen til Krogerup Avlsgaards Høstmarked i Nordsjælland, hvor frugt- og grøntbutikken Aarstiderne har hjemme. Flere hundrede var mødt op til høstmarkedet, der osede af hygge og fede vibes, bl.a. takket været markedets egen DJ og en masse entusiastiske gæster. Kok Bo Basten, som leverer opskriften til denne måneds opskrifter i Opinionen, kaldte årets høstmarked for »Danmark anno 1950’erne« fordi markedet fremviste det traditionelle danske landkøkken. Det første syn, der møder én på markedet er et kæmpe boom af økologiske grøntsager ved grønt- og frugtboden. Der er utallige lækre og nyhøstede grøntsager til salg og et stort udvalg af juice, som man også kan smage. Midt i alle lækkerierne går Aarstidernes selvudnævnte ”bedstefar”, Mogens Biune, rundt og nyder lækkerier fra konditoriet. - Kom, vi kan sidde på halmballen, mens du stiller dine spørgsmål, siger han indbydende på Opinionens forespørgsel. Siddende på halmballerne med solen bagende ned i ansigtet deler Mogens venligt ud af anekdoter fra Årstidernes halvandet årti lange historie. - Ser du, hele denne høstfest er arrangeret af Aarstiderne, som er et kræftcenter for økologi og sund livsstil, der opstod engang for 15 år siden. Med høstfesten viser vi folk en helt anden side af et firma, der ikke ”bare” leverer økologiske frugtog grøntkasser. - Det er også det, folk er samlet om her i dag - det, der ligger udover: hyggen og fællesskabet om økologien. Vi har synliggjort os på en meget utraditionel måde ved at levere grøntsager til tusindvis af mennesker, som på denne dag for lov til at opleve gården og smage på de produkter, vi selv producerer, fortæller Mogens Biune.

Hvis du ikke nåede at nyde synet af Aarstidernes smukke gårdbutik på Krogerup

Avlsgaard eller slukke din tørst i frisklavet sød æblemost til årets høstmarked, er du gået glip af noget ganske særligt. Men du kan jo allerede nu sætte kryds i kalenderen til Høstmarked 2013. Øko-firmaet Aarstidernes Høstmarked emmede af 50erstemning

Bag din egen øko-pizza!

Hvor maden er produceret En af dem, som er blevet tiltrukket af hyggen og fællesskabet er Maria Elkjær, som har fyldt en kasse med friske grøntsager fra boden. Hun er glad for de økologiske varer og ser en tryghed i selv at opleve varernes avlsgård. - Jeg synes, at det er utroligt spændende at komme herud og opleve stemningen. Økologi for mig er et symbol på frisk og sund mad, og det at kunne besøge stedet, hvor det er produceret, er vigtigt, siger Maria Elkjær. Hun kommer samtidig med et godt råd til folk, der ikke greb muligheden for at besøge høstmarkedet i år, men som kunne tage af sted i 2013. - Tag børnene under armen og giv dem en oplevelse. De kan prøve at røre ved nogle at dyrene, få lov til at bage en pizza selv og i det hele

11/2011

Aarstidernes »bedstefar« Mogens Biune byder til en snak om Aarstidernes historie.

bare få noget luft herude på landet, udtaler Maria Elkjær. Man tiltrækkes intuitivt af de gode vibes fra høstmarkedets lounge, hvor hyggelige strandstole med tilhørende tæpper har lokket en masse mennesker til, der spredt sidder på toppen af en bakke. De kigger ud mod horisonten, hvor der bl.a. er udsigt til haverne og den store halm-borg til børnene på markedet. Halm-borgen er omringet og forskanset af en masse børn. Det er

Henrik Jönsson Bebe er som taget ud af DR2s populære program 'Bonderøven'.

»Økologi for mig er et symbol på frisk og sund mad, og det at kunne besøge stedet, hvor det er produceret, er vigtigt.« Marie Elkjær

en populær attraktion til høstmarkedet, og der er generelt rig mulighed for, at store og små kan udfolde sig. Henrik Jönsson Bebe står og venter tålmodigt, mens hans datter leger ivrigt i Halmborgen. Han ligner den populære "bonderøv" fra DR2s tv-program af samme navn, så han passer fint ind i omgivelserne. Måske bare for en dag i hvert fald. - Jeg synes virkeligt, at folk skal prøve at være herude. Der er så hyggeligt, og det er jo ikke kun et høstmarked, for der er så meget andet at tage sig til. F.eks. kan man tage børnene med til Insekt City, hvor de kan få lov til at bygge en insektkasse til at observere insekter. Det er et rigtigt fedt sted for børnefamilier, som bor i byen ligesom jeg selv. - Jeg er sikker på, at vi kommer herud igen næste år, for maden er altid god, og børnene elsker at være herude, siger Henrik Jönsson Bebe. Selvom klokken slår 16:00 er der stadig masser af mennesker og god stemning på høstmarkedet, hvilket tyder på, at alle, inklusiv Opinionens udsendte, har nydt markedet i fulde drag. Solen går stille og roligt ned i horisonten, og mens folk tager en slapper ved loungen og nyder de stadigt gode vibrationer som DJ’en generøst deler ud af, står det klart, at Krogerup Avlsgaards Høstmarked helt klart er et besøg værd igen til næste år. z


Kultur

11/2011

OPINIONEN 33

Frisk hvidkålssalat med gulerod Er du træt af, at din kål ser brun og kedelig ud? Har du vanskeligheder ved at tilberede kålen, så det smager

friskt og sprødt? Så læs ekstra godt med. I denne måned har vi opskriften på en lækker, sprød og saftig kålsalat. Efter denne opskrift vil du aldrig mere koge din kål! Ingredienser

AF SEYMA SERT ALTAY

Opinionen har i denne måned

interviewet kok Bo Basten fra Aarstiderne. Bo Basten arbejder som kok på Krogerup Avlsgaard, som lægger hus til Aarstiderne. Det betyder, at han dagligt fremstiller lækre retter, som alle er af økologiske råvarer høstet på gårdens omkringliggende marker. Bo fortæller os om det unikke ved Aarstidernes frugt- og grøntkasser: - Det er unikt, at grøntsagerne er vores egne hele vejen igennem. Økologi er ikke et kvalitetsstempel, som det har været engang. Vi kan kontrollere vores varer, fordi vi har vore egne marker. Hvis vi fx sender en pakke fra Jylland ind til Østerbro, er der langt, hvis noget skal fikses. Vi har vores egne chauffører, som leverer til døren og har varerne under kontrol. Bo er meget begejstret for majs og kål, som lige nu er til at finde i alle supermarkeder og grønthandlere. Det er nu, at majs og kål bliver høstet, og derfor er prisen lav og kvaliteten frisk. - Helt traditionelt vil jeg spise majsen fersk med en klat smør og salt henover. Man kan rulle majsen

1 helt hvidkålshoved 2 gulerødder 1 porre Marinade 3-4 spiseskeer olivenolie 3 spiseskeer citron Havsalt Ristede græskarkerner og sesamkerner som topping. Fremgangsmåde

rundt med smør og krydderurter. Hvis man ikke bryder sig om krydderurter, kan man erstatte det med hakkede nødder eller sesamfrø. Bo gør os opmærksomme på, at den lækreste og mest miljørigtige måde at tilberede kål på, er at undgå varmetilberedning. - For 50 år siden stod der i kogebøgerne, at man skulle koge kå-

len i en halv time. Men jeg synes, det er mere lækkert at lade kålen mørne ved at hælde noget salt, sukker og citronsyre over og lade det marinere en halv time. Syrligheden påvirker kålen og mørner den, og så har du en bæredygtig ret. Man kan også servere salaten med en grillet bøf, kylling eller grillpølser. Derved forlænger man også grill-

sæsonen, som er så hyggelig. Opinionen takker Bo Basten for hans råd om mørning af kål og tager i køkkenet for at sætte rådene på opskrift, så I også har mulighed for at nyde en skøn ret med årstidens grønt: hvidkålssalat med gulerod.

Find et rivejern frem og riv kål og gulerødder. Find en passende skål, som du vil servere salaten i. Put de snittede grøntsager i. Skær porren som du har lyst til. Det ser rigtigt lækkert ud, hvis den skæres som ringe - altså hvis du snitter porren på langs. Afmål herefter ingredienserne til marinaden. Put dem i skålen og blandt det hele sammen. Lad salaten trække i 30 minutter. Rør derefter godt rundt og drys de ristede græskarkerner og sesamfrø på toppen. z


34 OPINIONEN Debat

09/2012

Sund fornuft

Al den snak om højtuddannede udlÌndinge

Af JACOB BJERREGARD Integrations- og udlÌndingeordfører, Socialdemokratiet (MF)

Af TINE HORWITZ Direktør, Consortium for Global Talent

drere. Og sü mü vi konstatere, at nür dele af arbejdsstyrken ikke bevÌger sig derhen, hvor kompetencer og job matcher, men i stedet opdeler sig efter etnicitet, sü skaber det nogle konkrete problemer for vores arbejdsmarked. Hvis vi ser bort fra, at det sender et signal til unge indvandrere om, at det ikke kan betale sig at uddanne sig, hvilket i sig selv er katastrofalt, er det ogsü udtryk for samfundsøkonomisk ressourcespild. Det er ressourcespild, fordi vi ved, at en højtuddannet indvandrer, der kommer til landet og bor her sammen med familie i 8 ür, i gennemsnit lÌgger 1,9 mio. i fÌlleskassen. Men kun hvis de har et job og en løn der matcher deres kompetencer. Det er ogsü et problem, fordi vi pü den anden side af krisen i stigende grad für behov for en uddannet arbejdsstyrke. Derfor er det problematisk med uddannede mennesker, der aflÌrer deres kompetencer i ufaglÌrte jobs. For integrationen generelt, og isÌr pü arbejdsmarkedet, krÌver det en indsats at komme disse underliggende problemer til livs. Det skal ske fra politisk hold, hvor vi skal vÌre langt bedre til at konvertere folks kvalifikationer til arbejdsmarkedet. Men vi skal ogsü i et bredere samarbejde skabe løsninger med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Det skal gøres fordumsfrit! Det er nu engang kun sund fornuft, at vi udnytter de ressourcer, vi har. z

PRINS CYKLER 10% rabat

udfordring selv, men det er en fejlopfattelse, for aldrig før har vi behøvet højtuddannede udlÌndinge sü meget som nu. Men det krÌver, at de kender til os og hvad vi har at byde pü. Det krÌver lidt engagement fra hver og en af os. Som nation er vi generelt ikke sü høflige heller ikke overfor hinanden. Men lad os sammen vise udlÌndinge, at vi rent faktisk godt kan vÌre imødekommende, inkluderende og høflige i sÌrdeleshed nu, hvor vi bliver inspireret til at vÌre det. Vi har de spÌndende job i globalt opererende virksomheder, vi har et velfungerende samfund med en som udgangspunkt venlig befolkning, vi har mange ting at byde pü, sü lad os byde den mangfoldighed velkommen, som udlÌndinge giver os. Vi burde vÌre rustet til igen at opnü en placering blandt de stÌrkeste økonomier i verden. Sü lad os stoppe snakken om de højtuddannede udlÌndinge og fü dem budt velkommen. Vi kan ikke vente lÌngere. z

Zaman Zaman ApS Š

I integrationsdebatten de seneste mange, mange ĂĽr har mantraet ofte lydt â&#x20AC;&#x201C; succesfuld integration er lig med et job. Og lad mig slĂĽ fast med det samme, at det selvfølgelig er centralt for integrationen, at folk kommer ud pĂĽ arbejdsmarkedet, bliver en del af fĂŚllesskabet og forsørger sig selv. Integration og arbejdsmarked hĂŚnger uløseligt sammen. SĂĽ langt, sĂĽ godt. Men desvĂŚrre er der ogsĂĽ en rĂŚkke alarmerende tendenser pĂĽ det danske arbejdsmarked, som det er vigtigt at erkende og forsøge at komme til livs. I Danmark har vi nogle brancher, hvor etniske minoriteter er overreprĂŚsenterede. Det pĂĽ trods af, at indvandrere kommer til Danmark med en bred palet af uddannelse, interesser og erhvervserfaring. Alligevel er chancen for at taxachaufføren, rengøringsdamen eller pizzamanden er indvandrer bare højere end i andre erhverv. Ofte er det kendetegnede for de brancher, at det er ufaglĂŚrte og lavtlønnende jobs. Det skal kĂŚdes sammen med en endnu ikke offentliggjort rapport fra KORA, der viser, at i hovedstadsomrĂĽdet er over 60 procent af indvandrere, der kom til landet med lange uddannelser, overkvalificerede til deres job. For etniske danskere er tallet 22 procent. De tal er, for mig, meget alarmerende. Det er et stort problem, at der generelt er sĂĽ mange mennesker pĂĽ det danske arbejdsmarked, der er overkvalificerede i forhold til deres job. Det er et krisetegn og blandt andet udtryk for en for høj arbejdsløshed. Derfor er det nødvendigt at tage fat, bĂĽde for den enkelte, der gerne vil benytte sin uddannelse, og for os andre, der nyder godt af deres kompetencer. Men tallene viser naturligvis ogsĂĽ, at selvom problemet er generelt, gør det sig sĂŚrligt gĂŚldende for højtuddannede indvan-

Politikerne nĂŚvner dem i stigende omfang, økonomerne er glade for dem, bĂĽde kommune og statskassen venter dem med glĂŚde, mange taler om dem og endnu flere skriver om dem. De offentlige kasser kender dem knap sĂĽ godt, men en ting er sikkert, alle har en mening om dem. Handelsministeren foreslĂĽr endda, at der oprettes en database over dem. De højtuddannede udlĂŚndinge. God ide. For de er guld vĂŚrd â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ i bogstaveligste forstand. SĂĽ det er godt at holde snor i dem, for de er her ikke for evigt. De er mobile, de søger spĂŚndende jobs i internationale miljøer, de er mange gange internationalt uddannet og har en anden nationalitet og baggrund end dansk. Den enkelte udenlandske vidensarbejder bidrager i gennemsnit med mellem 820.000 og 840.000 kr. om ĂĽret til statskassen, de tager ikke jobbene fra danskerne, men bringer viden, øget produtivitet, innovation, kreativitet og nye ideer. SĂĽ der er al mulig grund til at modtage dem med ĂĽbne arme. SpørgsmĂĽlet er, om vi gør det? Regeringen har i sit regeringsgrundlag flere steder fremhĂŚvet vĂŚrdien af at fĂĽ højtuddannede udlĂŚndinge til landet. Aviserne dĂŚkker i stigende grad de mange succeshistorier om udlĂŚndinge, der kan og vil Danmark. Virksomhederne har lĂŚnge vidst, hvor afgørende disse udlĂŚndinge er for deres mulighed for at rĂĽde over sĂĽ mange forskelligartede talenter og kompetencer som muligt. Men er den enkelte dansker klar? Faktum er, at i den nĂŚrmeste fremtid kommer vi til at skulle bruge endnu flere talenter. Nogle vil mene, at vi godt kan klare den

kvalitetscykler VVii sĂŚlger kv alitetscykler !

til studenter

Vi har e a lle s l a g t stort og moderne vĂŚrksted,hvor vi udfører 5BHFOTWFKtLÂ&#x201C;CFOIBWO/t5MG 5B H F O T W F K     t       L Â&#x201C; C F O I BW O  /  t  5 M G             

s r epa r a tio n e

r.

Ă&#x2026; Ă&#x2026;bningstider: bningstider: mandag m andag - fr ffredag redag 09:00-17:30 Lørdag L ørdag 9:30-14:00

n e n o i n i p O ĂĽ s g o Find . k o o b e pĂĽ Fac

Politikerne pü Christiansborg skal holde snor i den højtuddannede udenlandske arbejdskraft uden at stramme tøjlerne for meget. Tegning: Rena Gonatos


Debat

09/2012

OPINIONEN 35

Tid til en omvendt Fogh AF ANNA MEE ALLERSLEV Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København, Radikale Venstre

OG LIV HOLM ANDERSEN Integrationsordfører, Radikale Venstre (MF) Da Anders Fogh Rasmussen blev statsminister og overtog magten i 2001, var ingen danskere i tvivl om, at han startede en ny værdikamp. Ingen var heller i tvivl om, at Fogh gik målrettet efter at vinde kampen. Foghs værdikamp blev skadelig for Danmarks omdømme, modarbejdede dansk eksport og ødelagde landets positive integration. Samlet set blev Danmark mere lukket, selvtilstrækkeligt og mere nationalistisk. Kort sagt modarbejdede det nye borgerlige værdipolitiske flertal Danmarks mulighed for at omfavne det nye årtusindes globale dagsorden. Sidste år fik et nyt værdipolitisk flertal endelig magten. Og vi opfordrer alle danskere, der ønsker en ny værdidagsorden, til at gribe muligheden og lave en omvendt Anders Fogh. Det næste årti skal bruges til at bringe Danmark videre og ud af 00’ernes isolationsskygge. Den nye værdikamp er vigtig og vær-

diskabende for vores samfund, fordi vi er nødt til at løse vores integrationsproblemer, men også fordi vi ved, at det kan gøres bedre. Den økonomiske krise skiller fårene fra bukkene blandt alverdens lande og storbyer. Vi

er opsatte på, at Danmark hører til blandt vinderne. Det kræver, at vi får alle til at bidrage til velfærdssamfundet, også vores nye danskere med anden etnisk baggrund er en vigtig ressource. På tværs af stat, regioner og kommuner skal politikerne finde nye fornuftige og rationelle løsninger på de integrationsproblemer, vi endnu ikke har løst. Men vi skal videre endnu. Sammen skal vi udnytte mangfoldigheden positivt til øget vækst og kulturel udvikling. I stedet for at skabe konfrontation gennem en assimilationsdagsorden skal den nye værdikamp vindes og skabe en ny integrationspolitik, hvor mangfoldighed bliver til muligheder i stedet for problemer, og hvor Danmark kan tiltrække og fastholde velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Nogle kommuner har allerede taget værdikampen. Eksempelvis har Københavns politikere skabt et paradigmeskifte på integrationsfronten. Resultatet er et mangfoldighedsboard, der hjælper virksomheder med at udnytte forskelligheden, en fremskudt sprogindsats, der får flere til at lære dansk, flere velkomstprogrammer for nye københavnere og en ambitiøs og aktiv ’inklusionspolitik’, der gør op med diskrimination og sikrer inklusion og sammenhængskraft i byen. Ligeledes har Danmarks andenstørste by,

Aarhus, kastet sig ind i kampen for positiv integration. Det sker blandt andet med den ambitiøse helhedsplan for Gellerup-området, hvor en samlet indsats skal rykke Aarhus mest udsatte område tættere på fællesskabet og dermed tættere på udnyttelse af sit potentiale. Men Danmarks største byer er slet ikke i mål endnu. Det er et langt sejt træk at rydde op efter mange års negative og nedværdigende holdning til etniske minoriteter – så kommunerne har brug for alle gode kræfter. Desværre er der stadig en stor rest fra Fogh- og Kjærsgaard-æraen, der spænder ben for den nye værdikamp. Derfor skal der ikke herske tvivl om, at kommunerne, staten og regionerne, skal øge samarbejde med organisationer og borgere, hvis vi skal vinde værdikampen og sætte en ny retning for Danmark. Lad os stå sammen om de udfordringer vores samfund står over for, fordi vi sammen står stærkere om at vende ressource-blindhed til identifikation af muligheder, og dermed også gå fra eksklusion til inklusion. Det er nemlig ifølge Grundloven Folketinget, der bestemmer, hvem der får dansk statsborgerskab, og Folketingets Indfødsretsudvalg kan give dispensation, uanset hvad der står i cirkulæret. Se på www.folketinget.dk, hvordan du skriver til Indfødsretsudvalget. z

DANMARKS

STØRSTE

BUFFET

mad fra hele verden Pris Pr. kuv. fra 59,Industrigrenen 21. 2635 Ishøj | Tlf.:+45 7023 2808 www.eksotiske.dk | delikate@delikate.dk


36 OPINIONEN Debat

11/2011

Brug for alle der vil

Fra gæst til vært

Af INGER STØJBERG Integrationsordfører, Venstre (MF)

Af KRISTIAN JENSEN Næstformand for Venstre (MF)

Danmark er en dejlig plet på verdenskortet, og her skal alle, der kan og vil bidrage, være velkomne. Men det kan være svært at komme til Danmark første gang og finde sin plads, det kan jeg sagtens sætte mig ind i. En succesfuld integration giver for mig at se, den enkelte indvandrer mulighed for selv at bestemme over sit eget liv. Det vil sige, at det er en mulighed for f.eks selv at bestemme, hvilken uddannelse man tager, hvem man gifter sig med, og hvornår man gør det. Dette er helt naturlige værdier i det danske samfund, og det er værdier, som vi ønsker at dele med alle indvandrere. I Danmark har vi en helt unik tillidskultur, hvor vi stoler på hinanden, og tror på det bedste i vores medmennesker. Jeg tror derfor også på, at langt de fleste indvandrere, der er her, faktisk ønsker at være en del af det danske samfund. Dette lader sig dog kun gøre, hvis indvandrere i Danmark løfter deres del af ansvaret. Vi skal med andre ord turde stille krav til indvandrere. Dette skal forstås positivt. Der er intet så ringeagtende overfor et menneske end at blive mødt med den ligegyldighed, som det signalerer, når der ikke bliver stillet krav. Derfor skal kravet til indvandrere være, at de deltager aktivt i det danske samfund. Dette er på en gang et enkelt krav og så alligevel også et stort krav. For det betyder, at jeg ønsker, at indvandrere skal være en del af vores byer, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, kultur og politiske liv – ja kort sagt en del af samfundet. I Danmark har foreninger og klubber en helt særlig status. Jeg ønsker, at det skal være sådan, at etniske danskere og indvandrere helt naturligt mødes i de danske fodboldklubber og får græs på knæene og sved på panden. På samme måde skal det være naturligt at mødes i strikkeklubben, hvor man i samme omgang kan få en tår kaffe og vende verdenssituationen. Det er den måde,

Danmark er et land, som har en lang tradition for at byde velkommen til mennesker og grupper, som har brug for et roligt sted at videreføre deres liv, og som er parate til at yde en indsats for at klare hverdagen for sig og sin familie med respekt for danske værdier og traditioner. Den tradition er jeg stolt over og ønsker at fortsætte. Det er derfor, at jeg sammen med hele Venstre siger velkommen til alle de, som kan og vil være med til at skabe et godt og stærkt Danmark. Uanset hvor man kommer fra, eller hvor man retter sine bønner hen, så skal Danmark byde velkommen til mennesker, som kan og vil være med til at gøre Danmark til et stærkere og bedre sted at bo, leve og se sine børn vokse op. Danmark er vores land. Det er ikke mit land, eller jeres land. Danmark er det land, vi har sammen og det sted, hvor vi skal bygge vores fremtid sammen. I fællesskab – i mangfoldighed – i respekt for andre. Da Danmark for nogle årtier siden begyndte at få mange nye borgere, som tog det arbejde, vi kunne tilbyde, så var vi samtidig også hurtige til at sætte navn på de nye naboer: Vi kaldte det nemlig for gæstearbejdere, når udlændinge i 1960’erne og 70’erne kom til Danmark for at tage arbejde her. Det var vel fordi, at både danskere og de, som kom hertil, troede, at der kun ville blive tale om et kort gæsteophold, og så ville man tage hjem til det land, som man havde forladt. I dag er de, der kom, og deres børn ikke længere gæster. De er værter. De er værter i forhold til andre, som måtte komme udefra og i forhold til at sikre, at de kommer til at kende den fælles danske kultur og værdier. Som gæst er det mere acceptabelt at holde sig for sig selv og være nok i sig selv. Som vært har man et ansvar for, at samfundet fungerer. Som vært er man forpligtet til at tage aktiv del i fællesskabet. Et fællesskab, hvor der skal støttes op om de ting, der definerer fællesskabet: f.eks om arbejdet i børnehaver og aktiv del-

jeg tror, at integration lykkes bedst på. Inden for de seneste 10 år er vi allerede nået nogle vigtige skridt på vejen. Et godt eksempel er, at flere og flere med en indvandrerbaggrund begynder på og færdiggør en uddannelse. Det viser, at det virker at stille krav til mennesker, og at der kommer positive resultater ud af det. Derfor er det også rigtigt positivt at læse artiklen her i Opinionen om den unge kvinde Asmae, som har vidst, hvad hun ville med sit liv. Og derfor har brugt den mulighed det danske uddannelsessystem giver til at forfølge sin drøm om f.eks at arbejde for det danske Udenrigsministerium og tjene danske interesser. Asmae er en af de mange dygtige indvandrere eller efterkommere, som har del i de sidste 10 års uddannelsessucces. Det er faktisk gået så godt, at der nu procentvist er flere kvindelige efterkommere i gang med en videregående uddannelse, end tilfældet er for kvinder med dansk oprindelse. Udviklingen for mandlige indvandrere og efterkommere har ikke nået helt samme højder, men også her har vi bevæget os i den rigtige retning, hvor flere og flere får en uddannelse. Denne positive tendens, som er skabt i VK-regeringes regeringstid, skal vi værne om, og tiden er på ingen måde inde til at slække på kravene. Det har vi ikke råd til i fremtidens danske samfund, her bliver der brug for alle, og derfor skal alle også med om bord. z

tagelse i folkeskolen. Men også et fællesskab, hvor man skal sige fra over for de, som skader fællesskabet. Jeg er glad for, at så mange har taget afstand fra f.eks. overfaldet på skadestuen i Odense og skyderiet forud for. Men det er også vigtigt, at der bliver sagt fra i hverdagen lang tid før, for nogle må have vidst, at der var optræk til ballade og vold. Et fællesskab er ikke noget, som kan formes med lovgivning og paragraffer. Vi kan ikke lave et fællesskab ved at fjerne ord eller ved at lade være med at kalde en ghetto for en ghetto. Vi skaber ikke et holdbart fællesskab ved at tvinge nogle ind i fællesskabet. Et fællesskab formes kun ved, at alle har en vilje til at bidrage og lytte til hinanden. Et fællesskab kan ikke kun formes ud fra én gruppes ønsker. Der skal være plads til, at alle kan finde deres rum i fællesskabet. Men det kræver at flere fralægger sig rollen som ”gæst” og dermed skubber ansvaret fra sig, og at alle i stedet påtager sig rollen som ”vært” og dermed ansvarlig for hele samfundet. z

Principper kommer først Af ÖZLEM SARA CEKIC Formand for Socialudvalget, Socialistisk Folkeparti (MF) Jeg stemmer imod regeringens skatteaftale. Derfor har jeg mistet alle mine ordførerskaber. Der er mange, som spørger, hvordan jeg har det med situationen, og hvordan livet er som arbejdsløs. Som jeg ser det, står jeg bare fast på SF’s politik. Jeg vidste, at der ville være en pris. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev overrasket over, at prisen blev så høj. Jeg forventede at miste socialordførerskabet – men at jeg stadig ville kunne være SF’s stemme for ligestilling og for de sindslidende. Men det fik jeg ikke lov til. Selvfølgeligt vil jeg betale prisen for at stå fast på den politik, som jeg er blevet valgt på, som jeg brænder for, og som jeg mener er den rigtige for Danmark. Jeg er ikke i Folketinget for at sidde i fine udvalg og få flotte titler. Derfor følger jeg min overbevisning og stemmer imod at give de velhavende flere

penge til rejer, rødvin og rejser til Thailand, mens de arbejdsløse, efterlønsmodtagere, syge og handikappede langsomt får udhulet deres indkomst. Det synes jeg ikke er fair. Politik er det muliges kunst. Det ved jeg. SF har allerede indgået rigtig mange kompromiser for at sikre regeringssamarbejdet. Det tætte samarbejde med Socialdemokraterne om ‘12 minutter’, dagpengeforringelser og afskaffelse af efterlønnen er smertefulde eksempler, som trak tænder ud. Vi har strakt os meget langt. Men der er en grænse for,

hvor langt man kan gå. Det er med blødende hjerte, at jeg stemmer imod mit parti, men der er en grænse for, hvor langt principper og politiske holdninger kan trækkes. Selv en elastik kan ikke trækkes i det uendelige. Jeg vil gerne kunne se mine vælgere i øjnene og troværdigt sige, at jeg holdt fast i SF’s socialpolitiske principper. Internt tror jeg ikke, der er nogen i SF – heller ikke skatteministeren – der i løbet af foråret har været i tvivl om, hvordan jeg ville stemme. Vi er flere, der gjorde, hvad vi kunne, for at forringelserne for arbejdsløse, førtidspensionister, efterlønnere og syge ikke blev en del af regeringens første udspil. Desværre uden held viste det sig i maj. Men jeg holdt alligevel kritikken internt. Ligesom mange andre havde jeg et optimistisk håb om, at forringelserne ville blive taget ud i den endelige aftale. Det skete så ikke, måtte vi konstatere, da aftalen blev præsenteret med V og K. Resten er historie, som man siger.

Jeg er blevet titelløs, men ikke arbejdsløs. Jeg er SF’er af hjertet, og jeg arbejder fortsat for at sætte SF-politik på dagsordenen og for at være de udsattes stemme. Jeg vil blande mig i den forsømte værdidebat. Jeg vil skrive kronikker og klummer. Jeg vil bruge tiden på de mennesker, det drejer sig om - ikke på taktikker og strategier. Nu kan jeg tale frit fra hjertet og kun på egne vegne. Jeg vil gå i dialog, jeg vil skælde ud, og jeg vil give en håndsrækning. z


Debat

11/2011

OPINIONEN 37

Politisk plat er »udansk«! Af LIV HOLM ANDERSEN Integrationsordfører, Radikale Venstre (MF) Da Vollsmose-sagen rullede, var det ikke specielt populært at forsøge sig med at være nuanceret. Det måtte jeg – og flere af mine kolleger – sande. Eksempelvis kunne man nemt få skudt i skoene, at man var både naiv og gik bøllernes ærinde, hvis man gjorde sig til talsmand for, at skadestuevold altså ikke er kulturelt betinget – og derfor ikke kan kategoriseres som »udansk«. Eller blot påpegede det faktum, som det var, at gerningsmændene, for en stor dels vedkommende, var født og opvokset i Danmark. Der var altså ikke tale om, at jeg som radikal var på ballademagernes side eller at forsøgte at undskylde volden – tværtimod. Jeg vil faktisk i virkeligheden gerne være den første til at argumentere for, at bøllerne fra Vollsmose selvfølgelig skal straffes efter dansk straffelov– konsekvent – som man ville straffe etnisk danske bander, som eksempelvis rocker-fraktioner, som jo har stået for lignende optøjer.

Det betyder så omvendt også, at jeg altså synes, det var problematisk at blande såkaldt ”danskhed” ind i det, at det var grimt at slå politisk plat a la »ja det her er jo så, hvad man får med en centrum-venstre regering« på det og uholdbart at komme med snuptagsløsninger. For løsningerne – hjemsendelse, udsmidning af hele familier, kontanthjælpsfratagelse osv. – var baseret på en enkeltsag og både deres konsekvenser og realiserbarhed derfor totalt negligeret. Naturligvis var der et ønske om at imødekomme den vrede og frustration som – naturligt! – opstod, hos både gamle og nye

Skal vi danne en opinion sammen?

danskere, men der må politikere altså godt lede lidt længere efter deres ansvarsfølelse for den generelle situation. Især synes jeg udtalelserne om, at det var »udansk«, det, der skete på skadestuen i Vollsmose, var enormt grænseoverskridende. For hvad f…. betyder det? Jeg kan vitterligt ikke komme i tanker om nogen lande eller noget samfund, hvor skadestuevold er kulturelt, socialt eller etnisk accepteret. Sådan en retorik hælder vand på de sidste 10 års mølle af generaliseringer og stramninger. To ting, som Vollsmose-sagen, om noget, må være et udtryk for ikke har virket efter hensigten? Med andre ord, vil jeg gerne være ærlig og mene, at noget sådant vil kunne ske under en hvilken som helst regering, men at der er en gruppe, som er utilpassede og åbenbart ikke føler, at de har noget at miste, det er alt andet lige et resultatet af 10 års mangel på ambitioner i forhold til social integration! For det forholder sig nok sådan, at den indsats, der skal til, er en forebyggende socialindsats, hvor mennesker oplever, at de tages seriøst og tilbydes en positiv plads i samfundet.

Vi skal have flere unge i uddannelse og job, noget regeringen både med reformer og ungepakke jo har taget fat på, og så skal vi have tidligere og bedre fat i børn, der vokser op i udsatte familier og give dem de rigtige tilbud. Vi er nødt til at skabe alternativer til bander og ballade! Og vi har heldigvis en social- og integrationsminister, Karen Hækkerup (S), der som regeringens ansvarsperson på området, godt turde være nuanceret og tale forebyggende socialindsats. Og ikke nok med det gjorde hun også meget ud af at påpege, at ballademager altså er det absolutte mindretal. Noget som jeg er helt enig i. Voldelige subkulturer hos mindretallet er et problem – og et problem der skal tages hånd om. Men det er simpelthen for unuanceret at fremlægge det som kulturelle problemer hos hele grupper i vores samfund. Og denne unuancerethed er uacceptabel og dermed – jo ifølge logikken – udansk. Ligesom den politiske plat på en enormt tragisk hændelse er det! z

Har du en holdning, en mening eller en indsigt, du gerne vil dele med Opinionens andre læsere? Send et læserbrev til debat@opinionen.dk! Husk altid navn, adresse og stillingsbetegnelse. Vi tillader os at forkorte indlæg til passende størrelse. Foreslåede overskrifter kan blive ændret. Læserbreves indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og Opinionen kan ikke drages til ansvar herfor.


38 OPINIONEN Gode råd Juridisk brevkasse I Opinionens juridiske brevkasse kan du som læser få svar på de spørgsmål, du måtte have, vedrørende regler og lovgivning. Du kan sende dine spørgsmål til jura@opinionen.dk. Alle spørgsmål bliver besvaret af advokat M. Arbab Perveez indenfor 48 timer. Et af de spørgsmål, vi modtager, bliver bragt i den næste udgivelse af Opinionen.

oppe at slås med nogen. Hele familien er rigtig kede af det og er meget bekymret for hans fremtid. Mine spørgsmål er om min bror kan blive dømt selvom han kun forsvarede sig? Hvis han bliver dømt hvad kan han så få i straf? Skal vi bruge den advokat min bror har fået af politiet og skal vi betale for hende? Mvh En bekymret storesøster Svar:

Månedens spørgsmål: Hej Min bror skal i retten, fordi han og hans venner er kommet oppe at slås med nogle andre drenge. Selvom min bror kun forsvarede sig mener politiet han har begået vold. Han er en go dreng, der passer sin skole og har ikke tidligere været

Hej Tak for din e-mail. Ud fra det, du skriver, så lægger jeg til grund, at din bror alene har handlet i selvforsvar. I en sådan situation vil din bror være straffri, idet der vil være tale om nødværge. Din brors forsvarsadvokat vil dog kunne sige meget mere om dette, da hun har fået/får sagens do-

kumenter, herunder en oversigt over anklagemyndighedens beviser. Dermed vil hun have bedre mulighed for at kunne komme med et kvalificeret bud på, om din bror kan blive dømt. Men husk, at det er forklaringerne under retssagen, der vil være afgørende for din brors sag. Skulle din bror blive dømt, er det afgørende for straffen, om han bliver dømt for mild eller grov vold. Med baggrund i dine oplysninger vil der i forbindelse med straf-fastsættelsen være tale om formildende omstændigheder på grund af din brors gode forhold, unge alder, at volden formentlig var tæt på at være straffri, og at volden var en reaktion på et angreb på ham. Bliver din bror dømt, kunne et scenarie derfor meget vel være, at han får en dom på betinget fængsel. Det betyder, at han fritages for afsoning af straffen, det vil sige ikke skal i fængsel, hvis han for en periode (ek-

09/2012

sempelvis 1 år) overholder nogle bestemte vilkår (eksempelvis ikke udøver vold igen). Også om længden af en eventuel straf vil din brors forsvarsadvokat kunne sige mere, da hun kender sagens konkrete omstændigheder, herunder hvad anklagemyndigheden ser ud til at kunne bevise. Med hensyn til den tildelte forsvarsadvokat er der tale om en såkaldt beneficeret advokat, der står på en liste over forsvarsadvokater, som det offentlige har antaget til at føre straffesager. Din bror har dog til enhver tid – det vil sige også efter, at en forsvarsadvokat er blevet tildelt – ret til selv at vælge, hvem han vil have som sin forsvarsadvokat. Han kan derfor skifte til en anden forsvarsadvokat, hvis han ønsker det. For så vidt angår betalingen til forsvarsadvokaten – både den din bror har fået tildelt, eller som han selv vælger – er det sådan, at det er

politiet, der i første omgang betaler. Advokatens regning bliver bestemt af retten ud fra forsvarsadvokatens tidsopgørelse og nogle faste takster, som er fastsat af retten. Hvis din bror bliver dømt, skal han betale forsvarsadvokatens regning. Hvis din bror derimod bliver frifundet, skal han ikke betale. Han har derimod mulighed for at søge erstatning, hvis han har været anholdt, fængslet, udsat for ransagning, aflytning eller andet. Det kan forsvarsadvokaten hjælpe din bror med. Jeg håber, at du har fået svar på nogle af dine spørgsmål. I modsat fald er du velkommen til at skrive igen. Med venlig hilsen

Advokat M. Arbab Perveez

Husk lejekontrakten ved forældrekøb Jagten på studieboligen er sat ind, og i mange familier vælger mor og far at købe studielejligheden og leje den ud til børnene. Men når forældre bliver udlejere skal de være opmærksomme på ikke at sætte huslejen for lavt og sørge for at lave en lejekontrakt. I slutningen af juli får mange unge svar på, hvor de skal studere de næste tre til fem år. Det betyder, at de er i fuld gang med at finde ud af, hvor de skal bo, mens de studerer. Mange unge får hjælp fra deres forældre, som køber en studielejlighed til børnene. Ifølge tal fra ejendomsmæglerkæden Home var hver femte solgte ejerlejlighed i 2011 et forældrekøb.

Når forældre køber en lejlighed og lejer den ud til deres barn, så kan det være nærliggende at sætte huslejen så lavt som muligt og i øvrigt lave alle aftaler mundtligt. Men det er vigtigt, at huslejen følger markedet, og at den fremgår af en skriftlig lejekontrakt. Det fortæller advokat Fatma Yandim fra ADVODAN Næstved. Boligsikring og lejekontrakt - Selvom udlejerne er barnets forældre, så er barnet stillet på samme måde som alle andre lejere og har derfor også mulighed for at søge boligstøtte. Det kræver dog, at der er lavet en skriftlig lejekontrakt,

Fakta om forældrekøb: Ved forældrekøb bør du undersøge, om ejerforeningen tillader udlejning, før du køber boligen. Huslejen skal svare til den pris, andre lejligheder i området udlejes for. Ellers beskattes forældrene af den fiktive indkomst, og barnet får mindre i boligstøtte. Skriv en lejekontrakt, hvor huslejen fremgår. Ønsker barnet at søge boligstøtte, er lejekontrakten et krav. Boligstøttens størrelse afhænger af den samlede husstandsindkomst. Man skal derfor være sikker på en evt. bofælles indtægt. hvor huslejen fremgår, fortæller Fatma Yandim. Hun understreger samtidig, at det er vigtigt, at den husleje, forældrene aftaler med barnet, ikke er for

lav.

- Hvis forældre og barn aftaler en lavere leje end markedslejen, så beskattes forældrene alligevel af den fiktive indkomst, som mar-

kedslejen ville give. Og for barnet betyder en mindre leje ofte, at boligstøtten bliver mindre. Lejekontrakt med bofælle Hvis barnet skal bo i lejligheden sammen med en studiekammerat, så råder advokaten til, at barnet laver en tidsbegrænset fremlejekontrakt med vedkommende. - Jeg anbefaler, at barnet står alene på lejekontrakten med forældrene og laver en separat fremlejekontrakt med en eventuel studiekammerat. På den måde er forældre og barn bedre stillet, hvis der opstår uenighed med bofællen.

n e n o i n i p O å s g o Find . k o o b e c a på F


For smagens skyld

JCT"FW"DGUV)NV"A " " "

Silkevejen evejen honning er 100% naturlig... naturlig ... Mark edets bedste, bedste , uden tvivl Markedets Hvidovre

Tilst

Valby

UNIFOOD IMPORT A/S

UNIFOOD IMPORT A/S

UNIFOOD IMPORT A/S

Kanalholmen 4

Blomstervej 68

Grønttorvet

2650 Hvidovre

8381 Tilst

2500 Valby

Tlf. 70 22 15 55 Fax 36 77 49 98 unifood@unifood.dk

Tlf. 86 10 57 44 Fax 86 16 93 03 unifood@unifood.dk

Tlf. 36 45 53 41 unifood@unifood.dk


September