Issuu on Google+

Oplæg til Netværks- og studiegrupper Tema: De koblede sig på Taler: Niels-Peter Hedegaard Dato: 20. okt. 2013 Nøgleord og kendetegn: Fællesskab, gæstfrihed, relationer, nærhed, venlighed, spisning, fortrolighed, rummelighed, lægedom, familie, venskab, hjem, netværksgrupper, daglig naturlighed, åbenhed, ingen foregiver noget, ansvarlighed, Mentorering Nøgleskriftsted: Apg. 2:42 - De deltog når der var fællesskabsmåltider Apg. 2:46 - om aftenen mødtes de rundt om i hjemmene for at spise sammen med stor glæde og i oprigtig ydmyghed Opsummering af talen: Tre begreber står for mig tydeligt frem af dagens tekst: Nadver, gudstjenester og fællesskab. Alle tre er velkendte. Og det man tror man kender, holder man ofte op med at være nysgerrig overfor. Nadver som fællesspisning i en jødisk forståelse. Symbolsk og praktisk funktion. Måltid betød samhørighed – venskab. Lige før Jesus afslutter sin tid på jorden med disciplene tager han afsked med disciplene ved et påske-måltidsbord, Mark.14,15; Matt.26,19. Her undervises de i sammenhængen mellem brødre-fællesskabet og det at mindes Jesus Kristus. Kristus mindes i nadveren gennem nært fællesskab med søskende i menigheden: ”Drik alle deraf”, Matt.26,27. Paulus minder os i 1.Kor.11 om at vi nu som fællesskab er Kristi legeme: “Hvis I ikke forstår at I er Herrens legeme, vil I fordømme jer selv” (v.29; CEV) Nadveren giver ikke fuld mening, hvis det var noget vi hver især håndterede derhjemme for os selv… Nadveren var Jesu fastholdelse af fællesskabet som et centralt punkt i den enkeltes Gudsforhold. Gudstjenesten som central samlingspunkt for kirken er helt grundlæggende fra begivenhederne på pinsedag med 3000 der lægges til kirken. Kort tid efter holder Peter endnu et stor-møde og nu er menighedens tal på 5000 mænd (foruden kvinder og børn). Nogle kirkehistorikere mener at tallet 25 år senere kunne opgøres til omkring 300.000 personer...bare i Jerusalem. Det svarede til halvdelen af Jerusalems befolkning. Myten idag om “det lille fællesskab” opstår givetvis deraf, at man med det samme blev nødt til at også at mødes i hjemmene, hvor man grupperede sig og mødte hinanden dagligt. Men det må ikke få os til at glemme at de også mødtes i Salomos søjlegang. (Apg. 5,12) Salomos søjlegang var en delvist overdækket plads i templet på omkring 30.000 m2. Dér samledes søgende mennesker i forvejen i tusindvis for at tilbede Gud og diskutere religion og politik. Og der havde de første kristne en naturlig anledning til at mødes, blive undervist, høre prædikener og lovsynge sammen med masser af "kirke-fremmede" lyttere omkring sig. Det lyder lidt som det jeg ville kalde en god gudstjeneste... Her responderede tilhørerne også i en sådan grad at forfatteren af Apostlenes gerninger i kap. 4 vers 4 kunne notere sig, at efterfølgerne af Jesus Kristus nu bestod af omtrent 5000 mænd. Det var uden tvivl nogle intense gudstjenester de holdt sig dér. Fællesskab udtrykt i nære relationer til nogle - og mindre nære til andre. Måske er det den sidste del der er mest grænseoverskridende i vores kirke-forståelse? At det er OK, at der er mennesker, feks. 10.000 mennesker i menigheden i Jerusalem A.D. 33, som man er i kirke med UDEN at kende dem, og alligevel at være eet med dem, fordi vi deler den samme tro på Jesus Kristus. Måske er det grænseoverskridende for os at skulle acceptere at sundt kristenliv helt fra starten er udtrykt i at man udvælger sig nære fællesskaber i det store fællesskab, som man mødes med...


Oplæg til samtale: 1) Er der noget i Apostlenes gerninger kapitel 2, som rusker op i din forståelse af Nadver, Gudstjenester og Fællesskab? Hvilket? 2) Er det gudstjenesten eller det mindre fællesskab, der er den største udfordring for dig? (det som du har sværest ved at prioritere) Eventuelt: 3) Hvad kan I som netværksgruppe gøre for at hjælpe hinanden til at opleve kirke endnu mere intenst, som den første menighed i Jerusalem?


360k i r k e 20 10 2013 nph de koblede sig på oplæg til samtale