Issuu on Google+

SAMFUND SAMFUND

Jihadfrivillige bør rehabiliteres

WWW.OPINIONEN.DK

Dokumentar-instruktør Nasib Farah mener samfundet skubber ansvaret for radikaliserede unge fra sig. De skal føle, at de har noget værdifuldt at miste. s.3/

KULTUR KULTUR

Nye boller på suppen

DIT TVÆRKULTURELLE MAGASIN

Dansk Folkepartis første borgmester i København, Carl Christian Ebbesen, ser sig selv som en »værdi-borgmester«, der kæmper for ligebehandling. s.17/

#24 - ÅRGANG 4 - JANUAR 2014 KR. 30,00

Mod alle odds? Tema om »Rollemodellen« og om hvorfor din succes ikke kun er din egen skyld.

s.8/

Mød superrollemodellen Soulaima Gourani og hør hvorfor hun holder mest af at være på Nørrebro. s.4/


2 OPINIONEN SAMFUND

01/2014

»Halal«

LEDER

Hvem har brug for rollemodeller?

SARA SCHRØDER KAAS sk@opinionen.dk

Vi har alle brug for rollemodeller. Nogen, vi kan spejle os i. Nogen, der har fundet en vej, vi kunne tænke os at betræde. Nogen, der spiller en rolle, vi kan bruge som model for vores liv. Nu er det sådan med modeller, at de sjældent passer fuldstændigt til os, der skal bruge dem. Og det er der heller ikke nogen rollemodeller, der gør. Idéen med rollemodeller har nok heller aldrig været, at vi skal kopiere deres valg og handlinger fuldstændigt. Men man kan jo lade sig inspirere. Og endnu bedre – man kan sørge for altid at handle, som om man selv var en rollemodel for andre. Spørgsmålet et tværkulturelt magasin må spørge er så, om man har mere brug for rollemodeller, hvis man er dansker med flerkulturel baggrund? Måske. Det har man i hvert fald i både det offentlige og i mange organisationer i en del år ment var tilfældet. Rollemodelkorps har været et hyppigt anvendt værktøj, når problematikker knyttet til indvandring har været i søgelyset. Og uden tvivl har rollemodeller en vigtig rolle at spille for især børn og unge, der skal leve et liv, der på mange måder er meget radikalt anderledes end deres forældres. Her kan det være vigtigt at se, at andre med flerkulturel baggrund har trådt ad stier, der har ledt et nogenlunde fornuftigt sted hen. Jeg vil dog påstå, at det især er resten af danskerne, der har brug for flere rollemodeller med flerkulturel baggrund. Den brede danske befolkning har brug for at se, at veje, der går på kryds og tværs af grænser, kan føre til succes. En person med flerkulturel baggrund kan nemmere vise, at man kan skabe synteser og hybrider ved at trække på »måder at gøre tingene på«, som kommer vidt forskellige steder fra. Der er en tendens i tiden til at hylde »danske grundværdier« og det »nordiske«. Og fred være med det. Men vi kan nemt glemme, at vores »grundværdier« og vores »nordiskhed« faktisk er opstået i møder med resten af verden, ved at bryde grænser for vores formåen og ved at gå ad nye stier. Det kan folk som Soulaima Gourani eller Ayan Mouhoumed hjælpe alle i Danmark med at huske. Mød dem begge på Opinionens sider, når vi i denne måned tager pulsen på begrebet »rollemodellen«, vender det på hovedet og ser, hvor det bevæger sig hen. God læselyst.

Dette arabiske ord har som kun få andre skabt overskrifter igen og igen. Den forgange sommer bragte atter halalkødet i krydsild, da den såkaldte »frikadellekrig« blev skudt igang. Diskussionen om hvorvidt børn i danske daginstitutioner skulle have serveret halalslagtet kød eller ej, blev en lang og sej debat, som af nogle blev kategoriseret som et af de rigtigt vigtige slag i den danske værdikamp. Hvor »halal« for mange er et ord, som henviser til almindelige religiøse påbud, kan det for andre være et udtryk for unødvendige forbud, manglende dyrevelfærd, og endda også noget »udansk«. Selvom »halal« i sin oprindelige forstand bredt beskriver, hvad der er tilladt under islamisk lov – med hensyn til for eksempel påklædning, tale og manerer - er det dog mest i forbindelse med mad og slagtemetoder, at vi i Danmark kender ordet. Halalmærkater viser nemlig hvilke pakker med lam, okse eller fjerkræ, der er blevet slagtet i overensstemmelse med muslimsk tradition, og som man som muslim trygt kan tage med hjem fra supermarkedets køledisk.

Det er dog ikke kun kød, men også mange andre dagligvarer, der sælges som »halal« - som for eksempel tandpasta og sodavand. Vigtigt er det især at varerne hverken må indeholde bestanddele fra svin eller alkohol, for så er de ikke længere »halal«, men »haram« ifølge islam. Som tiden er gået og begrebet »halal« er blevet alment kendt, er ordet også blevet brugt i andre - mere spøjse sammenhænge. For eksempel opstod i år 2000 begrebet »halalhippie«, som blev brugt om mennesker, som blev set som ukritisk tolerante over for indvandrerkulturer. Begge begreber er nu så alment udbredte, at de er at finde i den danske retskrivningsordbog. Imens man så overvejer, hvorledes halalslagtet kød skal indgå i en dansk sammenhæng, om mærkning skal være lovpligtigt, om børn i landets daginstitutioner kun skal have serveret halalslagtet kød, om alle danske slagtere skal slagte på halal-manér, og hvad meningen egentlig er med den såkaldte »frikadellekrig«, kan man jo fint stille sig i kø foran en af de utallige halalslagtere landet over. Hvis man da gider at vente så længe! For ifølge halalslagterne selv, er kødet nu så populært - også blandt ikke-muslimer - at det skaber kø langt ud på gaden.

Jeg vil dog påstå, at det især er resten af danskerne, der har brug for flere rollemodeller med flerkulturel baggrund.

Midt i »Frikadellekrigen« anno 2013 stod halal-mærket, der er en certificering foretaget af The Islamic Cultural Center of Scandinavia.

Få mere ud af Opinionen Opinionen er meget mere end et magasin med et tværkulturelt twist. Opinionen er også et nyhedsbrev og en facebook-side, der holder dig ajour med nye web-artikler og tværkulturelle events i hele landet. Men Opinionen er mest af alt et fællesskab, hvor vi sammen skaber nye visioner for Danmarks samtid og fremtid. Det betyder alverden for os, at du er med. 8

Jens Stensgaard Jakobsen

17

unge nske ere i r til da interven e pelleetretæt pådetat føle s mer til n ap e ned vær k har Syriemar gør, at gere at rejs

øjde børneh ng i nye en rvirriCek ics rfoÖzl masfest kellige em lturen Kuitike og pyja blik i fors Ayse ind Pol og om oristisk anden. børnebnt og hum me om hin fi er et rs fordom kulture

FN, rt. At Dan uden om danske bor orekspe Syrien for unge erer en terr legitimt rigen, vurd borgerk

ANG 3

#23 - ÅRG

3 ER 201

0

KR. 30,0

- DECEMB

jul r også e d l o mer h Musli ASIN

ELLE MAG

RKULTUR

DIT TVÆ

N.DK

PINIONE

WWW.O

men limer, r tte e mus erend lys og po eaften Jul de praktis ani er står der røi hjemmet. r. Side 18 n Gh e ed gave Familiember mån på bordenrnene får i dece estjerner d, og bø jul med familien an spiser

ypten tionen Kvinder i Eg revolu Tema: gen ,af færre I skyg erfald lende ng lige ov

r«? du af Lideriske smerte »etn du helt

Udgiver Moving Media ApS Direktør Vedat Oğuz

Chefredaktør Kamil Subasi

Journalist Nasrin Billie

Ansvarshavende redaktør Jens Stensgaard Jakobsen jsj@opinionen.dk

Øvrig redaktion Ditte Meinhardt Eskildsen, Sophie Anna Bang Jacobsen, Sara Schrøder Kaas og Sefa Ünsal.

t gør »Etniske Nej, de ikke. ig sikkerter« er nemldt smerten anerken vel ikke ose. Allige g af diagn s den i flænere med bruger, når danskrund læge ndrerbagg nske va ind res i det daem. vurdendlingssyst fessor beha æge og pronn Overl n Sodema kritik af Morte en massiv e 3 retter standen. Sid læge

Volde eder og ma. Det er rettigh i medierne ptiske fokus ne for egy en sætter vilkåreer. Opinion g mellem kvind på ligestillin n tre år fokus e i Egypten. Tema om kønnen olutione n side 10-12 pte efter rev er i Egy kvind

ap for itetnsrAli Sufire, ere Minætor : Rapp ge kan hø res

folket

Portr r for, at un med de rappe ikke er alene per for, at de . Og han raphøre om tanker fundet kan res at samritetsdanske elser. mino mer og føl proble Side 4-5

Layout Tayfur Öztürk

Debat debat@opinionen.dk Abonnementspris Årsabonnement: kr. 250. Udkommer månedligt, dog ikke i juli.

Annoncer Multifabrikken Telefon: 41 14 74 35 kontakt@multifabrikken.dk Hasan Yildirim Telefon: 71 51 43 85 annoncer@opinionen.dk

Kontakt Holsbjergvej 41 B 2620 Albertslund Telefon: 70 20 69 70 Fax: 70 20 69 71 kontakt@opinionen.dk

Info ISSN-nr: 2245-2028 CVR-nr: 25065557 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681 Tryk OTM Avistryk Ikast


SAMFUND

01/2014

OPINIONEN 3

NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk Radikalisering udgør både en sikkerhedsmæssig og en social problemstilling i det danske samfund, og for at kunne håndtere denne problemstilling, er der brug for mange forskellige aktører. Det mener dansk-somalieren Nasib Farah. - Forældrene, pårørende og lokalmiljøerne har et stort ansvar og en kæmpe rolle at spille, men oftest griber myndighederne kun ind i de tilfælde, hvor de unge vurderes som en terrortrussel for den danske stat, mener Nasib Farah. Han uddyber:   - De unges radikalisering er kædet meget snævert sammen med terrorisme, men som jeg ser det, så handler det også om, at mange af de unge ikke føler, de har noget at miste. De søger spænding og anerkendelse og mangler totalt opbakning og støtte hjemmefra.  Til marts 2014 får Nasib Farahs dokumentarfilm om blandt andet unge dansk-somalieres deltagelse i den somaliske, militante gruppe al-Shabaab, premiere i Danmark. I dokumentaren, der er produceret af Made in Copenhagen, følger Nasib Farah en gruppe radikaliserede unge fra flere lande i Europa over en længere periode.  Omsorgssvigtede unge mænd For effektivt at kunne imødegå denne tendens, savner Nasib et skærpet fokus på anti- og afradikaliseringsindsatser, der kan afhjælpe etniske minoritetsunge mistrivsel i det danske samfund.   - De radikaliserede er typisk omsorgssvigtede unge mænd, som higer efter fællesskab og anerkendelse, og som ser en mulighed for måske at opnå dette ved at deltage i al-Shabaabs væbnede kamp mod regimet, forklarer Nasib Farah.   Ifølge dansk-somalieren, er det de fordomme og myter, der eksisterer mellem etniske minoritetsmiljøer og andre danskere, der danner grobund for radikalisering og mistrivsel. Som et eksempel nævner han mistænkeliggørelsen af danske muslimer i forbindelse med Muhammedtegningerne. - På trods af, at Danmark er et lille land i europæisk sammenhæng, så er der påfaldende mange danske statsborgere, der bliver tiltrukket af ekstremisme. Det er tale om unge mænd, som har svært ved at lykkes andre steder, og som mangler stærke autoriteter eller rollemodeller, der kan tage ansvar, vejlede og støtte dem. Forældrene - især fædrene - er alt for ofte fraværende i disse miljøer, og det er blandt andet her roden til problemet ligger, påpeger han. »Snævert fokus på danske interesser«  Nasib mener, at samfundet skubber ansvaret for de radikaliserede unge fra sig.  - Det forekommer mig, at der er et snævert fokus på danske interesser. Myndighederne interesserer for det sikkerhedsmæssige: om de radikaliserede returnerer fra kampzoner med intention om at udføre et terroranslag i Danmark. Det er som om, at de er ligeglade med det faktum, at når de unge vender tilbage fra kampzoner,

En af de unge fra Nasib Farahs dokumentar om dansk-somaliske jihadister poserer foran kameraet. Filmen har premiere i Danmark i marts 2014. Foto: Nasrin Billie

»Jihadister har store sociale problemer« 

Jihad-frivillige bør rehabiliteres i det danske samfund frem for udelukkende at blive vurderet ud fra deres intention om at udføre et terroranslag. Det mener dokumentarinstruktør Nasib Farah, der er på vej med en film om den militante gruppe al-Shabaabs store tiltrækning på unge dansk-somaliere.  - Tilliden til systemet kan ligge på et meget lille sted både hos forældre og de unge, og mange føler afmagt, når de ikke får den tilstrækkelige hjælp fra myndighederne, fortæller han.   »Ikke min rolle at spotte kriminalitet« 

Radikalisering udgør også en social problemstilling i det danske samfund, men det glemmer myndighederne, mener filminstruktør Nasib Farah. Foto: Nasrin Billie så har de været udsat for meget ubehagelige oplevelser, der er med til at invalidere deres tilværelse, siger han og fortsætter: - De unge har brug for at blive rehabiliteret i samfundet. Det nytter ikke noget at tro, at så længe de har anvendt vold mod udlændinge, så er der ikke sket nogen skade. Det er vigtigt, at der tages initiativ til afradikaliseringsindsatser i lokalmiljøerne, der hvor de unge bor og færdes, og der hvor folk kender dem. Mobiliseringen af forældre er noget af de allervigtigste, og de unge skal introduceres for og tage del i alternative fællesskaber såsom uddannelsesinsitutioner og arbejdspladser, lyder det fra Nasib.  Lille tillid til systemet Ifølge Nasib ville myndighederne være bedre rustet til afradikalisering, hvis de lokale, kommunale initiativer

byggede på mere borgerinddragelse og vidensudveksling.  - Det ville være en stor fordel, hvis gadebetjente og også SSP-folk havde mere viden om islam og muslimsk levevis. Så kunne de bedre modargumentere og vejlede de unge, siger han. En del af løsningen ligger også i, at de muslimske miljøer selv tager ansvar.  - Det er blandt andet i moskeerne, at de unge rekruttereres til jihad. De danske imamer bør spille en aktiv rolle i at bekæmpe radikalisering, fastslår Nasib. Det er også nødvendigt at arbejde med at styrke forældres autoritet, mener dansk-somalieren. Mange somaliske forældre ved ikke, ifølge Nasib, hvor man går hen med sine bekymringer, og det er også et stort problem, når flertallet i f.eks. et boligområde tier stille og undlader at tage ansvar.

Da Opinionen møder Nasib kigger han videooptagelser fra den kommende dokumentarfilm igennem. Han viser et klip, hvor en 19-årig dansk-somalier fra Mjølnerparken fortæller om sin rejse til Somalia, og om hvorfor han kæmper med al-Shabaab. I et andet klip hører man hans fars fortvivlede opkald til Somalia. Han bønfalder manden i

røret om at give hans søn beskeden: »Kom hjem. Din familie har brug for dig«. Filmen har taget fire år at lave, og i løbet af den tid har Nasib mødt 10-15 jihad-frivillige, der er rejst til Somalia. Nogle af dem holder han stadig kontakt med over facebook.  - Det er ikke min opgave at spotte eller rapportere kriminalitet. Min opgave er at fortælle de unge menneskers historie. Forhåbentlig vil det kunne sætte gang i noget eftertanke og refleksion om, hvorvidt vi har tilstrækkelige redskaber til at håndtere situationen, eller om der er behov for yderligere initiativer i den danske indsats mod radikalisering, slutter Nasib. 

Hvorfor en patentdomstol? Hvad taler for og imod en EU-patentdomstol? Introduktion af NOTAT-redaktør Michael B. Lauritsen og debat med Nikolaj Villumsen (Enh) og Jakob Ellemann-Jensen (V) Aarhus og chefkonsulent i DI Lars Holm Nielsen Kbh. Onsdag 5. februar kl. 17.00 - 18.30 Hovedbiblioteket, Store sal, Møllegade 1, Aarhus C Torsdag 6. februar kl. 17.00 - 18.30 Kulturstaldene, Halmtorvet 13C, København V Deltagelse: 50 kr., 20 kr. for studerende. . TILMELD DIG PÅ Tlf. 70 26 36 66

DEO

www.deo.dk

EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst


4 OPINIONEN SAMFUND

01/2014

»Du kan nå præcis lige så langt du vil« Den succesfulde iværksætter Soulaima Gourani beskriver sig selv som en rebel. Det rebelske, sammen med en god portion selvsikkerhed, har på trods af modgang og nederlag, gjort hende til det, hun er i dag– nemlig en verdenskvinde. Men selvom hun har hele verden som sin arbejdsplads, er det stadig på Nørrebro, hun holder til.

SARA SCHRØDER KAAS sk@opinionen.dk Selvom Soulaima Gourani kun er 38 år gammel, har hun allerede formået at opbygge en succesfuld rådgivningsvirksomhed, som nyder stor respekt i dansk erhvervsliv. Og nåja - så er hun i øvrigt udnævnt af World Economic Forum som én af verdens 192 globale ledertalenter i 2012, som skal varetage opgaven som idéskaber og »fremtids-former« i ledelsesforummet Young Global Leaders. Soulaima fortæller, at hun finder sin styrke i at arbejde med mange nationaliteter, i mange lande, på flere sprog og på tværs af kulturer. Det er dog stadig Nørrebro, hvor hun bor og arbejder, der er omdrejningspunktet for hendes liv. Det er her, hun bliver mest accepteret som den, hun er. Men hvem er Soulaima Gourani? Hvad driver en dansk-marokkansk pige fra Nørrebro mod internationele forretningsaftaler og global ledelse?  Soulaima er først og sidst iværksætter. Og arbejdet som iværksætter er ikke bare et erhverv, men en livsnerve, som karrierekvinden både lever og ånder for: - Jeg er så hårdtarbejdende, at folk ryster på hovedet af det. Jeg arbejder alt for meget, vil nogen mene, men i min verden er jeg bare nødt til at arbejde ekstra hårdt og det er blandt andet derfor, jeg er nået så langt. I samtalen med Soulaima fornemmer man en næsten ubeskrivelig energi, og en kvinde, der virkeligt har ordet i sin magt. Det er muligvis derfor, hun i dag kan kalde sig en højst succesfuld foredragsholder, forfatter samt virksomhedsrådgiver. Drivkraften er stor, og selvom hun har opnået meget allerede stopper drømmene ikke der, for hun vil gerne opnå endnu mere indflydelse: - Mit højeste ønske for fremtiden er at komme til at sidde som højest placeret i en verdensorganisation. Helst i en institution, som har magt og

Soulaima Gourani ville ikke vide hvor ellers i Danmark hun skulle bo. Derfor har hun både virksomhed og bopæl på Nørrebro. Her føler hun, at hun møder mindst racisme og smålighed.

Jeg er lige så fascineret af at sidde og læse korancitater i Abu Dhabi, som jeg er ved at gå til gudstjeneste juleaften med mine børn. Jeg kan begge dele, og det er der i virkeligheden mange, der ikke kan forstå. Soulaima Gourani indflydelse på de helt grundlæggende ting - nemlig den måde, vi lever vores liv på. Det betyder rigtigt meget for mig at kunne være med til at ændre dagsordenen for dem, som er dårligst stillet. Soulaima forklarer, at hun gerne

ser målet opnået inden hun fylder 55, men er samtidig klar over, at det bliver meget hårdt arbejde. På trods af at Soulaima i dag har opnået mange af sine drømme, lå forudsætningerne for, at hun skulle blive en succesfuld karriekvinde dog ikke altid i kortene. »Jeg ventede bare på at få min frihed« Soulaima fortæller, at hun havde en hård barndom hvor hun følte sig anderledes, ikke-inkluderet og ikke god nok. Og det på trods af at hendes forældre, en marokkansk far og en dansk mor, valgte kun at lære hende dansk og ikke arabisk. Grunden var, at de ikke ville have, at hun talte dansk med accent - og af den grund skulle føle sig fremmedgjort. Det er dog et valg, der ærgrer hende nu: - I dag smerter det jo mit hjerte, at vide den pris, jeg har betalt for det. I dag lider jeg jo under, at jeg ikke kan tale med min egen familie. Med det sagt, så har det jo givet mig en vanvittig god platform, fordi det har gjort mit liv i Danmark lettere, at jeg har talt det danske sprog flydende. Soulaima forklarer også, at barndommen med en meget autoritær far og en tilbagetrukket mor var præget af forbud, og det var skyld i mange voldsomme kampe derhjemme, som hun ikke så i samme grad hos sine danske veninder: - Vi råbte, skreg og sloges min

far og jeg, godt hjulpet på vej af vores arabiske temperament, og min selvstændighed. Og det morsomme er jo, at de hele min barndom har syntes, at det var sjovt, at jeg var så selvstændig og havde kant. Men da jeg blev teenager, syntes mine forældre lige pludselig ikke at det var sjovt længere. Jeg ventede bare på at få min frihed. Så derfor flyttede jeg hjemmefra, da jeg var blot 13 år gammel. Men selvom temperamentet bunder i hendes arabiske arv, og har voldt hende problemer det meste af hendes ungdom, forklarer hun hvordan det selv samme temperament, som hun stadigvæk kæmper med, er blevet vendt til en styrke i hendes arbejdsliv: - Det er virkelig udansk at have så voldsomt et temperament. I Danmark skal man jo kunne styre sig og man må endelig ikke lade følelserne komme til udtryk. Men jeg er meget følsom og temperamentsfuld, det kommer mig til gode i mit job på foredragsscenen og når jeg arbejder rundt omkring i verden. Fx i Latinamerika elsker de jo, at jeg har temperament. Så man kan sige, at alt det, der har været en byrde for mig i Danmark, har vist sig at være en kæmpe fordel i udlandet. Mere verdensborger nu end nogensinde før I kraft af at være både dansk og marokkansk, have en mørklødet

hud, men tale flydende dansk, kan Soulaima godt sætte sig ind i hvordan det føles at være fremmed i sit eget land. Hun beskriver, at hun sommetider føler sig hjemløs uden at høre til nogen steder. Så selvom man har en succesfuld virksomhed i Danmark, og mænger sig med toppen af dansk erhvervsliv er det ikke ensbetydende med, at man skal forblive boende i andedammen: - Jeg betragter Danmark som et land, hvor jeg bor og mine børn vokser op, men jeg tænker hele tiden internationalt. Så når jeg tager til Jordan, Saudi-Arabien eller Mexico og arbejder, så spørger de som regel aldrig, hvor jeg kommer fra. Jeg skal ikke forsvare min religion, min nationalitet eller mit ståsted. Jeg bliver bare accepteret. Derfor mener Soulaima også, at hun er blevet mere verdensborger, end hun nogensinde har været. Hun fremhæver, at det også er derfor hun og hendes mand har valgt at sende deres søn i en international skole. På den måde danner deres søn relationer på tværs af nationaliteter, og forhåbentligt modvirker det, at han bliver snæversynet. For det mener Soulaima, er en af de ting, der frustrerer hende mest ved at bo i Danmark og kan være årsag til, at hun søger uden for landets grænser: - Hver dag står jeg op, og tænker »nu flytter vi, nu er det nok!« For på den ene side synes jeg, at danskerne


SAMFUND

01/2014

Jeg prædiker tolerance, mangfoldighed og ligeværd. Om det er i radioen, fjernsynet eller den næste bog, der kommer ud, så fortæller jeg vildt meget om det her. Jeg bønfalder jo nærmest folk om at holde op med at være så forudindtagede og dømmende Soulaima Gourani er forfærdelig smålige, racistiske og nationalistiske, men på den anden side så elsker jeg jo også danskerne – for det er jo halvdelen af mig. Så jeg har en indre konflikt stort set hver dag, hvor jeg bliver nødt til at spørge mig selv: skal jeg blive eller skal jeg rejse? Indtil hun rejser næste gang er Soulaima bosiddende på Nørrebro i København med sin mand og to børn - hun ville ikke vide hvor ellers hun skulle bosætte sig i landet, for det er her hun føler, at hun bliver mest accepteret, som hun er. Hun er opvokset i provinsen, men har siden boet i nogle af Europas største byer og har derfor fået endnu mere udlængsel til steder, hvor man ikke i lige så høj grad er intolerant. Prædiker tolerance Ifølge Soulaima kan man ikke bare sidde stiltiende og se samfundet gå i forfald, det er et fælles ansvar. Derfor gør hun en aktiv indsats for

at bekæmpe de ting, hun synes er forkert: - Jeg prædiker tolerance, mangfoldighed og ligeværd. Om det er i radioen, fjernsynet eller den næste bog, der kommer ud, så fortæller jeg vildt meget om det her. Jeg bønfalder jo nærmest folk om at holde op med at være så forudindtagede og dømmende. Selvom Soulaima føler sig splittet imellem at være dansk og bo i Danmark og være international og bo i udlandet, så er det også denne splittelse, som er blevet til en styrke. Hun forklarer, at det er en gave at have ben placeret i begge lejre - det gør nemlig, at hun kan være en brobygger mellem kulturer og religioner: - Når jeg er i Saudi-Arabien, og sidder tilsløret og ryger vandpibe på en café, så føler jeg mig ligeså hjemme der, som jeg gør, når jeg er på Roskilde Festival. Uagtet om jeg er i den ene kultur eller den anden, føler jeg mig hjemme. Jeg er lige så fascineret af at sidde og læse korancitater i Abu Dhabi, som jeg er ved at gå til gudstjeneste juleaften med mine børn. Jeg kan begge dele, og det er der i virkeligheden mange, der ikke kan forstå.

OPINIONEN 5

Hun er allerede en succesfuld karrierekvinde, men drømmer om endnu mere indflydelse. Soulaima Gourani er hårdtarbejdene, energisk og for mange en rollemodel. er jeg per definition rollemodellen for hvad kvinder, og etniske kvinder især, kan opnå i deres liv. Ifølge Soulaima er der langt flere, end man lige skulle tro, som kan identificere sig med hendes baggrund. Mennesker som har ambitionerne, men ikke nødvendigvis forud-

sætningerne for at nå langt. - Måske har man ikke de bedste karakterer eller kommer fra den dygtigste eller mest omsorgsfulde kernefamilie. Der er mange, der har en forestilling om hvad der skal til for at nå langt i livet. Det er sådan noget med gode karakterer, og man skal helst ikke have nogle traumer i sit

Stemplet som »rollemodel« Ikke underligt betragter mange Soulaima Gourani som en rollemodel for især kvinder med anden etnisk baggrund, men også for kvinder generelt, der vil til tops i deres karriere. Men dette mærkat er ikke noget, hun lægger megen vægt på: - Jeg tænker ikke over, at jeg skal leve op til noget og jeg betragter bestemt ikke mig selv som rollemodel – at jeg er blevet det, og omtales sådan, tror jeg handler om, at jeg har brudt en norm. Jeg har gjort noget, som rigtig mange drømmer om, men som de ikke umiddelbart havde troet kunne ske. Lige så snart du er den første til at gøre noget så bliver man ofte en rollemodel. Det behøver ikke betyde at jeg er den bedste, men man husker næsten altid den første, så det vil sige, at i rigtig mange situationer

HF-STUDENT

Vi ses!

OM TO ÅR? Orienteringsaften for dig

HF er det rigtige valg for den modne og målrettede elev, som efter folkeskolen har været i 10. klasse, på efterskole, har arbejdet eller har været i gang med en anden uddannelse. HF-kurserne i Region Hovedstaden inviterer dig til orienteringsaften: Kom og find ud af om vores mange tilbud matcher dine ønsker og forventninger.

MASTER i

globalisering og integration F OR SK N I NG SBASE R ET

E F T E RU DDA N N E L SE

Den globale landsby Mere end nogensinde før er verden blevet til et sammenhængende hele og begrebet ”Den globale landsby” er en af de kendte karakteristikker. Andelen af borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund stiger og det giver nye udfordringer. Masteruddannelsen i globalisering og integration giver et teoretisk fundament, så du kan håndtere udfordringerne professionelt. Migration Et vigtigt aspekt af globaliseringsfænomenet er migration. Aldrig før i historien har så mange frivilligt eller tvunget af ydre omstændigheder bevæget sig rundt i verden. De fleste migrationsbevægelser hænger sammen med ønsket om at forbedre de økonomiske forhold for sig selv og familien, men fortsat er der millioner af mennesker, som forlader deres hjemland på grund af frygt for forfølgelse. Forholdet mellem globaliserings- og migrationsbevægelser er et hovedelement i masteruddannelsen. Integration Den anden byggesten i masteruddannelsen er integration, som er valgt fordi det skal signalere, at uddannelsen skal forholde sig til den internationale såvel som danske politiske virkelighed i et integrationsperspektiv og i dette perspektiv diskutere forholdet mellem globalisering og lokalisering, global og national kultur, demokrati og politisk kultur, herunder multikulturalismens udfordringer.

Sted Syddansk Universitet Campusvej 55, 5230 Odense M. Studiestart September 2014 Ansøgningsfrist 1. juli 2014 Varighed 2 år på deltid Pris kr. 7.500 pr. semester kr. 30.000 for hele uddannelsen Yderligere information Læs mere på ➜ www.sdu.dk/masterglobalisering Kontakt ❚ Emil Bisp Petersen tlf. 65 50 21 05 ebp@sdu.dk ❚ Studieleder Peter Seeberg, tlf. 65 50 21 76, seeberg@sdu.dk

Du behøver ikke tilmelde dig – bare mød op. Husk ansøgningsfrist 15. marts

www.hf2kbh.dk

Frederiksberg HF-kursus Mandag d. 20. januar kl. 19.30 Sønderjyllands Allé 2, 2000 Frb. www.frberg-hf.dk

VUC Amager Onsdag d. 29. januar kl. 19.00 Sneserevej 10, 2770 Kastrup www.vucha.dk

Herlev Gymnasium og HF Tirsdag d. 21. januar kl. 19.30 Højsletten 39, 2730 Herlev www.herlev-gym.dk

VUC Hvidovre Torsdag d. 30. januar kl. 19.00 Aamarksvej 1, 2650 Hvidovre www.vucha.dk

HF & VUC Nordsjælland/Hillerød Tirsdag d. 21. januar kl. 19.00 Milnersvej 40, 3400 Hillerød www.vucns.dk

Københavns VUC Torsdag d. 30. januar kl. 19.00 Vognmagergade 8, 1120 København K www.kvuc.dk

HF & VUC Nordsjælland/Helsingør Onsdag d. 22. januar kl. 19.00 Gurrevej 90, 3000 Helsingør www.vucns.dk

HF-Centret Efterslægten Mandag d. 3. februar kl. 19.30 Hyrdevangen 62, 2400 København NV www.hfc.dk

Københavns åbne Gymnasium Mandag d. 27. januar kl. 19.30 Sjælør Boulevard 133, 2500 Valby www.kg.dk

Gentofte HF Tirsdag d. 4. februar kl. 19.30 Dahlénsstræde 5, 2820 Gentofte www.ghf.dk

Hvidovre Gymnasium & HF Tirsdag d. 28. januar kl. 19.30 Blytækkerporten 2, 2650 Hvidovre www.hvidovregymnasium.dk

Tårnby Gymnasium & HF Tirsdag d. 4. februar kl. 19.30 Tejn Allé 5, 2770 Kastrup www.tgy.dk

Det frie Gymnasium Onsdag d. 29. januar kl. 19.30 Møllegade 26, 2200 København N www.detfri.dk

Vestegnen HF & VUC Onsdag d. 5. februar kl. 19.00 Gymnasievej 10, 2620 Albertslund www.vestegnenhfvuc.dk


6 OPINIONEN SAMFUND

01/2014

DITTE M. ESKILDSEN dme@opinionen.dk SOPHIE JACOBSEN sj@opinionen.dk Fortiden er til at få øje på, hvis man rejser til Jomfruøerne i det caribiske hav lige øst for Puerto Rico. Disse tre små øer, St. Thomas, St. Jan og St. Croix, udgjorde i over 200 år den danske tropekoloni Dansk Vestindien, som engang forsynede Danmark med kaffe, tobak og sukker i overflod. Siden 1917 har øerne dog tilhørt USA. I de største af byerne, der fortsat bærer royale danske navne som Charlotte Amalie og Christiansted, ligger de gamle militærforte og den store bolig for den danske guvernør. Men det er ikke kun bygninger og bynavne, som bevidner fortiden: Omkring 66% af øernes samlede befolkning på ca. 106.000 individer er sorte eller såkaldte »afro-caribbeans«, og en del af disse er direkte efterkommere af de slaver, som danske skibe bragte hertil fra Guldkysten i det nuværende Ghana i 1600- og 1700-tallet. Øerne er i dag både økonomisk og socialt udfordrede, idet ca. en tredjedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og ifølge en del af de lokale skal årsagen til disse problemer findes helt tilbage i kolonitiden. For dem ville en form for erstatning eller blot en undskyldning fra deres tidligere koloniherre, Danmark, gøre en stor forskel. Truer med sultestrejke og FN-domstol En af de mest ihærdige fortalere for at modtage en officiel undskyldning er formanden for den lokale NGO-organisation ACCRA (African-Caribbean Reperations and Resettlement Alliance), Shelley Moorhead. Senest i oktober sidste år førte han en kampagne rettet mod de lokale myndigheder, som efter hans mening ikke er ihærdige nok i forsøget på at presse Danmark til at undskylde for fortidens ugerninger. Under sloganet »Keep calm and seek reparations« og med mottoer som »De Jongh knows we need repair, but like Denmark he don’t care«, blev der henvist til den lokale guvernørs manglende initiativ på området, og samtidig annoncerede Moorhead en sultestrejke for at kickstarte debatten. De lokale myndigheder så sig derfor nødsaget til at invitere organisationen til forhandlingsmøder, og fik dermed afblæst sultestrejken. Disse møder står stadig på, men har endnu ikke resulteret i noget konkret. Til gengæld er krav om erstatning til øerne blevet rejst fra anden side i mellemtiden. Den særlige erstatningskomité CCRC (Caribbean Community Reparations Comission) føjede midt i december Danmark til listen over europæiske lande, der bør betale for vores fortidige udnyttelse af slaverne. Komitéen har gjort det klart, at de er klar til at gå til FN-domstolen med deres krav på øgruppens vegne. En undskyldning er usandsynligt

Afrikanske kullempere aflæsser et skib fra New York på den danske tropekoloni St. Thomas. Foto: M/S Museet for Søfart

Bør Danmark undskylde sin fortid?  For 166 år siden blev de afrikanske slaver på de danske koloniøer i Caribien sat fri og slaveriet endeligt afskaffet. Den dag i dag kæmper deres efterkommere fortsat for at få en officiel undskyldning fra den danske stat, men møder ikke megen politisk opbakning. Sådan ser man ikke på det hos Enhedslisten. Som det eneste parti i Folketinget mener de, at en officiel undskyldning fra myndighed til myndighed ville kunne gavne: - Jeg tror, at det ville være godt i forhold til at få klinket skårene sammen efter en brutal og voldsom slavehandel og slavedrift, siger Nikolaj Villumsen, som er partiets udenrigsordfører og fortsætter: - Jeg ser det som en vigtig ting i forhold til at erkende, at slavehandel var forkert fra det officielle Danmarks side. Og jeg tror, det kunne være godt i forhold til at fremme den kulturelle udveksling mellem Danmark og de tidligere Vestindiske Øer. Dog afviser Nikolaj Villumsen, at nogen form for økonomisk erstatning bør følge med en undskyldning med henvisning til øernes politiske og økonomiske tilhørsforhold til USA.

herhjemme uden, at det er udmundet i hverken en undskyldning eller en bredere folkelig debat om emnet. Ifølge historiker ved Københavns Universitet Niklas Thode Jensen, hvis speciale er dansk kolonialisme, skyldes begge dele det store tidsspænd mellem dengang og nu: - Ud fra et historisk synspunkt giver det ikke nogen mening at undskylde for noget, der er sket for så lang tid siden. Der var en helt anden moral dengang, fortæller Niklas Thode Jensen og tilføjer, at en undskyldning også af diplomatiske og juridiske årsager vil blive svær at få igennem. Dog mener han, at man sagtens kunne gå mere aktivt ind i debatten fra politikernes side: - Vi kan jo godt diskutere det her, og måske få meldt tydeligere ud, at vi vedkender os historien, og at den er beklagelig. Men det er jo en politisk vurdering, om det er opportunt at gøre, og om emnet har politisk slagkraft eller ej, forklarer Niklas Thode Jensen.

Herhjemme vækker erstatningskravet dog ingen genklang hos politikerne, og kravet om en officiel undskyldning møder overvejende modstand. Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, kalder det direkte for en »absurd tanke« at gå ind og undskylde for fortidige begivenheder som denne. Sidst i november rejste han sagen i Folketinget, og fik ved den lejlighed regeringens bekræftelse på, at man fra officiel dansk side ingen planer har om at sende en undskyldning over Atlanten. Det glæder udenrigsordføreren, der slet ikke kan se nogen mening med de lokale organisationers krav: - Det er ulogisk at nogle generationer, som aldrig har holdt slaver skal give en undskyldning til nogle generationer, som aldrig har været slaver siger Søren Espersen og uddyber: - At slavehandel var modbydeligt, det er Diskussionen langt fra ny alle jo fuldstændigt enige om, men det er en Undskyldte udlevering af jødiske flygtninge fuldstændig absurd tanke at skulle undskylde Danmarks rolle som kolonimagt i Caribien for noget, man ikke har gjort. Jeg kan slet ikke se har været genstand for politisk diskussion genDanmark har tidligere undskyldt for hinogle argumenter for det! nem mange år både blandt øernes befolkning og storiske handlinger. Det skete for eksempel i

2005, da daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V) gik ud og undskyldte for udleveringen af 21 tyske, jødiske flygtninge til Nazityskland i årene 1940-42. For Søren Espersen er den afgørende forskel mellem dette og kolonitiden, at sidstnævnte skete for meget længere tid siden, og at situationerne derfor ikke kan sammenlignes. - For hvor stopper det så egentlig? Skal vi så også til at undskylde over for svenskerne? Spørger han retorisk. Nikolaj Villumsen ser derimod netop Fogh Rasmussens undskyldning, som et eksempel på, at vi både kan og bør tage stilling til fortidens misgerninger og, at hverken generationsskifte eller historisk ændrede menneskesyn skal stå i vejen for at erkende fortidens fejltrin: - I 30’erne var det meget udbredt ikke at bryde sig om jøder og mene, at de ikke hørte til i Europa. Det mener jeg ikke undskylder de forfærdelige ting, der overgik jøderne, ligesom jeg heller ikke mener, at der er en undskyldning for den brutale slavehandel, som har skabt dybe sår i Afrika, og er en af de største forbrydelser menneskeheden har begået, slår Nikolaj Villumsen fast. Ifølge Niklas Thode Jensen kan forskellen mellem de to historiske begivenheder kun delvist forklares ud fra et tidsmæssigt perspektiv. Det handler også om en politisk vurdering af den folkelige interesse, forklarer han: - Dette spørgsmål om slaverne har bare ikke samme politiske slagkraft, som begivenheder der har med 2. verdenskrig at gøre. Det er fordi, det er længere tid siden, og dermed er situationen anderledes. Hvad angår slaverne er der ikke politiske point at vinde.


OPINIONEN 7

SAMFUND

Byggeriet af Amalienborg, der blev påbegyndt i 1748, blev bl.a finanseret med midler fra kolonihandlen. Foto: Colourbox

Danmark som kolonimagt Det danske kolonieventyr i Caribien startede med landgangen på St. Thomas i 1672. Herefter blev St. Jan og St. Croix en del af den danske koloni i henholdsvis 1718 og 1733. Særligt sukkerproduktionen på den største af øerne, Sankt Croix, fik enorm økonomisk betydning for Danmark frem til slutningen af 1700-tallet. Det var udelukkende slaver, der holdt produktionen kørende. De blev fragtet til øerne i danske skibe, der sejlede i fast rutefart mellem Afrika, Caribien og Danmark med skiftevis slaver, kaffe, tobak og sukker samt handelsvarer og proviant. Omkring år 1800 begyndte britiske besiddelser at presse sukkerpriserne og den danske indtjening dalede kraftigt. Samtidig blæste nye ideologiske vinde over Europa: Oplysningstidens idéer om frihed og rettigheder for det enkelte menneske

pegede frem mod et opgør med slaveriet. Da man i Danmark ønskede at give øernes plantageejere god tid til at tilpasse de ændringer, der uvægerligt måtte komme, vedtog man allerede i 1792 i »Forordning om Negerhandel« et forbud mod slavehandel, som skulle træde i kraft fra 1803. Danmark blev således det første land til at indføre et sådan forbud – englænderne fulgte efter i 1807 – men i de sidste ti år mellem lovens vedtagelse og dens ikrafttræden intensiveredes den danske slavehandel betydeligt for at dække fremtidige tab. Brugen af slaver på plantagerne blev først forbudt i 1848, hvorefter arbejderne blev en slags daglejere på samme vis som i Danmark. Dette førte yderligere til dalende rentabilitet, og i sidste ende til frasalget af øerne til USA i 1917 for 25 millioner dollars.

Har du lyst til at blive frivillig i Røde Kors Herberg og gøre en forskel for hjemløse kvinder? På Herberget vil dit fokus være at møde kvinder der er berørt af deres nuværende livssituation. Du vil møde mange forskellige kvinder der alle har forskellige problemstillinger. Vores kvinder har brug for din omsorg og lyst til at lytte til dem, dit væsentligste arbejde bliver, at hygge om og med dem.

• Du møder andre frivillige som er med til at gøre en forskel • Temadage, P-møder, udflugter, sommer og julefest VI FORVENTER: • At du er moden og ansvarlig • Er tålmodig af natur • Er struktureret og har overskud i hverdagen

“ “

Personligt giver det en masse. I en så travl verden vi lever i, er det rart at kunne stoppe op og give sig tid til andre end én selv Frivillig

Man møder en masse andre spændende kvinder som også er frivillige, som giver en indsigt i andre ting end dem man lige foretager sig til daglig Frivillig

• Et spændende og alsidigt job som frivillig med kvinder

VI KAN TILBYDE:

• Madlavning • Et stort hjerte og lyst til at hjælpe andre • At du kan rumme forskellighed og ser det som en udfordring.

Har du lyst til at blive frivillig, så ring og hør nærmere. Kontakt Lene på tlf: 4278 8857

efterlægten


8 OPINIONEN TEMA: ROLLEMODELLEN

Det gode eksempels (af)magt

01/2014

Forbilledlige rollemodeller. Har vi brug for dem til at vise os vejen eller giver de os bare dårlig samvittighed over vores egen mangel på succes? Foto: Colourbox

Brugen af rollemodeller med anden etnisk baggrund end dansk er et populært værktøj i integrations- og inklusionsindsatsen. Problemet med rollemodelsarbejdet er bare, at fremhævelsen af personer, der har »klaret den mod alle odds« udstiller alle andre fra samme gruppe, som nogen, der sagtens kunne »klare den« hvis de bare selv gad. Problemer og mangel på succes bliver udelukkende minoritetsgruppers egen skyld. Rollemodelsbegrebet trænger derfor til at blive udviklet. Fokus skal i højere grad være på de fællesskaber, der har skabt rollemodellernes succes, mener inklusionsforsker. NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk De er at finde på informationsfoldere, på uddannelsesinstitutioners websites og i fagblade: folk med minoritetsbaggrund, der er lykkedes med at starte på en uddannelse, finde en praktikplads eller et fast arbejde. Unge såvel som voksne figurerer som rollemodeller for andre etniske minoriteter, og det altovervejende budskab synes at være: »Se, jeg har klaret den mod alle odds, det kan du også«. Eksperter og myndigheder er enige om, at brugen af rollemodeller er et vigtigt værktøj i integrationsindsatsen, men diskussion om rollemodellernes »rolle« har rykket sig de seneste år. Det mener inklusionsforsker Ulla Højmark Jensen fra Aalborg Universitet, der i en årrække har beskæftiget sig med etniske minoriteters høje frafald på erhvervsuddannelserne. - Det er lidt som med Obama-effekten. At der er en sort præsident i USA kan på den ene side bruges til at bane vejen for andre, men det kan også lige så let vendes til, at dem, der ikke klarer

Det er lidt som med Obama-effekten. At der er en sort præsident i USA kan på den ene side bruges til at bane vejen for andre, men det kan også lige så let vendes til, at dem, der ikke klarer sig i systemet selv er ude om det. Ulla Højmark Jensen, inklusionsforsker 

sig i systemet selv er ude om det, vurderer Ulla Højmark Jensen.  Man får derved placeret ansvaret og skylden hos den enkelte, der ikke kan klare sig, vurderer Ulla Højmark Jensen: - Hvis der fx er en tømrer, der kommer ud og holder et oplæg for tømrerelever og fortæller at: »Selvom jeg har anden etnicitet, så fik jeg en praktikplads, og jeg er lykkedes med det, jeg laver«. Hvilket signal sender det til de etniske minoritetsunge, for hvem det ikke er lykkedes at finde en praktikplads, og som ikke lykkes med det, de laver? Hvis skyld er det? Det kan kun være deres egen skyld, fordi nu har de lige hørt en fortælle, at bare man tror på det, og bare man virkelig vil, så skal det nok lykkes. Rollemodelsbegrebet har brug for stereotyper Ifølge Ulla Højmark Jensen har den individ-fokuserede tilgang i rollemodelsarbejdet det med at se på fejl og mangler hos en særlig gruppe og fremhæve dem, der ikke har (så mange) fejl og mangler: 

- Etniske minoritetsunge er lige så forskellige som alle andre, men oplever ofte at blive udsat for stereotyper. Fx stereotypen om den etniske minoritetsdreng, der er umotiveret og laver ballade. Så selvom den enkelte etniske minoritetsung klarer sig fint på sin uddannelse eller på arbejdsmarkedet, kan de opleve, at der er forbehold og andre forventninger til dem. Det kan være krænkende for den enkelte og opfattes som dybt uretfærdigt, fortæller hun.  Derfor er der også en pointe i at fortælle de gode historier og dermed skabe grobund for mere nuancerede opfattelser af de etniske minoritetsunge. Men det i sig selv fjerner ikke problemet med, at nogle grupper af etniske minoritetsunge faktisk føler sig umotiverede, har store sociale problemer og får sig rodet ud i at lave ballade, påpeger inklusionsforskeren.   Flyt fokus til fællesskabet Ulla Højmark Jensen opfordrer til, at man i rollemodelsarbejdet flytter fokus fra individet til de fællesskaber, individet er en del af.

Det vil gøre, at den enkelte også kan se sig selv som et produkt af de rammer, der er omkring dem, og dermed ikke oplever at sidde tilbage med hele ansvaret for fx ikke at kunne få en praktikplads. - Hvis målet med rollemodellerne er at fortælle ‘den gode historie’, så er det jo helt fint. Men det kan man jo også gøre på andre måder, fx ved at arbejde bevidst med lærebogsmateriale, som skal repræsentere flere kulturer, fx som reklamebranchen gør for tiden – der er oftere og oftere folk med forskellige etniske baggrunde med i reklamer. Det kan også være ved at gøre arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner til ’rollemodeller’ – altså fremhæve de organisationer, der har en særlig politik på området og har gode resultater med det, fastslår inklusionsforskeren.  Inklusionsforskerens kritik af rollemodelsbegrebet har - til dels - slået igennem i det offentliges brug af rollemodelkorps. Mette Gram fra projektet »Brug for alle unge«, der ligger under Social-, Børne- og Integrationsministeriet, kan godt genkende behovet for også at


TEMA: ROLLEMODELLEN

01/2014

Jeg kender rigtig mange unge med anden etnisk baggrund, der klarer sig fint på deres uddannelse eller på arbejdsmarkedet i det danske samfund, men jeg oplever også, at de har svært ved at gøre sig gældende i den offentlige debat.

- »Brug for alle unge« har også de senere år fået et skærpet fokus på de fællesskaber og netværk, som har hjulpet rollemodellerne med at bryde barrierer. Dog er det også vigtigt at holde fast i rollemodellernes personlige beretninger for, at de unge kan relatere sig til det budskab, som vi vil ud med. Intentionen er ikke bare at holde et foredrag, men at inddrage tilhørerne i en dialog. Det sætter forhåbentlig gang i nogle refleksioner hos tilhørerne, som de kan handle på efterfølgende, forklarer Mette Gram om udviklingen i metoden bag rollemodelsarbejdet. Fra »rollemodelkorps« til »dialogkorps« Denne dialogbaserede tilgang er noget, man arbejder målrettet med i ministeriets sidste nye kampagne, »Et spørgsmål om ære«, der skal forebygge og modvirke social kontrol. Målet er at oplyse unge om deres rettigheder til at træffe egne valg - fx i forhold til ægtefælle og kæreste. Kampagnen indeholder dels indsatser på sociale medier, dialogmøder for unge samt apps til smartphones, hvor udsatte unge kan få råd og vejledning. Ditte Wenzel Pedersen, chefkonsulent i Social-, Børne-

Hvis der fx er en tømrer, der kommer ud og holder et oplæg for tømrerelever og fortæller at: »Selvom jeg har anden etnicitet, så fik jeg en praktikplads, og jeg er lykkedes med det, jeg laver«. Hvilket signal sender det til de etniske minoritetsunge, for hvem det ikke er lykkedes at finde en praktikplads, og som ikke lykkes med det, de laver? Hvis skyld er det?

Ayan Mouhoumed, chefredaktør for onlinemagasinet Ethniqa

og Integrationsministeriet, fortæller: - Vores dialogkorps deler typisk ikke personlige beretninger, men benytter sig af fiktive cases på skrift, når de holder dialogmøder med unge og deres forældre. Hensigten er ikke at sige, hvad der er rigtigt og forkert at gøre, men at bidrage til eftertanke og refleksion. Fx var der en mor, der efter et dialogmøde om unges oplevelser af at blive presset af forældre til at vælge en bestemt uddannelse, bemærkede: »Er det mon sådan, min datter har det? Det håber jeg virkelig ikke«. Hvis vi kan gøre det, så er meget vundet, påpeger Ditte Wenzel Pedersen.    Rollemodeller mangler gennemslagskraft Chefredaktør for onlinemagasinet Ethniqa, Ayan Mouhoumed, mener, at udfordringen for rollemodelsarbejdet ligger et helt andet sted. Der findes på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt mange rollemodeller ude i samfundet, der kan vise unge et godt eksempel. De mangler bare gennemslagskraft:  - Jeg kender rigtig mange unge med anden etnisk baggrund, der klarer sig fint på deres uddannelse eller på arbejdsmarkedet i det danske samfund, men jeg oplever også, at de har svært ved at gøre sig gældende i den offentlige debat. På trods af, at mange er utilfredse med de negative, stereotype fremstillinger i medierne og i den offentlige

Ulla Højmark Jensen, inklusionsforsker 

HF

-student

om

to år?

Du er velkom m Bare m en. ød op. Vi ses!

Orienteringsaften

mandag 3. februar, kl. 19:30 Hyrdevangen 62 2400 København NV Tlf. 3396 4000

Bus: 5A, 13, 67, 68, 250S & 350S

– på Efterslægten

hfc.dk

OPINIONEN 9 debat, er det meget få blandt de etniske minoritetsunge, der aktivt tager del i debatten, konstaterer Ayan Mouhoumed, der studerer tv- og medietilrettelæggelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I rollen som chefredaktør for onlinemagasinet Ethniqa, der henvender sig til unge minoritetskvinder, er hun optaget af at nuancere debatten om etniske minoriteter. Senest er magasinets klumme om social kontrol i det somaliske miljø i Danmark blevet genpubliceret i Politiken, og hun håber herved, at hun selv som rollemodel viser, at det nytter at deltage i debatten. Ifølge inklusionsforskeren Ulla Højmark Jensen er en af årsagerne til, at mange andre ressourcestærke personer med anden etnisk baggrund end dansk vælger at trække sig fra den offentlige debat, at de ikke ønsker yderligere fokus på deres etnicitet: - Mens jeg lavede nogle af mine studier, fik min søn stjålet sin mobiltelefon, og på politistationen møder jeg en etnisk minoritetsstrisser. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være at spørge ind til hans baggrund, og han var bare sådan: »Åh, jeg gider ikke at snakke om det. Jeg bliver hele tiden hevet ud som præmieperker til alt muligt«. Han havde sådan lyst til bare at være ligesom alle andre. »Lad nu være med at se på min farve, bare kig på det arbejde, jeg laver«, husker Ulla Højmark Jensen.  

UDSALG! Spar over 2.000 kr. . 20 kr

Alle stel i butikken for 20 kr.

20 %

Extra rabat på alle glas typer, på vor i forvejen meget lave priser.

2

1

for

Fx 2 briller med glidende overgang inkl. titaniumstel Fra 980 kr. Vi har glidende overgang i 4 kategorier Tilbud gælder til 25. januar

OPTIK

ÅRHUS - Klostertorvet 6, LYNGBY - Lyngby Hovedgade 19c, ODENSE - Fisketorvet 5, HILLERØD - Slagerupgade 2, RANDERS - Rådhustorvet 6, ROSKILDE - Hersegade 1A, SILKEBORG - Vestergade 35, FREDERIKSBERG - Falkoner Allé 47,

8613 6008 4587 1078 6613 7135 4828 7899 4466 6008 4632 4800 8681 0102 3810 1468

www.optikhuset.dk


10 OPINIONEN TEMA: ROLLEMODELLEN

01/2014

Rollemodel i unåde

Den garvede integrationskonsulent og kampsportstræner Khalid Alsubeihi korrumperer de sårbare unge fra udsatte boligområder på Nørrebro, som han modtager offentlige støttekroner for at hjælpe. Det mener Københavns Kommune, der nu har lukket pengekassen i. Selv mener Alsubeihi, at der er tale om en personlig hetz. Hvornår er en rollemodel gået over stregen? NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk 48-årige Khalid Alsubeihi træder ud på gaden i den københavnske bydel, Nørrebro, en regnful morgen i december. Inden han når at tage to skridt, standser han op for at hilse på en forbipasserede. Fire skridt til og det samme gentager sig. Der udveksles håndtryk, og brede smil afløses snart af latter.  - Jeg har boet hele mit voksenliv på Nørrebro, fortæller Khalid Alsubeihi og fortsætter: - 30 år helt præcist, og størstedelen af dem har jeg haft min gang på gaden sammen med etniske minoritetsunge i rollen som gadeplansmedarbejder, frivillig kampsportstræner og nu som åndelig vejleder. De unge kalder mig »amu« - onkel på arabisk fortæller Khalid Alsubeihi stolt om sit mangeårige frivillige, sociale arbejde. Et arbejde, der i 2001 udmundede i en egentlig forening; Nørrebronx, og som sidenhen har høstet mange priser, senest Københavns Kommunes mangfoldighedspris til kickboxingklubben Nørrebronx Ladies.  Har udspillet sin rolle Opinionen mødes med Khalid Alsubeihi i de lokaler, der tidligere fungerede som Nørrebronxs værested og lektiecafé. Indtil for få måneder siden modtog foreningen, som Khalid Alsubeihi har været med til at starte, kommunale bevillinger på 1,4 millioner om året for dens arbejde med at holde børn og unges væk fra gaden og kriminalitet. Nu er computerne og sofarækkerne skiftet ud med tøjstativer med genbrugstøj, hvis salgsindtægter er reserveret til syriske flygtninge som en del af foreningen Viomis’ aktiviteter. Viomis står for Viden om Islam og ledes i det daglige også af Khalid Alsubeihi.  Københavns Kommunes boycut af foreningen Nørrebronx hænger nøje sammen med Khalids dobbeltrolle som leder af de to foreninger. I sin egenskab som leder af Viomis er han blevet kritiseret for at invitere imamer med rabiate holdninger til Danmark og for sin offentlige støtte til personer, der udtaler sig fjendtligt om den vestlige verden. Dermed har Alsubeihi håndteret sin rolle som rollemodel på Nørrebro på en rigtig uhensigtsmæssig måde, mener Pia Allerslev, tidligere kulturog fritidsborgmester i Københavns Kommune: - Jeg har det sådan, at hvis en person, hvis allervigtigste opgave er at være en rollemodel eller et forbillede for unge drenge, hylder en mand som blandt andet har opfordret til drab på den danske statsminister, så er man for mig at se ikke værdig til at modtage så meget som én øre

»Ha! Jeg er ingen rollemodel. Jeg er en gammel mand, der snart bliver arbejdsløs«, udbryder 48-årige Khalid Alsubeihi som svar til spørgsmålet om, hvorvidt han er en rollemodel. Foto: Nasrin Billie

Så kan det være meget fint, det der i øvrigt foregår i Nørrebronx, men hvis man ikke som rollemodel er bevidst om, hvor stor effekt de ord, man bruger, har, så er man ikke berettiget til at få et ekstraordinært tilskud på over en million kroner. Pia Allerslev, tidl. Kulturog Fritidsborgmester i København

i offentlig støtte. Så kan det være meget fint, det der i øvrigt foregår i Nørrebronx, men hvis man ikke som rollemodel er bevidst om, hvor stor effekt de ord, man bruger, har, så er man ikke berettiget til at få et ekstraordinært tilskud på over en million kroner, siger Pia Allerslev om boycuttet.  »Der er en gruppe unge, vi ikke kan nå med sport« Khalid Alsubeihi holder fast på, at han har ret til ytre sig, som han vil. Han stiftede i 2008 foreningen Viomis, fordi han oplevede et udtalt behov hos de etniske minoritetsunge, der ikke kunne dækkes med sportsaktiviteter og lektiecafé alene.  - Der er en gruppe unge, som vi ikke kan nå med sportsaktiviteter. De kæmper med store sociale problemer og lider under at blive stemplet som kriminelle. Og når de så ikke kan finde fritidsjob, ender de med at hænge ud på gaden, hvor de er udsatte for at blive rekrutteret af enten kriminelle bander eller ekstremistiske islamiske grupper - Hizb ut-Tahrir eller salafisterne. Vi vil ikke have, at vores unge bliver kriminelle eller ekstremister. Formålet med Viomis er at støtte de unges identitet som muslimer. Vi vil gerne vise dem, at det er muligt at være muslim og borger i det danske samfund, forklarer Khalid.  Han fastholder, at han på ingen måde har opfordret til had mod Vesten. Tværtimod, så er selve Viomis’ eksistensgrundlag at modarbejde antidemokratiske holdninger og

social isolation.  - Viomis er egentlig bare en fortsættelse af Nørrebronxs arbejde med at holde unge væk fra gaden og kriminalitet. Det gør vi ved at skabe et socialt fællesskab, der bygger på traditionel islamisk lærdom. Du skal tænke på, at unge i dag ikke er særlig informerede om deres religiøse baggrund. Der eksisterer en masse fordomme og uvidenhed om Islam. Vi vil gerne give de unge adgang til den rige kultur og de gode traditioner, islam bygger på. Det giver dem en ballast, sådan at de kan tage ansvar for sig selv og for samfundet, forklarer Khalid om sit projekt.   Usikker fremtid Flere kritikere af Khalid Alsubeihi og Nørrebronx peger også på en uretmæssig omgang med offentlige midler, som en væsentlig årsag til, hvorfor støtten blev trukket tilbage. Nørrebronx indberettede forkerte medlemstal og aktivitetstimer, og opfyldte dermed ikke de krav, der stilles for at få op mod 300.000 kroner i folkeoplysningsstøtte fra Københavns kultur- og fritidsforvaltning. Budgetrodet og interne samarbejdsvanskeligheder har fået flere fremtrædende, frivillige kræfter til at trække sig ud, blandt andet fra kickboxingklubben Nørrebronx Ladies. Det ærgrer Khalid: - Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke har forstand på regnskaber, og det har heller ikke været mit ansvar som koordinator at holde regnskab. Derudover vil jeg påpege, at Nørre-

bronx selv gjorde opmærksom på fejlen, da vi opdagede den, så det er ikke fordi, at vi bevidst har villet vildlede kommunen. Og når vi har indberettet et for højt medlemstal til kommunen, så hænger det sammen med, at selvom vi har rigtig mange, der støtter op om Nørrebronx og som deltager i vores aktiviteter, så er det de færreste, der er villige til at lade sig registrere og betale kontingent. Det er der bare ikke tradition for blandt de etniske minoritetsunge, forklarer han om fejlen.   Alt i alt mener Khalid, at han har varetaget arbejdet som koordinator på en tilstrækkelig måde, omend de omtalte sager har medført alvorlige konsekvenser for Nørrebronxs videre drift.  - Jeg føler mig udsat for en personlig hetz fra blandt andet Pia Allerslev og andre politikere i borgerrepræsentationen. Det betyder, at jeg må trække mig tilbage, og at jeg mister min indtægt. Samtidig skal det siges, at selvom jeg har været glad for min løn, så har penge aldrig været drivkraften. Min drivkraft har været at hjælpe unge ved at bekræfte dem i, at de er gode nok, som de er. Kampsport og gode forbilleder, såsom profeten Mohamed og den afdøde imam Abu Laban, har hjulpet mig, da jeg som ung kom til Danmark fra en palæstinensk flygtningelejr i Jordan, og det vil jeg blive ved med at give videre til de unge på Nørrebro, slutter rollemodellen, der faldt i unåde hos politikerne på Københavns Rådhus. 


TEMA: ROLLEMODELLEN

OPINIONEN 11

BLIV  STUDENT  I  TRYGGE  RAMMER

Du  vil  få:  

•  Tyrkisk  som  2.  fremmedsprog

 

•  Relevante  studieture

       

•  Lektiecafe  på  skolen •  Personlig  coaching

•  Engagerede  lærere •  Fritidsaktiviteter

Orienteringsaften Tirsdag  den  21.  januar  2014 Kl.  19  -­‐  21

Ring  til  os  på  39183919  og  få  en  aftale om  at  besøge  os  i  skoletiden. Københavns  Private  Gymnasium Rønnegade  5  -­‐  2100  København Telefon  39  18  39  19  -­‐  info@kpgym.dk  -­‐  www.kpgym.dk


12 OPINIONEN TEMA: ROLLEMODELLEN

01/2014

Rollemodeller mod kriminalitet Dansk-somaliere ligger højt i kriminalitets-statistikken. Det skyldes til dels, at somalierne mangler gode rollemodeller, mener en dansk-somalisk kommunalpolitiker. Han ser gerne, at myndighederne aktivt rekrutterer somaliere som brobyggere mellem systemet og dansk-somaliere.  NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk Nye tal fra Justitsministeriet viser, at somaliere i Danmark er mere kriminelle end både etniske danskere og indvandrere fra andre lande. Sidste år blev personer med somalisk statsborgerskab dømt for at overtræde straffeloven næsten 10 gange så ofte som folk med dansk statsborgerskab, når man tager højde for, hvor store befolkningsgrupperne er. Tendensen ærgrer socialdemokratisk byrådsmedlem i Rødovre og formand for Foreningshuset Højnæsvej, dansk-somalieren Ahmed Dhaqane. Han peger blandt andet på kulturforskelle og somaliernes korte historie i Danmark som en del af forklaringen: - Somalierne er den nyeste flygtningegruppe og kommer fra en meget brutal borgerkrig, der har stået på i årtier. Og samtidig har somalierne i Danmark ikke som eksempelvis tyrkere og pakistanere nogle succesfulde forbilleder, der måske har været her i tre generationer, at se op til, forklarer 43-årige Ahmed Dhaqane, der selv flygtede fra borgerkrigen i 1995 .  Ikke kun imamer som rollemodeller Ifølge Ahmed Dhaqane, der har dagligt kontakt med flere hundrede somaliere i foreningshuset, er den høje kriminalitet et problem, som man er meget opmærksomme på i det somaliske miljø. Problemerne skyldes fortrinsvis manglende integration. - Mange forældre føler afmagt, fordi de ikke kan opdrage deres børn på samme måde, som de selv er opdraget - med streng disciplin og autoritet. Samfundet; skoler, ung-

Selvom du er opvokset i Danmark, så kan dit netværk være klanbaseret og dermed ekskluderende. Det er grunden til, at når der er én, der tager initiativ til et projekt, så vil der altid være nogen, der har behov for at rakke det ned. Ahmed Dhaqane, foreningsformand og politiker domsklubber, spiller simpelthen en større rolle i børnenes opdragelse i det danske samfund. De socialt belastede unge mangler et medspil fra myndighederne, og forældrene får ikke tilstrækkelig hjælp fra myndighederne, nævner han som nogle af årsagerne.  Ahmed Dhaqane savner, at myndighederne gør mere for at ansætte personer med somalisk baggrund, som kender kulturen. Det gælder både ude i de kommunale forvaltninger og på politistationerne. - Der er mange uddannede somaliere, og hvis de fik mulighed for at udfylde de her stillinger, så kunne de fungere som rollemodeller for de socialt belastede familier, der har brug for et effektivt netværk og en form for gulerod, mener kommu-

Rødovre-politikeren Ahmed Dhaqane peger blandt andet på kulturforskelle og somaliernes korte historie i Danmark som en del af forklaringen på høj kriminalitet blandt somaliere. Flere rollemodeller er svaret. Foto: Nasrin Billie nalpolitikeren.  Ahmed Dhaqane tilføjer, at i det i dag primært er imamer, der anses for at være rollemodeller, idet mange i det somaliske miljø anser religion som det bedste værktøj til opdragelse. Han ser dog gerne, at der kommer alternative rollemodeller, der kan vise vej til andre fællesskaber end det religiøse fællesskab.   Klaner splitter muligt etnisk fællesskab En anden udfordring er desuden, at somaliernes sociale relationer i høj grad bygger på klanstrukturer, selv i Danmark, og det kan sætte en begrænsning for rollemodellers gennemslagskraft,

mener Ahmed Dhaqane. - Der hersker en klanmentalitet, som forældregenerationen videregiver til de unge. Klanmentalitet begrænser interaktion og samvær på tværs af de enkelte klaner på trods af, at somaliske folk deler samme sprog, kultur og religion. Han uddyber: - Selvom du er opvokset i Danmark, så kan dit netværk være klan-baseret og dermed ekskluderende. Det er grunden til, at når der er én, der tager initiativ til et projekt, så vil der altid være nogen, der har behov for at rakke det ned. Jeg har deltaget i rigtig mange af de unges arrangementer, og de ender mange gange i skænderier og uvilje. Klanmentaliteten har den konsekvens, at vi somaliere nedgør hinanden

fremfor at bygge hinanden op.  Alligevel nærer Ahmed Dhaqane et håb om, at andengenerationen vil kunne gå sammen om fællesprojekter, som blandt andet kan nedbringe antallet af kriminelle somaliere. De somaliske foreninger i Rødovre har allerede taget hul på dette arbejde ved at lade somaliske elever på ungdomsuddannelser hjælpe folkeskoleelever med lektielæsning eller med at dyrke sport, mens de studerende på videregående uddannelser hjælper eleverne på ungdomsuddannelserne. Ungdomsklubben har åbent på hverdage, og på sigt ønsker Ahmed Dhaqane også at have åbent i weekenden. 

Learning business by doing business! Projektet ’Mind Your Own Business,’ er båret af et optimistisk syn på integrationen.  Her handler det om potentiale - ikke problemer. 130 etniske minoritetsdrenge på mellem 11 og 18 år har gennem sparring med mentorer fra erhvervslivet, støtte fra engagerede frivillige og lokale samarbejdspartnere skabt 11 succesfulde mikro-virksomheder i København, Helsingør, Vejle og Aarhus. Fra ide og koncept til økonomistyring og daglig ledelse er det drengene selv, der har udviklet virksomhederne. I Vejle har Shop ’N Wash gjort det muligt for lokale at få vasket

bilen, mens de køber ind. Nørrebroløbet med 800 deltagere har vist det Københavnske brokvarter fra en positiv side. På Amager har tøjmærket ’G for Gentlemen’ brugt gangsterklicheer som afsæt for en diskussion af ordentlig opførsel og i Aarhus har ’Be There For Each Other’ sørget for julegaver og opmærksomhed til byens hjemløse. Fælles for alle projekterne er kombinationen af mod og fornuft - mod til at forfølge kreative ideer og fornuft til at gøre dem bæredygtige. Selvom de enkelte mikro-virksomheder er forskellige, er rammen den samme – faste mødetider under

hele forløbet. Formel fordeling af ansvar i virksomheden. Etablering af intern kommunikation, så alle er orienteret om virksomhedens udvikling.   Dansk Flygtningehjælp søsatte ’Mind Your Own Business’ for at styrke etniske minoritetsdrenges faglige og sociale kompetencer og relationer – bygge bro til det voksenliv og jobmarked, der venter forude. Midlet er et tæt samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund. TrygFonden har finansieret projektet, virksomheder som Skandia har stillet mentorer til rådighed, frivillige venturepiloter har lagt

gratis arbejdskraft, boligforeninger og væresteder har formidlet kontakt til de unge etniske minoritetsdrenge. Mange har bidraget, men ultimativt er successen båret af en gruppe engagerede drenge fra nogle af landets udsatte boligkvarterer, der har grebet den mulighed, de fik stillet til rådighed. Maria Kavita fra Dansk Flygtningehjælp, der har været projektchef af ’Mind Your Own Business’ siden begyndelsen i 2012, opsummerer erfaringerne på følgende måde: »Vi leger ikke virksomhed – vi udvikler virksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og civilsamfund, og

drengene tager et reelt ansvar. En titel som økonomichef eller PR-chef forpligter, og det er fantastisk at se hvor hurtigt, de udvikler sig. Vi har skabt resultater ved at stille muligheder til rådighed for drengene i stedet for at møde dem med en ide om, at vi skulle løse deres problemer - personligt har jeg lært lige så meget af drengene, som de har lært af mig.« Læs mere om ’Mind Your Own Business’ på: http://www.myob.dk/       www.flygtning.dk www.drc.dk Telefon: 3373 5000


TEMA: KOMMUNALVALG 2013

OPINIONEN 13

ÅBENT HUS

ONSDAG DEN 5. FEBRUAR 2014 Kl. 17.00-19.00 Vil du ta’ en uddannelse, der kræver både hjerne og hjerte? Så vælg et grundforløb, Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) eller Pædagogisk assistentuddannelse (PAU).

Både med SOSU og PAU har du gode job– og karrieremuligheder. • Grundforløbet forbereder dig til SOSU og PAU. • SOSU handler om at arbejde med voksne, især ældre mennesker, som har brug for hjælp til praktiske opgaver og pleje.

• PAU handler om at arbejde med børn med almindelige eller særlige behov samt børn og unge i dag- og døgninstitutioner. • Du er sikret praktikplads under uddannelsen, og du får elevløn. Kom og hør om vores uddannelsestilbud, mød elever, undervisere og vejledere og se SOSU C. Vi ses på SOSU C i Brøndby. Brøndby Møllevej 4 2605 Brøndby Tlf. 4322 6060 www.sosuc.dk faelles@sosuc.dk www.facebook.com/sosuc.dk

SOSU C udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og har afdelinger i Brøndby, Gladsaxe og Herlev. Læs mere på www.sosuc.dk


14 OPINIONEN GLOBALT

01/2014

Gyldne dage for tyrkiske komplotteorier Analyse: Tyrkiets regeringsparti AKP er i sin hidtil største krise. En korruptionsskandale i partiet, samt partiets gentagne forsøg på at stoppe efterforskningen heraf, stiller spørgsmålstegn ved dets intentioner om at udrydde korruption, når det gælder partiets egne medlemmer. AKP anklager den tyrkiske »Gülen-bevægelse« for sammen med USA og EU at stå bag retsvæsenets anklager mod partiet med en destabilisering af partiet som formål.

BÜLENT KORUCU, ISTANBUL Det tyrkiske folk har i den sidste tid hørt følgende sætninger gentagne gange fra premierminister Tayyip Erdogan: »Enhver politisk bevægelse bør først og fremmest udvise en høj moral. Enhver handlemåde bør være legitim. Man kan ikke være troende og samtidig kædes sammen med komplot og aflytningsbånd. Dette er ikke en korruptionsundersøgelse, men snarere en gabestok over for befolkningen«. Den tyrkiske premierminister Tayyib Erdogan og hans parti AKP er i den senere tid blevet mødt med mange anklager fra det tyrkiske retsvæsen og den uafhængige del af pressen i Tyrkiet. Og hver gang premierministeren er blevet mødt med anklager og udfordringer, har han forsvaret sig ved at opstille såkaldte »interne og eksterne komplot-scenarier«, frem for at få anklagerne undersøgt til bunds. Det er endda kommet frem, at et »team« med premierministerens tilladelse har arbejdet på at fremsætte komplotteorier i regeringsvenlige medier. Komplotteorier som ud over manglende fornuft og logik, også overstiger ens forestillingsevne. Dette team vil man med rette kunne betegne som »vanvittige konservative«. Deres eneste forskel

Og hver gang premierministeren er blevet mødt med anklager og udfordringer, har han forsvaret sig ved at opstille såkaldte »interne og eksterne komplot-scenarier«, frem for at få anklagerne undersøgt til bunds.

fra, hvad man i Tyrkiet kender som de nationalistiske »vanvittige tyrkere« er, at de nationalistiske slagord er skiftet ud med religiøse ditto. Begge grupper påstår, at Tyrkiet er blevet lokket i en fælde med hjælp fra EU og USA. De »vanvittige tyrkere« har fremsagt påstande om, at regeringspartiet AKP og den tyrkiske »Gülen-bevægelse« er fremmede kræfters marionetdukker og er forrædere. Polemikere i det nye Tyrkiet – de »vanvittige konservative« bruger de samme argumenter, men er begyndt på kun at gentage de dele, der omhandler Gülen-bevægelsen, der efter sigende skulle stå bag anklagerne mod regeringen. Gülen-bevægelsen som prygelknabe Under enhver tyrkisk regering er der blevet udklækket en række nye konspirationsteorier om såkaldte »dybstats-kræfter og parallelsamfund«. Under samtlige militærkup i Tyrkiets historie blev det tyrkiske folk tilskyndet til at tro på, at den tyrkiske stats sikkerhed var truet. Man vendte endda det blinde øje til tusinder af menneskers død for at kunne berettige disse betingelser. Formålet med de store politiske og bureaukratiske kampe i Tyrkiet har igennem tiden været at »overtage og undergrave staten«. Og det var også med

denne begrundelse, at de tyrkiske generaler i 2001 prøvede at lukke landets retsmæssige regeringsparti – AKP. Eftervirkningerne af påstandene har været størst for Gülen-bevægelsen. Som en »usual suspekt« i Tyrkiet, er bevægelsen konstant på dagsordenen. Men på grund af manglende beviser, også under militærkuppene, har man ikke kunnet fortsætte længere end til offentlig udstilling og bevægelsen er ikke blevet underlagt nogen former for retslige sanktioner. Selv den nådesløse modstander af bevægelsen, Ahmet Şık, som har skrevet en bog om emnet, har måttet erkende at visse anklager i hans bog, er usaglige og ubegrundede. »Korruptionsskandalen er et internationalt komplot« Den 17. december 2013 fremlagde et tyrkisk medie med tætte forbindelser til regeringen, at bestikkelses- og korruptionsskandalen er et internationalt støttet komplot. En af de mest kontante påstande om, at det er et internationalt støttet komplot, er anklagen om, at den amerikanske ambassadør i Tyrkiet, Francis Ricciardone under en middag med de forskellige EU-landes ambassadører i Tyrkiet skulle have sagt, at »nu vil I se Imperiets sammenbrud«. Den regeringsvenlige avis Yeni Safak

skrev herefter: »Forlad dette land«, på avisens forside, med henvisning til den amerikanske ambassadør. Både den amerikanske og de øvrige ambassadører har afvist påstandene som løgne og har udtalt, at »der ikke har været et sådant møde og at mediernes påstande alle er fuldstændigt opdigtede og falske«. Samme dag udtalte premierminister Erdogan alligevel i en tale i byen Samsun, bl.a. at: »Vi er ikke forpligtede til at beholde de udenlandske ambassadører i vort land«. Det tyrkiske udenrigsministerium har dog meddelt, at man synes den amerikanske ambassadørs benægtelse er fyldestgørende nok til, at der ikke gennemføres nogen former for diplomatiske sanktioner. En anden komplot-teori fremsat i AKP-loyale dagblade, går på, at det traditionelle EU-frokostmøde for EU-ambassadører, med deltagelse af formanden for det Gülen-inspirerede Journalist og Forfatterforbund, Mustafa Yesil, er en del af det omtalte komplot. Det omtalte møde bliver dog organiseret hver måned af det land, der har EU-formandskabet, dvs. dets ambassadør i Tyrkiet. Foredragsholdere med forskellige fagområder og ekspertiseområder deltager i dette månedlige møde. Blandt de tidligere deltagere kan nævnes daværende social- og familieminister Fatma Sahin, ombudsmand Mehmet Ömeroglu, den tyrkiske


GLOBALT

01/2014

europaminister og chefforhandler Egemen Bagis samt akademikeren Fuat Keyman. Alt i Tyrkiet handler om timing »Timing-argumentet« er blevet brugt om samtlige rets- og politiaktioner mod AKP. Dette argument kan til hver en tid udslynges henkastet i Tyrkiet, som nærmest er blevet et land, der konstant er under »usædvanlige forhold«, som begivenheder kan »times« i forhold til. Hvis politiaktionen i december således var sket for seks måneder siden, kunne man forbinde det med urolighederne på Taksim-pladsen. Ligeledes hvis det var sket for ni måneder siden, kunne man sammenkæde det til udviklingen i forhandlingsforløbet mellem staten og de kurdiske oprørere. Dette betyder, at spørgsmålet altid vil blive stillet om, hvorvidt timingen af en anklage er politisk motiveret. I de kommende år vil anklager kunne afvises med, at de er »timet« med præsidentvalget i 2014 og nationalforsamlingsvalget i 2015 . »Anklagerne er dårlige for økonomien« Fra korruptionsskandalens start har den tyrkiske regering argumenteret for, at rækken af anklager har kostet Tyrkiet store summer penge. Et eksempel er anklagerne mod »Halk Banks« (Da.: Folkebankens) administrerende direktør, efter fundet af en stor samling penge i hans hjem. Ifølge direktøren var pengene en donation til et gymnasium i byen Osmancik. Naturligvis, har der altid eksisteret donationer til fordel for disse gymnasier. Men at en direktør har opbevaret 4,5 millioner dollars i sit hjem

til dette formål vækker trods alt mistanke. Ligeledes vækker det mistanke, når man hører, hvem der står bag denne donation. At bygge skoler er en højagtet gerning i Tyrkiet og staten tilbyder i den forbindelse en del skattefordele. På den anden side påstår man, at pengene samtidig er en donation til Balkan Universitetet i Makedonien, som man ikke har kunnet sende via almindelige og lovlige kanaler. Rektoren på Balkan Universitetet professor Sinasi Gündüz har derimod udtalt, at skolen modtager alle former for donationer og hjælp via lovlige kanaler, og siger, at skolen ikke vil modtage penge på ulovlig vis. Disse påstande kan sætte Tyrkiets anseelse på spil, hvis der er en formodning om, at landets ledende skikkelser handler med sorte penge. Historier om at Halk Bank har mistet 1,6 milliarder dollars på børsen på grund af efterforskningen af banken er misvisende. Politiets aktion var rettet mod bankdirektøren - de 4,5 millioner dollars fundet i en skotøjsæske i hans hjem - og ikke mod selve banken. Lad os ikke glemme, hvordan markederne i lang tid har været påvirket af, hvornår den amerikanske centralbank ville begynde neddroslingen af et 85 mia. dollar stort opkøbspvrogram, som blev søsat med såvel store forventninger som bekymringer. Nyheden om, at den amerikanske centralbank nedtrapper de månedlige støtteopkøb til 75 mia. dollar, nåede Tyrkiet dagen efter politiaktionen. Man kan ikke bestride, at politiaktionen mod bankdirektøren har haft indflydelse på børsfaldene på Istanbul Børs, men påvirkningen af denne udvikling bør heller ikke overses. Bülent Korucus analyse er første gang bragt i avisen Zaman d. 30. december 2013. Oversat til dansk af Senem Usta.

BURGER BØF HJEMMELAVET Burgerbøf til din egen hjemmelavede burger. Rent oksekød kun tilsat 2% lækre krydderier.

OPINIONEN 15

Østerbro Østerbro I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

As your child grows

We grow with them at Østerbro International School, where the individ- ual comes first. Our primary aim is to identify and appreciate the unique potential of each pupil and develop it to the full in a caring, comfortable and happy environment. Pupils receive an excellent, well-rounded educa- tion from dedicated and well-qualified teachers, developing qualities which will equip them to face life’s challenges with self-belief and optimism. Østerbro International School • Præstøgade 17 • 2100 Copenhagen Ø Tel.: +45 70 20 63 68 • Website: www.oeis.dk • E-mail: info@oeis.dk

110 kr.

© Moving Media ApS

Pk. 2 kg.

Bygger bro til fremtiden 43 71 67 33 - Høje Taastrup Boulevard 68 - Høje Taastrup

Salix Skole • Høffdingsvej 18 • Valby • 2500 • 36176176


16 OPINIONEN KULTUR

DITTE M. ESKILDSEN dme@opinionen.dk

at hente. Så Wadjda, hvis påfund ellers har voldt skoleinspektøren en del bekymringer, finder på at melde sig til skolens konkurrence om at recitere Koranen for at vinde den udbudte pengepræmie, og på den måde få råd til sin drømmecykel.

fornuft og et stykke legetøj. Cykler repræsenterer mange ting, har Haifaa al-Mansour tidligere udtalt til The Telegraph. Hun fortsætter: - Bevægelsesfrihed for eksempel. Og at være herre over sin egen skæbne. Da cyklen blev

01/2014

Der er på mange måder tegn på en opblødning af restriktionerne mod den kvindelige befolkning i Saudi-Arabien. I april 2013 fik kvinder officielt tilladelse til at cykle i offentligheden, og efter planen vil kvinder opnå stemmeret i landet i 2015.

siden den i 2012 fik verdenspremiere ved Venedig Film Festival. Filmen er desuden blevet udvalgt som Saudi-Arabiens officielle bud på en Oscar-nominering og bestemt ikke uden grund, for filmens vigtige budskab i samspil med dens milde tone efterlader

Wadjda går i Converse-sko, og så kan inspektøren på pigeskolen bede hende nok så mange gange om at tage sorte ballerinasko på ligesom de andre elever, det ændrer ikke noget. For den 10-årige Wadjda går sine egne veje og står fast på sine beslutninger – også når de strider mod de strenge normer, der hersker i den saudi-arabiske kultur. Som Saudi-Arabiens første kvindelige instruktør bruger Haifaa al-Mansour pigen Wadjda som spejlbillede for sit eget subtile oprør mod den traditionelle kvinderolle i landet. Samtidig med at fortælle en underholdende historie med Den 10-årige Wadjdas største ønske er at få en cykel, men hun må være både opfindsom og ihærdig for at få sin drøm opfyldt. stor empati og sans for humor Foto: Screenshot fra filmen »Den grønne cykel«.” får instruktøren gennem pigens mor også skildret den markante forskel mellem ude og hjemme, som fortsat er et grundvilkår for Saudi-Arabiens kvinder.

Forsigtigt kvindeoprør i Saudi-Arabien

Cyklen gør os til herre over vores egen skæbne Det Wadjda ønsker sig allermest i verden er en cykel, så hun kan køre om kap med sin ven, Abdullah. Fra sin mor, der er midt i et brud med Wadjdas far og kæmper for at få en hverdag til at hænge sammen uden en mand, er der ikke megen hjælp

I Saudi-Arabien kører piger ikke på cykel. Og de instruerer heller ikke film. Men Haifaa al-Mansour har med sin historie om pigen Wadjda og hendes grønne cykel brudt flere af landets uskrevne regler. At det netop er drømmen om en cykel, der er omdrejningspunktet i filmen er der ifølge instruktøren flere grunde til: - For mig er cyklen en metafor. Men den er også sund

introduceret i Vesten, ændrede kvinders klædedragt sig. Cyklen bærer en masse betydning, men den bærer det blidt.« Et Saudi-Arabien i forandring

»Den grønne cykel« er den første spillefilm optaget udelukkende i Saudi-Arabien med udelukkende saudi-arabiske skuespillere, og den har modtaget en del internationale priser,

såvel yngre som ældre tilskuere med en indre fornemmelse af håb. »Den grønne cykel« får premiere i danske biografer landet over 23. januar 2014.

Unge tyrkeres historier i øst og i vest

En ny tyrkisk hjemmeside sætter Tyrkiets kontrastfyldte ungdom under lup. De unge beretter om deres oplevelser og forskelligartede opvækst som ung i henholdsvis den fredelige vestlige ferieby Mugla og det konfliktfyldte østlige Diyarbakır. AF SEFA ÜNSAL sef@opinionen.dk Med omkring 20 millioner mennesker mellem 15 og 30 år, er Tyrkiet et af de lande, der har det højeste antal unge pr. indbygger i verden. Til trods for det store antal, er der alt for lidt viden om den unge del af befolkningen. Det mener Leyla Neyzi fra Sabanci University, der står bag projektet »Young People Speak Out: The Contribution of Oral History to Facing the Past, Reconciliation and Democratization in Turkey« som hjemmesiden www.gencleranlatiyor. org, »de unge fortæller«, er et resultat af. Leyla mener det er problamatisk, når det nu er Tyrkiets ungdom, der udgør landets fremtid. I over to år har Leyla Neyzi og hendes team befundet sig i Muğla og Diyarbakır og har udarbejdet over 200 interview med i alt 100 unge imellem

15 og 24 år med vidt forskellige etniske, sociale og kulturelle baggrunde. En række af disse interview er også blevet udarbejdet i samarbejde med unge tyrkere og kurdere, der er bosat i Berlin. Fortællingernes univers Når man først har dannet sig et overblik over den lidt uoverskuelige hjemmeside, der indeholder en masse farver og tekst, bevæger man sig ind i et univers, hvor man finder unikke fortællinger om de unges liv hidtil, og deres syn på begivenheder, de har overværet. Denne fortællende tilgang til historien er sjældent forbundet med unge - ofte er det de ældre generationer, der fortæller historier fra deres barndom. Men at det i dette tilfælde er de unge, der fortæller om dem selv, charmerer og gør den

besøgende nysgerrig på de unge fortællere, der alle har vidt forskellige historier at fortælle. Fortællinger om arbejdsløshed, uddannelse, landsbyliv, fattigdom, statsløshed, ambitioner med livet og ikke mindst udvandring. Disse bliver alle fortalt direkte fra hjertet, uden nogen form for censur, og tager den besøgende med et sus. En barndom fyldt med skud Det, der fylder mest for de unge, er Øst/Vest- og kurder/tyrker-konflikterne, som de unge på forskellige måder og i forskellige situationer har oplevet på tæt hold. Man kan på hjemmesiden blandt andet finde Huseyins historie om en barndom fyldt med skud på grund af konflikten,

På hjemmes iden www. gencleranla org fortælletiyor. Tyrkiets ung r hvad de har e, på hjerte. A interview erlle tekstet på engelsk. Her et screensho ses t af forsiden.

Alis historie om at blive advaret af sine forældre om ikke at spille kurdisk musik for højt eller Buket’s første møde med de kurdiske tilflyttere. Hjemmesiden, der ud over en engelsk version også tilbyder en tyrkisk og kurdisk version, er helt klart et besøg værd, ikke kun hvis man

har en dybdegående interesse for kurderspørgsmålet i Tyrkiet, men også hvis man blot vil høre spektakulære historier fra hverdagslivet fortalt af unge mellem 15-24 år i et stærkt voksende, men samtidig kontrastfyldt land.


KULTUR

01/2014

OPINIONEN 17

»Særrettigheder giver ikke ligebehandling« Som ny mand i borgmesterstolen i Københavns kulturog fritidsforvaltning sidder nu Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen. Selvom borgmestertitlen kun er ganske få dage gammel, har han stærke holdninger om det københavnske kultur- og fritidsliv. Blandt andet skal svømmeundervisning for muslimske kvinder afskaffes og pressemeddelelser skal udelukkende være på dansk.

NASRIN BILLIE nsb@opinionen SARA SCHRØDER KAAS sk@opinionen.dk Kultur- og fritidsborgmesteren byder velkommen indenfor på sit nye rummelige kontor på Københavns rådhus. Men selvom det er et ældre kontor med mørke træpaneler og vægmalerier af gamle skibe, er det tydeligt, at manden i borgmesterstolen ønsker nye boller på suppen. Carl Christian Ebbesen omtaler sig selv som værdi-borgmester og det gør han, fordi han mener, at værdier og kultur er én og samme ting: - Det er igennem kulturen, fritids- og foreningslivet, at man danner sine værdier, og man som danskere opnår et sammenhold og er med til at skabe et fællesskab. De normer, vi har, opnås igennem de kulturbegreber, vi møder i samfundet. Og dem skal vi som kultur- og fritidsudvalg være med til at skabe, siger den 45-årige politiker fra Dansk Folkeparti. Tabuerne skal udfordres Borgmesteren mener, at for at kunne udbyde de bedste kulturtilbud, skal man bygge på de værdier, der danner grundlag for det samfund, vi lever i. Disse værdier er

Københavns nye kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, er fra Dansk Folkeparti og mener ikke, at hans forgængere har haft nok fokus på ligestilling mellem kønnene. Foto: Nasrin Billie

Hvis man vil behandle alle folk lige og undgå at diskriminere, så er det klart, at det er klogest og nemmest at kommunikere med borgerne på ét sprog, nemlig dansk. Så har folk én og samme indgangsvinkel til at lære mere om deres land.  Carl Christian Ebbesen, Kultur- og Fritidsborgmester i København (DF)

opnået igennem værdikampe, som allerede er blevet udkæmpet, som for eksempel kvindefrigørelsen. Det har medvirket til, at vores samfund i dag er frit, og at der er ligestilling mellem kønnene. - Disse værdier, må man i mine øjne ikke gå på kompromis med. De har været med til at frigøre København, og disse værdier har nogle af mine forgængere ikke haft særligt megen fokus på, siger Carl Christian Ebbesen.  Borgmesteren ønsker derfor at debattere de tabubelagte emner, som han mener, tidligere borgmestre har været bange for at tage op: - Er der problemer med, at nogle ikke accepterer homoseksualitet eller ligestilling mellem kønnene, så synes jeg, det er vigtig, at vi får diskuteret og løst det. Det synes jeg ikke, mine forgængere har prioriteret særligt højt, for der skal være plads til alle i København, mener han.  Målet er, ifølge Carl Christian Ebbesen, at bekæmpe intolerance og igennem kulturen prøve at påvirke folk, der har et snæversyn til at være mindre fordømmende. Man kan bare blive væk Carl Christian Ebbesen er ikke i tvivl om, at Københavns Kommune skal have mangfoldige kulturtilbud, som i højere grad end

i dag, blandt andet tilbyder flere idrætsfaciliteter. Mulighederne for at opleve og udføre kultur skal være store og have de bedst mulige rammer. Derimod vil han ikke slå et slag for mangfoldighed i kulturlivet, hvis det handler om religion: - Det er ikke skatteydernes opgave at understøtte religion. Vi har religionsfrihed i Danmark, og det er utroligt vigtigt at bevare denne frihed, og forhåbentligt kan vi tilbyde kultur, der er interessant for alle typer af trosretninger, og som vi kan være sammen om og inspireres af, fastslår borgmesteren.  Borgmesteren vil hellere fremhæve det, der samler de københavnske borgere frem for at tage særhensyn. Derfor mener han blandt andet, at separat svømmeundervisning for muslimske kvinder bør afskaffes. Kommunens kulturtilbud er nemlig for alle, og de er netop det - kulturtilbud og ikke aktiviteter - som man er tvunget til at deltage i. Derfor kan man også, hvis man ikke ønsker at deltage, vælge at blive væk. Særbehandling giver ingen mening hvis man vil behandle borgerne lige. Desuden bør pressemeddelelser udelukkende offentligøres på dansk: - Hvis man vil behandle alle folk lige og undgå at diskriminere, så er det klart, at det er klogest og nemmest at kommunikere med borgerne på ét sprog, nemlig dansk. Så har folk én og samme indgangsvinkel til at lære mere om deres land. Folkemoské er en utopi I forhold til debatten om en offentligt støttet folkemoské er Carl Christian Ebbesen ikke i tvivl, det er ikke noget, der ligger lige om hjørnet. Han tvivler nemlig på, at de folkelige imamer findes: - Jeg vil først forholde mig til

folkemoskéen, når man finder de imamer, der skal prædike. Jeg glæder mig til at høre imamer prædike ligestilling mellem mænd og kvinder, og at man er velkommen uanset seksuel orientering. Hvis man kan finde sådan en perlerække af imamer, der prædiker demokrati, tolerance og frisind, så er det en spændende tanke. Jeg er ikke sikker på, at de findes, men glæder mig til at blive glædeligt overrasket. Borgmesteren mener, det skal være et krav til imamer i folkemoskéen, at de skal prædike frihed, lighed og demokrati: - Hvis det er noget, man ønsker, at en kommune skal stå bag og støtte, er det nødt til at være på baggrund af værdierne om frihed, lighed og demokrati, og disse værdier skal så prædikes i moskéen, slutter københavns nye borgmester. 

Jeg vil først forholde mig til folkemoskéen, når man finder de imamer, der skal prædike. Jeg glæder mig til at høre imamer prædike ligestilling mellem mænd og kvinder, og at man er velkommen uanset seksuel orientering.  Carl Christian Ebbesen, Kultur- og Fritidsborgmester i København (DF)

TRIFALLA EFFEKTIV FORDØJELSE OG VÆGTTAB TRIFALLA styrker en effektiv fordøjelse og modvirker oppustethed samt både hård og tynd mave.

TRIFALLA SPECIAL

Kontinuitet og Regelmæssighed Modvirker vedvarende hård og træg mave. Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.human-balance.dk

Se mere på www.human-balance.dk Human Balance - Tlf. 70 25 55 66


18 OPINIONEN KULTUR

01/2014

Chicken parmigiana fra det italienske immigrantkøkken Cremet tomatsovs, mørt kyllingebryst og masser af ost! Elementerne i denne måneds opskrift, »chicken parmigiana«, lover meget – og lever op til det hele.

DITTE M. ESKILDSEN dme@opinionen.dk

Ingredienser (4 pers.) Kyllingekødet 500 g kyllingeinderfilet Mel til panering Salt & peber Smør og olivenolie til stegning Tomatsovsen Olivenolie til stegning 4 fed finthakkede hvidløg 3 finthakkede løg Evt. 1 glas vin Evt. lidt vineddike 2 ds. hakkede tomater 1 ds. hakkede cherrytomater 1 glas vand Finthakket persille Ca. 150 g revet pecorino el. anden hård ost Sukker, salt og peber efter smag

Uhmm! Smagen af Italien varmer godt på en mørk, dansk vinteraften. Foto: Ditte M. Eskildsen Tilbehør Frisk (fuldkorns)pasta Evt. lidt grøn salat Fremgangsmåde Først tilberedes kyllingen: Bland mel, salt og peber i en dyb tallerken. Bank herefter inderfileterne flade hver for sig på et plastskærebræt. De flade kyllingefileter vendes nu i melblandingen et par gange og steges i en blanding af smør og olivenolie på en godt varm pande til de er let brunede på begge sider. Herefter stilles de til side på en tallerken. Nu kommer turen til italienernes specialitet: Tomatsovsen. På samme (store) pande som kyllingen før blev stegt på, steges nu hvidløg og løg indtil de er bløde og let gennemsigtige. De rester af kylling og panering, der eventuelt måtte sidde på panden, er med til at give sovsen både smag og konsistens. Når løgene er bløde hældes rødvin og eddike på, hvis man ønsker, og det får lov at koge væk. Herefter tilsættes de tre dåser hakkede tomater og det ene glas vand, hvorefter sovsen skal have lov at koge ind uden låg ved middelvarme til en god, tyk og cremet konsistens. Dette kan tage op mod en time men er ventetiden værd, da man på denne måde styrker den gode tomatsmag. Til sidst tilsættes størstedelen af den hakkede persille og ca. halvdelen af den revne ost, der skal smelte ud i sovsen. Endelig smages den til med sukker, salt og peber. De stegte kyllingefileter lægges nu på panden igen oven på sovsen og den resterende ost fordeles i et pænt lag over fileterne. Et låg lægges over panden, og retten står ved svag varme i ca. 10-15 minutter, indtil osten er smeltet og kyllingen gennemvarm. Man kan også bruge et ovnfast fad og tilberede retten i ovnen til sidst. Afslutningsvis drysses det sidste persille udover og retten serveres straks med frisk pasta og eventuelt en lille salat til. Buon appetito!

Fruit and the City “Spiselige frugt buketter”

Vi laver frugt buketter, fyldt med vitaminer, til glæde for din nærmeste..

Vi tilbyder også denne glæde for virksomheder der skal arrangere store møder, jubilæer og andet.

© Moving Media ApS

Hvor end folk flytter hen, tager de deres madtraditioner med og lader dem påvirke af de nye omgivelser. Fusionskøkkenet, hvor man kombinerer det bedste fra to eller flere køkkener, er vidt udbredt på kryds og tværs af verden, og resultatet er ofte særdeles lækre serveringer. Chicken parmigiana er et eksempel på netop sådan en blandingsret. I den oprindelige, italienske version er retten vegetarisk, og man bruger tynde skiver aubergine eller squash i stedet for kød. Rettens navn er slet og ret »parmigiana«, hvilket betyder »parmesan«. Den karakteristiske, hårde ost er en af støvlelandets mest berømte specialiteter, og italienerne har udbredt både kendskabet og kærligheden til den smagfulde ost, hvor end de er rejst hen. Særligt mellem 1870’erne og 1920’erne forlod mange italienerne deres dengang fattige land, og en stor del af dem søgte lykken i de store byer på USA’s østkyst sammen med mange tusinde immigranter fra andre lande. Særligt New Yorks immigrantkvarterer, for eksempel Chinatown og Little Italy, er berømte for deres køkkener den dag i dag, og det er i disse områder, at en italiensk mamma på et tidspunkt har ladet sig inspireret af de andre madkulturer omkring hende og tilføjet paneret kylling til en klassisk, italiensk vegetarret. I dag er parmigiana-retten kendt verden over og findes i utallige variationer. Dog indgår der altid tomatsovs - og en hel del ost!

info@fruitandthecity.dk | Telefon 45 88 00 70 | Buddingevej 67 | 2800 Lyngby


KULTUR

OPINIONEN 19


20 OPINIONEN KULTUR

BinOBin

»Et andet sted«

BinOBin er navnet på brødrene Defouad’s meget specielle musikalske oplevelser. Der er tydelige spor af den Marokkanske gnawa og Fransk rock. De synger ofte på deres helt eget sprog »Frarabic«, som referer til deres Marokkanske fødeland og Frankrig som blev deres ny hjem.

»Et andet sted« følger en tyrkisk familie i Danmark over tre generationer og fortæller 42 års moderne Danmarkshistorie set gennem immigranternes optik.

Foredrag

Sarajevo-attentatet - 100 år: Hvor er Sarajevo & Bosnien i dag?

Den lille flyver i blæsten, under stjer- Foredrag ved journalist Anne Haubek (Danmarks Radio) som modtog nerne over sandet

En medrivende fortælling om som kunstner at rejse og møde muslimsk kultur på Nørrebro, i Cairo, Kabul og fronten i Libyen. En fortælling om, hvordan kunst og fly kan være den poetiske mulighed. Simone Aaberg Kærn er privatpilot, grænsesøgende kunstner samt international billedkunstner, fotograf og dokumentarinstruktør. Tid: 19. februar kl. 19.00 Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K Pris: 50 kr + gebyr Læs mere: www.davidmus.dk

01/2014

Europaparlamentets journalistpris i 2010. Nu er der snart gået 20 år siden krigen og opløsningen af Jugoslavien, men hvor er Sarajevo og Bosnien i dag? Er det slut med at være Europas urolige hjørne? Hvor meget mangler landet for at nærme sig EU? Tid: 27. februar kl. 18.30 Sted: Vollsmose Bibliotek, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ Pris: Gratis Læs mere: www.odensebib.dk

Ashins forår - fortællinger fra Burma Ashins forår er en dokumentarisk fortælling om en helt særlig munk, hans drøm

om frihed, om kærlighed til en engelsk fodboldklub, om Aung San Suu Kyi og om at være munk i et land, der i årtier har været isoleret fra resten af verden, men som i disse år er under voldsom forandring. Dette er Burma. Fortæller er journalist Christina Lund Sørensen, som i over 2 år har fulgt den buddhistiske munk, Ashin, og sammen tager de på en rejse gennem Burma. Der udvikler sig et varmt venskab mellem journalisten og munken undervejs, mens de sammen forsøger at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske i et af verdens mindst frie lande. Tid: 22. januar kl. 18.30 Sted: Tranquebar, Borgergade 14, 1300 København K Pris: 50 kr. Læs mere: www.tranquebar.net

Litteratur

Lyrisk Lounge med Hassan og Lyngsøe

fra 1. januar 2014

nye åbningstider tirsdag-søndag 10-17

Digterne Niels Lyngsø og Yahya Hassan reciterer og stiller spørgsmål – til hinanden. Tid: 31. januar kl. 19.00 Sted: Tranquebar, Borgergade 14, 1300 København K Pris: 50 kr. Læs mere: www.tranquebar.net

Earkino - »En halv sød«

Onsdag 10-21

Earkino betyder »øre-biograf« - og aftenen med ‘En halv sød’ byder netop på dette koncept: en fortælling for dine ører, der skaber billeder for dine øjne. I Earkino sidder, hænger og ligger publikum i sækkestole og lytter til historier sammen. Rummet er specielt indrettet af en scenograf, der sørger for den rette uformelle, behagelige stemning, der kan understøtte publikums møde omkring fortællingen. Under titlen ‘En halv sød’ har Lars Gandsø skrevet en række korte fortællinger som handler om 5 storbyskæbner. Tid: 16. januar kl. 17.00-18.30 Sted: Biblioteket Danasvej, Danasvej 30 B, 2000 Frederiksberg C Pris: Gratis Læs mere: www.fkb.dk

mandag lukket

Koncert

BinOBin - Marokko

En eksplosiv cocktail af rock, pop, jazz og Marokkansk Gnawa musik, afrikansk dans og poesi - binder Paris og Marrakech sammen. BinOBin betyder »plads i mellem« eller »Mellemrummet«.

www.davidmus.dk

BinOBin er navnet på brødrene Defouad’s meget specielle musikalske oplevelser. Der er tydelige spor af den Marokkanske gnawa og Fransk rock. De synger ofte på deres helt eget sprog »Frarabic«, som referer til deres Marokkanske fødeland og Frankrig som blev deres nye hjem. Tid: 6. februar kl. 19.30 Sted: Klaverfabrikken, Fredensvej 12 A, 3400

Hillerød Pris: 95 kr. Læs mere: www.klaverfabrikken.dk

Forestilling Et andet sted

Sommeren 1968: Ayhan ankommer til Københavns Hovedbanegård. Han står af toget og prøver at orientere sig i en helt ny verden. Foråret 1986: Songül står i køkkenet. I stuen taler hendes far, Ayhan, med hendes mulige fremtidige ægtemand. De ved ikke, at Songül allerede har en kæreste. Sommeren 2009: Danyel sidder i bilen med sin morfar Ayhan. Udenfor passerer Europa forbi. Songül ved ikke, at de er rejst - tilbage til landsbyen. »Et andet sted« følger en tyrkisk familie i Danmark over tre generationer og fortæller 42 års moderne Danmarkshistorie set gennem immigranternes optik. Tid: 18. januar kl. 18.00 Sted: Mungo Park Allerød, Fritz Hansens Vej 23, 3450 Allerød Pris: 40-200 kr. Læs mere: www.mungopark.dk

For de mindste Cr8ivity

Med forestillingen Cr8ivity udforsker dansetruppen Freestyle Phanitix den kreative kraft gennem leg med tallet 8. Tallet 8 har længe ageret »rygrad« for megen hiphop- og rap-musik. Forestillingen handler om tre unge venner, hvis venskab kommer på prøve. Tid: 19. januar kl. 15.00 Sted: Jysk musik + teaterhus, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg Pris: 85 kr. Læs mere: www.jmts.dk

I Am - et identitetseventyr

Det er en varm og ubetænksom sommerdag. Hun falder ned gennem hullet i lang tid og havner i et mystisk land. Et land, hvor alt kan ske; en eventyrlig og forunderlig verden befolket med de særeste typer hentet fra bunden af vores bevidsthed. Som publikum inviteres du med på denne dannelses- og opdagelsesrejse. En svimlende tur: ned mod instinkterne, op igen mod fornuften og rundt om følelserne. I Am opføres sammen med differences. I differences er sagens kerne kroppen. Dem er der ni af. Tre af dem kommer fra Vietnam. Seks fra Danmark. De er alle sammen mænd, men ingen af dem er ens. Tid: 19. januar kl. 19.30 Sted: Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København NV Pris: 40-165 kr. Læs mere: www.dansekapellet.dk


C

M

Y

M

Y

Y

MY

K

Turkish Review 21x29.7cm.pdf

1

01.11.2013

19:39 Kultur

OPINIONEN 21


22 OPINIONEN DEBAT

01/2014

Byudvikling skal ske indefra Føler mig pæredansk, men alligevel fremmedgjort AF UZMA AHMED ANDRESEN Social Aktivist og Kvartersudvikler En styrkelse af Nørrebros eksisterende ressoucer og en positiv social udvikling, konkrete borgerinddragende projekter og en drøm om en kunstskole i bydelen, der kan bygge bro, udviske forskelle og skabe stolthed på tværs af etnisk tilhørsforhold. Det er min drøm – der til dels er opfyldt.  Jeg er selv 2. generations-indvandrer, og 1. generations-nørrebroer siden 1998. Som Boligsocial Projektleder har jeg de sidste to år arbejdet i et særligt udsat område på Nørrebro. Området har især været udsat for politikernes mangel på interesse i at skabe bæredygtig forandring, og mindske fastholdelsen af borgere som modtagere af en service. På trods af, at forskere er enige om, at der mangler viden om, hvilke indsatser, der sikrer fællesskab og tryghed i udsatte boligområder, vedholder By, Bolig og Landdistriktsminister, Carsten Hansen, at løsningen findes i et såkaldt »Socialt Mix«. Men strategien om at forflytte ressourcestærke borgere til områderne for at ophøje dem som opofrende idealister, der med deres blotte tilstedeværelse kan opløse kriminalitet og sikre sammenhængskraft, er forfejlet. Det er ikke nytænkning, men blot reproduktion af samfundets forståelse af, at borgere i socialt udsatte områder er og bliver mindre ressourcestærke og nogen, som skal hjælpes udefra. Jeg er Nørrebro! Som praktiker har jeg set det virke, når ressourcer, der allerede findes, forbindes og får mulighed for at skabe noget sammen. Det gør det, vi er sammen om, synligt, og skaber stolthed. Jeg har oplevet det igennem især to projekter: En GPS-styret APP »Jeg er Nørrebro – Audiowalk« og bevægelsen

»Roadtrip til en Ny Danmarkshistorie«. Projekter båret af unge og familier på Nørrebro, bakket op af lokalt engagement, med nye bidrag til hvad det vil sige at være fælles om kvarteret og landets historie og med opfordringen om, at alle skal være med. Bydelens kunstskole Jeg drømmer om en kunstskole på det »dybe« Nørrebro for børn og unge - en af Danmarks paralleller. Kunstskolen vil være det værksted, hvor unge, der har svært ved at begynde på en uddannelse efter folkeskolen, kan finde retning.  En kunstskole fordi vi her kan undersøge, om der er andre alternativer til det »enten/eller«, der ligger i at definere sig selv eller blive defineret af andre som værende enten dansker eller muslim, værende en som skal integreres eller en, som kan inspirere. Skolen kan bygge bro mellem de ulige borgere, der bor i kvarteret, den kan være en livline til de kulturinstitutioner, som ønsker at række ud til den tredjedel af befolkningen, de normalt ikke er i kontakt med. Vi kan sammen En større selvindsigt er der brug for, hvis vi skal bevæge os sammen i samme retning, i et kvarter, en by og et land. Jeg mener, det er absolut nødvendigt, fordi vi skal sikre, at det store flertal, som lever i utryghed i områder med hærværk og kriminalitet, bliver i området. Fordi det er dem, som borgere, der har kraften til at ændre det indefra. Kom! Det er på tide at finde nysgerrigheden frem og turde redefinere ressourcer, og herefter turde ændre på kategorierne for, hvad der er værdifuldt og skal præge samtiden og skabe undren og refleksion over, hvem vi er sammen i Danmark. Jeg tror på, at kunstens og kreativitetens rum er der, hvor ny dialog kan fremelskes og nye meningsdannere kan skærpes.

AF SHAIS ANEES Project manager Er danskfødt og føler zmig som værende pæredansk, men alligevel fremmedgjort pga. den hårde tone i den offentlige debat, især over for danskere med anden etnisk baggrund end dansk, bedre kendt som det negative-ladede ord ‘indvandrere’. Også selvom éns omgangskreds tæller flere danskere end folk med andre baggrunde. Helt konkret ser man det ved, at de danske medier er meget ensidige i deres afdækning af folk med ‘indvandrerbaggrund’, som oftest kun belyses fra én side, nemlig som værende et problem for det danske samfund. Det ser man bl.a. ved omtalen af muslimer generelt, som gang på gang kommer i negativt lys. Og ved unge med ‘indvandrerbaggrund’ som typisk omtales som ‘utilpassede unge’ og ‘ballademagere’. Og det er meget trist, da befolkningen så kan få et forvrænget billede af sine medborgere med en anden baggrund end dansk, hvor man kan foranlediges til at tro, at alle folk med indvandrerbaggrund er sådan. Og det er meget trist, da det ikke ligefrem fremmer interaktionen og integrationen imellem hinanden som medborgere. Men det skyldes ikke alene kun de danske medier, men også danske politikere, som igennem mange år har kørt med en gradvis hårdere tone over for borgere med muslimsk baggrund eller indvandrerbaggrund. Og det er meget uheldigt, da vores folkevalgte politikere med rette skal repræsentere os danskere, men desværre kan gøre det på en uheldig måde. Det er nemlig ikke ligefremt forbilledligt, og fremmaner ikke til dialog, men i værste fald det modsatte. 

Religion tages som gidsel Når det så kommer til éns private, men basale forhold til noget som religion; så føler man sig endnu en gang fremmedgjort. Især fordi éns tro, i mit tilfælde islam, tages som gidsel af folk, der giver et dårligt billede af religionen, og uheldigvis på denne måde forvrænger budskabet; nemlig at islam er en »fredens religion«. For eksempel betyder ordet ‘islam’ og ‘salam’-hilsenen imellem hinanden som medmennesker groft sagt; ‘fred’ og ‘fred være med dig’, præsenteret henholdsvis i den korte og lange hilsen. Og her er det igen en tredje part, der kan have skylden; nemlig de få hardcore fanatiske muslimer, som fortolker religionen på en ekstrem - en ekstremistisk – måde, som politikerne formulerer det. Og det er ikke lige det, der er brug for, når man tager ovenstående i betragtning; nemlig de danske medier og politikere, som problematiserer en stadigvæk større andel af befolkningen. Det er derfor, at folk som mig, der er født i Danmark, har haft en dansk opvækst og har opbearbejdet et stort dansk netværk og involverer os meget i samfundet, kan føle os fremmedgjorte, selvom vi ikke føler os som ‘fremmede’, men som danske, mere end noget andet. Og det kan i sig selv være meget svært at vende, førend der kommer en kovending i dansk politik, i det danske medielandskab og blandt de få muslimer og andre indvandrere, man udvælger til at skulle repræsentere hele den danske befolkning. Det gør det nemlig svært for sådan nogen som mig, at komme til orde og gøre op med den - tilsyneladende fremmedangst, man kan have over for indvandrere og muslimer.

En god ungdomsuddannelse er en nødvendighed for alle AF CRILLES BACHER Rektor på Københavns Private Gymnasium Jeg tror, at alle forældre ønsker, at deres børn skal få en god uddannelse. Og de sidste par hundrede år er uddannelse blevet en sikker vej til social opstigning. Billeder af ’det gode liv’ som f.eks. veluddannet læge, advokat, ingeniør eller gymnasielærer står stærkt i manges bevidsthed. Det er vigtigt at kunne se målene med at tage en uddannelse; men det vigtigste mål med uddannelsen er ikke den titel eller stilling man opnår, men den dannelsesproces man gennemgår på vej til målet. Også selvom vores børn ikke ender med at blive stjerneadvokater, læger eller andet, er det afgørende vigtigt, at deres uddannelse bliver bedre og mere omfattende, end den vi selv har fået. Samfundet har nemlig udviklet sig så meget – og fortsætter med at gøre det, at vores børn bliver nødt til at forstå vores fælles og deres egen historie, lære sprog for at kunne klare sig i den mere og mere globaliserede verden og lære matematik og naturvidenskab, for at

forstå naturen og det teknologiske grundlag for vores materielle produktion og vores organisering af samfundet. Og de skal lære om forskellige religioner, lære psykologi og samfundsfag for at anerkende og sætte sig ind i andre mennesker og andre samfunds måde at tænke på. På Københavns Private Gymnasium tager eleverne en uddannelse, som både skal tilgodese den almene dannelse, jeg har beskrevet ovenfor; men de skal også udvikle sig personligt. Vores elever kommer på gymnasiet, når de er færdige med grundskolen, og her er de normalt omkring 16 år. Tre år efter forlader de os – og de tre års overgang fra barn og skolelev til voksen og forhåbentlig til selvstændig studerende er en periode i livet, hvor vi som mennesker bruger meget energi og bevidsthed på at finde os selv og vores identitet, er meget

afgørende for hele vores livsforløb. Den personlige udvikling sker i elevernes møde med indholdet i uddannelsen og deres personlige oplevelser i mødet med kunstneriske udtryk i litteraturen, teateret, filmen m.m. Den sociale sammenhæng – herunder de sociale medier – eleverne indgår i, deres klassekammerater, deres lærere og de udvekslingselever, de møder fra andre lande betyder noget for, hvordan eleverne udvikler sig. Der lægges i dag mere og mere vægt på ’sociale kompetencer’, at eleverne kan indgå i teamwork, kan samarbejde om en arbejdsopgave og forstå andre mennesker. Den tredje del af elevernes uddannelse på en ungdomsuddannelse er de konkrete færdigheder, de skal bruge for at kunne klare det erhverv de sigter mod, eller de videregående studier de gerne vil i gang med. Hvis de gennemgår en hånd-

værksmæssig uddannelse, skal de kunne mestre værktøj og materialer. Hvis de ønsker videre uddannelse, er der nogle bestemte faglige forudsætninger, der skal kunnes for at starte på bestemte uddannelser: Det er tit matematik på B- eller A-niveau, fysik, kemi eller krav om et særligt sprogfag. Det er alt sammen ting, som de lærer i gymnasiet. I den offentlige debat er det tit de konkrete færdigheder vi lægger mest vægt på, fordi de relativt nemt kan måles med et karaktersystem. Det gælder f.eks. PISA-målingerne i grundskolen – og disse kompetencer er også vigtige. Men de kan ikke stå alene. Og det er ikke et bestået resultat, en færdig rapport eller et rigtigt opgavesæt, der er uddannelsens resultat; men det er den viden, forståelse og indsigt den enkelte har tilkæmpet sig og arbejdet sig til, der tæller. Skolen og lærerne kan ikke overføre deres viden til eleverne. De må selv arbejde med at konstruere deres lærdom. I dette arbejde skal de have hjælp af de voksne, der omgiver dem – lærere, forældre, andre voksne og deres jævnaldrende.      


DEBAT

01/2014

OPINIONEN 23

Er AKP blevet bange for folket? AF KAMİL SUBAŞI Chefredaktør for Zaman İskandinavya  I den sidste tid har marginale nationalistiske grupper - især siden 2000 - ført smædekampagner mod Gülen-bevægelsen i Tyrkiet. I dag fortsætter i særdeleshed grupper med tæt tilknytning til regeringen denne smædekampagner. Før dem var det de nationalistiske marginalgrupper og deres skribenter, der førte an på området. Lederen af Gülen Instituttet i Houston, USA, Doğan Koç har i sin artikel »Det strategiske dobbeltspil i forbindelse med injurierne mod Gülen« analyseret den seneste udvikling. I sin bog fra 2012 har Dr. Koç analyseret ca. 450 udgivelser skrevet på såvel engelsk og tyrkisk (bøger, artikler, avisledere m.m.), som har fremført injurier og bagvaskelser. De engelske udgivelser beskriver Gülen som en radikal islamist, en trussel, som vil genopbygge et osmannerrige og genetablere en khalifat-stat, hvorimod de tyrkiske udgivelser går i den stik modsatte retning og beskriver Gülen som »USA’s marionetdukke«, »CIA og MOSSAD-agent« eller »Vatikanets hemmelige agent«. De læsere, der kun kan læse på tyrkisk, ved ikke og har begrænset mulighed for at kende noget til smædekampagnerne på engelsk, der føres imod Gülen. Især amerikanske marginalgrupper har i de senere år iværksat sådanne kampagner i stil med de smædekampagner, som er blevet indledt i Tyrkiet. Disse smædekampagner beskylder Gülen for at ville genopbygge osmannerriget og genetablere en khalifat-stat, for at ville etablere en islamisk storstat i de vestlige lande, for at udnytte sin moderate islam-forståelse som skalkeskjul for at kunne overtage de vestlige lande og omvende dem til islam. De skribenter, der har skrevet og fremsat disse injurier på engelsk, er alle højreorienterede ekstremister, som har en dybt fjendtlig holdning til islam. De lægger ikke selv skjul på, at alt, hvad der har med islam og islamiske forhold at gøre, er lagt for had, hvilket også tydeligt fremgår af deres øvrige artikler og tekster - og det er således ikke kun Fethullah Gülen, der står for skud. Indtil videre er størsteparten af udgivelserne blevet skrevet af en lille kreds af skribenter med tilknytning til hinanden. Jeg tror ikke, det vil være helt forkert at tænke, at disse tekster og udgivelser er blevet fremstillet som led i en smædekampagne og er blevet udbredt på en koordineret måde via internettet. Før var det de nationalistiske marginalgrupper, nu er det grupper tæt allieret med den tyrkiske premierminister, der indleder disse smædekampagner og modsat de engelske kampagner, beskylder de tyrkiske kampagner,

Vi har forstået, I nyder jeres dominans, men er I nødt til at dømme hver eneste gruppe, bevægelse, person for at være en del af komplotteorierne? Kurdere, alevier, armenere, Taksim-plads demonstranter – har de alle rod i udlandet? Gülen og Gülen-bevægelsen for at være amerikanernes og israelernes »redskab«, »agent«, »forlængede arm«, »samarbejdspartner«, og »underleverandør«. Og den sidste måneds korruptionsdiskussion i Tyrkiet viser da også, at uanset hvornår politiske sager eller forhold bliver diskuteret, ender diskussionen altid med at blive fordrejet til at omhandle fremmede kræfter, og det er ikke muligt at bringe diskussionen tilbage på et fornuftigt niveau. Ved at komme med bortforklaringer om komplot ved enhver given lejlighed, skubber vi således også løsningerne til vores reelle problemstillinger til side. Erkan Toğuşlu fra Leuven Universitetet i Holland har i sin tekst  ‘Gülen-bevægelsen som syndebuk’  forsøgt at finde svar på den seneste tids problemstillinger: Der er nok at vælge imellem, når regeringen skal finde syndebukke i forhold til de politiske og økonomiske problemer. Den seneste tids favorit er blevet Gülen-bevægelsen. Ved at udtale at: »vi ønsker i sandhed et frit Tyrkiet, men “bevægelsen” og fremmede kræfter står i vejen« sætter regeringen og bevægelsen op mod hinanden og forsøger at placere ansvaret for fejlslået og mislykket politik et andet sted end hos dem selv... Det er min klare holdning, at tyrkerne i både

Tyrkiet og resten af Europa er i deres fulde ret til at søge svar på de spørgsmål, der optager os vedrørende de seneste begivenheder. Hvordan kan det være at en regering, der har formået at afskedige hundredevis af politibetjente og ansatte i retssystemet og omstruktureret folks arbejdspladser, ikke har kunnet finde de ansvarlige for Roboski mordet og Reyhanli massakren? Beskyldninger om at »forhandlingerne om forsoning med den kurdiske terrororganisation ønskes stoppet ved hjælp af komplot«, sætter spørgsmåltegn ved, hvorfor regeringen ikke har draget fordel af grundlovens bestemmelser for at sikre frihedsrettigheder? Hvorfor kunne regeringen ikke gennemføre lignende justeringer og tilføje flere bestemmelser om frihedsrettigheder i den tyrkiske grundlov, når den har vist, at den har magt til at ændre hele retssystemets struktur på en nat? Hvordan kan vi vende det blinde øje til, at statsrevisionsloven bliver forkastet, så snart regeringen selv står over for problemer, når den samtidig frasiger sig ethvert ansvar ved at sige: »vi har gjort, hvad vi kunne i forhold til grundloven«. Hvordan kan en regering, der på en nat og uden besvær har formået at splitte retssystemet, politistyrken og medierne ad, klage over manglende styrke vedrørende løsning på kurder- og alevi-problemstillinger og forsøgt at gemme sig bag  et parallelsamfundsscenario ved at indtage en  »hvad-kan-jeg-gøre« modus? Har hver arbejdsopgave og forhandling været et forsøg på at vinde mere tid? Hvorfor tager dem, der taler om globale attentater, ikke initiativ til at ændre frihedsbestemmelserne, regulere lovgivningen? Er det fordi man er bange for folket? Er det ikke selve regeringen, der har holdt gang i de globale komplotteorier? Det påstås, at urolighederne på Taksim-pladsen, korruptionsskandalerne er et led i et stort spil, iværksat af udenlandske kræfter for at svække Tyrkiet. Lad os antage, at der er fremmede fjender, hvorfor vil man smide de indenlandske kræfter ud og i skødet på udenlandske kræfter? Vi har forstået, I nyder jeres dominans, men er I nødt til at dømme hver eneste gruppe, bevægelse, person for at være en del af komplotteorierne? Kurdere, alawitter, armenere, Taksim-plads demonstranter – har de alle rod i udlandet? Er alle de nævnte sociale aktører nogle brikker, der er placeret af udenlandske kræfter i Tyrkiet? Hvem er så de nationale aktører? Hvor skal

man placere de liberale, venstreorienterede, kort sagt aktører for demokratiet, som har klappet af AKP’s reformer for frihedsrettigheder, i denne ind- og udenlandske sammensætning? Siden hvornår har kampen for menneskerettigheder været en del af udenlandske kræfters spil? Er det kun den religiøse gruppe, der har gennemført Tyrkiets reformpolitik? Har de liberale, venstreorienterede, højreorienterede, kort sagt dem, der tror på en mere demokratisk styret Tyrkiet overhovedet ikke bidraget med noget under processen? Det er sørgeligt for demokratiet at opleve et AKP, som kæmper imod fiktive fjender. Det har betydet en svækkelse af deres politiske sejre, der har været historiske, f.eks svækkelsen af militærets rolle, og samtidig ubetydeliggjort deres folkeafstemningssejre. Det fremkommer yderst problematisk, at Tyrkiet prøver at undgå de ovennævnte spørgsmål og i stedet bruger sin energi på fiktive udenlandske, indenlandske og parallelle kræfter, som heller ikke giver mening for analytiske eksperter om tyrkiske forhold. Dem, der påstår, at den kurdiske forsoningsproces og de demokratiske tiltag hindres af Gülen-bevægelsen bør kigge på regeringens præstationer i de sidste par uger. For som en dårlig sygelig vane – samme strategi er også set anvendt i den kurdiske problemstilling -  fremstilles Gülen-bevægelsen som modstander af udviklingsreformerne i Tyrkiet. Et helt legalt spørgsmål som stadig afventer svar: Hvorfor valgte AKP at indsnævre muligheden for undervisning på og i kurdisk ved at begrænse det til kun private skoler? Er der behov for endnu engang at fortælle, at en af de mest vigtige emner i forhold til kurdernes problemstilling er retten til undervisning på og i kurdisk? Gülen-bevægelsen, som fremstilles som modstander af processen, fortæller, at deres skoler er parate til at undervise på og i kurdisk. Påstår I, at Gülen-bevægelsen, som har etableret en kurdisk-sproget TV-kanal, hjælpeorganisationer, uddannelsescentre med mange års erfaring, og som på ingen måde har tilskyndet til anti-kurdiske holdninger, er imod denne forsoningsproces og fornægter eksistensen af en kurdisk identitet? Så lad mig afslutningsvis stille følgende spørgsmål: Er det AKP, som har vildledt det tyrkiske folk angående Gülen-bevægelsen, eller er der nogle, der har vildledt AKP hvad angår Gülen-bevægelsen? Det er en skam at se, hvordan smædekampagner og injurier iværksat af gårdsdagens marginale grupper nu videreføres på fuldstændig samme måde af regeringsloyale grupper. Som om dette ikke er sket før. Som om emnet ikke har været nyhedsstof før.

De små og de store konflikter  AF METTE BOCK (MF) Kirke- og kulturordfører, Liberal Alliance Mange af denne verdens problemer og konflikter behøvede ikke udvikle sig, hvis ellers der var pragmatisk vilje til at løse dem. Det gælder ikke mindst de konflikter, der kan opstå ved tros- og kulturmøder. Aktuelt diskuterer vi i Danmark, hvordan vi skal indrette de nye storhospitaler, der er ved at blive bygget. Skal man indrette klassiske, kristne kapeller eller religionsneutrale rum, hvor pårørende kan tage afsked med deres døde? Skal rummene være helt neutrale i indretningen, eller skal man kunne udsmykke med religiøse symboler alt efter de pårørendes ønsker? Eller skal man slet og ret

bede folkekirken opføre nye hospitalskirker i tilknytning til de nye hospitaler, som vi kender det fra nogle af storbyerne og helt udelukke religiøse handlinger fra sygehusene? Diskussionen bringer sindene i kog. Nogle bliver vrede over, at vi angiveligt ikke længere vil vedkende os, at Danmark er et kristent land og at vi i misforstået hensyn bare underlægger os nye trosretninger som islam. Andre finde det helt upassende, at et land med

religionsfrihed indretter offentlige lokaler med afsæt i en bestemt tro som kristendommen, da opgaven på et offentligt sygehus må være at servicere alle, uanset trosretning. Jeg undrer mig til gengæld. Hvorfor ikke finde en pragmatisk løsning, hvor vi indretter rum, der kan anvendes af alle? Da det fortsat er 80 procent af danskerne, der er medlem af folkekirken vil rummene i langt den største del af tiden være indrettet med kors, alter mv. Men der går da ikke noget af os kristne

ved at gøre det flytbart, så mennesker fra andre trossamfund kan benytte samme rum uden de kristne symboler. Lad den sunde fornuft råde. Den følelsesladede diskussion er desværre et billede på, at vi tager alle de kampe, der kan tages - også de unødvendige. Både de små og de store. Dermed skubber vi til konfliktopbygning og grøftegravning i stedet for at søge den pragmatisk løsning, som alle kan leve med. Lad os blive mere jordbundne og mindre symbolorienterede i vores håndtering af kultur- og trosmøder, også i vores eget fredelige, lille demokrati. Det kunne måske inspirere til bedre håndtering af de katastrofale konflikter, som finder sted ude i den store verden.



Januar