Page 1

Nr. 1 2008

BLADET

Verdensholdet udtaget - to AGF´ere med Børneboom og totalhåndbold Tema: Velfærdsidræt i AGF??


Leder: Skal AGF, fordi vi kan??

Idrætsbilledet er under forandring - idrætten tillægges betydning i snart enhver samfundsmæssig problemstilling. Det være sig blandt mange andre sundhed, kriminalitet, social mobilitet, integration, fred og indlæring. Desuden dyrker flere og flere danskere af egen fri vilje idræt med et formål, der ligger udenfor idrætten. Denne udvikling er et markant brud med det traditionelle og aktivitetsbaserede idrætsbillede, hvor målet med den enkeltes idrætsudøvelse primært er oplevelser og præstationer i idrættens eget univers - typisk i en bestemt disciplin. I velfærdsidræt, som den nye idrætsform også kan kaldes, er der noget andet på spil, fordi det her er præstationer og oplevelser udenfor aktiviteten og idrættens univers, der skal forbedres. Velfærden i samfundet og hos den enkelte udøver er i fokus.

Jens Bundgaard. (Foto: Erik Laursen)

Vist har idrætten altid kunnet bidrage positivt i forbindelse med samfundsmæssige problemstillinger og i den enkeltes livssituation, men der har hidtil primært været tale om sidegevinster. Nu opstår der, og der efterspørges i stigende grad idrætstilbud, som grundlæggende er bygget op med henblik på specifikke forventninger om bedre muligheder udenfor idrætten. I denne sammenhæng er det altså ikke længere den enkelte aktivitet eller disciplin, der er afgørende for deltagelsen, men nærmere det tilbud, som har størst sandsynlighed for at kunne indfri forventningerne. Fitnesscentrene har lugtet lunten, og de skyder efterhånden op overalt i byen. De tilbyder i rendyrket form aktiviteter, der skal komme deltagerne til gavn udenfor idrætten, og en halv million danskere dyrker nu regelmæssigt fitness. Når idrætsbilledet ændrer sig, så er det nærliggende for AGF at stille sig selv spørgsmålene: ”Kan vi være med”, og ”vil vi være med”? Thomas Ahrentz fra AGF’s hovedbestyrelse giver os i denne udgave af AGF-Bladet et indblik i sine interessante tanker om velfærdsidræt i AGF, og AGF-Bladet lægger hermed op til en debat om emnet, som vi vil følge op på i de kommende udgaver. Der er i denne debat brug for relevante input fra forskellige kroge i AGF, for selv om ‘vi kan’, så er det vel ikke ensbetydende med, at ‘vi skal’? Udover debat om velfærdsidræt, så glæder jeg mig også over at præsentere en række gode AGF-historier i nærværende udgave af AGF-Bladet. Blandt andet ser det ud som om, at håndboldafdelingen med et nyt tilbud for alvor har fået vind i sejlene i de yngste årgange. Desuden har svømmeafdelingen brilleret ved en række arrangementer med solide beviser på klubånd, udvikling og præstation. Endelig vil jeg også fremhæve, at to AGF-gymnaster er sluppet igennem et meget lille nåleøje - nemlig udtagelsen til Verdensholdet. Tillykke! God fornøjelse med bladet! Jens Bundgaard, Chefredaktør

2

BLADET Nr. 1 2008


BLADET

Nr. 1 2008 Udgiver Aarhus Gymnastikforening af 1880 Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J. Telf. 86141070/Fax. 86142670 email: am@agf.dk

side 4-7

Redaktion Chefredaktør: Jens Bundgaard e-mail: jbundgaard@gmail.com Redaktører og Skribenter: Morten Søding Sørensen Louise Christensen Jean Tonnesen

side 11-13

Indhold:

Layout Lotte Olesen Korrektur Birger Christiansen

2

Leder

Tryk LaserTryk.dk

4

Børneboom og totalhåndbold

Meninger Meninger, der tilkendegives i AGFBladets artikler, må ikke tages som udtryk for foreningens officielle standpunkt

8

1000 års medlemsskab i AGF!

11

Verdensholdet udtaget

AGF-ledelse Hovedformand: Erik Meineche Schmidt Næstformand: Jørgen Vangsgård Kasserer: Jens Bjerring Sekretær: Poul Viggo Petersen Andre: Henrik Lyngby Skovsager Thomas Ahrentz E-mail Kommentarer, ris og ros sendes til: agfbladet@agf.dk Forsidefoto Kasper Kjølby Deadline kommende udgave: 19. maj

AGF har så vidt muligt respekteret ophavsretten til bladets illustrationer. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at finde et billedes ophavsmand. Hvis nogen gør berettigede krav gældende, vil de blive indfriet.

side 14-15

- Håndboldafdelingen har stor sussec hos de yngste

- Reportage blandt AGF´s ældste gymnaster

- to AGF´ere er med

14 Elitesport vs. Velfærdsidræt i AGF - Ny debatgenre om et forandret idrætsbillede 16

AGF´s gymnastikopvisning

- Optakt til d. 12. april

17

Liv i svømmeafdelingen - Fire gode historier

20

Hercules og Afrodite Sport i Gellerup

22

AGF-Bladets Opslagstavle

- Nyt samarbejde med Region Midt

- Nyheder, meddelser og annoncer

BLADET Nr. 1 2008

3


B ø rneboom og to talhåndbold

Massiv spillertilgang med et nyt og sjovt håndboldkoncept og en giftig trænerstab har skabt fundamentet for en ny og spændende udvikling for de små håndboldspillere i AGF håndbold. Af Louise Christensen

Drengelilleputternes 1. hold under kampråbet.

4

BLADET Nr. 1 2008


Håndbold

Det myldrer med små håndboldspillere lørdag morgen i Team Danmark hallen. Forældrene er placeret på sidelinjen, mens trænerbroderskabet Carsten og Søren Raundahl giver børnene ugens håndboldlektion med sjov og leg - og særligt sveddråberne på trænernes pander vidner om, at der er fuld knald på i ”totalhåndbold”, som er et nyt håndboldkoncept, der praktiseres for tredje sæson i AGF ungdomshåndbold. Børnene strømmer til Børneboomet begyndte for tre år siden, da Henning Damgaard startede minihåndbold op i AGF. Indtil det tidspunkt eksisterede der ikke håndbold

for de helt små under 7 år i AGF, og ungdomsafdelingen haltede i det hele taget bagefter med både kvalitet og kvantitet i forhold til andre århusianske klubber. I dag tæller mini- og lilleputafdelingen over 90 børn, og håbet er, at AGF i løbet af årrække vil have mere elitehåndbold på ungdomssiden, fortæller Henning Damgaard, der nu er træner for drenge lilleput. Totalhåndbold handler om leg Da miniafdelingen kom op at stå, var der i håndboldkredse nogle nye ideer i luften omkring et nyt håndboldkoncept, totalhåndbold. Ideen var, at der skulle være mere leg, glæde og færre regler

i spillet. Det nye er, at forbudet mod at ”fiske” er ophævet, så spillet kan blive mere livligt og mindre regelbaseret. Der er dog den regel, at det angribende hold skal ned og røre ved mållinjen efter en afslutning, før de må forsøge at erobre bolden igen. Reglerne om skridt og overtrådt overlades til dommernes vurdering, for at kampene ikke bliver fløjtet i stykker. Henning Damgaard introducerede det nye koncept, og det har efterfølgende været en stor succes. ”Vi får utrolig mange positive tilbagemeldinger fra forældrene, og børnene glæder sig meget til at komme til træning”, fortæller Henning

Carsten Raundahl udnytter et roligt øjeblik, og børnene slapper af.

Henning Damgaard startede minihåndbold i AGF og er nu træner for drengelilleput. Alle foto: Kasper Kjølby

BLADET Nr. 1 2008

5


Fremtidens vindere er de nye minier.

Miniernes forældre og søskende er placeret på sidelinien lørdag formiddag i Team Danmark hallen.

Der er et godt kammeratskab hos drenge lilleput.

6

BLADET Nr. 1 2008


Håndbold

Damgaard og tilføjer, at spillertilgangen ikke blot skyldes en ny måde at spille håndbold på, men også en meget dygtig trænerstab. En giftig trænerstab Oprustningen på trænersiden er til at mærke. For blot at nævne nogle stykker, har miniernes Carsten Raundahl over 100 1. divisionskampe i rygsækken, puslingedrengetræneren Claus Volder er tidligere landsholdsspiller, og lilleputterne kan prale af to tidligere ligatrænere, Benny Nielsen og Henning Damgaard. Både Carsten, Henning og Bennys børn spiller på holdene og

Alle foto: Kasper Kjølby

forsøger at gøre deres fædre kunsten efter på håndboldbanen. Markedsføring Men i en by som Århus er selv gamle topspillere som trænere ikke nok til, at nye minier automatisk kommer strømmende til. Det kræver markedsføring. Til første træning i denne sæson var der kun fire børn, men efter en god

Legen er det ultimative Det er ikke hver gang, at bolden bliver grebet, eller at den rigtige aflevering falder, men de små håndboldtalenter viser glæde og gode detaljer lørdag formiddag i Team Danmark hallen. Og så er det måske ligegyldigt, om den 5-årige dreng trådte på stregen eller ej, da han lavede et mål for holdet.

markedsføringsindsats med uddeling af skolekalendere til 0. klasserne i de århusianske byskoler – med et AGF-logo naturligvis og miniernes træningstider-, er antallet af minier nu tidoblet.

BLADET Nr. 1 2008

7


Gymnastik

1000 års medlemskab i AGF! De 44 gymnaster på Egon Jensens gymnastikhold for seniorer

over 60 år repræsenterer samlet set i omegnen af 1000 års medlemskab i AGF. Alderen trykker dog ikke på humøret, og

selvom tempoet vel er faldet lidt undervejs, så er gymnasterne fyldt af glæde og godt humør, og her kan man lære om betydningen af socialt samvær. Af Jens Bundgaard

Den ældste gymnast er 91 år og bor i Beder, og hver mandag og onsdag kommer hun og de andre 43 deltagere i Marselisborg Gymnastikcenter for at lave gymnastik hos Egon Jensen.

8

BLADET Nr. 1 2008

Højt humør Denne dag starter de med ”Morgenstund har guld i mund”, og da der bliver forsøgt en anden melodi end den gængse, så lyder kommentaren: ”vi


er ikke omstillingsparate”. ”I hvert fald ikke på den måde” tilføjes der fra anden side. Svaret er dog hurtigt, at ”hver fugl synger med sit næb”. Der er en rigtig god stemning, og da snakken går løssluppent efter sangen, inden gymnastikken skal i gang, så falder der (vist til ære for undertegnede) en kommentar om, at ”det er ligesom en børnehave”. Og jeg kan se (nej høre) ligheden!! Grundig træning Gnags strømmer kort efter ud af højttalerne, og træningen er i gang. Deltagerne kender stort set programmet. Der er gang, stræk, åndedrætsøvelser, styrketræning, knibeøvelser, løb og sving. De er stående, siddende og liggende. Grundigheden i træningen af kroppen slår mig, og det virker som om, hver eneste muskel bliver rørt. Senere fortæller Egon Jensen, at ”målet er at holde deltagerne i gang, så de ikke bliver stive i kroppen”.

Tid til snak Efter tre kvarter trækker de ud af salen, for nu skal der drikkes kaffe og snakkes. Således får jeg også tid til at snakke lidt med Egon Jensen. Et langt idrætsliv i AGF Egon blev medlem i AGF som 8-årig, og det var oprindeligt fodbold på Dalgas, der var den foretrukne fritidsaktivitet. At komme til fodbold ”med støvlerne om nakken” var dog ikke længere sagen, da han ”blev sparket over benet”, og han fandt snart ud af, at gymnastik og senere idrætsgymnastikken passede bedre til temperamentet. Efter mange år som aktiv blev Egon instruktør. I 30 år var det herregymnastik på Møllevangskolen, men knæene kunne til sidst ikke blive ved at holde til anstrengelserne, og selvom de græd, da han stoppede som leder af herreholdet, så kunne han ikke mere. Da han gik på efterløn, tog han et kursus i ældregymnastik, og siden har han undervist på Marselisborg

Gymnastikcenter. Selvom han nærmer sig de 80 år med hastige skridt, så er det stadigvæk lysten, der driver værket. ”De flinke mennesker kommer jo for motionen i al slags vejr”, og på dette hold har Egon Jensen helt præcist lært, ”hvad der ligger bag ved ordene socialt samvær”. Folkedans Da kaffekopperne og chokoladeæskerne er tømte, vender vi tilbage til salen, hvor den nu står på dans, aerobic og træning med sjippetove som (gen)opvarmning, før de bryder ud i en ordentlig omgang folkedans. Det er med ”totur til Vejle”, hopsa, polka og andre gode sager. Til sidst rundes træningen af med afspændingsøvelser på et underlag. Målet er nået, for gymnasterne er ikke blevet stive, og med god hjælp fra sin kone Ulla har Egon Jensen gennemført endnu en træning med fysiske udfordringer og morskab for alle deltagere.

Egon Jensen har ledet holdet ”M/K Gymnastik for seniorer over 60 år” i 17 år. Holdet træner i Marselisborg Gymnastikcenter hver mandag og onsdag fra 11.00 - 13.00 i perioden september til april. Der er for øjeblikket 44 gymnaster, men ”der er plads til flere”. Tilmelding foregår ved fremmøde.

Alle foto: Morten Søding Sørensen

BLADET Nr. 1 2008

9


En professionel automatløsning med sikker gevinst Vi har totalløsningen til dig: • Danmarks flotteste automater • Landets mest effektive service • Markedsføring og reklameartikler • En hjælpsom administration • Fokus på detalje og helhed • Økonomisk støtte til amatøridrætten Ring på 76 10 95 10 og få nærmere info om en forretning med spilleautomater...

E l i t e G a m i n g A / S - R a n d e r s v e j 2 8 - 6 7 0 0 E s b j e r g - T l f. 7 6 1 0 9 5 1 0 - w w w. e l i t e g a m i n g . d k


Gymnastik

Udtagelsen

til

DGI’s

V e r d e n s h o l d Næsten 200 gymnaster kæmpede for at komme på DGI’s Verdenshold i weekenden fra fredag den 15. til søndag den 17. februar. Af de næsten 200 gymnaster, blev der udtaget en bruttotrup på 39 19 drenge og 20 piger. Tirsdagen og onsdagen efter, blev der holdt samtaler med de 39 gymnaster. 11 skulle skæres fra, så truppen blev til 14 drenge og 14 piger. Først fredag den 22. februar blev den endelig trup offentliggjort.

Dommerne vurderede over en weekend næsten 200 gymnasters evner. (Foto: Niels Nyholm)

Verdensholdet udtaget - to AGF´ere med

Otte århusianske gymnastikudøvere har fået plads på Danske Gymnastik- & Idrætsforeningers (DGI) Verdenshold. Af Jean Tonnesen

BLADET Nr. 1 2008

11


Gymnastik

Her ses den håbefulde drengeflok - der blev kun plads til de 14 bedste på Verdensholdet.

V ERDENSH O L D E T

a n n o

2 0 0 8

p i g e r Stine Spangsberg Jensen, Århus - Anne Sofie Lee Bundgaard, Århus - Ida Frost, Frederiksberg - Katrine Svensson, Odense - Louise Seiger Stensig, Århus - Henriette Hansen, Odense - Kristine Møller-Nielsen, Århus - Maj Hemmeløff Bukhave, Århus - Maria Folkmann Ipsen, Århus Lotte Bork Pedersen, Valby - Lærke Holmgaard Apelon, Thyholm - Laura Nyhus Kirk, Viborg - Thea Gintberg Johansen, Århus - Louise Kruse, Vejle d r e n g e Niels Wendelboe Hedegaard, Skårup Fyn - Søren Hangaard Pedersen, Fårevejle - Kim Fibiger Laursen, Bjerringbro - Anders Mark Aagaard, Skårup Fyn - Rune Lauridsen, Frederiksberg - Kristoffer Lund Hansen, Svendborg - Søren Lauridsen, Varde - Kristoffer Hedegaard Andreasen, Viborg - Rune Bjerregaard Engel, Valby - Jens Peter Erichsen, Odense - Jeppe Søbye Andreasen, Varde - Emil Wittsten Jensen, Slagelse - Mikkel Traberg Larsen, Åbyhøj - Morten Jensen, Ringsted

12

BLADET Nr. 1 2008

Næsten 200 gymnaster – både piger og drenge – kæmpede i weekenden fra fredag den 15. til søndag den 17. februar om 28 pladser på DGI’s Verdenshold. Udtagelsen fandt sted i Lillebæltshallen i Middelfart, og der var 14 pladser til hvert køn. Otte gymnaster med bopæl i Århus fik plads på holdet. Kristine Møller-Nielsen på 25 år snoede sig gennem nåleøjet og skal rejse store dele af verden tynd med gymnastikholdet, der har rødder tilbage til 1994. Jeg tror, det er en stor oplevelse, som kan være med til at udvikle én personligt, sagde Kristine Møller Nielsen til DGI’s hjemmeside inden den endelige udtagelse. Hun forklarede, at hun tror på et godt sammenhold mellem de 28 gymnaster. Siden 1994 har et dansk Verdenshold

Alle foto: Niels Nyholm


Når DGI’s Verdenshold til efteråret drager ud på en verdensomspændende gymnastikturné, bliver det med to AGF’ere blandt de 28 udvalgte topgymnaster. De to gymnaster er 24-årige Maj Bukhave og 25-årige Kristine Møller-Nielsen, der til dagligt er instruktører i AGF Gymnastik for holdet ’Hold 12 - øvede unge piger’. Men inden de to AGF’ere Maj og Kristine kan sætte fuld fokus på DGI’s Verdenshold skal de sammen med deres eget AGF-hold lave gymnastikopvisning lørdag den 12. april i NRGi Park, Store hal ved AGF’s egen gymnastikopvisning.

Otte århusianske gymnaster fik plads på Verdensholdet - heriblandt de to AGF-instruktører Kristine Møller-Nielsen og Maj Bukhave.

vist de gymnastiske evner på lakerede gulve i blandt andet Amerika, Vietnam, Frankrig og selvfølgelig Danmark. Samtidig kommer der store oplevelser ind under gamacherne. Et år og det man holder af De 28 gymnaster river et år ud af kalenderen for at være med på Verdensholdet, men månederne er ikke de eneste udgifter gymnasterne har – de betaler også selv en del af rejsen. Man tager jo væk fra alt det, man holder af og kan lide, forklarer Kristine Møller Nielsen. Alligevel er der ingen tvivl hos hende. Det er det hele værd. Verdensholdet er kælenavnet for ”National Danish Performance Team”, der forkortes NDPT. Holdet begyndte i 1994, og de tre første

hold gik under navnet ”National Danish Gymnastics” Team, forkortet NDGT. Europa, Asien og Amerika Verdensholdet er et gymnastikhold, som rejser verden rundt for at præsentere den danske gymnastiktradition. Det første hold fra 1994 rejste i ni måneder fra 1994 og ind i 1995, hvor turneen sluttede med DGI’s gymnastikstævne i spanske Alicante. I de ni måneder besøgte holdet Danmark, Spanien, Schweiz, Frankrig, USA, Costa Rica, Guatemala, Mexico, Fiji, Filippinerne, Vietnam, Thailand og Sydafrika. Nogle af landene i flere omgange.

Siden 1994 har holdet lavet seks rejser af en varighed på 10 måneder. Deltagerne betaler selv en del af rejsen og er ikke professionelle gymnaster. Verdensholdet bygger videre på traditionen med gymnastikrejser, der oprindeligt blev startet af Erik FlenstedJensen, som rejste ud første gang i 1939 under navnet Danish Gym Team. Læs mere om Verdensholdet på www.verdensholdet.dk, se videoklips af gymnasterne på deres youtube-side, youtube.com/ verdensholdet eller billeder reunion.verdensholdet.dk

Verdensholdet er stiftet af Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og består af 28-30 danske gymnaster.

BLADET Nr. 1 2008

13


Foreningsudvikling

Elitesport i AGF √ Velfærdsidræt i AGF ? Af Morten Søding Sørensen

Hvad, hvis resultatet af en håndboldkamp var ligegyldigt, fordi det bare handlede om, at spillerne skulle tabe sig? Hvad, hvis det ikke gjaldt om at komme først i svømning, fordi det primære mål var at integrere de svømmere, som deltog i svømmetræningen? Disse spørgsmål virker umiddelbart useriøse for enhver, der enten er udøver eller træner i AGF, men ikke desto mindre er ovenstående scenarier ikke så utænkelige, som de måske har været. Et nyt idrætsbillede I de sidste 10 – 15 år har idrætsbilledet i Danmark ændret sig markant, uden at menigmand måske har lagt mærke til det. Der er nemlig opstået et væld af nye tiltag, hvor idræt er middel til, at udøverne kan opnå et veldefineret ydre mål. Det handler altså ikke om at vinde 2-0, men fokus ligger i disse tiltag på eksempelvis at tabe sig eller blive bedre integreret. En ny idrætsform De nye idrætstiltag kalder politikerne for velfærdsidræt, og de ser gerne, at enhver idrætsforening med respekt for sig selv påtager sig et ansvar i forhold til befolkningen med sådanne tiltag. Spørgsmålet er bare, om det er på bekostning af de sande værdier, vi ellers

14

BLADET Nr. 1 2008

Alle foto: Morten Søding Sørensen


I dette og kommende AGF-Blade vil vi sætte fokus på den elite- og breddeidræt, der dyrkes i AGF og sætte det overfor en ny form for ’velfærdsidræt’, som i disse år gør sit indtog. Vi vil undersøge afdelingernes holdninger til, hvordan de forskellige idrætsformer bør vægtes i forhold til hinanden, og hvorvidt vi vil have tiltag for udvalgte målgrupper - bare fordi vi kan! I denne udgave svarer Thomas Ahrentz fra hovedbestyrelsen på, hvad hans egne holdninger til emnet er.

kender fra idrætten, hvor konkurrencen og spillet i sig selv er målet? Foreninger skal ikke påduttes velfærdsidræt Thomas Ahrentz har været med til at iværksætte succesfulde projekter som Hercules Sport for overvægtige unge og AGF’s Idrætsskole for børn i alle aldre. Han var daglig leder af sidstnævnte afdeling indtil sidste år. Alligevel er han dog ikke helt entydig i sin holdning til de nye former for idrætstiltag: ’En embedsmand sagde engang til mig, at foreningerne skulle tilbyde idræt for overvægtige og lignende, men det mener jeg er at skyde helt ved siden af. Man skal ikke pådutte foreningerne noget, for det er et enormt arbejde, og det er langt fra alle foreninger, der er gearet til det. Eksempelvis kræver det jo ekstra instruktører at tilbyde idræt for autister. Med andre ord kræver det ekstra støtte fra staten eller andre puljer, hvilket igen forudsætter, at nogen har tid til at søge midlerne og starte holdene op,’ siger Thomas Ahrentz. AGF skal, fordi vi kan AGF er dog ifølge hovedbestyrelsesmedlemmet ikke nogen helt almindelig forening. ’AGF skal, fordi vi kan. Hvis vi kun satsede på elite, ville vi blive

ekskluderende i stedet for inkluderende. Idrætten skal være for alle. Hvis vi kun tilbød eliteidræt, ville vi kun arbejde med et halvt ben.’ Idrættens værdier skal bibeholdes Thomas Ahrentz, som lige har færdiggjort en Master-uddannelse i idræt på Københavns Universitet, er dog også bevidst omkring, at idrættens særegne værdier kan komme i fare, hvis man tilbyder velfærdsidræt i foreningsregi uden at tage sine forholdsregler. Dette er grunden til tvetydigheden i hans svar. ’Dengang vi forsøgte at søge støtte til Hercules Sport, ville de fra kommunens side have, at vi løbende skulle veje børnene. Men da sagde vi nej. Det er ekstremt vigtigt at holde fast i de værdier, som vores idrætsforening står for. Hele Hercules-projektet er formuleret således, at der netop er fokus på aktiviteten og på børnenes lyst til at dyrke den. Der er ikke fokus på selve vægttabet. Det er noget, som forhåbentlig følger med, idet glæden ved aktiviteterne og legene udvikles,’ siger Thomas Ahrentz, idet han på den måde håber at bevare idrættens unikke kendetegn.

vil velfærdsidrætten – men på AGF’s og idrættens vegne. For idrætten er mangfoldig, og når konkurrencen er intens og kampen fair, følger der automatisk et væld af positive sideeffekter med.

Men som Thomas Ahrentz påpeger, kræver det ekstra folk til at få ideerne og søge midlerne. Og hvor er de folk? Har de frivillige ledere og trænere ude i afdelingerne ikke nok at lave? Og skal de i så fald nedprioritere opgaver i forbindelse med eliteafdelingerne? Eller er der en gylden mellemvej? Dette spørger vi afdelingsformændene om i næste udgave af AGF-Bladet.

Den gyldne mellemvej Det virker ud fra Thomas Ahrentz’ udtalelser som om, hovedbestyrelsen

BLADET Nr. 1 2008

15


Gymnastik

Gymnaster springer ud NRGi Park vil i april blive invaderet af over 400 gymnaster. Årsagen er, at AGF Gymnastik afholder den årlige forårsopvisning. Over mere end tre timer vil gymnasterne vise, hvad de har lært i løbet af gymnastiksæsonen. Af: Jette Elkjær

AGF forårsopvisning d. 12. april kl. 13.00 - 17.00 Opvisningsprogrammet kan ses på gymnastikafdelingens hjemmeside.

Landet over er forårsopvisningerne i gymnastik en festdag for gymnaster på alle niveauer. Det er det også i Århus, hvor gymnasterne fra AGF Gymnastik den 12. april inviterer til forårsopvisning. Igen i år er det NRGi Park, Store Hal, der lægger gulv til små som store gymnaster. Og alle – både gymnaster og tilskuere - kan se frem til mere end tre timers gymnastik med børn, der lave kolbøtter på gulv og i luften, spændstige piger i svære rytmekombinationer og en flok velvoksne herrer, der har taget rullebrætter med i deres gymnastiske udfoldelser. AGF-Bladet giver her alle læsere mulighed for at få en appetitvækker på, hvad de kan se, hvis de tager ud i NRGi Park netop denne forårslørdag i april. Så kig på alle billeder, og mød op og se nogle af Århus’ bedste gymnaster i forårsbevægelse.

16

BLADET Nr. 1 2008

Alle foto: Jette Elkjær


Svømning

AGF Svømning crawler fremad AGF Svømning er både en bredde- og eliteklub med et højt aktivitetsniveau. Det skinner også igennem i perioden fra slutningen af 2007 og til maj 2008, hvor AGF svømning allerede har organiseret og deltaget i mange arrangementer. Flere venter endda lige rundt om hjørnet. Her bringes en række selvstændige beviser fra svømmeafdelingen på viljen til klubånd, aktivitet, udvikling og sejr. Af Theis Kragh Hansen

BLADET Nr. 1 2008

17


Lige ved og næsten – men sjovt var det, og vi kom i live-TV Tirsdag den 11. december var vi næsten halvvejs mod juleaften. Alligevel var AGF-sindede næser sat op efter to tidlige julegaver. I løbet af aftenen skulle 100 AGF svømmere i alle aldre og størrelser nemlig én efter én i vandet på Århus Svømmestadion for hver at svømme en distance på 100 meter hurtigst muligt. Det ene mål denne aften var så at slå den Danske Guiness rekord i disciplinen 100x100 meter, hvor den gældende rekord lød på 1 time 46 minutter og 21 sekunder. Det var altså den samlede tid som AGF-svømmerne skulle slå. Det andet mål var derfor at levere en stor klubindsats. At være fælles om at klare danmarksrekordforsøget på tværs af alderstrin og holdniveauer. Og samtidig at forsøge at få vist AGF Svømning

i alt 10 kilometer i en tid, der kun var 40 sekunder fra den stående jyske rekord. Aftenens øvrige målsætninger blev dog til fulde opfyldt. Klubopbakningen til de crawlende deltagere nåede ofte et særdeles højt lydniveau – måske især, da vi var live igennem til TV2 Østjyllands lange aftennyhedsudsendelse ca. kl. 19.45. Og der var virkelig tale om en samlet klubindsats. Høj som lav var en tur i klorvandet, og de yngste AGF svømmere på 8-9 år kæmpede nøjagtig lige så indædt som de ældste, midaldrende svømmere. ”Jeg er godt tilfreds med min egen indsats, og jeg tror godt, vi kan slå rekorden, hvis vi arbejder sammen. I hvert fald synes jeg, at det er et rigtigt

godt arrangement”, udtalte 10-årige AGF Svømmer Thomas Loft. Og netop værdien af samarbejde gennemsyrede hele arrangementet – også hos 37årige Jens Bruun, tidligere AGF-træner og også en tur ude på de 100 meter: ”Jeg tror egentlig godt, at vi kan slå rekorden. Og mit eget mål er da også at svømme under den gennemsnitstid, der er nødvendig for at få en samlet rekord. Arrangementet som sådan er jeg nu også rigtigt glad for. Det viser nemlig, at det er engagerede mennesker, der kommer her. At vi er fælles om det her rekordforsøg skaber også en dejlig klubidentitet, og så er det også altid sjovt at svømme sammen med nogle af dem, jeg også har trænet i sin tid”.

frem. Trods en stor klubindsats og opbakning med trommer og slagsange lykkedes det dog desværre ikke at slå den danske rekord. Den samlede tid, da den allersidste AGF svømmer slog hånden i bassinkanten, blev nemlig 1 time, 52 minutter og 24 sekunder. Til gengæld tilbagelagde de 100 AGF svømmerne de

I forbindelse med 100x100m. rekordforsøget vil AGF Svømning gerne takke følgende sponsorer for opbakningen: Tress Sparekassen Østjylland

Farre Turistbusser Danisco EDC/v Poul Erik Bech Eske Udlejning Translucent Technologies Develco DeejayShop

AGF Svømning bedste klub i Norge De dygtige svømmere fra AGF er utvivlsomt glade for gæstfriheden hos deres norske venskabsklub KSA – Kristianssand Svømme Alliance – og nordmændene gæster også Århus ved både Danske Open Masters og Aarhus Open. Men det kan godt være, at nordmændene overvejer deres gæstfrihed fremover, efter at AGF svømnings delegation i januar tog godt for sig af medaljerne i de norske bassiner: ”Vi var af sted med ca. 35 svømmere fra 1. og 2. holdet og så enkelte udvalgte 3. holdssvømmere. Der var også tre trænere og tre ledere med, som alle gjorde det rigtigt godt. Vi vandt klubkonkurrencen suverænt, Christian Fischer blev bedste mandlige svømmer og Pernille Larsen næstbedste kvindelige svømmer”, udtaler en stolt AGF-cheftræner Niels-Jørgen Jørgensen om præstationerne ved Skagerrak Swim, der har deltagelse af hele 600 svømmere fra både Norge, Sverige og Danmark. Tilmed forlod AGF-truppen Kristianssand før tid og deltog således ikke i de sidste tre løb, da blæsevejret viste tænder, og der var fare for, at AGF-truppen kunne strande i Norge. Men ikke kun AGF elitesvømmernes præstationer i den åbne klasse fangede cheftrænerens opmærksomhed: ”Også mange af de unge svømmere gjorde det rigtigt godt,” slutter en tilfreds AGFcheftræner Niels-Jørgensen.

18

BLADET Nr. 1 2008


Svømning

Masser af udstråling I midten af februar var det så nogle af de meget unge og talentfulde AGFsvømmeres tur til at vise klubfarverne frem, og det gjorde de på bedste vis ved Områdemesterskaberne i Harlev. Svømmerne, der var i alderen 11-15 år, leverede således en flot indsats, beretter talenttræner Morten Willer: ”Vi fik rigtigt mange flotte resultater. Men det, der gjorde mig mest glad, var egentlig svømmernes indstilling. Man kunne virkelig se, at vi havde snakket om indstilling inden stævnet, og der var mange af svømmerne, der virkelig udstrålede ’her kommer jeg, og nu skal jeg nok vise dem, hvor god en svømmer jeg egentlig er’. Det var rigtigt dejligt at se.” I de ældste klasser ved stævnet fik AGF Svømning knap så mange topplaceringer med hjem, hvilket der dog er en forholdsvis god forklaring på. ”De ældste af vores svømmere var oppe mod nogle noget ældre konkurrenter, og så er det klart, at det bliver svært i den her aldersgruppe, hvor fysik jo også betyder en del,” forklarede Morten Willer. Men udstrålingen var der altså ingen, der kunne tage fra de unge AGF svømmetalenter.

Masser af visioner før afholdelsen af traditionsrigt stævne i Århus I omegnen af 500 svømmere, trænere og ledere fra Danmark Norge og nok også Tyskland gæster Århus Svømmestadion, når AGF Svømning 30. maj til 2. juni afholder Aarhus Open. Christina Meiling er igen i år med til at arrangere det store stævne, hvor hun sidste år debuterede som stævneleder: ”Jeg var helt grøn som stævneleder, men takket være et godt korps af hjælpsomme mennesker, der både holdt humøret højt og med glæde delte ud af deres erfaring, fik vi skabt et stævne, der absolut var en god og lærerig oplevelse for alle parter. Og i år forsøger vi så bare at gøre det endnu bedre”, lover Christina og fortsætter: ”Stævnet vil så forhåbentlig også betyde udviklingen af yderligere klubkultur i AGF, hvor både svømmere, forældre, ledere, trænere og hjælpere lærer hinanden bedre at kende. Det kan også medvirke til, at vi løbende får opbygget en organisation, der er stærk nok til at arrangere regionale og nationale mesterskaber. På den større bane kan stævnet så forhåbentlig også samle konkurrencesvømningen i Århus, hvilket meget gerne må skabe endnu større forståelse mellem klubberne.” At folkene bag stævnet har mange visioner med stævnet afspejler sig

også, når AGF-cheftræner Niels-Jørgen Jørgensen udtaler sig mere specifikt om de sportslige visioner for stævnet: ”Vi vil meget gerne skabe et stævne, hvor bredde og top mødes. Hvor svømmerne kan udvikle sig og få vigtig erfaring. Og hvor motivationen for talentarbejde derfor i sidste ende også bliver endnu større. Rent sportsligt har vi i AGF det håb, at senior- og juniorsvømmerne

kan bruge Aarhus Open som et godt led i deres forberedelser mod de nationale mesterskaber i juli. Årgangssvømmerne kan så forhåbentlig samle værdifuld erfaring ved at deltage i et stævne af denne størrelse. For talentmassen gælder det også, at vi håber de kan blive inspirerede af at se ældre og dygtige svømmere i aktion.

BLADET Nr. 1 2008

19


Hercules og Afrodite Sport

Hercules og Afrodite Sport i Gellerup I samarbejde med praksisdiætisterne i Region Midt tilbyder AGF Hercules og Afrodite Sport nu træning for overvægtige børn i alderen 6-10 år i Gellerup. Stadig flere ønsker at samarbejde med AGF om idrætstilbud for overvægtige og inaktive børn. Af Jens Bundgaard

AGF har vakt national opmærksomhed med Hercules og Afrodite Sport et banebrydende idrætstilbud for overvægtige og inaktive børn og unge. I 2006 sagde hovedformanden i DGI Søren Møller således direkte i TV2’s ”LPS” (Lige på og sport), at den tredjedel af befolkningen, der ikke dyrker idræt, motiveres ikke af sportsstjerner. De har brug for nogle tilbud, der passer til dem, såsom Hercules Sport for de børn, der er lidt tunge i det. I efteråret 2007

indstillet til national udbredelse gennem royale fonde (se årsskrift 2007). Hercules og Afrodite Sport har efterhånden også slået sin berettigelse i det lokale idrætsliv fast efter seks gode år med masser af idræt, leg og glade børn. I Århus har Århus Kommune bedt AGF deltage i udviklingen af projektet ”Fedt for fight for skolestartere”, og fra starten af 2008 har Region Midt inviteret AGF

Opskriften er tillid og respekt, og alle børnene får masser af opmærksomhed, som de betaler tilbage med brede smil.

Foto: Brian Rasmussen

20

BLADET Nr. 1 2008

startede Gentofte Kommune deres eget Hercules Sport med skyldig henvisning til AGF, og ligeledes i efteråret 2007 blev AGF Hercules og Afrodite Sport af DIF

Hercules og Afrodite Sport til at afvikle idrætsdelen af praksisdiætisternes projekt for indvandrerfamilier med overvægtige børn.


Foto: Brian Rasmussen

Det nye projekt ved navn ”Form, frugt og fart” foregår hver torsdag på Tovshøjskolen i Gellerup og havde opstart i januar. Konceptet er, at familien (som oftest mødrene) modtager undervisning i sund livsstil primært vedrørende kost og motion, mens børnene træner sammen med AGF’s instruktør. I træningen har AGF Hercules og Afrodite Sport som altid fokus på at skabe gode idrætsoplevelser gennem tillidsvækkende sociale rammer og en nærværende dialog med hvert enkelt barn. Opskriften er tillid og respekt, og alle børnene får masser af opmærksomhed, som de betaler tilbage med brede smil. Den nystartede deltager Ugurcan sagde sidste torsdag, at han ikke kom sidste gang, fordi han troede, at det ville være kedeligt, men efter denne træning

sagde han: Jeg kommer hver gang fra nu af! Efter træningen vender børnene tilbage til forældrene, som opdateres med sjove fortællinger fra træningen, og forældrene kan fortælle børnene om, hvilke beslutninger de i samråd med diætisterne har truffet vedrørende familiens livsstil. Familien får endelig en slags lektier for, som de skal melde tilbage på den kommende torsdag.

Foto: Jens Bundgaard

AGF Hercules og Afrodite Sport håber og tror på, at fremtiden vil byde på endnu flere muligheder for at skabe gode idrætsoplevelser for de børn, der ellers ikke har lettest ved at begå sig i en idrætsforening.

Foto: Jens Bundgaard

BLADET Nr. 1 2008

21


AGFBladetsOPSLAGSTAVLE

Generalforsamlinger Denne

opslagstavle

kan

bruges af såvel afdelinger som enkelte medlemmer til i kort form at præsentere nyheder, meddelelser (fx jubilæer) og annoncer (fx nye trænere). AGF-Bladets redaktion håber på positiv medvirken.

En formidabel indsats

Ole Schaldemose forlader AGF Fodbold Fond´s bestyrelse. (Foto: Ole Nielsen)

22

BLADET Nr. 1 2008

Atletik:

Tirsdag den 11. marts kl. 19.30 Klublokalet, NRGI Park

Basketball: Onsdag den 2. april kl. 20.00 Mødelok. på 1. sal på Ingerslev Svømmestadion Fodbold:

Tirsdag den 11. marts kl. 19.00 Klublokalet, Terp Skovvej,Viby J

Gymnastik: Onsdag den 16. april kl. 20.00 Marselisborg Gymnastik Center, Dalgas Avenue 12, Århus Håndbold:

Tirsdag den 1. april kl. 19.00 Glasburet, Atletion

Svømning:

Mandag den 3. marts kl. 19.00 Klublokalet, Århus Svømmestadion

Tennis:

Torsdag den 27. marts kl. 19.00 Klublokalet i Tennishallen

Hovedgeneralforsamling Mandag den 28. april kl. 19.00 i klublokalet, Terp Skovvej,Viby J Dagsorden jvnf. vedtægterne

AGF´s Fodbold Fond holdt sin årlige generalforsamling i februar 2008. Den ordinære dagsorden var hurtigt overstået, for der har ikke været de store udsving i det forløbne regnskabsår, men aldeles overraskende for de uindviede og i hvert fald lidt vemodigt for alle var det helt sikkert, at Ole Schaldemose trådte ud af fondens bestyrelse. Ole har ”opfundet” fonden, og han har i hele dens levetid næsten 26 år - været kasserer med sikkerhed, faglig dygtighed og en aldrig svigtende sans for den overordnede målsætning: At støtte AGF-fodbolds amatørafdeling. Fonden, der af fodboldformand Steffen Olesen er blevet betegnet som ”Schaldes genistreg”,

har formået at skabe en formue på to millioner kroner, hvoraf godt og vel en halv million foreløbig er kommet AGF til gode i form af støtte til en lang række formål. Sagt på godt jysk: ”Det er sgu´ ikk´ så ring´ endda.” På generalforsamlingen blev Ole Schaldemose takket for sin mangeårige formidable indsats i AGF, og fondens formand Michael Hyldgaard overrakte ham en afskedsgave. AGF´s Fodbold Fond fortsætter sit arbejde, men vil også bruge den kommende tid til at drøfte, om der skal tages nye initiativer, der kan sikre en fortsat positiv udvikling til gavn for AGF (Erik Hall).


AGFBladetsOPSLAGSTAVLE

•KORT NYT• KORT NYT• KORT NYT• KORT NYT• KORT NYT• KORT NYT• KORT NYT• KORT NYT• KORT NYT•

Succes med spring for unge drenge Gymnastikafdelingen har i år et helt nyt hold bestående af drenge mellem 15 og 21 år. Netop denne gruppe kan være svære at fastholde i gymnastikken, da der findes meget få holdtilbud til dem. Mange er kommet hjem fra gymnastikefterskole, hvor de ‘næsten’ har sprunget rundt i døgnets 24 timer og i gode redskaber. Så kommer de hjem til lokalforeningen med dårlige tilbud. Tre instruktører har ønsket at ændre mulighederne for de unge drenge, og de kontaktede AGF med et koncept, som vi sagde JA til. Nu springer der derfor 25 drenge rundt i DGI-huset, og instruktørerne har måttet sige nej til endnu flere (Jette Elkjær).

Danmarks bedste junior-svømmeklub AGF blev kåret som bedste juniorsvømmeklub i Danmark sammen med KVIK Kastrup ved årets sidste danske mesterskab. De to 1. års juniorer Pernille Larsen og Maria Peen hentede til sammen 10 medaljer ved de nordiske juniormesterskaber. Pernille hentede desuden 3 danske seniormesterskaber i år (Knud Jørgensen).

Verdensmester træner i AGF Tidligere verdensmester i udspring Dennis Nybro Sørensen er ny træner i AGF (Knud Jørgensen).

Idræt for handicappede I år har Idrætsskolen om tirsdagen fra 15.00 til 17.00 startet et idrætshold for handicappede børn i alderen 5-10 år op på Gammelgårdsskolen. Der er både aktiviteter i vand og på land (Tanja Christensen).

Idræt for Vildbasser Ligeledes om tirsdagen har Idrætsskolen startet ”Idræt for vildbasser” - et nyt idrætshold for de lidt vildere børn i alderen 3-6 år, der gerne vil tonse og mosle med hinanden. Det foregår i Rosenvangsskolen gymnastiksal 2 fra 16.00-17.00 (Tanja Christensen).


AGF BLADET nr 1 2008  

Medlemsblad for AGF af 1880