Page 1

14

God sommer!

Himlen græd over Vejle

Lækre sandstrande eller forførende storbykultur? Opinionen siger god sommer med et mini-tema om (tyrkiske!) ferie-destinationer.

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS

Flere tusinde bosniere mødtes i Vejle for at mindes folkemordet i Srebrenica.

WWW.OPINIONEN.DK

10

#7 - ÅRGANG 2 - JUNI 2012 KR. 15,00

Var Dansk Folkeparti en nødvendighed? Dansk Folkeparti gjorde med dets fødsel i 1995 op med 1980'ernes store tabu i dansk politik: Den udbredte mangel på lyst til at forholde sig til indvandringsproblematikker. Siden er de gået fra at være det ikke-stuerene parti til at lade deres udlændingepolitik blive adopteret af stort set alle andre partier i Folketinget. Ja, Dansk Folkeparti har formået at ændre dansk politik. Men hvordan er det sket? Opinionen sætter fokus på Dansk Folkeparti i dette og de kommende numre. Vi vil i en artikelserie afdække og diskutere hvilke idéer, værdier og grundsten, partiet hviler på. I dette nummer har vi talt med næstformand Peter Skaarup og politisk kommentator Arne Hardis, og stiller skarpt på dengang en håndfuld mennesker dannede et nyt folkeparti ud af Fremskridtspartiets murbrokker. Samfund side 6-7

Krigens konsekvenser Konflikten i Syrien intensiveres dag for dag og flere kommentatorer vurderer nu, at landet er på randen af en regulær borgerkrig. Opinionens udsendte medarbejder har mødt den syriske opposition i Reyhanli i grænselandet mellem Syrien og Tyrkiet. Foto-reportage s. 20-22

Vi skal sætte pris på Grundloven! Det var budskabet da Ny-dansk Ungdomsråd og den dansktyrkiske Aktiv Iværksætter Forening afholdt hver deres Grundlovsfejring. Samfund s. 4 og Debat s. 30.

Marcel Khalife En arabisk musiklegende giver politiske og religiøse undertrykkere igen og hylder digteren Mahmoud Darwish med et nyt album. Kultur s. 24

Hiphoppere og hipsters, mullahs og mujaffars INTERVIEW MED OUTLANDISH: De unge rødder fra Brøndby Strand, der engang skældte ud på verden, er blevet voksne mænd. De har i dén grad stadig attitude og humor – men imellem attituden og humoren er opstået en dyb refleksion. Opinionen har talt med Isam B, Waqas og Lenny.

Kultur s. 26.


2 OPINIONEN SAMFUND

06/2012

Månedens billede

LEDER

Dansk Folkepartis værdi Opinionen har i denne udgivelse valgt at starte en artikelserie, der går i dybden med Dansk Folkepartis historie, vælgergrundlag og betydning. Og hvorfor gør vi så det? Hvorfor skal Dansk Folkeparti have den spalteplads, som Opinionen ellers kunne have brugt på at fortælle om alle de positive og inspirerende tiltag og bevægelser, der sker på tværs af kulturer lige nu? Er det ikke Dansk Folkeparti, der de sidste 10 år har haft en central rolle i hver eneste stramning på indvandrings- og integrationsområdet og som har leveret størstedelen af de mange hårde udtalelser, der har fået mange nytilkomne og ikke-lige-etnisk-danske borgere til at føle sig udenfor? Jo, det er det. Men det er netop derfor, at Opinionen som et tværkulturelt medie ser det som sin pligt at formidle og debattere den strømning i det danske samfund, som Dansk Folkeparti er et udtryk for. Består Dansk Folkeparti mon af ondsindede mennesker, der ønsker at benytte hver en chance for at træde på indvandrere og efterkommere? Jeg vil vove den påstand, at det gør det næppe. Partiet og partiets vælgergruppe består af mennesker, med behov, lyster, bekymringer og håb ligesom alle andre. Og selvom Dansk Folkeparti til tider har gjort en dyd ud af at stigmatisere forskellige grupper i det danske samfund, betyder det ikke, at andre grupper har frit slag i forhold til at dæmonisere Dansk Folkeparti. Hver gang vi gør det, havner vi i den samme fælde, som Dansk Folkeparti kan have en tendens til at falde i: at dømme, før vi kender baggrunden, at holde op med at lytte, fordi vi allerede har bestemt os for være uenige. Dansk Folkeparti er udtryk for en søgen efter noget oprindeligt og fast i en verden i konstant bevægelse. De er dermed udtryk for en stemning, der findes i alle samfund på vores klode. Man kan måske vove endnu en påstand: at vi i Danmark skal være glade for, at den stemning får et så relativt moderat udtryk, som den gør i Dansk Folkeparti. De har tvunget os til at tage nogle debatter, som andre samfund først så småt er begyndt at tage fat på. Når Søren Espersen fra Dansk Folkeparti i Jyllandsposten d. 27. maj spørger »Hvad pokker laver 16.943 somaliere egentligt i Danmark?« er det ikke rart for dansk-somaliere. Det er grænseoverskridende, at han stiller spørgsmålstegn ved en gruppe af medborgeres ret til at være i landet. Men det giver på den anden side også 16.943 dansk-somaliere og mange andre danskere muligheden for at svare igen og få udfordret de firkantede opfattelser, som mange i Danmark går rundt med, og som Søren Espersen med sine udtalelser får udstillet. Måske det er umagen værd at prøve at forstå baggrunden for Dansk Folkeparti, så vi sammen kan tage hånd om de bekymringer, mange af partiets vælgere møder i deres hverdag?

Og selvom Dansk Folkeparti til tider har gjort en dyd ud af at stigmatisere forskellige grupper i det danske samfund, betyder det ikke, at andre grupper har frit slag i forhold til at dæmonisere Dansk Folkeparti.«

Blik for København Ud af 160 indsendte billeder var det Meryem Aris foto af tre drenge, der leger på et klatrestativ bag søerne i København, der vandt en fotokonkurrence afholdt af Bland Dig i Byen og Dialog Forum. Konkurrencen blev afholdt for at skabe fokus på den kulturelle og sociale mangfoldighed i København. Ønsket om at se København portrætteret fra vidt forskellige vinkler og med vidt forskellige øjne, er ifølge Dialog Forum indfriet. Meryem Ari fork-

larer selv, hvorfor hun tror konkurrencen har budt på så forskellige billeder: »At København kan opleves så forskelligt, kommer af, at hvert individ hver eneste dag ser de mange seværdigheder og overraskelser, vi er fælles om her i København, fra sin egen vinkel.« Dommerne ved konkurrencen, Emre Oguz, Vangelis Fitsios og Ahmed Krausen blev efter mange timers overvejelser enige om hvilket af de 20 sidste billeder, der skulle være vinderen.

Har du noget, du gerne vil fortælle Opinionens læsere? Send en mail til: kontakt@multifabrikken.dk eller ring på 41 14 74 35 og få din annonce i Opinionen!

Udgiver Zaman ApS v. Vedat Oguz

Adm. direktør Kamil Subasi

14

»Billedets baggrund er et typisk københavnerbillede og farverne i børnenes tøj imod den sort/hvide baggrund er et stærkt signal at sende. Balancen i billedet er rigtig, rigtig god og det var derfor det skulle vinde hele konkurrencen.« forklarer fotograf, Ahmed Krausen. Alle billederne kan blandt andet ses på Dialogforums hjemme side, www.dialogin.dk og de 20 bedste vil senere blive samlet i et katalog.

God sommer!

Himlen græd over Vejle

Lækre sandstrande eller forførende storbykultur? Opinionen siger god sommer med et mini-tema om (tyrkiske!) ferie-destinationer.

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS

Flere tusinde bosniere mødtes i Vejle for at mindes folkemordet i Srebrenica.

WWW.OPINIONEN.DK

#7 - ÅRGANG 2 - JUNI 2012 KR. 15,00

Var Dansk Folkeparti en nødvendighed? Dansk Folkeparti gjorde med dets fødsel i 1995 op med 1980'ernes store tabu i dansk politik: Den udbredte mangel på lyst til at forholde sig til indvandringsproblematikker. Siden er de gået fra at være det ikke-stuerene parti til at lade deres udlændingepolitik blive adopteret af stort set alle andre partier i Folketinget. Ja, Dansk Folkeparti har formået at ændre dansk politik. Men hvordan er det sket? Opinionen sætter fokus på Dansk Folkeparti i dette og de kommende numre. Vi vil i en artikelserie afdække og diskutere hvilke idéer, værdier og grundsten, partiet hviler på. I dette nummer har vi talt med næstformand Peter Skaarup og politisk kommentator Arne Hardis, og stiller skarpt på dengang en håndfuld mennesker dannede et nyt folkeparti ud af Fremskridtspartiets murbrokker. Samfund side 6-7

Krigens konsekvenser Konflikten i Syrien intensiveres dag for dag og flere kommentatorer vurderer nu, at landet er på randen af en regulær borgerkrig. Opinionens udsendte medarbejder har mødt den syriske opposition i Reyhanli i grænselandet mellem Syrien og Tyrkiet. Foto-reportage s. 20-22

Vi skal sætte pris på Grundloven! Det var budskabet da Ny-dansk Ungdomsråd og den dansktyrkiske Aktiv Iværksætter Forening afholdt hver deres Grundlovsfejring. Samfund s. 4 og Debat s. 30.

Marcel Khalife En arabisk musiklegende giver politiske og religiøse undertrykkere igen og hylder digteren Mahmoud Darwish med et nyt album. Kultur s. 24

Hiphoppere og hipsters, mullahs og mujaffars INTERVIEW MED OUTLANDISH: De unge rødder fra Brøndby Strand, der engang skældte ud på verden, er blevet voksne mænd. De har i dén grad stadig attitude og humor – men imellem attituden og humoren er opstået en dyb refleksion. Opinionen har talt med Isam B, Waqas og Lenny.

Kultur s. 26.

Ansvarshavende redaktør

Adresse

Annoncer

Debat

Tryk

Jens Stensgaard Jakobsen jsj@opinionen.dk

Holsbjergvej 41 B 2620 Albertslund

debat@opinionen.dk www.opinionen.dk

OTM Avistryk Ikast

Redaktion

Multifabrikken Telefon: 41 14 74 35 Kontakt@multifabrikken.dk

Telefon: 70 20 69 70 Fax: 70 20 69 71 info@opinionen.dk

Asem Elghiouane, Mustafa Gezen, Seyma Sert Altay, Julie Anna Eskesen, Dilansev Gezen, Mehmet Zeki Köse

10

CVR-nr: 25065557 ISSN-nr: 2245-2028 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681


4 OPINIONEN SAMFUND Ny-Dansk Ungdomsråd fejrer demokratiet

06/2012

AF MICHAEL JOHNSON

Målet for de unge rådsmedlemmer var at slå et slag for ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed – tre værdier, de synes bliver taget for givet i Danmark. Planen var at arrangere store grundlovsfester i Gellerupparken i Aarhus, Vollsmose i Odense og på Nørrebro i København. Forberedelserne forud for arrangementet var store, og folk var nervøse. Ville dagen regne væk, og ville folk komme? Svaret er i alt sin enkelthed: ja. Endnu en gang lykkedes det NyDansk Ungdomsråd at samle rigtig mange mennesker til et positivt slag for demokratisk deltagelse. Imod alle odds kiggede solen faktisk også frem, og de mange fremmødte så ud til at have en fantastisk dag.

Egyptisk aktivist med opråb til nydanske unge Selvom det ikke var første gang, der blev afholdt Nudansk Grundlovsdag, var programmet ikke helt, som det plejer. Blandt talerne og musikken var der i år en helt speciel international gæst fra et af verdens demokratiske brændpunkter. For at nå ud til de mange nydanske unge, der følger intenst med i de demokratiske revolutioner i Mellemøsten, havde Ny-Dansk Ungdomsråd inviteret den 25-årige demokrati-aktivist Rana Gaber fra Egypten. Rana er en ildsjæl, der brænder for demokratiske forbedringer i sit hjemland, og som har været med på gaden i de sidste to års revolutionære udvikling i Egypten. Rana var i Danmark med en helt speciel besked: - I Egypten var unge mennesker blevet ligeglade med politik og med samfundet. Vi oplevede korruption og et diktatur, der betød, at vi ingen indflydelse havde. En dag besluttede vi, at det var nok. Vi ville ikke finde os i det, og vi gik på gaden. Kampen er langtfra slut, men det nytter ikke noget at være ligeglad, lød det bl.a.

For tredje år i træk var Ny-Dansk Ungdomsråd vært ved en række alternative grundlovsarrangementer i København, Odense og Aarhus.

fra Rana Gaber i talen, der blev afholdt først i Vollsmose og et par timer efter på Nørrebro. Med rettigheder følger ansvar Rana Gaber havde en klar besked til de unge mennesker, der ikke stemmer, og som er ligeglade med demokratiet. Som hun ser det, er der nemlig en klar kobling mellem Det Arabiske Forår og Danmark. - Jeg håber, at unge mennesker

i Danmark kan blive inspireret af vores kamp i Egypten. Hvad vi har af rettigheder, er ikke en gave, vi kan gøre brug af, når vi vil, og lægge på hylden, når vi vil. Med rettigheder følger ansvar, og vi vil aldrig kunne mærke, hvor vigtige disse rettigheder er for os, før de bliver taget fra os. Vi skal kæmpe og gøre brug af vores rettigheder, fortæller Rana Gaber, da vi møder hende kort efter den sidste tale i hendes travle pro-

gram. Et slag for foreningslivet Grundlovsdagen handlede dog ikke kun om taler og musik. Over hele landet var lokale børne- og ungdomsforeninger inviteret med for at møde potentielle nye medlemmer og fortælle om foreningslivet. En af de foreninger, der var med igen i år, var Venstre Ungdoms (VU) i København.

- Vi er med her i dag, fordi frihed og mangfoldighed er noget af det, der betyder allermest for os som liberale. Vi synes, den her grundlovsfest på Nørrebro er et rigtig godt eksempel på de værdier, og derfor vil vi gerne bakke op, fortæller formanden for VU København, Sara Rønning-Bæk, mens den tunge bas fra Raske Penge og Klumben dunker i baggrunden. z

Grundlovsfejring med tyrkiske pandekager Den 5. juni blev Grundloven hyldet og diskuteret på små og store matrikler i Danmark. Opinionen havde rettet kursen mod et særligt grundlovsarrangement på Furesø Privat Skole, hvor den dansk-tyrkiske "Aktiv Iværksætter Forening" for første gang arrangerede Grundlovsdag. AF SEYMA SERT ALTAY Frivillige kvinder fra Kompas Ungdomsforening er mødt op og har tændt for den tyrkiske ovn - en såkaldt ”sac”. Som på et samlebånd fremstiller disse kvinder tyrkiske pandekager med fyld på et splitsekund, hvorefter de heftigt smører et kæmpe lag smør på. Folketings- og byrådsmedlem Hans Andersen, kaster sig over kagerullen og svinger den en gang, hvorefter han giver op. Konkurrencen er for hård. - Ja, man har vel rullet brunkagedej, men tyrkiske pandekager er første gang. Tilgiv mig for den skæve pandekage, griner Hans Andersen. Ömer Cifti, medlem af partiet Venstre og medarrangør, byder alle velkommen: »Det er første gang en etnisk forening fejrer grundloven. Vi håber i Aktiv Iværksætter Forening, at kunne gøre det til en fast traditionen fremover, og håber, der

Frivillige fra kvinder fra kompas. MF Hans Andersen: »Ja, man har vel rullet brunkagedej, men tyrkiske pandekager er første gang. Tilgiv mig for den skæve pandekage«, griner folketings- og byrådsmedlem Hans Andersen.

fremover vil være ligeså mange fremmødte som i dag.« Sociolog Mehmet Ümit Necef, kommer med hans bud på betydningen af Grundlovsdagen: »Jeg er utrolig rørt af at være inviteret

hertil som taler. Godt nok har jeg hyldet Grundlovsdagen 10-15 gange i danske foreninger, men det er første gang, det foregår i en etnisk sfære.« Det er som om, der kommer

knuder i Necef's hals, men han fortsætter alligevel: »Jeg synes integrationen og den nationale loyalitet blandt etniske er nået langt, når vi i 2012 kan fejre Grundlovsdag, arrangeret af tyrkere. Folk som mig

gør en dyd af at bevare alt det positive i det danske velfærdssystem, og de fremmødte har i dag bevist, at I åbner og integrerer jer - endda med Dannebrog hængende.« Dagens afsluttende tale bliver afholdt af den tidligere så kagerullesvingende Hans Andersen fra partiet Venstre: »Tyrkiske restaurantkæder er en stor gevinst for det danske marked. Ifølge statistikkerne er væksten blandt danske virksomheder faldet med 2 procent samtidigt med, at det blandt etniske virksomheder er steget med 10 procent. Mit råd til alle jer er: engager jer, I styrker sammenholdet mellem danskere og tyrkere, I er gode forbilleder som innovative iværksættere.« Venstrepolitikeren overrasker de fremmødte med sine evner indenfor tyrkiske ordsprog: »Gelecekte hersey gönlünce olmasini diliyorum« - »jeg håber, I vil nå de mål, I har sat!« z


6 OPINIONEN SAMFUND Da folkepartiet blev født

06/2012

Nogle års organisatorisk kaos i Fremskridtspartiet kulminerede med et ragnarok af et landsmøde i 1995. Anført af Pia Kjærsgaard hoppede en gruppe ud af partiet sammen og dannede det danske folkeparti, der skulle ændre dansk politik for altid.

AF ASEM ELGHIOUANE Nye partier i dansk politik var på forhånd dømt til at være dødfødte projekter. Det var utænkeligt. Det var urealistisk. Det kunne overhovedet ikke komme på tale. Men i Fremskridtspartiet - hvor to fløje langsomt kom på konfrontationskurs - blev der alligevel lavet sjov med tanken. Pia Kjærsgaard havde i 1983 overtaget den kontroversielle Mogens Glistrups sæde i Folketinget, fordi han skulle afsone en fængselsstraf for skatteunddragelse. Lidt efter lidt tog hun langsomt over i partiet. Og Glistrup blev skubbet i baggrunden i det parti, han selv havde stiftet. Efter endt fængselsstraf truede han med at stemme anderledes i forhold til partiets linje i Folketinget. Det resulterede i en eksklusion af ham i 1990. Trods eksklusionen dannede der sig en Glistrup-fløj i partiet, der var en klar modvægt til partiets nye ledelse. Op til landsmødet i oktober 1995 var partimedlemmerne godt klar over, at det ville gå grueligt galt. Glistrup-fløjen havde nemlig opfordret flere og flere mennesker til at melde sig ind i partiet for at have stemmeret til landsmødet. - Der var en, der gassede med, at hvis det går helt galt, så må vi jo danne et nyt parti. Dengang svarede jeg, at det måtte han længere ud på landet med, erindrer næstformand Peter Skaarup, og griner. Han fortsætter: - Der var nogle, der spurgte, om han var klar over, hvad det vil betyde. Det skal vi bestemt ikke, sagde de. Det var helt udelukket. Den

Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup har siden de stiftede Dansk Folkeparti i 1995 delt vandene - både i Folketinget og hjemme i stuerne. Men hvad har Dansk Folkeparti egentligt betydet for dansk politik? Og hvad er deres projekt?

»Dansk Folkepartis fødsel har været en positiv ting for Danmark«. Det mener politisk kommentator Arne Hardis. »Det er godt, at der er kommet et normalt parti, der inden for demokratiets rammer tør tage disse meget følelsesladede udlændingeemner op.«

tanke var dræbt. Det var helt out of question. Landsmødet blev en fatal brøler. På landsdækkende TV kunne danskerne følge med i, hvordan medlemmer fra den ene og den anden fløj svinede hinanden til. - Symbolet på turbulensen var, da Kresten Poulsgaard skældte ud på Kristian Thuesen Dahl og blandt andre jeg. Han gik så meget amok. Selvom hans taletid var ophørt blev han ved med at stå deroppe og kalde os tøsedrenge, siger Peter Skaarup med et smil på læben. - Det var sjovt - og lidt tragikomisk, siger han. Mandag morgen efter weekendlandsmødet bragte Danmarks Radio gentagne opfordringer fra fremtrædende medlemmer af Fremskridtspartiet. Amtsformænd, byrådsmedlemmer og selv dirigenterne fra landsmødet ønskede at bryde med partiet og danne et nyt. Landsmødet var en katastrofe for rullende kameraer. Peter Skaarup var en af dem, der pludseligt modtog en række meget klare udmeldinger fra baglandet. - Vi blev spurgt om vi ikke skulle tage og danne et nyt seriøst parti, siger han. Pia Kjærsgaard indkaldte nogle få medlemmer til et lukket møde. Peter Skaarup var også inviteret. Kravet fra baglandet var tydeligt. Det skulle der gøres noget ved. - Pia ville drøfte, om vi skulle danne et nyt parti. Der blev ikke så meget diskussion. Vi blev enige om

navnet på det nye parti og partiprogrammet, og så var vi kørende, fortæller Peter Skaarup, der har været næstformand i Dansk Folkeparti siden 1998. Berøringsangst over for udlændingepolitik Et nyt parti på den danske højrefløj så dagens lys. Pia Kjærsgaard havde en fornemmelse af, at hun kunne få højrefløjen ud fra dødvandet og isolationen fra det øvrige politiske Danmark. Det forklarer politisk kommentator og journalist på Weekendavisen Arne Hardis. - Det nye parti var realisternes forsøg på at få realpolitisk indflydelse. Glistrups oprindelige protestbevægelse havde et anarkistisk udgangspunkt. Det gjorde det vanskeligt for partiet at samarbejde med andre, slår han fast. Arne Hardis mener, at Danmark nok ikke havde set et Dansk Folkeparti, hvis ikke det var for den ultraliberale udlændingelov, der blev vedtaget i 1983. Den gjorde det nemmere for udlændinge at komme til landet. - Dengang var det et stort tabu at tale om problemer, der var forbundet med integration og indvandring. Der var en enorm berøringsangst. Man betragtede ikke området som politik, men som et spørgsmål om anstændighed. Vovede man at kritisere indvandringen en smule, blev man stemplet som racist, forklarer han og fortsætter: - Hele det danske politiske esta-


SAMFUND

06/2012

Peter Skaarup (t.h.) stiftede i 1995 Dansk Folkeparti sammen med blandt andre Pia Kjærsgaard og Poul Nødgaard (t.v.). Jesper Langballe (i midten) blev i 2001 valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti.

blishment gik ind for, at man skulle have en liberal udlændingelov. Men i befolkningen var der en stor procentdel af befolkningen, der ønskede stramninger på området. Det blev derfor nødvendigt med et politisk parti som Dansk Folkeparti, der bandt dette folkelige krav sammen. Dansk Folkeparti blev dog ikke selv en del af det politiske establishment til at starte med. Det kom blandt andet til udtryk i 1999, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Folketingets talerstol tordnede mod partiet. - Stuerene, det bliver I aldrig – set med mine øjne. Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer… Det var en stor fejl af Nyrup, mener Arne Hardis. - Både Socialdemokraterne og de øvrige partier begik en fejl ved at stemple den folkelige protest og moralisere over for den. Man kunne jo vel nok være uenig med partiets standpunkter, men når man eksempelvis siger, at de »lufter den indre svinehund«, så sker der en dyregørelse af den politiske modstander. Det er uværdigt, og det er en manglende anerkendelse af en moddebattør, siger han. Fra ikke-stuerene til mainstream Dansk Folkeparti er ikke gået ned i mandatantal ved et folketingsvalg - kun med undtagelse af folketingsvalget i efteråret 2011. Anders Fogh Rasmussen gik i 2001 ikke til valg på, at Dansk Folkeparti skulle være støtteparti. Men med en stigende valgprocent siden partiets stiftelse har det borgerlige Danmark med tiden ikke kunnet ignorere partiet. - Vi startede forfra. Vi fik renset ud i de uheldige elementer fra Fremskridtspartiet, og gjorde klart, at Dansk Folkeparti var et politisk parti på linje med alle andre partier i Folketinget, og vi skulle være i stand til at samarbejde. Det er jo faktisk lykkedes. På det stiftende pressemøde synes jeg, at vi fik udlagt tingene på en bedre måde, end Fremskridtspartiet nogensinde havde formået, forklarer Peter Skaarup til Opinionen, og fortsætter: - Det var også en god personlig kemi mellem Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen og mellem andre ledende folk i især Venstre og Dansk Folkeparti, der gjorde samarbejdet muligt i 2001. Mange troede, at det ikke kunne ske – men det kunne det jo godt, siger han. Dansk Folkeparti havde i seks år bygget op til at blive en del af regerings-

magten. Det kunne de kun blive ved at formulere et politisk mere spiseligt program sammenlignet med Fremskridtspartiets, forklarer Arne Hardis fra Weekendavisen. - Det politiske landskab lå sådan i 2001, at de borgerlige kunne forme et stabilt politisk styre med Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti skulle acceptere Venstres og Konservatives økonomiske politik. Men til gengæld skulle Dansk Folkeparti have betydelige indrømmelser på udlændingepolitikken, siger han og fortsætter: - I de første år gjorde Dansk Folkeparti også en stor indsats for at rense de største tosser ud af partiet. Hver gang, der var nogen, der var for rabiate blev de smidt ud. Det gjorde de efter, at det havde vist sig at flere medlemmer havde nazisympatier, fortæller han. På den facon lykkedes det Dansk Folkeparti at blive et mainstream parti. Peter Skaarup mener da også, at partiet er mere et midterparti end noget andet. - I værdimæssige spørgsmål ligger vi jo et stykke væk fra de andre partier, da vi meget klart går ind for danske værdier. I den økonomiske politik ligger vi nok forholdsvist tæt på Venstre og Konservative, mens vi ligger tæt på Socialdemokraterne, når det kommer til velfærd og sundhed. På den måde mener jeg godt, at vi kan beskrive os selv som et midterparti, forklarer han. Arne Hardis mener, at det er noget, medlemmerne af Dansk Folkeparti indimellem siger for at virke »taktisk smarte«. - Faktum er nok mere, at de har trukket de andre partier mod deres egen politik. Stort set hele Folketinget har i dag tilsluttet sig deres førte politik på det værdiog udlændingepolitiske område. Alt i alt vurderer Arne Hardis, at Dansk Folkepartis fødsel har været en positiv ting for Danmark. - Det er godt, at der er kommet et normalt parti, der inden for demokratiets rammer tør tage disse meget følelsesladede udlændingeemner op. I andre europæiske lande; eksempelvis Frankrig, ser man mere rabiate partier forsøge at gøre deres indflydelse gældende på området, siger han, og fortsætter: - Bemærk i øvrigt, at vi som samfund diskuterer udlændinge og indvandrere i mindre grad sammenlignet med tidligere. Det tror jeg simpelthen skyldes, at et så stort flertal har bakket op om den stramme udlændingepolitik, som er symboliseret ved 24-års-reglen.

OPINIONEN 7


8 OPINIONEN SAMFUND Indvandrere fremmer udenrigshandlen

06/2012

Nyt speciale anbefaler at vende synet på indvandring på hovedet, hvis vi for alvor vil have gang i udenrigshandlen. Gennemsnitligt bidrager hver indvandrer nemlig til eksporten med 166.000 kr om året. Foreningen NOVUM bruger nye danskeres kendskab til verden omkring os til at fremme dansk eksport. AF JULIE ANNA ESKESEN

Novum er en forening for højtuddannede nydanskere. Novum arbejder for at bygge bro mellem de virksomheder, der ønsker at udvide på det globale marked, og den ressource, som højtuddannede nydanskere udgør.

Indvandrere belaster den danske statskasse, har vi ofte hørt. Men indvandrere bidrager faktisk med en hidtil overset gevinst: øget eksport. Et kandidatspeciale fra Aarhus Universitet har for første gang kortlagt indvandringens effekt på udenrigshandlen: For hver 12.000 personer,

Vores virksomhed arbejder lige nu på, at give bud på tre store opgaver i det vestafrikanske land Elfenbenskysten, med en samlet omsætning på omkring 4,7 milliarder danske kroner. Det ville vi ikke turde satse på uden Serge Yedou, endnu en ”nydansker”. Claus Cornelius Hansen fra foreningen NOVUM som slår sig ned i Danmark, øges eksporten med over to mia. kr. - dvs. 166.000 kr. per indvandrer. - De har et helt særligt kendskab til deres hjemmemarked; de kender markedsstrukturen, kulturen og faldgruberne, siger specialeforfatter Simon Weinberger til Politiken. Han

»Højtuddannede nydanskere er som regel meget glade for at bruge deres baggrund og få kontakt med deres hjemlande. De har et ekstra engagement, der medvirker til en stor tilfredshed fra virksomhedens side«, vurderer Vanessa de Oliveira Stephensen, daglig leder af foreningen NOVUM.

oplyser, at de højtuddannede indvandrere har den største effekt på udenrigshandlen. Og det er endnu en god grund til at nuancere billedet af indvandrere i Danmark, siger han. - Erhvervslivet efterlyser højtuddannede indvandrere til at udfylde specialiserede arbejdspladser. Men når vi har et billede af indvandrere som en omkostning for samfundet, er det sværere, at få de højt-

uddannede ind. Hvis man kunne vende billedet af indvandrere på hovedet, ville det derfor have en dobbelteffekt«, siger Simon Weinberger til Politiken. Claus Cornelius Hansen fra foreningen NOVUM, er meget enig i Simon Weinbergers analyse, og ved, at det også vil komme til at fungere i praksis: »Vores virksomhed arbejder lige nu på at give bud på tre store opgaver i det vestafrikanske land El-

fenbenskysten, med en samlet omsætning på omkring 4,7 milliarder danske kroner. Det ville vi ikke turde satse på uden Serge Yedou, endnu en ”nydansker”, som er indvandret fra Elfenbenskysten. Han taler sproget flydende, kender kulturen og de sociale omgangsformer. Han kan formidle kontakten til politikere, myndigheder og potentielle samarbejdspartnere – og dermed fjerne ellers uoverstigelige sproglige og kul-

turelle barrierer, ligesom han skaber det netværk, vi ellers ville være foruden.« Lektor Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitet siger, at debatten om og håndteringen af indvandrere i Danmark indtil nu har forhindret et stort eksportpotentiale i at udfolde sig. - Indvandrere er aldrig blevet opfattet som en potentiel økonomisk ressource i Danmark. Enten har man accepteret indvandring af næstekærlighed, eller også har man hentet gæstearbejdere, der skulle bidrage med noget snævert, siger Shahamak Rezaei til Politiken. Migrationsforskeren mener, at dansk integrationspolitik burde fokusere mere på at fremme indvandrernes forskelle fra majoriteten frem for blindt at forsøge at fordanske dem: »Hvis man laver initiativer, som fremmer ideen om potentialet i at være dansktyrker, kobler man sig som land tættere på Tyrkiets erhvervsinteresser. Gør man ikke det, får man bare endnu flere kioskejere og pizzabagere«, siger Rezaei til Politiken.

Tyrkiske Pamuk modtager Sonningprisen 2012 Den tidligere vinder af nobelprisen i litteratur, tyrkeren Orhan Pamuk, modtager Sonningprisen 2012.

Et gennemgående træk ved Orhan Pamuks forfatterskab er modsætningen mellem øst og vest. En modsætning, der ifølge Pamuk ikke kan eller skal løses, men i stedet skal ses som en fordel. Foto: Valentina Petrova/Polfoto

Den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk modtager Sonningprisen 2012. Med kulturprisen, der uddeles hvert andet år af Københavns Universitet, følger en million kroner. Prisen bliver givet til en person, der har udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for europæisk kultur. Den 59-årige Orhan Pamuk stammer fra Istanbul og er en af Tyrkiets væsentligste moderne forfattere. Han er en såkaldt kritisk intellektuel og derfor en kontroversiel skikkelse i Tyrkiet. Et gennemgående træk ved hans forfatterskab er modsætningen mellem øst og vest. En modsætning, der ifølge Pamuk ikke kan eller skal løses, men i stedet skal ses som en fordel. Hans arbejde indeholder derfor en stærk tro på et Europa med færre kulturelle grænser, altså et rummeligt Europa, som ikke behøver at vælge mellem øst og vest, men derimod kan forene de to, lyder det i begrundelsen for prisen. - Orhan Pamuks største bidrag til den europæiske kultur er hans åbenlyse udfordring af de grænser, der trækkes omkring den, og hans tydeliggørelse af de mange muligheder, der er for at overskride disse kulturelle grænser, står det blandet andet i indstillingen.

Navn: Ferit Orhan Pamuk. Født: 7. juni 1952 i Istanbul. Nationalitet: Tyrkisk. Arbejde: Forfatter, manuskriptforfatter, professor i Litteratur på Columbia University. Udvalgte bøger: Cevdet Bey and His Sons (1982) debut. Tavshedens hus (1983). Det hvide slot (1985). Den sorte bog (1990). Det nye liv (1995). Mit navn er rød (1998). Sne (2002). Som forfatter er Orhan Pamuk dedikeret til den vestlige romantradition, men han skriver på tyrkisk, og med afsæt i sit lands fortid og nutid beskriver han typiske tyrkiske problemstillinger. Han bruger blandt andet sit forfatterskab til at fortælle om Tyrkiets søgen efter egen identitet og om landets bevægelse i retning mod et mere moderne vestligt orienteret land. I forhold til europæisk kultur gør hans interesse for kulturel forandring og multikultu-

The Museum of Innocence (2008). Udvalgte priser: 1990: Independent Foreign Fiction Prize (Storbritannien) for Det hvide slot. 1995: Prix France Culture (Frankrig) for Den sorte bog. 2002: Premio Grinzane Cavour (Italien) for Mit navn er rød. 2003: International Impac Dublin Literary Award (Irland) for Mit navn er rød. 2006: Nobel-prisen in Litteratur (Sverige) for Sne. 2012: Sonningprisen (Danmark). /ritzau/ rel sameksistens, forfatterskabet stadig mere aktuelt, hedder det. Pamuks debutroman "Cevdet Bey and his Sons" udkom i 1982, mens det internationale gennembrud kom i midten af 1980’erne med romanen "Den sorte bog", der også er udkommet på dansk. Han vandt nobelprisen i litteratur for romanen "Sne" i 2006. Sonningprisen 2012 bliver uddelt den 26. oktober i Festsalen på Københavns Universitet. /ritzau/


10 OPINIONEN SAMFUND

06/2012 Kvinderne og børnene på dette billede var heldige - de blev evakueret fra Srebrenica før den i 1995 var skueplads for det mest omsiggribende folkemord i Europas historie siden 2. verdenskrig. Foto: AP Photo/Michel Euler

Ofrene for Srebrenica massakren mindet i Vejle AF DZENANA SECIC På vej mod Petersmindehallen i

Vejle mødte Opinionen mange dansk-bosniere, som fortalte, at de opfatter denne begivenhed som en slags pilgrimsrejse. Bosnierne fra hele Norden samles for at mindes ofre for Srebrenica massakren, men også for at vise sammenholdet og opbakningen til familierne og bede en bøn for fred i Bosnien og i hele

Det stærke budskab fra Vejle var, at massakre ikke må ske igen. Hverken i Bosnien eller et andet sted i verden. Behovet for at sprede fred, respekt og tolerance blev igen og igen understreget. verdenen. Det var til mindedagen slående, at de inviterede talere alle forsøgte at forklare, hvordan det største folkedrag i Europa efter 2. verdenskrig kunne ske, når Srebrenica i 1995 var en af sikkerhedszonerne under FN's beskyttelse. Blandt talerne var den bosniske ambassadør i Danmark, Kemal Muftic, hovedimam for den bosniske islamiske menighed i Danmark, Nermin ef. Babic, direktør for Instituttet for forsvundne personer i Bosnien-Hercegovina, Amor Masovic, samt Munira Subasic, der er repræsentant for foreningen ”Mødrene fra Srebrenica”.

Folkedrabet i Srebrenica i 1995 er for mange bosniere i Danmark blevet brændemærket ind i hukommelsen. Det kræver et fællesskab at bære så tunge minder. Derfor arrangerer Det Bosniske Islamiske Fællesskab i Danmark ”Mindedag for folkedrabet Srebrenica 1995” for syvende år i træk. Arrangementet blev afholdt i Vejle den 2. juni 2012. Flere tusinde mennesker deltog. Mødre mister ikke håb om at finde børns skelletter Himlen over Vejle græd denne lørdag eftermiddag. Mange af de fremmødte bosniske familier har oplevet Srebrenicas helvede på egen hud. Et særligt sørgerligt syn i den halvmørke Petersmindehal var en

gruppe ældre kvinder. De sad stille og med værdighed, men deres øjne afslørede den tragedie, de har været igennem under krigen. - Jeg har været i Srebrenica med min familie. Jeg har set, hvordan de serbiske soldater adskilte min datter og hendes ældste søn, der var 13 år

Srebrenica Srebrenica er en by beliggende højt oppe i de bosniske bjerge. Byen blev grundlagt i middelalderen under navnet Bosnia Argentaria, som senere skiftede til den slaviske version Srebrenica, hvilket i fri oversættelse betyder ”lavet af sølv”. Før 1992 var den på størrelse med Fredericia og i det tidligere Jugoslavien kendt for en sølvmine og healing spa. I løbet af krigen i 1990´erne blev byen kendt verden over for det største folkedrab i Europa efter 2. verdenskrig. Den såkaldt Srebrenica-massakre. I 1995 indtog den serbiske hær byen og tvang 25.000 bosniske muslimer væk.

Mange muslimske piger og kvinder blev taget til fanger og systematisk voldtaget, mens cirka 8.000 muslimske mænd og drenge blev systematisk dræbt af den serbiske hær under Ratko Mladics kommando, der sammen med Radovan Karadzic og Slobodan Milosevic stod i spidsen for den etniske udrensning mod muslimer og kroater i krigen i det tidligere Jugoslavien. Indtil videre er 5.137 mænd og drenge blevet fundet og identificeret ved hjælp af DNA analysen. De er alle begravet på det fælles gravsted Potocari i nærheden af Srebrenica. Den yngste var 11 år og den ældste 94 år.

på det tidspunkt, fortæller Fatima Salihovic grædende. Hendes yngste søn på 10 år var sammen kvinderne i en lastbil. - Da en soldat så ham græde, råbte han: »Ned med dig! Vi tager også dig!« Min datter har ikke nogen i dag. Hendes sønner og mand er væk. End ikke deres skelletter har vi fundet endnu. Fatima fortæller desuden, at hendes søn, mand, svogre og deres sønner alle blev myrdet i Srebrenica i 1995. Meira Djogaz har mistet tre sønner, manden, faderen og mange andre familiemedlemmer. En ung kvinde midt i 30erne vil ikke sige sit navn, men fortæller til Opinionen, at

hun flygtede fra Bratunac til Srebrenica med sin familie. - Jeg var 17 år, da jeg blev fanget og voldtaget af de serbiske soldater. De befriede mig senere, men da jeg ankom til Tuzla lufthavnen og til mit folk, var jeg helt ude af mig selv, jeg råbte bare: »Jeg beder jer om at dræbe mig! De har voldtaget mig!« Livet går videre, det er hårdt den dag i dag, men livet går videre, fortæller hun. Det stærke budskab fra Vejle var, at massakre ikke må ske igen. Hverken i Bosnien eller et andet sted i verden. Behovet for at sprede fred, respekt og tolerance blev igen og igen understreget. z


FROK

FFE T IN

K

49, 9BU

FFET INK

L IZ Z A

89,9

.P

EN

BU

PI Z Z A

AFT

T

L.

OS

““God God ma madd & hyg hyggelig ggggelig st stemning” temning” emnin emning”

ANATOLSKE KØKKEN

A LA CARTE

Zaman ApS ©

PIZZA

ÅBENT BUFFET

SHAWARMA

rte a aC L ·A r ette R me Åbningstider: r a V · r te Hverdage 10 - 22 Pizza’er · Kolde Ret Lørdag

9 - 22

33 11 49 55 tFisketorvet t1561 København Plan 0 t K alvebod B rygge 59 t Fisketorvet Shopping Shopping C enter t København V Plan Kalvebod Brygge Center


12 OPINIONEN SAMFUND

06/2012

Forfatteren og digteren Benny Andersen fik overrakt en dialog-pris af Københavns Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev.

Ved et af de runde borde sidder to tros-naboer og snakker. Per Ramsdal, præst ved Brorsons Kirken, og Khalid al-Subeihi, som arbejder med unge på Nørrebro.

Festival for demokrati og bæredygtighed på Nørrebro Der var fotokonkurrence, danse-battles, helstegte lam, naboskab-cafe, musik, debatvæg, pimp my bike og meget mere, da der var ”Globalt forår”-festival ved Superkilen ved Nørrebrohallen lørdag d. 12 maj. Selvom vejret drillede, og det føltes som en blæsende, våd novemberdag, var der masser af liv på pladsen. AF FREDERIK MIKELSENS OG KATRINE HANSEN (GRUNDTVIGS HØJSKOLE) Festivalen var arrangeret af

Den Økologiske Produktionsskole, Grundtvigs Højskole og Kultur2200, og overskuddet skulle gå til at støtte unges engagement for demokrati og bæredygtighed i Nepal og Jordan. Midt på pladsen foran Nørrebrohallen tårnede en lysegrøn væg sig op i den grå støvregn. "Debatvæg" stod der skrevet med store røde bogstaver på den. Omkring den stod folk med pensler dyppet i sort eller hvid maling. Efterhånden som flere pensler blev strøget over væggen, dukkede flere og flere budskaber op både på dansk, engelsk og arabisk. »Free Syria«. »Kærlighed er nøglen til frihed«. »Giv racismen det røde kort«. Bag det lave hvide stakit stod

runde haveborde med rød- og hvidternede duge. Duften af kaffe kom snigende og blandede sig med røgen fra de helstegte lam. Et sted i nærheden blev der danset kurdisk kædedans og musikken blandede sig med snakken, der gik rundt omkring bordene. Kampagnefolkene bag ”Har du talt med din nabo i dag?” fra Grundtvigs Højskole serverede kage og kaffe mens de snakkede med og om naboer. - Vi vil gerne have folk ud og mødes med deres naboer, og opdage, at man sagtens kan have en masse til fælles. Man skal huske, at holdninger bygger på andet end tro og kultur, derfor skal vi ud og mødes også med vores tros-naboer, fortæller Eva Maria, elev på Grundtvigs Højskole og en af bagmændene bag ”Har du talt med din nabo i dag”.

Alle var med i demo for Syrien Fem drenge fra Grundtvigs Højskole arrangerede som en del af Globalt Forår på Nørrebro d. 12. maj en demonstration til støtte for menneskerettighederne i Syrien og imod den syriske præsident Bashar alAssad. En tidlig lørdag morgen trodsede omkring 250 syrere, studerende og højskoleelever den kraftige blæst og kulde for at vise deres støtte til det syriske folk. Demonstrationen gik fra Christiansborg Slotsplads til Nørrebrohallen. Stort set alle politiske ungdomspartier bakkede op om demonstrationen. Flere af dem holdt taler om verdenssamfundets svigt

overfor det syriske folk, Kinas og Ruslands veto imod et indgreb samt, at Assad er en illegitim leder af Syrien. Trine Pertou Mach fra (SF) holdt ligeledes en tale, hvori hun understregede vigtigheden af at protestere. Hun mener, at det værste man kan gøre er ikke at gøre noget. Hun afsluttede med et digt af Halfdan Rasmussen, og fik et stort bifald: »Ikke bødlen gør mig bange ikke hadet og torturen. Ikke dødens riffelgange - eller skyggerne på muren. Ikke nætterne når smertens sidste stjerne styrter ned. Men den nådesløse verdens - blinde ligegyldighed.«

Redskaber for dialog

12 store, danske personligheder, der har gjort en særlig indsats for at fremme dialog, blev hædret under foreningen Dialog Forums 10-års jubilæum. Benny Andersen, Uffe Ellemann, Margrethe Vestager, Tøger Seidenfaden og 8 andre modtog priser og gav deres bud på betydningen af dialog og Dialog Forums arbejde. AF JENS STENSGAARD JAKOBSEN

Stemningen til Dialog Forums 10-års jubilæumsreception var på samme tid højstemt og hyggelig. De mange personligheder, som Dialog Forum i løbet af de sidste 10 år har set som fyrtårne i arbejdet for at fremme dialog smittede de fremmødte med en aura af imødekommenhed og engagement. Dialog Forums formand, Mustafa Gezen, indledte overrækkelsen af de 12 dialog-priser med at slå fast, at: »det i dialog ikke går ud på, at man kun tolererer hinandens kultur og religion. Dialog handler om, at man samarbejder på tværs af forskelligheder for at gøre Danmark til et foregangsland, hvor forskelle ses som ressourcer og ikke som en torn i øjet.« På vegne af Dialog Forum overrakte politikeren Bertel Haarder en dialog-pris til samfundsdebattør og tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann. Dialog Forum begrundede prisen med, at han »gennem tiderne har insisteret på, at Danmark er i dialog med resten af verden. Derved har du gjort os større, end vi var«. Uffe Ellemann vurderede efterfølgende i et interview med Opinionen, at der sker en del brydninger i Danmark efter landet de sidste 40 år er blevet langt mindre homogent, end det tidligere har været. På den måde er Danmark begyndt at ligne resten af verden mere og mere. Men udviklingen tager tid. - Det er meget modigt, når folk fra en etnisk minoritet tager del i debatten som Dialog Forum gør. Der er mange traditioner i Danmark, der skal udfordres, udtaler Uffe Ellemann. Den folkekære forfatter, Benny Andersen, modtog en pris for sin mangeårige støtte til foreningen og dens arbejde. Den 82-årige poet fortalte, at han til efteråret udkommer med bogen ”Ævl og Løgn om Islam”. Hvad bogen skulle handle om, har han diskuteret meget med Dialog Forums medlemmer. Også Tøger Seidenfaden modtog en pris for sin mangeårige indsats for at fremme dialog mellem kulturer i Danmark. Idet Tøger Seidenfaden sidste år gik bort modtog to af hans sønner prisen på vegne af ham: »Han ville have været meget, meget stolt og rørt over at få sådan en pris. Vi lærte af ham, at hvis man ikke kan blive enige, så er det ikke så slemt, fordi man så kan blive enige om, at man er uenig, og så kan man have det hyggeligt sammen alligevel«, fortalte de. Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager, der også modtog en dialogpris, mente, at der skulle have været et øre på prisen udover den taleboble, der prydede prisen. - Det skulle der have været fordi det er en vigtig

Den dansk-tyrkisk-kurdiske forening Dialo g Forum blev i 2002 etableret som en reaktion på det pres mange muslimer i årene efter d. 11. september 2001 følte fra det omgivende sam fund. Med den tyrkiske religiøse lærde Feth ullah Gülen som inspiration har foreningen haft som mål at skabe større forståelse og dialog på tværs af kulturer. I løbet af de sidste ti år har foreningen etableret underafdelinger i Århus, Odense, Nordsjælland og Esbjerg. Foreningen har afholdt et utal af debat-arrangementer, dialog-br unches og kultur-udvekslinger. Udover de nævnte modtog følgende pers oner en dialog-pris til jubilæumsreceptionen: Prof essor Henning Bech, politiker Klaus Hæk kerup, overrabbiner Bent Lexner, professor Serif Ali Tekalan, lektor Mehmet Ümit Necef sam t leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, Liss i Rasmussen og stifter af Dialog Forum, Ali Akcay.

Aftenens vært, TV2-reporter Lisbeth Davidsen, formidlede Dialog Forums begrundelse for Uffe Ellemanns modtagelse af foreningens dialog-pris. Uffe Ellemann var glad for sin pris: »Når man elsker den brogede verden og er født nysgerrig, så er det jo pragtfuldt at få en dialog-pris.«

forudsætning for dialogen, at man kan være stille engang imellem og høre, hvad andre mennesker siger og tage det ind, overveje det og se, om det har relevans og betydning for det, man selv står for. Endeligt vurderede prismodtager Jørgen Bæk Simonsen, professor ved Københavns Universitet, at Dialog Forum er: »et fantastisk godt eksempel på, at minoritet såvel som majoritet har evnet at flytte sig fra oprindelige meget faste synspunkter igennem først en diskussion og efterfølgende en omsiggribende dialog og derved har formået at få pudset de der stive kanter af - hos sig selv!« z


HF – dag, aften eller net På Efterslægten kan du tage mange slags HF: ét fag eller en hel HF, over 1, 2 eller flere år. ■ Nye enkeltfag starter i januar august ■ Nye toårige HF-klasser starter i august ■ Netundervisning starter når du vil.

www.hfc.dk

Pris Pr. kuv. fra 59,-


14 OPINIONEN TEMA: SOMMERFERIE

Sabrina Leth rejser til Alanya med små børn og har bevidst valgt den direkte rute for at gøre rejsen lettere og mere behagelig for hele familien.

Flyvninger til Alanya fra Kastrup og Billund hver mandag. Se mere på www.tyrkieteksperten.dk Indbyggere i Alanya: 135.000 om vinteren og ca. 300.000 om sommeren Alanya ligger ved Tyrkiets riviera og er især kendt for sine hvide sandstrande og smukke placering mellem Taurus bjergene og havet.

AF KATHARINA LADEFOGED NIELSEN Tyrkiets vicekulturminister og

Alanyas borgmester var med på jomfrurejsen fra Kastrup lufthavn sammen med 189 forventningsfulde turister. - Det er af største betydning for Alanya, at vi nu er forbundet til reAlanyas borgmester anbefaler: Nattelivet omkring havnen i Alanya. Den historiske fæstning og det Røde Tårn, der er byens vartegn. Picnic ved bjergfloden Dim Cay uden for Alanya sten af verden af Gazipasa lufthavn. Vi modtager hvert år omkring 200.000 turister fra Danmark ligesom over 4000 danskere har ferielejligheder i byen. Det er dejligt at kunne byde dem velkommen så let,

Tyrkiet Eksperten åbner direkte rute til Alanya

Nu er det slut med lange rejsetider, når ferien skal skydes i gang. Den 4. juni 2012 åbnede Tyrkiet Eksperten for direkte flyvninger til Alanya hver mandag fra Kastrup og Billund Lufthavn. Hvor turen før bød på landing i Antalya og 2 ½ times bustur til Alanya, tilbyder man nu direkte flyvning til den nyåbnede Gazipasa lufthavn 35 km fra byens centrum.

siger Alanyas borgmester, Hasan Sipahioglu, der blev modtaget talstærkt af den tyrkiske presse. Der har været stor interesse for åbningen af flyvninger til Gazipasa lufthavnen, der har været undervejs siden 1992, men først i april i år stod

færdig til at modtage større turistfly. En af de danskere, der glæder sig over åbningen er 25-årige Sabrina Leth fra Ølstykke: »Vi er en større gruppe, der er på vej på ferie, og da vi har små børn med, er det helt perfekt for os at undgå en lang, varm

bustur.« Som mange andre af flypassagererne er det heller ikke første gang Sabrina besøger ferieparadiset Alanya. »Vi kommer på grund af de gode hoteller, den lækre mad og solen. Tyrkiet er et utroligt flot land med mange spændende ople-

velser, og så er Alanya perfekt til ferie med børn.« Med muligheden for direkte ruter til Gazipasa lufthavnen forventes turismen i regionen at stige markant og skabe øget vækst i både Alanya og de omkringliggende byer. z

Ankara vil nu også være handelshovedstad AF HASAN CÜCÜK Tyrkiets hovedstad, Ankara, vil gerne have flere besøgende til byen. Ankaras overborgmester Melih Gökcek, mener, at der er mange, som ikke har særlig meget kendskab til hovedstadens mange kulturelle og historiske rigdomme. Gökcek forklarer, at denne shopping-festival, som bliver den første nogensinde, vil få en vigtig rolle som reklame for hovedstaden Ankara. - Der kommer nemlig kun 800.000 turister til Ankara om året. Og det er et meget lavt tal. For Ankara er en by, der kan byde på mange kulturelle og historiske seværdigheder. Vi arbejder hårdt for at gøre Ankara til en af de bedste byer og vi forventer, at der vil komme 1 million besøgende til festivalen. Indkøbs- og shoppingcentrene vil have meget sene lukketider. Festivalen handler ikke kun om shopping. Der vil også være mange kulturelle

Fra Hidirlik bjergtoppen kan der opleves en fantastik panoramaudsigt over Ankaras fæstningsanlæg og Beypazari fra et fugleperspektiv.

indslag og oplevelser. De førende 35 tyrkiske kunstnere og entertainere vil give koncerter. Også fra udlandet kommer der store kunstnere og entertainere. - Vores mål er at gøre Ankara til handelshovedstad. Hvis man vil have en fornøjelig oplevelse, skal man komme til Ankara. Her kan man både gøre gode og billige indkøb og have det sjovt, mener Gök-

cek. Under hele festivalen vil der være mulighed for at spare 40-50% i shoppingcentrene og mulighed for at være med i diverse gavelodtrækninger. Ankaras skjulte skatte Nogle af de mindre kendte skatte er Haci Bayram Veli moskeén, Taceddin dervish-klosteret hvor Mehmet Akif Ersoy

skrev den tyrkiske nationalhymne, historiske bygninger og huse i Hamamönü, Ankara Fæstningsanlægget samt det historiske Beypazar-distrikt med sine mange velbevarede historiske bygninger. Beypasar distriktets fantastiske arkitektoniske eksempler på osmannisk kunst får bydelen til at fremstå helt eventyrligt. Blandt andet moskeén Sultan Alaattin Camii, kaster en særlig spirituel atmosfære over bydelen. Moskeén blev opført i 1225 og er et pragteksemplar på seldsjukisk arkitektur. Hele vejen ned af Beypazar-gaden foregår der salg, og man får en oplevelse af, hvordan håndarbejde af f.eks specielle kniplinger viderefører Beypazars historiske arv til idag. Autentisk håndværk såsom sølvsmederi, tekstilfremstilling af sølvtråde, skomageri, graveringssmederi, kobbersmederi, jernsmederi, sadelmageri m.m. gør bydelels fortid levende. z

FOTOS: SAHRA JAKOBSEN

06/2012


9. JULI


16 OPINIONEN TEMA: SOMMERFERIE

06/2012

Der er ikke langt imellem kioskerne, der sælger friskpresset appelsinjuice, chips og cigaretter for en slik.

Istanbul: højt tempo, trafik-kaos og en vidunderlig stemning! Luksusshopping og gadekrejlere går hånd i hånd i »verdens bedste by«. Istanbul byder alle velkommen og har oplevelser til både backpackeren og luksusdyret. AF ANNA ESKESEN OG DILANSEV GEZEN

Istanbul Shopping fest

Som rejsende til Istanbul kan

man roligt skrue forventningerne helt i vejret. Byen har vigtigere historisk betydning end de fleste andre byer i Europa, var udgangspunkt for både det Vestromerske, Byzantinske og Osmanniske rige, huser et sted mellem 15 og 20 millioner indbyggere, er hovedpulsåren i den hastigt voksende tyrkiske økonomi, deler sig over to kontinenter, og besidder et af verdens vigtigste handelsstræder, Bosporus. Istanbul er fra første øjekast uden tvivl en by med en enorm diversitet, og det står straks klart, at byen og dens imødekommende indbyggere formår at charmere sig ind på en bred skare af besøgende. Istanbul kræver tid, tålmodighed, overblik og overskud, men byder til gengæld på en ferie, hvor kun fantasien sætter grænser. Must see’s Istanbul er et mekka for interesserede i Europas og Mellemøstens historie og kulturarv. Konstante referencer til nogle af de mest afgørende perioder i historien, præger de fleste dele af den vidt udstrakte storby. De allermest besøgte turistattraktioner - Hagia Sofia, Den Blå Måske og Topkapi paladset - er mildest talt et inferno af turister,

Shoppingsuccesen ”Istanbul Shopping fest” rammer i år Istanbul fra d. 9.-29. juni. Store rabatter, koncerter, underholdning og glamourøs stemning i hele Istanbul - er, hvad arrangørerne har lagt op til. Festivalen fejrer shopping, kultur og underholdning, og vil vende dele af Istanbul på den anden ende, med udsmykning og fest i gaderne. Verdens bedste by

At sælge Baklava må være et taknemligt job - den søde kage sælges og nydes overalt - på alle tidspunkter af dagen og af alle.

men er alligevel så imponerende, at de er must see’s på en tur til Istanbul. De tre attraktioner ligger klods op ad hinanden, og væbnet med tålmodighed med de lange køer og morgenfriske gadesælgere, kan den mildest talt overdådige og smukke arkitektur hos de tre historiske vidundere ikke undgå at feje benene

væk under dig. Det kan ligeledes heller ikke undgås, at man som besøgende forgabes i historiens meget nærværende tilstedeværelse. De tre attraktioner er ikke kun fascinerende i sig selv, men kan nærmest siges at have symbolsk betydning for hele Istanbul. De velbevarede bygninger står som monumenter over en by, der ligesom bygningerne

selv, består af mange lag. Især Hagia Sofia, der opførtes som kirke for den kristne menighed i Sydeuropa af den byzantinske kejser Justinian den første, senere konverteret til en moske af de osmanniske erobrere, og som i dag fungerer som museum, er som et symbol på de mange forandringer, byen har været underlagt.

Men Istanbul er meget mere end mainstream turistattraktioner og historiske vingesus. Tyrkerne selv siger, at Istanbul er verdens bedste by - hvis du vel at mærke har pengepungen i orden. Luksusshopping i eksklusive shopping-centre omkring områderne Ortakoy og Besiktas, ved Taksim og på gaden Istiklal, deluxe spa-behandlinger i tyrkiske bade, eksklusive diskoteker på stribe langs bredden af Bosporus, lange afslappende sejlture langs strædet, og meget meget mere, gør det håndgribeligt hvorfor folk fra hele verden valfarter til metropolen. Det siges f.eks., at det overdådige palads Dolmabahce Sarayi, hvor Kemal Ataturk tilbragte sine sidste dage, er en populær bryllups-destination for velhavende arabere – bryl-


TEMA: SOMMERFERIE

06/2012

OPINIONEN 17

lupper, der med lethed løber op i mange millioner danske kroner.

Flyd vÌk i drømme pü Bospurus For alle rejsende til Istanbul gÌlder det dog, at en sejltur pü Bosporus-strÌdet er svÌrt uundvÌrligt. To timer brugt pü en solrig eftermiddag pü dÌkket af en büd ned af Bosporus strÌdet, er anbefalelsesvÌrdigt til selv de allermest insisterende budgetrejsende. Sejlturen er behagelig og har en perfekt varighed til, at man efter et par formiddagstimer tilbragt i byens hektiske trafik og overfyldte gader, kan køle ned og det rolige ferie-tempo kan genfindes. Landskabet langs bredden har lÌnge vÌret et yndet sted for velha-

Store, smü, ensfarvede og rigt udsmykkede, guld og sølv - Grand Bazaars udvalg af vandpiper er overvÌldende.

vende tyrkere at opføre sommerhuse i, og det bakkede terrĂŚn hvorpĂĽ huse og skovomrĂĽder snor sig, giver et helt anderledes, og tiltrĂŚngt, overblik over de kaotiske landomrĂĽder, der pĂĽ den europĂŚiske side er prĂŚget af handel og forretninger, og pĂĽ den asiatiske side er prĂŚget af beboelse. Overblikket og den smukke udsigt kan ogsĂĽ fĂĽs til lands, ved et besøg pĂĽ Istanbuls højeste punkt: Camlica Taperi. Bakken prĂŚsterer en fantastisk panorama-udsigt over byen, og den skyggefyldte plads ved restauranten, er et godt (lĂŚs: fredfyldt) alternativ til Istanbuls altomfattende og hektiske atmosfĂŚre. Her serveres bĂĽde thĂŠ og kaffe udenfor, imens man indenfor kan nyde udsigten fra store dunder pĂĽ gulvet og spise ved de rigt udsmykkede lave tinborde. Ă˜sten og Vesten, hver for sig og sammen Den arkitektoniske, økonomiske og sociale diversitet Istanbul besidder, giver fornemmelsen af, at man er havnet i en kosmopol, som aldrig har vĂŚret andet end et samlingssted for kulturer og traditioner. Et sted, der i høj grad giver dig fornemmelsen af, at mødet mellem Ă˜sten og Vesten her er harmonisk og, at de to indflydelser smelter sammen i Istanbul til en by, der huser det hele, hver for sig og sammen. z

PRINS CYKLER 10% rabat

Zaman

Store oplevelser for smü penge Dermed ikke sagt, at Istanbul ikke har noget at byde pü til dem, der rejser udenom horder af turister og har et budget, der ikke ligefrem er til designershopping og luksusspa. Udover de smukke, men turistede basarer, Grand Bazaar og Spice Bazaar, hvor hele Istanbuls lager af Turkish Delight og vandpiper synes at vÌre endt, er der et utal af lokale basarer, der bestemt er et besøg vÌrd. Man skal dog rüdføre sig med en lokal for at finde frem til dem, og affinde sig med nogle lidt mindre centrale beliggenheder. Nür man først har overkommet de forhindringer, (som egentlig ikke er sü store, idet Istanbuls indbyggere er enormt hjÌlpsomme og imødekommende) er det ikke svÌrt at fü stillet købetrangen uden allerede at have spenderet hele feriens budget. En budgetvenlig, men langt fra kedelig aktivitet, er at bevÌge sig lidt rundt i Istanbuls mange alsidige og kontrastfyldte omrüder. Det anbefales at gøre det til fods og ved brug af den kollektive trafik – Istanbuls trafikpropper er konstante og tÌt pü komplet hübløse. Mange steder er kontrasterne side om side, men diversiteten er i høj grad ogsü omrüdebestemt. Eksempelvis er det smukke og rolige havneomrüdet Bebek, i det mondÌne Ortakoy, med store private büde liggende til den brede, fisker-fyldte promenade, i stÌrk kontrast til den larmende og overfyldte Galatabro i den gamle bydel. Galatabroen er ligeledes indtaget af lokale fiskere, der i øvrigt synes fuldstÌndigt upüvirkede af virvaret, der omgiver dem. Pü samme müde er det kÌmpestore nyopførte luksus-indkøbscenter Kanyon i skÌrende kontrast til det lokale onsdagsmarked lidt vÌk fra centrum, hvor rygende varme pandekager med spinat og ost, bliver langet over disken side om side med alt fra kopier af designersolbriller over luftfriskere, til tøj fra Topshop og Zaras tekstilfabrikker i Tyrkiet.

VVii sĂŚlger kv kvalitetscykler alitetscykler !

til studenter

Vi ha

e r a lle rt og moderne ĂŚrksted, or vi ud r

5BHFOTWFKtL“CFOIBWO/t5MG 5B H F O T W F K     t       L “ C F O I BW O  /  t  5 M G             

sla

parationer.

Åbningstider: Åbningstider : mandag mandag - fr ffredag reedag 09:00-17:30 Lørdag L ørdag 9:30-14:00

SPAR OVER 4.000,Glidende Overgang Bedste kvalitet

E KÆMPalg v stelud

, 9 349

glas, , l e t s inkl fleks og e antir prøve s huset.dk www.sop yntik

FRI RENTEO T KON GEBYR

0,

Fra 95

½ ! S I R P

7999,Danmarks bedste pr iser

d. ,- pr. m

Anateo Mio er kĂĽret til Europas bedste glas med glidende overgang. Vi sĂŚlger flere typer glidende overgang, helt nede fra 799,- (halv pris).

OPTIK Odense Randers Silkeborg Ă…rhus

Find ogsĂĽ Opinionen pĂĽ Facebook.

Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078 Frederiksberg, Falkoner AllÊ 47, tlf.: 3810 1468 Hillerød, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899 Roskilde, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800


18 OPINIONEN INNOVATION

06/2012

Klar til start for de knap 900 deltagere.

12 drenge med egen virksomhed

Næsten 900 deltagere var mødt op til Nørrebroløbet, arrangeret af 12 drenge med forskellige indvandrer-baggrunde. De vil være med til at ændre Nørrebros image. AF MONA AABERG Solen skinner fra en skyfri himmel, foran tilmeldingsteltet står hundredvis af løbere i kø for at få deres startnummer, og komikeren Sebastian Dorset står på et podie og plaprer løs med sin skæve humor. Umiddelbart ligner det et helt almindeligt løb, da knap 900 løbere den 28. maj stillede til start på Blågårds Plads på Nørrebro. Men da der bliver budt velkommen, er det 14-årige Mohammed Yasiin og Osama Al-subaihi på 12 år, som tager mikrofonen. - Velkommen. Vi er fra Nørrebroløbet, og det er os der har arrangeret Nørrebroløbet. Tak til dem, som har sponsoreret os, og alle dem, som har hjulpet os, lyder det ud af højtalerne. De to drenge har sammen med 10 andre drenge mellem 11 og 14 år arbejdet hårdt for at arrangere Nørrebroløbet. I dag er kulminationen på den store indsats. - Jeg har haft rigtigt mange sommerfugle i maven, siger Mohammed Yasiin. I mere end et halvt år har han hver tirsdag mødtes med de andre drenge for at arrangere løbet. Nørrebro er kendt for sin mangfoldighed, og det viste sig også blandt deltagerne. Blandt løberne var der alt lige fra store skæggede mænd, kvinder med barnevogn til de mere ambitiøse løbere. Hurtigste mand gennemførte de fem kilometer på lidt over 15 minutter, mens den hurtigste kvinde brugte knap 20 minutter. De sidste med barnevogn kom først i mål en time efter at løbe var skudt i gang – og efter at målområdet og afspærringer så småt var ved at blive pakket ned. - Det er sjovt at se alle folk løbe. Vi havde ikke regnet med, at der ville være så mange, så det har været rigtig sjovt, siger Osama Al-Subaihi.

og fætre, som var med til at arrangere løbet, så på den måde bliver det attraktivt for de unge at være med til. Og her på Nørrebro har alle en risiko for at ende i et kriminelt miljø, så det er vigtigt for os, at vi giver dem et alternativ, og at der er nogle, som træder ud med god opførsel, siger projektleder på Mind Your Own Business, Maria Kavita Nielsen. Drengene har lavet en forretningsplan og stået for alt, lige fra økonomiske beregninger, at ringe rundt for at samle sponsorer, og de har været til møde med Københavns Kommune og politiet for at aftale, Fodboldspilleren Bajram Fetai i den blå trøje løb med i det gode vejr. Han er selv vokset op på Nørrebro: »Jeg syntes, det kunne være fedt at løbe sammen med de små drenge, og skabe noget positivt omkring Nørrebro. Så jeg sagde til drengene – se om I kan slå mig!«

Komiker kommenterede

Vokset med opgaven Det er anden gang Nørrebroløbet finder sted som en del af Mind Your Own Business projektet under Dansk Flygtningehjælp. Her får

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil endnu, når jeg bliver stor, men hvis jeg vil starte egen virksomhed, så ved jeg godt, hvordan man skal gøre nu«. Osama Al- Subaihi.« 12-årig arrangør af Nørrebroløbet hvordan man har kunnet afspærre vejene omkring Nørrebro, så der var plads til de mange løbere. Og det har været langt mere besværligt at arrangere løbet, end drengene havde regnet med. - Jeg troede man bare kunne arrangere et løb på en måned, men det har taget rigtig lang tid, for der er så mange ting, man skal have styr på, siger Osama Al Subaihi.

Hele arrangementet imponerede da også komikeren Sebastian Dorset, som i en time underholdt ved at kommentere løberne, når de Osama AlSubaihi uddeler krydsede målstregen. - En af drengene ringede selv til prisen til bedste mig og spurgte, om jeg ville komme pige under 12 år. Det klarede her i dag. Og det er jo helt vanvittigt, hun i en tid lige at de har gjort det så godt med logiunder 30 stikken og det hele. Alene det at løbminutter. santallet er fordoblet i forhold til sidste år, siger jo noget om, hvor stor en succes det er, siger Sebastian Dorset. Under løbet har der været omkring 50 frivillige, mens omkring 14 drenge, som er interesserede i at voksne har hjulpet drengene genbruge tiden på at starte egen virk- nem hele projektet. Det har dog væsomhed. ret vigtigt, at det er drengene selv, - Sidste år var det deres brødre som har gjort alt arbejdet, og at de

Drengene overtog mikrofonen fra komikeren Sebastian Dorset og jublede selv deltagerne det sidste stykke over målstregen.

unge drenge mulighed for at starte egen mikrovirksomhed, og her har Mind Your Own Business sammen med værestedet Gadepulsen, fundet

voksne kun har været der til at støtte dem. - De har udviklet sig rigtig meget, siden de startede. De har både fået et langt større ordforråd, og de har lært, hvordan de gebærder sig sammen med andre mennesker. Og så har de lært et kodeks, når man kontakter fremmede, som for eksempel da de skulle kontakte sponsorer, siger Maria Kavita Nielsen. - Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil endnu, når jeg bliver stor, men hvis jeg vil starte egen virksomhed, så ved jeg godt, hvordan man skal gøre nu, siger Osama Al- Subaihi. Han har

været en del af kommunikationsteamet, og stået for at skaffe sponsorer, delt flyers ud, sørget for plakater og talt med blade og medier. Bedre image af Nørrebro Håbet har været, at løbet også kan være med til at skabe et bedre image for området. For en dag som i dag, skulle Nørrebro gerne vise sig frem fra sin bedste side, og vise, at det er meget andet end skyderier og kriminalitet. - Jeg tror godt, at det kan få folk til at tænke anderledes, og vi vil gerne vise, at Nørrebro også er et dejligt sted, siger Osama Al-Subaihi. Og missionen ser ud at være lykkedes, for efter løbet kommer en tydelig imponeret kvinde hen til drengene og spørger, om det virkelig er dem, som har stået for at arrangere og koordinere. - Jeg er stolt af mig selv. Specielt når man tænker på det store arbejde, som vi har lavet, siger Mohammed Yasiin efter løbet, mens øjnene stråler om kap med solen. Overskuddet fra løbet skal går til, at drengene til efteråret kan tage en tur til Barcelona. z


OPINIONEN 19 Ring super billigt til og fra udlandet SAMFUND

06/2012

IP-telefonselskabet Tellio udvider deres ydelser og gør det nu endnu billigere at ringe til og fra udlandet. AF JULIE ANNA ESKESEN

at inkludere din smartphone i abonnementet, uanset hvor i verden du befinder dig. - Mange af vores kunder er ny-

danskere, og de bruger vores abonnementer til, at holde kontakten med deres familier i hjemlandet. Det fortÌller talsmand for Tellio, Jesper Gottschalck. - Samtidigt kan de ogsü fra deres mobiler bruge abonnementet, nür de er pü ferie i andre lande, eller bare ønsker at ringe til andre lande end lige hjemlandet. Et af de produkter vi lancerer er et abonnement, man kan sende til sin fami-

lie eller sine venner i udlandet. De kan sü ringe gratis til familien og venner i Danmark og omvendt. Tellio har eksisteret i Danmark siden 2006 og har ifølge Jesper Gottschalck oplevet en stødt stigning i efterspørgslen af deres ydelser lige siden. Den gruppe af folk som ringer meget til og fra udlandet er helt klart en voksende gruppe.





Teleselskabet Tellio lancerer i starten af juni mĂĽned en rĂŚkke nye

tiltag. Blandt andet et tilbud hvor du med i dit fastnetabonnement, fĂĽr adgang til en smartphone app, der udvider dit fastnetabonnement til ogsĂĽ

nter e d u til st t a Vi Vi er specialister i større reparationer reparationer rab cykler og c cykeludstyrer SÌlger cykler ykeludstyrer til billige pris % 0 1 For de kunder som ønsker kundeservice pü et andet sprog end dansk, er der ogsü masser at komme efter hos Tellio - en stor del af selskabets medarbejdere har anden etnisk baggrund end dansk og selskabet kan derfor tilbyde kundeservice pü en rÌkke forskellige sprog.

Ă˜sterbro International School PrĂŚstøgade 17 2100 Copenhagen Ă˜

ÂŻCOJOHTUJEFSNBOEBHGSFEBH-“SEBH

5BHFOTWFKTUUItL“CFOIBWO/t5MG             

t5FM  8FCTJUFXXXPFJTEL &NBJMJOGP!PFJTEL

As your child grows We grow with them at Ă˜sterbro International School, where the individual comes first. Our primary aim is to identify and appreciate the unique potential of each pupil and develop it to the full in a caring, comfortable and happy environment.

Pupils receive an excellent, well-rounded education from dedicated and well-qualified teachers, developing qualities which will equip them to face life’s challenges with self-belief and optimism.


20 OPINIONEN GLOBALT I grænselandet Foto-reportage Konflikten i Syrien intensiveres dag for dag og flere kommentatorer vurderer nu, at landet er på randen af en regulær borgerkrig. Opinionen har mødt den syriske opposition i Reyhanli i grænselandet mellem Syrien og Tyrkiet. Et område, der af sikkerhedsmæssige grunde sjældent gæstes af journalister.

Vores mål er at bringe demokrati, retfærdighed og frihed, og vi er forenet for at beskytte uskyldige syriske civile mod Assads regime, der torturerer og myrder hver dag«. Anonym syrisk oprører.

Medmenneskelighed. Tyrkiske kvinder på en flygtninge-skole, der støttes af NGO'en IHH, bager brød til syriske flygtningebørn.

06/2012


GLOBALT

06/2012

OPINIONEN 21

Volden i Syrien er gået ind i sin 15. måned, og ifølge FN-rapporter er mere end 12.000 civile blevet dræbt af det syriske regime. I omegnen af 30.000 civile er flygtet - heraf er ca. 23.000 flygtet til Tyrkiet, hvor de opholder sig i Røde Halvmåne-lejre. Mange af disse flygtninge er blevet skudt af det syriske militær, da de krydsede grænsen til Tyrkiet.

REPORTAGE OG FOTO: IMAL HASHIMI Vi møder Mustafa Rizwan, en tidligere højtstående officerer i Asads hær, i en teltlejr ved Reyhanli i Antakya-provinsen ved den tyrkiske grænse til Syrien. Mærket af det syriske regimes undertrykkelse satser han og størstedelen af den syriske opposition nu på flere AK47'ere fremfor en reformering af det eksisterende styre. - For at vælte Asads regering og derefter holde frit valg og bringe demokrati i sin sande form, beder vi det internationale samfund, NATO og EU-landene om hjælp i form af våben og militært udstyr, fortæller han. Målet er demokrati Mustafa arbejder som talsmand ved den tyrkiske grænse for forskellige oprørsgrupper efter han blev løsladt fra et fængsel i Syrien. Han understreger, at de aldrig har ønsket fredsbevarende styrker eller NATO-intervention for at vælte Asads regering: »Det, vi ønsker fra det international samfund, er militærbistand. Herunder våben og militært udstyr til at forbedre vores angreb mod Asads styrker«.

Stemningen af revolution og stærke følelser mod regimet var under Opinionens ophold i Reyhanli tydelig i ansigt og hjerte på oprørerne. En oprører, der ønsker at være anonym, fortæller, at han tilsluttede sig oprørshæren, fordi hans familiemedlemmer, slægtninge, venner og andre civile blev tortureret og myrdet af den syriske regering. - Vores mål er at bringe demokrati, retfærdighed og frihed, og vi er forenet for at beskytte uskyldige syriske civile mod Assads regime, der torturerer og myrder hver dag, fortæller han. Mangel på indgriben er »uacceptabelt« De repræsentanter for oprørsgrupper, som Opinionen talte med, anså det for uacceptabelt, at det internationale samfund, og specielt NATO, ikke reagerer på mordene på civilbefolkningen i Syrien. Talsmand Mustafa Rezwan er skuffet over, at det internationale samfund efter halvandet års revolution - hvor regeringshæren dagligt har dræbt omkring hundrede civile - stadig ingenting gør. z

Opinionen mødte en lille gruppe på omkring ti personer siddende på skummadrasser - de fleste iført militæruniformer. En af dem har en tasbih (en muslimsk rosenkrans) i hånden og sin AK-47 på sit knæ. Af sikkerhedsmæssige årsager ønsker han ikke at oplyse sit navn. Han fortæller: »Vi søger efter mere hjælp. Vi har i øjeblikket få våben og kun lidt udstyr. Nogen af os har sluttet os til oprørsgrupperne og bruger deres våben, som de har fået fra Assads kriminelle hær«. Han tilføjer: »Vi vil fortsætte vores væbnede aktiviteter, indtil vi får en revolution. Ligesom den franske revolution, som tog flere år.«

Fortsættes på næste side


22 OPINIONEN GLOBALT

06/2012 En del af de civile, der er blevet såret af Assads styrker under demonstrationer, eller som er blevet såret under regeringens direkte artilleri-beskydning, bliver transporteret af deres familie eller af oprørerne til Tyrkiet for at blive behandlet. Frygten og angsten i de indlagtes ansigter var under Opinionens besøg slående. De var dybt bekymrede over hvad Assad-tro styrker kunne finde på at gøre mod dem, hvis de vendte tilbage til Syrien.

Konflikten i Syrien har sat sig dybe spor. 8-årige Ahmad er flygtet fra Syrien til Antakya i Tyrkiet og går på en skole for flygtningebørn. Skolen bliver drevet af en lokal NGO (IHH).


24 OPINIONEN KULTUR Marcel Khalifes forår

06/2012

En arabisk musik-legende giver politiske og religiøse undertrykkere igen og hylder Mahmoud Darwish med et nyt album. AF JANNE LOUISE ANDERSEN, NEW YORK

Det er et øjeblik af zen, der fylder rummet på spillestedet Town Hall på Manhattan, da Marcel Khalife med lukkede øjne slår de første akkorder på sin gule oud. Han har et turkist blåt tørklæde svunget om halsen, og de grå lokker er samlet i en lille hestehale på ryggen af den 62-årige libanesiske komponist, en en-mands kulturinstitution for hele den arabiske verden. Den meditative stilhed bliver med ét forløst, da resten af det 12 mand store Al Mayadine ensemble stemmer i og øjeblikkeligt aktiverer publikums hænder med taktfaste klap til al kamanjaat [violinerne]. »Violinerne er hjerternes anarki drevet gale af vinden i en dansers fod,« synger Khalife sammen med de to korsangere, Oumaima Khalil og hans kone Yolla Khalife. Ved klaveret sidder den ene af deres to sønner, 31-årige Rami Khalife, som er uddannet fra Julliard Musik Konservatorium i New York og i dag bor i sin fars fødeby Amchit i Libanon. Resten af ensemblet er ligeså aldersmæssigt forskelligartet som publikum er det – de fleste er amerikanere med arabisk baggrund fra New Jersey og New York, som på denne dag den 29. april er mødt op for at opleve legenden, hvis sange om kærlighed og frihed fra politisk undertrykkelse, de fleste kender lige så godt som den olivenolie, de dypper deres brød i. Det bliver bevist, da Khalife midt i sangen Rita slår et vink med hånden til publikum og lader dem synge to hele vers, mens ensemblet spiller. Det gentager sig flere gange igennem koncerten. Khalife har tillid til, at han er på hjemmebane - også i New York City. Khalife og Al Mayadine er på international turné for at promovere hans seneste album Fall of the Moon - en hyldest til den palæstinensiske digter og nære ven Mahmoud Darwish, der døde i 2008. Mange af Khalifes sange er baseret på Darwishs digte, en kommunist født blandt det palæstinensiske mindretal i Israel, der med sin politiske og progressive poesi, har været en torn i øjet på både israelske myndigheder, arabiske oligarker og islamiske autoriteter. Khalife er selv ligeså uvelkommen i magtens mellemøstlige korridorer. Han er tre gange blevet tiltalt for blasfemi og fornærmelse af religiøse værdier for sangen I am Josef, O Father - skrevet af Darwish hvor et to-linje vers fra et kapitel af Koranen indgår. Hovedanklageren, der blev bakket op af sunni imamer i Libanon, hævdede, at det var forbudt og uacceptabelt at synge vers fra Koranen. En dommer i Beirut fandt dog Khalife uskyldig i anklagen om at nedværdige islam i 2003. Han forlod herpå Libanon og flyttede til Paris, hvor han i dag bor med Yolla og sin 29-årige søn Bashar, som er perkussionist i ensemblet. - Jeg fører krig på forskellige

Jeg fører krig på forskellige fronter: ekstremisme, uanset hvilken religion det kommer fra, er jeg imod, samt censur og diktatur.«

Marcel Khalife har erfaret musikkens betydning i nutiden: »Musik, ligesom revolutionen, har brug for tid. Det er som vin, der skal ældes. Ja, du kan høre musik her og der, der udtrykker de rå følelser, men når alt kommer til alt, skal kunsten have tid til at modnes.« Foto: Samer Abulaela

fronter: ekstremisme, uanset hvilken religion det kommer fra, er jeg imod, samt censur og diktatur, sagde Khalife i et interview efter koncerten. Khalife har været en oprørsk

stemme på den arabiske kulturscene længe før starten på det arabiske forår. I 2007 blev han og flere musikere nægtet at opføre Majnoon Leila, en forestilling, som skulle være

en del af Bahrains årlige Spring of Culture Festival. Marcel Khalife sang mens mandlige og kvindelige dansere iscenesatte den klassiske fortælling om de to berømte elskende, Laila og Qais. Sammen med Freemuse, en dansk organisation, der arbejder mod censur af musikere verden over, kritiserede Khalife forsøget på at censurere ham i Bahrain. - Majnoon Leila gik omsider igennem, men der var kritik fra visse radikale grupper, der mente, det var for erotisk til deres smag, fortalte Khalife. Dette år, efter over et års ikkevoldelig folkelig opstand for reformer i Bahrain, som kongestyret har slået ned med hård hånd, har Khalife af-

slået en invitation til at optræde på festivalen. I en pressemeddelelse skrev han: »Som jeg følger begivenhederne i den Arabiske Verden og alle episoderne af de brede folkelige revolutioner, er jeg bundet af ansvaret for at give udtryk for den følelse af vrede mod disse blodbad, hvor arabiske undertrykkende styrer er ved at drukne vore byer, landsbyer og gader i en brutal reaktion på de retfærdige og legitime krav fra masserne af vore mænd og kvinder, unge og gamle, til at nyde frihed, demokrati og en bedre fremtid. Jeg står i solidaritet med de millioner, der råber deres protest mod undertrykkelse og død. Jeg er en af dem, uadskilleligt. Mit blod er deres blod, min stemme er deres stemme, og min skæbne er deres skæbne. Af denne grund undskylder jeg for ikke at kunne acceptere invitationen til at deltage i The Spring Culture Festival i Bahrain.« - Det var mit personlige valg ikke at optræde i Bahrain. Overalt, hvor der er uretfærdighed, og hvor folk mangler deres grundlæggende frihed, ønsker jeg ikke at optræde, sagde han og tilføjede, at der stadig er mange steder i Mellemøsten, hvor han enten ikke vil eller kan optræde, eksempelvis Saudi Arabien og Israel. - Jeg kan ikke optræde i et land, der er ulovligt besat, og hvor besætteren skal se mit pas, og give mig tilladelse til indrejse. Jeg mener virkelig, at palæstinenserne skal have deres jord og egen værdighed, sagde han. Khalife er på vej til at optræde i Tunesien i juli på en invitation fra det nye Kulturministerium, der ventes at give ham en pris for hans bidrag til revolutionen. Begivenheden er en lille personlig revolution for Khalife. Et par år tilbage blev han inviteret til at holde tale til en konference på et børneteater, men invitationen blev afbrudt i 11. time med rygter om, at Ben Ali ikke ønskede, at Khalife skulle tale. Mishaget kunne skyldes en tidligere koncert i Karthago, hvor han dedikerede en af sine sange til fængslede palæstinensere i Israel og arabere i andre arabiske lande samt erklærede sin støtte til politiske aktivister, der gik i sultestrejke før og under et verdenstopmøde i Tunis i 2005. Herefter blev hans musik ikke længere spillet på national radio i Tunesien. Nu skal han optræde i ti byer, der blev holdt nede under Ben Ali regimet. Der er blevet lavet en helt del musik til støtte for de folkelige forsøg på at vælte korrupte regimer i regionen siden den tunesiske revolution. Hvordan ser du musikkens rolle i disse sammenhænge? - Der har aldrig været en revolution i denne verden, der ikke er blevet påvirket på en eller anden måde af et digt, et ord, tekster eller noter. Det er, hvad jeg forsøger at opnå.


KULTUR

06/2012

Marcel Khalife og Al Mayadine Ensemble i Town Hall, Manhattan, NYC. Foto: Samer Abulaela

En mand med publikum i sin hule hånd. Marcel Khalife beder publikum om at fortsætte med at synge flere vers af hans sange. Koncert i New York. Foto: Samer Abulaela

Vil du sige, at du og andre kunstnere gennem dette arbejde har været med til at bane vejen for den tunesiske revolution? - Det var ikke kun min kunst, min musik, det var poesi og ord fra mange før mig, som Mahmoud Darwish, der sagde nej til den slags desperate betingelser, vi står overfor. Dog kan musik og poesi ikke alene ændre situationen. Politik er involveret, så derfor må folk være involveret. Når der sker ændringer på dette niveau, så ja, så skubber musik tingene, helt sikkert. Det er noget, alle mennesker kan forholde sig til, uanset deres baggrund. Du har været vidne til forsøg på at revolutionere samfundet længe før det, vi nu kalder »det arabiske forår«. Hvordan vil du definere, hvad vi ser lige nu - hvad betyder disse ændringer for dig? - Mit arbejde er ikke et ekko af, hvad der foregår lige nu, jeg er ikke krigskorrespondent. Musik, ligesom revolutionen, har brug for tid. Det er som vin, der skal ældes. Ja, du kan høre musik her og der, der udtrykker de rå følelser, men når alt kommer til alt, skal kunsten have tid til at modnes. Det er ikke et tryk på en knap. Revolutioner sker ikke på den måde. Ligesom det faktum, at revolutionen

lige nu ikke har nået sin rette plads – det samme med kunst. Den franske revolution tog mange forsøg og var mange år undervejs. - Men vi kan ikke benægte tidligere revolutioners rolle, de mennesker som har modsat sig den besættelse og stagnation, som har fundet sted. I mellemtiden har de arabiske regimer holdt deres folk intellektuelt indespærret - det er meget svært at bryde med. Lige nu er du nødt til at rehabilitere folk ind i denne form for intellektuel frihed. Folkene bag revolutionen er nødt til at rehabilitere vores unge, vores voksne og vores seniorer til at indse at - okay - nu har vi noget, vi kan arbejde med, og vi skal nu finde ud af, hvordan man arbejder med det. Mahmoud Darwish har beskrevet effekten af dit arbejde og musik med følgende ord: »Poesi udviklede Marcel Khalifes sang, mens Khalifes sang styrkede forholdet mellem poesi og mennesker. Med dette begyndte folk på gaden at synge, og sange behøver ikke et podium, ligesom brød ikke behøver at annoncere sig selv til den sultne.« Hvad tænker du om denne beskrivelse?

- Jeg er tilbageholdende med at definere en rolle for min musik, men jeg anerkender, at det er en slags medium mellem poesi og mennesker. Der er mennesker, der er analfabeter i Den Arabiske Verden, som ellers ikke ville være i stand til at læse poesi, men som er i stand til at synge ordene fra Rita udenad. Mahmoud var i fængsel, og skrev, digtet [Rita] på en tændstikæske, uden at vide, at sådan en som mig ville komme og komponere det og næsten gøre det til en nationalsang. Det udstillede forholdet mellem Mahmoud og hans mor. Er det ikke præcis, den rolle, vi ser musikken spille i demonstrationer, det være sig i Egypten, Tunis, Libyen, Syrien, eller i Europa? Har protestsangen fået sit comeback? - Jeg anerkender, at protestpoesien er kommet tilbage, men det handler ikke bare om protest, det handler også om kærlighed, skønhed, børn, uskyld og natur. - For at opsummere alt, hvad vi har sagt i dag, har du en frihed indefra til at udtrykke dig selv og definere verden. Og ingen har mulighed for at stoppe den indre frihed, uanset om de sætter dig i et lille fængsel er dit sind stadig frit. Og fordi jeg er fri på scenen, kan publikum tage til genmæle. z

OPINIONEN 25


26 OPINIONEN KULTUR Hiphoppere og hipsters, mullahs og mujaffars

06/2012

AF ASEM ELGHIOUANE

»Når du ser to mennesker gå ned af en vej, så er der altid en af dem, der bærer over med den anden« Visdomsordene stammer fra en berbisk bjerglandsby i Nordmarokko, og blev overleveret til Isam Bachiri af sin ældre svigerfar. Det er med udgangspunkt i de ord, at Outlandish efter tre år den 29. maj sendte deres nyeste album Warrior // Worrier ud på gaden. - I et parforhold eller et venskab er der altid en, der skal være tålmodig og bære over med den anden. Der er lidt nogen ying og yang over det. Det var de ord, der inspirerede os til sangen Warrior // Worrier, fortæller Isam B, og fortsætter: - Du kan næsten ikke udtale ordene forskelligt, men alligevel er de jo vidt forskellige. Hvis jeg i Outlandish på et tidspunkt tager rollen som kriger, går de andre ofte ud og påtager sig den anden rolle som bekymrer, og rollerne skifter. På en eller anden måde repræsenterer begge ord en balance og en harmoni, som er nødvendige for at pleje og opretholde menneskelige relationer af enhver art. Lenny Martinez supplerer: - Vores plader er som dagbøger. De beskriver den rejse, vi har gået igennem. Vi ser ikke så sort-hvidt på tingene længere. Mennesker indeholder rigtig meget mere end bare at være gode eller onde.

INTERVIEW MED OUTLANDISH: De unge rødder fra Brøndby Strand, der engang skældte ud på verden er blevet voksne mænd. De har i dén grad stadig attitude og humor – men imellem attituden og humoren er opstået en dyb refleksion. Deres femte plade Warrior // Worrier er vidnesbyrd derpå. Opinionen har talt med Isam B, Waqas og Lenny. Det lyder lidt kliché-agtigt, men vi finder poesien i det der lidt dybere skridt, som vi tager ud af vores comfort zone. Det har gjort os mindre fordømmende, mindre sort-hvide og meget mere virkelighedsnære. Lenny Martinez, Outlandish.

OUTLANDISHS DISKOGRAFI:

- Outland’s Official (2000) - Bread & Barrels of Water (2002) - Closer Than Veins (2005) - Sound of Rebel (2009) - Seneste album “Warrior // Worrier” er netop udkommet den 29. maj.

Ud af the comfort zone Outlandish har de seneste år rejst verden tynd. De har været i blandt andet New York, Ramallah, Marokko, England og Bombay. Det er fra deres rejser og oplevelser med de mange forskellige mennesker, at de har dannet sig en ny identitet som verdensborgere. Det føler de, rækker langt udover det at være dansker – eller nydansker for den sags skyld. - Helt seriøst. Tag ud og oplev verden. Bryd grænserne og udforsk noget nyt. Engang imellem ligger 'verden' bare lige uden for din kommune. Forleden havde jeg en maler på besøg, der blev dybt overrasket, da hun så mig. Jeg troede, at det var fordi hun måske kunne genkende mig – men nej, hun synes bare, at jeg talte så godt dansk. Det lyder lidt kliché-agtigt, men vi finder poesien i det der lidt dybere skridt, som vi tager ud af vores comfort zone. Det har gjort os mindre fordømmende, mindre sort-hvide og meget mere virkelighedsnære, siger han og fortsætter: - Du kan for eksempel ikke sætte alle pakistanere i bås, bare fordi de alle sammen kan lide hvidløg, siger han, griner og kigger op med et glimt i øjet på Waqas Qadri, der har pakistanske rødder. Waqas protesterer højlydt: - Man har faktisk fundet ud af, at hvidløg er så sundt, at man nu har opfundet hvidløgssæbe i Vesten. Folk er så vilde med hvidløg nu, at de ligefrem gnider sig i det, siger han til Isam og Lennys store morskab. Identitet før industri Selvom Outlandishs stilart har skiftet meget, siden de bekendtgjorde deres tilstedeværelse med ”Outland’s Official” i 2000, er de ikke bange for at miste trofaste lyttere.

Selvom Outlandishdrengene er blevet voksne er attituden stadig intakt. Outlandish er pladeaktuelle med albummet "Warrior // Worrier". Foto: TOMACE

- Det er svært for folk at sætte os i en boks. Du vil hele tiden finde folk, der vil mene, at vi er for politiske eller religiøse i vores fremtoning. Men vi synger bare som dem, vi er. Vores budskab kan være politisk, og religion er en naturlig del af vores hverdag. Vi indeholder alt det her, forklarer Lenny. Isam B fortæller, at 40.000 mennesker skrålede med til ”I only ask of God” i Portugal. - Nogle steder er det religiøse en helt almindelig udtryksform. Det er ligesom, når man siger ”inshaAllah” (om Gud vil, red.) i de muslimske lande, siger han.

Waqas supplerer: - I og med, at vores plader er som dagbøger, så er de personlige, og vores lyttere får alle vores følelser med. Vreden, glæden, spiritualiteten, good, bad, warrior og worrier. Men hvem er jeres primære målgruppe? - Vores bedsteforældre lytter til vores musik, og de kan lide det. Vi har også fundet ud af, at noget af vores musik er godt, hvis man skal få babyer til at falde i søvn, siger Isam B og griner. Lenny fortsætter: - Jeg har lagt mærke til, at hvis

vi selv kan lide vores musik, så når det ud til alle. Vi laver ikke musik for folket – men for os selv. Isam tager over igen: - Vi har jo smagt sødmen af at ligge nummer 1 på hitlisten. Men det må aldrig blive det, der driver os. Det skal være identiteten, for musik er identitet. Vi har før produceret 30 musiknumre for industriens skyld, men hjertet var ikke med. Derfor endte vi med at skrotte samtlige numre. Hvis ikke vi selv kan lide vores egen musik, så smider vi det heller ikke ud til folk. Lenny gør et forsøg på at konkludere:

- I virkeligheden tror jeg bare, at vores målgruppe er folk, der har god smag, siger han med tungen ud af munden, og får hele lokalet til næsten at falde ned af grin. Han prøver igen: - Ej. Jeg tror, at vores målgruppe blandt almindelige danskere er meget bred fra alle samfundsklasser. ”Aicha”-sangen rører ved nogle universelle følelser, som kærlighed. Det kan alle relatere til. Fra hiphoppere til hipsters. Waqas giver også sit bud: - Og blandt ”de andre” må målgruppen være alle - fra mullahs til mujaffars. z


28 OPINIONEN KULTUR En lille bid af Anatolien på Rådhuspladsen

06/2012

AF SEYMA SERT ALTAY

Mens musikken spiller for fuld udblæsning, smager Opinionen maden fra de mange madtelte, der disker op med mere end 60 forskellige anatolske retter. I teltet med lækre anatolske madpandekager, møder Opinionen Taja Danø og Freja Verner, der begge kom forbi Rådhuspladsen ved et tilfælde: »Vi er grebet af den familiære stemning, og den lækre mad. Rådhuspladsen minder i dag om en stor landsby, der holder fest.« Freja Verner griner og indskyder »Min kæreste sagde til mig, at vi i stedet for at tage på ferie til udlandet, sagtens bare kunne opholde os her i 2 dage, det er nok kulturudveksling«. Opinionen bevæger sig rundt imellem dessert-teltene. Der er utallige variationer af de anatolske lækkerier og smagsudvalget er overvældende. Efter en omgang lækker anatolsk kage, går turen mod kaffestandene. Mens vi nyder vores kaffe, kommer værten Vatan Sasmaz på scenen, og inviterer rockstjernen Kirac til at give koncert. Med ét er der dans, jubel og sang på rådhuspladsen, og sådan fortsætter festivalen indtil midnat, hvor Kirac afslutter sin smukke koncert med en tale: »Jeg er simpelthen så rørt over dette arrangement. Hver gang jeg tager til udlandet og oplever så mange tyrkere samlet et sted, ophober min nationalfølelse sig, og jeg kan ikke holde mine tårer tilbage.« På den sidste anatolske kulturdag, søndag d. 3. maj, er der stor spænding blandt publikum - både den tyrkiske popstjerne Murat Boz og rockstjernen Haluk Levent skal give koncert. Kamilla Kovarts og Mia Dyberg er inviteret til de Anatolske Kulturdage af en ven og er meget positivt stemte overfor festivalen: »Vi synes det er et rigtigt hyggeligt arrangement, det er fedt, at der er

Opinionen satte kurs mod Anatolske kulturdage som d. 2.-3. juni blev afholdt for tredje gang på Rådhuspladsen i København. Vi har samlet sanseindtryk og smagt på de anatolske herligheder.

Anatolsk Kultur Festival har bevidnet, at fredelig sameksistens er mulig. Tolerance blandt forskellige kulturer har været midtpunktet for den berigende kulturudveksling, festivalen har dannet ramme for. Festivalen var arrangeret af Dansk Tyrkisk Arbejdsgiverforening.

plads til alle kulturer. Vi savner dog en vært på dansk, der kunne oversætte, så vi danskere også kunne forstå hvad der sker«. På scenen foregår en prisudde-

ling hvor alle medarrangører bliver takket. Umiddelbart efter starter den længe ventede koncert med popstjernen Murat Boz. Rådhuspladsen føles mindre og

mindre imens folk strømmer til i takt med at tøseskrål, dans, fest, og jubel intensiveres og fortsætter ud i natten. Kl. 24.00 søndag aften da festivalen slutter, trasker tusindvis af

mennesker hjemad. To dage med koncerter, hvirvlende dervisher, folkedans, mad, taler og massevis af god stemning, har sat sit præg på Rådhuspladsen og de deltagende. z

Sis kebab a la USA Månedens ret er barbecue-marineret sis kebab, der især er skøn her i sommerperioden, hvor den er lige til at smække på grillen. AF SEYMA SERT ALTAY Sis kebabben får i denne ret et twist af barbecuesmag, der gør den efterhånden klassiske ret ekstra lækker. Navnet sis kebab har sine rødder i det tyrkiske sprog, og betyder ”stegt” eller ”grillet” kød. Sis Kebab er en klassiker fra Osmannerriget og blev indtaget ved næsten alle måltider i riget. Osmannerne levede som nomader og jagt var for dem både en sport og måden hvorpå de forsørgede deres familier. I en tid uden køleskabets lyksaligheder var det normalt at marinere kødet for at forlænge holdbarheden, hvorefter fangsten blev spiddet og grillet. Kært barn har mange navne og det gælder selvfølgelig også for sis kebab. I Vesten kaldes vi den ”satay”, og marinerer kødet i nøddesmagende olier. I Japan anvender de kylling i stedet for rødt kød og kalder det ”yakitori” og i Frankrig kaldes de lækre spyd for ”brochettes” og der

indtages det, selvfølgeligt, med flûte til. Uanset uenigheden om navnet, er det en ret der er kommet for at blive!

Ingredienser:

Marinaden 3 spsk olivenolie 3 spsk sojasauce 3 spsk eddike 2 spsk barbecue-krydderi salt og peber Spyd 500 gram oksebov eller kylling 3 peberfrugter skåret i tern 3 løg skåret i tern 1 pakke champignoner 2 tomater skåret i både 1 pakke bambusspyd

Fremgangsmåde:

Til Anatolien Festivalen blev der serveret sis kebab til de sultne festivaldeltagere

I denne opskrift er der brugt oksebov. Dag 1 Okseboven skæres ud i tern á 1x1 cm, vendes i marinaden og sættes derefter i køleskabet i en tætlukket pose dagen inden brug. Dag 2 Skær løg og peberfrugter i tern á 1x1 cm. Tomater og champignoner

skæres ud i både. Spyddene anrettes med kød og grøntsager. Et godt tip er først at placere et stykke løg på spyddet, dernæst kød, så tomater, kød og så champignoner - og at gentage dette 2 gange. Og voila! Så har man i alt 12 spyd, der er klar til enten at grille eller putte i ovnen i 25 minutter på 180 grader ved grill-funktion.

Tips til servering:

Spyddene kan serveres med en lækker kartoffelsalat, af nye og friske danske kartofler, toppet med hakket forårsløg og frisk persille. Man kan også anvende spyddet til at lave en dürüm-rulle. Dürüm brødet kan købes i de fleste etniske grønthandlere, eller også kan man nøjes med mexikanske pandekager, der forhandles i næsten alle supermarkeder. Dürüm-rullen anrettes med kødet og grøntsagerne fra spyddet, friske tomater, rucola salat, friske forårsløg, og dressing til. Til sidst rulles dürümrullen om fyldet og er klar til servering. z


30 OPINIONEN DEBAT

06/2012

Vågn op! Dansk lykke er en illusion

Konference om BosnienHercegovina skuffede

S AF INAAM ABOU-KHADR

AF DZENANA SECIC

Statskundskabs-studerende ved Syddansk Universitet

Filosofi-studerende ved Danmark Pædagogiske Universitet

Igen i år indtager vi førstepladsen på podiet, som verdens lykkeligste folk. Men bagsiden af mønten ser anderledes ud. Vores lykke er en illusion, der styres af kræfter, vi er afhængige af. Vi ved det allerede, men vender det blinde øje til, for vi tror ikke det kan ske, at vi mister det privilegium, vi i dag lever under og nyder. Nemlig velfærden. Lad mig starte med en logisk påstand. Hver gang vi vælger at sætte hovedet på puden, og tager et besøg i drømmeland, ender det med, at vi enten står op til virkeligheden, eller aldrig ser den igen. Det er kun et spørgsmål om tid. Og sådan er det også med det, vi i dag mener gør os lykkelige. Lad mig forklare: Måleparameteret for vores lykke hænger i dagens Danmark ikke bare sammen med, hvorvidt vi har et hus snarere om dette hus indeholder det rigtige samtalekøkken. Lykke er ikke bare at have en mobil - det skal være en Iphone. Ikke bare en computer, det skal være en Macbook. Det er blevet så afgørende for os og vores selvværd, hvilke mærker vi går i, om vi spiser økologisk mad, og jeg skal komme efter dig. Ikke nok med det, så søger vi hele tiden mere og mere af det materialistiske. Mister vi noget af de ting, vi ejer, bliver vi ked af det. Det påvirker vores omgivelser, og i sidste ende volder det større smerte end det behøvede. Jeg valgte en lørdag i denne måned at tage til et arrangement på Syddansk Universitet, hvor en ven af 2pac, også kendt under navnet Napoleon, fortalte om sin livshistorie. Hvordan han blev født i en muslimsk familie, opvoksede hos sine kristne bedsteforældre, levede et vildt liv med 2pac og rappen, og senere efter 2pacs død, gennemgik en konvertering til islam i jagten på lykke. På denne yderst solrige lørdag eftermiddag, hvor solen kunne friste til at tage på stranden, sidde på en cafe, eller tage en gåtur og spise is, valgte omkring 450 unge mennesker med forskellige uddannelser, alder og etnicitet, at sidde og lytte til en mand med noget på hjerte. En mand, der havde fået det bedste af hvad den materialistiske verden kunne tilbyde

I påsken 2012 var det 20 år siden, at krigen i Bosnien officielt brød ud. Den sluttede efter tre og et halvt års grusomme lidelser og en stor international indsatshjælp, ikke mindst fra Danmark. Dog er der stadig modsætninger mellem de tre bosniske etniske grupper, som er muslimer, serbere og kroatere, hvilket forhindrer de nødvendige reformer, som er nøglen til bosnisk medlemskab af EU. Derfor arrangerede Europabevægelsen og Bosnisk/Hercegovinsk-Dansk Akademisk Klub (BIHDAK) en konference om BosnienHercegovina, der på symbolsk vis fandt sted den 9. maj 2012 i Fællessalen på Christianborg fra klokken 10 til 16. Konferencens fokus skulle have været på adskillige følsomme spørgsmål omkring situationen i BosnienHercegovina, som eksempelvis: Hvad er baggrunden for de problemer, landet kæmper med? Hvilken indsats ydede Danmark under og efter krigen? Hvilke forudsætninger har Bosnien for at fremme tilnærmelsesprocessen til EU? Hvilken rolle spiller samhandel og samarbejde med virksomheder i EU-landende herunder Danmark? Disse og andre spørgsmål forsøgte talrige oplægsholdere at besvare. Blandt oplægsholderne var Folketingets formand Mogens Lykketoft, forhenværende minister og Venstres EU-ordfører Lykke Friis, forhenværende indenrigsminister Birte Weiss og mange flere fra det danske politiske liv, forsvaret, erhvervslivet samt herboende bosniere, som er aktive i samfundsdebatten omkring Bosnien igennem BIHDAK. Det er godt at holde fokus på BosnienHercegovina, fordi bosnierne har oplevet den mest brutale krig i Europa siden 2. verdenskrig, men at holde sådanne konferencer med alt for mange oplægsholdere med vidt forskellige emner og synsvinkler virker overfladisk og trættende for tilskuerne. Det var besværligt at følge med, da der blev talt om alt muligt fra krigstiden 1992-1995, besættelsen af Sarajevo til nutidens situation i små landsbyer rundt om i Bosnien, bosnisk folkeskole og uddannelsessystemet, had og spændinger mellem de

ham - i millionklassen. Et hus han ikke selv kunne finde rundt i, enhver drengs drømmebil, berømmelse, og you name it! Alligevel gik han rundt med stress, hovedpine, urolige nætter, og endda selvmordstanker. Noget helt essentielt i hans liv manglede: ro! Den ro fandt han i islam - idéen om, at alt hvad der kommer fra Gud er godt, at han altid er med dig; til at guide dig, hjælpe dig, og sørge for at give dig styrke til at klare store og små udfordringer i hverdagen. Det humane menneskesyn, der giver dig al grund til at behandle alle mennesker som brødre og søstre. Det gav ham overskud. Det gjorde, at han forlod rigdommen, donerede det hele til velgørenhed. Og begyndte et simplere liv, uden berømmelsen, blot ham selv, og sit tilfredsstillede sind. Mange steder i den tredje verden ser man, at folk stadig har overskud til at servere mad til deres gæster, til trods for, at de ofte skal give mad til en lang perlerække af børn. Penge kan åbne døre til en masse udviklingsmuligheder og en modernisering af mennesket og samfundet, men må vel aldrig være grundlaget for individers opfattelse af sig selv, deres værd, deres kompetencer, deres medmenneskelighed, og integritet. Fordi penge kommer og går, mens robuste individer, der kan klare modvind, heldigvis er en anden sag. Tværtimod burde lykke bunde i høj grad af selvværd, fred i hjertet, og ro i sindet. Lad os genreflektere – hvad indeholder vores jagt på lykke? z

muslimske, kroatiske og serbiske grupper til et ønskeligt bredt samarbejde mellem Bosnien og Danmark i fremtiden. Konferencen bød ikke på noget nyt. Der var masser af gentagelser og allerede kendte floskler, om behov for udvikling, vækst, tolerance etc. Alle oplægsholdere var enige om, at der er massive problemer i Bosnien-Hercegovina, såvel politiske som økonomiske, men de kom ikke med en løsning udover at berette, at det er meget vigtigt for landet at komme med i EU og NATO. Hvornår og hvordan det vil ske, kunne oplægsholderne ikke komme nærmere på. z

Grundloven – who cares? AF NATASHA AL-HARIRI Formand for Ny-dansk Ungdomsråd. Når du læser dette har vi lige passeret Grundlovsdag. For os i Ny-Dansk Ungdomsråd er det ikke bare en fridag, men en helt særlig dag. Vi havde derfor valgt at videreføre traditionen om at afholde Nudansk Grundlovsdag. En tradition om at fejre Danmark og dens Grundlov. Grundlovsdagen er en af de få begivenheder, der fejres i Danmark, som faktisk er dansk. Mange af de begivenheder, vi fejrer, har vi taget til os fra forskellige steder i verden. Fastelavn, jul, Halloween, Valentins Dag og Taksigelses Dag, for bare at nævne nogle få. Grundlovsdagen er derimod en dag for danskerne, en dag hvor vi har muligheden for at fejre Danmark og danske værdier med hinanden.

Det sidste års tid har med det Arabiske Forår sat en masse ting i perspektiv for os trygge danskere. Vi har set og læst om børn, unge, mænd og kvinder, der har kæmpet for deres rettigheder – nogle har endda måttet lade livet i deres kamp. De har kæmpet for retten til ytringsfriheden, religionsfriheden og forsamlingsfriheden. Rettigheder, som i alt for

mange arabiske lande ikke er sikrede for folket, men hvor folket nu gør sit for at kræve deres ret. Mine forældre stammer selv fra lande, hvor disse rettigheder nærmest var ikke-eksisterende og hvor overgreb og chikane var hverdag. For en kvinde som mig, der er opvokset i et land som Danmark, forarges jeg dybt, når jeg hører deres fortællinger, læser nyheder i avisen om hvad, der foregår i de arabiske lande, og senest om massakren i Syrien. Alle disse rettigheder har vi i Danmark. Vi har ytringsfriheden, vi har religionsfriheden og vi har forsamlingsfriheden – alt sammen i kraft af Grundloven. Hver enkelt borger i Danmark er beskyttet af disse rettigheder, og krænkes de, så er der uafhængige domstole, nævn og menneskerettighedsforkæmpere, der vil kæmpe for din ret. Alt for ofte glemmer vi, hvor privilegerede

mennesker, vi er. Vi unge mennesker i Danmark har alle muligheder vi kunne drømme om, og alligevel brokker vi os over tilværelsen. Vi burde åbne øjnene op for hvad Danmark tilbyder os, tage imod det og værne om det. Vi skal kæmpe for demokratiets eksistens, ved at stemme til valg, gøre brug af vores rettigheder og samtidig yde vores pligter i samfundet. Grundlovsdag er et symbol på vores rettigheder, som vi syntes, det var vigtigt at fejre igen i år. Der er dog én ting, som er vigtigere end at fejre Grundloven, nemlig at bruge de muligheder og friheder, den giver. Lad os sammen bruge vores frihed til at forandre Danmark og verden til et endnu bedre sted. z


GODE RÅD

06/2012

Juridisk brevkasse I Opinionens juridiske brevkasse kan du som læser få svar på de spørgsmål, du måtte have, vedrørende regler og lovgivning. Du kan sende dine spørgsmål til jura@opinionen.dk. Alle spørgsmål bliver besvaret af Arbab Perveez eller Qasir Bashir fra Q&A Advokater indenfor 48 timer. Et af de spørgsmål, vi modtager bliver bragt i den næste udgivelse af Opinionen.

Månedens spørgsmål: Kære Arbab og Qasir, Jeg er blevet opsagt fra mit arbejde, hvor jeg har været ansat som receptionist i 3 år. Hvor lang opsigelse har jeg? Får jeg karantæne fra A-kassen, hvis opsigelsen er begrundet i samarbejdsproblemer mellem mig og chefen? Venlig hilsen, Hasan

Svar: Kære Hasan, Først og fremmest tak for dit spørgsmål. Når du er ansat i en receptioniststilling, er du ansat som funktionær. Som funktionæransat er det funktionærlovens regler, der finder anvendelse i forbindelse med din opsigelse. Efter funktionærloven er dit opsigelsesvarsel 4 måneder til fratrædelse ved udgangen af en måned, når du på op-

VALBY

sigelsestidspunktet har været ansat i 3 år. Skyldes opsigelsen samarbejdsproblemer, er der risiko for, at din A-kasse vil anse dig som værende årsag til din ledighed. Det vil medføre en karantæne, som betyder, at du i 3 uger ikke kan få dagpenge. Hvis du er uenig i, at opsigelsen skyldes samarbejdsproblemer på grund af dine forhold, er det vigtigt, at du protesterer over for opsigelsen i forhold til din arbejdsgiver, ligesom du gør A-kassen opmærksom på det, så du undgår karantæne. I forbindelse med protesten over for opsigelsen bør du kontakte din fagforening, som bør hjælpe dig med at få afdækket begrundelsen for opsigelsen. Viser begrundelsen for opsigelsen – samarbejdsproblemer – i det væsentligste ikke at være din skyld, kan opsigelsen meget vel være usaglig. Det betyder, at du kan gøre krav på godtgørelse for usaglig opsigelse på indtil 3 måneders løn. En sådan godtgørelse vil være fradragsberettiget for de første ca. 8.000 kr., ligesom den ikke vil blive modregnet i dine dagpenge. Endelig vil det forhold, at opsigelsen ikke skyldes dine forhold, forbedre dine chancer hos en ny arbejdsgiver. Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Giver svaret anledning til yderligere spørgsmål eller kommentarer, er vi naturligvis til rådighed på jura@opinionen.dk. Venlig hilsen, Arbab Perveez

ÆDELMETAL

guld • sølv • brillanter Valby Langgade 44b 2500 Valby • Tlf. 36 16 12 13

OPINIONEN 31

Nye regler giver øget tryghed til boligkøbere Fra 1. maj 2012 blev det lettere for huskøbere at sikre sig mod ubehagelige overraskelser i drømmehuset. Folketinget har indført nye krav til indholdet i tilstandsrapporten og har udvidet kravene til standarddækningen på ejerskifteforsikringen. AF FATMA YANDIM, ADVOKAT VED ADVODAN I NÆSTVED Nye regler betyder, at tilstandsrapporten fremover skal indeholde en beskrivelse af hustypen med særligt fokus på bl.a. alder og stand. Det giver køber et større indblik i husets – og særligt tagets – restlevetid, og hvad køber kan forvente af et ”normalt” hus på samme alder. Samtidig skal rapporten inkludere en gennemgang af husets el- og VVS-installationer. De nye informationer giver boligkøbere et mere realistisk billede af skader og skavanker på det hus, de overvejer at købe, og det vil give dem en større tryghed. Boligkøbere tror ofte, at tilstandsrapporten giver indblik i samtlige mangler og skader på huset. Det er dog ikke tilfældet. Tilstandsrapporten beskriver kun det, som ligger ud over, hvad der kan forventes af et hus af lignende type og alder. Med de nye krav bliver det lettere for købere at vurdere husets tilstand. Udvidet forsikring De nye regler betyder også udvidede krav til ejerskifteforsikringen, som fremover skal dække fugtskader og ulovlige el- og VVS-installationer. Disse dækninger skulle tidligere tilkøbes i en udvidet forsikring. Samtidig dækker ejerskifteforsikringen fremover skader, som viser sig fra det tidspunkt, hvor tilstandsrapporten er udarbejdet, og indtil køber overtager huset. Huskøberne risikerer ikke i samme grad som tidligere at komme i klemme mellem sæl-

Fakta om de nye regler: Tilstandsrapporten skal fremover indeholde en generel beskrivelse af hustypen, så køber får et større indblik i husets restlevetid, og hvad køber kan forvente af et ”normalt” hus på samme alder. Tilstandsrapporten skal indeholde en gennemgang af husets el- og VVS-installationer. Det skal fremgå af tilstandsrapporten, om der er konstateret fugt i huset – og i så fald i hvilken grad. Denne regel træder dog først i kraft på et senere tidspunkt. Fremover skal ejerskifteforsikringen udvides til også at omfatte fugtskader, ulovlige el- og VVS-installationer. Det betyder, at prisen på forsikringen stiger. Sælgere, som allerede har fået lavet en tilstandsrapport, skal have udarbejdet tillæg til disse. De nye regler trådte i kraft 1. maj 2012. geren af huset og forsikringsselskabet, hvis der er tvivl om, hvorvidt de konstaterede mangler er opstået efter, at tilstandsrapporten er udarbejdet. Det eneste minus er, at prisen på forsikringen stiger, fordi den skal dække mere. Men mange boligkøbere vælger i dag alligevel den udvidede forsikring, fordi de ønsker den ekstra sikkerhed. z

HØRECENTER audiovox.dk audiovox.dk

GULD OG SØLV KØBES Guld, sølv, platin og palladium. Smykker, guldog sølvmønter, tandguld, barrer, bestik m.m. Guldkursen sætter i øjeblikket nye rekorder.

Kan du ikke komme til os – kommer vi til dig! Skal du have nye høreapparaterr, kommer vi gerne hjem til dig og ordner alt

ATIS! papirarbejdet til kommunen – GRA Mulighed for gratis høreapparat efter offentligt tilskud – uden ventetid. Få garanti og fri tilpasning i 4 år på alle høreapparater tilpasset i ét af vores hørecentre.

Vi vejer og giver kontant afregning efter friske dagskurser ud fra London Spot så kig forbi Valby Langgade 44 B og få et tilbud!

Vi leverer og tilpasser alle typer af høreapparater og mærker. Kig ind eller ring og få mere information:

3940 1050 Østerbro Øst erbro Hørecenter Hørecenter - Ndr. Ndr. Frihavnsgade Frihavnsgade 49 - 2100 København København Ø

Husk at medbringe gyldig billed-ID samt sygesikringskort. Du skal endvidere være fyldt 18 år for at kunne sælge ædelmetaller i Danmark.

Frederiksberg Hørecenter Ørsteds Vej 1879 Fr.berg Fr ederiksberg Hør ecenter - H.C. Ørst eds V ej 50 C, 1. sal - 1 879 Fr .berg C

Åbningstider: Mandag - torsdag 10.30-17.30 Fredag 10.30-18 • Lørdag 10-13

Herlev Hørecenter Herlev Hovedgade Herlev Herle v Hør ecenter - Herle v Ho vedgade 138 E - 2730 Herle v Greve Hørecenter Gr eve Hør ecenter - Over Over Bølgen 2A, 1. sal - 2670 Greve Greve


Tonsvis af taletid til hele verden med Tellio!

Tyrkiet: Ubegrænset fri tale til fastnet + 4 timers fri tale til mobil

K U 229 kr N ./md Minds

tpris i 6

mdr: 1 423,-

.

Pakistan: 8 timers fri tale til mobil og fastnet Libanon: 4 timers fri tale til mobil og fastnet Irak: 4 timers fri tale til mobil og fastnet Kroatien: Ubegrænset fri tale til fastnet + 4 timers fri tale til mobil Iran : 4 timers fri tale til mobil og fastnet Indien: Ubegrænset fri tale til fastnet + 4 timers fri tale til mobil

Serbien: 2 timers fri tale til mobil og fastnet Bosnien-Hercegovina: 2 timers fri tale til mobil og fastnet

Tyskland: Ubegrænset fri tale til fastnet + 4 timers fri tale til mobil Storbritannien: Ubegrænset fri tale til fastnet + 4 timers fri tale til mobil

Med Tellio World All Inclusive får du over 27 timers fri tale til hele verden! Skift til Tellio idag og spar penge hver eneste måned! Slå til nu og bestil på www.tellio.dk eller på tlf. 70807025

Juni 2012  

Læs i juni-udgivelsen om Dansk Folkepartis fødsel, et interview med Outlandish, om Grundlovsfejringer og om Syrien-konflikten, hvor vores ud...

Advertisement