Page 1

KOSTPOLITIK PÅ OPLEV OS W.NIH.DK +WW FACEBOOK

NORDJYLLANDS IDRÆTSHØJSKOLE PARKVEJ 61 DK-9700 BRØNDERSLEV TEL. 9882 5300 INFO@NIH.DK


”DE 10 KOSTRÅD” Som elev på NIH er man fysisk meget aktiv, og det er derfor vigtigt, at vi serverer en sund og varieret kost. Det sunde valg skal være det lette valg. Vi tager udgangspunkt i ”De 10 kostråd”: »» Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. »» Spis frugt og mange grønsager. »» Spis mere fisk. »» Vælg fuldkorn. »» Vælg magert kød og kødpålæg. »» Vælg magre mejeriprodukter. »» Spis mindre mættet fedt. »» Spis mad med mindre salt. »» Spis mindre sukker. »» Drik vand.

HVAD GØR VI FOR AT LEVE OP TIL DE 10 KOSTRÅD? • Vi serverer en varieret kost med fokus på, at maden skal være forskellig, fx svin, okse, kylling, vegetar og fisk. Men også med hensyn til konsistens og udseende. • Vi opfordrer til at man er fysisk aktiv. • Vi anvender mindre tallerkner til frokost for at medvirke til, at der ikke spises for meget, og for at mindske madspild. • Der serveres frugt, grønsager eller brød til mellemmåltid formiddag og eftermiddag. • Vi bruger for en stor dels vedkommende friske og danske grøntsager, og mange salater tilberedes af grove grøntsager.

• Der serveres grønt til alle måltider. • Der serveres fisk minimum hver 14. dag om aftenen, og der er altid fiskepålæg til frokost. • Der serveres ris, fuldkornspasta, kartofler eller andre fuldkornsprodukter hver dag. • Vi bestræber os på, at alt kød har en fedtprocent under 10%. • Der serveres vand til alle måltider og fedtfattige mælkeprodukter til morgenmad. Kaffe og te serveres til morgenmad, frokost og aftensmad. Vi anbefaler, at man drikker vand frem for saftevand, juice, sodavand og andre læskedrikke.

• Der bruges stort set kun vegetabilske fedtstoffer, og vi sparer på fedtet under tilberedning. • Vi er bevidste om at spare på salt og sukker under tilberedning af maden. • Vi bruger få forarbejdede produkter. • Vi placerer maden, så det sundeste valg står først (nudging).

SE VORES KONTROLRAPPORT


NIH’S GRUNDPRINCIPPER VEDRØRENDE MADEN OG SERVERINGEN • At skabe og understøtte sunde kostvaner hos elever, kursister og medarbejdere. • At fremme elever, kursister og medarbejderes præstationer gennem bedre energi og koncentration. • At kunne forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt. • At lave god, velsmagende, veltillavet, hjemmelavet varieret og ernæringsrigtig kost afstemt efter sæsonen. • At anvende friske råvarer. Vi anvender lokale råvarer, når det er muligt. • Vi bager næsten alt vores brød og kager selv. Brødet langtidshæver for at forbedre smagen. • Vi anvender økologiske varer, når det er økonomisk forsvarligt. • Vi tilbyder vegetarmad, mad uden svinekød samt alle lægeligt begrundede diæter. I din tilmelding til skolen kan du skrive, hvis du har behov for specialkost (lægedokumenteret) eller vegetarkost. Eller du kan henvende dig til køkkenet ved kursusstart. • Vi bestræber os på at lave noget mad, som eleverne kan lide, og vi tager meget gerne imod ønsker fra eleverne. • Vi lægger vægt på at fremme elevernes indtag af frugt og grønt, og vi anbefaler, at man minimerer indtag af sodavand og slik mellem måltiderne.

• Vi sætter en ære i at minimere madspild. • Vi bestræber os på at skabe en hyggelig atmosfære i spisesalen med bl.a. blomster på bordene, så eleverne får lyst til at gå i spisesalen og spise vores sunde mad. • Vi tilstræber gennem samarbejde med skolens lærere og elever, at maden understøtter evt. temaer, fester og events på skolen. • NIH’s elever og medarbejdere kommer til skolen med individuelle kostvaner. For at imødekomme denne forskellighed er det derfor også vigtigt for os at tilbyde så mange valgmuligheder som muligt til hvert måltid. Derfor foregår alle måltider som buffetanretning. • Køkkenet er bemandet med faglært personale, der brænder for at skabe den bedste kvalitet, og personalet kan fuldt ud leve op til det store ansvar, det er, at servere ernæringsrigtig, veltillavet, velsmagende og indbydende kost til skolens elever, kursister og medarbejdere. Vi er bevidste om, at hvert måltid skal være en oplevelse, og der er sat fokus på kreativitet og god kvalitet i det daglige arbejde. • Vi tager et socialt ansvar og har ofte praktikanter i køkkenet, vi medvirker til, at de igen får tilknytning til arbejdsmarkedet og derved oplever en øget livskvalitet.

VISIONER Som ansvarlig for den daglige kost til NIH’s elever og kursister er det køkkenets mål hele tiden at være opdateret med den nyeste viden inden for kost og ernæring til unge. Som medarbejder i køkkenet er man en del af en løbende udvikling. Dels ved at deltage i kurser/seminarer og dels ved at afprøve nye metodikker og retter i det daglige.

MÅLTIDER PÅ NIH MANDAG TIL FREDAG 07:15-07:45 morgenmad Cornflakes, havregryn, mysli, rosiner, frisk frugt, rugbrød, hjemmebagt franskbrød, smør, ost, leverpostej, marmelade, havregrød, tykmælk, A-38, let- og skummetmælk, vand, juice, kaffe og te. 09:30 mellemmåltid Hjemmebagt brød 12:00 frokost Salatbuffet/diverse blandede salater, pestoer, snittede grøntsager i alle variationer, croutoner, nødder, frugt, dressinger osv., rugbrød og hjemmebagt franskbrød, pålæg, minimum 2 lune retter, ost, vand, kaffe og te. 14:00 mellemmåltid Frugt eller grønt. 17:30-18:00 aftensmad En varm ret, kartofler, ris el. pasta, grøntsager og/el. salat, hjemmebagt brød, koldt vand. Aften 2 gange om ugen serveres hjemmebagt kage eller frugt.

WEEKEND 10:00-11:00 Brunch

I løbet af et semester vil de r være flere festaftener med en 2-retters festmenu.

Eftermiddag Brød, ost, kaffe/te, isvand og saft. 17:30 Varmet mad. Søndag aften Aftenkaffe m/kage.


KORT OM NIH NIH er en højskole med plads til 118 elever. Vi tilbyder undervisning inden for mange forskellige idrætsgrene, studieforberedende områder og temafag. Skolens formål er at udvikle eleverne, give dem redskaber og kompetencer til at handle, forstå og agere i en moderne verden. Eleverne bor på 2- og 3-personers værelser med eget bad og toilet. Vores køkken sørger for morgen-, middagsog aftensmad, som serveres i skolen spisesal. Undervisningen afholdes af unge og kompetente lærere. Som udgangspunkt ligger de 30 undervisningstimer i tidsrummet fra 8:00– 15:30 i hverdagene.

Kostpolitik på NIH  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you