Page 1

14 Europas vogtere

Formålet med organisationen Frontex er at holde Europas grænser lukkede. En indsats, der også blev sat spørgsmålstegn ved før op mod 270 bådflygtninge mistede livet ud for Lampedusas kyst.

WWW.OPINIONEN.DK

16 Udvikling uden merforbrug Hvis vi skal udvikle vores klode og samfund til det bedre, skal det være uden at bruge flere ressourcer. Det var budskabet til kåringen af vinderne af InnovationSTORM 2013.

DIT TVÆRKULTURELLE MAGASIN

#21 - ÅRGANG 3 - OKTOBER 2013 KR. 30,00

Valgdeltagelse er arveligt Kommunalvalg 2013: Valgdeltagelsen til kommunalvalget i 2009 var kun cirka halvt så stor blandt indvandrere og efterkommere, som den var blandt befolkningen generelt. Og der var faktisk færre efterkommere end indvandrere, der stemte. Det udgør et demokratisk problem for Danmark, mener valgforsker Yosef Bhatti. Samfund side 6

Den gode alderdom Bred eller smal moské? En splinterny moské står næsten klar i Københavns Nordvest-kvarter og en ny støttekomité med blandt andre Adam Price og Stine Bosse skal hjælpe med at realisere bygningen af en anden moské i København. Folkene bag begge moskéer hævder at ville skabe »stormoskéer«, der favner alle danske muslimer. Samfund side 8 og 9

Tema: De fleste af os står med dilemmaet på et eller andet tidspunkt i livet: Hvad gør vi ved, at vores forældre bliver ældre og har svært ved at klare sig selv - samtidigt med, at vi har børn, job eller studier, der kræver vores fulde opmærksomhed? Skal vi bo med vores forældre? Er et plejehjem en mulighed? Læs hvordan familien Shahzad gør, hvad Özlem Cekic mener, om Darülaceze-plejehjemmet i Istanbul og om mangfoldighedsplejehjemmet på Amager. Tema side 10-13

Dansktyrkere skal booste samhandlen med Tyrkiet Interview: Danmarks nye handels- og europaminister, Nick Hækkerup, mener, at dansktyrkere kan sikre tætte forbindelser til Europas hurtigst voksende økonomi. Særligt Tyrkiets satsning på grøn energi kan være en åbning for dansk erhvervsliv. Samfund side 4


2 OPINIONEN SAMFUND

10/2013

»Habibi, min ven!«

LEDER

Pagten mellem generationerne

AF SARA SCHRØDER KAAS sk@opinionen.dk

Hvem skal passe på os, når vi bliver gamle? Hvem skal sørge for, at vi får mad og kommer i bad? Hvem skal passe på, at vi ikke løber væk hjemmefra, hvis vi bliver demente? Hvem skal give os grund til smil og latter? I Danmark er velfærdsstaten blandt andet bygget op om en helt grundlæggende pagt mellem unge og ældre. En pagt, der går ud på, at unge nu og her over skatten betaler for ældres folkepension, omsorgspleje osv., mod at staten til gengæld lover at levere en lignende service, når de unge engang bliver gamle. I pagten mellem generationerne i Danmark er staten altså en helt afgørende part. En stat, der på samme tid holder hånden under os og fjerner os fra den nære relation, vi kunne have sammen, hvis vi var mere afhængige af hinandens hjælp livet igennem. Der er ingen tvivl om, at der er gået utroligt meget tabt i det danske samfund i og med, at det er så få, der tager sig af sine forældre i den sidste periode af deres liv. Livet på et plejehjem er ikke det samme, som det er blandt ens familie. Megen viden og erfaring bliver aldrig overleveret på tværs af generationerne og mange børn oplever sjældent ældre mennesker i deres hverdag. I Danmark er det ved at være nogle generationer siden, at generationerne på den måde tog sig af hinanden – udover nogle få tilfælde hist og her. For danskere med rødder i andre lande er denne erfaring langt tættere på.

Måske kender I det, at ens modersmål af og til føles lidt fattigt? Man kan ikke altid finde lige præcis det ord, der dækker alle de følelser og udtryk man ønsker – sådan har jeg det, når man på en kærlig og positiv måde vil henvende sig til en ven eller et familiemedlem, det skal være kærligt, men heller ikke mere end det... Altså et ord, der indeholder varme og måske kærlighed. Så er det godt, at man kan låne fra andre sprog og her byder arabisk på et godt udtryk. »Habibi« eller hunkønsformen »Habibti« er et helt fantastik udtryk, som indeholder den helt rigtige mængde kærlighed og varme. Egentlig betyder det »min elskede«, men det bruges især også under mindre formelle former, venner imellem. Ordet

bliver mere og mere kendt i det danske samfund og det er ikke kun mennesker med arabisk baggrund, der bruger udtrykket. Det er nærmere blevet en alment kendt hilsen til venner. Så hvis man omkring fyraftenstid går en tur ned ad fx Københavns Nørrebrogade, vil man helt sikkert høre dette milde og venlige udtryk springe fra mund til mund. Habibi bliver ikke alene brugt som en venlig hilsen, men findes brugt rundt om i kulturverdenen. Det har indgået i film- og bogtitler fra europæiske forfattere og utallige romantiske sangtitler fra ind- og udland. Ordet kan endda i sin kortere form »Habib« være både et mandligt for- og efternavn, som dog stadigvæk beholder sin oprindelige betydning af »min elskede«. Så hvis du næste gang møder dine venner med et »habibi« kan det være vi sammen kan få lidt mere kærlighed ind i det danske sprog?

Kan vi genoprette båndet? Statens store rolle i pagten mellem generationerne hænger meget tæt sammen med den kønsligestilling, der trods alt præger Danmark. Tidligere var det nemlig i høj grad kvindens lod at opretholde pagten mellem generationerne ved at være den, der hovedsageligt sørgede for hjemmet fremfor at have en plads på arbejdsmarkedet. Det er i dagens Danmark de færreste, der er villige til at bede kvinder over en kam om at træde tilbage fra arbejdsmarkedet for at passe husholdningen derhjemme. Samtidigt er det også danske kvinders høje deltagelse på arbejdsmarkedet, der gør den gennemsnitlige danske borger så produktiv, at vi kan have en nogenlunde velfungerende ældrepleje, der vel at mærke er for alle. Det er jo nemlig ikke i alle familier, at pagten mellem generationerne fungerer uden statens mellemkomst. Enten fordi de ældre bliver glemt af deres børn, eller fordi de ikke selv overholder den respekt, de bør have for deres børn. Det sidste ser ud til at have været tilfældet i den 18-årige poet Yahya Hassans tilfælde. Han og hans søskende blev udsat for så megen vold og så mange ydmygelser, at han næppe kan finde på at ville passe på sine forældre, når de en dag får svært ved at klare sig selv. Yahya Hassans forældre ender i et dansk samfund ikke på gaden, selvom de i den grad har brudt pagten med deres børn. De bliver samlet op og får trods alt en nogenlunde værdig alderdom. Selvom (stats-)pagten mellem generationerne i Danmark på mange måder er meget upersonlig og ødelæggende for sammenhængskraften i familierne giver den dog mange kvinder (og mænd) langt større frihed og ældre uden netværk større tryghed. Det afskærer os dog ikke fra at diskutere, hvordan vi alligevel kan have en sund pagt mellem generationerne, hvor vi i så vid udstrækning som muligt er en del af hinandens liv – og måske endda i nogle tilfælde med os mænd som primære opretholdere af pagten? Opinionen sætter i denne måned fokus på de dilemmaer, der kommer i spil, når mange med indvandrerbaggrund midt i livet skal forholde sig til pasning og pleje af deres forældre. God læselyst!

Udgiver Moving Media ApS Direktør Vedat Oğuz

Illustration: Rena Gonatos

Er der nuancer nok i dit farve-tv? En række debattører stiller skarpt på danske mediers repræsentation af danskerne. Hvordan tegnes den etniske mediepersona i de senere år og er der udviklinger i, hvordan forskellighed repræsenteres i det offentlige rum? Se mere på opinionen.dk. Sted: KUA, lokale 21.04.50, Karen Blixens Vej 1, 2300 KBH S (ved Islands Brygge Metrostation) Tid: Fredag d. 1. november kl 13:00 til 15:00 Pris: Gratis

Adm. direktør Kamil Subasi

Journalist Nasrin Billie

Layout Sebahattin Çelebi

Ansvarshavende redaktør Jens Stensgaard Jakobsen jsj@opinionen.dk

Øvrige redaktion Ditte Meinhardt Eskildsen, Sara Schrøder Kaas, Sefa Ünsal og Nanna Windfeld.

Debat debat@opinionen.dk Abonnementpris Årsabonnement: kr. 250. Udkommer månedligt, dog ikke i juli.

Annoncer Multifabrikken Telefon: 41 14 74 35 Kontakt@multifabrikken.dk Hasan Yildirim Telefon: 71 51 43 85 Annoncer@opinionen.dk

Kontakt Holsbjergvej 41 B 2620 Albertslund Telefon: 70 20 69 70 Fax: 70 20 69 71 kontakt@opinionen.dk

Info ISSN-nr: 2245-2028 CVR-nr: 25065557 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681 Tryk OTM Avistryk Ikast


SAMFUND

10/2013

OPINIONEN 3

Der er dynamik i pærevællingen Efterkommere og indvandrere, der er opvokset i Danmark, opfører sig i langt højere grad som den gennemsnitlige danske befolkning end de indvandrere, der er kommet hertil som voksne. Det er konklusionen på en ny rapport lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, der har forsøgt at vise nuancerne i udviklingen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

INTEGRATION I TAL Indvandreres deltagelse i foreningsliv 21 %

NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk De såkaldte 2. generationsindvandrere ligner på en række punkter den danske befolkning mere end 1. generationsindvandrerne gør. Det fremgår af den nylige rapport »Integration blandt

11 %

»Ofte omtales de ikke-vestlige indvandrere som en stor pærevælling, og så glemmer man at se på, at der faktisk er ved at ske noget blandt efterkommerne. Og det på trods af, at nogle af dem har haft problematiske vilkår under opvæksten, hvor der gjaldt nogle andre normer i hjemmet.«

9%

Deltager ikke i foreninger

Deltager i foreninger med både etnisk dansk og anden etnisk deltagelse

Deltager i hovedsageligt etnisk danske foreninger

Deltager i indvandrerforeninger med udelukkende anden etnisk deltagelse

Info: 59% af alle indvandrere og efterkommere er ikke medlem af en forening.

Skilsmisseprocent 34

17

Pakistanere Eks-jugoslavere

19

Irakere

19 19

Libanesere

35 36

20

Danskere Indvandrere Infografik: Zaman İskandinavya, Kilde: Rockwool Fonden

At efterkommerne er kommet så meget efter de etniske danskere, hvad angår arbejde og indkomst, overrasker Jens Bonke, medforfatter til rapporten »Integration blandt ikke-vestlige indvandrere«. Foto: Emre Oğuz

22

Tyrkere

Jens Bonke, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed ikke-vestlige indvandrere«, som Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag. Analysen viser blandt andet, at efterkommerkvinder både gifter sig og får børn senere i livet, når man sammenligner dem med 1. generationsindvandrerkvinder. De bliver så også i højere grad skilt igen, og oven i købet hyppigere end gennemsnittet blandt danske kvinder. - Vi vil med undersøgelsen gerne vise den dynamik, der kan være mellem generationerne. Ofte omtales de ikke-vestlige indvandrere som en stor pærevælling, og så glemmer man at se på, at der faktisk er ved at ske noget blandt efterkommerne. Og det på trods af, at nogle af dem har haft problematiske vilkår under opvæksten, hvor der gjaldt nogle andre normer

59 %

27 26 26

Efterkommere

Info: Andelen af efterkommere, der bliver skilt er vokset så meget, at det nu overstiger etniske danskeres.

Årlig indkomst indvandrere efterkommere danskere

410.000 kr. 591.000 kr. 781.000 kr.

i hjemmet, siger seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og medforfatter til rapporten. Stort engagement i foreningslivet Forskellen mellem 1. og 2. generation gør sig også gældende i forhold til beskæftigelse. I analysen er der fokuseret på beskæftigelse ti år efter, man er blevet gift. I den situation har danske mænd (gift med en dansker) en beskæftigelsesgrad tæt på 100. Når to 2. generationsindvandrere har været gift i 10 år, vil 80 procent af mændene være beskæftigede, mens det kun gælder for godt 50 procent af mændene i 1. generationsægteskaber. Mønstret er det samme i forhold til indkomst, hvor efterkommerne tjener markant mere end 1. generationsindvandrerne. Kritikken af rapporten har lydt på, at resultaterne ikke afslører noget afgørende nyt, men blot bekræfter, hvad man kunne forvente af integrationsprocessen. Til det

siger Jens Bonke: - Der er stadig en række problemer, idet efterkommerne fortsat halter efter danskerne, men i forhold til, hvad man kan forvente, så er der sket ret meget, og afstanden er ikke nær så stor over til danskerne for efterkommerne, som der er for indvandrere. Og det overraskede i hvert fald mig. Et andet overraskende element i rapporten, ifølge Jens Bonke, er, at indvandrere såvel som efterkommere er aktive i mange forskellige slags foreninger; kulturelle, religiøse og sports- og fritidsforeninger, og i et vist omfang også i foreninger, hvor etniske danskere også deltager. De forskellige kategorier i undersøgelsen bygger på de adspurgte indvandrere og efterkommeres svar. De adspurgte svarer på hvilken slags forening, de er medlem af, og desuden om den pågældende forening overvejende har deltagere af anden etnisk oprindelse end dansk (benævnes ‘indvandrerforeninger’ i diagram), danskere eller begge dele Z.


4 OPINIONEN SAMFUND

10/2013

»Unge veluddannede tyrkere er en kæmpe ressource« Interview: I forbindelse med et besøg i Tyrkiet gav handels- og europaminister, Nick Hækkerup, et bud på, hvordan man udnytter de gode relationer mellem Tyrkiet og Danmark bedst. Samtidig vil han undersøge, hvordan man i eksportsektoren bedst kan drage nytte af de omkring 65.000 dansktyrkere, der bor i Danmark. HASAN CÜCÜK hc@opinionen.dk SARA SCHRØDER KAAS sk@opinionen.dk Den danske handels- og europaminister, Nick Hækkerup, var for nylig med en større erhvervsdelegation på rundrejse i Tyrkiet for at se på, hvordan Danmark og Tyrkiet bliver bedre til at eksportere på tværs af landegrænserne. Årsagen er det faktum, at der bor omkring 65.000 dansktyrkere i Danmark, som set med ministerens øjne potentielt kan give et boost til væksten i dansk erhvervsliv. Men samtidig påpegede han, at det ikke er tilfredsstillende, sådan som handels- og eksportsituationen ser ud nu: - Det er ikke tilfredsstillende. Tyrkiet er et kæmpestort land med en kæmpe vækst de kommende år, og den vækst skal Danmark have sin del af. Vi skal gøre en indsats for, at danske virksomheder får

endnu bedre adgang til det tyrkiske marked. Ministeren gjorde det også klart, at en bedre adgang får man bedst udviklet ved at trække på de mennesker og ressourcer, der rent faktisk kan virke som bindeled mellem Danmark og Tyrkiet: - Vi kan fint få hjælp til det af de 65.000 tyrkere, som bor i Danmark, for de kender kulturen og sproget i begge lande. Der er nemlig et stort potentiale for, at Danmark kan komme til at fylde mere på det tyrkiske marked. »Vi skal glæde os over dygtige unge tyrkere« Det er dog ikke helt lige til at finde ud af, hvordan man engagerer netop de dansktyrkere, der kunne være et naturligt bindeled mellem de to lande. For flere og flere dansktyrkere vælger at flytte tilbage til Tyrkiet for at bo og arbejde - noget som potentielt er et kæmpe ressourcetab

Mange af de unge, der rejser tilbage, har forældre, der kom til Danmark og har slidt og slæbt for det danske samfund det meste af deres liv. De har så fået nogle dygtige børn som vælger at uddanne sig. Og når et ungt menneske har uddannet sig, skal dette unge menneske altså også selv vælge, hvor vedkommende vil leve sit liv.« for Danmark og vores økonomi. At det i særlig grad er de veluddannede unge, der vælger at søge lykken i deres oprindelsesland, bekymrer dog ikke ministeren: - Mange af de unge, der rejser tilbage, har forældre, der kom til Danmark og har slidt og slæbt for det danske samfund det meste af deres liv. De har så fået nogle dygtige børn som vælger at uddanne sig. Og når et ungt menneske har uddannet sig, skal dette unge menneske altså også

selv vælge, hvor vedkommende vil leve sit liv. Men selvom antallet af unge, der flytter tilbage til Tyrkiet, er stigende, kan det, at de unge arbejder i Tyrkiet også være en fordel for Danmark, mener Nick Hækkerup: - Disse unge mennesker vil så fremover være dem, som har relationer til Danmark, og nogle af dem vil være med til at sikre, at vi har salg og forbindelser landene imellem.

Ministerbesøg åbner døre I forbindelse med, at den tyrkiske premierminister Erdoğan besøgte Danmark, og Nick Hækkerup nu selv er rejst til Tyrkiet, forklarer han, hvorledes det er et skridt på vejen mod bedre samhandel: - Hver gang ministre besøger hinandens lande, bliver der åbnet nogle døre, og derfor håber vi også på, at præsident Gül kan komme til Danmark engang i foråret. Ifølge Nick Hækkerup skal dørene landene imellem åbnes til endnu mere handel, og han mener samtidig også, at det er et meget realistisk mål, at handlen mellem Danmark og Tyrkiet bliver styrket så meget, at man inden for de næste 3-4 år har øget den med 50%. Og det er det af flere grunde: - Den tyrkiske økonomi vokser, så hvis Danmark bare fastholder sin andel, så vil handlen automatisk stige. Dertil kommer, at Tyrkiet har valgt at sige ’jo, vi skal have vækst,


SAMFUND

10/2013

Der skal trækkes på dansktyrkere, hvis handelsforbindelserne mellem Danmark og Tyrkiet skal udvikles, vurderer handels- og europaminister Nick Hækkerup. Foto: Kürşat Bayhan

har meget stor succes med at iværksætte nye firmaer, kan ministeren kun råde de udenlandske iværksættere til at gøre brug af de midler, der er opstillet fra politisk side: - I Udenrigsministeriet har vi et program, der skal sætte højuddannede udlændinge i kontakt med virksomheder, der har brug for deres kompetencer og derved hjælpe iværksættervirksomheder til at vokse. Handels- og europaministerens rundrejse i Tyrkiet har dermed haft det klare fokus at Danmark og Tyrkiet opnår en bedre udveksling på handelsfronten. Det har ministeren prøvet at opnå igennem både ministerbesøg og deltaget i en række seminarer om samhandelen mellem Tyrkiet og Europa. Tyrkiet er et stort land for EU

men det skal være grøn vækst’, og det er et af de områder, hvor Danmark er virkelig stærk, men væksten kommer ikke af sig selv, det kræver hårdt arbejde. Og hårdt arbejde skal der til både fra politikernes og erhvervslivet side. For på trods af, at Danmark og Tyrkiet har haft nogle uoverensstemmelser inden for de sidste år, som for eksempel karikatur-tegningerne og sagen om ROJ TV i Danmark, mener ministeren, at med de gode relationer, der lige nu er imellem de to lande, så kan forskellige uenigheder komme og gå, uden at det skader handlen. Danmark – et eftertragtet marked

Når man taler samhandel mellem Tyrkiet og Europa, må Tyrkiets mulige medlemsskab i EU nødvendigvis også komme på bane. Mange tyrkere ser det nemlig som dobbeltmoralsk, at et land som Kroatien næsten smertefrit bliver lukket ind i fællesskabet. Ministeren maner dog til besindighed: - Jeg tror, at tyrkerne skal indse, at Kroatien og Tyrkiet er to vidt forskellige lande. Sammenlignet med resten af Europa, er Kroatien et lillebitte land og Tyrkiet kæmpestort. Og det samme gælder landenes økonomi, så enhver sammenligning er svær. Men den danske regering støtter fuldt ud, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Det gør vi, fordi det blandt andet vil gøre det europæiske marked endnu større – til glæde for velstanden og velfærden i Danmark. Tvivlen omkring Tyrkiets vej ind i EU er så stor, at den tyrkiske europaminister har udtalt, at Tyrkiet muligvis aldrig bliver medlem af EU. Til det svarer den danske europaminister: - Det er rigtigt, at der er problemer, og at det bliver svært, men nu er man kommet i gang med forhandlingerne igen, og idet Tyrkiet er et kæmpe land med en kæmpe befolkning og økonomi, er det ikke lige et land, man smugler ind i lommen – det er svært, men jeg er sikker på, at det nok skal lykkes, fordi både Tyrkiet og Europa har en interesse i Tyrkiets medlemskab. Ministeren påpeger dog også, at selvom Danmark støtter et medlemskab for Tyrkiet, så er det vigtigt, at man i Tyrkiet er opmærksom på demokratiske rettigheder: - Som jeg har forstået det, har den tyrkiske regering nu præsenteret en pakke, der skal fremme netop disse rettigheder. Gennemføres de demokratiske rettigheder er vejen til EU-medlemskab muligvis indenfor rækkevidde og dermed bliver handlen mellem Tyrkiet og Europa, og dermed også Danmark, af ministeren spået en god fremtid. Z

Tyrkiet er et kæmpestort land med en kæmpe vækst de kommende år, og den vækst skal Danmark have sin del af. Vi skal gøre en indsats for at danske virksomheder får endnu bedre adgang til det tyrkiske marked«

Danmark er ifølge ministeren et stort og eftertragtet marked for udenlandsk kapital og det er i høj grad på baggrund af en veluddannet og fleksibel arbejdskraft, god infrastruktur samt en god offentlig sektor. Så på en lang række parametre er Danmark et godt sted at lave investeringer, udtaler ministeren. Samtidig påpeger han, at idet Danmark sidste år blev kåret som det europæiske land, hvori det var lettest at etablere en virksomhed, er der god grobund for øget samhandel mellem Danmark og Tyrkiet: - Et område, hvor vi kunne få rigtig meget mere ud af vores samarbejde, er på miljø og energiområdet. Vand, affald, elektricitet og vedvarende energi, der tror jeg, at Danmark og Tyrkiet kunne have meget glæde af et tættere samarbejde. Tyrkiet har jo besluttet, at økonomisk vækst skal også være grøn vækst. Og når man så samtidig kigger på statistikker, der peger på, at herboende tyrkere

OPINIONEN 5


6 OPINIONEN SAMFUND

10/2013

»Min ene stemme kan vel ikke betyde det store« Kommunalvalget nærmer sig, men trods utallige mobiliseringskampagner sidder en stor gruppe mennesker fortsat opfordringerne overhørige og deltager ikke i den demokratiske valghandling. Særligt indvandrere og efterkommere er dårligt repræsenteret ved stemmeurnerne, og det har konsekvenser.

DITTE M. ESKILDSEN dme@opinionen.dk Ifølge en rapport fra 2010 om valgdeltagelsen målt ved sidste kommunalvalg stemte 68% af landets etniske danskere, mens indvandrere og efterkommere kun blev repræsenteret af henholdsvis 37% og 36%. Denne markante forskel har fået både organisationer og politikere op af stolene, der mener, at tallene er udtryk for et fælles, demokratisk problem, der kalder på nye initiativer. Problemstillingen er imidlertid ikke overraskende, for også ved tidligere valg blev det samme mønster registreret, uden at man har formået at vende udviklingen – snarere tværtimod, fortæller valgforsker ved Københavns Universitet Yosef Bhatti: - Jeg er ret sikker på, at nydanskere også ved det kommende valg vil stemme mindre end etniske danskere, men om de vil stemme i højere eller mindre grad end tidligere er svært at sige. Set over tid er det imidlertid gået den gale vej, og måske er det en generel trend, der blot vil fortsætte på trods af politikeres og mediers omtale af problemet. En politisk, social arv Særligt alarmerende er det forhold, at efterkommeres valgdeltagelse på trods af en opvækst og

politikere, der ikke repræsenterer nydanskernes interesser. - Man kan sammenligne den politiske vælgersituationen i Brøndby kommune med en virksomhed, hvor en stor del af aktieindehaverne helt undlader at involvere sig og bare lukker øjnene for, at vigtige beslutninger træffes hen over hovederne på dem, selvom de har både ret og pligt til indgå aktivt i arbejdet, forklarer Elif Demir Gökce. Både hun og valgforsker Yosef Bhatti påpeger dog, at statistikken dækker over en del flygtninge og 1. generationsindvandrere, der enten pga. alder eller personlige problemer ikke magter at deltage ved et dansk valg, og derfor vil være nærmest umulige at mobilisere, uanset hvad man gør. et uddannelsesforløb i Danmark fortsat ligger langt under etniske danskeres - og endda lavere end hos 1. generationsindvandrere, der ofte ikke er født og opvokset i et system som det danske. - Som børn af indvandrere får mange efterkommere måske ikke samme opbakning hjemmefra omkring det at stemme, som etniske danskere får, og det er et problem, for man ved, at det at stemme er ekstremt arveligt, og man gør typisk, hvad ens forældre gør i denne henseende, forklarer Yosef Bhatti. I rapporten taler man således

TRIFALLA EFFEKTIV FORDØJELSE OG VÆGTTAB TRIFALLA styrker en effektiv fordøjelse og modvirker oppustethed samt både hård og tynd mave.

TRIFALLA SPECIAL

Kontinuitet og Regelmæssighed Modvirker vedvarende hård og træg mave. Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.human-balance.dk

Se mere på www.human-balance.dk Human Balance - Tlf. 70 25 55 66

om en »stærk politisk, social arv« samt om »manglende etablering af ’vanen’ med at stemme«, mens man er ung, som nogle af årsagerne til den lave deltagelse. Spørgsmålet er så, hvor og hvordan man skal sætte ind for at ændre billedet. Netop dette spørgsmål optager i høj grad spidskandidaten for Det Radikale Venstre i Brøndby kommune, Elif Demir Gökce. Hun peger på, at man i alle offentlige institutioner, men især på skolerne, har et ansvar for at motivere de unge til at udvise politisk interesse, forståelse og kritisk sans. Ifølge hende fremstår politik i dag i al for høj grad som utroværdigt og personfikseret, og dette påvirker både unge indvandreres og unge danskeres lyst til at stemme: - Rigtig mange tænker: ’Åh ja, min stemme, den kan vel ikke betyde det store.’ For de kan simpelthen ikke se det store billede. Men det er nødvendigt, at man sætter sig ind i og deltager aktivt i det politiske system og ikke bare kræver af det, fastslår Elif Demir Gökce. Nydanske sofavælgere I september arrangerede Brøndby-politikeren selv et konkret debatmøde for at øge valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Brøndby. Disse udgjorde ifølge Danmarks Statistik ca. 23% af kommunens indbyggertal i 2012, og Elif Demir Gökce vil have de mange nydanske sofavælgere til at forstå, at deres mangel på deltagelse får konkrete konsekvenser for dem selv og deres hverdag i form af lovgivning og budgetter vedtaget af

Som børn af indvandrere får mange efterkommere måske ikke samme opbakning hjemmefra omkring det at stemme, som etniske danskere får, og det er et problem, for man ved, at det at stemme er ekstremt arveligt.« Yosef Bhatti, valgforsker ved KU

Hvordan vender vi udviklingen? For at lokke flere nydanskere i stemmeboksen er der imidlertid flere strenge, man kan spille på ifølge Yosef Bhatti. Først og fremmest peger han på, at bedre måder at introducere det danske politiske system og dets regler på, muligvis kunne have en positiv effekt. Som eksempel fremhæver han den ofte oversete regel om, at man har ret til at stemme til kommunalvalg, også selvom man ikke er dansk statsborger, blot man har haft fast bopæl i landet i mindst tre år. Endvidere så han gerne, at flere politikere som Elif Demir Gökce lod sig opstille: - Det betyder noget, hvis der er en lokal kandidat af egen etnicitet, det virker meget mobiliserende. Det skal gerne være en kandidat, man kan spejle sig i. Endelig gælder det for såvel indvandrere og efterkommere som etniske danskere, at den personlige kontakt får flere af dem af sted på valgdagen. - Undersøgelser fra USA viser, at det har en vis effekt at stemme dørklokker. Selvom der ikke findes danske undersøgelser på området, formoder man, at det samme er tilfældet i Danmark, fastslår Yosef Bhatti. Endnu en måde hvorpå man fra centralt hold forsøger at øge valgdeltagelsen er med muligheden for at brevstemme digitalt via borger. dk. Dette har været muligt siden 20. august og vil være det frem til 16. november 2013 - det vil sige indtil tre dage før valgdagen. Z


SAMFUND

10/2013

OPINIONEN 7

Frivillige kan give flygtninge og indvandrere håb Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark kan have mange komplekse problemstillinger inde på livet. Det kan både være problemstillinger, der knytter sig til det liv og de livsvilkår, de lever under i Danmark, og det kan være problemstillinger, der knytter sig til det hjemland, forældrene – og i nogle tilfælde også børnene – har forladt. Disse problemstillinger satte Frivillignet – en del af Dansk Flygtningehjælp fokus på ved de frivilliges årsmøde den 28. september i Vingstedcentret ved Vejle. Hovedtaleren var socialkonsulent Ahmet Demir, som gennem 25 år har arbejdet med

børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, først i kommunalt regi, senere som selvstændig konsulent. Ahmets Demirs grundlæggende pointe er, at frivillige kan være med til at hjælpe flygtninge og indvandrere ud af »den mørke skov«, som er den betegnelse Ahmet Demir bruger for den situation, hvor børn og unge har mistet håbet og troen på fremtiden. Styrken ved frivillige er, at de kan møde børn og unge uden for de formelle systemer. De kan møde dem anerkendende og inkluderende og dermed vise dem vejen til »den lyse skov«, hvor de åbner sig og tager del i samfundslivet. Et af de råd, Ahmet Demir

formidlede videre til frivillige, er, at man ikke skal fokusere på ord og udtryk, når man har at gøre med børn og unge, der lever under et stort psykisk pres. Børn og unges frustrationer over eksempelvis manglende anerkendelse og accept i det omgivende samfund, kan være meget voldsomme, og de mennesker, der oplever dem, kan meget let opfatte dem som en direkte afvisning. Men det er de ikke nødvendigvis, mener Ahmet Demir. Snarere tværtimod. Hvis man oplever børn og unge, som reagerer med voldsomme udtryk og frustrationer, er det i virkeligheden, fordi de gerne vil have kontakt med én.

Østerbro Østerbro I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

I N T E R N AT I O N A L S C H O O L

As your child grows

We grow with them at Østerbro International School, where the individ- ual comes first. Our primary aim is to identify and appreciate the unique potential of each pupil and

Så i den situation handler det om at hjælpe de unge med at åbne »den tunge rygsæk«, de bærer rundt på. Ahmet Demirs opfordring er på den baggrund, at frivillige skal gribe de åbninger, børn og unge laver, når de optræder aggressivt og voldsomt. Frivillige skal forsøge at hjælpe børnene og få dem til at tale om de svære problemer, de har inde på livet. Den opfordring gav anledning til en debat om frivilliges rolle i forhold til målgruppen. Flere frivillige gav udtryk for, at de nødigt ville fremprovokere en reaktion, de ikke var kompetente til at håndtere, og ikke har mulighed for at skabe en løsning på. Som en frivillig udtrykte

det: »Jeg vil hellere give ham en times frikvarter fra det pres, han lever under end åbne op for noget, jeg alligevel ikke kan hjælpe ham med.« Men pointen er, at frivillige har en brobyggerfunktion i forhold til at bringe viden om børnene og de unge videre til professionelle kræfter. Derfor er Dansk Flygtningehjælp glade for og stolte over vores 6.000 frivillige landet over, der hver dag yder en stor indsats med at hjælpe flygtninge og indvandrere et skridt nærmere den lyse skov. www.flygtning.dk www.drc.dk Telefon: 3373 5000

ÅBEN

VEU VEJLEDNING TIRSDAGE KL. 15-17 UGE 36-51

develop it to the full in a caring, comfortable and happy environment. Pupils receive an excellent, well-rounded educa- tion from dedicated and well-qualified teachers, developing qualities which will equip them to face life’s challenges with self-belief and optimism. Østerbro International School • Præstøgade 17 • 2100 Copenhagen Ø Tel.: +45 70 20 63 68 • Website: www.oeis.dk • E-mail: info@oeis.dk

I VEU-CENTER HOVEDSTADEN OG BORNHOLM KAN DU FÅ VEJLEDNING OM DINE MULIGHEDER INDENFOR VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE. FRA 03.09 TIL 17.12 – FERIELUKKET I UGE 42

Har du brug for vejledning om voksen- og efteruddannelse, uddannelsesplanlægning, job- eller brancheskifte eller økonomiske støttemuligheder, så kom og få vejledning, der er ingen tilmelding – du kan bare møde op! VUC VESTEGNEN GYMNASIEVEJ 10 2620 ALBERTSLUND NIELS BROCK KLAREBODERNE 1 1115 KØBENHAVN K

Bygger bro til fremtiden Salix Skole • Høffdingsvej 18 • Valby • 2500 • 36176176

KONTAKT OS PÅ

3817 7080

HOVEDSTADEN OG BORNHOLM

LÆS MERE PÅ WWW.VEUCENTERHB.DK


8 OPINIONEN SAMFUND

10/2013

Forening bag moské holder kortene tæt til kroppen Moskébyggeriet på Nørrebro er nu i sin allersidste fase, og snart kan Dansk Islamisk Råd gå i gang med at indrette og klargøre til brug. Men hvad står denne forening egentlig for, hvem repræsenterer den, og hvorfor er deres mosképrojekt overhovedet noget særligt? DITTE M. ESKILDSEN dme@opinionen.dk Den ligger der nu, næsten færdigbygget, på Vingelodden på ydre Nørrebro tæt ved S-togsbanen. Med sin minimalistiske facade og hvidkalkede vægge falder den fint ind i sine omgivelserne og gør ikke meget væsen af sig. Kun kuplen man aner på toppen, de små vinduers spidse buning og, nå ja, selvfølgelig den 20 m høje, pentagonformede søjle med en gylden halvmåne på toppen spolerer kontorlooket. Det er Danmarks nye moské, bare den anden i landet bygget til formålet, og opførelsen er sket uden skriverier og debat i det omfang, man ellers måtte forvente af et projekt som dette. Dansk Islamisk Råd, foreningen bag moskéen, har øjensynligt helt bevidst valgt den strategi at gå stille med dørene. ’Øjensynligt’ står der, for trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få foreningens kommentarer til dette eller andre spørgsmål, så derfor må vi må holde os til, hvad der vides og kan iagttages udefra i forsøget på at skabe et billede af foreningen og hensigten med den nye moské. Lille gruppe bag stor moské Dansk Islamisk Råd er en sunni-muslimsk, selvejende forening, der ifølge professor ved Institut for Tværkulturelle studier ved Københavns Universitet, Jørgen Bæk Simonsen, repræsenterer en forholdsvis lille gruppe af muslimer med en relativt konservativ og traditionel tolkning af islam. Ikke desto mindre står foreningen for en linje, der søger dialogen og det åbne samvær: - Dansk Islamisk Råd er helt på det rene med, at den moské og det kulturcenter de vil opføre, også skal tjene til at præsentere islam i forhold til det omgivende, danske, majoritetssamfund. Det er helt tydeligt, at de har forestillinger om, at gøre centret og moskéen til et sted, hvor der kan afvikles en meget bred vifte af aktivitet, uddyber Jørgen Bæk Simonsen og henviser til foreningens definition af deres mål og indsatsområder på deres hjemmeside.

Byggeriet på Nørrebro er næsten færdigt, og moskéen åbner i starten af det nye år. Foto: Ditte M. Eskildsen.

Yderligere kan det faktum, at foreningens målrettede og veltilrettelagte arbejde med at opføre en stor, ny moské med tilhørende kulturcenter er lykkedes, måske betyde at den relativt lille forening bliver større og mere kendt i det sunni-muslimske miljø i Københavnsområdet, vurderer Jørgen Bæk Simonsen. To mosképrojekter overhalet indenom Som tidligere nævnt findes der i Danmark allerede en moské bygget til formålet: Nusrat Djahan-moskéen ligger i Hvidovre og blev opført i 1967 som Skandinaviens første af en lille gruppe Ahmadiyya-muslimer. Siden har der været tale om nye moskébyggerier med jævne mellemrum, og to projekter er pt. på tegnebrættet i København – og har snart været det i noget tid. I 2009 vedtog Københavns Borgerrepræsentation, at Shia-muslimer skulle have tilladelse til at bygge en ny moské med to minareter på Vibevej i København NV. Dette projekt er imidlertid af flere omgange blevet forsinket, især pga. udsigten til at den skulle finansieres af det iranske præstestyre. Planen er dog fortsat at moskéen skal opføres. På Amager fik Muslimernes Fællesråd, som er en stor paraplyor-

Meget synes at tyde på, at man har valgt at gå stille med dørene, fordi erfaringerne jo viser, at planer om at opføre moskéer meget ofte giver anledning til voldsom diskussion i det offentlige rum.« Jørgen Bæk Simonsen, professor ved Institut for Tværkulturelle studier ved KU. ganisation for muslimske foreninger, i 2010 godkendt deres projekt om en sunni-muslimsk stormoské med tilhørende kulturcenter på byggegrunden over for Københavns Universitet. Finansieringen er dog fortsat ikke faldet på plads, og planens fremtid er i dag meget usikker. - Selvom folkene bag Dansk Islamisk Råd efter min bedste vurdering ikke udgør en voldsomt

Adresse: Vingelodden 1, 2200 København N Åbningsdato: Primo 2014 Arkitektfirma: Johannsen- Arkitekter Byggeår: 2012-2013 Størrelse: 6800 m2 (inkl. p-kælder) Særlige kendetegn: 20 m høj minaret og en kuppel på 16 meter i diameter. Indhold: To adskilte fløje; en indeholder moskéen og kulturcentret, den anden diverse kommercielle funktioner. Finansiering: Byggeriet har kostet 150 millioner og er finansieret af den forhenværende emir af Qatar. Foreningen bag: Dansk Islamisk Råd

stor gruppe, må man sige, at de meget dygtigt har været i stand til at tilrettelægge deres arbejde med mosképrojektet og få skaffet de nødvendige midler – modsat de to andre, slår Jørgen Bæk Simonsen fast. Medieomtale på et minimum På trods af Dansk Islamisk Råds succes med at planlægge og gennemføre mosképrojektet, er det foregået overvejende i ubemærkethed i lange perioder, og dette er nok ikke en tilfældighed: - Meget synes at tyde på, at man har valgt at gå stille med dørene, fordi erfaringerne jo viser, at planer om at opføre moskéer meget ofte giver anledning til voldsom diskussion i det offentlige rum. Og det gad man ikke være med til, forklarer Jørgen Bæk Simonsen. Da det først blev klart for mange i forbindelse med opførelsen af minareten for et par måneder siden, at København havde fået en ny moské, var Dansk Islamisk Råd i en periode meget fremme i mediebilledet, men er nu igen – måske helt bevidst – forsvundet ud af rampelyset. - Man kan sige, at de med deres mediestrategi bringer dem selv i en situation, hvor der bliver et misforhold mellem, hvad de siger at de ønsker, altså den åbne dialog, og hvad de rent faktisk gør i praksis, siger Jørgen Bæk Simonsen. Forklaringen ligger måske i, at der i foreningen er en - måske begrundet - frygt for at blive sat i bås med de forkerte folk eller organisationer, sådan som det skete i forbindelse med historien om Dansk Islamisk Råds samarbejde med den Hamas-ejede tv-station Al-Aqsa; noget foreningen straks gik ud og afviste blankt og kaldte »en fejlcitering«.

Endnu en potentielt ubehagelig historie gemmer sig ifølge Jørgen Bæk Simonsen i moskéens finansieringsforhold: - Det er den forhenværende emir af Qatar, der har finansieret byggeriet, og Qatar er jo for øjeblikket en hel del fremme i medierne, fordi de er med til at finansiere de islamistiske grupperinger i Syrien. Det betyder selvfølgelig, at en forbindelse her i medierne på nuværende tidspunkt kan være uhensigtsmæssigt, uddyber Jørgen Bæk Simonsen, og tilføjer, at hverken emiren eller staten Qatar efter hans bedste vurdering har haft nogen indflydelse på projektet. En arkitektonisk syntese Rent arkitektonisk passer selve bygningens anonymitet godt til Dansk Islamisk Råds diskrete fremgangsmåde. Men ser man godt efter adskiller den sig alligevel fra de omkringliggende kontorbygninger på flere måder. Arkitekt Metin Aydin fra det østjyske arkitektfirma Johannsen-Arkitekter beskriver resultatet af bygningens minimalistiske udtryk blandet med elementer fra mellemøstlig arkitektur og kultur som »en syntese mellem ‘her’ og ‘der’ - på samme vis som moskéens kommende brugere er det«. Bygningens tydeligste islamiske kendetegn, den 20 m høje minaret og den første af sin slags i Danmark, er udformet med samme syntese in mente: Pentagonformen referer til islams fem søjler (trosbekendelsen, de daglige bønner, almisse, fasten og pilgrimsrejsen til Mekka), men samtidig er den holdt i en enkel, uudsmykket stil sådan som klassisk nordisk funktionalisme foreskriver.

Z


SAMFUND

10/2013

OPINIONEN 9

Kendte skal sætte skub i planerne om ny stormoské Idéen om at bygge en inkluderende og fælles moské for samtlige islamiske trossamfund i Danmark har efterhånden mange år på bagen. Initiativtagerne bag får nu en håndsrækning fra en række kendte og indflydelsesrige personer, der skal skyde projektet i mål. NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk Det er en overdrivelse at kalde den nye moské på Rovsinggade i nordvest København for en stormoské af den simple grund, at den er bygget af ét enkelt islamisk trossamfund, der følger én bestemt retning inden for islam. Derfor har vi endnu ikke en stormoske, der vil fungere som et samlingspunkt for alle islamiske retninger. Det mener paraplyorganisationen Muslimernes Fællesråd, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev og domprovst Anders Borre Gadegaard, der er gået sammen om at gøre idéen om en stormoske til virkelighed. - De nye moskéer, som skyder op fra jorden, har enten en smal retning indenfor sunni islam, nogle vil endda sige; en smal, konservativ retning, eller shia islam. Vi har ikke den her bredtfavnende og rummelige moske for både sunni og shia muslimer, som er visionen og ideen bag Muslimernes Fællesråds projekt, siger Anna Mee Allerslev. Muslimernes Fællesråd repræsenterer 14 muslimske foreninger og ca. 35.000 muslimer med blandt andre tyrkisk, kurdisk og pakistansk

Muslimerne i København har brug for en stormoské, der favner alle danske muslimer mener en ny støttekomité af kendte danskere. Foto: Colourbox

baggrund. Her er man klar til at løfte opgaven med at skabe en fælles stormoske for mange forskellige retninger. - Alle skal være velkomne, og alle skal føle sig inkluderet. De, der hellere vil noget andet, skal selvfølgelig have lov til det, men det, der er vigtigt for os, er, at vi får en bredtfavnende moske med dansktalende imamer for danske muslimer, siger Mustafa Gezen, talsperson for

Muslimernes Fællesråd. På jagt efter en egnet grund Muslimernes Fællesråd forsikrer, at de bidrag, der gives til at bygge stormoskéen vil være betingelsesløse, uanset om de så kommer fra private eller ikke-private bidragsydere, og man regner med, at en bred gruppe af danske muslimer vil give bidrag.

Fruit and the City “Spiselige frugt buketter”

Vi laver frugt buketter, fyldt med vitaminer, til glæde for din nærmeste..

Muslimernes Fællesråd og Københavns Kommune har de sidste tre år løbet panden mod en mur i deres bestræbelser på at finde en egnet grund til moskeen. Derfor har en række kendte og indflydelsesrige personer valgt at gå med og støtte idéen, blandt andet den ledende præst i Københavns domkirke, domprovst Anders Borre Gadegaard. - Støttekomitéen skal fungere som fødselshjælper. Vi skal bakke

op om en fælles stormoske og vise folk i Danmark, at det her er noget, vi har brug for - vi skylder muslimerne den opbakning, fastslår Anders Borre Gadegaard. Udover domprovsten tæller støttekomitéen blandt andre eks-minister Uffe Ellemann-Jensen, erhvervskvinden Stine Bosse og tv-kokken Adam Price og en lang række andre profiler. Z

UTROLIGT! FANTASTISK PRIS

Briller med usynlig/glidende overgang

SPAR over

65%

dtil er in Gæld .2013 26.10

500,

. las m g g , l e an st inkl. de overg n glide sprøve n y s og

1999,-

Danmarks bedste pri ser

Vi tilbyder også denne glæde for virksomheder der skal arrangere store møder, jubilæer og andet.

Vores briller med glidende overgang findes i 4 kategorier: Bronze fra 500,- Sølv 1.499,- Guld 1.999,- Platin 2699,Kan ikke kombineres med andre tilbud.

© Moving Media ApS

VI TILBYDER RENTEFRI KONTO TIL

0,

ALLE VORES BUTIKKER HAR ET KÆMPE UDVALG AF ACETAT, METAL OG TITANIUM STEL. WWW.OPTIKHUSET.DK

OPTIK info@fruitandthecity.dk | Telefon 45 88 00 70 | Buddingevej 67 | 2800 Lyngby

LYNGBY - Lyngby Hovedgade 19c, tlf. 4587 1078 FREDERIKSBERG - Falkoner Allé 47, tlf. 3810 1468 HILLERØD - Slangerupgade 2, tlf. 4828 7899 ROSKILDE - Hersegade 1A, tlf. 4632 4800 ODENSE - Fisketorvet 5, tlf. 6613 7135 Randers - Rådhustorvet 6, tlf. 4466 6008 ÅRHUS - Klostertorvet 6, tlf. 8613 6008 SILKEBORG - Vestergade 35, Tlf. 8681 0102


10 OPINIONEN Tema: Den gode alderdom

10/2013

Den gode alderdom Tema: De fleste af os står med dilemmaet på et eller andet tidspunkt i livet: Hvad gør vi ved, at vores forældre bliver ældre og har svært ved at klare sig selv samtidigt med, at vi har børn, job eller studier, der kræver vores fulde opmærksomhed? Er den offentlige ældrepleje i nogen tilfælde bedre end os selv til at hjælpe vores forældre? Skal vi bo med vores forældre? Hvad giver en god alderdom? Ældre flygtninge og indvandrere foretrækker stadig familiens pleje og omsorg fremfor den kommunale ældrepleje, selvom flere kommuner nu er begyndt at tilpasse hjemmehjælp og plejehjem til flerkulturelle behov.   NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk 86-årige Mohammed Ahmed bor på fjortende år hjemme hos sin søn Tahir Shahzad, sønnens kone Saima Shahzad og deres fire børn i alderen 3-16 år. Familien har pakistansk baggrund og bor i et 5-værelses rækkehus på Amager, blot få hundrede meter fra landets første ’mangfoldighedsplejehjem’ Peder Lykke Centret, der skal tiltrække personer med forskellig kulturel og religiøs baggrund. - Vi vil selv passe på svigerfar, ikke fordi vi har et dårligt billede af danske plejehjem, men fordi vi har truffet et bevidst valg på baggrund af vores kultur og religion, understreger 36-årige Saima Shahzad, der også passer et fuldtidsarbejde som sundhedsformidler ved Forebyggelsescenter Amager.   Det er et faktum, at seniorer med ikke-vestlig baggrund bruger ældreplejen i mindre omfang end jævnaldrende etniske danskere. I København benytter 18 pct. af de ældre over 65 år af ikke-vestlig oprindelse sig af hjemmepleje eller plejebolig mod 32 procent af borgerne af dansk oprindelse. Det viser en undersøgelse fra 2012 lavet af Københavns Kommune. En større undersøgelse fra 2009 foretaget af KORA viser en lignende tendens på landsplan. Derfor er en række kommuner, blandt andet Københavns Kommune, begyndt på at gøre mere for at nå borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som har behov for hjælp, men ikke får det.     »Svigerfar skal aldrig på plejehjem« I den pakistanske kultur er det en norm, at børnene bør passe deres gamle forældre, når de på et tidspunkt ikke længere kan klare sig selv. Det opfattes som skamfuldt at overlade ansvaret til det offentlige, forklarer Saima Shahzad. Det er dog ikke for at undgå skammen, at hun sammen med sin mand har passet svigerfar i fjorten år siden hans kones død. - Min svigerfar ser og hører meget dårligt og kommer ikke meget udenfor hjemmet, men når min lille søn på tre år kommer hjem fra børnehave og vækker sin farfar, som hviler sig på sofaen, og giver ham kys og kram, lyser han op i et stort smil. Den glæde er det hele værd, begrunder Saima Shahzad. Hun fortsætter: - Den kærlighed, vi kan give ham ved at have ham boende hos os - den er svær at give på andre måder. Det

»Som blommen i et æg«. Sådan har 86-årige Mohammed Ahmed det ifølge hans svigerdatter Saima Shahzad og søn Tahir Shahzad. Foto: Nasrin Billie

ville ikke være det samme, hvis han boede på et plejehjem, og vi besøgte ham med jævne mellemrum. Selvom han bliver meget syg og plejekrævende, ønsker vi stadig at passe ham, med lidt hjælp fra systemet. Et femte barn Som udearbejdende forældre med fire børn kræver det en del planlægning og faste rutiner at få en hverdag med en ældre i hjemmet til at hænge sammen, men med en fælles indsats og en god fordeling af opgaverne i hjemmet lykkedes det. - Vi føler, at han er vores femte barn. Han er alene højest tre timer om dagen, og når børnene kommer hjem, så ved de godt, at de skal spørge farfar, om han har det godt og har brug for noget te eller en bid mad, fortæller Saima Shahzad om svigerfaren, der ikke er stærk i det danske sprog. - Min kone passer min far mere, end jeg selv gør, indrømmer Tahir Shahzad blankt. Til det svarer Saima, at det gør hun gerne, idet hun betragter ham som sin egen far. Mohammed Ahmed fik for nylig konstateret type 2 diabetes. Hver morgen kommer en hjemmesygeplejerske, der sørger for at give ham den daglige injektion af insulin. Familien er glade for hjælp udefra. - Morgenen er absolut det mest

Den kærlighed, vi kan give ham ved at have ham boende hos os - den er svær at give på andre måder. Det ville ikke være det samme, hvis han boede på et plejehjem, og vi besøgte ham med jævne mellemrum. Selvom han bliver meget syg og plejekrævende, ønsker vi stadig at passe ham, med lidt hjælp fra systemet.«

Saima Shahzad, sundhedsformidler

stressede tidspunkt på dagen. Min kone og jeg har travlt med at gøre børnene klar, og vi føler os ikke sikre nok til selv at give min far insulinsprøjten. Vi føler os mest trygge,

når sygeplejersken gør det, fortæller 46-årige Tahir Shahzad, der arbejder inden for sikkerhedsbranchen.    Økonomisk sårbar gruppe Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2012 har en stor andel af de ældre ikke-vestlige indvandrere og flygtninge en indtægt tæt på eller under fattigdomsgrænsen. Mange modtager det, man kalder en brøkpension, mens andre slet ikke er berettiget til pension, fordi de enten ikke har opholdt sig længe nok i landet eller også er de blevet familiesammenførte, hvor der er underskrevet en forsørgerkontrakt med familien. Ifølge Tahir Shahzad får Mohammed Ahmed udbetalt et beløb svarende til en tredjedel af det fulde pensionsbeløb. Hos foreningen Ældre Sagen anser man sproglige barrierer og kulturforskelle som væsentlige årsager til, at ikke-vestlige indvandrerfamilier den lave indkomst til trods benytter sig af ældreplejens tilbud i væsentligt mindre omfang end gennemsnittet. - Jeg tror, at ældre flygtninge og indvandreres børn strækker sig væsentlig længere, når det gælder om at tage sig af deres gamle forældre. Den erindring, som mange ældre flygtninge og indvandrere har om alderdom stammer fra det land, de kommer fra. I oprindelseslandet

kom man ikke på plejehjem. Der boede man hos familien, og det er den forventning, de har. Jeg tror, at der er en del familier, som passer deres ældre mere og i længere tid, på godt og ondt. For hvis man ikke har indsigt i de ældres sygdomme, og hvis ikke man får den fornødne hjælp til at understøtte det, så når de måske at blive meget svage og sårbare, inden hjælpen når frem, siger udviklingskonsulent Lis Vidkjær Hjorth, der gennem flere år har stået for udvikling af frivillige aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere. Hun oplever, at mange ikke kender til, hvilke muligheder, der er for eksempelvis hjemmehjælp eller supplerende indkomst. Hos Ældreforum, et statsligt råd under Social- og Integrationsministeriet, vil man styrke almen fokus på etniske ældre i Danmark.  - Det er en gruppe, vi ikke ved særligt meget om, siger Liselotte Lundsfryd, sekretariatsmedarbejder. Derfor udgiver Ældreforum i november et inspirationshæfte med ideer til, hvordan lokale og kommunale aktører kan iværksætte initiativer, der kan forbedre etniske ældres livskvalitet og muligheder for at opnå en aktiv, tryg og værdig alderdom i Danmark.

Z


Tema: Den gode alderdom

10/2013

OPINIONEN 11

En rigtig svær beslutning INTERVIEW: Folketingsmedlem Özlem Cekic (SF) mener, at indvandrerfamilier, inklusiv hendes egen, vil stå over for et kæmpe dilemma, når de snart skal tage stilling til, hvad der skal ske med deres gamle, syge forældre. NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk Ifølge en meningsmåling i Jyllands-Posten, siger et flertal af danskere nej til at passe familiens ældre. De forventer, at det offentlige tager vare på deres gamle forældre, når der er behov for det. 37-årige folketingsmedlem og sundheds- og psykiatriordfører for SF, Özlem Cekic, deler denne holdning på et overordnet plan, men i praksis indebærer det et kæmpe dilemma. - Netop pasningen af de ældre er et punkt, hvor kulturforskellen er ekstrem stor, og min generation kommer i klemme - for hvad gør vi? Vi er så integrerede, at vi har fået en uddannelse og er på arbejdsmarkedet. Samtidig er der en anden side af medaljen, og det er, at vores forældre har en forventning om, at vi, børnene, passer dem, når de bliver gamle, fortæller Özlem Cekic, der er gift og har tre børn. Hun ved, at der venter hende en rigtig svær beslutning, når hendes egen mor på et tidspunkt bliver så gammel, at hun får brug for omsorg og pleje. - Hvad gør man, når forældrene bliver syge? Problemet opstår ikke, når de er sunde og raske. Den opstår, når de gamle forældre bliver syge og svage og skal have medicin fem gange om dagen. Hvordan løser man den opgave, samtidig med at man passer sit arbejde?, spørger Özlem Cekic.  Det er en væsentlig debat, som man hverken tager i de danske medier eller i de etniske miljøer, mener Özlem Cekic. Og det til trods for, at antallet af ældre med ikke-vestlig baggrund vil vokse markant i de kommende år.

Özlem Cekics gamle mormor (på billedet ved siden af Özlem) blev passet og plejet efter kurdiske, kulturelle og religiøse forskrifter i Tyrkiet. Det er bare ikke muligt i Danmark, mener den travle folketingspolitiker for SF. Foto: Nasrin Billie

Der er ikke altid et netværk I Tyrkiet blev Özlem Cekic’s gamle mormor passet af Özlems moster til sin død. Her var det nemmere at fungere som familie med kun mandens indtægt, og derfor kunne mosteren blive hjemme. Foto: privat

Klemt imellem to kulturer Özlem Cekic, der har kurdisk baggrund, fortæller, at der i Tyrkiet hersker en moral om, at de ældre, der ender på plejehjem, er nogle, hvis børn ikke har været i stand til at passe på dem. Det er de svigtede, ensomme ældre uden netværk, der ender på et plejehjem. - Samfundet i Tyrkiet er mange steder indrettet på den måde, at der er én, der arbejder, og så er der altid nogen i hjemmet, og det er for det meste kvinderne. Manden kan forvente, at det er kvinden, der skal gå hjemme og passe både børn og familiens ældre, fordi det er ham, der skaffer pengene, forklarer Özlem Cekic. På kontoret på Christiansborg har Özlem Cekic et billede af sin gamle mormor liggende. Da mormoren blev syg på sine gamle dage, var det Özlem Cekics moster, der passede og plejede hende. - Min moster fik hende i bad, redte hendes hår og gav hende tøj på. Hun sørgede for at give hende mad og medicin og alle de der ting,

indtil hun døde, fortæller Özlem Cekic med en blid stemme. Hun lægger ikke skjul på, at hun synes, at det er en smuk gestus at passe på sine gamle forældre. Det er bare ikke realistisk i et samfund, der er indrettet efter, at alle har erhvervsarbejde. - Det ville være fantastisk, hvis man havde et liv, der gjorde, at ens børn havde en tæt relation til ens

forældre, og at man havde meget mere tid sammen, f.eks. ved at have forældre boende. Det er bare enormt svært i forhold til arbejdstid og økonomi. Det er svært at klare sig med én indtægt i Danmark, og der er min generation af indvandrere nok den generation, der bliver mest klemt imellem to kulturer, gentager Özlem Cekic.

Özlem Cekic har længe efterlyst en strategi fra Kommunernes Landsforening for den voksende ældre gruppe med anden etnisk baggrund end dansk. Hun understreger, at blot fordi man ikke er etnisk dansker, så er det nødvendigvis ikke ensbetydende med, at man har nogle særlige behov. De etniske minoritetsældre har forskellige kulturelle, sproglige, religiøse og familiemæssige baggrunde. Alligevel er de ældre indvandrere og flygtninges største problem ofte, at de ikke kan tale dansk. Derfor er Özlem Cekic glad for, at Københavns Kommune nu tager initiativ til at lave »mangfoldighedsplejehjem«, der skal rumme de etniske minoriteters særlige behov, samtidig med, at man vil informere borgerne bedre om deres muligheder og rettigheder. - Et eller andet sted, har kommunerne længe vidst, at de ældre med anden etnisk baggrund end dansk i mindre grad benyttede sig af hjemmehjælp og plejehjem, men det er ofte blevet set som noget positivt, fordi man forventede, at der nok var et netværk, der tog sig af de ældre, siger Özlem Cekic. Men ifølge Özlem Cekic er problemet, at der ikke altid er et netværk på samme måde, som der ikke altid er et netværk for den etniske danske borger. Det kan være en ret så stor belastning for den indvandrerfamilie,

især kvinderne, der står med ansvaret for at passe de ældre. Dermed svigter kommunerne ikke blot de ældre, men i høj grad også dem, der passer de ældre. - Helt stiltiende at acceptere, at der er nogen, der går hjemme og passer de ældre, samtidig med at kommunen også pisker folk til at komme i aktivering, det er dobbeltmoralsk, siger Özlem Cekic bestemt. Derfor er hun glad for det nye initiativ i Københavns Kommune. Et overgangsproblem Folketingspolitikeren lægger vægt på, at dilemmaet med de etniske minoritetsældre kun er et overgangsproblem. Andengenerationsindvandrerne, Özlem Cekics generation, vil ikke på samme måde være afhængig af, at deres børn passer og plejer dem, når de bliver ældre. - Jeg har arbejdet hele mit liv. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for ikke at være afhængig af nogen, og jeg har ikke fået mine børn, fordi de skal være min alderdomsforsikring. Jeg har fået dem, fordi jeg rigtig gerne ville have børn. Jeg er opvokset med så meget dansk kultur, at jeg ikke ønsker at være til besvær for mine børn, når jeg bliver gammel, slutter Özlem Cekic.  Derimod forventer den tidligere sygeplejerske at kunne få offentlig hjælp til den tid, og hun har ikke noget imod at ende på et plejehjem.

Z


12 OPINIONEN Tema: Den gode alderdom

10/2013

Den allersidste udvej I Tyrkiet bliver plejehjem ikke på den samme måde som i Danmark set som en reel og anerkendt mulighed for ældre. Opinionen har besøgt den historiske institution Darülaceze i Istanbul, der drager omsorg og pleje for tyrkiske borgere, der enten ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller har mistet kontakten til deres pårørende. NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk »Porten til medfølelse« står der skrevet på indgangspartiet til Darülaceze, der er et hjem for Istanbuls nødlidende borgere. Darülaceze blev bygget i 1895 af den osmanniske sultan Abdülhamid II, og huser i dag omkring 850 beboere, der får deres ophold, mad, tøj og eventuelle fornødenheder betalt af staten og private donationer. Den 21-årige studerende Basak Özdemir bor i Istanbul og besøger ofte plejehjemmet, der er åben for offentligheden, sammen med sin familie. Det gør hun hovedsageligt af medlidenhed. - De ældre, der bor her, er typisk nogle, der enten ikke har en familie eller har mistet kontakt med dem. De bliver så glade og snaksaglige, når man kommer, fordi de så sjældent får besøg, siger Basak Özdemir, før hun går de ældre beboere i møde .  Står i Koranen I Tyrkiet er det ikke acceptabelt at lade sine forældrene være alene. Det er kun i nødstilfælde, at man lader forældrene bo på plejehjem. Det er typisk kvinderne, der vælger at gå hjemme og passe de gamle, mens familien klarer sig for mandens indtægt alene.   - Der står i Koranen, at man skal tage sig af sine forældre, når de bliver gamle. Der står også, at man har forpligtelser over sine børn, men det gør vi helt naturligt. Vi tager os ikke automatisk af vores forældre, derfor bliver det især fremhævet i Koranen, siger Basak Özdemir. Alle, der har boet fem år eller længere i Istanbul kan søge ophold på Darülaceze. Ved optagelsen må ansøgerne dog hverken lide af psykiske lidelser eller af smitsomme sygdomme. - Jeg forstår ikke, at man vil lade sine gamle forældre bo her helt alene. Det ville jeg aldrig tillade skulle ske for mine forældre, siger Basak Özdemir bestemt.

Darülaceze er et tyrkisk hjem for Istanbuls nødlidende borgere, hvoraf en stor andel er ældre. De besøgende på plejehjemmet er oftere Istanbul-borgere, der ønsker at give beboerne lidt afveksling i hverdagen, end det er pårørende. Foto: Nasrin Billie

drevet af stedets beboere. En frivillig i souvenir-shoppen fortæller, at indtægten fra de solgte genstande fordeles iblandt beboerne.    Kulturel og religiøs tolerance

Sekssengstuer og aktivitetscenter Ved opførelsen i 1895 var Darülaceze et fattighjem for Istanbuls tiggere og forældreløse børn. I dag fungerer stedet mere som et plejehjem, hvor svage og sygdomsramte ældre beboere får pleje og omsorg af et uddannet plejepersonale. Darülaceze huser dog stadig et børnehjem for børn i alderen 0-3 år. - Det er typisk børn, som er blevet forladt af deres forældre. Det kan være fattige mennesker, der ikke selv har mulighed for at forsørge barnet, siger Selda Tas, pressemedarbejder på Darülaceze. De ældre beboere bor i kønsopdelte afdelinger med sekssengsstuer

Den 21-årige studerende Basak Özdemir besøger ofte plejehjemmets beboere, fordi hun har ondt af dem. Foto: Nasrin Billie

og badeværelser ude på gangene. Interiøret minder mest af alt om et hospitals. Nogle af beboerne fordriver tiden med at gå ture i den store grønne have, mens andre er visiteret til rehabilitering i værksteder, som minder om det, vi i Danmark kalder et aktivitetscenter for ældre. - Vi giver de ældre mulighed

for at udfolde de kompetencer og resurser, som de har med sig i baggagen. Alt efter interesse kan de ældre give sig i kast med at lære at væve tæpper eller lave andet håndarbejde i systuen. Vi har også andre kreative værksteder, hvor beboerne kan beskæftige sig med en bred vifte af håndværk; billedkunst, smykke-

design og keramik. Dermed kan de tage del i nogle sociale fællesskaber, der kan være med til at forebygge ensomhed og modløshed, siger Betül Bayram, der er sygeplejeske i rehabiliteringscentret.   Mange af de genstande, beboerne producerer i værkstederne, sælges som souvenirs i en lille butik

Darülaceze har siden opførelsen haft en filosofi om at servicere nødlidende uagtet deres etniske tilhørsforhold, religion eller social klasse, og beboerne har da den dag i dag stadig mulighed for at udøve deres religion, idet institutionen både rummer en moske, en kirke og en synagoge. - De fleste af beboerne har muslimsk baggrund, men vi har dog stadig nogle kristne tilbage. Den sidste jødiske beboere mistede vi nogle år tilbage, men beboerne har frit lejde til at benytte faciliteterne og ret til at udøve deres religion, som de nu ønsker at gøre, forklarer Betül Bayram. Darülaceze ligger i Okmeydanı-bydelen i Istanbul. Rundt omkring i Tyrkiet eksisterer der en række andre offentlige plejehjem og børnehjem, der minder om Darülaceze. Den offentlige ældre-omsorg i Tyrkiet er dog meget langt fra så udbygget som den danske model, hvor plejehjem udgør et reelt alternativ til selv at tage sig af sine forældre. I Tyrkiet er hjem som Darülaceze den allersidste udvej. Z


Tema: Den gode alderdom

10/2013

OPINIONEN 13

Vil gøre plejehjem attraktive for ældre indvandrere Peder Lykke Centret på Amager er udpeget som mangfoldighedsplejehjem i Københavns Kommune og skal rumme ældre med forskellige sproglige, kulturelle og religiøse baggrunde. NASRIN BILLIE nsb@opinionen.dk

Skal udvikle en ny kultur

Peder Lykke Centret i København bliver landets første mangfoldighedsplejehjem. Foto: Nasrin Billie

Respekt for traditioner Peder Lykke Centret har 152 beboere fordelt på seks afdelinger. De ældre bor blandt hinanden, men i hver deres bolig med badeværelse. Centerchef Mette Olsen mener, at Peder Lykke Centret allerede fungerer efter et princip om rummelighed. Man vil blot blive bedre til at formidle dette til de ældre med anden etnisk baggrund end dansk. - Vi kunne godt tænke os, at folk med en anden kultur bag sig kunne få den tanke om plejehjem; at dér vil jeg gerne bo, og dér kommer jeg ikke til at føle mig ensom. Dér er der nogen, der kan mit sprog. Vi har en dyb respekt for det, der er årsag til, at man ikke bare vil aflevere sine gamle til et plejehjem. Samtidig vil vi gerne sikre, at folk kender til tilbuddet, fortæller Mette Olsen. Svært at håndtere et menneske med demens I dag er det typisk sådan, at den ældre der får en plejehjemsbolig, i en periode har fået hjælp af hjemmeplejen. Der kommer en såkaldt visitator i hjemmet, der sætter sig ned sammen med det menneske,

Centerchef Mette Olsen vil invitere flere ældre med anden etnisk baggrund end dansk ind på Peder Lykke Centret. Foto: Nasrin Billie

der muligvis skal flytte på plejehjem og dennes pårørende, og fortæller om, hvad der vil være det rigtige tilbud. Centerchefen fortæller, at de ældre, der typisk får et tilbud om en plejehjembolig, er mennesker, der har brug for omsorg og pleje 24 timer i døgnet på grund af funktionstab eller sygdom, såsom demens. - Vi vil gerne nå dertil, hvor det er en selvfølge, at et botilbud også bliver taget i betragtning, når den gamle tyrkiske bedstemor f.eks. bliver dement, siger Mette Olsen.

Tosproget personale og kulturlokale I forvejen mødes de etniske minoriteter i lokalområdet til aktiviteter i centret, blandt andet dyrker tyrkiske kvinder en væksthave i plejehjemmet, mens mande- og kvindegrupper med minoritetsbaggrund mødes på Daghøjskolen på Peder Lykke Centret om syning, madlavning og motion.    - Det nye er, at vi bliver klogere på, hvordan alle mennesker virkelig kan føle sig hjemme på et plejehjem. Vi ved f.eks., at ældre med anden etnisk baggrund end dansk typisk mister det danske sprog, som de har lært, når de bliver rigtig syge af demens. De har brug for, at der er nogen, der forstår deres sprog, forklarer Mette Olsen. De ansatte på centret repræ-

senterer 22 lande, så typisk vil der være en medarbejder, der kan tale samme sprog som den ældre. Andre gange kan der være brug for en professionel tolk, eller at en frivillig fra det regionale etniske resurseteam

Har du lyst til at blive frivillig i Røde Kors Herberg og gøre en forskel for hjemløse kvinder? På Herberget vil dit fokus være at møde kvinder der er berørt af deres nuværende livssituation. Du vil møde mange forskellige kvinder der alle har forskellige problemstillinger. Vores kvinder har brug for din omsorg og lyst til at lytte til dem, dit væsentligste arbejde bliver, at hygge om og med dem. VI KAN TILBYDE: • Et spændende og alsidigt job som frivillig med kvinder • Du møder andre frivillige som er med til at gøre en forskel • Temadage, P-møder, udflugter, sommer og julefest VI FORVENTER: • At du er moden og ansvarlig • Er tålmodig af natur • Er struktureret og har overskud i hverdagen

“ “

Personligt giver det en masse. I en så travl verden vi lever i, er det rart at kunne stoppe op og give sig tid til andre end én selv Frivillig

Man møder en masse andre spændende kvinder som også er frivillige, som giver en indsigt i andre ting end dem man lige foretager sig til daglig Frivillig

Hun understreger, at lige meget hvilken familie, der er tale om, så er det rigtig svært at håndtere et menneske, der har demens. - Det er svært, hvis de voksne børn har et job, som de ikke har lyst til at sige op, fordi de skal passe bedstemor. »Skal jeg låse døren og håbe på, at hun er stadig er der, når jeg kommer hjem i eftermiddag?« Det er en situation, vi ved, nogle sidder i rundt omkring, og vi vil så gerne sige til dem, at det ikke er nødvendigt at leve sådan, understreger Mette Olsen.

Ensomme Gamles Værn, der er en humanistisk forskningsorienteret fond, følger i et 3-årigt forskningsprojekt med i centrets udvikling af en ny kultur, som forhåbentlig vil komme alle de forskellige beboere til gode. - Det handler ikke kun om tilpasning af tilbud, så de ældre med anden etnisk baggrund kan få det samme som etnisk danske ældre. Plejehjemmet skal tage de ældres livshistorie og resurser i betragtning og være åbne over for, om der er noget, det kan lære af de etniske minoritetsældre, som også kan være til at gøre livet bedre for de etnisk danske ældre, der bor der, understreger direktør Christine Swane, der er en af forskerne.  Den 28. oktober kan alle interesserede komme og få en rundvisning og blive klogere på, hvad et mangfoldighedsplejehjem indebærer. Z

Plejehjemmet Peder Lykke Centret ligger i Urbanplanen på Amager; et boligområde, hvor over halvdelen af de cirka 5000 beboere har anden etnisk baggrund end dansk. Alligevel kan antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk på Peder Lykke Centret tælles på en hånd. En undersøgelse fra 2012, som Københavns Kommune har foretaget, viser, at de etniske minoritetsældre i mindre omfang end danskerne henvender sig til kommunen for at få hjælp, når de bliver syge og svage.    Det skal kommunens særlige »profilplejehjem« råde bod på. Peder Lykke Centret skal være kommunens nye profilplejehjem med fokus på mangfoldighed. Målet er at skabe et plejehjem for ældre med forskellig etnisk baggrund, sprog og religion, som de kan føle sig trygge ved og hjemme i. - Plejehjemmene i Københavns Kommune skal ikke bare være en stor, grå masse. Individualiseringen i samfundet betyder, at den enkelte ikke bare kan se sig selv på et plejehjem, som er ens for alle. Det handler om at give både beboere, bestyrelse og personale mulighed for at præge plejehjemmene, siger Sundheds- og Omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Ninna Thomsen (SF). Samlet set skal de forskellige profilplejehjem give de ældre flere valgmuligheder.

træder ind og hjælper med at oversætte. Der skal også skabes bedre muligheder for, at beboerne kan udøve deres religion. - Vi skal have et lokale, hvor det er legalt og tilladt, og hvor der er de ting, der skal være, når man har en højtidelighed med baggrund i ens religion. Håndteringen af mad skal være tydeligere, så man kan efterleve de religiøse forskrifter for ens kost, lover Mette Olsen.   

• Madlavning • Et stort hjerte og lyst til at hjælpe andre • At du kan rumme forskellighed og ser det som en udfordring.

Har du lyst til at blive frivillig, så ring og hør nærmere. Kontakt Lene på tlf: 4278 8857


14 OPINIONEN Globalt

10/2013

Europas vogtere De anklages for at bryde menneskerettighederne. Selv mener de at have deres på det rene. Formålet med organisationen Frontex er at holde Europas grænser lukkede. En indsats, der også blev sat spørgsmålstegn ved før op mod 270 bådflygtninge mistede livet ud for Lampedusas kyst.

HELEN HILLEVI RUUD - Europa burde skamme sig, skrev borgmesteren for de italienske øer Lampedusa og Linosa, Giusi Nicolini, i en appel i det norske Morgenbladet 13. december 2012. - Jeg er rasende over ligegyldigheden, som synes at have smittet os alle, og jeg er chokeret over, at Europa, som netop er blevet tildelt Nobels Fredspris, vælger at tie om en tragedie, der koster lige så mange menneskeliv som regulær krig, skriver Nicolini. Siden han blev valgt som borgmester er mindst 290 personer omkommet i forsøget på at nå Lampedusa, som ligger yderst ved Italiens sydkyst. Ifølge den norske organisation Flygtningehjælpen omkom mindst 1500 personer i 2011 i forsøget på at flygte til Europa. Da EU i 2004 blev udvidet med ti nye medlemslande, så EU det som en nødvendighed at effektivisere koordineringen af kontrol og overvågning ved de ydre grænser. Et grænsekontrolagentur, Frontex (fra fransk: frontiéres extérieures, dvs. ’ydre grænse’) blev oprettet samme år. Frontex har til opgave

at koordinere kontrollen af de ydre grænser ved bl.a. at gennemføre grænsekontroloperationer på land, til vands og i lufthavne, og Frontex kan betragtes som en udvidelse af Schengenaftalen. I januar 2012 fik Frontex udvidet sit mandat. Hvor de tidligere skulle låne udstyr fra medlemslandene, fik de nu lov at anskaffe deres materiel selv, inklusiv våben. De kan også kræve mandskabsbidrag - noget de ikke kunne før - på trods af, at de ikke har egne, stående styrker. Desuden må de udstationere mandskab i lande, som EU har udleveringsaftaler med, for at yde teknisk støtte til grænsekontrollen lokalt i disse lande. Medskyldige i dårlig behandling Siden oprettelsen har Frontex fået kritik for manglende ansvarliggørelse og åbenhed omkring måden, de behandler flygtninge på og for at medvirke til en streng grænsekontrol, som tvinger mennesker til at risikere livet ved at flygte over Middelhavet. I september 2011 publicerede Human Rights Watch ifølge

euobserver.com en rapport, hvori de skrev, at Frontex og de EU-medlemslande, der sender personel og udstyr til Grækenland er medskyldige i den dårlige behandling af flygtninge på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet. I rapporten kritiserer Human Rights Watch Frontex for at have sendt flygtninge til nedværdigende forhold i interneringscentre i Evros-regionen i Grækenland i 2010. - Frontex har været medskyldige i at behandle flygtninge på en måde, som de ved er i strid med menneskerettighederne, sagde lederen af Human Rights Watch flygtningeprogram, Bill Frelick, ifølge

Fakta om Frontex

Frontex er navnet på EU’s grænsekontrolagentur, som blev oprettet i 2004. Det står for at koordinere EU-landenes kontrol af Europas ydre grænser. De uddanner og træner personel, foretager risikoanalyser og har en oversigt over udstyr. Frontex har hovedkontor i Warszawa.

Jeg er rasende over ligegyldigheden, som synes at have smittet os alle, og jeg er chokeret over, at Europa, som netop er blevet tildelt Nobels Fredspris, vælger at tie om en tragedie, der koster lige så mange menneskeliv som regulær krig.« Giusi Nicolini, borgmester for de italienske øer Lampedusa og Linosa

Human Rights Watch. - Krænkelserne af menneskerettighederne, som vi har været vidne til, er Grækenland ikke ene om at være ansvarlig for. Også EU og andre europæiske stater deltager i Frontex’ arbejde ved den græsk-tyrkiske grænse, udtalte direktøren for Human Rights Watch, Jan Egeland, til rapportere på pressekonferencen ifølge EU Observer. »Bryder Flygtningekonvention« Den norske organisation ’Nei til EU’ mener, at Frontex bryder med forpligtigelser i FN’s Flygtningekonvention. - Hensigten med at kontrollere grænserne i Europa er at hindre, at mennesker krydser dem ulovligt. Problemet er bare, at den stærke kontrol gør det umuligt at komme ind i EU på lovlig vis. Dette er et direkte overgreb mod mennesker, som ønsker at søge asyl, og Frontex er med til at fremme overgrebene. Ved at hindre flygtninge i at komme ind i EU bryder de i praksis med retten til at søge asyl, siger udredningsleder i ’Nei til EU’, Morten Harper. ’Nei til EU’ hævder endvidere, at


Globalt

OPINIONEN 15

Foto: Bogdan Cristel/Reuters

10/2013

Grænser overskrides. Kontrollen med Europas ydre grænser øges i disse år med grænsekontrolagenturet Frontex som koordinator. En kontrol, der gør det umuligt som flygtning at komme til Europa på lovlig vis. Foto: Yannis Behrakis/Reuters

- Disse er alle valide punkter, siger Ewa Moncure, idet hun konfronteres med argumenterne. - Men her er det vigtigt at forstå, hvem vi er og hvad vi har mandat til. Det er medlemslandene, der har ansvaret for at overvåge og kontrollere deres egne grænser. Vi foretager aldrig en operation i et land, hvis ikke landet beder os om det. Vi registrerer og identificerer migranter. Hvor lang tid processen tager, varierer fra person til person. Men vores rolle er ikke at bestemme, hvem der må blive, og hvem der ikke må. Frontex har ingen indflydelse på selve asylprocessen, forklarer Ewa Moncure. - Opmærksomheden skulle hellere være rettet mod visumpolitikken i hvert enkelt land. Et spørgsmål som f.eks. er relevant at

Schengenaftalen er den direkte årsag til, at flere tusind mennesker drukner i Middelhavet hvert år. - Aftalen gør os alle medskyldige i omfattende menneskerettighedsbrud, skriver ’Nei til EU’ i en udtalelse. Manglende åbenhed I rapporten fra september 2011 fra Human Rights Watch henvises der til, at Europaparlamentets udenrigskomité stiller spørgsmålstegn ved den manglende ansvarliggørelse og åbenhed i Frontex. - Begrænset åbenhed synliggør en grundlæggende svaghed hos EU-agenturer som Frontex. Organet er ikke demokratisk organiseret. Grænsekontrol i EU er et område, som har direkte konsekvenser for menneskeskæbner. Derfor er behovet for åbenhed endnu større her, mener ’Nei til EU’s Morten Harper. Ifølge netpublikationen Fahamu Legal Aid Newsletter har Frontex mange svagheder, når det kommer til ansvarliggørelse. F.eks. er de ikke pålagt at rapportere til EU-parlamentet. Kun årsrapport, slutopgørelse og en fem-årig eva-

luering skal udfærdiges. EU-parlamentet kontrollerer budgettet for Frontex, men parlamentet har begrænsede muligheder for at kontrollere, om Frontex tager hensyn til menneskerettighederne. Alligevel har Frontex ifølge den nævnte publikation forbedret sig, når det gælder ansvarliggørelse. Frontex har et rådgivende organ, som arbejder med menneskerettigheder og udgiver årsrapporter. Desuden skal Frontex også rapportere til EU om samarbejdsaftaler med andre lande eller EU-organer.

til forskellige organisationer hver eneste dag. EU’s indbyggere har krav på adgang til dokumenter fra Frontex, men vi kan af åbenlyse grunde ikke lægge detaljer ud om vores operationer, så menneskesmuglere kan få fingre i dem, siger Ewa Moncure. I marts sidste år besluttede EU’s ombudsmand at granske, hvordan Frontex implementerer sine forpligtigelser om at tage hensyn til menneskerettighederne. Flere organisationer, heriblandt Amnesty International, Human Rights Watch og Røde Kors, har udarbejdet observationer af Frontex til ombudsmanden. Bragt første gang i det norske magasin Utrop. Oversat til dansk af Ditte M. Eskildsen. Z

Europæisk debat DEO er et uafhængigt oplysningsfællesskab der arrangerer levende debatter med fokus på EU. Med månedsmagasinet NOTAT graver vi ned i de forskellige temaer, som sættes til debat. Tegn et abonnement for kun 295 kr. om året. Abonnementet giver samtidig medlemsrabat til DEOs arrangementer.

Misforstået mandat Pressechef i Frontex, Ewa Moncure, mener, at kritikken rettet mod Frontex vidner om en forkert opfattelse af, hvem og hvad Frontex egentlig er.

stille, er om flere burde have fået bevilliget visum, mener hun. I må alligevel have mærket krikken rettet mod Frontex, som er kommet fra flere sider. Er der ikke noget legitimt i argumenterne? - Selvfølgelig har vi lagt mærke til kritikken mod os, og vi må derfor forklare kritikerne, hvem vi er, og hvad vi gør. Vi har et klart mandat, som EU har mulighed for at ændre, hvis de ønsker det. Vi følger retningslinjer, som netop understreger respekt for menneskerettighederne. At beskytte menneskerettighederne er et af vores vigtigste principper, svarer Ewa Moncure. Hun afviser også påstanden om manglende åbenhed i Frontex: Det er ikke sandt, at der ikke er adgang til information om, hvad vi foretager os. Vi sender dokumenter

bEsTil abOnnEmEnT på

DEO

www.notat.dk

Tlf. 70 26 36 66 EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst


16 OPINIONEN Innovation

10/2013

Udvikling uden større forbrug er fremtiden Sidst i september blev de fem vindere af InnovationSTORM 2013 kåret og fejret i København. De blev belønnet for at udvise den nødvendige opfindsomhed og nytænkning, som fremtiden vil kræve af os alle, hvis vi for den samme mængde penge og ressourcer fortsat skal udvikle vores klode og samfund til det bedre. DITTE M. ESKILDSEN dme@opinionen.dk Nye løsninger skal på bordet for at imødekomme morgendagens udfordringer både lokalt og globalt, og der sidder masser af mennesker rundt omkring i landet med gode idéer, småprojekter og lovende, innovative virksomheder. Ønsket om at få disse mennesker og deres idéer frem i lyset var årsagen til, at uddannelsesminister, Morten Østergaard, i samarbejde med Rådet for Forskning og Innovation i foråret udskrev InnovationSTORM-konkurrencen. De fem vindere blev afsløret d. 25. september ved et stort arrangement i Grev Moltkes Palæ midt i København, hvor der udover prisoverrækkelser og virksomhedspræsentationer var underholdning, taler og korte oplæg samt rig mulighed for at sparre, inspirere og blive klogere. Værdi på nye måder Det grundlæggende budskab fra arrangørerne både til deltagerne men også til samfundet generelt var, at det i dag er nødvendigt at skelne mellem vækst og udvikling. I en globaliseret verden, hvor vi bliver flere og flere mennesker om den samme eller en mindre mængde ressourcer, kan vi ikke automatisk forvente vækst, og derfor må vi i stedet optimere og udvikle de produkter, metoder og ressourcer, vi allerede har til vores rådighed. For virksomheder og iværksættere i Danmark ligger den helt store udfordring lige nu i det prispres, de oplever fra især asiatiske producenter, og for at imødekomme denne udfordring vil det ifølge oplægsholder Peter Hesseldahl fra tænketanken Universe Fonden kræve en hel fundamental omstilling: - I Danmark har vi traditionelt set satset på såkaldte ’nice to have’ eller ’premium’-produkter, men med en hurtigt voksende middelklasse overalt på kloden er en omstilling til dette enorme ’mid-market’ nødvendigt. Denne omstilling skal ifølge Peter Hesseldahl indebære specifik produkttilpasning og -forenkling,

Poul Agger vandt SneSTORM-prisen for produktet Soy4you - et vegetabilsk alternativ til kød - der imødekommer en del af fremtidens fødevareudfordring. Foto: Claus Bjørn Larsen.

flere men mindre produktsats samt et endegyldigt farvel til dansk vanetænkning: »Danmark kan ikke konkurrer på prisen alene,« slog han fast. »Vi må i stedet skabe værdi på nye måder.« Den visionære vinder Fælles for de fem prisvindere var deres exceptionelle nytænkning og optimering af allerede eksisterende produkter, som potentielt kan komme mange mennesker og virksomheder til gode overalt i verden. Produkterne spændte vidt fra robotteknologi over oppustelige bækkener til digital kø-software og energiteknologi.

Set i et globalt perspektiv skilte særligt vinderen af SneSTORM-prisen sig ud. Denne pris tildeltes den mest visionære virksomhed og gik til Agger Foods A/S for produktet Soy4you. Med dette vegetabilske alternativ til kød håber grundlægger, Poul Agger, at kunne imødekomme fremtidens fødevareudfordring. Og netop på dette punkt er der akut brug for nytænkning. Brug for to jordkloder Ifølge FN vil vi i 2050 være ni milliarder mennesker på kloden. Allerede i 2030 ville det kræve produktionsarealer svarende til to jordkloder, hvis hele verdens

Vinderne af InnovationSTORM 2013 InnovationSTORM 2013 – årets innovation. Vinder af præmie på 200.000 kr.: Universal Robots. OrkanSTORM – den fremadstormende. Vinder og præmie på 100.000 kr.: Queue-It. TornadoSTORM – den udadstormende. Vinder og præmie på 100.000 kr.: Zzzero Aps. SneSTORM – den visionære. Vinder og præmie på 100.000 kr.: Agger Foods A/S. TropiskSTORM – den medmenneskelige. Vinder og præmie på 100.000 kr.: Goloo Aps. Kilde: ”25 Fortællinger. Nye danske innovationer. InnovationSTORM.” Udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation i samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation, 2013.

befolkning skulle spise kød i lige så høj grad, som vi gør i Danmark i dag. Desuden er kødproduktion en af de helt store skurke, når vi ser på miljø- og klimaproblematikken. Tal fra DTU viser, at der udledes 19,4 kg kuldioxid (CO2) ved produktion af 1 kg kød. Til sammenligning udledes der 0,6 kg ved produktion af 1 kilo soyabønner, og det er tal som disse, der fik Poul Agger i gang med at udvikle produktet Soy4you. - Det er jo egentlig ikke nogen nyhed det her, sagde han, da han fik overrakt SneSTORM-prisen. »Soya er blevet dyrket i 5000 år og har mættet munde ude i verden lige så længe.« Soya som alternativ til kød I Danmark har vi dog ikke tidligere haft tradition for at dyrke den proteinholdige afgrøde, men dette skal der nu laves om på, hvis det står til Poul Agger. Ifølge ham minder både smag og konsistens i så høj grad om almindeligt, hakket oksekød, at »end ikke gourmetkokke kan smage forskel«, og fordi soyabønnerne forarbejdes på en særlig måde, er produktets indhold

af protein og de vigtige aminosyrer særligt højt og let optagelige. Poul Aggers vision er intet mindre end en kulinarisk revolution og et bud på, hvordan vi afhjælper fremtidens knaphed på fødevarer. Om hans soyaprodukt lever op til alt, hvad det lover, får vi se. Hvad smag og konsistens angår kan man selv bedømme ved at bestille produktet fra firmaets hjemmeside. InnovationSTORM 2014? Netop store visioner og skæv nytænkning var, hvad arrangørerne ønskede. Hele idéen bag konkurrencen og arrangementet InnovationSTORM 2013 var fra start en del af en ny og fremmende innovationsstrategi, der ifølge uddannelsesministeren på sigt skal medvirke til at hive Danmark højere op på den internationale produktivitetsrangliste. Interessen for arrangementet har været overvældende og kvaliteten af de indsendte produkter endog meget høj, hvis man skal tro arrangørerne, og det bliver derfor interessant at se, om man vælger at gentage successen til næste år. Z


18 OPINIONEN Kultur

10/2013

Biografrækkerne er også skolebænke Det nye skoleår er blevet skudt i gang. Også på filmfronten. For Salaam Film & Dialog har netop præsenteret et program, som byder folkeskoleelever på alle klassetrin indenfor til film fra hele verden. Filmene er ikke udelukkende underholdning, men skal også udruste børn og unge i det danske skolesystem med et mere nuanceret og globalt udsyn. AF SARA SCHRØDER KAAS sk@opinionen.dk På biografens store lærred til Salaam filmfestivallens åbning møder vi Jamila, som er 8 år. Hun er født og opvokset på asylcenter Kongelunden på Amager. Her bor hun sammen med sine forældre, som inden Jamila blev født havde boet yderligere 3 år på asylcentret. Familien stammer fra Irak og har ventet mange år på at få opholdstilladelse i Danmark. Vi følger Jamila, som er en glad og åben pige, men som midt i det hele oplever, hvordan veninderne Samira og Cecilie hver især pludseligt forsvinder fra asylcentret, fordi de har fået opholdstilladelse og er flyttet til et hus i Assens eller fordi de bliver hentet af politiet og skal udvises af Danmark. Jamila finder hurtigt en ny veninde, som hun hiver med til mavedans henne i klubben – det er hun nødt til. For selvom Jamila er en tegnefilmsfigur, skildrer hun mange flygtningebørns og forældres virkelighed ved at bo ubestemt tid på et asylcenter, uden at have indflydelse på, hvad der skal ske i fremtiden.

Film & Dialog, Solveig Thorborg, forklarer, at det er et projekt, som gerne skulle munde ud i at danske skolelever bliver udfordret og får et mere nuanceret verdensbillede: - Salaam betyder fred, og det er netop vores mål og arbejdsmetode, men ikke stiltiende. Derfor har vi knyttet dialog sammen med film, så vi kan få nogle udbytterige samtaler med de unge. Vi søger at modvirke frygt for det fremmede, stereotyper, racisme og fordomme og at anvise veje til inklusion. Derudover forklarer Solveig Thorborg, hvordan Salaam ikke opnår dette formål igennem regulær klasseundervisning, men ved at bruge de medier og muligheder, der nu engang fanger danske skoleelever:

Jamila og veninden Cecilie er bedste veninder og i tegnefilmen ”Gid jeg kunne flyve” ser man hvordan det er at være barn i et asylcenter. Still: Dansk Tegnefilm

En lang og sej kamp Tegnefilmens skaber, Jannik Hastrup, har til de mindste elever tegnet endnu en film om asylbarnet Solén fra Syrien, som ikke har set sin far i mange år, fordi han sidder fængslet hjemme i Syrien for at have ytret sig kritisk om landets politiske systemet. Men selvom de to korte tegnefilm endelig har fået premiere, har det været en sej og lang kamp for tegneren og hans mandskab: - Vi begyndte at lave filmene i 2009, men det viste sig, at det var utroligt svært at finde støtte til projekterne. Så først to år inde i processen fik vi støtte fra det danske filminstitut, og det var kun fordi vi fandt ud af at projekter, der omhandlede formidling til små børn, var nemmere at få støtte til, forklarer Jannik Hastrup. Selvom de to tegnefilm i deres umiddelbare udtryk virker som børnefilm, forklarer tegneren, at filmene ikke alene er lavet som sådan: - Jeg har ikke lyst til at sætte en nedre aldersgrænse for hvem, der må se filmene, men det er ikke specielt børnefilm. Jeg laver filmene for mig selv og fordi jeg tror, at vi alle har et barn indeni. Samtidig mener tegneren, at det var på høje tid, at emnet om asylbørn og deres hverdag blev taget op. Han forklarer videre, hvordan han igennem processen med skabelsen af filmene har oplevet, hvordan man skal kæmpe sig igennem et bureaukratisk system i længere tid

Det kan være en umådelig glæde at få lov at opleve billedsprog, fortællinger, musik, farver og lyde fra andre lande og kulturer. Det er en rigdom, som vi ønsker at dele med børn i Danmark, allerede fra de er helt små.« Solveig Thorborg, leder af Salaam Film & Dialog.

Det var med glæde i stemmen at Solveig Thorborg, leder af Salaam Film & Dialog, kunne skyde Salaam Filmfestival 2013 igang. Foto: Nicolai Perjesi

for at opnå resultat: - På et tidspunkt når man et punkt, hvor der har været nok snak, og der bare kræves handling. Selvom de skitserede asylbørns virkelighed er meget værre, kan jeg genkende lignende træk i det forløb, vi har været igennem med disse film. Selvom processen har været lang, har det været det hele værd, fordi der er så lille en bevidsthed i den danske befolkning om, hvad det vil sige at

være flygtning. Fred, film og dialog Netop på grund af manglende fokus og viden omkring flygtninge og deres situation i Danmark, blev Jannik Hastrups to tegnefilm vist til Salaam Filmfestivals åbning. Salaam Film & Dialog producerer på årsbasis to større projekter: »Salaam Filmfestival«, der finder sted

i biografer og på kulturhuse samt »Salaam Skole« med visninger ude på landets skoler, arrangeret i direkte kontakt med lærerne. Salaams to hovedprojekter henvender sig primært til landets skoler og deres elever i alle aldre, og det med så stor succes, at Salaam Filmfestival i år kan fejre sit 10 års jubilæum i at bringe danske skoleelever filmoplevelser og personlige møder med flerkulturelle oplægsholdere. Leder af Salaam

- Salaam sørger for gode filmoplevelser om flerkulturelle emner og globale temaer og understøtter det med oplæg og dialog med stærke oplægsholdere, gerne unge og flerkulturelle. Det er Salaams erklærede mål at give anderledes filmoplevelser, der rækker ud over de amerikanske blockbuster-succeser og Youtube-shorts. »Unge hører mere om multikulturen end de oplever den« Ifølge Solveig Thorborg dækker Salaam med visning af film og efterfølgende samtale landet over, et behov, som mange danske skoleelever har for at opleve multikultur og derved forhåbentlig blive tolerante verdensborgere. - Rigtig mange unge hører mere om multikulturen, end de oplever den. Nogle bor ikke i et lokalsamfund, som er præget af diversitet og


Kultur 10/2013

Virkelighedens Solén og filmskaber Jannik Hastrup præsenterede filmen på Salaam Filmfestival 2013. Foto: Nicolai Perjesi

Selvom Soléns far er fængslet i Syrien fordi han har udtalt sig kritisk om systemet, laver hun og hendes søster en kage til ham på hans fødselsdag. Still: Dansk Tegnefilm

På et tidspunkt når man et punkt, hvor der har været nok snak, og der bare kræves handling. Så selvom processen har været lang, har det været det hele værd, fordi der er så lille en bevidsthed i den danske befolkning om, hvad det vil sige at være flygtning.« Jannik Hastrup, filmskaber.

pluralitet, mens andre har den så tæt på, at de måske oplever flere med flerkulturel baggrund i deres hverdag i skolen end deres forældre. Så kan de have glæde af at samtale om dette og forberede sig på mødet med deres voksne. Derfor giver det mening for Solveig Thorborg, at Salaam er med til at udbrede både tegne- og spillefilm til børn og unge. For ifølge projektlederen kan selv mindre børn godt klare at se film om alvorlige emner, som Jannik Hastrups to film om flygtningebørn i Danmark er et godt eksempel på. - Film er et meget stærkt medie, fordi de taler til både blikket, øret og følelserne. De kan derfor bestemt også være for stærke, og det er med stor omhu, at vi udvælger film til de forskellige aldersgrupper. Vi ønsker at give oplevelser, som ikke glemmes og starte tanker hos vores publikum, der lever videre i dem. Der bliver forud for hvert skoleår sorteret og vraget mellem film som omhandler

flerkulturelle temaer eller globale problemer, som verden står overfor at løse, så Salaam kan præsentere et bredt program for skoleeleverne. Hvis ikke de kan finde en film, som omhandler et bestemt og nødvendigt emne, laver Salaam af og til selv film, som dækker disse emner. Det sker dog sjældent, idet der findes en bred vifte af gode film med et godt indhold, siger Solveig Thorup som ikke bare er projektleder, men stor filmelsker: - Det kan være en umådelig glæde at få lov at opleve billedsprog, fortællinger, musik, farver og lyde fra andre lande og kulturer. Det er en rigdom, som vi ønsker at dele med børn i Danmark, allerede fra de er helt små. Det er en måde at åbne sanser og indsigt på gennem spændende historier og skønhed fra andre lande. At de så oveni købet har mulighed for at lære alt dette at kende fra tidligt i deres skolegang er en gave, afslutter hun. Z

OPINIONEN 19


20 OPINIONEN Kultur

10/2013

Opinionen har fundet de mest interessante tværkulturelle events i den kommende måned til dig. Forslag til events i næste måneds kulturkalender? Send en mail til: kulturkalender@opinionen.dk

Replacement Migration

Hybrid - med andre øjne

Fotografen Malene Nors Tardrup afbilleder i fotoserien Replacement migration, en række europæere bosat i den arabiske verden, samt folk fra Mellemøsten der har slået sig ned i Europa. Alle de medvirkende er opvokset i deres fødeland og har således deres kulturelle baggrund med i bagagen.

Udstillingen undersøger unges identitetsdannelse, ved at lade børn påtage sig et andet køn eller en anden nationalitet. Henrik Saxgren har sammen med skuespilleren Morten Nielsen undersøgt og udfordret idéerne om identitet, etnicitet og køn.

Udstilling

Hybrid - med andre øjne

Replacement Migration

I den fotografiske serie Replacement Migration - Portraits from the 21st century portrætterer fotografen Malene Nors Tardrup en række europæere bosat i den arabiske verden, samt folk fra Mellemøsten der har slået sig ned i Europa. Alle de medvirkende er opvokset i deres fødeland og har således deres kulturelle baggrund med i bagagen. Til hvert portræt er knyttet en kort tekst, hvor de medvirkende beskriver deres oplevelse af at trænge igennem overfladen på en fremmed by, lære den at kende og gøre den til ens egen. Portrætterne fokuserer på det enkelte menneskes individuelle måde at integrere sig i en ny kultur på. Læs mere: www.immigrantmuseet.dk Tid: Medio oktober-31. januar 2014 Sted: Immigrantmuseet, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Pris: Gratis

Udstillingen undersøger unges identitetsdannelse, ved at lade børn påtage sig et andet køn eller en anden nationalitet. Henrik Saxgren har sammen med skuespilleren Morten Nielsen undersøgt og udfordret idéerne om identitet, etnicitet og køn. På seks workshops fik 130 børn fra seks 6. klasser – med hjælp fra professionelle makeup-artister – mulighed for at påtage sig en anden etnisk eller kønslig identitet. Resultatet er en stribe bemærkelsesværdige billeder og videoer, der sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt, at identificere mennesker ud fra deres hudfarve og køn. Læs mere: www.glyptoteket.dk Tid: 27. september - 17. oktober 2013, tirsdag-søndag 11-17.00 Sted: Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København V Pris: 75 kr for voksne / Gratis for unge under 18

EFTERÅRS FERIE HVER DAG OMVISNINGER FOR BØRN

KUNST­ VÆRKSTED ONS/TORS/ LØR/SØN

Foredrag

Debat

Tyrannernes fald

Kommunalvalg ’13 - valgkamp, -deltagelse og vælgeradfærd.

Det arabiske Forår har sat en hel region i brand. »Foråret« har givet vidt forskellige bud på, hvor den arabiske verden er på vej hen. Især spørger man i Mellemøsten, hvad der sker med den arabiske verdens splittede sjæl? Forfatter Jens Nauntofte har de sidste to år rejst i Syrien, Libyen, Egypten og Tunesien, de fire revolutionslande, hvor bølgerne stadig går højt. Intet er faldet til ro. Tværtimod. Oprøret var kun begyndelsen, ikke afslutningen på revolutionerne. Oprøret har ikke ført til ’demokrati’, men til politisering af en ellers slumrende politisk proces. Imens er Syrien efter to år fortsat låst fast i en grusom borgerkrig. Jens Nauntofte fortæller om indtryk fra rejserne, der er nedfældet i bogen Tyrannernes fald og giver sit bud på, hvad der nu skal ske i Mellemøsten. Læs mere: www.davidmus.dk Tid: 23. oktober kl. 19.00 Sted: Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K Pris: 50 kr.

Film og foredrag: The Act of Killing I 1965 væltede militæret den indonesiske regering og over en million mennesker; kommunister, etnisk kinesere og intellektuelle, blev udryddet. I filmen, der foregår på øen Sumatra, udfordrer filmskaberne dødspatruljeledere til at dramatisere deres rolle i folkemordet. Filmens producent, Signe Byrge, indleder filmen, som er instrueret af Joshua Oppenheimer.

Læs mere: www.genbib.dk Tid: Onsdag d. 30. oktober 2013, kl. 19.00 Sted: Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup Pris: 50 kr.

På job i verdens brændpunkter

SE HELE PROGRAMMETPÅ WWW.DAVIDMUS.DK

Simi Jan vil denne aften give en unik smagsprøve på livet som korrespondent i orkanens øje - hør historierne bag om historierne på TV. Gennem personlige beretninger fortæller hun om at rapportere fra verdens brændpunkter. Om at turde bo i et land med en konstant terror- og kidnapningstrussel. Om at arbejde som kvinde i et mandsdomineret fag og rapportere fra konservative lande, hvor kvinders plads ofte er bag hjemmets fire vægge. Læs mere: www.aakb.dk Tid: Mandag 21. oktober 2013 kl. 19- 21:00 Sted: Trige Kombi-bibliotek, Smedebroen 21, 8380 Trige Pris: 25 kr.

HvidovreDebatten præsenterer foredrag med den lokale valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. Hvem er det, som bliver på sofaen ved et kommunalvalg? Hvilke af politikernes kampagneredskaber flytter stemmer, og hvilken betydning har landspolitik ved kommunalvalget?

Læs mere: www.hvidovrebib.dk Tid: Tirsdag d. 5. november 2013, kl. 16.30. Sted: Hvidovre Hovedbibliotek, Hvidovrevej 280, Hvidovre Pris: Gratis

Etik, respekt og ligeværd

Debatpanel med Abdul Wahid Petersen, Flemming Pless, Bent Lexner og Ani Tenzin Drolkar. Hvordan taler vi til hinanden og hvordan omtaler vi de værdier, vi hver især tror på? Kan man definere en grænse, uden at det bliver en begrænsning? Kan frihed, autencitet og etik stå på samme linje? Skal vi kende til hinandens værdier for at kunne respektere dem i praksis? Læs mere: www.bibliotek.kk.dk/biblioteker/ oesterbro Tid: Tirsdag, 29. Oktober 2013 - 19:00 - 21:00 Sted: Østerbro Bibliotek Pris: Gratis

Comedy

Tolga Cevik’s Komedi Dükkani

For første gang nogensinde har du nu mulighed for at se Tolga Cevik’s Komedi Dükkani i Danmark! Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at se Tolga Cevik, som har taget Tyrkiet og resten af Europa med storm. Club Alem er stolte af at kunne præsentere hans seneste forestilling »Arkadasim Hosgeldin«. Læs mere: www.billetlugen.dk Tid: Lørdag d. 9. november kl. 19.30 Sted: Musikteatret Albertslund, Bibliotekstorvet 1-3, 2620 Albertslund Pris: 220-470 kr. Festival

Somalisk Bog- og Kulturfestival

På festivalen præsenteres somalisk kultur, med hovedvægt på musik og litteratur, samt oplysning om somaliere i Aarhus og om udviklingen i Somalia via journalister, der har arbejdet i Somalia. Læs mere: www.aakb.dk Tid: Lørdag, 5. oktober 2013 - 13:00 - 22:00 0 kr. Sted: A-Toget (Tidligere Gellerupscenen) Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand Pris: Gratis


Kultur

10/2013

OPINIONEN 21

Lækre, eksotiske andesliders Denne måneds opskrift er en kulinarisk fusion af øst og vest: Amerikanske mini-burgere med kinesisk inspireret andefyld og lækkert frugt og grønt. De er elegante, lækre og smagfulde, og både velegnede som hovedret eller enkeltvis som en anderledes forretsservering. DITTE M. ESKILDSEN dme@opinionen.dk Begrebet og idéen slider - her i betydningen ’sandwich’, for slider er nemlig også ordet for en særlig baseball-kasteteknik - blev lanceret af den amerikanske fastfoodkæde White Castle i 1985. Deres små hamburgere blev hurtigt kendt i USA, og konceptet om en miniburger til forret eller som en slags elegant pindemad begyndte at brede sig. Snart fandt man på at eksperimentere med forskelligt slags fyld, og i denne version kommer inspirationen fra Kina. En af kinesernes mange nationalretter er den såkaldte Peking duck. Serveret på restauranter i Kina er den noget af et udstyrsstykke: En kok i fuld kirurgisk mundering (kun den høje kokkehue afslører hans sande profession) triller rullebordet med den helstegte and frem til gæstens bord, hvor han med hurtige, øvede bevægelser parterer og udskærer anden. Til det møre kød fremtrylles en stabl dampede pandekager, snittede forårsløg, tynde agurkestrimler samt den klassiske hoisinsauce – det asiatiske modstykke til den amerikanske barbecuesauce – og så er der ellers serveret! Kombinerer man disse to retter, den amerikanske hamburger og den kinesiske Peking duck, får man disse lækre andesliders. Mango, rucola og korianderblade tilfører den lille sandwich en frisk sødme og bitterhed, der perfekt afrunder den fyldige andesmag. Ingredienser (4 pers.)

24 stk. mini-burgerboller: 25 g gær 3½ dl lunkent vand 1½ spsk. olivenolie 1½ tsk. salt 1 spsk. honning 175 g durummel Ca. 450 g hvedemel 1 æg til pensling Sesam og nigellafrø som drys   ’Andebøffen’: 400 g andebryst ½ tsk. hele peberkorn 2 hele stjerneanis 2 tsk. hele korianderfrø salt 1 stort fintsnittet løg 2 fed hvidløg 1½ dl hoisinsauce 1½ dl sød chilisauce Grøntsagsfond     Sliderfyld: Rucola Rød peberfrugt i strimler Mangoskiver Tyndtskårne rødløgsringe Revne korianderblade

Fremgangsmåde Først laves bollerne til: Rør gæret ud i det lunkne vand sammen med salt, sukker og olie. Bland durummelet i og rør til dejen er jævn. Tilsæt herefter hvedemel til dejen er blød, men ikke klistret (ca. 450 g). Ælt i hånden eller på maskine i 5-10 min., og lad dejen hæve 30 min. Herefter formes den til 24 flade boller, som stilles til hævning igen i 1½ - 2 timer, indtil den ønskede tykkelse er nået. De færdighævede boller pensles med æg og drysses med sesam, nigellafrø eller durummel. For at sikre, at frøene bliver siddende på bollen pensles over med æg endnu en gang. Sæt bollerne i ovnen og bag dem ved 225 grader i 15 min, og lad dem køle lidt inden servering. Mens bollerne hæver skal andekødet tilberedes: Hertil blandes de hele krydderier i en morter og knuses til en jævn blanding. Rids andebrysterne på skindsiden med en kniv og gnub dem grundigt med krydderiblandingen. Brun dem herefter på begge sider i en gryde med lidt olie, indtil skindet er let sprødt. Tag andebrysterne op og stil dem til side. I gryden svitses nu hvidløgsfeddene og det finthakkede løg let og hoisinsauce og sød chilisauce hældes i. Rør godt rundt og tilsæt grøntsagsfond. Når blandingen simrer tilsættes de hele andebryster. Sørg for at de er dækket af saucen, og lad dem simre videre i 1½ - 2 timer. Herefter tages brysterne op og lægges på et skærebræt. Lad saucen i gryden stå uden låg og koge ind til en tyktflydende sovs, mens det møre andekød trevles groft med to gafler. Put det trevlede kød ned i gryden, og rør det grundigt rundt (hvis der er for meget sovs hældes fra, så det passer). Endelig skylles rucolaen, grøntsagerne skæres og voila! Så er du klar til at servere byg-selv andesliders. Velbekomme! Z

BURGER BØF H J E M M E L AV E T

Burgerbøftil til din din egen Burgerbøf egen hjemmelavede hjemmelavet burger. burger RentHAKKET oksekødOKSEKØD kun tilsat 100% 2% lækre krydderier ’’kun 2% krydderier’’

. r k 0 1 1 Pk. 2kg.

4 3 7 1 67 3 3 • H ø j e Ta a s t r u p B o u l e v a r d 6 8 • H ø j e Ta a s t r u p


22 OPINIONEN Debat

10/2013

Globalisering af universiteterne Svigter flygtningeforældre deres børn? AF ULF HEDETOFT Dekan, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Indvandringen til Danmark har de seneste ti år gennemgået en markant ændring. Hvor langt de fleste i starten af 2000-tallet kom til landet som flygtninge eller familiesammenførte, er immigrationsmønstret i dag i højere grad præget af mennesker, der kommer for at arbejde og studere. Det er godt, for der er brug for nye kompetencer og mangfoldighed på arbejdsmarkedet – og på de videregående uddannelser er det essentielt, at studiemiljøerne består af såvel unge med dansk baggrund og statsborgerskab som et bredt og repræsentativt udsnit af studerende fra hele det globale spektrum. For lige som det er vigtigt, at vores egne studerende rejser ud i verden for at opleve andre miljøer, danne nye netværk og tilegne sig et globalt udsyn, lige så afgørende er det, at de igennem hele deres studium, også den overvejende del, der foregår her i landet, stifter bekendtskab med andre tilgange, kulturer og sprog – bl.a. gennem en tværkulturel sammensætning af studenterbefolkningen. Det arbejdes der målrettet på alle steder i landet. Og der er god fremgang at spore. Eksempelvis har mit eget fakultet mellem 2007 og 2012 øget antallet af udenlandske studerende med ca. 25 %. Denne succes ligger, skulle man tro, helt på linje med regeringens politik om mere fokus på internationalisering, godt beskrevet i en aktuel regeringsrapport, Øget Indsigt Gennem Globalt Udsyn (2013). Og dog alligevel ikke helt. De seneste par år har man fra Christiansborg nemlig holdt nidkært øje med, om vi mon efterhånden ikke tiltrak lidt for mange udenlandske studerende og omvendt sendte for få af vores egne ud i verden. Denne »balanceproblematik«, der grundlæggende består af et prokuratorregnskab over, hvad staten på kort sigt står til at tjene eller miste omsat til cool cash, har de seneste par år resulteret i et krav om tilbagebetaling af midler fra universiteterne til statskassen, en slags bødestraf for ikke at sørge for balancen – vel at mærke ikke en balance i antal kvikke hoveder, men i kroner og ører. Og her taler vi om ganske pæne beløb – fx ca. 30 mio. kr. i år hvad KU angår. Det kan man mene meget kritisk om – men

ordningen inspirerer dog til at flere studerende kommer ud i verden og gennemføre dele af deres studium dér. Den er imidlertid nu måske ved at blive afmonteret. Regeringen har i stedet valgt at satse på en ordning, der betyder, at danske universiteter fremover ikke vil få deres udgifter til undervisning og eksamination af udenlandske gæstestuderende dækket overhovedet. Vil vi invitere dem ind, må vi selv finde midlerne til det. Forslaget er for tiden i høring. Lad mig sige det klart: det bør ikke gennemføres! Det er uden tvivl rigtigt, at vi bør motivere langt flere af vores studerende til at tage på et internationalt studie- eller praktikophold i løbet af deres uddannelse. Men vi skal gå på to ben. Og det andet ben består i at gøre det tiltrækkende for internationale studerende at komme til Danmark for at studere og måske også senere finde arbejde her. Globalisering går begge veje og den ene vej må ikke prioriteres på bekostning af den anden. Det gør den i regeringens forslag. Det bør derfor skrottes og erstattes af en helt ny ordning, der er mere i tråd med regeringens gode hensigter for internationaliseringen af de højere uddannelser. PS: Efter indlægget er blevet sendt til redaktionen er det kommet frem, at forslaget er trukket tilbage på Christiansborg. En meget glædelig nyhed, som forhåbentlig skyldes, at regeringen har indset dets grundlæggende mangler og agter at erstatte det med en model, der svarer til visionerne og ser mindre nøjeregnende på den kortsigtede bundlinje.Z

AF AHMET DEMIR Socialkonsulent Dette indlæg bygger på mit terapeutiske vejledningsarbejde med flygtninge og traumatiserede familier. Interviewet med 18-årige Yahya Hassan i Politiken gav mig anledning til at skrive indlægget. Jeg vil indledningsvis sige, at jeg ikke vil generalisere, og at flygtningeforældre kan tage lige så meget ansvar som andre forældre, men jeg tager udgangspunkt i den gruppe, som jeg har arbejdet med, og hvor jeg kan genkende noget af det, Yahya Hassan påpeger i sit interview. Yahya udtaler blandt andet »… jeg er blevet tæsket som barn… så de stadig følte en form for forældrefølelse… Mændene spillede kort, dovnede den, gik i moske og så nyheder fra Mellemøsten… Mange af forældrene har jo tudet deres børns ører fulde med, at de skal være taknemmelige, fordi forældrene overhovedet tog flugten til Danmark«. Jeg kan genkende de ting, Yahya påpeger i sit interview. Jeg mener, at en del flygtninge, der kommer til Danmark, af gode grunde ikke kender til deres ansvar eller børns rettigheder her i landet. De bruger opdragelsesmetoderne fra deres hjemland, men denne opdragelse oven i traumerne fra hjemlandet kan medvirke til, at de efter min mening svigter deres børn. Er der en løsning? Jeg mener dog, at en række løsninger er mulige. Når vi modtager flygtninge, og de får flygtningestatus i landet, kan myndighederne første gang, de møder flygtningene, undersøge deres sundhedstilstand. Hvis det vurderes, at flygtningene er traumatiserede skal de have et systematisk behandlingstilbud. Bliver disse tiltag procedure, mener jeg,

at det kan hjælpe forældrene med at tage ansvar for deres børn. Men, disse tiltag kræver yderligere, at myndighederne og den enkelte sagsbehandler har specifik viden om og indsigt i de kulturelle kompetencer hos flygtningefamilien, de har med at gøre. Ud over dette skal flygtningefamilierne tilbydes undervisning i sprog og samfundsforhold så de derved får en større indsigt i samfundets sociale, kulturelle og politiske forhold. Familierne lærer altså samfundets sociale spilleregler at kende og kan lettere navigere rundt i, hvad der er forældres ret og pligt samt hvilke rettigheder, børnene har. Myndighederne skal også hurtigt sætte ind over for familier som har brug for særlig støtte, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte families behov og har fokus på forældrenes ansvar. Det er essentielt at forældrene får viden om deres børns og unges udvikling, så de kan handle på det. Desuden er det vigtigt at forældrene har fokus på og er bevidste om børns og unges behov samt fremtidens krav og forventninger til deres kompetencer. Ydermere er det vigtigt at også forældrene selv bliver støttet i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet. Der kan altså lægges op til en lang række forslag, hvor myndighederne kan være med til at sikre de enkelte flygtningebørns tarv igennem indsatser, der alle involverer forældrene. Og får man samtidig dialogen med flygtningeforældrene til at glide bedre, i kraft af et mere metaforisk sprogbrug, så man for forældrene maler et billede, som er sværere at misforstå end almindeligt sprogbrug, får vi passet bedre på flygtningebørnene. Jeg mener altså, at der skal arbejdes på mange fronter, både med forældre, børn og unge for at minimere risikoen for, at børn og unge i flygtningefamilier får dårlige vilkår på grund af deres forældre.Z

Film gør op med dæmonisering af iranere AF MISHA ZAND Cand.mag. i Tværkulturelle studier Mens Irans nye præsident arbejder hårdt på at forbedre relationen til USA og dermed lempe for sanktionerne mod Iran, får en helt særlig dokumentarfilm premiere i danske biografer, som inviterer os til at kigge på Iran med et mere nuanceret blik. Den anden oktober har dokumentarfilmen Sepideh premiere i biografer Danmark over. Sepideh er en dansk produceret film om en ung kvindes kamp for at opnå sin drøm og uddanne sig til astronaut i Iran. Filmens instruktør, Berit Madsen, har i flere år fulgt den unge Sepidehs liv og hverdagen i Sydvestiran. Sepideh mistede sin far

som barn og voksede op sammen med sin mor og lillebror i et meget traditionelt samfund. I dag er det hendes morbror, der tit træffer de små og store moralske beslutninger for familien. Denne dokumentarfilm er interessant af flere årsager. Som 16-årig var Sepideh allerede en af de dygtigste amatør-stjerneobservatører i Iran. Men det har været en daglig kamp for hende at overtale sin onkel til at give hende lov til at tilbringe nætterne væk fra byens lys, ude i skove og ødemarker, med ligesindede. Sepideh er usædvanlig - men

mest set fra en vestlig optik. Hun ser ikke ud som billedet af den typiske unge iranske kvinde iført moderigtige solbriller, med et tykt pandehår hængende under det farverige hovedtørklæde. Hun er progressiv, men stammer ikke fra en middelklassefamilie i Nordteheran. Hun repræsenterer en stor del af befolkningen, som lever langt væk fra de vestlige mediers interesse. Hun går i sort chador (konservativt hijab), uden makeup, og hendes forbilleder er videnskabsmænd. Med andre ord, hun er en helt almindelig iraner, der drømmer om noget stort. Vi har isoleret os fra iran Filmen Sepideh er også interessant, fordi den giver os et unikt indblik i, hvilket folk vi politisk, kulturelt og økonomisk har isoleret fra vores hverdag de sidste mange år. I løbet af det seneste år har der

været flere eksempler på iranske sportsmænd og kvinder, som er blevet ekskluderet fra internationale sportsbegivenheder grundet den dæmonisering af iranere, som de internationale sanktioner har medført. Dernæst har sanktionerne ligeledes forstyrret iranske forskeres arbejde, da indrejsevisum til europæiske lande i forbindelse med konferencer nærmest ikke udstedes længere. Det gør det heller ikke nemmere, når der findes akademiske forlag som det hollandske behemoth Elsevier, der i foråret ikke ville udgive artikler skrevet af iranske forskere, fordi forskerne arbejder på statsstøttede universiteter. Det vil sige universiteter, der er støttet af en »terroriststat«. Det seneste absurde eksempel på sanktionernes forfølgelse af enkelte private personer relaterer sig til den sociale medieplatform, Airbnb, der i sidste måned lukkede

en profil ned, som tilhørte et af sine iranske medlemmer, for at imødekomme amerikanske reglementer. Og således fik Airbnb en ganske tilfældig iransk turist til at føle sig uvelkommen i den virtuelle verden. Ved at skitsere et todimensionelt billede har politikernes og mediers retorik tilsammen skabt et umenneskeligt billede af Iran, som åbenbart er beboet af atomvåbenliderlige og Assad-elskende ekstremister. Så tag endelig ind og se dokumentarfilmen om Sepideh, som fremhæver de tilsidesatte nuancer, der har dæmoniseret vores syn på iranerne og har fået os til at glemme, hvilket folk vores politiske beslutninger har haft alvorlige konsekvenser for. Z


Debat

10/2013

OPINIONEN 23

Omskæring af drenge er ikke en forbrydelse Debatten om et forbud mod omskæring af drengebørn har kørt i flere år. Det kan virke helt naturligt, når det allerede er forbudt at omskære piger. Men der er stor forskel på omskæring af drenge og piger, og man skal passe på ikke at drage forhastede konklusioner og uretmæssigt kriminalisere en stor gruppe forældre. For mig at se er der tre klare grunde til, hvorfor en indførelse af et forbud mod omskæring af drenge ikke er vejen frem. For det første er der det medicinske argument. Flere tilhængere af et forbud mener, at drenge i mange tilfælde oplever mere eller mindre varige mén. De taler om grelle tilfælde af helbredsmæssige konsekvenser ved omskæring. Selvfølgelig er det aldrig i orden at forvolde fysisk skade på et andet menneske. Heller ikke i religionens navn. Og derfor er det også værd at nævne, at Sundhedsstyrelsen i sommerens notat heller ikke kunne anbefale et forbud. I stedet har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bedt styrelsen om at kortlægge de eventuelle helbredsmæssige problemer, der måtte være i forbindelse med omskæringer i Danmark. Denne kortlægning, mener jeg, er værd at vente på, inden vi i en kollektiv bølge af forargelse mod religiøse traditioner plæderer for et forbud mod omskæring af drenge. For det andet er der det religiøse aspekt. For både landets muslimer og jøder er omskæring en hjørnesten i deres religion i lighed med den kristne dåb. At forbyde en så omfangsrig tradition fordi man mener, at det er en dårlig idé, er et udtryk for mangel på respekt over for de mange af vores medmennesker, som følger denne tradition. Vi har heldigvis religionsfrihed her i landet, og selvom vi politikere gerne vil blande os i meget, er vi altså ikke sat i verden for at blande os i andre religioners traditionelle ritualer. Til sidst forekommer det mig fuldstændig utænkeligt, at forældre med fuldt overlæg

Illustration: Rena Gonatos

AF ANNA MEE ALLERSLEV Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i Københavns Kommune

skulle ønske at skade deres børn af egoistiske årsager. For forældrene drejer det sig i stedet om, at man vælger at omskære en søn på baggrund af religiøse eller medicinske årsager. Og ligesom vi ikke blander os i forældres grunde til at lade deres børn operere for flyveører eller lade præsten kaste vand på dem i kirken, vil jeg heller ikke blande mig i omskæring af drengebørn.

I stedet for et direkte forbud kunne man i stedet overveje, hvorvidt det burde være et krav, at en omskæring foretages under særlige forhold, hvis der er sundhedsmæssige gevinster herved. En anden mulig skærpelse, som også Sundhedsstyrelsen foreslår, kunne være at kræve indgrebene foretaget i løbet af barnets første uger. Sådanne eftersyn ville for mig at se være den bedste løsning for

hele samfundet. På den måde sikrer vi fortsat rettighederne for de mange familier, der af medicinske eller religiøse årsager ønsker at få omskåret deres drengebørn. Men som sagen ligger lige nu, har jeg svært ved at se de gode argumenter for, hvorfor Danmark som det første land i verden skulle indføre et direkte forbud mod omskæring af drenge. Z

Et nødvendigt opgør med antikristianismen AF MOGENS S. MOGENSEN Interreligiøs konsulent I disse dage mindes vi 70-års dagen for redningen af størstedelen af de danske jøder, og samtidig bliver vi mindet om, at det gik jøderne helt anderledes i vore nabolande. Antisemitismens klimaks i holocaust, der næsten førte til jødedommens udslettelse i store dele af Europa, står som en skamplet i det kristne Europas historie. Også i disse dage er vi vidne til, at kristne i muslimske lande udsættes for stadig voldsommere forfølgelser, der – som Weekendavisens journalist Klaus Wivel beskriver det i sin nye bog »Den sidste nadver. En rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden« – på sigt risikerer at føre til kristendommens udslettelse i Mellemøsten. Sker det, vil det for tid og evighed komme

til at stå som en skamplet i det muslimske Mellemøstens historie. Det var bestemt ikke alle kristne europæere, som var antisemitter. Der var fx i Danmark en bred kreds af mennesker, som var villige til at sætte deres eget liv på spil for at redde jøder til Sverige. Og på samme måde er det bestemt heller ikke alle muslimer i Mellemøsten, som er antikristianister. Klaus Wivel giver i sin bog fx flere eksempler på muslimer, som har beskyttet kristne og deres kirker mod islamistiske ekstremisters voldelige angreb. Igennem flere århundreder udviklede der sig i visse miljøer i Europa antisemitiske holdninger, hvor jøderne tillagdes alle mulige negative egenskaber og handlinger, og hvor jødernes loyalitet blev betvivlet. Antisemitismen blev også søgt legitimeret ud fra kristendommen og kristen

teologi, således at forfølgelse af jøder blev set som en god kristen gerning. Noget tilsvarende sker desværre også i dag i visse miljøer i Mellemøsten. Kristne beskyldes for at stå i ledtog med mellemøstlige landes fjender, de beskyldes for blasfemi mod islam. Og antikristianismen søges også legitimeret ud fra islam og islamisk teologi, således at diskrimination og forfølgelse af kristne betragtes som en god islamisk gerning. Det var langt fra alle kristne i Europa, som delte de antisemistiske holdninger, og det er også langt fra alle muslimer i Mellemøsten, som er inficeret af antikristianistisme. Men ikke desto mindre fik disse antisemitiske holdninger i Europa katastrofale konsekvenser, og meget tyder på antikristianistiske holdninger kan risikere at få tilsvarende fatale følger i Mellemøsten i dag. Lige som det kristne Europa måtte igennem et alvorligt opgør med antisemitismen – og til stadighed må være på vagt, hver gang antisemitismen stikker sit ækle fjæs frem – sådan må det muslimske Mellemøsten før eller siden – og måtte det ske allerede nu – tage et opgør med de antikristianistiske

kræfter, der truer kristendommens eksistens i Mellemøsten. Dette opgør med antikristianismen er påkrævet først og fremmest for de mellemøstlige kristne befolkningers skyld – for at beskytte deres liv og velfærd og kristendommens fortsatte eksistens i Mellemøsten. Men det må også være af afgørende betydning for alle muslimers selvforståelse som retsindige og fredselskende religiøse mennesker, at de offentligt fordømmer alle voldelige overgreb mod kristne og dermed deres fordrivelse fra Mellemøsten. Og det må være afgørende for det billede, der tegnes af islam, at alle retsindige og fredselskende muslimer tager afstand fra de tolkninger af islam, der bruges til at legitimere, at kristne (og andre religiøse minoriteter) i Mellemøsten behandles som andenrangsborgere og systematisk diskrimineres.Z


Oktober  

Læs vores store tema om »Den gode alderdom«, interview med Nick Hækkerup og om Københavns kommende moskéer. God læselyst!

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you