Page 1

Postbefordret blad (0900 KHC)

2:09 maj 2009 24. årgang Det frie forskningsråd | Kultur og Kommunikation

Forskeruddannelse er forskningsfornyelse

magasinet Humaniora

Af Kirsten Drotner

En krise kan være konstruktiv. Sådan har det i mange år lydt i den omfangsrige

Sagen er, at humaniora har den "ældste" aldersprofil på danske universiteter,

selvhjælpslitteratur, og sådan lyder det fra fremsynede erhvervsledere, når de

samtidig med at området har den laveste andel af ph.d.-stipendiater. Med de

i disse måneder kommenterer finanskrisen. Gid man kunne sige det samme

tal kan dansk, humanistisk forskning ikke generationsforny sig, den kan ikke

om humanistisk forsknings fremtid.

skabe bedre kønsbalance, for ikke at tale om at skabe nye, videnskabelige

I dag har offentlige forskningsinstitutioner knap 2.000 fastansatte, viden-

områder og tilgange, der kan medvirke til at sikre vidensamfundets selvfor-

skabelige medarbejdere inden for humaniora. Inden for de næste fem år vil

ståelse og udvikling.

en stor del af disse forskere gå på pension, eftersom en tredjedel af lektorerne

Uden for universitetsverdenen bør man også bekymre sig. Viden- og ser-

allerede i 2006 var i aldersgruppen 55-64 år og yderligere 20 % var i alders-

viceerhvervene, hvor humanistiske kompetencer er centrale, skaber otte ud af

gruppen 50-54 år. Hele 65 % af professorerne var 55 år eller derover.

ti nye jobs, og det er samtidig her, værditilvæksten er størst pr. medarbejder.

Hvem skal videreudvikle disse forskeres områder? Det skal naturligvis gode,

Globaliseringsforliget i 2006 fordoblede midlerne til forskeruddannelse, men

yngre kræfter, som nu er adjunkter eller er på vej gennem en forskeruddan-

øremærkede kun 10 % af disse midler til humaniora og samfundsvidenskab.

nelse. Det vil sige, forskeruddannelse er så meget sagt. Dansk humanistisk

Man må håbe, at den herskende krisestemning vil skabe en mere konstruk-

forskeruddannelse har nemlig efterhånden et så ringe omfang, at det er van-

tiv, politisk handling i forhold til at befæste det danske samfunds fremtidige

skeligt overhovedet at tale om fornyelse.

grundlag ved at ophæve denne kvotering. Man må ligeledes håbe, at univer-

I 2007 var der næsten 40.000 studerende på humaniora og 708 ph.d.-

siteterne, der har fået tilført betragtelige, nye basismidler, vil demonstrere

studerende. Det svarer til, at omkring 2 % af studenterbestanden får et stipen-

deres forskningsfrihed ved i deres interne fordeling at tage medansvar for, at

dium. Sammenligner man antallet af færdige kandidater på humaniora med

humaniora får en fremtid.

antallet af ph.d.-studerende, er tallet 5 %. Uanset beregningsgrundlaget er de tal stærkt alarmerende og burde få store grupper af politikere, universitets- og erhvervsledere til at ligge søvnløse.

Forskningsfriheden og dens grænser


2:09

indhold 4

Hvad er egentlig fri forskning? Af Kirsten Drotner Fire formodninger og et faktum.

8

Forskningsfrihed, et voksende tema i den forskningspolitiske debat Af Karen Siune En analyse af ti års debatindlæg i de store danske aviser viser, at en række politiske initiativer har sat dagsordenen for debatten.

14

Forskere har altid været under pres Af Jane Benarroch Den fuldstændig uhindrede sandhedssøgen er et ideal, der aldrig er blevet fuldt realiseret i virkeligheden, mener docent Hans Fink.

Fri forskning nytter også Af Jane Benarroch 18

Samfundet har krav på et stort udbytte af de mange penge, der sættes af til forskning. Men der er nogle gange tale om en for snæver opfattelse af, hvad der nytter, mener professor Carl Bache.

22

Strategisk forskning og forskningsfrihed Af Esther Fihl Den strategiske forskning deler langt hen ad vejen vilkår med den såkaldt frie forskning i form af udefra kommende adfærdsreguleringer.

26

Har det forskningsfinansierende system mistet balancen? Af Steen Bruun Jensen Fordelingen af midler til strategisk og fri forskning har stort set ikke ændret sig de seneste år. Alligevel er systemet blevet langt mere strategisk orienteret, mener prorektor Nina Smith.

30

Forskningsfrihedens pligter Af Nils Bredsdorff Forskningsvogtningens paradoks løses bedst for politikerne ved at overlade vogtningen til de eneste, der kan vogte forskningen: Forskerne selv.

34

Humaniora og frigørelsens praksis Af Henrik Stampe Lund De humanistiske fag befinder sig i en historisk uafgjort fase, hvor der er muligheder, som venter på at blive indløst.

38

En god idé må godt være aktuel Af Steen Bruun Jensen “Det er vigtigt, at man ikke slår sig selv over fingrene, fordi et givent emne tilfældigvis er aktuelt”, siger antropologen Kirsten Hastrup.

40

Videnskab som offentlig institution Af David Budtz Pedersen Det er i alles interesse at bidrage til udformningen af et universitets- og forskningssystem, der understøtter samfundets udvikling og det samlede vidensbehov.

Penge på vej fra EU til humanisterne Af Melanie Büscher, Eurocenter 44

Europæisk forskningsrammeprogram: Opslag forventes offentliggjort til sommer 2009.

46

Publikationer

47

Kort nyt

48

Leder


magasinet Humaniora

Magasinet Humaniora udgives af Det Frie Forskningsråd/Kultur og Kommunikation. Rådet støtter ny forskning og rådgiver offentlige myndigheder om humanistisk forskning i Danmark. FKK er et af de fem faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd, der sekretariatsbetjenes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Magasinet Humaniora udkommer fire gange om året. Næste nummer i september 2009. Redaktionens adresse Magasinet Humaniora Det Frie Forskningsråd/ Kultur og Kommunikation Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Ansvarshavende redaktør Steen Bruun Jensen Telefon: 35 44  63 64 E-mail: sbj@fi.dk Abonnement

I de europæiske universiteters Magna Charta, der blev vedtaget i forbindelse med Bologna Universitetets 900 års jubilæum i 1988, står der blandt andet, at forskningsfrihed er et grundlæggende princip for universiteternes virke, og at regeringer og universiteter skal garantere og fremme respekten for dette grundlæggende krav.

Henvendelse til redaktøren Pris: 150,- kr. for private og 200,- kr. for institutioner. FKK’s informationsudvalg

Det betyder ikke, at forskningsfriheden er en selvfølge. Mange forskere føler, at deres frihed til selv at sætte rammerne for deres forskning er sat under pres, og forskningsfriheden eller manglen på samme er i stigende grad blevet et tema i den forskningspolitiske debat.

Professor, dr.phil. Kirsten Drotner Seniorforsker, dr. philos. Karen Skovgaard-Petersen Lektor, fil.dr. Lars Hem Lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen Dette og tidligere numre kan læses på www.fi.dk/fkk Grafisk design Marianne Dunker-Jensen Tryk Innographic Trykt på svanemærket papir Oplag 1200 ISSN 0903-2401

Således også i dette nummer af Magasinet Humaniora, der behandler nogle af de spørgsmål, der stilles i denne tid: Hvori består truslerne mod forskningsfriheden? Har forskningsfriheden i virkeligheden nogensinde eksisteret? Hvilke strukturelle rammer er den frie forskning underlagt? Hvordan styres og reguleres forskning direkte og indirekte? Og hvordan beskyttes forskningsfriheden bedst i et samfund, der naturligt nok er interesseret i, hvad det får for skattekronerne?


Hvad er egentlig fri forskning?

Det er vigtigt, at forskerne reflekterer over egne grænsedragninger, herunder udbredte opfattelser af at grundforskning har højere kvalitet og kræver større originalitet end anvendt forskning.

Foto: Scanpix


Fire formodninger og et faktum Af Kirsten Drotner

Frihed er det bedste guld, siger middelalder-

vise sig. De mest udbredte relationer, som fri

fri forskning, blot fordi de ikke fordeles i for-

visen, der tilskrives biskop Thomas af Sträng-

forskning knyttes til, er:

hold til nationale, politisk bestemte satsnin-

näs. Når det gælder forskningsfrihed, er den-

• fri forskning vs. strategisk forskning

ger, som det er tilfældet i Det Strategiske

ne strofe måske mere sand, end forskerne

• basisforskning vs. konkurrenceudsat

Forskningsråd? Det sker jævnt hen i den

ønsker. I hvert fald er forholdet mellem forskningsfrihed og økonomi i disse år til debat

forskning • grundforskning vs. anvendt forskning.

offentlige debat, og resultatet er uklarhed om økonomiske fordelinger, en uklarhed der let fører til uenighed.

både herhjemme og i udlandet - og med god grund.

Modsætninger mødes, og formodninger

Da formændene for de fem faglige råd

Det skyldes først og fremmest, at forsk-

opstår.

under Det Frie Forskningsråd i oktober 2007

ning i stigende grad anses for at være løfte-

i en aviskronik udtrykte bekymring om stag-

stang for nutidens såkaldte vidensamfund.

nerende midler til fri forskning med henvis-

Selve forskningsbegrebet er under forandring

ning til fremskrivninger på Finanslovene af

Første formodning: fri forskning er bottom-up-forskning Lovmæssigt defineres fri

fordelingen mellem Det Frie og Det Strategi-

alment samfundsgode til at blive en katalysator for økonomisk vækst og konkurrenceev-

forskning som modsætning til strategisk

ster Helge Sander i Politiken, at “reelt flyder

ne. Og hvis ny vidensproduktion er en sam-

forskning, idet den første baseres på forsker-

den frie forskning i mælk og honning”. Han

fundsmæssig drivkraft, er den for vigtig til at

nes egne initiativer (bottom-up) og den

indregnede de netop afsatte infrastruktur-

overlade til forskerne selv, synes logikken at

anden på politisk prioriterede temaer (top-

midler, som forskningsinstitutioner kunne

være.

down). I Loven om forskningsrådgivning fra

søge enkeltvis eller i samarbejde, og hvis for-

Når forskningsbegrebet udfordres, udfor-

2003 hedder det således i §7, at det nyetab-

deling ikke på forhånd var afgjort i forhold

dres også præmisserne for begrebet. I et

lerede Frie Forskningsråd skal “støtte dansk

bestemte temaer. Udmøntningen var i den

individuelt perspektiv er en af de traditionelle

forskning baseret på forskernes egne initiati-

forstand et resultat af en bottom-up-proces,

grundpræmisser, at forskning kun kan fun-

ver inden for både enkelte videnskabelige

men jo altså ikke en forskerdreven bottom-

gere i intellektuelle sammenhænge, hvor

forskningsområder og tværfaglig forskning”.

up-proces, som det er tilfældet i Det Frie

forskeren har ret til selv at vælge forsk-

Det nye Strategiske Forskningsråd skal, ifølge

Forskningsråd.

ningsemner og -metoder og til at stille

§17 give “støtte til dansk forskning inden for

spørgsmålstegn ved selvfølgeligheder og

politisk prioriterede og tematisk afgrænsede

etablerede sandheder. I et institutionelt per-

forskningsområder”.

spektiv er en af de traditionelle grundpræ-

I begge råd er det forskere, der søger - og

misser, at forskning kun kan fungere inden

konkurrerer - om støtte til at udføre de

Anden formodning: fri forskning er konkurrenceudsat forskning I andre tilfælde

for universiteter og andre forskningsinstitutio-

ansøgte projekter. I Det Frie Forskningsråd er

knyttes begrebet om fri forskning til det for-

ner båret af autonomi både juridisk og øko-

det, som nævnt i loven, forskerne selv, der

hold, at midlerne uddeles i konkurrence. En

nomisk.

definerer emner, og det kan ske inden for

sådan konkurrence skal oplagt tjene til at

Det er præmisser som eksempelvis forsk-

alle vidensområder. I Det strategiske Forsk-

udvikle den videnskabelige kvalitet, idet støt-

ningsfrihed, der i disse år kommer til debat,

ningsråd er emnerne fastlagt politisk og går

ten ydes til de bedste ansøgninger. Her slø-

idet en række aktører søger at tage patent på

ofte på tværs af etablerede faggrænser.

rer sammenknytningen imidlertid, at der er

begrebet. Fri forskning er et plusord - ingen

Den klare juridiske opgavefordeling bliver

forskel på konkurrence mellem forskere, som

lovpriser modsætningen ufri forskning. I den-

imidlertid uklar, når bottom-up-perspektivet,

det kendes fra Det Frie og Det Strategiske

ne debat knyttes begrebet fri forskning til

som lovgivningsmæssigt er knyttet til perso-

Forskningsråd, og konkurrence mellem forsk-

andre kernebegreber inden for forskningen,

ner, også knyttes til institutioner. Kan midler

ningsinstitutioner.

og her begynder problemerne for alvor at

til infrastruktur for eksempel defineres som

De såkaldte UNIK-midler (UNiversitets-

fra at være en individuel rettighed eller et

magasinet Humaniora maj 2009

ske Forskningsråd, svarede videnskabsmini-

5


10

Globaliseringspuljens 21 mia. til forskning og udvikling

9 8 7 6 5 4 3

Ufordelte midler

2 1 Fordelte midler

0

2007

2008

2009

2011

2012

forskningens InvesteringsKapital) er nok det

kurrenceudsat forskning til forskere og forsk-

banebrydende forskning på kommando. Det

klareste eksempel i nyere, dansk forsknings-

ningsmiljøer med henblik på at sikre “kvalitet

sker ved forskernes originalitet, nysgerrighed,

politik på denne sammenblanding. Disse

og relevans”, mens udmøntningen af UNIK-

flid og vedholdenhed, og det fordrer, at uni-

midler uddeltes i 2008 efter en proces, hvor

midlerne knytter konkurrence til institutioner-

versiteterne har forskningsfrihed”, som rektor

Videnskabsministeriet havde fastlagt hvor

ne.

Ralf Hemmingsen udtrykte det i et interview

mange ansøgninger, hvert universitet måtte

i Politiken tidligere på året.

indsende. De endelige forslag var resultat af

På det individuelle plan peger en række forskere på, at universitetslovens ledelsesbe-

intern konkurrence på de enkelte institutio-

føjelser indskrænker den individuelle forsk-

blev udpeget som gode kandidater.

Tredje formodning: fri forskning er basisforskning Begrebet fri forskning knyt-

De centre, der endte med at få bevilling,

tes imidlertid også ofte til den konkurrence-

en fritids-frihed, som kan udøves, når de

udfører utvivlsomt god forskning. Det afgø-

udsatte forsknings modsætning, nemlig

ledelsesmæssigt fastlagte opgaver er udført.

rende er imidlertid, hvorvidt UNIK også opfyl-

basisforskningen. Det kan ske med henvis-

Ikke mindst spørgsmålet om den individuelle

der sit mål om at støtte den mest excellente

ning til Universitetsloven, der nemlig i §2, stk.

forskningsfrihed har optaget megen spalte-

forskning. Processen gjorde det nærmest

2 taler om fri forskning: “Universitetet har

plads i den danske debat, og interesseorgani-

umuligt for forskerne at samarbejde på tværs

forskningsfrihed og skal værne om denne og

sationer har afholdt konferencer og høringer

af universiteterne. Dermed sikrede man ikke,

om videnskabsetik”. Her sikres universiteter-

om emnet. Imidlertid begynder de struktu-

at de allerbedste forskere inden for et områ-

ne autonomi til at udføre forskning af egen

relle problemstillinger at stå klarere frem i

de var med i konkurrencen, således som det

drift. Dog nævnes det lige inden, i §2 stk. 1,

takt med, at diskussionen udvikles.

kan ske, når forskerne selv sammensætter

at universitetet også skal “foretage en løben-

Den måske vigtigste problemstilling i et

en ansøgning.

de strategisk udvælgelse, prioritering og

strukturelt perspektiv er, at universiteternes

Resultatet står således ikke mål med rege-

udvikling af sine forsknings- og uddannelses-

afvejning af forskningsfrihed og strategiudvik-

ringens globaliseringsstrategi ’Fremgang, for-

mæssige fagområder” (Bekendtgørelse

ling knyttes til eksterne, økonomiske incita-

nyelse og tryghed’ fra 2006, hvor det ekspli-

2003/2007:1)

menter.

cit nævnes, at:

Spørgsmålet er naturligvis, hvordan univer-

Da universiteterne i 2008 modtog et bety-

ner mellem projekter, der ledelsesmæssigt

6

2010

ningsfrihed til i yderste konsekvens at blive

”Der skal gennemføres en gennemgriben-

siteterne kan udnytte deres forskningsfrihed

deligt og tiltrængt løft i deres basisbevillinger,

de reform af hele den offentlige forskning.

og samtidig foretage strategiske prioriteringer.

blev det af mange set som et løft til fri forsk-

Mere konkurrence og øget fokus på kvalitet

En sådan afvejning medfører uvægerligt

ning, fordi de enkelte institutioner jo selv kan

og relevans skal sikre forskning i verdensklas-

dilemmaer både på et institutionelt og et

fordele midlerne internt. Men når Viden-

se, der understøtter høj velstand og velfærd.

individuelt plan. På det institutionelle plan

skabsministeriet samtidig præmierer universi-

Den direkte konkurrence om forsknings-

angiver universiteternes udviklingskontrakter

teterne økonomisk efter hvor mange forsk-

midlerne skal skærpes. I dag er det en tredje-

med Videnskabsministeriet ret detaljerede

ningsmidler, de kan skaffe hos forskningsråd

del af midlerne, der fordeles i åben konkur-

rammer for institutionernes virksomhed, og

og fonde både herhjemme og i udlandet, er

rence. I 2010 skal det være halvdelen. Det

hertil kommer, at globaliseringsmidlerne

det ikke overraskende, at den interne forde-

skal sikre, at pengene går til de bedste for-

udmøntes ud fra politisk fastlagte prioriterin-

ling af basismidler sker med henvisning til et

skere og de bedste forskningsmiljøer.” (Rege-

ger, som ifølge universiteternes rektorer

af de mest anvendte begreber hos institutle-

ringen 2006: 74)

medvirker til at stække universiteternes lov-

dere, dekaner og rektorer, nemlig “gearing”.

Globaliseringsstrategien knytter altså kon-

fæstede forskningsfrihed. “Man kan ikke lave

Det betyder, at universiteterne prioriterer

magasinet Humaniora maj 2009


Globaliseringsaftalens fordeling Kirsten drotner er professor, dr.phil. ved Syddansk Universitet

af puljen til forskning og udvikling

og formand for FKK.

• 23 pct. af den samlede pulje på 21 mia. kr. skal gå til basisbevillinger til universiteterne, især til flere ph.d.- og post.doc.-stipendier samt til præmiering af dansk deltagelse i ningsråd yder ligeledes støtte til anvendt

det og hermed også de samfundsmæssige

forskning, dvs. forskning, der relaterer sig til

ønsker om indsigt og regulering.

af forskningskapacitet i form af flere

synlige, samfundsmæssige problemstillinger

Derfor ser vi i disse år en bølge af monito-

erhvervsph.d.-stipendier og en bedre forsk-

med henblik på at søge svar, der kan håndte-

reringer, certificeringer og evalueringer over

ningsinfrastruktur

re disse problemstillinger inden for en relativt

det meste af den vestlige verden, når det

afgrænset tidshorisont. Det er således ikke

gælder offentlige midler til forskning og

udelukkende strategisk forskning, der bidra-

uddannelse. Der er ikke tegn på, at disse til-

ger til at løse samfundsmæssige problemstil-

tag vil forsvinde. I det lys bliver det ekstra vig-

linger. Det sker i høj grad også inden for Det

tigt at analysere og dokumentere, hvorledes

Frie Forskningsråds rammer. Forskellen er, at

forskningen er og kan være en samfunds-

private om forskning og udvikling.

det i regi af Det Strategiske Forskningsråd

mæssig ressource. Det er også i det lys, det

Kilde: Statistiske efterretninger nr. 28 (2008)

sker i forhold til overordnede temaer, som er

er afgørende med uhildede beskrivelser af fri

politisk prioriteret, mens den anvendte forsk-

forskning som begreb og praksis.

ning i regi af Det Frie Forskningsråd sker ud

Som begreb relateres fri forskning mest

egne midler i forhold til strategiske overvejel-

fra temaer, den enkelte ansøger selv define-

entydigt til strategisk forskning. Begge har

ser over, på hvilke områder man kan hente

rer.

klare lovfastsatte rammer, og begge udfylder

eksterne midler - og dermed øge institutio-

I takt med at forskning mere og mere

klare og legitime samfundsmæssige funktio-

nens samlede, økonomiske volumen.

anses for at kunne løse samfundets store

ner. Derfor er det også i relation til strategisk

Knyttes begrebet om fri forskning tæt

problemer, kommer forskningens videre

forskning, at fri forsknings to minimalpræmis-

sammen med universiteternes basisforsk-

anvendelsesperspektiv naturligvis i centrum.

ser fremstår klarest: den fri forskning define-

ning, ser resultatet umiddelbart ud som en

Det gør det ekstra vigtigt at fastholde en

res af forskerne selv, og den udføres inden

stigning i andelen af frie forskningsmidler.

nuanceret forståelse af anvendt forskning, og

for alle vidensområder.

Men bag tallene skjuler sig helt åbenbare

hvem der understøtter og udfører den. I den

Det er præcis den slags forskning, Det Frie

dilemmaer med at fortolke, hvem der kan og

forbindelse er det også vigtigt, at forskerne

Forskningsråd sikrer og sætter rammer for at

ikke kan udføre fri forskning, hvad der kan

reflekterer over egne grænsedragninger, her-

udvikle. Det er den slags forskning, som er

forskes i, og hvem der har myndighed til at

under udbredte opfattelser af at grundforsk-

under pres i en stadig mere økonomistyret

udforme svarene på disse spørgsmål.

ning har højere kvalitet og kræver større ori-

forskningspolitik. Det er samtidig den slags

ginalitet end anvendt forskning.

forskning, som mest effektivt sikres via en

internationalt forskningssamarbejde • 4 pct. af puljen skal anvendes til opbygning

• fri forskning skal modtage 4 pct. af puljen i perioden 2007-2009 • knap 7 pct. af puljen skal gå til strategisk forskning i perioden 2007-2010 • knap 2 pct. anvendes til samarbejde med

samlet offentlig prioritering, netop fordi den dækker alle områder.

Fjerde formodning: fri forskning er grundforskning Ikke mindst i forskersam-

Frihed er måske nok det bedste guld, men

regelmæssigt med, at det er grundforskning.

En sandhed: Fri forskning starter hos den enkelte forsker, men sikres af samfundet Usikkerheden og uenigheden om,

På engelsk kaldes grundforskning også ofte

hvad begrebet fri forskning dækker, er tæt

blue-skies research, hvilket er et fint billede

sammenvævet med store spørgsmål om

Referencer

på, at grundforskning er drevet af den origi-

forskningens formål, retning og vilkår. De sto-

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universi-

nale forskers evne til at stille nye spørgsmål,

re spørgsmål er ikke specielle for Danmark,

tetsloven) 2007. Opr. 2003. Tilgængelig på: www.

afsøge det uprøvede og ukendte - alt sam-

skønt svarene naturligvis udformes i lyset af

retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113727

men med henblik på at udvikle et samfunds

hjemlig lovgivning og lokal, videnskabelig kul-

Regeringen (2006) Fremgang, fornyelse og tryg-

samlede erkendelse.

tur. Når der internationalt er udbredt enighed

hed: strategi for Danmark i den globale økonomi.

Det er da også helt korrekt, at Det Frie

om, at vi lever i vidensamfund, og at forsk-

Tilgængelig på: www.globalisering.dk/multime-

Forskningsråd støtter grundforskning. Men

ning spiller en hovedrolle i disse samfund, så

dia/55686_strat.pdf

alle de fem faglige råd under Det Frie Forsk-

øges ressourcetildelingen til forskningsområ-

Statistiske efterretninger nr. 28 (2008)

fundet ligestilles begrebet om fri forskning

magasinet Humaniora maj 2009

guld kan også købes for dyrt, som mange erkender i disse tider. n

7


Forskningsfrihed et voksende tema i den forskningspolitiske debat

Af Karen Siune

Debatten om forskningspolitik har i Danmark

• I 2000 indførte forskningsministeren

med rapporten “Fremgang, Fornyelse og

gennem mange år været optaget af økono-

udviklingskontrakter for universiteterne, og

Tryghed”. Som resultat af Globaliseringsrå-

miske og organisatoriske spørgsmål. En ana-

der blev nedsat en forskningskommission,

dets anbefalinger blev der i 2006 bl.a. ind-

lyse af ti års debatindlæg i fem af de store

der barslede med anbefalinger i 2001, der

gået politiske aftaler om større beløb til

danske aviser, gennemført som en del af et

pegede på universitetsbestyrelser med

forskning i perioden frem til 2012.

nordisk projekt finansieret af NordForsk, viser,

eksternt flertal udpeget af forskningsmini-

at gennem alle årene fra 1998 til 2007 var

steren.

det en række politiske initiativer, der satte

• Efter regeringsskiftet i 2001 blev Forsk-

• I foråret 2006 fremkommer videnskabsministeren med en udmelding om, at der skal ske en reduktion i antallet af universi-

ningsministeriet omdøbt til Ministeriet for

teter i Danmark, og samtidig skal der ske

blev i denne periode et tema, som i stigende

Videnskab, Teknologi og Udvikling. Hensig-

en indfusionering af sektorforskningsinsti-

grad indgik i den forskningspolitiske debat, i

ten med ændringen var at sikre en mere

tutionerne i universiteterne med gyldig-

vid udstrækning som reaktion på udmeldin-

målrettet forskningspolitik i forhold til nati-

hed fra 2007.

ger og initiativer fra politikerne.

onale prioriteter!

dagsordenen for debatten. Forskningsfrihed

• I 2002 blev forskningsråds- og bevillingssystemet reorganiseret. Samlet set bevir-

Forskningspolitiske initiativer i perioden 1998-2007 En lang række af politiske initia-

Analyse af den forskningspolitiske debat

initieret forskning blev tydeliggjort.

Det gennemgående træk for hele perioden

• I 2003 trådte der en ny universitetslov i

er, at man politisk tilstræber en politisk priori-

tiver har gennem den analyserede periode

kraft. Hensigten med denne var at tilveje-

tering af forskningsindsatsen. Der er på den-

påvirket den offentlige debat. Blandt de

bringe en universitetsledelse, der kunne

ne baggrund en logisk forklaring på, at ind-

mange initiativer, som har sat sig spor i

træffe strategiske beslutninger (AFSK,

holdsanalysen viser, at det er politiske

debatten, skal følgende fremhæves:

2002:77). “Fra tanke til faktura”, et ofte

initiativer, der er det dominerende udgangs-

• I 1998 skete der en reorganisering af res-

citeret skrift fra videnskabsministeren,

punkt for den forskningspolitiske debat, som

sortområderne for Forskningsministeriet

støtter samspil mellem virksomheder og

foregår i de fem aviser, som er analyseret i

og Undervisningsministeriet, der bevirke-

vidensinstitutioner og dermed en kom-

dette projekt. Debatindlæg fra anden side

merciel udnyttelse af dansk forskning.

end den professionelt politiske, og her spe-

• I 2005 sætter regeringen repræsentanter

cielt fra forskerside og fra journalistside, er i

de, at universiteterne overgik til Forskningsministeriets ressortområde. • Samme år blev der udarbejdet en ny

8

kede reformen, at hensynet til samfunds-

fra erhvervslivet, forskerverdenen og frem-

vid udstrækning at betragte som reaktioner

ansættelsesbekendtgørelse for universite-

trædende ministre sammen i Globalise-

på de forskningspolitiske initiativer, der er

terne med angivelse af ledelsesansvar.

ringsrådet, og dette råd barsler i 2006

beskrevet ovenfor.

magasinet Humaniora maj 2009


Foto: Scanpix


Konklusionen er så vidt, at det er videnskabs-

er derimod debat mellem den ansvarlige

gen af den offentlige forskning.

ministeren, der har sat dagsordenen for den

minister og forskningsinstitutionerne, og her

Figur 1 illustrerer, i hvilket omfang det var

politiske debat især i perioden 2001 til

især reaktioner fra forskerside, der dominerer

udmeldinger fra politikerne, der var baggrun-

2008, uanset at det ikke er ministerens ind-

den danske debat.

den for, at de deltog i den forskningspolitiske

læg, der talmæssigt dominerer. Det var i peri-

En kvalitativ analyse af reaktionerne er

debat. Tæt ved halvdelen af alle de 726

oden siden 2001 videnskabsministerens par-

derfor relativt nem at foretage. I denne sam-

debatindlæg henviser til, at de er foranlediget

ti, det bærende regeringsparti Venstre, der

menhæng udgør henvisningerne til angreb

af en politisk udmelding.

fra politikerside dominerede debatten. Så

på universitetsforskeres frihed en væsentlig

Politikerne bliver i stigende grad aktive i

debatten er nok politisk, men det er ikke

del, men universitetsledelsernes gennemgå-

den offentlige debat om forskningspolitik,

politik mellem partierne, der debatteres, det

ende bekymring er ændringerne i finansierin-

men det er ikke politikerne, der dominerer,

Figur 1. Årsag til debatindlæg, procent af antal artikler (n =726) 25

20

15

10

5

n sio

vn d

di

sk

og

us

i ve at iti tin

Ti

dl

ig

er

e

rå ra rf te or

pp ra fx

An

dr

e

In

iti

at

i ve

An

de

t,

n ag ds

r

re lis na ur Jo

Ud

ta

le

lse

eg

rf

ru

ra

pp

fo

er

rs

/N

ke

GO

EU f ra ss re in f ra

In r/u

in r/ lse le

ta ud

te

at iti

ra rf i ve at

iti

io at dr .n

n ag ds r/u

i ve

tio na

om on øk

le na

re lit po

le na

e isk

tg nd ke be

i ke

er rc ou re

el ør

ke Ik og ve Lo ve ng di el m Ud

10

ss

se

an

gi

re

ve

tc.

t

0

magasinet Humaniora maj 2009


når man måler antallet af debatindlæg. Af

side, men det er, som det fremgår af figur 3,

referenceobjekt. Og de får mindre opmærk-

figur 2 fremgår det meget klart, at forskere og

udmeldinger fra regeringen og den ansvarlige

somhed end erhvervslivets organisationer.

journalister dominerer blandt forfatterne med

minister, der især refereres til i debatten.

Forskere og ansvarlige for forskningsinsti-

hver omkring 20 pct. af indlæggene i debat-

Ledelser ved forskningsinstitutioner indgår

tutioner reagerer i vid ustrækning på de poli-

ten. Derefter kommer den forskningsansvarli-

som en væsentlig reference i henved 20 pct.

tiske initiativer, og der er i halvdelen af det

ge minister og repræsentanter for ledelsen af

af alle debatindlæggene.

samlede materiale omtale af konflikter i form

forskningsinstitutioner hver med omkring 8

En sammenstilling mellem figur 2 og figur

af uenigheder.

pct. Indlæg fra erhvervslivet og industrien

3 gør det klart, at forskerne er aktive som

Tabel 1 viser, at det især er uenigheder

samt fra organiserede interesser fylder til-

udfarende kraft, men forskere indtager en

mellem forskere og politikere, der optager

sammen mere end indlæggene fra politiker-

væsentlig mindre plads, når der er tale om

debatten. Uenigheder mellem forskerne og

Figur 2. Forfattere til debatindlæg, 1998-2007 Forskere Journalister Ansvalig minister Rep. for ledelsen af forskningsinst. Anden type MF fra partier ikke i regering Rep. for erhvervslivet Rep. for industrien Rep. fra forsknings- og innovationspolitisk organ MF fra regeringspartier Rep. for andre organiserede interesser Rep. for forskerorganisationer Person fra erhvervsvirksomhed Embedsmænd Regering/andet ministerium Talsmand fra komité/kommission etc. Politikere på regionalt/kommunalt niveau Rep. for EU/rapport Rep. for anden international organisation Rep. for OECD/rapport 0

magasinet Humaniora maj 2009

5

10

15

20

25 Procent

11


Karen Siune er dr.scient.pol. og leder af Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

erhvervslivet er derimod færre omend de er

debatten før regeringsskiftet i 2001, og figu-

finansieringen af dansk forskning, men det

genstand for omtale i 7 pct. af samtlige

ren viser, at politikerne gennemgående er

dominerende tema i forskernes indlæg er de

debatindlæg. Det skal her bemærkes, at kon-

langt mindre optaget af konflikter end for-

politiske initiativer og den deraf følgende sty-

flikter i form af uenigheder mellem forskere

skerne og deres institutionsledere. Forskersi-

ring, der opfattes som angreb på forskernes

er begrænsede i antal. Sådanne uenigheder

den når i deres debataktivitet et højdepunkt

frihed.

eksisterer, men de viser sig sikkert i andre

med 20 indlæg, som rummer omtale af kon-

Forskningsfrihed er det tema, som præger

fora end i de danske aviser, som primært er

flikt for hvert af årene 2006 og 2007.

debatten i årene 2006 og 2007, og det er fra

optaget af konflikter mellem forskere og poli-

Forskerne udtrykker i løbet af perioden

forskerside og ikke fra journalistside, at dette

tikere.

utilfredshed med mange forskellige forhold,

tema sættes på dagsordenen.

Figur 4 viser, at konflikter også forekom i

herunder ikke mindst utilfredshed med

n

Figur 3. Aktørtyper refereret til, procent af antal artikler, 1998-2007

Regeringen Ansvarlig minister Ledelse ved forskningsinstitutioner Erhvervslivets organisationer Forsknings- og innovationspolitiske organer MF ikke regeringspartier Forskere MF regeringspartier Repræsentanter for industri Repræsentanter for EU Repræsentanter for råd og kommissioner Repræsentanter for OECD Andre Journalister Forskerorganisationer Andre organiserede interessegrupper Andet administrativt organ Erhvervsledere Politikere på regionalt/kommunalt niveau 0

12

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

magasinet Humaniora maj 2009


Tabel 1. Fordelingen af hits pü emner under temaet ’Konflikter’, procent, 1998-2007

Konflikter Uenighed mellem forskere og politikere Uenighed mellem forskere og erhvervsliv Uenighed mellem forskere Konflikter involverende borgere Andre konflikter

Pct. (N=726) 23 % 7% 4% 1% 14 %

Total med konflikter

49 %

Figur 4. Antal artikler omhandlende konflikter i perioden 1998-2007 Antal artikler

25

25

15

Politikere Nationale interessenter Forskere og forskningsinst. Jornalister

10

5

0 1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Figur 5. antal artikler omhandlende forskningsfrihed i perioden 1998-2007 Antal artikler

25

25

15

Politikere Nationale interessenter Forskere og forskningsinst. Jornalister

10

5

0 1998

magasinet Humaniora maj 2009

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

13


Forskere har altid været under pres

Historisk set har betingelserne for videnskaben ændret sig ikke så lidt. Det er dog et faktum, at den fuldstændig uhindrede sandhedssøgen har været et ideal, der aldrig er blevet fuldt realiseret i virkeligheden, mener docent Hans Fink. Af Jane Benarroch

14

Hvad er forskningsfrihed? Hvad har selvbe-

hed er et vanskeligt begreb. Det må altid for-

veren vil bestemme, ikke bare hvad emnet

stemmelse og uafhængighed historisk set

stås som både frihed til noget og frihed fra

skal være, men også metode – og allergif-

betydet for universiteterne? Og hvad skal vi i

noget:

tigst: resultatet – er der gået noget helt galt,”

dag forstå ved forskningsmæssig autonomi?

”Hvis vi tager forskningsfrihed, er det fri-

siger Hans Fink og fortsætter:

Spørgsmålene er på det seneste rykket højt

hed til at forske eller at søge sandheden for

”På samme måde kan der gå noget helt

op på den forskningspolitiske agenda og har

sandhedens skyld. Det betyder netop ikke fri-

galt, hvis forskeren selv sammenblander sin

tvunget mangen en hjemlig videnskabsmand

hed til at forske i hvad som helst, men frihed

forskningsinteresse med skjulte og irrelevan-

til at reflektere over, hvad forskningsfrihed

til at søge viden, som afgørende vil kunne

te interesser. En vilje til streng håndhævelse

egentlig er for en størrelse. En af dem er

supplere den samlede videnskab. Forsk-

af idealet om forskningsprocessens fuldstæn-

Hans Fink, docent i filosofi ved Aarhus Uni-

ningsfrihed må således forstås som frihed til

dige gennemskuelighed og om forskernes

versitet. Han tøver ikke med at tilslutte sig

at gøre sit bedste for at udvide den videnska-

ubetingede ærlighed i redegørelsen for for-

den holdning, at forskningsfriheden kunne

belige erkendelse for erkendelsens skyld,

udsætninger, metoder og resultater er altaf-

have det bedre nu om stunder. At der lige-

eller hvad der er det samme: for hele men-

gørende for forskningens troværdighed. Der

frem skulle være grund til at trutte i domme-

neskehedens skyld. Der er i høj grad tale om

må ikke være noget i forskningsprocessen,

dagsbasuner, mener han dog ikke.

frihed under ansvar”.

der ikke tåler dagens lys”.

”I en tid, hvor vilkårene for universiteternes

Hvad angår frihed fra, gælder det ikke

forskning og undervisning forandres i et

mindst irrelevant indblanding i forskernes dis-

hastigt tempo både herhjemme og i udlan-

positioner fra forskellige magthaveres side. At

det, er der dog mere end almindelig grund til

det så er et stort spørgsmål, hvad irrelevant

Til gavn for menneskeheden Man kan

at gentænke og reformulere de idealer for

indblanding i forskningen er, kan imidlertid

spørge, hvad der egentlig legitimerer moder-

universiteternes virke, der hidtil har været

ikke nægtes.

ne videnskab? Hvilke ideer udstikker retnin-

bredt accepterede. Det gælder også idealer-

”Man kan jo sagtens tænke sig en fri forsk-

ger for forskningen, og hvad skal vi overhove-

ne om forskningsfrihed og selvstyre på de

ning, som har fået en opgave stillet udefra:

det med den?

akademiske institutioner, som er kommet

Afdæk det og det på den bedst mulige

På en verdenskonference afholdt af De

under stigende pres de seneste år”, lyder det

måde! At formulere en sådan opgave vil ikke

Forenede Nationers Organisation for Uddan-

fra Hans Fink.

nødvendigvis være et indgreb i forskningsfri-

nelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) i

Men som han hurtigt tilføjer: man behøver

heden. Men det forudsætter, at forskeren frit

Budapest i 1999 tilsluttede en lang række

ikke have studeret filosofi for at forstå, at fri-

kan vælge tilgang og metode. Hvis opdragsgi-

lande, herunder Danmark, sig en erklæring

magasinet Humaniora maj 2009


Det moderne universitets historie begynder i Middelalderen. Det første af slagsen regnes for at være Bologna-universitetet, der menes at være grundlagt i 1088.

Foto: Scanpix

om videnskab og brugen af videnskabelig

hed. Generelt kan man vel sige, at UNESCO-

ydre instanser, for når de har fungeret bedst,

viden. Ud over at fremhæve videnskabens

erklæringen er en stærk understregning af, at

har de forstået, at de selv har en interesse i,

afgørende og stigende betydning for den glo-

videnskaben er til for menneskehedens

at forskningsverdenen får lov til at fungere på

bale udvikling understreger erklæringen sam-

skyld, ikke for de enkelte landes eller for uni-

sine egne betingelser. Det er blandt andet

fundenes, herunder regeringernes og andre

versiteternes og forskernes skyld. Videnska-

derfor, at demokratiske stater traditionelt og

beslutningstageres, ansvar for at fremme

ben er hele menneskehedens vidensbered-

af princip har beskyttet deres universiteter

videnskabens udvikling - og dermed samfun-

skab i forhold til de problemer, vi står over for

mod ekstern indflydelse, også fra staten selv.

denes udvikling. Erklæringen lægger endvi-

nu og kan komme til at stå over for i fremti-

Historien kan jo opvise flere eksempler på, at

dere vægt på, at universiteternes forsknings-

den. Forskningens formål må derfor være en

stater og kirker har udøvet deres magt langt

frihed, undervisningsfrihed og tætte kobling

alsidig udbygning af dette beredskab ud fra

ind i selve forskningsprocessen”.

af forskning og undervisning er værdier, som

den antagelse, at viden altid er et bedre

Hans Fink henviser til det 20. århundredes

alle samfund bør respektere, ligesom den

handlingsgrundlag end uvidenhed”, fortsæt-

kommunistiske og nazistiske universitetsvæ-

fremhæver betydningen af, at den nationalt

ter Hans Fink.

sener som skræmmende eksempler på, hvor

finansierede grundforskning ikke bliver glemt

Historisk set har betingelserne for viden-

langt forskere lader sig lokke eller kue til alle

i forhold til samarbejdet mellem offentlig

skaben ændret sig ikke så lidt. Det er dog et

mulige formål. Kigger man den videnskabeli-

forskning og det private erhvervsliv.

faktum, at den fuldstændig uhindrede sand-

ge produktion fra denne tid efter i sømmene,

Indledningsvis i erklæringen hedder det om

hedssøgen har været et ideal, der aldrig er

viser der sig mange eksempler på, at forsk-

videnskabernes overordnede opgave i dag:

blevet fuldt realiseret i virkeligheden.

ningen er sket med politisk bestemt facitliste.

Videnskaberne bør stå i hele menneskehe-

“Dybest set har forskere jo aldrig været

Bevares, der var lommer på de nazistiske og

dens tjeneste og bør bidrage til, at alle får en

helt frigjorte fra uvedkommende interesser,

kommunistiske universiteter, hvor forskere fik

dybere forståelse af natur og samfund, en

hvad enten det så har været magthavernes

lov til at være mere eller mindre i fred. Men i

bedre livskvalitet og et bæredygtigt og sundt

eller deres egne ønsker om, at sandheden

det store hele har forskerne under disse regi-

miljø for nulevende og kommende generati-

skulle vise sig at være på en bestemt måde.

mer været bestilt til at verificere de sandhe-

oner.

Universiteter har altid været kampplads for

der, som skulle understøtte de politiske ideo-

”Det er jo bløde og rummelige vendinger,

mere eller mindre ideologiske interesser fra

logier, og nogle har medvirket frivilligt af

som det kan være svært at være uenig i,

stat, kirke og erhvervsliv, som har sat forsker-

opportunisme eller politisk overbevisning.

men det er vigtigt, at der er nogen, der tør

nes frihed og samvittighed under pres. Vi

I dag frygter kritikere, at øremærkningen af så

sætte de store ord på vores daglige virksom-

skal dog passe på med at dæmonisere disse

relativt mange midler til strategisk forskning

magasinet Humaniora maj 2009

15


vil øge statens indflydelse på forskningen.

og hvis statsmagten samtidigt installerer et

tid til anden.

Man kan jo lade være at afsætte midler til de

rent hierarkisk ledelsessystem på sine univer-

“Magthavere har altid haft en videnspolitik

forskningsområder, der ikke ser ud til at ville

siteter og dermed tvinger de enkelte forskere

og været interesseret i at generere eller købe

generere de “rigtige” resultater …

til at stå med hatten i hånden over for deres

sig til den bedste viden i konkurrence med

“Det afgørende her er balancen, som i dag

egne ledere, så undergraver man effektivt

andre magthavere. I Middelalderen og helt

er ved at tippe. Man får det indtryk, at staten

den selvtillid og faglige stolthed, der er forud-

frem til starten af 1800-tallet blev midler til

frem for at forsvare sine universiteters uaf-

sætningen for at tænke virkelig nyt”.

universiteterne dog ofte givet som jordegods,

hængighed indfører en række tiltag, der

I tilfælde af, at et forskningsfelt er domine-

eksempelvis havde Københavns Universitet

direkte undergraver den. For at et universitet

ret af to forskellige paradigmer, hvoraf det

store jordbesiddelser omkring Sorø og kunne

skal kunne bidrage, ikke bare til nationalpro-

ene i højere grad end det andet lægger sig i

ret frit administrere indtægterne herfra. Man

duktet, men også til videnskaben, må det

forlængelse af en aktuelt ført politik, risikerer

havde altså en vis uafhængighed, fordi man

som institution have et råderum, hvor det

man vel at gøre sig sårbar over for anklager

havde en selvstændig indtægtskilde, som

selv kan disponere på baggrund af, at de

om politisk indblanding, når strategiske forsk-

man relativt frit kunne disponere over”, siger

enkelte forskere tilsvarende har et råderum,

ningsmidler skal prioriteres?

Hans Fink.

hvor han eller hun selv kan disponere sin tid

”Ja, det gør man, hvis det er begrundel-

Universiteter er lærdomsinstitutioner, der

ud fra sin egen opfattelse af, hvad den

sen. Prioriteringen må være sagligt begrun-

indgår i samfundenes undervisningsvæsen.

påtrængende videnskabelige opgave er.

det, hvis den skal have legitimitet, men alle

Som sådan kan de føre deres historie tilbage

Denne mulighed undergraves systematisk af

paradigmer er ikke lige gode, og der er ikke

til de allerførste skoler i Mesopotamien og

de korte planlægningshorisonter, som stadig

noget mistænkeligt i, at projekter baseret på

Ægypten, hvor folk lærte at læse, skrive og

usikkerhed om bevillingerne giver, og af at

meget veldokumenterede ideer og teorier

regne, ligesom de har rod tilbage i de græske

basisbevillinger reelt afskaffes, når de først

støttes mere end projekter funderet på min-

og romerske skoledannelser og biblioteker,

tildeles efter konkurrence.

dre veldokumenterede hypoteser. Men her

som først og fremmest var for mænd, der i

Det afgørende i videnskabsdrevet forsk-

er det igen vigtigt, at basismidlerne er så

fællesskab søgte lærdom – for eksempel på

ning er jo, at det er den videnskabelige pro-

rigelige, at også alternative paradigmer kan få

det akademi, som Platon grundlagde

blemstilling, der er styrende for forsknings-

lov at vokse frem og vise deres eventuelle

omkring 385 f.v.t., og som fungerede uaf-

processen. At forskeren er fri til at lade sig

videnskabelige potentiale”.

brudt indtil 529 e.v.t.

drive af spørgsmål, der rejses internt af

Man plejer dog at sige, at det moderne

videnskabeligt relevante problemstillinger,

universitets historie begynder i Middelalde-

ikke af spørgsmål, som skal godkendes af

ren. Det første af slagsen regnes for at være

andre, før man kan gå i gang med dem”.

Da universitetet blev til I bogen Universi-

Bologna-universitetet, der menes at være

Ifølge Hans Fink er det fint og helt i orden,

tet og videnskab – universitetsfagenes idéhi-

grundlagt i 1088. Det var ikke fra starten en

at der sættes penge af til forskning i bestem-

storie, videnskabsteori og etik fra 2003 har

forskningsinstitution, men snarere en lær-

te eksternt definerede emner, men proble-

Hans Fink selv givet nogle bud på, hvad der

domsinstitution, hvor der i tilknytning til

met opstår, når universiteterne kun kan

karakteriserer et universitet. Det er tydeligt, at

undervisningen foregik en vis form for vi-

disponere under forudgående ekstern god-

der er stor forskel på hvilke krav, der fra det

densindsamling. Et afgørende træk ved insti-

kendelse.

omgivende samfunds side er blevet stillet til

tutionen var blandt andet retten til at holde

”Hvis statsmagten ikke viser sine universi-

institutionen op gennem historien, ligesom

eksamen og tildele akademiske grader.

teter tillid, men tvinger dem til at stå med

de interne normer og idealer for universite-

I begyndelsen blev det imidlertid ikke

hatten i hånden for hver eneste krone, de får,

terne og deres ansatte har forandret sig fra

kaldt et universitet, men et studium generale,

Hans Fink er docent, mag.art. et D.Phil. ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

16

magasinet Humaniora maj 2009


fordi det modtog elever alle vegne fra, i mod-

Det er først fra 1800-tallet, at ideen om et

Hans Fink og minder om, at forskere bare er

sætning til de ældre katedralskoler, der kun

universitet, der forbinder forskning og uddan-

mennesker, der går ganske langt for at skaffe

modtog elever fra oplandet. Som sådan var

nelse indtil det højeste niveau, for alvor bliver

sig ekstrabevillinger. Netop derfor er det vig-

det de tilrejsende studerende og det interna-

etableret. Og det er her, idealerne om forsk-

tigt, at systemet tillader, at rimeligt store

tionale anlæg, der var med til at definere uni-

ningsfrihed, undervisningsfrihed og akade-

grupper af forskere ikke tvinges til hele tiden

versitetet.

misk selvstyre slås fast. Det er i høj grad sket

at skulle gøre det.

”Men man må også huske, at det ikke var

i forbindelse med fremvæksten af demokra-

”Der er noget paradoksalt i, at det er sten-

et studium generales idé og mål at søge ny

tiske nationalstater. Især under og efter 2.

rige private universiteter i USA, der i dag

viden, for sandheden var givet med kristen-

verdenskrig er universiteterne blevet mere og

bedst opretholder idealet om akademisk fri-

dommen. Det handlede om at udfylde for-

mere integrerede i staternes erhvervspolitik,

hed og selvstyre. Selvom eksempelvis Har-

ståelsen af sandheden bedst muligt, og hertil

og udgifterne til forskning både på universite-

vard University er stærkt involveret med den

kunne man bruge et studium af mange

terne og udenfor er steget meget stærkt”.

amerikanske stat og dele af erhvervslivet, har

emner, ikke mindst den tidlige græske vis-

det samtidig råd til at holde forskningsfrihe-

dom. Det var dog inden for disse institutio-

dens fane særdeles højt. Og det gør det

nelle rammer, at betingelserne for forskning i

klogt i. Det er i sidste ende det, det skal leve

sammenhæng med undervisning, som vi

Adelsmærket er ubestikkelighed Det er i

af”, siger Hans Fink og slutter:

kender den i dag, blev udviklet”.

denne proces, at universitetets idé ifølge

”Heller ikke erhvervslivet har, når det kom-

Selve ordet universitas bruges første gang

Hans Fink risikerer at blive kvalt i sin egen

mer til stykket, en interesse i, at universiteter-

i 1215 som juridisk betegnelse for fællesska-

succes. Ikke bare er antallet af universiteter,

ne bare bliver en anden del af erhvervslivet.

bet af lærere og studenter ved studium

forskere og studerende steget voldsomt. Uni-

Hvis universiteterne ikke er noget særligt og

generale i Bologna. Det er dog først i

versiteterne er også internt blevet meget

har en særlig grad af uafhængighed og tro-

13-1400-tallet, at studium generale erstattes

mere komplekse, og de styres på nye måder.

værdighed, udfylder de ikke deres samfunds-

af universitas som den almindelige betegnel-

”Meget af det er formentlig uundgåeligt,

mæssige funktion. Det kræver klare grænse-

se for universitetet, der gerne købte sig til

men når udviklingen ikke kun er af det gode,

dragninger, og de undergraves af tidens

beskyttelse hos den ene til værn mod den

skyldes det, at universitetsbegrebet trues af

stærke tendenser til, at universiteterne bliver

anden og således spillede parterne ud mod

udvanding. I takt med udviklingen kan man

gjort til eller gør sig selv til vidensentrepre-

hinanden, det være sig kejseren mod fyrsten,

nemlig frygte, at det bliver vanskeligere at

nør-virksomheder. Universiteter og erhvervs-

fyrsten mod bystyret, paven mod biskoppen

opretholde de kerneydelser og idealer, der

liv skal være åbne for et samarbejde, men i

eller omvendt.

har defineret universiteterne. Det betyder

gensidig respekt for forskelle, som skal

”Det spil går jo i og for sig stadig for sig i

selvfølgelig ikke, at universitetet skal være

understreges og håndhæves. De sager, der

dag. Det er også værd at bemærke, at den

statisk og ikke følge med tiden, og der er

med mellemrum dukker op, for eksempel

humanistiske revolution i Italien og den

bestemt også meget positivt ved udviklingen,

om sammenspisthed mellem den offentlige

naturvidenskabelige revolution i 1600-tallet

men det er som om, at repræsentanterne for

sundhedsforskning og medicinalindustrien,

foregik stort set uden om universiteterne.

statsmagten har glemt, at universiteternes

burde give anledning til meget mere syste-

Typer som Tycho Brahe, Kopernikus og

adelsmærke eller ’brand’ er deres ubetvivleli-

matisk eftertanke hos forskningspolitikerne”.

Kepler gik deres egne veje og var finansiere-

ge uafhængighed og ubestikkelighed. Den er

de af forskellige mæcener, ligesom adelige

ikke en selvfølge, men et altid truet ideal,

eller bare rige mænd kunne vie deres liv til

som det netop burde være statsmagtens

studiet af verden for egen regning.

interesse at understøtte mest muligt,” siger

magasinet Humaniora maj 2009

n

17


Danske forskere er Herkules-t yper

Bertel Thorvaldsen: Herkules, 1843. Thorvaldsens Museum.


Fri forskning nytter også Samfundet har krav på et stort udbytte af de mange penge, der sættes af til forskning. Men der er nogle gange tale om en for snæver opfattelse af, hvad der nytter, mener professor Carl Bache. Af Jane Benarroch

Meningerne om forskningsfrihed på universi-

de debat om forskningsfrihed, hvor viden-

enkelte institution af få større satsninger, der

teterne bølger for tiden frem og tilbage i det

skabsministeren har fastholdt, at den nuvæ-

egner sig til at indgå i konkurrencen med

hjemlige forskningsmiljø. Ikke mindst siden

rende lov sikrer forskningsfriheden

andre universiteter om bevillinger. Et eksem-

den nye universitetslov i 2003, der blandt

tilstrækkeligt, og hvor forskerne påpeger, at

pel er UNIK-programmet, der i øvrigt af

andet satte rammerne for en ny styreform på

den formelt er afskaffet på det individuelle

Videnskabsministeriet betegnes som ’frie

universiteterne, har de kritiske røster været

forskerniveau”.

midler’”.

højlydte, og nu har en forestående revision

Hvad er sigtet med hvidbogen, og hvorfor

af loven i 2009 atter trukket fronterne op. På

har I skrevet den netop nu?

den ene side fastholder videnskabsminister

”Hovedsigtet er at bidrage til at skabe det

Helge Sander, at universitetsloven fortsat vil

bedst mulige grundlag for den påtænkte lov-

Instruktionsbeføjelsen et kardinalpunkt

sikre forskerne frie betingelser rundt om på

revision i 2009. Det gør vi ved at tage for-

Det problematiske ved lokalstrategierne er

institutterne. På den anden side bekymrer

skernes og forskningens perspektiv på forhol-

imidlertid ifølge hvidbogen, at de hverken er

forskerne sig over, hvad de kalder tendenser

dene, men samtidig med en klar og

rigtig frie eller rigtig strategiske. Lokalstrategi-

til stigende strategisk styring af deres aktivite-

utvetydig accept af de krav, som samfundet

erne lægges nemlig ikke af forskerne selv

ter.

og politikerne helt naturligt må stille til forsk-

eller af politikerne, men af den lokale ledel-

På den baggrund udgav Det Kongelige

ningsinstitutionerne. Debatten er særlig

se, der ofte kan være tvunget til at prioritere

Danske Videnskabernes Selskab hvidbogen

vigtig nu, fordi der de seneste år er sket mar-

det, der lige her og nu bedst egner sig til at

’Kvalitet og styring i fremtidens universiteter:

kante ændringer – eksempelvis universitets-

få budget og regnskab til at hænge sammen.

Ejerskab, ledelseskultur og de faktiske følger

loven med ledelsesreformen i 2003 og glo-

En sådan strategi tjener bare ikke nødvendig-

af Universitetsloven’ i januar 2009. Bogen

baliseringsforliget i 2006 - der fortjener

vis forskningen eller samfundet bedst på

peger på en række problemer ved de forsk-

nøjere analyse og evaluering forud for lovre-

langt sigt, lyder kritikken.

ningspolitiske tiltag, men udtrykker også, at

visionen. Vi mener, at der er meget at glæde

”Jo skarpere konkurrencen er om midlerne

der er meget at glæde sig over i dansk forsk-

sig over i dansk forskningspolitik, men også

mellem institutionerne, jo større er ledelsens

ning. Et stigende fokus på videnskabens rolle

at der er elementer og tendenser, der kan

incitament til at agere stramt lokalstrategisk.

for samfundet har betydet en øget satsning

true de gode politiske intentioner og ligefrem

Vi frygter, at det vil lede til en skævvridning

på strategisk forskning, og der er med globa-

dramatisk svække dansk forskning”.

af ressourcer og dermed til en skævvridning

liseringsforliget skabt grobund for en solid

I redegør for, hvad I kalder ’fri lokalstrate-

af den samlede forskningsindsats. I den for-

vækst i de offentlige forskningsinvesteringer.

gisk forskning’. Hvad betyder det?

bindelse er det vigtigt at nævne, at det ikke

Alligevel er der grund til at være på vagt over

”Vi peger på, at der findes en mellemting

kun drejer sig om forholdene for den frie

for udviklingen, advarer Carl Bache, professor

mellem fri og strategisk forskning, nemlig ’fri

forskning, men også om betingelserne for

i engelsk sprog ved Syddansk Universitet og

lokalstrategisk forskning’, der i sammenhæng

den strategiske forskning. Med en indsnæv-

medforfatter til hvidbogen. Universitetsloven

med andre faktorer vil kunne true kvaliteten i

ring af den frie forskning får vi en indsnæv-

yder nemlig ikke den enkelte forsker tilstræk-

dansk forskning fremover. Ved en kombinati-

ring af selve grundlaget for fremtidige politi-

kelig beskyttelse imod indgriben over for

on af manglende individuel forskningsfrihed,

ske prioriteringsmuligheder. Ved at forringe

selvvalgte forskningsaktiviteter, lyder kritik-

benhårde udviklingskontrakter dikteret af

vilkårene for den reelt frie forskning vil politi-

ken. Endvidere vil den skærpede konkurren-

ministeriet og større konkurrenceudsætning

kerne nemlig spænde ben for deres eget

cesituation universiteterne imellem kvæle

af forskningsmidler, herunder universiteter-

ønske om at styrke den strategiske forskning.

dynamikken og indskrænke diversiteten i

nes basismidler, har regeringen med et flertal

Den strategiske og den frie forskning er tæt

dansk forskning på længere sigt, hedder det.

i Folketinget skabt et system, der fremover vil

forbundet, og det er i samfundets interesse,

“Vi udarbejdede hvidbogen på baggrund

præmiere meget stram lokalstrategisk sty-

at begge typer af forskning trives og indgår i

af de senere års livlige, men også frustreren-

ring, dvs. ledelsesmæssig udvælgelse på den

en god balance,” lyder det fra Carl Bache.

magasinet Humaniora maj 2009

19


siteternes bestyrelser ifølge universitetsloven er forpligtet til at indgå med ministeren, og Carl Bache er professor, dr.phil. ved Institut for Sprog og Kommunikation

den skærpede konkurrencesituation mellem

ved Syddansk Universitet og sidder i bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd

universiteterne”. Prorektor for Danmarks Tekniske Universitet, Knut Conradsen, er skeptisk over for en lovændring, fordi loven nu giver mulighed for at fastholde en forsker i forbindelse med

20

Er faren, at de strategiske forskningspro-

beordre forskere til at forske i noget bestemt

en større bevilling. Uden instruktionsbeføjel-

jekter i praksis vil opsluge de frie forsknings-

– for det behøver han eller hun nemlig slet

sen vil det være svært, hvis forskeren insiste-

midler ad bagvejen?

ikke. Men vi er ved at komme ind i et system,

rer på at ville forske i noget helt andet …

”Ja, det mener jeg er en forventelig udvik-

der giver ledere og medarbejdere uhensigts-

”Jeg tror ikke, at der kommer god forsk-

ling. Problemet er ikke løst ved blot at indføje

mæssige incitamenter til en adfærd, der grad-

ning ud af tvang, og jeg har ikke tillid til lede-

en formulering om individuel forskningsfri-

vist vil true bredden og diversiteten i dansk

re, der mener, at de har behov for at kunne

hed i loven. Forskere, som ikke arbejder

forskning - ikke mindst til skade for den stra-

tvinge eller stavnsbinde forskere. En sikring

inden for de relativt få satsningsområder, der

tegiske forskning på langt sigt”.

af den individuelle forskningsfrihed inden for

er udvalgt af ledelsen, vil enten af sig selv

I en forskerundersøgelse af Magisterbla-

ansættelsesområdet forhindrer ikke, at for-

søge derhen, hvor der er bevillingsmæssig

det fra 2008 benægtede 83 procent, at de

skere kan indgå bindende aftaler om at indgå

bevågenhed, eller acceptere en marginalise-

havde måttet opgive et forskningsprojekt,

i større forskningsprojekter. Tværtimod vil en

ring med katastrofal demotivering til følge.

fordi ledelsen ikke ville støtte det…

sådan sikring være et fortrinligt udgangs-

Det er ikke nok at få lov til at bruge den til-

”Det overrasker mig slet ikke - jeg har hel-

punkt for, at ledelse og forskere kan forhand-

oversblevne tid på egen forskning, når andre

ler ikke selv oplevet det. Men jeg har, som

le gensidigt udbytterige aftaler på plads om

opgaver er varetaget. Fri forskning kræver

sikkert mange andre, følt mig fristet til frem-

tilrettelæggelsen af forskningsarbejdet, uden

ikke blot ledelsesmæssig accept, men positiv

over at tillempe min forskning, så den passer

at der opstår konflikter og demotivering. Sik-

bevågenhed i form af ressourcer og fortsat

bedre ind i de områder, der har stor ledelses-

ringen vil således også kunne medvirke til at

rekruttering”, fortsætter Carl Bache.

mæssig bevågenhed i lokalstrategisk sam-

fastholde det, vi i hvidbogen kalder ledelsens

Et kardinalpunkt i kritikken er den såkaldte

menhæng. Jeg har også talt med ledere, der

dobbelte loyalitetspligt”.

instruktionsbeføjelse, givet med § 17 stk. 2 i

giver udtryk for, at de har været fristede til at

universitetsloven. Her hedder det: “Institutle-

føre en uhensigtsmæssig stram lokalstrate-

deren varetager instituttets daglige ledelse,

gisk linje på grund af presserende økonomi-

herunder planlægning og fordeling af

ske betingelser. Og det er dér, problemet lig-

Forskning må gerne nytte De færreste vil

arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge

ger. Samfundet har stadig brug for, at vi har

være uenige i, at forskningsfrihed basalt set

medarbejdere at løse bestemte opgaver. I

et højt niveau inden for alle de forskningsba-

må være ensbetydende med frihed for den

den tid, hvor de videnskabelige medarbejde-

serede uddannelsesområder, vi har i Dan-

enkelte forsker til at vælge emne, metode og

re ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de

mark. Også selv om der måske ikke er tilfæl-

formidlingsmåde inden for ens eget ansæt-

frit inden for universitetets forskningsstrategi-

dig lokal ledelsesmæssig vilje til føre dem i

telsesområde, herunder muligheden for at

ske rammer”.

front i den ufrugtbare konkurrence med

trække på de nødvendige ressourcer til at

Hvad er der konkret galt med instruktions-

andre institutioner”.

udføre arbejdet. I den tidligere hvidbog

beføjelsen?

Rektor for Københavns Universitet, Ralf

’Forsknings- og ytringsfriheden på universite-

“Vi mener, at en principiel indskrænkning

Hemmingsen, har foreslået en lovændring,

terne’ fra februar 2007, udarbejdet af det

af forskningsfriheden er skadelig for forsknin-

så man ikke i længere tid kan afskære en

forskningspolitiske udvalg i Det Kongelige

gen, og synes ikke, at det er hensigtsmæssigt

forsker fra at forfølge et selvvalgt forsknings-

Danske Videnskabernes Selskab, argumente-

at bevare muligheden, blot fordi den hidtil

tema. Også selvom det kun vil få psykologisk

res der imidlertid for, at forskningsfriheden

ikke er blevet brugt i væsentlig grad. Ministe-

betydning …

formelt set har ringere vilkår i Danmark i

ren har efterlyst lig på bordet. Men det drejer

”Jeg er glad for Ralf Hemmingsens udspil

sammenligning med en række andre lande.

sig ikke om overgreb på enkeltforskere, men

og tager det som udtryk for en vis ledelses-

”Det betyder ikke, at vi i forfatterkollegiet

om overgreb på forskningen. For os handler

mæssig forståelse for problemerne. Men det

ønsker os tilbage til universitetsloven før

det om, at vores system, herunder universi-

er vigtigt at understrege, at det ikke kun er et

1992. For os er det ikke alt nyt, der er skidt,

tetsloven, skal indrettes bedst muligt til vare-

spørgsmål om en formulering i loven om

og alt gammelt, der er godt. På et overordnet

tagelse af forskning og uddannelse til gavn for

individuel forskningsfrihed, men også om at

plan står vi faktisk last og brast med Sander

det danske samfund. Ingen rektor, dekan eller

undgå de skadelige virkninger af samspillet

og regeringen i ønsket om at styrke det dan-

institutleder ved sine fulde fem vil forsøge at

mellem de udviklingskontrakter, som univer-

ske samfund gennem øgede strategiske sats-

magasinet Humaniora maj 2009


ninger. Vi er blot, i kraft af vores erfaring med

ning af den frie forskning er således en ind-

land og USA? Og er det korrekt, at der i Sve-

forskning og forskningsledelse, tilskyndet til

skrænkning i potentiel samfundsrelevans.

rige og Finland er dobbelt så mange midler,

at påpege alvorlige problemer med den

Men man får da også let den tanke, at den

der er konkurrenceudsatte, som i Danmark?

måde, man har tænkt sig at opnå de gode

stramme styring ikke kun skyldes egentlige

”Det er svært direkte at sammenligne de

resultater på”.

strategiske og lokalstrategiske hensyn, men

meget forskelligartede og komplekse syste-

Betyder internationaliseringen og måden,

slet og ret mistillid til forskerne. Det er her

mer og traditioner. Der er principielt ikke

man søger og tildeles midler på i dag –

vigtigt at pointere, at jeg ikke argumenterer

noget i vejen med konkurrenceudsætning.

eksempelvis gennem EU’s rammeprogram-

for individuel forskningsfrihed af hensyn til

Det er blandt andet derfor, at vi i Danmark

mer - ikke, at det er nødvendigt med en

forskerne selv, men af hensyn til samfundets

har et velfungerende forskningsrådssystem,

stærkere styring af forskningen rundt om på

mulighed for at få noget godt ud af investe-

hvor der konkurreres direkte på forskningens

institutterne?

ringerne i forskning. I den sammenhæng vil

egne præmisser og på forskningskvalitet, se

”Det er klart, at der stilles større og andre

jeg gerne tilføje, at frihed for mig ikke bety-

eksempelvis afsnittet i hvidbogen om god og

krav til forskerne og forskningen i dag end

der ’fredning’: som forskere skal vi naturligvis

dårlig konkurrence. Men selv hvis der i andre

tidligere. Jeg ser det bare ikke som uforene-

kunne stå til ansvar for vores anvendelse af

lande udsættes mange ’frie’ midler til

ligt med at skabe gode vilkår for den frie

ressourcer”.

bureaukratisk styret konkurrence mellem

forskning. Tværtimod. Med en blomstrende

institutioner, kan det da umuligt være et

fri forskning vil vi kunne stå stærkt både stra-

argument for, at vi skal gøre samme fejltagel-

tegisk og internationalt.

se i Danmark.

Der er store kulturelle forskelle mellem

Herkules-typer længe leve Men har mod-

Regeringen har det med at sige, at dansk

eksempelvis de humanistiske og de naturvi-

standen mod de nye forskningspolitiske tiltag

forskning skal være i verdensklasse. Med den

denskabelige fag. Kunne man forestille sig

måske noget at gøre med kultur og opdragel-

ambition er det da under alle omstændighe-

forskellig lovgivning alt efter forskningens

se? En ny, stor undersøgelse af to hundrede

der en dårlig ide at gøre som alle andre.

karakter?

fysikere i femten europæiske lande viste for

Hvorfor ikke lytte til dem, der faktisk ved

”Nej, jeg synes ikke, der er behov for sær-

nylig, at skandinaviske forskere er konkurren-

noget om, hvordan forskning fungerer bedst,

lige lovgivninger for de enkelte forskningsom-

ceivrige, kreative og antiautoritære, i under-

nemlig forskerne selv? Er det naivt at tro, at

råder. Som medlem af Det Frie Forsknings-

søgelsen kaldet Herkules-typer. Heroverfor

en egentlig inddragelse af fagkundskaben

råds bestyrelse har jeg haft den store

var forskere i Øst- og Sydeuropa langt mere

faktisk er det, der kan gøre en afgørende for-

fornøjelse at være på ’besøgsrunde’ hos de

pligtopfyldende og autoritetstro, selv om de

skel i Danmarks favør?”

faglige forskningsråd, og her har det været

døjer med langt mere bureaukrati, deraf

Kan vi ikke først om 20-30 år se, om de

fascinerende at opleve, hvor ens de højt kva-

benævnt arbejdsbier.

forskningspolitiske ændringer i disse år har

lificerede forskere, på tværs af hele spektret,

Er danske forskere måske bare for kværu-

været en succes eller en fiasko?

grundlæggende tænker med hensyn til forsk-

lerende? Ellers skal vi frygte, at de i stigende

”Vi skal huske på, at det kun er 11-12 år

ningsfrihed, forskningskvalitet og forsknings-

grad retter ind og bliver arbejdsbier i stedet

siden, at Danmark fik en topplacering som

politik. Det er også vigtigt at huske på, at

for Herkules-typer som følge af indsnævrin-

den fjerdebedste forskningsnation i en uaf-

hvidbogen er skrevet af et bredt sammensat

gen i forskningsfriheden?

hængig bedømmelse. Helt præcist skete det

forskningspolitisk udvalg.

”Jeg mener kun, at det vil skade kvaliteten

i tidsskriftet Science i 1997. Der er således

Er der generelt for meget nytteorientering

af dansk forskning, hvis forskerne retter ind

væsentlig mere at tabe end at vinde ved

- satsning på sundhed, miljø, klima etcetera -

og bliver autoritetstro arbejdsbier. Vi bør

kraftige forskningspolitiske tiltag. Hertil kom-

og for kortsigtet tænkning bag prioriteringen

være stolte over at blive kaldt Herkules-typer.

mer, at vi allerede nu fornemmer en begyn-

af forskningsmidler?

Det er den type, der er brug for, og som vi

dende demotivering og resignation blandt

”Jeg synes ikke, der er for meget nytteori-

netop er bange for vil blive stækket i Helge

danske forskere. I det forskningspolitiske

entering. Samfundet har naturligvis krav på et

Sanders model. Som Niels Kærgård (tidligere

udvalg i Videnskabernes Selskab er vi ikke

stort udbytte af de mange penge, der sættes

overvismand, bestyrelsesmedlem på Køben-

uenige i de overordnede politiske målsætnin-

af til forskning. Men der er nok nogle gange

havns Universitet, red.) har formuleret det, så

ger, og vi ønsker ikke en tilbagevenden til

tale om en for snæver opfattelse af, hvad der

har vi brug for riddere og ikke landsknægte i

gamle dage på universiteterne. Vi peger blot

nytter, og om en lidt for skæv mobilisering af

forskningens verden. Det skulle nødig gå

på nogle helt konkrete problemer i forbindel-

strategisk og lokalstrategisk forskning på den

Sander som det gik Papet i Manon og Kilden,

se med den måde, systemet lægges til rette

frie forsknings bekostning. Relevans er ikke

som alt for sent erkendte det selvdestruktive

på, og måden hvorpå globaliseringsmidlerne

kun noget, der ligger ude i samfundet og ven-

i at lukke af for det, han troede kun var

tænkes anvendt. Det gør vi ikke af hensyn til

ter på at blive tilgodeset af forskerne, men

andres livgivende kilde”.

forskerne, men af hensyn til samfundets

styres i høj grad også af forskningen, ikke

Hvordan ser det egentlig ud med forsk-

udbytte af de store investeringer”.

mindst den frie forskning, selv. En indskrænk-

ningsfriheden i udlandet, eksempelvis i Tysk-

magasinet Humaniora maj 2009

n

21


Strategisk forskning og forskningsfrihed

Den strategiske forskning deler en række vilkår med den såkaldt frie forskning i form af udefra kommende adfærdsreguleringer, som påvirker graden af forskningsfrihed, og som kan spille forstyrrende ind på forskersamfundets egne interne leveregler for, hvad der skal til for at opnå kreativitet i skabelsen af ny viden. Af Esther Fihl

22 Foto: Scanpix


Forskningsfriheden er for alvor kommet på

tegisk forskning er forskning inden for de

politikerne vurderer, at samfundet har brug

dagsordenen i forskerverdenen. Det er den

særlige, tematisk afgrænsede områder, som

for ny viden. Men det betyder ikke, at det

blandt andet, fordi nogle mener, at friheden

de folkevalgte politikere i Folketinget er ene-

alene er politikerne, der har indflydelse på,

er truet. Debatten om forskningsfrihed drejer

des om at prioritere med store eller små

hvilke emner der skal prioriteres. I 2008 har

af og til ind på forholdet mellem såkaldt fri

bevillinger på finansloven. I denne forstand

en lang række forskningsinteresserede – for-

forskning versus strategisk forskning, og jeg

er strategisk forskning top-down-defineret,

skere, ministerier, erhvervsliv mv. - i en bot-

skal forsøge at beskrive den plads, jeg

idet der er tale om tidsbegrænset forskning

tom-up-proces meldt ind med beskrivelser

mener, forskningsfriheden er tildelt inden for

og øremærkede penge til bestemte sam-

og definitioner af, hvad de selv har set som

den strategiske forskning. Her forstår jeg stra-

fundsmæssige satsningsområder, for eksem-

væsentlige samfundsudfordringer for Folke-

tegisk forskning som den forskning, der bevil-

pel forskning i klima, sundhed, kulturforståel-

tingets politikere at bruge som beslutnings-

ges midler til under Det Strategiske Forsk-

se, uddannelse mv. Den strategiske forskning

grundlag under finanslovsforhandlingerne

ningsråd i Danmark.

er dermed i udgangspunktet afgrænset i sit

ved årets slutning. Beskrivelserne er samlet i

Misforståelser opstår nemt, hvis man frem

genstandsfelt. Midlerne til forskning udbydes

et katalog kaldet FORSK2015 og vil også i en

for at diskutere grader af forskningsfrihed

af programkomiteerne under Det Strategiske

årrække fremover anvendes af politikerne

alene insisterer på at forstå forskningsfrihed

Forskningsråd i fri konkurrence mellem for-

som grundlag for prioritering af strategiske

som den totale forskningsfrihed, defineret

skergrupper. Bevillingerne gives på basis af

forskningstemaer. På finansloven for 2009 er

ved den enkelte forskers ret til fuldstændigt

blandt andet internationale peer reviews og

prioriteringen således sket med afsæt i

selv at bestemme sit forskningsemne og til at

med krav om, at forskerne har udpeget kon-

FORSK2015. Dette forløb er med til at sikre

drive sin forskning uden at skulle tage hen-

krete og relevante samarbejdspartnere i

en vis opbakning bag forskningstemaerne.

syn til andet end at nå et videnskabeligt rig-

enten den offentlige eller den private sektor.

Samtidig er det medlemmerne, som sidder i

tigt resultat. Denne type individuel forskning

Det klare budskab i politikernes globalise-

Det Strategiske Forskningsråds programkomi-

er det selvfølgelig vigtigt at prioritere, og der

ringsforlig er, at Danmark skal investere mas-

teer, og som selv er aktive forskere, der

skal værnes om den. Blandt andet fordi vi

sivt i forskning og uddannelse. Et højt uddan-

omsætter de politisk udpegede emner til

ikke ved, hvad vi får brug for at vide i fremti-

nelsesniveau i både erhvervsliv og det

konkrete ansøgningsopslag. Dette har til mål

den. Og fordi den sikrer en bredde i forsknin-

offentlige samt et højt vidensindhold i pro-

at sikre, at opslagene er opdaterede i forhold

gen, der gør os omstillingsparate i forhold til

duktion og serviceydelser er en forudsætning

til den nyeste internationale viden på områ-

nye, vigtige forskningsområder. Men den kan

for, at Danmark kan udnytte mulighederne i

derne.

ikke stå alene. Det er vigtigt at sikre, at der

globaliseringen og møde de fremtidige

også forskes på områder, hvor forskningen er

udfordringer, herunder bidrage til en fredelig

konkret målrettet mod at bidrage til at løse

verden på tværs af kulturelle skel. Den strate-

væsentlige samfundsmæssige udfordringer

giske forskning er derved i særlig grad defi-

Forskningshøjde, relevans og effekt Det

ved enten at være grundlagsskabende forsk-

neret i forhold til samfundsmæssige udfor-

Strategiske Forskningsråd har et kvalitetsbe-

ning, som undersøger nye felter i forhold til

dringer, ligesom den som mål har i et globalt

greb, som består af tre elementer: forsk-

dette, eller anvendt forskning, der direkte går

perspektiv at fremme bæredygtig vækst og

ningshøjde, relevans og potentiel effekt. Kra-

efter at løse et specifikt problem. Strategisk

innovation i både den private og den offentli-

vet om forskningshøjde betyder, at høj

forskning handler om disse to typer af forsk-

ge sektor – til gavn for alle i samfundet.

videnskabelig kvalitet er en forudsætning for

ning.

overhovedet at komme i betragtning til at modtage en bevilling. Samtidig skal forskningen være samfundsmæssig relevant og have

Strategisk forskning – hvad er det? Stra-

magasinet Humaniora maj 2009

Bottom-up manøvre Strategisk forskning

potentiel effekt. Men det betyder ikke, at

er således forskning inden for områder, hvor

forskningen nødvendigvis skal kunne anven-

23


Esther Fihl er professor mso, dr.phil. og leder af Center for Komparative Kulturstudier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun er antropolog af uddannelse og har i perioden 2002-2007 været medlem af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Siden 2008 næstformand i bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd.

des nu og her. Den kan have lange perspek-

og vælger samarbejdspartnere blandt aktuel-

er stor fleksibilitet i løbet af projekternes

tiver og karakter af grundforskning, som for

le private eller offentlige aktører i Danmark

levetid. Dette skal give mere plads til forsk-

eksempel når der gives midler til opdyrkelse

og i udlandet. Der er tillige forskningsfrihed i

ningsfriheden, styrke kreativiteten og mulig-

af et helt nyt forskningsfelt, som forventes på

valget af såvel teori som metode. Ideerne til

gøre, at forskningen kan drejes videre i en ny

længere sigt at kunne bidrage til løsningen af

den forskningsmæssige tackling af de politisk

retning i takt med, at forskerne vinder nye

væsentlige samfundsmæssige udfordringer.

udpegede samfundsudfordringer kommer

indsigter, blandt andet i dialogen med aktø-

Den potentielle effekt skal også vurderes i et

altså fra forskerne selv, og undervejs i projek-

rerne inden for feltet. Derudover stilles der

videre perspektiv. Dette kan omfatte kort-

terne foregår forskningen i dialog med de

som sagt ikke krav om brug af bestemte

eller langsigtede erhvervsinteresser eller kort-

udvalgte aktører i samfundet. Disse definerer

videnskabelige teorier eller metoder, men at

eller langsigtede forbedringer inden for for

ikke forskningen, men er undervejs med til at

de selvfølgelig skal kunne beskrives efter

eksempel sundhedssektoreren med behand-

udfordre og stille kritiske spørgsmål om

gængse internationale forskningsstandarder

lingsmetoder i højere grad med udgangs-

blandt andet gennemslagskraft, relevans og

– nøjagtig som det gælder for bevillinger,

punkt i det enkelte menneske. Den strategi-

effekt.

som uddeles af Det Frie Forskningsråd | Kul-

ske forskning har således mange

tur og Kommunikation.

interessenter – offentlige såvel som private. Og et meget vigtigt effektkriterium for den strategiske forskning er ønsket om at uddan-

Tværvidenskabelighed Idet samfundsud-

ne nye forskere med specialisering inden for

fordringerne som regel er komplekse, kalder

På tværs af danske universiteter I kraft af

emner, der rummer særlig samfundsudfor-

strategisk forskning i udpræget grad på sam-

deres størrelse muliggør bevillingerne til stra-

dring. Derfor gives en stor del af de strategi-

arbejde mellem offentlig og privat forskning,

tegisk forskning ofte samarbejde på tværs af

ske forskningsmidler (ca. halvdelen) også til

på internationalt forskningssamarbejde samt

danske universiteter, som jo ellers underti-

ph.d.-stipendier og postdoc-ansættelser, der

ikke mindst på samarbejde på tværs af disci-

den har svært ved at samarbejde inden for

indgår i de større forskningsprojekter.

pliner. Kendetegnende for god strategisk

egne rammer, idet universiteterne konkurre-

forskning er derfor, at problemstillingerne

rer indbyrdes om tildelingen af basismidler

angribes fra mange forskellige faglige ind-

gennem for eksempel UNiversitetsforsknin-

gangsvinkler – spændende fra de strikt tek-

gens InvesteringsKapital (UNIK).

Graden af forskningsfrihed inden for strategisk forskning Skønt den strategiske

nologiske til samfundsvidenskabelige og

Det Strategiske Forskningsråds bevillinger

humanistiske. De samfundsmæssige udfor-

kan endvidere være med til at bane nye veje

forskning således foregår inden for politisk

dringer er ofte tværgående i deres natur – og

uden om de lokalt definerede forskningsstra-

prioriterede og afgrænsede områder og med

kan derfor også kun besvares tværvidenska-

tegier, som i disse år af og til formuleres for

krav om international forskningshøjde og tilli-

beligt, ved for eksempel at vidt forskellige

den såkaldt frie forskning i de lokale miljøer.

ge krav om samfundsmæssig relevans og

videnskabsgrene arbejder sammen i forsk-

Den strategiske forskning har en række vilkår

potentiel effekt, er der stadig en meget stor

ningsprojekter om produktionsteknologi,

til fælles med den såkaldt frie forskning, idet

grad af frihed for forskerne til inden for områ-

uddannelse, klimatilpasning, bioteknologi,

forskerne i begge strenge er underlagt visse

derne at definere forskningen eller endog

informations- og kommunikationsteknologi

udefra kommende adfærdsreguleringer, som

som i FORSK2015 til selv at komme med

(IKT) mv.

påvirker graden af forskningsfrihed. Disse kan

indspil til politikernes udpegning af væsentli-

i nogen grad spille forstyrrende ind på for-

ge samfundsudfordringer, som i særlig grad

skersamfundets egne interne leveregler for,

kræver en forskningsindsats. I ansøgningerne

24

hvad der skal til for at opnå kreativitet i ska-

til strategisk forskning er det den enkelte

Kreativitet og fleksibilitet Bevillingerne til

belsen af ny viden og i produktionen af dygti-

gruppe af forskere, der selv udformer pro-

de strategiske forskningsaktiviteter er gene-

ge nye kandidater og yngre forskere.

blemstillinger, designer forskningsaktiviteter

relt ret store og løber over mange år. Og der

magasinet Humaniora maj 2009


Publikationsranking og forskningsfrihed

for at kunne bidrage til løsningen af store og

Forskersamfundets egne leveregler

En af disse udefra kommende adfærdsregu-

komplicerede samfundsmæssige udfordrin-

Debatten om forskningsfrihed er overordent-

leringer er den formelle ranking af publikatio-

ger. Publikationsrankingen medvirker til, at

lig vigtig og kan forhåbentlig føre til større

ner og det dermed forbundne pointsystem.

der opstår et pres på forskerne for at søge at

indsigt i, hvordan der bedst kan produceres

Uanset om vi taler om uddeling af såkaldt

få deres manuskripter optaget i de internatio-

kreativ videnskab på højt internationalt

frie eller strategiske forskningsmidler fra det

nalt højest rankede tidsskrifter og forlag, idet

niveau såvel inden for den frie som den stra-

danske eller europæiske forskningsrådssy-

dette personligt er mest meritgivende og

tegiske forskning og til berigelse og gavn for

stem, må man forvente, at opnåelse af en

desuden af økonomisk betydning for instituti-

en bedre verden.

bevilling fremover i højere grad vil blive

onen, hvor de er ansat.

Forskersamfundet har sin egen måde at

afhængig af ansøgerens hidtil opnåede point

fungere på med “interne” leveregler, åbne og

i forhold til den internationale ranking af pub-

skjulte magtkampe og egne raffinerede suc-

likationer, som i disse år er ved at blive etab-

ceskriterier, hvor tilfredsstillelsen og det gode

leret og sat i system. Og denne publikations-

Eliteforskere i osteklokke Det er tanke-

liv i forskersamfundet indfinder sig, når man

ranking slår allerede nu igennem i ansættel-

vækkede, at ingen kinesiske, russiske, brasili-

som forsker gør sin viden nyttig og efter-

ser på danske universiteter og i disse

anske, indiske eller for den sags skyld skandi-

spurgt af andre forskere eller ude i det omgi-

institutioners tildeling af basismidler.

naviske forlag er udpeget til en plads blandt

vende samfund. Forskersamfundets særlige

Forskningsfriheden og graden af denne

den højest rankede kategori af forlag til publi-

kultur kommer af og til på tværs af de sene-

bør derfor også diskuteres i forhold til ranking

cering af forskningsresultater - så hvorfor spil-

ste års politiske ønsker om fastere ledelse og

af publikationer. Rankingsystemet er bygget

de krudt på at publicere der? Så hellere søge

større styring udefra og etablering af såkaldt

således op, at det præmierer forskere med

mod den vestligt definerede globale oste-

objektive og målbare succeskriterier for god

produktion af et stort antal artikler i bestemte

klokke af højest rankede forlag og tidsskrifter,

forskning. Derfor er det efter min mening

internationale tidsskrifter og fremmer der-

som er blevet udråbt på forhånd som udstil-

positivt, at der i forbindelse med evaluerin-

med mange små, korte artikler frem for få,

lingslokaler for eliteforskning

gen af universitetsloven også er skabt debat

længere artikler og bøger, hvor man typisk

På verdensplan formindskes i disse år dia-

om de regulerede pengestrømme fra øverste

har lejlighed til at gå mere i dybden. Dette er

logen mellem således globalt/vestligt

ledelse og helt ned til den enkelte forsk-

klart adfærdsregulerende og i yderste konse-

udnævnte eliteforskere og lokale forskere i

ningsansatte, der forventes at have forsk-

kvens med til at begrænse forskningsfrihe-

en række ikke-vestlige lande, idet forskere

ningsfrihed for at kunne levere kreativ og

den. Systemet med bestemte, på forhånd

underlagt det internationale rankingsystem

kvalificeret forskning. Der er i denne proces

definerede tidsskrifter og forlag som højest

for publikationer ikke mere er særligt tilskyn-

behov for at præcisere, hvilke skjulte

rankede i forhold til at udløse point fasthol-

dede til at publicere på forlag i disse lande

adfærdsreguleringer der påføres forskersam-

der forskerne i visse forholdsvis snævre og

eller i tidsskrifter hjemmehørende der.

fundet udefra, og hvilke frihedsgrader der

klassisk disciplinorienterede forskningsretnin-

Vidensudvekslingen og debatten med store

reelt findes inden for forskningen i dag, uan-

ger frem for for eksempel at træde nye krea-

dele af verdens forskere vil derved forstum-

set om denne er defineret som såkaldt fri

tive tværdisciplinære stier, hvor der måske på

me mere og mere. Dette kan blandt andet få

eller strategisk, og således få en diskussion

området behøves oprettelse af nye tidsskrif-

til effekt, at den vestlige forskning i mindre

om, hvordan rammerne for forskningen skal

ter - men som jo ikke sådan lige med det før-

og mindre grad vil blive beriget og udfordret

indrettes for egentlig bedst at tjene det dan-

ste har udsigt til at blive placeret højt i ran-

af den lokale, ikke-vestlige verdens underti-

ske samfunds interesser i det lange løb – og

kingsystemet. Visse forskere anser allerede i

den anderledes former for forskningsspørgs-

i en international kontekst.

dag dette for en hæmsko i forhold til at invol-

mål, viden og vidensformer, skønt disse vest-

vere sig i tværdisciplinær forskning i for

lige forskere måske har netop disse lande

eksempel de store strategiske forskningspro-

som deres forskningsfelt.

n

jekter, der jo netop kalder på tværfaglighed

magasinet Humaniora maj 2009

25


et balancen? ist m em st sy e nd re sie an fin gs in kn Har det fors

Balancen mellem frie og strategiske forsk-

nogle ting, så rokker man ved balancen og

midler problematisk”, siger hun.

ningsmidler har ikke ændret sig væsentligt

kan let komme til at spilde rigtig mange gode

Hvorfor?

de seneste fem år, hvor andelen af de frie

forskningsmidler. Nogle steder vil der blive

”Fordi universiteterne begynder at tænke

midler hvert år har udgjort cirka 52 procent

alt for få midler og andre steder alt for rige-

meget mere strategisk, når de hele tiden skal

af de samlede midler. Alligevel er det profes-

ligt, og det skaber flaskehalse og andre uhen-

vinde konkurrencer. Og dér kommer vi over i

sor og prorektor ved Aarhus Universitet Nina

sigtsmæssigheder, der er med til at gøre

den anden balance – den mellem fri og stra-

Smiths klare opfattelse, at forskningsfinansie-

systemet ineffektivt. Det betyder jo ikke, at

tegisk forskning - for tingene hænger sam-

ringssystemet i de senere år i stigende grad

politikerne ikke har ret til lave nye prioriterin-

men. Det er ikke sådan, at man kan sige, at

har orienteret sig mod strategisk forskning.

ger, men det er vigtigt, at man sørger for, at

der er sket en voldsom forskydning mellem

”Hvis man hæfter sig ved de helt formelle

tingene hænger sammen”, siger hun.

ger på tallene. Der har altid været puljer og

ningsmidler – frie midler og strategiske mid-

programmer osv., men der er sket en

ler – så ser man ikke den store ændring.

26

fri og strategisk forskning, hvis man bare kig-

definitioner på de forskellige typer af forsk-

ændring i vores adfærd de sidste 5-6 år, hvor

Men det her handler om den adfærd, vi er

Ændret adfærd

universiteterne selv er begyndt at tænke

begyndt at udvise både i universitets- og

Hvordan har balancerne det så i dag?

temmelig strategisk og i virkeligheden benyt-

forskningsrådssystemet”, siger Nina Smith,

”Jeg synes, at der er nogle balanceproble-

ter frie midler og basismidler til at få andel i

der også har en fortid som formand for Det

mer. Hvis man starter med basismidler ver-

de strategiske midler. Og så bliver der plud-

Frie Forskningsråd.

sus konkurrencemidler, så – måske har jeg

selig problematisk lidt plads til fuldstændig

Nina Smith taler om tre forskellige balan-

habilitetsproblemer som prorektor på et uni-

almindelige satsninger på vækstlaget, på

cer i systemet, nemlig en balance mellem de

versitet – synes jeg, at der er for mange mid-

nybrud osv. Og det er et problem”, siger Nina

frie og de strategiske forskningsmidler, en

ler i konkurrence i forhold til basisstrengen.

Smith.

balance mellem konkurrencemidler og basis-

Og så er der med blandt andet UNIK-initiati-

midler og endelig en balance mellem små og

vet sket det, at konkurrencen er flyttet fra at

store bevillinger.

være blandt forskerne til at være blandt uni-

”Det er vigtigt, at man ikke rokker ved

versiteterne, og det finder jeg ikke særlig nyt-

Styringsproblemer “Jeg mener, at den

balancerne for hurtigt. Det er ikke sådan, at

tigt. Jeg synes, at konkurrence er sundt – og

ægte fri forskning, som er risikovillig og tæn-

man ikke kan indrette systemet anderledes,

forskning er en meget konkurrencepræget

ker langsigtet, har fået det vanskeligere i det

end det er i dag, men tingene tilpasser sig jo

disciplin – men på institutionsniveau bliver

offentlige forskningssystem. Og det er lige

hinanden, og hvis man hurtigt laver om på

fordelingen mellem basis- og konkurrence-

akkurat det, der er det offentlige forsknings-

magasinet Humaniora maj 2009


Foto: Polfoto

Fordelingen af midler til strategisk og fri forskning i det forskningsfinansierende system har stort set ikke ændret sig de seneste år. Alligevel er systemet blevet langt mere strategisk orienteret, mener prorektor Nina Smith, AU, tidligere formand for Det Frie Forskningsråd. Af Steen Bruun Jensen

magasinet Humaniora maj 2009

27


ud af, hvad der er vores reelle problemer. Og det gør, at det selvfølgelig også er svært for politikerne at forstå problemerne. Jeg synes Nina Smith er professor og prorektor ved Aarhus Universitet og tidligere

for eksempel ikke, at instruktionsbeføjelsen i

formand for Det Frie Forskningsråds bestyrelse.

praksis er et stort problem, men det betyder ikke, at der ikke er problemer med forskningsfriheden. Når vi sidder og afgør, hvilke projekter vi skal sende ind til en UNIK-konkurrence, så tænkes der strategisk, og sådan

systems opgave at tage vare på. Et andet

med og geare sig til at søge midler i Grund-

tror jeg, at det foregår på alle universiteter.

problem er, at midlerne i konkurrence er

forskningsfonden, Det Strategiske Forsknings-

Men man skal nok være inden for systemet

svære at få til at passe sammen med vores

råd, EU eller andre steder, sådan at det ikke

for at forstå det”, siger Nina Smith.

uddannelser. Og det er via uddannelserne, at

hele tiden har været universiteterne og insti-

”Det er vigtigt, at vores forskere på tværs

forskningen i praksis bliver formidlet ud i

tutledelserne, der har skullet håndplukke de

af universiteterne bliver ved med at samar-

samfundet. Vi er et land, der skal leve af dyg-

dygtigste. Det har været et stort problem for

bejde om projekter. Det tror jeg, at vi får

tige og omstillingsparate studerende og en

universiteterne at styre marginalfinansierin-

mere ud af vores forskningspenge ved. Og

veluddannet befolkning, og så er forsknings-

gen, men det gælder mest ved de store

derfor synes jeg, at man kraftigt skal nedtone

baserede uddannelser vigtige. Vi er nødt til at

bevillinger i Grundforskningsfonden, Højtek-

støtteordninger, der lægger op til, at universi-

have uddannelserne hængt op på fakulteter

nologifonden, UNIK og Infrastrukturpuljen.

teter skal konkurrere med hinanden. Jeg

og institutter. Eksterne forskningsbevillinger

Jeg er ikke sikker på, at det her er en lykkelig

synes tværtimod, at man skulle lægge op til

er selvfølgelig hængt op på forskningsprojek-

udgang, man har fået. Systemet mister dyna-

ordninger, der får universiteterne til at samar-

ter og forskningscentre, som ikke nødvendig-

mik”, siger Nina Smith.

bejde noget mere”, siger hun.

vis er bygget op i sammenhæng med institutterne og undervisningen. Derfor kan man have områder, der pludselig vokser meget

28

forskningsmæssigt, men ikke har ret meget

Mere samarbejde Hun anerkender, at der

Fælles interesse “Om det går den vej, kan

undervisning – eller det modsatte – og det

er kommet væsentlig flere midler til forsknin-

jeg ikke vide, man kan kun være med til at

giver selvfølgelig et styringsmæssigt pro-

gen i de senere år, men hun er ikke sikker

prøve at påvirke det. Og jeg synes, at vi skal

blem”, siger hun.

på, at vi får det optimale ud af disse midler:

gøre os umage med at forsøge at påpege

“Det er også derfor, at universiteterne har

”Den her utrolige fokus på konkurrence

over for politikerne, hvor problemerne er. Jeg

bedt om, at forskningsråd, Grundforsknings-

mellem universiteterne tror jeg ikke er særlig

tror trods alt på, at vi har en fælles interesse

fond osv. fuldfinansierer de forskningsprojek-

god for det danske forskningssystem. Jeg

i, at forskningssystemet skal fungere så godt

ter, som de bevilger. Og dermed når vi til den

tror, at det er godt, at forskerne konkurrerer

som muligt. Jeg synes, at det er en utrolig

tredje balance, store versus små bevillinger.

med hinanden på tværs af universiteter og

sund diskussion, vi har i øjeblikket om forsk-

Det betyder i praksis, at DFF skal give meget

forskningsgrupper, men jeg tror ikke, at der er

ningsfrihed, men vi er nødt til at blive skarpe-

større, men færre bevillinger, og det synes

fundet en fuldstændig sund konkurrence,

re til at stille diagnoserne og lave analyserne

jeg ikke ubetinget er godt. DFF har været

som gør, at man får mest ud af skatteyder-

af os selv i forskningsverdenen. Det kræver,

med til at sikre en vis dynamik på universite-

nes penge. Og det har vi en pligt til at fortæl-

at vi i diskussionerne er i stand til at sige

terne: Dygtige forskere har kunnet skaffe lidt

le politikerne. Men jeg har oplevet i mange

præcis, hvor skoen trykker. Og at politikerne

ekstra forskningsmidler til instituttet, som de

diskussioner, at vi ikke er gode nok til at ana-

ikke bare lytter til, hvad erhvervslivet mener,

har brugt til at bygge forskningsmiljøer op

lysere os selv i forskningsverdenen og finde

er vigtigt. Hvad der er en rigtig og oplagt

magasinet Humaniora maj 2009


Frie versus strategiske forskningsmidler 52% 0%

20%

40%

60%

80%

100% Øvrige (Kommunale, internationale fonde mv.)

2003

Rådet for Teknologi og Innovation 2004

Højteknologifonden Det Strategiske Forskningsråd

2005

Danmarks Grundforskningsfond

2006

Det Frie Forskningsråd 2007

Universiteternes basismidler

2008

forskningsstrategi for den enkelte virksom-

sætte over styr, hvis for stor en andel af

hed, nemlig at fokusere og satse på sine

forskningen bliver kortsigtet og strategisk”,

spidskompetencer, er sjældent den rigtige

siger Nina Smith.

forskningsstrategi for en hel nation. Den

n

offentlige forskning skal udfylde mange flere funktioner end forskningen i en privat virksomhed, som grundlæggende skal gavne virksomhedens bundlinje. Det er den offentlige forskning, der sikrer vækstlaget og sikrer, at man kigger fremad og begynder at forske i ting, som politikere og erhvervsfolk ikke altid lige kan se værdien af. Det er det offentliges opgave at sikre den langsigtede og risikovillige forskning. Og det er det, vi risikerer at

magasinet Humaniora maj 2009

29


Forskningsfrihedens pligter Forskningsvogtningens paradoks løses bedst for politikerne ved at overlade vogtningen til de eneste, der kan vogte forskningen: Forskerne selv. Af Nils Bredsdorff

30

Der er bred enighed om, at forskningsfrihed

både er en udvidelse og en begrænsning af

undervisningsplaner og ansættelsesprocedu-

er godt. Ja enigheden er så massiv, at man

ytringsfriheden. Han anfører, at nogle sociale

rer.”3

straks bliver mistænksom: Enten er der lusk i

roller, fx lægens, har en ekstra forpligtelse til

Det væsentlige ved rektorens indsigt er, at

affæren, eller også er der ingen, der aner,

at sige, hvad hun tror, er i patientens interes-

friheden også skal kunne hævdes over for de

hvad de taler om, og derfor kan de blive eni-

se.

autonome universiteter, hvis ledelse, ansat

ge om hvad som helst. Forskningsfriheden er

”Forskere og lærere ved universiteterne

eller kollegial, kan have interesse i at ramme

selvfølgelig begrænset af de demokratiske

har et endnu mere alment og kompromisløst

en besværlig forsker. Den enkelte forskers

myndigheders bevillingsbeslutninger, ligesom

ansvar. De har en paradigmatisk pligt til at

forskningsfrihed er således dobbelt, rettet

friheden kun gælder særligt privilegerede

udforske og undervise i hvad, de finder er

mod eksternt og internt pres, beskyttet i før-

grupper: de ansatte og bedømte forskere.

vigtigt og sandt, og denne pligt er ikke under-

ste omgang af universitetets autonomi og

Forskningsfrihed er, som det vil fremgå, kun

kastet nogen kvalifikationer og hensyn til inte-

forpligtelse til at “værne” om friheden, og

meningsfuld som knyttet til den enkelte,

ressen hos dem, de taler til. Det er en ufor-

beskyttet i anden omgang mod universitetet

handlende og tænkende forsker. Ikke den

tyndet forpligtelse til at sige sandheden.”

af en eksplicit kodificering af den individuelle

konkrete person, men personens virke i den

Begrebet akademisk frihed dukker ofte op

forsker. Derfor har de danske rektorer i deres

kundskabssøgende institution, som kaldes et

i kølvandet på skandaler eller i skåltaler. Den

ellers prisværdige åbne brev om forsknings-

universitet. “Friheten er begrunnet i og

kraftige politisering af de amerikanske univer-

friheden misset pointen, når de giver deres

begrenset av Akademias konstituerende for-

siteter og den særlige ytringsfrihedstradition,

eksplicitte støtte til universitetets, den institu-

mål og internasjonale verdi- og normgrunnlag

som støder sammen med universiteternes

tionelle, frihed og implicit afviser kodificerin-

…” hedder det i en norsk, statslig betænk-

ret som private institutioner til at fastlægge

gen af forskerens frihed i forhold til instrukti-

ning.1 Denne artikel handler om frihedens

særlige ytringsbegrænsninger, kan forekom-

onsbeføjelsen hos institutlederne: “For os

begrundelser og begrænsninger.

me eksotisk. Men internationaliseringen vil

som rektorer hænger den institutionelle og

formentlig sætte også den danske akademi-

den individuelle forskningsfrihed tæt sam-

ske frihed under pres, som vi har set antyd-

men ….”4 I nogle situationer vil det være at

ninger af i forbindelse med undervisningen i

lade ræven vogte gæs.

2

Frihed under pres Akademisk frihed

Koranen og Islam.

omfatter forskningsfriheden, men indeholder

I en interessant diskussion om ’akademisk

også en lærefrihed og en særlig version af

frihed’ og universitetsautonomi – den sidste

ytringsfriheden, der er præget af en række

er til for at beskytte den første - giver Oslo

Forskningsvogtningens paradoks Den

im- og eksplicitte krav og normer, udformet

Universitets tidligere rektor Lucy Smith en

norske betænkning om akademisk frihed

af universitetet. Fx om forskerens/lærerens

præcis bestemmelse af sammenhængen

foreslår for en sikkerheds skyld en kodifice-

forpligtelse til at fremlægge sine synspunkter,

mellem de forskellige begreber:

ring og eksplicitering af den enkelte forskers

så de kan kritiseres, og til at forholde sig

”Kernen i akademisk frihed er retten til at

frihed: “… Den som er ansatt i stilling hvor

videnskabeligt, dvs. kritisk, til kollegers forsk-

forske og undervise uden nogen form for

forskning eller faglig eller kunstnerisk utvik-

ning og metoder, så forskning og undervis-

indblanding eller pres, hverken fra institutio-

lingsarbeid inngår i arbeidsoppgavene, har

ning ikke spoleres i indavl, nepotisme, mode-

nen selv eller udefra, det være sig politiske

rett til å velge emne og metode for sin forsk-

rigtige meninger og svindel. Forskeren er

myndigheder eller private interessenter eller

ning eller sitt utviklingsarbeid innenfor de

forpligtet til at sige sin faglige mening i mod-

universitetsledelser … Den akademiske fri-

rammer som følger av ansettelsesforholdet

sætning til den politiske borger, der kan væl-

hed kan således hævdes både over for uni-

eller særskilt avtale”. I bemærkningerne har

ge at tie. Den amerikanske retsfilosof, Ronald

versitetet og over for staten. Der er imidlertid

man fundet det nødvendigt at bøje det hele i

Dworkin, der for nylig fik den norske Holberg-

grænser for den akademiske frihed inden for

neon: “Denne rettigheten for de ansatte er

pris, har uddybet denne forpligtelse, som

institutionen, hovedsageligt forårsaget af

en ufravikelig begrensning på avtalefriheten

magasinet Humaniora maj 2009


Foto: Scanpix

Ørnen skuer det himmelske lys på Københavns Universitet.

når det gjelder ansettelse ved universiteter

di man ikke på forhånd kan afgøre hvilke af

næsten naiv tro på, at uafhængige forskere

… Arbeidsgivers styringsrett kan ikke brukes

dem, der på ideernes marked vil vise sig at

ikke lader sig hundse med. Men det er en

til å gi instruks som innebærer inngrep i den-

være en vinder for hele samfundet. Nytte-

tro, der er og vil være vanskelig at dokumen-

ne friheten, … Ordene «har rett til å velge» er

virkningen af forskningen er størst, hvis alle

tere, og indtil nu hersker – trods de nævnte

ment å markere denne individuelle og ufravi-

ideer og påstande undersøges. Enhver

indvendinger - den opfattelse, at fri forskning

kelige rettigheten.”5

restriktion eller censur risikerer at gøre sam-

giver mest pote.8

Den nuværende danske universitetslov og

fundet dummere og fattigere. Man kan som

Problemet kan også kaldes forskningsvogt-

1992-loven svækkede mulighederne for for-

Dworkin mene, at argumentet er for tyndt og

ningens paradoks: politikerne stoler ikke (af

svar mod indre og ydre pres ved først at give

forkert.7 Standardargumentet er, at der findes

mange gode grunde) på de eneste kvalifice-

institutlederen forøgede beføjelser og der-

ting, ingen bliver dummere eller fattigere i

rede vogtere, forskerne, og de nærer mistan-

næst øge det ydre pres på universitetet gen-

ånden af at forbyde, børneporno fx. Mere

ke om, at konkurrencen og kontrollen mel-

nem eksterne bestyrelser og ansatte ledere

relevant: Er det rigtigt, at styret eller censure-

lem forskerne forsøges begrænset gennem

på alle niveauer.6 Paradoksalt nok er universi-

ret forskning – fx fra tænketanke eller private

alliancer og usynlige kollegiale, læs: konkur-

tetet blevet pålagt en skærpet pligt til at vær-

institutter med enerådige direktører - syste-

rencebegrænsende regler. Det er et empirisk

ne om den forskningsfrihed, som samme lov

matisk er dårligere end fri forskning? Institut

spørgsmål, om det er rigtigt, men teoretisk

forringede forsvaret for. Det udtrykker en

for Socialforskning i Frankfurt er et eksempel

insisterer så forskellige videnskabssociologer

grundlæggende ambivalens og usikkerhed

på det modsatte. En lang række nobelprista-

som Popper, Bourdieu og Merton på, at den

over for, hvad forskningsfriheden er.

gere har arbejdet i internationale koncerners

interne konkurrence er stærk nok, fordi den

Forskningsfriheden er som demokratiet

eller statslige ’sektorforskningsinstitutters’

er en del af fundamentet for den videnska-

noget, alle går ind for. Den synes ofte

’grundforskningsafdelinger’. Men formodent-

belige virksomhed, og at der ikke er noget

begrundet alment som en parallel til den

lig vejer det sidste hundrede års erfaringer

alternativ – andet end bureaukratisk politisk

(John Stuart Mill‘ske) argumentation for

med politisk styret (Lysenko-syndromet) eller

styring.9 Den store udfordring ligger i at ska-

ytringsfriheden, at intet må forhindre tanker

økonomisk dirigeret forskning (Medicinalva-

be institutionelle rammer for den kollegiale

og ideer i at blive vendt i offentligheden, for-

re-syndromet) tungt. Der er derfor en

kritik og konkurrence, som kan civilisere den,

magasinet Humaniora maj 2009

31


for tilsyn og sanksjon er den beste mekanismen vi kenner.” 3. Det forventes, at forskerne Nils Bredsdorff er lektor, ph.d. og forskningsbibliotekar på RUC. Han

er med i den offentlige debat: “ … også for

er bl.a. forfatter til ’To essays om universitetspolitikken og det venligt-fjendtlige

deltagelse i allmen samfunnsdebat er uav-

samarbejde mellem forskerne’, Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek

hengighet meget vigtigt som integritetsbe-

nr. 50, 2008.

skyttende fundament”. Universiteterne skal bidrage til at “videreutvikle og befeste en vitenskapelig tenkemåte som et almenintel-

32

fastholde kontrolaspektet og være et værn

Der kan gives andre begrundelser for forsk-

lektuelt fundament for en oplyst sivilisasjon

mod konkurrencebegrænsningen og dermed

ningsfriheden, men ikke mindst kan der, som

…”12

et troværdigt element i foskningsvogtningen.

foreslået af Dworkin, være tale om en selv-

Tilbage står imidlertid et stort spørgsmål:

Forskningsfriheden ses som nævnt ofte

stændig demokratiteoretisk begrundelse for

Hvordan passer naturvidenskaberne ind i

som en parallel til ytringsfriheden og derfor

forskningsfriheden/den akademiske frihed.

denne argumentation for forskningsfriheden?

så at sige som beskyttet af den. Men det ska-

Friheden er ideelt set forudsætningen for, at

Er de også en del af surdejen, den perma-

ber ligesom nyttetænkningen imidlertid også

universiteterne kan stille krav til forskerne om

nente, årvågne samfundskritik? Ja, fordi det

problemer. For forskningsfriheden er både

på trods af alle politiske og kulturelle hensyn

frie universitet er en universel kundskabsin-

mere omfattende og mere restriktiv end den

at søge sandheden. Og denne institutionali-

stitution, alle opdelinger af kundskaben er

kendte menneskeret. Ytringsfriheden giver

serede garanti for kritik er en slags surdej i

kunstige begrænsninger. Den kollegiale,

alle, også forskere, en ret til at ytre enhver

den demokratiske proces. Forskningen skal

uhæmmede kritik er også fundamentet for al

mening – inden for straffelovens rammer.

altså ikke som i den nuværende universitets-

naturvidenskabeligt arbejde, og dens nød-

Imidlertid understreger Dworkin den særlige

lovs formulering “bidrage til at fremme vækst,

vendighed kan belyses med følgende

situation for universitetsansatte ved at fastslå,

velfærd og udvikling i samfundet”, men bidra-

eksempel. En kommentar i Nature henviser

at ytringsfriheden ikke beskytter den ansatte

ge med kritisk, systematisk vurdering af

til en undersøgelse af flere tusinde amerikan-

i en almindelig privat eller offentlig virksom-

vækst, velfærd og udvikling. Dworkin hæv-

ske forskere inden for medicin, hvor 33%

hed mod at blive fyret, hvis han bagtaler virk-

der, at forskningsfriheden og universitetsauto-

indrømmede, at de havde begået en alvorlig

somhedens produkter. Han kan bagtale og

nomien er centrale elementer i dannelsen af

“misconduct” inden for de sidste tre år, og

kritisere produkterne som fri (fyret) borger,

borgeren og udviklingen af en ‘civic culture’.11

15% sagde, at de havde ændret: “ … the

men har ikke nogen ret til at gøre det som

Det er derfor, den må forsvares. Måske er det

design, methodology or results of a study in

ansat. Anderledes med universitetsansatte.

her i etableringen af en feedback mekanis-

response to pressure from a funding sour-

De har en udvidet ret til beskyttelse i forbin-

me, en institution for selvrefleksion eller kri-

ce.”13 Koblingen til forskningsfriheden og for-

delse med akademiske og videnskabelige

tisk vidensrevision, at det mest afgørende

skerens arbejdsforhold ses af kommentarens

emner, dvs. både en ret og en faglig forplig-

argument for betydningen af at (gen)skabe

beskrivelse af det venligt-fjendtlige forhold

telse til kritik af forskningsemner, af universi-

sikringen af forskningsfriheden ligger?

mellem forskere: “The modern scientist

tet og af forskningsledelse.10 Forskningsfrihe-

I den norske betænkning om forskningsfri-

faces intense competition, and is further bur-

den og -retten indeholder således som

hed nævnes tre centrale begrundelser for fri-

dened by difficult, sometimes unreasonable,

omtalt en sjældent efterlevet pligt til at ytre

heden. 1. “Kompetence i fri utfoldelse er den

regulatory, social and managerial demands.”

sig om fejlagtige opfattelser hos kolleger,

beste oppskrift vi i dag kender for udvikling af

Konkurrencen og det venligt-fjendtlige for-

som ytringsfriheden ikke indeholder, jf. den

ny kunnskap”. 2. “Enkeltforskere og forsker-

hold er som nævnt det sociale grundlag for

megen henvisning til, at man ikke behøver at

grupper vil fra tid til annen gøre feil …, men

videnskaben og kan ikke ændres, men kon-

bruge retten til at satirisere over religiøse

kombinasjonen av fagfellers kritiske etter-

kurrencen kan tvinges ind i åbne og diskuter-

symboler.

prøvning og institutionaliserte mekanismer

bare rammer.

magasinet Humaniora maj 2009


Den store udfordring ligger i at skabe institutionelle rammer for den kollegiale kritik og konkurrence, som kan civilisere den, fastholde kontrolaspektet og være et værn mod konkurrencebegrænsningen og dermed et troværdigt element i forskningsvogtningen.

Kritikken lever Fysikeren Alan Sokal skrev i

potentielt om ikke aktuelt kan leve op til

forskningspolitisk årsmøde i 2007 ligeledes for en “særlig“

1996 en bevidst forvrøvlet artikel om kvante-

forskningsfrihedens pligter – og dermed

akademisk frihed. En ytrings- og forskningsfrihed for ansat-

teori, hvori han hævdede, at postmoderne

måske bidrage til at løse forskningsvogtnin-

te ved universiteterne, som er videre, end den er for de

teoriers kritik af forestillingerne om videnska-

gens paradoks for politikerne. Og endelig

fleste ansatte i andre virksomheder. Der er fx en ret til at

belig objektivitet havde støtte i kvantefysik-

overlade vogtningen til de eneste der kan

kritisere egen “virksomhed” og andre ansatte på egen virk-

ken. Han indsendte den til et førende, post-

vogte: forskerne selv.

somhed. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,

moderne, humanistisk tidsskrift, Social Text,

n

fik den optaget og offentliggjorde samtidig

Forsknings- og ytringsfriheden på universiteterne, s. 2. 11 Filosofiprofessor Finn Collin lægger også vægten på

en beskrivelse af sit fupnummer og menings-

1 NOU 2006:19 Akademisk frihet, Individuelle rettigheter

løsheden i teksten. En af de mest prominen-

og institusjonelle styringsbehov, s. 12.

mentation for forskningsfriheden især i relation til humani-

te postmoderne relativister, Stanley Fish, for-

2 Ronald Dworkin, We need a new interpretation of acade-

oras (filosofiens) rolle som producent af tilsyneladende

svarede beslutningen om at bringe artiklen.

mic freedom i Menand (ed.) The future of academic free-

unyttig og ikke umiddelbart omsættelig viden, Det humani-

Den pinlige afsløring holdt sig kort tid, hvor-

dom, University of Chicago Press, 1996 s. 181-198, her s.

stiske underskud: Forskningspolitikkens ideologiske rødder

efter alle igen kløede hinanden på ryggen.

189.

i: Finn Collin og Jan Faye (red.), Ideer vi lever på, Humani-

Spørgsmålet er, hvordan det sikres, at den

3 The academic values i: Dannelse, uddannelse, universi-

stisk viden i videnssamfundet, Akademisk forlag, Kbh. 2008

type kritiske grundspørgsmål ikke fejes ind

teter, Festskrift til Henning Lehmann den 31. januar 2002,

s. 35-57.

under det universitære gulvtæppe i autono-

Aarhus universitetsforlag, 2002 s. 276-292 her s. 283.

12 NOU 2006:19 Akademisk frihet, op. cit. kapitel 3 Frihe-

mien og forskningsfrihedens navn. Hvordan

4 Vores vigtigste opgave er at være garanter for forsknings-

tens begrundelse og begrænsninger 17-18.

institutionaliseres pinagtig kritik, og hvordan

friheden, Politiken 13.03.09.

13 Brian S. Martinson et al., Scientists behave badly,

sikres det, at såret holdes åbent, til det kan

5 NOU 2006:19 op.cit. s. 45.

Nature vol. 435 9 June 2005 s. 737-38.

heles? Et godt eksempel er afgørelsen i Ure-

6 Jf. Nils Bredsdorff, Universiteternes styrelse, ledelsernes

14 Se Ian Hacking, The Social Construction of What? Har-

delighedsudvalget angående Bjørn Lomborg.

styrkelse og forskningens frihed, Skriftserie fra Roskilde

vard University Press, 1999 s. 29 f., for en tænksom, kon-

Hundredevis af samfundsforskere angreb

Universitetsbibliotek nr. 51, 2008, og min Genindfør univer-

struktivistisk kritik af Sokal, Fish og science wars, fx s. 3 og

UVVU’s afgørelse og drog i felten til forsvar

siteternes selvstyre i Social Kritik nr. 116 december 2008

s. 29 f.

for hans ret til at bedrive klimapolitik i viden-

s. 4-19

15 Se den sjældne, entydige beklagelse over humanioras

skabens navn. Mens endnu flere hundreder

7 Dworkin op.cit s.165.

bukken nakken for det postmoderne vås (bortset fra Finn

af naturvidenskabsfolk forsvarede UVVU’s

8 Se fx. The Economist 13. sept 2008, s 15 Shooting down

Collins mangeårige, stædige kritik af socialkonstruktivis-

afgørelse. Denne centrale og pinlige sag blev

cancer eller NOU 2006:19 Akademisk frihet, op.cit.s.20.

men) i Jan Faye, Fra åndsvidenskab til humanvidenskab i

hurtigt glemt, selvom den indeholder alle de

9 Se dokumentation i min ‘To essays om universitetspoli-

Collin og Faye (red.), Ideer vi lever på op. cit. s. 58-74, her

centrale elementer i diskussionen om auto-

tikken og det venligt-fjendtlige samarbejde mellem forsker-

s. 64 f. Desværre kommer Faye ikke ind på at forklare,

nomi, forskningsfrihed, kontrol og etik.

ne’, Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek nr. 50,

hvorfor reaktionerne på våset udeblev på trods af, at “for

Spændvidden og voldsomheden i de

2008. Jan-Eric Degerblad og Sam Hagglund diskuterer

mange humanister og naturvidenskabsfolk vakte denne

amerikanske Science Wars er udtryk for, at

begrænsningerne i den akademiske frihed og skelner mel-

(konstruktivistiske) kritik af den videnskabelige gyldighed

kritikken – trods den provinsielle danske uni-

lem positive begrænsninger, “en professionell konkurrens

og objektivitet bekymring …”

versitetsverdens upassende tavshed og for-

som et oundgängligt fundament för all akademisk verk-

trængning af Sokal-affæren og den dermed

samhet”, og en negativ begrænsning, som ligger I traditio-

manglende kritik af den postmoderne relati-

nelle disciplinopdelinger, som ikke altid stemmer overens

vismes hegemoniske stilling på det humani-

med forskningsemnets karakter. Akademisk frihet – en rent

stiske og samfundsvidenskabelige hovedom-

akademisk fråga? Högskolaverkets rapportserie 2001/21 s.

råde15 – er i live og er en nødvendig

13.

betingelse for et levende universitet, der

10 Videnskabernes Selskab argumenterer i sit oplæg til

magasinet Humaniora maj 2009

udviklingen af nye forestillinger om mennesket i sin argu-

33


Humaniora og frigørelsens praksis De humanistiske fag befinder sig uden tvivl i en interessant og delvis farefuld omvæltningsperiode, men samtidig i en historisk uafgjort fase, hvor der er muligheder, som venter på at blive indløst. Af Henrik Stampe Lund

Hvis nogle politikere, embedsmænd eller

på stand-by, er anerkendelsen fra det forsk-

Manglende selvkritik Men sandheden er

offentlige ledere skulle være af den opfattel-

ningsmiljø, man selv tilhører. En enkelt

nok, at universitetsloven i et eller andet

se, at forskersamfundets bekymring på forsk-

bemærkning efter et foredrag eller i en

omfang netop havde til hensigt at ændre og

ningsfrihedens vegne er overdreven eller

e-mail kan være indgraveret i hjertet til ens

reformere den mentalitet, som udtrykkes i

ligefrem ubegrundet, altså bekymring uden

dødsdag. Hvad en ikke-kyndig leder mener

rapportens nærmest konfessionelle passager.

forankring i virkeligheden (læs: universitetslo-

om det, er ikke i nærheden af at have sam-

Som det fremgår af citatet, kan det forsker-

ven), har de trods alt en mulighed for at få et

me status”.

jeg, der præsenteres, ikke forestille sig en

indblik i, hvilke mekanismer og forskningskul-

Den kloge lovgiver og leder må naturligvis

anerkendende ledelsesform, som ikke er

turelle forudsætninger der ligger til grund for

forholde sig til den universitetskultur, de

dybt forankret i faglighed på højeste niveau.

denne bekymring ved at læse hvidbogen bag

vaner og holdninger, der faktisk findes blandt

Lige så meget som der er tale om et hudløst

dette års forskningspolitiske årsmøde i Det

medarbejderne. Set i det perspektiv demon-

ærligt portræt af et bestemt forskergemyt,

Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

strerer hvidbogen temmelig detaljeret, hvor-

lige så meget er de pågældende passager en

Udgangspunktet er udtrykkeligt forskerens

dan en traditionsrig institution som universi-

påmindelse om, at dele af universitetsinstitu-

synsvinkel. Særlig én passage bevæger sig

tetet reagerer på at blive udsat for en

tionen og dens forskere ikke har opbygget

ind i denne synsvinkels psykologi og udgør et

dramatisk kulturrevolution i form af ansatte

det nødvendige selvrefleksive perspektiv på

interessant stilbrud i forhold til rapport-gen-

ledere i stedet for kollegial selvledelse, som

sig selv og sin egen rolle i de seneste årtiers

rens upersonligt, argumenterende prosa.

var ledelsesmodellen, den gang universitetet

offentlige reformprocesser, herunder intro-

Passagen fylder næsten hele side 39. Derfor

var de lærdes egen republik. Rapporten

duktionen af en lang række nye New Public

kun en smagsprøve, som angiver tonen:

kaster lys over den kultur, der ligger til grund

Management (NPM) instrumenter. I denne

“Den form for anerkendelse, man lever på,

for forskersamfundets udbredte bekymring

sammenhæng kunne NPM ultrakort define-

og som kan begrunde, at man i perioder

på forskningsfrihedens vegne.

res som en reformproces af den offentlige

arbejder døgnet rundt og sætter sit familieliv

34

sektor, som de seneste to-tre årtier har foku-

magasinet Humaniora maj 2009


Foto: Scanpix

Mange ledere er hver dag i den situation, at de skal lede medarbejdere, som både er klogere og dygtigere på specifikke områder, end de selv er. Humaniora bliver ikke et mere myndigt og frit forskningsfelt ved at opstille et falsk alternativ mellem forskningsfrihed og (forsknings)ledelse.

seret på at opbygge belønnings- og incita-

else af det tankeberedskab, som også politi-

forskellige forskningsaktiviteter?

mentsstrukturer til at få ledere og medarbej-

kere må trække på, hvis de vil skrive ny

Disse oplagte spørgsmål bliver kun så

dere til at fokusere på en given ydelses

historie”, skriver Kirsten Hastrup i ’Viljen til

meget desto mere påtrængende, når der i

output set fra samfundet og borgernes syns-

viden. En humanistisk grundbog’ fra 1999.

slutningen af hvidbogen faktisk foretages en

vinkel. Man kan med rette rejse mange ind-

Den lange, idiosynkratiske beskrivelse af

fin sammenfatning af nøglepunkterne i god

vendinger mod den måde, denne tankegang

forskerens indre er nok en præcis seismograf

ledelse: “Lederne skal varetage diskussionen

er blevet implementeret på, hvilket en del af

i forhold til de ydre forvandlingers effekt på

med omverdenen, træde i karakter, hvor der

arkitekterne bag den danske udgave i øvrigt

forskningsverdenen, men ikke just en udfol-

er problemer, tage nødvendige initiativer der,

selv har erklæret sig enige i i kronikken ’Tilgiv

det analyse af udfordringens art. Det lidt

hvor de ikke kommer af sig selv, og støtte op

os – vi vidste ikke, hvad vi gjorde’ i Politiken

pudsige er, at forskersynsvinklen i forhold til

om medarbejdernes indsats på en måde,

den 29. marts 2007.

forskningspolitiske spørgsmål åbner op for

der skaber en engagerende arbejdsplads”. (s.

Men i denne periode har universiteterne

en måde at argumentere på, som næppe vil-

71) I dette ledelsesbegreb indgår evnen til at

måske også selv været for dårlige til at præge

le blive accepteret af selvsamme forsker i en

repræsentere institutionen, personlig styrke,

den offentlige debat på en offensiv måde.

videnskabelig undersøgelse af et givet fæno-

initiativrigdom og opbakning til medarbejder-

Det er for eksempel relativt sjældent, man

men. Hvad er det specifikke argument for, at

ne. Hvis disse evner oven i købet er kombi-

støder på selvkritiske betragtninger af denne

det faglige og det ledelsesmæssige ikke kan

neret med faglig indsigt, er det jo fremragen-

art: “Det mest tragiske er imidlertid ikke, at

adskilles, andet end at et bestemt forskerge-

de, men de er også selvstændige kompeten-

skiftende ministre, folkeforførere og andre

myt udelukkende er fokuseret på én form for

cer i deres egen ret. I andre dele af sam-

har betragtet den humanistiske forskning

anerkendelse? Hvorfor er det specifikt umu-

fundet er mange ledere hver dag i den

som en overflødig luksus (…). Det værste er,

ligt for en videnskabelig medarbejder at

situation, at de skal lede medarbejdere, som

at humanisterne selv har mistet fornemmel-

respektere en ikke-fagfælle som leder, der

både er klogere og dygtigere på specifikke

sen af at bidrage til en helt afgørende forny-

for eksempel kan skabe gode rammer for

områder, end de selv er.

magasinet Humaniora maj 2009

35


Det manglende led i argumentationen er, at

stance; furthermore, it is inevitably biased by

ved flere af sær- og underprogrammerne

det ikke påvises, at de gode og relevante

ideology and subjectivity”. (‘The Manage-

(ikke mindst det nye europæiske forsknings-

ledelsesevner, som nævnes, erfaringsmæs-

ment of science systems’, s. 20) Hvis den

råd: European Research Council) under det

sigt og logisk er uforenelige med en forsker-

type af selvkritiske overvejelser fandt indpas i

7. rammeprogram, er det ambitionen om at

tilværelse med et naturligt krav på forsk-

en kommende forskningspolitisk rapport ville

ville skabe forskerkarrierer, der er uafhængige

ningsfrihed. Et af de steder i rapporten, hvor

det uden tvivl give større, kritisk vægt til og

af forskningsinstitutionerne, og som disse,

der tales om forskningsledelse, vælges

lydhørhed over for forskersamfundets reelle

institutionerne, tværtimod har interesse i at

symptomalt nok den absolut karikerede

og berettigede bekymringer.

konkurrere om at tiltrække. Men muligheden

udgave: “Det kan ikke nytte, at ledelsen

for at komme op i den kategori af uafhæn-

bestemmer, hvilken ny viden man skal finde

gighed er også i flere tilfælde ud over det indlysende krav til ekstraordinær forsknings-

på…”. (s. 69)

36

Hvidbogen fremfører eksempler på dårlig

Internationale muligheder Den ovenståen-

kvalitet, at forskningsprojektet selv giver et

og uprofessionel ledelse på universiteterne,

de diskussion er i overvejende grad knyttet til

overlegent bud på en organisering af forsk-

hvor de pågældende ledere tydeligvis ikke

den nationale horisont, hvilket i og for sig er

ningsledelsen. De forskningsnetværk, som

har været deres opgave voksen. Men det er

naturligt nok i betragtning af, at der tales om

evner at udvikle solide modeller for forsk-

svært at se, hvorfor det skulle være et godt

den danske universitetslov og dens følger for

ningsledelse, vil både være meget attraktive

argument for ikke i en så grundig og omfat-

danske universiteter. Men eftersom finansie-

samarbejdspartnere og have gode mulighe-

tende status at gøre sig langt mere differen-

ringen af forskningen, som alt andet, under-

der for yderligere ekstern finansiering.

tierede og positive overvejelser over, hvilke

går en globalisering, kunne det også være

En afgørende forudsætning for at kunne

typer af ledelse som trods alt er ønskelige.

værd at undersøge nærmere, om ikke den

løfte sig til dette niveau er forskersamfundets

Hvordan ser professionel forskningsledelse

internationale udvikling kunne bruges i kam-

evne til faglig og ledelsesmæssig eksplicite-

ud anno 2009? En god grund til at forsøge at

pen mod lokale genvordigheder. Strategisk

ring. At forædle implicit viden til eksplicit

besvare spørgsmålet kunne blandt andet

forskning, altså politisk forhåndsprioritering af

viden er også at forvandle individuel viden til

være, at det i stigende grad bliver en forud-

bestemte temaer og områder, opleves også

kollektiv viden, der er indlejret i organisatio-

sætning for hjemtagning af formidlingsmidler.

som en begrænsning af forskningsfriheden.

nen som sådan. Det springende punkt i

Således fremhæves behovet for forskningsle-

Det fører for vidt i denne sammenhæng at

forskningsledelse er givetvis ledelse af kon-

delse i strategien for Danmarks Grundforsk-

give en detaljeret redegørelse for mulighe-

sortier, hvor partnerne skal assimileres til at

ningsfond.

derne i strategisk forskning på internationalt

blive ledet inden for rammerne af et fælles-

Når dette spørgsmål ikke spiller nogen

plan, men det er min erfaring fra tværnatio-

skab: “The next challenge is to improve the

nævneværdig konkret rolle, hænger det

nale og tværfaglige ansøgninger til EU´s ram-

“soft” side, where factors such as trust, cultu-

måske sammen med den velkendte mod-

meprogrammer, at det strategiske aspekt i

ral flexibility and shared understanding of the

stand mod institutionelle forandringsproces-

disse ansøgninger i høj grad også består i

research and innovation process can all - if

ser, herunder modstand mod at vende sig

forskerkonsortiets evne til selv at udvælge og

missing – obstruct effective partnering”, som

selvkritisk mod sin egen modstand. I en af

præcisere de strategiske mål. Den forskning,

det hedder i rapporten ’Research Manage-

OECD´s mange rapporter om det globale uni-

der efterlyses, og de politiske dagsordener,

ment in the European Research Area’ fra

versitetssystems forandringer tilbage i

projektet forventes at bidrage til, er ofte for-

European Research Advisory Board. Tillid,

1990´erne udpeges en fundamental, kulturel

muleret så åbent og inklusivt, at der i praksis

kulturel fleksibilitet og fælles forståelse er de

faktor: “The social sciences are the “victim”

er tale om betydelige bottom-up muligheder

bløde faktorer, de bevidsthedsmæssige indi-

of something more fundamental: the difficul-

for kreative forskningsmiljøer med politisk

katorer, som har den største effekt. En poin-

ty of self-analysis inherent in any society.

gehør.

te, som sikkert vil glæde (men bestemt ikke

Self-analysis naturally encounters great resi-

Hvis man skulle pege på et signifikant træk

overraske) humanister.

magasinet Humaniora maj 2009


Henrik Stampe Lund er specialkonsulent ved DTU Veterinærinstituttet

kompromisløs modstand mod at ville revide-

med ansvar for blandt andet ledelsesrådgivning og EU-ansøgninger. Ph.d. i

re sin identitet: “Her står jeg, jeg kan ikke

litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, videnskabelige publikationer

andet”.

om litteratur, politik og demokrati. Forfatter til Det populære demokrati (2005)

De humanistiske fag befinder sig uden

og Dømmekraft (2006).

tvivl i en interessant og delvis farefuld omvæltningsperiode, men samtidig i en historisk uafgjort fase, hvor der er muligheder, som venter på at blive indløst. De ovenstående stikord til tre analyser indeholder tre

Humanistisk identitetshistorie I en tale

entalistisk og forlangende tone. Hvilket i

implicitte anbefalinger, som ved lejlighed bør

om de intellektuelle og samfundet henviser

øvrigt nogle gange fører til den afledede

udfoldes mere, end det er muligt i denne

Villy Sørensen til det paradoks, som humani-

svaghed, at kritikken rettes meget skarpt

sammenhæng: 1) Humaniora bliver ikke et

ora befinder sig i: “Det er de fag, der har

mod nationale aktører i skikkelse af politikere

mere myndigt og frit forskningsfelt ved at

mest med mennesket og den dagligdags vir-

og myndigheder, som faktisk er meget små

opstille et falsk alternativ mellem forsknings-

kelighed at gøre, der betragtes som de aller-

spillere i forhold til den overordnede globali-

frihed og (forsknings)ledelse. Et lidt mere

mest livsfjerne”. (’Hverken-eller. Kritiske

sering af forskning og uddannelse. Intellektu-

differentieret ledelses- og anerkendelsesbe-

betragtninger’ fra1961) Lidt senere taler han

el frihed, som ikke er knyttet til en bestemt

greb ville klæde faget. 2) Det kan ikke ude-

om, at “den kunst, der behandler almene

samfundsfunktion, er nok fundamentalt set

lukkes på forhånd, at et blik ud i landskabet

problemer, anses for verdensfjern og uforstå-

altid dømt til en vis følelse af usikkerhed og

af muligheder for international finansiering af

elig”. De fleste humanister kan nikke genken-

skrøbelighed. Men samtidig er denne frihed

humanistiske projekter (eller med et islæt af

dende til denne strukturelle ’uretfærdighed’

også knyttet til en tro på og viden om at

humanistisk faglighed) ville afføde mulighe-

ved humanioras moderne identitetshistorie:

varetage et helhedsperspektiv og en kritisk

der, som ikke i dag findes på nationalt plan.

Set indefra optaget af at skildre og forstå

refleksion, uden hvilken ethvert samfund

3) Samtidig med disse to tiltag er det vigtigt

mennesket i dets livsmiljø, set udefra ofte

skærer navlestrengen over til fornuften.

ikke at løsrive sig fra humanioras særlige

fremstillet som en unyttig og livsfjern gren af

Det er sådan set ikke svært at følge den

historie og identitet. Både en mere selvkritisk

videnskabernes familie.

udbredte bekymring på forskningsfrihedens

tilgang til og en nysgerrig undersøgelse af

Forklaringen på denne dobbelthed skal

vegne. Principielt er det nok også bedre at

nye muligheder kræver en klar opfattelse af

nok findes i humanioras særlige samfunds-

være bekymret en gang for meget end én

egen identitet og historie. Så vidt jeg kan se,

mæssige placering og status: På den ene

gang for lidt, særligt hvis det er denne ene,

kalder en offensiv diskussion af forskningsfri-

side uden kontant social funktion (som for

skæbnesvangre gang, man ikke er nok

hed i de humanistiske fag, en reelt frigøren-

eksempel jura og statskundskab) og på den

bekymret. Det, der imidlertid er ærgerligt –

de praksis, på en klog kombination af større

anden side en stærk, kritisk tradition for at

både set indefra og udefra – er, at bekymrin-

indsigt i egnede ledelsesredskaber, afsøgning

betone en emancipatorisk erkendelsesin-

gen bliver brugt som en ideologisk betinget

af nye, internationale muligheder og en

teresse. I dansk sammenhæng er Jørgen K.

rationalisering over en forskerkulturs mang-

grundlæggende viden om og respekt for

Bukdahls artikelsamling ’Kritiske tolkninger’

lende intellektuelle manøvredygtighed i en

fagets egen tradition.

en af de mest sensitive beskrivelser af denne

kompliceret overgangsproces. I det hele taget

mellemtilstand mellem social afmagt og

er det sørgeligt at se, hvordan kultur (adfærd,

menneskelig frigørelse og en deraf medføl-

socialisering, vaner, sprog og religion, for at

gende svingende selvfølelse. Det er måske

nævne nogle væsentlige faktorer i kulturbe-

også forklaringen på, at en del humanistisk

grebet) i disse år bruges i politiske diskussio-

samfundskritik af og til antager en lettere kli-

ner som retfærdiggørende argument for

magasinet Humaniora maj 2009

n

37


Foto: Scanpix

Forskningsprojektet ’Waterworlds’ skal bidrage med forståelse og ny viden om de menneskelige og sociale konsekvenser, det har for et samfund, når det rammes af naturkatastrofer – for eksempel når isen smelter.

Sidste år fik antropologen Kirsten Hastrup en

Hastrup, der også fremhæver, at ingen af de

opholdt mig i Grønland i forbindelse med et

bevilling på hele 23 mio. kr. til forskningspro-

internationale reviews af ansøgningen nævn-

andet projekt, så man kan sige, at aktualite-

jektet ’Waterworlds’ ved Det Europæiske

te, at emnet var aktuelt eller på anden måde

ten også var en del af den empiriske virkelig-

Forskningsråds (ERC) første uddeling af

matchede verdens øjeblikkelige udvikling.

hed, jeg befandt mig i på dette tidspunkt, og

’advanced grants’. Projektet skal bidrage med

”Det var slet ikke inde over. Men man kan

det kan man ikke som antropolog sidde over-

forståelse og ny viden om de menneskelige

så sige, at vi nu får en solid platform at tale

hørig. Som forsker er man selvfølgelig en del

og sociale konsekvenser, det har for et sam-

fra ind i den aktuelle debat. Men det er jo

af et samfund og en historie, der bevæger

fund, når det rammes af naturkatastrofer - når

post festum, om man så må sige. Vi har nog-

sig i forskellige retninger, og det påvirker jo

isen smelter, havene stiger og jorden udtør-

le seriøse forskningsmål, men det gør jo ikke

ens forskning på utallige måder. Forestillin-

rer. ’Waterworlds’ bringer “nye og væsentlige

noget, at vi også løbende kan bidrage til

gen om, at man selv opfinder ethvert forsk-

aspekter ind i den højaktuelle klimadebat”,

samfundsdebatten”, siger hun.

ningstema, tror jeg ikke rigtigt holder. Man er

hedder det i en pressemeddelelse fra Køben-

altid en del af noget større. Om ikke andet

havns Universitet, og på den baggrund kunne

møder man hele tiden på universiteterne

man provokerende spørge Kirsten Hastrup,

38

unge mennesker, der har nogle nye dagsor-

om hun mon har gjort sig strategiske overve-

Indre forskningstrang og ydre aktualitet

dener”, siger hun.

jelser over, hvilke slags forskningsprojekter et

”Det vi laver i ’Waterworlds’, er i virkeligheden

”Jeg tror, at de fleste forskningsprojekter i

sådan nyt europæisk forskningsråd måske

en grundlagsskabende forskning for nye

lige høj grad er drevet af en indre forsknings-

kunne finde på at støtte:

samfundsmæssige politikker og tiltag. Men

trang og en ydre aktualitet. Men jeg synes, at

”Jeg kan forsikre om, at der ikke i min

det gør jo ikke nødvendigvis vores forskning

det er vigtigt, at man ikke slår sig selv over

ansøgning og i min proces hen mod den her

til strategisk forskning i primitiv forstand. Det

fingrene, fordi et givent emne tilfældigvis er

ERC-bevilling var en strategisk overvejelse

gør den brugbar, men det synes jeg, at der er

aktuelt. Man kan også sige, at der er mange

hen i retning af “det her køber de nok, for

utrolig meget forskning, der er – også selvom

historiske analyser, der har fået ny aktualitet

det er aktuelt”. Det ligger slet ikke i ramme-

den er tænkt på en helt anden måde”, siger

blandt andet i kraft af klimaforandringerne, så

værket omkring Det Europæiske Forsknings-

Kirsten Hastrup.

med hver eneste ændring i verdenshistorien

råds bevillingspraksis. De slår vældigt stærkt

”Det er klart, at et emne opstår, fordi det

ændres i virkeligheden også horisonterne for

fast, at de går efter nye og gode ideer, at de

trænger sig på. Men det betyder ikke, at man

og bedømmelsen af forskningen. Så man

går efter ’high-risk/high-gain’-projekter, der

lægger sine ambitioner eller sin ansøgning til

kan ikke holde sig uden for historien, det er

bringer forskningen videre”, siger Kirsten

rette efter det spor, som andre arbejder i. Jeg

umuligt”, siger hun.

magasinet Humaniora maj 2009


En god idé må godt være aktuel

“Det er vigtigt, at man ikke slår sig selv over fingrene, fordi et givent emne tilfældigvis er aktuelt”, siger antropologen Kirsten Hastrup, der sidste år fik en bevilling på hele 23 mio. kr. til forskningsprojektet ’Waterworlds’ af Det Europæiske Forskningsråd. Af Steen Bruun Jensen

denskabeligt omdrejningspunkt. Selve processen gav nogle særdeles interessante samKirsten Hastrup er professor i antropologi ved Institut for Antropologi

taler mellem glaciologer, biologer, jurister,

ved Københavns Universitet.

humanister osv., der skulle blive enige om projektet udformning, men i sidste ende blev projektet fravalgt: ”Formentlig fordi vi ikke kunne beskrive, hvorfra den nye viden ville komme, og hvordan vores fælles projekt ville blive til mere

Nyorientering Du har i din bog ‘Viljen til

forskning noget med samfundet at gøre, og

end summen af delprojekterne. I forbindelse

viden’ sagt, at “humanisterne selv har mistet

heldigvis for det.”

med ERC tænkte jeg helt omvendt: at nu

fornemmelsen af at bidrage til en helt afgø-

Kirsten Hastrup anerkender, at strategiske

starter jeg fuldstændig på hjemmebane og

rende fornyelse af det tankeberedskab, som

forskningsprogrammer, fonde med bestemte

skriver det ud fra mit eget ståsted, så jeg ved

også politikere må trække på”. Er det stadig

formål, særlige udlodninger osv. er med til at

hvortil det større projekt kan nå. Det er svæ-

gældende?

bestemme, hvad forskerne orienterer sig

rere at sandsynliggøre store samlede nybrud,

”Jeg synes, at der er sket meget de sene-

imod:

hvis man starter med en forhandling. Man

ste 10 år. Man tænker på en anden måde på

”Men der er ikke nogen, der vil orientere

kan sagtens være flere om projektet, men så

det humanistiske felt i dag. I den forstand

sig ud af deres eget interessefelt”, siger hun:

er man på forhånd enig om, hvor man vil

kan man sige, at både revisionen af loven om

”De fleste af os ved godt, at hvis vi ikke virke-

hen. Det giver en anden begejstring og et

forskningsrådgivning, forskningsrådssystemet

lig står bag vores ansøgning, så kommer der

drev, som jeg tror, er afgørende for, at man

og universitetsloven osv. har været adfærds-

ikke noget ud af det. Man kan ikke på skrømt

kommer igennem med sit projekt”, siger Kir-

regulerende; man er begyndt at orientere sig

søge noget, som man ikke rigtigt tror på. Og

sten Hastrup.

på en lidt anden måde indadtil, også i univer-

derfor er det utrolig vigtigt, at man virkelig er

sitetsverdenen. Og det er udmærket, men

drevet af det, man skriver om.”

jeg tror stadig, der er nogen, der mener, at

I forbindelse med indkaldelsen af forslag

deres forskning ikke har noget med samfun-

til Københavns Universitets stjerneprogram-

det at gøre. Og jeg tror simpelthen, at de

mer har hun selv forsøgt at tænke strategisk

tager fejl. På trods af dem selv har deres

ved at foreslå et klimaprojekt med tværvi-

magasinet Humaniora maj 2009

n

39


Foto: Scanpix

Forskerne für i stigende grad incitament til at afprøve og dokumentere, hvorvidt de videnskabelige resultater har kommercielle potentialer.


Videnskab som offentlig institution Det er i alles interesse at bidrage til udformningen af et universitets- og forskningssystem, der har som sin centrale præmis at understøtte samfundets udvikling og indstille sig på samfundets samlede vidensbehov. Herunder viden, hvis samfundsværdi ikke kan opgøres i økonomiske eller kvantitative termer. Af David Budtz Pedersen

Forskningen har i de seneste år været gen-

eller styrker og svagheder ved kollegialt selv-

betydning for, hvor mange midler universite-

stand for en øget politisk bevågenhed, her-

styre, og i stedet fokusere på de konsekven-

terne får tildelt. Og forskerne får i stigende

under ikke mindst stigende bevillinger som

ser, det kan have at omdefinere forskningens

grad incitament til at afprøve og dokumente-

følge af Lissabon-aftalen og Barcelona-måle-

primære legitimitet fra en generelt sam-

re, hvorvidt de videnskabelige resultater har

ne. Med den såkaldte vidensbasering af øko-

fundsopbyggende rolle til en langt mere kon-

kommercielle potentialer.

nomien er samfundet blevet langt mere

kret resultatskabelse og problemløsning.

Dilemmaet mellem institutionel autonomi

direkte afhængigt af højtuddannet arbejds-

og samfundets styring er ikke særegent for

kraft samt forskning og innovation, der

de videnskabelige institutioner, men gælder generelt for offentlige institutioner, og har i

understøtter den økonomiske udvikling. I takt med at bevillingerne øges, og samfundets

Et stærkere styringsparadigme Med de

den moderne statspraksis været omdrej-

behov for viden og uddannelse stiger,

øgede bevillinger til forskning og uddannelse

ningspunkt for tilbagevendende krav og stri-

ændres tilsyneladende også graden af insti-

følger samtidig et øget fokus på resultater og

digheder. Dette er ikke overraskende. Det er

tutionel frihed, der tillægges universiteter og

effektivitet – i sidste instans fordi kampen

som led i den demokratiske forvaltning og

forskningsinstitutioner. Ifølge den fremher-

om knappe ressourcer tager til og legitimi-

magtspredning nødvendigt at føre tilsyn med

skende argumentation bliver det vanskeligere

tetspresset på de bevilligende myndigheder

de anvendte ressourcer og skabe transparens

for politikere og administrative organer at

skærpes. Der er i det politisk-administrative

over for den politiske offentlighed. Skatteop-

overlade friheden og retten til selvforvaltning

system et tiltagende behov for at dokumen-

krævningen vil altid være et kontroversielt

til universiteterne, netop fordi disse institutio-

tere effekterne af forskningen, navnlig i for-

emne, og kravene til at godtgøre skattens

ners rolle i samfundet er markant styrket.

hold til samfundets økonomiske produktion,

omfang og nødvendighed synes ikke at være

Debatten om styringen af forskningen i for-

men også mere generelt i forhold til aftaget

svækkede på trods af accepten af et generelt

hold til forskningens frihed bærer derfor

af offentlige midler. Videnskaberne betragtes

højt skattetryk. I denne sammenhæng har

præg af et grundlæggende paradoks: på den

som en del af den offentlige velfærdsproduk-

demokratiet en simpel funktionel rolle: det

ene side har de ydelser, der leveres af forsk-

tion og underlægges på linje med ydelser i

giver feedback mellem de regerende og de

ning og universiteter, fået stadig større betyd-

andre dele af den offentlige sektor et krav

regerede. Mere generelt baserer retsstaten

ning; på den anden side underlægges de

om dokumentation, akkreditering og budget-

sig på et krav om dokumenterbarhed, ansvar-

institutioner, der er krediteret for at være kil-

kontrol. Forskningen skal gøres accountable

lighed og gennemsigtighed, der relaterer til

de til disse ydelser, nye styringsmekanismer

– ansvarlig – og i denne situation er den

princippet om retssikkerhed samt begræns-

og administrative tiltag, der potentielt ændrer

selvorganiserende, frie forskning ikke til-

ningen af nepotisme, korruption og admini-

deres struktur og dermed deres evne til ved-

strækkelig til at indfri de opdragsgivende

strativ inerti.

blivende at levere det afgørende bidrag til

politikere og myndigheders efterspørgsel

samfundets værdiudvikling.

efter dokumentation og effektiv velfærds-

I det følgende skal navnlig de omkostnin-

skabelse.

ger for samfundet belyses, der kan være for-

Administrativt indføres derfor en række

Langsigtet økonomisk afkast De foran-

bundet med at indføre en for snæver forstå-

nye ledelses- og styringsredskaber, hvoraf de

nævnte krav om demokratisk ansvarlighed er

else af forskningens vidensprodukter samt

fleste i forvejen er kendt fra den offentlige

imidlertid kun en nødvendig og ikke tilstræk-

deres samfundsmæssige værdi. Fokus læg-

sektor. Fokus er på de målbare produkter af

kelig betingelse for at forstå den forvaltnings-

ges på de mekanismer for legitimering af

den offentlige forskning. Universiteterne bli-

politiske udvikling. Hertil må endvidere ind-

den offentlige forskning, der følger som kon-

ver i stigende grad målt på udnyttelsen af

drages oversættelsen af det demokratiske

sekvens af den stigende opmærksomhed og

forskningens resultater og graden af samar-

krav om ansvarlighed i de offentlige instituti-

voksende bevillinger. Jeg skal her udelade at

bejde med eksterne parter. Antallet af publi-

oner til et specifikt økonomisk krav om

berøre ledelsesstrukturen, instruktionsretten

kationer og andelen af videnspredning har

ansvarlighed. Hermed menes ikke primært

magasinet Humaniora maj 2009

41


et makroøkonomisk krav om legitimitet. Hol-

resultatstyring, hvor fokus er på de konkrete,

tive regime er velegnet til at styre en dyna-

der vi os til forskningsinstitutionerne, har der

dokumenterbare produkter af den offentlige

misk videnøkonomi – og mere generelt leve-

de sidste mange år været udført økonometri-

produktion.2

re den fornødne nyskabelse i et refleksivt

ske studier, der viser en markant sammen-

De sidste 25 års effektivisering af den

moderne samfund? New Public Management

hæng mellem investeringer i grundforskning

offentlige forvaltning kan karakteriseres som

er måske endda i særlig grad i konflikt med

og samfundets langsigtede vækst. EU-Kom-

en langsom, men sikker forankring af New

den type af ikke-standardiserede produkter,

missionen skriver i 2000, at “den samlede

Public Management og dens særlige styrings-

der skabes på universiteter og forskningsin-

betydning af forskning, udvikling og uddan-

teknologier. På forsknings- og uddannelsesin-

stitutioner, som det er blevet argumenteret af

nelse er grundlag for 25-50 pct. af EU’s sam-

stitutionerne er der etableret udprægede

tidligere rektor ved Oxford, Geoffrey Boulton,

lede bruttonationalprodukt.” I Danmark skri-

typer af effektivitets- og kvalitetskontrol gen-

og prorektor i Edinburgh, Colin Lucas.5 De

ver Forskningskommissionen (2001), at

nem bibliometriske evalueringer og akkredi-

udprægede kontrol- og registreringssystemer

“mindst 25% af væksten i Danmark siden

teringsstandarder. Der har politisk været en

har en række iboende organisatoriske bivirk-

1972 kan tilskrives øgede investeringer i

tiltagende interesse i at påvise resultaterne af

ninger, der ikke alene har konsekvenser for

uddannelse og forskning”. Og OECD konklu-

den offentlige forskning i form af indikatorer

videninstitutionernes autonomi, men i for-

derer i 2001, at “den økonomiske effekt af

for publikationer, patenter, licens- og samar-

længelse heraf også for disse institutioners

offentlig, universitetsbaseret forskning i

bejdsaftaler, innovation, videnspredning, for-

evne til at generere langsigtet innovation og

forhold til produktiviteten er positiv og signifi-

midling mv. Det vil sige indikatorer, der dels

videnoverførsel til samfundet.

kant, og overgår omkostningerne ved offent-

dokumenterer de videnskabelige institutio-

Kun den viden, der kan positiveres i form

lig forskning”1. Denne langsigtede makroøko-

ners produktivitet, dels forskningsresultater-

af konkrete produkter og ydelser tilskrives

nomiske effekt har imidlertid ikke været

nes grad af kommercialisering og ekstern

legitimitet. Resultater af videnskaben med

tilstrækkelig som kriterium for legitimiteten.

anvendelse.

langsigtede samfundsmæssige effekter og

Derimod indføres en række mikroøkonomi-

De konkrete samfundsøkonomiske effek-

lav specifikationsgrad nedprioriteres eller

ske styringsredskaber, der ved hjælp af mar-

ter af disse evaluative tiltag er uafklarede, og

delegitimeres derimod. Heraf er humanistisk

kedsudsættelse, økonomiske incitamenter og

udgifter forbundet med administration og

forskning et fremtrædende, men ikke enestå-

detaljeret monitorering kan fastslå videninsti-

dokumentation har været stigende.3 Men

ende eksempel.

tutionernes resultatskabelse på kort sigt. Det

uanset de påviselige effekter af disse sty-

Som det klarlægges i en ny antologi,

politisk-administrative system ønsker med

rings- og evalueringsredskaber har de haft en

Humaniora i videnssamfundet – Ideer vi

andre ord konkrete resultater, der kan valide-

væsentlig gennemslagskraft. Netop kombina-

lever på (Collin & Faye, red. 2008), er

re den førte politik på institutionsniveau og

tionen af et demokratisk og økonomisk krav

eksempelvis produkterne af den humanisti-

dermed skabe transparens og konsekvens

om ansvarlighed har givet New Public

ske forskning medkonstituerende for de

lokalt.

Management et stærkt politisk momentum.

begreber, idéer, idealer og analyser, der aflej-

Som det ofte korrekt fremhæves, har denne

rer sig i samfundet via offentlig debat, forsk-

model for offentlig styring sin oprindelse i

ningsformidling, overførsel af forskningsviden

nyliberalismens ideologiske opkomst i

til beslutningstagere og andre forskere. Det

Den nye offentlige økonomi Brugen af

1980’erne og 90’erne. Men den kan ikke

er bl.a. i kraft af disse tanker, begreber og

økonomiske styringsredskaber tager mange

reduceres hertil. Den har, blandt andet i kraft

analytikker, at samfundet kan bevare sin

former og er i dag bredt kendt under beteg-

af sin evne til at fremstå som demokratise-

evne til at formulere politiske, sociale og kul-

nelsen New Public Management. Staten skal

rende, en bred politisk attraktionsværdi og

turelle idéer og skabe innovation i de institu-

ifølge denne tankegang overtage de private

har indlejret sig som en tavs, nærmest apoli-

tionelle arrangementer og organisationsfor-

styringsformer fra industrisamfundet, dvs. en

tisk standardmodel for velfærdsøkonomiens

mer.6 Mere generelt er adgangen til metodisk

stærk strategisk ledelse, uddelegering af

legitimering. Der er i dag næppe nogen, der

afprøvet viden som grundlag for kollektive

ansvar og kompetencer, løbende kvalitetssik-

vil være uenige i, at de offentlige institutio-

handlinger; opbygningen af social, politisk og

ring, nedbrydning af strategiske mål til opera-

ner, herunder universiteter og forskere, skal

kulturel kapital; udviklingen af begreber om

tive mål, tæt opfølgning og måling af effekti-

udvise samfundsmæssig, institutionel og

individ og fællesskab eller evnen til at forstå

vitet og produktivitet. New Public Manage-

økonomisk ansvarlighed eller leve op til de

og regulere nye teknologier, alle væsentlige

ment bygger på tanken om en offentlig

deraf følgende normer for transparens og

resultater af den offentlige vidensproduktion,

økonomi, der efterligner principperne fra den

retssikkerhed.4

der falder uden for de officielle forskningspo-

private markedsøkonomi. Statens ydelser skal

litiske indikatorer.

vurderes ud fra deres økonomiske markedsværdi eller ud fra kvasi-markeder eller såkald-

42

te “indre markeder” institutionerne imellem.

Reduktionisme Imidlertid kan man med

Der er tale om en udpræget materiel mål- og

rimelighed spørge, hvorvidt dette administra-

Styringskoncepternes snævre sociale

magasinet Humaniora maj 2009


David Budtz Pedersen er ph.d.-stipendiat i filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

værdisyn Bundlinjen er, at arbejdet med

gende ledelses- og styringsmæssige dilem-

finansierede institutioner vidtrækkende auto-

langsigtede problemer og forskningsområder

maer i en kompleks og dynamisk verden.

nomi – navnlig i perioder, hvor bevillingerne

med lav tekno-økonomisk relevans nedpriori-

Med baggrund i de udfordringer, som det

øges, og hvor presset på at skabe legitimitet

teres – med potentielle negative konsekven-

moderne samfund står over for, er det

vokser. Den bedst mulige løsning på dette

ser for samfundets samlede udvikling. Sam-

påkrævet at vurdere, hvordan den offentlige

dilemma har vi endnu til gode at se. I mel-

fundet risikerer at miste en række

videnproduktion bør se ud, og hvordan de

lemtiden må det være i alles interesse at

styringskompetencer samt evnen til at opda-

værdiskabende styringsredskaber bør være

bidrage til udformningen af et universitets-

tere kollektive institutioner og civilsamfund

indrettet, hvis de skal understøtte samfun-

og forskningssystem, der har som sin centra-

med adækvat forskningsbaseret viden. Både

dets samlede tværsektorielle vidensbehov.

le præmis at understøtte samfundets udvik-

sociologer, økonomer og filosoffer har

Det er nødvendigt, at New Public Manage-

ling og indstille sig på samfundets samlede

beskrevet problemets karakter. For eksempel

ment går ind i en refleksiv fase og i højere

vidensbehov. Herunder viden, hvis sam-

har en gruppe af økonomer fra Stanford

grad bliver bevidst om den type af værdi og

fundsværdi ikke lader sig beskrive i økonomi-

påvist, at stærk økonomistyring og kontrakt-

værdiskabelse, der præger det moderne

ske eller kvantitative termer.

binding er til skade for innovationskraften i

videnssamfund.

forskningsmiljøerne, og at stater, hvor univer-

Videnskaberne skal ligesom alle andre

siteterne besidder væsentlige frihedsgrader,

offentlige institutioner legitimere sig eksternt

Teksten er en forkortet version af et oplæg,

oftere tiltrækker højteknologiske videninten-

i samfundet og over for den politiske admini-

som forfatteren holdt ved konferencen

sive virksomheder.7

stration og offentlighed. Effektmålinger og

Videnskab og Demokrati på Afdeling for Filo-

Man kan derfor med rette anfægte, hvor-

kvalitetskontrol kan i denne sammenhæng

sofi, Københavns Universitet, d. 5.-6. marts

vidt den skitserede administrative optik er

være nyttige og nødvendige redskaber, der

2009.

velegnet som legitimatorisk ramme om den

gør institutionerne ansvarlige over for sam-

værdiproduktion, der kendetegner den

fundet. Men det er vigtigt at være bevidst om

1 OECD, Dominique Guellec & Bruno van Pottelsberghe

offentlige forskning. Der tages ikke tilstrække-

måleprincippernes begrænsning. Stærk kon-

(2001): R&D and Productivity Growth: Panel Data Analysis

lig hensyn til den organisatoriske, sociale og

traktstyring og kontrol virker hæmmende for

of 16 OECD Countries. OECD Economic Studies No. 33.

værdimæssige differentiering, der gør sig

den operative autonomi og videnskabens

2 Preben Melander, red. (2008): Det fortrængte offentlige

gældende i de udførende institutioner og i

evne til at skabe langsigtet økonomisk og

lederskab. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag.

post-industrielle samfund som helhed. Til-

ikke-økonomisk værdi. Ikke mindst indebærer

3 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Svar på

med er den fremtrædende brug af mål- og

den samfundsmæssige effekt af den offentli-

spørgsmål nr. 174 (Alm. del) stillet af Udvalget for Viden-

kontraktstyring, der prægede industrisamfun-

ge forskning en lang række positive bivirknin-

skab og Teknologi (Jonas Dahl) den 26. maj 2008.

det, i disse år på vej væk fra den private sek-

ger og videnoverførsel, der ikke kan sættes

4 David Budtz Pedersen (2009): Humanistisk viden mel-

tor. Kvalitets- og resultatkontrol er erstattet af

kvantitative standarder for. Værdien af denne

lem stat, marked og samfund, Arbejdspapir nr. 4, Institut for

en interaktiv, værdibaseret kompetenceudvik-

viden kan ikke opgøres i veldefinerede ydel-

Medier, Erkendelse og Formidling, Vidensformidling og

ling, hvor evnen til at skabe de rette organisa-

ser, men må italesættes, bevidstgøres og

offentlighed.

toriske omgivelser og facilitere højtuddanne-

ekspliciteres gennem øget politisk dialog og

5 Geoffrey Boulton and Colin Lucas (2008): What are Uni-

de vidensarbejdere er blevet den afgørende

videnformidling samt en rehabilitering af kva-

versities for? League of European Research Universities.

kritiske ressource.

litative undersøgelser, der kan spore spred-

6 Finn Collin & Jan Faye (2008): Ideer vi lever på. Humani-

ningen af den producerede forskningsviden

stisk viden i vidensamfundet. Akademisk Forlag.

til offentlighed, beslutningstagere og andre

7 Christian Bjørnskov (2008): Uddannelsesøkonomi: Kon-

forskere.

trol skader vækst. Weekendavisen, 22.08.2008, side 13.

Behovet for en refleksiv drejning Der

Der vil altid være et administrativt dilem-

savnes derfor en erkendelse af de grundlæg-

ma forbundet med at tilkende offentligt

magasinet Humaniora maj 2009

n

43


Penge på vej fra EU til humanister Europæisk forskningsrammeprogram: Opslag forventes offentliggjort til sommer 2009. Af Melanie Büscher, Eurocenter

Europa-Kommissionen arbejder netop nu

som narkotika, internetspil eller piller. Der vil

on Science, Technology and Innovation’. Pro-

intenst på et opslag for humanister og sam-

også komme opslag, som skal udforske og

jektet er netop gået i gang og skal afdække

fundsforskere, der skal offentliggøres i løbet

afdække Europas rolle og muligheder i en

europæernes visioner om fremtiden og

af sommeren 2009. Programmet ’Samfunds-

multi-polar verden, ligesom der vil blive

omsætte visionerne til relevante, langsigtede

videnskab og Humaniora’ (SSH) under EU’s

mulighed for at forske i emner som demo-

problemstillinger for forskningen. Når Lars

7. rammeprogram for forskning og teknolo-

krati, totalitarisme og populisme. Andre forsk-

Klüver lægger vægt på flerfaglige konsortier,

gisk udvikling (FP7) skal støtte forskning, der,

ningsemner henvender sig som udgangs-

så gør han det ikke bare, fordi Europa-Kom-

som det hedder, “søger at nå frem til en

punkt mere til de samfundsvidenskabelige

missionen beder om det. Men fordi forsker-

dybtgående, fælles forståelse af de komplek-

forskere, for eksempel emner om finanssy-

konsortierne skal svare på de udfordringer og

se sociale og samfundsøkonomiske udfor-

stemerne eller arbejdsmarkeder i Europa.

politikker, der beskrives i problemstillingen,

dringer, som Europa står overfor”. I år afsæt-

Det er dog et udtrykkeligt ønske fra Europa-

og det kræver simpelthen, at man tænker

ter Europa-Kommissionen 75 millioner euro

Kommissionen, at projektkonsortierne arbej-

tværfagligt:

til medfinansiering af europæiske forsknings-

der på tværs af faggrænserne, og at den “rige

“Humaniora kan absolut bidrage, og derfor

projekter af den art.

viden og erfaring fra humanisterne”, som EU-

er det helt naturligt at have humanisterne

embedsmændene selv formulerer det, bliver

med” siger Lars Klüver.

inddraget. En, som lægger vægt på at inddrage

44

Den rige viden fra humaniora skal med

humanisterne i de forskningsprojekter, hans

Opslaget i år er præget af følgevirkningerne

organisation er involveret i, er sekretariats-

af finanskrisen, men ikke kun det. Der kan,

chef for Teknologirådet Lars Klüver. Han er

Målrettede ansøgninger har højere chancer Mange forskere, der interesserer

blandt andet, forventes opslag om forskellige

lige nu koordinator for et FP7-projekt ved

sig for tværeuropæisk forskning, frygter de

former for afhængighed af så forskellige ting

navn CIVISTI, hvilket står for ’Citizens Visions

lave succesrater for ansøgninger til opslag i

magasinet Humaniora maj 2009


Programmet ’Samfundsvidenskab og Humaniora’ støtter forskning inden for følgende temaer: • Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i et vidensamfund • Forening af økonomiske, sociale og miljømæssige mål i et europæisk perspektiv • Vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger • Europa i verden • Borger i Den Europæiske Union • Samfundsøkonomiske og videnskabelige indikatorer • Fremtidsstudier For at frigøre ressourcer til ansøgningsskrivningen kan danske forskere søge om START-midler hos de faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd, for eksempel FKK.

Bruxelles. Og rigtig nok er det ofte kun et

Den politiske vinkel skal med Europa-

Som noget nyt efterspørges der nu store

projekt per forskningsemne, der opnår med-

Kommissionen har en klar forventning om, at

europæiske forskningsprojekter med et til-

finansiering fra EU. Ud over en projektidé,

projektresultaterne skal finde vej ikke alene til

skudsbeløb på minimum 7 millioner euro

der er ud over det sædvanlige, og et fagligt

andre forskere, men også til Europas politiske

per projekt. De store projekter skal adressere

stærkt forskerteam kræver det også en over-

beslutningstagere og, hvor det giver mening,

samfundsmæssige udfordringer, som Euro-

bevisende projektbeskrivelse og gennem-

den brede offentlighed. Tanken er, at forsk-

pa-Kommissionen sammen med medlems-

tænkt arbejdsplan at komme i mål.

ningsresultaterne skal give politikerne et bed-

staterne gerne vil have belyst fra flere vinkler.

Lars Klüver er godt klar over, at konkurren-

re videngrundlag til at træffe deres beslutnin-

Andre og mindre forskningsprojekter, for

cen om EU-midlerne er hård, men han ken-

ger.

eksempel om Europas kulturelle arv eller den

der vejen:

“Der er for mig ikke noget mærkeligt i at

europæiske identitet, kan opnå medfinansie-

“Succesraterne er lave, men en skarp

være med til, at grundlaget for politik og poli-

ring på op til 2,7 mio. euro.

fokus på de intentioner, der nævnes i opsla-

tikernes beslutninger bliver bedre og mere

get, hjælper betragteligt. Europa-Kommissio-

relevant,” siger Lars Klüver.

nen laver opslag for at udvikle specifikke poli-

“For en forsker betyder det ofte, at de

Hvis du vil høre mere om mulighederne for

tikområder. Projekter, der accepterer de

videnskabelige artikler skal skrives nærmest

humanistiske forskere i FP7 eller om det nye

vilkår, står meget stærkere. Derfor er en

som et biprodukt, da selve rapporterne og

opslag, er du være velkommen til at kontak-

stærk planlægning af formidling og andre

workshops skal være mere praktisk orientere-

te Melanie Büscher i Forsknings- og Innovati-

effektskabende aktiviteter allerede på ansøg-

de. Det er ikke vores oplevelse, at det har

onsstyrelsens Eurocenter, telefon 35446297,

ningstidspunktet nødvendige.”

været et problem for forskerne i vores projek-

e-mail meb@fi.dk.

n

ter. Men vi har til gengæld oplevet, at processen skal være afklaret på ansøgningstidspunktet, ellers kan det give problemer.”

magasinet Humaniora maj 2009

45


p u b li k ati o n s ove r s i gt FKK-støttede publikationer, der er udkommet februar - april 2009

Lars Marcussen

Peter Michael Lauritzen

Per Vingaard Klüver &

Ármann Jakobsson, Annette Lassen

The Architecture of Space

Grund og bølge

Helle I.M. Sigh (red.)

& Agneta Ney (red.)

The Space of Architecture. A historical survey. Danish Architectural Press 2008, 570 sider.

En litterær, tids- og åndshistorisk studie af Erik Aalbæk Jensens forfatterskab. Gyldendal 2009, 896 sider.

Den jyske Historiker nr. 121-

Fornaldarsagaerne

122 – Industrimiljøer Den jyske

Historiker 2009, 204 sider.

Myter og virkelighed. Museum Tusculanum Forlag 2009, 385 sider.

Lise Toft &

Helle Hvenegård-Lassen

Adam Diderichsen

Lars Bisgaard &

Lisbeth Verstraete-Hansen (red.)

Et andet hjem

Den fordoblede verden

Leif Søndergaard (eds.)

Une francophonie plurielle

Kvindelig Læseforenings historie 18721962. Museum Tusculanums Forlag 2008, 488 sider.

Om Descartes og hans meditationer. Museum Tusculanums Forlag 2009, 269 sider.

Living with The Black Death

Erik Exe Christoffersen m.fl. (red.)

Jens Elmegård Rasmussen &

Anne Katrine Gelting &

Henrik Selsøe Sørensen m.fl. (red.)

Peripeti

Thomas Olander (red.)

Ebbe Harder (eds.)

LSP & Professional Communi-

Tidsskrift for dramaturgiske studier 10 2008. Afdeling for Dramaturgi, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet 2008, 167 sider.

Internal Reconstruction

Changes of Paradigms

cation. Vol 8, No 1 & 2 (2008)

in Indo-European

In the basic understanding of architectural research. Vol. 1 & 2. The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture 2008.

Copenhagen Business School 2008, 84/141 sider.

Langues, idées et cultures en mouvement. Museum Tusculanums Forlag 2009, 185 sider.

46

Methods, Results and Problems. Museum Tusculanum Press 2009, 268 sider.

University Press of Southern Denmark 2009, 233 sider.

magasinet Humaniora februar 2009


R å ds m e d l e m m e r ko rt ny t

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation MERETE AHNFELDT-MOLLERUP (f. 1963) er ph.d. og lektor ved Center for Designforskning, Kunstakademiets Arkitektskole. Medlem af FKK fra 2005. E-mail: merete.ahnfeldt@karch.dk ANNE MARIE BÜLOW (f. 1949) er ph.d. og professor ved Center for Kommunikation, Copenhagen Business School. Medlem af FKK fra 2004. E-mail: amb.kom@cbs.dk ANNE LINE DALSGAARD (f. 1960) er ph.d. og lektor ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet. Medlem af FKK siden 2008. E-mail: etnoald@hum.au.dk

Justering af rådets navn Det Frie Forskningsråd (DFF) har med en navnejustering ønsket at markere, at de fem faglige råd udgør ét samlet råd. De faglige råd under DFF heder derfor nu: Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers, Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv, Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom, Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion. Forkortelserne forbliver de samme: FKK, FNU, FSE, FSS og FTP.

Ny rådskonsulent for FKK Jette Kirstein er ny chefkonsulent i sekretariatet, der betjener FKK. Hun kommer fra en tilsvarende stilling i Cirius, og har tidligere beskæftiget sig med uddannelses- og universitetspolitik gennem ansættelser i henholdsvis Danske Universiteter og Undervisningsministeriet. I de senere år har hun primært arbejdet med internationalt uddannelsessamarbejde navnlig på universitetsområdet. FKK’s arbejde kender hun fra en tidligere ansættelse i det daværende SHF-sekretariat. 

Bevillinger START Titel: Post-editing and Cognition. Post-Editing Machine, Translation in an Interactive Gaze and Cognition-Aware, Self-Adaptive, Client-Server-Based, Open-Source Environment (PEaCog). Bevillingshaver: Professor, mso., cand.phil. Arnt Lykke Jakobsen, Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi, CBS Beløb: 126.648 kr.

FORSKNINGSOPHOLD Projekttitel: Dansk boligforskning – international perspektivering. Ophold ved University of California, Berkeley. Bevillingshaver: Seniorforsker, arkitekt, ph.d. Claus Bech-Danielsen, SBI, Aalborg Universitet. Beløb: 171.115 kr.

Videnskabsministeriets EliteForsk-pris Også i år udbydes der fem EliteForsk-priser til forskere inden for forskellige faglige discipliner. Prisen er på 1,2 million kroner og tildeles fremragende yngre (under 45 år) forskere, der er i international særklasse og som på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning. Alle forslag vurderes af Det Frie Forskningsråds bestyrelse, der indstiller de fem prismodtagere til videnskabsministeren, som uddeler prisen. Læs mere på www.eliteforsk.dk.

magasinet Humaniora maj 2009

KIRSTEN DROTNER (f. 1951) er dr. phil. og professor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet, Odense. Medlem af FKK fra 2003. Formand fra 2005. E-mail: drotner@litcul.sdu.dk LARS HEM (f. 1945) er Fil.dr. og lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Medlem af FKK fra 2004. E-mail: larsh@psy.au.dk Katrin Hjort (f. 1951) er mag.art. og cand.mag. og professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Medlem af FKK fra 2007. E-mail katrinh@ifpr.sdu.dk SØREN HARNOW KLAUSEN (f. 1966) er dr.phil. og lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Medlem af FKK siden 2008. E-mail: harnow@filos.sdu.dk KURT VILLADS JENSEN (f. 1957) er ph.d. og lektor ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet. Medlem af FKK fra 2005. E-mail: kvj@hist.sdu.dk SVEND ERIK LARSEN (f. 1946) er dr.phil. og professor ved Institut for Æstetiske Fag, Afdeling for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet. Medlem af FKK fra 2005. E-mail: litsel@hum.au.dk VIGGO MORTENSEN (f. 1942) er dr.theol., professor og leder af Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet. Medlem af FKK siden 2003. E-mail: vm@teo.au.dk PEDER KAJ PEDERSEN (f. 1948) er lektor ved Institut for Sprog og Kultur, Aalborg Universitet. Medlem af FKK fra 2005. E-mail: pkp@hum.aau.dk HANNE RUUS (f. 1943) er dr.phil. og professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Medlem af FKK fra 2005. E-mail: haru@hum.ku.dk KAREN SKOVGAARD-PETERSEN (f. 1962) er seniorforsker og dr.philos. ved Forskningsafdelingen ved Det kongelige Bibliotek. Medlem af FKK fra 2005. E-mail: ksp@kb.dk INGOLF THUESEN (f. 1952) er lektor og institutleder ved Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet. Medlem af FKK fra 2005. E-mail: it@hum.ku.dk ANETTE WARRING (f. 1958) er ph.d. og professor ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitetscenter. Medlem af FKK siden 2008. E-mail: anew@ruc.dk Sekretariatet for Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation Chefkonsulent: Jette Kirstein Fuldmægtige: Jakob Janum Gadmar og Inger Schow Kontorfuldmægtige: Maibrit Bryde og Karin Løvbo

47


Postbefordret blad (0900 KHC)

2:09 maj 2009 24. årgang Det frie forskningsråd | Kultur og Kommunikation

Forskeruddannelse er forskningsfornyelse

magasinet Humaniora

Af Kirsten Drotner

En krise kan være konstruktiv. Sådan har det i mange år lydt i den omfangsrige

Sagen er, at humaniora har den "ældste" aldersprofil på danske universiteter,

selvhjælpslitteratur, og sådan lyder det fra fremsynede erhvervsledere, når de

samtidig med at området har den laveste andel af ph.d.-stipendiater. Med de

i disse måneder kommenterer finanskrisen. Gid man kunne sige det samme

tal kan dansk, humanistisk forskning ikke generationsforny sig, den kan ikke

om humanistisk forsknings fremtid.

skabe bedre kønsbalance, for ikke at tale om at skabe nye, videnskabelige

I dag har offentlige forskningsinstitutioner knap 2.000 fastansatte, viden-

områder og tilgange, der kan medvirke til at sikre vidensamfundets selvfor-

skabelige medarbejdere inden for humaniora. Inden for de næste fem år vil

ståelse og udvikling.

en stor del af disse forskere gå på pension, eftersom en tredjedel af lektorerne

Uden for universitetsverdenen bør man også bekymre sig. Viden- og ser-

allerede i 2006 var i aldersgruppen 55-64 år og yderligere 20 % var i alders-

viceerhvervene, hvor humanistiske kompetencer er centrale, skaber otte ud af

gruppen 50-54 år. Hele 65 % af professorerne var 55 år eller derover.

ti nye jobs, og det er samtidig her, værditilvæksten er størst pr. medarbejder.

Hvem skal videreudvikle disse forskeres områder? Det skal naturligvis gode,

Globaliseringsforliget i 2006 fordoblede midlerne til forskeruddannelse, men

yngre kræfter, som nu er adjunkter eller er på vej gennem en forskeruddan-

øremærkede kun 10 % af disse midler til humaniora og samfundsvidenskab.

nelse. Det vil sige, forskeruddannelse er så meget sagt. Dansk humanistisk

Man må håbe, at den herskende krisestemning vil skabe en mere konstruk-

forskeruddannelse har nemlig efterhånden et så ringe omfang, at det er van-

tiv, politisk handling i forhold til at befæste det danske samfunds fremtidige

skeligt overhovedet at tale om fornyelse.

grundlag ved at ophæve denne kvotering. Man må ligeledes håbe, at univer-

I 2007 var der næsten 40.000 studerende på humaniora og 708 ph.d.-

siteterne, der har fået tilført betragtelige, nye basismidler, vil demonstrere

studerende. Det svarer til, at omkring 2 % af studenterbestanden får et stipen-

deres forskningsfrihed ved i deres interne fordeling at tage medansvar for, at

dium. Sammenligner man antallet af færdige kandidater på humaniora med

humaniora får en fremtid.

antallet af ph.d.-studerende, er tallet 5 %. Uanset beregningsgrundlaget er de tal stærkt alarmerende og burde få store grupper af politikere, universitets- og erhvervsledere til at ligge søvnløse.

Forskningsfriheden og dens grænser

Magasinet Humaniora 01:09  

Kultur og mennesker