Page 1

Der er

Nåde i luften Åbenkirkes Juleprogram Søndagsgudstjeneste d. 13. november 2011 kl. 10.30-12.00 TEMA: Nådens gave og nådens opgave TALER: Andreas Jørgensen

Når Guds nåde opleves, efterlader den os med en fornemmelse af både at have modtaget en gave og en opgave. Opgaven er, at give gaven videre. At modtage nåde uden at give det videre, er selvvisk og uforeneligt med Guds kærlighed, som er tiltænkt alle mennesker.

Søndagsgudstjeneste d. 20. november 2011 kl. 10.30-12.00 TEMA: Guds ufortjente nåde TALER: Lars Bo Olesen

Guds gave til mennesket - fuldkommen accept - er helt og aldeles ufortjent. Forståelsen af denne fantastiske Guds gave til menneskeheden, vil helt og aldeles revolutionere et menneskes liv. Det handler ikke om hvad vi gør, men hvad Han allerede har gjort.

Søndagsgudstjeneste d. 27. november 2011 kl. 10.30-12.00 TEMA: Guds frigørende nåde TALER: Niels-Peter Hedegaard

Det naturlige for mennesket er, at vi skal gøre os fortjent til de gode ting i livet. Bibelen fortæller os imidlertid, at vi kan få del i det gode, som vi ikke har fortjent og det onde, som vi har fortjent, tager Jesus på sig. Den forståelse af Guds nåde sætter os fri og giver os evnen til at leve fuldt ud.

Julehygge for Q-vinder d. 28. november 2011 kl. 19.00-21.30

En forrygende og superhyggelig aften for kvinder i alle aldre. Lattermusklerne vil blive rørt, sangstemmerne smurt, sanserne forkælet, kroppen brugt, sindet beriget og munden fyldt af julelækkerier. Husk din veninde!

Åbenkirkes Juleshow søndag d. 4. december kl. 10.30-12.00 “Gaven”

Der er lagt op til den helt store oplevelse når Årets Juleshow “Gaven” løber af stablen i Åbenkirke. “Gaven” er et show sprængfyldt med musik, drama og julestemning, der vil gå lige til hjertet. Du vil blive stillet spørgsmålet, hvad er den ultimative gave? Og du vil møde pigen Liv, for hvem julen bliver en hjertesag. Det er for hele familien, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads i salen. Kirken er pyntet og Caféen sørger for servering der underbygger, at det endelig er jul igen!

Søndagsgudstjeneste d. 11. december kl. 10.30-12.00 TEMA: Guds genoprettende nåde TALER: Lars Bo Olesen

Guds nåde formår ikke blot at tilgive vores synd, den formår at fjerne de konsekvenser, vores fravalg af Ham har forårsaget. Den ødelagte relation, det knuste følelsesliv, den økonomiske katastrofe, den håbløse fremtid, alt kan blive genoprettet. Gud giver aldrig op, Han tilbyder dig en ny chance og genoprettelse af alt der er ødelagt. Der er Nåde i luften og det er godt.

  SOLO – Julefrokost for enlige lørdag d. 17. december kl. 17.00

Solo har i 10 år samlet rigtig mange mennesker fra det Midtjyske til sine samlinger. samlingegrne er præget af en uformel og hyggelig stemning og denne dag med julemad og underholdning til den store guldmedalje. Tilmelding: Jens og Lisbeth Christensen på jensoglisbeth@christensen.mail.dk

Søndagsgudstjeneste d. 18. december kl. 10.30-12.00 – Jens Peder Pedersen TEMA: Guds helbredende nåde

Gud kan læge enhver sygdom og svaghed og Han kan gøre det uanset årsagen til problemet. Hvordan læger Gud et brudt hjerte? Han tilgiver, og hjælper os til at gøre det samme. Han vil også lære os, at se på os selv med Hans øjne, som accepterede, værdifulde og skabt til at ligne Ham.

Søndag d. 18. december kl. 13.30-15.30 Forrygende Gospel- og julekoncert med Gospel D´light

Koret som har sine rødder i Herning, består af 30 af landets bedste gospelsangere, håndplukket til netop dette kor. Koret ledes af den prisbelønnede sanger og dirigent Ole Jørgensen. Med sin entusiasme og indlevelse spreder han, sammen med koret, en glæde og varme, man kan leve længe på. Se mere på www.åbenkirke.dk. Entré kr. 75,- (Overskuddet går til julehjælp til trængende familier i Herningområdet.)

Søndag d. 18. december kl. 15.30-17.00 Julehjælp til trængende familer i Herning

Igen i år hjælper frivillige fra Åbenkirke, trængende familer med at få en lidt bedre jul. Udover et tilbud om at deltage gratis på julekoncerten, vil familierne få en pakke, som indeholder alt godt til en hyggelig juleaften for hele familien. Alle donationer der modtages går ubeskåret til indkøb af madvarer m.v. Ønsker du at støtte julehjælpen økonomisk kan de ske ved indsættelse af beløbet på Åbenkirkes konto i Nordea 9600-6005630310. Betalingen mærkes “Julehjælp”.

Julegudstjeneste lørdag d. 24. december kl. 14.00-15.00 Taler: Allan Høyer Nåde med jul..

Kom og få den helt rigtige optakt til juleaften. Gudstjenesten varer én time og er pakket med julehygge, kendte julesange, julegospel og humor. Ganske enkelt en rigtig god oplevelse for hele Familien. Allan Høyer, der til dagligt er journalist ved Danmarks Radio og bl.a. ansvarlig for en del af P4´s juleprogrammer, vil levende, og i et sprog der er til at forstå, berette om julens glade budskab.

Søndag d. 25. december – Ingen gudstjeneste Søndag d. 1. januar – Ingen gudstjeneste Olufsgade 10, 7400 Herning www.aabenkirke.dk

Åbenkirkes Juleprogram 2011  

Tema: Der er NÅDE i Luften

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you